Håb til handling aktivitetshæfte

HÅB TIL 

HANDLING 

Aktivitetshæfte

HÅB TIL HANDLING 

KFUM-SPEJDERNE I DANMARK 

Forfatterne 

Bent Knudsen 

Kenneth Appelquist 

Laura Schjødt Frimann 

Mathilde Korning Andersen (red.) 

Martin Ishøy 

Rikke Haugaard 

Rikke Madsen Lauridsen 

Signe Randorff 

Sus Lynge Dahl (red.) 

Grafisk design og illustrationer: 

Grafikken v. Anne-Marie Krogh 

Fotos: 

Lisbeth Simonsen, aktiviteter 

Anders Nymann Wejse, billeder fra 

Uganda 

Øvrige fotos: 

Adobe Stock, s. 12 

Celine Jagd s. 24 og 25 

Sus Lynge Dahl, s. 24, 25 og 39 

Tryk 

KLS PurePrint 

Udgivet af KFUM-Spejderne i Danmark 

Version 01, maj 2019 

2



KFUM-Spejderne tager børn og 

unges bekymring for klimaet 

alvorligt! 

KFUM-Spejderne tager børn og unges bekymring for klimaet alvorligt 

sammen med Grøn Kirke og Folkekirkens Nødhjælp i projektet Håb 

til handling. Det er vigtigt, at børn og unge er drevet af håb frem for 

af frygt. Håbet er en af hovedelementerne i kristendommen. Håbet 

er en måde at se på fremtiden, selvom den kan se mørk ud. Men det 

er ikke nok at håbe. Håb og handling hænger stærkt sammen – når vi 

gør noget, skaber vi håb. 

Klimaforandringerne er et globalt fænomen og med dette hæfte, 

ønsker vi, at spejderne lærer at handle og gøre noget godt, der kan 

komme mange til gavn. Spejderne får øjnene op for, hvordan selv 

små handlinger kan gøre en forskel, og de får gennem leg, sansning 

og refleksion mod på at handle. 

Aktiviteterne i dette hæfte bygger på et globalt engagement delt op 

efter FN’s Verdensmål 12 om Ansvarligt forbrug og produktion samt 

Verdensmål 13 om Klimaindsats. For mange kan FN’s Verdensmål for 

bæredygtig udvikling give håb. I dette hæfte kommer Verdensmålene 

i spil med leg og læring, så de også bliver orienteringspunkter for 

vores sociale, moralske og religiøse liv og udvikling. 

Håb til handling aktivitetshæfte 

Værsgo’! Her har du aktivitetshæftet 

for det nye Håb til handling-Mærke, 

som er lavet som en del af projektet 

Håb til handling i samarbejde med 

Folkekirkens Nødhjælp og Grøn Kirke. 

God fornøjelse med aktiviteterne! 

Hæftet en del af Håb til handling 

projektet 

Håb til handling aktivitetshæftet er 

en del af projektet Håb til handling, 

der arbejder for, at børn og unge 

kan handle på klimaforandringerne. 

Udover at I som spejdergruppe 

kan tage Håb til handling-Mærket, 

er der også andre muligheder for 

at engagere jer i projektet. Som 

spejdergruppe har I mulighed for 

at blive et lokalt kraftcenter ved at 

samarbejde med jeres lokale kirke 

omkring aktiviteter til gavn for 

klimaet. Derudover er der mulighed 

for de unge spejdere at deltage i et 

KlimaEvent, som sætter fokus på, 

hvordan unge kan gøre en stor forskel 

i dagligdagen for at passe på klimaet. 

Læs mere på: https://spejdernet.dk/ 

projekter/haab-til-handling/ 

3



4



Indhold 

Sådan tager I mærket................................................................................................................................. 6 

Formål................................................................................................................................................................6 

Målgruppe.........................................................................................................................................................6 

Symboler...........................................................................................................................................................6 

Udviklingsområder og læringszoner.........................................................................................................7 

Verdensmål......................................................................................................................................................8 

I dette hæfte har vi fokus på Verdensmål 12 og 13.................................................................................9 

Verdensmål 12............................................................................................................................................. 10 

Løs plastikudfordringen............................................................................................................................. 13 

Affaldsindsamling og andagt.................................................................................................................... 15 

Vindhejseværk.............................................................................................................................................. 16 

Pringles solovn............................................................................................................................................. 17 

Reparere en ting........................................................................................................................................... 19 

Tak for mad!................................................................................................................................................... 21 

Verdensmål 12 og 13 i Uganda............................................................................................................... 22 

Armbånd......................................................................................................................................................... 27 

Bordskåner.................................................................................................................................................... 31 

Brændebesparende komfur ..................................................................................................................... 35 

Verdensmål 13............................................................................................................................................. 38 

Barfodstur...................................................................................................................................................... 41 

Fodvask........................................................................................................................................................... 43 

De forunderlige lyde.................................................................................................................................... 45 

Gå en tur og mærk et træ........................................................................................................................... 47 

Lege med naturmaterialer......................................................................................................................... 49 

Tro flytter bjerge........................................................................................................................................... 51 

Klimagenstande........................................................................................................................................... 53 

Plant et håb................................................................................................................................................... 55 

KFUM-Spejdernes partnere bag Håb til handling........................................................................... 56 

En bæredygtig tryksag ............................................................................................................................ 57 

Tak til.............................................................................................................................................................. 58 

5



SÅDAN TAGER I MÆRKET 

Symboler 

Til hver aktivitet er der tilknyttet en eller flere symboler, der 

fortæller hvilken type aktivitet, der er tale om. Det kan være 

SANSNING, ÅNDELIGHED, REFLEKSION og HANDLING. 

Formål 

Aktivitetsmaterialet lægger op til, at spejderne personligt 

og i fællesskab med andre lærer at handle på klimaforandringerne. 

Gennem aktiviteterne lærer spejderne 

at tage globalt ansvar og få inspiration til lokal handling 

for at løse udfordringerne. Hæftet bygger på tanken om 

næstekærlighed, omtanken for skaberværket samt et 

fællesskab med hinanden og naturen. Målet er, at spejderne 

udvikler sig åndeligt og socialt. 

Målgruppe 

Aktivitetshæftet er målrettet juniorer og tropsspejdere. 

Det kan dog også tilpasses andre enheder eller bruges 

som konfirmandmateriale. 

Aktiviteterne er typisk tilpasset til et enkelt spejdermøde, 

mens enkelte kan forløbe over flere møder. Derudover vil 

flere af aktiviteterne være oplagte at lave i samarbejde 

med kirken og resten af lokalsamfundet. 

SANSNING 

Aktiviteterne handler om at aktivere sanserne 

og opdage naturen. Træk vejret. Mærk, duft, 

lyt, smag og se naturen. For at kunne handle 

på klimaforandringerne er det afgørende, at 

spejderne har forståelse og omsorg for naturen. 

ÅNDELIGHED 

Aktiviteterne handler om at møde det kristne 

budskab og næstekærlighed til fremtidige generationer. 

Samt kærlighed til Gud, og alt Gud har 

skabt. En taknemmelighed og forpligtelse. 

REFLEKSION 

Aktiviteterne her får spejderne til at reflektere 

over deres handlinger og dets konsekvenser for 

klima og miljø. Her kan de reflektere over mulige 

løsninger. 

HANDLING 

Aktiviteterne lægger op til konkret handling. Det 

kan være større ting eller små skridt i den rigtige 

retning. I fællesskab med andre spejdere eller 

personligt. 

6



samfundsengagement 

fællesskab 

vær god ved din krop 

brug din krop 

kommunikation 

SOCIALT 

FYSISK 

løs problemet 

INTELLEKTUELT 

SELVSTÆNDIGT 

tag ansvar 

kend dig selv 

ÅNDELIGT 

FØLELSESMÆSSIGT 

moral og etik 

hvad tror vi på 

vores følelser 

slip følelserne fri 

Udviklingsområder og læringszoner 

Med Håb til handling-Mærket er det oplagt at 

fokusere på spejdernes udvikling på samme 

måde, som når man arbejder med andre af palettens 

mærker. 

