Anders Poulsen, Portfolio, Layout for Online-ilovepdf-compressed

Anders Poulsen, Fashion design portfolio
This portfolio holds my 5-6-7 semester from Copenhagen business academy, and my
Atelier-semester at the Amsterdam Fashion Institute;
- KEA // Bachelor collection 2017 // DESIGNERS NEST
- KEA // Bachelor collection 2017 // HOMO URBANUS
- AMFI // Atelier // Coutoure technique
- AMFI // Atelier // Pattern technique
- AMFI // Atelier // Draping assignment
- AMFI // Atelier // Personal collection
- KEA // 5th semester // Draping project
- KEA // 4th semester exam project // Barbara i Gongini
- KEA // Internship-assignment // Stasia couture

P.01 // “Designers Nest Award show” doing the CPH fashionweek
ESIGNERS NEST 2017 / SS18
With my graduate-collection, i got picked out for beeing representing my school and work in the “Designers Nest” doing the fashionweek SS18. And this is
the three outfits i made and picked out for the show.
“...Designers Nest is the international platform for Nordic design graduates.
The first Designers’ Nest Award was presented in February 2005. Designers’ Nest aims to expose and promote up-and-coming Scandinavian designers to
global buyers, designers, media and trendsetters who visit the biannual fashion fair, thus consolidating and expanding Denmark as a fashion nation...”
http://revolver.dk/about/designers-nest/

P1 // 7. semester bachelor project // HOMO URBANUS
HOMO URBANUS
STUDIO-COLLECTION 2017
En bachelorkollektion som bygger på en løsning på nogle af urbaniseringens mange udfordringer
- I et samarbejde mellem arkitektfirmaet ’Gehl Architects’ & den nyuddannet designer `anders’
Problemformulering:
Hvordan kan en fashion designer via funktionelle bæredygtige designløsninger, skabe en
studio-kollektion i samarbejde med arkitektfirmaet ”Gehl”, som underbygger bymenneskets
livskvalitet i det urbane rum - Inspireret af fremtidsscenariet ”urbanisering” og de alvorlige
konsekvenser heraf?
”Hvis man på noget tidspunkt ville betale professionelle for at lave byplanlægning som ville dræbe
livet i byen, kunne det ikke gøres bedre end modernisterne”
”På sin vis har vi i dag meget mere forstand på et godt habitat for en bjerggorilla eller sibiriske
tigere, end vi har for et godt by-habitat for homo sapiens.”
”Jeg beskæftiger mig med mennesker som biologisk fænomen. Vi er ’gå-dyr’, lavet og sanset til at
gå. De gamle byområder er lavet efter kroppen og sanserne, derfor føler vi os godt tilpas der. Det er
sådan set gammel viden, men vi har glemt det de sidste 50 år med modernismen og bilinvasionen”
“… det drejer sig om mennesker, der har samme grundlæggende udgangspunkter. Fælles er
færden til fods, sanseapparat, bevægelsesmuligheder og basale adfærdsmønstre. Ligheder er
væsentligt større end forskelle imellem kulturer”
"Når uderammerne er af dårlig kvalitet, er det kun de strengt nødvendige aktiviteter som
forekommer - Når ude uderummene er af høj kvalitet forekommer nødvendige aktiviteter stadig, dog
opstår der her også en række valgfrie- og måske sociale aktiviteter, fordi at situationen og rummet
indbyder til, at stoppe op, sidde ned, spise, lege mm.”
- udtalelser af Jan Gehl

