25.02.2022 Views

Haven Light 2021_Vildt pæn_iPaper

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Skab en

fuld af liv

FOTO: HØSTANEMONE, ANEMONE HUPEHENSIS, AF HAVESELSKABET

Designidéer til en

“vildt pæn” have

Mad til sommerfuglene

5 vilde planter til staudebedet


ER DU VILD

MED AT GÅ I HAVEN?

Mange haveejere er måske stadig af den opfattelse, at der kun findes to typer haver: Enten har man

en traditionel have med staudebede, roser og klippet plæne, eller også har man en vild have for

naturens skyld, hvor græs og urter får lov at gro, som det vil. Men sådan behøver det ikke at være.

Der er mange måder at give plads til dyreliv og biodiversitet på, ikke mindst til insekterne, som har

det trangt i den danske natur – og det vil Haveselskabet gerne sætte fokus på. Hvis du følger med

på vores forskellige kanaler, vil du få gode råd til, hvad du helt konkret kan gøre hjemme

i din egen have. Få fx fem designideer – læs mere på side 20.

Vi kalder det “vildt pæn” have

Hvad er biodiversitet? En levende have fuld af dyreliv og

variation af planter behøver ikke at se ud, som om alt er

overladt til tilfældigheder. Haveselskabet vil inspirere dig til

at få en “vildt pæn” have.

Kig efter dette mærke. De planter, der er

mærket med dette ikon, er planter, der er

attraktive for insekter.

I hvert nummer af medlemsmagasinet Haven får du gode

tips og smukke reportager, og i hvert nummer kan du blive

en lille smule klogere på

“vildt pæne” haver.

Find meget

mere viden om

biodiversitet

På haveselskabet.dk kan

du finde spændende

temaer om biodiversitet,

“vildt pæne” haver, dyr i

haven og meget mere.

Nogle artikler kan læses

af alle, andre er forbeholdt

vores medlemmer.

Find os på Facebook

Her deler vi sæsonaktuelle artikler – og gode

idéer til, hvad du skal lave i haven lige nu.

Se, lyt, og lær om havelivet

på YouTube-kanalen:

youtube.com/haveselskabetvideo.

2 HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV


FOTO: ANN MALMGREN

Følg os på Instagram

Havebilleder, blomsterbilleder og havehumor.

Følg os, og del haveglæden, eller tag dit eget

billede med #haveselskabet, så kan det være, at

vi reposter netop dit billede.

FOTO: THOMAS WASS EVALDSEN

Haveglæde i (vildt)

godt selskab

I Haveselskabet har vi fire værdier, der gennemsyrer

vores forening.

VIDSTE DU, AT ...

Haveselskabet er en nonprofitforening?

Danmarks

Vilde Haver

Vi er med i kampagnen “Danmarks

Vilde Haver” sammen

med WWF Verdensnaturfonden

og Ikea, Danmark.

Der findes i Danmark ca.

1,2 millioner huse og 230.000

sommerhuse og kolonihaver,

hvoraf de fleste har en have.

Derudover er der altaner og

fællesarealer, der står uudnyttede

hen. Samlet

giver dette et stort

naturareal, og idéen

med projektet er, at flest mulige danskere gør deres haver, altaner

eller fællesarealer en lille smule vildere.

Man kan tilmelde sig kampagnen på danmarksvildehaver.dk –

der er ikke noget at vinde, ej heller nogen forpligtelser, du vil blot

modtage nyhedsbreve med gode fif og idéer til, hvordan du kan

gøre din have vildere.

Haveglæde • Omtanke for naturen • Fællesskab • Troværdighed

Haveglæden er glæden ved at dyrke haven. Det er

limen, der binder os sammen, og interessen udleves

med omtanke, så den har en positiv indvirkning på den

omkringliggende natur. I vores tid udtaler mange sig

om meget, men du kan være sikker på, at Haveselskabet

aldrig går på kompromis med troværdigheden. Vi går

i dybden og viderebringer solid viden, man kan regne

med. At Haveselskabet er en nonprofitforening betyder,

at vi bruger alle midler til at fremme havesagen, og vi gør

det i forening – i fællesskab.

Det er derfor meget naturligt for os at tale om biodiversitet.

Vi arbejder for at øge biodiversiteten i de danske

haver. Vi er imod brugen af sprøjtemidler og er aktive i

kampen mod invasive arter.

Her hos os kan du dyrke haveglæden i godt selskab. Jeg

håber, du har lyst til at blive medlem og være med til at

dele og dyrke haveglæden.

Charlotte Garby, direktør

HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV 3


Liv i den

naturlige have

Man kan skabe en vidunderlig, naturlig have med almindelige, sunde og robuste

haveplanter. Ikke kun vilde planter giver haven et naturligt udtryk, og mange

haveplanter er rigtig gode for insekter og fugle. Det ser man i havedesigner

Tony Skovsendes sommerhushave i Rågeleje.

TEKST: MARIAN HAUGAARD STEFFENSEN, AGRONOM OG HAVESKRIBENT. FOTO: PERNILLE KAALUND, FOTOGRAF

Tony Skovsendes have er ikke

“instant gardening”. Havens

idé og design er noget, han

har udviklet som resultat af

afprøvninger og erfaringer med vilde

og dyrkede planter igennem de sidste

25 år. De grundlæggende erfaringer fik

Tony i sin tidligere sommerhushave.

Det var en naturgrund, hvor græsser,

vildtvoksende vedbend og brombærkrat

herskede på de åbne arealer, mens

selvetableret guldregn, hassel, birk og

ahorn lukkede for lys og luft i store

dele af haven, fortæller han. Han ryddede

det meste bortset fra guldregn,

som skulle skabe en skov hen over

en beplantning, der kunne ændre sig

med træernes udvikling. »Jeg var opsat

på at bevare et uformelt og naturligt

udtryk, og de store, ryddede arealer

skulle hurtigst muligt dækkes af kønne

blomster,« fortæller han.

Robuste stauder blev en succes

Først afprøvede han frøblandinger

til blomsterenge, men græsserne

fik lyn hur tigt magten, og de spinkle,

enstilkede frøplanter, som fik etableret

sig, lå vandret over jorden ved

den første slagregn. Derfor samlede

han frø og stiklinger af de planter, der

klarede sig godt i andre ryddede, sandede

områder af sommerhusområdet:

blodrød storkenæb, lægebaldrian, røllike,

nyserøllike, ærenpris, fingerbøl,

tjærenellike, katost, kattehale, akeleje

og gederams blandt andet. »Når de

Her er vi

Hvem: Tony Skovsende og

Henning Erik Holm.

