Ildhu 02 2016

KFUM-SPEJDERNE 

I Danmark 

ILDHU 02 2016 

Ledermagasin 

Tunesien: 

Kvinder kan 

også være 

ledere 

spejdernet.dk/ildhu 

Ungesider 

Brug en tutor 

til at holde på 

de unge 

Grib de unge 

spejdernet.dk/ildhu 

KFUM-SPEJDERNE I DANMARK

LEDER 

FOKUS PÅ 

MANGFOLDIGHED 

Du sidder nu med det nye Ildhu-magasin, hvor temaet er; 

Mangfoldighed – vi rækker ud. Mangfoldighed er en vigtig 

del af vores samfund, og det har vi fokus på i denne udgave. 

I uge 17 var KFUM-Spejderne en del af Danmark spiser sammen, 

hvor vi rakte ud til vores næste og skabte fokus på ensomhed. 

Og i vores partnerskab med de tunesiske spejdere 

rækker vi også ud – endda udover vores egen landegrænse. 

Det kan du læse om inde i bladet. 

Vi har også valgt at sætte spot på en spejdergruppe, som 

rækker ud. I Vrå skaber de mangfoldighed, når spejderne 

tager ansvar og rækker ud til flygtninge på det lokale asylcenter. 

Spejderarbejdet skaber nogle rammer, som er helt unikke. 

I rammerne kan vi mødes ligeværdigt, og alle kan deltage. 

De åbne rammer er med til at gøre, at vi som frivillige lykkes, 

og det skal vi blive ved med. 

Ildhu handler derfor både om, hvordan vi rækker ud til andre, 

men også hvordan vi selv udvikler os i organisationen. 

#02 JUNI 2016 

Udgiver 

KFUM-Spejderne i Danmark 

Oplag: 6.600 eksemplarer. ISSN 1904-1950 

Ansvarshavende redaktør 

Julie Bauer Larsen, 

kommunikationskonsulent 

Redaktør Linea Blom Nielsen 

Redaktør Pernille Jordansen Ravn 

Redaktion Alma Skjold Knudsen 

Redaktion Anders Fabrin Lund 

Redaktion Sofie Lindgaard Nielsen 

Redaktion Louise Nørregaard 

Grafisk design Anne-Marie Krogh 

Forsidefoto 

Johny Kristensen 

Fotos 

Christian Bloch Hansen s. 4 

Johny Kristensen s. 6, 13, 17 

Hans Ole Kofoed s. 12 

Steen Larsen s. 17 

Emil Bjerglund Pedersen s. 18 

Jakob Vibe s. 21 

Lasse Skov s. 22 

Nikolaj Sommerlund Hvolbøll Pedersen s. 23 

Illustrationer Colourbox 

Foto, artikler og andet indhold må citeres/gengives 

når kildeangivelse »KFUM Spejderne i Danmark – 

Ildhu« er angivet sammen med nr. og årgang 

Tryk 

proffset.dk 

Ris, ros og forslag til indhold 

ildhu@kfumspejderne.dk 

KFUM-Spejderne i Danmark 

Wagnersvej 33 

2450 København SV 

Tlf.: 70 10 26 66 / info@kfumspejderne.dk 

God læselyst, Redaktionen. 

Yderligere oplysninger www.spejdernet.dk/ildhu 

Næste udgave 

September 2016 

Linea Blom Nielsen Pernille Jordansen Ravn 

Alma Skjold Knudsen 

Anders Fabrin Lund 

Sofie Lindgaard Nielsen Louise Nørregaard

REPORTAGE 

LIGESTILLING I TUNESIEN: 

Kvinder kan 

også være 

ledere 

AF SOFIE LINDGAARD NIELSEN 

Meget er muligt, når tunesiske og danske 

spejdere mødes i Future Leaders of the World - 

FLOW. Ligestilling er et følsomt emne i Tunesien, 

men 45 engagerede spejdere mødtes til et 

seminar for at tage hul på dialogen. Ildhu 

bringer en reportage fra Tunis. ➔ 

i Danmark 

ILDHU 02 2016 Ledermagasin 

3

4 ILDHU 02 2016 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

Future Leader Of the World 

(FLOW) er et partnerskab 

mellem KFUM-Spejderne i 

Danmark og Le Scouts Tunisiens. 

Samarbejdet startede 

tilbage i 2008. FLOW startede 

i 2013 og kører frem til slutningen 

af 2017. 