Aktiviteterne er knyttet til tre af de seks udviklingsområder, 

og dertil er der tre læringszoner 

tilknyttet. 

Håb til handling-Mærket udvikler spejderne: 

SOCIALT: SAMFUNDSENGAGEMENT 

Spejderne udvikler deres kompetencer i forhold 

til at gøre en aktiv indsats for andre end sig selv. 

Spejderne skal opleve, at det at handle på klima- 

og miljøudfordringer har en betydning for 

andre (for eksempel i Uganda), og at man med 

en lille indsats kan gøre en stor forskel. 

ÅNDELIGT: MORAL OG ETIK 

Spejderne får indblik i, hvad der er rigtigt og 

forkert at gøre. Spejderne får et indblik i etiske 

dilemmaer i hverdagen i forhold til klima og miljø. 

Derudover lærer de at forholde sig til de moralske 

perspektiver ved klimaforandringer som 

globalt fænomen. 

ÅNDELIGT: HVAD TROR VI PÅ 

Spejderne lærer at formidle kristne budskaber 

og sætte dem i relation til nutidige udfordringer 

som klima og miljøudfordringerne. 

7



VERDENSMÅL 

Aktiviteterne i dette hæfte knytter sig til to af FN’s 

Verdensmål for bæredygtig udvikling 

Verdensmål 12 (Ansvarlig produktion og forbrug) og Verdensmål 13 (Klimaindsats). 

De 17 verdensmål og 169 delmål er vedtaget af verdens stats- og regeringsledere og trådte 

i kraft d. 1. januar 2016. De skal frem til 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling 

for både mennesker og jorden. 

I dette hæfte kommer Verdensmålene i spil med leg og læring, så de også bliver 

orienteringspunkter for vores sociale, moralske og religiøse liv og udvikling. 

8



I dette hæfte har vi fokus på 

Verdensmål 12 og 13 

I kan læse mere om 

verdensmålene her: 

www.verdensmaalene.dk 

VERDENSMÅL 12 – ANSVARLIG FOR- 

BRUG OG PRODUKTION 

Verdensmål 12 omhandler ansvarligt 

forbrug og produktion. For at få en 

bæredygtig fremtid bliver vi nødt til at 

ændre vores forbrug og produktion. Én 

af aktiviteterne omhandler eksempelvis 

madspild. I den forbindelse taler vi om, 

hvorfor man siger ”tak for mad” – og 

hvem man egentlig siger det til. Her 

kan bibelen og kristendommen give en 

dybere forståelse, som bevæger os fra 

Håb til handling. 

VERDENSMÅL 13 – KLIMAINDSATS 

Verdensmål 13 omhandler klimaindsats. 

Vi skal forebygge og bremse klimaforandringerne. 

I en af aktiviteterne planter vi 

et træ og opdager, at der også er nogle 

i Uganda, der planter træer – og hvad 

det betyder. Verdensmålene gælder for 

alle, og noget af det vigtigste er natur 

og fællesskab med hinanden også med 

dem, der bor langt væk, og med alt det 

som Gud har skabt. 

9



VERDENSMÅL 12 

De følgende aktiviteter har fokus på verdensmål 12 

– Ansvarligt forbrug og produktion. 

10



11



12



Løs plastikudfordringen 

En verden i plastik. Plastik er en stor del af vores 

hverdag og fylder rigtigt meget i vores liv. 

Tænk blot på plastikposer, plastikflasker, computere, 

telefoner, emballage fra chipsposer og 

cornflakes – diverse morgenmadsprodukter, 

tandbørster og meget, meget mere. 

I takt med at verden bruger mere og mere 

plastik, ender mere og mere i naturen og ude i 

verdenshavene til stor skade for fisk og fugle, 

som forveksler plastikken med mad. Plastikken 

sætter sig fast i maven på dyrene, og de dør 

dermed af sult. 

Derfor er det vigtigt, at vi som mennesker 

stopper op og kigger lidt på vores holdninger og 

handlinger for at se, om disse kan ændres ved 

små tiltag i vores hverdag. 

SÅDAN GØR I 

Begynd med at undersøge, hvor meget plastik I 

har på jer, og lav en liste over det. Det kan være 

ting, som er lavet af plastik eller ting, der indgår 

plastik i. 

I bedste Robinson Kruse stil skal I lave en liste 

over ti ting, som I ville tage med på en øde ø, 

som ikke må være lavet af plastik. Tingene skal 

være brugbare for jeres overlevelse på øen. 

REFLEKSION 

Kan man overhovedet leve en dag uden plastik? 

SKALERINGSMULIGHED 

Tropspejderne planlægger og afholder et 

helt lejrdøgn uden plastik. Man må ikke røre 

ved plastik eller bruge noget, der har plastik 

indbygget. Hver person starter med 100 point. 

Hver gang man bruger eller rører ved noget, der 

er af plastik, mister man 2 point. Hvor mange 

point lander I på til sidst? 

Arrangér eller afhold jeres egen fødselsdag, 

hvor I undgår alt brug af engangsprodukter 

og plastikprodukter, der normalt bruges til at 

dække et fint fødselsdagsbord op med. I stedet 

tænker I i alternative produkter og materialer, 

der kan være med til at gøre fødselsdagen 

plastikfri. 

Tidsforbrug: 

1-2 timer 

Materialer: 

Papir, blyant, tusser, farvekridt 

og større stykker karton til at 

lave plancher med 

Kig jer rigtigt godt omkring i spejderhuset, og 

skriv ligeledes en liste med ting, som er lavet af 

plastik, eller der indgår plastik i. 

13



SALME AF DAVID 

1. Jorden med alt, hvad den rummer, 

verden og dens beboere, tilhører Herren, 

2. for han har grundlagt den på havene, 

grundfæstet den på strømmene. 

3. Hvem kan drage op til Herrens bjerg, 

hvem kan stå på hans hellige sted? 

4. Den, som har skyldfrie hænder og et rent hjerte, 

den, som ikke farer med løgn 

og ikke sværger falsk. 

5. Han henter velsignelse hos Herren 

og retfærdighed hos sin frelses Gud. 

6. Sådan er den slægt, som søger ham, 

som søger dit ansigt, Jakobs Gud. 

14



Affaldsindsamling og andagt 

SÅDAN GØR I 

I finder et passende sted at gå en tur, hvor I 

ved, at der ligger affald. Her skal I samle det 

affald op, I finder. Herefter, muligvis på næste 

møde, kan I bruge noget af affaldet til at skabe 

andagtsrummet med (lokalet eller stedet hvor 

man holder andagten). I kan for eksempel fremstille 

et kors af affald, der kan bindes sammen 

til at klistre affald op på. I kan også lave affaldsskulpturer 

eller samle en bunke affald, som kan 

symbolisere højen, hvor Jesus blev korsfæstet 

– Golgata højen. 

Efterfølgende er I klar til at afholde andagten, 

hvor I synger sange, beder en bøn og hvor 

spejderne laver 10 lovprisninger om naturen og 

fortæller om 10 bekymringer i forhold til affald. 

10 bekymringer for naturen: 

Efter endnu en sang eller salme kan spejderne 

fortælle, hvad de er kede af ved affaldet. En 

spejder tager et stykke affald op og siger: ”Kære 

Gud(eller natur). Jeg ved, du er ked af dette 

stykke affald, fordi …” (Eksempel: “...det her 

cigaretskod er fuldt af gift, og det ødelægger 

fuglenes maver”). 

Derefter kan en leder eller en spejder, der har 

lyst til det, læse salme 24, vers 1-6 op fra Det 

Gamle Testamente. Afslutningsvis kan en leder 

holde en mini andagt, hvor hun eller han med 

egne ord kommer ind på, hvordan vi skal passe 

på naturen og ikke svine den til med affald. På 

spejdernet kan I finde inspiration til indhold i 

denne andagt. 

