Nyrup Julepost 2021

NU MED
EKSTRA
HUND
35. ÅRGANG
2021

Sol i aftensvale,
lær mig den kunst at dale,
ned mod nattens dyb at gå
for nyfødt atter at opstå!
Lær mig, sol, at dale!
2

Kære alle,
Iår er dette
julehilsenen
fra Ali og Tage
og fra Anne-
Birte og Gert.
Opsætningen her
til venstre er udkast
til Tages julehilsen
med egne malerier
med tema inspireret
af Chr. Richards
"Lær Mig Nattens
Stjerne".
Teksten minder om
livets skrøbelighed
og Tages tanker om
livets endelighed,
når man er 92 år
gammel.
Resten af bladet
er skrevet lidt
mere i dur, og med
denne blanding af
tonearter ønsker vi
alle en glædelig jul
og et godt nyt år.
I dødens have hvile få
3

8/1
8/1 Jeg har brugt en del energi på at finde adgangsvejen til vores loft, og jeg håber
det er lykkedes. Denne ellers smukke skabning og dens makker forstyrrede julefreden
sidste år, men til sidst lykkedes det at få dem til at gå i fælder.
20/1 Aviaja er til
video-afgangseksamen
som tekstilformidler og
består med et flot 10 tal.
Opgaven er en folkloreinspireret
kjole med
anvendelse af forskellige
broderiteknikker. Vi
fejrer den veloverståede
symaskine- og skoletid
med smørrebrød, bobler og
konfetti.
4

25/1 Ivalu begynder som
voksenlærling og starter på grundforløb
på Guldsmedskolen i København
DET
er ikke rart
at bære
mundbind, når man har lidt for
meget skæg.
Ikke forstået sådan, at hvis
man har det for skægt, er det
ikke rart at bære mundbind.
Nej, jo – det er det også. Det
er ikke skægt at have skæg
og mundbind samtidig. Især
fordi skæg, der holder sig
nogenlunde i facon i fri luft,
klasker uhjælpeligt sammen af
kondens under mundbindet og
begynder at klø. Og man må
ikke stikke fingeren ind under
for at klø igen (hvis nogen ser
det). Læg mærke til det næste
gang, I ser en herre med skæg
som Johannes Møllehave. Har
han mundbind på, vil han have
et desperat udtryk i øjnene
og lave spruttelyde. Han
prøver at tømme sin mund for
overskæg.
Ligesom julemanden og andre
fuldskæggede herrer kan have
31/1 I december og
januar er der altid
håndbold i tv. En
passion, som Bedstefar
og Ivalu er alene i
familien om at dele, men
som de til gengæld går
op i med liv og sjæl. Kan
I huske, hvem der vandt
herre-VM i 2021?
visse æstetiske udfordringer
med at spise suppe eller gnave
kyllingelår, er der nu således
tilføjet et nyt benspænd kaldet
mundbind.
Efter andet vaccinestik
fantaserede jeg ellers om at
afbrænde mit resterende lager
af mundbind med håndsprit
som drivmiddel. Nu ligner
et hjørne af mit hjem igen et
sygehusdepot med værnemidler.
Utallige er nu de gange jeg
har fået stukket pinde i næsen
17/1 Klokken halv fire
om eftermiddagen. Sneen
dækker mark og mose.
5

