20.03.2020 Views

Året der gik 2019

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

ÅRET DER GIK

2019

I TÆNKETANKEN FREJ


Årsrapport 2019

Udgivet af

Tænketanken Frej

Enghavevej 80 C,

2450 København

www.taenk-frej.dk

Foto:

Claus Frantzen

Emil Skole Henriksen

Emilie Roepstorff

Side 2


Tænketanken Frej

INDHOLDEN FREJ

Et år i bæredygtighedens tegn ................................... 5R

Frejs vision .................................................................................. 9EJ

Frej er drevet af unge Frivillige ...................................... 10

Vi har haft vokseværk ....................................................... 15

Frejs sekratariat ..................................................................... 18

Debatevents for enhver smag ................................... 20

Vi bygger bro mellem land og by .............................. 25 E

Frej på Festival .................................................................. 28

Frej Fødevarekonference 2019 .......................... 30

Oplæg i hele Danmark ............................................. 32

Klog med Frej ..................................................................... 34

Videoformidling, #takover og likes ............. 35

Årsregnskab ....................................................................... 36

Frej i medierne ................................................................. 39

Lyt til Frej overalt ............................................................ 40

Frej på den internationale scene .................. 41

Råd og netværk ............................................................... 42

Partnerskaber .................................................................... 45

Nye projekter i 2020 ............................................................. 46

Side 3


Årsrapport 2019

Side 4


Tænketanken Frej

Et år i bæredygtighedens

tegn har givet medvind

Ingen kan være i tvivl om, at 2019 var et år i

bæredygtighedens tegn for både politikere,

borgere, fødevareproducenter og for landbruget.

Fødevaredanmark står uden tvivl et

helt andet sted end i 2016 - året hvor Frej blev

stiftet. Vores fokus dengang var at engagere

danske borgere i den grønne omstilling og

at overbevise landbruget og fødevareproducenterne

om at se bæredygtighedsdagsordenen

som en mulighed fremfor en

udfordring: emulighed for at skabe et

fødevareerhverv med ambitiøse visioner

om at producere fødevarer på en mere

bæredygtig måde og dermed være med

til at skabe et grønnere samfund.

2019 var året, hvor det gik i opfyldelse. Hele

landbruget og nogle af de største danske

fødevarevirksomheder har fået udarbejdet

2050-målsætninger og visioner om klimaneutralitet,

og tusindvis af især de unge

danske borgere har engageret sig i kampen

for den grønne omstilling både på gaden,

de sociale medier og i supermarkedet.

Betyder det, at Frej har sejret sig selv ihjel?

Bestemt ikke! For Frej er bæredygtighed ikke

endegyldigt, og vi vil fortsat efterspørge

konkrete handlingsforslag til og viden om,

hvordan man som virksomhed, organisation

eller borger kan bidrage til den bæredygtige

omstilling. Fokus på bæredygtig omstilling har

blot gjort 2019 til det travleste år nogensinde.

Frejs mere end 70 engagerede og ambitiøse

frivillige har søsat aktiviteter som aldrig før.

Vi har arrangeret hele 10 tværfaglige debatevents i

både København og Aarhus med emner om alt fra

biologiske bekæmpelsesmidler og greenwashing til

CRISPR-teknologi og dyreetik. Vi har afholdt Frejs

tredje heldagskonference med over 200 deltagere.

Vi har startet en podcastkanal med den fængende

titel Frejs Fødevarefrekvens, hvor vi allerede har

udgivet 10 afsnit om blandt andet kød og klima,

husdyrs-MRSA og palmeolie. Vi har formidlet kompleks

viden om bæredygtighed og fødevarer på de

sociale medier. Vi har skrevet vidensnotater om alt

fra dyrevelfærd til CRISPR, og vigtigst har vi holdt

over 50 oplæg i hele Danmark og inspireret unge

gymnasieelever og danske landmænd til den bæredygtige

udvikling. 2019 var også året, hvor vi tog

Frejs budskab med os til det store udland både til

TedX-talk i Johannesburg og til FN’s klimatopmøde

i New York.