Hvad: Naturlig sommerhushave.

Hvor: Rågeleje.

Jordtype: Sandjord.

Areal: 1.100 m2.

Læs meget mere på: Dennaturligehave.dk

samt Facebook, Den Naturlige Have.

kunne klare sig, kunne deres mere

kommercielle fætre og kusiner nok

også. Jeg supplerede med pragtrøllike,

virginsk ærenpris og mange, mange

sorter af forædlede storkenæb. Sibirisk

iris, dagliljer, visse asters, torskemund

og knoldet mjød urt er også planter,

der ikke lader sig slå ud af græsser og

ukrudt, når først de er etablerede,«

forklarer han.

Stauderne blev indkøbt i store

mængder og plantet tæt – seks til otte

planter pr. kvadratmeter – for at de

skulle lukke hurtigt til.

»Det blev en succes! Det hele blev

meget smukt og lidt af et udflugtsmål

i kvarteret, indtil de levende hegn lukkede

for indsyn. Naboer og venner bad

mig om at skabe noget lignende hos

dem,« fortæller han. Grunden var lagt

for en virksomhed med havedesign.

For ti år siden flyttede Tony sammen

med sin ægtefælle, Henning, ind

i det smukke, gamle sommerhus, hvor

de nu bor. Det gav nye udfordringer

og muligheder. Huset ligger i kort

afstand fra det gamle, og jorden er

også her sandet. Den nye have blev

anlagt efter de samme principper, som

havde været en succes i den gamle

have, men nu med et mere bevidst

design og et bredere planteudvalg. Øer

med stauder blev stykke for stykke

etableret i plænen, og de 600 af grundens

1.100 m2 består i dag af blomstrende

bede.

4 HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV


PÅ BESØG

HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV 5


1

2

4

5

6 HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV


PÅ BESØG

3

6

Gode insektplanter

Tony Skovsendes have er et paradis

for insekter og fugle. Stort set alle

planterne er enkeltblomstrende, så

insekterne nemt kan komme til pollen

og nektar, og der er blomster fra tidligt

forår til vinter. Her er blot nogle af de

mange sommerblomstrende planter,

som insekterne nyder godt af:

1. Glatbladet tidselkugle, Echinops ritro,

tiltrækker humlebier og sommerfugle

til haven.

2. Ved filtbladet kongelys, Verbascum

thapsus, kan man være heldig at se

hunner af uldbier i gang med at samle

redematerialer fra plantens behårede

blade.

3. Hestemonarda, Monarda didyma, er

rige på nektar og virker som magneter

på humlebier og sommerfugle.

4. Aksærenpris, Veronica spicata,

blomstrer frodigt i sommermånederne

og er attraktive for havens bier.

5. Blomstrende høstanemone, Anemone

hupehensis, er attraktive for insekterne

sidst på blomstringssæsonen.

6. De metalblå russisk mandstro, Eryngium

planum, tiltrækker mange slags

bier, svirrefluer og sommerfugle.

Andre af Tonys favoritter

• Nyserøllike, Achillea ptarmica.

• Kæmpejernurt, Verbena bonariensis.

• Virginsk ærenpris, Veronicastrum

virginicum.

Find de gode

insektplanter

Det britiske haveselskab (RHS)

har afprøvet mange haveplanters

nytte som nektar- og pollenføde

for insekter. Den fulde

liste kan findes her: rhs.org.uk/

plantsforpollinators.

Efterligner naturen

med haveplanter

»En naturlig have er en have med stor

biodiversitet,« forklarer Tony Skovsende.

»I naturen kan der på kun én

kvadratmeter findes over 100 forskellige

plantearter. De enkelte arter blomstrer

skiftevis gennem sæsonen, så det

visuelle udtryk skifter. Den rytme skal

man efterligne, hvis man ønsker et

naturligt udtryk i sin have.«

Havedesigneren har derfor store,

blå driver af pragtstorkenæb ned igennem

haven. De blomstrer i juni, mens

udtrykket ændrer sig i juli til bølger af

hvidt og gult med kongelys. »Det er

vigtigt, at bedet opleves som en helhed

og ikke fragmenteret. Det er det

væsentligste designelement, vi lærer

af at iagttage naturen,« fastslår han.

Vilde planter er vanskelige at

arbejde med. Drømmen om en vild

blomstereng bliver sjældent til virkelighed,

men de dyrkede planter kan

også skabe en have, som er nyttig for

insekter og fugle – særligt når man

vælger arter, som er hjemmehørende

eller i familie med de hjemmehørende

samt enkeltblomstrende. Det vigtige

er primært, at græsplæner og befæstelser

begrænses. »Der skal ikke meget

til for at bibringe privathaverne større

naturlighed, for situationen er jo den,

at de fleste haver i dag er udlagt med

græsplæner og beton. Ethvert lille bed,

enhver tilplantet krukke er et skridt i

den rigtige retning,« fastslår Tony.

»Insekterne skal nok indfinde sig.

De er ligeglade med, om det er vilde

planter eller forædlede sorter, så

længe blomsten kan byde på nektar

og pollen. Sørg for, at der er blomster i

hele sæsonen. På den måde er menneskenes

og insekternes interesser sammenfaldende,«

tilføjer den naturlige

haves fortaler.

En dynamisk proces

Tony og Hennings egen have har

noget at byde insekterne på gennem

hele året. Erantis, krokus, stinkende

nyserod, skilla, anemone, mahonie,

spidsløn, fuglekirsebær, æble og pære

er bare nogle af de planter, der med

tidlig blomstring giver føde til de

første insekter. Sommeren er ét flor

HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV 7


De høje, hvide kongelys, Verbascum, som løfter sig op over beplantningen, går igen og samler bedet.

af gode pollen- og nektarplanter med

storkenæb, røllike, indianermynte,

løvemund, solhat, margerit, kattehale,

tidselkugle og mandstro blandt

mange andre. I efteråret er her kæmpejernurt,

solhat, stolt kavaler, akantus,

asters, kvæsurt, sankthansurt,

sølvlys, klematis og hjortetrøst. I

vin ter tiden er her mange gode skjulesteder,

for Tony klipper først sine

bede ned i for års tiden og river ikke

pertentligt de nedfaldne blade væk.

Fuglene mæsker sig i frø fra stauderne,

nedfaldne æbler og pærer og bær fra

taks og kristtorn. Stedsegrønne planter

giver læ og ly i kulden.

