Haven Light 2021 - 'vildt pæn' have.

Skab en 

fuld af liv 

FOTO: HØSTANEMONE, ANEMONE HUPEHENSIS, AF HAVESELSKABET 

Designidéer til en 

“vildt pæn” have 

Mad til sommerfuglene 

5 vilde planter til staudebedet

ER DU VILD 

MED AT GÅ I HAVEN? 

Mange haveejere er måske stadig af den opfattelse, at der kun findes to typer haver: Enten har man 

en traditionel have med staudebede, roser og klippet plæne, eller også har man en vild have for 

naturens skyld, hvor græs og urter får lov at gro, som det vil. Men sådan behøver det ikke at være. 

Der er mange måder at give plads til dyreliv og biodiversitet på, ikke mindst til insekterne, som har 

det trangt i den danske natur – og det vil Haveselskabet gerne sætte fokus på. Hvis du følger med 

på vores forskellige kanaler, vil du få gode råd til, hvad du helt konkret kan gøre hjemme 

i din egen have. Få fx fem designideer – læs mere på side 20. 

Vi kalder det “vildt pæn” have 

Hvad er biodiversitet? En levende have fuld af dyreliv og 

variation af planter behøver ikke at se ud, som om alt er 

overladt til tilfældigheder. Haveselskabet vil inspirere dig til 

at få en “vildt pæn” have. 

Kig efter dette mærke. De planter, der er 

mærket med dette ikon, er planter, der er 

attraktive for insekter. 

I hvert nummer af medlemsmagasinet Haven får du gode 

tips og smukke reportager, og i hvert nummer kan du blive 

en lille smule klogere på 

“vildt pæne” haver. 

Find meget 

mere viden om 

biodiversitet 

På haveselskabet.dk kan 

du finde spændende 

temaer om biodiversitet, 

“vildt pæne” haver, dyr i 

haven og meget mere. 

Nogle artikler kan læses 

af alle, andre er forbeholdt 

vores medlemmer. 

Find os på Facebook 

Her deler vi sæsonaktuelle artikler – og gode 

idéer til, hvad du skal lave i haven lige nu. 

Se, lyt, og lær om havelivet 

på YouTube-kanalen: 

youtube.com/haveselskabetvideo. 

2 HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV

FOTO: ANN MALMGREN 

Følg os på Instagram 

Havebilleder, blomsterbilleder og havehumor. 

Følg os, og del haveglæden, eller tag dit eget 

billede med #haveselskabet, så kan det være, at 

vi reposter netop dit billede. 

FOTO: THOMAS WASS EVALDSEN 

Haveglæde i (vildt) 

godt selskab 

I Haveselskabet har vi fire værdier, der gennemsyrer 

vores forening. 

VIDSTE DU, AT ... 

Haveselskabet er en nonprofitforening? 

Danmarks 

Vilde Haver 

Vi er med i kampagnen “Danmarks 

Vilde Haver” sammen 

med WWF Verdensnaturfonden 

og Ikea, Danmark. 

Der findes i Danmark ca. 

1,2 millioner huse og 230.000 

sommerhuse og kolonihaver, 

hvoraf de fleste har en have. 

Derudover er der altaner og 

fællesarealer, der står uudnyttede 

hen. Samlet 

giver dette et stort 

naturareal, og idéen 

med projektet er, at flest mulige danskere gør deres haver, altaner 

eller fællesarealer en lille smule vildere. 

Man kan tilmelde sig kampagnen på danmarksvildehaver.dk – 

der er ikke noget at vinde, ej heller nogen forpligtelser, du vil blot 

modtage nyhedsbreve med gode fif og idéer til, hvordan du kan 

gøre din have vildere. 

Haveglæde • Omtanke for naturen • Fællesskab • Troværdighed 

Haveglæden er glæden ved at dyrke haven. Det er 

limen, der binder os sammen, og interessen udleves 

med omtanke, så den har en positiv indvirkning på den 

omkringliggende natur. I vores tid udtaler mange sig 

om meget, men du kan være sikker på, at Haveselskabet 

aldrig går på kompromis med troværdigheden. Vi går 

i dybden og viderebringer solid viden, man kan regne 

med. At Haveselskabet er en nonprofitforening betyder, 

at vi bruger alle midler til at fremme havesagen, og vi gør 

det i forening – i fællesskab. 

Det er derfor meget naturligt for os at tale om biodiversitet. 

Vi arbejder for at øge biodiversiteten i de danske 

haver. Vi er imod brugen af sprøjtemidler og er aktive i 

kampen mod invasive arter. 

Her hos os kan du dyrke haveglæden i godt selskab. Jeg 

håber, du har lyst til at blive medlem og være med til at 

dele og dyrke haveglæden. 

Charlotte Garby, direktør 

HAVESELSKABET | SKAB EN “VILDT PÆN” HAVE FULD AF LIV 3

Liv i den 

naturlige have 

Man kan skabe en vidunderlig, naturlig have med almindelige, sunde og robuste 

haveplanter. Ikke kun vilde planter giver haven et naturligt udtryk, og mange 

haveplanter er rigtig gode for insekter og fugle. Det ser man i havedesigner 

Tony Skovsendes sommerhushave i Rågeleje. 

TEKST: MARIAN HAUGAARD STEFFENSEN, AGRONOM OG HAVESKRIBENT. FOTO: PERNILLE KAALUND, FOTOGRAF 

Tony Skovsendes have er ikke 

“instant gardening”. Havens 

idé og design er noget, han 

har udviklet som resultat af 

afprøvninger og erfaringer med vilde 

og dyrkede planter igennem de sidste 

25 år. De grundlæggende erfaringer fik 

Tony i sin tidligere sommerhushave. 

Det var en naturgrund, hvor græsser, 

vildtvoksende vedbend og brombærkrat 

herskede på de åbne arealer, mens 

selvetableret guldregn, hassel, birk og 

ahorn lukkede for lys og luft i store 

dele af haven, fortæller han. Han ryddede 

det meste bortset fra guldregn, 

som skulle skabe en skov hen over 

en beplantning, der kunne ændre sig 

med træernes udvikling. »Jeg var opsat 

på at bevare et uformelt og naturligt 

udtryk, og de store, ryddede arealer 

skulle hurtigst muligt dækkes af kønne 

blomster,« fortæller han. 

Robuste stauder blev en succes 

Først afprøvede han frøblandinger 

til blomsterenge, men græsserne 

fik lyn hur tigt magten, og de spinkle, 

enstilkede frøplanter, som fik etableret 

sig, lå vandret over jorden ved 

den første slagregn. Derfor samlede 

han frø og stiklinger af de planter, der 

klarede sig godt i andre ryddede, sandede 

områder af sommerhusområdet: 

blodrød storkenæb, lægebaldrian, røllike, 

nyserøllike, ærenpris, fingerbøl, 

tjærenellike, katost, kattehale, akeleje 

og gederams blandt andet. »Når de 

Her er vi 

Hvem: Tony Skovsende og 

Henning Erik Holm. 

