04.06.2020 Views

Nyhedsbrev DF Haderslev 1 udg. 2020 - 2021

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.


INDHOLDSFORTEGNELSE

Siden Sidst……………………………………….. 1

Corona har lammet EU………………….. 5

Nyt fra byrådet…………………………………. 6

Beskæftigelse –og integration –og Økonomiudvalget

v. Jon Krongaard…………………………………….. 6

Kultur og fritid v. Janni Pohl………………………………. 8

Børn og Familie…………………………………………... 9

Plan og miljø samt regionen ………………………... 10

Online Grundlovsmøde………………… 12


Siden sidst

Kære medlem af DF Haderslev. Coronakrisen har raset over Danmark, og det

har betydet, at mange ting ikke er som de plejer at være. Vi må ikke samles i

større folkemængder, sportsevents som plejer at pryde tv-skærmene hen over

sommermånederne er blevet rykket eller aflyst – og det pulserende byliv som vi

kender, er sat på bero – det er blevet erstattet af onlinemøder, hjemlige pligter

som bliver udført mere end før og fællessang med Philip Faber på DR hver morgen

og fredag aftner.

Samtidig fyger beskyldningerne hen over Atlanten om, hvorvidt det er Amerikanerne

eller Kineserne, som er skyld i, at Corona virus er blevet spredt og har fået

så godt fat i verdenssamfundet – så fast at det ikke er set siden den Spanske

syge. Tankerne væver omkring, hvorvidt det er en laboratorieskabt virus eller om

den har sin oprindelse fra flagermus eller bæltedyr. Spørgsmålene er mange og

svarene er få.

Men denne Corona-pandemi må ikke hærge os, uden at det skal fører noget

godt med sig. I denne tid ser vi en samhørighed, som ikke er set længe – vi hjælper

hinanden på kryds og på tværs uden at vi skal have noget til gengæld.

Men det er også i denne tid vi kan se, hvem der vil det danske samfund – og

hvem der ikke vil. Det kan forarge når muslimske grupper kan sige at denne sygdom

kun rammer de vantro eller sagt med andre ord etniske danskere, og at det

er en hævn fra Allah. På trods af dette, så er størstedelen af de indlagte på Hvidovre

hospital af anden etnisk herkomst end dansk.

Majestætens 80 år fødselsdag…

1

Vores højtærede majestæt, Dronning Margrethe, fyldte 80 år d. 16. april 2020.

Det blev ikke til den store planlagte fejring. Tværtimod blev fejringen på en måde,

som hun nok sent vil glemme.

Vi er mange, der er royalister, og som synes om den måde, som monarkiet kan

binde hele befolkningen sammen på. i 2018 var 70 % af danskerne for monarkiet

– i forbindelse med årsskiftet blev en ny måling fortaget – og der var 75% for

det danske monarki. Som I kan læse, så knuselsker danskerne deres kongehus.

Dette skal selvfølgelig ses fra flere sider, da kongehuset er en fremragende fortaler

for Danmark, danske virksomheder og danske arbejdspladser, og de har

flere gange være med i erhvervsfremstød sammen med flere af landets forskellige

regeringer, bl.a. i Kina, hvor erhvervsfremstødet betød ordrer i danske virksomheders

ordrebøger for 11 milliarder danske kroner.


Dog er det ikke alle grupper af danskere, som er lige

begejstret for det danske monarki. F.eks. kan det fortælles

at Enhedslisten og Zenia Stampe ikke rejser sig

for medlemmerne af kongehuset, når de traditionen tro

tager ind i Folketing ved Folketingets åbning.

Men i forbindelse med Dronningens fødselsdag kom

Radikal ungdom med en kampagne om at kongehuset

skulle afskaffes – på en ellers glædens dag. Vi må aldrig

lade det komme så vidt. Vi må og bør stå vagt om

det danske kongehus og det danske monarki.

