MF ÅRSBERETNING 2018_ENKEL

ÅRSBERETNING 2018

Foto: Jakob Carlsen
2 | 

INDHOLD
Forord 4
2. Vision og mission 9
3. Virksomhed 9
4. Aktiviteter i 2018 12
4.1 Mobning og Trivsel 14
4.2 Vold i Hjemmet 28
4.3 Ensomhed 38
4.4 Sådan når vi også danskerne 46
4.5 Mary Fondens særlige donation 50
4.6 Opsummering 52
5. Økonomi 53
Indhold
| 3

FORORD
Hvilken rolle skal og kan Mary Fonden spille i samfundet?
Det spørgsmål stillede jeg mig selv allerede inden Mary
Fondens etablering i 2007. Og siden har jeg sammen med
vores bestyrelse og sekretariat gentaget det. Mange gange.
Foto: Steen Evald
For svaret på, hvordan vi bedst forvalter det, vi nu engang er
sat i verden for, er evigt aktuelt. Og det kan ændre sig, som vi
og verden omkring os udvikler sig.
Vores mission om at bekæmpe social isolation ligger fast og er måske mere aktuel end
nogensinde, fordi vi ved, hvor stor betydning vores sociale liv har for vores helbred og
livskvalitet.
Et amerikansk studie fastslog faktisk allerede i 2010, at vores sociale relationer har lige så
stor betydning for vores levealder som rygning og alkohol, og at vores sociale liv har større
indflydelse på vores helbred end for eksempel fedme og inaktivitet.
Sociale relationer er et behov på linje med mad og tryghed. Vi går i stykker, hvis vi ikke har
nogen at dele vores liv med.
Men hvordan vi i Mary Fonden bedst bidrager til et samfund, hvor alle oplever at høre til,
det er spørgsmålet, som vi bliver ved med at udforske.
Bæredygtighed skaber vi sammen
Der er i dag bred enighed om, at vi skal løse komplekse problemstillinger gennem partnerskaber
på tværs af sektorer. Et problem står sjældent alene, og derfor skal løsninger også
skabes i fællesskab.
Det giver god mening, men det stiller også store krav til de programsekretariater eller
backbones, som driver partnerskaberne. Det kan være krævende bare at nå frem til startlinjen.
Det ved vi af erfaring.
Det kræver ressourcer, tålmodighed og tillid parterne imellem at sætte egne agendaer til
side og forfølge et fælles mål.
Og det kræver selvindsigt, når man spørger sig selv “hvad er vi gode til, og hvad er det
bedre, at andre løser?”. Men når samarbejdet lykkes, så står vi stærkere i kampen mod de
komplekse problemer, vi har sat os for at løse.
4 | Forord

Den seneste fondsanalyse viser, at fondene ligesom de danske virksomheder har taget FNs
17 verdensmål til sig. Det sidste og 17. verdensmål står for partnerskaber og anses som en
forudsætning for at opnå samtlige verdensmål i 2030.
Det er værd at tænke over.
Og det er vel netop den rolle, som vi i fondene kan løfte så godt; vi kan tage en chance, vi
kan tænke langsigtet, og vi kan bygge bro mellem aktører og sektorer. Og så kan vi tale
sammen.
Vi skal også være bedre til at koordinere vores prioriteringer og investeringer i fondene.
Gennem dialog og videndeling skal vi sikre, at vi ikke arbejder parallelt eller oversvømmer
en arena med tiltag.
Vi har muligheden for at investere klogt i nye løsninger – også når der er tale om det lange
seje træk. Vi kan hjælpe bæredygtigheden på vej.
Hvad er vi gode til?
Så; hvilken rolle skal Mary Fonden spille i samfundet? Hvad er vi gode til?
Svaret ved udgangen af 2018 er, at vi identificerer, udvikler og driver projekter i tillidsbaserede
partnerskaber, men også at vi er et videnscenter og en samlende aktør, der skaber ny
viden og nye muligheder – til gavn for vores fokusområder og i sidste ende de mange, der
er på kanten af fællesskabet.
Og så er vi et talerør. Vi er en stemme for dem, der ikke selv tager ordet. En forstærker for
dem, der ikke føler sig hørt. Og en påmindelse til de mange, der udgør fællesskabet, om at
kigge op og få øje på dem, vi er tilbøjelige til at overse.
Alle har behov for at høre til. Og alle kan være noget for nogen. Hvis vi rækker ud til
hinanden. Det handler om åbenhed. Om tolerance. Om mod.
Fra hver og en af os.
H.K.H. Kronprinsessen
Bestyrelsesformand
Forord
| 5

Hvordan vi i Mary Fonden bedst bidrager til et
samfund, hvor alle oplever at høre til, det er spørgsmålet,
som vi bliver ved med at udforske.
H.K.H. Kronprinsessen
6 | Forord

Foto: Steen Brogaard
Forord
| 7

FORORD
Foto: Steen Brogaard
2018 har i højere grad end tidligere været præget af overleveringer og afrundinger
af projekter. På alle tre områder har vi afsluttet vores engagement i
og partnerskab om et projekt, som vi har været involveret i i en årrække.
Antibulli Håndbold køres fra 2019 videre af MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobning, Råd til
Livet vil fortsat være et tilbud til voldsudsatte via et samarbejde mellem Mødrehjælpen, LOKK,
Nykredit og lokale advokatkontorer, og endelig vil Røde Kors sikre, at Værket stadig er et tilbud
til 30-60-årige voksne, der føler sig ensomme rundt omkring i Danmark. I Mary Fonden vil vi
følge projekterne med stor interesse og opbakning fra sidelinjen.
Det er både vemodigt og opløftende at forlade projekter, som vi har lagt mange kræfter i.
Vemodigt, fordi vi opbygger stærke samarbejdsrelationer til vores partnere, og fordi vi får
sjældne og stærke oplevelser med de målgrupper, som projekterne retter sig imod. Opløftende,
fordi det er et sundhedstegn, at vores projekter kan leve videre uden os. Vi gør en dyd ud af at
være undværlige på sigt. De forskellige afrundinger betyder samtidig, at vi i 2019 vil sætte flere
ressourcer af til analyse og udvikling. Særligt på voldsområdet og ensomhedsområdet er det
vores ambition at identificere og udvikle nye projekter. Antibulli kører vi videre ved at inddrage
samarbejdspartnere inden for nye sportsgrene og på den måde udbrede indsatsen for sammenhold
til flere dele af børns fritidsliv.
2018 har også været et år, hvor vi har brugt mange kræfter på Alliancen mod mobning.
Alliancen blev i starten af året styrket, da tre af Danmarks store fonde, Ole Kirk’s Fond, Tryg-
Fonden og A.P. Møller Fonden, blev en del af partnerskabet. Udvidelsen giver os et særdeles
stærkt fundament for vores fælles ambition om at skabe en helskoleindsats mod mobning.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det trods et stærkt hold har været en stor opgave at
etablere og organisere samarbejdet i Alliancen. Beslutningsgange, rolleafklaring og samarbejde
på tværs af kulturer og vaner har fyldt i årets løb, og vi bliver stadig klogere og dygtigere.
Vi har gjort os mange vigtige erfaringer undervejs, og vi har på den baggrund besluttet at få
beskrevet processen, udfordringerne og gevinsterne i et case study i det nye år. Forhåbentlig
kan vores erfaringer komme andre, der ønsker at etablere et bredt samarbejde, til gode.
I 2018 er vi blevet lidt klogere, lidt mere erfarne og måske endda lidt modigere. Det giver os
et styrket afsæt for det videre arbejde. Jeg vil gerne takke alle, der har bidraget til, at det har
kunnet lade sig gøre; enkeltpersoner, eksperter, projektpartnere, pro bono-partnere, præsidium
og bestyrelse. Det er et stort privilegium at arbejde med så mange forskellige inspirerende og
kompetente mennesker.
Vi glæder os til at tage fat i fællesskab i det nye år.
Helle Østergaard
Direktør
8 | Forord

