Haven Light 2021_Vildt pæn_iPaper

Skab en
fuld af liv
FOTO: HØSTANEMONE, ANEMONE HUPEHENSIS, AF HAVESELSKABET
Designidéer til en
“vildt pæn” have
Mad til sommerfuglene
5 vilde planter til staudebedet

ER DU VILD
MED AT GÅ I HAVEN?
Mange haveejere er måske stadig af den opfattelse, at der kun findes to typer haver: Enten har man
en traditionel have med staudebede, roser og klippet plæne, eller også har man en vild have for
naturens skyld, hvor græs og urter får lov at gro, som det vil. Men sådan behøver det ikke at være.
Der er mange måder at give plads til dyreliv og biodiversitet på, ikke mindst til insekterne, som har
det trangt i den danske natur – og det vil Haveselskabet gerne sætte fokus på. Hvis du følger med
på vores forskellige kanaler, vil du få gode råd til, hvad du helt konkret kan gøre hjemme
i din egen have. Få fx fem designideer – læs mere på side 20.
Vi kalder det “vildt pæn” have
Hvad er biodiversitet? En levende have fuld af dyreliv og
variation af planter behøver ikke at se ud, som om alt er
overladt til tilfældigheder. Haveselskabet vil inspirere dig til
at få en “vildt pæn” have.
Kig efter dette mærke. De planter, der er
mærket med dette ikon, er planter, der er
attraktive for insekter.
I hvert nummer af medlemsmagasinet Haven får du gode
tips og smukke reportager, og i hvert nummer kan du blive
en lille smule klogere på
“vildt pæne” haver.
Find meget
mere viden om
biodiversitet
På haveselskabet.dk kan
du finde spændende
temaer om biodiversitet,
“vildt pæne” haver, dyr i
haven og meget mere.
Nogle artikler kan læses
af alle, andre er forbeholdt
vores medlemmer.
Find os på Facebook
Her deler vi sæsonaktuelle artikler – og gode
idéer til, hvad du skal lave i haven lige nu.
Se, lyt, og lær om havelivet
på YouTube-kanalen:
youtube.com/haveselskabetvideo.
2 HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV

FOTO: ANN MALMGREN
Følg os på Instagram
Havebilleder, blomsterbilleder og havehumor.
Følg os, og del haveglæden, eller tag dit eget
billede med #haveselskabet, så kan det være, at
vi reposter netop dit billede.
FOTO: THOMAS WASS EVALDSEN
Haveglæde i (vildt)
godt selskab
I Haveselskabet har vi fire værdier, der gennemsyrer
vores forening.
VIDSTE DU, AT ...
Haveselskabet er en nonprofitforening?
Danmarks
Vilde Haver
Vi er med i kampagnen “Danmarks
Vilde Haver” sammen
med WWF Verdensnaturfonden
og Ikea, Danmark.
Der findes i Danmark ca.
1,2 millioner huse og 230.000
sommerhuse og kolonihaver,
hvoraf de fleste har en have.
Derudover er der altaner og
fællesarealer, der står uudnyttede
hen. Samlet
giver dette et stort
naturareal, og idéen
med projektet er, at flest mulige danskere gør deres haver, altaner
eller fællesarealer en lille smule vildere.
Man kan tilmelde sig kampagnen på danmarksvildehaver.dk –
der er ikke noget at vinde, ej heller nogen forpligtelser, du vil blot
modtage nyhedsbreve med gode fif og idéer til, hvordan du kan
gøre din have vildere.
Haveglæde • Omtanke for naturen • Fællesskab • Troværdighed
Haveglæden er glæden ved at dyrke haven. Det er
limen, der binder os sammen, og interessen udleves
med omtanke, så den har en positiv indvirkning på den
omkringliggende natur. I vores tid udtaler mange sig
om meget, men du kan være sikker på, at Haveselskabet
aldrig går på kompromis med troværdigheden. Vi går
i dybden og viderebringer solid viden, man kan regne
med. At Haveselskabet er en nonprofitforening betyder,
at vi bruger alle midler til at fremme havesagen, og vi gør
det i forening – i fællesskab.
Det er derfor meget naturligt for os at tale om biodiversitet.
Vi arbejder for at øge biodiversiteten i de danske
haver. Vi er imod brugen af sprøjtemidler og er aktive i
kampen mod invasive arter.
Her hos os kan du dyrke haveglæden i godt selskab. Jeg
håber, du har lyst til at blive medlem og være med til at
dele og dyrke haveglæden.
Charlotte Garby, direktør
HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV 3

Liv i den
naturlige have
Man kan skabe en vidunderlig, naturlig have med almindelige, sunde og robuste
haveplanter. Ikke kun vilde planter giver haven et naturligt udtryk, og mange
haveplanter er rigtig gode for insekter og fugle. Det ser man i havedesigner
Tony Skovsendes sommerhushave i Rågeleje.
TEKST: MARIAN HAUGAARD STEFFENSEN, AGRONOM OG HAVESKRIBENT. FOTO: PERNILLE KAALUND, FOTOGRAF
Tony Skovsendes have er ikke
“instant gardening”. Havens
idé og design er noget, han
har udviklet som resultat af
afprøvninger og erfaringer med vilde
og dyrkede planter igennem de sidste
25 år. De grundlæggende erfaringer fik
Tony i sin tidligere sommerhushave.
Det var en naturgrund, hvor græsser,
vildtvoksende vedbend og brombærkrat
herskede på de åbne arealer, mens
selvetableret guldregn, hassel, birk og
ahorn lukkede for lys og luft i store
dele af haven, fortæller han. Han ryddede
det meste bortset fra guldregn,
som skulle skabe en skov hen over
en beplantning, der kunne ændre sig
med træernes udvikling. »Jeg var opsat
på at bevare et uformelt og naturligt
udtryk, og de store, ryddede arealer
skulle hurtigst muligt dækkes af kønne
blomster,« fortæller han.
Robuste stauder blev en succes
Først afprøvede han frøblandinger
til blomsterenge, men græsserne
fik lyn hur tigt magten, og de spinkle,
enstilkede frøplanter, som fik etableret
sig, lå vandret over jorden ved
den første slagregn. Derfor samlede
han frø og stiklinger af de planter, der
klarede sig godt i andre ryddede, sandede
områder af sommerhusområdet:
blodrød storkenæb, lægebaldrian, røllike,
nyserøllike, ærenpris, fingerbøl,
tjærenellike, katost, kattehale, akeleje
og gederams blandt andet. »Når de
Her er vi
Hvem: Tony Skovsende og
Henning Erik Holm.
Hvad: Naturlig sommerhushave.
Hvor: Rågeleje.
Jordtype: Sandjord.
Areal: 1.100 m2.
Læs meget mere på: Dennaturligehave.dk
samt Facebook, Den Naturlige Have.
kunne klare sig, kunne deres mere
kommercielle fætre og kusiner nok
også. Jeg supplerede med pragtrøllike,
virginsk ærenpris og mange, mange
sorter af forædlede storkenæb. Sibirisk
iris, dagliljer, visse asters, torskemund
og knoldet mjød urt er også planter,
der ikke lader sig slå ud af græsser og
ukrudt, når først de er etablerede,«
forklarer han.
Stauderne blev indkøbt i store
mængder og plantet tæt – seks til otte
planter pr. kvadratmeter – for at de
skulle lukke hurtigt til.
»Det blev en succes! Det hele blev
meget smukt og lidt af et udflugtsmål
i kvarteret, indtil de levende hegn lukkede
for indsyn. Naboer og venner bad
mig om at skabe noget lignende hos
dem,« fortæller han. Grunden var lagt
for en virksomhed med havedesign.
For ti år siden flyttede Tony sammen
med sin ægtefælle, Henning, ind
i det smukke, gamle sommerhus, hvor
de nu bor. Det gav nye udfordringer
og muligheder. Huset ligger i kort
afstand fra det gamle, og jorden er
også her sandet. Den nye have blev
anlagt efter de samme principper, som
havde været en succes i den gamle
have, men nu med et mere bevidst
design og et bredere planteudvalg. Øer
med stauder blev stykke for stykke
etableret i plænen, og de 600 af grundens
1.100 m2 består i dag af blomstrende
bede.
4 HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV

