Årsskrift 2021

ULDUM HØJSKOLE
ÅRSSKRIFT 2021

ULDUM HØJSKOLE 2021
ÅRSBERETNING FRA ELEVFORENINGEN
ULDUM HØJSKOLE
Frihed til forskellighed

indhold
6
6FORSTANDERBERETNING
CORONAEN SKYGGER IGEN
HIP HURRA
Højskole
sangbogen
fylder
1 år
FÅR DU NOK
HØJSKOLE
& ANTROPOLOGI
14
FOMO 26
Gå ikke glip af denne artikel
28
30
TEST TEST TEST OG ATTER TEST
38HVOR MANGE SEKUNDER ER DER I ET DØGN?
6
13
14
24
26
28
Endnu et højskoleår i coronaens skygge
Sommerkurser 2022
Alle kan bruge lidt antropologi og højskole
Højskoledag 2022
FOMO blandt højskoleelever
Plakat: Eleverne tester sig selv
30
34
38
44
Første år med den nye højskolesangbog
Elevernes Røst - elevtaler
Væredygtighed 86.400 sekunder om dagen
Årsberetning fra elevforeningen
4

Kære læser af årsskriftet 2021
I skrivende stund er det 3. søndag i advent. Adventstiden er den tid på året, hvor
vi venter. En ventetid der kan give anledning til eftertænksomhed og refleksion.
Lysene i vores adventskrans giver stuen varme og lys og skaber en stemning af ro,
hvor det er godt at tænke. Skribenterne i dette års udgave af årsskriftet gør sig
mange tanker og vender og drejer mange vigtige emner. Eleverne der har haft faget
RØST berører i talerne ting som er vigtige i den virkelighed de lever og er i nu, men
der er også en fremadskuen mod det liv der ligger foran. Voksenlivet. Hvad vil det
sige at være voksen?
Musiklærer Frederik Aamand Holm er i gang med den højskolepædagogiske
uddannelse (HPU), hvor han arbejder med begrebet FOMO blandt højskoleelever,
det er der også blevet en artikel ud af.
Lars Paludan-Müller, reflekterer i sit indlæg over den verden vi lever i nu og her.
Coronasituationen og det den har bragt med sig fylder meget og har måske gjort
verden endnu mere kompleks, at navigere og leve i. Lars mener, at det er tid til at
tale om væredygtighed, hvor det bl.a. handler om at lære sig selv bedre at kende.
Årsskriftet er som vanligt et tidsbillede af det år der lige er gået, hvor du som læser
får et lille indblik i den verden vi lever i på Uldum Højskole.
Glædelig jul og god læselyst.
Jacob Vestager Tybjerg.
Udgivet af
Uldum Højskole
Redaktion
Jacob Vestager Tybjerg
Redaktion sluttet december 2021
Forside
Efterårets tur gik til Vestjylland.
Bagside
Elever fra efterårsholdet holder tale
i Operaen i København foran 1500
mennesker. Foto: Benjamin Nørskov
5

coronaen
Endnu e
6

t højskoleår i
s skygge…
Af Kurt Willumsen, forstander
7

Da vi skrev på sidste års årsskrift, vidste vi, at
også 2021 blev et år i coronaens tegn. Hvad
vi ikke vidste, var at vi startede op med endnu
en nedlukning. Ganske som i foråret 2020
blev højskolerne, sammen med store dele af
samfundet, beordret lukket for at nedbringe
smittetrykket. Det vi troede skulle være en
helt ekstraordinær situation i foråret 20, hvor
skolen var lukket i 2 ½ måned, skulle altså vise
sig at blive gentaget. Denne gang heldigvis
allerede fra holdets start, hvilket var noget
mindre brutalt end, da vi i marts 20 måtte
sende allerede gode kammerater hjem. Det
blev naturligvis en lang og trist ventetid for alle
dem, der sad derhjemme og ventede med håb
den ene dag for om, det var tid til start afløst
af frustration over, at genåbningen endnu
engang blev udsat. Tålmodigheden blev sat
på prøve og atter blev uvisheden en svær
omstændighed at skulle forliges med.
Lykkeligvis blev smitten i samfundet nedbragt
i takt med at vaccinerne blev udrullet, og vi
kunne derfor byde velkommen til vinter og
Corona rimer simpelthen
bare ikke på højskole.
“
der udgør en risiko for corona. Det var ikke
anderledes end ude i samfundet, hvor
kultur og foreningsliv var lukket ned med
forsamlingsforbud osv. Det er når vi er
sammen, det bliver problematisk. Det er
naturligvis noget møg på en højskole, hvor
næsten alt vi laver, er rettet mod opbygningen
af fællesskab. Men jeg synes, at vi sammen
med elevholdet løste det flot. Elevholdet
fik en rigtig fin højskoleoplevelse på trods
af diverse mærkeligheder med inddeling af
eleverne i primærgrupper, faste siddepladser,
og begrænsninger i hvor eleverne måtte
færdes i fritiden, lukketider for fester og
med dansemåtter…. I starten af foråret var
højskoleelevernes muligheder for socialt
samvær bedre end for de mange unge
”ude i samfundet”, som havde endnu større
begrænsninger.
Mange har efterlyst gode ting, som corona
har ført med sig, og som man kan bringe
med sig, når corona en dag slipper sit greb.
På højskolens vegne må jeg sige, at jeg har
svært ved at se, at der skal være noget vi
kan bruge overhovedet… Corona rimer
simpelthen bare ikke på højskole.
8
forårsholdet mandag d. 15. marts. Det blev en
glædens dag! En del af de elever der skulle
være startet på et 24 ugers ophold i januar,
valgte, i lyset af at højskoleopholdet blev
reduceret til kun 14 uger, enten at melde
fra eller at udskyde opholdet til efteråret.
Det var meget forståeligt, da vi endnu
engang skulle drive højskole med diverse
smitteforebyggende restriktioner. Derfor var
vi, på trods af lange ventelister til holdet før
opstart, kun 95 elever. Det skulle vise sig at
være meget hensigtsmæssigt, da de vilkår vi
måtte drive højskole under, stillede store krav
til pladsforholdene.
Grundlæggende kan man sige at retningslinjerne
for at undgå smitteudbrud, går ud
over fællesskabet, da det er fællesskabet
Selv efter et fint forår med et fantastisk
elevhold, så vi frem til at vi i efteråret igen
kunne sætte fællesskabet i centrum uden
begrænsninger og bekymringer for hvordan
noget indvirker på smittetrykket. Måtte
vaccinationerne give os vores nærhed,
intimitet, omsorg og mulighed for at dyrke
fællesskabet tilbage.
GODE ELEVTAL FOR HØJSKOLERNE OG
ET NÆSTEN NORMALT EFTERÅR
Både i Uldum og rundt om på landets
højskoler er der gennem en årrække kommet
flere unge på de lange kurser. Vi har fx haft
fulde huse med over 100 elever i nu 5 år i
træk om foråret, men først fra efteråret 20,
har vi oplevet det samme med efterårsholdet,