eller i halsen. Efterhånden er
man begyndt at give poderne
point efter hvor nænsomt, de
gennemfører prøvetagningen.
De spørger altid ”om man har
prøvet det før”. Jeg svarer
altid bekræftende med modspørgsmålet
om, hvorvidt de
også har prøvet det før, mens
jeg prøver at vurdere hvilket
klassetrin det unge menneske
mon befinder sig på. Jeg
undgik lykkeligvis de podninger,
hvor pinden skulle føres
dybt ind i bihulen. Jeg tror at
podningserhvervet tiltrækker
enkelte mennesker, som er
nysgerrige efter hvor meget
ubehag, de kan påføre andre
mennesker. Ligesom tandlæger.
Den værste var en ung
fyr i Ebeltoft, som anvendte
podepinden som et stikvåben i
hånden på en olympisk fægter.
Alle disse benspænd af varierende
karakter og styrke, er
noget vi må tåle som en pris
for samvær med andre i det
offentlige rum. Benspændene
har dog givet os en ulyst til
mange ting, såsom rejser og
kulturelle aktiviteter. Det deler
vi nok med mange andre, hvilket
museer og koncertsteder
gennem året har bekræftet
med vigende besøgstal. Gad
vide om der overhovedet er en
Tønder Festival på den anden
side, efter to aflysninger?
Jeg er således stadig en
troglodyt. En der sidder
12/2 Det er hundekoldt, men
derfor kan vi da godt gå en tur?
14/2 Gerts fødselsdag rimer både på Valentinsdag
og fastelavn, hvilket vi ofte har udnyttet til et
familietøndeslagningsarrangement.
15/2 Tilbage på den
Coronasikre hjemmearbejdsplads.
Der er
lidt fastelavnsstemning
over videomødet.
6
14/2

13/2 Fyld en ballon
med vand, slå knude
og efterlad den ude i
frostvejr en nats tid.
Næste morgen har du
en fin islygte.
hjemme med morgenhår og
underbukser og betragter
verden gennem en computer.
At ”arbejde hjemme” er blevet
en sædvanlighed, en statsministerielt
dikteret nødvendighed,
som i verdenen før
Corona var en luksus, som kun
ansatte med særlige privilegier
kunne tildeles. Nu kører
jeg kun gennem nattemørket,
hvis min tilstedeværelse er
absolut påkrævet sådan en til
to gange om ugen. Så møder
29/4 Anne-Birte bager sit
eget brød, som hæver natten
over. Nogle gange med
imponerende hæveevne.
jeg nyvasket op iført ren trøje,
er social og spiser af den mad
i kantinen, som jeg loyalt betaler
til, selvom jeg ikke er med
så tit. I stedet er min daglige
kantine på Rolighedsvej 7 i
Nyrup. Her hilses man velkommen
af 2 værkstedhunde, som
har savnet en siden klokken
halv ni. Bedstemor har kogt
14/3 Halvrund: AB fylder 55.
6/3 Misforståelse.
Det er hundens arbejde
at holde matriklen fri
for katte, som ikke
altid har forståelse for
hundens autoritet.
7

æg, og silden står på bordet.
Om fredagen er der ovenikøbet
”fredagsøl” til frokosten
– en ordning Naaja fik indført
i sin læretid, og som stadig
holder ved.
3/4 Travetur i
Allindelille Fredskov,
hvor vi beundrer
forårets små mirakler.
De mest ekstravagante rejsemål
i år var Ebeltoft, Løkken,
Sakskøbing og Baghaven. Alle
steder hvor man i perioder
kunne lade som om, at verden
var normal.
26/5 92 års
fødselsdagen blev
fejret i sommerhus
ved Dråby Strand ved
Ebeltoft.
8

Første afbrydelse af hverdagens
corona-trummerum var
den efterhånden traditionelle
tur i sommerhus et sted i
Danmark i samme uge som
Bedstefar har fødselsdag.
Kravet til sommerhuset er, at
det skal kunne rumme hund,
familien og gerne lidt til. Det
skal ligge spektakulært smukt
og gerne være bygget på en
spændende måde, som kan
inspirere en gammel selvbygger,
som Tage jo er.
Årets hus, der opfyldte
samtlige krav, lå i bakkerne
ved Dråby Strand et kvarters
kørsel fra Ebeltoft. Her lå det
højt beliggende i landskabet
med panorama over Kattegat
og øen Hjelm, som øjet hele
tiden søgte ud til.
Fordelen ved en god udsigt
er blandt andet, at man kan
nyde opholdet indefra, og
det er godt, hvis man ikke er
så mobil. Ikke desto mindre
klarede Bedsterne den lidt
stejle nedtur til strand fint. Og
det stoppede ikke her. Lidt
derfra lå i gåafstand for de
unge og køreafstand for de
gamle bakken Jernhatten, som
alle besteg fra sydsiden med
nedstigning fra nordsiden. På
samme måde kunne de gamle
transporteres i bil til foden af
Trehøje i Mols Bjerge, hvorpå
de selv klarede turen op til
udsigten. Når man er på de
kanter, kan det anbefales at
tage ud til Sletterhage Fyr på
SLETTERHAGE Det
hvide fyr på Helgenæs.
TREHØJE En af Mols
Bjerges bedste udsigter.
MUSIK Jonas spiller
for Tage og os andre.
9