PÅ BESØG
HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV 5

1
2
4
5
6 HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV

PÅ BESØG
3
6
Gode insektplanter
Tony Skovsendes have er et paradis
for insekter og fugle. Stort set alle
planterne er enkeltblomstrende, så
insekterne nemt kan komme til pollen
og nektar, og der er blomster fra tidligt
forår til vinter. Her er blot nogle af de
mange sommerblomstrende planter,
som insekterne nyder godt af:
1. Glatbladet tidselkugle, Echinops ritro,
tiltrækker humlebier og sommerfugle
til haven.
2. Ved filtbladet kongelys, Verbascum
thapsus, kan man være heldig at se
hunner af uldbier i gang med at samle
redematerialer fra plantens behårede
blade.
3. Hestemonarda, Monarda didyma, er
rige på nektar og virker som magneter
på humlebier og sommerfugle.
4. Aksærenpris, Veronica spicata,
blomstrer frodigt i sommermånederne
og er attraktive for havens bier.
5. Blomstrende høstanemone, Anemone
hupehensis, er attraktive for insekterne
sidst på blomstringssæsonen.
6. De metalblå russisk mandstro, Eryngium
planum, tiltrækker mange slags
bier, svirrefluer og sommerfugle.
Andre af Tonys favoritter
• Nyserøllike, Achillea ptarmica.
• Kæmpejernurt, Verbena bonariensis.
• Virginsk ærenpris, Veronicastrum
virginicum.
Find de gode
insektplanter
Det britiske haveselskab (RHS)
har afprøvet mange haveplanters
nytte som nektar- og pollenføde
for insekter. Den fulde
liste kan findes her: rhs.org.uk/
plantsforpollinators.
Efterligner naturen
med haveplanter
»En naturlig have er en have med stor
biodiversitet,« forklarer Tony Skovsende.
»I naturen kan der på kun én
kvadratmeter findes over 100 forskellige
plantearter. De enkelte arter blomstrer
skiftevis gennem sæsonen, så det
visuelle udtryk skifter. Den rytme skal
man efterligne, hvis man ønsker et
naturligt udtryk i sin have.«
Havedesigneren har derfor store,
blå driver af pragtstorkenæb ned igennem
haven. De blomstrer i juni, mens
udtrykket ændrer sig i juli til bølger af
hvidt og gult med kongelys. »Det er
vigtigt, at bedet opleves som en helhed
og ikke fragmenteret. Det er det
væsentligste designelement, vi lærer
af at iagttage naturen,« fastslår han.
Vilde planter er vanskelige at
arbejde med. Drømmen om en vild
blomstereng bliver sjældent til virkelighed,
men de dyrkede planter kan
også skabe en have, som er nyttig for
insekter og fugle – særligt når man
vælger arter, som er hjemmehørende
eller i familie med de hjemmehørende
samt enkeltblomstrende. Det vigtige
er primært, at græsplæner og befæstelser
begrænses. »Der skal ikke meget
til for at bibringe privathaverne større
naturlighed, for situationen er jo den,
at de fleste haver i dag er udlagt med
græsplæner og beton. Ethvert lille bed,
enhver tilplantet krukke er et skridt i
den rigtige retning,« fastslår Tony.
»Insekterne skal nok indfinde sig.
De er ligeglade med, om det er vilde
planter eller forædlede sorter, så
længe blomsten kan byde på nektar
og pollen. Sørg for, at der er blomster i
hele sæsonen. På den måde er menneskenes
og insekternes interesser sammenfaldende,«
tilføjer den naturlige
haves fortaler.
En dynamisk proces
Tony og Hennings egen have har
noget at byde insekterne på gennem
hele året. Erantis, krokus, stinkende
nyserod, skilla, anemone, mahonie,
spidsløn, fuglekirsebær, æble og pære
er bare nogle af de planter, der med
tidlig blomstring giver føde til de
første insekter. Sommeren er ét flor
HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV 7

