24.04.2020 Views

Portfolio - Mie Tang

Arkitektstuderende fra Aarhus Arkitektskole

Arkitektstuderende fra Aarhus Arkitektskole

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Mie Tang Christensen

2020 // Bach.arch.


1


MIN PASSION

Jeg brænder for arkitektur. Jeg nyder processen

lige fra idegenering over skitsering til det færdige

projekt. At se muligheder både i bygninger og

landskab og tranformere det til en ny og spændende

løsning, finder jeg meget motiverende. Jeg

befinder mig godt i teamsamarbejde og byder gerne

ind med nye inputs og god engergi. Men jeg

arbejder også godt selvstændigt.

MIG SOM PERSON

Jeg er en energisk, kreativ og positiv kvinde på 25

år. Jeg bor i Aarhus, sammen med Johan, min

kæreste igennem 4 år. Johan læser til ingeniør på

7. semester. I min fritid prioriterer jeg venner og

familie højt. Jeg holder mig i form ved at gå i fitness

og løbe i naturen. Udover arkitektur, har jeg en stor

interesse for botanik og fotografering.

2


CURRICULUM VITAE

Mie Tang Christensen

04.03.1995

+4550800230

Mie@mietang.dk

Thorvaldsensgade 13, 5. tv.

8000 Aarhus

Danmark

FAGLIGE KOMPETENCER

Skitsering

- Skitsering i hånden

- Skitsering i 2D og 3D, digital

og analog

- Plan, snit, opstalt,

kort og situationsplan

Udarbejdning af udbudsmateriale

- Præsentationsmateriale

- Opklæbning på karton

- Bøger

Håndtering af sociale medier

- Oprettelse af instagram og facebook

- Oplæring af medarbejdere i

instagram og facebook

Konceptudvikling og idegenerering

- Formgivning

- Research og analyse

Formidling og projektering på tværs af medier

- Visualiseringer og tegninger

- Opsætning af plancher og bøger

- Billedebehandling, digitalt og analog

- Fotografering

- Skriftligt og mundligt

- Grafisk opsætning

- Plan, snit, opstalt,

kort og situationsplan

- Diagramudvikling

3


INTERESSER - udover arkitektur :

FÆRDIGHEDER

KURSER

2019 - Revit kursus

2017 - Rhino kursus

2016 - Aarhus kunstakadami

Arkitektur og design 4 måneder

SPROG

Fotografering

Botanik

Håndtegning, skitsering samt

grafisk arbejde

3D, 2D og rendering:

Rhino Ceros

Revit

AutoCAD

SketchUp

Adobe Suite:

Photoshop

Illustrator

InDesign

Microsoft office:

Word

Powerpoint

Excel

Andet:

Zun Laser cutter

Zun knife cutter

Zun router

Håndlavede modeller

Håndlavede skitser

QGIS

NunaGIS

Dansk / Engelsk

2010 - 2014

Tjener

Cafe Savannah Skærbæk

2015

Dannelsesrejse – Asien

Rejste alene rundt i

Asien i 4 måneder.

2011 - 2014

Studerende – Fredericia Gymnasium

2014- 2016

Tjener/ Bartender

Cafe Mums Fredericia

- Bar ansvarlig

2018 - Aarhus kunstakadami

Arkitektur og design 4 måneder

2016 - 2019

Kähler and friends

– Butiksekspedient

2016 - 2019

Studerende - Aarhus Arkitektskole

Bachelor - Bygnings transformation

2019

2019

Rejse – Mellemamerika

4 måneder.

Christoffersen & Weiling Architects

4 ugers praktik

2020

Byplanlægger - Kommuneqarfik Sermersooq

3 måneders projektansættelse

2020 - 2022

Studerende - Aarhus Arkitektskole

Kandidat - Studio1B: Arkitektonisk kulturarv

4


NUUK

AARHUS

ODENSE

5


INDHOLDSFORTEGNELSE

SIDE AQQALUKS PARK

7 -11 Projektansættelse i Kommunegrafik

Sermersooq, Nuuk.

SIDE KYSTSTIEN

12-13 Visualisering af kyststien i Nuuk.

SIDE SILOØEN

14- 21 6. Semester: Bachelor projekt

Siloøen, Odense.

SIDE VANDREHJEM

22- 27 2. Semester - Vandrehjem

Aarhus ådal, Aarhus.