»Den naturlige have giver haveejeren

mu lig hed for at blive en del af en

dynamisk proces, der involverer alle

sanser. Sæt dig på en skammel, og kig

ind i et blomsterbed en times tid en

sommerdag, og alverdens dramaer

udspiller sig for dine øjne, og det sker i

de smukkeste rammer,« slutter havens

designer.

Sådan skaber Tony Skovsende sammenhæng i sine bede

Når mange planter af samme slags går igen i forløb igennem beplantningen, skaber de

sammenhæng. Udtrykket skifter hen over sæsonen, så bedene præges af blå pragtstorkenæb,

Geranium x magnificum, i juni, af forskellige kongelys, Verbascum, i hvidt og gult

i juli, af høje, gule dagliljer, Hemerocallis altissima, midt i juli og af violfrøstjerner, Thalictrum

delavayi, og kæmpejernurt, Verbena bonariensis, frem til vinter.

Gult er godt i den naturlige have

En naturlig have er ikke farvekoordineret. Det er vigtigt, at hele farvepaletten

er repræsenteret, hvis haven skal se naturlig ud, pointerer Tony Skovsende, som

savner gult og orange i de danske haver. »Det har i mange år været moderne med

farvekoordinerede blomsterbede inden for den lille del af farvespektret, der går

fra rosa til blå. Det er fint nok, men når tendensen er så udbredt, lades store grupper

af insekter, der orienterer sig efter den gule blomst, i stikken. Jeg vil gerne slå

et slag for gult. Man kan godt designe sit bed i rosa, lavendel og pastelblå, men

giv dem en ramme af gult, så sættes de kunstneriske bestræbelser i et helt andet

perspektiv. Eller skru en chokerende gul bandit lige ned i bedet, og hele bedet vil

løfte sig mod lyset,« argumenterer havedesigneren og tilføjer: »På samme måde

som hvidt er gult med til at gøre haven levende om aftenen og natten. De gule

blomster er naturens svar på havelampen, og vi skal også huske på, at mange

insekter er nataktive. Når man indretter sin have med farver, kan man prøve at

forestille sig, at man indretter sin stue i stedet. De gule og hvide farver sættes der,

hvor man ville sætte sine lamper.«

8 HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV


PÅ BESØG

Der er et flimmer af blomster i alle farver og former i

Tonys bede. Den mørkerøde kærtepileurt, Persicaria

amplexicaulis, til venstre er smuk, men findes ikke

mere i haven. Tony har – efter at dette foto er taget

– fjernet alle kærtepileurt undtagen den hvide, for de

mørkerøde breder sig ukontrollabelt i bedene.

HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV 9


30/03/2020 10.50

NYTTIGE

NOTER

Vi anbefaler

en god bog

Sommerfuglehave handler om at

indrette haver, så de bliver gode

levesteder for sommerfugle, for til

trods for den store interesse for de

vingede yndigheder mangler der

kundskaber om sommerfuglehaver

– navnlig om, hvilke planter de enkelte

sommerfuglearter behøver for at

formere sig. Mange ved måske ikke,

at sommerfugle er meget kræsne

med valg af steder, hvor de lægger

æg, og at larverne ofte kun æder én

type plante. Disse såkaldte værtsplanter

er som regel hjemmehørende

danske planter, som ikke er så

nemme at få fat på i havecentrene.

FOTO: FLICKR/HARALD HENKEL

FOTO: FLICKR/HARALD HENKEL

Vil du have flere af dem her ...?

1

3

FOTO: FLICKR/ROLF DIETRICH BRECHER

2

FOTO: FLICKR/UNBUNT FOTO: FLICKR/YLESRAM

-

,

,

MICHAEL STOLTZE

MONA KLIPPENBERG

SUSAN TROLLE

MICHAEL STOLTZE

MONA KLIPPENBERG

SUSAN TROLLE

Sommerfuglehave

Hvordan vores haver kan

blive gode levesteder

for farverige sommerfugle

5

s

-

s

i

r,

r

Sommerfuglehave

Gyldendal

Bogen indeholder fem generelle

kapitler om haver og sommerfugle,

og i tre kapitler deler de tre forfattere

deres erfaringer fra egne haver.

Forfatterne er: Michael Stoltze,

biolog, ph.d. og forfatter; Mona Klippenberg,

lektor med speciale i historie;

Susan Trolle, der siden 1970’erne

har udviklet en romantisk have med

stor biodiversitet.

Pst! Sommerfuglehave. Gyldendal.

Køb bogen på haveselskabet.dk/

webshop til 289 kr.

FOTO: THOMAS EVALDSEN

4

... så lad dem her stå

Nogle af de mest farvestrålende dag som mer fugle

i Danmark lægger nemlig deres æg på nælden:

1. nældens takvinge (Danmarks nationalsommerfugl),

2. dag på fug le øje, 3. det hvide C, 4. næl desommerfugl,

5. tidselsommerfugl og 6. admiral. Så

vil du gerne se flere som mer fug le i haven, så lad brændenælderne

stå udvalgte steder.

FOTO: FLICKR/DORNENWOLF

6


FOTO: HAVESELSKABET

Insekthotel med stor prydværdi

GRØN

Brug havens råvarer i form af

GENBRUG

visne bloms ter stan de, kogler

og grene til at lave et smukt

insekthotel, som også fungerer

som et dekorativt indslag

i haven. Alle tørre blomsterstande

kan bruges, så længe

der er lidt “hold” på dem, så

de ikke falder helt fra hinanden.

Simple kasser med ruminddeling

kan anvendes, eller

man kan demontere nogle

af rummene i en gammel sættekasse, så der skabes større inddelinger. Man kan

– som vist – lege lidt med materialerne og strukturerne og sætte flere materialer

sammen i samme rum. Til sidst kan man hæfte et hønsenet eller lignende foran,

så indholdet ikke blæser/vælter ud, og fuglene ikke laver for meget ravage i

materialerne. Her er der bl.a. anvendt tidselkugle, kartebolle, artiskok og forskellige

typer af grene og kviste.

FOTO: GAP PHOTOS/JULIA BOULTON

God genbrug af brædder

Her er nogle gamle planker brugt som et

lavt – og nærmest skulpturelt – stakit. Det

er fra Katrine Turners showhave til Cph

Garden 2019, hvor mange af materialerne

var genbrug.

Pst! Glæd dig til 2022 – hvor der igen er

Cph Garden.

Vidste du, …

… at verdens tørvemoser – dem,

som vi bruger til at udvinde

spagnum fra – indeholder

dobbelt så meget CO 2

som

alle verdens skove tilsammen?

