17.10.2018 Views

Ildhu 03 2017

Tema: Udsyn

Tema: Udsyn

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

REFLEKSION

Connie Hedegaard giver sit bud på, hvad udsyn er for en størrelse,

hvordan vi kan bruge den til at engagere os og få resultater i det,

der er vigtigst at gøre noget ved.

Jeg har som barn og ung levet og åndet for spejderbevægelsen.

Og som patruljefører eller tropleder

får man lidt mere ansvar, hvor det ikke kun

handler om egne behov og hvad man selv skal,

men hvordan gruppen kan spille sammen og få

fællesskabet til at fungere. Værdier, dels fra spejderlivet

og fra mine forældre, har ligeledes givet

mig troen på, at det faktisk er muligt at skubbe

tingene i en bestemt retning, og at man kan få

noget ud af at engagere sig. Det har jeg gjort lige

siden – som minister, klimakommissær og i det internationale

arbejde. Det tager somme tider længere

tid end man synes, det burde. Men det kan

lade sig gøre.

Forstå de andre

Man får udsyn ved at gå ud i verden og møde mennesker

– og hver gang får man lidt flere facetter

på hvordan andre lever, hvilke vilkår og præmisser

de lever under, hvilke udfordringer de har og

hvordan deres bud på løsninger er. Man behøver

selvfølgelig ikke at rejse helt til Langtbortistan for

at forstå, hvordan det er for de andre. Hvis man

bare holder sig alment orienteret og løfter blikket,

er det min erfaring, at det er relativt nemt at engagere

sig. Det kan være i det lokale fællesskab,

en miljøforening eller noget helt andet. Bare man

ikke er ligeglad, og at samfundet ikke er de andre,

men noget, man føler sig en del af.

Du skal ville noget

For at gå ud og møde de andre, er det også vigtigt,

man har gjort sig tanker om, hvad det er for et fundament,

man selv står på, og hvad der er vigtigt

for én selv at kæmpe for. At man ikke bare lader

sig flyde med og blive påvirket af det ene og det

andet. Vi udsættes jo for en evig strøm af spam

med indtryk, tilfældige input og folk, der vil lægge

beslag på vores tid. Det er vigtigt at sige ”Stop.

Der er noget, der er vigtigere for mig og det vil jeg

fokusere mere på ”. Ved at gøre sig de tanker, får

vi langt mere ud af at gå ud i verden og møde de

andre. I sidste ende handler det om at have forståelse

for og tiltro til ens egne evner og kende sine

egne værdier – og ikke kun være iagttager af ens

eget nære samfund.

Gensidigt afhængige

Der er en tendens til for tiden at kigge indad og

kun indad, men vi lever jo i en verden, der i høj

grad hænger sammen. Det, der sker det ene sted,

påvirker, hvad der sker et andet sted. Det er naivt

at tro, at vi kan sidde som individer eller små

fællesskaber uden ansvar for det, der foregår omkring

os. Derfor er det nødvendigt at løfte blikket

og se, om der er noget, vi kunne blive inspireret

af hos andre, og om vi har noget at bidrage med

til de andre. Jeg arbejder jo meget med miljø og

klima, og her er det meget tydeligt, at vi er gensidigt

afhængige af hinanden og har mange store

fælles udfordringer. Det er afsindigt vigtigt, at verden

forstår, at vi får taget ordentligt fat på tingene

i tide. Det er jo ikke nok kun at påpege problemerne,

men også at komme med løsninger.

For vi har alle sammen en stemme. Den kan blive

hørt - eller ikke blive hørt. Det er svært at vide,

hvor man får det fra – det, at man intuitivt kan

sige: ”Ej, det her går ikke.” Jeg er vokset op med

den bevidsthed, at hvis man synes, noget er for

galt, så må man gøre noget ved det. Og dem,der

sætter sig ind i tingene, så de har argumenterne,

præger udviklingen. Det er vigtigt at huske på i en

tid, hvor det er fristende at sige: ”Jeg orker ikke at

følge med i alle de frygtelige ting, der sker i verden.

Det er alt for uoverskueligt. Kan jeg ikke bare

slå blikket ned og lukke mig ind i mit eget nære

liv?” Nej, siger jeg. Vi, der er privilegerede med

ressourcer og kræfter, skal kende vores ansvar, og

hvad vi kan bidrage med. Selvfølgelig skal vi ikke

tage alle verdens byrder på os, men måske vælge

et par områder. Og så viser det sig jo gang på

gang, at somme tider skal der ikke så mange til at

gå sammen om at lave eller ændre noget - hvad

det så end er. ■

i Danmark

ILDHU 03 2017 Ledermagasin

5

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!