2. VISION OG MISSION
Mary Fonden er sat i verden for de mange, som står alene eller risikerer at stå alene og
ende i social isolation. Mary Fonden skal støtte og hjælpe mennesker, som er røget ud af
eller er i fare for at ryge ud af fællesskabet, til at indgå i eller forblive i fællesskabet.
Det er således Mary Fondens vision at bidrage til en samfundsudvikling, hvor alle har
adgang til fællesskabet, og det er Mary Fondens mission at bekæmpe social isolation ud
fra grundtanken Alle har ret til at høre til. Fonden har på denne baggrund til formål at
forebygge og afhjælpe social isolation, fremme tolerance over for forskellighed og skabe
håb.
Mary Fondens målgruppe er todelt og består af de oversete på kanten af fællesskabet og
de mange, der skaber fællesskabet.
3. VIRKSOMHED
Mary Fondens virksomhed består i uddelinger i overensstemmelse med vedtægterne
samt administration af fondens formue.
Mary Fonden adskiller sig på væsentlige punkter fra mange andre fonde, bl.a. ved at
fonden ofte selv identificerer og udvikler projekter. I andre tilfælde videreudvikler og
skalerer fonden allerede eksisterende projekter. I alle tilfælde drives projekterne i tæt
samarbejde med relevante samarbejdspartnere. Således er Mary Fonden en aktiv igangsætter
af projekter og projektforløb, der i høj grad er muliggjort ved hjælp af fondens
dedikerede medstiftere, der alle har bidraget til såvel Mary Fondens stiftelse som økonomiske
grundlag. Ved udgangen af 2018 var fondens formue godt 182 mio. kr.
Medstiftere
Carlsberg A/S
Det Obelske Familiefond
LEGO Holding A/S
Nykredit
Oak Foundation
Oticon Fonden
Poul Due Jensens Fond
Remmen Fonden
Trygfonden smba
Villum Fonden
Driftspartner
Hempel Fonden
Vision og mission
| 9

Hempel Fonden stiller ikke alene kontorfaciliteter til rådighed, men betaler ligeledes alle
administrationsomkostninger og sørger derved for, at enhver donation og fondskapitalens
afkast kan gå ubeskåret til Mary Fondens projektarbejde – netop med henblik på at sikre
en langsigtet indsats til fremme af fondens formål. Mary Fonden styrker projektarbejdet
yderligere ved at samarbejde med en række større partnere, som alle arbejder pro bono
for derigennem at fremme og støtte fondens formål og projekter.
Pro bono-partnere
MOTOR Agency
Bech-Bruun
McKinsey
Mercuri Urval
PricewaterhouseCoopers
Endvidere skal samarbejdet med praktikere, fagfolk, forskere og organisationer også fremhæves,
herunder ekspertpanelerne, der bidrager med indsigt i den nyeste faglige viden og
forskning. Samarbejdet har stor betydning for projekternes kvalitet og gennemslagskraft.
Endelig kan det ikke overvurderes, hvad det betyder, at modige mennesker står frem og
fortæller om oplevelser med mobning, vold og ensomhed. De personlige historier er med
til at bryde tabuer, fremme forståelse og skabe håb.
Mary Fondens bestyrelse består ved udgangen af 2018 af bestyrelsesformand Hendes
Kongelige Højhed Kronprinsessen, Ulla Brockenhuus-Schack, Michael Halbye, Nina Eg
Hansen, Caroline Heering og Christian Schønau. Bestyrelsen arbejder ulønnet.
I 2018 måtte vi alt for tidligt sige farvel til bestyrelsesmedlem Juliane Meulengracht Bang,
der blev begravet ved Esajas Kirke den 18. marts. Julianes strategiske tankegang, dybdegående
viden, stærke netværk og altid visionære tilgang har bidraget væsentligt til Mary
Fondens udvikling gennem årene. Juliane var på alle måder et dybt engageret, passioneret,
energisk og professionelt menneske, og hun vil være savnet af alle i Mary Fonden.
Mary Fondens sekretariat består ved udgangen af 2018 af direktør Helle Østergaard,
kommunikationschef Heidi Krumhardt Mortensen, kommunikationsmedarbejder Simone
Bodholdt, kommunikationsmedarbejder Birgitte Krogh Therkelsen, seniorprojektleder
Wencke Kathrine Jansen, seniorprojektleder Dorte Fredskilde Braad, projektleder Christina
Stær Mygind, projektleder Marie Krogshøj Larsen, projektleder Karen Lerstrup
Pedersen, administrativ medarbejder Jane Persson, regnskabsmedarbejder Jena Høgenhav,
studentermedhjælper Lise Helweg-Larsen og piccoline Mathilde Heun Fischer.
10 | Virksomhed

Mary Fondens præsidium, bestyrelse og pro bono-partnere.
Foto: Steen Brogaard
Virksomhed | 11

4. AKTIVITETER I 2018
I Mary Fonden arbejder vi for at bekæmpe social
isolation, og vi har udpeget tre indsatsområder:
Mobning og Trivsel, Vold i Hjemmet og Ensomhed.
Indsatsområderne er udvalgt på baggrund af en
afdækning af, hvilke livsomstændigheder der kan
være direkte medvirkende til social isolation kombineret
med Kronprinsessens personlige interesse for
og engagement i de tre indsatsområder.
Mary Fondens aktiviteter, herunder projekter, er
primært placeret inden for de tre områder.
12 | Aktiviteter i 2018

Foto: Steen Brogaard
Aktiviteter i 2018 | 13

4.1 MOBNING OG TRIVSEL
Mobning handler om systematisk udelukkelse og kan føre til alvorlig social
isolation. Vores sociale relationer har stor betydning for vores trivsel, og
mobning og trivsel er forbundne ved, at mobning står i vejen for trivslen –
uanset om man er barn eller voksen. Omvendt kan en målrettet indsats for
at skabe trivsel i en gruppe forebygge mobning.
Mary Fonden arbejder for at styrke børns sociale kompetencer og deres evne til at bidrage
til og indgå i gode børnefællesskaber, fra de er helt små. Gennem udbredelse af viden, konkrete
redskaber og helhedsorienterede projekter, primært i den offentlige arena, styrker vi
børnefællesskabet og forebygger og afhjælper mobning blandt børn. Vi arbejder for at skabe
håb for børn, der føler sig uden for fællesskabet ved at vise dem og de voksne omkring
dem, at der er en vej tilbage i fællesskabet, og ved at motivere alle i fællesskabet til at tage
ansvar for det.
Selv om der er kommet mere opmærksomhed på mobning de seneste årtier, og flere dagtilbud
og skoler har styrket indsatsen, er mobning fortsat et udbredt problem. Den nationale
trivselsmåling fra 2018 viser, at 7,9 % af børnene i 0.-3. klasse i det forgangne år tit har
oplevet at blive drillet, så de blev kede af det, mens der gennemsnitligt sidder to elever i
hver klasse fra 4.-9. klasse, der bliver mobbet * .
Foto: Jakob Carlsen
*
8,1 % af eleverne i 4.-9. klasse angav, at de havde oplevet mobning meget tit, tit eller en gang imellem i det pågældende
skoleår, mens 11,7 % angav, at de havde oplevet det sjældent. Kilde: Den nationale trivselsmåling, 2018.
14 | Mobning og Trivsel

MOBNING
HANDLER OM UTRYGGE
FÆLLESSKABER
Mobning handler om negative
fællesskaber, som udspringer af en
utryg kultur. Mobning anses derfor
som et gruppefænomen mere end
et individuelt problem.
HVAD VED DANSKERNE
OM MOBNING?
I samarbejde med mobbeforsker
Helle Rabøl Hansen er vi i gang
med at undersøge danskernes
opfattelse af og holdning til mobning.
Målet er at blive klogere på
særligt forældre og læreres
kendskab til det fællesskabsorienterede
mobbesyn.
Resultaterne ventes færdige i
sidste halvdel af 2019.
Se filmen og få mere at vide.
Klik her.
NÅR VI DELER DET,
VI VED, BLIVER VI
ALLE KLOGERE
Mary Fonden deltager i arbejdsgrupper
og fora, der handler om mobning og
trivsel. I 2018 har vi fx været en del af
en arbejdsgruppe nedsat af Styrelsen
for Uddannelse og Kvalitet (STUK) under
Undervisningsministeriet. Formålet
er at dele viden om arbejdet med
trivsel og mobning. Vi sidder desuden
med i et nordisk netværk om mobning
etableret af den svenske antimobbeorganisation
Friends. Norge, Finland
og Island er også repræsenteret.
Formålet er at erfaringsudveksle på
tværs af landegrænser.
Mobning og Trivsel | 15

