BOOKLET (4)

Forside

Indhold

Billede m. indhold

INTRODUKTION
Hobro
Siden midten af 2017 har Jørgen Bak Rasmussen og Mariagerfjord
Kommune arbejdet intensivt på en bebyggelsesplan for
byggeprojektet Ny Blaakilde.
Ny Blaakilde har været længe undervejs, men i 2022 gik det
stærkt. Det er et område med store muligheder og kvaliteter, og
det forpligter. Med store visioner for området var det derfor helt
afgørende at få de rette fagpersoner involveret. Tilbage i 2018
blev den verdenskendte arkitekt Jan Gehl tilknyttet projektet som
mentor for begge grundejere. Et samarbejde, der, suppleret med
hjælp fra kompetente fagfolk, blandt andet byplanlægger
Marianne Rønnow, har resulteret i en bebyggelsesplan i særklasse
– både for området og de lokale.
Med fjorden som centrum, skoven i ryggen og trivsel som
nøgleordet skal vi bygge Ny Blaakilde. Vi har arbejdet hårdt på at
få netop disse elementer til at spille sammen i Hobros nye bydel.
Kontekst
Konkurrencegrunden ligger syd for fjorden med få hundrede
meter fra Hobro centrum. Denne nye bydel skal skabe rammerne
for en "moderne landsby" tæt på både skoven, fjorden og
midtbyen.
I 2023 skal de hårde anstrengelser og planen blive til virkelighed.
Vi skal sammen skabe en ny bydel, som er god for mennesker at
bo i.

billede

Vision

Vi vil skabe et mangfoldigt byliv med gode muligheder for lokale fælleskaber. Det skal være
et godt sted at mødes, og uderummene skal invitere til ophold og leg. Området skal udvikles
i en menneskelig skala med gode overgange mellem offentlige rum og private bygninger,
samt gode mødesteder, der skaber liv, tryghed og nærhed i bydelen. Ny Blaakilde skal skabe
de ideelle rammer for et stærkt naboskab. Her mødes naboerne i forhaverne, og børn, ældre
og hunde kan trygt færdes på vejen.
Vi vil genopleve de hyggelige miljøer eksempelvis fra Dragør, Gammel Skagen og
kartoffelrækkerne i samhørighed med fjorden, skoven og kilderne - tæt på midtbyens
kvaliteter.
Visionen er at skabe et godt sted at leve – alle dage, alle sæsoner og i alle livets faser. En
bydel, som tilgodeser de menneskelige behov, såsom tryghed og et godt nabofællesskab. En
”moderne landsby” tæt på både skoven, fjorden og midtbyen.