Hygge ved bålpladsen,
forårsholdet 21
9

hvor vi ellers typisk har ligget på 80% af
vores kapacitet. Ingen tvivl om at corona har
forstærket den tendens. Tendensen med
fyldte efterårshold fortsatte her i 2021. 15.
august startede vi således med 105 elever
og en venteliste, vi lukkede tilbage i marts
måned,med over 100 på!
Det bliver spændende at se, hvordan det
udvikler sig i de kommende år. Højskolens
popularitet og evne til at gøre sig relevant for
de unge, spiller tæt sammen med, hvordan
samfundet udvikler sig. For 10 år siden var
der stor fokus på optimering og hastighed;
de unge blev opfordret til at skynde sig for at
blive nyttige. I dag er der i højere grad fokus på
trivsel og bærende samfundsværdier som tillid
og fællesskab. Kombineret med corona og
øget opmærksom på klimaet bliver der i højere
grad kigget i retning af, hvordan man som
ung kan finde ind til disse bærende værdier.
Og det gør højskole måske mere relevant end
nogensinde.
Vaccinerne virkede og for første gang i 1 ½ år
10

kunne vi i efteråret gå ind til et højskoleophold
på nogenlunde normale vilkår. Eleverne skulle
godt nok fremvise coronapas fra start, og de
ikke færdigvaccinerede skulle testes et par
gange om ugen i den første måned. Men
derudover kunne vi frit lave højskole som vi
bedst kan lide det. Det betød blandt andet,
at vi igen kunne bringe hele elevflokken i spil
på tværs, så de lynhurtigt fik lært hinanden at
kende. Det var herligt!
Eneste større begrænsning i efteråret blev, at
Norge lukkede af for indrejse pga. corona, så
vores ryste-sammen tur i starten af opholdet
måtte forlægges til Thy! Det var til gengæld en
så stor succes, at vi nu har besluttet fremover
at fortsætte med Thy som mål for vores fælles
efterårstur.
I skrivende stund lakker det mod enden for et
godt og intenst efterårshold. Billedet af en flok
kreaturer der kommer på græs om foråret efter
Efterårsturen gik til Thy og bød bl.a. på surfing ved Klitmøller
11

12
en lang vinter på stald, passer vist udmærket
med holdet der har været på skolen i det her
efterår! Aktivitetsniveauet har været i top, og
der er blevet gået til den på alle parametre.
Skolen har været fyldt med unge mennesker,
for hvem corona har betydet, at det sociale
liv har måttet ligge underdrejet i al for lang
tid. Og det på et tidspunkt i deres liv hvor
lysten og ønsket om at komme ud og få luft
under vingerne aldrig har været større. Ingen
rejser, ingen koncerter og festivaler, ingen
foreningsliv, og med begrænset mulighed
for at ses med vennekredsen. Behovet for at
være sociale har præget dette efterår. Holdet
har været meget sociale og meget tætte
fysisk. Alligevel er vi foreløbig sluppet for
coronaudbrud, og det satser vi på holder hele
vejen til afslutningen som i skrivende stunder
er om 1 ½ uge!
DEN GODE ØKONOMI GIVER MULIGHED
FOR VIGTIGT VEDLIGEHOLD
Igen i år har politikerne holdt hånden under
højskolerne økonomisk med forskellige
hjælpepakker. Det er vi taknemmelige for. Vi
kommer helt sikkert til at lide et økonomisk tab
igen i år, men uden hjælpepakkerne havde vi
været ilde stedt. I 2020 vurderer vores revisor,
at vi mister mellem 1 - 1 ½ million kr. pga.
corona. Mon ikke 2021 ender samme sted - det
forestiller jeg mig.
Vi valgte at bruge de to nedlukningsperioder –
de 12 uger i foråret 20 og de 10 uger - i starten
af dette år til en række vedligeholdelses og
forbedringsopgaver. Der er unægtelig en
masse vedligehold, der er langt lettere at lave
, når der ikke er elever eller kursister i huset. Så
kan der lukkes for varme, strøm og vand, og vi
kan rode og fylde!
I denne nedlukningsperiode har vi gennemført
en større omfordeling af pladsen i musikhuset,
så vi har fået to lokaler til band og
omdannet lydstudiet til et medierum. Vi har
renoveret kælderen ved cafeen, hvor der
er lavet tørrerum til vaskekælderen og ny
udklædningskælder. Udgårds køkken har fået
den helt store tur og toiletterne ved cafeen
ligeså. Endelig er der arbejdet en masse
med el, rør og kloak i samme forbindelse, så
vi er opdateret og fremtidssikret også på de
områder.
Vi har gennem de sidste 3 år afsøgt
muligheden for fondsmidler til et
større byggeri med ny idrætshal, nye
undervisningslokaler, opholdsrum, ny
ankomsthal og sammenbygning af nyt og
gammelt. Desværre har vi nu endeligt fået
afslag på ansøgningerne hos de store fonde.
Derfor er vi nu ved at strikke et projekt
sammen, som kan laves med egne midler. Vi
har brug for flere kvadratmeter til undervisning
og ophold, og den gamle pejsestue forfalder.
Heldigvis er skolen snart gældfri, og
mulighederne for at finansiere et byggeri ud
af egne midler og nye lån er absolut gode. Det
glæder vi os til at fortælle mere om på forårets
generalforsamling i skolekredsen.
TAK
2021 blev et historisk mærkeligt år på vores
gamle skole. Tak til medarbejdere og vores
bestyrelser for at komme så fint igennem en
på mange måder bøvlet og anderledes tid.
Vi er blevet udfordret på mange måder, ikke
mindst at skulle leve med uvished. Jeg har den
dybeste respekt for medarbejderne, som har
holdt skruen i vandet og næsen i sporet i en
nærmest uvirkelig og uforudsigelig tid. Der
er lavet god højskole på trods af nogle meget
svære vilkår.
Der skal også lyde en tak til elevholdene, som
har formået at forvalte de specielle rammer
vi har kunnet tilbyde til fælles bedste. Ingen
brok eller sure minder har vi set. Kun smil og en
positiv tilgang til at få det bedst mulige ud af
situationen.
Med ønsket om en god jul og et godt og
coronafrit nytår til alle!

SOMMERKURSER 2022
HÆRVEJEN
27. juni - 3. juli
Natur, kultur og historie med vandringer
langs de gamle hærvejsspor.
VÆRKSTEDSUGE
4. juli - 10. juli
Sølvværksted, Raku-keramik,
Akryl-maleri, Læder, Skriveværksted,
Pileflet og Fotoværksted.
FAMILIEKURSUS
18. juli - 24. juli
100% familie - 0 % hverdag. Fuld fart i en
traditionsfyldt højskoleramme.
ØSTJYSKE LANDSKABER
1. august - 7. august
Naturvandringer langs Gudenåen, Vejle
og Kolding fjorde.
MUSIKKURSUS
11. juli - 17. juli
Jazz, soul, funk, latin, rock - se alle fag på
hjemmesiden.
13

14

Af Freja Lykke Herrik, højskolelærer
15

16
Lige så længe jeg kan huske, har jeg været
interesseret i forskellige kulturer, traditioner,
sprog og måder at leve på. Min mor har
arbejdet mange forskellige steder i verden,
og jeg har derfor rejst meget med min familie,
især i mange afrikanske lande. Min første
livret var ’Maffe’, tørret fisk i sovs, som er en
populær ret i Senegal, hvor jeg boede i en kort
periode. Da jeg skulle vælge studie, havde jeg
mange forskellige overvejelser, men endte
med antropologi. Det gav god mening for
mig at bruge tid på at fordybe mig i, hvorfor
forskellige mennesker gør som de gør.
for eksempel kunne det
godt være et antropologisk
studie værd, hvordan
højskoleelever skaber deres
helt egne sprog, ritualer og
traditioner (nogle mærkeligere
end andre).
“
Jeg husker tydeligt det første år på
antropologistudiet. Nærmest efter hver eneste
forelæsning havde jeg en oplevelse af, at der
blev stillet spørgsmålstegn ved de ting, som
jeg troede, jeg vidste. De lange cykelture hjem
fra studiet, virkede altid til at gå meget hurtigt,
fordi mit hoved var fyldt med en helt masse
nye perspektiver og refleksioner. Det var både
hårdt og ret fantastisk at få sit verdensbillede
udfordret og udvidet på den måde.
Det er lige præcis den oplevelse, eller i hvert
fald dele af den, som jeg gerne vil give videre
i min undervisning. Antropologi er ikke bare
at tage ud i verden og dokumenterer andre
kulturer, men også at kigge undersøgende
på sin egen kultur og baggrund og stille
spørgsmålstegn ved den måde, vi lever på. Det
har jeg lært meget af, og det håber jeg på at
kunne give videre.
Antropologi bliver på mange måder en del af
ens verdenssyn. Jeg kan ikke lade være med at
gå og lave små antropologiske observationer
i hverdagen. For eksempel kunne det godt
være et antropologisk studie værd, hvordan
højskoleelever skaber deres helt egne sprog,
ritualer og traditioner (nogle mærkeligere end
andre). Det er ikke kun indenfor faget selv, at
det antropologiske verdenssyn giver mening,
det kan give mening i forhold til mange
områder af vores kultur og samfund.
FORDYBELSE I SIERRA
LEONE
Da jeg skulle skrive speciale,
valgte jeg at flytte til Sierra
Leone i fem måneder. Her
brugte jeg tiden sammen
med unge gravide kvinder,
der boede i hovedstaden
Freetowns mange
slumområder. Jeg fulgte deres
hverdag og talte med dem
om deres bekymringer, drømme og håb. Jeg
lærte helt utrolig meget af de piger, fra deres
styrke og perspektiver på nuet og fremtiden.
Efterfølgende har jeg været meget optaget
af ungdomskultur og kvindesyn i Afrika, og
oplevelserne fra Sierra Leone vil altid betyde
meget for mig.
Det var fantastisk at kunne hive fem måneder
ud af kalenderen til at fordybe sig i et emne og
komme tæt på en gruppe mennesker og lytte
til og forstå deres historier. Og det i en verden
(og et uddannelsessystem), hvor alt ellers ofte
skal gå hurtigere og hurtigere og blive mere
og mere effektiviseret. På mange måder, er det
også det, jeg synes er fantastisk ved højskoler.
Der er plads til fordybelse og undren på dets
egne præmisser.
FORTÆLLINGER GENNEM