Sidst men ikke mindst har vi samlet vores high level

advisory board om at give inputs til Frejs vision for

et stadigt mere bæredygtigt Fødevaredanmark i

2030. Advisory board medlemmerne har på tværs

af forbrugs-, finans-, uddannelses-, produktionsog

finanssektoren mødtes for at inspirere hinanden

og Frej til konkrete delmål og handlingsideér, der

kan gøre bæredygtighed til noget, som vi handler

på og ikke kun taler om.

Alt dette bringer vi med os til politikere og beslutningstagere

gennem vores pladser i regeringens

klimapartnerskaber for fødevarer, klimapartnerskabet

for cirkulær økonomi, vand og affald og i

regeringens Ungeklimaråd

I 2019 blev visionerne sat, men vi er stadig ikke i

Side 5


Årsrapport 2019

mål. Derfor må 2020 blive året, hvor handlingerne

skal på bordet, og vi har derfor mere

end nogensinde før brug for mødet og dialogen

med hinanden, Derfor er vi enormt stolte

over at over 46 af de vigtigste fødevareaktører

i Danmark er partnere for bæredygtig handling

hos Frej. Vores partnerskaber spænder

bredt, og vi er bl.a. både partnere med Dansk

Vegetarisk Forening, Danish Crown, Rema

1000 og Forenet Kredit. Fælles for partnerne

i Frej er en ambition om at blive stadigt mere

bæredygtige og et mod på at mødes på tværs

i kæden, holdninger og generationer. Det er

igennem mødet med vores forskelligheder, at

vi kan blive klogere og skabe muligheder; altid

med bæredygtighed som præmis.

Foråret 2020 skydes i gang med at køre ud i

det danske land i selskab med Miljøminister

Lea Wermelin, Tommy Ahlers og Ida Auken. De

danske landmænd fortjener at have fremtiden

i egne hænder og selv komme med løsninger til

regeringens 70 pct. CO2 målsætning og biodiversitetsmål.

Vi har modtaget Nordea-fonden til at realisere

projektet Sustain Democracy, der skal styrke

den demokratiske muskel blandt unge på tværs

af uddannelser igennem workshops med fødevarer

som case - ti forskellige steder af landet.

Og takket være Novo Nordisk Fonden styrker vi

vores vidensformidling om komplekse bæredygtighedsemner

i form af bl.a. podcasts, videoer

og debatevents.

Vi ser særligt frem til at fortsætte det gode

samarbejde med alle de fantastiske mennesker,

fonde, partnere og organisationer, som hver dag

og hver især arbejder mod et stadigt mere bæredygtigt

Fødevaredanmark.

På vegne af hele Tænketanke Frej,

Marie-Louise Boisen Lendal

Medstifter og direktør

Morten Lagstrøm

Økonomichef og medlem af styregruppen

¨

Iben Krog Rasmussen

Medstifter og direktør

Side 6


Tænketanken Frej

Side 7


Årsrapport 2019

Side 8


Tænketanken Frej

Vi arbejder for et bæredygtigt

Fødevaredanmark

Tænketanken Frej har en vision om, at Fødevaredanmark bliver stadigt mere bæredygtigt.

Som en del af den unge ’generation bæredygtighed’ engagerer vi borgere, forbrugere og fødevareproducenter

i at skabe et stadigt mere bæredygtigt Fødevaredanmark gennem viden, dialog og

samarbejde på tværs af hele kæden.

En fælles vision på tværs af interessenter og organisationer

Tænketanken Frej har sat sig i spidsen for at lave en fælles vision for et mere bæredygtigt Fødevaredanmark

på tværs af interessenter og organisationer. Visionen er udviklet med inspiration fra Frejs

advisory board og med inddragelse af landmænd i hele landet, deltagere på Frejs fødevarekonference

2018 og unge borgere i hele landet. Særligt har Frejs 70 frivillige løbende givet input til visionsarbejdet.

