Kursus i taktil kommunikation for dansksprogede døvblindblevne

Rapport:
Kursus i taktil kommunikation
for dansksprogede døvblindblevne
(talebrugere)
Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC

Kursus i taktil kommunikation
for dansksprogede døvblindblevne
(talebrugere)
Udarbejdet af:
Hanne Bisgaard
Susanne Niebe
Jutta Fischer
April 2003

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ............................................................................ 1
Forord ................................................................................................. 2
Baggrund ............................................................................................ 3
Overvejelser inden kurset................................................................... 4
Udvikling af undervisningsmetode .................................................... 6
Undervisningsmetoden....................................................................... 8
Beskrivelse af introduktionsdagen ................................................... 10
Evaluering af introduktionsdagen .................................................... 12
Beskrivelse af kurset ........................................................................ 13
Evaluering af kurset ......................................................................... 17
Konklusion ....................................................................................... 19
Litteraturliste .................................................................................... 21
Bilag ................................................................................................. 22
1

Forord
Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
I forbindelse med arbejdet i tidligere projektperioder er vi ofte stødt på gruppen
af dansksprogede døvblindblevne, som gjorde os opmærksom på deres vanskeligheder
ved at klare sig med tekniske hjælpemidler i kommunikationen, og
som gav udtryk for angst og usikkerhed omkring deres fremtidige kommunikationsform,
når deres syn og hørelse gradvist forværredes.
Erfaringer fra tidligere projektarbejde, som primært var fokuseret på tegnsprogede
døvblindblevne, betød, at vi med udgangspunkt i den indsamlede viden
også kunne se nærmere på denne gruppes kommunikationsformer.
Når både syn og hørelse svigter, og man bliver mere og mere afskåret fra at
forstå talt dansk, kan taktile kommunikationsformer vise sig at være et nødvendigt
redskab for at kunne kommunikere med andre mennesker. Da vi vidste, at
der ikke eksisterede formaliserede undervisningstilbud til de dansksprogede
døvblindblevne, valgte vi at fokusere på udvikling af et undervisningstilbud til
dem.
Initialt ønskede vi at udvikle undervisningsmetoder og materialer i taktil tegnbaseret
kommunikation med henblik på i samarbejde med brugerne at udvikle
en adækvat kommunikationsform, der dels kan bruges af gruppen indbyrdes,
men også åbner mulighed for at kommunikere med gruppen af tegnsprogede
døvblinde.
Foreningen af Danske Døvblinde, FDDB, har både tegnsprogede og dansksprogede
døvblinde medlemmer. Det er et stort ønske fra foreningen, at dens
medlemmer på længere sigt vil få mulighed for at kunne kommunikere direkte
med hinanden i stedet for at bruge tegnsprogstolk.
Rapporten beskriver en ny metodik udviklet at projektgruppen, det konkrete
undervisningsforløb, samt deltagernes og undervisernes evaluering af forløbet.
2

Baggrund
Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
I Danmark er der i alt omkring 1100 døvblindblevne, heraf er ca. 900 ældre,
som er blevet døvblinde pga. aldersbetingede lidelser i syns- og høreorganerne.
Ældregruppen har dansk talesprog som modersmål og ønsker så vidt muligt at
bevare dette og klare sig med diverse hjælpemidler, da det er svært at omstille
sig til en ny kommunikationsform i en høj alder.
De resterende, ca. 200, er unge og yngre døvblindblevne, og blandt dem er
Ushers Syndrom den største enkeltårsag til døvblindheden. Ushers Syndrom er
en arvelig sygdom, der består af et høretab og en øjensygdom, Retinitis Pigmentosa
(RP). Der er fundet tre typer af syndromet, kaldet Usher I, II og III.
Typen af Usher er afgørende for, hvordan sygdommen udvikler sig og dermed
også for hvordan kommunikationsbehov og -muligheder ser ud. Blandt unge og
yngre ses hovedsagelig to kommunikationsformer, dansk talesprog (Usher II)
og tegnsprog (Usher I) og det har resulteret i, at der skelnes mellem dansksprogede,
også kaldet talebrugere, og tegnsprogede døvblindblevne. Gruppen har et
fællesskab via foreningsarbejde og sociale aktiviteter, men på grund af de to
forskellige sprog vanskeliggøres den indbyrdes kommunikation. I mange situationer
er det nødvendigt at bruge tolk.
Blandt gruppen af dansksprogede døvblindblevne ses flere forskellige årsager
til døvblindheden, men den hyppigste er som nævnt Usher II.
Den medfødte øjensygdom RP angriber øjets nethinde, så synscellerne gradvist
ødelægges. RP udvikler sig meget forskelligt hos den enkelte, men synsproblemerne
begynder som regel i fire- til femårsalderen og viser sig ved problemer
med mørkesyn og kontrastsyn. Senere tiltager problemerne med synsfeltindskrænkninger,
lysoverfølsomhed og adaptationsproblemer. De fleste bevarer et
lille centralt synsfelt, men nogle mister synet helt. Diverse hjælpemidler som
f.eks. briller, lup, forstærket lys og storskrift 1 bruges, så længe det lader sig
gøre.
Med hensyn til hørelsen er det sådan, at personer med Usher II er født med
middel til svær hørenedsættelse og vokser op med dansk som modersmål og
klarer sig typisk ved hjælp af høreapparat. Så længe synet tillader det, er
mundaflæsning et vigtigt redskab til at forstå, hvad andre siger, men i takt med
at hørelsen forværres, må flere tekniske hjælpemidler, så som andre typer høreapparater,
FM-anlæg og teleslynge, tages i brug.
Kombinationen af syns- og høreproblemer gør døvblindhed til et selvstændigt
handicap, hvor man ikke altid kan drage nytte af hjælpemidler og tiltag fra
henholdsvis blinde- eller døveområdet, og der er risiko for, at den døvblindblevne
isolerer sig. Da sygdommen er progredierende, stiller det desuden store
1 En enkel, stor, fed skrifttype som anvendes af synshandicappede.
3

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
krav til den døvblindblevne om løbende at tilpasse sig og acceptere nye livsbetingelser.
Det, der er den rette løsning den ene dag, kan måske ikke lade sig
gøre den næste.
Det dobbelte sansetab gør kommunikation særlig krævende og vanskelig, og
med tiden kan det blive nødvendigt for den døvblindblevne at overgå til taktil
kommunikation. At indlære en ny kommunikationsform kan virke som en
uoverkommelig opgave, og det er derfor ikke en løsning, man vælger, men
noget man gør af nød. Vi ved, bl.a. fra erfaringer, vi har fået i forbindelse med
døvblevnes kommunikation – et arbejdsområde i forbindelse med et andet af
KC’s projekter, at det er en stor sorg at skulle give slip på sit modersmål og
tidskrævende at lære at bruge en ny kommunikationsform.
For døvblinde er vilkårene desuden, at det kræver megen træning at kommunikere
udelukkende ved hjælp af den taktile sans. Samtidig må de igennem en
fase, hvor de finder ud af hvilken type kommunikation, der passer bedst til deres
behov og ressourcer. I denne fase er der brug for vejledning og information
om valgmuligheder samt undervisningstilbud. I Danmark findes der i dag ikke
formaliseret undervisning i taktil kommunikation, og dansksprogede døvblindblevnes
behov for undervisning er ikke beskrevet.
Overvejelser inden kurset
Det var vigtigt allerede i planlægningsfasen at indlede et tæt samarbejde med
brugerne. Vi blev derfor enige med FDDB om at oprette en arbejdsgruppe med
deltagelse fra både FDDB og KC. I denne gruppe diskuterede vi formål med
kurset, undervisningsindhold, deltagerforudsætninger samt løsning af forskellige
praktiske problemer. Det var også her, vi afgrænsede, hvem der skulle have
kurset tilbudt.
Formålet med kurset var, som sagt, at få deltagerne i gang med taktil kommunikation,
at finde frem til brugbare kommunikationsredskaber i fællesskab og
afprøve dem i praksis. Undervisningen skulle tage udgangspunkt i håndalfabetet
og tegn fra dansk tegnsprog, og der skulle arbejdes med at opbygge et tegnforråd
og trænes i at aflæse tegn taktilt. Da det for deltagerne var meget nyt at
modtage sproglige impulser ved hjælp af den taktile sans, ville vi indlægge
øvelser, der træner denne sans. Vi ønskede at informere om bl.a. tegnsprog og
tegnstøttet kommunikation, da det er vigtigt at vide, at der i tegnsproglig kommunikation
findes forskellige varianter.
Brugerne ønskede at arbejde med repetition af håndalfabet og tal samt lære
tegn og sætninger, som de kunne bruge i samvær med andre døvblinde. Helt
grundlæggende ville de lære, hvordan man hilser på hinanden og lære tegn,
4

