Roser Light Ipaper

ROSER 

– havens smukkeste gæst – 

FOTO: ‘LA BELLE SULTANE’ AF HAVESELSKABET 

6 nemme roser 

Gode råd til plantning, 

pasning og pleje 

Med roserne i hovedrollen

ER DU VILD MED 

ROSER? 

Så er du ikke den eneste. Hver gang vi spørger Haveselskabets medlemmer, hvad de gerne vil 

læse om, og hvad de gerne vil vide mere om, så er svaret “roser”. At omgive sig med roser er 

en helt særlig og ganske vidunderlig følelse, som mange rosenejere kender rigtig godt. Det at 

dyrke roser kan godt virke som en kunst, men det er slet ikke så svært, som det ser ud. I 

Haveselskabet har vi sammen med rosenekspert Peter Ørum Scherg udgivet bogen 

Rosenglæde – en bog, der giver dig gode og praktiske råd om, hvordan du dyrker roser. 

Læs meget mere på side 22. 

Er du rosoman? 

Rosomaner er dem, der er 

mere end vilde med roser. 

Sådan en er Haveselskabets 

rosenekspert. Han har over 

500 forskellige historiske 

roser i sin have, men mindre 

kan også gøre det. 

PS En historisk rose er en, der 

tilhører en rosengruppe, der er 

opstået før 1867. 

‘Maiden’s Blush’, en robust 

historisk rose fra gruppen 

albaroser. 

En smagsprøve på magasinet Haven 

Lige nu læser du i en gratis smagsprøve på det, vi bringer i 

magasinet Haven. Magasinet er udkommet siden 1901 – og der 

er sket meget i de sidste 100 år, men haveglæden er den samme. 

Medlemmer modtager magasinet 10 gange om året. Om du er til 

prydhave, køkkenhave, “vildt pæn” have, er helt “grøn” eller har 

haft have i mange år, vil have en nem have eller prøve ting af, så 

er der noget for dig i magasinet Haven. 

Find os på Facebook 

Her deler vi sæsonaktuelle artikler – og gode 

idéer til, hvad du skal lave i haven lige nu. 

Find meget 

mere viden om 

roser 

På haveselskabet.dk kan du 

finde spændende temaer om 

roser, praktiske guider, noget 

om gødning og meget mere. 

Nogle artikler kan læses af 

alle, andre er forbeholdt 

vores medlemmer. 

Se, lyt, og lær mere om roser 

på YouTube-kanalen: 

youtube.com/haveselskabetvideo. 

2 HAVESELSKABET | ROSER – HAVENS SMUKKESTE GÆST

FOTO: THOMAS EVALDSEN 

Følg os på Instagram 

Havebilleder, blomsterbilleder og havehumor. 

Følg os, og del haveglæden, eller tag dit eget 

billede med #haveselskabet, så kan det være, at 

vi reposter netop dit billede. 

FOTO: THOMAS WASS EVALDSEN 

Haveglæde i godt selskab 

I Haveselskabet har vi fire værdier, der gennemsyrer 

vores forening: 

VIDSTE DU, AT ... 

Haveselskabet er en nonprofitforening? 

Gå i skole i haven 

Haveselskabet inviterer til spændende 

haveskoler, kun for medlemmer. 

Du kan både lære at 

dyrke køkkenhave og lære at 

anlægge en smuk og insektvenlig 

skærehave. Du kan også blive 

inviteret til spændende webinarer 

om alt fra havedesign til det at være 

ny i haven. 

Webinarerne er som regel gratis for medlemmer 

– hvor det koster noget, at være med på haveskolerne. 

Deltagelse i haveskolerne er også kun for medlemmer og de 

indeholder ud over et skoleforløb også en skøn startpakke med 

udvalgte frø til henholdsvis køkkenhaven og skærehaven, “skolebøger”, 

jord og andet grej. 

Læs mere på haveselskabet.dk/haveskoler. 

Haveglæde • Omtanke for naturen • Fællesskab • Troværdighed 

Haveglæden er glæden ved at dyrke haven. Det er 

limen, der binder os sammen, og interessen udleves 

med omtanke, så den har en positiv indvirkning på den 

omkringliggende natur. I vores tid udtaler mange sig 

om meget, men du kan være sikker på, at Haveselskabet 

aldrig går på kompromis med troværdigheden. Vi går 

i dybden og viderebringer solid viden, man kan regne 

med. Haveselskabet er en almennyttig forening (NGO), 

der har eksisteret siden 1832. Det, at vi er en nonprofitforening 

betyder, at vi bruger alle midler til at fremme 

havesagen, og vi gør det i forening – i fællesskab. 

Medlemmerne af Haveselskabet er lige så forskellige 

som deres haver. Nogen er til køkkenhave, andre til 

prydhave og roser. Men en ting er sikkert - haveglæden 

den deler vi. 

Måske du kunne have lyst til at være med. Læs mere om 

det at være medlem af Haveselskabet på bagsiden. 

Charlotte Garby, direktør 

HAVESELSKABET | ROSER – HAVENS SMUKKESTE GÆST 3


PÅ BESØG 

MED ROSERNE 

I HOVEDROLLEN 

Skuespiller Søren Sætter-Lassen er i sit arbejde vant til at bevæge 

sig ind i et eventyrligt, magisk univers, hvor publikum skal 

henføres til en anden verden. Sådan er det også i skuespillerens 

underfulde rosenhave, hvor stemningen skifter fra rum til rum, 

hvor overraskelser gemmer sig i hjørner og kroge, hvor roserne 

fortæller historier, og haven er fyldt med magi. 

TEKST: MARIAN HAUGAARD STEFFENSEN, AGRONOM OG HAVESKRIBENT. FOTO: THOMAS EVALDSEN, FOTOGRAF 

Den vestvendte terrasse er indhyllet i roser. Under vinduet vokser den pink 

‘Henri Martin’, som dufter vidunderligt. I hjørnet under den mægtige 

‘Constance Spry’ blomstrer rosen ‘Ballerina’, som – skønt den ikke dufter 

– har fået plads i haven, fordi den er så yndig med sine sartrosa blomster. 


Under karnappen vokser en smuk buket 

af roserne ‘Paul Transon’ og ‘Rose de Rescht’. 