P.02 // 7. semester bachelor project // HOMO URBANUS
”Homo Urbanus” er titlen på en klumme skrevet af fremtidsforskeren Jeremy
Rifkin. Han belyser her hvordan størstedelen menneskeheden for første gang
nogensinde i 2007 var bosat i byer fremfor på landet, og hvordan denne
udvikling kun vil fortsætte. Flere og flere mennesker flytter til byerne som
vokser med en voldsomt hastighed for hver dag der får, og Rifkin spår dette til
at blive så ekstremt at vi snart kan koble endnu en race til Charles darwins
”human evoloution” idet at den nuværende ”homo sapiens” vil udvikle sig til at
blive ”homo urbanus” - dog kun med en udvikling på det mentale plan.
Denne teori inspirerede mig til forestillinger om hvordan ”homo urbanus”
generationen ville se ud rent fysisk, med levevilkår efter ”Gehls” teorier. Det vil
sige at min kollektion afspejler bymennesket midt i en transformering, og
denne historie fortælles igennem silhuetter, funktioner, detaljer osv.
Kollektionen er trans-seasonal, udviklet til det vestlige klima, og bygger på de
7 kvalitetskriterier som jeg har udviklet i opgaven. Ovenfor ses en visualisering
af de 7 kvalitetskriterier i mit hoved-moodboard.
Byerne vokser i en voldsom fart
I takt med at byerne vokser, gør hele verdensbefolkningen det selvfølgelig
også. Ifølge FN-rapporten omkring ”World Population Prospects”, rummede
den globale befolkning i 2015 7,3 mia. mennesker, og dette anslås at vokse til
hele 8,5 mia. i 2030, 9,7 mia. i 2050 og hele 11,2 mia. i 2100.
”FN-scenarier viser, at hvis den nuværende udvikling fortsætter, så vil menneskehedens
aftryk på miljøet være dobbelt så stor i forhold til, hvad jorden kan
bære i 2050.”
- Mathis Wackernagel - Menneskets aftryk på kloden
Derfor må det siges at denne udvikling virkelig udfordrer tanken om en
bæredygtig klode, en udfordring hvor fremtidsscenariet urbanisering virkelig vil
komme til at have sin påvirkning.
Urbaniseringens koncekvenser
Industrialiseringen siges at være urbaniseringens ”turbo-generator”, da
fabrikproduktionen havde brug for arbejdskraft, og denne arbejdskraft blev
hentet ude fra landet.Dette endte med overfyldte byer styret af den liberale
kapitalisme, og enorme skæl blandt de få rige og de mange-mange fattige,
sultne, og syge mennesker, hvilket gjorde storbyen til den rene dødsfælde,
uden nogen form for overblik. Men i takt med at byerne blev ved med at
vokse, samt at vesten i 1920-30-erne gik fra at være minimal-stater til
velfærdsstater, blev ”byplanlægning” også en del af udviklingen - En plan der
skulle sikre en god fremtid for byen.
Modernismen (startede i 1930´erne)
Her er det værd at nævne en af de store frontløbere i modernismen, den franske
arkitekt Le Corbusier (1887-1965), som prøvede at rette op på dette og frigøre
menneskerne fra de hensigtsmæssige forhold, som den moderne industrialisering
havde skabt i en ukontrolleret liberalistiske by- og samfundsudvikling. Dette
skulle foregå via ”en plan for byen” også kaldet ”byplanlægning”- Kendetegnene
for modernismens funktionelle byplanlægning var, at den havde til formål at give
lys, luft og renlighed til byen, hvilket jo lyder yderst delikat for mennesket i byen.
Le Corbusiers plan gik ud på at løse datidens ”by tætheds-problemer", ved at
sprede det hele lidt ud således, at bycenteret skulle være for handel, med to
omkringliggende ”bælter”. Det nærmeste ”bælte” bestående af masseproducerede
ens bygninger til beboelse, og næste ”bælte” bestående af ”grønne
områder” der muliggjorde landbrug, natur mm. Det var her provinsen opstod.
Denne form for byplanlægning blev hurtigt globaliseret, og byer verden over tog
det til sig, uvidende om konsekvenserne heraf. Byer blev praktisk opdelt i
funktioner, og ved at prioritere infrastrukturen, bilerne i byen, byens effekt og
vækst, frem for selve mennesket i byen, endte dette med ”byen” som et vi
kender den i dag, og som desværre stadig vokser ud fra samme planlægningsstrategi,
især i u-landende. Dette har betydet at byen er blevet et mekka for
”konsumkatedraler” med virksomheder, der har til formål at få mennesker til at
forbruge enorme mængder energi og ressourcer, hvilket selvfølgelig medfører
voldsomme forureninger, store mængder affald og CO2 udslip. Folk bosætter sig
isoleret i forstædernes beton-byer, arbejder i byen, og bruger hovedsageligt
gaderne til at transportere sig til og fra sine gøremål på dagen, gerne i bil. Og når
de omtalte virksomheder har aftjent deres værnepligt ender de med at blive
funktionstømte og identitetsløse industriområder (både grå, grønne og blå) som
bare står hen.
”Hvis man på noget tidspunkt ville betale professionelle for at lave byplanlægning
som ville dræbe livet i byen, kunne det ikke gøres bedre end modernisterne”
– Jan Gehl
Senmodernismen:
Med det sagt, eksisterer megabyer i dag, og med sine kolde og fremmede
betonlandskaber, der er blevet skabt op igennem det 20. århundred ligner de
mest af alt noget fra en science-fiction film. Midt i denne kolde og dystre vision