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
som de kan bruge til at snakke med hinanden om dagligdags ting. Brugerne
ønskede desuden, at undervisningen skulle indeholde meget træning i taktil
aflæsning af tegn, da de gav udtryk for, at netop det var meget svært.
I arbejdsgruppen aftalte vi, at deltagerne på forhånd helst skulle have lidt kendskab
til tegn og et minimumskrav var, at de var bekendt med håndalfabet og
tallene fra et til ti. Kurset skulle tilbydes personer, som efterfølgende havde
mulighed for at afprøve og vedligeholde det indlærte og dermed vurdere, om
det tillærte kunne bruges.
Vi kontaktede seks deltagere, der i kraft af deres foreningsarbejde har kontakt
med andre døvblindblevne. De fire kvinder og to mænd var aldersmæssigt mellem
ca. 40 og 60 år. Alle havde en hørerest, så de med høreapparat og teleslyngeanlæg
kunne opfatte tale. To af deltagerne læste punktskrift 2 , tre læste storskrift,
og en brugte lydbånd.
Undervisningen skulle afvikles som et fem dages internatkursus på Dansk
Blinde Samfunds kursuscenter, Fuglsangcentret, da de fleste døvblindblevne
kender stedet, føler sig trygge der og kan færdes på egen hånd. Det måtte være
op til deltagerne selv at vurdere, om de havde behov for at have kontaktperson
med. Det blev besluttet, at eventuelle kontaktpersoner var velkomne til at overvære
undervisningen uden egentlig at deltage. Måske kunne de lære nogle tegn
og tilegne sig viden, som de efterfølgende kunne bruge i arbejdet hos den døvblinde.
En forudsætning for et vellykket kursus var at ikke bare deltagere, men også
undervisere ville komme med de rette forventninger med hensyn til mål og
undervisningsindhold, og at alle følte sig trygge ved situationen og hinanden.
Vi besluttede derfor at afholde en introduktionsdag som optakt til kurset. Formålet
var at skabe klarhed over, hvad der skulle ske på kurset, afklare praktiske
spørgsmål samt hilse på hinanden og på denne måde skabe tillid, åbenhed og
gode indlæringsbetingelser. Herefter havde deltagerne en måneds tid til at bearbejde
disse første indtryk og forberede sig mentalt til det egentlige kursus.
Vi ønskede også på forhånd at udlevere tekstmateriale til brug på selve kurset,
således at deltagerne kunne forberede sig hjemme i god tid og i eget tempo.
For undervisergruppen handlede introduktionsdagen om et behov for at præsentere
den valgte metode, afprøve materialer og øvelser, vurdere om det tilrettelagte
niveau var passende og undersøge om tilrettelæggelsen af selve undervisningen
fungerede med henblik på lokale, teknik, pauser osv. Det ville give
os en bedre mulighed for at finpudse tilrettelæggelsen af det egentlig kursus.
2 Blindeskrift bestående af ophøjede punkter, der læses ved at føle punkterne. Systemet er
udviklet af Louis Braille.
5

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
Kurset skulle tilrettelægges som holdundervisning, hvilket ville give deltagerne
mulighed for at spejle sig i hinanden, som man almindeligvis gør, når man er
på kursus, og det ville indbyde til socialt samvær. Vi mente, at et hold på seks
personer var passende, da det gav forskellige muligheder for at arbejde i grupper,
men samtidig var overskueligt.
Projektgruppen, som på daværende tidspunkt bestod af Hanne Bisgaard, Dorte
Knudsen og Susanne Niebe, skulle stå for den endelige planlægning af kurset
og forestå undervisningen både på introduktionsdagen og selve kurset. Derudover
ville vores kollega Mette Washuus fra KC’s afdeling i Århus deltage som
underviser på kurset.
Vi var dermed to døve og to hørende undervisere, hvilket vi mente var en fordel.
Det gav mulighed for at bruge talt dansk i undervisningssituationen, men
samtidig også at ”skubbe” deltagerne ud i kommunikation uden brug af stemme
i kontakten med de døve undervisere.
Udvikling af undervisningsmetode
Projektgruppen fik i 1999 mulighed for at være med til at undervise en familie i
tegn til tale 3 . Faren var blind og hørende og havde ligesom resten af familien
brug for at lære tegn til tale for at kunne kommunikere med sit handicappede
barn.
I undervisningen deltog udover barnets far også moren, bedsteforældrene og
dagplejemoren, og underviserens opgave var at undervise hele holdet samtidig
med at vi fra projektgruppen havde til opgave at videregive de tegn, der blev
undervist i, taktilt til den blinde deltager for på den måde at kompensere for det
manglende syn.
I et miljø, hvor alle kan se, klarer synet en række opgaver i kommunikationen,
som ligger udover det konkret sproglige som tegn, ord og sætninger.
Seende kursister aflæser kompleksiteten af tegn, mimik og kropssprog i løbet
af få sekunder. Alene i den manuelle udførelse af et tegn ligger en masse informationer
om håndens form, placering, orientering i rummet og bevægelser.
Seende kan med det samme og samtidigt opfatte alle elementerne og få en samlet
konfiguration af et tegn.
I forbindelse med undervisning har seende personer mulighed for at følge med
i, hvordan underviseren udfører tegnene, hvad de selv gør og tilligemed iagttage
de andre deltageres produktion af tegn. Denne ”overflod” af visuel information
har stor betydning for at lære at udføre tegnene korrekt og for evnen til at
huske det indlærte.
3 Tegn til tale er en kommunikationsform, der anvendes over for mennesker, der har svære
problemer med at forstå eller selv udtrykke sig alene ved hjælp af talesprog. Det er dansk tale
suppleret med tegn lånt fra døves tegnsprog.
6