Helgenæs. På en sommerdag
er det rart at side under det
hvide fyr med frokostkurv, og
den dag i maj havde vi som
ekstra tilgift udsigt til marsvin/
delfiner, som ud for kysten
dukkede op med rygfinne
og sølvryg. Et andet hit var
besøget ved Kalø Slotsruin,
som man besøger så sjældent,
at man hver gang overraskes
over den bumlede fodtur
derud.
18/6 Næsten Sankt Hans.
De unge, hvortil Anne-Birte
og jeg stadig regner os mest
til, brugte en dag i Mols Bjerge
Nationalpark på den del af en
vandrerute, som man kalder
”Bjergetapen”. Dog var det
sjældent at pulsen kom op,
men smukt var det. Bedstefars
fødselsdag nummer 92 var
for en gangs skyld regnfuld,
men det gjorde ikke noget,
for fejringen var indendørs
og tog hele dagen. Vejret
skiftede i løbet af ugen mellem
10
18/6 Naaja har sin ven
Michael med og lever livet i
haven og sover i shelter.

regn og sol, og så kunne man
arrangere sine sysler efter det.
Genbrugstur til Ebeltoft eller
fossiljagt langs stranden sammen
med opklaring og solskin.
Det var en hyggelig uge, hvor
alle deltog efter lyst og evne.
Så ingen rejser i Nordatlanten
eller andre regnfulde destinationer,
som vi ynder at
opsøge. Dog fandt vi vejen til
Løkken en sommervarm uge i
juli. Det tog cirka lige så lang
tid at komme til Løkken som
til Kreta, og der er da også
flere ligheder. Varmen var på
samme niveau, og man skulle
være glad for at være sammen
med rigtig mange andre
mennesker. Hele den turistede
kyst bærer præg af, at årets
omsætning skal i hus i løbet af
en kort sommer. Her har man
ikke det fede landbrugsland,
som gemmer sig inde bag
ved Børglum og Brønderslev.
Sand, sol og strand er den primære
handelsvare, men det er
som om folk ikke har nok i det.
Næ, de skal absolut plage sig
selv med besøg i Lønstrup og
den slags steder, som er alt for
små til alle de biler og alle de
mennesker, som vader rundt
og kigger på ”gallerier” og
spiser ispinde, mens de venter
på, at ferien ender, så de kan
komme hjem på arbejde og i
skole igen.
Nu kunne det lyde, som om
jeg bare var sur, men det
var faktisk en hyggelig uge
sammen med venner. Vi opdelte
os efter temperament og
5/7 Blev vanddepotet
fyldt op.
GRAFISK gengivelse
af en dag med
nye kajakroere.
11

12

19/7 Sommer rimer altid med Naajas
fødselsdag. I en familie bestående af
vinterbørn er det altid en fornøjelse at
kunne sidde under valnøddetræet med
bare tæer og spise vandmelon og nye
kartofler.
13

mens nogle fik udlevet deres
trang til befolkede steder, fik
jeg ofte lov til bare at være
ved sommerhuset og være
hundepasser. En dag spadserede
jeg til Rubjerg Knude Fyr,
som stod i varmedisen nogle
kilometer fra huset. I kort afstand
fra sommerhuset kunne
man slå ind på vandrestien
”Nordkystruten” og via den
komme forbi den mægtige
klit, som fyret står på. På
hjemvejen blev jeg undsat af
Anne-Birte, som tog mig med
til Løkken, hvor hun kunne gå i
genbrug, mens jeg blev parkeret
i Løkken Bryghus. Således
”har enhver det godt, når alle
for lyst til at gøre det, de vil”,
som Bedstefar ynder at sige.
Hvad har vi ellers brugt vores
tid på?
Jo, vi har fået en corona-hund!
Det er jo så moderne, og i
modsætning til så mange
andre, har vi ikke tænkt os at
aflevere hende til et internat
igen. Så nu har vi 2 puddelhunde,
og fra begyndelsen af
juni har den ny lille hund lagt
beslag på en hel del af vores
tid.
Anne-Birte og jeg havde ellers
givet hinanden håndslag på, at
1 hund var nok. Men ligesom
til årets kommunalvalg, hvor
aftaler blev svigtet for mere
spændende konstellationer,
opdagede jeg i foråret, at jeg
var sat uden for konstituering
i forbindelse med handel
af en puddeltævehvalp fra
14
12/6