DF Haderslev offentliggjorde

denne lykønskning på

Dronningens fødselsdag.

2

Dansk Folkepartis årsmøde forkortes

Dansk Folkepartis årsmøde forkortes pga. den tid vi lever i. Det betyder

at der ikke vil være en festmiddag og der vil ikke være dans og

musik. Det er desværre noget som ødelægger fejringen af DF 25 års

jubilæum. Årsmødet bliver i år holdt lørdag d. 26 september.

Mener information kommer i det næste Dansk Folkeblad


Aldrig mere en 9. april…

Den 9. april plejer vi fra DF Haderslev at nedlægge ned krans ved Obelisken ved

Hertug Hans kirken i forbindelse med mindedagen for de faldne og besættelsen

i 1940 . Dette blev hellere ikke som det plejede at være, men en mindekrans synes

vi fra bestyrelsens side, at de skulle have. Derfor fik vi lavet en virtuel krans,

som blev lagt på vores Facebook-side.

Vi må aldrig glemme vores fortid, den kultur som har støbt os som dem vi er i

dag. Hvis vi glemmer nationalfølelsen og lader os undertrykke af fremmede

kræfter, så vil det Danmark, som vi elsker og holder af, forsvinde mellem fingrene

på os. Det er så derfor, det så vigtigt at vi råber vagt i gevær når partier i Danmark

ønsker at lade den danske befolkning undertrykke af minoriteter og lader

sig undertrykke er ufredens union, EU!

3


Lyset blev sat i vinduet d. 4 maj...

Traditionen tro satte vi lys i vinduet d. 4 maj – i forbindelse med Danmarks befrielse

– en dag hvor danskerne lod lyset vinde, og den mørke tid blev lukket

ude. Det var i sandhed en metafor af størstedelen af danskerne valgte at markere

denne dag på denne måde. Desværre var Bornholmerne besat endnu et år af

Sovjet, og således var det først d. 5. april 1946 at Danmark atter blev helt fri for

besættelse. På Haderslev kasserne markeres dagen normalvis med et brag af

et lysshow, som belyser kasernens mure og omdanner dem til et flot mesterværk.

Men dagen blev anderledes, og lysfesten blev i stedet markeret i de danske

hjem.

4


Corona har lammet EU og parlamentet

Af Peter Kofod

I denne corona-tid kan det fra tid til anden være svært at bevare optimismen,

når man tænker på følgerne. Naturligvis de menneskelige for de mennesker, der

rammes af sygdommen eller er pårørende. Men naturligvis også af de gigantiske

økonomiske følgevirkninger, der vil ramme os alle hårdt i løbet af de kommende

år.

Jeg har igennem de seneste to måneder opholdt mig i Danmark. EU-

Parlamentet har stort set været lukket ned siden starten af marts med udsigt til,

at det først genåbnes i løbet af sommeren. Det er en mærkværdig situation. Det

eneste positive i det, må være, at jeg har haft god tid til at være hjemme.

I lyset af den økonomiske krise, der er under opsejling, er jeg bekymret for EU’s

ageren. Nemlig, at man vil bruge krisen til at forsøge at iværksætte tiltag, som

man kalder midlertidige, men som både økonomisk og politisk vil række ud i de

næste mange år - og betyde endnu mere EU-regulering fremfor at træffe beslutninger

tæt på borgerne i de respektive nationalstater. Vi ser det, når der tales

om EU-obligationer, større EU-budget og fælles gæld. Disse initiativer har én ting

til fælles: De vil betyde mere føderalisme! Altså ganske enkelt at EU fortsat kan

vokse sig endnu større på bekostning af nationalstaternes selvbestemmelse.