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
Indlæring af tegn foregik i vores tilfælde i første omgang alene ved hjælp af
den taktile sans, men vi erfarede hurtigt, at dette ikke var tilstrækkelig information
til at kunne lære at udføre tegnene korrekt.
Det tog uhyre lang tid for vores deltager at hente information om håndens
form, placering og bevægelse udelukkende ved brug af sin taktile sans. Og
desuden observerede vi, at manglende redundans var en af de ting, der vanskeliggjorde
dels at lære at udføre tegnene, men også at huske dem.
Vi begyndte derfor ret hurtigt at supplere med verbale forklaringer, hvilket ikke
var noget problem i dette tilfælde, hvor deltageren var normalt hørende.
Beskrivelserne kunne støtte de taktile informationer, og vi fandt med tiden
frem til strukturer i fremgangsmåden, som viste sig at være en stor hjælp og
desuden tidsbesparende. En væsentlig erfaring, vi gjorde os, var bl.a., at begynde
med introduktion af basale håndformer som grundlag for tegnindlæring.
Det giver en grundlæggende viden som forudsætning for indlæring af tegnets
øvrige bestanddele.
Som sidegevinst åbnede beskrivelserne også for muligheden for at indtale lydbånd
med tegnbeskrivelser, så vores deltager selv kunne repetere og øve tegn.
Derudover indså vi, at mens seende har mulighed for at iagttage et tegn blive
udført og samtidig selv producere det samme tegn, skulle vores blinde deltager
på en og samme gang bruge hænderne til både at ”se” med og til at udføre tegn
med, hvilket selvsagt er en fysisk umulighed.
Ud over den rene tegnindlæring stod det os efter kort tid klart, at vi også var
nødt til at udvikle nogle taktile kommunikationssystemer med vores blinde
kursist.
Når to personer kommunikerer taktilt, sidder de tæt over for hinanden ved firhændig
kommunikation. Det er en meget intim og undertiden grænseoverskridende
kommunikationsform, og vi bemærkede hurtigt, at det også for vores
kursist virkede på den måde.
Usikkerheden gav sig bl.a. udslag i en masse småsnak med den taktile samtalepartner,
og det blev svært at deltage som en del af holdet. Der opstod også snak
under selve indlæringen af tegn. Den blinde deltager blev presset af ikke at
kunne vurdere sin egen præstation ved hjælp af synet og kompenserede ved at
kommentere tegnene mundtligt.
Der opstod derfor et markant behov for at give ham feedback, så han kunne
føle sig mere sikker og i starten foregik denne feedback verbalt. Men det fungerede
ikke optimalt, og vi fandt ud af, at vi i stedet måtte indføre faste nonverbale
kommunikationsregler for at minimere snakken. Vi forsøgte os med
feedback i form af taktile signaler, som bestod af små klap på benet, og det
kom med tiden til at fungere godt.
Dette undervisningsforløb genererede så megen viden specifikt i forhold til
indlæring af tegn til blinde, at det har dannet basis for udviklingen af en ny og
særlig metodik til tegnindlæring for døvblindblevne.
7

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
Vi manglede nu at tage stilling til kursusindhold. Og i forbindelse med disse
overvejelser tog vi afsæt i erfaringer og indsamlet viden fra det førnævnte projekt
på KC om døvblevnes kommunikation.
To af projektmedarbejderne er med i dette projekt og har undervist døvblevne
og hørehæmmede i en kommunikationsform, som kaldes tegnstøttet kommunikation.
Det er en visuel kommunikationsform, hvor man bruger tegn og følger
dansk syntaks i modsætning til tegnsprog, som har sin egen syntaks. Dette projekt
handlede om, hvordan man fastholder dansk samtidig med, at der bruges
tegn, og vi kunne nu inddrage denne viden i udviklingen af taktil kommunikation
til dansksprogede døvblindblevne.
Erfaringer havde bl.a. lært os, at det tager lang tid for seende at lære en ny
kommunikationsform. Det kræver minimum to til tre måneders intensiv undervisning,
før man for alvor er parat til at bruge tegnene, og før man kan begynde
at aflæse en tolk, der tolker til tegnstøttet kommunikation. For døvblindblevne
er indlæringsprocessen endnu mere krævende, og de skal derfor bruge desto
længere tid for at nå et niveau, hvor de er godt i gang med brugen af tegn.
KC har i forbindelse med projektet om døvblevnes kommunikation udgivet et
undervisningsmateriale, der hedder Godt begyndt. Det består af en bog og et
videobånd til undervisning af voksne i en tegnbaseret visuel kommunikationsform
- tegnstøttet kommunikation. Materialet er gennemprøvet, og opbygningen
er tilrettelagt for nybegyndere med det mål, at de hurtigt får tilegnet sig
tegn, som de kan have glæde af i hverdagen.
Dette var baggrunden for udviklingen af den nye metodik, som vi vil beskrive
nærmere i det følgende afsnit.
Undervisningsmetoden
Målet med undervisningen var, som anført i forordet, i samarbejde med dansksprogede
døvblindblevne at danne grundlag for at udvikle en taktil kommunikationsform,
som på sigt ville give dem mulighed for både at kommunikere
taktilt indbyrdes og med gruppen af døvblinde med tegnsproglig baggrund.
For at initiere denne proces havde vi stillet mål og krav op for undervisningen.
Først og vigtigst var et højt krav til tryghed både med hensyn til indhold og
aktiviteter. Indholdet skulle være relevant for deltagerne og umiddelbart anvendeligt.
Indlæringen skulle foregå i et tilpas tempo efter nøje overvejelser omkring informationsmængde
og anvendelige resultater af undervisningen også set på
baggrund af, at taktil kommunikation er en fysisk belastende og tidskrævende
8

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
kommunikationsform bl.a. som følge af den tætte fysiske kontakt mellem samtaleparterne.
Vi valgte, at indlæringen af tegn måtte foregå på dansk talesprog, i det omfang
det var muligt, når vi anvendte høretekniske hjælpemidler i form af f.eks. teleslyngeanlæg
eller ved at benytte en skrivetolk. Vores overvejelser bundede i
den antagelse, at når undervisningen foregår på det sprog, man behersker, har
man nemmere ved at huske, og indlæringseffekten bliver dermed større.
Udover indlæringen af tegn, skulle deltagerne øves i at aflæse hinanden taktilt,
da det er en særdeles svær og krævende proces at skulle optræne en ny sans til
at opfatte ord og begreber.
Vi ønskede at undervise en gruppe på internatkursus frem for enkeltmandsundervisning,
der umiddelbart synes nemmere at organisere. Prioriteringen var et
ønske om at skabe rammer, hvor det indlærte umiddelbart kunne bruges til
kommunikation i samvær med andre både i undervisningen og i det sociale
samvær.
Undervisningen blev organiseret, så deltagerne hver dag arbejdede sammen
med en ny makker. Det gav på en gang tryghed at vide, at man skulle arbejde
sammen med den samme person en hel dag, og samtidig åbnede det daglige
skift mulighed for at kommunikere med flere forskellige.
Vi valgte at bruge undervisningsmaterialet Godt begyndt og bearbejdede det til
gruppen af døvblindblevne.
Vi kunne bl.a. ikke anvende øvelsesforslagene direkte, da de forudsætter, man
er seende, så vi opfandt og udviklede en række øvelser, hvor deltagerne kunne
øve tegn og taktil aflæsning. Til øvelserne brugte vi konkrete ting, kort fremstillet
på punkt- og storskrift og forskellige gruppeøvelser.
Det færdigproducerede materiale havde den fordel, at pårørende og kontaktpersoner,
der ønskede det, kunne benytte videoen og bogen til at lære tegn.
Tidligere erfaringer havde, som beskrevet, lært os, at deltagerne skulle lære en
aktuel håndform, inden de skulle anvende den i et tegn.
Det stillede store krav til den systematiske tilrettelæggelse, og produktion af
undervisningsmaterialer bestod i dette tilfælde af detaljerede beskrivelser af de
forskellige håndformer, der bruges ved udførelsen af tegn. Det var af tidsmæssige
og pædagogiske årsager vigtigt, at vi hurtigt kunne informere om håndformen,
når vi underviste i nye tegn og derfor fik samtlige håndformer et navn.
På samme måde udviklede vi et system til at beskrive tegnenes udførelse kort
og præcist med danske ord. I denne beskrivelse indgik følgende elementer i
nævnte rækkefølge: Et- eller to-håndstegn, håndform, håndens/hændernes orientering,
startstilling, beskrivelse af bevægelse samt slutstilling. Dette system
anvendte vi i undervisningen og skriftligt i form af gloselister til deltagerne.
Denne bearbejdede udgave af dele af Godt begyndt og håndformsbeskrivelser
fremstillede vi efter aftale med deltagerne på storskrift, punktskrift og lydbånd.
9