FOTOS OG FILM
Jeg kan tale længe om, hvordan jeg elsker at
undervise i antropologi, og hvordan alle burde
udsættes for bare en smule antropologi. Men
jeg synes også, at der er et stort problem i
formidlingen af antropologi. Antropologer
(og mange akademikere generelt) har det
med at formidle deres viden på en meget
kompliceret måde til en meget snæver
målgruppe af andre antropologer. Pointer fra
antropologiske undersøgelser bliver tit i små
akademiske bobler og kommer aldrig rigtig
ud til omverdenen. Det er en af grundene
til, at jeg synes, det giver så god mening at
undervise i antropologi udenfor universitetet.
Jeg ser det som en vigtig opgave at formidle
abstrakte emner og begreber så forståeligt
som muligt, uden at gå på kompromis med
den kompleksitet, der er en vigtig del af
antropologien.
Her kommer brug af fotos og film også ind i
billedet. Jeg har altid elsket at fotografere,
så jeg valgte at læse en kandidat i visuel
antropologi, hvor der er fokus på at bruge
fotos, film og lyd til at undersøge og formidle
Artiklen fortsætter på side 22
Eleverne på ”Poverty Walk” med Pino, der viser os Aarhus fra de hjemløses perspektiv
17

18

Øvelse med mørkefotos fra faget Foto og Film Fortællinger
19

20

Portrætøvelse fra faget Visuel Antropologi
21

antropologiske emner. Fotos og film kan
formidle ting, oplevelser, sanser, følelser, som
kan være svære at beskrive med ord. Det bliver
muligt at udtrykke abstrakte følelser og gøre
dem konkrete og sanselige.
Da jeg var i Sierra Leone, oplevede jeg,
at fotos og film kunne skabe forbindelser
mellem mennesker på trods af sproglige
begrænsninger. Vi viste hinanden billeder af
vores hjem, familie, venner og hund, og vi tog
billeder og filmede i fællesskab forskellige ting,
der havde betydning.
eleverne. En af de ting, jeg elsker ved at
undervise her er, at man bruger sig selv så
meget i undervisningen og arbejdet, at der
er så frie rammer, og at man får lov til at byde
ind med lige præcis det, man brænder for. Det
er den bedste følelse, når man kan mærke,
at eleverne tager emnerne til sig, engagerer
sig og stiller deres egne spørgsmål. Og så
lærer jeg også hele tiden selv en masse af at
undervise.
Freja Lykke Herrik er årsvikar for Theis Scherfig
i det her skoleår.
På Uldum Højskole, har jeg blandt andet
undervist i et fotofag og visuel antropologi,
hvor vi har eksperimenteret med, hvad fotos
kan, og hvordan de kan være med til at skabe
relationer mellem mennesker. Her lagde jeg
meget vægt på den eksperimenterende del af
at tage billeder. Vi har afprøvet fotografering
på mange forskellige måder og af mange
forskellige motiver. Det var ikke det perfekte
foto, der var i fokus, men det at lege med og
undersøge verden gennem kameraet, for
eksempel ved at tage portrætter af fremmede,
vi mødte på gaden.
FRIE RAMMER FOR UNDERVISNING
I min undervisning lægger jeg meget vægt
på, at vi kommer ud af klasselokalet og ud i
verden, afprøver teorien i praksis og møder
alle mulige forskellige mennesker. Eleverne
har for eksempel brugt en hel dag på at blaffe,
gået tur med og interviewet en hjemløs, lavet
antropologiske undersøgelser i tøjbutikker,
blandt Jehovas Vidner, på bodega og på
en café for socialt udsatte, og de har lavet
bæredygtige og biodiversitets initiativer rundt
omkring på højskolen.
22
Jeg er selvsagt meget glad for at undervise
på Uldum Højskole, og at få lov til at dele
oplevelser, tanker og perspektiver med

SPAR OS FOR 50 kr.
få årsskriftet på mail
Som du sikkert ved er prisen på porto steget en del i Danmark de senere
år. For Uldum Højskole betyder det, at vi inden for de sidste fem år har
oplevet en fordobling af vores udgifter til porto. Og det gør, at det er blevet
dyrere at sende årsskiftet ud.
Hvis det er det samme for dig, vil vi rigtig gerne sende dig årsskiftet på
mail. Så sparer vi porto og trykkeudgifter og du behøver ikke at vente på
posten for at få dit årsskrift :)
Skriv til uldum@uldum-hojskole.dk
23

ÅRSMØDE & HØJSKOLEDAG
Lørdag 12. marts 2022
24
SaraGrabow optrådte på
højskoledagen 2021

JUBILARER PÅ ULDUM HØJSKOLE
Højskoledagen er også for gamle elever som er jubilarer. Det er i 2022 årgangene:
20 års jubilæum Årgang 2001-2002 og 2002
25 års jubilæum Årgang 1996-1997 og 1997
30 års jubilæum Årgang 1991-1992 og 1992
40 års jubilæum Årgang 1981-1982 og 1982
50 års jubilæum Årgang 1971-1972 og 1972
60 års jubilæum Årgang 1961-1962 og 1962
65 års jubilæum Årgang 1956-1957 og 1957
70 års jubilæum Årgang 1951-1952 og 1952
I forbindelse med vores Højskoledag glæder vi os til at se medlemmer af Elevforeningen
og Skolekredsen, jubilarer, tidligere elever og medarbejdere, lokale borgere og andre med
tilknytning til og interesse for Uldum Højskole .
PROGRAM
Kl. 9.30 Kaffe og rundstykker
Kl. 10.10 Velkomst i gymnastiksalen
Kl. 10.30 Se på hjemmesiden først i det nye år hvem der vil optræde på Højskoledagen.
Kl. 12.00 Middag
Kl. 12.45 Rundvisning på højskolen.
Kl. 13.30 Generalforsamling i Skolekredsen i foredragssalen. Forstander og formand for
højskolens bestyrelse fortæller om tilstanden på Uldum Højskole. Regnskab fremlægges og der
er valg til bestyrelsen.
Kl. 14.30 Kaffe, kage og højskolesang i spisesalen og pyramiden
kl. 16.00 Afslutning
Det koster 100 kr. at deltage i dagen og de betales inden dagen. Når du har tilmeldt dig, sender vi
dig betalingsoplysningerne.
Sidste tilmeldingsfrist er fredag den 4. marts.
25