FRI FOR MOBBERI
Fri for Mobberi er et pædagogisk antimobbeprogram, som forebygger mobning
og styrker gode fællesskaber for børn og voksne i dagpleje, vuggestuer,
børnehaver og skoler/SFO’er. Fri for Mobberi bygger på værdierne tolerance,
respekt, omsorg og mod og tilbyder konkrete pædagogiske redskaber til at arbejde
med gruppens relationer, herunder at håndtere drillerier og konflikter.
Programmet indeholder også information og råd til forældre og fagpersoner
om, hvordan de kan bakke op om børnefællesskabet.
Ny strategi, nye materialer og nye kurser
I 2018 forlængede Ole Kirk’s Fond støtten til Fri for Mobberi til 2021. I perioden vil vi bl.a.
have fokus på at hjælpe eksisterende og nye brugere med at kvalitetssikre og forankre deres
brug af Fri for Mobberi.
Vi har opdateret Fri for Mobberi-kufferterne til børnehave og skole/SFO, og blandt nyhederne
er materialer til 3. klasse, der er en ny målgruppe i Fri for Mobberi.
Fri for Mobberis kurser byder også på nyheder, bl.a. et modulkursus, hvor dagtilbud og
skole/SFO kan sammensætte deres eget kursus med udgangspunkt i forskellige moduler
og et oplæg til forældre.
Større digitalt fokus
Fri for Mobberis brugere søger som alle andre i stigende grad deres information digitalt.
Derfor vil vi i de kommende år arbejde for at møde brugerne bedre digitalt, og vi er i fuld
gang med at definere en ny digital platform.
Nye materialer til de yngste på vej
I 2016 lancerede vi Fri for Mobberi-kufferten til de yngste (0-3 år). I 2019 vil vi evaluere
kufferten til de yngste og gøre status på de første års erfaringer.
Fri for Mobberis Facebookside
har flere end 21.000 følgere.
LÆS MERE
om Fri for Mobberi på
friformobberi.dk
16 | Fri for Mobberi

KURSERNE ER BLEVET
MERE FLEKSIBLE
Positive brugere
En analyse af brugerne
viste, at 97 % har en positiv
opfattelse af Fri for Mobberi
og vil anbefale det til andre,
men også at der er barrierer
i forhold til at udbrede
arbejdet med Fri for Mobberi
til forældre, fagfolk og ledelse.
Kilde: Wilke 2018
Fri for Mobberi sker i samarbejde med Red Barnet og Ole Kirk’s Fond.
Fri for Mobberi | 17

LØB MOD
MOBNING
788 børn løb i Mindeparken i
Aarhus den 2. juni 2018
2.150 løbere deltog i
København den 9. juni 2018.
18 | Fri for Mobberi

Hvad var var det bedste ved dagen?
Det bedste ved dagen for børnene
var selve løbet og det at stå i samlet flok
og tælle ned til start. Det var egentlig der,
den største følelse af fællesskab var. Og så
at komme i mål, hvor de stod og tog imod
hinanden. For de voksne var det hyggeligt
at have nogle timer sammen i Fælledparken
i uformelle og festlige rammer. Det var
rigtig fedt at deltage sammen som klasse.
Det var – for både store og små – en god
måde at være sammen på.
Vibeke Agerdal Kristiansen,
Skolen på Strandboulevarden i København
Fri for Mobberi | 19

FREE OF BULLYING
Free of Bullying udspringer af det danske antimobbeprogram Fri for Mobberi.
Mange lande har vist interesse for programmet, og indtil nu har fire lande
implementeret programmet i en tilpasset udgave, og et femte land står på
spring. Free of Bullying er med til at udbrede det fællesskabsorienterede
mobbesyn og forståelsen for at arbejde for positive børnefællesskaber.
Bamseven er en integreret del af materialet i alle lande som en fælles maskot
og symboliserer de fire grundværdier; tolerance, respekt, omsorg og mod.
Aktiviteter i 2018
• Færøerne lancerede 3-6-års-kufferten i marts. I august besøgte Kronprinsparret
og deres børn landet, og Kronprinsessen fik den færøske version af Fri for Mobberi
Betri Vinir præsenteret i en børnehave.
• Estland og Island har oversat 0-3-års-kufferterne og er begyndt at udbrede materialet
og holde kurser for fagfolk.
• Grønland arbejdede med Kammagiitta Fri for Mobberi i børnehaver og skoler.
• Rumænien blev klar til at begynde arbejdet med at tilpasse materialerne sprogligt og
kulturelt.
• I november blev der afholdt et todages seminar for de lande, der arbejder med Free
of Bullying, med det formål at dele viden, erfaringer og udvikle i fællesskab.
OPSTART AF FREE OF BULLYING
Grønland
2010
Island
2014
Færøerne
2018
Estland
2010
20 | Free of Bullying

Bamseløb på Færøerne.
Foto: Faroephoto
Free of Bullying | 21

ALLIANCEN MOD MOBNING
Mary Fonden, Red Barnet og Børns Vilkår er gået sammen i Alliancen mod
mobning, fordi en fælles indsats er vigtig, hvis mobning skal bekæmpes.
Sammen ønsker vi at gøre det lettere for skoler at arbejde samlet og kvalitetssikret
for mobbefri skolemiljøer. I 2018 gik vi i gang med udviklingen af
de første dele af en stor helhedsorienteret indsats, som bygger på international
viden og erfaringer samt vores tre organisationers mangeårige arbejde
for børns trivsel.
Skolestyrken
Vi kalder vores helskoleindsats Skolestyrken, og vi sigter mod at involvere alle aktører i og
omkring skolen fremfor kun enkelte elever eller klasser. Alle skal inddrages – fra pedel til
skoleledelse.
Vi arbejder på ...:
• Et kortlægningsredskab til skoleledelsen samt konkrete værktøjer til alle klassetrin.
• Et uddannelsesforløb målrettet alle aktører i og omkring skolen.
• Konkrete redskaber til at forebygge og håndtere mobning på mellemtrinnet
(4.-6. klasse).
Brugerinddragelse
Programmet bliver udviklet og afprøvet i samarbejde med Amager Fælled Skole i København
og Sdr. Omme Skole i Billund. I projekternes udviklingsfase er der gennemført mere
end 20 workshops med de forskellige målgrupper for at afklare behov og forstå skolernes
virkelighed.
Vidste du …
At mobning er mest udbredt i mellemtrinnet (4.-6. klasse).
Kilde: Den nationale trivselsmåling, 2018
22 | Alliancen mod mobning

Foto: Jakob Carlsen
En helskoleindsats mod
mobning skal engagere alle
skolens aktører i at skabe en
mobbefri kultur.
LÆRERE OG
PÆDAGOGISK
PERSONALE
ELEVER
HELSKOLE-
INDSATSENS
MÅLGRUPPER
SKOLELEDELSE
ADMINISTRATIVT
PERSONALE
FORÆLDRE
Alliancen mod mobning sker i samarbejde med Red Barnet, Børns Vilkår, Ole Kirk’s Fond,
TrygFonden og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Alliancen mod mobning | 23

LÆSELEG
LæseLeg er et konkret pædagogisk materiale, som gør det let for det
pædagogiske personale at styrke børns sprog og sociale relationer.
I LæseLeg involveres mindre grupper af børn aktivt i oplæsningen af gode
billedbøger gennem historiefortælling, dialog og kreative aktiviteter.
På den måde får børnene gode læseoplevelser med jævnaldrende, samtidig
med at de tilegner sig et nuanceret sprog. Det hjælper deres kommunikative
kompetencer på vej og støtter dem samtidig i at indgå i fællesskabet.
LæseLeg bygger på den evidensbaserede metode dialogisk læsning.
Styrket LæseLeg på vej
I starten af året udvidede LæseLeg målgruppen til også at omfatte de 6-7-årige i indskolingen,
fordi pædagoger og lærere har efterspurgt et redskab til at arbejde med børns sprog
ved skolestart.
Vi har desuden brugt året på at forberede en udvidelse af LæseLeg, hvor særligt de sprogligt
mest udfordrede børn skal tilgodeses, bl.a. gennem samarbejde med kommuner, øget
forældreinddragelse og kompetenceopbygning af det pædagogiske personale.
Talesproget, ordforrådet og at kunne kommunikere
med andre er en vigtig forudsætning for at komme i dialog
med andre børn, at lege og være sammen om hverdagslivets
aktiviteter. Og det er samtidig også en vigtig forudsætning
for at lære at læse og skrive. Derfor er det en god
idé at fortsætte med den dialogiske læsning – også når
børnene begynder i skole.
Sprogvejleder Jette Løntoft, der har været med til at udvikle LæseLeg
24 | LæseLeg