SIDE MODEL

28-29 Modeller af projekter.

SIDE MØBEL + BLENDING PLYWOOD

30-31 5. semester - 6. semester.

SIDE PROJEKT

32-33 Arbejde.

6


Den Gamle Den historiske Bydel bydel

GUX Gymnasium

Aqqaluks park

Frelsers Kirke

Den Moderne Bymidte

Nuutoqaq

Nuuk Center

AQQALUKS PARK

Katuaq

Aqqaluks Park er udpeget som et af fokusområderne

i Kommuneplan Sermersooq 2028.

Parken anses som et kulturelt bindeled mellem

byens hovestrøg, Imaneq og Nuutoqaq (Kolonihavnen),

samt et vigtigt led mellem uddannelse,

kulturelle og administrative funktioner.

Intentionen er at styrke parken som et rekreativt

område, der kan anvendes til læringsformål,

sport og fritidsaktiviteter. Parkfornyelsen

skal ses i sammenhæng med de igangværende

bestræbelser på udviklingen af Imaneq som

gågade og med henblik på at etablere en

kobling mellem Den Moderne Bymidte og Den

Historiske Bydel i Nuuk.

7


AQQALUKS PARK

Aqqaluks park, Nuuk 2020

Projektansættelse i Kommunegrafik Sermersooq.

Opgave:

Revitalisering af central park i

Nuuk centrum.

Lokation:

Nuuk, 64.180522, -51.741618

Programmer:

AutoCAD og illustrator.

Arbejdsform:

Individuelt.

Udførsel:

Plancher og bog

til politisk behandling.

Periode:

01.02.2020 - 31.04.2020

8


AQQALUKS PARK REGISTRERING

REGISTRERING

Parken ligger i den vestlige del af Nuuk. Selve

parken er omkring 2 ha. og måler ca. 250 m

gange 90 m. Parken er delt af 3 hovedstier og en

befæstet vej (Heilmannit Aqqutaat), der forbinder

to bebyggede områder.

BRUGERINDDRAGELSE

Formålet er at øge parkens eksisterende kvaliteter

og tilføre parken nye værdier. Gennem

workshops med relevante interessenter,

udvikles nye opholds- og aktivitetsmuligheder.

Ud af de utallige kreative og fantasifulde

forslag, er følgende tiltag taget i betragtning:

Belysning, formidling, opholdspladser, bevægelse,

stier og de arktiske haver.

Bevægelse igennem parken, vinter

2%

28%

63%

7%

Bevægelse igennem parken, sommer.

Procentvis brug af stierne

1) Vindpåvikning, hovedsageligt fra

nord eller syd

2) Områder mest udsat for støj

Frodige områder: Græs, ager padderok,

trefliget hønsetarm, varde-frytle, mosebølle,

topspirende pileurt, fjeldkarse, vejbred, mos,

sorte bær.

9


AQQALUKS PARK DESIGN

Designforslaget udarbejdet på baggrund af

tidligere registreringer og undersøgelser.

Designforslaget illustrerer potentielle tiltag

ved Holms hus, de arktiske haver og søen.

Udover fornævnte tiltag, forsynes parken

med nye lyskilder og en udvidelse af stisystemet.

Lyskilderne skal indikere overgangen fra

byrum til park og skabe en inviterende

rammebelysning. Udvidelsen af stisystemet

skal gøre parken lettere tilgængelig fra

Nuutoqaq (Kolonihavnen) og til fritidshjemmet,

Aqqaluk.

Opholdsrum

Holms hus

De arktiske haver

Rammebelysning

Søen

Broer

De arktiske haver bør transformeres og

istandsættes. Nye tiltag skal øge kvaliteten

af haverne og gøre dem tilgængelige hele

året. Små væksthuse etableres med

nytteplanter, nye bænke og trædække

implementeres og giver brugerne mulighed

for ophold. Haverne vil naturligt flere steder

danne ryg og skabe læ, og der opstår lommer,

der danner grundlag for ophold. Vegetationen

fastholdes de steder hvor den i dag fungerer,

men der hvor der ikke længere er planter, kan

transformeres som ovenstående.

10


10

Bog om Aqqaluks park og nye tiltag til politisk behandling.


AQQALUKS PARK DESIGN

Holms hus tiltænkes offentlige kulturelle

arrangementer. Haven udvides og åbnes op.

