DELFINEN #215

De studerendes avis på AU
DRUK
#215
Sommerens opskrift:
Delfin
Drinken
Historier om:
At sige nej
til øl
Artikler om:
Trælse
Tømmer-
mænd
Horoskoper, plakater,
krydsord og meget
meget mere...

2
DANISH
YOUTH
TEAM
Ready to embark on an
unforgettable journey of
discovery, cultural exchange,
and personal growth? Looking
to broaden your perspective,
meet incredible people from all
over Europe, and make lifelong
memories? Look no further! The
Danish Youth Team is your
passport to exciting Erasmus+
projects that will take you on an
incredible journey of discovery
and personal growth. All our
activities are free of charge, as
they are fully funded by the
Erasmus+ programme of the
European Union.
From language exchanges and
youth seminars to
entrepreneurship workshops
and volunteering initiatives, we
have something for everyone!
Don't miss your chance to be
part of something extraordinary!
Join the Danish Youth Team and
become a global citizen,
equipped with the tools and
experiences that will shape your
future.
Your journey starts now!
Make your mark on the world –
join the Danish Youth Team
today!
Follow us on Instagram at
@danishyouthteam to keep
yourself updated with all the
upcoming projects and events
tailored for you!
Contact
www.danishyouthteam.com
contact@danishyouthteam.com
+45 81 92 12 15
Grønnegade 56, 1. floor, 8000
Aarhus C
CVR 37805572

Indhold
3
6. Emma Luna drikker ikke alkohol
8. Tømmermænd - hvad er det?
10. Plakat 1
11: Internettets guide til tømmermænd
13: Opskrift - sensommerens delfindrink
14: Sebbers spirited survey
17: Delfinens krydsord
18: Xiu Xiu - Finding Queer Catharsis in Noise
21: Ode til Jägerbomb
22: Plakat - Contrasdt Studio
24: TUBA's alkoholfrie sommerhøjskole
26: Historien om Seje Sigurd
28: Danes uniqe ways of getting drunk
31: Horoskoper
33: Fra Tuborg til LSD
36: To sider af samme drink
38: How to enter the danish drinking culture
39: Studenterrådet

4
Delfinen - Aarhus Uniavis
Delfinen er avisen for alle studerende
på Aarhus Universitet. Vi laver både
tanke- og lattervækkende indhold, og
vi har altid studielivet i fokus.
Avisen bæres på hænderne af vores
frivillige skribenter, fotografer,
illustratorer
og chefredaktør.
Vi er tilknyttet Studenterrådet ved
Aarhus Universitet, men vi har en
uafhængig redaktion, og vi disponerer
frit over
alt indhold.
Du er altid velkommen til at kontakte
os, hvis du har en god idé til en artikel
om studieliv. Vi velkommer også
gerne nye skribenter, fotografer og
illustratorer i redaktionen.
Du kan læse Delfinens artikler på
hjemmesiden og følge med på
Facebook og Instagram, hvor vi deler
artikler og andet indhold.
www.delfinen-magasin.dk
@delfinen_destuderendesavis
facebook.com/delfinavis
KONTAKT
e-mail: delfinen@sr.au.dk
Besøgsadresse:
Studenterrådet ved Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens vej 2-4, 8000 Aarhus C
REDAKTION
Chefredaktør:
Sebastian S. Engen, Jørgen H. Wibe
& Clement Peters
Art Director: Simone N. Hvilsted
Layoutchef: Sebastian S. Engen
Podcast: Frederik Patrick Trabjerg
Webhøvding: Jørgen H. Wibe
SKRIBENTER
Camilla S. Bauer
Sebastian S. Engen
Clement Peters
Jørgen H. Wibe
Frederik Tranberg
Line Wulff Pedersen
Aleks Baskakov
Caroline Lemée
Lærke Gertz
ILLUSTRATION
Simone N. Hvilsted
Lærke Gertz
REDAKTIONEL FRIHED
Delfinen udkommer ved hjælp af midler og
samarbejde med Studenterrådet på Aarhus
universitet. Det, vi skriver, er vores personlige
holdninger, og vi er redaktionelt uafhængige af
Studenterrådet såvel som resten af Aarhus
Universitet. Formålet med Delfinen er at bidrage til
et socialt studiemiljø på Aarhus Universitet, både
for frivillige i Delfinens redaktion og for alle
studerende der læser vores artikler.
Vi modtager gerne debatindlæg fra studerende.
ANNONCER
Mathias A. Ohlsen, tlf: 42177202
e-mail: salg@sr.au.dk