EUs underliggende problemer med de meget store forskelle på medlemslandenes

indretning og økonomi blottes endnu engang i coronakrisen. Sydeuropæerne

ønsker flere penge, flere lånemuligheder og et større budget. Nordeuropæerne

det modsatte. Det er en uholdbar konstruktion i længden. Under alle omstændigheder

bør Danmark holde sig ude af enhver beslutning, der potentielt vil

pålægge os endnu større økonomiske byrder, da vi i forvejen sender langt flere

penge afsted end vi modtager.

5


Nyt fra byrådet

- Fra Beskæftigelse –og integration –og økonomiudvalget af Jon Krongaard

Pjecer på arabisk

Vi behandler i skrivende stund i Beskæftigelses- og integrationsudvalget, som

vidner om, at vores kære fædreland er under en negativ kulturel forandring. Det

er foreslået det politiske udvalg, at man oversætter en række pjecer fra dansk til

arabisk, så sagsbehandlerne i højere grad kan gøre sig forståelige over for de

udenlandske borgere.

Nuvel, - de udenlandske borger er i forvejen støttet af en tolk, som oversætter

lovgivning og begrundelser - en i forvejen stor hjælp fra kommunens side. Men,

hér sætter DF foden i jorden. Kommer man som flygtning til Danmark skal man

selvsagt have hjælp, - men, man er tilsvarende også moralsk forpligtet til at sætte

sig i forholdene, herunder sproget, i det land, som

man selv har prioriteret at være flygtning i.

Ydermere er det et værdimæssigt skred, hvis vi som

et nationalkonservativt parti ikke kæmper for, at der

tales dansk på vores offentlige institutioner m.m.

6

DF følger sagen helt til dørs - Per, Malene og jeg vil

kæmpe indædt imod at arabiske pjecer bliver sædvane

i Haderslev kommune.

Status ovenpå COVID19

Coronaens indtog i Europa har påvirket vores hverdag i en grad, som de færreste

nok havde fantasi til at forestille sig. Vi er hver især blevet hæmmet i vores

hverdag, og daglige strukturer er umuliggjort. Heldigvis er vi i Haderslev Kommune

blevet skånet for mange smittede.

Men, Coronaen har haft enorme konsekvenser for mange af de borgere, som i

forvejen var sårbare. Mange af vores ældre medborgere har ikke haft mulighed

for at være sammen med de nærmeste - ligesom vores institutionsborgere ligeledes

har haft familiære afsavn. Sammen

med borgmesteren forsøgte jeg at

adressere disse udfordringer over for

regeringen via tv2, men regeringen er

ikke lydhør for, at åbne landet op i forskelligt

tempi. Tanken var ellers, at regeringen

skulle udstede en række anbefalinger

til kommuner, som havde få smittede,

således at man fx i højere grad

kunne besøge familiemedlemmer på

plejehjem og lignende. Regeringen var

desværre ikke lydhør.


Status på beskæftigelse efter nedlukning af landet

Vi kender i skrivende stund endnu ikke de præcise tal for ledigheden efter nedlukningen

af Danmark. Men vi kan dog se en række tendenser. De fleste nyledige

kommer fra hotel og restaurationsbranchen, handel, rejsebureauer og rengøring.

Det regionale arbejdsmarkedsråd fortæller ydermere, at det primært er borgere

med korte eller ingen uddannelse, som rammes af den ledighed, som nedlukningen

har medført.

Det eneste positive er, at vi i Haderslev Kommune har færre nye ledige end

landsgennemsnittet.

7


Nyt fra Kultur og fritid

Af Janni Pohl

8

Det er en meget speciel tid vi er i lige nu, dette kan vi også mærke i byrådet, hvor

alle vores møder har forgået online. Der har været nogle udfordringer, da rigtig

mange kulturelle arrangementer er blevet aflyst eller flyttet, hvilket har fået økonomiske

konsekvenser for rigtig mange foreninger og frivillige.

Dog er der stadig gang i forskellige projekter, vi er bla. gået videre med planerne

til Det Blå Forsamlingshus, som bla. vil huse kajakklubben, samt mange andre

vandaktør. De kan forhåbentlig tage det første spadestik til december.