De høje, hvide kongelys, Verbascum, som løfter sig op over beplantningen, går igen og samler bedet.
af gode pollen- og nektarplanter med
storkenæb, røllike, indianermynte,
løvemund, solhat, margerit, kattehale,
tidselkugle og mandstro blandt
mange andre. I efteråret er her kæmpejernurt,
solhat, stolt kavaler, akantus,
asters, kvæsurt, sankthansurt,
sølvlys, klematis og hjortetrøst. I
vin ter tiden er her mange gode skjulesteder,
for Tony klipper først sine
bede ned i for års tiden og river ikke
pertentligt de nedfaldne blade væk.
Fuglene mæsker sig i frø fra stauderne,
nedfaldne æbler og pærer og bær fra
taks og kristtorn. Stedsegrønne planter
giver læ og ly i kulden.
»Den naturlige have giver haveejeren
mu lig hed for at blive en del af en
dynamisk proces, der involverer alle
sanser. Sæt dig på en skammel, og kig
ind i et blomsterbed en times tid en
sommerdag, og alverdens dramaer
udspiller sig for dine øjne, og det sker i
de smukkeste rammer,« slutter havens
designer.
Sådan skaber Tony Skovsende sammenhæng i sine bede
Når mange planter af samme slags går igen i forløb igennem beplantningen, skaber de
sammenhæng. Udtrykket skifter hen over sæsonen, så bedene præges af blå pragtstorkenæb,
Geranium x magnificum, i juni, af forskellige kongelys, Verbascum, i hvidt og gult
i juli, af høje, gule dagliljer, Hemerocallis altissima, midt i juli og af violfrøstjerner, Thalictrum
delavayi, og kæmpejernurt, Verbena bonariensis, frem til vinter.
Gult er godt i den naturlige have
En naturlig have er ikke farvekoordineret. Det er vigtigt, at hele farvepaletten
er repræsenteret, hvis haven skal se naturlig ud, pointerer Tony Skovsende, som
savner gult og orange i de danske haver. »Det har i mange år været moderne med
farvekoordinerede blomsterbede inden for den lille del af farvespektret, der går
fra rosa til blå. Det er fint nok, men når tendensen er så udbredt, lades store grupper
af insekter, der orienterer sig efter den gule blomst, i stikken. Jeg vil gerne slå
et slag for gult. Man kan godt designe sit bed i rosa, lavendel og pastelblå, men
giv dem en ramme af gult, så sættes de kunstneriske bestræbelser i et helt andet
perspektiv. Eller skru en chokerende gul bandit lige ned i bedet, og hele bedet vil
løfte sig mod lyset,« argumenterer havedesigneren og tilføjer: »På samme måde
som hvidt er gult med til at gøre haven levende om aftenen og natten. De gule
blomster er naturens svar på havelampen, og vi skal også huske på, at mange
insekter er nataktive. Når man indretter sin have med farver, kan man prøve at
forestille sig, at man indretter sin stue i stedet. De gule og hvide farver sættes der,
hvor man ville sætte sine lamper.«
8 HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV

PÅ BESØG
Der er et flimmer af blomster i alle farver og former i
Tonys bede. Den mørkerøde kærtepileurt, Persicaria
amplexicaulis, til venstre er smuk, men findes ikke
mere i haven. Tony har – efter at dette foto er taget
– fjernet alle kærtepileurt undtagen den hvide, for de
mørkerøde breder sig ukontrollabelt i bedene.
HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV 9

30/03/2020 10.50
NYTTIGE
NOTER
Vi anbefaler
en god bog
Sommerfuglehave handler om at
indrette haver, så de bliver gode
levesteder for sommerfugle, for til
trods for den store interesse for de
vingede yndigheder mangler der
kundskaber om sommerfuglehaver
– navnlig om, hvilke planter de enkelte
sommerfuglearter behøver for at
formere sig. Mange ved måske ikke,
at sommerfugle er meget kræsne
med valg af steder, hvor de lægger
æg, og at larverne ofte kun æder én
type plante. Disse såkaldte værtsplanter
er som regel hjemmehørende
danske planter, som ikke er så
nemme at få fat på i havecentrene.
FOTO: FLICKR/HARALD HENKEL
FOTO: FLICKR/HARALD HENKEL
Vil du have flere af dem her ...?
1
3
FOTO: FLICKR/ROLF DIETRICH BRECHER
2
FOTO: FLICKR/UNBUNT FOTO: FLICKR/YLESRAM
-
,
,
MICHAEL STOLTZE
MONA KLIPPENBERG
SUSAN TROLLE
MICHAEL STOLTZE
MONA KLIPPENBERG
SUSAN TROLLE
Sommerfuglehave
Hvordan vores haver kan
blive gode levesteder
for farverige sommerfugle
5
s
-
s
i
r,
r
Sommerfuglehave
Gyldendal
Bogen indeholder fem generelle
kapitler om haver og sommerfugle,
og i tre kapitler deler de tre forfattere
deres erfaringer fra egne haver.
Forfatterne er: Michael Stoltze,
biolog, ph.d. og forfatter; Mona Klippenberg,
lektor med speciale i historie;
Susan Trolle, der siden 1970’erne
har udviklet en romantisk have med
stor biodiversitet.
Pst! Sommerfuglehave. Gyldendal.
Køb bogen på haveselskabet.dk/
webshop til 289 kr.
FOTO: THOMAS EVALDSEN
4
... så lad dem her stå
Nogle af de mest farvestrålende dag som mer fugle
i Danmark lægger nemlig deres æg på nælden:
1. nældens takvinge (Danmarks nationalsommerfugl),
2. dag på fug le øje, 3. det hvide C, 4. næl desommerfugl,
5. tidselsommerfugl og 6. admiral. Så
vil du gerne se flere som mer fug le i haven, så lad brændenælderne
stå udvalgte steder.
FOTO: FLICKR/DORNENWOLF
6