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
Det samlede undervisningsmateriale bestod af tekster, gloselister og håndformsbeskrivelser
med tegneksempler. Teksterne skulle deltagerne have udleveret
inden undervisningen, så de havde mulighed for at orientere sig i de emner,
der skulle arbejdes med, hvorimod håndformsbeskrivelser og gloselister
først blev udleveret efter undervisningen til brug for repetition.
Beskrivelse af introduktionsdagen
Introduktionsdagen blev fastsat til den 4. september 2001 fra klokken 11 til 16
og foregik i De Samvirkende Invalideorganisationers (DSI) mødelokale på
Kløverprisvej, hvor FDDB også har til huse.
I undervisningssituationen var vi to hørende undervisere, en døv underviser og
en tegnsprogstolk samt seks deltagere til stede. Tegnsprogstolken havde til
opgave at tolke mellem den døve underviser og deltagerne, så underviseren
havde mulighed for direkte kontakt med holdet uden indblanding fra de hørende
kollegaer.
Som noget af det første skulle vi kontrollere, at det tilsluttede teleslyngeanlæg
fungerede. Vi beskrev herefter formålet med kurset samt dagens program og
gennemførte en præsentationsrunde. Alle gav en grundig beskrivelse af sig
selv, og vi stavede ved fælles hjælp alle fornavne med håndalfabet. Dette gav
os mulighed for at vurdere deltagernes niveau med hensyn til brug af håndalfabet.
En overordnet introduktion til forskellige kommunikationsformer med tegn
blev gennemført, idet vi mente, det var relevant med en begrebsafklaring.
Vi bad i den forbindelse holdet være meget opmærksomme på, hvad der sprogligt
fungerede eller ikke fungerede for dem, da denne dag skulle være startskuddet
til en fælles proces. Vi ville gerne have ris, ros og gode ideer fra deltagerne,
da de er ”eksperterne” i denne sammenhæng.
Vi aftalte at forsøge med nogle simple kommunikationsregler i undervisningen
for at spare tid og for at undgå forvirring om, hvad der foregik: En finger i vejret
betød, at man ønskede at spørge, kommentere eller sige noget. To fingre i
vejret betød, at man ønskede en gentagelse af det, der lige var blevet sagt. Vi
orienterede om, at tegnfejl ville blive rettet undervejs enten ved hjælp af en
forklaring eller ved at vise det taktilt.
Efter frokost gik vi over til den egentlige undervisning. Vi lagde ud med en
øvelse. Formålet var at øve naturlige tegn, som typisk viser, hvordan vi håndterer
en genstand. Deltagerne skulle arbejde sammen i par.
Hver deltager fik en kuffert med seks hverdagsting i (tandbørste, krus mm.).
Den ene, afsenderen, skulle vælge en ting fra sin kuffert, mærke, hvad det var,
10

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
lægge den fra sig og derefter forklare taktilt med tegn og bevægelse, hvad det
var. Den anden, modtageren, skulle aflæse taktilt og finde tilsvarende ting i sin
egen kuffert.
Det var nødvendigt at lade afsenderen mærke efter, om modtageren havde forstået
budskabet og fået fat i den rigtige ting, da de ikke kunne se hinanden.
Dernæst var det tid til at arbejde mere med håndalfabet, og det foregik ved
hjælp af tegn, der er afledt af håndalfabetet.
Vi gennemgik alle tegnene, som skulle indgå i en ny parøvelse med det formål
at kombinere naturlige tegn og håndalfabetafledte tegn.
Kufferten fra før kom atter i brug, og der blev desuden udleveret små kort, hvor
der stod et ord for et håndalfabetafledt tegn, f.eks. MANDAG. Kortene var
udarbejdet med punktskrift og storskrift og var mærket i hjørnet, så man vidste,
hvad der var op og ned. Øvelsen bestod i at danne en lille sætning inspireret af
en ting fra kufferten og et kort, f.eks. FREDAG BØRSTER JEG TÆNDER.
Gruppen blev introduceret til den grundlæggende ide i undervisningsmetoden,
håndformsbeskrivelser. Vi gennemgik fem håndformer, og for hver af dem to
tilhørende tegn.
I en øvelse skulle deltagerne rejse sig og danne en kæde. En underviser viste en
håndform og senere en sætning til første person, som sendte det opfattede videre
i kæden.
Hele øvelsen foregik taktilt og trænede således den taktile sans både ved produktion
af tegn og i forhold til aflæsning. At udføre et tegn kræver, at man husker
og viser alle delelementer korrekt, og aflæsning indbefatter, at man husker
tegn, så de er genkendelige, når man præsenteres for dem, samt at man bevidst
placerer sine hænder sådan, at man kan aflæse alle detaljer bedst muligt. Det
sidste er for de fleste mennesker det sværeste at lære.
Vi repeterede taltegn for at vurdere, om deltagerne kunne huske dem, og for at
sikre et ensartet niveau. Vi havde planlagt to øvelser i den forbindelse.
Den første øvelse havde til formål at træne tal fra 1 til 12 og skulle foregå på
den måde, at to deltagere skiftedes til at kaste to terninger med følbare punkter.
I den anden øvelse var målet at træne de lidt større tal f. eks. 33, 54, 500. Her
ville deltagerne få mærkede kort med tre tal markeret med både punktskrift og
storskrift. De skulle skiftes til at læse et tal og gengive det med taltegn til modtageren.
Disse to øvelser nåede vi desværre ikke, vi nåede kun at få kommentarer vedrørende
kortenes brugbarhed.
Sidst på dagen var vi nået til gennemgang af program og praktiske oplysninger
vedrørende kurset på Fuglsangcentret.
Vi orienterede om teksterne fra Godt begyndt og udleverede materialer, så deltagerne
hjemme kunne forberede sig ved at læse, hvilke tegn og tekster vi ville
arbejde med.
Dagen sluttede med en kort evaluering.
11

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
Evaluering af introduktionsdagen
Introduktionsdagen blev en lidt hektisk, men vellykket og lærerig dag, som
lovede rigtig godt for selve kurset.
Deltagerne gav udtryk for, at undervisningsformen var velegnet og dækkede
gruppens behov i indlæringsprocessen. En passende blanding af teori, forskellige
øvelser, produktion af tegn og aflæsning. Der var dog for få pauser, og de
ville også gerne have indføjet afspændingsøvelser i programmet.
Øvelserne med kuffert fungerede fint, fordi kommunikationen blev bestemt af
de otte ting. Denne afgrænsning og dermed forventning til, hvad der ville blive
talt om, gjorde det muligt at aflæse hinanden.
Kortene var udmærkede, men der var brug for en æske til at holde styr på dem,
så de ikke var ”væk”, når man skulle trække et nyt kort.
Det var svært at finde hinandens hænder under øvelserne, det kræver, at man
sidder så tæt, at man ved hjælp af benene kan mærke, hvor den anden er.
Det var rart at have den samme makker hele dagen. Som døvblindbleven har
man brug for tid til at vænne sig til hinandens kommunikation og bevægelser.
Underviserne var enige i deltagernes kommentarer. Vi så, hvordan det tog lidt
tid for hvert par at finde frem til den rette samarbejdsform under øvelserne.
Som døvblind mister man nemt orienteringen. Og da deltagerne pga. opgaven
måtte slippe hinandens hænder undervejs, var de også nødsaget til at udvikle en
metode til at finde hinanden igen, ellers var de udelukket fra kommunikation
og styring af turtagning. Således kom de frem til, at benene kunne være pejlemærke
og fortælle noget om den andens bevægelser, hvilket gjorde det muligt
at genoptage en samtale.
Det er et udmærket eksempel på, hvordan deltagerne med det samme konfronteres
med, at taktil kommunikation ikke kun drejer sig om at lære tegn, men
også om at udvikle og acceptere en helt ny samtaleteknik eller kultur.
Herudover så vi, at det ved tegnbeskrivelserne var godt at lade deltagerne selv
fortælle eller gætte tegnets betydning, før vi viste, hvordan det skulle udføres.
Det var meget positivt og bekræftende for dem at få lov til at demonstrere, at
de allerede kunne noget.
Det var et problem, at stolene havde armlæn, og lokaleindretningen gjorde, at
det føltes lidt klaustrofobisk under øvelserne. Parrene sad for tæt og endte med
at forstyrre hinanden, da der var en del snak. Øvelserne skulle egentlig gennemføres
uden brug af stemme, da det er med til at sætte fokus på udførelsen af
tegnene. Det var dog tydeligt, at deltagerne havde behov for en form for selvkontrol
af, hvad de gjorde med hænderne, og det udmøntede sig i, at de satte
ord på tegnene. Da samtalepartneren ikke kunne gøre brug af sin hørelse i situationen,
havde det ingen betydning for selve parøvelsen, men det skabte en del
uro i lokalet.
12

