23.12.2022 Views

FF-DEC22-compressed

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

ARBEJDERBEVÆGELSENS STUDENTERFORENING

DECEMBER 2022

FOR OG IMOD

EN REGERING

OVER MIDTEN

NYT FRA DEN

NYE FORMAND!

DEN INTERNATIONALE

SEKRETÆR BERETTER

TIL JULEFROKOST HOS

FRIT FORUM ROSKILDE!

Julian Herzog

https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Christiansborg_Slot_Copenhagen_2014_01.jpg


En fremtid

MED GRØN ENERGI

En fremtid

MED MERE VILD NATUR

En fremtid

MED GRØNNE FLY

EN FREMTID VI

KAN GLÆDE OS TIL

Klimakrisen er vores tids største og vigtigste udfordring.

Kloden har brug for, at vi sætter ambitiøse mål. At

vi går foran og tager lederskabet på vores skuldre.

I dag er Danmark igen det grønne foregangsland,

vi ønsker at være. Det kan vi være stolte af. Og det

skal give os mod på endnu mere.

over skal lyses op af strøm fra danske energiøer.

Vores fremtid skal være grøn og luften ren.

En fremtid vi kan glæde os til.

Læs mere om hvor langt vi er nået på

socialdemokratiet.dk/fremtid


MEDLEMSBLADET

Indhold

3 - Den store leder

4 - Nyt fra formanden

5 - Nyheder fra Frit Forum

5 - Universitetsvalg i Frit Forum

6 - Den internationale sekretær

fortæller

8 - Ude med Frit Forum Aalborg

for at lufte de kulturradikale for

nemmelser

8 - Den hemmelige fritte

10 - Lær en fritte at kende

11 - For og imod

11 - En regering over midten

skaber flere problemer, end den løser

12 - Vi står i en usikker verden!

13 - Debat

13 - En historisk afgørelse blev

republikanernes nederlag

14 - Social kontrol skal bekæmpes ved

sekularisering af indskolingen og mellemtrinnet

15 - Julefrokost hos FFR

16 - Memefabrikken

Redaktionen

Fahmi Jama, chefredaktør

Anders Vile, Frit Forum Odense

Astrid Marie Wermus, Frit Forum Roskilde

Lauge Hansen, Frit Forum Nationalt

Thomas Padkjær, Frit Forum København

På vegne af redaktionen vil vi gerne

takke alle bidragsyderne. Uden jer var vi

bare tomme sider.

Har du noget på hjertet, en god ide til et

emne, der kunne tages op, eller har du

lyst til selv at komme med et indlæg, så

er du velkommen til at indsende det til

redaktoer@fritforum.dk.

Furkan Kadir Yavuz, Frit Forum Roskilde

grafiker

DECEMBER 2022 2


LEDER

Julefreden har sænket sig over by og land. Snart vil danskere over hele landet sætte sig ved julebordet, gå ombord i

flæskestegen, anden, de brunede kartofler og alt det andet dejlige julemad. Denne leder og dette blad bliver samtidig

det sidste i indeværende år.

Her på falderebet i 2022 fik danskerne en ny regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Det er

på mange måder en ny og banebrydende regeringsform. Det er en flertalsregering i et land, der har en tradition for at

have mindretalsregeringer og det er en regering, der bryder med blokkene og som har delt oppositionen i en rød og en

blå. Tiden vil vise om det er en langtidsholdbar konstruktion eller om det er en bygning, som vil brase sammen kort tid

efter, at den er opført.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at der hos undertegnede er en udtalt begejstring for den nye midterregering. De to

store folkelige partier har endelig revet sig løs af yderfløjenes klaustrofobiske greb og deres uforholdsvis store indflydelse

på den førte politik her i landet. Mange har travlt med at fremhæve forskellene mellem S og V. Rød og blå. Socialistisk

grundindstilling kontra en borgerlig-liberal én af slagsen. Når sandheden skal frem, stemmer de to partier

sammen om alt den væsentlige og vigtige politik, der skal fremtidssikre vores velfærdssamfund og landet som helhed.

S og V har altid været den drivende akse i dansk politik. Ganske vist i hver sin blok og fra hver sit ideologiske ringhjørne,

men de to partier er nu nået frem til en fælles analyse og en - omend ikke hjertelig - så en kølig forståelse af de problemer,

der tegner sig ude i horisonten for Danmark.

Råderummet er ved at være tømt og det betyder, at der frem mod 2030 er få penge til nye politiske initiativer. Der er

ganske enkelt for få penge til at lave politik for og uden reformer, der kan øge råderummets størrelse, er der ikke penge

til den grønne omstilling, investeringer i erhvervsuddannelserne og til at løse den støt stigende rekrutteringskrise i den

offentlige sektor. Det betyder ikke, at det er godt alt sammen. Regeringen vil søsætte nogle politiske initiativer, der set

fra et socialdemokratisk synspunkt, kan være ganske svære at acceptere. Topskattelettelser, nedsættelse af arvebeskatningen

for virksomhedsarvinger, fjernelse af det 6. SU-år og en omlægning af kandidatuddannelser, der skal halvere

dem fra de nuværende 2 til 1 år.

Mens de to første initiativer er klassiske ulighesskabende policy-greb, er de sidste to initiativer noget, der kan vise sig

at blive en folkeskolereform 2.0 og en regulær katastrofe, hvis ikke regeringen formår at inddrage eksperterne, de

studerende og interesseorganisationer, når reformerne på uddannelsesområdet skal udformes. Det ville være et selvmål

af dimensioner, hvis det solide, danske uddannelsessystem skulle gå hen og blive voldsomt forringet i arbejdsudbuddets

navn. Her bliver der brug for Frit Forum som en kritisk og konstruktiv stemme. I fremtiden bliver der også brug

for dygtige kandidater fra både naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora.