På LæseLegs Facebookside
finder flere end 5.900 følgere
inspiration til det kreative arbejde
med billedbøgerne.
Foto: Steen Brogaard
I billedbøgerne møder børn et
gennemarbejdet og visualiseret
sprog, der udfordrer dem, giver
dem viden om kulturelle værdier,
livet og verden. Samtidig er
bøgernes illustrationer en
kraftig inspirationskilde til leg.
LÆS MERE
LæseLeg har boghæfter
til 134 billedbøger på
www.læseleg.dk
LæseLeg | 25

ANTIBULLI
Antibulli er et redskab til børnehåndboldtrænere, der gerne vil styrke de
6-12-åriges sammenhold som en del af træningen på håndboldbanen.
Målet er at skabe så stærk en holdånd, at der ikke bliver plads til mobning.
Antibulli består af bl.a. viden, øvelser og aktiviteter, der involverer både
trænere, forældre og spillerne selv. Antibulli er gratis og kan findes på
antibulli.dk.
Årets højdepunkter
Kronprinsessen og Mikkel Hansen satte fokus på sammenhold, rummelighed og fællesskab
i børnehåndbolden, da de til Dansk Håndbold Award 2018 for første gang overrakte Antibulliprisen.
Prisen gik til Aabybro HK for klubbens fokus på kammeratskab og tryghed.
Vi nåede 2.000 følgere på vores Facebook-side, og de deler ivrigt tips og øvelser med
hinanden. Vores tre nye Antibulli-film med Mikkel Hansen var også meget populære.
Kendskabet til Antibulli vokser hele tiden – ikke mindst på grund af de frivillige i MH24’s
store arbejde med at besøge klubber og deltage i håndboldstævner.
Efter 2018
Fra 2019 overtager MH24 arbejdet med at udbrede Antibulli Håndbold, og vi kaster os i
Mary Fonden over nye sportsgrene. Fordi alle børn har ret til at trives – også i deres fritid.
Vi ser frem til at følge med fra sidelinjen, når mange flere håndboldklubber støtter op om
det gode fællesskab, holdånden og klubfølelsen.
BØRN HAR FÅET DET BEDRE I FRITIDSLIVET
Det går den rigtige
vej; færre børn i 3.-6.
klasse oplever at blive
mobbet eller at føle
sig udenfor til deres
fritidsaktivitet.
26 | Antibulli
Næsten alle børn
(flere end 95 %)
glæder sig til at skulle
af sted til deres fritidsaktivitet.
16,4 % mod
26,5 % i 2013
oplever i dag at blive
drillet, mobbet eller
holdt udenfor til en
fritidsaktivitet.
Kilde: Tweens, fritid og trivsel, Center for
Ungdomsstudier, 2018. Udarbejdet for
Mary Fonden.

Foto: Lars Rønbøg, TV2
Næsten hvert
10. barn (9,4 %)
angiver, at de er stoppet
til en fritidsaktivitet pga.
mistrivsel. I 2013 var
det hvert 8. barn
(13,8 %).
Antibulli sker i samarbejde med MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobning og TrygFonden.
Antibulli | 27

4.2 VOLD I HJEMMET
Alt for mange voksne, unge og børn oplever, at deres nære relationer også
er voldelige relationer. Samtidig er vold i familien svært at tale om og forbundet
med skyld, skam og isolation. Hvis en familie lever med vold igennem
længere tid, kan grænserne for, hvad der er normalt i et familieliv og
parforhold, gradvist rykke sig. Både for de voldsudsatte og voldsudøveren.
Og mens hjemmet fyldes med uro, utryghed og frygt, vokser risikoen for, at
børnene fører de voldelige mønstre videre senere i livet.
I Mary Fonden arbejder vi for at skabe opmærksomhed på vold i hjemmet, at forebygge
vold og at støtte den voldsudsatte på vejen mod et liv uden vold. Gennem udbredelse af
viden udvider og nuancerer vi danskernes forståelse af vold og motiverer børn som voksne
til at reagere på vold, når de oplever den. Vi bidrager til at kvalificere og udbrede tilbud
til voldsudsatte og skaber håb ved at vise, at der er hjælp at få, og at der er alternativer til
voldens sprog.
I 2018 skærpede vi vores arbejde under indsatsområdet Vold i Hjemmet. Vi vil de kommende
år særligt arbejde for, at ingen børn i Danmark skal begynde livet med vold i hjemmet.
Det er livsomvæltende at blive forælder, og graviditet kan udløse eller eskalere vold i
et forhold. Derfor vil vi prioritere at forebygge og afhjælpe vold blandt vordende forældre
og småbørnsforældre. Vores håb er at bremse volden tidligt, og at færre børn vil vokse op
med vold og gentage de samme mønstre i ungdoms- og voksenlivet.
Knap 3 ud af 4
voldsudøvere har selv oplevet vold i hjemmet som børn.
28 | Vold i Hjemmet

38.000 kvinder
og 19.000 mænd
udsættes for fysisk
partnervold inden
for et år.
4 % af de danske
kvinder har oplevet
psykisk vold inden
for et år, og hver
20. kvinde i Danmark
har i løbet af et år
været udsat for
mindst en form for
partnervold.
Det kan være lige så
skadeligt for børn at
overvære vold mod deres
nære, fx deres mødre,
som selv at blive udsat
for vold.
Vold mod gravide
begået af en tidligere eller
nuværende partner fordobler
risikoen for at føde for tidligt og
med lav fødselsvægt.
Foto: Jakob Carlsen
Kilder: Statens Institut for Folkesundhed, VIVE, Dialog mod Vold, Socialstyrelsen, International Journal of Obstetrics
and Gynaecology.
Vold i Hjemmet | 29

RYGSÆKKE TIL BØRN PÅ KRISECENTRE
Hvert år flytter cirka 1.800 børn i Danmark på krisecenter med deres mor.
Ofte er situationen kaotisk, når familien forlader hjemmet, og mødrene når
måske hverken at pakke børnenes tandbørste eller yndlingsbamse. Rygsækken
rummer det mest nødvendige, som et barn kan savne på krisecenter, og kan
bringe lidt glæde i en svær tid. Rygsækken fungerer også som et pædagogisk
værktøj for krisecentrenes børnemedarbejdere og bliver brugt til at sætte
gang i den svære samtale med barnet om oplevelserne i hjemmet.
Rygsækkene uddeles i Danmark, Grønland og på Færøerne.
Årets højdepunkter
Igen i år blev rygsækkene pakket med hjælp, omsorg og interesse fra de pensionerede
LEGO-medarbejdere hos LEGO Charity i Billund. I år pakkede og udsendte vi 2.100
rygsække.
Vi lærte ’hemmelighedsbamsen’ at kende, da vi interviewede pædagog på Røntofte Krisecenter
Henrik Schjørmann om hans arbejde med børnene. I en række korte film fortæller
han bl.a., hvordan han bruger rygsækken til at styrke mor-barn-relationen, og at han
opfordrer børnene til at dele hemmeligheder med den bamse, som ligger i rygsækken.
Det har vi lært
Vores rygsække spreder glæde og giver børnene en følelse af, at de ikke er glemt. Det ser
vi, når vi modtager hilsner fra børnene og deres mødre. I hver rygsæk ligger der nemlig et
postkort med en hilsen fra Kronprinsessen til både mor og barn, som de kan tegne og skrive
en hilsen på og sende retur til os. Igen i 2018 har vi modtaget mange flotte postkort.
Rygsækkene kan være støttende for rigtig gode samtaler.
Det er af stor vigtighed, at vi støtter mor i at tale med børnene om
det, der er sket, og det, der skal ske. Dels fordi de allerfleste børn
tror, at det, der er hændt i hjemmet, kan være deres skyld. Også
selv om det fra et voksenperspektiv kan virke ulogisk. Dels fordi
børnene, hvis de ikke får støtte til at bearbejde de svære oplevelser
og den ofte følgende uvished, kan få det rigtig svært med meget
ringe trivsel til følge.
Lene Fibæk-Jensen, leder på Vejle Krisecenter
30 | Rygsække til børn på krisecentre

VIDSTE DU …
At knap hvert 6. barn
vokser op i et hjem med
vold? Det svarer til 3-4
elever i hver skoleklasse.
Kilde: SFI, 2016.
Foto: Jakob Carlsen
21.000 RYGSÆKKE ...
Har vi pakket sammen med
pensionerede LEGO-medarbejdere
og sendt ud til børn på krisecentre
siden projektets start i 2008.
Rygsække til børn på krisecentre sker i samarbejde med Ole Kirk’s Fond. Rygsækkene distribueres i
samarbejde med LOKK (Landsorganisation af Kvindekrisecentre). Gyldendal sponserer bøger til rygsækkene.
Rygsække til børn på krisecentre | 31