Hvad: Naturlig sommerhushave. 

Hvor: Rågeleje. 

Jordtype: Sandjord. 

Areal: 1.100 m2. 

Læs meget mere på: Dennaturligehave.dk 

samt Facebook, Den Naturlige Have. 

kunne klare sig, kunne deres mere 

kommercielle fætre og kusiner nok 

også. Jeg supplerede med pragtrøllike, 

virginsk ærenpris og mange, mange 

sorter af forædlede storkenæb. Sibirisk 

iris, dagliljer, visse asters, torskemund 

og knoldet mjød urt er også planter, 

der ikke lader sig slå ud af græsser og 

ukrudt, når først de er etablerede,« 

forklarer han. 

Stauderne blev indkøbt i store 

mængder og plantet tæt – seks til otte 

planter pr. kvadratmeter – for at de 

skulle lukke hurtigt til. 

»Det blev en succes! Det hele blev 

meget smukt og lidt af et udflugtsmål 

i kvarteret, indtil de levende hegn lukkede 

for indsyn. Naboer og venner bad 

mig om at skabe noget lignende hos 

dem,« fortæller han. Grunden var lagt 

for en virksomhed med havedesign. 

For ti år siden flyttede Tony sammen 

med sin ægtefælle, Henning, ind 

i det smukke, gamle sommerhus, hvor 

de nu bor. Det gav nye udfordringer 

og muligheder. Huset ligger i kort 

afstand fra det gamle, og jorden er 

også her sandet. Den nye have blev 

anlagt efter de samme principper, som 

havde været en succes i den gamle 

have, men nu med et mere bevidst 

design og et bredere planteudvalg. Øer 

med stauder blev stykke for stykke 

etableret i plænen, og de 600 af grundens 

1.100 m2 består i dag af blomstrende 

bede. 


PÅ BESØG 


1 

2 

4 

5 


PÅ BESØG 

3 

6 

Gode insektplanter 

Tony Skovsendes have er et paradis 

for insekter og fugle. Stort set alle 

planterne er enkeltblomstrende, så 

insekterne nemt kan komme til pollen 

og nektar, og der er blomster fra tidligt 

forår til vinter. Her er blot nogle af de 

mange sommerblomstrende planter, 

som insekterne nyder godt af: 

1. Glatbladet tidselkugle, Echinops ritro, 

tiltrækker humlebier og sommerfugle 

til haven. 

2. Ved filtbladet kongelys, Verbascum 

thapsus, kan man være heldig at se 

hunner af uldbier i gang med at samle 

redematerialer fra plantens behårede 

blade. 

3. Hestemonarda, Monarda didyma, er 

rige på nektar og virker som magneter 

på humlebier og sommerfugle. 

4. Aksærenpris, Veronica spicata, 

blomstrer frodigt i sommermånederne 

og er attraktive for havens bier. 

5. Blomstrende høstanemone, Anemone 

hupehensis, er attraktive for insekterne 

sidst på blomstringssæsonen. 

6. De metalblå russisk mandstro, Eryngium 

planum, tiltrækker mange slags 

bier, svirrefluer og sommerfugle. 

Andre af Tonys favoritter 

• Nyserøllike, Achillea ptarmica. 

• Kæmpejernurt, Verbena bonariensis. 

• Virginsk ærenpris, Veronicastrum 

virginicum. 

Find de gode 

insektplanter 

Det britiske haveselskab (RHS) 

har afprøvet mange haveplanters 

nytte som nektar- og pollenføde 

for insekter. Den fulde 

liste kan findes her: rhs.org.uk/ 

plantsforpollinators. 

Efterligner naturen 

med haveplanter 

»En naturlig have er en have med stor 

biodiversitet,« forklarer Tony Skovsende. 

»I naturen kan der på kun én 

kvadratmeter findes over 100 forskellige 

plantearter. De enkelte arter blomstrer 

skiftevis gennem sæsonen, så det 

visuelle udtryk skifter. Den rytme skal 

man efterligne, hvis man ønsker et 

naturligt udtryk i sin have.« 

Havedesigneren har derfor store, 

blå driver af pragtstorkenæb ned igennem 

haven. De blomstrer i juni, mens 

udtrykket ændrer sig i juli til bølger af 

hvidt og gult med kongelys. »Det er 

vigtigt, at bedet opleves som en helhed 

og ikke fragmenteret. Det er det 

væsentligste designelement, vi lærer 

af at iagttage naturen,« fastslår han. 

Vilde planter er vanskelige at 

arbejde med. Drømmen om en vild 

blomstereng bliver sjældent til virkelighed, 

men de dyrkede planter kan 

også skabe en have, som er nyttig for 

insekter og fugle – særligt når man 

vælger arter, som er hjemmehørende 

eller i familie med de hjemmehørende 

samt enkeltblomstrende. Det vigtige 

er primært, at græsplæner og befæstelser 

begrænses. »Der skal ikke meget 

til for at bibringe privathaverne større 

naturlighed, for situationen er jo den, 

at de fleste haver i dag er udlagt med 

græsplæner og beton. Ethvert lille bed, 

enhver tilplantet krukke er et skridt i 

den rigtige retning,« fastslår Tony. 

»Insekterne skal nok indfinde sig. 

De er ligeglade med, om det er vilde 

planter eller forædlede sorter, så 

længe blomsten kan byde på nektar 

og pollen. Sørg for, at der er blomster i 

hele sæsonen. På den måde er menneskenes 

og insekternes interesser sammenfaldende,« 

tilføjer den naturlige 

haves fortaler. 

En dynamisk proces 

Tony og Hennings egen have har 

noget at byde insekterne på gennem 

hele året. Erantis, krokus, stinkende 

nyserod, skilla, anemone, mahonie, 

spidsløn, fuglekirsebær, æble og pære 

er bare nogle af de planter, der med 

tidlig blomstring giver føde til de 

første insekter. Sommeren er ét flor 


De høje, hvide kongelys, Verbascum, som løfter sig op over beplantningen, går igen og samler bedet. 

af gode pollen- og nektarplanter med 

storkenæb, røllike, indianermynte, 

løvemund, solhat, margerit, kattehale, 

tidselkugle og mandstro blandt 

mange andre. I efteråret er her kæmpejernurt, 

solhat, stolt kavaler, akantus, 

asters, kvæsurt, sankthansurt, 

sølvlys, klematis og hjortetrøst. I 

vin ter tiden er her mange gode skjulesteder, 

for Tony klipper først sine 

bede ned i for års tiden og river ikke 

pertentligt de nedfaldne blade væk. 