København. Som opposition
blev jeg meddelt om sagernes
stilling 8 dage før, og da var
der kun næstformandsposten
i hundelufterudvalget tilbage.
Det var ligesom engang, hvor
vi pludselig havde en kattekilling.
Vi var ellers enige om,
at det skulle vi ikke have. Lige
indtil en aften, hvor ungerne
sad med en i sofaen, og hvor
et hurtigt blik på Anne-
Birtes fjollede og henførte
ansigtsudtryk forseglede mit
ubetingede nederlag.
Nå, men Anne-Birte havde
vundet et veritabelt kapløb
med 120 andre håbefulde
puddeldamer om retten til en
hvalp til alt for mange penge.
Hun sad en aften og viste mig
billeder af et kuld hvalpe, men
det gjorde hun jo så tit. Jeg
ænsede ikke faresignalerne,
før fælden var smækket. En
lille tæve af farvevarianten
”black and tan” var udset til
at leve resten af sit liv i Nyrup
sammen med Anne-Birte ….
og mig.
Da den lille hund var kommet
til skelsalder efter 8 uger blev
den hjemført i triumf. Trods
dens lidenhed begyndte den
straks at bestemme over
husets 3-årige hanpuddel, som
hidtil havde været sorgløs og
enerådende hund i huset. Man
er nødt til at tilkæmpe sig en
plads her i livet.
12/6 Alle beundrer henført den ny hundehvalp lidet anende,
at den snart har gjort sig til husets hersker.
15

Vi er nu tre, som får lov at
sove i Anne-Birtes seng. Jeg
bliver der hele natten, men
Kaju synes der bliver for varmt
og forsvinder ud på gulvet i
løbet af natten. Den lille hund
kan lide sin ny tilværelse, evigt
kæmpende om førsteretten til
min hovedpude. Jeg har indtil
nu endnu ikke også lagt mig
ud på gulvet.
Til gengæld bider hun mig
gerne i øret som signal til,
at hun gerne vil ud og tisse,
gerne klokken 02:34. Et signal,
man ikke bør ignorere.
Jeg har ingen allierede på
Rolighedsvej. Den lille hund
fodres velvilligt med det bedste
fra Bedstemors køkken, og
har aftalt at sove til middag
med Bedstefar.
Så den lille hund er nok kommet
for at blive, og når dyr
først har fået et navn, kan man
ikke skille sig af med dem. Eller
spise dem. Siger man. Den
lille hund hedder nu officielt
”Tora”, men i virkeligheden har
alle deres eget navn til hende.
LUKSUSLÆRLING
Fordele som
guldsmedelærling:
Hundefans, tæpper, kaffe i
sofaen, avis på bordet samt
gratis kost og logi.
Hun er jo nummer 2 hund, og
et vittigt menneske forslog, at
hun skulle hedde Toer (Thor),
men det synes ikke at passe
så godt til en tæve. Derfor
Tora. Bedstefar kalder hende
for Vito, og får behændigt sig
selv med i benævnelsen. Mit
kælenavn er ”Tobak”, mest
på grund af hendes farver,
GERTS MÆRKELIGE
LIDELSER 1 En flåt har
været på besøg, og rødmen
breder sig rundt om navlen,
indtil antibiotikaen virker.
som minder mig om min fars
pibeblanding fra Mac Baren.
Den var også sød.
Toras hundeforældre er
mellempudler, men hun når
vist aldrig at vokse til andet
end en såkaldt toypuddel. Det
er også godt nok. Hun er sød
som hun er.
Anne-Birtes interesse for puddelhvalpe
har ikke begrænset
sig til Tora. Faktisk begyndte
det allerede tidligere, hvor
hun indledte en karriere som
hunderufferske. Via den
Blå Avis begyndte hun at
avertere med Kaju som potent
leverandør af puddelgener
til modtagelige tæver af forskellige
racer. Han har således
med stor og velvillig behændighed
besprunget mindst 11
hundedamer for penge denne
sommer. En sand Abraham,
hvis efterkommere i antal
bliver talrige som stjernerne
på himlen og som kornene i
ørkenens sand.
De lyksaliggjorte tævehunde,
der nu også har oplevet
moderskabets glæde, som
Konsulinde Holm formulerer
det i Matador, hedder Mini,
Molly, Bella 1, Bella 2, Windy,
Ella, Cava, Tanja, Mille, Litta
og Flicka. Tilsammen har de
fået 63 levende hvalpe og 3
i hundehimlen! Alle sære opblandinger
af Cocker Spaniels,
Cavalier King Charles, Coton
og andre eksotiske racer, hvis
efterkommer har fået et strejf
af puddel.
GERTS MÆRKELIGE
LIDELSER 2 En golfalbue.
Gør ikke ondt, og forsvinder
selv. Formentlig opstået ved
belastning i forbindelse med
brug af computermus.
16