Kære læser, skål - og velkommen til en udgivelse om druk.
Har du nogensinde spurgt dig selv, hvorfor du drikker? Og hvis du
har, fandt du så et fornuftigt svar? Selvom det en gang imellem
dukker op som emne i den offentlige debat, er druk og drukkultur
ikke rigtig noget de fleste af os sætter spørgsmålstegn ved, eller
dvæler ved. Det startede med en enkelt øl til konfirmationsfesten,
og nu tyller vi bajere hver anden weekend, og kan nærmest ikke
møde nye mennesker, uden at have fået lidt indenbords inden.
Hvordan skete det lige?
Der er så mange spændende ting ved alkohol, der er værd at
snakke om. Hvorfor lammer vi vores frontallapper, når det nu er den
del af hjernen vi er mest stolte af? Hvorfor drikker vi mere i Danmark
end så mange andre steder i verdenen? Hvorfor får vi de der trælse
tømmermænd? Og hvordan er livet egentlig for dem, som ikke
drikker?
I denne udgivelse fortæller vi om det at drikke i Danmark. Du vil
komme til at møde Emma Luna og Seje Sigurd, der tager det
modige valg ‘ikke at drikke’, redaktionens poet Frederik, der har
våde drømme om Jägerbombs, eventyreren Sebber har været i natlaboratoriet,
og undersøgt de læskende væskers virksomhed, og
giver dig tips til, hvornår du skal drikke hvad. Og du kan såmænd
endda finde ud af, hvilken øl du er i denne udgaves horoskop!
Så sæt dig i sofaen med studiegruppen, og lad os sammen dykke
ned i festens, fortvivlelsens, glemslens og de elskendes eliksir.
God læsning!
5

6
Emma Luna
drikker ikke
alkohol
Af: Camilla Svendblad Bauer
Delfinen har talt med Emma Luna om, hvordan det er at være
den eneste person uden procenter i blodet, når man går i
byen, og hvordan dét faktisk er en befrielse. Derimod er
omverdenens reaktioner det sværeste ved beslutningen om
ikke at drikke, fortæller hun.
Emma Luna Hallgaard Christensen er 26 år gammel og starter
på kandidaten i nordisk sprog og litteratur på AU til
september. Ligesom hos så mange andre unge er byture og
fredagsbarer en del af studielivet for hende. Forskellen på
Emma Lunas og hendes venners byture er blot, at hun ikke tyller
øl, breezers eller shots, inden der skal vrikkes numse på
dansegulvet, og at hun ikke vågner dagen derpå i en
brandertcocktail af ondt i hovedet og
fortrydelsesfremkaldende fulde-stories.
Når de andre bliver ’out of reach’
Emma Luna stoppede med at drikke alkohol for godt og vel to
år siden. I starten var det en tilvænning at være ædru til fester,
koncerter og lignende, hvor andre typisk drikker (en del)
alkohol. Dog er det kun på enkelte punkter, at Emma Luna
oplever at måtte tage nogle forholdsregler, når hun er i byen:
”Noget, jeg lige har skulle vænne mig til, er, at de mennesker,
man har omkring sig, oftest opfører sig meget anderledes, når
de er påvirket, end når de er ædru. Folk, selv dem du kender
godt som venner og kærester, kan blive utilregnelige. Her har
jeg lært ikke at have en forventning om, at de forbliver ’sig selv’
og kontaktbare hele aftenen. Nogle gange kan jeg komme til
et punkt til en fest eller på en bytur, hvor det er, som om alle
bliver irriterende og out of reach. Så er det mig, der må gå,
hvis jeg ikke magter det mere,” forklarer hun.
Skepsis fra omverdenen
Det er dog ikke uden en vis undren og nysgerrighed fra andre,
når de finder ud af, at Emma Luna ikke drikker. De fleste
forventer en decideret ”god grund” til hendes fravalg, og at
sige, at hun ikke har lyst til at drikke, bliver ofte ikke betegnet
som en god nok grund: ”Det er som om der skal være en
”rigtig” god grund, siden jeg ikke drikker, som for eksempel at
jeg skal køre, at jeg skal tidligt op, eller at jeg er på medicin”.
Privatfoto: Emma Luna Hallgaard Christensen på
årets Roskilde Festival
Dertil kommer dem, som decideret ikke vil godkende hendes
’nej tak’ til alkohol: ”Da jeg var yngre og ikke nær så god til at
sige fra og stå op for mig selv, mærkede jeg virkelig, at mange
kunne blive direkte fornærmede eller nærmest sure over, at jeg
ikke ville tage imod deres øl/shot/ølbong. Jeg har også
oplevet gentagne gange at sige nej tak, men at der alligevel
er blevet købt alkohol til mig. Det kan godt blive ubehageligt
nogle gange, hvis modparten ser mit afslag som ubehøvlet
eller nærmest som en provokation”, siger Emma Luna og
fortæller, at hun med årene er blevet mere hærdet i at sige fra
over for sådan en adfærd.