Den fælles vision lyder således:

Dansk produktion og forbrug af fødevarer

skal gennem sin eksistens bidrage stadigt

mere positivt til mennesker, dyr, natur, miljø

og klima. Det skal ske gennem fælles mål,

mens hver aktør tager ansvar og laver egne

konkrete strategier og handlingsplaner

Side 9


Årsrapport 2019

Frej er drevet

af unge frivillige

Frej består af mere end 70 frivillige ‘Frej’ere’, som alle

er i alderen 20-30 år. Frej’erne har base i Aarhus og

København og er både studerende og nyuddannede.

Deres uddannelsesbaggrunde spænder fra CBS til

landmand og fra jordbrugsøkonomi til journalist, og de

kommer fra hele Danmark - både land og by. Fælles

for dem er deres lyst til at skabe et stadigt mere bæredygtigt

Fødevaredanmark. Frej’erne står for Frejs mange

aktiviteter, heriblandt eventkoordinering, podcast,

Frejs Fødevarekonference og faglige analyser.

Frej består af følgende udvalg:

• Analyse-udvalget består af Frejs klogeste hoveder,

som videreformidler den vigtigste viden efter hvert

event.

• Debat-udvalget arrangerer Frejs debatevents, der har

forskellige perspektiver og konstruktivitet i fokus.

• Mad & Mad-udvalget bygger bro mellem land og by,

når det intime fællesspisningskoncept inviterer en fødevareproducent

ind til byens borgere.

• Sustain Democracy-udvalget styrker den demokratiske

muskel på tværs af ungedomsuddannelser i hele

Danmark.

• Podcast-udvalget formidler viden om alt fra palmeolie

til madspild igennem Frejs Fødevarefrekvens.

• Konference-udvalget arrangerer Frejs årlige

konference, som i 2019 havde mere end 200 deltagere

• Kommunikationsudvalget sørger for at sprede budskabet

om alle Frejs spændende aktiviteter og nuancerede

vidensformidling.

• HR-udvalget får hele Frej til at bestå gennem kompetenceudvikling

og sociale arrangementer, som sikrer, at

Frej’erne er blandt Danmarks gladeste og mest motiverede

frivillige.

Side 10


Tænketanken Frej

Side 11


Årsrapport 2019

Ida, 21 år

Studerer Bioteknologi

Fra Nordjylland

Morten, 28 år

Studerer Økonom

markedsføring

Fra Amager

Oliver, 27 år

Landmand

Fra Midtjylland

Side 12


isk

Cathrine, 23 år

Studerer Kommunikation

Fra Fyn

Tænketanken Frej

Frederik, 29 år

Biolog

Fra Aarhus

Side 13


Årsrapport 2019

Side 14


Tænketanken Frej

Vi har haft

vokseværk

Foruden Frejs frivillige består Tænketanken Frej

af et fast sektretariat med syv medarbejdere, som

står for den daglige drift af Frej som organisation.

På under et år har vi udvidet sekretariatet fra én til

syv medarbejdere. De ekstra hænder gør det muligt

for os i endnu højere grad at sætte nye projekter i

søen, bære Frejs arbejde ind i diverse netværk og

partnerskaber, skabe dialog og samarbejde på

tværs af flere aktører inden for Fødevaredanmark

og understøtte den voksende gruppe af Frej’ere.

Udover Frejs frivillige og sekretariat, så har Frej

en stærkt repræsenteret bestyrelse og et advisory

board med de mest relevante personer fra Fødevaredanmark.

Frejs advirsory board mødes to gange

årligt for på tværs at bistå den bæredygtige udvikling

Fødevaredanmark.

Vi er siden 2018 også vokset i antal partnere for bæredygtig

handling. Helt præcis er vi gået fra at have

nul partnere i 2018 til i dag at have 48. Læs mere om

Partnerskaber for bæredygtig handling på side 45.

