Byretten giver en stor hjælp til iværksætterkulturen

Byretten giver en stor hjælp til iværksætterkulturen ved at afklare spørgsmålet om
a-eller b-indkomst.
Iværksættere har som regel en god ide, som de gerne vil afprøve i praksis. Der er generelt en
holdning om, at det er en god kultur, som vi i Danmark kan være stolte af, men tallene viser, at
iværksætteriet har det svært og at nystartere falder i antal. Som rådgiver ved vi, at det i mange
tilfælde er de administrative regler, der ses som en kæmpe forhindring. Byretten har givet et
godt bidrag til at rydde noget af denne tvivl af vejen og gøre det lettere.
Baggrund
Der er mange regler, man som iværksætter skal være opmærksomme på, og skattereglerne er i
praksis en stor forhindring for mange. Som mangeårig rådgiver er spørgsmålet kommet op
adskillige gange, og rigtigt mange har en god ide og har mod på at gå i gang selv.
Der er almindelig forståelse og accept af, at Danmark nyder godt af iværksættere og der gøres
meget for at støtte om initiativer. Alligevel er der tilbagegang i antallet af nystartere, hvilket
undrer mange og ærgrer flere.
Baggrunden er enkel. Ideerne er der, men de administrative regler er for mange uoverskuelige.
Skatteregler og momsregler er nok en af de største hindringer.
Byretsdom af 12 august 2019.j.nr BS-9156/2018
Det kan virke teknisk, men der er det ikke. Det er et kæmpe spørgsmål, der her er behandlet og
løst i en god retning for iværksætterne.
Ofte starter nye virksomheder i ly af en eksisterende ansættelse eller viden om et fag og ofte
betyder den første kunde rigtigt meget og fylder meget i omsætningen.
Skattespørgsmålet er derfor helt naturligt. Er jeg ansat eller kan jeg skrive regninger. Det sidste er
langt det nemmeste, og det betyder, at man er i gang.
Skattemæssigt er det dog et kæmpe spørgsmål, idet kunden skal overholde skattereglerne.
Naturligvis.
Regler og praksis hidtil.
Reglerne har indtil nu været meget enkle. Det er nemlig sådan, at virksomheden skal indeholde A-
skat og Ambi bidrag, hvis der er tale om en ansættelse og det skal de ikke, hvis iværksætteren ikke
er ansat. Så kan han sende regninger.
Hvor går grænsen så ?
Grænsen har hidtil været mere end flydende. Jeg skrev for et par år siden en artikel, som rettede
sig mod filmbranchen, hvor spørgsmålet om ansættelse contra selvstændig virksomhed er evigt
tilbagevendende. Artiklen ligger på nettet.
Det er spørgsmålet også i IT og Tech virksomheder og i en lang række andre brancher.
Min konklusion for et par år siden var, at der i langt de fleste tilfælde ville være tale om en
ansættelse eller ansættelseslignende situation, hvor kunden/ arbejdsgiveren ville være pligtig til at
indeholde A-skat og Ambi. Hvis dette blev overtrådt, ville arbejdsgiveren om nødvendigt hæfte for
skatten og Ambi bidraget.
Denne risiko er naturligvis ikke til at leve med for en kunde/arbejdsgiver, og iværksætteren er
derfor ofte blevet stoppet allerede her.

Skats praksis.
Skats regler har i princippet været klare. Når der er tale om en person, der hovedsageligt har et
arbejdssted, er denne kunde at betragte som en arbejdsgiver, som skal indeholde og afregne Skat.
I virkeligheden har Skat selv over årene gjort området mere gråt ved at acceptere en lang række
individuelle aftaler om selvstændig virksomhed.
Det har gjort det vanskeligere at forstå, men har dog været skridt i den rigtige retning.
Med byretsdommen sker der ret afgørende afklaring.
Byretsdommen
Sagen er i hovedtræk enkel. Den drejer sig i hovedtræk om et selskab skulle indeholde og afregne
skat og ambi for en medarbejder, der havde sendt fakturaer for nedrivningsopgaver, og om
selskabet hæftede for skatten, fordi de ikke havde gjort det.
Medarbejderen var endda ikke momsregistreret.
Retten lagde vægt på at selskabet havde 22 medarbejdere, at man betalte en timeløn til de øvrige
medarbejdere og at lønnen til denne medarbejder var ca 80 % højere, at der ikke var kalusuler om
at der ikke måtte arbejdes andre steder, at den pågældende ikke var omfattet af selskabets
forsikringer og ikke havde fået feriepenge og at der fra arbejdsgiveren ikke var en såkaldt
instruktionsbeføjelse. Dette sidste er væsentligt og det er her særligt værd at bemærke, at der er
tale om nedrivningsopgaver.
Retten nåede derfor frem til, at selskabet ikke skulle indeholde A Skat og Ambi, og at man
selvfølgelig derfor heller ikke hæftede for afregningen.
Dommen bryder med reglerne hidtil, som stammer fra kildeskatteloven helt tilbage fra 1994.
Dommen bryder også med konklusionen i min artikel om A-og B-skat, som har været refereret
flere steder og brugt af blandt andet af Skat, men dommen er helt i tråd med den langsomt
snigende praksisændring, der har været fra Skats side. Dommen er således punktum på en
langsom udvikling i praksis og må hilses velkommen i iværksættermiljøet.
Lad os håbe, at denne dom fjerner en lille bid af de administrative forhindringer, som mange
iværksættere lader sig skræmme af.
Kim Hersland
Statsautoriseret revisor