Den eksisterende grøft transformeres til et

vandløb. Vandløbet skaber nye aktivitets

muligheder og forsyner parken med nye

vegetationsformer. Den nye sti danner en

naturlig passage igennem haven. Dermed

inviteres brugerne til et naturligt ophold ved

Holms hus og vandløbet.

Holms hus før mulige tiltag

Holms hus efter mulige tiltag

11


12


Kyststien, Nuuk 2020

Projektansættelse i Kommunegrafik Sermersooq.

Opgave:

Visualiseringer af etape to

af kyststien.

Lokation:

Nuuk, 64.168453, -51.745870

Programmer:

Rhino, photoshop og

illustrator.

Arbejdsform:

Individuelt.

Udførsel:

Visualiseringer.

Periode:

01.02.2020 - 31.04.2020

13


SILOØEN

Tendensen i Danmark er, at befolkningen flytter

til de store bykoncentrationer. Dette gælder

blandt andet Odense. Odense er gået fra at

være en stor by til en storby. I denne

forbindelse har kommunen udtænkt en strategiplan,

der bygger på byfornyelse og udvidelse

af byens midte.

Store industriområder ryddes for at få plads til

nybyggeri. Dette gælder blandt andet flere

ikoniske bygninger, fra industriens storhedstid

på Odense havn. Her iblandt flere bygninger på

Siloøen.

Siloerne på Siloøen, er tidligere anvendt til

opbevaring af korn og foder. De seneste år har

Siloøen stået ubenyttet, med undtagelse af få

kulturelle arrangementer. Nu står flere af

bygningerne til nedrivning, og de resterende

bevaringsværdige bygninger, vil blive omringet

af lejlighedskomplekser grundet den prominente

beliggenhed.

Dermed indskriver Siloøen sig i en debat, om

hvorvidt man skal nedrive eller genanvende

kulturarv. Borgerdemonstrationer og klager fra

byforeningen, har lagt pres på kommunen for

en revurdering af området.

14


SILOØEN

SILOØEN, Odense 2019

Transformation af kornsilo. Bachelorprojekt.

Opgave:

Transformation af kornsilo

til et bibliotek.

Lokation:

Odense, 55.410475, 10.380053

Programmer:

Rhino, illustrator, photoshop

og indesign.

Arbejdsform:

Individuelt.

Udførsel:

Skitsering, plancher, model

og programark.

Periode:

6. Semester.

15


SILOØEN STRATEGI

Projektets strategi for siloøen, er at efterkomme

borgernes ønsker, og indordne sig Odense

kommunes strategiplan. Odenseanerne

efterspørger storbydynamik, mangfoldighed,

oplevelser, fælleskaber samt grønne kvaliteter.

Odense kommunes nye bystrategi, bygger på en

fortætning af den udvidede bymidte, som skal

integreres mere i byen, og danne rammen for de

efterspurgte kvaliteter. Dette vil skabe nye

bydelsidentiteter, og give en oplevelse af en

sammenhængende storby, der appellerer til at

bevæge sig til fods og på cykel.

Odense havn skal i dette projekt udvikles til en

levende bydel for beboere, brugere og besøgende,

og dermed styrke sammenhængskraften til

bymidten. Strategien er at analysere Siloøen og

områdets kvaliteter, og lade øen danne rammen

om et kulturelt mødested for befolkningen.

Bibliotekets funktionalitet tiltrækker en bred

brugergruppe. Dem som i farten låner eller

afleverer en bog, dem som fordyber sig eller

dem som gør det til en udflugt at besøge

biblioteket. Den afvekslende brugergruppe

skaber dynamik og liv i området. Der er derfor

potentiale, i at gøre biblioteket til en aktiv del af

det kulturelle mødested på Siloøen.

Kornsiloen, 2019

SILOØEN_Ydre transformation

Genkendelige facade bevares

Atrium

Tilføjelse af smalle

rektangulære vinduessprækker

Fokus på den menneskelige skala,

nyetablerede glasfacade, udvisker barrieren

mellem ude og inde og biddrager dermed

til det nye byrum på øen

16


SILOØEN TRANSFORMATION

Kornsiloens historiske funktionalitet skal

erstattes af et faglitterært bibliotek.

Kornsiloens massive og rå betonfacader,

omfavner rum til intimitet og fordybelse.