Side 15


Årsrapport 2019

Bestyrelsen

Advisory Board

Helene Regnell

Stifter og medejer af Lead Sustainability

Bestyrelsesformand i Frej

Bo Lidegaard,

Tidl. chefredaktør for Politiken

Torben Nielsen

Tidl. adm. direktør i Kopenhagen Fur

Christina Pamela Kreutzmann

Senior Innovationskonsulent i Djøf

Jonas Korsholt,

Jurist og landmand samt ansvarlig

for Frejs Fødevarekonference

Frivilligrepræsentant i Frejs bestyrelse

Astrid Gade, Danish Crown

Jens Munk Kruse, Dalum Landbrugsskole

Judith Kyst, Madkulturen

Stiig Markager, Aarhus Universitet

Henrik Børge Høegh, Lolland Kommune

og GUDP

Kasper Mejnertsen, Mejnerts

Landbrug A/S

Per Kudsk, Aarhus Universitet

Knud Kjær Knudsen, Landmand og

bestyrelsesmedlem i Danske

Svineproducenter

Leif Bach Jørgensen, Rådet for

Grøn Omstilling

Camilla Udsen, Forbrugerrådet Tænk

Lene Lange, LLa-Bio-Economy

Maja Møller, Arla Foods

Nina Smith, Aarhus Universitet og

formand for Forenet Kredit

Selina Juul, Stop Spild af Mad

Søren Wiuff, Brogård

Thomas Roland, Coop Danmark

Thyge Nygaard, Danmarks

Naturfredningsforening

Annemarie Meisling, Chr. Hansen

Side 16


Tænketanken Frej

Frivillige i Aarhus

og København

Styregruppen

Advisory Board

Bestyrelsen

Partnere for bæredygtig

handling

Side 17


Årsrapport 2019

Frejs sekretariat

Sekretariatets vigtigste opgave er at understøtte Frej’ernes arbejde og give dem mulighed for at

styrke fællesskabet, blive klogere på aktuelle emner og hele tiden udvikle sig på et personligt og

fagligt plan. Derudover står sekretariatet for at sikre finansiering til eksisterende og nye projekter,

holde oplæg over hele landet, repræsentere Frej ved relevante konferencer og i diverse råd og

netværk som bl.a. Ungeklimarådet og regeringens klimpartnerskab for fødevarefremstilling og

landbrug.

--

Iben Krog Rasmussen

Medstifter og direktør

Iben er udviklingsdirektør og har været sekretariatsleder i Frej

siden, at hun færdiggjorde sin uddannelse i Statskundskab på KU i

2018. Iben sikrer Frejs kompas og fokus på at fremme samarbejdet

om et mere bæredygtigt Fødevaredanmark. Herudover holder hun

utallige oplæg for landmænd, virksomheder og forbrugere. Iben er

desuden født og opvokset på Lolland med en far, som er konventionel

svineproducent.

Marie-Louise Boisen Lendal

Medstifter og direktør

Marie-Louise står for beslutninger omkring Frejs strategiske retning

og organisatoriske opbygning. Derudover varetager hun arbejdet

med Frejs bestyrelse, kommunikation med eksterne aktører samt

deltagelse i den offentlige debat. Hun har afholdt utallige oplæg

og deltaget i paneldebatter for unge, virksomheder og landmænd.

Marie-Louise er opvokset på en gård med planteavl på midtsjælland.

Morten Lagstrøm

Økonomichef og medlem af styregruppen

Morten er ansvarlig for Frejs økonomi, som han holder styr på,

imens han studerer Økonomisk Markedsføring på CBS. Derudover

er Morten tovholder på en del af Frejs mange projekter og tager

også ud for at holde oplæg med fokus på fødevareforbrug,

kommunikation og bæredygtig udvikling. Morten er opvokset på

Amager i København.

Side 18


Tænketanken Frej

Kenneth Fredslund Hansen

Fonds- og projektansvarlig

Kenneths hovedansvar er igennem sit fondsarbejde at sikre

økonomisk støtte til eksisterende som nye projekter. Derudover

koordinerer han løbende events som Frejs Advisory Board-møder,

partnerskabsfrokoster og agerer altmuligmand, når sekretariatets

mange forskellige opgaver skal løses. Kenneth er desuden

opvokset i Skanderborg, hvor han altid har elsket at vandre i

naturen og kigge på fugle.