Formgivning

Omgivelserne
Stræderne Skoven Fjorden Ankomst, kig og
forbindelser
Stræderne er bilfri områder, hvor kun ærindekørsel er tilladt.
Her er det intentionen at t skabe en overskuelig, homogen
bydel, der prioriterer uderum og ude ophold, og herved
inviterer til aktiv livsstil , hvor man går, cykler, motionere og en
bred vifte af menneskelige kontaktformer: Fra “liv i byen” til
organiserede fællesskaber.
Levende stræder og velindrettede forhaver er netop de
elementer, der sikrer en levende bydel, hvor aktiviteterne er
rimeligt koncentrerede. Forhaverne, både østvendte og (især)
vestvendte er væsentlige for at sikre, at stræderne også
benyttes til ophold.
Kombinationen gå-​by, stræder og forhaver styrker hilse, gå
forbi), som er grundelementet i en “venlig” bydel, hvor andre
kontaktformer kan gro ud af de små møder. “De små møder”
er i øvrigt også en kvalitet i sig selv.
Nord fra fjorden og 50 meter bag den nye bydel ligger
skoven. Hvis man har behov for afstressning, har NY
Blaakilde sin egen naturmedicin - en vandretur i den
smukke Østerskov, som ligger lige uden for døren.
Turen starter ved Mølledamen foran Mediehuset
Wiegaarden. Herfra går man ad Blåkildevej mod vest til det
lille gule hus - Portnerboligen.
På dette sted drejes skarpt til venstre ind i skoven. Her
passerer man først Blåkildes eget vand tårn, og går man
videre ad skovstien, når man frem til to små gryder i skoven
og dernæst til den stejle bakke, som med rette bærer
navnet "Den Blå Viol". Forklaringen er den, at skovbunden
på dette sted om sommeren er dækket med de smukkeste
violer. Følger man stien til venstre, kommer man atter ud af
Blåkildevej og kan, ladet med naturen friske indtryk, atter
vende tilbage til dagligdagens gøremål.
Til vandet og fjorden er der ikke længere end 30 meter,
hvor der opføres to bådebroer samt siddetrapper og
anløbsbro.
En gangsti langs fjorden forlænger havnepromenaden, og
bydelen bliver derved en rekreativ forlængelse af
midtbyens kulturelle tilbud.
Siddetrapper skaber et naturligt samlingssted for fjordens
rekreative aktiviteter som kajakroning, vinterbadning og
sejlsport.
Man ankommer fra Gasværksvej (i bil) og Blåkildevej hvor
man langs stræderne i nord/sydgående retning har
forbindelse med Mariagerfjord og Hobro Østerskov.
Her har man vand kig mod nord og skov kig modsyd,
hvilket er helt unikt for grunden.
Her er forbindelsen mellem vand og skov netop stæderne
som skal danne grundsten for de små kontaktformer og
fælleskaber.

Visualisering udefra

Snit B-​B & C&C

Snit A-​A
Snit A-​A

1. Sal

2. Sal

3. Sal

Bygningskoncept
Boliger til alle
Området og omgivelserne ligger op til alle målgrupper. Tæt på
daginsitutioner, uddannelsesinstitutioner, ældrepleje,
offentlige arealer, natur m.m. er Ny Blaakilde for alle
målgrupper.
Om end det er de unge, den lille nyopstartede familie eller
seniorer er der massere muligheder på denne unikke grund.
Familie boliger
Der vil være 3. værelseslejligheder som er ideelt for den lille
nyopstartede familie.
Her er der to nordvendte soveværelse, så man altid har kolde
rum at sove i, hvilket er at foretrække.
Derudover er der køkkenalrum mod syd, så man i
opholdrummet altid har sollys som passiv energikilde til at
varme boligen op.
Senior boliger
2- og 3. værelses lejligheder til seniorer alt efter behov, hvor
der er plads til at én eller to seniorer.
Her vil der alt efter størrelse på lejlighed også være
køkkenalrum mod syd, så man i opholdrummet altid har sollys
som passiv energikilde til at varme boligen op.
Ungdoms boliger
Unge vil være tæt på uddannelsesinstitutioner, hvor 2.-​
værelses lejligheder vil være ideelt for singler eller par.
Her vil der også være køkkenalrum og soveværelse mod syd,
så man i opholdrummet altid har sollys som passiv energikilde
til at varme boligen op.
Her kan man lave et hurtigt luftskifte i soveværelset ved at
åbne vinduet via. den naturlige ventilation.

1. SAL

2. SAL

3. SAL

Belyste arealer skaber trygge rammer
Udendørs belysning skal både give lys til orientering, sikkerhed og skabe den rette
stemning.
Ny Blaakilde er sikkert sted for alle familiens medlemmer at træffes i.
Nedadrettet belysning langs alle bygninger og stræder bidrager til den hjemlige følelse, der
er til stede i Ny Blaakilde

Arealer
1 sal 2 sal 3 sal
1 sal
2 sal 3 sal

1. sal og 2. sal
3. sal

Kælder

Murstensfacader udført i løberforbandt
Kommende hjem for bier indbygget i enkelte steder i murstensfacaden
Facader ved trappeopgang udføres i med træbeklædning