RÅD TIL LIVET
Råd til Livet tilbyder voldsudsatte gratis og uvildig økonomisk, juridisk og
social rådgivning i Mødrehjælpens rådgivningshuse og på en lang række
krisecentre i hele landet. I Råd til Livet får voldsudsatte hjælp til at lægge
budget, overblik over lån og viden om deres rettigheder og muligheder i
forbindelse med fx skilsmisse og bodeling. Det giver selvværd og ro til at
komme på benene igen efter et voldeligt forhold.
Årets højdepunkter
Flere end 4.500 voldsudsatte kvinder – og enkelte mænd – har de seneste ti år fået gratis
professionel juridisk, økonomisk og social rådgivning i Råd til Livet.
Råd til Livet er båret af frivillige kræfter, som leverer en enestående indsats. For sidste
gang samlede vi godt 100 frivillige økonomer og jurister til den årlige rådgiverdag.
Et stærkt projekt
I Råd til Livet har vi forbundet sektorer med meget forskellige kernekompetencer. Professionelle
økonomiske rådgivere og jurister rådgiver frivilligt i samspil med socialrådgivere,
og rådgivningen kommer på den måde hele vejen rundt om den komplekse problemstilling,
som vold i hjemmet er.
Efter 2018
Råd til Livet kører videre uden Mary Fonden fra 2019. Det kan lade sig gøre, fordi vi
sammen med vores projektpartnere har skabt et stærkt og bæredygtigt projekt. Efter 2018
drives Råd til Livet videre af Mødrehjælpen, LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre
og Nykredit. Vi vil følge projektet fra sidelinjen.
32 | Råd til Livet

Foto: Jakob Carlsen
93 %
HVOR KAN JEG FÅ
RÅD TIL LIVET?
I Mødrehjælpen i København,
Aarhus, Odense og Aalborg
og på 22 krisecentre.
Læs mere her.
psykisk vold
51 %
fysisk vold
32 %
økonomisk vold
VIGTIGE TAL
Efter 76 % af rådgivningssamtalerne
fortæller brugerne,
at de i høj grad har fået en idé
om, hvad deres næste skridt
skal være.
PARTNERVOLD ER ET
STORT TABU
Alligevel fortæller 72 % af brugerne
i Råd til Livet allerede til den første
samtale, at de er eller har været
udsat for vold. 93 % af dem er
udsat for psykisk vold, 51 % er
udsat for fysisk vold og 32 % for
økonomisk vold.
Råd til Livet sker i samarbejde med Mødrehjælpen, LOKK, Nykredit, lokale advokatkontorer og Østifterne.
Råd til Livet | 33

KATTUNNEQ
Når kvinder og børn flytter på krisecenter, har de behov for mere end et
sikkert, midlertidigt sted at bo. De har brug for krisecentermedarbejdere, der
er klædt på med viden om voldens mekanismer og dynamikker og samtidig
kender metoder til at arbejde med familier i krise. I Grønland har krisecentermedarbejdere
efterspurgt denne viden. Derfor har vi i Kattunneq sammen
med vores projektpartnere arbejdet for at styrke de grønlandske krisecentres
faglighed gennem efteruddannelse.
Årets højdepunkter
Samarbejdet mellem fagfolk er afgørende, hvis vi skal hjælpe de voldsudsatte familier.
I juni holdt vi kursus om arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn i Qaqortoq for
medarbejdere fra alle krisecentre i Grønland.
30 lokale fagfolk fra bl.a. socialforvaltning, familiehuse, sundhedsvæsen og politi deltog i
undervisningen for at øge det tværfaglige samarbejde og styrke viden om vold i hjemmet.
I efteråret fulgte vi op med besøg på krisecentrene for at drøfte, hvordan de metoder, som
krisecentermedarbejderne blev præsenteret for på kurset, er blevet implementeret og fungerer
i hverdagen. Samtidig støttede vi krisecentrene i at holde netværksmøder med lokale
kommunale forvaltninger.
Efter 2018
Kattunneq løber frem til 31. marts 2019. Vi vil i den sidste del af projektet forankre og
udbrede den viden, vi har oparbejdet i Kattunneq. En del af forankringen består i at lancere
undervisningsmaterialet “Vold i hjemmet – et fælles ansvar” på socialrådgiveruddannelsen
i Grønland. Samtidig formidler vi vores erfaringer i Kattunneq til et dialogmøde om fremtidens
krisecentre, som Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet står bag.
34 | Kattunneq

Der findes otte krisecentre samt et nationalt
krise- og behandlingscenter i Grønland.
56 %
af fagfolk i Grønland mener, at
de selv og deres kollegaer mangler
viden om vold i hjemmet for at
kunne hjælpe voldsudsatte
familier. *
STÆRK FAGLIGHED
Kurser, opfølgningsbesøg og
evalueringer viser, at krisecentermedarbejderne
står stærkere fagligt.
De oplever, at de er blevet præsenteret
for ny viden og nye metoder, som
gør, at de arbejder med beboerne på
nye måder.
* Kilde: Spørgeundersøgelse udført at Kattunneq
blandt grønlandske fagfolk fra bl.a. kommunale
forvaltninger, dagtilbud, skole og sundhedsområdet.
Kattunneq sker i samarbejde med Danner, de grønlandske krisecentre, Mælkebøttecentret,
Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet og Oak Foundation Denmark.
Kattunneq | 35

KÆRLIG TALT
Svære følelser som afmagt, jalousi og vrede er en naturlig del af at være
ung. De kan opstå i forbindelse med mobning, skænderier med kæresten,
forældres skilsmisse eller udelukkelse fra fællesskabet. Undervisningsforløbet
Kærlig Talt er rettet mod skolens ældste elever og handler om at skærpe
deres evne til at reagere på de svære følelser med respekt for egne og andres
grænser. Eleverne får konkrete redskaber og rum til at øve sig i forskellige
måder at handle og kommunikere på – i sidste ende for at forebygge grænseoverskridende
adfærd i nære relationer.
Årets højdepunkter
I december 2018 blev Kærlig Talt gratis og frit tilgængeligt på projektkaerligtalt.dk.
Kurserne i Kærlig Talt er flyttet ud til lærerne, så transporttid ikke er en barriere. Vi har
været vidt omkring – fra Vesterbølle Efterskole i Vesthimmerland til fælleskursus for alle
8. klasselærere i Faxe Kommune.
Det har vi lært
Udbredelsen af Kærlig Talt har givet udfordringer. I 2018 har vi forsøgt at fjerne de største
barrierer for, at lærerne anvender Kærlig Talt.
Kærlig Talt er lige så relevant i dag, som da vi udviklede projektet i 2014. Lærerne efterspørger
redskaber til at sætte den hårde tone, grænser og relationer på dagsordenen i
klasserne.
Kærlig Talt skal ud til flere unge
I 2019 vil vi forsøge at nå endnu flere unge ved at gøre materialet lettere tilgængeligt
for lærerne. Et vigtigt skridt på vejen er, at alle øvelser, videoer, undervisermanual og
handouts fra slutningen af 2018 kan bruges gratis.
36 | Kærlig Talt

TEMAER
Afmagt, vrede og
svære følelser
HVOR GÅR GRÆNSEN
– MIN EGEN OG DE
ANDRES?
Kærlig Talt taler ind i en meget
aktuel dagsorden.
Undskyldning
og tilgivelse
Den indre verden:
Styr på tanker,
følelser og kropslige
fornemmelser
Psykisk
vold
Hvordan kan
vold udvikle sig
mellem kærester?
VIDSTE DU …
At 10.500 kvinder og 5.500
mænd mellem 16 og 24 år
udsættes for fysisk partnervold
inden for et år.
Kilde: SFI, 2016.
ELEVERNES EGNE ORD
60 % tænker mere over, hvordan
de er over for andre, efter de har
haft Kærlig Talt. 71 % synes, at
det har været meningsfuldt at
arbejde med, hvordan man kan
håndtere svære situationer og
følelsen af afmagt.
Kærlig Talt sker i samarbejde med Center for Familieudvikling og Ole Kirk's Fond.
Kærlig Talt | 37

