blad-22-181206_www_0_brandsikring-af-boligskel_ved-sammenbyggede-enfamiliehuse

Brandsikring af boligskel
– ved sammenbyggede enfamiliehuse
BYG ERFA
ERFARINGSBLAD
(22) 181206
BRAND
YDERVÆGGE
TAGE
I sammenbyggede enfamiliehuse (rækkehuse)
skal boligskellet fungere som
brandadskillelse mellem de to boliger.
Formålet med dette erfaringsblad er at
belyse, hvilke brandkrav der stilles til et
boligskel, samt at anvise sikring mod
vandret brandspredning.
Billedet viser en brandmand ved en udbrændt
tagkonstruktion efter en brand i
den ene bolig i et sammenbygget enfamiliehus.
På billedet ses det også, at boligskellets
funktion er bevaret, idet branden ikke har
spredt sig til naboboligen.
Indledning
I tilfælde af brand i en bolig i sammenbyggede
enfamiliehuse er det vigtigt, at
brandsikringen af boligskellet er udført
korrekt.
For at opnå en tilfredsstillende brandsikring
er det vigtigt, at boligskellet har
forbindelse til indersiden af de udvendige
beklædninger.
Der er stor forskel på, hvilke brandkrav,
der stilles til henholdsvis sammenbyggede
enfamiliehuse og etageboliger.
Sammenbyggede enfamiliehuse udføres
udelukkende med lodrette boligskel og
som udgangspunkt kun i 2 etager over
terræn. Det sikrer, at alle boliger har
direkte adgang til terræn i det fri.
Det accepteres, at der for sammenbyggede
enfamiliehuse udføres én kælderetage.
Etageboliger er bygninger i flere etager,
hvor flere boliger er placeret over hinanden.
Ud over de lodrette boligskel vil etagedæk
udgøre et vandret boligskel.
Boliger i etageboligbyggeri har som
udgangspunkt fælles flugtveje via trapper.
Brandkrav til boligskel
Brandkrav til boligskel ved sammenbyggede
enfamiliehuse fremgår af Bygningsreglement
2018, BR18, [1] med
tilhørende vejledning om brand [2].
Vejledningen anviser, at ydervægge
inden for en afstand af 2,5 m fra en nabobygning
skal udføres mindst som bygningsdel
klasse REI 60 [BD-bygningsdel
60].
Det betyder, at der for den indbyrdes
brandadskillelse mellem sammenbyggede
enfamiliehuse stilles samme krav.
Boligskellet skal udføres uden åbninger
og føres ud i tæt forbindelse med indersiden
af hhv. facadebeklædningen og
tagbeklædningen.
Hvis et sammenbygget enfamiliehus
sammenbygges med, eller placeres
tættere end 5 m fra en bygning, der har
en anden anvendelse, skal de adskilles
med mindst bygningsdel klasse REI 60
A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60].
Placering af boligskel
Normalt er et lodret boligskel placeret på
tværs af det sammenbyggede enfamiliehus.
Det tager detaljerne i dette erfaringsblad
også udgangspunkt i.
Kan der opstå vinkelsmitte mellem to
boliger (se mellem bolig 2 og 3 samt mellem
bolig 4 og 5 på figur 1), skal der udføres
brandsikring med mindst bygningsdel
klasse REI 60 [BD-bygningsdel 60] uden
åbninger i en afstand på mindst 2,5 m.
Figur 1 viser en typisk placering af boligskel
samt to løsninger på sikring mod
vinkelsmitte.
1
2
Mindst
2,5 m
3 4
Figur 1. De blå vægge markerer boligskel og
sikring mod vinkelsmitte. Bemærk, at sikring
mod vinkelsmitte er udført forskelligt mellem
boligerne 2 og 3 sammenlignet med mellem
boligerne 4 og 5.
6
5
Der kan opstå vinkelsmitte mellem to
boliger, hvis de er placeret mindre end
2,5 m fra hinanden, og facaderne danner
en vinkel, som er mindre end 135 grader.
En bebyggelse af sammenbyggede enfamiliehuse,
som opføres med et bruttoetageareal,
der er større end 1.200 m², bør
opdeles med en særlig adskillelse, således
at ingen del er større end 1.200 m².