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
Vi havde placeret et bord bag hvert par for at give et fast holdepunkt og dermed
gøre det nemmere at orientere sig. Det fungerede godt.
Pauserne blev for korte, og det resulterede i, at dagen blev noget hektisk for
både deltagere og undervisere. Vi kom under tidspres af flere grunde.
Der var problemer med teleslyngen i starten, og de aftalte kommunikationsregler
fungerede ikke helt efter hensigten. Deltagerne havde nok at gøre med at
koncentrere sig om selve undervisningen, og det var for krævende også at huske
de aftalte regler. Der gik mere tid end forventet med at sende mikrofon
rundt, når der løbende var kommentarer og spørgsmål. Dette medførte mange
afbræk og betød, at undervisningen blev for ustruktureret. Vi løste problemet
ved at notere spørgsmål ned og afklare dem alle samlet, hvilket betød, at vi kun
skulle rundt med mikrofonen på bestemte tidspunkter.
En af deltagerne var venstrehåndet og havde ikke helt de samme forudsætninger,
som de andre, hvilket gjorde, at vi måtte omfordele vores ressourcer, så
der hele tiden var en underviser ved denne deltagers side.
Vi erfarede, at der skal planlægges med mere tid til selve undervisningen, flere
eller længere pauser, en strammere struktur, samt at placering af deltagerne har
afgørende betydning for lydniveauet i lokalet. Afspænding bør indgå som en
fast del af programmet.
Indlæringen foregår på to niveauer: dels er der indlæring af tegn og dels ”alle
de andre facetter” så som berøring, nye kommunikationsregler m.m., der skal
læres for at kunne bruge taktil kommunikation. At rumme begge dele stiller så
store krav til deltagerne, at et roligt indlæringsmiljø må prioriteres meget højt
også selv om det medfører, at man når lidt mindre end planlagt.
Nogen tid efter introduktionsdagen kontaktede vi den deltager, der havde fået
materialet på lydbånd, for at spørge til anvendeligheden. Det blev oplyst, at
muligheden for at udnytte høreresten havde ændret sig, så lydbåndene ikke
længere var til nogen gavn. Deltageren ville nu få større udbytte at få materialet
tilsendt i en elektronisk version og bruge det i et program med talesyntese.
Med denne tilbagemelding blev vi bekræftet i vores antagelse, at man i arbejdet
med døvblindblevne må være forberedt på, at virkeligheden hele tiden kan forandre
sig.
Det har naturligvis en indvirkning i forhold til planlægning af undervisning og
produktion af undervisningsmaterialer.
Beskrivelse af kurset
Kurset fandt som nævnt sted på Dansk Blindesamfunds kursusejendom, Fuglsangcentret,
fra mandag den 1. til fredag den 5. oktober. To af kursisterne havde
deres kontaktpersoner med i dagtimerne, og de overværede undervisningen
13

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
og deltog i måltiderne. Desuden var der en skrivetolk til stede, som tolkede til
storskrift til en deltager, der ikke kunne profitere af teleslyngeanlægget, og
torsdag eftermiddag og aften valgte en af deltagerne at forsøge sig med en tolk
bestilt via Det Sociale Tolkeprojekt 4 . Tolken skulle på tydeligt, talt dansk gengive,
hvad der blev sagt, samt ledsage og beskrive.
Undervisningen foregik i et stort lokale, der var udstyret med kontorstole til
alle deltagerne og et bord placeret bagved, så de kunne bruge det som fast holdepunkt,
og det kunne desuden bruges til at lægge materialer på.
De første to dage anvendte vi centrets teleslyngeanlæg, men det var desværre
optaget de sidste dage, og vi måtte i stedet låne FDDBs FM-anlæg.
Der var daglig undervisning fra 9 til 12, og igen fra 13.30 til 17.
Den lange frokostpause gav tid til at spise frokost og mulighed for at hvile sig.
En vigtig detalje i forhold til døvblinde, som har brug for ekstra pauser og ekstra
lange pauser, da deres dobbelte sansehandicap medfører, at det er særdeles
krævende både at kommunikere og deltage i undervisning.
Om aftenen arrangerede vi forskellige workshops fra kl. 19.30 til 21.
Programmet var bygget op omkring nogle faste indslag. Hver dag repeterede vi
stof fra dagen før i form af forskellige øvelser.
Vi gennemgik fem nye håndformer med to tilhørende tegn og brugte dem i en
kædeøvelse. Derefter introducerede vi nye tegn med udgangspunkt i et grammatisk
element, bestemte gloser og emner eller en tekst i Godt begyndt, og igen
indgik der øvelser hver gang.
Fra undervisning i tegnstøttet kommunikation og tegnsprog har vi erfaret at
tegn for spørgeord, som HVEM, HVAD, HVOR, er vanskelige at lære og fastholde.
Det er gloser, man hyppigt har brug for, og vi valgte derfor at give en grundig
gennemgang samt at indøve tegnene i en bestemt rytme. Rytmen skulle fungere
som ekstra støtte til hukommelsen, ligesom rim og remser kan gøre det. Deltagerne
øvede to og to, og vi sluttede med en fælles øvelse, hvor vi trampede
rytmen, samtidig med at vi udførte tegnene.
I arbejdet med materiale fra Godt begyndt fulgte vi også en bestemt procedure
med glosegennemgang, øvelse på gloseniveau, sætningsgennemgang, og til
sidst bearbejdede deltagerne teksten sammen to og to.
Således var vi igennem ’hilsesætninger’, der indeholder gloser, man har brug
for i mødet med andre mennesker, ’tidsgloser’, ’Familien Axelsen samt første
halvdel af ’Hvad skal vi have at spise’, som drejer sig om hverdagsemner.
Målet var, at indlærte gloser altid blev brugt i sætninger, så det var gennemskueligt,
hvordan de kunne bruges, når deltagerne kom hjem.
4 Det Sociale Tolkeprojekt er en forsøgsordning, som giver døvblinde, døve og døvblevne
adgang til offentligt betalt tolkebistand. Delprojekt 3 omhandler tolkebistand til døvblinde.
14

