16.06.2020 Views

Elev på Kruse

Hvordan er det at gå på Kruses Gymnasium? Hvad skal du være opmærksom på, og hvilke krav stiller vi til dig og hinanden? Det får du svar på i dette lille hæfte, som fortæller dig om stort og småt ved livet som gymnasieelev på Kruse. God læselyst.

Hvordan er det at gå på Kruses Gymnasium? Hvad skal du være opmærksom på, og hvilke krav stiller vi til dig og hinanden?
Det får du svar på i dette lille hæfte, som fortæller dig om stort og småt ved livet som gymnasieelev på Kruse. God læselyst.

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Elev på Kruse

Velkommen til et gymnasium, der vil noget med dig. Vi glæder os alle på skolen til at tage imod dig. Gymnasiet vil

for de fleste blive både hårdt, udviklende og skægt. Du vil møde nye lærere og nye kammerater. Der bliver

meget nyt, du skal forholde dig til i den kommende tid.

Derfor har vi skrevet dette lille hæfte til dig, som vi håber, at du vil benytte flittigt. Vi har bygget det op omkring

skolens værdigrundlag, som vi mener, det er vigtigt, at du kender – vi mener nemlig noget med det.

”Ej at synes – men at være” står som overordnet princip for Marie Kruses Skoles værdigrundlag, der bygger på

tre søjler:

● Faglighed, fordybelse og samarbejde

● Omsorg for den enkelte i respekt for fællesskabet

● Udvikling og fornyelse med afsæt i traditioner

På de efterfølgende sider kan du også læse om ansvar for egen læring, trivsel, fravær og meget andet. Hvis der

er noget, du mangler svar på, skal du aldrig holde dig tilbage med at komme og spørge.

Jeg ønsker dig et godt gymnasieforløb.

Carsten Gade

Rektor


2

Faglighed, fordybelse og samarbejde

Læring i samarbejde – med både dine undervisere og dine klassekammerater

På Kruse skaber vi læring i samarbejde med hinanden. Der opstår noget særligt, når du og dine

klassekammerater byder ind med engagement, faglighed og nysgerrighed – og underviserne byder ind med

deres engagement, faglighed, nysgerrighed – og evne til at skabe læring. Det er denne synergi, vi søger at skabe

med dig, der har valgt at gå på Kruse. Ligesom du har vi også valgt at være på Kruse – fordi vi holder af at

undervise, vi holder af vores fag. Og mest af alt holder vi af samarbejdet med eleverne. Sammen skaber vi de

bedste resultater!

Dit valg om at gå i gymnasiet giver uanede muligheder for, at du kan fordybe dig i de enkelte fag og få en indsigt

i, hvorfor det er vigtigt at lære dem. Dit ønske om at gå på netop Kruse betyder samtidig, at vi tror på dig – og at

vi behandler dig som en voksen person, der tager ansvar i det samarbejde, vi indgår i. Derfor forventer vi, at du

selv tager ansvar for at læse lektier, lave skriftlige afleveringer og deltage aktivt i timerne. Lærernes

undervisning er planlagt efter, at eleverne møder til tiden, har forberedt sig og ønsker at lære noget.

Dit ansvar for selv at lære noget er samtidig et medansvar for klassen som helhed. Læring foregår bedst i

fællesskaber, hvor alle er glade og trygge og ønsker at hjælpe hinanden. I gruppearbejde har du derfor også et

ansvar for at få gruppen til at fungere. Hvis du sidder i gruppe med nogle meget dygtige klassekammerater, kan

de hjælpe dig med meget, og hvis du er den dygtige, lærer du måske allermest, ved at skulle forklare dig over for

dem, der har sværere ved tingene. Og måske stiller de lige de spørgsmål, der gør, at du ser helt anderledes på

emnet.

Computer- og telefonbrug

Som gymnasieelev er computeren et uundværligt arbejdsredskab. Det er den du bruger til at skrive noter på, det

er den du bruger til at skrive opgaver på, du bruger den til research på nettet og meget, meget mere. Derfor er

det også et krav at du medbringer en bærbar computer til undervisningen på Kruse. Computeren som

medbringes til undervisningen, skal kun bruges til undervisningsrelaterede aktiviteter. Derfor er det en god ide,

at oprette en skoleprofil på computeren, uden sociale medier og andet som kan forstyrre. Det er ikke altid at du

skal bruge computeren, og læreren kan have planlagt dele af undervisningen, hvor I ikke skal bruge computeren.