Alexandra O’Sullivan Freltoft

Projektleder på Sustain Democracy

Alexandra er projektleder på ’Sustain Democracy - din stemme

betyder noget’. Hun har drevet projektet lige fra start og er dermed

ansvarlig for at udarbejde indhold, arrangere events og koordinere

de seje Frej’ere i Sustain Democracy-udvalgets arbejde. Derudover

har Alexandra flere andre ansvarsområder i sekretariatet.

Alexandra er opvokset i Ringsted og har før sin tid i Frej været med

til at starte Den Grønne Studenterbevælgelse og læst Matematik på

DTU.

Johanne Nedergaard Ørnsholt

Frivilligkoordinator

Johanne står for koordinering og motivering af Frejs mere end

70 frivillige, og til daglig studerer hun statskundskab på KU. Som

frivilligkoordinator understøtter hun de frivillige Frej’eres aktiviteter

og arbejder for, at Frej bliver ved med at være et inspirerende og

udviklende fællesskab, hvor man bliver klogere på tværs af forskelligheder.

Johanne er desuden opvokset i Haderlev på en skovriddergård

med en lille besætning kødkvæg, høns og en årlig produktion

af 500 liter æblemost.

Emilie Roepstorff

Kommunikationsansvarlig

Emilie står for Frejs eksterne kommunikation, hvilket indebærer

markedsføring af Frejs events, presse og sociale medier.

Endvidere er Emilie ansvarlig for Frejs nye identitet og det nye

YouTube-projekt. Udover arbejdet i Frej, læser hun Virksomhedkommunikation

på CBS. Emilie er desuden opvokset i Espergærde

i Nordsjælland med drivhus og urtekasser.

Side 19


Årsrapport 2019

Side 20


Tænketanken Frej

Debatevents

for enhver smag

Ved Frejs debatevents samles forskere, aktører fra forskellige dele af fødevarekæden og over 100

unge borgere for at blive klogere på, hvordan vi skaber en bæredygtig udvikling. Hver debat har

fokus på et aktuelt emne, som oftest er præget af skyttegravskrig snarere end samarbejde.

Dét forsøger vi at lave om på ved på et oplyst grundlag at søge den konstruktive og løsningsorienterede

samtale med fokus på fælles forståelse af hinandens synspunkter. På den måde går

man som deltager derfra med fornyet viden og indsigt om emner som bl.a. dyrevelfærd og fremtidens

fødevarer. Frejs debatevents blev i 2019 gjort til virkelighed med støtte fra Fagforeningen JA.

DELTAGERFORDELING:

56 % studerende

38 % i arbejde

8 % ledige

689

deltog i

Frejs debatevents

97%

vil anbefale

Frejs events til andre

Side 21


Årsrapport 2019

Folketingsvalg: Hvilket

106

Fødevaredanmark stemmer du på?

deltagere

Morgenevent:

30

Brødklog på kaffe og klima

deltagere

Biologiske alternativer:

67

Vejen mod et giftfrit landbrug?

deltagere

Klimamærke:

70

Mere information eller forvirring?

deltagere

Mindre madspil:

51

Handler det om at nøjes?

deltagere

CRISPR:

110

DNA som værktøj

deltagere

Fremtidens Fødevarer

50

på Aarhus Food Festival

deltagere

Morgenevent:

36

Brødklog på mælk og klima

deltagere

Dyrevelfærd:

99

Måltid eller menneskets bedste ven?

deltagere

Greenwashing:

70

Hvem har grønt mel i posen?

deltagere

Side 22


Tænketanken Frej

Side 23


Årsrapport 2019

Side 24


Tænketanken Frej

Vi bygger bro

mellem

land og by

I Frej tror vi på, at det bedste møde foregår ansigt

til ansigt og gerne over et måltid mad. Til Mad &

Mad laver Frej et måltid mad og inviterer en

producent af hovedingrediensen i måltidet og et

par håndfulde (kritiske) forbrugere til at spise med

og diskutere fødevaren og dens produktion. Det

handler med andre ord om at møde producenten

bag maden – med masser af plads til at stille

spørgsmål.

I løbet af 2019 har Frej afholdt Mad & Mad

fællesspisninger både på Aarhus Food Festival,

Frederiksberg Bæredygtighedsfestival, Madens

Folkemøde på Lolland og flere gang på Suhrs

Højskole i København. Konceptet har derfor været

vidt omkring og ramt mange mennesker i både

by og land.

