34
U13 drenge Øverst fra venstre: Rene(træner), William, Aske, Mike, Nicolaj, Malthe, Janus, Andreas, Mads og Daniel. Forrest fra venstre: Christoffer, Holger B. Philip, Niklas Simon, Gustav, Kasper, Holger, Hjalte, Max og Bertram. U13 drenge Det var så første sæson, hvor vores drenge skulle spille om op- og nedrykning. Derfor var målsætningen klar fra sæsonens start. Vores Liga 2 hold skulle blive nr. 1 eller 2 i deres pulje, ellers var det nedrykning til Liga 3 eller 4, og vores Liga 4 hold skulle vinde puljen, ellers var det nedrykning til lLga 5. Liga 2 Vores Liga 2 hold fik en dum start på sæsonen. Vi havde mistet vores stærkeste angriber til AaB’s elitehold op til sæsonstart, så målene kom ikke helt så let til holdet som tidligere. Derfor tabte og spillede vi uafgjort i de 2 første kampe mod et par mindre gode hold. Da de andre gode hold vandt og blev ved med det, betød det, at vi efter 4 runder faktisk skulle vinde de næste 10 kampe, hvis vi skulle blive i rækken. Det gjorde vi så! Vi endte på en flot andenplads og vandt bl.a. over Aalborg KFUM og sikrede, at de ikke rykkede op i Liga 1 (de ville ellers have været det bedst placerede Liga 2 hold i Jylland). Status for vores Liga 2 hold var 11 sejre, 1 uafgjort og 2 nederlag. Vi har scoret mange mål og har haft det bedste forsvar i alle Liga 2 puljerne (målt på antal mål scoret imod os). Drengene er vokset rigtig meget som fodboldspillere i løbet af sæsonen, og fodboldspillet har derfor til tider været helt fantastisk. Liga 4 For vores Liga 4 hold var det, som nævnt, endnu sværere – de skulle vinde ligaen for at undgå nedrykning. Det var lidt det samme billede i begyndelsen af sæsonen som med Liga 2 holdet – spillet var ikke rigtig godt. Det betød vi i 3. spillerunde tabte helt fortjent til KB81. Men det skulle så blive den sidste kamp, holdet tabte. Status blev 8 sejre, 1 uafgjort og 1 nederlag. Det betød, at holdet sluttede som nummer 1 i puljen og er nu kvalificeret til Liga 4 efter jul. Inden den sidste kamp i sæsonen, havde vi sikret os overlevelse i Liga 4, så vores mål for kampen var, at alle der havde været på holdkortet i sæsonen skulle have scoret min. 1 mål. Det lykkedes og med en sejr på 13-3 over B52 blev der plads til, at de sidste 5 spillere også fik scoret. Fantastisk for os – træls for B52 at det skulle gå udover dem. Fantastisk årgang Socialt har det også været en rigtig god sæson med glade spillere og forældre. Vi har holdt fast i fælles opvarmning for alle spillerne og herefter først delt dem. Selv om der er stor forskel i niveauet mellem de enkelte spillere, har det fungeret godt og bidraget til at styrke sammenholdet i hele årgangen. Det har betydet, at der er rigtig stort fremmøde til træning og mange har lyst til at spille kampe. Endelig er det lykkedes at stoppe den ærgerlige tendens til, at nogle drenge falder fra med alderen. P.t. er vi faktisk 5-6 spillere mere, end da vi begyndte forårssæsonen. Drengene skal nu til at prøve kræfter med 11-mandsfodbold. Vi er så småt gået i gang, og det ser rigtig lovende ud. Forventningen er klart, at vi får 2 tophold i forårssæsonen. Det ser også ud til, at Freja, efter lang tids søgen, har fundet en rigtig god træner, der kan tage over efter forældrekollektivets lange og store indsats. Han skal sammen med et par store drenge stille og roligt overtage ansvaret for årgangen. Forårssæsonen bliver en overgangsfase, hvor vi forældretrænere stille og rolig trækker os tilbage og overlader ansvaret for drengene til en rigtig træner. Så kort og godt – det har været en fantastisk sæson, og vi glæder os til den næste! På træner teamets vegne Jørn Gi’ Freja et kick når du rejser... SunCharter - hele Nordjyllands charterarrangør - er sponsor og ”på ryggen” i hele U11-U13 afdelingen. Derudover har Freja lavet en kickback aftale med SunCharter, hvor Freja modtager et kontantbeløb på 300 kr. for hver SunCharterrejse, som er henvist af Aalborg Freja.....sådan! - se på den anden side hvor let du gør det... 35
- Page 1 and 2: Frejaneren Efterår 2017 Arne Frand
- Page 3 and 4: Oldies But Goodies og endelig 59+,
- Page 5 and 6: Charlotte, Inge, Rikke og hvem der
- Page 7 and 8: 7
- Page 9 and 10: at det er lykkedes at finde en vær
- Page 11 and 12: Serie 3,1 herrer Bageste række fra
- Page 13 and 14: fik kæmpet sig på 2-3, og endte m
- Page 15 and 16: Super Grand OldBoys 47+ Forrest fra
- Page 17 and 18: Kvindeserie Vest Forrest fra venstr
- Page 19 and 20: Kvinder Serie 2 Øverst fra venstre
- Page 21 and 22: gen hvor der er plads til alle og a
- Page 23 and 24: TarteLetten Fredag 9. februar, 2018
- Page 25: Efteråret 2017 i ungdomsafdelingen
- Page 29 and 30: U19 Drenge Bagest fra venstre: Træ
- Page 31 and 32: U16 Drenge Liga 3 Bagest fra venstr
- Page 33: U14 Drenge Liga 3 Bagest fra venstr
- Page 37 and 38: U13 Piger Bagest fra venstre: CK, M
- Page 39 and 40: U 10/U 11 piger 5-3 sejr i indbyrde
- Page 41 and 42: U 9 drenge Solsidens Turistfart Tlf
- Page 43 and 44: U 7 drenge Øverst fra venstre: Car
- Page 45 and 46: Tarteletten -kvindehørm i Freja...
- Page 47 and 48: Fregatten, Spar Nord, Haribo, Carls
- Page 49 and 50: 2017 nyt ur, Frejabussen triller, C
- Page 51: Old Boys 59+: Kaj Jørgensen, holdl