Det er læreren som bestemmer dette, og

derfor skal du altid medbringe papir og

skriveredskaber, så du har mulighed for at

tage noter og løse opgaver i de

computerfrie dele af timen. Papir og

skriveredskaber er også godt at have med

til foredrag mm. i auditoriet, hvor

computere heller ikke skal bruges til noget.

Det er under alle omstændigheder sådan,

at alle timer starter med en lukket

computer, så vi kan komme godt fra start.

Mobiltelefoner skal ikke være til stede i

undervisningen på Kruse. Al forskning

Kruses Gymnasium | august 2020


viser, at de fjerner fokus fra undervisningen, og derfor vil vi på Kruse gerne have dem deaktiveret og placeret i

tasken i undervisningstiden, så vi alle kan få mest muligt ud af den tid vi er her.

3

Individuelt arbejde og samarbejde

Når du går i gymnasiet, har du valgt en ungdomsuddannelse, der peger frem imod en videregående uddannelse.

Derfor handler det meste af tiden i løbet af de 3 år om, at du skal blive dygtigere til en række fag og opnå

kompetencer på en lang række områder som f.eks. at læse og analysere svære tekster, formulere dig skriftligt

på et højere niveau,

løse komplekse

problemstillinger osv.

Det vil skolen og dine

lærere gøre alt hvad

de kan for at hjælpe

dig med. Men i sidste

ende afhænger

resultatet af den

indsats du leverer. Jo

mere du gør ud af det,

jo mere du lægger dig

i selen for at lave dine

lektier, skrive dine

opgaver og deltage

aktivt i timerne, jo

dygtigere bliver du og

jo bedre bliver du til at

studere. Det er en stor del af det, gymnasiet handler om.

Du skal dog være opmærksom på, at du ikke klarer den alene. Du er i høj grad afhængig af samarbejdet med

andre for at nå i mål med en god studentereksamen. Der er samarbejdet med lærerne, som ud over at være dine

undervisere også er dine vejledere og mentorer, som støtter dig på din vej frem mod eksamen. De vil gøre

meget for at hjælpe dig, men det kan de kun, hvis du indgår aktivt i samarbejdet med dem. Der er også de andre

elever. I er i høj grad afhængige af et konstruktivt samarbejde med hinanden, for at komme godt i mål med

studentereksamen.

Det gælder i klassen og på de enkelte hold. I skal i fællesskab skabe en god læringskultur, hvor I møder

velforberedt deltager aktivt og hjælper hinanden. Derfor er det vigtigt at du er opmærksom på, at du er

afhængig af samarbejdet med andre, og de af samarbejdet med dig, for at I kan få mest muligt ud af jeres tid i

gymnasiet.

Arbejdstid – bevidsthed om belastningsgraden

Din tid på Kruse bliver forhåbentlig rigtig sjov, præget af gode oplevelser, fester, rejser, nye venskaber og

meget mere. Men det kan indimellem være rigtigt hårdt arbejde. Det er umuligt at komme igennem 3 år i

gymnasiet uden at der er perioder med mange lektier og mange afleveringer, og derudover vil du oftest have

undervisning på skolen mellem 35 og 37 timer om ugen. Det kan være hårdt og uoverskueligt, men du kan gøre

rigtig meget for at hjælpe dig selv ved at planlægge din tid, lave dine ting til tiden og være bevidst om, hvad du

bruger din tid på.

Kruses Gymnasium | august 2020


Sørg for at sætte tid af til at skrive dine opgaver, lad være med at sige ja til en tjans på arbejde når du har

fremlæggelser dagen efter osv.

Det kan virke svært at sige nej til noget, også tv og computerspil, for at nå lektier og opgaver, men det kan være

nødvendigt, hvis du ikke skal komme bagud eller komme til at sidde hele natten med dit skolearbejde. Hvis du får

planlagt tingene, og får sat tid af til at lave lektier, får du både tid til alt det sjove og til skolearbejdet.

Det at planlægge og disponere din tid, er en af de vigtigste studiekompetencer du tager med dig fra din tid i

gymnasiet.

4

Trivsel

God klassekultur

På Kruses Gymnasium tager vi hånd om den enkelte i respekt for fællesskabet. Og det skal du også være med til.

Det er vigtigt, at klassen fungerer både socialt og fagligt, og det er så lidt, der skal til for at ødelægge miljøet i

klassen eller gøre skolen uudholdelig for enkelte elever. Og i virkeligheden skal der ikke så meget til for at starte

en positiv spiral.

Du starter på en frisk i 1.g. Nogle af jer kender hinanden fra tidligere, men lad være med at slæbe gamle

konflikter med, for I skal

fungere i en ny sammenhæng.

