Ny Dokumentarfilm om Dag Hammarskjöld mystiske død

Ny Dokumentarfilm
om Dag Hammarskjölds mystiske død
Af Kasper V Hansen
Danske Mads Brügger er snart filmaktuel med en ny dansk
dokumentar med titlen 'Cold Case Hammarskjold' om FN’s
generalsekretær, Dag Hammarskjöld. Filmen omhandler hans
mystiske død, der har alle ingredienserne til en underholdende bog
film eller tv-serie. Men hvem var Dag Hammarskjöld?
Statsministersønnen der blev diplomat
Dag Hjalmar Agne Carl Hammarskjöld blev født den
29. juli 1905 i Jönköping, Småland, Sverige.
Hammarskjöld navnet var allerede kendt. Faren Hjalmar Hammarskjöld var
statsminister i en embedsmandsregering i Sverige fra 1914 til 1917. Dag
Hammarskjöld var den yngste af fire sønner og en klog student med flere
universitetsgrader. Han arbejdede finansministeriet fra 1942-1949 og hans
arbejde i det svenske udenrigsministerium begyndte i 1948, da han blev
finansrådgiver.
Han steg i graderne i ministeriet og i 1951 blev han viceudenrigsminister. Han ville stadig
ikke være udenrigsminister, fordi han skulle være medlem af et parti og det ville han ikke.
Han ville ligesom Sveriges udenrigspolitik være neutral. Viceudenrigsministerposten gav
ham kabinetsrang og dermed en del af regeringen.
Han havde allerede en del at gøre med FN inden han blev FN’s generalsekretær. Han var fra
1949 og igen fra 1951 en af Sveriges delegerede i den svenske delegation til FN.
En kompromisfigur som generalsekretær
Dengang som i dag var det stormagterne i FN’s sikkerhedsråd,
som valgte den næste FN-generalsekretær. Trygve Lie fra Norge
havde været FN generalsekretær siden 1946, men ham kunne
russerne ikke lide da han skulle genvælges. Det skyldes primært
at Lie havde sendt FN i krig i Korea-krigen og Nordkorea var
alliereret med Sovjet, så de nedlagde veto mod en ny periode.
Briterne og amerikanerne ville have Lester Pearson fra Canada
og Carlos P. Romulo var Sovjets fortrukne kandidat, men der var
ingen der ville have dem, og der blev vedlagt veto mod alle
kandidater.
Amerikanerne ville have en neutral person, og henvendte sig til
den Svenske ambassadør i USA Erik Boheman, for at høre, om
han ville stille sig til rådighed, men han sagde nej.
Efter to runder, hvor man ikke have fundet en kandidat, forslog den franske ambassadør i
FN, Henri Hoppenot, to navne. En af dem var Dag Hammarskjöld. Den sovjetiske FN
ambassadør Valerian Zorin erklærede til de vestlige magters overraskelse, at han ville
stemme for. Den amerikanske FN ambassadør fulgte trop om aftenen. Sikkerhedsrådet
stemte og for Dag Hammarskjöld med stemmerne 10-0-1. Kun det nationalistiske Kina

stemte imod. Det var lige efter midnat den 1. april og Dag Hammarskjöld lå hjemme i
Stockholm og sov da telefonen ringede. Han svarede, da han fik nyheden om, at han var
blevet FN’s generalsekretær ”Denne aprilsnar er rimelige dårlig smag”. Men efter 3 opkald
troede Dag Hammarskjöld endelig på nyheden, og accepterede udnævnelsen.
En kontroversiel FN’s generalsekretær
Jobbet som FN’s generalsekretær er ikke nemt. Selvom
man taler på alles vegne i FN’s generalforsamling er det
ofte at FN’s generalsekretær må tale og regere på ordrer
fra FN’s sikkerhedsråds stormagter. Mange i
sikkerhedsrådet troede, at de havde fundet en svensk
neutral embedsmand, der ville gøre som de ville. Nu
hvor de have unævnt ham, men han skulle hurtigt blive
en kontroversiel FN-generalsekretær.
Dag Hammarskjöl mente, at FN skulle være
handlekraftigt og være stærk, for at kunne skabe fred i
verden som var og er FN’s vigtigste mission, også hvis
det betød brug af miltærer muskler, hvis det var løsningen.
I 1956 under Suez krisen, indsatte han verdens første fredsstyrke i en
væbnet konflikt. Soldaterne var fra neutrale lande som skulle sikre
freden. Danmark deltog også med soldater. Ikke mange var glade for
den beslutning. Hans kritikere mente, han var pro egypter og Israels
Premierminister David Ben Gurion sagde om Hammarskjöl ”At han
var deres fjende nummer 1, lige efter Rusland”. Heller ikke hos
russerne skulle han blive populær, eller hos amerikanerne, simpelthen
fordi han stillede sig op og støttede de små nationer, frem for
Supermagterne som han mente kunne støtte og klare sig selv.
Omkring 1957 begyndte de afrikanske lande at kræve selvstændighed fra de kolonimagter,
som havde haft magten siden 1800tallet. Ghana var det første land, og snart fulgte mange
lande efter. Man talte om, at året 1960 var Afrikaåret, hvor hele 17 afrikanske lande blev
selvstændige. Men det var midt under den kolde krig og Supermagterne USA og Sovjet
kæmpede den kolde krig i Afrikas nye stater, mellem demokratiske afrikanske stater og
kommunistiske afrikanske stater. Hammarskjöl mente ikke, at supermagterne skulle blande
sig i Afrika og de selv skulle bestemme. Det blev han ikke populær på.
Det var dog ikke fredeligt, at nogen afrikanske lande blev
selvstændige. Særligt et land var plaget af uroligheder, da de skulle
være selvstændige, og det var Congo.
Congokrisen
Congo have været en koloni under Belgien. Det var et brutalt
kolonistyre under Belgiens konge Leopold den 2. Hans behandling af
Congos indbyggere fra 1885 til 1908 var så brutalt, at selv de
europæiske kolonimagter tog afstand fra hans styre.
I 1960 have Congo endeligt fået selvstændighed, ikke mindst takket
være den karismatiske Patrice Lumumba, der blev landets første
premierminister.