Fuglene mæsker sig i frø fra stauderne, 

nedfaldne æbler og pærer og bær fra 

taks og kristtorn. Stedsegrønne planter 

giver læ og ly i kulden. 

»Den naturlige have giver haveejeren 

mu lig hed for at blive en del af en 

dynamisk proces, der involverer alle 

sanser. Sæt dig på en skammel, og kig 

ind i et blomsterbed en times tid en 

sommerdag, og alverdens dramaer 

udspiller sig for dine øjne, og det sker i 

de smukkeste rammer,« slutter havens 

designer. 

Sådan skaber Tony Skovsende sammenhæng i sine bede 

Når mange planter af samme slags går igen i forløb igennem beplantningen, skaber de 

sammenhæng. Udtrykket skifter hen over sæsonen, så bedene præges af blå pragtstorkenæb, 

Geranium x magnificum, i juni, af forskellige kongelys, Verbascum, i hvidt og gult 

i juli, af høje, gule dagliljer, Hemerocallis altissima, midt i juli og af violfrøstjerner, Thalictrum 

delavayi, og kæmpejernurt, Verbena bonariensis, frem til vinter. 

Gult er godt i den naturlige have 

En naturlig have er ikke farvekoordineret. Det er vigtigt, at hele farvepaletten 

er repræsenteret, hvis haven skal se naturlig ud, pointerer Tony Skovsende, som 

savner gult og orange i de danske haver. »Det har i mange år været moderne med 

farvekoordinerede blomsterbede inden for den lille del af farvespektret, der går 

fra rosa til blå. Det er fint nok, men når tendensen er så udbredt, lades store grupper 

af insekter, der orienterer sig efter den gule blomst, i stikken. Jeg vil gerne slå 

et slag for gult. Man kan godt designe sit bed i rosa, lavendel og pastelblå, men 

giv dem en ramme af gult, så sættes de kunstneriske bestræbelser i et helt andet 

perspektiv. Eller skru en chokerende gul bandit lige ned i bedet, og hele bedet vil 

løfte sig mod lyset,« argumenterer havedesigneren og tilføjer: »På samme måde 

som hvidt er gult med til at gøre haven levende om aftenen og natten. De gule 

blomster er naturens svar på havelampen, og vi skal også huske på, at mange 

insekter er nataktive. Når man indretter sin have med farver, kan man prøve at 

forestille sig, at man indretter sin stue i stedet. De gule og hvide farver sættes der, 

hvor man ville sætte sine lamper.« 


PÅ BESØG 

Der er et flimmer af blomster i alle farver og former i 

Tonys bede. Den mørkerøde kærtepileurt, Persicaria 

amplexicaulis, til venstre er smuk, men findes ikke 

mere i haven. Tony har – efter at dette foto er taget 

– fjernet alle kærtepileurt undtagen den hvide, for de 

mørkerøde breder sig ukontrollabelt i bedene. 


30/03/2020 10.50 

NYTTIGE 

NOTER 

Vi anbefaler 

en god bog 

Sommerfuglehave handler om at 

indrette haver, så de bliver gode 

levesteder for sommerfugle, for til 

trods for den store interesse for de 

vingede yndigheder mangler der 

kundskaber om sommerfuglehaver 

– navnlig om, hvilke planter de enkelte 

sommerfuglearter behøver for at 

formere sig. Mange ved måske ikke, 

at sommerfugle er meget kræsne 

med valg af steder, hvor de lægger 

æg, og at larverne ofte kun æder én 

type plante. Disse såkaldte værtsplanter 

er som regel hjemmehørende 

danske planter, som ikke er så 

nemme at få fat på i havecentrene. 

FOTO: FLICKR/HARALD HENKEL 

FOTO: FLICKR/HARALD HENKEL 

Vil du have flere af dem her ...? 

1 

3 

FOTO: FLICKR/ROLF DIETRICH BRECHER 

2 

FOTO: FLICKR/UNBUNT FOTO: FLICKR/YLESRAM 

- 

, 

, 

MICHAEL STOLTZE 

MONA KLIPPENBERG 

SUSAN TROLLE 

MICHAEL STOLTZE 

MONA KLIPPENBERG 

SUSAN TROLLE 

Sommerfuglehave 

Hvordan vores haver kan 

blive gode levesteder 

for farverige sommerfugle 

5 

s 

- 

s 

i 

r, 

r 

Sommerfuglehave 

Gyldendal 

Bogen indeholder fem generelle 

kapitler om haver og sommerfugle, 

og i tre kapitler deler de tre forfattere 

deres erfaringer fra egne haver. 

Forfatterne er: Michael Stoltze, 

biolog, ph.d. og forfatter; Mona Klippenberg, 

lektor med speciale i historie; 

Susan Trolle, der siden 1970’erne 

har udviklet en romantisk have med 

stor biodiversitet. 

Pst! Sommerfuglehave. Gyldendal. 

Køb bogen på haveselskabet.dk/ 

webshop til 289 kr. 

FOTO: THOMAS EVALDSEN 

4 

... så lad dem her stå 

Nogle af de mest farvestrålende dag som mer fugle 

i Danmark lægger nemlig deres æg på nælden: 

1. nældens takvinge (Danmarks nationalsommerfugl), 

2. dag på fug le øje, 3. det hvide C, 4. næl desommerfugl, 

5. tidselsommerfugl og 6. admiral. Så 

vil du gerne se flere som mer fug le i haven, så lad brændenælderne 

stå udvalgte steder. 

FOTO: FLICKR/DORNENWOLF 

6

FOTO: HAVESELSKABET 

Insekthotel med stor prydværdi 

GRØN 

Brug havens råvarer i form af 

GENBRUG 

visne bloms ter stan de, kogler 

og grene til at lave et smukt 

insekthotel, som også fungerer 

som et dekorativt indslag 

i haven. Alle tørre blomsterstande 

kan bruges, så længe 

der er lidt “hold” på dem, så 

de ikke falder helt fra hinanden. 

Simple kasser med ruminddeling 

kan anvendes, eller 

man kan demontere nogle 

af rummene i en gammel sættekasse, så der skabes større inddelinger. Man kan 

– som vist – lege lidt med materialerne og strukturerne og sætte flere materialer 

sammen i samme rum. Til sidst kan man hæfte et hønsenet eller lignende foran, 

så indholdet ikke blæser/vælter ud, og fuglene ikke laver for meget ravage i 

materialerne. Her er der bl.a. anvendt tidselkugle, kartebolle, artiskok og forskellige 

typer af grene og kviste. 

FOTO: GAP PHOTOS/JULIA BOULTON 

God genbrug af brædder 

Her er nogle gamle planker brugt som et 

lavt – og nærmest skulpturelt – stakit. Det 

er fra Katrine Turners showhave til Cph 

Garden 2019, hvor mange af materialerne 

var genbrug. 