Tidsforbrug: 

Omkring 30 minutter 

Materialer: 

Noget til at samle affald i; f.eks. 

stofposer eller en genbrugt 

plastikpose, god lim (gerne 

limpistol), evt. pap og evt. reb 

til kors 

10 lovprisninger om naturen: 

Spejderne husker 10 ting, som de er glade for 

ved naturen. Og så siger de: ”Jeg føler mig glad, 

når jeg tænker på:...” (Eksempel: ”...at jeg kan 

bade i rent vand ved stranden om sommeren”, 

eller ”...at jeg kan spise et økologisk æble”). 

Forslag til afsluttende bøn og indhold i mini andagten: www.spejdernet.dk/affaldsandagt 

15



Vindhejseværk 

Tidsforbrug: 


Materialer: 

En flaske i plast, grillspyd af 

træ, et stykke karton, tape, 

sytråd 

I skal lave et hejseværk, hvor energien til at kunne 

dreje hejseværket rundt, kommer fra vinden. 

SÅDAN GØR I 

Tag en plastikflaske, og stik hul i bunden og i 

låget, så en lille træpind (grillspyd af træ) kan 

komme igennem og dreje frit. 

I kan også bruge andet affald i stedet for flasken. 

I kan f.eks. bruge nogle stykker pap tapet 

sammen til et hus eller en mølle. 

Bind en snor/sytråd fast til modsatte ende af 

træpinden, og når vindmøllen drejer rundt, kan 

ting hejses op ved, at træpinden drejer rundt. 

Der kan eventuelt laves en lille konkurrence 

om, hvor mange kilo I kan hejse op ad gangen 

eller, hvem der er hurtigst til at få hejst en lille 

sten op. 

Lav dernæst en vindmølle af et stykke karton, 

og tape den fast til træpinden. 

16



Pringles solovn 

Pringles solovn er en lille model af en større 

solovn, og den giver et godt billede af, hvor 

kraftig solen er. Hvis solen ikke er særlig stærk, 

anbefales det kun at stege skumfiduser. Er solen 

fremme og varmer godt, kan der ristes små 

stykker pølser. Husk at holde en god hygiejne, 

og vær opmærksom på, at pølsen skal være 

gennemvarm. 

SÅDAN GØR I 

Inden I starter uddeles et par solbriller til alle, 

der deltager i aktiviteten. 

1. Lav en åbning på siden af chipsrøret. 

Se tegning 

2. Prik hul i bund og låg, så der kan komme et 

trægrillspyd igennem 

3. Tape husholdningsfilm for åbningen, så det 

lukker tæt 

4. Sæt én skumfidus på grillspyddet, og luk 

røret tæt 

5. Læg den ud i solen. Hold øje med, hvornår 

skumfidusen er færdig 

Tidsforbrug: 


Materialer: 

Tomt Pringles chipsrør med låg, 

grillspyd af træ, tape, husholdningsfilm, 

skumfiduser, knive 

til at skære med og solbriller til 

alle til beskyttelse af øjnene 

Velbekomme! 

HUSK BESKYTTELSE – 

BRUG SOLBRILLER 

Der må ikke ses direkte 

ned i solovnene uden 

solbriller. 

17



18



Reparere en ting 

Målet med aktiviteten er at udvide spejdernes 

viden om, hvad der kan repareres eller ændres, 

så det stadig kan blive brugt, evt. med et nyt 

formål. Samt hvorledes ting kan vedligeholdes, 

så det holder længere. 

FORBEREDELSE 

Inden mødet skal spejderne forberede, hvad de 

ønsker at reparere eller vedligeholde og medbringe 

det. Kræves der eventuelt lapper eller 

lignende, skal det også medbringes til mødet. 

SÅDAN GØR I 

Det er en god idé at lave aktiviteten over to 

spejdermøder. På det første møde repareres 

tøjet; f.eks. kan I sy løse knapper i, lappe et lille 

hul eller klippe slidte bukser op til shorts. Kun 

fantasien sætter grænser. 

På det andet møde kan temaet være mere 

mekanisk. Det kan være legetøj, der ikke virker 

længere, som kan give spejderne mulighed for 

at skille det ad og se, hvordan det fungerer. 

Hvis legetøjet kan laves, gøres det. Ellers kan I 

snakke om, hvordan det er muligt at bruge det 

på en ny måde. Hvis ikke det kan bruges, kan I 

tale om, hvordan det skal bortskaffes. Kan det 

eventuelt skilles mere ad, så f.eks. metal og 

plastik bliver bortskaffet på bedst mulig måde. 

En anden mulighed er, at spejderne tager deres 

cykler med, hvor de lærer, hvordan en cykelslange 

lappes, hvordan cyklen holdes fin og ren 

med smøring af olie på kæden og så videre. 

REFLEKSION 

Hvorfor er det vigtigt at reparere og vedligeholde 

sine ting frem for at smide ud og købe nyt 

hver gang? 

Er det for økonomiens skyld? Er det for miljøet, 

eller er det for følelsen for hver enkelt ting? 

Hvad betyder det for den enkelte spejder? 


Aktiviteten kan udvides til at omfatte spejderhytten. 

Her kan I reparere, male og vedligeholde 

hytten, så det bliver mere indbydende og 

inspirerende at holde møder dér. Lav gerne en 

aftale med gruppebestyrelsen, så de kan hjælpe 

med en plan og indkøb af materialer. 

Tidsforbrug: 

2-4 timer (eventuelt to spejdermøder) 

Materialer: 

Hver spejder skal tage noget 

med hjemmefra, som skal repareres 

eller vedligeholdes. 

Medbring eventuelt en værktøjskasse 

og sygrej eller andet 

relevant reparationsgrej 

19



FAKTA 

En tredjedel af al verdens mad bliver 

smidt ud. Samtidig er der over 800 millioner 

mennesker, der sulter – et tal der konstant 

stiger på grund af oversvømmelser 

og tørke som følge af klimaforandringerne 

(Kilde: Folkekirkens Nødhjælp). 

20



Tak for mad! 

Til denne aktivitet skal spejderne lære at sige 

tak for maden – både til dem, der har lavet 

maden og til Gud. Det er der to grunde til. For 

det første er mad ”Guds gode gaver”, og når 

man er taknemmelig for maden, lader man den 

ikke gå til spilde. For det andet kræver maden 

en masse af både mennesker og jorden. Mennesker 

arbejder, og jorden er nødvendig for, at 

maden kan vokse – uanset om det er kartofler 

eller frikadeller. Samtidig er der mange sultne 

mennesker (og dyr), og der er grænser for, hvor 

meget mad der kan komme fra jorden. 

SÅDAN GØR I 

Husk inden I går i gang at tjekke, om maden 

er spiselig. Se om varen ser ud, som den skal. 

Duft om varen dufter, som den skal. Smag en 

smule af varen og vurdér, om den smager, 

som den skal. Hvis maden er god nok, kan I 

begynde på madlavningen. Her gælder det om 

at være kreativ. Grøntsager kan være gode i 

en bulgursalat, eller I kan lave grøntsagsfrikadeller. 

Efter madlavningen kan I holde en kort 

andagt om madspild og synge en salme om 

taknemmelighed. I finder det på nedenstående 

link. Samtidig kan I tænke over nedenstående 

spørgsmål, mens I spiser. 

REFLEKSION 

Tænker I på, at maden er lavet af varer, der 

ellers ville være gået til spilde? 

Når man siger tak for mad, er der så andre, man 

kan takke end lige hende eller ham, der har 

lavet maden? 

Hvilke slags forretninger tror I smider 

mest mad ud? 

Siger I tak for maden derhjemme? 

Tidsforbrug: 

2 timer 

Materialer: 

Overskudsmad, køkkenredskaber 

og eventuelle øvrige 

madingredienser til f.eks. 

grøntsagsfrikadeller 

Forberedelse: 

Kontakt det lokale supermarked 

et par dage før aktiviteten 

for at høre, om der er mulighed 

for at få overskudsvarer – i form 

af frugt og grønt fra den pågældende 

dag. 