Træerne er grønne og solen skinner fra en skyfri 

himmel. Alleen er pyntet med tunesiske flagguirlander, 

så langt øjet rækker. Som man står der, er 

det svært at forestille sig, at for blot seks år siden 

stod folk her og kæmpede. De satte deres liv på 

spil for at ændre den verden, de levede i. De kæmpede 

for demokratiet og deres rettigheder. 

Kvindeligt lederskab skal styrkes 

Her står vi seks år senere, og meget har ændret sig 

i Tunesien. Den sidste weekend i april tager Les 

Scouts Tunisiens et stort skridt mod mere ligestilling 

med afholdelsen af seminaret Styrkelse af kvindeligt 

lederskab. Seminaret er en del af FLOW, og tre danske 

spejdere er rejst til Tunis for at være med. 

Stemningen er forventningsfuld med en snert af 

nervøsitet fredag aften, da seminarets står for døren. 

Det er tydeligt, at kvinderne sidder i den ene 

del af lokalet og taler dæmpet, mens mændene 

samler sig ovre i hjørnet og snakker højlydt. 

I Danmark kan vi heller ikke alt 

Som aftenen skrider frem og første session om 

ligestilling mellem mænd og kvinder kommer i 

gang, blander deltagerne sig på tværs af køn. 

Snakken fortsætter livligt længe efter, at solen er 

gået ned. Lørdag morgen indtager de tre grønne 

uniformer scenen for at fortælle om, hvordan 

KFUM-spejderne arbejder med køn og ligestilling. 

Tunesernes overraskelse er til at føle på, da danskerne 

fortæller, at KFUM-Spejderne ikke direkte 

arbejder med køn og ligestilling, og at de i lige så 

høj grad som tuneserne håber på at blive inspireret 

af seminaret. 

Når ærlighed er vejen frem 

En mand kigger skyldigt ned mod jorden, mens han 

forklarer, hvorfor han tror, at unge piger stopper 

med at være spejdere. Han siger, at kvinder tager 

mere ansvar derhjemme og i familien, så de ikke 

har lige så meget fritid. Han siger også, at mændene 

bør tage sig sammen og tage del i ansvaret. 

Som seminaret skrider frem, og folk åbner sig op, 

begynder en ærlig dialog omkring, hvordan flere 

kvinder kan få lederroller på nationalt og regionalt 

plan i spejderorganisationen. 

Resultatet af hårdt arbejde 

Mod seminarets slutning er det ikke til at tage fejl 

af, at weekenden har været en succes. Alle holder 

i hånd, smiler og danser med en fornyet glæde 

over, at de i løbet af seminaret har været med til 

noget skelsættende. I fællesskab har de udarbejdet 

et regelsæt for, hvordan der kan opnås mere 

ligestilling hos spejderne. Nu sendes regelsættet 

videre til den tunesiske hovedbestyrelse i håbet 

om, at de vil tage det til sig. ■ 

i Danmark 


5

"I was told, that I was 

welcome" 

WASIM 

6 ILDHU 02 2016 Ledermagasin 

KFUM-SPEJDERNE

REPORTAGE 

DET ER JO 

BARE BØRN 

AF ALMA SKJOLD KNUDSEN 

Det regner, da jeg en tirsdag aften i april ankommer 

til spejderhytten i Vrå. Jeg skal mødes med 

gruppeleder Troels Larsen til en snak om flygtninge, 

og om hvordan spejderne i den lille nordjyske by 

rakte hånden ud, da der kom nye indbyggere til byen. 

Vråspejderne samles hurtigt til opstart. En lille 

hånd griber min, og straks er jeg hevet med ind i 

kredsen. Medina kigger op på mig og smiler. Efterfølgende 

spørger jeg Troels, hvad de som gruppe 

har gjort for at få børn som Medina med til spejder, 

han svarer: 

”Vi er i en unik situation her, fordi det er så nemt. 

De er jo lige derovre.” 

Gruppen har, siden asylcenteret på den anden side 

af vejen åbnede i 2013, givet omkring 30 børn og 

unge muligheden for at deltage i spejdermøderne. 

Det betyder, at Troels og resten af gruppen har set 

venskaber opstå. 

”De går i skole sammen, hvorfor skulle de så ikke 

kunne være spejdere sammen?” 

Glæde og gode oplevelser 

Da jeg spørger Troels, hvad der i første omgang 

motiverede gruppen til at invitere børnene fra 

asylcenteret, tager han sig god tid, før han svarer. 