FOTO: HAVESELSKABET
Insekthotel med stor prydværdi
GRØN
Brug havens råvarer i form af
GENBRUG
visne bloms ter stan de, kogler
og grene til at lave et smukt
insekthotel, som også fungerer
som et dekorativt indslag
i haven. Alle tørre blomsterstande
kan bruges, så længe
der er lidt “hold” på dem, så
de ikke falder helt fra hinanden.
Simple kasser med ruminddeling
kan anvendes, eller
man kan demontere nogle
af rummene i en gammel sættekasse, så der skabes større inddelinger. Man kan
– som vist – lege lidt med materialerne og strukturerne og sætte flere materialer
sammen i samme rum. Til sidst kan man hæfte et hønsenet eller lignende foran,
så indholdet ikke blæser/vælter ud, og fuglene ikke laver for meget ravage i
materialerne. Her er der bl.a. anvendt tidselkugle, kartebolle, artiskok og forskellige
typer af grene og kviste.
FOTO: GAP PHOTOS/JULIA BOULTON
God genbrug af brædder
Her er nogle gamle planker brugt som et
lavt – og nærmest skulpturelt – stakit. Det
er fra Katrine Turners showhave til Cph
Garden 2019, hvor mange af materialerne
var genbrug.
Pst! Glæd dig til 2022 – hvor der igen er
Cph Garden.
Vidste du, …
… at verdens tørvemoser – dem,
som vi bruger til at udvinde
spagnum fra – indeholder
dobbelt så meget CO 2
som
alle verdens skove tilsammen?
Lyt og lær
Hvad kan vi selv gøre for at
blive mere bæredygtige i
vores haver? Lyt til podcasten,
hvor Haveselskabet
taler med meteorolog Peter
Tanev, biolog Rikke Milbak,
journalist og forfatter Signe
Wenneberg samt Rie Birk Lauridsen
om klimaforandringer og biodiversitet
i haven. Gå ind på haveselskabet.
dk/podcast, hvor du finder Jord
under neglene-serien af podcasts.
FOTO: HAVESELSKABET
Web
Sådan gør du
Se, hvordan du gør, og få gode tips på
haveselskabet.dk/insekthotel.
Lækkerier til
bierne og øjet
En ny indianermynte, Agastache
‘Beelicious Purple’, er mere kompakt i
væksten end andre indianermynte og
bliver kun 40-50 cm høj. Det gør den
velegnet til krukker eller forkanten af
staudebedet. Den er genblomstrende
og særdeles blomsterrig fra juni til september.
En rigtig god insektplante, som
navnet også antyder. Den trives i sol i
en veldrænet jord. Spørg efter den i dit
lokale havecenter.
Planteidéer
Almindelig vedbend,
Hedera helix Norðîc
‘Golden Choiz’
Mange kender vedbend som en
kraftigtvoksende bunddækkeplante,
men denne vedbend er en voksenform,
hvilket vil sige, at den ikke laver
krybende og klatrende skud, men i
stedet danner en busk med gulgrønne
blomster i efteråret og senere
dekorative, gule bær, hvis den bestøves
af en anden sort. ‘Golden Choiz’ bliver
ca. en halv meter høj og bred og kan
plantes ind som lave, stedsegrønne
indslag i kanten af bede eller som pur
eller bunddække.
FOTO: MARIANNE BACHMANN ANDERSEN
HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV 11

Alle planter i denne artikel er attraktive for
insekter. Her er det sommerfuglen nældens
takvinge på en dueskabiose, som er en af
de vilde planter i den danske natur, der vil
gøre sig godt i ethvert staudebed.
FOTO: GAP PHOTOS/ROBERT MABIC
Dueskabiose, Scabiosa columbaria
Den lyslilla dueskabiose er nært
beslægtet med djævelsbid, Succisa
pratensis, og almindelig blåhat, Knautia
arvensis, og i øvrigt også makedonsk
blåhat, Knautia macedonica, som vi
kender fra staudebedene. I modsætning
til denne rammes dueskabiose
ikke af meldug, men trives og blomstrer
i en lang periode fra midsommer, til
frosten sætter ind. Spinkel og løs i væksten
og tilfører lethed til bedet.
Værdi for insekter: Tilbyder pollen og
nektar i rigelige mængder og besøges
af mange forskellige insekter. Den flotte
natsværmer seksplettet køllesværmer
søger især skabiose, blåhat og djævelsbid.
Type: Flerårig, visner ned om vinteren
og kommer igen år efter år.
Vækstform: 50-80 cm høj og lige så
bred.
Blomst: Talrige 2-3 cm store, lyslilla
blomsterhoveder, som svæver diffust
over bladene.
Jordtype: Trives i tør og kalkrig bund
eller veldrænet havejord.
Formering: Sås nemt fra frø, som modner
i august/september. Sås med det
samme.
12 HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV

PORTRÆT
Fem vilde
planter til staudebedet
Mange haveejere vil gerne invitere vilde og insektvenlige planter indenfor.
Men hvad skal man gå efter? Vi har udvalgt fem smukke og nemme vilde
planter, alle i nuancer af lilla, som vil kunne passe ind
i de fleste almindelige staudebede.
TEKST: RIE BIRK LAURIDSEN, HORTONOM
Insektlivet omkring vilde urter er
markant større end livet omkring
kultiverede haveplanter. De vilde
har været her i tusindvis af år,
har tilpasset sig vejr og vind og har
udviklet et forfinet samarbejde med
insekter og andre dyr og organismer.
Mange bier og sommerfugle er afhængige
af tilstedeværelsen af bestemte
vilde planter; for eksempel vil sommerfuglen
lille ildfugl kun lægge sine
æg på planter i syreslægten, Rumex,
og blåhatjordbien samler kun pollen
fra blåhat, Knautia. På samme måde
lever de efterhånden sjældne perlemorsommerfugles
larver kun på violer.
Insekterne her i landet er opstået og
udviklet sammen med vilde planter,
og de kan ikke klare sig uden dem,
så selvom sommerfuglebuske kan
levere masser af pollen og nektar i en
periode hver sommer, er det ikke nok
for insekterne. De har brug for de vilde
planter.
Ikke frit valg af farve
Vilde planter er ikke så følsomme over
for svampesygdomme, skiftende klima
og insektangreb, til gengæld kan
man ikke vælge farve og former frit,
som man ofte kan med mange forædlede
stauder, man kan købe i havecentrene.
Man kan kun vælge det udseende,
planten selv har udviklet. De ser
ud, som de gør og har gjort i årtusinder,
og det har været effektivt, for ellers
var de for længst uddøde.
Dagpragtstjerne, Silene dioica
Dagpragtstjerne ser man ofte ud ad bilvinduet,
hvor den står i store bestande langs
landeveje og i skovbryn midt på sommeren.
Den er umiskendelig med de pink
blomster og oppustede bægre. Planten er
tvebo, hvilket vil sige, at der er både hanog
hunplanter. På afstand er der ingen
forskel på blomsternes udseende, men tæt
på ses det, at hunblomsten har fem støvfang,
og hanblomsten har ti støvdragere.
En sund og meget eftertragtet plante for
insekter.
Værdi for insekter: Alle arter i nellikefamilien
har et rigt dyreliv omkring sig, bl.a.
lever den lille snudebille nellikegnaver
både her og på andre planter i nellikefamilien.
Tiltrækker også mange bier og sommerfugle.
Type: Flerårig. Spreder sig med frø og
korte udløbere.
Vækstform: 30-80 cm. Opret med endestillet
blomsterstand.
Blomst: 2-3 cm store, pink blomster i majaugust.
Jordtype: Trives i fugtig, næringsrig jord i
fuld sol eller halvskygge.
Formering: Frøformeres eller deles i efteråret.
FOTO: GAP PHOTOS/JONATHAN BUCKLEY
HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV 13

