merged (1)

På Oure er der en del konkurrence.
Det ville ikke undre mig, hvis der var
mindst 15 fra min årgang, som er på
landsholdet. Men på danselinjen er vi
meget sammen på tværs af årgange,
og alle er søde mod hinanden. Det er
meget rart, at der ikke er et stort skel
mellem 1.g'ere og 3.g'ere. Men
selvfølgelig er der konkurrence, og
nogle gange er der også folk, der
græder. Man får selvfølgelig afslag,
og alt kan ikke altid gå efter ens
hoved. Men jeg får en fighter-vilje, og
tænker "Jamen, om et halvt år, så
kan jeg nå til tops," Så øver og øver
jeg. Det er dér, hvor jeg tænker på de
folk, som har spyttet på mig og kaldt
mig alt muligt, at jeg får lyst til at
kæmpe videre, fordi jeg allerede er
nået langt nu. Jeg har planer om at
søge ind på Musicalakademiet i
Fredericia og håber på at kunne
komme ind. Men i sådan en branche,
må man også have en backup. Så
hvis jeg ikke kommer ind, kunne jeg
godt tænke mig at læse noget
indenfor biokemi. Men der er virkelig
mange ting, jeg gerne vil, så jeg er ret
åben overfor alt.
Mine forældre har på en måde altid
været luften under mine vinger. Hvis
jeg ville spille fodbold, blev jeg meldt
til fodbold. Hvis jeg ville spille
musicals, så blev jeg kørt helt op til
Nordfyn for at være med der. Nu
betaler de dyre domme, for at jeg
kan gå på Oure, så jeg er virkelig
taknemlig. De har ladet mig være den
jeg er og har købt barbiedukker til
mig, hvis jeg har ønsket mig det. Hvis
jeg var blevet presset ned i en kasse
og blevet pacet til at spille fodbold, så
ville jeg jo ikke være lykkelig. Da jeg
var yngre, blev jeg mobbet, og der er
jeg stensikker på, at det var at spille
teater, der reddede mig. Da jeg var
ret nede, blev jeg tilbudt at være med
i min første forestilling, Charlie og
Chokoladefabrikken. I dag er jeg så
glad for, at jeg sagde ja. Hver gang
jeg ser Dorthe, som tilbød mig rollen,
giver jeg hende en kæmpe krammer,
fordi det er hende, der sammen med
mine forældre, fik mig til at springe ud
i det. Hvis jeg ikke havde sagt ja,
havde jeg været et helt andet sted,
end jeg er lige nu, og det er ret syret
at tænke på.