Facadekoncept
materialer
Facadetegninger

3 værelses lejlighed
3 værelses
lejlighed

2 værelses
lejlighed

Energi & Indeklima
Energistrategi
Det energimæssige krav til bygningen er, at den skal opfylde
bygningsklasse 2020. Kravet imødesgås ved følgende
parametre:
Brug af fjernvarme
Placering af afregningsmålere i lejlighederne
Godt isoleret klimaskærm
Tæt bygning
Minimering af transmissionsarealer og kuldebroer /
kompakthed 3-​lags energivinduer med en U-​værdi på 0,74
W/(m2K)
Effektiv decentral ventilation med høj varmegenvinding (85%)
og lavt energiforbrug. Fjernvarme er en stabil og økonomisk
varmekilde, og samtidig også et drifts- og vedligeholdsmæssigt
fornuftigt valg. Fjernvarme er således også miljømæssigt et
godt valg. Det har i projektgruppen været overvejet at benytte
varmepumper til opvarm- ning, men anvendelsen af el til
opvarmning (til at drive varmepumpen) virker forkert i et
fjernvarmeområde, hvor det i fremtiden forventes at
fjernvarmen bliver CO2-​neutral.
Fjernvarmen føres ind i teknikrum i kælder og derfra videre til
stigestrenge i de enkelte lejlighedsblokke for opvarmning af
boligerne samt opvarmning af varmt brugsvand. Både
opvarmning af bolig og brugsvandopvarmning dimensioneres
for en fremløbstemperatur på 50 °C, således at bygningen er
forberedt for evt. kommende lavtemperatur fjernvarme. Ved
sænkning af fremløbstemperatur sænkes varmetab fra rør, og
energibruget reduceres.
Det varme brugsvand produceres i
gennemstrømningsvandvarmer i hver lejlighed, således at
cirkulationsledninger til varmt brugsvand undgås. Varmetabet
til cirkulation af varmt brugsvand i høje bygninger er ofte stort
og medfører et stort og uhensigtsmæssigt varmetab, som med
den valgte løs- ning helt undgås. Med placeringen af
gennemstrømningsvandvarmer i den enkelte bolig vil der
fortsat være varmt vand uden unødig ventetid, således at
ressourcer ikke spildes og el-​forbrug til cirkulationspumper
undgås.
I de enkelte boliger monteres afregningsmålere for både
brugsvand og fjern- varme for direkte afregning mellem
beboer og forsyningsværket.
Bygningen er udformet kompakt, således at
transmissionsarealerne er små sammenlignet med det
opvarmede etageareal. Dette sikrer, at varmetabet minimeres
mest muligt. Udover at sikre et lavt energiforbrug for hele
bygnin- gen, stilles der særlige krav til det maksimale varmetab
gennem klimaskær- men, som også skal opfyldes.
Klimaskærmen er godt isoleret med et transmissionstab på 5,4
W/m2 (ekskl. vinduer og døre) og ligger dermed væsentligt
under kravet på 6,0 W/m2, som er kravet for opfyldelse af
lavenergiklasse 2015. Det er samtidig under kravet på 5,7
W/m2 i henhold til bygningsklasse 2020.
Desuden anvendes 3-​lagsenergivinduer med en U-​værdi på
maksimalt 0,74 W/ (m2K) og en g-​værdi, som kun tillader ca.
halvdelen af den solvarme, der ram- mer glasset at trænge igennem
til bygningen.
En tæt bygning medvirker til et mindre energiforbrug og et bedre
indeklima.
Endvidere etableres decentral mekanisk balanceret ventilation i de
enkelte lejligheder. Dette sikrer en høj varmegenvinding og et lavt
energiforbrug.
Ved anvendelse af ovenstående tiltag opnås lavenergiklasse 2020
uden brug af aktiv energiproduktion på grunden.
Energirammeberegning
Der er udført energirammeberegning for hele bygningen, hvor
energirammen for opfyldelse af lavenergiklasse 2020 for bygningen
er 27 kWh/m2 pr. år.
Energibehovet er beregnet til 23,9 kWh/m2 pr. år og energirammen
er således udnyttet 89 %.
Bygningsklasse 2020
Bygningsklasse 2020 er bygningsreglementets nyeste
lavenergiklasse.
For en ny bygning i bygningsklasse 2020, uanset størrelse er
følgende rammer fastsat:
For boliger, kollegier og hoteller er energirammen 20
kWh/m2år.
For andre bygninger er energirammen 27 kWh/m2/år.
For 2020 klassen er den maksimalt tilladte volumenstrømmen
gennem utætheder i klimaskærmen 0,50 l/s m2 ved trykprøvning på
50 Pa.
Principper for vand og varme
Energirammeberegning
Energirammeberegning uden aktive tiltag
Principper for ventilation
Energirammeberegning
kWH/m2 pr. år
Lavenergi grænse for energirammen 27 kWH/m2 pr. år
Energirammeberegning med aktive tiltag (100m2 solceller)