Pst! Glæd dig til 2022 – hvor der igen er 

Cph Garden. 

Vidste du, … 

… at verdens tørvemoser – dem, 

som vi bruger til at udvinde 

spagnum fra – indeholder 

dobbelt så meget CO 2 

som 

alle verdens skove tilsammen? 

Lyt og lær 

Hvad kan vi selv gøre for at 

blive mere bæredygtige i 

vores haver? Lyt til podcasten, 

hvor Haveselskabet 

taler med meteorolog Peter 

Tanev, biolog Rikke Milbak, 

journalist og forfatter Signe 

Wenneberg samt Rie Birk Lauridsen 

om klimaforandringer og biodiversitet 

i haven. Gå ind på haveselskabet. 

dk/podcast, hvor du finder Jord 

under neglene-serien af podcasts. 


Web 

Sådan gør du 

Se, hvordan du gør, og få gode tips på 

haveselskabet.dk/insekthotel. 

Lækkerier til 

bierne og øjet 

En ny indianermynte, Agastache 

‘Beelicious Purple’, er mere kompakt i 

væksten end andre indianermynte og 

bliver kun 40-50 cm høj. Det gør den 

velegnet til krukker eller forkanten af 

staudebedet. Den er genblomstrende 

og særdeles blomsterrig fra juni til september. 

En rigtig god insektplante, som 

navnet også antyder. Den trives i sol i 

en veldrænet jord. Spørg efter den i dit 

lokale havecenter. 

Planteidéer 

Almindelig vedbend, 

Hedera helix Norðîc 

‘Golden Choiz’ 

Mange kender vedbend som en 

kraftigtvoksende bunddækkeplante, 

men denne vedbend er en voksenform, 

hvilket vil sige, at den ikke laver 

krybende og klatrende skud, men i 

stedet danner en busk med gulgrønne 

blomster i efteråret og senere 

dekorative, gule bær, hvis den bestøves 

af en anden sort. ‘Golden Choiz’ bliver 

ca. en halv meter høj og bred og kan 

plantes ind som lave, stedsegrønne 

indslag i kanten af bede eller som pur 

eller bunddække. 

FOTO: MARIANNE BACHMANN ANDERSEN 


Alle planter i denne artikel er attraktive for 

insekter. Her er det sommerfuglen nældens 

takvinge på en dueskabiose, som er en af 

de vilde planter i den danske natur, der vil 

gøre sig godt i ethvert staudebed. 

FOTO: GAP PHOTOS/ROBERT MABIC 

Dueskabiose, Scabiosa columbaria 

Den lyslilla dueskabiose er nært 

beslægtet med djævelsbid, Succisa 

pratensis, og almindelig blåhat, Knautia 

arvensis, og i øvrigt også makedonsk 

blåhat, Knautia macedonica, som vi 

kender fra staudebedene. I modsætning 

til denne rammes dueskabiose 

ikke af meldug, men trives og blomstrer 

i en lang periode fra midsommer, til 

frosten sætter ind. Spinkel og løs i væksten 

og tilfører lethed til bedet. 

Værdi for insekter: Tilbyder pollen og 

nektar i rigelige mængder og besøges 

af mange forskellige insekter. Den flotte 

natsværmer seksplettet køllesværmer 

søger især skabiose, blåhat og djævelsbid. 

Type: Flerårig, visner ned om vinteren 

og kommer igen år efter år. 

Vækstform: 50-80 cm høj og lige så 

bred. 

Blomst: Talrige 2-3 cm store, lyslilla 

blomsterhoveder, som svæver diffust 

over bladene. 

Jordtype: Trives i tør og kalkrig bund 

eller veldrænet havejord. 

Formering: Sås nemt fra frø, som modner 

i august/september. Sås med det 

samme. 


PORTRÆT 

Fem vilde 

planter til staudebedet 

Mange haveejere vil gerne invitere vilde og insektvenlige planter indenfor. 

Men hvad skal man gå efter? Vi har udvalgt fem smukke og nemme vilde 

planter, alle i nuancer af lilla, som vil kunne passe ind 

i de fleste almindelige staudebede. 

TEKST: RIE BIRK LAURIDSEN, HORTONOM 

Insektlivet omkring vilde urter er 

markant større end livet omkring 

kultiverede haveplanter. De vilde 

har været her i tusindvis af år, 

har tilpasset sig vejr og vind og har 

udviklet et forfinet samarbejde med 

insekter og andre dyr og organismer. 

Mange bier og sommerfugle er afhængige 

af tilstedeværelsen af bestemte 

vilde planter; for eksempel vil sommerfuglen 

lille ildfugl kun lægge sine 

æg på planter i syreslægten, Rumex, 

og blåhatjordbien samler kun pollen 

fra blåhat, Knautia. På samme måde 

lever de efterhånden sjældne perlemorsommerfugles 

larver kun på violer. 

Insekterne her i landet er opstået og 

udviklet sammen med vilde planter, 

og de kan ikke klare sig uden dem, 

så selvom sommerfuglebuske kan 

levere masser af pollen og nektar i en 

periode hver sommer, er det ikke nok 

for insekterne. De har brug for de vilde 

planter. 

Ikke frit valg af farve 

Vilde planter er ikke så følsomme over 

for svampesygdomme, skiftende klima 

og insektangreb, til gengæld kan 

man ikke vælge farve og former frit, 

som man ofte kan med mange forædlede 

stauder, man kan købe i havecentrene. 

Man kan kun vælge det udseende, 

planten selv har udviklet. De ser 

ud, som de gør og har gjort i årtusinder, 

og det har været effektivt, for ellers 

var de for længst uddøde. 

Dagpragtstjerne, Silene dioica 

Dagpragtstjerne ser man ofte ud ad bilvinduet, 

hvor den står i store bestande langs 

landeveje og i skovbryn midt på sommeren. 

Den er umiskendelig med de pink 

blomster og oppustede bægre. Planten er 

tvebo, hvilket vil sige, at der er både hanog 

hunplanter. På afstand er der ingen 

forskel på blomsternes udseende, men tæt 

på ses det, at hunblomsten har fem støvfang, 

og hanblomsten har ti støvdragere. 

En sund og meget eftertragtet plante for 

insekter. 

Værdi for insekter: Alle arter i nellikefamilien 

har et rigt dyreliv omkring sig, bl.a. 

lever den lille snudebille nellikegnaver 

både her og på andre planter i nellikefamilien. 

Tiltrækker også mange bier og sommerfugle. 

Type: Flerårig. Spreder sig med frø og 

korte udløbere. 

Vækstform: 30-80 cm. Opret med endestillet 

blomsterstand. 

Blomst: 2-3 cm store, pink blomster i majaugust. 

Jordtype: Trives i fugtig, næringsrig jord i 

fuld sol eller halvskygge. 