Den socialdemokratiske kæmpe, Hans Hedtoft, sagde i en nytårstale, at de fleste af os nok ville ønske, at vi kunne løfte

en flig af fremtidens kappe og se ind i det år, vi nu skal gennemleve. Det er nok de færreste af os, der kan spå om, hvad

2023 har i vente for os. Spændende bliver det.

Alle fritter, nye såvel som gamle, ønskes en glædelig jul og et godt nytår. Vi ses på kamppladsen.

fj

DECEMBER 2022 3


NYT FRA FORMANDEN

Af Birk Grave, landsformand i Frit Forum

Kære kammerater,

Julen står for døren samtidig med, at den nye politiske sæson er skudt i gang. Efter lange regeringsforhandlinger

ligger regeringsgrundlaget på plads, og vi kan nu for alvor begynde de politiske slag, der skal kæmpes

i denne regeringsperiode.

Regeringsgrundlaget er grundlæggende stærkt. Der er gode, sunde Frit Forum aftryk på erhvervs- og

velfærdsuddannelser, kandidatreform, og så der bliver åbnet for en samtale om SU’ens varighed. Det kan vi

være stolte af. Men forslag kan pege i den rigtige retning og stadig bero på det forkerte grundlag. I denne

valgperiode med en SVM-regering, bliver det en af vores primære opgaver, at sørge for, at gode reformer ikke

bliver til brutale besparelser.

Min holdning er klar. Penge der spares på uddannelse ved kortere kandidat og kortere SU, skal gå direkte

tilbage til de personer, der bliver påvirket af det. Øget provenu ved lignende reformer skal fordeles passende

i uddannelsessektoren. Vi må ikke lade uddannelsessektoren blive syndebuk for skattelettelser og forsvarsudgifter.

Regeringen lægger op til en skattereform, der vil øge uligheden. Det er ikke godt nok. Skattesystemet er et

værktøj for omfordeling, og der skal omfordeles den rigtige vej. Jeg bifalder skattelettelser i bunden, og større

progressivitet, men progressivitet må ikke ske på de fattigstes regning. Den forrige regering øgede uligheden.

Det må den her ikke også gøre.

Jeg er også begejstret for, at den nye regering vil anlægge et annullationssøgsmål ved EU-domstolen angående

mindstelønnen. Det er ansvarligt at fremtidssikre det danske arbejdsmarked, og vi må kæmpe med alt,

hvad vi kan for at bevare vores arbejdsmarkedsmodel.

Igen sidder adskillige fritter i Folketinget og der skal fra hele Frit Form lyde et særligt stort tillykke til forhenværende

landsformand Fie Hækkerup med hendes plads i Folketinget.

I må alle have en god jul, et godt nytår, komme godt igennem jeres eksaminer, og så vende tilbage med kraft

og kampgejst!

DECEMBER 2022 4


NYHEDERNE I FRIT FORUM

UNIVERSITETSVALG I FRIT FORUM!

Af Anton Sandvad Hagerup,

Frit Forum København

Med ca. 8 pct. af stemmerne fik Frit Forum København et

flot universitetsvalg i 2022 med to pladser i Akademisk

Råd og to i studienævn. I FFK takker vi for de studerendes

tillid, og vi vil bruge indflydelsen i kampen for uddannelse

til arbejdsmarkedet, et grønnere universitet og mere

feedback.

Skud ud til Forretningsudvalget og søsterorganisationen i

Roskilde for deres hjælp i vigtige morgentimer. Det er

sådanne indsatser, der binder vores organisationer

sammen.

I FFK er vi bekymrede over studenterdemokratiet på KU,

der nåede et historisk lavpunkt. FFK’s valgplakater blev

udsat for hærværk af De Anarkistiske Studerende. På Jura

blev De Konservative beskyldt for at kuppe Studenterrådets

mulighed for at stille op til Akademisk Råd og Studienævn,

og Studenterrådet og De Anarkistiske Studerende

opfordrede derfor til at stemme blankt fremfor at give Frit

Forum chancen. På valgugens første dag roste rektor,

Henrik Wegener, forpersonen for Studenterrådet for at

indføre ret til specialeforsvar. Spøjs timing fra rektor, der

ikke formår at være upartisk.

På trods af de kedelige demokratiske tendenser fra andre

studenterorganisationer og ledelsen bærer FFK den nye

fane højt i kampen for et bedre universitet.

Af David Fleckner Klausen,

Frit Forum Odense

Frit Forum Odense stillede op til univalget på Syddansk

Universitet for første gang siden 2016. Det var fra start et

presset projekt, da hele vores bestyrelse samt de fleste af

vores aktive medlemmer var fuldt optaget af folketingsvalgkampen

i oktober. Derfor var det en forsigtig optimisme,

der spirede blandt os, da vi i starten af november

begyndte at forberede os – med kun halvanden uge til

valget skulle det gå hurtigt, og vi var alle udmattede efter

FT-valget.

Det lykkedes os at stille med kandidater til Akademisk

Råd på humaniora og samfundsvidenskab, samt Studienævnet

på statskundskab. Univalget på SDU foregår over

kun to dage, så vi var nødt til at være aktive i de to dage,

hvis vi skulle nå at udfordre Syddanske Studerendes

magtmonopol.

Efter valget kunne vores bestræbelser kvittere med to

pladser i Akademisk Råd på samfundsvidenskab. Vores

formand, David Fleckner Klausen, fik også et fint valg på

humaniora, men selvom vi faktisk lykkedes med at få 3.

flest personlige stemmer til vores kandidat, så manglede

vi stadig 12 stemmer for at opnå valg.