Så giv alle en ny chance. Hvis I

er en gruppe, som har haft det

rigtig godt sammen, så lad

være med at isolere jer, men

giv de andre fra klassen

mulighed for at være med i

fællesskabet. Det er aldrig

sjovt at stå udenfor.

Hvis nogen for eksempel

svarer forkert på lærerens

spørgsmål, så lad være med at

grine. Selv om det måske er af

lettelse over, at det ikke var

dig selv, risikerer du, at den

uheldige klassekammerat får

en rigtig dårlig oplevelse. I

værste fald holder kammeraten op med at deltage i klassen eller mister helt lysten til at gå i gymnasiet. Vær

også forsigtig med at kommentere andres påklædning, hår, makeup eller lignende. Med andre ord skal du lade

være med at sige noget til andre, som du ikke selv ville bryde dig om, at de sagde til dig.

Mobning

På Kruse er mobning naturligvis ikke tilladt.

På Kruse definerer vi mobning på følgende måde: “Mobning er systematisk forfølgelse eller udelukkelse af en

enkelt person i en sammenhæng, hvor personen er nødt til at være, fx på en skole eller i en klasse.

En person er mobbet, når personen gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra

en eller flere personer. En person er mobbet når denne føler sig mobbet, uanset hvad intentionen med

handlingen har været. Mobning er ikke altid en bevidst handling.” Mobning kan både foregå på skolen og i fritiden

og den kan antage mange former, også på Nettet.

Kruses Gymnasium | august 2020


Det er super vigtigt at du går til din teamleder, studievejlederen eller ledelsen, hvis du føler at du på den ene

eller den anden måde bliver udsat for mobning. Men derudover er det alles ansvar at gribe ind, og/eller sige det

til nogen af de ovenstående personer, hvis man overværer mobning eller får kendskab til at nogen bliver

mobbet.

Når skolen får kendskab til et tilfælde af mobning, laves der en handlingsplan, som kaster lys over den eller de

episoder som har ført til at en person føler sig mobbet, og beskriver, hvordan skolen vil afhjælpe problemet.

5

Fortsatte tilfælde af mobning kan få alvorlige konsekvenser, for den som mobber.

Hvor søger man hjælp?

Der kan være mange årsager til at søge hjælp - tvivlsspørgsmål, behov for et godt råd, behov for

karrierevejledning, sorg, sygdom mv. Årsagerne kan være mange, og vi vil altid forsøge at hjælpe, hvis vi kan.

Du kan med fordel begynde med at søge hjælp hos dine teamledere. Du kan tage direkte kontakt til dem, og du

kan skrive til dem i Lectio eller på deres mailadresse. Der er to teamledere tilknyttet din klasse, og de vil altid

gerne hjælpe dig. Dine teamledere kan ofte selv hjælpe dig, men de vil også sende dig videre til rette

vedkommende, hvis der er behov - det kan være studievejledningen, kontoret eller ledelsen.

Gensidige forventninger

”Kruse-reglen”

Hvis man arbejder i Tivoli, er man underlagt det de kalder “3-meters reglen”. Det vil sige alt, hvad der foregår

inden for tre meter fra dig, er dit ansvar. Hvis der ligger affald, er det dit ansvar. Hvis nogen falder og slår sig,

skal du tage dig af det osv. Sådan vil vi også gerne have at det er på Kruse. Det gælder både affald i nærheden

af dig, hvis nogen af kede af det, eller har brug for hjælp, i din nærhed, hvis noget er gået i stykker i nærheden

af, hvor du befinder dig, så er det dit ansvar at gøre noget ved det. Hvis vi alle sammen arbejder ud fra den

regel, så bliver Kruse et rarere og lækrere sted at gå i skole. Så det forventer vi at I gør, ligesom I kan forvente

det af os.

Oprydning

Kruse skal meget gerne

være et dejligt sted at gå i

skole. Skolens rengøring

gør alt hvad de kan for at

skolen er pæn og ren, men

de kan ikke klare det alene,

de har brug for hjælp fra

os. Derfor skal vi alle

sammen gøre en indsats

for at her er rent og pænt.

Det første trin er at du

naturligvis rydder op efter

dig selv. Det gælder i

klasselokalet, hvor du har

Kruses Gymnasium | august 2020


6

siddet, i kantinen, hvor du har spist, på gangen hvor du har lavet gruppearbejde osv. Hvis alle gør det, kan

rengøringen bruge sin tid på rengøring i stedet for oprydning. Hvis der er nogen som glemmer det, så er det

vores allesammens ansvar at fjerne skraldet og rydde op, også selvom det ikke var os der gjorde det. Se Krusereglen.