Formering: Frøformeres eller deles i efteråret. 

FOTO: GAP PHOTOS/JONATHAN BUCKLEY 


FOTO: GAP PHOTOS/FHF GREENMEDIA 

FOTO: ALAMY STOCK PHOTO/BLICKWINKEL 

Skovgaltetand, 

Stachys sylvatica 

I læbeblomstfamilien finder man mange 

fine planter – alle med firkantet stængel 

og små, orkidélignende blomster, bl.a. 

døvnælde, Lamium album, almindelig brunelle, 

Prunella, og flere arter af galtetand, 

Stachys. Skovgaltetand er en høj og statelig 

plante med store, bløde, hjerteformede 

blade og spir af ret store, purpurfarvede 

blomster. Den vil stå fint i det lidt fugtige, 

skyggefulde skovbed sammen med bregner, 

hosta og storkenæb. 

Værdi for insekter: Tre arter af blomstertæger 

lever kun på denne plante og er helt 

afhængige af dens tilstedeværelse, ligesom 

det lille galtetandhalvmøl, Anania stachydalis, 

primært lever på skovgaltetand. 

Type: Flerårig. Breder sig moderat. 

Vækstform: 100 cm høje spir over en fyldig 

bladmasse. 

Blomst: 1-2 cm store, purpurfarvede blomster 

med hvide tegninger i juni-august. 

Jordtype: Trives i fugtig til våd, næringsrig 

havejord. Gerne i halvskygge. 

Formering: Formeres ved deling i efteråret. 

Almindelig aftenstjerne, Hesperis matronalis 

Almindelig aftenstjerne kendes også som 

vellugtende aftenstjerne, og den minder 

på mange måder i udseende om høstfloks 

med de lyslilla, mørklilla eller hvide, kuplede 

blomsterstande i juni-august. Den 

dufter dejligt af violer – især om aftenen, 

hvor den tiltrækker aftensværmere som 

fx duehale, som står stille i luften og 

suger nektar som en lille kolibri. Planten er 

beslægtet med løgkarse, Alliaria, og judaspenge, 

Lunaria annua, og er – ligesom 

disse – vært for mange arter af sommerfuglelarver. 

Den betegnes som en flerårig, 

men dog kortlivet plante, da den enkelte 

plante kun kommer igen to til tre år. Til 

gengæld sår den sig ret nemt, og den kan 

blive til en større bestand uden dog på 

nogen måde at være besværlig. Mange 

kalder den fejlagtigt natviol, men det er 

arten Hesperis tristis, som er spinklere og 

har brunlige blomster. 

Værdi for insekter: Den kraftige duft, som 

planten udsender om aftenen, tiltrækker 

bl.a. aftensværmerne, som kommer og 

suger nektar og spiser pollen. 

Type: Flerårig, men dog kortlivet. Breder 

sig moderat. 

Vækstform: 30-90 cm høje, slanke planter. 

Blomst: Kuplet blomsterstand med mange 

små blomster i alle nuancer fra hvid til 

violet. 

Jordtype: Trives i fugtig, næringsrig havejord. 

Gerne i halvskygge. 

Formering: Frøformeres. 


PORTRÆT 

FOTO: ALAMY STOCK PHOTO/JOLANTA D BROWSKA 

Almindelig knopurt, Centaurea jacea 

Almindelig knopurt er alt for oversete af 

haveejerne. De blomstrer med adskillige 

store, violette hoveder på hver plante 

og er beslægtet med den velkendte 

kornblomst, Centaurea cyanus, og den 

kultiverede bjergknopurt, Centaurea 

montana, begge med blå blomster. Med 

en blomstring på næsten to måneder fra 

juli til september kan man næsten ikke 

forlange mere. Den har tendens til at 

vælte og må støttes enten af naboplanter 

eller et stativ, hvis man ikke vil lade 

den lægge sig over og imellem de andre 

planter i bedet. 

Værdi for insekter: Flere arter af galhvep 

se og minérfluer lever kun på 

knop urt og har ligefrem fået navn efter 

planten, fx minérfluen Liriomyza centaureae. 

Knopurt er også en meget ef tertrag 

tet pollen- og nektarkilde. 

Type: Flerårig. 

Vækstform: 50-80 cm høj og bred. 

Blomst: 3-5 cm store, violette blomsterhoveder. 

Jordtype: Trives i tør og lysåben, veldrænet 

og muldrig havejord. 

Formering: Sås nemt fra frø, som modner 

i august-september. Sås med det 

samme. 


SPØRG BARE 

RÅDGIVNINGEN 

FOTO: WIKIMEDIA 


Haveselskabets rådgivning sidder 

klar til at svare på alle medlemmers 

spørgsmål om: 

• Stauder, prydgræsser og træer. 

• Grøntsager, frugter og bær. 

• Idéer til bede. 

• Kompost, gødning og jord. 

• Ukrudt, skadedyr og 

plantesygdomme. 

• Hvad du kan plante hvor. 


Almindelig kvalkved. 



Trine Larsen, 

landskabsarkitekt. 

Trine har arbejdet 

som landskabsarkitekt 

og har 

desuden erfaring 

som gartner. Derudover 

har hun et 

stort kendskab til vild naturpleje, og 

hvordan man forener de vilde arter 

med de mere traditionelle haveplanter. 

Marlene Nielsen, 

planteskolegartner 

og 

landskabsarkitekt. 

Marlene har i ni år 

været selvstændig 

havearkitekt 

og arbejdet med 

design og plantevalg til private haver. 

Hun har stor erfaring med plantesammensætninger 

med stauder, buske og 

SPØRG OM ALT 

– ALLE FÅR SVAR 

Alle medlemmer kan tage kontakt til 

Haveselskabets rådgivning og få et 

godt haveråd. Hvis Trine eller Marlene 

er i tvivl, så har de et stort korps af 

eksperter tilknyttet inden for bl.a. 

sygdomme, indretning, køkkenhave, 

drivhuse, roser og meget mere. 

Hver måned bringer vi interessante 

spørgsmål og svar fra medlemmer i 

magasinet – men alle medlemmer, der 

henvender sig, får svar, ikke kun dem, 

der bliver vist. 

Almindelig hassel. 

Hvilke buske er egnede 

til læhegn og også 

gode for dyrelivet? 

Jeg bor i et parcelhusområde i det nordøstlige 

Frederikshavn. Vi har et ca. fire 

meter bredt bælte mellem parcelhushaverne 

og en større vej – hovedsageligt 

liguster- og spiræahæk. Desværre har 

der ikke været nogen optimal strategi 

med tilplantningen af bæltet. Det blev 

tilplantet i halvfjerdserne med noget, som 

hurtigt blev for stort. Hvad kan I foreslå 

af beplantning, som er god for fugle og 

insekter, med en maksimumhøjde på trefire 

meter? 