4.3 ENSOMHED
Mange danskere kæmper med følelsen af ensomhed. Ikke bare en gang
imellem, men ofte. Og det er, når ensomheden bider sig fast, at den skader
både vores livskvalitet og helbred. For 350.000 danskere på 16 år og derover
er ensomhed et alvorligt problem. Svær ensomhed er mest udbredt blandt
unge og de allerældste ældre. 13 % af danske børn har ikke en eneste god ven
at tale med, og 9 % af danske unge savner ofte nogen at være sammen med.
Ensomhed kan medføre alvorlige vanskeligheder i forhold til at indgå i og
skabe relationer til andre mennesker og kan øge risikoen for at udvikle en
række alvorlige sygdomme.
Mary Fondens vision inden for indsatsområdet ensomhed er, at alle mennesker skal opleve
nære, respektfulde relationer, hvor andre er noget for dem, og hvor de kan være noget for
andre.
Gennem konkrete projekter og kommunikation om ensomhed er det vores ambition at
igangsætte og udbrede ny viden om ensomhedens årsager og konsekvenser. Vi bidrager til
metodeudvikling på området og udvikler, afprøver og forankrer indsatser, der kan forebygge,
lindre og afhjælpe ensomhed. Vi belyser vejene ind og ud af ensomhed, bryder tabuet og
rækker ud til dem, der føler ensomheden, og til dem, der står omkring dem. Vi skaber håb
for de mange, der oplever ensomhed, ved at vise, at ensomheden kan overkommes.
38 | Ensomhed

HVOR STORT ER
PROBLEMET?
350.000 danskere på 16 år og
derover føler sig svært ensomme.
22.000 børn mellem 11-15 år
føler sig ensomme.
Langvarig ensomhed skader
både vores mentale og
fysiske helbred.
Ensomhed er en
ubehagelig følelse, der
opstår, når ens sociale
relationer ikke opfylder
ens sociale behov.
Man kan godt føle sig
ensom, selv om man er
sammen med en masse
mennesker.
VIDSTE DU …
Social isolation er,
når vi rent objektivt
er afskåret fra at have
kontakt med andre
mennesker.
Man kan godt være
socialt isoleret uden
at føle sig ensom.
Kortvarig
ensomhed
er naturlig og
uskadelig.
Kilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2017, Sundhedsstyrelsen og Skolebørnsundersøgelsen 2014, Statens
Institut for Folkesundhed.
Ensomhed | 39

VÆRKET
Værket er sat i verden for at mindske ensomhed blandt voksne og for at
skærpe opmærksomheden på, at voksne i alle aldersgrupper kan være ensomme.
Ensomhed forbindes ofte med alderdom, men mange voksne midt i
livet oplever alvorlig ensomhed, og det kan ødelægge livskvalitet, helbred og
forkorte levetiden. I Værket kan 30-60-årige mødes og både hygge sig sammen
og øve sig i nogle af de sociale færdigheder, som kan forsvinde, når de
ikke bliver brugt.
Årets højdepunkter
Værket er nu et tilbud i 16 byer. Værket drives af Røde Kors’ lokale frivillige.
De uddannes alle i netop Værket, og nu er en ny version af uddannelsen blevet en
integreret del af Røde Kors' frivilliguddannelse. Det gør uddannelsen bedre og mindre
ressourcekrævende. Vi har lagt en plan for Værkets fremtid – helt fri af eksterne
driftsmidler.
Det har vi lært
• Det er stadig et stort tabu at tale om ensomhed og bede om hjælp til at komme ud
af ensomhed.
• I de mindre byer gør tabuet det særligt svært at tiltrække deltagere til Værket.
Derfor har vi valgt at lade Værket fortsætte i de lidt større byer.
• Kombinationen af et velbeskrevet koncept og de frivillige ildsjæles tilpasning til
lokale forhold har skabt et stærkt og velkørende projekt.
Efter 2018
Ved årsskiftet går vi i Mary Fonden ud af projektet, som vil køre videre i Røde Kors’
regi. Vi glæder os til at følge Værket og har stor tillid til projektets videre liv.
Vidste du …
At vi stadig kun ved lidt om, hvad der afhjælper ensomhed.
Værket har gennem en række evalueringer bidraget til at belyse,
hvad der kan mindske ensomhed blandt voksne.
40 | Værket

DET SIGER
DELTAGERE
I VÆRKET
HOLSTEBRO
ESBJERG
KOLDING
HJØRRING
HINNERUP
AARHUS
HORSENS
KALUNDBORG
ODENSE
Her finder
du Værket
STENLØSE
ROSKILDE
SLAGELSE
NÆSTVED
KØBENHAVN
RØDOVRE
VORDINGBORG
• Mere end hver anden føler
sig mindre ensom efter
deltagelse i Værket.
• To ud af tre er blevet bedre til
at håndtere deres ensomhed.
• To ud af tre har fået styrket
deres sociale netværk.
• Alle vil anbefale Værket til
andre voksne, der føler sig
ensomme.
VIGTIG VIDEN
150.000 voksne danskere i
alderen 30-59 år er alvorligt
ensomme. Ensomhed forøger
risikoen for bl.a. forhøjet blodtryk
og depression.
Foto: Steen Brogaard
Kronprinsessen
besøgte Værket i Næstved i
oktober.
Værket – netværk for voksne sker i samarbejde med Røde Kors og VELUX FONDEN.
Værket | 41

FOLKEBEVÆGELSEN MOD ENSOMHED
Flere end 80 organisationer, foreninger, kommuner og virksomheder er gået
sammen om visionen om, at ingen skal rammes af alvorlig ensomhed i Danmark.
I Folkebevægelsen mod Ensomhed deler vi viden og erfaringer og får
mulighed for at gå sammen i kampen mod ensomhed i stedet for at kæmpe
fra hvert vores ringhjørne. I Mary Fonden har vi været med fra begyndelsen i
2014.
Danmark Spiser Sammen
Folkebevægelsen mod Ensomhed afholdt Danmark Spiser Sammen for tredje gang med
stor succes. I uge 17 og 45 inviterer og opfordrer Folkebevægelsen mod Ensomhed danskerne
til at spise sammen. Det foregår til store fællesmiddage, til fællesspisninger i forskellige
organisationer og helt privat, når danskere åbner deres hjem for dem, der har mod
på at møde nye mennesker. Fællesspisningerne er på den ene side med til at sætte fokus på
ensomhed og er på den anden side en reel mulighed for mennesker til at mødes.
Byer og bydele har taget Danmark Spiser Sammen til sig, og Morsø Kommune afholder fx
“Morsø Spiser Sammen”, hvor alle kommunens borgere spiser den samme ret på samme
tid – og samtidig får mulighed for at mødes på kryds og tværs.
Bekæmpelse af ensomhed i praksis
Det var titlen på årets konference, som samlede medlemmer af Folkebevægelsen og andre
interesserede. Blandt talerne var direktør i engelske Campaign to End Loneliness Laura
Alcock-Ferguson, og programmet bød desuden på idéudvikling og kreative output til fri
afbenyttelse. Vi gør det igen næste år!
Hvad bidrager vi med?
I Mary Fonden bidrager vi til Folkebevægelsen mod Ensomhed ved at sidde med i styregruppen,
i analyseudvalget og i ungeudvalget. Folkebevægelsen mod Ensomhed er organiseret
med en styregruppe, en koordinationsgruppe og en række udvalg, der står for bevægelsens
initiativer. Sekretariatsfunktionen varetages af en enkelt medarbejder.
Der er intet galt i at være ensom og opsøge andre. Man skal
lære at sige ja tak til hjælp. Jeg har været vant til at klare alting
derhjemme, og nu rakte jeg ud.
Sys om at deltage til fællesspisning
42 | Folkebevægelsen mod Ensomhed

DANMARK SPISER
SAMMEN
1.000 arrangementer
afholdes hvert år i uge 17.
74 % af danskerne har hørt om
Danmark Spiser Sammen.
94 % oplevede det at deltage i et fællesmåltid
som positivt eller meget positivt.
74 % af deltagerne vil helt sikkert, og
18 % tror, de gerne vil, være
med igen, når Danmark
Spiser Sammen.
ENSOMHED ER ET STORT PROBLEM I DANMARK
350.000
svært ensomme
voksne
16-29-årige og
ÆLDRE
OVER 85
er hårdest ramt
af ensomhed
44 %
ville tage imod
en invitation til
middag fra en,
de kun kender
flygtigt
22.000
svært ensomme
børn
ÉN UD AF
FIRE
savner selskab
ved deres
aftensmåltid
Folkebevægelsen mod Ensomhed er finansieret af medlemmerne. Danmark Spiser Sammen har i perioden
2016-2018 været støttet af Nordea-fonden.
Folkebevægelsen mod Ensomhed | 43