Link med salme og kort andagt om madspild: www.spejdernet.dk/takformad 

21



VERDENSMÅL 

12 OG 13 I UGANDA 

De følgende aktiviteter er inspireret af børn og unge i 

Uganda, der arbejder med verdensmål 12 og 13. 

22



Det gør børn og unge i Uganda 

for at mindske de fare og 

udfordringer, som melder sin 

ankomst i landet: 

- Spejdere genbruger plastikflasker 

til vandtanke 

- Skoleelever planter træer for 

at undgå tørke 

- Spejdere laver armbånd af 

genbrugsmaterialer 

- Unge bygger brændebesparende 

komfurer 

- Spejdere laver bordskånere 

af kapsler og stofrester 

- Unge lærer at lave briketter 

ud af biodynamisk affald 

Børn og unge handler på 

klimaforandringer i Uganda 

Det er et faktum, at de menneskeskabte klimaforandringer 

er forårsaget af de rigeste lande, 

mens det er de fattigste lande, der i særlig grad 

mærker konsekvenserne af dem. 

I Uganda udleder en person i gennemsnit under 

0,5 ton CO2 per år, mens en dansker udleder 

omkring 6-8* ton per år. I Danmark er bevidstheden 

om klimaforandringerne heldigvis voksende, 

men i et land som Uganda har befolkningen 

i flere år kæmpet med udfordringer som tørke, 

oversvømmelser og mangel på ressourcer, der 

rammer dem på selve deres livsgrundlag. Folkekirkens 

Nødhjælp arbejder i Uganda på at finde 

nye og innovative måder til at hjælpe de mennesker, 

som er hårdt ramt af klimaforandringerne 

og skabe håb for deres fremtid. 

Projektet Håb til handling ønsker at engagere 

børn og unge i Danmark til at tage et globalt ansvar 

og være med til at løse de fælles udfordringer, 

som i dag truer vores verden. 

I Uganda arbejder børn og unge ihærdigt på at 

skabe forandring i deres hverdag gennem konkrete 

handlinger. Gennem videoer, historier og 

aktiviteter fra Uganda kan børn og unge i Danmark 

få indblik og inspiration til, hvordan de 

kan handle på klimaforandringerne herhjemme 

og være med til at skabe håb for en mere bæredygtig 

verden. 

* Det afspejler dog kun udledningen i Danmark. Hvis man inkluderer den danske konsumption 

(import, flyrejser etc.), bliver det danske udslip per person 19 ton årligt 

23



26



Armbånd 

SÅDAN GØR I 

Begynd med at klippe et stykke plastik på 1 x 

ca. 15 cm, afhængig af omkredsen på det håndled, 

hvor på den skal sidde. 

Derefter klippes syv stykker garn på omkring 25 

cm i den ene farve (snor A). 

Lav derefter et lille indhak med saksen i siden af 

plastikstykket omkring 1,5 cm inde i hver ende. 

Tag herefter den anden farve garn (snor B), og 

lav en knude i enden af snoren. Sæt knuden ind 

i et indhak i én af enderne. 

Tag de syv snore (snor A), og placer dem ovenpå 

plastikstykket, og vikl den anden snor (snor B) 

omkring de syv snore for at fæstne dem. 

To muligheder af forskellig sværhedsgrad: 

1. ENSFARVET ARMBÅND: 

Hvis man ønsker et ensfarvet armbånd, 

som er den nemmeste løsning, fortsætter 

man med at vikle snoren (snor B) omkring 

plastikstykket, indtil man når til enden 

2. LAV DIT EGET NAVN: 

For at lave dit navn på armbåndet, skal du 

benytte dig af det skema for bogstaver, som 

kan hentes på spejdernet. Brug evt. som 

hjælp videovejledningen, som tilgås nedenfor 

Fortsættes næste side ... 

Tidsforbrug: 

60-90 minutter 

Materialer: 

Saks, tyndt garn – to ruller i hver 

sin farve (gerne bomuldsgarn), 

hård plastik, f.eks. fra en bøtte 

yoghurt eller mayonnaise og en 

lighter 

Vikl herefter snoren (snor B) omkring plastikstykket 

nogle gange, og stram godt for efter 

hver omgang. 

Ret snoren til, så den ligger (snor B) helt samlet 

og tæt. Nu er der to muligheder at gå frem efter 

med armbåndet. 

Link til videovejledning: www.youtube.com/watch?v=JEJ973kUD-k 

Link til hentning af skema med bogstaver: www.spejdernet.dk/armbaand 

27



... fortsat fra forrige side 

Når du skal begynde på navnet, skal du først 

vælge placeringen på armbåndet. Hvis du 

ønsker, at navnet skal placeres i midten, vikl da 

snor B rundt, indtil du er omkring midten. Alle 

bogstaver laves med samme metode, og her 

følger en gennemgang af, hvordan man laver 

bogstavet A ud fra mønster-skemaet: 

Alle bogstaver består af 5 rækker dvs. 5 omgange 

af snor B. Der er i alt 7 snore af snor 1, som 

i denne vejledning får hvert sit tal med start 

oppefra og ned. 

Række 4: 

Fasthold snorene som ovenfor, og vikl snor B 

omkring 

Række 5: 

Vip snor 2,3,4,5,6,7 op, og tag snor 1 tilbage til 

plastikstykket, og vikl snor B omkring. 

Nu er bogstavet færdigt. For at lave et mellemrum 

til det næste bogstav, vikl da snor B 

omkring alle snore, og begynd derefter på et 

nyt bogstav begyndende med række 1 

REFLEKSION 

I Uganda laver de lokale spejdere armbånd for 

at kunne tjene penge til aktiviteter til gruppen. 

Spejderne besøger sammen de lokale 

markedspladser for at indsamle plastik, som de 

fremstiller armbåndene af. De færdige armbånd 

sælger de til turister og lokale. Fortjenesten går 

til spejderaktiviteter og til at hjælpe med, at 

endnu flere kan blive spejdere. 

Række 1: 

Tag snor 2,3,4,5,6,7, og vip dem op, og vikl snor 

B omkring snor 1, der er tilbage 

Række 2: 

Vip snor 1 op sammen med snor 4, og tag snor 

2,3,5,6,7 tilbage til plastikstykket, og vikl snor B 

omkring dem 

Række 3: 

Fasthold snorene som ovenfor, og vikl snor B 

omkring 

Når du synes, at armbåndet er langt nok, eller 

når du har viklet ned til enden, skal du lave et 

lille indhak i plastikken, hvor du kan fastgøre 

snoren (snor 2). Når den er fastgjort i indhakket, 

skærer du plastikstykket til. Det kan eventuelt 

afsluttes ved at brænde plastikket for at lukke 

armbåndet (OBS. få hjælp af en leder). Derefter 

samles alle snore af snor A i en knude i hver 

ende af armbåndet. Brænd herefter enderne i 

hver knude. Saml herefter de to ender af snor 

2 i en knude, så armbåndets størrelse passer til 

din arm. 

28



29



30



Bordskåner 

SÅDAN GØR I 

Først renses alle kapsler med vand og sæbe og 

tørres herefter på et viskestykke. 

Mens kapslerne tørrer, skal der klippes runde 

stofstykker med en diameter på 6 cm. 

Når kapslerne er helt tørre, kan man begynde 

at sy stofstykkerne omkring dem. Se billede 1 

på næste side 

Tråd nålen, og ri herefter stoffet rundt i kanten, 

så man til sidste kan trække i tråden, så 

stofstykket trækkes sammen. Se billede 2 på 

næste side 

Fortsæt med at sy frem og tilbage mellem de to 

kapsler, indtil de sidder stramt fast til hinanden. 