”I den her lille by kunne vi, da asylcenteret kom, 

selv bestemme om det skulle være en succes eller 

ej. Og hvis vi med udgangspunkt i vores spejderbaggrund, 

tænker: Det her har jeg aldrig prøvet før, 

så det kan jeg sikker godt, så kan det kun blive en 

god oplevelse”. 

Da jeg efterfølgende spørger ham, hvorfor de bliver 

ved, fortæller han: 

”Hvorfor er vi spejdere? Hvorfor bliver vi ved? Det 

er da, fordi vi kan lide det. Sådan har jeg det også 

med dem her. De giver mig glæde. Vi har børn i 

junior- og ulvealderen, som har sørget for deres 

mindre søskende, mens de flygtede. De bliver jo 

enormt voksne af det. Der er glæden jo netop at 

lære dem at lege igen. For et 12-årigt barn skal ikke 

være voksen”. ➔ 

i Danmark 


7

”Tag det første skridt. 

Faren er, at man ofte 

overtænker tingene. Man 

bliver bange for, hvordan 

andre opfatter én ..." 

Gør som børnene 

Wasim er samme aften til sit første spejdermøde. 

Jeg spørger ham, hvorfor og han svarer: 

”I was told that I was welcome”. 

Da jeg stiller Troels samme spørgsmål, forklarer 

han: ”Det vi gør, er bare helt almindelig spejder. 

Der er ikke noget hokus pokus eller hemmelige 

ingredienser. Asylansøgerne har ikke nogen tradition 

for børneaktiviteter kulturelt set, derfor 

er vi nødt til at opsøge dem. Det kræver lidt kulturforståelse, 

men det giver helt basalt nogle 

små oplevelser, hvor man bare tænker, at det 

kan jeg køre på i årevis”. 

Da jeg beder Troels om et godt råd, jeg kan 

få med på vejen lyder svaret: ”Tag det første 

skridt. Faren er at man ofte overtænker tingene. 

Man bliver bange for, hvordan andre opfatter 

én. Kommer jeg til at overtræde grænser og virke 

respektløs? Men som jeg ser det, er det respektløse 

netop ikke at komme folk i møde, så sårbar 

som man nu engang er. Vi voksne er nødt til at 

følge børnenes eksempel. For dem er der intet 

problem, de kan godt”. ■ 

8 ILDHU 02 2016 Ledermagasin

NATURLIV FOR SMÅBØRNSFAMILIER 

RYKKER VERDEN 

– MED VILJE 

AF STEPHANIE KJÆRSGAARD 

PROJEKTMEDARBEJDER PÅ NATURLIV FOR SMÅBØRNSFAMILIER 

Naturliv for Småbørnsfamilier bliver mere og mere udbredt, og her følger en beretning 

fra en af de frivillige spejdere i projektet. Poul Tesch synes, at det er både motiverende og 

udfordrende at være med. Og så rykker det verden – med vilje. ➔ 


9

SYNES DU, AT PROJEKTET 

LYDER INTERESSANT, OG KUNNE 

DU TÆNKE DIG AT HØRE MERE 

OM, HVORDAN DU KAN ENGAGERE 

DIG I NOGET LIGNENDE, KAN DU 

SENDE EN MAIL TIL NATURLIV@ 

KFUMSPEJDERNE.DK. 

Naturliv for Småbørnsfamilier er nu i gang i 15 

større byer landet over. En af byerne er Odense, 

hvor Poul Tescher frivillig. Projektet er et samarbejde 

mellem KFUM-Spejderne, Ungdommens 

Røde Kors og Natur og Ungdom. Målet er at få 

ikke-naturvante småbørnsfamilier ud i naturen 

gennem gratis events i lokalområdet. Den 

sidste søndag i hver måned mødes familierne og 

spejderlederne i Odense til aktiviteter for hele 

familien. 

Styrker distriktet og spejdercenteret 

“Jeg kan godt lide samarbejdet med de andre 

organisationer, og det er dejligt at mærke, at vi 

gør en forskel. Det føles faktisk som om, vi rykker 

verden”, fortæller Poul og fortsætter: 

spejdercenteret Port Arthur, som står for de månedlige 

events, fordi det giver et godt samarbejde 

i distriktet, og hele distriktet kan nyde godt af 

projektet. Senere hen kommer Port Arthur også 

til at kunne nyde godt af, at frivillige fra centret 

har deltaget i projektet, fordi vi vil kunne tilbyde 

flere aktiviteter til familiespejdere end førhen”. 

