LADY ALICE (2. udgave)

ALICE SIGER
Akademikeren er også med, hun hedder Alice. Alice som en højtråbende
amerikaner, der ved det hele. Hun har stadig en fod i Danmark, og hun
strækker sig for langt. Hun sidder fast i et taskespænde.
Alice har læst Susan Sontag og Edward Said, og hun håber, at jeg har dem
med som et perspektiv i min afhandling. Jeg siger til hende, at jeg ønsker at
fjerne mit meta. Umuligt, siger hun. Den slags kirurgi findes ikke.
Alice leder efter sammenhænge, og hun taler ret nasalt om dem. Historiske,
psykologiske, kolonialistiske, religiøse. Alice leder efter konklusioner. Hvad
er Congo for noget, og hvad er min rolle hernede? Hvordan er Sørens
kunstprojekt interessant i forhold til sprogliggørelse? Hvilke typer sprog er
der på spil, og hvordan forholder disse typer af sprog sig til Peirces
semiotik?
Jeg ved ikke helt, hvor Alice er. Hun blander sig ind imellem, men er aldrig
helt til at indfange. Hun har travlt på gangene, og går fra det ene kontor til
det næste. Jeg ser med fra bænken og har pakket min plastikpose med garn.
Farverne er pasteller og alt for sarte, men i det mindste kan jeg lægge dem i
ordener af blå og rød og en eller anden skala fra mørk til lys. Jeg sætter en
påskegul tråd fast i rammen og binder den første knude. Et ottetal.