Denne adskillelse udføres mindst som
bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0
[BS-bygningsdel 60] og sluttes tæt til
indersiden af hhv. facadebeklædningen
og tagbeklædningen.
Hvem må projektere?
Jf. BR18 [1] §86 henføres enfamiliehuse
og sammenbyggede enfamiliehuse
med et samlet etageareal
på højst 600 m² til risikoklasse 1 og
brandklasse 1, og der stilles derfor
ingen krav om at benytte certificeret
brandrådgiver. Det vil sige, at såfremt
de tekniske løsninger udføres i overensstemmelse
med de præaccepterede
løsninger, som er beskrevet
i [2], kan enhver med kendskab til
byggeri projektere det. Bygherren
har ansvaret for brandsikkerheden,
og byggeriet skal ikke gennemgå en
teknisk byggesagsbehandling hos
myndighederne. Ved sammenbyggede
enfamiliehuse med et samlet
etageareal på mere end 600 m²,
henføres byggeriet til brandklasse 2.
Der skal derfor tilknyttes en certificeret
brandrådgiver til projektet, enten
som projekterende eller som kontrollant.
I overgangsperioden frem til 31.
december 2019 kan teknisk byggesagsbehandling
i kommunen erstatte
brugen af certificeret brandrådgiver.
Dette erfaringsblad må ikke videredistribueres. Det må kun anvendes af Ingolf Andersen

Mørtellag
Lukkestykke
Fastholdt hård
mineraluld i
pladeform
Blød fastklemt
mineraluld
Blød fastklemt
mineraluld
Stopning med
mineraluld
Stopning med
mineraluld
Stopning med
mineraluld
Afretning
Afretning
Afretning
Boligskel
Boligskel
Boligskel
Figur 2. Længdesnit i boligskel ved tag med
tegl og banevareundertag i et koldt uudnytteligt
tagrum.
Figur 3. Længdesnit i boligskel ved tag med
bølgeplader.
Figur 4. Længdesnit i boligskel ved built-up-tag
med tagpap.
Udførelse
Boligskellet skal brandteknisk mindst
udføres som bygningsdel klasse REI 60
[BD-bygningsdel 60] uden åbninger og
føres helt ud til indersiden af udvendig
facade- og tagbeklædning. Eksempler
på bygningsdele, der kan imødekomme
brandkravet, kan findes i [3, 4, 5 og 10].
Bemærk, at boligskellet også skal opfylde
krav i BR18 [1], om at lydforholdene i
boligen overholder klasse C i DS 490 [9].
Eksempler på bygningsdele, der kan
imødekomme det, findes i [10].
Brandsikring ved tag
Når boligskellet skal føres ud i tæt forbindelse
med indersiden af tagbeklædningen,
er det vigtigt, at sammenbygningen
sker med hensyntagen til brandsikring
og forebyggelse af kuldebro. Dette afsnit
viser de mest relevante sammenbygningsprincipper,
se også [3, 5, 6 og 7].
Tagsten
For at boligskellet ikke skal udgøre en
kuldebro, placeres der fastholdt hård
mineraluld i pladeform med en densitet
på mindst 100 kg/m³ oven på væggen.
Lægtelaget afbrydes ved boligskellet,
og tilslutningen til tegltaget udføres med
mørtel, figur 2 og 5. Banevareundertaget
afsluttes på de spær, som ligger op mod
boligskellet. Efterfølgende monteres der
en strimmel tagpap hen over boligskellet,
som overlapper banevareundertaget.
Hvis banevareundertaget ikke tåler kontakt
med bitumen, anvendes murfolie i
stedet for tagpap, figur 2 og 5.
Bølgeplader
Ved bølgepladetag bruges en blød og
fleksibel mineraluld til at føre boligskellet
ud i tæt forbindelse med indersiden af
bølgepladerne. Mineralulden fastgøres
med klæber til boligskellet og bør have en
overhøjde på ca. 5 cm fra overkant af tagplader.
Montagen sker ved, at isoleringen
presses sammen og udfylder hulrummet
over boligskellet. Den samlede isoleringshøjde
bør højst være 20 cm og lægtelaget
afbrydes ved boligskellet, figur 3.