En kæmpe tak til Foreningen PlanDanmark for at

støtte konceptet og gøre det muligt at byens unge

fra stenbroen kan spise middag med en landmand

fra det mørke Jylland.

Side 25


Årsrapport 2019

Side 26


Tænketanken Frej

Mad & Mad

Havbrug:

Bæredygtigt erhverv eller ej?

Mød en

kartoffelproducent

Mød en

insektproducent

Mød en økokologisk

ægproducent

Mød en jæger

og en sanker

Mød en

morgenmadsgigant

Mød en

tangproducent

Mød en konventionel

mælkeproducent

Mød en dansk

quinoa-producent

Mød en producent og

en importør af nødder

Mød en

muslingeproducent

Mød en

fisker

Mød en producent

af planteproteiner

Side 27


Årsrapport 2019

Frej på festival

i hele Danmark

Der er ikke noget bedre end festivalsstemning,

streetfood og en kold øl i solen. I 2019 har Frej

været til stede på hele syv festivaler. Vi har både

haft egne aktiviteter som debatevents, Mad &

Mad-fællesspisning, samt uddeling af ‘dialogkaffe’

til festivaldeltagere med en snak om bæredygtighed.

Derudover har vi deltaget i paneldebatter

og som ordstyrere.

På listen over festivaller er:

Valby Klimafestival

Madens Folkemøde

IDA Respond Festival

Folkemødet på Bornholm

Copenhagen Cooking Festival

Aarhus Food Festival

Økologiske dage i Tivoli

Side 28


Tænketanken Frej

Side 29


Årsrapport 2019

Side 30


Tænketanken Frej

Frejs Fødevarekonference

2019: Cirkulær Økonomi

Til Frejs årlige konference samles landmænd, forbrugere, studerende, forskere, virksomheder,

debattører og mange flere til en dag med dialog, workshops og løsningsorienterede oplæg for

en fælles grønnere fremtid. Konferencen gør op med det klassiske format, hvor oplægsholdere

videregiver viden og svarer på et par enkelte spørgsmål. I stedet engageres de over 200

deltagere til at samarbejde og blive klogere på hinanden. Frejs Fødevarekonference 2019

var støttet af Foreningen PlanDanmark.

2019 konferencen satte fokus på cirkulær økonomi gennem fire spor:

1.

2.

Fra affald til ressource - hvordan bliver affald til guld?.

Skal fremtidens fødevareproduktion ske i cirkulære dyrkningssystemer?

3.

Nytter det at genanvende madaffald?

4.

Cirkulær livsstil - kan vi redde verden med indkøbskurven?

98%

af de adspurgte synes,

at konferencen var

god eller meget god

Side 31


Årsrapport 2019

Side 32


Tænketanken Frej

Oplæg i hele Danmark

”Tænketanken Frej mødte vores gymnasieelever i øjenhøjde og fik på anderledes og inspirerende

vis gjort eleverne og os undervisere klogere. Dette oplæg fik vores elever til at reflektere mere over

betydningen af fødevarers aftryk på klimaforandringerne. Samtidig med at det klart viste dem, at

der ikke er et éntydigt svar på problemet.” - Karsten Mortensen, Adjunkt, ZBC Ringsted

Oplæg for mere end

7380

Side 33


Årsrapport 2019

Klog med Frej

Ved Frejs mange forskellige aktiviteter deles en kæmpe mængde viden, som

selvfølgelig ikke går til spilde. For at sikre det, udarbejder de dygtige Frej’ere løbende

korte analyser, som samler op på de vigtigste pointer i samtlige events. Dem kan

man når som helst finde i vidensbanken på Frejs hjemmeside. I 2019 har vi samlet

viden om alt fra dyrevelfærd til CRISPR.