Søren Sætter-Lassen planter tæt og er glad for, 

at roserne blander sig lidt ind i hinanden. 


PÅ BESØG 

Haverummet mod vest er indhyllet i roser fra jord til himmel. ‘Constance Spry’ når op til første sals terrasse, mens slyngroserne ‘Rambling Rector’ og 

‘Paul’s Himalayan Musk’ fuldstændig dækker træerne overfor. 

Her er vi 

Hvem: Søren Sætter-Lassen. 

Hvor: Kgs. Lyngby. 

Hvad: Rosenhave omkring 

gammel villa. 

Alder: Rosenbeplantningen er 

påbegyndt for ca. 20 år siden. 

Areal: Knap 700 m 2 . 

Jordtype: Alm. lerholdig muldjord. 

Haven er besøgt: Sommer 2019 

»At gå og grave i jorden og ikke 

tænke på alt muligt andet – det 

er afstressende. Der er noget 

meditativt ved det. Og man 

bliver sådan belønnet.« 

Det første stemningsskift møder man, så snart 

man træder fra den rolige, grønne forhave om 

hushjørnet til haverummet mod vest. En kæmpemæssig 

‘Constance Spry’ strækker sig op i et 

hjørne ved husets karnap og når fra jord til himmel med 

store, lyserøde, myrraduftende blomsterhoveder. Det 

kønne, sortmalede træhus er nærmest beklædt med roser. 

‘Ghislaine de Féligonde’ dækker væggen med sine okkergule 

og flødehvide blomster, og den klatrende ‘Paul Transon’, 

som slynger sig sammen med elfenbenshvide, vidunderligt 

duftende ‘Mme Alfred Carrière’, skjuler husets næste hjørne 

og leder en videre i haven. I træerne hænger kaskader af 

slyngroserne ‘Rambling Rector’ og ‘Paul’s Himalayan Musk’ 

tæt besat med små hvide og sartrosa blomster, mens de 

historiske buskroser ‘Henri Martin’, ‘Jacques Cartier’ og den 

stribede ‘Ferdinand Pichard’ i selskab med storkenæb og 

lavendler fylder bedet ved husets fod. 

»Altså følelsen af at gå ud om morgenen, når der stadig 

ligger dug – og de der dufte – man bliver nærmest bedøvet,« 

begynder Søren Sætter-Lassen. »Og det er sjovt, hvor 

forskelligt roser dufter. ‘Paul Transon’ har sådan en violagtig 

duft, og nogle dufter af myrra og dufter faktisk ikke 

så godt,« fortsætter han med et smil. Duften er én af de 

karakteregenskaber, han prioriterer hos roserne, men også 

skønheden og deres historie betyder noget. Blandt de mange 

klatrende, slyngende og buskede roser i haven står den 


Havebænken er et yndet sted. Her sidder Søren Sætter-Lassen gerne, når 

han skal lære teksten til en ny rolle. 

Bag spisebordet, som ligger rart i skyggen fra et træ, sidder en løvemaske 

og plasker fra hegnet. Det er Gotlieb Fontænen, står der på et skilt. 

lyserøde, historiske rose ‘Quatre Saisons’, som blev dyrket 

allerede i romertiden mere end 500 år før Kristi fødsel. Det 

er en af de roser, der fortæller historier, og derfor en rose, 

Søren Sætter-Lassen er særlig glad for. 

Hjørne med barokhave 

Det er vigtigt, at haven taler til følelserne. »Der er noget 

magi i, at når man kommer om et hjørne, så kommer der 

noget nyt, også selvom haven ikke er så stor,« forklarer 

han. Og det er sådan, haven er skabt – med små rum, skyggefulde 

gange, vilde steder og mere kontrollerede områder, 

så man overraskes og hensættes i forskellige stemninger, 

når man går på opdagelse i haven. »Jeg har købt nogle 

lygter, der tænder af sig selv om aftenen, for at gøre dette 

rum til noget specielt. Så det er blevet lidt mystisk med 

en buste af Voltaire og kyssebænk i hjørnet,« forklarer han 

og peger mod et grønt og naturpræget hjørne af haven. 

Længere fremme på den fjerne side af huset bag flere 

blomstrende, frodige rosenbuske og træer, klatreplanter 

og hyggelige siddepladser er der kig til et springvand, som 

står i en lysning i sit eget rum omgivet af fine, buksbomkantede 

bede. »Det er en lille, lille bitte barokhave. Det var 

for at skabe en plet med større orden – en plet, som var 

helt anderledes end alt det andet, som er mere fritvoksende 

og viltert,« forklarer han. 

Her og der titter bidende ranunkler frem i kanten af 

plænen. Kanterne er ikke skarpskårne, og skvalderkål findes 

her også, men den holdes i ave af storrodet storkenæb, 

Geranium macrorrhizum, og så er den køn i buketter. Det 

vilde skal have plads i haven og navnlig det tilfældige – de 

selvsåede planter. Fingerbøl, Digitalis, dukker op her og der 

i haven. De fleste har sået sig selv, men i barokhaven har 

Søren Sætter-Lassen plantet dem. »Jeg synes, det er så flot, 

at de høje Digitalis, der står rundt om springvandet, står der 

næsten som flere stråler. Der er lidt trylleri over det – lidt 

magisk, alfeagtigt,« forklarer han. 

Vandet skaber stemning 

Der er også vand i rummet, hvor spisebordet har sin plads. 

Det plasker fra en løvemaske ned i et kar i skyggen. »Vandet 


PÅ BESØG 

Blot ved at plante høje rosenbuske som hæk er der skabt et lille rum til en 

fredelig bænk. 

»Springvandet er en pyttelille udgave af fontænerne i den forgangne 

kongelige vandhave ved Hirschholm Slot,« forklarer Søren Sætter-Lassen 

med et glimt i øjet. 

er som en kulisse – det er fup, der er jo ikke en kilde her – 

men den der plasken overdøver trafikken og er med til at 

give ro og skabe stemning,« forklarer han. 