Talent- og frivilligheds Award, som er et arrangement hvor vi hylder alle de talenter

vi har i kommunen, både eliten, men også alle amatørerne og de frivillige. Det

skulle have været afholdt i marts, men er nu blevet flyttet til september, hvor der

forhåbentlig kommer til at være en rigtig god fest.

I udvalget have vi arbejdet på at Haderslev kommune kunne blive en af værterne

ved kvindernes europamesterskab i fodbold (WEURO) i 2025. dette var vi som

udvalg desværre de eneste der synes var en fantastisk mulighed for at fremme

kvindefodbold, frem for det altid er herrerne der bliver tilgodeset. Vi kan dog stadig

se frem til fodbolden i Danmark i 2025, så helt slipper vi den ikke.

Udover overstående har vi også haft en del dialogmøder med forskellige aktører,

bla. Historie Haderslev, Slesvigske Vognsamlings Venner, Æreshertugerne i Haderslev

kommune, Kunsthal 6100, Fællesrådet, Fritidssamvirker og Udvalget for

Sundheds og Forebyggelse, samt Voksenudvalget.


Status på udvalg for børn og familie

Af Malene Ravn Neumann

Aktuelt er det naturligvis Corona dagsordenen der fylder rigtig meget, og i Udvalget

for Børn og Familie får vi ugentlige opdateringer fra forvaltningen omkring

åbningen af skoler og daginstitutioner. Og det hele forløber indtil videre rigtig

godt, vi har nogle super seje medarbejdere og ledere ude lokalt, som har grebet

opgaven omkring genåbning meget konstruktivt og kreativt an, det skylder vi

dem en stor ros for.

Derudover nærmer vi os slutfasen for skolebyggeriet i Sydbyen i Haderslev, der

efter planen gerne skulle åbne i august 2020. Vi følger det naturligvis tæt.

Desuden bruger vi også tiden på at diskutere forskellige scenarier for en eller

måske to nye daginstitutioner i den Nordlige del af Haderslev by. Som de fleste

ved, er vi nødsaget til at finde en løsning for Rosengårdens børn fremefter, da

disse bygninger ikke længere er tidssvarende, og ikke længere kan

‘lappes’ mere på,m. Vi skulle efter planen have indledt et samarbejde på tværs

af flere udvalg, omkring den/de nye daginstitutioner aktuelt, men dette arbejde

er udskudt grundet Corona. Så det genoptager vi straks efter Corona tiden.

Møderne i Udvalget for Børn og familie, har vi indtil videre arrangeret således, at

vi ved hvert andet udvalgsmøde mødes med 3-4 bestyrelser fra skole og daginstitutionsområdet.

Dette for at styrke borger indtagelsen på området. Dette er

utrolig givtigt for udvalgsarbejdet.

I Børne og Familie udvalget skal vi endvidere i den kommende tid tage hul på, at

drøfte bæredygtighed med udvalgte skoler og daginstitutioner. Dette for forhåbentligt,

at være på forkant med de udfordringer, nogle af kommunens skoler og

daginstitutioner oplever.

I det kommende arbejde omkring at drøfte bæredygtighed, vil udvalget også

skulle arbejde sammen med Landdistriktsudvalget, da det ligeledes er en problematik,

der ofte bliver forelagt hos dem. Og også i Landdistriktsudvalget har vi

gjort meget ud af, at indrage og mødes med borgerne mest muligt. Dette idet

udvalgsmøderne alle holdes lokalt i hele kommunen. Ved hvert møde inviteres

flere omkringliggende lokalsamfund med ved mødet. Og også her opleves det

absolut kun positivt, at vi politikere kommer ud og møder folk i øjenhøjde.