Herefter fortsætter man med den tredje kapsel, 

som skal placeres imellem de to forudgående 

og syer dem sammen. Fortsæt indtil den ønskede 

størrelse af en ny bordskåner er opnået. Se 

billede 4 på næste side 

Vælg størrelsen på din bordskåner: 

- 7 stk. til en bordskåner på 8,5*7,5 cm 



Tidsforbrug: 


Materialer: 

Kapsler fra sodavands- og 

ølflasker, stofrester (gerne i 

forskellige farver), nåle, sytråde 

og sakse. Spejderne kan evt. 

tage kapsler og stofrester med 

til mødet 

Derefter kan man sætte kapslen ind i stofstykket, 

og når den sidder der, skal man stramme 

tråden, således at kapslen bliver omsluttet af 

stofstykket. 

Man strammer hårdt og hæfter til sidst med en 

knude bagpå. Se billede 3 på næste side 

Denne proces gentages, indtil man har nok 

kapsler med stof til at lave den størrelse bordskåner, 

man ønsker. 

Når man har produceret nok kapsler med stof, 

skal man i gang med at sy kapslerne sammen 

til selve bordskåneren. Tråd nålen igen, og tag 

tråden igennem stoffet ved en kant på den første 

kapsel. Herefter tager man kapsel nummer 

to og kører tråden igennem kanten på denne. 

BAGGRUND OG REFLEKSION 

De lokale spejdere i Uganda laver bordskånere, 

men ikke kun for at beskytte bordet for gydernes 

varme overflade. De sælger bordskånerne 

og tjener penge til spejderaktiviteter. Produktionen 

af bordskånerne tjener også et højere 

formål for spejderne. De genbruger materialer, 

som alligevel skulle smides ud og er derved 

med til at gøre en positiv forskel for klimaet. 

De aftaler med lokale restauranter, at de kan 

afhente kapslerne hos dem. På samme måde 

tager de forbi de lokale skræddere og henter 

stofrester, som ellers var på vej til affald. Med 

det projekt tager spejderne ikke kun hånd 

om egne aktiviteter i gruppen, men også om 

landets til tider sparsomme ressourcer. 

31



Billede 1 

Først renses alle kapsler med vand og sæbe 

og tørres herefter på et viskestykke. 

Mens kapslerne tørrer, skal der klippes runde 

stofstykker med en diameter på 6 cm. 

Når kapslerne er helt tørre, kan man begynde 

at sy stofstykkerne omkring dem. 

Billede 2 

Tråd nålen, og ri herefter stoffet rundt i 

kanten, så man til sidst kan trække i tråden, 

så stofstykket trækkes sammen. 

32



Billede 3 

Derefter kan man sætte kapslen ind i 

stofstykket, og når den sidder der, skal man 

stramme tråden, således at kapslen bliver 

omsluttet af stofstykket. 

Man strammer hårdt og hæfter til sidst med 

en knude bagpå. 

Billede 4 

Når man har produceret nok kapsler med 

stof, skal man i gang med at sy kapslerne 

sammen til selve bordskåneren. Tag tråden 

igennem stoffet ved en kant på den første 

kapsel. Herefter tager man kapsel nummer 

to og kører tråden igennem kanten på denne. 

Fortsæt med tråden frem og tilbage mellem 

de to kapsler, indtil de sidder stramt fast til 

hinanden. Herefter fortsætter man med den 

tredje kapsel, som skal placeres imellem 

de to forudgående og syer dem sammen. 

Fortsæt indtil den ønskede størrelse af en ny 

bordskåner er opnået. 

33



34



Brændebesparende komfur 

SÅDAN GØR I 

Bland først ler og sand sammen på jorden. Når 

det er godt blandet sammen, tilføjes hø og 

vand, og de tre elementer æltes godt sammen. 

Brug en spade eller fødderne til at blande 

tingene. Når massen er fugtig, og elementerne 

er blandet godt, skal man begynde formningen 

af komfuret. 

Vælg stedet, hvor I ønsker, at komfuret skal 

placeres. Det er vanskeligt at flytte komfuret, 

efter det er tørret, så tænk jer godt om, før I 

begynder at forme. 

Placér rafterne på jorden, så det former en firkant, 

der mangler én side. Se billede 1 på næste 

side. Begynd herefter arbejdet med formningen 

ved at tage håndfulde af den samlede masse, 

og put det rundt om rafterne. De to rafter, som 

agerer sider, skal have luft i hver sin ende, så 

de kan trækkes ud bagefter. Læg evt. en brugt 

plastikpose rundt om enden af raften. Dette vil 

gøre det nemmere efterfølgende at få raften 

ud. Form komfuret som et kvadrat med bløde 

former. Når raften, der samler de to sider, er 

dækket en smule af massen, placeres en gryde 

ovenpå til afmåling af hullet til gryderne i 

komfuret. Vælg derfor med omhu den størrelse 

gryde, som I ønsker at benytte til madlavning. 

Placér én stor eller to små gryder ovenpå raften 

i toppen – enten en enkelt i midten eller to 

ovenpå de to steder, hvor sider og top mødes. 

Se billede 2 på næste side 

Lav et omrids af det bredeste stykke på gryden 

i massen. Fortsæt herefter med at sætte mere 

af den klistrede masse på komfuret undtagen i 

omridset, hvor gryden skal være. Bliv ved med 

at sætte lermasse på komfuret, indtil hullet 

til gryden er blevet så stort, at gryden kan 

stå nede i det. Glat herefter komfuret til med 

hænderne og lidt vand, så den bliver pæn på 

siderne. 

Sidste step er at fjerne de to sider fra komfuret. 

Det sker, når den klistrede masse har sat sig 

lidt. Hvis det er vanskeligt at trække raften ud 

(med eller uden plastikpose), så sæt evt. et søm 

i raften for enden, sæt et reb omkring sømmet, 

hvorefter I trækker i rebet og raften tages ud. 

Vær forsigtig i denne proces, så komfuret ikke 

falder sammen. Se billede 3 på næste side 

Fortsættes næste side ... 

Tidsforbrug: 

2-3 timer (til at producere komfuret) 

samt 2-4 uger til tørring 

Materialer: 

- Spade og skovl 

- Vanddunk med vand 

- Dolk/kniv 

- Trillebør – til at fragte massen 

undervejs 

- Ler og sand (samme mængde 

af hver) 

- Vand 

- Hø 

- Tre mindre rafter med en 

bredde på 10 cm. og en 

længde på 30 cm 

- Evt. to brugte plastikposer 

til enderne af rafterne 

Video: 

Se med her, og bliv klogere på, hvordan du gør: www.husplushave.dk/byg-en-pizzaovn/ 

35



REFLEKSION 

Ugandas skovdække er faldet fra 50 procent af 

landets areal i 1930’erne til nu kun at være på 8 

procent. Selvom man forsøger at kompensere 

for den øgede træfældning, fældes der fire 

gange så meget skov, som der plantes. Derfor 

hungrer man efter en løsning, som kan mindske 

forbruget af brænde. Her er et brændebesparende 

komfur blevet en fin løsning for mange 

familier. Ved brug af komfuret kan en familie 

lave mad i tre dage for den samme mængde 

brænde, som de tidligere brugte på kun én dag. 

Udover komfurets bæredygtige kvalifikationer, 

sparer en familie også penge, da de ikke skal 

købe så meget brænde som tidligere. Desuden 

tilberedes maden hurtigere, røgen er mindsket, 

og den er prismæssigt overkommelig for en 

familie at producere, da materialerne til den 

findes lokalt. 

Billede 1 

Placér rafterne på jorden, så det former en 

firkant, der mangler én side. 


Komfuret tager en del tid at lave, da den skal 

tørre i længere tid. En mulighed er at lave komfuret 

til et almindeligt spejdermøde, og så tage 

den i brug nogle uger efter til et madlavningsmøde 

eller på en længere weekendtur. 

36



Billede 2 

Placér én stor eller to små gryder ovenpå 

raften i toppen – enten en enkelt i midten 

eller to ovenpå de to steder, hvor sider og 

top mødes. 

Billede 3 

Sidste step er at fjerne de to sider fra komfuret. 