Med venlig hilsen Torben 

SVAR Fugle og insekter har det som 

re gel bedst i noget, som får lov at stå 

helt urørt og blive til tæt krat. Lader man 

også nogle døde planter stå, og får grene 

lov til at ligge på jorden og for vit re, så 

er der både føde- og levesteder til rigtig 

mange dyr. 

Institut for Geovidenskab og Na turfor 

valt ning, der hører under Københavns 

Vrietorn. 

Universitet, har i en lang årrække forsket 

i gode planter til løvfældende læhegn i 

for skel li ge jordtyper og med forskellige 

anvendelser. Jeg har her valgt buske, som 

er hårdføre og egnede til læhegn, hjemme 

hø ren de planter, som er vært for mest 

muligt dyreliv, og som samtidig ikke er 

så høje. Derudover kan de tilføre noget 

æstetisk i form af enten blomster, bær 

eller gode høstfarver. Jeg vil derfor foreslå 

dig følgende buske: 

• Almindelig hassel, Corylus avellana, trefem 

meter. Nødder som vinterføde. Kan 

skæres helt i bund med års mellemrum. 

• Almindelig kvalkved, Viburnum opulus, 

tre-fem meter. Smuk med blomster og 

bær. 

• Vrietorn, Rhamnus cathartica, tre-fire 

meter. Blomster og bær. Vært for forskellige 

sommerfugle. 

Jo flere forskellige buske, des bedre for 

dyrelivet. 

Hilsen Trine

PORTRÆT 

Findes der et 

godt alternativ til 

spagnum? 

Som rododendrondyrker er jeg nysgerrig 

efter viden om, hvorvidt man kan klare 

sig uden spagnum, som jeg ved graves 

op af højmoser, som er en truet naturtype, 

og på den måde få en mere bæredygtig 

dyrkning af surbundsplanter. Hvad kan I 

anbefale? 

Med venlig hilsen Søren 

FOTO: THOMAS WASS EVALDSEN 

3 korte 

Spiser pindsvin 

dræbersnegle? 

SVAR Pindsvin elsker sprød mad og 

tager først og fremmest snegle med 

hus eller insekter, der knaser. Dræbersnegle 

kan de spise, men det er 

absolut ikke øverst på menuen. 

FOTO: WIKIMEDIA OG HAVESELSKABET 

SVAR Det er korrekt, at spagnum er delvist 

omsat mos, som stammer fra højmoser. I 

Danmark graves der dog ikke fra aktive 

højmoser, men alligevel er det ganske 

fornuftigt at overveje, hvordan man kan 

begrænse forbruget, da det er en begrænset 

ressource, og vi også importerer spagnum 

fra udlandet. Spagnum har to store 

fordele. Dels er pH-værdien lav, og dels 

er det et meget luftigt voksemedie, som 

samtidig er godt til at holde på vand. 

Hvis du vil dyrke helt uden brug af spagnum, 

kan du dyrke i komposteret gran. 

Den har nogenlunde de samme egenskaber. 

Granen kan med fordel findeles i 

en kompostkværn, og herefter skal den 

ligge og kompostere minimum et år, inden 

der kan plantes i den, og der skal bruges 

meget gran. Du kan også bruge den findelte 

gran til at fylde oven på dine eksisterende 

bede. Her behøver granen ikke at 

blive komposteret inden. Udlæg et lag på 

ca. 10 cm. Brug kun sunde nåletræer for at 

undgå spredning af svampesygdomme. 

Venlig hilsen Marlene 

Hvorfor blomstrer de om vinteren? 

Angående vinterblomstrende planter kan I så give en logisk begrundelse for, at de blomstrer 

her om vinteren. Der er jo ikke nogen insekter til at bestøve dem. 

Venligst fra Helle 

FOTO: PXHERE 

SVAR Vi har faktisk enkelte insekter, som er fremme sidst på vinteren 

og det allertidligste forår, som fx humlebidronninger. Overvintrende 

insekter kan danne en type alkohol i blodet, som gør, 

at de ikke fryser til is. Der kan være enkelte “varme” dage i 

februar og starten af marts, hvor solen er fremme, hvilket 

giver mulighed for, at insekterne kan flyve. Og mange 

af de helt tidlige blomster som erantis og krokus er jo 

indrettet, så deres blomster er små paraboler, som drejer 

sig efter solen. Nogle blomster har endda sorte pletter i 

bunden, alt sammen for at temperaturen i blomsten skal 

stige en smule. Nogle vinterblomstrende planter kan også 

klare sig uden insekters indblanding, fx hassel. Pollen fra de 

hanlige rakler spredes med vinden, og en tidlig bestøvning 

betyder, at der god tid til frugtmodning. 

Venlig hilsen Marlene 

Hvad er en nematode? 

SVAR En nematode er en mikroskopisk 

rundorm. Nogle nematoder 

bruger vi til at bekæmpe larver og 

uønskede snegle med. Der findes 

tusindvis af forskellige arter af 

nematoder, og de lever oftest i jordvæsken. 

Nogle betragtes som nyttedyr, 

mens andre kan gøre skade 

på planterne. 

Hvorfor har jeg så mange 

flagermus i haven? 

SVAR Flagermus tiltrækkes af mange 

forskellige 

insekter, som 

de gladeligt 

fortærer, så 

flagermus er 

en indikator 

på, at vi har 

et rigt insektliv 

i haven, og 

den hjælper 

os med at 

slippe af med 

mængden af 

fx irriterende 

myg. 


Den optimale 

bæredygtige have 

Per Gundersen, professor i skovøkologi, og 

Katrine Turner, biolog og ekspert i naturhaver, 

har hver især givet deres input til, hvordan du 

bliver mere bæredygtig og får et rigere 

dyreliv i haven. 

TEKST: LONE RUBIN, JOURNALIST. FOTO: THOMAS EVALDSEN, FOTOGRAF 


Lav et naturligt hegn af brænde, flettede grene eller kvas til at 

af græn se havens rum med. Det tjener som både CO₂-lager og 

som bolig og skjulested for insekter og smådyr. Og så kan det 

være ganske dekorativt. Lad evt. ærter og bønner vokse op ad 

det. 

Skræl muldjorden væk, og giv plads til et stykke næringsfattigt 

overdrev med masser af sol, blomster og summende insekter. Har 

du et naturligt overdrev i nærheden, så høst frø fra blomster og 

græsser derfra, og spred det i dit bed. På den måde understøtter 

du den lokale natur. 

Fakta om CO₂-indholdet i træer 

• Levende træer og planter optager CO₂ fra atmosfæren 

som en del af fotosyntesen. 

• Luften indeholder 0,1 ‰ kulstof, men træer indeholder 

50 % – et ton pr. m 3 . 