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
Workshops om aftenen skulle give anledning til hyggeligt samvær samt mulighed
for at diskutere og udveksle erfaringer omkring kommunikation under afslappede
former.
På introduktionsdagen var vi kort inde på forskellige kommunikationsmetoder,
og den tråd tog vi op igen i mandagens workshop. Vi talte om den taktile
kommunikationsform, vi var ved at udvikle på kurset, og som måske kan kaldes
for taktil tegnstøttet kommunikation, i modsætning til taktilt tegnsprog.
Selvom førstnævnte tager sit udgangspunkt i dansk er der udover tegn, mange
træk og kommunikationsregler fra taktilt tegnsprog, der kan bruges.
Vi gav nogle konkrete anvisninger, der gør taktil kommunikation lettere at
praktisere. Desuden afklarede vi flere praktiske spørgsmål, bl.a. hvordan man
berører en samtalepartner for at få kontakt, og hvordan man opnår det bedste
resultat i aflæsning.
Vil man være høflig og skabe et positivt udgangspunkt for en samtale, må man
være bevidst om, at den indledende kontaktberøring kan få betydning for samtalens
forløb.
I en aflæsningssituation er det afgørende, at man er opmærksom på, hvordan
man skelner tegn fra hinanden. Hænderne må placeres således, at man opfatter
meningsbærende forskelle i håndform, bevægelser osv.
Tirsdag aftens workshop skulle handle om noget helt andet end den krævende
tegnindlæring. Vi havde planlagt en aften med taktile spil samt en fælles konkurrence.
Konkurrencen, hvor vægten af et græskar skulle gættes, blev styret af
underviserne, og derefter var det op til deltagerne selv at fordele sig på forskellige
spil.
Det blev dog mere til snak end til spil, da alle var meget trætte efter to dages
krævende program.
Med ugens sidste workshop ville vi debattere deltagernes eget bud på en fremtidig
kommunikationsform.
Vi drøftede, hvordan tegnsprogede og dansksprogede døvblinde kan mødes
rent sprogligt. Sprogbarrieren mellem de to grupper har længe været et stort
problem, og som en af deltagerne udtrykte: ’det er frygteligt ikke at kunne tale
frit med andre ligesindede’. Der blev talt en del om, at der også er kulturelle
forskelle på tegnsprogsbrugere og dansksprogede døvblindblevne.
Når man overgår til en ny kommunikationsform, er det ikke blot sproglige
elementer, man skal forholde sig til, men også de generelle normer og værdier,
der gælder. Taktil kommunikation med tegn er hidtil benyttet af og udviklet
blandt gruppen af tegnsprogede døvblinde og præges dermed af kommunikationsregler
og normer fra døves verden.
Dansksprogede døvblindblevne har også behov for at kommunikere taktilt, og
måske tilfører de spontant kommunikationen nogle andre sproglige og kulturelle
normer, end vi har set indtil nu.
Det blev foreslået at arrangere en tegnsprogskonference for døvblindblevne,
hvor man skulle diskutere kommunikationsformer og eventuelt finde frem til
en fællesnævner. Man kunne se på muligheden for at afgrænse, hvilke tegn der
15

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
skal bruges, og på hvordan man kan vise hensyn overfor en person, som er begynder
i en kommunikationsform.
I relation til aftenens emne gjorde deltagerne os opmærksom på, at de faktisk
manglede tegn, der dækker gloser fra døvblindeområdet, som f.eks. tegnsprog,
taktil, kommunikation, blind, døv, kontaktperson med mere. Vi sluttede aftenen
af med at gennemgå disse tegn.
Torsdag eftermiddag skulle holdet have besøg af tegnsprogede døvblindblevne
gæster, og målet var at afprøve, om det indlærte kunne bruges i praksis.
Det var på forhånd planlagt, hvor alle skulle sidde for at undgå forvirring, også
når der senere skulle arbejdes i små grupper. Efter en præsentationsrunde, der
desuden fungerede som en beskrivelse af, hvor folk sad, fortalte vi kort om
kurset.
Herefter demonstrerede vi undervisningsmetoden, idet vi underviste i tegn, der
kunne blive brug for til aftenens fælles festmiddag, og vi sluttede af med en
øvelse. Både dansksprogede og tegnsprogede deltog.
Denne undervisningssituation medvirkede til, at de dansksprogede slap lidt af
anspændtheden og fik en følelse af overskud, da det var kendt stof, vi gennemgik.
Omvendt fik de tegnsprogede indsigt i undervisningsmetoden, og hvor
meget arbejde det kræver at lære at kommunikere taktilt med tegn, når man
ikke har tegnsprogsforudsætninger. I programmet indgik også en øvelse i grupper
af tre og fri kommunikation to og to, hvor man f.eks. kunne bruge gloser
fra hilsesætninger.
En færdighed som aflæsning eller mangel på samme gav anledning til bekymring
blandt kursets deltagere. Vi sørgede derfor for, at der ved øvelserne var en
underviser ved hver gruppe, så de kunne få støtte, hvis det blev nødvendigt.
På kurset fik en af deltagerne mod på at bruge en tolk fra Det Sociale Tolkeprojekt.
Der blev bestilt en såkaldt taletolk – en tolkeform, der eksperimenteres
med i øjeblikket, og som går ud på at tolkningen forgår fra talt dansk til talt
dansk.
Ved festmiddagen fik deltageren mange oplysninger om ”alt det der giver livet
farver”: stemningen, gæsterne, og hvad der blev talt om rundt om bordet. Oplysninger
som vedkommende aldrig kunne have skaffet sig på egen hånd.
Dette gav mulighed for at tage aktivt del i samtalerne med tegnsprogede og
dansksprogede døvblindblevne, fordi tolken var uddannet tegnsprogstolk og
beherskede både dansk og tegnsprog. Tolken fungerede hermed som brobygger
mellem de to grupper.
16

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
Evaluering af kurset
Kurset var som helhed en succes. Tilrettelæggelsen af undervisningen og metodikken
fungerede tilfredsstillende, og alle mente, de havde fået et stort udbytte
i betragtning af den korte tid, kurset varede. Der var ikke noget af det indlærte,
som var overflødigt, men deltagerne ville gerne lære mange flere tegn.
Deltagerne udtrykte generel tilfredshed med de udleverede materialer både
med hensyn til indhold og anvendelighed. Dog fik vi at vide, at punkterne i
punktskriftversionen var for hårde og kantede, hvilket gjorde det lidt ubehageligt
at læse.
Vi er efter kurset blevet bedt om at sende den elektroniske udgave til flere end
den ene deltager, som havde fået den. Ved fremtidige kurser vil den bedste
løsning være at al materiale udarbejdes i en elektronisk version, som deltagerne
selv tilpasser til egne behov, således at de får det ud i den form, som de er vant
til.
Vi blev opfordret til at oprette en database, hvor tegnbeskrivelserne kunne lægges
ind og så tilføje nye, efterhånden som vi fik dem bearbejdet. Databasen
skulle fungere som ordbog for dansksprogede døvblindblevne og ville være en
stor hjælp i forhold til repetition og fastholdelse af tegn.
Det stod klart for alle, at aflæsning af tegn formentlig er den sværeste disciplin,
og det ville være ønskeligt med endnu flere aflæsningsøvelser. Det fungerede
utrolig godt at blive sat sammen med en ny samtalepartner hver dag, så man
trænedes i at aflæse forskellige udtryksmåder.
Aftenprogrammet var for ambitiøst. Emnerne var gode, men det var for hårdt
efter en hel dags undervisning, der krævede deltagernes fulde opmærksomhed.
Nogle mente, at aftnerne burde være fri, andre at det mere drejede sig om at
justere lidt på indhold og form. Der var forslag om, at en spilleaften skulle styres
mere af underviserne, og at kommunikation med tegn under spillene skulle
vægtes højere. Det blev også foreslået at arrangere øvelser, hvor man var mere
fysisk aktiv, f.eks. ved at stå op eller ved at bruge ting, der skulle sendes rundt.
Fra underviser side kunne vi se, at mødet med de tegnsprogede døvblinde stillede
meget store krav til deltagerne, måske for store krav i forhold til deres
aktuelle niveau.
Det var en stor udfordring for holdet, da det for flere af dem var angstprovokerende
at skulle tale med nogen, man frygtede ikke at forstå. Det endte dog med
at blive en givende oplevelse for alle, selv om der ikke skulle meget til for at
vende billedet.
Det førte også indimellem til usikkerhed og misforståelser, at tempoet i kommunikationen
var højere end de dansksprogede deltagere endnu magtede, og at
der blev brugt tegnvarianter, som de ikke havde lært.
17