7
Fuld på leg, gak og eufori
At måtte tage et par forholdsregler opvejer dog på ingen
måde alle de fordele, der for Emma Luna er ved ikke at drikke.
Nu får hun mere ud af sine oplevelser med sine venner i byen,
til festivaler og fredagsbarer, end da hun tidligere drak sig fuld
sammen med dem til samme begivenheder: ”Jeg får den totalt
rå oplevelse af alt, der sker omkring mig og inden i mig”,
fortæller hun. Og netop dét er værdifuldt for hende. Hun
kommer med et eksempel fra dette års Roskilde Festival: ”Hele
den uge jeg var der, drak jeg måske samlet set halvanden
genstand. Det var enormt intenst at være på en så stor festival
med så mange fulde mennesker, men det var også enormt
fedt, og jeg skal helt klart af sted igen næste år. Til
koncerterne og utallige fester i camps blev jeg høj af euforien
og stemningen i stedet for af alkohol”.
Når Emma Luna tager i byen, synes hun også, at det er en
befrielse at vide, at hun kan slå sig løs og opføre sig tosset
uden, at nogen i lokalet vil se skævt til det, fordi de alligevel er
fulde og ikke lægger mærke til det, eller måske ikke engang
kan huske det aftenen efter. På den måde får hun mindst lige
så meget ud af aftenerne i byen som sine venner, siger hun:
”Selv om jeg er ædru, kan jeg sagtens danse, lege og gakke ud
alligevel. Hvis musikken og stemningen er god, kan jeg sagtens
være godt kørende på kaffe og sodavand indtil de tidlige
morgentimer. På den måde føler jeg virkelig ikke, at jeg går
glip af noget.”
”Man er nødsaget
til at gro sig noget
hård hud, hvis man
aktivt vælger ikke
at drikke i dagens
Danmark, men
samtidig insisterer
på, at man godt
kan have det sjovt”.
Op imod den danske drukkultur
Fredagsbarer, festivaler og byture er noget, de færreste af os
praktiserer i ædru tilstand. Oftest hænger fester og socialt liv
nemlig sammen med alkohol. Men hvorfor er der egentlig en
opfattelse af, at man har det sjovest, når man fuld? Fordi det
gør os mere afslappede? Fordi vi så føler, at vi kan være mere
os selv? ”Jeg tror, folk i dag er så bange for at føle sig forlegne
eller pinligt berørte, at de har brug for at dulme det indre såvel
som det ydre liv, for at slappe af, snakke om deres følelser eller
møde fremmede mennesker,” siger Emma Luna. Og det er et
problem, at vi føler, at vi må drikke os berusede i jagten på
tættere relationer eller følelsen af at være godt tilpas, mener
hun.
”Drukkulturen i Danmark er helt sindssyg, og jeg synes det er
enormt ærgerligt, at der er en diskurs om, at man ikke kan have
det sjovt uden at være påvirket”, siger hun.
På trods af, at druk er så indgroet i den danske kultur, er svaret
et entydigt nej, da jeg spørger hende, om det er en svær
beslutning at holde fast i ikke at drikke alkohol; ”Jeg føler ikke,
jeg går på kompromis med min ungdom eller andre oplevelser,
jeg ønsker at have, bare fordi jeg oplever dem ædru i stedet
for påvirket. Jeg kan jo huske alt, jeg har haft det sjovt, og jeg
har ikke tømmermænd dagen efter. At stå ved, at jeg hverken
har lyst til eller godt af at drikke alkohol, er en af de bedste
beslutninger, jeg har taget for mig selv.”
Åbenhed er vejen frem
Afslutningsvist fortæller Emma Luna, at hun mener der er brug
for større åbenhed i vores alkoholkultur. ”Man er nødsaget til at
gro sig noget hård hud, hvis man vælger aktivt ikke at drikke i
dagens Danmark, men samtidig insisterer på, at man godt kan
have det sjovt og feste. Men jo mere åben jeg er omkring det,
jo flere mennesker har jeg mødt, der faktisk også selv ønsker at
mindske deres alkoholforbrug. Derfor er det så vigtigt at tale
om vores drukkultur, og jeg synes, at det er fedt at tage
diskussionen op med andre”.