Vi er enormt glade for – og stolte over – at det lykkedes os

at føre univalg i år, og vi glæder os til at gøre det igen

næste år – og mange år fremover!

Af Astrid Marie Wermus,

Frit Forum Roskilde

I år er FFR endnu en gang gået frem til universitetsvalget,

og det er vi meget stolte af. Vi har fået fire studienævnspladser,

hvoraf en af pladserne var på 1. mandat, og en

plads i Akademisk Råd, som var på 3. mandat. Harismi

blev valgt ind i Akademisk Råd med mærkesagen projektfrit

semester - "Praktik på bacheloren". Harismi blev

desuden valgt til SamBach studienævnet sammen med

David, der havde mærkesagen "Bevis på dine kompetencer".

Zahed blev valgt til NatBach studienævnet med

mærkesagen "Værktøjer til at starte en ny virksomhed" og

Furkan til HumTech studienævnet med mærkesagen "Projekter

i samarbejde med arbejdsmarkedet"

Univalget startede to dage efter folketingsvalget, så ugen

var præget af, at folk var trætte, men det på trods kæmpede

vi en brav kamp for at komme ind i diverse råd og

nævn.

DECEMBER 2022 5


NYHEDERNE I FRIT FORUM

DEN INTERNATIONALE SEKRETÆR

FORTÆLLER

Af Emilla Møller-Petersen,

International sekretær

Til kongres hos S-studenterne

I forrige måned drog landsformand Birk Grave og jeg til

det svenske – helt præcis Linköping. Frit Forum var for

andet år i træk inviteret med til S-studenternes årlige

kongres. Selv havde Frit Forum besøg af Emma

[förbundsordförande] og Henrik [Förbundssekreterare]

tilbage i oktober til vores egen kongres. At vi er repræsenteret

til hinandens kongresser vidner om et fællesskab og

samarbejde på tværs af grænserne.

Birk og jeg var afsted i en weekend, og I kan tro, at vores

svenske blev udfordret. Men til trods for

Sprogbarrierer var der ingen tvivl om, at kongressalen var

fyldt med unge engagerede mennesker, der alle gik på

talerstolen for lige netop deres sag. Lidt som vi vist selv

kender til det. :-D Der blev diskuteret alt fra snus til

vegansk mad i skolen til lønnet praktik til EU og til Sveriges

universiteter. S-studenternes mest diskuterede emner

på kongressen, og hvad der blev vedtaget/ikke vedtaget

vil blive bragt i en senere udgave af medlemsbladet, når

deres kongrespapir er færdigbehandlet - så skal jeg give

et bedre overblik over deres politiske dagsorden det kommende

kongresår.

Det er utroligt lærerigt at se, hvordan S-studenterne

holder deres kongres, men vigtigst at lære mere om deres

politiske dagsorden. På hvilke områder er vi enige, og er

der grobund for et politisk samarbejde centret om det –

både nationalt og lokalt? Derfor er jeg også ved at få i

stand, at der i fremtiden vil blive bragt nyheder om S-studenterne

i Frit Forums medlemsblad og omvendt. På

denne måde kan vi holde os opdateret på hinanden og

række ud, når behovet er der.

Birk og jeg er nu i kontakt med flere af S-studenterne ude

i lokalforeningerne og arbejder pt. på at stable et samarbejde

med en lokalforening på benene. Der er flere af

S-studenterne, der har et stort ønske om at besøge Frit

Forum og lære mere om, hvad vi kæmper for, og hvordan

vi kæmper for det.

Sidder man ude i en lokalafdeling og har en god ide til et

samarbejde eller bare virkelig gerne vil være involveret,

hvis s-studenterne skulle komme på besøg eller omvendt,

så tag endelig fat i mig.

Nordenskolan

Gennem mit virke som international sekretær blev jeg af

Socialdemokratiet inviteret til at repræsentere Frit Forum

til dette års Nordenskolan. Nordenskolan er en årlig politisk-faglig

lederuddannelse, der tager udgangspunkt i

den nordiske model, arrangeret af ABF Norden og SAMAK

[den nordiske arbejderbevægelses samarbejdsorganisation].

Skolen består af to fysiske møder og et afsluttende

virtuelt møde efter årsskiftet, hvor man samler op. Første

møde var i Stockholm. Her var der meget fokus på det

svenske valg. Hvordan det var gået, og hvorfor det gik,

som det gjorde. Interessant var, at flere af de andre nordiske

lande inklusive Danmark stod overfor et kommende

valg, så der blev sammenlignet, talt om forskelle og ligheder

og draget paralleller til den nordiske model.

DECEMBER 2022 6


NYHEDERNE I FRIT FORUM

DEN INTERNATIONALE SEKRETÆR

FORTÆLLER

Skolens andet møde fandt sted i Oslo. Her var der meget

fokus på selve den nordiske model. Hvad er det, den kan,

hvor er den begrænset, og hvor adskiller den sig i de

nordiske lande mm? På dette tidspunkt var de

fleste landes valg overstået, så der blev også lavet en

grundig evaluering/sammenligning af de nordiske landes

valg. Det viste sig at være en kæmpe fordel at være

repræsentanter til stede fra de respektive lande. På den

måde kunne man få mere og bedre indsigt i de forskellige

landes valg, end hvis man blot aflæste graferne.

