Medlemsblad-Marts

10
Vi kan lære at hvis man vokser op i det
danske fællesskab så har man større
chance for at både føle sig dansk og
opføre sig dansk. Hvis man derimod
bor i et parallelsamfund så bliver man
ikke dansk. Man bliver derimod en minoritet
der lever efter andre regler og
værdier end os andre.
Det man kan lære er at være tro mod
sig selv og kæmpe for det man tror på.
Jeg tror på sammenhængskraften og
det at bevare Danmark som et frit, demokratisk
land hvor middelalderagtige
værdier fra MENA-lande ikke har noget
at sige.
Du har skrevet bogen Alis
Danmarkshistorie, hvorfor har du det?
Fordi jeg gerne vil fortælle om mine oplevelser
med integrationssystemet. Jeg
er træt af de fejl vi konstant begår og
hvor meget venstrefløjen fylder i den
socialfaglige tilgang. Det er dem som
har pakket ikkevestlige ind i bobleplast
og parkeret dem på offentlig forsørgelse.
Det vil jeg have et opgør med.
Den er virkelig velskrevet, det er flot af
en debut at være – stor ros for det, du
beskriver din iranske barndom, hvordan
adskiller den sig fra en dansk barndom?
Det er to forskellige verdener. Næsten
to forskellige universer. Jeg og min familie
har oplevet hvordan et totalitært
islamisk regime kan forskrue og styre
dit liv. Nu er jeg i et frit, demokratisk
land som jeg anser som mit fædreland.
Man skal også huske på at det at være
flygtning fra Iran har givet mig og min
familie helt andre muligheder. Derfor
føler jeg mig beæret og stolt over at
være dansk.
Du har et kapitel der hedder ”ham den
sorte”, er det noget der har gået dig meget
på og påvirket dig, at du skilte dig
ud fordi du havde en anden hudfarve?
Overhovedet ikke. Jo selvfølgelig har
det ramt mig hvis jeg er blevet udsat
for racisme. Men der er enorm forskel
på racisme, fordomme og værkstedshumor.