Emner i 2019:

Madspild

Dyrevelfærd

CRISPR

Klimamærke

Biologisk bekæmpelse

Greenwashing

Kaffe og klima

Cirkulær økonomi

Mælk og klima

Side 34


Tænketanken Frej

Videoformidling,

takeover og likes

I første halvår af 2019 kunne du på Frejs Instagram på skift følge Frejs bestyrelse, frivillige

og landmænd i #FrejTakeover. På LinkeIn har vi fortalt om Frejs projekter og events, og på

Facebook har vidensdeling og videoformidling været i fokus. Frej har i dag mere end

7000 følgere på Facebook, 1500 på LinkedIn og 1500 på Instagram.

Side 35


Årsrapport 2019

Årsregnskab

2019 har været et stort år for Frej. Ud over at vi har lavet mange spændende projekter, har vi

også investeret en masse i både vores frivillige og i sekretariatet. Det har betalt sig, og vi har

allerede fået bevilliget midler til flere små og store projekter i 2020, som vi glæder os til at

dele med jer.

Omsætning 2019

1.1.19 – 31.12.19

2018

1.1.18 – 31.12.18

Partnerskaber for

handling

584.000 324.000

Projekter 375.137 180.000

Oplæg 335.500 421.532

Events og aktiviteter 136.950 110.130

Diverse (Fondslegater,

transport mm.)

123.408 35.000

Periodisering 185.250 164.000

Omsætning 1.369.745 906.662

Resultat for 2019 Resultat for 2018

Indtægter 1.369.745 Indtægter 906.662

Udgifter 1.468.221 Udgifter 638.248

Resultat - 98.476 Resultat 268.413

Side 36


Tænketanken Frej

Side 37


Årsrapport 2019

Side 38


Tænketanken Frej

Frej i medierne

Frej har gjort sig bemærket i det danske mediebillede med alt fra events og workshops til

diverse debatindlæg, kronikker og deltagelse i radio. I 2019 har der i alt været over 250 medieopslag,

hvilket er en stigning sammenlignet med år 2018. Størstedelen af medieomtalen har

været i Landbrugsmedier, men Frej har også gjort sig bemærket i tv-medier som f.eks. TV2 ØST.

Her blev Frejs udviklingsdirektør, Iben Krog Rasmussen, fulgt gennem en dag til Madens

Folkemøde, hvor hun bl.a. deltog i diverse debatter.

Frejs medieomtale kan findes på www.taenk-frej.dk under ”Frej i medierne”.

”Ung lollik med en mission til Madens

Folkemøde – hun vil nuancere fødevaredebatten”

- TV2 ØST

”Dansk tænketank tager til Sydafrika for at tale

grøn omstilling” - Landbrugsavisen

”Tænketanken Frej: Vi kan ikke forvente,

at den enkelte landmand reducerer kvælstofforbruget

af sig selv” - Information.dk

”Unge farer vild i klimajunglen” - Berlingske

”De unges opråb bliver nu hørt af Danish Crown

og Arla” - Børsen

Side 39


Årsrapport 2019

Lyt til Frej overalt

I 2019 lancerede Frej en helt ny måde at nå ud med nuanceret viden til den travle borger, som på

cyklen eller i toget ønsker at blive klogere på alverdens emner om bæredygtighed og fødevarer:

Frejs Fødevarefrekvens er nemlig tilgængelig på alle podcast-apps og tilbyder dybdegående

afsnit om bl.a. pesticider og kød og klima.

Glæd dig!!

Der udkommer flere afsnit

af Frejs fødevarefrekvens

i 2020. Lyt med der

hvor du henter dine podcasts!

Side 40


Tænketanken Frej

Frej på den

internationale scene

2019 var året, hvor Frej drog ud i den store verden. Turen gik bl.a. til Bruxelles for at deltage

i workshop om EUs klimamål, til Sydafrika for at give en TedX-talk om synergien i mødet

mellem byboen og landmanden samt til New York for at fremme unges inddragelse i

FN’s klimaforhandlinger.