• Man kan anslå, hvor meget CO₂ et levende træ rummer i 

kg CO₂, ved at bruge en simpel formel: 600 x H x D 2 . (H er 

træets højde i meter, og D er stammens diameter i brysthøjde 

i meter). 

• Når træer og grene dør og begynder at rådne, afgiver de 

langsomt CO₂ igen. 

Supplér de naturlige levesteder 

med hjemmebyggede fuglekasser 

og insekthoteller. Det kan 

være en god familieaktivitet, 

samtidig med at man inviterer 

flere beboere ind i haven. 

Indhegn kvasbede rundt om træerne 

med afklippede grene, der flettes 

ind imellem nogle større grene. Det holder 

ca. ti år. Kvaset falder sammen og bliver til 

CO₂-rig humus. Det tilfører næring, tiltrækker biller, bænkebidere 

og andre organismer, der nedbryder materialet, og det holder på 

fugten og hæmmer ukrudt. Påskeliljer og krokus finder fint vej 

igennem kvaset. 


RÅD & VEJLEDNING 

Byg et stengærde på en 

solrig plads – det tiltrækker 

vekselvarme 

dyr som firben og 

skaber skjulesteder 

for mus og andre 

smådyr. Stengærdet 

kan desuden 

ramme en af 

havens nicher ind. 


Grav en balje ned i jorden, gerne i sol eller let skygge, og fyld 

den op med vand. Alle dyr har brug for vand, og alt for mange 

vandhuller er forsvundet fra den danske natur. Vand slukker fugles 

og andre dyrs tørst og tiltrækker skrubtudser, salamandere, 

guldsmede og andre insekter, som flagermus og fugle lever af. 

Blomster er en vigtig kilde til nektar og pollen, som mange 

insekter er afhængige af. Planlæg haven, så der er blomster i hele 

vækstsæsonen. Skab variation med hjemmehørende blomstrende 

frugttræer, løgplanter, stauder, buske og vilde blomster. Blomstren 

de “ukrudt” ser måske ikke ud af så meget, men er vigtige 

planter for mange larver og insekter. 

Lad døde og hule træer stå så længe som muligt. 

Det er et mekka for svampe, insekter og mange fugle, 

ikke mindst spætter. Når træet til sidst vælter, vil det 

gamle, formuldede rodnet kunne aflede vand enormt 

effektivt. Det er især en fordel ved kraftig regn på 

tung lerjord (her er det hule træ brugt til opbevaring 

af bambuspinde, når de ikke bruges i køkkenhaven). 

Fælder du et større træ, så lad stammen ligge, evt. skåret 

ud i stubbe. Træet er nu et CO₂-lager. Brug dem som 

siddeplads om bålet eller til at stille blomsterkrukker på. 

Stiller du dem i tørvejr på en overdækket terrasse, er de 

tørre, lette at flytte med og kan holde i evigheder. Her 

er det en smukt snoet hyld med de dekorative svampe 

judasører.

5 designidéer 

til en “vildt pæn” 

have 

En levende have fuld af dyreliv og 

variation af planter behøver ikke at se ud, 

som om alt er overladt til tilfældigheder. I 

denne artikel kigger vi på de større linjer i 

haven og viser, hvordan du i praksis kan 

indrette haven, så du får en “vildt pæn” 

have. 

TEKST: MORTEN LINNEMANN 

FOTO: METTE RØNNE 

1. Sæt ramme om de vilde områder 

Der er intet i vejen for at indramme vildere områder med en tydelig 

og skarp afgrænsning. Det giver et roligere og ordentligere 

udtryk. 

Mange haveejere har nok stadig den opfattelse, 

at der kun findes to typer haver: Enten har 

man en traditionel have med staudebede, 

roser, krukker og klippet plæne, eller også har man 

en vild have for naturens skyld, hvor græs og urter får 

lov at gro, som det vil. Men sådan behøver det ikke at 

være. Der er mange måder at give plads til dyreliv og 

biodiversitet på, ikke mindst til insekterne, som har 

det trangt i den danske natur. 

Her er masser af insektvenlige stauder plantet i store bede med en klar 

afgrænsning til det klippede græs rundtom. I det cirkelformede bed ses 

bl.a. sorter af hosta, storkenæb, Geranium, astilbe, fingerbøl, Digitalis, 

alunrod, Heuchera, og prydløg. Indimellem er der lagt små trædesten, 

så man kan komme til at luge. 

Her ses et område med vilde planter, der er rammet ind i en helt cirkelrund hæk. 

Fra havearkitekt Mette Rønnes egen have. 

2. Skab former og afgrænsning 

Et helt grundlæggende element i alt havedesign er at give form 

til forskellige dele af haven – ikke mindst, når man har områder 

med vildere planter, er det vigtigt, at man skaber tydelige former. 



DESIGN 

FOTO: NIELS HOUGAARD, FOTOGRAF 


Noget af det mest livgivende, man kan tilføre sin have, er vand. Det er vigtigt, 

at der ikke er stejle kanter hele vejen rundt, men at der er direkte adgang for 

dyrene. 

3. Vand i haven 

En lille sø eller et bassin kan være et smukt element i haven og 

tiltrækker både insekter, fugle, padder og pindsvin. Når stenene 

er opvarmede af solen, er de perfekte rastepladser for padder og 

de varmeelskende sommerfugle. 

Hvorfor ikke sætte gode insektplanter i krukker? Her er det forrest en 

purpurfarvet indianermynte, Agastache rupestris, og bagved står en lyslilla 

dueskabiose, Scabiosa columbaria, som er en af vores hjemmehørende arter. 

Der ses også en rød purpursolhat, Echinacea. 

4. Design med de gode planter 

Måske er det en fordom mod haver med høj biodiversitet, at 

planterne helst skal stå sådan lidt vildt og tilfældigt imellem hinanden. 

Men dyr har ikke noget imod æstetik i haveindretningen, 

og derfor er der intet i vejen for at samle planterne i større eller 

mindre grupper, som man plejer i staudebedet, hvis det er det, 

man helst vil. Det afgørende er, at det er de rigtige planter, som 

tilbyder mad eller levesteder for insekterne. 

5. Skab levesteder 

Insekter har ikke kun brug for mad og 

vand, men også levesteder i haven, fx i 

form af kvashegn, brændestabler eller 

stenbunker. I stedet for at tænke, at disse 

elementer skal gemmes væk i et hjørne af 

haven, kan man gøre en dyd ud af nødvendigheden 

og bringe dem helt frem i 

fokus. 

FOTO: EGE BECH 

Insekter og fugle har ikke noget imod, at deres levesteder 

er sat i rammer. Her er der fuglekasser og 

insekthotel rundt om døråbningen med et fint kig 

til næste rum i haven. Der bor sågar fugle i de to blå 

vandkander. Nederst til højre er der et vildere 

hjørne med bregner og grene, der får lov at ligge til 

glæde for bænkebidere, biller og andre smådyr.