Der var god vidensudveksling og sparring. Forinden

mødet i Oslo havde vi forberedt et projekt i grupper, der

relaterede sig til den nordiske model, som alle fremlagde

sidste dag. I min gruppe havde vi valgt at fokusere på

løngabet mellem mænd og kvinder, og hvordan det stadig

kan finde sted i alle de nordiske lande, når nu vi har en så

god og velfungerende nordisk model. Vi belyste to problemer:

henholdsvis løngab mellem mænd og kvinder i et

kønsopdelt arbejdsmarked og løngab mellem mænd og

kvinder, der arbejder i samme fag, er startet samme tid,

har samme uddannelse og kurser, og som har fulgt hinanden

fra dag et. Her var en del af løsningerne fortsat at

arbejde med barselsesordninger, fuld løntransparens

[EU-direktiv på vej

omkring dette], en styrket kvindekultur om at støtte

hinanden, større fokus på kvinder i fag, hvor de er underrepræsenteret,

og hvor man ved, at der er et løngab (f.eks.

i elektrikerbranchen) mm.

på fagforeninger og deres udfordringer i dag, at flere

oplever rekrutteringsproblemer med at få de unge med

ombord, at få dem til at blive og forstå vigtigheden af

fagforeninger. Udfordringerne er forskellige fra land til

land, da der er forskel på, hvordan fagforeninger opererer

i de nordiske lande, f.eks. er næsten alle lønmodtagere i

Island medlemmer af en fagforening.

Dog er det tilladt at stå uden for fagforeningerne, men de,

der vælger dette, har alligevel pligt til at arbejde efter

lovligt fastsatte overenskomster og betale til fagforeningerne.

I Norge oplevede man et kæmpe opgør med

virksomheden Foodora [mere eller mindre det samme

som Wolt], der indtil nu er det bedste eksempel på, at en

fagforening har lavet en aftale med en budtjeneste,

hvilket undrer mange i Danmark, at vi ikke har set mere af

endnu. Alt i alt kan man konkludere, at vi kan lære af

hinanden, og at det kan betale sig at undersøge, hvordan

de andre nordiske lande gør, når det kommer til spørgsmål,

der taler ind i den nordiske

model. Nordenskolan er en vigtig ’uddannelse’, fordi den

er med til at styrke de nordiske samarbejder, sætte fokus

på relevante emner og sikre kontakt mellem de respektive

lande.

Vi kunne rolig konstatere, at der er mange steder endnu,

hvor man kan indføre yderligere tiltag, der ville være med

til at ændre på løngabet.

Yderligere var der hele vejen igennem også et stort fokus

DECEMBER 2022 7


NYHEDERNE I FRIT FORUM

UDE MED FRIT FORUM AALBORG FOR AT LUFTE

DE KULTURRADIKALE FORNEMMELSER

DEN HEMMELIGE FRITTE

Af Nicoline Erslev,

Frit Forum Aalborg

Frit Forum Aalborg frekventerede fredag d. 16. december

Teater Nordkraft i Aalborg til en forestilling om magtens

indflydelse på mennesket lige fra sagnene om Ødipus til

den rædselssspredende Hitler. Her deltog både velkendte

fritter og nye bekendtskaber.

Første række var optaget af glade fritter, der kunne lytte

med, når skuespillerne blandt andet kom med skjulte

kommentar om aflivningen af mink og den nutidige

statsministers magtbegær mm. under eksempel af Julius

Cæsars fald under Romerriget.

Forestillingen satte således magtens mekanismer og

mennesker under lup og var opbygget om otte kroninger,

otte mennesker, som enten får eller tager den ultimative

magt i hver deres periode – og alle taber den igen.

Forud fik vi en rundvisning på det lille og nytænkende

Teater Nordkraft, hvor der vidensbegærligt blev stillet

alverdens spørgsmål til alt fra scenografens uddannelsesbaggrund,

ansættelsesforhold og til teater-driften

under Covid-19. Efterfølgende drog vi videre på vinbar

til et godt sammensurium af charcuteri, Riesling og

spanske rødvine efterfulgt af Jonas’ spanske floskler og

røverhistorier.

Af den hemmelige fritte

“Yeehawww”, skreg Emilla Møller-Petersen i Frit Forum

Københavns kælder, da enorme

smørrebrød med flere liter mayonnaise, der lå hulter til

bulter ovenpå fiskefileten, blev smidt

på bordet til FFK’s julefrokost anno 2022. Hun elsker at

smovse. Der gik kun få minutter, og

så var hun igang med den næste. “Er du gal, jeg skal op

og slås med mit toilet i morgen”, tilføjede Lauge Hansen,

da han satte tænderne i den gode kartoffelmad.

Nogenlunde sådan udspillede det sig i hvert fald til

julefrokosten i København, hvis rygterne,

som den hemmelige fritte, har fået fortalt er pålidelige.

Og selvom der er langt fra Frit

Forum Aalborg til Frit Forum København, så gik det vist

heller ikke meget anderledes til

deres julefrokost, der udspillede sig samme aften. Det

var det dog ikke kun maden, der har

skabt omtale og snak i de kroge, hvor den hemmelige

fritte opholder sig. Næh. Tværtimod

har det helt store samtaleemne været om den garvede

eks-fritte Thomas Kastrup-Larsen, der

kom forbi og satte gang i den voldsomme fest, Frit Forum

Aalborg er kendt for (ish).