FOTO: GAP PHOTOS/FHF GREENMEDIA
FOTO: ALAMY STOCK PHOTO/BLICKWINKEL
Skovgaltetand,
Stachys sylvatica
I læbeblomstfamilien finder man mange
fine planter – alle med firkantet stængel
og små, orkidélignende blomster, bl.a.
døvnælde, Lamium album, almindelig brunelle,
Prunella, og flere arter af galtetand,
Stachys. Skovgaltetand er en høj og statelig
plante med store, bløde, hjerteformede
blade og spir af ret store, purpurfarvede
blomster. Den vil stå fint i det lidt fugtige,
skyggefulde skovbed sammen med bregner,
hosta og storkenæb.
Værdi for insekter: Tre arter af blomstertæger
lever kun på denne plante og er helt
afhængige af dens tilstedeværelse, ligesom
det lille galtetandhalvmøl, Anania stachydalis,
primært lever på skovgaltetand.
Type: Flerårig. Breder sig moderat.
Vækstform: 100 cm høje spir over en fyldig
bladmasse.
Blomst: 1-2 cm store, purpurfarvede blomster
med hvide tegninger i juni-august.
Jordtype: Trives i fugtig til våd, næringsrig
havejord. Gerne i halvskygge.
Formering: Formeres ved deling i efteråret.
Almindelig aftenstjerne, Hesperis matronalis
Almindelig aftenstjerne kendes også som
vellugtende aftenstjerne, og den minder
på mange måder i udseende om høstfloks
med de lyslilla, mørklilla eller hvide, kuplede
blomsterstande i juni-august. Den
dufter dejligt af violer – især om aftenen,
hvor den tiltrækker aftensværmere som
fx duehale, som står stille i luften og
suger nektar som en lille kolibri. Planten er
beslægtet med løgkarse, Alliaria, og judaspenge,
Lunaria annua, og er – ligesom
disse – vært for mange arter af sommerfuglelarver.
Den betegnes som en flerårig,
men dog kortlivet plante, da den enkelte
plante kun kommer igen to til tre år. Til
gengæld sår den sig ret nemt, og den kan
blive til en større bestand uden dog på
nogen måde at være besværlig. Mange
kalder den fejlagtigt natviol, men det er
arten Hesperis tristis, som er spinklere og
har brunlige blomster.
Værdi for insekter: Den kraftige duft, som
planten udsender om aftenen, tiltrækker
bl.a. aftensværmerne, som kommer og
suger nektar og spiser pollen.
Type: Flerårig, men dog kortlivet. Breder
sig moderat.
Vækstform: 30-90 cm høje, slanke planter.
Blomst: Kuplet blomsterstand med mange
små blomster i alle nuancer fra hvid til
violet.
Jordtype: Trives i fugtig, næringsrig havejord.
Gerne i halvskygge.
Formering: Frøformeres.
14 HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV

PORTRÆT
FOTO: ALAMY STOCK PHOTO/JOLANTA D BROWSKA
Almindelig knopurt, Centaurea jacea
Almindelig knopurt er alt for oversete af
haveejerne. De blomstrer med adskillige
store, violette hoveder på hver plante
og er beslægtet med den velkendte
kornblomst, Centaurea cyanus, og den
kultiverede bjergknopurt, Centaurea
montana, begge med blå blomster. Med
en blomstring på næsten to måneder fra
juli til september kan man næsten ikke
forlange mere. Den har tendens til at
vælte og må støttes enten af naboplanter
eller et stativ, hvis man ikke vil lade
den lægge sig over og imellem de andre
planter i bedet.
Værdi for insekter: Flere arter af galhvep
se og minérfluer lever kun på
knop urt og har ligefrem fået navn efter
planten, fx minérfluen Liriomyza centaureae.
Knopurt er også en meget ef tertrag
tet pollen- og nektarkilde.
Type: Flerårig.
Vækstform: 50-80 cm høj og bred.
Blomst: 3-5 cm store, violette blomsterhoveder.
Jordtype: Trives i tør og lysåben, veldrænet
og muldrig havejord.
Formering: Sås nemt fra frø, som modner
i august-september. Sås med det
samme.
HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV 15

SPØRG BARE
RÅDGIVNINGEN
FOTO: WIKIMEDIA
FOTO: HAVESELSKABET
Haveselskabets rådgivning sidder
klar til at svare på alle medlemmers
spørgsmål om:
• Stauder, prydgræsser og træer.
• Grøntsager, frugter og bær.
• Idéer til bede.
• Kompost, gødning og jord.
• Ukrudt, skadedyr og
plantesygdomme.
• Hvad du kan plante hvor.
FOTO: WIKIMEDIA
Almindelig kvalkved.
FOTO: THOMAS EVALDSEN
FOTO: THOMAS EVALDSEN
Trine Larsen,
landskabsarkitekt.
Trine har arbejdet
som landskabsarkitekt
og har
desuden erfaring
som gartner. Derudover
har hun et
stort kendskab til vild naturpleje, og
hvordan man forener de vilde arter
med de mere traditionelle haveplanter.
Marlene Nielsen,
planteskolegartner
og
landskabsarkitekt.
Marlene har i ni år
været selvstændig
havearkitekt
og arbejdet med
design og plantevalg til private haver.
Hun har stor erfaring med plantesammensætninger
med stauder, buske og
SPØRG OM ALT
– ALLE FÅR SVAR
Alle medlemmer kan tage kontakt til
Haveselskabets rådgivning og få et
godt haveråd. Hvis Trine eller Marlene
er i tvivl, så har de et stort korps af
eksperter tilknyttet inden for bl.a.
sygdomme, indretning, køkkenhave,
drivhuse, roser og meget mere.
Hver måned bringer vi interessante
spørgsmål og svar fra medlemmer i
magasinet – men alle medlemmer, der
henvender sig, får svar, ikke kun dem,
der bliver vist.
Almindelig hassel.
Hvilke buske er egnede
til læhegn og også
gode for dyrelivet?
Jeg bor i et parcelhusområde i det nordøstlige
Frederikshavn. Vi har et ca. fire
meter bredt bælte mellem parcelhushaverne
og en større vej – hovedsageligt
liguster- og spiræahæk. Desværre har
der ikke været nogen optimal strategi
med tilplantningen af bæltet. Det blev
tilplantet i halvfjerdserne med noget, som
hurtigt blev for stort. Hvad kan I foreslå
af beplantning, som er god for fugle og
insekter, med en maksimumhøjde på trefire
meter?
Med venlig hilsen Torben
SVAR Fugle og insekter har det som
re gel bedst i noget, som får lov at stå
helt urørt og blive til tæt krat. Lader man
også nogle døde planter stå, og får grene
lov til at ligge på jorden og for vit re, så
er der både føde- og levesteder til rigtig
mange dyr.
Institut for Geovidenskab og Na turfor
valt ning, der hører under Københavns
Vrietorn.
Universitet, har i en lang årrække forsket
i gode planter til løvfældende læhegn i
for skel li ge jordtyper og med forskellige
anvendelser. Jeg har her valgt buske, som
er hårdføre og egnede til læhegn, hjemme
hø ren de planter, som er vært for mest
muligt dyreliv, og som samtidig ikke er
så høje. Derudover kan de tilføre noget
æstetisk i form af enten blomster, bær
eller gode høstfarver. Jeg vil derfor foreslå
dig følgende buske:
• Almindelig hassel, Corylus avellana, trefem
meter. Nødder som vinterføde. Kan
skæres helt i bund med års mellemrum.
• Almindelig kvalkved, Viburnum opulus,
tre-fem meter. Smuk med blomster og
bær.
• Vrietorn, Rhamnus cathartica, tre-fire
meter. Blomster og bær. Vært for forskellige
sommerfugle.
Jo flere forskellige buske, des bedre for
dyrelivet.
Hilsen Trine