PLANTER, SOM 

SOMMERFUGLENE VIL ELSKE 

Hjælp sommerfuglene, og få flere af dem i din have. Her får du gode råd om, 

hvordan du skaber gode vilkår for sommerfuglene. 

TEKST: SUSANNE HARDING, BIOLOG 

FOTO: WIKIMEDIA FOTO: STUART MCINTYRE 

Enkeltblomstrende georgine, Dahlia ‘Topmix 

Pink’, er populær blandt sommerfugle. 

Her kan de nemt komme til at samle pollen 

og nektar i blomstens midte. Mange 

georginer har store, fyldte blomster. Dem 

har sommerfugle og andre insekter ingen 

glæde af. Derfor er det vigtigt at vælge 

enkeltblomstrende planter, hvis man gerne 

vil have sommerfugle i haven. 

Mørk blåskæg, Caryopteris x clandonensis. 

Det er en løvfældende busk på ca. 1 m i 

højden. Planten får lavendelblå blomster 

i tætte kvaster fra august til september. 

Den er en af sommerfuglenes mest yndede 

buske sidst på sommeren, hvor mange 

andre planter for længst er afblomstret. 

Blåskæg foretrækker at vokse i let og tør 

jord på et lunt sted med læ. 


FOTO: PIXABAY 

5 gode råd 

Sørg for nektar året rundt 

For at sommerfuglene kan trives i 

din have, skal der være et duftende 

og farvestrålende blomsterflor 

sæsonen igennem. 

Forstærk duften – plant i grupper 

I det tidlige forår er der ikke meget 

nektar at finde. Sørg for at plante 

det, der blomstrer, tæt på hinanden. 

Energi til rejsen sydpå 

Sent på sommeren er der heller ikke 

så mange blomster, men du kan 

plante sentblomstrende planter som 

fx sankthansurt, asters, kæmpejernurt 

og blåskæg. 

Elsker sol, læ og ly 

Sommerfugle holder til på solrige 

steder i haven. De skal helst have 

luft og plads omkring sig, men ikke 

for meget vind. Sørg derfor for at 

placere dine sommerfugleplanter på 

steder med sol og læ. 

Pil, Salix, er et træ/en busk på 1-10 m i højden. 

Pil er en vigtig nektarkilde for overvintrende 

sommerfugle i det tidlige forår. 

Nogle arter blomstrer allerede i marts, bl.a. 

spydpil, S. hastata, og seljepil, S. caprea. 

Bladene er desuden vigtige som foder for 

larverne af mere end 100 forskellige sommerfuglearter. 

Pil findes i mange forskellige arter og 

sorter, som har stor prydværdi i haven på 

grund af deres smukke vækstformer, dekorative 

bark og dunede “gæslinger”. 

Havepurpursolhat, Echinacea purpurea, er 

en staude på 60-90 cm. Havepurpursolhat 

findes i et utal af smukke sorter i strålende 

farver fra hvid og sart gul over gulorange 

til stærk pink og dyb purpurrød. De blomstrer 

fra juli til oktober og tiltrækker et 

mylder af sommerfugle, bier og andre 

insekter. 

Havepurpursolhat stammer fra steppeområder 

og trives derfor bedst i en tør, 

men næringsrig jord i solen. 

Foder til de kræsne larver 

Nogle larver kan kun leve på blade 

eller blomsterknopper af en helt 

bestemt planteart! Har du brændenælder, 

så lad nogle stå i et hjørne 

– så kan du følge med i udviklingen 

fra æg til færdig sommerfugl af bl.a. 

nældens takvinge, admiral, dagpåfugleøje 

og nældesommerfugl. 


PORTRÆT 

FOTO: BIOPIX. KILDE: HUMLEBIER AF Y.L. DUPONT OG H.B. MADSEN (2010). 

Mørk jordhumle 

(Bombus terrestris) 

Aktiv i: Marts-august. 

Typiske kendetegn: Mørkegul krave 

og bånd på bagkroppen, hvid hale, 

resten sort. 

Tungelængde: Kort. 

Antal individer/koloni: 100-600. 

Tungelængden 

betyder noget 

Humlebier indsamler nektar med en 

sugesnabel, som normalt kaldes en 

tunge, og de kan opdeles i korttungede 

og langtungede arter. Typisk 

indsamler korttungede arter nektar 

fra blomster med kort kronrør 

som fx hvidkløver og timian, mens 

arter med lang tunge indsamler på 

blomster med langt kronrør som 

fx rødkløver og hestebønne. Nogle 

korttungede arter kan finde på at 

bide hul i bunden af blomster med 

langt kronrør og hente nektaren 

herigennem. Når det sker, bestøver 

bierne ikke blomsten. Generelt har 

de langtungede arter sværere ved 

at finde føde end de korttungede. 

Havehumle 

(Bombus hortorum) 

Aktiv i: April-juli. 

Typiske kendetegn: Tre gule bånd ved 

kraven, det bagerste af brystet og på 

bagkroppen, hvid hale, resten sort. 

Tungelængde: Lang. 


DE 5 ALMINDELIGSTE HUMLEBIARTER 

Vi har kendt til 29 humlebier i Danmark, men nogle af dem er forsvundet, 

og andre er truede. De viste arter er almindelige i vores haver. 

Hushumle 

(Bombus hypnorum) 

Aktiv i: April-august. 

Typiske kendetegn: Normalt brunt 

bryst, hvid hale, resten sort. Brystet kan 

være mere eller mindre sort. 



Stenhumle 

(Bombus lapidarius) 

Aktiv i: April-august. 

Typiske kendetegn: Gul krave, der tit 

mangler eller er meget lille hos dronninger 

og arbejdere, mørkerød hale, resten 

sort. 



Lille skovhumle 

(Bombus pratorum) 

Aktiv i: April-juli. 

Typiske kendetegn: Gul krave, der kan 

mangle hos dronninger og arbejdere, 

orangerød hale, resten sort. Der kan 

være et gult bånd på bagkroppen. 




HAVEGLÆDE I GODT SELSKAB 

Plantemarkeder 

Magasinet Haven 

Om Haveselskabet 

Haveselskabet er en nonprofitforening. 

Vi lever og ånder for at sprede 

haveviden og haveglæde. 

Bliv medlem og få: 

Besøg åbne haver 

10 numre af magasinet Haven 

_ 

Onlineadgang til tidligere 

numre af Haven 

_ 

_ 

_ 

Fælles oplevelser og arrangementer 

Adgang til gratis, uvildig rådgivning 

Gode medlemsfordele i webshoppen 

Se flere fordele, og bliv medlem på 

haveselskabet.dk 

Gode 

medlemstilbud 

Fællesskab & oplevelser 

Ring og få hjælp

Haven Light 2021 - 'vildt pæn' have.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?