26
F
O
M O
ear
ut
issing
Blandt højskoleelever
f
Af Frederik Aamand Holm,
højskolelærer
I løbet af det seneste halve år, har jeg været
så privilegeret at have fået mulighed for
at efteruddanne mig. Jeg er nemlig i gang
med et HPU-forløb (højskolepædagogisk
uddannelse), hvor man får styrket sin
pædagogiske praksis, både som underviser
og kostskolelærer. Det har betydet, at jeg har
været væk fra højskolen i nogle uger, hvor
jeg har mødtes med andre højskolelærere
og fået undervisning i højskolens idéhistorie,
voksendidaktik og aktuelle problemstillinger
i samfundet, som højskolen bør tage hånd
om. Derudover har der været rig mulighed for
at udveksle idéer og erfaring med de andre
lærere på kurset. Sidste modul ligger i slut
januar 2022, og der vil jeg fremlægge mit
HPU-projekt.
Sideløbende med alt dette har jeg nemlig fået
til opgave at skrive en opgave om et emne, jeg
finder interessant, enten indenfor min egen
undervisning eller højskolens opgave. Jeg
har valgt at kaste mig over FOMO (Fear Of
Missing Out).
PROJEKTETS BAGGRUND
På højskolerne er der en masse muligheder
og et højt tempo hele tiden. Der er både
spændende fag og en masse sociale
aktiviteter. Man skal kunne være med til det
hele, ellers får man FOMO, og det levner
meget lidt plads til at fordybe sig og udfolde
sig kreativt, eller til at trække stikket og lade
op, så man har overskud til at være til stede.
Med et samfund, der fokuserer på
effektivitet og presser ungdommen gennem
uddannelsessystemet hurtigst muligt og
sociale medier, der opfordrer os til at deltage
i alting og have spændende oplevelser
hele tiden, ser jeg det som én af højskolens
kerneopgaver at ruste vores elever til at
navigere bedre i alt dette.

Jeg vil derfor med dette projekt undersøge
omfanget af FOMO blandt højskoleelever
samt i hvor høj grad eleverne føler, at
højskolerne tager hånd om dette. I sidste ende
munder det ud i en skriftlig rapport, hvor jeg
beskriver resultaterne af mine undersøgelser
og siger noget konkluderende om det.
Forhåbentlig ender jeg med at ligge inde med
en række værktøjer til at hjælpe højskoleelever
med at være til stede og finde ro i ikke at
kunne nå alting.
ÅBNE SAMTALER
Lige nu er jeg slet ikke færdig med projektet,
men jeg har været rundt på forskellige
danske højskoler, og snakke med små
grupper af elever. Vi har snakket om alt fra
deres hverdag på højskolen, deres grunde
til at tage på højskole og om de selv oplever
FOMO. Højskoleeleverne er generelt meget
velovervejede og bevidste omkring travlhed
i hverdagen og sociale mediers fristelser,
men i nuet er det svært at gøre meget ved.
Én af de interessante erfaringer, jeg gjorde
mig meget tidligt, var at alene det at sætte
sig ned og have en længerevarende samtale
med eleverne, virker til at give dem meget
mere vilje og styrke til at prioritere deres tid
og energi. Det kan måske virke banalt, men
snakker vi nok med de unge mennesker om
den verden og hverdag, de er ved at træde ud
i?
Jeg er som sagt slet ikke færdig med mit
projekt endnu, men hvis man gerne vil vide
mere, kan man følge med på www.ffd.dk,
hvor der vil blive lagt et resumé op i starten af
foråret 2022.
27

KRISE• ENSOMHED• SURDEJ• GÅTUR• SAMFUNDSSIND • HOBBY • PHILLIP FABER • WUHAN •MINK• VACCINE • BOBLE, RESTRIKTIONER • MUNDBIN
• TINDER • TIDSFORDRIV • MEN IN BLACK • CORONAKILO • VINTERBADNING • OPTUR • NEDTUR • TOMHED • VATPIND I NÆSEN • PUSLESPIL • HOST • NYS • STRIKNING • VIRUS • NETFLIX •
28
GÆRHAMSTRING • 2020 • KARANTÆNE • REJSEFORBUD • MUTATIONER • ANTISTOFl’ER • METTE REDERIKSEN • HJEMMETRÆNING •AFSTAND • IM • 2M

D • HÅNDSPRIT •PRESSEMØDE • ISOLATION • ISOLATION • ISOLATION • WOLT • TOILETPAPIRSHAMSTRING • KONSPIRATIONSTEORIER • TEST.
• IM • CORONADEPRESSION • SØREN BROSTRØM • SKUFFELSER • AFSLYST • FLAGERMUS • VIRTUEL FREDAGSBAR • ONLINE UNDERVISNING •
ULDUM HØJSKOLE FORÅR 2021
CECILIE JUUL CHRISTENSEN
SMITTEKÆDE • IMMUN• SYMPTOMER • FRUSTRATION • SOMMERHUS • GØR-DET-SELV • ZOOM • ALBUEHILSEN • HOTSPOT • SAMMEN HVER FOR SIG • KONTAKTTAL • SMITTETRYK • SUPERSPREDEF
29

FØRSTE ÅR
MED DEN NYE
HØJSKOLE-
SANGBOG
30
Af Pernille Raagaard
I skrivende stund – en mørk og regnfuld novemberdag 2021
– er det lige nøjagtig et år siden at den nye højskolesangbog
udkom. Imødeset med kæmpe spænding og enorme
forventninger.

Den allerførste kom i 1894, og nu sidder vi med
den 19. udgave af slagsen. 601 sange, 151 nye
– der er nok at gå i gang med! Og lad mig sige
det med det samme – den lever, indtil videre,
til fulde op til forventningerne!
Mange spændende, smukke, mærkelige,
kontroversielle, poetiske, skønne, gode, nye
sange. Side om side med dem vi forventede
og så selvfølgelig de gode gamle kendinge.
Der røg også en del sange ud – nogle af
dem blev jeg ked af og savner meget. Men
det er vilkårene, når en fællessangstradition
og ”alle sangbøgers moder” skal fornyes
og stadig afspejle både historien, naturen,
menneskelivet, samfundet og nutiden.
Det første år med den nye højskolesangbog
har været mærkeligt. Fællessangen på
højskolen (og alle andre steder) har haft svære
vilkår under coronatiden. Ikke desto mindre
har fællessangen blomstret og vel næsten
ikke siden 2. verdenskrig haft den samme
betydning for os. Når vi synger sammen hører
vi sammen. Også selvom det var hver for sig.
Restriktioner og nedlukninger gjorde, at det
blev en lidt haltende start for den lille ny.
Det blev vel nærmest fællessang på trods og
måske helt symptomatisk at en af de første
nye sange, vi kom til at holde af, var en fin
adventssang med titlen ”Hold håbet op”. Det
gjorde vi! Og det er det fællessang kan!
Det eneste positive ved den lange nedlukning
fra januar til marts var, at der var rigtig god tid
til at spille alle de nye sange igennem! Nu er vi
i fuld gang igen og der synges (sammen!) på
livet løs – eleverne er vilde med fællessang, og
de er vilde med højskolesangbogen!
Det kan nogle gange være næsten helt
”uoverskueligt” at nå alle de nye, samtidig med
at vi også skal holde fast i de elskede gamle.
Det er nødvendigt, at gentage de nye vi lærer,
så vi kan dem ordentligt og får dem ”ind under
huden”. Vi er slet, slet ikke nået igennem, men
vi er godt på vej, og der tegner sig allerede
billeder af mange nye højskolehits!
Heldigvis har vi jo denne udgave af sangbogen
de næste mange år – der er god tid til at
fordybe sig i de mange smukke tekster og
melodier. Årene vil vise hvilke sange, der
holder og måske kommer til at stå i de næste
mange udgaver. Spændende!
I forbindelse med vores højskoledag i oktober
havde vi en sangtime, hvor lærerne havde
valgt forskellige sange fra højskolesangbogen
og – ganske kort – motiverede deres valg.
På de næste sider kommer nogle af
sangvalgene.
31