P.03 // 7. semester bachelor project // HOMO URBANUS
En fashion-designers 7 kvalitetskriterier for at sikre livskvalitet i den senmoderne by, visualiseret i mit moodboard
- Udviklet ud fra arkitekten Jan Gehl, og hans 12 kvalitetskriterier, for hvordan man sikrer livskvalitet i byen.
for fremtiden, har vi såmennesket. Men passer mennesket ind? Mennesket er
varmt, personligt, intimt og ikke mindst socialt. Vi har dog i vesten fået øjnene op
for konsekvenserne af moderniseringens urbaniserings-løsninger, og i denne tid
(senmodernismen), betegner man derfor modernismens by som udateret - En by
som trænger til en bæredygtig forandring, der sikrer gode vilkår og et godt liv for
byboeren.
Modernismens ”destruktive” byrum vækkede interesse hos sociologier, filosoffer,
aktivister og lignende, der alle havde fokus på en optimering af den sociale
bæredygtighed i byens rum. Disse teorier fik opmærksomhed af den danske
arkitekt og byplanlægger, Jan Gehl. Som begyndte at kigge på byen ud fra et
menneskeligt perspektiv, og rent faktisk også handlede ud fra dette.
Jan Gehl - livskvalitet i senmodernismens by
Gehl fandt hurtigt ud af, at byens rum simpelthen ikke var tilegnet til menneskelig
færden. Modernismens by-konstruktion tog livet ud af byerne, som var blevet
kedelig ”ren”, udspredt i funktioner og uden stor følelsesmæssig påvirkning, og
lod sig derfor inspirere af fortidens byer, der endnu ikke var blevet ”ødelagt” af
modernismens arkitekter.
”Jeg beskæftiger mig med mennesker som biologisk fænomen. Vi er ’gå-dyr’,
lavet og sanset til at gå. De gamle byområder er lavet efter kroppen og sanserne,
derfor føler vi os godt tilpas der. Det er sådan set gammel viden, men vi har
glemt det de sidste 50 år med modernismen og bilinvasionen”
- Jan Gehl
Han var af den overbevisning at byen bør være et livligt sted hvor hverdagen kan
udspille sig, og hvor livskvalitet kan findes på gaderne, pladserne og de øvrige
områder i byen. Her skal være plads til alt som beboelse, arbejde, pladser,
cafeer, dagligvareforretninger, blandet i et og samme rum Han sammenligner
derfor byens rum med en god fest.
“Derfor har den gode by mange lighedspunkter til en god fest,
gæsterne bliver længere hvis de befinder sig godt”
- Jan Gehl
Derfor kigger Gehl også på bymenneskets færden i byens rum, og hvordan man
bør konstruere byens rum til at være indbydende til de forskellige udeaktiviteter
der foregår hér. Han opdeler denne færden i tre aktiviteter; nødvendig-aktivitet,
valgfri-aktivitet og social-aktivitet.
Ud fra Gehls ”aktivitets-teori”, mener han at modernismen kun byggede på ”de