Men Belgien have ikke i sinde at give landet frivilligt. Det er et af Afrikas rigeste lande med
naturressourcer, som olie og diamanter og i dag artmalm kaldet coltan, som findes i mobiler.
Kun ti uger efter Congo have valgt deres første premierminister, blev Lumumbas regering
væltet ved et kup, ledet af oberst Joseph Mobutu. Samtidig prøvede Katanga provinsen at
løsrive sig. Det kunne ende med krig og krisen blev kaldt Congokrisen, som også skal ses i
lyset af den kolde krig. Oberst Joseph Mobutu, som stod bag kuppet var støttet af CIA altså
amerikanerne, og Lumumba havde forbindelser til Sovjetunionen.
Dag Hammarskjöls mystiske død
Under Congokrisen sendte FN’s
generalsekretær, Dag Hammarskjöl,
fredsbevarende styrker til Congo, efter at den
gamle kolonimagt Belgien have sendt tropper
til landet for at beskytte deres statsborgere.
Men Hammarskjöl mente, at freden stadig
kunne vindes og det var primært derfor, han
indsatte fredsbevarende styrker. Dog var
Sovjet ikke glad for hans beslutning. De
krævede Dag Hammarskjöls afgang og FNgeneralsekretærposten
nedlagt og erstattet af et
triumvirat af tre personer i stedet for.
Dag Hammarskjöl fløj til landet for at mægle
mellem parterne, men hans fly, et DC-6 fly
med 16 FN-folk ombord, styrtede ned i en skov
tæt på lufthavnen i Zambia, september 1961, og Dag Hammarskjöl døde. Præsident
Kennedy kaldte ham ”den største statsmand i vores århundrede”. Hele Sverige var i chok.
Dag Hammarskjöl fik en statsbegravelse.
Flystyrtet i Zambia er aldrig blevet undersøgt ordentligt til bunds. Lige siden da har
spekulationerne og konspirationsteorierne, været en fast del af Dag Hammarskjöl eftermæle.
Var det enten en pilotfejl, en fejl på flyet eller var det mord?
Han havde mange fjender, og mange ville være glade for, at han forsvandt. Flystyrt kan ofte
være tekniske eller menneskelige fejl. Den sidste tror mange ikke på i dag, og
radiokommunikation i flyet beretter om et lysglimt, som bekræfter teorien om mord.
Lysglimtet menes at skulle være luftskyts.
Vidner hævder dog, at militærfolk var på stedet, enten myndigheder fra Zambia eller som
vidner senere har sagt, hvide lejesoldater i junglen.
Gennem tiden er flere ting kommet frem om, at det skulle været et komplot af flere lande.
I 1998 offentliggjorde den Sydafrikanske Sandheds- og forsoningskommissionen, ledet af
Desmond Tutu, 8 breve med beviser om, at CIA Mi6 og den sydafrikanske
efterretningstjeneste skulle have saboteret hans fly inden afgang. I brevene nævnes en
fællesbetegnelse for samarbejdet 'Operation Celeste'. Mange vidner er stået frem gennem
tidens løb. De fortæller en anden sandhed end den man kom frem til. En af de mere
troværdige vidner tæller en NSA agent som var på opgave der. I 1961 havde han til opgave
at overvåge radiotrafikken i det østlige Centralafrika fra en lyttestation på Cypern. Han
hævder, at han hørte, at flyet styrtede ned. Sverige havde længe presset på, for at få en
undersøgelse af Hammarskjöls flystyrt. Da Statsminister Stefan Löfven kom til pressede han
på for at FN skulle åbne en ny undersøgelse. I 2015 besluttede daværende generalsekretær
Ban Ki-moon, at der var tilstrækkeligt med nyt materiale til at sætte spørgsmålstegn ved,
hvad man hidtil har ment og skrevet om flystyrtet. Der blev nedsat et ekspertpanel, der

skulle udarbejde en rapport. Rapporten blev afleveret til den nuværende generalsekretær
António Guterres i 2017, og der skulle være flere beviser, der peger på, at ulykken skete på
grund af et andet fly i luften.
Mads Brügger mener ikke det er forklaringen og hans dokumentarfilm peger altså stadig på
mordteorien. Dag Hammarskjöls mystiske død er stadig spænende og beskæftige sig med.
Cold Case Hammarskjold har dansk biografpremiere torsdag den 7. februar 2019.01.29
Kilder UN.org Politikken the Guardian BBC news