Poul Tescher vil anbefale at tage del i Naturliv 

for småbørnsfamilier, fordi det giver synlighed til 

gruppen, god inspiration og en masse oplevelser. 

Han synes særligt godt om, at der er få begrænsninger 

i projektet. Det udfordrer kreativiteten og 

giver større engagement. ■ 

“Samtidig får jeg inspiration til spejderarbejdet i 

gruppen, og distriktets fællesskab bliver styrket. 

Vi har valgt at lade det være Fionia Taskforce og 


FAMILIESPEJDERNE 

SKABER STÆRKE 

FÆLLESSKABER 

AF HANS HENRIK HALVBJØRN, 

GRUPPEASSISTENT HOS BISPEBJERGSPEJDERNE 

Naturen og friluftslivet danner rammen, når BispebjergSpejdernes 

familiespejdere mødes hver anden lørdag. 

”Det er vigtigt, at vi oplever naturen, leger og laver 

mad over bål. Sammen forundres vi over, hvad 

der sker med naturen gennem året,” fortæller Lea 

Dalby Brown, der er familiespejderkoordinator. 

For ti år siden stod BispebjergSpejderne over for 

lukning, men gruppen besluttede at sætte massivt 

ind på medlemshvervning. Dog på en noget 

utraditionel måde ved at fokusere på forældrene 

og på at bygge gruppen op nede fra. Svaret på 

begge dele var familiespejdere, og derfor startede 

gruppen spejderarbejdet for forældre og deres 

0-6-årige børn. 

for det – og det, at forældrene er ansvarlige for aktiviteterne 

er centralt for vores arbejde,” fortæller Lea. 

Forældrene står i dag i kø for at planlægge aktiviteterne. 

De nyder at mødes omkring friluftslivet 

og at dele ud af deres egne passioner. Forældrene 

dyrker fællesskabet så meget, at de selv hiver flere 

familier med, og derfor er hvervning til enheden 

unødvendig. Deres forpligtelse over for fællesskabet 

følger endda med, når børnene rykker til en 

større enhed og dermed er mission med at bygge 

gruppen op nedefra en succes. ■ 

”Det første halve år havde vi spejderledere til at 

planlægge aktiviteterne. Siden har forældrene stået 

i Danmark 


11

I VIKINGERNES 

KØLVAND PÅ 

ROSKILDE 

FJORD 

AF ALLAN MUNCH MORTENSEN, 

SANKT ANDREAS GRUPPE 

Tilbudet om at låne to meginjoller kvit og frit de næste to år af Det Mobile 

Søcenter var en oplagt mulighed for at opdyrke interessen 

for sejlads i vores gruppe. 

Vi fik hurtigt nedsat et lille sejladsudvalg, hvis 

opgave er at opsætte klare regler for sejladsen. 

Blandt andet fik vi lavet sikkerhedsinstrukser og 

logbog, ligesom der blev arrangeret flere endagsture 

for de interesserede voksne i gruppen. På den 

måde fik vi øvet godt sømandskab og blev fortrolige 

med jollerne. 

I Vikingernes Kølvand 

I foråret 2014 startede vi sejlads med juniorerne, 

og der blev afholdt flere fælles endagssejladsture 

for både juniorspejderne og deres familier. 

Indsatsen kulminerede med juniorernes sommerlejr 

2014. Vi havde lånt yderligere to meginjoller 

fra Arresøcentret, og under temaet I Vikingernes 

Kølvand stod vi ud fra Roskilde by med 15 forventningsfulde 

juniorer og fire ledere. 

Det blev en fantastisk tur. Første dag sejlede vi 

til Frederikssund med frokostpause på Eskildsø i 

Roskilde Fjord. Vi overnattede hos KFUM-spejderne 

i Frederikssund. Dag to stævnede vi ud fra Frederikssund 

og rundede Kronprins Frederiks Bro i 

fin stil med kurs mod Frederiksværk. ■ 

I KAN OGSÅ LÅNE TO SEJL- 

KLARE MEGINJOLLER I TO 

ÅR. LÆS MERE PÅ SOESPEJD. 

KFUMSPEJDERNE.DK 


INTERVIEW 

Paletten 

– HVAD ER DET? 