Aflevering og frister

Skriftlige afleveringer er en væsentlig del af gymnasietiden og din læring. Sørg for at få mest muligt ud af dit

skriftlige arbejde, og sørg

for at tage den feedback,

som din underviser giver,

til dig.

Det er læreren, der

fastlægger

afleveringsform samt

afleveringstidspunkt, og

du er forpligtet til at

overholde begge.

Afleveres en opgave til

tiden, har du krav på at få

respons inden 15

skoledage fra

afleveringstidspunktet.

Denne respons kan være

mundtlig eller skriftlig.

Afleverer du opgaver for sent, har du kun krav på en kortfattet respons, og fristen for responsen er én måned

fra afleveringstidspunktet.

Ikke afleverede opgaver – herunder opgaver afleveret på en forkert måde – registreres i Lectio som ikkeafleveret

og medregnes i elevens samlede fravær. Ikke-afleverede opgaver bedømmes med -3 i lærerens

interne regnskab, medmindre eleven har haft en særlig grund til den manglende aflevering. Afleveres opgaven

senere, ændres notationen i Lectio til ’for sent afleveret’, og karakteren kan ændres.

Kan læreren ikke give respons på en opgave inden for den fastsatte ramme, skal eleverne have dette at vide

samt en begrundelse herfor.

Plagiat

Når du er elev på Kruse skal alle afleveringer laves selvstændigt, enkeltvis eller i grupper afhængig af opgavens

art. Kopiering eller omskrivning af andet materiale uden kildeangivelse er snyd/plagiat og accepteres ikke,

uanset hvor lille en del af opgaven der er tale om. Dette gælder også eget materiale som tidligere er bedømt.

Hvis du mod forventning skulle blive taget i at plagiere, vil du i første omgang blive bedt om at skrive en ny

opgave, som du selv laver. Skulle det ske igen, vil du blive indkaldt til en samtale med ledelsen og modtage en

skriftlig advarsel. Et tredje tilfælde af plagiat kan medføre bortvisning fra skolen.

Snyd/plagiat ved officielle eksaminer, vil medføre karakteren -3 eller en bortvisning fra skolen, afhængig af

forseelsen.

Kruses Gymnasium | august 2020


7

Fravær

Der er ikke noget, der hedder ”lovligt fravær” på Kruse. Du er forpligtet til at møde til undervisning og få lavet

alle dine skriftlige afleveringer. At gå i gymnasiet er som at have et job, hvor du møder ind, når du ikke er syg og

holder ferie i de aftalte perioder. Det er vigtigt både for dig selv og dine kammerater, at du møder op. Lærerne

krydser fremmøde af ved hvert modul, og for meget fravær kan få alvorlige konsekvenser.

Advarsler

Når du går i gymnasiet, er der nogle helt enkle regler du skal følge. Du skal følge skolens værdigrundlag

(http://mks.dk/gymnasium/om-kruse-gymnasium/vaerdigrundlag/), møde til undervisningen, aflevere dine

opgaver, og følge de anvisninger du får fra lærere, ledelse og andet personale på skolen. Hvis du ikke følger

disse regler, risikerer du at få en advarsel.

Den første

advarsel, er en

advarsel om, at

gentagne

overtrædelser

kan medføre

sanktioner fra

skolens side.

Den anden

advarsel følges

gerne af en eller

anden form for

sanktion, som

afhænger af

overtrædelsens

karakter.

Det kan f.eks.

være at du skal

til eksamen i alle

afsluttende fag, hvis du stadig har for meget fravær efter den første advarsel. Inden du får en advarsel, vil du

modtage en partshøring.

En partshøring er et brev, hvor du oplyses om muligheden for at give en indsigelse i forhold til den advarsel

skolen vil give dig.

13 rigtige

Kruses ’13 rigtige’ giver et overblik over retningslinjer for elever og lærere om Lectio, lektier og skriftlige

afleveringer.

1) Alle relationer hviler på gensidig tillid og i respekt for skolens værdigrundlag. Det vil sige, man skriver

og taler pænt til hinanden, svarer på henvendelser, snyder ikke og lader tvivlen komme den

anklagede til gode. Eventuelle uoverensstemmelser løses ved direkte henvendelser, og først hvis

dette ikke hjælper, inddrages ledelsen.

Kruses Gymnasium | august 2020


8

Kommunikation mellem lærere og elever

2) Elever er forpligtede til at tjekke Lectio mindst én gang dagligt på skoledage.

3) Lærere er forpligtede til at tjekke Lectio samt deres arbejdsmail dagligt på skoledage, og spørgsmål

mv. besvares hurtigst muligt – mundtligt eller skriftligt –alternativt med besked om, hvornår man

vender tilbage.