Side 41


Årsrapport 2019

Råd og netværk

Uanset hvor man snakker om fødevarer og bæredygtighed, er der næsten altid en Frej’er til

stede. Med 70 frivillige ildsjæle er vi nemlig repræsenteret i alverdens forskellige råd og netværk

som bl.a. er følgende:

• AU’s Bæredygtighedsnetværk

• Advisory Boardet for fødevaresektorens rekrutteringskampagne

• Regeringens Ungeklimaråd

• Roundtable for bæredygtig emballage

• Innovationspartnerskabet for sundere mad

• SDG-netværk i KBH Kommune

• Tænketanken Madtanken hos Madkulturen

• Netværk for Sustainable Change Makers

• RETHINK! Sustainable Society

• GoGreen Aarhus

• Regeringens klimapartnerskab på affald, vand og cirkulær økonomi

• Regeringens klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

• Global Alliance for Youth Climate Councils

• Future Farmings advisory board

Side 42


Tænketanken Frej

Side 43


Årsrapport 2019

Side 44


Tænketanken Frej

Partnerskaber for

bæredygtig handling

Frej tror på, at man kan ændre mest gennem dialog med en bred vifte af aktører – uanset om

de har 1 eller 1.000 ansatte. Derfor vi glade for, at vores Partnerskaber for bæredygtig handling

har haft vokseværk i 2019. Det betyder, at over 46 organisationer på tværs af hele Fødevaredanmark

er interesseret i at få Frej’ernes input til, hvordan de kan blive endnu mere bæredygtige.

Samtidig danner de nye samarbejder med hinanden, når de to gange året samles til Frejs

partnerskabsfrokoster.

Se alle Frejs partnere på bagsiden af rapporten

Verdensmål er vigtige

Partnerskaber er vigtige. For uden samarbejde bliver det svært at nå i mål med den bæredygtige

omstilling mod en både bedre og grønnere verden. Hos Frej støtter vi op om FN’s verdensmål.

Der er især nogle enkelte mål, som vi arbejder specifikt for at fremme for en bæredygtig fremtid.

Side 45


Årsrapport 2019

Nye projeker i 2020

Selvom 2019 var et år med fuld fart på, er der ingen intentioner om at skrue ned for tempoet i

2020. Det kræver nemlig mere end nogensinde viden, dialog og samarbejde, hvis den bæredygtige

omstilling skal blive en succes. Derfor er vi stolte over at kunne lancere mange spændende projekter

som bl.a:

Sustain Democracy - Din stemme betyder noget!

Sustain Democracy vil inspirere og ruste unge til at få deres stemme hørt i debatten om bæredygtighed.

Det gøres 10 steder i landet, hvor studerende på tværs af ungdomsuddannelser samles

til workshops, debatter og empowerment-seminarer. Projektet er muliggjort med støtte fra

Nordea-fonden

Bæredygtighedsforvirret? Få forståelse for fødevarer med Frej

Novo Noridsk Fonden har støttet Frej i et projekt, som skal gøre fundamentet for foreningens eventvidens-

og analysearbejde endnu stærkere. Det gør det muligt i endnu højere grad at opkvalificere

den offentlige debat og formidle nuanceret viden til landets borgere på netop det niveau, som de

ønsker - om det er igennem et longread eller et YouTube-klip.

Landmændede tager fremtiden i egne hænder

I foråret 2020 tager Frej i samarbejde med DLG, Miljøminster Lea Wermelin, Ida Auken og Tommy

Ahlers med ud til 180 landmænd for at give dem fremtiden i egne hænder. Landmændene får her

mulighed for at skabe innovative løsningsforslag for både dem selv og politikerne, som kan fremme

biodiversitets- og klimatiltag i landbruget. Projektets resultater udgives i en folder og videregives til

bl.a. fødevareordførerne ved et afsluttende møde.

YouTube-kanal med undervisningmateriale til gymnasieelever

Frejs YouTube-klip giver mulighed for på få minutter at få indsigt i de mest aktuelle emner. De er

sjove, oplysende og har til formål at få fødevareinteresserede til at se nuancerne i problemstillinger,

som belyses holistisk. Det kan f.eks. være om klimaaftrykket fra en falafel vs. en kebab.

Side 46


Tænketanken Frej

Side 47


Årsrapport 2019

Partnerskaber for

bæredygtig handling

Side 48

Læs mere på www.taenk-frej.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!