AF SOFIE LINDGAARD NIELSEN 

Halvdelen af Palettens mærker er udkommet, og spejdere rundt omkring i landet er 

begyndt at tage de sekskantede mærker. Men hvordan skal Paletten bruges, og hvilke 

krav stiller det til os som ledere? For at få svar har vi interviewet projektmedarbejder 

på det nye arbejdsprogram Kirstine Mose Schade. 

Hvad er Paletten? 

Det nye arbejdsprogram er delt op i 

tre dele, nemlig Paletten, færdighedsmærkerne 

og andre mærker. Færdighedsmærkerne 

er de mærker, hvor 

spejderne får udviklet nogle konkrete 

færdigheder, såsom at bruge en kniv 

og lave mad over bål. 

Kategorien andre mærker dækker over 

alle mærker, der ikke er et færdighedsmærke 

eller et af Palettens mærker. 

Det kan være et sommerlejrmærke 

eller miljøskabermærket. 

Palettens mærker er der, hvor spejdernes 

kompetencer udvikles. Modsat 

færdigheder kan en kompetence altid 

udvikles mere, og mærkerne er med til 

at sikre det fremadskridende program. 

Hvornår har spejderne bestået et af 

Palettens mærker? 

Grundlæggende kan man sige, at 

spejderne har taget et mærke, når de 

har opnået et fremskridt og udviklet sig 

inden for de læringsmål, som mærket 

indeholder. Fokus skal være på den 

enkelte spejders kompetencer. 

Som leder oplever man nogle gange, 

at spejderne ikke udvikler sig i samme 

tempo. I sådan et tilfælde må man give 

mere støtte til dem, der har brug for 

det, så alle i enheden har udviklet sig 

og kan få mærket samtidig. 

Hvilke krav synes du, det nye arbejdsprogram 

stiller til os som ledere? 

Personligt synes jeg, at det nye 

arbejdsprogram gør det virkelig fedt 

at være spejderleder. Det stiller krav 

til, at jeg tænker selvstændigt, er 

nytænkende og overvejer, hvordan jeg 

bedst formidler mit budskab videre til 

spejderne. Aktiviteten skal i langt højere 

grad tilpasses spejderne i enheden. 

Det stiller krav til, at vi som ledere også 

forsat udvikler os. ■ 

Vidste du, at det er 

meningen, at spejderen 

i løbet af sin tid i 

enheden skal nå at alle 

otte Palette-mærker 

for enheden? 

i Danmark 


13

SNAPSHOTS FRA 

DANMARK 

SPISER SAMMEN 

FOTO AF: STEEN LARSEN OG JOHNY KRISTENSEN 


i Danmark 


15

SØG 

PENGE 

TIL AT 

RYKKE 

VERDEN 


AF ANDERS FABRIN LUND 

I har garanteret en masse gode ideer til aktiviteter, der kan rykke 

verden - både for spejderne i gruppen og for lokalsamfundet. Men 

hvor skal pengene til aktiviteterne komme fra? 

Ildhu har sat gruppeleder Torben Stenstrup 

fra Herlufmagle Gruppe stævne 

til en snak om fundraising. Når Torben 

ikke er i fuld gang i Herlufmagle gruppe, 

er han partner i Foreningsudviklerne, 

og han har blandt andet skrevet en 

bog om fundraising. Her giver han gode 

råd til alle, der gerne vil søge penge til 

fede aktiviteter, der kan rykke verden. 

“Når man skal søge penge hos en fond, 

er det vigtigt, at gruppen forklarer, 

hvem aktiviteten vil glæde - altså om 

det er eksempelvis flygtninge, lokalsamfundet 

eller gruppen selv. Fonde 

ofte er interesseret i at hjælpe, hvis det 

også passer med deres egne formål. 

Fonde er ikke ens - det betyder, at nogen 

kun giver penge til udviklingsprojekter, 

hvor andre måske er forankret i 

lokalsamfundet og har fokus på lokal 

udvikling”. 

Hvilke fonde kan du søge til hvad? 

• Mangler gruppen nye borde eller 

stole til hytten? Her kunne en fond 

som,Tuborgfondet eller Foreningen 

Østifterne være en god ide. 

• Vil I gerne lave aktiviteter, der kan 

fremme udelivet for gruppen og 

i lokalsamfundet? Så kan I søge 

hos Friluftsrådet eller Lokale- og 

Anlægsfonden. 