Det sker, når den klistrede masse har 

sat sig lidt. Hvis det er vanskeligt at trække 

raften ud (med eller uden plastikpose), så 

sæt evt. et søm i raften for enden, sæt et reb 

omkring sømmet, hvorefter I trækker i rebet 

og raften tages ud. Vær forsigtig i denne proces, 

så komfuret ikke falder sammen. 

37



VERDENSMÅL 13 

De følgende aktiviteter har fokus på 

verdensmål 13 – Klimaindsats. 

38



39



40



Barfodstur 

Slip tæerne fri, og mærk hvordan kroppen 

vågner. Mærk den skønne og sjove fornemmelse 

det giver, når man oplever naturen gennem 

fødderne. Formålet er at mærke naturen og 

opdage sig selv som natur, som Guds skabning, 

der har omsorg for naturen. 

SÅDAN GØR I 

I denne aktivitet skal I smide sko og strømper 

og gå ud ad en i forvejen planlagt rute, rundt på 

en græsmark – eng, over en nypløjet jordmark, 

en tur rundt mellem træerne i en skov eller 

langs en strand. 


Hvad kunne være sjovere end at få det kolde 

gys ved at gå en barfodstur midt om vinteren; 

gerne når der er sne eller en tur på den sikre 

tilfrosne is på sø, vandløb, eller hvis det er 

muligt langs kysten ved stranden. Husk ikke 

at lave ruten længere end spejderne kan holde 

kulden ud! 

Efter barfodsturen står den på fodvask 

Tidsforbrug: 

30 – 60 minutter 

Materialer: 

En god lokation i form af en 

græsmark – eng, jordmark, en 

skov eller en strand. En kombination 

af disse lokationer vil 

være ideel til barfodsoplevelsen 

41



42



Fodvask 

Spejderne har været ude at mærke naturen 

med bare fødder. Meget tættere på naturen 

kan man ikke komme end at røre den med sine 

bare fødder. Men så kan man godt trænge til at 

få sine fødder vasket bagefter. Snavset bliver 

vasket væk, og samtidig kan man sidde og 

tænke lidt over det budskab, som Jesus sendte, 

da han vaskede sine følgeres fødder (se link til 

tekst). 

SÅDAN GØR I 

Rent praktisk bruges der, afhængigt af hvor 

mange deltagere der er, 5 baljer med sæbevand 

i. Der skal være et tilsvarende antal stole. Lederen 

har sat baljer med vand og håndklæder 

frem ved hver stol. De første fem spejdere sætter 

sig på en stol hver, og en spejder begynder 

at vaske det første par fødder. Når spejderen 

har fået vasket sine fødder, begynder hun eller 

han at vaske en kammerats fødder sammen 

med den anden spejder. Nu er der altså to, der 

vasker fødder. Næste gang er der fire. Der vil 

hele tiden komme nyvaskede spejderfødder til. 

Hvis lederen har lidt svært ved med egne ord 

at forklare om Jesus’ budskab, da han vaskede 

sine følgeres fødder, kan hun eller han finde en 

tekst i nedenstående link til at læse op. 

Tidsforbrug: 


Materialer: 

Fem baljer, adgang til vand, 

sæbe, et håndklæde pr. spejder 

og fem stole 

Link til tekst: www.spejdernet.dk/barfodstur 

43



44



De forunderlige lyde 

SÅDAN GØR I 

I skal finde jer et dejligt sted i nærområdet, 

hvor spejderne kan sidde helt alene langt væk 

fra de andre – så langt, at de ikke kan snakke 

sammen. 

Når den enkelte spejder har fundet et godt sted 

at sidde, tager de et papirark frem. Midt på papiret 

sætter de et kryds, der markerer det sted, 

de selv sidder. Så lukker de øjnene og lytter 

grundigt til lydene omkring sig. Når de hører 

en lyd, laver de “parabol-ører” med hænderne 

ligesom ræven. Ræven drejer sine store ører 

for at finde ud af, hvor lyden kommer fra. Når 

de har fanget, hvilken retning lyden kommer 

fra, skal de tegne eller skrive lyden ind på 

kortet i den rigtige retning i forhold til det sted, 

de selv sidder. De skal tegne eller skrive hver 

lyd, de kan høre, i den retning og afstand, de 

mener, lydene kommer fra. Til inspiration kan 

de kortlægge lydene helt tæt på. “Dunk dunk” 

et hjerte. Længere væk, raslen i løvet eller et 

fugleskrig. Og langt væk, en flyvemaskine højt 

på himlen eller biler i det fjerne. 

Når de sidder stille i lang tid, begynder dyrene 

at vænne sig til dem, og de vil måske kunne 

opleve flere fugle synge tæt på. De vil måske 

også kunne opleve mus, der pusler forsigtigt 

omkring dem. 

REFLEKSION 

Spejderne skal herefter sammenligne deres 

lydkort og snakke med hinanden om, hvilke 

lyde de hørte. I kan snakke ud fra følgende 

opmuntrende, undrende og undersøgende 

spørgsmål: 

Hvilke lyde hørte I? 

Var lydene naturlige eller menneskeskabte? 

Blev I overrasket over at høre, hvor meget eller 

hvor lidt lyd, der var omkring jer? 

Hørte I nogle lyde, I aldrig havde hørt før? I så 

fald prøv at identificere dem. Hvordan hjalp 

lyden jer med at forstå jeres omgivelser? 


Tag på mørketur, og lav jeres egne lydkort i 

mørket. 

Oplev nattemørket sammen i skoven, på engen 

eller på den lokale kirkegård. Tag hinanden 

i hånden, og gå f.eks. en kendt rute, nu blot 

i mørke. Sanserne skærpes. Nattens lyde og 

lugte opleves anderledes og stærkere. Jeres 

rumfornemmelse ændres, og I bliver mere 

forsigtige. Menneskets nattesyn bliver bedre og 

bedre, når det vænner sig til mørket. Efter cirka 

25 minutter i mørket skulle det være optimalt. 

Tidsforbrug: 

30 – 45 minutter 

Materialer: 

Et dejligt sted i naturen; f.eks. 

ved et levende hegn, ved en å, 

et hav eller i en park i byen, A4 

papir og blyanter til det antal 

spejdere, I er 

Obs. til lederen: 

De fleste børn har en 

usikkerhed eller en frygt 

i mørket. En god tur med 

en voksen og et par lygter 

kan derfor gøre spejderne 

mere trygge og give dem 

mere erfaring med at 

håndtere mørke. 

Kilde: Inspiration fra aktiviteten 

lydkort fra Det Internationale 

Miljømærke. 

45



46



Gå en tur og mærk et træ 

Formålet med denne aktivitet er at fremme 

spejdernes oplevelse af at være en del af naturen 

samt deres taknemmelighed for naturen 

skabt af Gud. 

Mennesker og træer er levende og har meget til 

fælles, og begge parter gør noget, som verden 

har brug for. Træerne laver den ilt, vi indånder, 

og vi passer på træerne. Måske planter vi også 

nogle træer. Nogle gange ligner årerne i et blad 

blodårerne, som man ser i menneskers hænder. 

Man kan nærmest sige, at mennesker og træer 

er i familie med hinanden. 

I de 10 Bud i Bibelen står der, at man skal ære 

sin far og sin mor. Man skal vise dem kærlighed 

og respekt. At holde om et træ er i familie med 

at give sine forældre et kram. Som spejdere og 

ordentlige mennesker passer vi på naturen. Det 

ønsker Gud også, at vi gør. 

Når man giver et træ et kram, mærker man det 

gode sammenhold mellem os og naturen. 

SÅDAN GØR I 

Inden I går: 

Læs teksten for spejderne, som I finder på nedenstående 

link. Tal med spejderne om, hvilket 

slags træ de helst vil mærke. 

Gå ud i skoven, parken eller hegnet og lad 

spejderne kramme et træ hver. 

Når spejderne har givet træet et langvarigt 

kram, kan de prøve at mærke træet med hænderne. 

Hvordan føles det? 

De kan også lægge kinden op mod barken og 

mærke barkens struktur. 

Prøv at smag på barken. Hvad smager den af? 