Built-up-tag
For et built-up-tag anses krydsfineren/
OSB/tagbrædderne, som tagpappen
monteres på, for at være yderste tagbeklædning.
Krydsfiner/OSB/tagbrædder skal have
en samling (lukkestykke) ved boligskellet,
således at tagkonstruktionerne over
hver boligenhed er uafhængige af hinanden,
figur 4.
Brandsikring ved facade
Et boligskel skal føres frem til indersiden
af facadebeklædningen, hvis ydervæggen
er opbygget af brændbare materialer,
som fx brændbar isolering, eller har
gennemgående hulrum. Boligskellet kan
føres frem ved brug af et brandstop af
mineraluld. For udførelse af brandstop
se [3 og 8].
Er ydervæggen af mindst materiale
klasse B-s1,d0 [klasse A materiale], fx
letbeton, mineraluld og teglmur og uden
hulrum, er det ikke nødvendigt at lave
særskilt brandsikring, figur 5.
Facadesystem med brændbar isolering
ETICS (Exterior Thermal Insulation Composite
Systems) er udvendige facadeisoleringssystemer,
hvor overfladelaget,
isolering og montage er brandprøvet som
et samlet system. ETICS med brandbar
isolering må kun bruges på enfamiliehuse,
sammenbyggede enfamiliehuse
og mindre lagerbygninger.
Det er vigtigt, at der er fokus på de brandmæssige
samlingsdetaljer, så den brandbare
isolering ikke bliver eksponeret,
figur 6 og [2].
Mørtellag
Fastholdt hård mineraluld
i pladeform
Afretning
Stopning med
mineraluld
Fast underlag
mellem spær
Boligskel
Figur 5. Tværsnit i boligskel ved tag med tegl
og banevareundertag. Figuren tager udgangspunkt
i samme type tagkonstruktion som figur 2.
Brandspredning gennem udhænget hindres
ved, at mørtellaget føres helt ud i tagudhæng.
Brandstop
Boligskel
Isolering
Overfladelag
Figur 6. Vandret snit ved brandstop i ETICS
facadesystem med brandbar isolering. Brandstop
fastgøres mekanisk til boligskel.
Erfaringsblad udarbejdet af:
Brandteknisk rådgiver, Morten Steen Johansen
mjj@tyrens.dk
Brandteknisk rådgiver, Claus Rasmussen
crs@tyrens.dk
Tyréns A/S
www.tyrens.dk
Foto venligst udlånt af:
Martin Warming – Hillerød Posten
Henvisninger:
1. Bygningsreglement 2018 (BR18). Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen, 2018.
2. Præaccepterede løsninger – Enfamiliehuse.
Bygningsreglementets vejledning om brand.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018.
3. Træ 71, Brandsikre bygningsdele.
Træinformation, 2015.
4. Vejledning 30, Brandtekniske Eksempler,
2. udgave, DBI, 2000.
5. Træ 67, Undertage. Træinformation, 2013.
6. Gode & brandsikre tage, version 1.1,
DBI, 2014, [www.brandsikretage.dk].
7. Undertage i etageejendomme – sikring mod
brandspredning. BYG-ERFA (27) 160622.
8. Brandadskillelser i ydervægge – sikring
mod vandret brandspredning.
BYG-ERFA (21) 121226.
9. Lydklassifikation af boliger, DS 490:2018.
Dansk Standard, 2018.
10. Småhuse – indretning og funktion,
SBi-anvisning 253. SBi, AAU, 2015.
BYG ERFA
Byggetekniske erfaringer
Retningslinjer udstukket af: Byggecentrum
Byggeskadefonden Byggeskadefonden vedrørende
Bygningsfornyelse (BvB) Erhvervs- og
Byggestyrelsen Forsikring & Pension Statens
Byggeforskningsinstitut Teknologisk Institut
© 2018 – BYG-ERFA sekretariatet. Eftertryk i uddrag tilladt med tydelig kildeangivelse. BYG-ERFA blad (22) 181206
Dette erfaringsblad må ikke videredistribueres. Det må kun anvendes af Ingolf Andersen