• I kan finde en oversigt over puljer, 

fonde og EU-programmer på 

www.puljeguiden.dk. Her er også 

en masse artikler og guider skrevet 

af landets førende eksperter. Det 

eneste, det kræver, er at få et login 

fra kommunen. ■ 

❰ KFUM-Spejderne har også to puljer, hvor I kan søge penge til 

at udvikle gruppen eller til at lave aktiviteter, der passer ind i 

vores vision. Du kan læse om både Udviklingspuljen og Visionspuljen 

på www.spejdernet.dk under Værktøjer. 

i Danmark 


17

Vi sender rigtig mange unge afsted på uddannelse. De kommer 

hjem med fornyet energi og en masse gåpåmod til at være spejdere. 

Men hvordan griber vi de unge, når de kommer hjem? 

Læs med her og få nogle gode råd til, hvad du som leder kan gøre 

for dine spejdere. 


GRIB 

DE 

UNGE 

AF LINEA BLOM NIELSEN OG SOFIE LINDGAARD NIELSEN 

Inden du går i gang med at snakke med dine unge 

spejdere, er det en god ide at have sat dig ind i, hvilket 

kursus de har været afsted på. På www.spejdernet.dk 

kan du læse om kurset, og hvad formålet har 

været. Det er nemmere for dig som leder at starte 

en dialog med spejderen, hvis du har kendskab til 

kursets grundlag. 

TIP: Det er en god ide at overveje, om dialogen skal 

tages med alle, der har været afsted eller med den 

enkelte spejder. 

Nysgerrighed 

Nu er du klædt på til at snakke med dine unge 

spejdere. Et godt sted at starte kan være at spørge 

Hvordan var kurset? og hvad fik du ud af kurset? Det 

er vigtigt både at snakke om kurset i dybden, men 

også at høre om selve oplevelsen af kurset. 

TIP: Bed spejderen om at tage kursusbeviset med - 

spejderen skal nemlig selv udfylde, hvad de har lært 

på kurset. Det bliver skrevet ind i deres kursusbevis. 

Engagement 

At bibeholde spejdernes engagement er en kunst, 

men efter kurset er de på et højdepunkt. Spørg ind 

til deres drømme og hør, om de har lyst til mere 

spejderarbejde enten i spejdergruppen eller et andet 

sted i organisationen. Hvis de er interesserede 

i at hjælpe til i gruppen, kan de for eksempel blive 

lederassistent. Hvis de vil lave noget korpsaktivt, 

er det en god ide at kontakte Administrationscenteret 

for at høre mere om mulighederne. 

Næste skridt 

Efter snakken med spejderne, skal I sammen finde 

ud af, hvad næste skridt er. Det kan være meget individuelt, 

hvad de ønsker, og derfor er det vigtigt 

at lytte til deres ønsker. Det kan være en god ide at 

se på, hvilke kurser der kommer efter det kursus, 

de lige har været på. 

TIP: Tilbyd, at spejderne kan lave en aktivitet for 

deres egen eller en anden enhed. Det kan være, de 

har fået nogle gode ideer med hjem fra kurset. ■ 

i Danmark 

ILDHU 01 2016 Ledermagasin 

19

Ungesiderne er i denne omgang dedikeret til de 

unge, der ikke kun er ledere eller spejdere, men 

bruger en stor del af sin tid på at være spejder. 

Den første artikel handler om det kommende 

Folkemøde på Bornholm, hvor Spejderne sammen 

har rekrutteret unge mennesker (Young Spokes 

Persons). Deres rolle er at være vores stemme på 

Folkemødet. 

Har du en god historie til Ungesiderne, så skriv til 

os på ildhu@kfumspejderne.dk. 

Velkommen til de unge! 

20

UNGE FORTÆLLER OM 

SPEJDERLIVET TIL FOLKEMØDET 

AF PERNILLE JORDANSEN RAVN 

Solen står op over Bornholm. Politikere, 

journalister, kommunikationsmedarbejdere 

og diverse interesseorganisationer 

står op til en ny dag på 

Folkemødet. Alle gør klar til en dag i 

demokratiets tegn og til at tegne en 

fremtid for Danmark. For at påvirke 

den fremtid, har Spejderne sendt nogle 

unge ambitiøse mennesker af sted for 

at fortælle, hvad vi tænker. 