Lad evt. spejderne skrive, hvad de tænker, når 

de står sammen med træet. Tal om det, når I 

kommer tilbage. 

Tidsforbrug: 


Materialer: 

Tekst fra spejdernet, en skov 

med mange træer og evt. et par 

stykker papir og blyant 

Link til tekst: www.spejdernet.dk/maerkettrae 

47



48



Lege med naturmaterialer 

SÅDAN GØR I – PATØK 

Patøk er et enkelt spil, hvor hver deltager har en 

tilspidset stav, der er 30-40 cm lang, og som kan 

sidde fast, når den kastes ned i jorden. Kastet 

foregår på samme måde, som hvis man skal 

hugge brænde. 

Tag hænderne over hovedet, og kast pinden 

hårdt. Legen går i sin enkelthed ud på, at man 

skal vælte modstanderens stav og samtidig få 

sin egen stav til at sidde fast i jorden. 

Patøk kan leges mange forskellige steder – på 

stranden, i skovbunden eller på en eng. Blødere 

jord er at foretrække til legen. Find et egnet 

sted til at lege legen. 

SÅDAN GØR I – PINDE TIL JONGLERING 

I skal begynde med at finde tre pinde, der skal 

bruges til jongleringen. Prøv jer lidt frem med 

længden og tykkelsen af pindene. Hold pindene 

således, at I har en pind i hver hånd og en pind 

liggende oven på de to pinde, I har i hænderne. 

Når I har kastet pinden op i luften, kan I prøve 

at udfordre jer selv og hinanden ved at: 

- kaste pinden op i luften; hvor højt kan I 

kaste den op og gribe den igen? 

- lade pinden dreje rundt i luften; hvor mange 

drej kan pinden få? 

- dreje rundt om jer selv, inden pinden gribes 

sætte jer ned og gribe den 

- kaste til en kammerat; hvor langt kan I komme 

væk fra hinanden uden at tabe pinden? 

Fælles for begge lege er, at de benytter sig af 

enkle redskaber, som let kan fremstilles i friskt 

træ eller tørre grene. Ubearbejdede grene 

kan fint bruges. Det giver dog legene større 

dimensioner, hvis spejderne har bearbejdet og 

dekoreret pindene. Den arbejdskraft, der er lagt 

i dekoreringen, giver følelsen af styrke og held 

i legen. Brug de medbragte snitteredskaber. 

Husk at passe på fingrene. 


I kan inddele spejderne i mindre grupper og 

lade dem udvikle deres egne lege og prøve dem 

af. Husk, at der skal indgå pinde i legene. 

Tidsforbrug: 

60 minutter eller mere. Husk at 

lege til tider opsluger os for tid 

og sted. Derfor kan tiden med 

fordel udvides, så der gives 

mere plads til de frie eksperimenter, 

forsøg og de gode ideér 

samt til det gode håndværksarbejde 

med at udarbejde legeredskaberne 

Materialer: 

En god skov med masser af 

store og små pinde i skovbunden, 

håndøkse, sav, kniv og evt 

grensaks. Brug kun grene fra 

skovbunden 

49



Man siger, 

at det tager 21 dage 

at ændre en vane og 

10 uger om at 

holde den 

50



Tro flytter bjerge 

SÅDAN GØR I 

Oplæg: 

Tag en snak om ordsproget “Tro kan flytte bjerge”. 

Hvilken betydning ligger der i det? 

Nogen mener, at vi er indrettet på en sådan 

måde, at vi kan få ting til at ske, hvis vi tror 

stærkt nok på det. Den måde at tænke på kan 

vi bruge aktivt, når vi gerne vil være mere miljøbevidste. 

Vi kan bevidst udvælge, hvad vi gerne 

vil, hvis vi tror på det. 

Man siger, at det tager 21 dage at ændre en 

vane og 10 uger om at holde den. Derfor vil det 

være en god idé at lave opsamling over flere 

gange. Ofte i starten og senere med længere 

mellemrum. 

Når I laver en opsamling, er det vigtig igen at 

holde fokus på de valgte punkter og tale om, 

hvordan det er blevet en del af hverdagen, eller 

om man har svært ved at huske sine punkter. 

Tidsforbrug: 

1,5-2 timer 

Materialer: 

Liste med punkter(se link) 

og eventuelt materialer til 

plancher 

I patruljer skal I nu udvælge mindst ét punkt, 

som I hver især tror på. Altså et personligt “Jeg 

tror på”- punkt. Derudover skal I vælge én 

fælles for patruljen, som I alle sammen tror på. 

Snak også om, hvordan I vil realisere punkterne. 

Lav evt. en planche med det, I vil arbejde 

med. 

Afslutningsvis samles patruljerne og fortæller 

om de individuelle og fælles mål, de har sat 

samt aftaler, hvordan I vil lave opfølgning på 

punkterne. Skal det f.eks. være om 3 uger eller 

om 2 måneder? Eller måske allerede til næste 

møde? 

Redskaber til at huske sig selv på sit punkt: 

En seddel på spejlet, en planche på værelset 

eller man kan lave aftaler med sin familie og 

venner. 

REFLEKSION 

Er det efter de 21 dage og 10 uger lykkes at 

ændre den tidligere vane og hermed blive mere 

miljøbevidst? 

Hvor nemt var det at ændre vane eller hvor 

svært? 

Har det påvirket andre omkring dig, dine venner 

og din familie? 

Link til liste med 10 punkter: www.spejdernet.dk/troflytter 

51



52



Klimagenstande 

BLIV KLOG, TAKNEMMELIG OG ANSVARLIG 

MED KLIMAGENSTANDE 

Målet med denne aktivitet er at få en forståelse 

for klimaforandringerne gennem leg samt at 

afholde en andagt med klimagenstande – de 

samme genstande bruges til leg. Aktiviteten 

kan afholdes med kirken og gøres til et større 

arrangement. 

SÅDAN GØR I 

Begynd med at fortælle om drivhuseffekten; 

måske kender spejderne allerede til fænomenet. 

Så kan de hjælpe til eller måske forklare jer 

ledere om det. Drivhuseffekten kan forklares 

med billedet af et drivhus, hvor varmen ikke 

kan slippe ud. 

Man kan også se en lille film på YouTube; 

eksempelvis ”Klimaeffekten”, som varer knap 

to minutter (https://www.youtube.com/ 

watch?v=NPXVKb-k2nU). 

Leg en eller begge legene. Del spejderne i to 

eller flere grupper. 

LEG 1 

Klimaforandringerne: 

Det er svært at få isen til at lade være med at 

smelte, når det er varmt. Leg en leg, der går ud 

på at holde på en isterning i længst mulig tid. 

Det hold, der kan få sin isterning til at holde 

længst, har vundet. 

LEG 2 

Rent drikkevand: 

Rent drikkevand er et problem som følge af klimaforandringerne. 

Når der er tørke, bliver der 

færre vandhuller, og vandhullerne bliver mere 

mudrede. Når der er oversvømmelse, bliver 

vandet også forurenet. Legen går ud på at rense 

vand. Bland en spand med vand og kaffegrums. 

Stil den ca. 10 meter fra en startstreg. Spejderne 

får nu udleveret en svamp, et kaffefilter og 

en opvaskebalje. Det gælder nu om at få det 

grumsede vand transporteret over til sin egen 

balje og rense vandet for kaffegrums ved hjælp 

af kaffefiltret. Hav et målebæger klar til at 

kontrollere, hvem der får mest rent drikkevand 

efter eksempelvis 5 minutter. 

Tidsforbrug: 

1,5 time 

Materialer: 

Forskellige ting der symboliserer 

elementerne: isterninger og 

et større stykke is i en plastikpose, 

kakao, gammelt brød, majskolbe, 

sand og en koral eller 

et billede af en koral. Til klima 

legene: spande med vand, 

kaffegrums, svamp, kaffefilter, 

opvaskebaljer og målebæger 

Efter legene kan I afholde andagten, som 

forklares på næste side. 