32

33

ELEVERNES
RØST
I forbindelse med faget Formidlings- og præsentationsteknik har vores elever
både lært at skrive en tale og formidle den. Det er der kommet mange fine,
personlige og tankevækkende taler ud af. Vi bringer her tre eksempler på taler
skrevet af elever i efteråret 2021.
Operaen i København
Foto: Benjamin Nørskov
DET ER OKAY IKKE AT
VÆRE OKAY
34
Alberte Nikoline Jensen, højskoleelev
Hånden op, hvis du på et eller andet tidspunkt
i løbet af dit liv har haft en dårlig dag.
Hånden op, hvis du på et tidspunkt i dit liv har
spurgt et andet menneske, om vedkommende
er okay.
Jeg er okay. I dag er jeg okay. Og tak fordi du
spurgte.
Havde du spurgt mig for en uge siden havde
svaret været noget andet. Alligevel havde jeg
nok bare svaret: “Jeg er okay… og tak fordi du
spurgte.”
Danmark har i mange år ligget top 3
over verdens lykkeligste lande. Verdens.
Lykkeligste. Land. Hvor er det dejligt. At vi som
nation kan blive enige om, at vi har det godt.
Hver femte dansker. Hver femte person her.
I kan selv tælle. Hver femte bliver ramt af en
eller anden form for depression i løbet af livet.
Hvor er det dejligt. At vi som nation ikke kan
beslutte os for, om vi har det godt eller dårligt.
Og hvad så hvis vi har det dårligt? Er det
virkelig så skidt? Er det virkelig så skidt, at vi
ikke kan tale om det?
Jeg har en veninde. Hun har det ikke godt.
Hun har det svært. Livet har ikke været
let. Som så mange andre har hun haft en
forestilling om, at hendes dårlige dage ikke
skal smitte af på andre. At når hun har det
dårligt, når hun er i en dårlig periode, så
gælder det om at gemme sig så langt væk fra

omverdenen, så ingen finder ud af, at hun kan
føle andet end glæde.
Hun er blevet klogere. En kold og mørk februar
nat kom hun ud til mig. Kiggede mig dybt i
øjnene og sagde: “Alberte. Hvis der er noget,
du har lært mig, så er det, at det er okay ikke at
være okay.”
Til at starte med tænkte jeg ikke så meget over
det. Jeg var flyvsk og nok også lidt fuld og slet
ikke klar på at snakke om følelser, så jeg lod
det passere. Men hun mente det. Hun mente
det, hun sagde. Det er okay ikke at være okay.
Sidenhen har jeg tænkt over det. Og jeg har
tænkt meget over det. Hvorfor er det så svært
at rejse sig op og sige: “jeg er ikke okay. Jeg har
det ad helvedes ti.l”
Tør vi ikke vise vores sårbarhed? Eller kæmper
vi for meget med vores stolthed? Og hvad
med lidt næstekærlighed? Og måske noget
ærlighed?
OM DET AT DELE
Af Anna Kondrup Hansen, højskoleelev
For nogle uger siden sagde Jacob: I skal skrive
en tale. En tale om noget, I har på hjertet.
Om noget relevant, aktuelt og gerne lidt
udfordrende.
Og så skal det være personligt, for mennesker
elsker at snage, men det må ikke blive FOR
personligt.
Og der blev jeg forvirret, for hvad er det
lige, jeg har på hjertet, som opfylder alle de
kriterier?
Så jeg begyndte at tænke.
Hvad med at snakke om sabbatårenes
åbenbaringer? Om de forventningerne mange
af os har om at finde sig selv. Og hvad der sker
hvis man ikke gør det?
Jeg kunne også fortælle om udtrykket at være
en: “kysse-føle-røre-type”. Det kalder min
søster mig altid, men hvorfor gør hun det? Og
fysisk kontakt er ikke fremmed for folk her.
For selv Superman har en gang imellem brug
for hjælp Så hvorfor holder vi os tilbage?
Vi går og tror, at vi er alene for sig selv. Og det
bliver til triste og ensomme dage.
Men hvor går man hen, når man er ked? Når
det føles som om, der ikke er plads. Og man
inderst inde har brug for lidt kærlighed
Jeg tror, det handler om et indre pres. Et
indre pres, der gør det værre og værre. Du
kæmper med et smil. De ensomme dage bliver
sværere og sværere. Din krop og dit sind har
måske brug for et hvil. Og en snak med dine
nærmeste kære. Og hvor blev det af? Glæden,
ved Disney Show og et glas saftevand. Jeg
tror på, det kommer tilbage en dag. Den dag,
vi fortæller en nær ven “Det okay ikke at være
okay.”
Men sidst kunne det også være en mulighed
at lukke jer ind, helt ind, hvor tanker om syge
familiemedlemmer og julens dilemmaer bor.
Jeg endte med den personlige løsning. Jeg
begyndte at skrive min tale om juleaften. Jeg
havde faktisk skrevet starten (holder den sorte
notesblog op), og den står lige herinde. Jeg var
klar.
Men så blev det onsdag morgen, og talen
skulle skrives færdig. Jeg gik hen til Jacob, og
spurgte om jeg måtte skifte til keramik… men
der var ikke plads. For Anne sagde, at ovnen
ikke kunne følge med den intense produktion
af krøllede kopper og fødselsdagsflag.
Og måske handlede det slet ikke om keramik,
men om at min krop ikke kunne følge med i
den intense produktion af personlige tanker.
Og netop der vidste jeg, at jeg havde overtrådt
et af kriterierne. Det var blevet FOR personligt.
35

Så den gik ikke. Men det fik mig til at tænke
over begrebet: at dele. For hvornår deler man,
hvem deler man med og hvordan er det at
være delt?
Når mennesker deler tanker med hinanden, er
det en tillidserklæring. En slags forbundethed,
som bringer os tættere. Og som jeg tror gør, at
vi bedre kan passe på og forstå hinanden. Det
er ret smukt.
Og vi deler meget, ikke kun tanker. Fx delte
jeg slik med min storebror fredag efter
fredag af de orange plastikskåle, jeg deler
et højskoleophold her med mange af jer,
mennesker over hele verden deler lige nu
billeder på de sociale medier, min kæreste og
jeg deler en kærlighed og så er der min familie,
som jeg måske skal dele hele mit liv med.
Det er også ret smukt.
Og så er der de situationer, hvor jeg ved, at her
deler jeg ikke. Modtagere, der ikke er klar, eller
har lyst til at tage stilling til hvad jeg kommer
med.
Og så er der de ting, som er naturligt at dele
med mine veninder, men som jeg aldrig ville
kunne dele med min mormor. Og sådan tror
jeg, at det er bedst.
Til sidst er der det med at være delt. Min krop
deler to forskellige gensammensætninger,
som er blevet til en hel. 50% fra min far,
og 50% fra min mor. Men da jeg var 3 år
gammel, valgte mine forældre, at jeg skulle
deles mellem dem. En beslutning, som set i
bakspejlet var helt rigtig, for de er virkelig som
nord og syd, men som for mig betød, at jeg
ikke længere var en hel, men blev til en halv.
Og jeg erfarede hurtigt, at verden ikke altid
er det nemmeste sted for halve mennesker.
For halve mennesker er hele tiden nødt til at
træffe valg. Hvem skal de vælge og hvad bliver
valgt for dem.
Og måske er det derfor, at juleaften er så svær
for mig. For der bliver jeg mindet om, at jeg er
delt.
36
OM LYKKEN OG LIVET
Af Ida Lund Christiansen, højskoleelev
Forleden dag læste jeg en artikel om lykke. I
et fremhævet citat stod der: “Dit liv bør give
mening. Dine handlinger varsler om, hvad du
vil huskes for, og dine ord understøtter den
verden, du ønsker at være en del af”. Jamen,
det lyder da meget flot, tænkte jeg ved mig
selv. Derefter gik jeg igang med at tænke over,
hvad jeg egentlig havde læst. Jeg var ikke i
stand til at forklare det. End ikke for mig selv.
Artiklen handlede om lykke, så langt var jeg
med. Men egentlig var det mere det med
meningen, der optog mig: lykke opstår vel,
fordi noget giver mening. Men hvad er det, der
skal give mening? Hverdagen? Kærligheden?
Venskabet? Eller bare livet i sig selv?
Jeg tænkte hurtigt, at livet i sig selv må give
mening: vi sættes i verden for at formere os, så
menneskearten kan blive ved med at udvikle
sig. Vi dør, så der kan blive plads til dem, der
skal føre arten videre. Set på den måde har
selv døden ligefrem mening.
Betragtet fra et mere eksistentielt synspunkt,
virker døden paradoksalt nok til at fratage livet
mening. Hvorfor skal vi bruge kræfter på at
leve, på at opbygge et liv og en tilværelse, hvis
vi alligevel skal dø i sidste ende?
På et gåtur stillede jeg min gode ven netop
det spørgsmål. Han tænkte lidt over det, før
han svarede mig: “Jamen, det er jo netop det
smukke ved livet: at det ikke varer evigt. At
vi ikke kommer til at opleve den samme ting
to gange”. Jeg rynkede panden og spurgte
ham igen: “hvad så med alle de tanker og
historier, der gør os til os? De er væk for altid,