nødvendige aktiviteter”, men at livskvalitet skabes i byens rum ved at indeholde
”de valgfrie-” og ”de sociale aktiviteter". Når uderammerne er af dårlig kvalitet, er
det kun de strengt nødvendige aktiviteter som forekommer - Når uderummene
er af høj kvalitet forekommer nødvendige aktiviteter stadig, dog opstår der her
også en række valgfrie- og måske sociale aktiviteter, fordi at situationen og
rummet indbyder til, at stoppe op, sidde ned, spise, lege mm - Dette er livskvalitet.Gehl
mener, at byens rum skal genskabes efter en menneskelig skala, altså
efter menneskets fysiske udgangspunkt. Og ud fra alle disse undersøgelser og
konklusioner opstiller Jan Gehl 12 kvalitetskriterier som et byrum bør rumme i sin
udformning og muligheder. De 12 kriterier er delt op i tre emner; beskyttelse,
komfort og herlighedsværdi - og bliver udgangspunktet for denne kollektion.
Designeren ”anders” omtolker disse kvalitetskriterier til fashion universet, og
kigger på hvordan han kan underbygge Jan Gehls teorier via beklædning - Og
mens Jan Gehl
arbejder med udformningen af byrummet som mennesket befinder sig i, kommer
”anders” nu endnu tættere på mennesket der netop befinder sig i dette byrum,
og bruger det som Jan Gehl har tiltænkt. Anders undersøger mennesket der
befinder sig her, gennem teori og obeservationer i københavns byrum, og har
efter dette selv opstillet ”en fashion designers kvalitets kriterium - De 7 kvalitetskriterier”.
En fashion designers 7 kvalitetskriterier
De 7 kvalitetskriterier blev undersøgt via observationer og konstateringer ude i
Københavns byrum, og således vidste anders hvilke behov og værdier der skulle
underbygges, for at tilgodese bymennesket som lever efter Gehls teori. Det
senmoderne bymenneske finder det særligt nydelsesfuldt at tilbringe en stor del
af deres hverdag ude i byens rum, de færdes til fods, på cykel eller benytter sig
af offentlig transport. De er ”oppakket” til dagens begivengeder og bærer often
en rygsæk med de ting de skal bruge på deres færden, dette kan være alt fra
computer, bøger, skiftetøj mm. De er funktionelt beklædt, efter deres aktiviteter;
Hvis det regner har det vandttæt beklædning på, hvis det er koldt har de
handsker og hue på, hvis de er til fods/på cykelhar de sneakers og bevægelig tøj
på mm. Hvis de er i sociale fællesskaber sidder de oftestest, og gerne i solen
med beklædningen spændt op, og hvis de er alene benyttes telefonen flittigt,
både manuelt eller via et headset
Jan Gehl giver via sin arkitektur og byplanlægning muligheden for liv, livskvalitet,
aktivitet og udfoldelse i byens rum, og det samme gør designeren anders via sin
beklædning.