8
Af Clement Peters
Delfinens guide
Tømmermænd:
Hvad er det, og hvordan hamrer
du dem ned
Solen smyger sig under gardinets kant og
henter dig tilbage til virkeligheden. Et omvendt
smil viser sig på dit ansigt, og lyden af nogen,
der arbejder med tungt maskineri udenfor
tvinger dig yderligere til bevidsthed. DUNK,
KLANK, GONNNG. Billeder fra aftenen før -
orange lys, farverige shots, twerk på bordet –
danner sig på din nethinde, og du krummer lidt
tæer over dig selv. Og hvad sker der med den
larm? Kunne de ikke godt lige stoppe med at
arbejde så tidligt? Åh nej, vent… Den dunken
kender du godt; den kommer indefra. Du ved
godt, hvad for en dag det bliver i dag - hvad
skal du dog gøre?
Tømmermænd er på en måde ligesom opvask;
jo større et måltid du forbereder og jo flere
gæster du har inviteret over, jo større bliver den
trælse tjans, der skal ordnes bagefter. Men
hvorfor hader vores krop at ”tage opvasken” så
meget? Og hvorfor har vi ikke opfundet en
opvaskemaskine, der kan rydde op efter
aftenens udskejelser på et par minutter? For at
undersøge dette, er delfinen dykket lidt ned i
forskningen, der blandt andet også svarer på,
om løsningen på tømmermænd blot er at
knappe en reparationsbajer op.
Hvad er tømmermænd?
Efterdønningerne af en god aften ude rammer,
når din promille nærmer sig 0. Alkohol er
vanddrivende, så i løbet af natten har du nok
været ude at tisse et par hundrede gange, uden
at fylde op igen med vand. Derfor er din krop
godt og grundigt dehydreret når du vågner.
Symptomerne ved dehydrering inkluderer
hovedpine, tør mund og svimmelhed – lyder det
bekendt?
Når du drikker, er det hovedsageligt din lever,
der er på overarbejde. I nedbrydelsen af ethanol
og methanol (også kendt som træsprit)
omdanner leveren disse stoffer til myresyre,
som er et giftstof der for eksempel også findes i
brændenælder. Tillykke, du har nu
brændenældegift flydende i årerne; og det er
blandt andet det, som giver dig følelsen af
kvalme og generel utilpashed dagen derpå.
Sidst, men ikke mindst, går en ordentlig bytur
eller fest i fredagsbaren jo også ud over søvnen.
Ikke nok med at du kommer senere hjem end du
plejer/burde, men alkohol forstyrrer i sig selv
også de dybere søvnstadier, som din hjerne har
brug for. Uden disse dybere søvnstadier vil du
føle dig træt, og have en uimodståelig trang til
at se reels på Instagram og Facebook hele
dagen, indtil du brækker dig.