Det tilbagevendende mirakel 

»Det er jo et mirakel. Alt er vissent, gråt og dødt og så … dæleme 

om det ikke sker hvert år. Det er da vidunderligt, og 

man glæder sig: Ih, nu springer den snart ud … Men man 

kan også blive helt vemodig: Åh, nu blomstrer den snart af 

Det er ligesom fyrværkeri, som jeg også elsker. Ahh, lad det 

blive ved, men det gør det ikke. Men de kommer jo igen … 

Her fra midten af juni og 14 dage frem er der et fyrværkeri af 

roser, så stilner de af, men de kommer igen,« slutter Søren 

Sætter-Lassen og understreger hermed de skiftende stemninger 

og følelser og kontraster, som er havens sjæl. 

Idéer fra Søren Sætter-Lassens 

magiske have 

Magi kan man ikke sådan sætte på formel. At skabe en 

have, som er stemningsfuld, overraskende og nærmest 

magisk, kræver mere end en opskrift. Her er der dog op listet 

nogle af ingredienserne i kunstnerens rosenhave: 

• Flere mindre rum 

• Smalle, hemmelighedsfulde stier og hjørner 

• Plaskende vand 

• Skiftende stemninger 

• Finurlige detaljer og overraskelser 

• Tæt og frodig beplantning, hvor planterne får lov at 

blande sig med hinanden, som de vil 

• Selvsåede planter 

• Vilde planter 

• Planter og blomster i højden, så man overvældes 

• Skjulte omgivelser, så man kun ser naturen og kan føle 

sig langt væk fra alfarvej. 


FOTO: PETER ØRUM SCHERG 

NYTTIGE 

NOTER 

I april skal roser og 

sommerblomster gødes 

Planter har brug for næring for at 

trives og vokse, og det er godt at 

tilføre næring nu, hvor væksten går i 

gang. Stauder har generelt ikke brug 

for ret meget gødning. Remonterende 

roser og sommerbloms ter har 

til gengæld brug for meget næring. 

Giv organisk gødning om foråret 

eller mineralsk gødning en gang om 

måneden fra april til august. 

Hvem besøger roserne? 

Der findes syndere i roserne, som er værd at holde øje med, fordi nogle skal bekæmpes, 

hvis vi vil nyde rosernes blomstring og grønne blade. De følgende syndere er alle i gruppen 

af bladhvepselarver. Og hvad kan man så gøre for at slippe for de ubudne gæster? 

Den bedste måde at bekæmpe bladhvepselarverne på er ved at skære de angrebne 

grene og blade bort og smide dem ud med affaldet samt at have en varieret beplantning, 

som tiltrækker nyttedyr, som kan gøre kål på dem. Efter at bladhvepselarverne 

har spist sig igennem rosenbladene, lader de sig falde til jorden, hvor de overvintrer i 

en kokon. Derfor kan det også hjælpe på næste års angreb, hvis man kultiverer jorden 

under roserne, så nogle af kokonerne kommer op til overfladen, hvor de vil tørre ud eller 

blive spist af fuglene. 

1. Rosenboreren Den voksne bladhveps 

lægger sine æg på de nye rosenskud 

omkring april-maj. Når æggene klækker, 

borer den lille larve sig ind i midten af 

rosenstænglen, hvor den udhuler stænglen 

mere og mere. Skuddet, hvor larven 

sidder, kan ikke tåle denne behandling og 

vil hurtigt begynde at hænge slapt ned og 

visne hen. Man kan være heldig at finde 

den lille synder, hvis man forsigtigt skærer 

et langsnit i den slappe rosengren. 

FOTO: GAP PHOTOS/MARTIN STAFFLER 

2. Lille rosenbladhveps Hunnerne lægger 

æg på bagsiden af rosenbladene, og samtidig 

sprøjter de en væske ind i bladene, 

som får de bløde rosenblade til at rulle 

sammen som et cigarrør fra bagsiden på 

langs af bladet. Inde i bladrullen udklækkes 

den lille larve, som ligger trygt og 

godt her og lever af rosenbladet. Larven 

fra den lille rosenbladhveps er grønlig 

med et brunt hoved. 

FOTO: PETER SCHERG 

Hver rose skal have ca. 1 spsk. gødning ad 

gangen. 

Gød ikke roserne efter 1. august 

Det kan være fristende at give roserne 

den sidste omgang gødning, når 

de nu står struttende og pralende 

med de smukke blomsterhoveder. 

En tommelfingerregel siger dog, at 

roser ikke skal gødes senere end 1. 

august. Rosernes skud skal have tid 

til at afmodne, inden vinteren kommer. 

Hvis nyvæksten bliver skudt i 

gang senere end først i august, kan 

det være svært for skuddene at nå 

at afmodne. Det kan i værste fald 

betyde uforholdsmæssig store frostskader 

og et større beskæringsarbejde 

i foråret. 

3. Slimet rosenbladhveps Begynder de 

nederste blade på roserne at blive skeletteret 

og visne, er det sandsynligvis den 

slimede rosenbladhvepselarve, som er på 

spil. Bladhvepsehunner lægger æg på de 

nederste rosenblade i foråret, og først på 

sommeren klækker æggene, og de små 

larver begynder at gnave i bladene. De 

spiser ikke hele bladet, kun de grønne dele 

mellem bladribberne, derfor sidder bladene 

tilbage som brunlige skeletter efter 

endt festmåltid. 

FOTO: MAGNUS GAMMELGAARD

BESKÆRING AF ROSER 

Roserne beskæres, når risikoen for hård frost 

er ovre. Tidligere var anbefalingen midt i april, 

men med vores milde vintre er det efterhånden 

allerede i slutningen af marts eller begyndelsen 

af april. Lidt frost efter beskæring kan roserne 

godt tåle. Når de at sætte store, nye skud, kan 

disse svides af en sen nattefrost, og her kan det 

være en god idé at beskytte dem med et lagen 

eller en fiberdug natten over. Skulle det alligevel 

ske, at man ikke får dækket roserne, så vil de 

sætte nye skud. Det koster ekstra energi og kan 

forsinke blomstringen en smule, men rosen skal 

nok overleve. 

ILLUSTRATION: PER O. JØRGENSEN 

Grundregler for beskæring af roser: 

• Fjern alle visne og døde grene ved basis, 

evt. under jordoverfladen. 

• Skær beskadigede og knækkede grene væk 

under det dårlige sted. 

• Fjern grene, der vokser på tværs eller indad 

mod midten af rosen. 

• Fjern de små, piberensertynde skud, der 

vokser frem fra basis. De bliver alligevel aldrig 

til noget. 