SOCIAL FITNESS
Flere unge føler sig pressede, stressede og ensomme. Den udvikling vil vi i
Mary Fonden gerne bidrage til at vende. Sammen med Chris MacDonalds
fond Just Human og Efterskoleforeningen er vi gået i gang med at finde ud
af, hvordan vi bedst gør det. I 2018 fik vi testet forskellige initiativer på tre
udvalgte efterskoler. Det giver et godt afsæt for det videre arbejde.
Hvor stort et problem taler vi om?
Sundhedsprofilen fra 2017 viste, at de 16-24-årige er den gruppe, hvor ensomhed er mest
udbredt og stigende, og at 40 % af kvinderne i samme aldersgruppe følte sig stressede.
Ifølge en rapport fra Børnerådet fra 2018 føler 21 % af de unge i 8. klasse sig ofte eller hele
tiden pressede.
Hvorfor efterskolerne?
Efterskoleelever udgør et repræsentativt udsnit af den danske ungdom, og cirka 29.000
unge går hvert år på en af Danmarks godt 250 efterskoler.
Efterskolelærere og ledere oplever en stigende tendens til, at deres elever kæmper med
alvorlige problemer såsom spiseforstyrrelser, selvskade og angst. Samtidig har stadigt flere
elever svært ved at falde til og trives på skolerne. 10 % falder fra på efterskolerne.
Vi ser efterskolerne som en oplagt arena for indsatser, idet eleverne bor på skolen.
I 2018 har vi …:
• Besøgt efterskoler og talt med ledere, lærere og elever for at blive klogere på deres
udfordringer.
• Udviklet et testmateriale med øvelser, der skal hjælpe efterskoleelever med at skabe
og bevare relationer på og uden for efterskolen.
• Afprøvet materialet på tre meget forskellige efterskoler og indsamlet elever og læreres
erfaringer, så vi nu er klædt på til at finde den endelige retning for projektet.
• Gjort søvn, mobilbrug og pauser til temaer i materialet, fordi hvile er en vigtig forudsætning
for, at vi kan være empatiske og skabe relationer.
44 | Social Fitness

Man er nødt til hele tiden at prøve at være
udadvendt for ellers, vil folk ikke... jo, folk vil gerne
være sammen med dig, men du må også selv prøve
lidt på at blive en del af det. Jeg er meget genert, så
det kan godt være en udfordring at gå hen til nogen
og sige: 'skal vi ikke lave et eller andet’?
Efterskoleelev i evalueringen “Social Fitness på efterskoler”, 2018
Foto: Steen Brogaard
Det har været godt. Det har givet en forståelsesramme
af, at det sociale ikke er noget, man kan være dårlig
til. Det er noget man kan være i dårlig form til... Det (Social
Fitness, red.) er blevet sådan en slags bevidstgørelse af, at det
er noget, vi kan gøre noget ved… Det er blevet en anden måde
at snakke om det på, end at være social eller ikke social …
Lærer i opsamling af lærergruppeinterviews om Social Fitness, 2018
Social Fitness sker i samarbejde med Just Human og Efterskoleforeningen.
Social Fitness | 45

4.4 SÅDAN NÅR VI OGSÅ DANSKERNE
Kommunikation er integreret i alt, hvad vi gør i Mary Fonden. Uanset om vi vil
skabe mere viden og opmærksomhed, ændre holdninger eller påvirke adfærd.
Vi har udvalgt et par eksempler på, hvordan vi også når ud til danskerne.
Flere børn trives til fritidsaktiviteter
Vi undersøgte første gang børns trivsel i fritidslivet i 2013. I starten af 2018 udkom opfølgeren
“Tweens, fritid og trivsel”, der viser en stigning i trivslen. Hvor det i 2013 var 26,5 %
af børnene, der oplevede drillerier og udelukkelse, så gælder det 16,4 % af børnene i den
seneste analyse. Vi er glade for udviklingen og holder fast i målsætningen om, at alle børn
skal trives – også i deres fritid. Analysen blev udarbejdet af Center for Ungdomsstudier og
resulterede i massiv mediedækning.
Foto: Steen Brogaard
Forældre tager ansvar for hele klassens trivsel
Vi hører ofte, at forældre er meget optaget af deres eget barn og måske glemmer fællesskabet.
Derfor undersøgte vi sammen med Red Barnet forældres villighed til at tage ansvar
for hele klassens trivsel. Resultatet var opløftende, for hele 95 % af forældre til børn i 0.-3.
klasse mener, at de har et ansvar for klassens trivsel, og 90 % vil gerne vejledes af lærer
eller pædagog i, hvordan de støtter op.
46 | Sådan når vi også danskerne

Foto: Steen Brogaard
Elsk dig selv
Sammen med Sex og Samfund og Ligestillingsafdelingen udarbejdede vi i 2017 temaet
“Elsk dig selv – krop og idealer” som en del af Mediekonkurrencen, der hvert år køres af
Politikens Hus. 500 6.-10. klasser tog udfordringen op og producerede aviser eller nyhedssites
om det vedkommende emne. Vinderne samlede vi i Pressen i København i maj, hvor
Kronprinsessen bl.a. sagde:
Lederskribenten tager udgangspunkt i den indre uro.
Den dér klump i maven, som vi nok alle sammen kender og har
oplevet. Usikkerheden, som kan opstå sammen med spørgsmålet:
“Hvad tænker de andre om mig?”
Sådan når vi også danskerne | 47

Julehilsen
Op til jul ønskede Kronprinsessen alle en glædelig jul og opfordrede til at huske dem, som
kan føle sig til overs i en tid, hvor de fleste af os rykker sammen og hygger os.
›
Sociale medier
Vi har prioriteret Facebook, Instagram og LinkedIn, når det gælder sociale medier.
De forskellige platforme åbner op for en kommunikation, som ikke kun er envejs –
og som giver os værdifulde input til vores arbejde.
48 | Sådan når vi også danskerne

Sådan når vi også danskerne | 49

4.5 MARY FONDENS SÆRLIGE DONATION
Kvinders rettigheder i Afghanistan er under pres på mange
niveauer. De afghanske kvinder kæmper med ødelæggende og
stærke sociale normer, som gør dem meget udsatte. Mary Akrami
har viet sit liv til at hjælpe kvinderne og deres børn og er en
stærk talskvinde i kampen for at ændre forholdene for kvinder
i Afghanistan. Det kræver stort mod og har samtidig gjort hende
til et mål for dem, der ikke ønsker forandring. Med Mary Fondens
særlige donation ønsker vi at støtte op om hendes imponerende
og store arbejde.
H.K.H. Kronprinsessen om Mary Fondens særlige donation
Hvert år uddeler Kronprinsessen Mary Fondens særlige donation til et projekt eller en
organisation, som har vist særligt potentiale. I 2018 gik donationen på 50.000 USD til
Afghanistans ældste kvindekrisecenter.
Kvindekrisecenteret er en del af det uafhængige Afghan Women Skills Development Center
og blev etableret i 2003 af Mary Akrami. De knap 70 kvinder og børn, der lige nu bor på
krisecenteret på en hemmelig adresse i Kabul, er i sikkerhed, men er samtidig mærket psykisk
og fysisk af deres voldsomme oplevelser. De er flygtet fra brutal vold og lever afskåret
fra omverdenen på grund af risikoen for at blive dræbt af deres familier. Kvindekrisecenteret
er et af de få steder, hvor afghanske kvinder kan søge sikkerhed.
Mary Fondens særlige donation har tidligere ydet støtte til bl.a.:
Bydelsmødrene (250.000 kr.)
Dansk Flygtningehjælps arbejde i nærområderne (250.000 kr.)
Women Deliver-stipendiater til 14 unge ledere (250.000 kr.)
Brothers For Life, Sydafrika (250.000 kr.)
Fórum Mulher, Mozambique (250.000 kr.)
Orchid Project (50.000 kr.). “Afrika Nu”-indsamlingen (200.000 kr.)
Maternity Worldwide, Etiopien (250.000 kr.)
50 | Mary Fondens særlige donation