Siloøen er reprogrammeret og det resterende

bibiloteksprogram, er fordelt ud på øens

øvrige bygninger.

FAF

Transformationen af siloen bibeholder den

historiske kontekst af bygningen. Siloens

genkendelige facade bevares, med tilføjelse

af smalle rektangulære vinduessprækker.

Siloens cylindre transformeres til brudstykker

af den eksisterende indre form.

De tragtformede endestykker bevares, og ses

som et historisk aftryk i stueetagens loft.

Gennemgående cirkulære stykker af muren,

modulerer atriets geometriske orden på

tværs af de øvrige niveauer. Disse cirkulære

stykker fungerer samtidig som en del af den

bærende konstruktion for etagedækkene.

Nogle af bygningens særlige stjernesiloer, er

bevaret som vertikale tidslommer, med lange

kig fra stueetagen op igennem bygningen.

Kornsiloen efter transformation.

SILOØEN_Siteanalyse

Analyse

Omgivelser - opdeling af øen Cirkulation på øen - mulige veje Central placering - tæthed Soldiagram

Vision

Henvende sig til modsatte side

- grønne kvaliteter

Gå i dialog med havnebadet

- havnepromenade + byens ø

Udsigt - brugere af

bibliotektet / personalet

Nederste etages kobling til

kontekst

17


SILOØEN DESIGNKONCEPT

Projektets designkoncept af kornsiloen, er

udarbejdet med særlig fokus på dualiteten

mellem nær og fjern. På afstand fremstår siloen

monumental og skalaløs. Ved ankomst,

forekommer den inviterende. Stueetagens

design er indrettet med fokus på den

menneskelige skala, og den store nyetablerede

glasfacade, udvisker barrieren mellem ude og

inde, og biddrager dermed til det nye byrum på

øen.

Det overordnede designkoncept bygges op

omkring en geometrisk orden, inspireret af Louis

Kahn. Siloen opdeles i stueplanets offentlige

tilgængelighed, og de øvrige etagers intimitet.

Bygningens kerne danner rammen om et atrium,

som tilfører lys til de forskellige niveauer, der

skaber samhørighed.

Niveauernes analogi ses i det cirkulære

bevægelsesmønster, med gennemgående kig til

det omkringliggende, samt de stedsspecifikke

møbler. Disse stedsspecifikke møbler

og siloens andet interiør, udarbejdet i træ, står i

stærk kontrast til de betonstøbte vægge. Netop

denne kontrast ses i Louis Kahns design, og er

med til at formgive hans værker.

Café

SILOØEN_Fokusområder

Symmetri

Geometriske former

Flow

Inviterende ankomst

Bevaring af siloernes

endestykker

Skalaforhold

18


Information

Bogaflevering

Personale

Ankomst

Stueetagen

19


Lysskakt

Snitmodel

20


Strategi

Projektets strategi for siloøen, er at

efterkomme borgernes ønsker, og

indordne sig Odense kommunes

strategiplan.

Odenseanerne

efterspørger

storbydynamik,

mangfoldighed, oplevelser, fælleskaber

samt grønne kvaliteter.

Odense kommunes nye bystrategi,

bygger på en fortætning af den udvidede

bymidte, som skal integreres mere i

byen, og danne rammen for de

efterspurgte kvaliteter. Dette vil skabe

nye bydelsidentiteter, og give en

oplevelse af en sammenhængende

storby, der appellerer til at bevæge sig

til fods og på cykel.

Odense havn skal i dette projekt

udvikles til en levende bydel for

beboere, brugere og besøgende, og

dermed styrke sammenhængskraften til

bymidten. Strategien er at analysere

Siloøen og områdets kvaliteter, og lade

øen danne rammen om et kulturelt

mødested for befolkningen.

Bibliotekets funktionalitet tiltrækker en

bred brugergruppe. Dem som i farten

låner eller afleverer en bog, dem som

fordyber sig eller dem som gør det til en

udflugt at besøge biblioteket. Den

afvekslende brugergruppe skaber

dynamik og liv i området. Der er derfor

potentiale, i at gøre biblioteket til en

aktiv del af det kulturelle mødested på

Ankomst situation

Inde / Ude

21


VANDREHJEM

Brabrand Sø ligger i Aarhus Ådal, som er en

øst-vestgående tunneldal, dannet under sidste

istid. Rundt om søen løber noget af Brabrandstien.