• Afkort rosens lange skud til den ønskede 

længde, så du opnår en harmonisk plante. 

Korrekt skråsnit. Flosset, dårligt snit. Snit for højt over 

knoppen. 

Ukorrekt skråsnit, 

der vender ned 

mod knoppen. 

Vidste du, at rynket rose er en invasiv art? 

En invasiv art har ikke naturligt spredt sig til Danmark. Den er kommet hertil, fordi 

mennesker, bevidst eller ubevidst, har bragt den hertil. Mange af de invasive 

plantearter, vi har i Danmark, er bragt hertil som landskabsplanter eller prydplanter 

til haver. Problemet med de invasive arter som fx rynket rose, Rosa rugosa, 

er, at de trives overalt og let kan udkonkurrere andre planter og dyr 

og således ændre hele økosystemet. 

FOTOS: SIGNE GOLDMANN 

3 sikre hybrider 

af Rosa rugosa 

‘Fru Dagmar Hastrup’ 

Der er kun godt at sige om denne danske 

rose. Sund, ret kompakt og bliver 

ikke mere end 1,2 meter høj og bred. 

Fuldstændig overstrøet med duftende, 

enkle, lyserøde blomster fra slutningen 

af maj og blomstrer frem til frost. Sætter 

mange og nogle af de største hyben 

blandt Rosa rugosa-hybriderne. 

‘Zaiga’ 

Den giver en overdådighed af blomster 

fra tidlig forsommer til hen i oktober, 

så selvom den ikke dufter og ikke får 

hyben, er den enestående. To meter høj 

og bred. De halvfyldte, lyserøde blomster 

sidder i klaser. Lyst løv. Remonterende. 

Letland, 1967. 

‘Hansa’ 

Meget velduftende, fyldte, dybt pink 

blomster. 100 år gammel rose. 

Ekstremt robust, kan bl.a. klare vejsalt. 

Bliver stor – to meter høj og bred. Får 

hyben. Stiv vækst og bærer sig selv. 

Remonterende. Holland, 1905. 


Historisk 

rose 

FOTOS: THOMAS EVALDSEN 

‘Ispahan’ 

Synonymer: ‘Pompon des Princes’ og 

‘Rose d’Ispahan’ 

Årstal: Før 1832 

Art: Rosa x damascena 

Forældre: Ukendte 

Type: Buskrose 

H/B: 200 cm x 200 cm (kan blive 

meget højere) 

Duft: Kraftig 

Farve: Ren rosa 

Blomstring: 4-5 uger i juni-juli 

En skøn rose, alle burde have! Kan 

blive en kæmpestor buskrose. I vores 

have er den lidt over tre meter høj som 

buskrose – og sikke et syn! Det er vildt 

overvældende, når den blomstrer, og 

den har en dejlig duft. Et vandfald af 

blomster. Den mister højde, når den 

blomstrer på grund af tyngden af 

blomsterne. Den vokser villigt og bliver 

hurtigt til en stor, flot busk. 


PORTRÆT 

Historiske, moderne og klatreroser 

6 NEMME ROSER 

For at komme godt i gang er det en god idé at vælge nogle nemme roser, 

så man får succes fra starten. Herefter kan man så bevæge sig stille og 

roligt hen mod mere krævende roser, hvis man har det ønske. Vi har 

udvalgt nogle nemme roser ud fra egne og gode venners erfaringer. 

TEKST: PETER ØRUM SCHERG, HAVESELSKABETS ROSENEKSPERT 


Historisk 

rose 

FOTOS: PETER ØRUM SCHERG 

Peter Ørum Scherg har i alt ca. 

800 roser i sin private have i Vallø 

Storskov ved Herfølge og en af Danmarks 

største samlinger af historiske 

roser – godt 500 forskellige. 

Ud over sit rosarium passer han 

samtidig opgaven med at være 

Haveselskabets rosenekspert og 

bestyrelsesmedlem i Det Danske 

Rosenselskab. Peter Ørum Scherg er 

også medlem af flere internationale 

rosenkomitéer. 

Peter har haft roser – og specielt 

de historiske roser – som sin store 

hobby i snart 15 år. 

‘Jacques Cartier’ 

Synonymer: ‘Marchesa Bocella’ 

Årstal: 1842 

Art: Rosa x portlandica 

Forældre: Ukendte 

Type: Buskrose 

H/B: 150 cm x 90 cm (men kan blive 

større) 

Duft: Kraftig 

Blomstring: 3-4 uger i juni/juli og sætter 

nye blomster langt ind i efteråret 

Endnu en superskøn buskrose, som alle 

burde have! Lidt langsom starter, men 

når den først er etableret, leverer den 

de skønneste lyserøde blomster med en 

utrolig behagelig duft. En tæt busk. God 

til afskæring. ‘Jacques Cartier’ indtager 

en særplads blandt de gamle roser og er 

næsten uundværlig i enhver have. Kan i 

visse tilfælde blive over fire meter høj og 

bred. På billedet fra vores have er den lidt 

over to meter høj, men senere er den nået 

op i fire meters højde. Muligvis verdens 

højeste ‘Jacques Cartier’! 


FOTO: HANNE GABEL 

Moderne 

roser 

FOTO: HAVESELSKABET 

‘Applejack’ 

Synonymer: ‘Summer Pippen’ 

Årstal: Før 1962 

Forædlet af: Dr. Griffith J. Buck i 

USA før 1962 

Forældre: ‘Goldbusch’ x (‘Josef Rothmund’ x R. laxa, ‘Retzius’) 

Type: Moderne buskrose 

H/B: 150 cm x 150 cm (men kan blive op til 3 m.) 

Duft: Kraftig 

Farve: Lyserød 

Blomstring: Ca. 3-4 uger i juni-juli med spredt blomstring senere 

på sommeren 

Skøn, stor buskrose fra USA. Står godt som solitærbusk, hvor 

der er plads omkring den, da den bliver en stor, tæt busk med 

fine blomster overalt. Egner sig også fortræffeligt som levende 

læhegn, da den er robust og tæt. Et stort rosenhegn med denne 

rose er et rigtig “praleobjekt”. Vil du opleve dette syn så besøg 

Kornerupgaard på Sjælland. Det bliver jo heller ikke dårligere af, 

at den har en god, kraftig duft. 


