26.11.2021 Views

Og alt det andet

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

PORTRÆT

PORTRÆT

AGENT HOLE-IN-ONE

SEAN CONNERY ELSKEDE LINKS

• Den ikoniske scene fra Goldfinger, hvor Agent

007 får sin hævn over superskurken af samme

navn. Foto: Goldfinger/

Eon Productions

James Bond alias skuespilleren Sir Sean Connery, der

netop er død, elskede golf og var især vild med linksbanerne

i sit skotske fødeland

KIM

HENNINGSEN

Han var kendt som verdens bedste James

Bond, men i slutningen af sidste måned

sagde Sir Sean Connery definitivt farvel

til det store, hvide lærred. Samtidigt var

det også et endeligt farvel til de grønne

fairways, han elskede størstedelen af sit

liv.

Skotskfødte Sean Connery døde som 90-

årig på Bahamas, hvor han boede i mange

år. Valgt på grund af varmen, men også på

grund af de fantastiske golfbaner, som ø-

gruppen rummer. De sidste år af hans liv

blev det dog ikke til meget golf, idet han

var alvorligt syg, inden han sov stille ind

en lun oktobernat.

Men ellers fyldte golf rigtig meget i

hans liv efter Agent 007-filmen Goldfinger

fra 1964, som ifølge mange golf- og filmnørder

indeholder den bedste golfscene,

der nogensinde er blevet vist i en spillefilm.

Det hænger måske sammen med, at

forfatteren til James Bond-bøgerne, Ian

Fleming, selv var en habil golfspiller med

et handicap på 13. Derfor havde forudsætningerne

til at give golfen mere end en

birolle.

I filmen bliver Agent 007 udfordret til

en golfmatch af skurken Goldfinger, og

James Bond ender - selvfølgelig - med at

vinde duellen, efter han har hævnet sig på

Goldfinger, der snyder, så vandet driver.

Hadede snyd

Netop golf som en gentlemansport uden

brug af ulovlige midler lå Sir Sean Connery

meget på sinde, og han har sagt det

så direkte, som det nu kan siges:

- Hvis du snyder, ender du som taberen,

fordi du snyder dig selv.

Golf betød så meget for Sir Sean Connery

som privatperson, at sporten har sit

helt eget afsnit i hans erindringer, Being a

Scot. Det er fra den bog, ovenstående citat

stammer.

Han fortæller naturligvis også, hvordan

han fik interessen for golf, og det hænger

faktisk sammen med Goldfinger.

- Tidligere havde jeg ikke haft lyst til

at spille golf, selvom jeg voksede op i

Skotland, og selv om en af verdens ældste

golfbaner, Bruntsfield Links, lå lige rundt

om hjørnet. Det var først, da jeg havde

lært så meget golf, at det så ud som om,

jeg kunne vinde over den erfarne golfspiller

Gert Frobe, som spillede Goldfinger, at

jeg fik interesse for golfsporten.

du snyder,

ender du som

taberen, fordi du

snyder dig selv

’’Hvis

- Jeg begyndte at få lektioner på en

bane nær Pinewood Films studier lidt

uden for London og blev med det samme

grebet af spillet. Hurtigt var det ved at

tage magten fra mit liv. Jeg begyndte at se

golfen som en metafor for hele mit liv, for

i golf er du alene. Du konkurrerer mod dig

selv og prøver hele tiden at blive bedre,

lyder det fra Sir Sean Connery i Being a

Scot.

Selvom han boede det meste af sit liv

under varme himmelstrøg, vendte han

ofte tilbage til Skotland, når der skulle

spilles golf, og han var en ypperlig ambassadør

for golfsporten i sit fødeland. Ikke

mindst når det handlede om links-golf,

som han værdsatte højt.

Elskede links-baner

- Allerede under optagelserne til Goldfinger

lærte jeg de konstante udfordringer

ved links-golf på Royal Dornoch. Siden

den tid har jeg været draget af links-golf

og dets vedholdende udfordringer, og jeg

har lært at slå forskellige slags under

konstant forandrede forhold. Dét er ren

golf! Der er ikke mange træer eller andre

havde jeg ikke haft lyst til at spille

golf, selvom jeg voksede op i Skotland, og selv

om en af verdens ældste golfbaner, Bruntsfield

Links, lå rundt om hjørnet

’’Tidligere

forhindringer til støtte for din slaglinje.

Det gælder om at forestille sig slaget inde

i hovedet og så udføre det – naturligvis

med forbehold for vinden, som altid er en

faktor på links-baner, forklarer Sir Sean

Connery sin forkærlighed for links-golf.

Det myldrer ikke ligefrem med oplysninger

om Sean Connerys handicap, når

man søger på internettet. Men der er

ingen tvivl om, at det i hans yngre dage

var væsentligt lavere end de 22, som Golf

Digest afslørede, hvor Sean Connery var

77 år.

Handicappet var i hvert fald lavt nok og

spillet godt nok til, at han allerede nogle få

år efter Goldfinger i 1964 følte sig god nok

til at spille i konkurrencer med professionelle

golfere – det, vi i dag kender som

pro-ams. Det fremgår af Being a Scot, at

han var oprigtig stolt af at blive inviteret

til et af Bing Crosbys underholdningsteams

i en match mod de kendte professionel.

Og han var mindst lige så stolt af

at være initiativtager til en velgørenhedspro-am

i Skotland for at gøre reklame for

det land, han ofte promoverede ved at

være iklædt kilt til officielle begivenheder.

Sir Sean Connerys navn var allerede

på det tidspunkt stort nok til at kunne

tiltrække kendisser, og da han allierede

sig med skibsrederen Sir Iain Stewart,

som havde et stort netværk i golfverdenen,

var succesen i hus på Royal Troon.

De to skotter var smarte nok til at lægge

deres pro-am ugen efter The Open på St

Andrews, så alle de store, udenlandske

navne allerede var i Skotland på det

tidspunkt.

Turneringen tiltrak ikke færre end

20.000 tilskuere, et usædvanligt højt antal

på det tidspunkt, og de hyrede rugbyspillere

havde som sikkerhedsvagter

deres besvær med at holde tilskuerne

på afstand af alle stjernerne, der ud over

Sean Connery talte fodboldspilleren

Kenny Dalglish, bokseren Henry Cooper

og skuespilleren Eric Sykes, som måske

er mest kendt for at have lagt stemme til

Trumpet og Løven fra børneprogrammet

Teletubbies.

28 | GOLFMAGASINET | NOVEMBER 2020 NOVEMBER 2020 | GOLFMAGASINET | 29

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!