Lyt og lær

Hvad kan vi selv gøre for at

blive mere bæredygtige i

vores haver? Lyt til podcasten,

hvor Haveselskabet

taler med meteorolog Peter

Tanev, biolog Rikke Milbak,

journalist og forfatter Signe

Wenneberg samt Rie Birk Lauridsen

om klimaforandringer og biodiversitet

i haven. Gå ind på haveselskabet.

dk/podcast, hvor du finder Jord

under neglene-serien af podcasts.

FOTO: HAVESELSKABET

Web

Sådan gør du

Se, hvordan du gør, og få gode tips på

haveselskabet.dk/insekthotel.

Lækkerier til

bierne og øjet

En ny indianermynte, Agastache

‘Beelicious Purple’, er mere kompakt i

væksten end andre indianermynte og

bliver kun 40-50 cm høj. Det gør den

velegnet til krukker eller forkanten af

staudebedet. Den er genblomstrende

og særdeles blomsterrig fra juni til september.

En rigtig god insektplante, som

navnet også antyder. Den trives i sol i

en veldrænet jord. Spørg efter den i dit

lokale havecenter.

Planteidéer

Almindelig vedbend,

Hedera helix Norðîc

‘Golden Choiz’

Mange kender vedbend som en

kraftigtvoksende bunddækkeplante,

men denne vedbend er en voksenform,

hvilket vil sige, at den ikke laver

krybende og klatrende skud, men i

stedet danner en busk med gulgrønne

blomster i efteråret og senere

dekorative, gule bær, hvis den bestøves

af en anden sort. ‘Golden Choiz’ bliver

ca. en halv meter høj og bred og kan

plantes ind som lave, stedsegrønne

indslag i kanten af bede eller som pur

eller bunddække.

FOTO: MARIANNE BACHMANN ANDERSEN

HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV 11


Alle planter i denne artikel er attraktive for

insekter. Her er det sommerfuglen nældens

takvinge på en dueskabiose, som er en af

de vilde planter i den danske natur, der vil

gøre sig godt i ethvert staudebed.

FOTO: GAP PHOTOS/ROBERT MABIC

Dueskabiose, Scabiosa columbaria

Den lyslilla dueskabiose er nært

beslægtet med djævelsbid, Succisa

pratensis, og almindelig blåhat, Knautia

arvensis, og i øvrigt også makedonsk

blåhat, Knautia macedonica, som vi

kender fra staudebedene. I modsætning

til denne rammes dueskabiose

ikke af meldug, men trives og blomstrer

i en lang periode fra midsommer, til

frosten sætter ind. Spinkel og løs i væksten

og tilfører lethed til bedet.

Værdi for insekter: Tilbyder pollen og

nektar i rigelige mængder og besøges

af mange forskellige insekter. Den flotte

natsværmer seksplettet køllesværmer

søger især skabiose, blåhat og djævelsbid.

Type: Flerårig, visner ned om vinteren

og kommer igen år efter år.

Vækstform: 50-80 cm høj og lige så

bred.

Blomst: Talrige 2-3 cm store, lyslilla

blomsterhoveder, som svæver diffust

over bladene.

Jordtype: Trives i tør og kalkrig bund

eller veldrænet havejord.

Formering: Sås nemt fra frø, som modner

i august/september. Sås med det

samme.

12 HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV


PORTRÆT

Fem vilde

planter til staudebedet

Mange haveejere vil gerne invitere vilde og insektvenlige planter indenfor.

Men hvad skal man gå efter? Vi har udvalgt fem smukke og nemme vilde

planter, alle i nuancer af lilla, som vil kunne passe ind

i de fleste almindelige staudebede.

TEKST: RIE BIRK LAURIDSEN, HORTONOM

Insektlivet omkring vilde urter er

markant større end livet omkring

kultiverede haveplanter. De vilde

har været her i tusindvis af år,

har tilpasset sig vejr og vind og har

udviklet et forfinet samarbejde med

insekter og andre dyr og organismer.

Mange bier og sommerfugle er afhængige

af tilstedeværelsen af bestemte

vilde planter; for eksempel vil sommerfuglen

lille ildfugl kun lægge sine

æg på planter i syreslægten, Rumex,

og blåhatjordbien samler kun pollen

fra blåhat, Knautia. På samme måde

lever de efterhånden sjældne perlemorsommerfugles

larver kun på violer.

Insekterne her i landet er opstået og

udviklet sammen med vilde planter,

og de kan ikke klare sig uden dem,

så selvom sommerfuglebuske kan

levere masser af pollen og nektar i en

periode hver sommer, er det ikke nok

for insekterne. De har brug for de vilde

planter.

Ikke frit valg af farve

Vilde planter er ikke så følsomme over

for svampesygdomme, skiftende klima

og insektangreb, til gengæld kan

man ikke vælge farve og former frit,

som man ofte kan med mange forædlede

stauder, man kan købe i havecentrene.

Man kan kun vælge det udseende,

planten selv har udviklet. De ser

ud, som de gør og har gjort i årtusinder,

og det har været effektivt, for ellers

var de for længst uddøde.

Dagpragtstjerne, Silene dioica

Dagpragtstjerne ser man ofte ud ad bilvinduet,

hvor den står i store bestande langs

landeveje og i skovbryn midt på sommeren.

Den er umiskendelig med de pink

blomster og oppustede bægre. Planten er

tvebo, hvilket vil sige, at der er både hanog

hunplanter. På afstand er der ingen

forskel på blomsternes udseende, men tæt

på ses det, at hunblomsten har fem støvfang,

og hanblomsten har ti støvdragere.

En sund og meget eftertragtet plante for

insekter.

Værdi for insekter: Alle arter i nellikefamilien

har et rigt dyreliv omkring sig, bl.a.

lever den lille snudebille nellikegnaver

både her og på andre planter i nellikefamilien.

Tiltrækker også mange bier og sommerfugle.

Type: Flerårig. Spreder sig med frø og

korte udløbere.

Vækstform: 30-80 cm. Opret med endestillet

blomsterstand.

Blomst: 2-3 cm store, pink blomster i majaugust.

Jordtype: Trives i fugtig, næringsrig jord i

fuld sol eller halvskygge.

Formering: Frøformeres eller deles i efteråret.