PORTRÆT
Findes der et
godt alternativ til
spagnum?
Som rododendrondyrker er jeg nysgerrig
efter viden om, hvorvidt man kan klare
sig uden spagnum, som jeg ved graves
op af højmoser, som er en truet naturtype,
og på den måde få en mere bæredygtig
dyrkning af surbundsplanter. Hvad kan I
anbefale?
Med venlig hilsen Søren
FOTO: THOMAS WASS EVALDSEN
3 korte
Spiser pindsvin
dræbersnegle?
SVAR Pindsvin elsker sprød mad og
tager først og fremmest snegle med
hus eller insekter, der knaser. Dræbersnegle
kan de spise, men det er
absolut ikke øverst på menuen.
FOTO: WIKIMEDIA OG HAVESELSKABET
SVAR Det er korrekt, at spagnum er delvist
omsat mos, som stammer fra højmoser. I
Danmark graves der dog ikke fra aktive
højmoser, men alligevel er det ganske
fornuftigt at overveje, hvordan man kan
begrænse forbruget, da det er en begrænset
ressource, og vi også importerer spagnum
fra udlandet. Spagnum har to store
fordele. Dels er pH-værdien lav, og dels
er det et meget luftigt voksemedie, som
samtidig er godt til at holde på vand.
Hvis du vil dyrke helt uden brug af spagnum,
kan du dyrke i komposteret gran.
Den har nogenlunde de samme egenskaber.
Granen kan med fordel findeles i
en kompostkværn, og herefter skal den
ligge og kompostere minimum et år, inden
der kan plantes i den, og der skal bruges
meget gran. Du kan også bruge den findelte
gran til at fylde oven på dine eksisterende
bede. Her behøver granen ikke at
blive komposteret inden. Udlæg et lag på
ca. 10 cm. Brug kun sunde nåletræer for at
undgå spredning af svampesygdomme.
Venlig hilsen Marlene
Hvorfor blomstrer de om vinteren?
Angående vinterblomstrende planter kan I så give en logisk begrundelse for, at de blomstrer
her om vinteren. Der er jo ikke nogen insekter til at bestøve dem.
Venligst fra Helle
FOTO: PXHERE
SVAR Vi har faktisk enkelte insekter, som er fremme sidst på vinteren
og det allertidligste forår, som fx humlebidronninger. Overvintrende
insekter kan danne en type alkohol i blodet, som gør,
at de ikke fryser til is. Der kan være enkelte “varme” dage i
februar og starten af marts, hvor solen er fremme, hvilket
giver mulighed for, at insekterne kan flyve. Og mange
af de helt tidlige blomster som erantis og krokus er jo
indrettet, så deres blomster er små paraboler, som drejer
sig efter solen. Nogle blomster har endda sorte pletter i
bunden, alt sammen for at temperaturen i blomsten skal
stige en smule. Nogle vinterblomstrende planter kan også
klare sig uden insekters indblanding, fx hassel. Pollen fra de
hanlige rakler spredes med vinden, og en tidlig bestøvning
betyder, at der god tid til frugtmodning.
Venlig hilsen Marlene
Hvad er en nematode?
SVAR En nematode er en mikroskopisk
rundorm. Nogle nematoder
bruger vi til at bekæmpe larver og
uønskede snegle med. Der findes
tusindvis af forskellige arter af
nematoder, og de lever oftest i jordvæsken.
Nogle betragtes som nyttedyr,
mens andre kan gøre skade
på planterne.
Hvorfor har jeg så mange
flagermus i haven?
SVAR Flagermus tiltrækkes af mange
forskellige
insekter, som
de gladeligt
fortærer, så
flagermus er
en indikator
på, at vi har
et rigt insektliv
i haven, og
den hjælper
os med at
slippe af med
mængden af
fx irriterende
myg.
HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV 17

Den optimale
bæredygtige have
Per Gundersen, professor i skovøkologi, og
Katrine Turner, biolog og ekspert i naturhaver,
har hver især givet deres input til, hvordan du
bliver mere bæredygtig og får et rigere
dyreliv i haven.
TEKST: LONE RUBIN, JOURNALIST. FOTO: THOMAS EVALDSEN, FOTOGRAF
FOTO: WIKIMEDIA
Lav et naturligt hegn af brænde, flettede grene eller kvas til at
af græn se havens rum med. Det tjener som både CO₂-lager og
som bolig og skjulested for insekter og smådyr. Og så kan det
være ganske dekorativt. Lad evt. ærter og bønner vokse op ad
det.
Skræl muldjorden væk, og giv plads til et stykke næringsfattigt
overdrev med masser af sol, blomster og summende insekter. Har
du et naturligt overdrev i nærheden, så høst frø fra blomster og
græsser derfra, og spred det i dit bed. På den måde understøtter
du den lokale natur.
Fakta om CO₂-indholdet i træer
• Levende træer og planter optager CO₂ fra atmosfæren
som en del af fotosyntesen.
• Luften indeholder 0,1 ‰ kulstof, men træer indeholder
50 % – et ton pr. m 3 .
• Man kan anslå, hvor meget CO₂ et levende træ rummer i
kg CO₂, ved at bruge en simpel formel: 600 x H x D 2 . (H er
træets højde i meter, og D er stammens diameter i brysthøjde
i meter).
• Når træer og grene dør og begynder at rådne, afgiver de
langsomt CO₂ igen.
Supplér de naturlige levesteder
med hjemmebyggede fuglekasser
og insekthoteller. Det kan
være en god familieaktivitet,
samtidig med at man inviterer
flere beboere ind i haven.
Indhegn kvasbede rundt om træerne
med afklippede grene, der flettes
ind imellem nogle større grene. Det holder
ca. ti år. Kvaset falder sammen og bliver til
CO₂-rig humus. Det tilfører næring, tiltrækker biller, bænkebidere
og andre organismer, der nedbryder materialet, og det holder på
fugten og hæmmer ukrudt. Påskeliljer og krokus finder fint vej
igennem kvaset.
18 HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV

RÅD & VEJLEDNING
Byg et stengærde på en
solrig plads – det tiltrækker
vekselvarme
dyr som firben og
skaber skjulesteder
for mus og andre
smådyr. Stengærdet
kan desuden
ramme en af
havens nicher ind.
FOTO: HAVESELSKABET
Grav en balje ned i jorden, gerne i sol eller let skygge, og fyld
den op med vand. Alle dyr har brug for vand, og alt for mange
vandhuller er forsvundet fra den danske natur. Vand slukker fugles
og andre dyrs tørst og tiltrækker skrubtudser, salamandere,
guldsmede og andre insekter, som flagermus og fugle lever af.
Blomster er en vigtig kilde til nektar og pollen, som mange
insekter er afhængige af. Planlæg haven, så der er blomster i hele
vækstsæsonen. Skab variation med hjemmehørende blomstrende
frugttræer, løgplanter, stauder, buske og vilde blomster. Blomstren
de “ukrudt” ser måske ikke ud af så meget, men er vigtige
planter for mange larver og insekter.
Lad døde og hule træer stå så længe som muligt.
Det er et mekka for svampe, insekter og mange fugle,
ikke mindst spætter. Når træet til sidst vælter, vil det
gamle, formuldede rodnet kunne aflede vand enormt
effektivt. Det er især en fordel ved kraftig regn på
tung lerjord (her er det hule træ brugt til opbevaring
af bambuspinde, når de ikke bruges i køkkenhaven).
Fælder du et større træ, så lad stammen ligge, evt. skåret
ud i stubbe. Træet er nu et CO₂-lager. Brug dem som
siddeplads om bålet eller til at stille blomsterkrukker på.
Stiller du dem i tørvejr på en overdækket terrasse, er de
tørre, lette at flytte med og kan holde i evigheder. Her
er det en smukt snoet hyld med de dekorative svampe
judasører.

5 designidéer
til en “vildt pæn”
have
En levende have fuld af dyreliv og
variation af planter behøver ikke at se ud,
som om alt er overladt til tilfældigheder. I
denne artikel kigger vi på de større linjer i
haven og viser, hvordan du i praksis kan
indrette haven, så du får en “vildt pæn”
have.
TEKST: MORTEN LINNEMANN
FOTO: METTE RØNNE
1. Sæt ramme om de vilde områder
Der er intet i vejen for at indramme vildere områder med en tydelig
og skarp afgrænsning. Det giver et roligere og ordentligere
udtryk.
Mange haveejere har nok stadig den opfattelse,
at der kun findes to typer haver: Enten har
man en traditionel have med staudebede,
roser, krukker og klippet plæne, eller også har man
en vild have for naturens skyld, hvor græs og urter får
lov at gro, som det vil. Men sådan behøver det ikke at
være. Der er mange måder at give plads til dyreliv og
biodiversitet på, ikke mindst til insekterne, som har
det trangt i den danske natur.
Her er masser af insektvenlige stauder plantet i store bede med en klar
afgrænsning til det klippede græs rundtom. I det cirkelformede bed ses
bl.a. sorter af hosta, storkenæb, Geranium, astilbe, fingerbøl, Digitalis,
alunrod, Heuchera, og prydløg. Indimellem er der lagt små trædesten,
så man kan komme til at luge.
Her ses et område med vilde planter, der er rammet ind i en helt cirkelrund hæk.
Fra havearkitekt Mette Rønnes egen have.
2. Skab former og afgrænsning
Et helt grundlæggende element i alt havedesign er at give form
til forskellige dele af haven – ikke mindst, når man har områder
med vildere planter, er det vigtigt, at man skaber tydelige former.
FOTO: THOMAS EVALDSEN
20 HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV

DESIGN
FOTO: NIELS HOUGAARD, FOTOGRAF
FOTO: THOMAS EVALDSEN
Noget af det mest livgivende, man kan tilføre sin have, er vand. Det er vigtigt,
at der ikke er stejle kanter hele vejen rundt, men at der er direkte adgang for
dyrene.
3. Vand i haven
En lille sø eller et bassin kan være et smukt element i haven og
tiltrækker både insekter, fugle, padder og pindsvin. Når stenene
er opvarmede af solen, er de perfekte rastepladser for padder og
de varmeelskende sommerfugle.
Hvorfor ikke sætte gode insektplanter i krukker? Her er det forrest en
purpurfarvet indianermynte, Agastache rupestris, og bagved står en lyslilla
dueskabiose, Scabiosa columbaria, som er en af vores hjemmehørende arter.
Der ses også en rød purpursolhat, Echinacea.
4. Design med de gode planter
Måske er det en fordom mod haver med høj biodiversitet, at
planterne helst skal stå sådan lidt vildt og tilfældigt imellem hinanden.
Men dyr har ikke noget imod æstetik i haveindretningen,
og derfor er der intet i vejen for at samle planterne i større eller
mindre grupper, som man plejer i staudebedet, hvis det er det,
man helst vil. Det afgørende er, at det er de rigtige planter, som
tilbyder mad eller levesteder for insekterne.
5. Skab levesteder
Insekter har ikke kun brug for mad og
vand, men også levesteder i haven, fx i
form af kvashegn, brændestabler eller
stenbunker. I stedet for at tænke, at disse
elementer skal gemmes væk i et hjørne af
haven, kan man gøre en dyd ud af nødvendigheden
og bringe dem helt frem i
fokus.
FOTO: EGE BECH
Insekter og fugle har ikke noget imod, at deres levesteder
er sat i rammer. Her er der fuglekasser og
insekthotel rundt om døråbningen med et fint kig
til næste rum i haven. Der bor sågar fugle i de to blå
vandkander. Nederst til højre er der et vildere
hjørne med bregner og grene, der får lov at ligge til
glæde for bænkebidere, biller og andre smådyr.