53



ANDAGT 

Hold andagten, hvor I synger sange, laver processioner 

med elementerne, og spejderlederen 

beder en bøn. 

Forslag til sange: ”Som et drivhus i en frostnat” 

af Hans Anker Jørgensen. Findes også med 

noder på Grøn Kirkes hjemmeside www.gronkirke.dk 

(Under ressourcer-liturgiske byggeklodser-salmer 

og sange, hvor den hedder ”En 

Noas ark for alle). En anden fremragende sang 

for børn er: ”Du har villet jordens lykke” af Lars 

Busk Sørensen. 

Giv hvert hold et af elementerne: is, kakao, 

majskolbe, koral og sand. Holdene kan øve sig 

på deres tekst eller selv finde på replikker. Hver 

gruppe bærer sin genstand frem. Så er der to 

muligheder. 

1) Én fra gruppen læser den lille tekst, der 

hører til genstanden. 

2) Hvert gruppemedlem siger en række ting, 

som de er enten glade for eller kede af, som 

har noget med deres element at gøre. 

Eksempelvis: ”Jeg takker Gud for indlandsisen, 

som holder havet koldt til alle de fisk 

og andre dyr, som bedst kan leve i koldt 

vand”. 

Eller: ”Kære Gud, jeg er ked af, at indlandsisen 

forsvinder, så de dyr, der lever dér, ikke 

har noget sted at bo”. 

Link til tekst om genstandene samt forslag til 

bøn: www.spejdernet.dk/klimagenstande 

54



Plant et håb 

Træer giver håb, fordi de er natur, der vokser op 

og bliver smukke og bidrager til en sund natur. 

Og træer giver også håb, fordi deres blade laver 

den ilt, som vi har brug for. Samtidig binder 

træerne den CO2, som vi lukker alt for meget 

ud af. 

Kristendommen har altid set træer som noget 

godt, der gav håb. I bibelen står der, at Gud 

skabte træerne tidligt, og at han syntes, de 

var gode. Træerne er med til at gøre verden til 

et godt sted. Der står også i 1. Mosebog: ”Gud 

Herren lod alle slags træer, der var dejlige at se 

på og gode at spise af, vokse frem på jorden”. 

Når vi planter træer, giver vi Gud ret i, at træer 

er gode og dejlige, og at de giver håb. 

SÅDAN GØR I 

Start med at finde et sted, hvor træet/træerne 

kan stå og blive store i de kommende år. Måske 

ved den lokale sognegård eller lignende. Ved 

valg af træsort er det en god idé at søge hjælp 

og vejledning hos Grøn Kirke eller Naturstyrelsen. 

Inden I planter træet kan I læse refleksionsteksten 

om Peter fra Uganda for spejderne (se link 

i boksen). 

bruge plastikposer). I kan også håbe noget for 

Peter og de andre i Uganda. I graver papiret ned 

med træet, når I planter det. Eller I kan sætte 

papiret på træet, så andre kan læse det. 

Udvid ceremonien ved at tilføje bøn og sang. I 

kan f.eks. synge Janne Marks sang om ”Håb og 

Handling”, som planter håbet i biodiversiteten. 


Aktiviteten kan både finde sted til et almindeligt 

spejdermøde i gruppen og til et arrangement 

med den lokale kirke, hvor den kombineres 

med en andagt eller en gudstjeneste. 

Plantningen af et “Plant et håb”-træ er også 

velegnet som noget af programmet til en dag 

sammen med kirken, hvor I kan kombinere det 

med en aktivitet om madspild (se aktiviteten: 

Tak for mad!) og en andagt med klimagenstande 

sammen med præsten (se aktiviteten: 

Klimagenstande). 

Tag initiativ til at vække større håb ved at samle 

penge ind til projekter hos f.eks. Folkekirkens 

Nødhjælp, som støtter træplantning i Uganda. 

Indsamlingen kunne foregå i forlængelse af 

træplantningen og evt. i samarbejde med jeres 

lokale kirke. 

Tidsforbrug: 


Bibeltekst: 

1. Mosebog 2, 8-9 

Materialer: 

Skovl/spade, træ/træer, 

bionedbrydeligt papir og 

blyanter 

Tag kontakt til Folkekirkens 

Nødhjælp for hjælp og mere info 

omkring indsamling på. 

Inspiration hos Grøn Kirke her: 

http://www.gronkirke.dk/ 

plant-haab-ideer 

Janne Marks sang her: 

http://www.gronkirke.dk/ 

liturgiske-byggeklodser/ 

Folder med råd til træplantning: 

https://naturstyrelsen.dk/media/ 

nst/8659971/skov-info_nr._13.pdf 

Når I planter træet, kan I på et stykke bionedbrydeligt 

papir skrive et personligt løfte for 

fremtidens klima (for eksempel, at I ikke vil 

Link til refleksions og baggrundstekst 

om Peter: 

www.spejdernet.dk/planthaab 

55



KFUM-Spejdernes partnere 

bag Håb til handling 

Håb til handling er et partnerskab mellem KFUM-Spejderne, 

Grøn Kirke og Folkekirkens Nødhjælp – tre samarbejdspartnere, 

der deler et stærkt værdifællesskab om at beskytte naturen 

og tage vare på kloden. 

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP 

Folkekirkens Nødhjælp er en udviklings- og nødhjælps organisation, 

der støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt 

liv og hjælper mennesker i nød. 

Organisationen giver akut nødhjælp i katastroferamte områder 

og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe 

en mere ligeværdig og bæredygtig verden. Folkekirkens Nødhjælps 

arbejde udspringer af kristne værdier om at hjælpe 

mennesker i nød og dele med verdens fattigste. Fokus er på 

at handle aktivt og modigt, når der begås uretfærdighed mod 

folk, og når menneskers rettigheder bliver krænket. 

GRØN KIRKE 

Grøn kirke er både et netværk af over 200 kirker og kirkelige 

organisationer samt en arbejdsgruppe under Danske Kirkers 

Råd. 

Kirker og organisationer i netværket definerer selv deres grønne 

indsatser. Arbejdsgruppen arbejder med inspiration, kommunikation, 

materialer og selvstændige projekter. Målet er fra 

et økonomisk og kristent udgangspunkt og i samspil med aktører 

fra hele samfundet at fremme taknemmelighed, ansvar 

og handling i forhold til klodens klima- og miljøudfordringer, 

både ude og hjemme. Kirker kan blive registreret som Grøn 

Kirke ved at opfylde kravene efter en tjekliste. 

Læs mere om parterne på deres hjemmesider: 

Grøn kirke på www.gronkirke.dk 

Folkekirkens Nødhjælp på www.noedhjaelp.dk 

56



En bæredygtig tryksag 

Det hæfte du sidder med i hånden er bæredygtigt produceret. Det betyder, at hæftet 

er biologisk nedbrydeligt og kan nedbrydes i naturen uden at efterlade et aftryk. 

Derudover er det produceret uden skadelige kemikalier og tungmetaller. 

Helt konkret er hæftet Cradle to Cradle certificeret og CO2 neutralt. Cradle to Cradle 

er en helhedsorienteret miljøcertificering, der sikrer at produktet ikke forurener 

eller bruger jordens dyrebare ressourcer i hele produktets livscyklus. Dermed kan 

produktet indgå i jordens eget kredsløb og genanvendes igen og igen. 

Håb til handling projektet mål er, at børn og unge handler på klimaforandringerne 

og nedsætter vores aftryk på naturen. Derfor er hæftet selvfølgelig produceret 100% 

bæredygtigt til glæde for mennesker og natur. 

57

Tak til 

Junior- og tropsspejderne i 

Virum-Sorgenfri for at være klar på leg og sjov til fotosession! 

Særlig tak til 

Bent Knudsen, Rikke Madsen Lauridsen og Martin Ishøy for dedikation 

og engagement ved aktivitetsudviklingen og utallige gode ideer!


KFUM-SPEJDERNE I DANMARK

Håb til handling aktivitetshæfte

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?