Ak ja. Sikke nogle julefrokoster, som københavnere og

aalborgsianusser har fået lov at

opleve. Ingen af dem kommer dog i nærheden af Frit

Forum Roskildes julefrokost, der er

frokosten over dem alle. Der er intet den hemmelige

fritte hellere ville end at berette om

hver en lille detalje fra FFR’s julefrokost, men det er nu

engang desværre sådan, at fritten

skriver i så god tid, at den endnu ikke har udspillet sig. De

trofaste fans skal dog ikke slippe

for at høre om julefrokosten alligevel. Og derfor inviterer

den hemmelige fritte nu læseren

med ind i det mørke rum, hvor den magiske spåkugle

gemmer sig, for at tage et kort kig ind i,

DECEMBER 2022 8


DEN HEMMELIGE FRITTE

hvordan FFRs julefrokost kommer til at forløbe:

Kl. 16:54: FFR-forkvinden har strengt bedt alle deltagere

om at møde op i lilla, men byder

selv folk velkommen i sit stilfulde tøj uden en grim farve,

som alle forbinder med enten

Justin Bieber eller Radikale Venstre.

Kl. 18:25: Der bliver serveret mad og champagne. Frit

Forum Odense vidste, at der ville blive

serveret champagne. Det skulle de ikke nyde noget af.

Heldigvis var de forberedt og har

medbragt et par Odense Classic. De vil ikke dele.

Den hemmelige frittes spåkugle kan dog ved sjældne

lejligheder tage fejl. Men lad os nu se.

En ting er sikkert, og det er, at den hemmelige fritte takker

alle de trofaste læsere og ønsker alle fritter en god jul og

et godt nytår.

Med venlig hilsen

Den hemmelige fritte

Kl. 21:32: Partybussen ruller, men holder hurtigt ind til

siden. Der er nemlig en vis fritte fra

FFK, der laver en scene, fordi personen ikke får lov til at

spille playlisten “Kælderens

Festmix”. Fritten bliver bedt om at stige ud og i stedet

jogge mod kælderen. Det kan fritten

dog ikke, da fritten har dårlige knæ.

Kl. 23:01: Dansekonkurrence. Kasper Dlugatch Stisen fra

FFK vinder. Han svinger hofterne

elegant. Ajshe Braimi sniger sig ind på en andenplads.

Hun er fremragende til at headbange.

Kl. 23:05: Birk Grave får en cigaret galt i halsen. Han kan

ikke finde ud af at ryge, men gør

det alligevel. Det gik galt.

Kl. 01:15: Kælderens røgmaskine eksploderer, mens

sangen “Evacuate The Dancefloor” -

meget passende - brager løs.

DECEMBER 2022 9


LÆR EN FRITTE AT KENDE

Af Fahmi Jama,

Chefredaktør

I denne udgave skal I møde Alfred Petersen. Han er 21 år

gammel og næstformand i Frit Forum Odense.

Hvor er du fra?

Jeg er fra Over Jerstal i nærheden af Vojens i Sønderjylland.

Hvad læser du til dagligt?

Statskundskab på SDU.

Hvorfor?

Jeg havde egentlig overvejet historie, men det var også

lidt jobmulighederne og lønnen, der i sidste ende fik mig

til at vælge statskundskab. Men jeg har altid interesseret

mig for samfundsfag og historie.

Hvordan kommer du ind i Frit Forum?

Der er tavler på SDU, hvor Frit Forums ting hænger rundt

omkring, men jeg havde slet ikke lagt mærke til det. Jeg

tror, at jeg læste om Frit Forum på Simon Kollerups side

og tænkte ,“Hvad er det”, og så meldte jeg mig ind. Jeg har

faktisk en fortid hos Alternativets Ungdom. Jeg betragtede

mig egentlig også som socialdemokrat dengang, men

en lidt oprørsk én af slagsen, der var imod klimanøl. Så

meldte jeg mig ud, da Alternativet var i komplet nedsmeltning.

Nu er jeg så her.

Det sjoveste for mig var kongressen. På sommerkurset var

der lidt mange nye mennesker, men på kongressen havde

jeg lært en del at kende. Det var meget fedt med oplægsholderne

og især det sociale, der gjorde det fedt. For

eksempel sangkonkurrencen. Jo længere, man har været,

jo mere føler man sig også som en del af fællesskabet.

Du blev valgt som næstformand i Frit Forum Odense for

en lille måned siden. Hvad er dine drømme for foreningen?

Jeg tænker, at jeg gerne vil øge kendskabet til FFO. De

studerende på SDU skal vide, hvem vi er, og det kunne

være fedt med mere omtale i medierne. FFO skal være en

større og mere solid forening, som er forankret i Odense.

Det er trods også målet for resten af vores “bevægelse.”

Lige om lidt starter vi i et nyt år og et nyt semester. Hvad

forventer du dig af det?

Vi skal lave en medlemshverningskampagne, som jeg er

ansvarlig for her i Odense, og så fylder FF 80 år. Det

glæder jeg mig til. Så bliver det også spændende med den

nye regering og den politik, de vil føre.

Hvis du nu skulle komme med en eller anden populærkulturel

anbefaling, hvad skulle det så være?

Jeg kan godt lide den film, der hedder “The big Lebowski”,

som instruktørbrødrene “The Cohen Brothers” har lavet.

Generelt har brødrene lavet en masse sjove film. Se dem!

Hvordan er det så at være i Frit Forum?

Jeg meldte mig faktisk ind i Socialdemokratiet, et halvt år

før jeg kom ind i FF. Og det var mest af alt nogle lidt

ligegyldige møder, hvor der sad en masse gamle mennesker

med en dagsorden - dødkedeligt. I FF er der jo meget

fokus på det sociale, og at man skal være noget sammen.

Alfred

Hvad er det sjoveste, du har oplevet i Frit Forum indtil

videre?

Ikke Alfred

DECEMBER 2022 10


FOR OG IMOD

I hver udgave af medlemsbladet vil to fritter krydse penne med

udgangspunkt i et aktuelt emne.