i det øjeblik hjertet stopper med at slå”. Han
kiggede drillende på mig. “Du forsvinder da
ikke helt”, sagde han. “Dine knoglerester bliver
brugt som gødning på en mark. Her bliver du
næring for en plante eller et træ, som sidenhen
bliver optaget i en anden organisme. På den
måde vil du jo aldrig helt blive til ingenting”.
Jeg kunne godt lide den tanke. Tanken om
at jeg aldrig helt ville forsvinde. Egentlig har
jeg altid tænkt ved mig selv, at jeg skulle nå
at udrette noget. Blive til noget. Lave noget,
der - når jeg engang dør - vil vise verden, at jeg
har levet. Men giver det mit liv mening? Vil det
gøre mig lykkelig?
Det er en smule svært at være 19 år og stå og
snakke om store ord som mening og lykke.
Hvad ved jeg i virkeligheden om noget som
helst, når jeg knapt nok for alvor selv er gået i
gang med at leve?
Men faktisk fylder netop mening og lykke
specielt meget for mig lige nu: jeg er ved at
blive rigtig voksen, og jeg skal for første gang
til at beslutte mig for, hvad jeg mener, der vil
gøre mit liv meningsfuldt resten af livet. Jeg
skal vælge uddannelse. Jeg skal finde et sted
at bo. Jeg skal finde gode venner. En kæreste.
For… jeg skal jo have en familie på et tidspunkt.
Skal jeg ikke?
Rent faktisk har jeg et ønske om en familie.
Om børn. Om villa og vovse. Ja, måske endda
en Volvo, hvis det går vildt for sig. Andre deler
slet ikke den drøm: for dem er lykken at være
frie og uafhængige. Jeg og de fleste af mine
venner er slet ikke der i livet endnu, hvor vi
skal stifte familie - langt fra faktisk. Alligevel
er der fra omverdenens side en forventning
om, at det er der, vi alle sammen ender på et
tidspunkt.
Der er forventninger til alting. Til, hvordan
man har et fedt ungdomsliv. Hvad man skal
lave med sine venner lørdag aften. Hvor sent
man skal være oppe til fester for at have det
sjovt. I mine første teenageår følte jeg mig ofte
anderledes end de andre, fordi jeg ikke levede
op til forventningerne: jeg ville hellere sidde
og spille brætspil fredag aften end at gå til fest.
Jeg læste socialrealistiske voksenromaner, når
de andre så Netflix-serier.
Sidenhen har jeg lært både at feste og se
Netflix. Og nogle gange har jeg gjort det mere,
end jeg har brudt mig om - for sådan havde
man et fedt liv.
I takt med, at jeg er blevet ældre, har jeg lært,
at mit liv ikke er kedeligere end de andres, fordi
jeg holder af at gøre andre ting. Jeg har tilmed
oplevet, at flere har det ligesom mig. Jeg har
lært ikke at fortryde, at jeg sjældent er oppe til
lige før solen står op til hver fest. Jeg vil hellere
vågne, så jeg kan se solopgangen. Fordi det
at se solen lyse verden op giver mig en glæde,
som jeg ikke får ved at stå på dansegulvet indtil
kl. 5 om morgenen.
“Jamen så går du jo glip af en masse”, ville
nogle påpege. Ja, det gør jeg. Men hvis der er
noget, mit højskoleophold har lært mig, er det,
at man i tilvalget af noget altid vil vælge noget
fra.
Måske er kunsten i virkeligheden at vælge
fra. At tage tiden og fylde den med ingenting
i stedet for med alt. Og derefter lade alt ske i
ingenting. Sådan har jeg opdaget, at jeg finder
mening: ved at turde vælge fra. Og til. Og mest
af alt ved at turde vælge.
Den nu afdøde præst Johannes Møllehave
sagde på et tidspunkt: “Det er det, der sker
undervejs, der er livets mening. Livet handler
ikke om at vinde eller nå et bestemt mål.
Gaven til os er, at vi lever. Opgaven er at leve
hver dag”.
Umiddelbart kan det virke mere som en
opgave end en gave - det store ansvar for
at skulle leve hver dag. Men i virkeligheden
handler det vel bare om at mærke efter og
have modet til at følge den stemme, der siger:
“her har jeg det rart”.
37

38
Af Lars Paludan-Müller Formand for Uldum Højskole

Foto: Benjamin Nørskov
VÆREDYGTIGHED
86.400
SEKUNDER HVER DAG
Af Lars Paludan-Müller, formand for Uldum Højskole
39

Det er Coronakoldt i Danmark og der sker
meget i vores lille land såvel som ude i den
store verden.
#Metoo# debatten raser og særligt mange
mænd må tage ved lære af fortidens
udskejelser, og det som er værre – lad os håbe
at ligestillingen måske balanceres bedre.
Mink er måske blevet en saga blot, ligesom en
stribe af sms’er, der måske er aflivet i samme
ombæring.
Det sker alt imens russiske tropper samles
på grænsen til Ukraine og Taliban i ly af
tilbagetrækningen (fortsat) slår mennesker
ihjel, med den forklaring, at de har begået
forbrydelser, så som voldtægt, røveri mv.
92% mener fortsat at staten
skal støtte de lange kurser.
Højskolernes omdømme er på
niveau med ombudsmanden,
Lego og Novo Nordisk – mens
vi slår politiet og folkeskolen
“
Der er meget at tage stilling til og magten til
at ændre forhold i verden er sommetider svær
at få øje på – måske fordi politik efterhånden
repræsenterer meget andet end løsninger
på verdens problemer. Ja, nogle gange kan
vi tvivle på, om det nogensinde bliver godt,
særligt hvis vores idealer for hvornår noget
er ”godt” svarer til drømmen om konstant
lykke, evig sundhed, fuldkommen fred - eller
komplet frihed for krænkelser. Måske findes
en sådan verden slet ikke – men i illusionen bor
håbet, og i håbet bor energien til at kæmpe for
en bedre verden.
2020 og 2021 har medført en national træthed
blandt flere mennesker, ikke mindst unge,
der har været budt at håndtere
det at være ung i en Coronatid.
Flere har fået afbrudt deres
ungdomsuddannelser eller
deres højskoleophold og ikke
mindst de fællesskaber, der
betyder alt for det at være et
ungt menneske i udvikling.
40
Forleden blev en ung mand fundet dræbt,
efter han havde slået op i medierne, at Taliban
burde udbetale løn til lærerne på en lokal
skole, nu når de selv får penge flere steder fra –
det synes at være hans eneste forbrydelse – nu
er han død.
Klimadebatten og bæredygtigheden bølger
op ned som de fire årstider, og vi prøver alle at
leve op til klimavenlige valg, men det er som
om at foreningen er svær at etablere hurtigt
nok.
Det går godt på den danske højskoler, der er
rift om pladserne mange steder og 92% mener
fortsat at staten skal støtte de lange kurser.
Højskolernes omdømme er på niveau med
ombudsmanden, Lego og Novo Nordisk –
mens vi slår politiet og folkeskolen – så der er
grund til at rette ryggen og være stolte af det
vi gør.
Behovet for tilpasning er stort
for alle, mange rutiner er ændret og lagt om,
særligt under de nationale nedlukninger.
Kravet om tilpasning har sammen med en
variabel grad af sårbarhed hos os danskere
belastet flere mennesker end vi nogensinde
kan gøre op – det gælder både blandt unge,
men også blandt voksne - særligt dem der
arbejder med mennesker.
Det er som om at en række forsømte
arbejdsmiljøproblemer i Danmark fx i
sundhedssektoren viser sit sande ansigt nu.
Nok er nok – det som var hårdt før Corona er
blevet endnu mere problematisk under og
efter Corona. Buen var spændt i forvejen og
mange holdt ud, men Corona er dråben, der
får bægeret til at flyde over for nogle – dem
skal vi passe på.
Mennesker, der arbejder med mennesker er
ofte udsat for et emotionelt pres og alt for