Dagslys
Det høje dagslysniveau, der opnås i boligerne er ligeledes med
til at sænke elforbruget af belysning.
Derudover anvendes lavenergi pærer på 1,5 W/m2 med LED-​
belysning i køkken og bad samt fællesarealer.
En forudsætning for at kunne udnytte dagslyset som lyskilde i
en bygning er, at tilstrækkeligt dagslys når frem til bygningens
lysåbninger.
Bygningens placering og orientering på byggegrunden, valget af
bygningsform, bygnings dybde og indretning samt hensyntagen
til skygger fra omgivelser og bygningsdele er derfor afgørende
for, om der kan opnås de ønskede dagslysforhold.
Derfor skal disse forhold medtages i fastlæggelse af
dagslysforholdene.
I boliger er der varierende dagslysbehov. Der kan derfor normalt
accepteres et lidt lavere dagslysniveau i børneværelser og
soveværelser, hvis glasarealet uden korrektion for skyggende forhold
for de specifikke rum svarer til mindst 10 pct. af det relevante
gulvareal, samtidig med at dagslysniveauet er overholdt for
beboelsesrummene som helhed, dvs. summen af glasarealet med
korrektioner for alle beboelsesrum udgør mindst 10 % af det
samlede gulvareal for disse rum.
Projektering og udførelse skal ske under hensyn til, at:
Dagslyset udnyttes bedst muligt som lyskilde.
Unødigt energiforbrug undgås.
Unødig varmetilførsel til rummene undgås.
Gener ved direkte solstråling kan undgås.
Gener ved blænding minimeres.
Regnvand
Der er fra lokalplanen krav om at alt regnvand skal afledes
uforsinket til fjorden.
Her er ideén at regnvandet skal løbe i midten af stræderne
samt trillebørsstier, hvorfra regnvandet løber med sti
forbindelserne fra syd mod nord til fjorden.
Her kan der enten opføres en grøft hvor vandet løber i fod
højde i grøft i stræderne mellem bygning B,C og D.
Ellers kan grøften hæves med faldet mod fjorden for at få
vandet op i hofte højde, hvilket også gøre sig gældende i
stræderne mellem bygning B,C og D.
Spildevand
Da der er krav til erhverv i stueetagen og bolig på 1.-3 sal
adskilles spilevandet i hvert sit system, hvorfra de særskilt
tilkobles hovedledning.
Der er 18 lejemål som skal tilkobles seks faldstammer som
sammenkobles til en fælles i stueetagen hvorfra den ledes
seperat videre til hovedkloak.
Hver bolig er jf. DS 432 dimensioneres til en spildevandsstrøm
på 3,4 l/s, hvoraf når alle lejemål sammenkobles
dimensioneres hovedledningen til 120mm. (Se principsnit)
For erhvervdelen er der jf. Mariagerfjords spildevandsplan
tildelt 1 industri person = 20 m3/år, hvilket svarer til 1,39 l/s,
hvoraf hovedledningen dimensioneres til 110mm. (Se
principsnit)
Parkeringsarealer skal også afledes mod offentlig kloak, derfor
etableres der afløbsrende på parkeringsrampe, som skal
kobles på benzin- og olieudskiller hvorfra den tilkobles
hovedledning. (Se principsnit)
Dagslysberegning
Principper for regnvand
Principper for spildevand
Principper for spildevand