‘Astrid Lindgren’ 

Synonymer: ‘Dream Sequence’, ‘Egon Schiele’, ‘Pouluf’, ‘Macabo’ 

og ‘Charentes’ 

Årstal: 1991 

Art: Rosa floribunda 

Forædlet af: Pernille og Mogens Olesen, Danmark, 1991 

Sat i handel af: I Danmark af Poulsen Roser A/S, 2001 

Forældre: Ukendt 

Type: Moderne buskrose 

H/B: 100 cm x 70 cm 

Duft: Svag 

Farve: Kraftig lyserød 

Blomstring: Ca. 3-4 uger i juni-juli med spredt blomstring senere 

på sommeren. 

Denne dejlige rose fra Poulsen Roser må også siges at være et 

pletskud. Hårdfør og sund, blomstrer næsten hele tiden gennem 

sæsonen. Duften er svag men mild og god en tidlig morgen. Der 

kan løbende klippes fine buketter. Plant gerne tre eller flere sammen, 

da den vil stå endnu flottere i en større gruppe. Kan også 

bruges i en god, stor krukke. 



Klatreroser 

PORTRÆT 

FOTO: ANN MALMGREN 

‘Helenae 

Lykkefund’ 

Synonymer: ‘Honningrose’ 

Årstal: 1930 

Art: Rosa helenae ‘Lykkefund’ 

Forædlet af: Fundet som frøplante i 1930 

Forældre: R. helenae x ‘Zephirine Drohin’ 

Type: Slyngrose 

H/B: 500 cm x 500 cm (der findes eksemplarer, der er 10 meter 

høje) 

Duft: Kraftig 

Farve: Hvid med rosa skær 

Blomstring: To uger i juni-juli 

Flot dansk slyngrose med en kraftig vækst, der giver meterlange 

skud til opbinding. Vokser nemt op i et træ eller op ad en husmur, 

hvor den hurtigt når 2. sal. Blomstringen er kun nogle uger, men 

et syn af dimensioner. Kaskader af små blomster i store buketter, 

der dufter langt ud over haven med en snert af honning. Tag 

endelig ikke på ferie, når hun blomstrer! 


‘Crown Princess 

Margareta’ 

Synonymer: ‘Auswinter’ 

Årstal: 1990 

Forædlet af: David Austin Roses, år 

2000 

Forældre: Ukendt x ‘Abraham Darby’ 

Type: Storblomstrende klatrerose/buskrose 

H/B: 250 cm x 250 cm 

Duft: Kraftig 

Farve: Abrikosgul 

Blomstring: 3-4 uger i juni-juli, remonterende 

En flot og robust austinrose. Brug hende som mindre klatrerose, 

her bliver hun rigtig flot. Blomsterne dufter dejligt. Mindre køn 

som busk, der skal arbejdes meget med hende, hvis man vil have 

hende som buskrose. Hårdfør og blomstrer længe og med klaser 

af store blomster. 

FOTO: ANN MALMGREN 


SPØRG BARE 

RÅDGIVNINGEN 

FOTO: ELSA NIELSEN 


Haveselskabets rådgivning sidder 

klar til at svare på alle medlemmers 

spørgsmål om: 

• Stauder, prydgræsser og træer. 

• Grøntsager, frugter og bær. 

• Idéer til bede. 

• Kompost, gødning og jord. 

• Ukrudt, skadedyr og 

plantesygdomme. 

• Hvad du kan plante hvor. 

Trine Larsen, 

landskabsarkitekt. 

Trine har arbejdet 

som landskabsarkitekt 

og har 

desuden erfaring 

som gartner. Derudover 

har hun et 

stort kendskab til vild naturpleje, og 

hvordan man forener de vilde arter 

med de mere traditionelle haveplanter. 


Marlene Nielsen, 

planteskolegartner 

og 

landskabsarkitekt. 

Marlene har i ni år 

været selvstændig 

havearkitekt 

og arbejdet med 

design og plantevalg til private haver. 

Hun har stor erfaring med plantesammensætninger 

med stauder, buske og 

træer. 

SPØRG OM ALT 

– ALLE FÅR SVAR 

Alle medlemmer kan tage kontakt til 

Haveselskabets rådgivning og få et 

godt haveråd. Hvis Trine eller Marlene 

er i tvivl, så har de et stort korps af 

eksperter tilknyttet inden for bl.a. 

sygdomme, indretning, køkkenhave, 

drivhuse, roser og meget mere. 

Hver måned bringer vi interessante 

spørgsmål og svar fra medlemmer i 

magasinet – men alle medlemmer, der 

henvender sig, får svar, ikke kun dem, 

der bliver vist. 

Hvorfor ser mine roser 

så triste ud? 

Jeg har tre dejlige ‘Compassion’-roser 

på min østvendte væg. De har stået der 

siden 2011, men sidste sommer og igen 

i år ser de trælse ud. Hvad skyldes det? 

Jeg gøder med rosengødning hver måned 

fra marts til august. Hvis det bliver meget 

tørt, giver jeg dem ca. ti liter vand hver 

fordelt over dagen, og så venter jeg en 

uge, inden de får mere, hvis ikke det har 

regnet. Håber, I har et godt råd til, hvad 

jeg kan gøre. 

Med venlig hilsen Elsa 

SVAR Peter Scherg, vores rosenekspert, 

giver dig følgende råd til at få dine roser 

på fode igen: Dine roser har jo nu fået en 

anseelig størrelse og kræver mere vand. 

Ti liter vand én gang om ugen fordelt 

over en hel dag er næsten det samme 

som ikke at give dem vand. Det kommer 

aldrig helt ned til rødderne. Du skal give 

hver rose 20-25 liter vand én gang om 

ugen i tørre perioder, specielt om foråret. 

Og de skal have det på én gang, specielt 

når de står op ad en mur, hvor der bliver 

meget tørt. Man kan desværre ikke se, når 

en rose er ved at mangle vand, men når 

planten mangler vand i den periode, hvor 

den sætter knopper, så smider den alle 

bladene for at bruge de sidste kræfter 

på blomsterne, som jo skal videreføre 

generne. 