dårlig tid til at håndtere de menneskelige
udfordringer, der præger arbejdet med
mennesker. Før holdt man ud, gjorde sit
bedste – mere kunne man ikke forlange, som
vi siger, og sygefraværsstatistikker var som de
var. Men nu ser vi at dele af sundhedssektoren
er udfordret, det samme gælder fx alarm
112, livslinjen, psykiatrien mv. Mængden af
mennesker, der søger psykologhjælp bevidner
et nationalt rutinenedbrud, der har fået i
forvejen forsømte arbejdsmiljøområder til at
bryde mere eller mindre sammen.
Det er tid til at tale om væredygtighed.
Det handler bl.a. om at lære sig selv bedre at
kende. Øve sig i at agere i en kompleks verden.
Øve dig i at sætte egne overbevisninger og
dagsordner på standby. Øg din kropslige
tilstedeværelse og gerne ihukomme at
mennesket fortsat er en integreret del
af naturen. Højskolen er fortsat et af de
bedste rum i vores kultur, der bidrager til
væredygtighed – hvis ikke det bedste rum, når
det gælder om øge menneskers selvindsigt
og lære sig selv at kende. Vi har løbende brug
for at lære, hvad det vil sige at være menneske
– det gælder den nyfødte såvel som den
65-årige, der for første og eneste gang i sit liv
prøver at være menneske netop i den alder.
I en nekrolog over Johannes Møllehave
skriver Jørgen Carlsen nogle smukke ord,
som Møllehave har sagt efter at være
gået på talerstolen – forsamlingen har
netop sunget Denne morgens mulighed
(Højskolesangbogen nr. 22) – og Johannes
siger:
Tænk at få 86.400 sat ind på kontoen hver
dag … (pause). Så mange sekunder er der i et
døgn … (pause). Du kan ikke spare dem op. Du
kan ikke sætte dem i banken eller putte dem
i fryseren til senere optøning. Du er nød til at
bruge dem her og nu … (pause).
Men hvilke muligheder ligger der ikke i dette,
sagde Johannes Møllehave? Man fristes til at
sige carpe diem – grib dagen.
Med disse ord og tanker anerkender
bestyrelsen alle på Uldum Højskole for at
have tilpasset sig de sidste snart 2 års Corona
epidemi og for at have skabt god højskole. I har
gjort det godt selvom det ikke har været let.
Vi er i den unikke situation, at der er ventelister
for at blive elev på Uldum Højskole – det er
som om at mange unge mennesker hungrer
efter det sociale, efter et sted at møde sig selv
86.400 sekunder hver eneste dag – møde
sig selv igennem mødet med andre, i det
dannelsens rum som jeg fortsat vil påstå, er det
bedste væredygtige sted i Danmark!
Om lidt er det atter jul og et nyt år banker på
døren – gid at julefreden må sænke sig over
Danmark og resten af verden. Gid at mest
mulig fred, sundhed og trivsel må fylde livet.
Tak til elevforeningen, for engageret arbejde i
2021 – det er meget inspirerende at mærke alt
jeres gåpåmod og aktivitet!
En stor og særlig tak til personalet på
Højskolen for engageret arbejde i det
forgangne år – det er imponerende hvordan I
bidrager.
Tak til alle tidligere, såvel som nuværende
elever fordi I valgte Uldum Højskole og for at
bidrage til hinandens væredygtighed.
Et stort, varmt tillykke fra bestyrelsen til alle
der kunne fejre jubilæum på Uldum Højskole
i 2021. I beviser ved jeres eksistens og
fremmøde, at historien er og bliver lang.
Tak til alle i bestyrelsen for at bidrage med
deltagelse og kvalificeret arbejde i 2021.
Med disse ord og tanker vil jeg – på vegne af
bestyrelsen ønske en rigtig glædelig jul samt et
godt nytår til dig og alle dine kære!
41

det er som om at mange
unge mennesker hungrer
efter det sociale, efter et
sted at møde sig selv, 86.400
sekunder hver eneste dag –
møde sig selv igennem mødet
med andre...
“
42
100 portrætter af 100 højskoleelever,
efteråret 2021.

43

Billeder fra elevmødet
44
ÅRSBERETNING FRA ELEVFO
Af formand Camilla Sillesen
Et helt år er igen gået for elevforeningens
bestyrelse – et blandet år, hvor første
halvdel stod stille grundet Corona
og hvor anden halvdel bl.a. bød på et
fantastisk elevmøde.
EN STILLE START PÅ DET NYE ÅR
2021 startede ud med, at Corona
levede i bedste velgående i vores
samfund og påvirkede således også
hvorvidt, vi som bestyrelse kunne
tilbyde arrangementer. På daværende
tidspunkt havde det stået stille i meget
lang tid i bestyrelsesarbejdet og det
kriblede i fingrene for at kunne få lov
til at planlægge elevmøde og andre
arrangementer.
Højskolerne var dog lukket ned indtil
marts. Her var der stadig mange
restriktioner, og det gav ikke mulighed
for at kunne afholde elevmøde for 300
gamle elever i april.
Det altafgørende for os var dog, at det
i år ikke var en aflysning af elevmødet
2021, men i stedet en udskydelse. Vi fik
aftalt i samråd med skolen, at elevmødet
i stedet skulle afholdes den første
weekend i september.
Vi krydsede alt, hvad der krydses kunne
hen over sommerferien og fik genoptaget
vores planlægning af elevmødet, så vi var
klar til at afholde en kæmpe Uldum-på-
Charterferie-fest i september.
ELEVMØDE 2021
Efter at have ventet i 1,5 år kunne vi
d. 3.-5. september endelig afholde
elevmøde igen. Her var det 2,5 år siden
sidste elevmøde, så gensynsglæden var
enorm. Lidt over 200 tidligere elever
fyldte skolen med fællesskab, latter og
højt humør.
På ægte ferie-manér var der grill i gården,
telte i hele haven, limbo-konkurrence og
meget mere – alt i mens solen stod højt
over Uldum Højskole.
Efterårsholdet var startet tre uger inden
elevmødet og var derfor nærmest
lige flyttet ind. Tak fordi I lod os fylde
på hele skolen og tak for jeres hjælp!
Ligeledes skylder vi en kæmpe tak til
skolens personale, som altid står klar til
hjælpe med at gøre vores elevmøde til
virkelighed.
Til årets generalforsamling var fem
bestyrelsesmedlemmer på valg. Efter
flere års tro tjeneste i bestyrelsen valgte
Casper og Signe at trække sig. Tak for
jeres kæmpe bidrag!