Innovative byggemetoder
Grundet nye krav til CO2-​udledning i byggerier er materialer nøje udvalgt.
Det har medført implementering af bæredygtige materialer i alle bygningsdele.
Krydslamineret tømrer er indtænkt som bærende dele i størstedelen af projektet.
CLT, som det også kaldes, har egenskaber som beton og gør det muligt at bygge stort
og højt i træ. Et CLT massivtræelement er stift og stærkt og ideelt til lange spænd som
ved f.eks. etageadskillelser, gulve og lofter.
Det er desuden også inkorporeret som bagvæggen i facaden.
CLT er et innovativt træprodukt
CLT er et relativt nyt og innovativt træprodukt, som blev introduceret i Østrig og
Tyskland i begyndelsen af 1990’erne. Efterfølgende er elementet blevet populært til
både beboelses- og erhvervsejendomme.
Anvendelsen har især taget fart i Europa efter år 2000, hvor der er opført mange
bygninger af CLT. I de seneste år er det også blevet introduceret til Nordamerika og
Australien.
Dimensionsstabilt materiale
Konkurrencedygtig pris
Kort byggetid
Nem montering
Isolerende for varme og lyd
Lavt materialespild
Behageligt og sundt indeklima
Effektiv energiudnyttelse
Bæredygtigt byggeri
Fordelagtig CO2-​regnskab
Modstandsdygtigt overfor brand
Bæredygtighed i højsædet
Når vi i dag taler om miljømæssig bæredygtighed, handler det kort fortalt om at passe på jorden, så den ikke tager
skade af den måde, vi lever på. Det vil sige at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø – både nu
og i fremtiden. Og det kan vi alle sammen være med til.
De valg, vi træffer hver dag, har nemlig betydning og konsekvenser for jorden og dermed også for fremtidige
generationer.

Brandtekniske beslutninger
Bygningen skal opfylde funktionskravene beskrevet i Bygningsreglementet 2018.
Bygning B, C, D og F er øverste etage alle under 22m fra terræn. Det betyder, at bygningen
betragtes som værende en traditionel bygning i brandmæssig forstand.
Passiv sikring
Hver lejlighed etables i egen brandcelle. Opdeling i brandceller og -​sektioner sker for at
begrænse størrelsen af den størst mulige brand og minimere risikoen for brand- og
røgspredning.
Aktive installationer
Alle boligenheder udføres med røgalarmanlæg, som er tilsluttet fast strømforsyning med
batteribackup.
Trappeskakter udføres med røgudluftning. Og trapperne udføres som en sikkerhedstrappe.
Hele parkeringsanlægning udføres med automatisk sprinkleranlæg.
Oversigt over de brandtekniske krav bygningen skal overholde:

Nøgletal
Samlede anlægsudgifter (excl. Moms):
Samlede anlægsudgifter (incl. Moms):
89.712.951 kr.
112.141.189 kr.
Tidsramme
Anlægsomkostninger terrænarbejder
Kvadratmeterpris:
10.231.163 kr.
3.410 kr/m2
Håndværkeromkostninger:
Kvadratmeterpris:
Anlægsomkostninger grundarbejder:
Kvadratmeterpris:
61.958.591 kr.
11.770 kr/m2
17.523.196 kr.
5.841 kr./m2

Beregningsgrundlag
Sammenstilling Anlæg terræn Lejligheder Erhverv
Anlæg grund

Kvalitetssikring

Arkitektoniske valg
Arkitektoniske
overvejlser

Netværksdiagram er lavet for at
kunne lave hovedtidsplan