Jeg ser også, at hovedstammerne er 

ved at blive kvalt bag espalieret. Ydermere 

bruger du grøn plastbindetråd, hvor 

der er metal indeni. Det kan ikke give sig 

og kvæler roserne. Roserne skal ud på 

den anden side af espalieret, så der er luft 

mellem væg og rose. Du skal binde dem 

op med elastisk bindetråd, der kan give 

sig, efterhånden som roserne vokser sig 

store. 

Venligst fra Trine

‘Artemis’. 

Hvilken hvid, duftende 

rose til halvskygge? 

Jeg søger en hvid rose til en placering 

i halvskygge ved siden af en 

terrasse, hvor solen forsvinder ved 

14-tiden. Den må også meget gerne 

dufte, være sund og gerne blomstre 

længe eller remontere. Grundet 

pladsen må rosen ikke blive meget 

mere end ca. én meter høj. Håber, I 

kan hjælpe. 

Hilsen fra Birte 

SVAR Haveselskabets rosenekspert, 

Peter Scherg, har kigget på dine 

ønsker til en hvid rose og har følgende 

gode bud: 

‘Artemis’ har en fantastisk duft og 

er ret hårdfør. Oprindeligt produceret 

af Tantau i Tyskland. 

Den storblomstrende rose ‘Claus 

Dalby’ er en dejlig, stor, fyldt rose 

med en fin duft. ‘Margaret Merril’ er 

produceret af Harkness og har også 

en god duft – er dog ikke så vinterhårdfør 

og bør dækkes med granris 

eller lignende. Austinrosen ‘Desdemona’ 

er også en god, hårdfør rose 

med en dejlig duft. 

Ovenstående roser opfylder alle 

dine ønsker, dog skal du regne med 

mindre blomstring, når de ikke plantes 

i fuld sol. 

Venlig hilsen Marlene 

FOTO: WIKIMEDIA 

Hvad fejler min 

rose? 

Hvert år i juni/juli måned er min ‘New 

Dawn’-rose meget flot med masser af 

blomster og sunde blade, men hvert år 

i august bliver den angrebet af et eller 

andet, og bladene kommer til at se ud som 

på billedet. 

Har I et bud på, hvad det kan være, og 

hvad jeg kan gøre ved det? 

Med venlig hilsen 

Jette 

SVAR De purpurfarvede pletter på bladene 

er et sikkert tegn på rosenskimmel. 

Det passer også med årstiden, idet rosenskimmel 

tit optræder sent på sæsonen. I 

august er der som regel høj luftfugtighed, 

så skimlen kan brede sig. 

Behandlingen går ud på at indsamle 

blade om efteråret, da det er i bladene, 

svampen overvintrer. Disse kan komposteres 

eller sendes væk med dagrenovationen. 

Det kan også hjælpe med beskæring, 

hvor der skabes lys og luft mellem grenene. 

Med venlig hilsen Marlene 

FOTO: JETTE BØDKER 

FOTO: JETTE BØDKER 

3 korte 

Hvad betyder okulering? 

SVAR Okulering er den mest 

udbredte måde at formere roser på. 

Man tager et øje fra den rose, man 

gerne vil have flere af, og fastgør 

øjet på en grundstamme (rod) af 

en kraftigtvoksende rosenart, fx 

R. laxa. Der laves et T-snit i barken, 

hvori man forsigtigt indsætter øjet. 

Grundstammerne er ofte meget 

tynde, så det er et pillearbejde for 

den utrænede. 

Hvor sidder podestedet? 

SVAR Det er det sted, hvor den 

forædlede rose starter sit liv på en 

fremmed rod. Du kan se det som 

en udbuling nede ved roden, som 

typisk sidder lige over jorden, når du 

køber en potterose. 

Hvad er et øje? 

SVAR Det er stedet, hvor der kommer 

nye grene og skud. Det ses først 

som en lille udbuling på grenen, 

der bliver rødere og rødere for til 

sidst at skyde med en bladlignende 

vækst, som bliver til en ny gren med 

blomster. 

FOTO: PER O. HANSEN 


Sådan planter du 

barrodsroser 

Så længe der ikke er frost i jorden, kan man vinteren igennem plante barrodsroser, og så er de 

tilmed billigere end roser i potter. Se her, hvordan Haveselskabets gartner Anja Kelvin planter 

barrodsroser i rosenhaven i Haveselskabets Have. 

TEKST: HAVESELSKABET. FOTO: HAVESELSKABET. TAK TIL ROSA ESKELUND, ROSES FOREVER, FOR DONATION AF ROSERNE 

Rosenhaven i Haveselskabets 

Have trængte til fornyelse. 

Nogle af de gamle roser var 

blevet lidt trætte i det, og rosenhaven 

trængte til lidt mere kulør og spræl, så 

en februardag i 2020 gik Haveselskabets 

gartner Anja Kelvin i gang med 

at plante dusinvis af nye barrodsroser 

– den smukke pink rose ‘Lise Nørgaard’ 

(syn. ‘The Matador’) fra Roses Forever. 

Barrodsroser er bare billigere 

Barrodsroser er en billig måde at få en 

masse roser i jorden på. Ofte købes de 

i bundter af fem stk., men nogle forhandlere 

sælger dem også enkeltvis. 

Den store fordel er, at de koster væsentlig 

mindre end roser i potter. Barrodsroser 

kan købes i perioden fra oktober 

til april og plantes, så længe der 

ikke er frost i jorden. De kan købes i 

velassorterede havecentre og planteskoler 

på nettet. 

Hvor skal roserne plantes? 

For at roser kan trives optimalt, er det 

vigtigt at tænke over plantestedet. 

Hvis man har tung lerjord, skal den 

løsnes i dybden og tilføres grus, kompost 

og/eller rosenjord. Sandet jord 

kan med fordel tilføres lergranulat, 

kompost og/eller rosenjord. Barrodsroser 

kan også plantes i krukker. De skal 

enten plantes i rosenjord eller i pottemuld, 

hvori der blandes lergranulat, for 

at jorden bedre kan holde på vandet. 

Husk, at selvom nyindkøbte barrodsroser 

kan se lidt triste ud, så bliver 

de med tiden store planter. Sørg altid 

for at undersøge, hvilken sort du står 

med, og hvor høj og bred den bliver. 