P.04 // 7. semester bachelor project // HOMO URBANUS
Uddrag fra processbooks
Alt dette vil designeren anders underbygge via funktionalitet i beklædningen. Beklædningen skal have så mange funktioner, at det gør hverdagens færden nemmere for senmodernismens
bymenneske - altså ”Homo Urbanus generationen”, og dette kan bl.a. ses i den funktionelle silhuetten, der afspejler bevægelse, opbevaringsmuligheder, isolation, fremtrædning
mm.
Anders har tolket ”Homo Urbanus” generationen som dem der kæmper for en bedre fremtid i byerne, en slags kriger mod den modernistiske udvikling, og beskriver dem som ”Urban
backpackers” i egen by. Dette illustreres tydeligt i de forskellige prints, hvor der både findes badges på taskepaneler og et camoflage pattern, der afspejler elementer som modernismen
har medført; biliinvaderingen, forurenings skyer, betonbyggerier og asfalterede veje.

P.05 // 7. semester bachelor project // HOMO URBANUS
Uddrag fra processbooks
De tre outfits, i natten
Silhueten er inspireret af hvordan jeg spår bymenneskets fysiske udvikling, og derfor hvordan ”homo urbanus”-generationen vil se ud i fremtiden. Derfor rummer formen tydeligt præg
af praktiske elementer, opbevaringsmuligheder, bevægelighed og funktionalitet. Den bevægelige silhuet underbygger ”capsule wardrobe” begrebet, og her har jeg sørget for at tilføje
elementer i min beklædning som giver outfitsne både praktiske funktioner som fx gør det muligt at cykle/gå/stå/sidde, beskytte mod klima og vejr, men også mere kompliceret
effekter som muliggør social opmærksomhed og anonymitet. Dette kommer til udtryk i at funktioner skal gøre det muligt at ”blive set” eller ”gemme sig” i sin beklædning i byrummet.
Derudover er rygsække, tasker, lommer et must for byboeren der er på farten hele dagen, og derfor er dette inkorporeret i mine styles hvilket har en stor betydning af formen

P.06 // 7. semester bachelor project // HOMO URBANUS
Farvepaletten for denne kollektion afspejler meget ”Anders’s” anti-trendy tilgang til design, og består af det simple tidsløse valg; Sort, mørk navy, hvid samt rød, og er brugt mest i den
listede rækkefølge.
For det første er de mørke farver, som dominerer min kollektions ydre klæder meget praktiske, idet at de modstår snavs og smuds. Farverne er dog ikke KUN valgt af praktiske
grunde, men derimod ud fra den indre symbolik de rummer. Sort og navy er farver der skjuler, mens hvid og rød er farver som fremhæver. Mennesker kan fx skjule sin vægt, følelser,
usikkerhed, angst for omgivelserne med i de mørke farver – Mens de samtidig kan fremhæve opmærksomhed, selvsikkerhed, bevidsthed, figur i sine omgivelser via de lyse/klare
farver.

P.07 // 7. semester bachelor project // HOMO URBANUS
For bæredygtighedens skyld har jeg valgt kun at bruge naturlige hovedmaterialer i kollektionen, da disse er 100% genanvendelige. Derfor består hovedparten af uld, bomuld og silke.
Ulden er brugt til yderbeklædninger da dens høje elasticitet rummer god slidstyr
ke, varmeisolering og smudsafvisning. Ydermaterialerne er dog senere blevet nanobehandlet for at give den vandafvisende funktion.
Bomuld er brugt til mellem/inderbeklædning, da den ligesom uld rummer god slidstyrke, den er dog let at ånde igennem og egner sig derfor godt hér. Dog kan metervarer i disse
typer fibre virke ”grove”, derfor har jeg valgt en del i den skindende satin-vævning, for netop at give dem et feminint præg. Silken er hovedsageligt brugt som for i stylesne, og med
sin luftighed og høje trækstyrke egner den sig godt hér .
Som trimmaterialer har jeg brugt latex (naturgummi) til at imiterer hud, hvilket skal illustrer transformeringen fra ”homo sapiens” til Derudover har jeg brugt metal eyelets, hangers,
ringe og rør, samt plastik snorstoppere og reflekstråd, klar plast og elastiksor. Sidstnævnt er et kemisk materialer, dog med en funktion der ikke er mulig at opnå med naturlige.
”homo urbanus”.

P.08 // 7. semester bachelor project // HOMO URBANUS
Photo: Tom Mckinzy
Outfit 1

P.09 // 7. semester bachelor project // HOMO URBANUS
16
Photo: Tom Mckinzy
Outfit 1

