Martins Pub. 3

MARTIN NANNESTAD
JØRGENSEN

HØR TANKERNE BAG
OM PROJEKTET VED AT
SCANNE KODEN HER...

A Propos Bright Red
1 Huden på stenen, øjenlåget.
2 Var øjenlåget fjernet fra en ulykkelig digter og spændt ud over en blind væg, således udleveret til
de kiggende blikke, det ellers plejede at tilhylle?
3 Man lukker øjnene i mødet med solen.
Det rosa i øjenlåget gennemtrænger lyset: farveskær, smertenærvær?
4 Nogen siger at digteren selv gav afkald på det.
Sådan et øjenlåg er ubrugeligt, fornemmer han. For fint og porøst, det kan næppe samle en nedfalden
sol i horisonten op.
Øjenlåg, utilstrækkelige hud.
5Lad os forestille os, at det er omvendt: øjenlåget er storslået og beskyttende. Brugt som isoleringsmateriale,
ville det polstre et køligt øje som var det en væg i vinterens kulde.
Alt er rødt, lysende.
Skærmet mod dårligt vejr, kan man fejre den fantastiske hinde, således rehabiliteret.
Endelig virker det som et fuldendt dække!
Men burde vi ikke bekymre os over, at det placerer os mindre vendt mod verden end mod et blik,
øjets blik mod øjenlåget?
6 Øjenlågs-screen, eller -skrin?
7Der er ingen, der kan betragte sit øjenlåg fra andre steder end indefra. Denne truisme - man lukker
sine øjne, og her er det, øjenlåget, i et rødligt skær foran lyset - og ved øjeblikkeligt, hvor man er,
på en monumental ligefrem måde: hverken på et museum eller i en kirke, men i genskinnet fra den
virkelige verdens bagside – i et øjenlågs dias.
8 Digteren skrider fremad langs sit endeligt nu så rektangulære øjenlåg på væggen, og udbryder:
“Hvad gør jeg nu med mit ansigts indre, mit ansigts intimitet!”
9 På ansigtets yderside, opfylder det ovale og gennemtrængelige øjenlåg ikke sin mission som et
hylster, det er en kendsgerning. Deraf ideen om at udvide dets kraft til vævet tapet, give det læderets
styrke - forfinet som et epidermisk folie over balder.
Hvad det senere åbenbarer for os mangler det groteske: disse indtryk som ellers er usynlige - faktisk
mere vævninger end aftryk, krydsende hinanden tråd for tråd - bevidnende savn og døre, skrig og
indramninger, overlejringer.
Hvad for episoder i livet udsondres netop således, i forfinede stræk af prikker? spørger en digter sig
selv, helt præcist, idet han tilfældigt går forbi.
Digteren standser foran den hvide væg, som varmer øjenlåget, drømmer, lykkelig...
Men hans ansigt og andre silhouetter af forbigående optræder pludseligt for ham som skitser der er
vævet på dørene, på indramningerne, overeksponerede.
Han panikker.
Virkelig, hans mest intime selv, udstillet til offentligheden på en væg! Og dér må et blik have fanget
det og bevaret det i dybet af et øje, men hvornår, hvor!
For så, uden hans samtykke, at vise det frem på den modsatte side af øjenlåget, hvilken krænkelse.

10 Hvert stofstykke holder sig til sin ramme. At kigge ned på sin hånd er nok, man forstår: et tyndt
dække af linier strukturerer huden, i uregelmæssige mønstre som dem luften tegner på vandet.
Øjenlåget som mur afslører en temmelig anderledes stofvirkning. Selvfølgelig bunder denne stofvirkning
også i linjer som ringe i vandet, men trukket ud til vinkler og absolut regelmæssighed.
Faktisk er det sådan, at hvis der er nogle pletter ligesom på en hånd, der forstyrrer stoffet (her rød
eller hvid, der brunt hornet eller talggult på grund af alder) og markerer den underliggende struktur
med et let diset spind, så opstår straks visionen om en streng plan med øjenlåget som tæt punktede
flader i helt lige rækker.
Øjenlåget af canvas, udpræget teknologisk
Intet gennembryder det, end ikke toppen af en lille talgknude.
Hvor strengt og nøjsomt!
Så spørger digteren sig selv, senere end han har for vane: “Truer et så determineret påfund mon ikke
min integritet?”
Han trækker sig tilbage, nærmest i et forskrækket hop.
Puffer til folk omkring sig.
Prøver så at lukke øjnene som i et flugtforsøg, forgæves, for hans øjenlåg er fæstnet til væggen, disse
hans uforsonlige øjenlåg.
13 Spejlet viser alt, undtagen øjenlåget.
Sikken en overraskelse, hvis øjenlåget vendte om på sig selv, og mødte øjet med ydersiden, måske
sminket.
Ville man se dets vener, som formodes at være så blege, så rene?
Overalt omkredset af øjenvippernes krans som småbitte hårdføre dun magen til trådenes i
vævningerne.
Men så lige pludselig, op popper, dæmonen - Den Dødsmarte - og snurrer organet rundt foran de
forbløffede tilskuere.
Og de opdager et ydre fuldkommen identisk med dets indre, som i et spejl.
Uden knuder! Uden hårdføre dun!
En kopi?
Kommet sig over chokket, spørger digteren undrende sig selv: “Hvilken side genspejler den anden?”
“Én side var os nok,” sukker han med dårlig samvittighed. “Nu forslår to identiske sider ingen steder
mere.”
Og han forlader galleriet, usikker på om det ham der er blevet sét af udstillingen eller omvendt.
Marc Jaffeux
11 Hvorfor så gigantisk i størrelse: Hvilke blikke lamslår det med forbavselse, dette udvidede,
forstærkede øjenlåg, som aldrig formåede at bekytte nogens syn?
12 Digteren - en særlig geometri mildner ham som var den pastelagtige toner - ændrer uden videre syn
på alting
Rammerne roterer ind i hinanden omkring en fjern akse.
Noget himmelblåt og en gammel rose giver for øvrigt håb om at undslippe.
Digteren rører sig ikke ud af stedet. Han venter på at det omfangsrige øjenlåg skal falde ned fra sit
hængsel.