I denne udgave skal det handle om den nye midterregering.

EN REGERING OVER MIDTEN SKABER

FLERE PROBLEMER, END DEN LØSER

Af Astrid Wermus,

Frit Forum Roskilde

En regering med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne

kommer hverken til at skabe mere

stabilitet eller løse de store kriser, vi står i. Det var ellers

argumentet for at danne en regering over

midten, men lige nu er det mere nærliggende at frygte, at

den nye regering både kommer til at

skabe mindre stabilitet og flere problemer, end den

kommer til at løse.

Hvis man kigger på andre europæiske lande, der har

forsøgt sig med en regering over midten, for

eksempel Tyskland og Frankrig, er der en klar tendens. En

regering over midten skaber ikke

stabilitet, det skaber tværtimod mere polarisering. I

begge lande er fløjpartierne vokset, som

konsekvens af at man har ført politik på midten. Sådan vil

det nok også gå i Danmark. For med en

regering over midten bliver fløjpartierne holdt ude, og

disse partier vil i så fald udgøre det eneste

alternativ til vælgere, som er utilfredse med regeringen.

Hvis det går, som erfaringen viser, vil yderfløjene vokse og

polariseringen stige.

topskattelettelser, vil øge uligheden. Da Socialdemokratiet

sidst dannede regering, var det på

baggrund af et forståelsespapir med et erklæret mål om

at sænke uligheden. Tal tyder på, at det

desværre ikke lykkedes, men bare fordi ens mål ikke er

indfriet, behøver man ikke at gå over i den

anden grøft og nu modarbejde det, man engang kæmpede

for. Et andet eksempel på, at Socialdemokratiet har

vendt sine egne værdier ryggen, er tilbagerulningen af

elevfordelingsaftalen. Den havde til formål at sikre en

mindre skæv elevsammensætning på landets gymnasier,

for lige pt. klumper elever af samme etniske og

klassemæssige baggrund sammen på de samme gymnasier.

Det er et svigt af landets unge, at

man lader denne socialt skæve tendens stå til.

Så kære Frit Forum. Lad os holde os fra at være naive partisoldater,

der bifalder alt, hvad

Socialdemokratiet kommer med, men i stedet være en

kritisk stemme i debatten, der kæmper

imod partiets ulighedsskabende politik.

Øget polarisering til side, hvis man kigger på regeringsgrundlaget,

er der heller ikke mange lyspunkter.

For eksempel har flere økonomer udmeldt, at regeringens

skatteplan, som blandt andet inkluderer

DECEMBER 2022 11


FOR OG IMOD

VI STÅR I EN USIKKER VERDEN!

Af Anders Vile,

Frit Forum Odense

Verden er et forandret sted. Ikke kun på grund af krigen i

Ukraine.

Vi ser frem mod en stor økonomisk krise, en krise, som

ligner finanskrisen, som vi alle voksede op under. Inflationen

buldrer derudad, og der sker terrorangreb på kritisk

infrastruktur. Vi ser danske virksomheder blive hacket, og

vi står i en helt anden verden efter corona. Der er så

meget, vi skal tage hånd om som samfund, og det skal vi

gøre sammen.

Ja, vi skal give kald på nogle politiske områder, vi ellers

aldrig havde set os selv i. Ja,

vi skal lave store og brede kompromisser, hvor vi måske

ikke altid får det, vi ønskede

os. Men vi skal gøre det for fremtiden, for vores samfund

og vigtigst af alt, så skal vi

gøre det for Danmark.

Danmark står i en unik situation. Vi står over for en

verden, der er i stor forandring.

Netop derfor har vi brug for det brede samarbejde og brug

for at sætte yderpartierne

uden for indflydelse med en flertalsregering.

Vi så alle, hvordan højrefløjen prøvede at udstille venstrefløjen

under corona og

lovede højt og helligt, at de ville gøre alt anderledes. Nu

får de chancen for at hjælpe,

få indflydelse og være proaktive. Nu får vi chancen for at

lave morgendagens

Danmark. Et bedre, friere og fremtidssikret Danmark,

hvor en flertalsregering over midten kan

lave gode, solide, og løsningsorienterede kompromiser.

Vi mangler et reformeret Danmark, der kan stå mod de

utallige af situationer og

Problemer, vi kommer til at finde os selv i. Vi har på de

seneste tre år set, hvor meget

verden kan ændre sig i et splitsekund, og derfor skal vi

være omstillingsparate og

klar.

DECEMBER 2022 12


DEBAT

EN HISTORISK AFGØRELSE BLEV

REPUBLIKANERNES NEDERLAG

Af Emilla Møller-Petersen,

International sekretær

siden ikke kun har skabt debat, men også fysisk oprør og

støttekampagner på sociale medier rundt i verden.

Det klassiske midtvejsvalg i USA skulle vise sig at gå

anderledes i år. Modsat alle forventninger om, at republikanerne

vil stikke af med flertal både i Senatet og i

Repræsentanternes Hus, har forhenværende præsident

Donald Trump formået at samle demokraterne. Demokraterne

vinder flertal i Senatet, og republikanerne står

tilbage som den store taber.

Vi har set et midtvejsvalg, hvor det for første gang ikke

har handlet om at straffe den nuværende

præsident. Normalt anses midtvejsvalget som et typisk

protestvalg, hvor oppositionens vælgere oftest er dem,

der er mest motiveret, og hvor det historisk set er er det

parti, der har præsidentposten, der taber. I stedet har vi i

år haft et valg, hvor republikanerne straffes for henholdsvis

Trump, men også valget om at omstøde abortlovgivning.