Young Spokespersons (YSP) er unge 

spejdere mellem 15-18 år, der alle har 

interesse for demokrati. Derfor har 

de meldt sig som YSP på Folkemødet 

2016. YSPerne er Spejdernes stemme 

udadtil. Det er dem, der skal snakke 

med meningsdannere, politikere, journalister 

og samarbejdspartere. De skal 

få Spejderne helt med på beatet og helt 

frem i frontlinjen. 

Hvorfor Folkemødet? 

Spejderne er på Folkemødet for at 

skabe fokus på hvilken forskel, spejderbevægelsen 

gør for det danske demokrati. 

Det er vigtigt, da vi så på den 

måde er sikre på, at både politikere, 

medier og andre organisationer ved, 

hvor vigtig spejderbevægelsen er for 

fremtiden og for ungdommen. 

Folkemødet afholdes 

fra 15 juni-19 juni 2016. 

Folkemødet på Bornholm 

har eksisteret 

siden 2011. 

Spejdernes største 

aktivitet løber af 

stablen om lørdagen, 

hvor mange kendste 

ansigter medvirker i 

Spejderdysten. 


21

BRUG EN 

TUTOR TIL AT 

HOLDE PÅ DE 

UNGE 

AF LOUISE NØRREGAARD 

I Verninge Gruppe er strukturen i spejder/seniorpatruljen 

lidt anderledes end de fleste andre steder. Når seniorerne 

bliver 18 år og skal træde ud af patruljen, bliver de tilbudt 

at være tutor for deres gamle patrulje. 

En tutor er bindeled mellem tropsleder 

og patruljefører, når der skal planlægges 

og gennemføres patruljemøder og 

ture. Tutoren rådgiver patruljelederen 

og -assistenten og deltager også i 

spejdermøderne. 

Jeppe Høstrup er tutor for den patrulje, 

han har været en del af siden 6. klasse. 

Han fortæller: 

“Det er trygt for en ny patruljeleder at 

have den tidligere patruljeleder (tutoren) 

at støtte sig til. Det er med til, at 

vi unge fortsætter som spejdere, fordi 

der er en funktion, hvor vi kan blive i 

patruljen. Vi er ikke nødvendigvis klar 

til at slippe den, bare fordi vi er blevet 

18 år”. 

Vivi Høstrup - tropsleder for Verninge 

Gruppe, fortæller: 

“Det aflaster spejder/seniorlederne, 

når der er andre voksne, som har en 

del af lederansvaret for patruljen. 

Samtidig giver det mig som gruppeleder 

mere tid til at koncentrere sig om 

forældre, koordinering og overordnet 

planlægning”. ■ 

SÅDAN 

FUNGERER 

TUTOR-ORDNINGEN: 

• Månedlige stabsmøder med 

planlægning 

• Udfyldelse af plan for hvert 

kommende møde 

• Tropsleder godkender 

planen 

• Tutor deltager i alle spejdermøder, 

planlægning og ture 


PÅ DYBT VAND OG 

BAG TREMMER 

AF LOUISE NØRREGAARD 

Mød to af de unge spejdere, der har været med 

Spejder-Rejser i Portugal. 

Nikolaj Pedersen fra Egtved Gruppe var med på turen 

som rejseleder - og han var også idémager bag turen. 

Idéen opstod, da han sammen med en portugisisk 

søspejder snakker om at komme og besøge hendes 

lokale spejdergruppe. Et år og en masse planlægning 

senere ankommer 11 danske spejdere – to frivillige 

guides og ni deltagere til Lissabons lune gader en sen 

lørdag aften. 

Det havde ikke været det samme 

uden tørklæde 

Christian Persson var med på turen, som var hans 

tredje tur med Spejder-Rejser. Han synes, det er rigtig 

spændende at rejse lige netop med Spejder-Rejser: 

”Med Spejder-Rejser oplever man både et stort fællesskab 

samtidig med en befriende rejseform, som sætter 

oplevelserne i perspektiv. Det synes jeg, gør rejsen 

unik. Det havde ikke været det samme på egen hånd 

uden tørklæde”. 

Turen bød på mange oplevelser: Lige fra mødet med 

lokale søspejdere, redningsaktion af den portugisiske 

kystvagt og overnatning i et tidligere fængsel, som nu 

fungerer som spejdercenter. 

Turen gav mulighed for, at deltagerne gennem spejderverdenen 

kunne opleve et andet land og en anden 

kultur helt tæt på. ■ 

i Danmark 


23

Ildhu 02 2016

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?