FÅ INDBLIK I OPSÆTNINGEN
AF VÆVEN VED AT SCANNE
KODEN HER...

Soldat
Han var ikke så blød
at han kunne bøjes,
Han var ikke så hård
at han kunne knækkes.
Han flød kun rundt
i sin tomme ensomhed.
På den første orlov
kom han på lastbil.
På den anden
kom han i bus.
På sin tredje orlov
kom han i en kasse af træ.
يدنجلا
‏ّدح ‏ًاشه نكي مل
رسكلا
يطلا ‏ّدح ‏ًانيل الو
حبسي ناك
‏،ةشحوم ةدحو يف
ةشحوم
‏:ىلوألا ةزاجإلا يف
ةنحاش يف داع
‏:ةيناثلا ةزاجإلا يف
صاب يف داع
‏:ةثلاثلا ةزاجإلا يف

I kan ikke gøre
min mund til
en celle,
hvor min tunge
blir fængslet
på livstid.

FÅ INDBLIK I
SKITSERINGS
PROCESSEN
VED AT SCANNE
KODEN HER...

høje huse af strå og glas
kaster skygger
ned i eftermiddagssolen
på gaden
skygger af samme
blånende silkekraft
som skyggerne af os
der går forbi

FÅ INDBLIK I
INDFARVNINGS
PROCESSEN
VED AT SCANNE
KODEN HER...

Længsel
Mellemste gulv med presset lunge, tanke dømt utålelig
Sehnsucht
Vrangen på landskab, bare en ganske smule tæt på noget endeligt
Syner
Tæt hvor fibre kildrer, tåge
Tilbage
Kvadreret øjeblik, sump hvor linjer koger sammen frontalt
Væk
Krop, ursyn, sans og uforstand
Blodrus
Rødere, rødest
Vælling
Cyan, lort og purpur, måske zinnober men post caput mortem
Hvorfor
Derfor hurtig tanke, al for lang tid som noveller, kapitler, kapitæler
Mundo
Rumpotens og ekstase, forvildet dyb i kønnet værk
Røg
Gråbrillante marker svæver violet

FÅ INDBLIK I
VÆVEPROCESSEN
VED AT SCANNE
KODEN HER...

en solsort synger
verdensrummet trykker
sig mod dens vinger og
bryst og hoved og næb
på en så nænsom måde
at sange strømmer ud

FÅ INDBLIK I
FÆRDIGGØRELSEN
VED AT SCANNE
KODEN HER...

jeg drejede lidt på livet
vendte mig fra væg mod vindue

Bright Red 214 x 547 cm Lead 212 x 322 cm
Fever
213 x 321 cm
Sometimes it snows in April
214 x 548 cm
Flakes
214 x 320 cm
Post Caput Mortem
212 x 322 cm

Red Front
214 x 322 cm
Shinjoku High
214 x 321 cm
Torso 316 x 213 cm TurboViolet 318 x 213 cm Casino Bokor 318 x 212 cm
Bewildered Depth
212 x 322 cm
Tubes
212 x 323 cm

Alle billeder er fladvævede, som er den enklest mulige væveteknik. Materialerne er ramie- og hørgarner,
som er specielt udviklet og fremstillet i Kyoto i Japan. Det er langfibrede og hårdtspundne garner, som
giver en kontant vævet overflade, der tilbagekaster farverne klart og tydeligt. Garnet er som udgangspunkt
hvidt men bliver for hvert vævet billede indfarvet i utallige nuancer for at kunne oversætte skitsens farvespektrum
bedst muligt.
Vævningens overflade opnår en struktur, som fanger lys og skygge, hvorved farverne opnår en egen dybde
og intensitet.
Skitserne udvikles på computer og er synteser af mange forsøg og ændringer undervejs. Udgangspunktet
er bl.a. fotos af ureflekterede eller tilfældige kompositioner, former eller overflader, som fanges i by og
landskab. Ved væven oversættes skitseforlægget og de farvede tråde blandes på samme måde, som en maler
blander farver på sin palet. Forskellen er, at garnet først skal indfarves. En tråd kan tones ved at væve den
sammen med en tråd i en anden kulør. Således kan en rød sammen med gul blive orange eller en rød
sammen med grøn virke grå osv.
På computeren er der fortrydelsesmuligheder. Ved væven er der næsten ingen. Undervejs er det muligt
at se 30cm af det vævede billede, før det drejer omkring en bom og forsvinder ud af syne. Derfor er det
afgørende at væve uden større afbrydelser for at undgå visuelle brud i arbejdet, hvor et billede kan tage op
til ti måneder at væve.
Tæt på opfattes overfladen pixelleret og den vævede karakter er tydelig. Langt fra samles udtrykket til et
billede, hvor kun farvernes intensitet afslører, at det er en vævning.
Billederne kan anskues som stykker af musik, man hører for første gang.
Reflex
212 x 322 cm

TAK TIL GUD OG
HVER MAND - ELLER
HVAD DU NU SYNES
DER SKAL STÅ : )