18/9 Tableau med
æbler i Sakskøbing.
Claus Meyer
18/9 Dodekalitten på
Lolland. (Ikke Anne-Birte,
men figuren bagved).
Anne-Birte
18/9 Frugtfestival med
Claus Meyer i Sakskøbing.
Nu er butikken vist lukket
indtil videre, og det er fint kun
at skulle forholde sig til de to
herhjemme.
Som ulønnet næstformand i
hundelufterudvalget, er det
min pligt at gå en runde hver
morgen med den store hund,
som får et lille frikvarter fra
usurpatoren. Det er en daglig
rutine, som den store hund ser
frem til og husker mig på med
ivrig puffen, hvis jeg hænger
for længe over morgenkaffen.
Nu er det mørkt, når vi går.
Hunden har snuden i jorden
og skal gennem alle sektioner
af ”Hundetidende”. Jeg kigger
op, hvis der er hul i skyerne.
Selv med tændte gadelamper
er det muligt at se Mælkevejen
og vinterstjernerne i cirkulation
om himlens nordpol.
Deroppe er Store Hund og Lille
Hund som himmelske kopier
af vores jordnære varianter.
Morgenturen i mørket rummer
gentagelser, som udspiller
sig hver morgen. De samme
mennesker skal til togstationen
og den samme varebil fra
GLS stopper ved overraskende
mange husstande med postordrepakker.
Hunden har sine
steder som skal kontrolleres
og markeres. Det gælder om
hele tiden at være den, der har
tisset øverst.
Tora, den lille hund, er endnu
for lille til at gå for lange
ture. Det er også meget rart,
når der ikke er for mange
17

29/9 Tage skal have en lur mange gange i løbet
af dagen. Sofaen og de to hunde er altid klar .
18

19

deltagere, når der er møde i
hundelufterudvalget.
Som regel kan man godt
finde nogen, der kan passe
1 hund, hvis man skal noget
uden hund. Det er straks lidt
sværere at bede folk om at
passe 2 hunde. Så nu tager
vi helst til ting, hvor 2 hunde
er velkomne. Det er ikke altid
nemt. Hvis vi så er kommet
af sted uden hund, føler vi
os som nye forældre, der har
stjålet sig til en friweekend
på bedsteforældrene nåde.
På den måde havde vi et par
dage i Sakskøbing, hvor der
var noget så eksotisk som en
frugtfestival. Det var orkestreret
af kokken Claus Meyer, som
havde foranlediget et stort opbud
af stadeholdere på torvet.
Eneste fællesnævner var frugt,
mest æbler, som der findes
rigtig mange af i den landsdel
på den tid af året. Om lørdagen
var der stor frugtfest, hvor
vi solede os i lyset fra Mette
Blomsterberg, som sad ved
nabobordet. Bagefter var der
musik og dans. Anne-Birte og
jeg var de eneste, som dansede.
Sådan er det altid. Forført
af festivalstemningen havde
Røde Kors genbrugsbutikken
på torvet halv pris. Anne-
Birte købte tre glaslamper i
vintergækfacon til en rigtig fin
pris. De tænkes fremover at
pynte i vores havestue, hvor
ophænget ventes at blive en
30/10 Brorfelde bakker
med observatorium. Vores
nye, lokale og aldrig før
besøgt udflugtsmål.
20