P.12 // 7. semester bachelor project // HOMO URBANUS
Photo: Tom Mckinzy
Outfit 1

Photo: Tom Mckinzy
Outfit 1
P.13// 7. semester bachelor project // HOMO URBANUS

P.12 // 7. semester bachelor project // HOMO URBANUS
Photo: Tom Mckinzy
Outfit 2

Photo: Tom Mckinzy
Outfit 2
P.13// 7. semester bachelor project // HOMO URBANUS

P.14 // 7. semester bachelor project // HOMO URBANUS
Photo: Tom Mckinzy
Outfit 3

Photo: Tom Mckinzy
Outfit 3
P.15 // 7. semester bachelor project // HOMO URBANUS

P.01 // AMFI // Atelier // Couture-technique // Making the top
In my excgange-semester at AMFI, I was learning about couture-techniques, this includes great finishes, the making of facing and lining, stitching- and sewing techniques.
This ended up with a top which contains all the learned techniques, and a pattern-design that is “hiding” the ”shape” in alle the cuts and forms.

P.02 // AMFI // Atelier // Pattern-technique // Making the jacket
Parallel with the couture-technique lessons, we was learning about how to make a jacket, including measurement-taking, pattern making, sewing-techniques and explanations of the
interfacing, pads, moustache and so on.
With all the knowladge of how to make a basic womens-jacket, i crated this by using the traditional techniques.

P.01 // AMFI // Draping assignment
At AMFI, I was haivng draping-class, where we learned about how to do a straight- and flair skirt, a top including collars and sleeveholes, how to mark up the lines and
how trace the pattern perfectly. We was using these techniques to give shapes into the garment.
The last assignment in the draping class, was to make somthing with a chosen handcraft, and my handcraft was north-american smocking, and this is a bit of the process of the that.
I was making shapes out of the already smocked fabric, and really enjoyed this way of working

P.02 // AMFI // Draping-assignment
This is the result. The shapes i made would be almost impossible to
bring into a design only with sketching and patterndesign, and this really showed me the opportunities/possibilities of draping.
.. Definitely somthing i will bring into my future design-process.
This dress is going to be one of the garment in my “Personal collection” at AMFI

P.01 // AMFI // Atelier // Personal collection
This is my personal collection, and the head-assesment of the Atelier semester at AMFI, the task was as followed; “Create and present a fashion collection that
is based on personality, experimental research, making skills, pattern knowledge, durability and quality and that communicates the start of a personal handwriting &
a clear and relevant vision on fashion.”
The task really opened up for a new way of working, and helped me a to be conscious on my individual style signature.
my chosen traditional-handcraft was;smocking.

P.02 // AMFI // Atelier // Personal collection
COMFORT, AN ESCAPE FROM ANXIETY
I did this collection inspired by ”my need of comfort/protection”, and this is my story;
Concept description;
Earlier in my life i had some strugling with my mental health,
filledwith anxiety, low self esteem and no belief in myself, and
thats why comfort is such a big need for me today.
Im a really sensitive person, and therfor I’m very easily susceptible
by my surroundings. When i starts to feel uncomfortable, and
the anxiety starts to take over my mind, i always search protection.
With protection i mean isolationg myself with things that
makes me comfortable. And you can almost see the protection as
a shield from the outside unpredictable world. I tried to copy the
function that a shield has, by making it possible to hide in it when
feeling uncomfortable, and serch out when you feel comfortable,
almost like wearing the skeleton outside your body.
The color choise is pretty simple, consisting of mostly black, and a
bit of white.
Black is a color that hides things while ex. white is a color that
highlights things.
Sometimes the human being is using black in his/hers life, black
to hide in the environment. It can range from hiding attention,
emotions, uncertainty, and anxiete, and thats why black is the
main collar in my collection.
Sometimes I want to be in isolation of security, while other times I
want to challenge the comfort and walk out and meet the world.
And like comfort is a necessity for me, is incomfort also a must. I
have to get out and experience new people, new unfamiliar
surroundings, and generally just breath in life. And when fear
displaces itself again, I will seek the reassurance. This is the reason
to the changing silhouet in my designs, to give the the possibility
of concealment and expression.