FOTO: GAP PHOTOS/JONATHAN BUCKLEY

HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV 13


FOTO: GAP PHOTOS/FHF GREENMEDIA

FOTO: ALAMY STOCK PHOTO/BLICKWINKEL

Skovgaltetand,

Stachys sylvatica

I læbeblomstfamilien finder man mange

fine planter – alle med firkantet stængel

og små, orkidélignende blomster, bl.a.

døvnælde, Lamium album, almindelig brunelle,

Prunella, og flere arter af galtetand,

Stachys. Skovgaltetand er en høj og statelig

plante med store, bløde, hjerteformede

blade og spir af ret store, purpurfarvede

blomster. Den vil stå fint i det lidt fugtige,

skyggefulde skovbed sammen med bregner,

hosta og storkenæb.

Værdi for insekter: Tre arter af blomstertæger

lever kun på denne plante og er helt

afhængige af dens tilstedeværelse, ligesom

det lille galtetandhalvmøl, Anania stachydalis,

primært lever på skovgaltetand.

Type: Flerårig. Breder sig moderat.

Vækstform: 100 cm høje spir over en fyldig

bladmasse.

Blomst: 1-2 cm store, purpurfarvede blomster

med hvide tegninger i juni-august.

Jordtype: Trives i fugtig til våd, næringsrig

havejord. Gerne i halvskygge.

Formering: Formeres ved deling i efteråret.

Almindelig aftenstjerne, Hesperis matronalis

Almindelig aftenstjerne kendes også som

vellugtende aftenstjerne, og den minder

på mange måder i udseende om høstfloks

med de lyslilla, mørklilla eller hvide, kuplede

blomsterstande i juni-august. Den

dufter dejligt af violer – især om aftenen,

hvor den tiltrækker aftensværmere som

fx duehale, som står stille i luften og

suger nektar som en lille kolibri. Planten er

beslægtet med løgkarse, Alliaria, og judaspenge,

Lunaria annua, og er – ligesom

disse – vært for mange arter af sommerfuglelarver.

Den betegnes som en flerårig,

men dog kortlivet plante, da den enkelte

plante kun kommer igen to til tre år. Til

gengæld sår den sig ret nemt, og den kan

blive til en større bestand uden dog på

nogen måde at være besværlig. Mange

kalder den fejlagtigt natviol, men det er

arten Hesperis tristis, som er spinklere og

har brunlige blomster.

Værdi for insekter: Den kraftige duft, som

planten udsender om aftenen, tiltrækker

bl.a. aftensværmerne, som kommer og

suger nektar og spiser pollen.

Type: Flerårig, men dog kortlivet. Breder

sig moderat.

Vækstform: 30-90 cm høje, slanke planter.

Blomst: Kuplet blomsterstand med mange

små blomster i alle nuancer fra hvid til

violet.

Jordtype: Trives i fugtig, næringsrig havejord.

Gerne i halvskygge.

Formering: Frøformeres.

14 HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV


PORTRÆT

FOTO: ALAMY STOCK PHOTO/JOLANTA D BROWSKA

Almindelig knopurt, Centaurea jacea

Almindelig knopurt er alt for oversete af

haveejerne. De blomstrer med adskillige

store, violette hoveder på hver plante

og er beslægtet med den velkendte

kornblomst, Centaurea cyanus, og den

kultiverede bjergknopurt, Centaurea

montana, begge med blå blomster. Med

en blomstring på næsten to måneder fra

juli til september kan man næsten ikke

forlange mere. Den har tendens til at

vælte og må støttes enten af naboplanter

eller et stativ, hvis man ikke vil lade

den lægge sig over og imellem de andre

planter i bedet.

Værdi for insekter: Flere arter af galhvep

se og minérfluer lever kun på

knop urt og har ligefrem fået navn efter

planten, fx minérfluen Liriomyza centaureae.

Knopurt er også en meget ef tertrag

tet pollen- og nektarkilde.

Type: Flerårig.

Vækstform: 50-80 cm høj og bred.

Blomst: 3-5 cm store, violette blomsterhoveder.

Jordtype: Trives i tør og lysåben, veldrænet

og muldrig havejord.

Formering: Sås nemt fra frø, som modner

i august-september. Sås med det

samme.

HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV 15


SPØRG BARE

RÅDGIVNINGEN

FOTO: WIKIMEDIA

FOTO: HAVESELSKABET

Haveselskabets rådgivning sidder

klar til at svare på alle medlemmers

spørgsmål om:

• Stauder, prydgræsser og træer.

• Grøntsager, frugter og bær.

• Idéer til bede.

• Kompost, gødning og jord.

• Ukrudt, skadedyr og

plantesygdomme.

• Hvad du kan plante hvor.

FOTO: WIKIMEDIA

Almindelig kvalkved.

FOTO: THOMAS EVALDSEN

FOTO: THOMAS EVALDSEN

Trine Larsen,

landskabsarkitekt.

Trine har arbejdet

som landskabsarkitekt

og har

desuden erfaring

som gartner. Derudover

har hun et

stort kendskab til vild naturpleje, og

hvordan man forener de vilde arter

med de mere traditionelle haveplanter.

Marlene Nielsen,

planteskolegartner

og

landskabsarkitekt.

Marlene har i ni år

været selvstændig

havearkitekt

og arbejdet med

design og plantevalg til private haver.

Hun har stor erfaring med plantesammensætninger

med stauder, buske og

SPØRG OM ALT

– ALLE FÅR SVAR

Alle medlemmer kan tage kontakt til

Haveselskabets rådgivning og få et

godt haveråd. Hvis Trine eller Marlene

er i tvivl, så har de et stort korps af

eksperter tilknyttet inden for bl.a.

sygdomme, indretning, køkkenhave,

drivhuse, roser og meget mere.

Hver måned bringer vi interessante

spørgsmål og svar fra medlemmer i

magasinet – men alle medlemmer, der

henvender sig, får svar, ikke kun dem,

der bliver vist.

Almindelig hassel.

Hvilke buske er egnede

til læhegn og også

gode for dyrelivet?

Jeg bor i et parcelhusområde i det nordøstlige

Frederikshavn. Vi har et ca. fire

meter bredt bælte mellem parcelhushaverne

og en større vej – hovedsageligt

liguster- og spiræahæk. Desværre har

der ikke været nogen optimal strategi

med tilplantningen af bæltet. Det blev

tilplantet i halvfjerdserne med noget, som

hurtigt blev for stort. Hvad kan I foreslå

af beplantning, som er god for fugle og

insekter, med en maksimumhøjde på trefire

meter?

Med venlig hilsen Torben

SVAR Fugle og insekter har det som

re gel bedst i noget, som får lov at stå

helt urørt og blive til tæt krat. Lader man

også nogle døde planter stå, og får grene

lov til at ligge på jorden og for vit re, så

er der både føde- og levesteder til rigtig

mange dyr.