RENINGENS BESTYRELSE
Ud over de tre genopstillende
medlemmer, stillede hele fire
nye personer op til bestyrelsen.
Efter kampvalg blev de tre
bestyrelsesmedlemmer genvalgt – og
samtidig fik vi valgt to nye medlemmer
ind – Sofie Bo og Anne Sofie. Velkommen
til jer – vi er glade for at I vil være en del af
holdet, og vi glæder os til at planlægge
arrangementer med jer!
ULDUM PÅ UDEBANE-CAFÉ
KOMMER TIL KØBENHAVN
Som mange allerede ved har vi siden
2019 afholdt ’Uldum På Udebane-Café’ i
Aarhus. Her har vi, i de måneder Corona
har tilladt det, mødtes den første torsdag
hver måned og hygget henover øl, drinks,
sodavand og snakke om Uldum-minder.
Det er et fællesskab, vi som bestyrelse
sætter stor pris på at kunne være med
til at skabe, og der er god opbakning fra
tidligere elever fra forskellige årgange.
Inden Corona kom i 2020 var det
planlagt at opstarte UPU-café i
København. Det er med stor glæde at vi
nu kan annoncere, at den første UPUcafé
i København kommer til at løbe af
stablen tirsdag d. 4. januar 2022.
I stedet for at der er UPU-café hver
måned i begge byer afholdes det
skiftevist, således det er hver anden
måned i begge byer.
I ulige måneder er det i København på
Café Mellemrummet den første tirsdag i
måneden. Og i lige måneder vil det blive
afholdt i Aarhus på Café Mellemfolk den
første torsdag i måneden.
Café Mellemfolk og Café Mellemrummet
er caféer drevet af Mellemfolkeligt
Samvirke. Disse er non-profit caféer,
hvor overskuddet går til at styrke udsatte
mennesker ude i verden. Som bestyrelse
er vi glade for at kunne støtte dette
formål samtidig med, at vi tilbyder et
skønt fællesskab til tidligere elever fra
Uldum Højskole.
SÅ ER VI I GANG IGEN
Endelig er vi i gang igen. Og endelig kan
vi i bestyrelsen være tilfredse over at have
givet tidligere elever mulighed for at
mærke Uldumstemningen igen, så vi ikke
går ud af endnu et år uden dette.
Sidste elevmøde lå oveni studiestart –
men heldigvis er der allerede elevmøde
igen lige om lidt. Vi glæder os vanvittig
meget til at kunne byde velkommen til et
eventyrligt elevmøde d. 29. april – 1. maj
2022.
45

46

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING
I forbindelse med elevmøde 2021
indkalder bestyrelsen hermed til den årlige
generalforsamling lørdag d. 30. april 2022.
Der bringes med dette årsskrift forslag til
vedtægtsændringer fra elevforeningens
bestyrelse. Disse forslag fremstilles på
ovennævnte generalforsamling til elevmødet
2022, hvorefter der vil være afstemning herom.
FORSLAG TIL VEDTÆGTSÆNDRINGER
Husk, at du kan melde dig ind i
Facebookgruppen ’Uldum Højskoles
Elevforening’, hvor alle vores arrangementer
offentliggøres.
Ligeledes kan du melde dig ind i
Facebookgruppen ’Uldum På Udebane-Café’,
for at blive mindet om UPU-caféerne.
§6 Bestyrelsen består af ni medlemmer og en
eventuel suppleant. Hvert bestyrelsesmedlem
vælges for en periode på to år. Det ene år er
der fire på valg, det næste år er der fem på valg.
Suppleanten er på valg hvert år. Afstemningen
ved bestyrelsesvalg er skriftlig. Det medlem,
der har højest stemmetal efter de valgte til
bestyrelsen, er suppleant for det kommende år.
Snarest efter generalforsamlingen konstituerer
bestyrelsen sig selv og udpeger formand og den
anden repræsentant i skolens bestyrelse.
Bestyrelsen foreslår, at denne paragraf ændres,
således bestyrelsen i stedet skal bestå af ni
medlemmer og to suppleanter.
Ligeledes foreslår bestyrelsen, at bestyrelsen
selv udpeger 2 suppleanter blandt de 11
medlemmer der er valgt ind, ligeså vel som
bestyrelsen selv udpeger forperson og
næstforperson.
Slutteligt foreslår bestyrelsen, at formand
ændres til forperson og at den anden
repræsentant i skolens bestyrelse kaldes
næstforperson.
BESTYRELSE
Formand
Camilla Sillesen, efterår 2015
Næstformand
Emilie Westh Wold, efterår 2015
Olivia Lundgreen, efterår 2015
Jannie Mikkelsen, efterår 2016
Peter V. Nielsen, efterår 2017
§7 Elevforeningen har to medlemmer i
højskolens bestyrelse, heraf er formanden
selvskreven og elevforeningens bestyrelse
udpeger den anden.
Bestyrelsen foreslår, at formand ændres til
forperson.
§8 Formanden indkalder til bestyrelsesmøde
mindst to gange årligt. Bestyrelsen er
beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af
medlemmerne er tilstede. Der tages referat til
bestyrelsesmøderne.
Bestyrelsen foreslår, at formand ændres til
forperson.
André Weltz-Pedersen, forår 2018
Mathilde Høstrup, forår 2017
Anne Sofie Olsen, forår 19
Sofie Bo Poulsen, forår 19
Suppleanter:
Jakob Kousgaard Kristensen, forår 2018
47

Generalforsamling i Skolekredsen
Der indkaldes til det årlige møde lørdag den 12. marts 2022 kl. 13.30 i Store
Skolestue.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Forstanderens beretning
4. Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse
5. Indkomne forslag
6. Fastsættelse af kontingent
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
8. Valg af revisor
9. Eventuelt
Bestyrelsen:
Formand
Lars Paludan-Müller
Næstformand
Kathrine Degn
Eva Kring
Elevforeningsrepræsentanter:
Camilla Sillesen
Emilie Westh Wold
Suppleanter:
Claus Thaisen
Bjarke Refslund
Kristine Mulvad Jensen
Anton Ahnfelt-Rønne
Katrine Laumann Jørgensen
48

LÆRERNE
Højskolens medarbejdere
Charlotte
Heiden
Frederik
Aamand Holm
Freja Lykke Herrik
Jacob Tybjerg
Kurt Willumsen,
Forstander
Malene Glud
Marianne
Rolskov
Morten Eibe
Staffensen
Nina le Fevre
Pernille
Raagaard
Theis Scherfig
Torben
Christensen
Anne Le Fevre
KØKKEN
Michael M.
Lauridsen
Stine Poulsen
Cecilie Capion
Heidi Andersen
PEDEL & RENGØRING
Line Buhl
Sørensen
Malene Bundgaard
Zenia Larsen
Erik Hansen
Henrik Skov
Paul Lauritzen
Svitlana Rudyuk
KONTOR
Conny Troelsen
Eva Jensen
Nikolai Knudsen
49

50

51

Farvel til
Malene
Bundgaard
Ernæringsassistent
Malene Glud
Lærer
Nye ansatte
Freja Lykke
Herrik
Lærer, vikariat
Ansat august 2021
Zenia Larsen
Ernæringsassistent, vikariat
Ansat januar 2021
Morten Eibe Staffensen
Lærer, vikariat
Ansat november 2021
52

53

54

55

Uldum Højskole
Højskolebakken 11
7171 Uldum
Tel. 7567 8211
uldum@uldum-hojskole.dk
ULDUM HØJSKOLE
Frihed til forskellighed
WWW.ULDUM-HOJSKOLE.DK