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
Samtaleøvelserne kunne under ingen omstændigheder have fungeret uden en
underviser som støtte i hver gruppe.
Vi iagttog, at de dansksprogede døvblinde ofte var så pressede, at de ikke havde
overskud til at give taktil feedback til samtalepartneren. Resultatet af den
manglende respons var, at samtalepartneren blev ved med at gentage, så ingen
til sidst var klar over, hvor man befandt sig i samtalen.
Desuden var de stadig usikre omkring kommunikationsregler i taktil kommunikation.
Der bør lægges større vægt på disse i undervisningen, da de er så afgørende
for, hvordan en samtale forløber.
Under den fælles middag oplevede vi, at dagens samvær, til trods for visse
kommunikationsvanskeligheder, havde betydet meget for begge grupper af
døvblindblevne.
For alle gælder det, at ønsket om at kunne kommunikere på tværs af grupperne
er meget stort.
Nedbrydningen af den sproglige og kulturelle barriere var begyndt denne dag,
det indgød håb for fremtiden, og der var stor lyst til at give udtryk for dette i
taler ved festmiddagen.
18

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
Konklusion
Vi har udviklet og afprøvet en metodik, som har vist sig velegnet til holdundervisning
af dansksprogede døvblindblevne.
Tiden vil vise hvordan gruppens taktile kommunikation vil udvikle sig, og om
de eventuelt vil inddrage andre taktile metoder, som f.eks. taktile signaler og
LORM 5 .
Det at skifte fra verbal/auditiv til taktil kommunikation rummer meget mere
end blot at tilegne sig nye ord. Vi har erfaret, at alt det, der relaterer til kommunikationen,
som eksempelvis regler for samtale og feedback, skal vægtes
højere på et begynderkursus, end først antaget.
For døvblindblevne gælder, at indlæring er yderst krævende og tager lang tid
p.g.a. deres dobbelte handicap. Af samme grund er tempoet i undervisningen i
højere grad end ved undervisning af seende en afgørende faktor.
Trygge rammer omkring undervisningen er en yderst vigtig faktor for, at deltagerne
kan sætte sig ud over den eventuelle panik, der kan opstå, når man skal
skifte fra sit vante sprog og den vante kommunikationsform til en helt ny og
ukendt samtidig med, at man befinder sig i en situation, hvor syns- og hørehandicap
bliver forværret.
Deltagelse i et kursustilbud af denne art kan for kursisterne være medvirkende
til at undgå at de isolerer sig pga. manglende kommunikation, og holdundervisningen
skaber en oplagt mulighed for at danne netværk.
Det er meget sandsynligt at taletolkning kan være en hjælp til at klare overgangen
til en ny, taktil kommunikationsform med tegn. Det vil være en fordel, hvis
taletolken er uddannet tegnsprogstolk. Vedkommende vil i så tilfælde kunne
fungere som det nødvendige sikkerhedsnet de første gange, en dansksproget
døvblindbleven skal kaste sig ud i en samtale med en tegnsproget døvblindbleven.
Som nævnt under evalueringen, vil en database med tegnbeskrivelser være et
godt hjælpemiddel til at fremme en udvikling på området.
Det blev demonstreret på kurset, hvorledes forskellige projekter kan supplere
hinanden, og at en samlet indsats er nødvendig for at afhjælpe de kommunikationsmæssige
vanskeligheder, som denne gruppe dagligt kæmper med.
5 Håndalfabet, hvor hvert bogstav har en bestemt placering på fingrene eller i hånden. Ordene
staves ved at man berører de pågældende punkter enten med et lille prik eller ved at udføre en
bestemt bevægelse.
19

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
Alt i alt må vi konstatere, at det første skridt i udviklingen af et undervisningstilbud
til gruppen af dansksprogede døvblindblevne med dette kursus er blevet
taget.
Vi har gjort mange erfaringer i forløbet, som er vigtige i den fortsatte udvikling
af undervisningstilbud med henblik på i samarbejde med døvblindblevne at
udvikle taktile kommunikationsformer.
20

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
Litteraturliste
Dalum, Vibeke et al.: Taktil Tegnsprogskommunikation. Center for Tegnsprog
og Tegnstøttet Kommunikation - KC, 1997
Bäckman, Thord et al. (red): Kommunikation med døvblindblevne (=Nordisk
Vejleder nr. 22). Forlaget Nord-Press, Dronninglund, 1998
Andersson, Bo (red.): Dövblinda berättar (Antologi). Tolk- och översättarinstitutet,
Stockholm, 1998
Carstensen, Susanne et al: Godt begyndt. Center for Tegnsprog og Tegnstøttet
Kommunikation - KC, 1997
Carstensen, Susanne et al: Godt i gang. Center for Tegnsprog og Tegnstøttet
Kommunikation - KC, 2000
Carstensen, Susanne: Døvblevne og svært hørehæmmedes kommunikation, forløbsrapport.
Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation - KC, 1997
Projektgruppens øvrige udgivelser
Knudsen, Dorte et al.: Temadag vedr. tegnsprogstolkes og kontaktpersoners
arbejdsområder. (Delrapport). Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation
- KC, 1998
Knudsen, Dorte et al.: Forsøgsundervisning af tegnsprogstolke, kontaktpersoner
og døvblindblevne (Delrapport). Center for Tegnsprog og Tegnstøttet
Kommunikation - KC, 1999
Knudsen, Dorte et al.: Forsøgsundervisning af tolkestuderende på 4. semester
(Delrapport). Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation - KC, 1998
Knudsen, Dorte et al.: Forsøgsundervisning af tolkestuderende på 5. semester
(Delrapport). Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation - KC, 2000
Knudsen, Dorte et al: kommUnikationsSituationen. Hvordan skabes de bedste
kommunikationsbetingelser for personer med Ushers Syndrom. Center for
Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC, 2000
Niebe, Susanne et al: Idekatalog, undervisningsmateriale til brug i skolerne –
om børn og unge med kombineret syns- og hørehandicap. Center for Tegnsprog
og Tegnstøttet Kommunikation – KC, 2003
21

Bilag
Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
Bilag 1: Invitation til kursus
21. maj 2001
Forsøgsundervisning af dansksprogede
døvblindblevne.
Som I måske har set i FDDB’s kalender er
der forsøgsundervisning (KC) fra mandag
den 1. oktober til fredag den 5. oktober på
Fuglsangcentret.
Det er projektgruppe 1411 på KC, der arrangerer
forsøgsundervisning af dansksprogede
døvblindblevne.
Tidligere har projektgruppen afholdt et kursus,
som vi kaldte: ’Forsøgsundervisning af
tegnsprogstolke, kontaktpersoner og døvblindblevne’.
Dengang deltog 6 tegnsprogede
døvblindblevne.
I nuværende projektperiode har vi valgt at
fokusere på dansksprogede døvblindblevnes
kommunikation. Udgangspunktet er at
udvikle tegnbaserede taktile kommunikationsmetoder,
også til denne gruppe.
22