Institut for Geovidenskab og Na turfor

valt ning, der hører under Københavns

Vrietorn.

Universitet, har i en lang årrække forsket

i gode planter til løvfældende læhegn i

for skel li ge jordtyper og med forskellige

anvendelser. Jeg har her valgt buske, som

er hårdføre og egnede til læhegn, hjemme

hø ren de planter, som er vært for mest

muligt dyreliv, og som samtidig ikke er

så høje. Derudover kan de tilføre noget

æstetisk i form af enten blomster, bær

eller gode høstfarver. Jeg vil derfor foreslå

dig følgende buske:

• Almindelig hassel, Corylus avellana, trefem

meter. Nødder som vinterføde. Kan

skæres helt i bund med års mellemrum.

• Almindelig kvalkved, Viburnum opulus,

tre-fem meter. Smuk med blomster og

bær.

• Vrietorn, Rhamnus cathartica, tre-fire

meter. Blomster og bær. Vært for forskellige

sommerfugle.

Jo flere forskellige buske, des bedre for

dyrelivet.

Hilsen Trine


PORTRÆT

Findes der et

godt alternativ til

spagnum?

Som rododendrondyrker er jeg nysgerrig

efter viden om, hvorvidt man kan klare

sig uden spagnum, som jeg ved graves

op af højmoser, som er en truet naturtype,

og på den måde få en mere bæredygtig

dyrkning af surbundsplanter. Hvad kan I

anbefale?

Med venlig hilsen Søren

FOTO: THOMAS WASS EVALDSEN

3 korte

Spiser pindsvin

dræbersnegle?

SVAR Pindsvin elsker sprød mad og

tager først og fremmest snegle med

hus eller insekter, der knaser. Dræbersnegle

kan de spise, men det er

absolut ikke øverst på menuen.

FOTO: WIKIMEDIA OG HAVESELSKABET

SVAR Det er korrekt, at spagnum er delvist

omsat mos, som stammer fra højmoser. I

Danmark graves der dog ikke fra aktive

højmoser, men alligevel er det ganske

fornuftigt at overveje, hvordan man kan

begrænse forbruget, da det er en begrænset

ressource, og vi også importerer spagnum

fra udlandet. Spagnum har to store

fordele. Dels er pH-værdien lav, og dels

er det et meget luftigt voksemedie, som

samtidig er godt til at holde på vand.

Hvis du vil dyrke helt uden brug af spagnum,

kan du dyrke i komposteret gran.

Den har nogenlunde de samme egenskaber.

Granen kan med fordel findeles i

en kompostkværn, og herefter skal den

ligge og kompostere minimum et år, inden

der kan plantes i den, og der skal bruges

meget gran. Du kan også bruge den findelte

gran til at fylde oven på dine eksisterende

bede. Her behøver granen ikke at

blive komposteret inden. Udlæg et lag på

ca. 10 cm. Brug kun sunde nåletræer for at

undgå spredning af svampesygdomme.

Venlig hilsen Marlene

Hvorfor blomstrer de om vinteren?

Angående vinterblomstrende planter kan I så give en logisk begrundelse for, at de blomstrer

her om vinteren. Der er jo ikke nogen insekter til at bestøve dem.

Venligst fra Helle

FOTO: PXHERE

SVAR Vi har faktisk enkelte insekter, som er fremme sidst på vinteren

og det allertidligste forår, som fx humlebidronninger. Overvintrende

insekter kan danne en type alkohol i blodet, som gør,

at de ikke fryser til is. Der kan være enkelte “varme” dage i

februar og starten af marts, hvor solen er fremme, hvilket

giver mulighed for, at insekterne kan flyve. Og mange

af de helt tidlige blomster som erantis og krokus er jo

indrettet, så deres blomster er små paraboler, som drejer

sig efter solen. Nogle blomster har endda sorte pletter i

bunden, alt sammen for at temperaturen i blomsten skal

stige en smule. Nogle vinterblomstrende planter kan også

klare sig uden insekters indblanding, fx hassel. Pollen fra de

hanlige rakler spredes med vinden, og en tidlig bestøvning

betyder, at der god tid til frugtmodning.

Venlig hilsen Marlene

Hvad er en nematode?

SVAR En nematode er en mikroskopisk

rundorm. Nogle nematoder

bruger vi til at bekæmpe larver og

uønskede snegle med. Der findes

tusindvis af forskellige arter af

nematoder, og de lever oftest i jordvæsken.

Nogle betragtes som nyttedyr,

mens andre kan gøre skade

på planterne.

Hvorfor har jeg så mange

flagermus i haven?

SVAR Flagermus tiltrækkes af mange

forskellige

insekter, som

de gladeligt

fortærer, så

flagermus er

en indikator

på, at vi har

et rigt insektliv

i haven, og

den hjælper

os med at

slippe af med

mængden af

fx irriterende

myg.

HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV 17


Den optimale

bæredygtige have

Per Gundersen, professor i skovøkologi, og

Katrine Turner, biolog og ekspert i naturhaver,

har hver især givet deres input til, hvordan du

bliver mere bæredygtig og får et rigere

dyreliv i haven.

TEKST: LONE RUBIN, JOURNALIST. FOTO: THOMAS EVALDSEN, FOTOGRAF

FOTO: WIKIMEDIA

Lav et naturligt hegn af brænde, flettede grene eller kvas til at

af græn se havens rum med. Det tjener som både CO₂-lager og

som bolig og skjulested for insekter og smådyr. Og så kan det

være ganske dekorativt. Lad evt. ærter og bønner vokse op ad

det.

Skræl muldjorden væk, og giv plads til et stykke næringsfattigt

overdrev med masser af sol, blomster og summende insekter. Har

du et naturligt overdrev i nærheden, så høst frø fra blomster og

græsser derfra, og spred det i dit bed. På den måde understøtter

du den lokale natur.

Fakta om CO₂-indholdet i træer

• Levende træer og planter optager CO₂ fra atmosfæren

som en del af fotosyntesen.

• Luften indeholder 0,1 ‰ kulstof, men træer indeholder

50 % – et ton pr. m 3 .

• Man kan anslå, hvor meget CO₂ et levende træ rummer i

kg CO₂, ved at bruge en simpel formel: 600 x H x D 2 . (H er

træets højde i meter, og D er stammens diameter i brysthøjde

i meter).

• Når træer og grene dør og begynder at rådne, afgiver de

langsomt CO₂ igen.