Lektier

4) Lektier gives i Lectio inden kl. 16 den foregående skoledag. Hvis lektien på dette tidspunkt ikke er

indskrevet, må timen planlægges således, at der ikke er lektier for.

Afleveringer – frister og respons

5) Afleveringer skal være indskrevet i Lectio ved begyndelsen af semestret (senest 1. september eller

20. januar). Dog kan opgaver flyttes i løbet af semestret, såfremt der opstår uforudsete hændelser.

Opgavens fulde beskrivelse skal være tilgængelig for eleven senest 2 uger før afleveringen. Der

gælder andre frister for opgaver, der delvist udarbejdes på skolen samt DHO, SRO mv.

6) Det er læreren, der fastlægger afleveringsform samt afleveringstidspunkt, og eleverne er

forpligtede til at overholde begge.

7) Der kan gives én udsættelse af en skriftlig opgave, hvis eleven henvender sig med ønsket senest én

skoledag før afleveringsfristen. Eleven har dog ikke krav på at få udsættelse.

8) Afleveres en opgave til tiden, har eleven krav på at få respons inden 15 skoledage fra

afleveringstidspunktet. Denne respons kan være mundtlig eller skriftlig.

9) Afleveres opgaver for sent, har eleven kun krav på en kortfattet respons, og fristen for responsen

er 1 måned fra afleveringstidspunktet.

10) Ikke afleverede opgaver – herunder opgaver afleveret på en forkert måde – registreres i Lectio som

ikke-afleveret og medregnes i elevens samlede fravær. Ikke-afleverede opgaver bedømmes med –3 i

lærerens interne regnskab, medmindre eleven har haft en særlig grund til den manglende aflevering.

Afleveres opgaven senere, ændres notationen i Lectio til ’for sent afleveret’, og karakteren kan

ændres.

11) Kan læreren ikke give respons på en opgave inden for den fastsatte ramme, skal eleverne have

dette at vide samt en begrundelse herfor.

Fravær

12) Skriftligt fravær opgøres tre gange årligt på en tælledag (omkring uge 43, 2 og 13). Elever, der

mangler at aflevere opgaver på tælledagen, får én ekstra uge til at aflevere opgaverne, før fraværet

registreres. I forbindelse med tælledagen kan elever få skriftlige advarsler for manglende

afleveringer samt idømmes skrivefængsel. Det er læreren, der beslutter, hvilke opgaver der skal

laves i skrivefængslet.

Kruses Gymnasium | august 2020


9

Snyd

13) Alle opgaver laves selvstændigt, enkeltvis eller i grupper afhængig af opgavens art. Kopiering uden

kildeangivelse er snyd og accepteres ikke på Kruses Gymnasium. Se i øvrigt afsnittet vedrørende

plagiat.

Socialt liv og engagement på Kruse

På Kruse skaber eleverne socialt liv og engagement på mange måder. Dels ved at være nærværende over for

hinanden i dagligdagen og/eller dels ved at deltage i eller være arrangør af en række aktiviteter.

Aktiviteterne skabes af en række udvalg, som også du kan blive en del af. Udvalgene præsenterer sig løbende -

nogle kommer på besøg i din klasse, mens andre præsenterer sig på middagssamling.

Mener du, der mangler et udvalg, er du meget velkommen til at stable et nyt på benene. Det bakker skolen op

om og yder tilskud i det omfang, det er muligt. De nuværende udvalg tæller følgende:

● Café Kruse

● Elevråd

● Festudvalg

● Filmudvalg

● KruseLan

● Kontaktudvalg

● Les Lanciers

● Middagssamlingsudvalg

● Miljøudvalg

● Musikudvalg

● Operation Dagsværk

● Robotics

● Skiudvalg

Læs mere om udvalgene på skolens hjemmeside.

Kruses Gymnasium | august 2020


10

”Ej at synes, men at være”?

Vi ser frem til tre gode år med jer. Gymnasietiden er ét stort samarbejde mellem os alle, hvor vi alle gør vores

bedste for, at hverdagen fyldes af nærvær, faglighed, fordybelse, samarbejde, omsorg, udvikling, fornyelse og

en masse andet, som vi ikke kan forudse, da vi jo aldrig har mødt jer før, og vi skal først nu til at lære jer at

kende - og det ser vi frem til. Sammen skaber vi hverdagen.

“Ej at synes, men at være” - det er ånden på Kruse, som vi hermed vil invitere jer til at dyrke sammen med os.

Bedste hilsner fra Kruses Gymnasium

Kruses Gymnasium | august 2020

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!