Roser, der er plantet for tæt, har mindre 

luftcirkulation omkring sig og er 

mere tilbøjelige til at få svampesygdomme 

og til at sprede sygdommene 

hurtigere. De fleste roser elsker sol 

og læ, men nogle typer kan også gro i 

halvskygge/skygge, så tjek planteskiltet, 

inden du kører dankortet igennem. 

Hvis du vil se en video om, 

hvordan du planter barrodsroser, 

så gå ind på 

haveselskabet.dk/plantbarrodsroser 

el. scan koden. 


Sådan plantes roserne 

RÅD & VEJLEDNING 

Når du kommer hjem med barrodsroserne 

eller har fået dem tilsendt, så sæt 

1 

dem i en spand med vand. Det er meget 

vigtigt, at de eksponerede rødder på 

ingen måde tørrer ud. Af samme årsag 

er det også en god idé at plante på en 

overskyet dag uden for meget vind. Hvis 

roserne ikke skal plantes med det samme, 

kan de midlertidigt graves ned i en rende 

i jorden. 

Grav et plantehul, der er dybt nok til, 

2 at rødderne kan være der, og gerne 

lidt til, så der er ekstra plads i både bund 

og sider til, at rødderne kan udvikle sig. 

Grav ikke hullet for lille og snævert, så 

man er nødt til at bøje rødderne for at få 

plads til dem. Klip hellere lidt af røddernes 

længde som beskrevet i trin 4. 

Når plantehullet er gravet, skal bunden 

3 løsnes med en greb, så jorden bliver 

løs, og vandet kan dræne væk. Den løse 

jord gør det også nemmere for rødderne 

at få fat. 

Inden plantning kan rødderne studses. Rødderne kan være 

4 meget lange og grove, så det kan være svært at få plads til 

dem i plantehullet. Hvis man har rigelig plads i haven til at lave 

store plantehuller, er det ikke nødvendigt at afkorte rødderne. 

5 

Fyld lidt kompost eller rosenjord i hullet, og bred rødderne let 

ud i hullet med podestedet ca. 7-10 cm under jordoverfladen. 

Podestedet ses som en fortykning ved rodhalsen. Under podestedet 

kan der komme vildskud fra den vildrose, som rosen er podet 

på, hvis planten sættes for højt. 


Sådan plantes roserne forts. 

Fyld lidt jord om planten, gerne tilsat lidt kompost eller rosenjord. Når planten står 

6 stabilt, fyldes hullet helt op med vand. Lad vandet trænge helt væk, inden der fyldes 

mere jord på. 

Når vandet er sivet væk, fyldes der 

7 jord op til jordhøjde, og der trykkes let 

til omkring planten, så rødderne får god 

kontakt med jorden. 

Vand roserne grundigt igen. Lav gerne 

8 en lille fordybning rundt om rosen, så 

vandet bliver rundt om rosen og trænger 

ned, hvor det gør gavn ved rødderne. 

FOTO: ROSA ESKELUND 

Den videre pasning og pleje 

Hvis der skulle komme hård frost over vinteren, kan planterne beskyttes med 

grangrene eller en dyne af visne blade. Vand grundigt i tørre perioder og især i 

den kommende vækstsæson, hvor både forår og sommer kan være knasende tør. 

Roserne gødes første gang i starten af april og igen i starten af juni og midten af 

juli. Beskæring er ikke nødvendig det første år. 

Sådan ser rosenbedet ud seks måneder senere i 

august måned 2020. 


Her kan du få et lille indblik i nogle af de forskellige fagord og andre rosenord, 

du kan støde på i rosenverdenen, eller når du taler med en rosennørd. 

ORDBOG 

AT FORSTÅ ROSENFAGORD 

– HVAD BETYDER ORDET? 

Akselblad 

Bladlignende udvækst, der sidder 

ved bladstilkens basis. 

Barrodsrose 

En rose, der ikke er plantet i 

en potte og dermed har “bare” 

rødder. Barrodsroser købes 

og plantes kun i vinterhalvåret, 

mens rosen er i dvale. 

Bægerblad 

Det er de grønne, stive “blade”, 

der sidder lige under rosenbladene 

(kronbladene). 

Climber og rambler 

Climber er det engelske ord for 

klatrerose, mens rambler betyder 

slyngrose. 

Historisk rose 

En rose, der tilhører en rosengruppe, 

der er opstået før 1867. 

Jordtræthed 

Mikroskopiske rundorme i jorden, 

kaldet nematoder, er formentlig 

årsagen til jordtræthed 

omkring roser. Det bevirker, at 

nye roser i bedet vokser dårligt, 

og rodvæksten går i stå. 

Derfor er det nødvendigt at 

udskifte en del eller al jorden, 

hvis man planter roser, hvor 

der før har stået roser. 

Kaninører 

Det er den nye grenvækst, 

der lige er skudt frem, oftest 

i marts. Når de er små, kalder 

man dem kaninører. 

Kronblade 

Det er alle rosens blomsterblade. 

Moderne rose 

En rose, der tilhører en rosengruppe, 

der er opstået efter 

1867. 

Mutation 

Betyder i rosernes verden, at 

rosenplanten fx sætter en eller 

flere blomster, der er anderledes 

end alle de andre blomster 

– altså en synlig afvigelse, der 

giver mulighed for en helt ny 

rose, som andre ikke har. Så 

har man fået det, man i fagsprog 

kalder en “sport” af den 

oprindelige rose. 

Nakke 

Rosenblomstens bund udvikler 

sig til et hyben. Hele hybenets 

væg/skal er det, man kalder 

nakken. 

Nodie 

Nodie er et vækstpunkt og det, 

vi kalder bladknop i daglig tale. 

Hører du ordet internodie, så 

er det grenstykket, der er mellem 

to bladknopper (nodier), 

der tales om. 

Okulering 

Okulering er den mest udbredte 

måde at formere roser på. 

Man tager et øje fra den rose, 

man gerne vil have flere af, 

og fastgør øjet på en grundstamme 

(rod) af en kraftigtvoksende 

rosenart, fx R. laxa. 

Der laves et T-snit i barken, 

hvori man forsigtigt indsætter 

øjet. Grundstammerne er ofte 

meget tynde, så det er et pillearbejde 

for den utrænede. 