Supplér de naturlige levesteder

med hjemmebyggede fuglekasser

og insekthoteller. Det kan

være en god familieaktivitet,

samtidig med at man inviterer

flere beboere ind i haven.

Indhegn kvasbede rundt om træerne

med afklippede grene, der flettes

ind imellem nogle større grene. Det holder

ca. ti år. Kvaset falder sammen og bliver til

CO₂-rig humus. Det tilfører næring, tiltrækker biller, bænkebidere

og andre organismer, der nedbryder materialet, og det holder på

fugten og hæmmer ukrudt. Påskeliljer og krokus finder fint vej

igennem kvaset.

18 HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV


RÅD & VEJLEDNING

Byg et stengærde på en

solrig plads – det tiltrækker

vekselvarme

dyr som firben og

skaber skjulesteder

for mus og andre

smådyr. Stengærdet

kan desuden

ramme en af

havens nicher ind.

FOTO: HAVESELSKABET

Grav en balje ned i jorden, gerne i sol eller let skygge, og fyld

den op med vand. Alle dyr har brug for vand, og alt for mange

vandhuller er forsvundet fra den danske natur. Vand slukker fugles

og andre dyrs tørst og tiltrækker skrubtudser, salamandere,

guldsmede og andre insekter, som flagermus og fugle lever af.

Blomster er en vigtig kilde til nektar og pollen, som mange

insekter er afhængige af. Planlæg haven, så der er blomster i hele

vækstsæsonen. Skab variation med hjemmehørende blomstrende

frugttræer, løgplanter, stauder, buske og vilde blomster. Blomstren

de “ukrudt” ser måske ikke ud af så meget, men er vigtige

planter for mange larver og insekter.

Lad døde og hule træer stå så længe som muligt.

Det er et mekka for svampe, insekter og mange fugle,

ikke mindst spætter. Når træet til sidst vælter, vil det

gamle, formuldede rodnet kunne aflede vand enormt

effektivt. Det er især en fordel ved kraftig regn på

tung lerjord (her er det hule træ brugt til opbevaring

af bambuspinde, når de ikke bruges i køkkenhaven).

Fælder du et større træ, så lad stammen ligge, evt. skåret

ud i stubbe. Træet er nu et CO₂-lager. Brug dem som

siddeplads om bålet eller til at stille blomsterkrukker på.

Stiller du dem i tørvejr på en overdækket terrasse, er de

tørre, lette at flytte med og kan holde i evigheder. Her

er det en smukt snoet hyld med de dekorative svampe

judasører.


5 designidéer

til en “vildt pæn

have

En levende have fuld af dyreliv og

variation af planter behøver ikke at se ud,

som om alt er overladt til tilfældigheder. I

denne artikel kigger vi på de større linjer i

haven og viser, hvordan du i praksis kan

indrette haven, så du får en “vildt pæn

have.

TEKST: MORTEN LINNEMANN

FOTO: METTE RØNNE

1. Sæt ramme om de vilde områder

Der er intet i vejen for at indramme vildere områder med en tydelig

og skarp afgrænsning. Det giver et roligere og ordentligere

udtryk.

Mange haveejere har nok stadig den opfattelse,

at der kun findes to typer haver: Enten har

man en traditionel have med staudebede,

roser, krukker og klippet plæne, eller også har man

en vild have for naturens skyld, hvor græs og urter får

lov at gro, som det vil. Men sådan behøver det ikke at

være. Der er mange måder at give plads til dyreliv og

biodiversitet på, ikke mindst til insekterne, som har

det trangt i den danske natur.

Her er masser af insektvenlige stauder plantet i store bede med en klar

afgrænsning til det klippede græs rundtom. I det cirkelformede bed ses

bl.a. sorter af hosta, storkenæb, Geranium, astilbe, fingerbøl, Digitalis,

alunrod, Heuchera, og prydløg. Indimellem er der lagt små trædesten,

så man kan komme til at luge.

Her ses et område med vilde planter, der er rammet ind i en helt cirkelrund hæk.

Fra havearkitekt Mette Rønnes egen have.

2. Skab former og afgrænsning

Et helt grundlæggende element i alt havedesign er at give form

til forskellige dele af haven – ikke mindst, når man har områder

med vildere planter, er det vigtigt, at man skaber tydelige former.

FOTO: THOMAS EVALDSEN

20 HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV


DESIGN

FOTO: NIELS HOUGAARD, FOTOGRAF

FOTO: THOMAS EVALDSEN

Noget af det mest livgivende, man kan tilføre sin have, er vand. Det er vigtigt,

at der ikke er stejle kanter hele vejen rundt, men at der er direkte adgang for

dyrene.

3. Vand i haven

En lille sø eller et bassin kan være et smukt element i haven og

tiltrækker både insekter, fugle, padder og pindsvin. Når stenene

er opvarmede af solen, er de perfekte rastepladser for padder og

de varmeelskende sommerfugle.

Hvorfor ikke sætte gode insektplanter i krukker? Her er det forrest en

purpurfarvet indianermynte, Agastache rupestris, og bagved står en lyslilla

dueskabiose, Scabiosa columbaria, som er en af vores hjemmehørende arter.

Der ses også en rød purpursolhat, Echinacea.

4. Design med de gode planter

Måske er det en fordom mod haver med høj biodiversitet, at

planterne helst skal stå sådan lidt vildt og tilfældigt imellem hinanden.

Men dyr har ikke noget imod æstetik i haveindretningen,

og derfor er der intet i vejen for at samle planterne i større eller

mindre grupper, som man plejer i staudebedet, hvis det er det,

man helst vil. Det afgørende er, at det er de rigtige planter, som

tilbyder mad eller levesteder for insekterne.

5. Skab levesteder

Insekter har ikke kun brug for mad og

vand, men også levesteder i haven, fx i

form af kvashegn, brændestabler eller

stenbunker. I stedet for at tænke, at disse

elementer skal gemmes væk i et hjørne af

haven, kan man gøre en dyd ud af nødvendigheden

og bringe dem helt frem i

fokus.

FOTO: EGE BECH

Insekter og fugle har ikke noget imod, at deres levesteder

er sat i rammer. Her er der fuglekasser og

insekthotel rundt om døråbningen med et fint kig

til næste rum i haven. Der bor sågar fugle i de to blå

vandkander. Nederst til højre er der et vildere

hjørne med bregner og grene, der får lov at ligge til

glæde for bænkebidere, biller og andre smådyr.