Denne strækning er 10 km lang og

populær til cykel-, rulleskøjte- og løbeture.

Naturen omkring Brabrand Sø, skærer sig med

Ådalen, som en grøn kile ind i Aarhus by. Det er

et mål for Aarhus Kommune, at Brabrand Sø

skal være attraktivt og nemt tilgængeligt for

byens borgere. Udover denne målsætning er

brabrandsøen er betydningsfuldt tilholdssted

for mange fuglearter, både de overvintrende og

dem på træk.

Opgaven forlyder at etablere et vandrehjem i

Aarhus Ådal. Vandrehjemmet skal understøtte

kommunens ønsker samt undersøge de landskabelige

forhold og analysere områdets

kvaliteter.

22


BRABRANDSØEN

VANDREHJEM, Aarhus 2018

Vandrehjem i Aarhus Ådal.

Opgave:

Etabler et vandrehjem i

Aarhus Ådal.

Lokation:

Aarhus, 56.135823, 10.130226

Programmer:

Håndtegninger, photoshop

og illustrator.

Arbejdsform:

Individuelt.

Udførsel:

Skitsering, plancher og

modeller.

Periode:

2. Semester.

23


VANDREHJEM

STRATEGI

Vandrehjemmet er placeret i skovbrynet og med

udsigt til brabrandsøen og vådområdet.

Intentionen er at skabe et grønt åndehul nær

byen, med mulighed for overnatning. Vandrehjemmet

skal ses som et primitivt udflugtsmål, i

beskyttede omgivelser. Området er tildelt og

placeret nær Stavtrup, ugeneret af larm og støj.

Wunderkammer fra siteanalysen.

24


Hovedbygningen med mulighed for bål, madlavning og sociale aktiviteter.

Hytte.

Hovedbygningen i dagslys, lamellerne indikerer rum og går i dialog med naturen.

25


VANDREHJEM DESIGN

Vandrehjemmet består af fire hytter samt én

hovedbygning. Designet er inspireret af det

traditionelle shelter. Taget har til formål at

åbne op og invitere naturen ind. Stien nær

vandrehjemmet har til hensigt at kæde

hytterne sammen og skabe en relation til det

omkringliggende område.

HÆNGSEL

Hængslet har til foremål at skabe en visuel

forbindelse mellem stiforløbet og vandrehjemmet.

Hængslet består af vægge der indrammer

udsigten samt forløbet.

Projektet er hovedsageligt håndtegnet og efterbehandlet

i photoshop.

26


Hovedbygning.

Hytte.

Hytte.

Hovedbygning.

27


MODELLER

I mine projekter, har modeller været en vigtig

del af designprocessen. Jeg oplever at modeller

giver den bedste rumlige forståelse og er

med til at gøre bygningsmassen letlæselig

for interessenterne.

28


29


MØBEL

Workshop, 6 semester.

Materialeforståelse og tektonik.

Stolen er udelukkende produceret i metal og

træ og sammensat af håndlavede trædyvler.

Udarbejdet i hånden og på værkstedets

maskiner, i samarbejde med en medstuderende.

30


BENDNING PLYWOOD

Workshop, 5. Semester.

Bending plywood.

Installationen er et produkt af en uges studie af

træ´s bøjelighed. Produktet er optegnet i Rhino

og udskåret på værkstedets lasercutter.

Produktet er lavet i samarbejde med en

medstuderende.

31


PROJEKT

Grafisk projekt

Illustrationer til Den Midtjyske Kulturpris 2019,

som blev uddelt ved åbningen af Europæisk

Kulturregions festival GENOPDAG på kunstmuseet

ARoS i Aarhus.

Den Midtjyske Kulturpris bygger på FN's 17

verdensmål for bæredygtig udvikling og

uddeles af Europæisk Kulturregion til midtjyske

kunstnere, kulturinstitutioner, projekter eller

værker, der har haft særlig betydning for tre

udvalgte verdensmål. FN's verdensmål er

skabt af mennesker, for mennesker.

Projektet er tegnet i hånden og blev under

arrangementet vist på storskærm i ARoS'

foyer.

32


TAK

Tak fordi du tog dig tid.

Jeg ser frem til at høre fra jer

Mange hilsner

Mie Tang Christensen

Tlf. +45 50 80 02 30

Mail: mie@mietang.dk

33


Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!