Podested 

Det er det sted, hvor den forædlede 

rose starter sit liv på 

en fremmed rod. Du kan se 

det som en udbuling nede ved 

roden, som typisk sidder lige 

over jorden, når du køber en 

potterose. 

Podning 

Podning er en formeringsmetode, 

hvor du tager en rosengren 

og laver et langt skråsnit 

i den og sætter den på en 

grundstamme. I grundstammen 

skæres der et tilsvarende 

skråsnit, hvorefter man sætter 

rosengrenen fast, ligesom når 

man vil klistre to stykker materialer 

sammen. Dette skal ske 

om vinteren, da rosengrenen 

skal være i dvale. 

Proliferation 

Rosenknoppen skyder en ny 

rosenknop op igennem den 

“gamle” knop. 

Rosengruppe 

Der er så mange forskellige 

roser, at de er inddelt i grupper 

efter deres karakter, fx “albagruppen” 

eller “gruppen af 

storblomstrede roser”. 

Rosensort 

En sort er et enkelt individ, 

som er opformeret på 

grund af en særlig skønhed 

eller god vækstform, fx R. alba, 

‘Dronningen af Danmark’. 

Sport 

Det er, når en ny rose er 

opstået fra en anden rose, 

fx når en rød rose sætter en 

blomst, der er stribet. Denne 

blomst klippes af med grenen 

og opformeres til en ny rose, 

hvor alle blomsterne så bliver 

stribede. Så har du det, man 

kalder en sport af den røde 

rose. 

Stiklingeformering 

Det er, når man klipper et mindre 

stykke gren af en rose og 

stikker grenen i en potte eller 

i jorden med det mål at få en 

rose mere af samme sort. 

Vildskud 

Roser er podet på en grundstamme, 

som er en anden art 

end den rose, vi kan se vokse 

og blomstre over jorden. Et 

vildskud er et skud, der kommer 

nede fra grundstammen. 

Øje 

Det er stedet, hvor der kommer 

nye grene og skud. Det 

ses først som en lille udbuling 

på grenen, der bliver rødere 

og rødere for til sidst at skyde 

med en bladlignende vækst, 

som bliver til en ny gren med 

blomster. 


KLIK FORBI 

WEBSHOPPEN 

ROSENGLÆDE – DYRKNING OG PLEJE 

FOR ENTUSIASTER OG MAGELIGE SJÆLE 

Peter Ørum Scherg er rosoman ud over det sædvanlige og har 

over 500 forskellige historiske roser og dertil flere hundrede 

moderne roser i sin have på Sydsjælland. Nu har han sammen 

med Haveselskabet udgivet en helt ny rosenbog, der giver inspiration, 

men i høj grad også praktiske råd og vejledning om rosendyrkning. 

Mange haveejere er i tvivl om, hvordan de skal plante, passe, 

opbinde og beskære roser. Her viser bogen med illustrative fotos, 

hvordan du griber forskellige typer af roser an; fx er der i bogen 

en anvisning på både en nem og en mere udførlig måde at plante 

roser på for at vise, at det ikke behøver at være så firkantet. Og 

rosen – den skal nok klare sig uanset hvordan den bliver plantet. 

Pris: 299 kr. Medlemmer af 

Haveselskabet: 249 kr. 

Havemenneske En fortælling 

om tilblivelsen af et havemenneske 

– og en tur til de engelske 

haver og roser er en vigtig 

del af rejsen. Af Malene Lei 

Raben. Pris: 299,95. 

Nostalgisk vandkande Chaivandkanden 

fra Xala Design 

er en smuk, dekorativ, 10-liters 

vandkande i genanvendt plast. 

En dekorativ vandkande, der 

samtidig er god at vande med. 

Fås i flere farver. Pris: 269. 

Beskærersaks Fra japanske 

Ars. Findes i forskellige størrelser, 

så du kan finde en, der 

passer til din hånd. Saksen er 

blevet kåret som testvinder 

hos Tænk. Kan betjenes med 

både venstre og højre hånd. 

Pris: 380 kr. 

Redskabet, du ikke vidste, du 

manglede En “tornstripper” – 

nem at bruge og en praktisk 

måde at fjerne torne fra roser 

på. Ideel til at forberede buketter 

og afskårne blomster med 

– træk blot værktøjet langs stilkene 

for at befri dem for torne. 

Fra engelske Burgon & Ball. 

Pris: 119 kr. 

Alle varer kan købes i haveselskabets shop – gå til haveselskabet.dk/webshop. 


GØR DET SELV 

FOTO: EDEL JENSEN 

Byg din egen 

ROSENOBELISK 

Med en obelisk i bedet kan du skabe højde i 

haven og virkelig lade klatreplanterne 

komme til deres ret. Du kan sagtens designe 

og bygge en selv; det tager ca. en dags tid, 

og så kan du selv bestemme udseende, 

farve og materialer. Vi guider dig trin for trin 

– gå til haveselskabet.dk/rosenobelisk, 

eller scan koden. 


DYRK DIN HAVEGLÆDE 

i godt selskab 

Haveglæde har ingen alder, etnicitet eller køn – den kan deles og 

dyrkes af alle. I Haveselskabet møder du andre, 

der også er vilde med at gå i haven. 

Haver kommer i mange former, og der er plads til alle i 

Haveselskabet – den store, den lille, den vilde, den snorlige, den nye 

have og den, der er blevet passet i mange år. Medlemmerne i 

Haveselskabet er lige så forskellige som deres haver. 

Lyst til at være med? Du får: 

• Danmarks bedste havemagasin HAVEN 10 gange om året 

fyldt med spændende inspiration og læring. 

• Mulighed for at stille alle dine spørgsmål til Haveselskabets 

Rådgivning – og der findes ingen dumme havespørgsmål. 

• Fællesskab med andre havemennesker, 

der også gerne taler om haven – både digitalt og fysisk. 

• Adgang til digitale haveskoler, hvor du fx kan lære 

at dyrke køkkenhave eller skærehave. 

• Invitation til plantemarkeder, foredrag, 

havevandringer og meget mere. 

• Gode medlemstilbud. 

Kort fortalt – dyrk din have i godt selskab 

Scan koden, bliv medlem på 

haveselskabet.dk/bliv-medlem 

– eller tag fat i dit lokale Haveselskab

Roser Light Ipaper

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?