PLANTER, SOM

SOMMERFUGLENE VIL ELSKE

Hjælp sommerfuglene, og få flere af dem i din have. Her får du gode råd om,

hvordan du skaber gode vilkår for sommerfuglene.

TEKST: SUSANNE HARDING, BIOLOG

FOTO: WIKIMEDIA FOTO: STUART MCINTYRE

Enkeltblomstrende georgine, Dahlia ‘Topmix

Pink’, er populær blandt sommerfugle.

Her kan de nemt komme til at samle pollen

og nektar i blomstens midte. Mange

georginer har store, fyldte blomster. Dem

har sommerfugle og andre insekter ingen

glæde af. Derfor er det vigtigt at vælge

enkeltblomstrende planter, hvis man gerne

vil have sommerfugle i haven.

Mørk blåskæg, Caryopteris x clandonensis.

Det er en løvfældende busk på ca. 1 m i

højden. Planten får lavendelblå blomster

i tætte kvaster fra august til september.

Den er en af sommerfuglenes mest yndede

buske sidst på sommeren, hvor mange

andre planter for længst er afblomstret.

Blåskæg foretrækker at vokse i let og tør

jord på et lunt sted med læ.

FOTO: WIKIMEDIA

FOTO: PIXABAY

5 gode råd

Sørg for nektar året rundt

For at sommerfuglene kan trives i

din have, skal der være et duftende

og farvestrålende blomsterflor

sæsonen igennem.

Forstærk duften – plant i grupper

I det tidlige forår er der ikke meget

nektar at finde. Sørg for at plante

det, der blomstrer, tæt på hinanden.

Energi til rejsen sydpå

Sent på sommeren er der heller ikke

så mange blomster, men du kan

plante sentblomstrende planter som

fx sankthansurt, asters, kæmpejernurt

og blåskæg.

Elsker sol, læ og ly

Sommerfugle holder til på solrige

steder i haven. De skal helst have

luft og plads omkring sig, men ikke

for meget vind. Sørg derfor for at

placere dine sommerfugleplanter på

steder med sol og læ.

Pil, Salix, er et træ/en busk på 1-10 m i højden.

Pil er en vigtig nektarkilde for overvintrende

sommerfugle i det tidlige forår.

Nogle arter blomstrer allerede i marts, bl.a.

spydpil, S. hastata, og seljepil, S. caprea.

Bladene er desuden vigtige som foder for

larverne af mere end 100 forskellige sommerfuglearter.

Pil findes i mange forskellige arter og

sorter, som har stor prydværdi i haven på

grund af deres smukke vækstformer, dekorative

bark og dunede “gæslinger”.

Havepurpursolhat, Echinacea purpurea, er

en staude på 60-90 cm. Havepurpursolhat

findes i et utal af smukke sorter i strålende

farver fra hvid og sart gul over gulorange

til stærk pink og dyb purpurrød. De blomstrer

fra juli til oktober og tiltrækker et

mylder af sommerfugle, bier og andre

insekter.

Havepurpursolhat stammer fra steppeområder

og trives derfor bedst i en tør,

men næringsrig jord i solen.

Foder til de kræsne larver

Nogle larver kan kun leve på blade

eller blomsterknopper af en helt

bestemt planteart! Har du brændenælder,

så lad nogle stå i et hjørne

– så kan du følge med i udviklingen

fra æg til færdig sommerfugl af bl.a.

nældens takvinge, admiral, dagpåfugleøje

og nældesommerfugl.

22 HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV


PORTRÆT

FOTO: BIOPIX. KILDE: HUMLEBIER AF Y.L. DUPONT OG H.B. MADSEN (2010).

Mørk jordhumle

(Bombus terrestris)

Aktiv i: Marts-august.

Typiske kendetegn: Mørkegul krave

og bånd på bagkroppen, hvid hale,

resten sort.

Tungelængde: Kort.

Antal individer/koloni: 100-600.

Tungelængden

betyder noget

Humlebier indsamler nektar med en

sugesnabel, som normalt kaldes en

tunge, og de kan opdeles i korttungede

og langtungede arter. Typisk

indsamler korttungede arter nektar

fra blomster med kort kronrør

som fx hvidkløver og timian, mens

arter med lang tunge indsamler på

blomster med langt kronrør som

fx rødkløver og hestebønne. Nogle

korttungede arter kan finde på at

bide hul i bunden af blomster med

langt kronrør og hente nektaren

herigennem. Når det sker, bestøver

bierne ikke blomsten. Generelt har

de langtungede arter sværere ved

at finde føde end de korttungede.

Havehumle

(Bombus hortorum)

Aktiv i: April-juli.

Typiske kendetegn: Tre gule bånd ved

kraven, det bagerste af brystet og på

bagkroppen, hvid hale, resten sort.

Tungelængde: Lang.

Antal individer/koloni: 50-120.

DE 5 ALMINDELIGSTE HUMLEBIARTER

Vi har kendt til 29 humlebier i Danmark, men nogle af dem er forsvundet,

og andre er truede. De viste arter er almindelige i vores haver.

Hushumle

(Bombus hypnorum)

Aktiv i: April-august.

Typiske kendetegn: Normalt brunt

bryst, hvid hale, resten sort. Brystet kan

være mere eller mindre sort.

Tungelængde: Kort.

Antal individer/koloni: 80-400.

Stenhumle

(Bombus lapidarius)

Aktiv i: April-august.

Typiske kendetegn: Gul krave, der tit

mangler eller er meget lille hos dronninger

og arbejdere, mørkerød hale, resten

sort.

Tungelængde: Kort.

Antal individer/koloni: 100-300.

Lille skovhumle

(Bombus pratorum)

Aktiv i: April-juli.

Typiske kendetegn: Gul krave, der kan

mangle hos dronninger og arbejdere,

orangerød hale, resten sort. Der kan

være et gult bånd på bagkroppen.

Tungelængde: Kort.

Antal individer/koloni: 50-120.

HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV 23


HAVEGLÆDE I GODT SELSKAB

Plantemarkeder

Magasinet Haven

Om Haveselskabet

Haveselskabet er en nonprofitforening.

Vi lever og ånder for at sprede

haveviden og haveglæde.

Bliv medlem og få:

Besøg åbne haver

10 numre af magasinet Haven

_

Onlineadgang til tidligere

numre af Haven

_

_

_

Fælles oplevelser og arrangementer

Adgang til gratis, uvildig rådgivning

Gode medlemsfordele i webshoppen

Se flere fordele, og bliv medlem på

haveselskabet.dk

Gode

medlemstilbud

Fællesskab & oplevelser

Ring og få hjælp

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!