PLANTER, SOM
SOMMERFUGLENE VIL ELSKE
Hjælp sommerfuglene, og få flere af dem i din have. Her får du gode råd om,
hvordan du skaber gode vilkår for sommerfuglene.
TEKST: SUSANNE HARDING, BIOLOG
FOTO: WIKIMEDIA FOTO: STUART MCINTYRE
Enkeltblomstrende georgine, Dahlia ‘Topmix
Pink’, er populær blandt sommerfugle.
Her kan de nemt komme til at samle pollen
og nektar i blomstens midte. Mange
georginer har store, fyldte blomster. Dem
har sommerfugle og andre insekter ingen
glæde af. Derfor er det vigtigt at vælge
enkeltblomstrende planter, hvis man gerne
vil have sommerfugle i haven.
Mørk blåskæg, Caryopteris x clandonensis.
Det er en løvfældende busk på ca. 1 m i
højden. Planten får lavendelblå blomster
i tætte kvaster fra august til september.
Den er en af sommerfuglenes mest yndede
buske sidst på sommeren, hvor mange
andre planter for længst er afblomstret.
Blåskæg foretrækker at vokse i let og tør
jord på et lunt sted med læ.
FOTO: WIKIMEDIA
FOTO: PIXABAY
5 gode råd
Sørg for nektar året rundt
For at sommerfuglene kan trives i
din have, skal der være et duftende
og farvestrålende blomsterflor
sæsonen igennem.
Forstærk duften – plant i grupper
I det tidlige forår er der ikke meget
nektar at finde. Sørg for at plante
det, der blomstrer, tæt på hinanden.
Energi til rejsen sydpå
Sent på sommeren er der heller ikke
så mange blomster, men du kan
plante sentblomstrende planter som
fx sankthansurt, asters, kæmpejernurt
og blåskæg.
Elsker sol, læ og ly
Sommerfugle holder til på solrige
steder i haven. De skal helst have
luft og plads omkring sig, men ikke
for meget vind. Sørg derfor for at
placere dine sommerfugleplanter på
steder med sol og læ.
Pil, Salix, er et træ/en busk på 1-10 m i højden.
Pil er en vigtig nektarkilde for overvintrende
sommerfugle i det tidlige forår.
Nogle arter blomstrer allerede i marts, bl.a.
spydpil, S. hastata, og seljepil, S. caprea.
Bladene er desuden vigtige som foder for
larverne af mere end 100 forskellige sommerfuglearter.
Pil findes i mange forskellige arter og
sorter, som har stor prydværdi i haven på
grund af deres smukke vækstformer, dekorative
bark og dunede “gæslinger”.
Havepurpursolhat, Echinacea purpurea, er
en staude på 60-90 cm. Havepurpursolhat
findes i et utal af smukke sorter i strålende
farver fra hvid og sart gul over gulorange
til stærk pink og dyb purpurrød. De blomstrer
fra juli til oktober og tiltrækker et
mylder af sommerfugle, bier og andre
insekter.
Havepurpursolhat stammer fra steppeområder
og trives derfor bedst i en tør,
men næringsrig jord i solen.
Foder til de kræsne larver
Nogle larver kan kun leve på blade
eller blomsterknopper af en helt
bestemt planteart! Har du brændenælder,
så lad nogle stå i et hjørne
– så kan du følge med i udviklingen
fra æg til færdig sommerfugl af bl.a.
nældens takvinge, admiral, dagpåfugleøje
og nældesommerfugl.
22 HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV

PORTRÆT
FOTO: BIOPIX. KILDE: HUMLEBIER AF Y.L. DUPONT OG H.B. MADSEN (2010).
Mørk jordhumle
(Bombus terrestris)
Aktiv i: Marts-august.
Typiske kendetegn: Mørkegul krave
og bånd på bagkroppen, hvid hale,
resten sort.
Tungelængde: Kort.
Antal individer/koloni: 100-600.
Tungelængden
betyder noget
Humlebier indsamler nektar med en
sugesnabel, som normalt kaldes en
tunge, og de kan opdeles i korttungede
og langtungede arter. Typisk
indsamler korttungede arter nektar
fra blomster med kort kronrør
som fx hvidkløver og timian, mens
arter med lang tunge indsamler på
blomster med langt kronrør som
fx rødkløver og hestebønne. Nogle
korttungede arter kan finde på at
bide hul i bunden af blomster med
langt kronrør og hente nektaren
herigennem. Når det sker, bestøver
bierne ikke blomsten. Generelt har
de langtungede arter sværere ved
at finde føde end de korttungede.
Havehumle
(Bombus hortorum)
Aktiv i: April-juli.
Typiske kendetegn: Tre gule bånd ved
kraven, det bagerste af brystet og på
bagkroppen, hvid hale, resten sort.
Tungelængde: Lang.
Antal individer/koloni: 50-120.
DE 5 ALMINDELIGSTE HUMLEBIARTER
Vi har kendt til 29 humlebier i Danmark, men nogle af dem er forsvundet,
og andre er truede. De viste arter er almindelige i vores haver.
Hushumle
(Bombus hypnorum)
Aktiv i: April-august.
Typiske kendetegn: Normalt brunt
bryst, hvid hale, resten sort. Brystet kan
være mere eller mindre sort.
Tungelængde: Kort.
Antal individer/koloni: 80-400.
Stenhumle
(Bombus lapidarius)
Aktiv i: April-august.
Typiske kendetegn: Gul krave, der tit
mangler eller er meget lille hos dronninger
og arbejdere, mørkerød hale, resten
sort.
Tungelængde: Kort.
Antal individer/koloni: 100-300.
Lille skovhumle
(Bombus pratorum)
Aktiv i: April-juli.
Typiske kendetegn: Gul krave, der kan
mangle hos dronninger og arbejdere,
orangerød hale, resten sort. Der kan
være et gult bånd på bagkroppen.
Tungelængde: Kort.
Antal individer/koloni: 50-120.
HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV 23

HAVEGLÆDE I GODT SELSKAB
Plantemarkeder
Magasinet Haven
Om Haveselskabet
Haveselskabet er en nonprofitforening.
Vi lever og ånder for at sprede
haveviden og haveglæde.
Bliv medlem og få:
Besøg åbne haver
10 numre af magasinet Haven
_
Onlineadgang til tidligere
numre af Haven
_
_
_
Fælles oplevelser og arrangementer
Adgang til gratis, uvildig rådgivning
Gode medlemsfordele i webshoppen
Se flere fordele, og bliv medlem på
haveselskabet.dk
Gode
medlemstilbud
Fællesskab & oplevelser
Ring og få hjælp