Kronprinsessen hørte om kvindekrisecenteret til Børnenes Dag hos UNICEF, hvor forfatter og journalist
Simi Jan gengav nogle af de mange kvinders historier.
Foto: UNICEF
Jeg er dybt taknemmelig og meget glad for den flotte donation.
Den betyder utrolig meget, fordi den giver mig en følelse af,
at jeg ikke står alene. Krisecentrene er truet, fordi der er mange
kræfter, der ønsker dem lukket. Men jeg vil fortsætte kampen, det
er min mission i livet. Jeg kæmper for mine medsøstres basale
rettigheder som skolegang, adgang til læge og retten over egen
krop. At de ikke bliver behandlet som en mands ejendom, men som
ligeværdige individer. Denne donation vil blive brugt på uddannelse,
lægehjælp, juridisk bistand og øget sikkerhed. Med flere
penge kan jeg også lukke flere ind på krisecenteret, og det betyder
alverden for kvinder i livsfare.
Initiativtager og leder Mary Akrami
Mary Fondens særlige donation | 51

4.6 OPSUMMERING
2018 har været anderledes for os i Mary Fonden, idet vi har arbejdet på at afslutte vores
involvering i en række projekter. Det er altid forbundet med blandede følelser. For på den
ene side opbygger vi over åre tætte relationer til vores samarbejdspartnere og fine oplevelser
med de mennesker, som projekterne retter sig imod. På den anden side er det en sejr, hver
gang vores projekter kan leve videre gennem vores samarbejdspartnere. Det betyder både,
at der er behov for projekterne, og at de er blevet bæredygtige.
De mange overleveringer og afrundinger har også betydet, at der nu frigives ressourcer til
udvikling. Under området Vold i Hjemmet har vi skærpet vores strategi, så rammerne for
vores kommende arbejde er tegnet skarpere op. De nye familier vil være omdrejningspunkt
for et fornyet fokus på at forebygge, at vold i hjemmet eskalerer som et resultat af den
øgede sårbarhed, familier kan opleve i forbindelse med familieforøgelse. Vi glæder os til at
tegne nye samarbejder og projekter i de kommende år.
På ensomhedsområdet har vi gjort os de første erfaringer med projektet “Social Fitness”,
hvor vi i år og det kommende år vil bruge efterskolerne som en arena for læring. Vi har
brug for at komme endnu tættere på de unges ønsker og behov, hvis vi skal skabe et virkningsfuldt
projekt, der kan aktivere deres sociale relationer og fællesskab som en vej til
større social trivsel og mindre ensomhed. Det bliver spændende at fortsætte arbejdet.
Under Mobning & Trivsel har Alliancen mod mobning fyldt i 2018. Vi er kommet godt i
gang med at udvikle og definere de første initiativer under helskoleindsatsen, og vi glæder
os til at afprøve dem ude på skolerne i 2019. Fri for Mobberi er fortsat et stort og udviklingskrævende
program, som vi ikke giver mindre opmærksomhed, som tiden går.
De første skridt til at tænke mere digitalt er taget, og også her står det kommende år i
implementeringens tegn.
Overordnet har vi arbejdet på at konsolidere grundkapitalen og dermed øge afkastet, fordi
vi i stigende grad oplever, at udvikling af projekter og partnerskaber samt behovet for at
indhente ny viden kræver vores ressourcer.
2018 har været et år, hvor vi har sat en række punktummer, men samtidig styrket vores
fundament for at etablere nye partnerskaber og projekter i de kommende år.
Vi glæder os til at komme i gang!
52 | Opsummering

5. ØKONOMI
Mary Fonden har i regnskabsåret 2018 realiseret et resultat før uddelinger på DKK 6,7 mio.,
som primært hidrører fra donationer fra bidragsydere på DKK 10,7 mio. samt et samlet
afkast af investeringer på DKK -4,0 mio., der er omkostningsført i resultatopgørelsen.
Der er i regnskabsåret desuden modtaget donationer på DKK 10 mio., der er overført til
Mary Fondens grundkapital.
Det realiserede samt urealiserede afkast (tab) er overført til Mary Fondens bundne kapital.
Derudover er der anvendt DKK 1,5 mio. af Mary Fondens disponible kapital til finansiering
af aktuelle indsatsområder, da det tilstræbes, at Mary Fondens disponible kapital anvendes
til opfyldelse af fondens formål. På denne baggrund er Mary Fondens samlede egenkapital
faldet med DKK 2 mio. til DKK 182 mio.
Mary Fondens kapital er placeret med en høj andel af obligationer og erhvervsobligationer
for at afspejle en forsigtig og langsigtet investeringsstrategi. Andelen af aktier har dog
påvirket afkastet for 2018 negativt, samlet er det på –2,36% for året, hvilket ikke anses for
tilfredsstillende, da det er lavere end benchmark afkastet på –0,47% for året. Det er især
Q4 2018, der bidrager til det negative afkast.
Over året har porteføljen været neutralt vægtet mod aktier, mens kreditobligationer både
ved indgangen og udgangen af året har været overvægtet, dog brudt af en periode med
neutralvægt.
Bruttouddelinger er steget i 2018, hvilket i væsentligt omfang kan henføres til Alliancen
mod mobning. Derudover var 2017 et år, hvor flere af fondens projekter overgik helt eller
delvist til projektpartnere, og uddelingerne dermed var på et lavere niveau.
Forventningen til 2019 er, at uddelingerne vil fortsætte den opadgående kurve fra tidligere
år, efterhånden som nye projekter igangsættes.
Bruttouddelinger 2014-2018
16.470.606 16.296.612
18.300.925
15.753.022
18.710.097
2014
2015
2016
2017
2018
Økonomi | 53

RESULTATOPGØRELSE 1. JAN - 31. DEC
2018 2017
Afkast af værdipapirer -3.987.663 9.745.511
Formålsdonation 10.677.679 7.319.629
Øvrige donationer, herunder prismodtagelser 22.623 169.943
Indtægter 6.712.639 17.235.083
Depot- og forvaltningsgebyr mv. 247.021 240.930
Personaleomkostninger til administration og fundraising 620.153 535.165
Administrationsomkostninger 1.014.978 1.038.491
Donation til omkostningsdækning fra Hempel Fonden m.fl. -1.882.152 -1.814.586
Omkostninger 0 0
Resultat før skat 6.712.639 17.235.083
Skat af årets resultat 0 0
Årets resultat før uddelinger 6.712.639 17.235.083
Uddelinger 18.710.097 15.753.022
Årets resultat efter uddelinger -11.997.458 1.482.061
Resultatdisponering
Overført til konsolidering af bunden kapital 0 0
Overført til disponibel kapital -1.465.653 -5.148.009
Overført til bunden kapital -10.531.805 6.630.070
-11.997.458 1.482.061
54 | Økonomi

BALANCE 31. DECEMBER
Aktiver 2018 2017
Obligationer 115.663.251 122.079.266
Aktier mv. 46.208.791 50.468.123
Bankindestående 10.431.574 283.974
Mellemregning, disponibel kapital 172.303.616 172.831.363
-2.574.598 -2.570.540
Bundne aktiver 169.729.018 170.260.823
Materielle anlægsaktiver 186.438 88.870
Beholdning af materialer 2.431.428 2.316.629
Tilgodehavender fra uddelingsaktiviteter 701.979 308.159
Tilgodehavende renter 959.618 1.105.694
Tilgodehavende udbytteskat 831.424 92.898
Periodeafgrænsningsposter 147.859 114.438
Andre tilgodehavender 0 879.522
Bankindestående 9.004.917 11.120.107
Mellemregning, bunden kapital 14.263.663 16.026.317
2.574.598 2.570.540
Disponible aktiver 16.838.261 18.596.857
Aktiver 186.567.279 188.857.680
Økonomi | 55

BALANCE 31. DECEMBER
Passiver 2018 2017
Bunden kapital 169.729.018 170.260.823
Disponibel kapital 12.623.753 14.089.406
Egenkapital 182.352.771 184.350.229
Forudbetalinger 0 22.444
Leverandører af varer og tjenesteydelser 664.997 604.989
Periodiserede donationer 1.926.985 2.708.856
Anden gæld 1.622.526 1.171.162
Kortfristede gældsforpligtelser 4.214.508 4.507.451
Gældsforpligtelser 4.214.508 4.507.451
Passiver 186.567.279 188.857.680
56 | Økonomi

UDDELINGER 2018
Uddelinger 2018 2017
Mobning og Trivsel 10.342.897 6.271.047
Vold i Hjemmet 4.768.850 5.191.334
Ensomhed 2.287.032 3.110.269
Projektudvikling 984.144 930.372
Mary Fondens særlige donation 327.174 250.000
18.710.097 15.753.022
Projektudvikling
984.144 kr.
Mary Fondens særlige donation
327.174 kr.
Ensomhed
2.287.032 kr.
Mobning og Trivsel
10.342.897 kr.
Vold i Hjemmet
4.768.850 kr.
Økonomi | 57