En historisk afgørelse, der siden 1973 har sikret

amerikanske kvinders ret til fri abort.

Den 25. oktober 2022 havde kun 41,8 procent af den

amerikanske befolkning tiltro til deres nuværende præsident,

Joe Biden. ifølge FiveThirtyEight. Til midtvejsvalget

i 2018 havde 42,8 procent af den amerikanske befolkning

tiltro til daværende præsident Donald Trump.

Demokraterne gik i år til midtvejsvalg, dårligere stillet

end fhv. præsident Donald Trump, men Demokraterne får

med senator Raphael Warnock den 51. plads i Senatet i

USA, efter der har været omvalg i delstaten Georgia.

Man kan vælge at tale om demokraternes sejr, men mere

oplagt er det at tale om republikanernes store nederlag.

Trumps stunt i hans tid som præsident med at udpege tre

konservative højesteretsdommere gjorde

højesteretsafgørelsen om abortspørgsmålet mulig. I sommeren

2022 afskaffede USA’s højesteret med sin afgørelse

i Dobbs v. Jackson Women’s Health Organization den

forfatningssikrede ret til abort. En afgørelse, der lige

Afgørelsen om fri abort var med til at vende bøtten og

styrke vælgermobiliseringen til demokraternes fordel. Og

om ikke man kan gå så langt og vove den påstand, at den

har været med til at få vælgere, der ellers normalt ikke

stemmer, op af sofaen og ud ad døren. Republikanerne

kan takke Donald Trump - og for en gang skyld kan demokraterne

faktisk gøre det samme. Trumps kaotiske lederstil

og drastiske beslutninger viser sig endelig fra sin gode

side ved midtvejsvalget 2022. Nu viser konsekvenserne

sig af at tage tragiske afgørelser om kvinders rettigheder,

om ikke at anerkende valgnederlag, tale frit for leveren,

som var der ingen dag i morgen, og have en strategi, der

handler om at behandle andre, som du virkelig ikke selv

vil behandles.

Nu vil Trump være præsident igen. For min skyld kan han

da bare fortsætte sit gode arbejde med at samle demokraterne,

så skal vi nok tage os af at lede landet.

Midtvejsvalget i USA

Ved midtvejsvalget 2022 var samtlige 435 medlemmer

af Repræsentanternes Hus på valg og en tredjedel af

Senatets 100 medlemmer.

I senatet vælges man ind for en periode på seks år.

I år var der 14 demokratiske senatorer og 20 republikanske

senatorer på valg.

Af staternes 50 guvernører var 39 på valg.

Midtvejsvalgets hotteste temaer har været retten til fri

abort, illegal immigration, voksende kriminalitet og høj

inflation, herunder høje oliepriser og pressede aktiemarkeder.

DECEMBER 2022 13


DEBAT

Den kontroversielle:

SOCIAL KONTROL SKAL BEKÆMPES VED

SEKULARISERING AF INDSKOLINGEN OG

MELLEMTRINNET

Af Furkan Kadir Yavuz,

Frit Forum Roskilde

Overordnet set, ja, så går integrationen i Danmark meget

godt – flere kommer i arbejde, flere tager en uddannelse,

og i starten af december kunne vi se, at Indenrigs- og

Boligministeriets liste over parallelsamfund er reduceret

med to boligområder. På trods af de positive statistikker

og beretninger så er det vigtigt, at vi som samfund er med

til at fortsætte kampen for at inkludere de minoritetsetniske

borgere i vores fællesskab. Fordi det er langt fra alle

borgere i Danmark, som har de samme muligheder for at

udfolde sig følelsesmæssigt, kreativt, politisk, seksuelt og

i forhold til udklædning.

Als Researchs rapport fra 2014, som blev bestilt til det,

som dengang hed Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

og Sociale Forhold, adresserer problemer i

forhold til social kontrol i minoritetsetniske miljøer:

Homoseksualitet er absolut no-go, tvang, vold og overvågning

er ikke ualmindeligt, og ære betyder alt. Under

Frit Forums kongres stillede jeg to ændringsforslag til

vores uddannelsespolitiske

oplæg - det ene gik ud på at manifestere vores holdning

til social kontrol, og det blev indstillet til vedtagelse, og vi

stemte for. Mit andet ændringsforslag var mere kontroversielt

og blev hurtigt til noget, som skabte forargelse og

ansås som værende problematisk i praksis. Mit forslag

om at indføre et forbud mod at bære religiøse symboler

for børn under 13 år faldt ikke i god jord hos størstedelen,

og som den demokrat, jeg er blevet opdraget til at være,

anerkender og respekterer jeg naturligvis beslutningen.

Social kontrol er ikke noget, som starter i teenageårene,

selvom man, ud fra de emner social kontrol vedrører,

kunne forestille sig det modsatte. For selvom social

kontrol hyppigt er emner, som ligger parallelt til køn, ære,

seksualitet og politiske overbevisninger, så har vi desværre

stadig børn, som bliver tvunget til at bære tørklæde.

Og når jeg siger børn, så er der tale om børn helt ned til

seksårsalderen, og selvom disse enkelte tilfælde kun forekommer

i de mest konservative muslimske familier, så er

det vigtigt, at vi tør tage ansvar og anerkende, at vi, når vi

står på sidelinjen og ser passivt til, forsømmer vores

demokratiske principper og pligter. En aldersgrænse på

13 år giver god mening, da det er omkring der, man når

puberteten og bliver moden nok til at træffe beslutninger

på et grundlag, hvor man er i stand til selv at vurdere, om

det er noget, man ønsker eller ej.