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
I samarbejde med FDDB har vi nedsat en lille
arbejdsgruppe, som i fællesskab diskuterer,
hvad undervisningen skal indeholde.
I forbindelse med kurset, har arbejdsgruppen
foreslået, at deltagerne mødes til en introduktionsdag
på FDDB, Kløverprisvej tirsdag
den 4. september kl. 11 til kl. 16.
I samarbejde med FDDB har vi udvalgt en
gruppe på 6 deltagere, som får tilbud om at
deltage.
(liste med navne på deltagere)
Vi håber I alle har tid og lyst til at deltage i
introduktionskurset den 4. september og i
kurset fra den 1. til den 5. oktober.
Vi vil gerne have besked fra jer snarest, om I
kan og vil deltage i kurset, da vi ellers skal
tilbyde andre at deltage. Besked kan gives
til projektgruppe 1411, KC på
Fax: 3525 3862,
E-mail: kc@kc.dk
Tlf: 3525 3860
Teksttlf:3525 3861
Med venlig hilsen Projektgruppe 1411
Susanne Niebe, Dorte Knudsen og Hanne
Bisgaard
23

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
Bilag 2: Introduktionsdag, program
Program for introduktionsdag tirsdag den 4.
september 2001
11.00 – 12.00 Velkomst, præsentation og
introduktion
12.00 – 13.00 Frokost
13.00 – 13.45 Naturlige tegn og håndalfabet
14.00 – 14.45 Håndformer og tal
15.00 – 16.00 Program og praktiske oplysninger
for uge 40 på FSC
Udlevering af undervisningsmateriale
24

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
Bilag 3: Kursusprogram
Kursus i taktil kommunikation på Fuglsangcentret uge 40 – 2001
MANDAG
FORMIDDAG
Ankomst, Frokost kl. 12
EFTERMIDDAG KL. 13.30 – 17.00
Håndformer Spørgetegn Hilsesætninger
AFTEN 19.30 - 21.00
Workshop: tegnsprog, tegnstøttet kommunikation og taktilt tegnsprog
TIRSDAG
FORMIDDAG KL. 9.00 - 12.00
Håndformer, Fam Axelsen (1. del), Dagens frokostmenu
EFTERMIDDAG KL. 13.30 – 17.00
Gør ligesom, Fam. Axelsen (2. del)
AFTEN KL. 19.30 - 21.00
”Spille-bule” (Taktil)
ONSDAG
FORMIDDAG KL. 9.00 - 12.00
Håndformer, Hvad skal vi have at spise? (1. del), Dagens frokostmenu
EFTERMIDDAG KL. 13.30 – 17.00
Tidsgloser
AFTEN KL. 19.30 - 21.00
Workshop: Dansksprogede døvblindes kommunikationsformer
TORSDAG
FORMIDDAG KL. 9.00 - 12.00
Håndformer, Hvad skal vi have at spise? (2. del), Dagens frokostmenu
EFTERMIDDAG KL. 13.30 – 17.00
Kommunikation med tegnsprogede døvblinde
AFTEN KL. 19.30 - 21.00
Festmiddag
FREDAG
FORMIDDAG KL. 9.00 - 12.00
Var det klokken 9 eller klokken 10, vi skulle mødes?, Evaluering, Dagens frokostmenu
EFTERMIDDAG
Afrejse
25

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
Bilag 4: Eksempel på undervisningsmateriale med beskrivelse af håndformer
Navn og beskrivelse af forskellige håndformer,
samt 2 eksempler på tegn, hvor den aktuelle
håndform bruges.
BUS-hånd
Fingrene samlet, de fire fingre danner en ret
vinkel i forhold til håndryggen. Lillefingersiden
vender fremad.
BUS
• 2-håndstegn
• armene løftes lidt
• en vandret, bestemt bevægelse fremad
HAVE (at)
• 1-håndstegn
• armen vender lige fremad, håndflade og
fingerspidser opad
• lille bestemt nedadgående bevægelse
26

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
Bilag 5: Eksempel på undervisningsmateriale med beskrivelse af gloser
Gloseliste: Familien Axelsen i Farum, 1. del
FAMILIE 2-håndstegn.
9-hånd.
Venstre og højre hånds pege- og tommelfingre
griber fat i hinanden, som en kæde.
Lille cirkelbevægelse i vandret plan.
FARUM HA eller Antika
PERSON, 1-håndstegn.
HUN, HAN Gammel-C-hånd.
Fingerspidserne fremad, vandret plan.
Bevægelse lodret, nedad.
HUND 2-håndstegn.
Knyttet hånd.
De knyttede hænder klapper et par gange.
HUS 2-håndstegn.
B-hånd.
De 2 B-hænder ”tegner” omrids af et hus
(tag og mure).
MOR 1-håndstegn.
Pegehånd.
Fingerspidsen foran panden, venstre side.
Pegefingeren laver en vandret bevægelse
mod højre.
ARBEJDE 2-håndstegn.
Knyttet hånd.
Lillefingersiden nedad.
Højre hånd ”hamrer” på venstre
hånd.
27

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
Bilag 6: Eksempel på tekst fra Godt begyndt
Gloseliste: "Familien Axelsen i Farum", 1.
del
FAMILIE, FARUM, PERSON, HUND, HUS,
MOR, HUN, HAN, ARBEJDE, VUGGESTUE,
GLADSAXE, GIFT (at være), MEKANIKER,
DØV, ÅR, SIDEN, PÅ-GRUND-AF, ULYKKE.
"Familien Axelsen i Farum", 1. del
I familien Axelsen er der fire personer og en
hund. Familien bor i hus i Farum.
Moderen hedder Bente. Hun er 45 år og arbejder
som pædagog i en vuggestue i Gladsaxe.
Hun er gift med Flemming.
Flemming er 47 år. Han arbejder som mekaniker
i Farum. Han blev døv for 10 år siden
på-grund-af en ulykke.
28

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC
Bilag 7: Kort beskrivelse af kommunikationsformer med tegn
KOMMUNIKATIONSFORMER
Tegnsprog
Tegnsprog er et visuelt – gesturalt sprog, som er udviklet af døve gennem århundreder.
Sproget er opbygget, så alle elementer kan ses.
Udover hænder, består tegnsprog bl.a. af mimik, blik, mundaflæsning, kroppens
bevægelser og man udnytter rummet foran taleren. Nogle tegn følges af
en dansk mundbevægelse, andre gør ikke. Tegnsprog er altså ikke dansk med
tegn på, men et selvstændigt sprog, ligeså rigt og nuanceret som dansk, bare
anderledes.
Tegnstøttet kommunikation
Dette er en kommunikationsform, som især bruges af døvblevne og hørehæmmede,
hvis modersmål er dansk.
Der tales dansk (danske sætninger) – med eller uden stemme – samtidig med at
der anvendes tegn, håndalfabet og forskellige andre elementer fra tegnsprog.
Det man viser med hænder, mimik osv. er ment som en støtte til mundaflæsning
og er ikke et sprog i sig selv, men kun udvalgte dele af et sprog.
Taktil kommunikation
Dette er kommunikationsformer, hvor man bruger følesansen. Hvis man ikke
kan se og/eller høre sprog, må man bruge følesansen.
Taktilt tegnsprog bruges af døve, der mister synet (døvblindblevne). Det vil
typisk være voksne døve, som tilpasser deres modersmål, tegnsprog, sådan at
det er muligt at aflæse det taktilt.
Andre varianter af taktil kommunikation er f.eks. håndalfabet, Antika, Tadoma
og individuelt tilpassede systemer (braille på hænder, tegn på kroppen m.fl.).
Taktil tegnstøttet kommunikation? En kommunikationsform for danskprogede
døvblindblevne, som bygger på dansk og som bruger tegn mm. fra taktilt tegnsprog.
Taktil kommunikation er en meget intim og krævende kommunikationsform,
uanset hvilken variant man vælger. Den er tidskrævende af flere grunde. Det
tager tid at aflæse via den taktile sans og tegnene må derfor udføres i et roligt
tempo. Det er både fysisk belastende samt krævende at modtage, bearbejde og
fastholde informationer på denne måde, hvorfor der er brug for hyppige pauser.
29