I Landdistriktsudvalget forsøger vi at bakke op om lokal udvikling, og understøtte

de gode processer, de frivillige allerede arbejder med. Landdistriktsudvalget

forsøger endvidere, at løfte forskellige problematikker videre ind i de rette udvalg,

hvor de retmæssigt hører til. Landdistriktsudvalget

bygger med andre ord

bro, mellem borgerne og de respektive

udvalg og forvaltningen. Vi får tingene

til at ske i Landdistriktsudvalget, til stor

glæde blandt kommunens landdistrikter.

9


Nyt fra Region Syddanmark samt udvalget for plan og miljø

Af Thies Mathiasen

Vi er i region Syddanmark i gang med at bruge

To testmetoder:

A) Podning - prøve fra halsen eller sekret fra lungerne - påviser virus og bruges

til at vurdere, om personen er syg lige nu - er i brug

B) Immuntest - blodprøve - påviser immunsystemets reaktion på virus og

kan bruges til at vurdere, om patienten har været syg med COVID. Testen bliver

først positiv efter nogle dages sygdom

Kapacitet i Region Syddanmark ca. 2500 tests om dagen.

Der er i Danmark lørdag den16 maj testet lidt over 400.000 personer svarende til

ca.88.000 i Syddanmark og der bliver testet mange flere endnu.

Desuden skal vi i forhandlinger om psykiatrien millionerne som finansloven udmøntede

i uge 21.

10

Der i øjeblikket lagt planer for forskellige investeringer i Haderslev kommune og

det vil blive færdigt behandlet snarest, bl.a. ideer om Graverne men også for Vojens

og Gram.

Vi ser på cykelstier, bl.a. en fra gram og ud til Lergraven og meget gerne videre

til Brændstrup, men rigtig mange andre steder forsøger vi at gøre vejene sikre

for cyklister over hele kommunen.

Vi arbejder med et kommuneplanstillæg omkring solvarme anlæg og meget mere.

En sidste ting er at tegningerne til den nye genbrugsplads er ved at være klar.


En aftale der åbner partiet

Af Henrik Jeppesen

Igennem foråret har det desværre prydet avisernes forsider, at Kristian Thulesen

Dahl var i vanskeligheder, fordi baglandet var utilfreds med ledelsesstrukturen.

Medierne overdrev naturligvis hændelsesforløbet.

Vi har i Østjylland og i Sydjylland arbejdet på et forslag til vedtægtsændring i forhold

til udvidelse af hovedbestyrelsen. Det, som vi i Sydjylland kom med, lagde

op til en udvidelse af hovedbestyrelse med 5 personer – personer som skulle

vælges i hver af de 5 regioner.

I december måned afleverede formændene i Sydjylland skriftligt et forslag til

vedtægtsændringer til hovedbestyrelsen. Det blev fulgt op med et møde tirsdag,

d. 19. maj, hvor Kristian og hovedbestyrelsen kom os i møde – godt nok ikke

med en udvidelse – men med et nyt forum hvor 10 lokalformænd, én fra hver

storkreds, skal repræsentere lokalområdet.

Det nye organ mødes 4 gange årligt forud for de regulerer hovedbestyrelsesmøder.

Det nye forum får lov til at diskutere punkterne til hovedbestyrelsesmødet,

hvor der også er et særskilt punkt på, omhandlende hvordan det går ude i de

storkredse, som de valgte kommer fra. Det nye organ får godt nok ikke stemmeret,

men når hovedbestyrelsen invitere ind til bordet, så vil det være besynderligt,

at de så beslutter noget andet, end det de aftalte på mødet forinden.

Det er et stort og vigtigt skridt hen imod at få genoprettet DF, og den tillid som

partiet har udadtil. Det giver os en kortere kommandovej op til toppen af partiet.

Lad os nu stå sammen om partiet i denne svære tid. Vi har behov for en fællesfront

– og ikke som vi så det i Vordingborg – hvor magtkampen ødelagde partiet!

11


11


12


DANSK FOLKEPARTIS HADERSLEV

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!