P.03 // AMFI // Atelier // Personal collection
This shows a bit of the development on the developing on the traditional handcraft; Smocking

AMFI atelier show // Photo: Peter Stigter
P.04 // AMFI // Atelier // Personal collection

P.05 // AMFI // Atelier // Personal collection
This is the lineup and techniqual drawings consisting of 6 outfits. Because of the mulitifunction in my smocksysteam, witch includes
a moving silhouette, i drawed the outfits in the “oversized” and a fittet line-up. This is the oversize look.

This line-up shows the fitted look.
P.06 // AMFI // Atelier // Personal collection

AMFI atelier // Amsterdam Noord // Photo: Omri Bigetz
P.07 // AMFI // Atelier // Personal collection

P.08 // AMFI // Atelier // Personal collection

P.01 // Draping-project, 5th semester // KEA
This is my first experiments with draping, inspired by a picture i shaped this dress on the dummy, consisting of different cuts, a fittet top, a flair skirt
and other details.
In this draping-program, I leraned about how to drape basic collars, sleeves, tops, dart-manipulation and a flar-skirt.

P.02 // Draping-project, 5th semester // KEA
After marking and tracing the draping into a perfect pattern, i started to sew the dress, with nice finishing
.. And this is the final result, made in calcio.

? // Production-sheet // Personal-project // AMFI
P.01 // AMFI // Personal project // Production-documentation and pattern-development
A
B
C
K
L
D
M
F
G
J
I
H
O
I made I these made pants these to pants show to show it would how it look would like look in a like production in a production sheet, so sheet, the design so the design is not that is not relevant, that relevant, the focus the is focus put in is the put data in the about data the about style; the style;
This contains; This contains; working working drawings, drawings, measurement-guide, fitting-adjustments, size-specification, and an and arrow-guide an arrow-guide of the variations of the variations of the sizes. of the sizes.

P.02 // AMFI // Personal project // Production-documentation and pattern-development
This is the final garment in a wool fabric, after the fittings and adjustments.
..(see the see the attached papers)

P.01 // 4th semester exam-project // Barbara i Gongini
SKITZOFRENIA
This is an excerpt from my final exam on design-technologist-program at KEA, Copenhagen, in the summer of 2015, the task is based on “pattern and design” and build up on a case
about the danish designer “Barbara I Gongini”.
The collection "SKITZOFRENIA // SS16" is an attempt to transfer "The Little Black Dress", its timelessness, versatility and properties to other styles in “Barbara In Gongini's DNA
based on long research analyzes. I have been working and manipulating with different darts and cuts, and with a given "Multi function" via fasteners and lacing systems, allowing a
moving / changing silhouette to the styles.
The collection is build around the concept called "wardrobing Concept", which in its simplicity is to create a wardrobe with long life, consisting a few styles but many outfits.

P.02 // 4th semester exam-project // Barbara i Gongini
Outfit one // Dress // fittet
Zipper placed in the shoulder and body dart, who can change the silhouet from fittet to oversize

Outfit one // Dress // Oversized
P.03 // 4th semester exam-project // Barbara i Gongini

Outfit Two // Top and skirt // oversized
P.05 // 4th semester exam-project // Barbara i Gongini

P.04 // 4th semester exam-project // Barbara i Gongini
Outfit Two // Top and skirt // fittet
Zipper placed in dart and cuts to give extra voloume when opened, who again can change the silhouet from fittet to oversize

P.01 // “Stasia” intern-assesment // Patchwork handcrafts
Patchwork-experimenting
TRADITIONAL
PATCHWORK
KAUDI
PATCHWORK
JAPANESE
BORO
MOLA
PATCHWORK
Traditional-patchwork and kaudi-patchwork used for my product
After my internship at the danish couture designer “Stasia”, i should come up with an sustainable koncept with some improvements in the value-chain.
I discovered the huge amount of waste material of expensive materials in the couture design process, and decided to use this for some remake-actions.
Small cutouts, leaded me to a patchwork research, and i chosed the best and most relevant out for my product.

P.02 // “Stasia” intern-assesment // Patchwork handcrafts
Belonging to this product i made a big research on the aestethic effects that a concept on this size, would efect the custoumer, and even
open up for new custoumers.