Religion er i udgangspunktet en smuk ting. De problemstillinger,

jeg nævner i forhold til social kontrol, er

problemer, som i hvert fald i min optik bliver drevet af

kulturelle forhold og ikke af religionen selv. Selv må jeg

gerne for at tage et simpelt eksempel drikke alkohol af

mine forældre, og det har jeg faktisk måtte, siden jeg var

15 år gammel. Det tror jeg har meget at gøre med, hvordan

normerne og kulturen er i min forholdsvis sekulære

og muslimske familie. Det er desværre ikke sådan hos alle

grupper af indvandrer og efterkommere, og derfor bør vi

tage et nyt skridt som samfund, hvor vi i højere grad sekulariserer

vores institutioner og skaber bedre rammer for

vores børn for at sikre, at de kan vokse op og blive til det,

de har lyst til - uden at føle sig tvunget til noget, som de

reelt ikke har lyst til.

DECEMBER 2022 14


JULEFROKOST HOS FFR

Af Lauge Hansen,

bladets julefrokost-reporter

Så blev det alligevel jul igen i år, erklærede en glad fritte,

da velkomstdrinks blev serveret til

Frit Forum Roskildes legendariske julefrokost. Normalt

plejer den velkendte talemåde at

være farligt tåkrummende. Men denne gang var det

endnu ikke så skørt, for 2022 har været et hæsblæsende

år, hvor fritter flot har været engageret både i folkeafstemning,

folketingsvalg og univalg -og et år, hvor man

stadig var ved at komme sig oven på kommunalvalget i

2021.

Man har haft lov at undre sig og være overrasket over, at

det trods alt blev jul igen i år. Og hvis der er sted, hvor

man kan få bekræftet, at julen for alvor er kommet, så er

det til Frit Forum Roskildes julefrokost. Der er naturligvis

den hæmsko ved arrangementet, at de mange flasker

snaps ofte lader julefrokosten ende som et sløret minde

for størstedelen af deltagerne. Heldigvis var Frit Forums

medlemsblads julefrokost-reporter på gulvet og klar til

at dokumentere og tale med begejstrede fritter.

Julefrokosten var dette år underlagt en vis grad af

mystik. Ingen telefoner var tilladt, og temaet var først

offentliggjort ved ankomst til Orangeriet, hvor arrangementet

foregik. Følelsen af mystik, som man ankom med,

hang dog også ved. Ved ankomst kunne man høre den

legendariske “Purple Rain” spille roligt i baggrunden. Og

med lilla lys, der roligt omfavnede de eksotiske træer i

forlokalet, blev der fortsat hvisket og diskuteret i hjørnerne:

Hvad fanden er det her for et arrangement?

Endnu mere mystisk blev det, da arrangørerne troppede

op i kostumer og satte i dans - en fremragende koreografi.

Fahmi Jama ledte an, dansede voldsomt. David

Hansen kunne ikke passe sit kostume og lignede lidt et

gult fyrtårn, der holdt sin egen fest. Fremragende kunst.

Fem stjerner herfra - ud af fire.

Stemningen var høj. Når der ikke blev skålet i snaps eller

fremragende naturvin, så gik

samtaleemnerne især på maden (det skal indskydes, at

det var aldeles fremragende vin -

medlemsbladets reporter er selverklæret vinekspert). En

af Frit Forums madeksperter havde

kommentarer: “Uha. Det her mad… jeg kunne godt have

nøjedes med en durum”, men tilføjede

dog, at “det var rigtig sådan noget gourmet, michelin

kind-of-stuff”. Senere på aftenen

bemærkede en anden ligeledes, at det var “meget dejligt

at være til en julefrokost, hvor man

ikke får flæskesteg og brune kartofler og fedt og smørelse

i lange baner”. Medlemsbladets

reporter er dog undrende: Var der ikke meget smørelse?

Jeg fik i hvert fald både remoulade,

sovs til en krydret pølse og cremet spinat-halløj. Gad

vide, hvordan den anden frittes daglige

kost ser ud?

Det var dog ikke kun spise og drikke, der udgjorde størstedelen

af aftenen. Der var

fremragende indslag og taler. En af dem var den tidligere

fritte Jens Gustav der revsede

FFR. En fritte gav et resume af talen: “[Jens Gustav]

konkluderede, at ja, FFR… de er jo

blevet en filial under Studenterrådet.” Auch. Alt i alt

høstede talen ros fra den ene til den

anden side af salen. En fritte gik endda så langt at

skælde sig selv ud i forsøget på at rose

talen: “Jens Gustavs tale; fucking legendarisk. Fuck mig.”

Reporteren er enig. Legendarisk.

Fuck mig.

Jeg må sluttende erkende, at også jeg deltog flittigt i

festlighederne. Klogt var jeg forberedt

på, at jeg, som aftenen gik, nok ville glemme at hive

diktafonen frem igen. Skarp som jeg er,

spurgte jeg derfor de nu halvstive fritter ind til deres

forventninger til resten af aftenen. En af

dem sagde så fint: “Jeg har da en forventning om, at der

kommer en stripper i kælderen. Ikke

en kvindelig. En kaninperson-stripper”. Og en hintede da

også til, at der skulle pole-dances

en smule: “Altså når den rullende ting kommer, så har jeg

da en klar forventning om at der er

noget at svinge sig i.”

Der skal lyde en stor, stor tak til Frit Forum Roskildes

enorme engagement og

beundringsværdige evne til endnu engang at holde et

fuldkommen fantastisk brag af en

julefrokost. I har for alvor sørget for, at der er enormt

høje forventninger til næste år.

DECEMBER 2022 15


MEMEFABRIKKEN!

DECEMBER 2022

16

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!