udslidt træpagaj. Det skal nok
blive flot.
I disse vinterdage er der
juletravlt på guldsmedeværkstedet.
Nogle store ordrer
er sendt til Grønland eller er
næsten færdige til afsendelse.
Det er i begyndelsen af
december, og nu begynder
der at tikke småordrer ind fra
webshoppen. Vi sender med
Postnord, som lover dag til
dag-levering, men det holder
vist ikke helt her i december.
Gad vide hvor langt ind i december
folk tør vente med at
bestille julegaverne?
Ivalu er som bekendt blevet
lærling hos Anne-Birte, som
især er glad for hendes administrative
talent for at holde
styr på ordrer og aftaler. Hun
skal nok blive en god guldsmed.
Grundforløbet først på
året viste, at hun har godt håndelag,
og som lærling i Tage
Hansens Guldsmedie har man
store fordele i form af gratis
kantineordning, overnatning
med morgenmad, kaffe på
sofaen og Weekendavisen om
fredagen.
Naaja kommer af og til på
værkstedet med sin sprudlende
kreativitet. Hun har dog
på det seneste haft travlt som
børnehavevikar i København –
en rolle, som hun vist befinder
sig rigtig godt i. Hun har længe
boet på den dyre Teglholm
AVIAJA OG JONAS ER
KÆRESTER!
Det siger jeg ikke for at drille, for det kan de
godt tåle at høre. Rent faktisk er de så meget
kærester, at de planlægger at ”bringe orden” i
deres forhold i form af en ægtepagt. Det glæder
naturligvis os gamle i Nyrup, for Jonas er
en god dreng og god for Aviaja. I gamle dage
fik ugifte unge lov at sove sammen på ”tro og
love”, hvis de gamle gav forlov. Når nu alligevel
brylluppet var i planlægning.
”I går, lørdag formiddag, kom den mindste
dreng til verden. En håndfuld stor og 16
graviditetsuger gammel. Han fik ingen
chance for livet og vi fik ingen chance for
at lære ham at kende og give ham alt. Det
var den hårdeste og længste dag i vores liv
sammen og vi er sønderknuste. At vi har
hinanden og en god familie som støtte os
betyder alt.”
Vi var slet ikke spurgt om forlov, så derfor blev
vi overraskede, men meget glædeligt overraskede,
da de en forårsdag kom og fortalte, at
der nu var et nyt lille hjerte, som bankede ved
siden af Aviajas. Et lille mirakel, som skulle
være vores allesammen julegave.
Sådan blev det ikke. På vores afrejsedag fra
Løkken, ringede Jonas fra sygehuset, hvor
Aviaja havde aborteret. Vi skyndte os hjem.
Aviaja og Jonas skrev dagen efter til alle dem,
som havde glædet sig sammen med dem:
21

JULETRAVLT November
og december er travle
måneder i guldsmedien.
tæt på hendes ven Michael,
som har en lille båd.
Aviaja og Jonas bor i Brønshøj
i en lejelejlighed på den eksotiske
adresse ”Svenskelejren”,
inspireret af de 30.000
svenske lejesoldater, som
opholdt sig her i 1658-60.
Var det lykkedes svenskerne
at underlægge sig Danmark,
hed bydelen i dag formentlig
Carlstad! Aviaja arbejder på et
syværksted, som er underleverandør
til forskellige firmaer.
Der er undertiden ret travlt, og
det skal man jo ikke være ked
af. Jonas har i Corona-milde
måneder haft flere musikengagementer
og december
måned er ganske travl for ham
og hans band. Har man lyst
at høre ham spille, kan man
blandt andet søge efter ”Mads
Hansens Kapel” på internettet
eller endnu bedre, finde ud af
hvor de spiller næste gang og
få en vaskeægte koncertoplevelse.
Det trænger vi alle til.
22

23