Af Clement Peters
Delfinens guide
9
Kuren til tømmermænd
… eksisterer ikke som sådan, desværre. Din krop
har været igennem en hård behandling, og det
er desværre kun tiden der kan læge de sår.
Men spørger man videnskaben, er der alligevel
nogle metoder der kan tages i brug, for at tage
brodden af de værste symptomer.
Jacob P. Hartmann er læge og Ph.d.-
studerende med speciale i fysiologi ved
Rigshospitalet. I en årrække udgav han og sine
kollegaer en række studier, der havde til formål
at teste forskellige urbane myter omkring
alkohol, fuldskab og tømmermænd. De var en
slags ”drukkulturens mythbusters”, som han
selv siger det. Spørger man ham, er der nogle
få ting man kan gøre for at slå
tømmermændene ned - både under og efter
man er ude at vifte med ørerne.
I et af Hartmanns druk-myte-studier testede
de, om en reparationsbajer er løsningen.
Desværre (eller heldigvis?) viste det sig, at der
skal cirka tre øl til før blodtryk og puls kommer
på et normalt niveau igen; men den generelle
utilpashed og kvalme vil stadig være til stede.
På den anden side, havde de tre øl en positiv
effekt på humøret. Hartmann kan dog ikke
anbefale denne løsning, da brugen af alkohol
som middel mod tømmermænd er stærkt
associeret med udvikling af alkoholisme… jep.
Den sidste udvej:
Festivalsleveren
Hartmann forklarer, at der er to systemer i
kroppen som kan nedbryde alkohol, og at det
ene skaber langt flere tømmermænd end det
andet. I det første system bliver myresyren
dannet i leveren, og der går relativt lang tid før
det går over. Lad os være ærlige; det er ikke et
særligt lækkert system. Heldigvis er der et
andet system, som træder i kraft, når du
begynder at drikke meget oftere – for
eksempel på en festival. Detaljerne er ikke så
vigtige her, men i dette system, også kaldet
MEOS, bliver alkoholen nedbrudt langt
hurtigere, og uden nær så mange giftstoffer
som biprodukt. Som Hartmann siger: ”Træning
gør mester”.
”Man har prøvet rigtig mange ting i jagten på
en kur mod tømmermænd, men det eneste der
sådan rigtig har virket, er at drikke en masse
vand og tage en panodil,” siger Hartmann, og
fortsætter. ”I løbet af aftenen hjælper det dog
også hvis du holder dig fra mørke typer alkohol,
som for eksempel vin og whisky, da disse
indeholder mere methanol og derfor danner
mere myresyre i kroppen” siger han.
Tømmermænd er trælse, men heldigvis er der
nogle ting der kan nedtone dem lidt. Faktisk har
mange års forskning og filosofiske tanker gjort
så mange fremskridt, at man i dag ved,
hvordan man helt kan undgå dem. Det er den
løsning, som ingen snakker om, og som eliten
ikke vil have du skal vide. Men her kommer den.
Man kan drikke moderat, og nappe en
sodavand i stedet en gang imellem. Skål!

PLAKAT 1:

11
INTERNETTETS GUIDE TIL TØMMERMÆND
AF LINE WULFF PEDERSEN
Vi har alle hørt rådne; drik en kop kaffe, tag en Panodil, bæl
et glas vand. Men vidste du at der findes langt flere råd til
hvad du kan gøre ved hovedpinen og kvalmen? Her er
internettets atypiske råd til, hvad du skal gøre for at undgå
eller dulme tømmermændene – måske du bliver fristet til at
prøve dem fremover?
1. Pickle juice
Pickles - enten elsker man dem, eller så tager man dem ud af din cheeseburger fra McD. Om
man kan lide dem eller ej, så anbefales det flere steder på internettet, at man drikker juicen fra
glasset med de syltede agurker, til at dulme tømmermændene. Saltet i væsken bidrager ifølge
rådet med elektrolytter, som din krop mangler efter en nat med alkohol.
2. Mentol og mynte
Dette råd stammer fra en bartender i New York
City, som mener, at man kan bruge mentol og
mynte mod sine tømmermænd. Du kan dryppe
et par dråber pebermynteolie ned i
hovedbunden og i ørene og smøre det ud. Drik
en meget stærk myntete og læg tebrevene på
dine øjenlåg bagefter.
Myten hjælper ifølge rådet på maven
og er med til at detoxe kroppen.
3. Citron under armhulerne
I Puerto Rico skulle man efter sigende have et alternativt middel for at undgå tømmermænd.
Man skal blot, inden man begynder at drikke, gnide en citron under armhulen på den arm man
drikker med. Dette skulle forbygge dehydrering. Man kan jo passende bruge den citronskive,
man får med til et tequilashot, hvis man skulle blive fristet til at prøve metoden af.
4. The Prairie Oyster
Mange sværger til, at denne drik kan kurere dine tømmermænd. Mixturen består af 1 råt æg, 1
teske Worcestershire sauce, salt, peber og 2 skvæt Tabasco sauce. Andre på internettet mener, at
The Prairie Oyster udelukkende hjælper ved, at inspirere folk til at drikke mindre, og dermed
undgå at skulle drikke dette dagen efter. Prøv den, hvis du har en stærk mave!

12
5. Æg i appelsinjuice
Denne drik ligner den ovenstående, men i en simplere
udgave. Slå din morgenmad sammen ved at putte et
råt æg ned i et glas appelsinjuice. Det rå æg indeholder
cystein, der skulle bidrage til kroppens normale
funktion, og appelsinjuicens indhold af C-vitamin skulle
også være væsenlig i bekæmpelsen af
tømmermændene.
6. Fiskesalat
Mange ringer efter Wolt dagen efter en bytur, bestiller en snasket burger og nogle pommes
frites. Denne belgiske tømmermændskur er også snasket, men består dog af nogle lidt andre
ingredienser; sild, løg, peberfrugt, paprika, tomater, yoghurt. Det er en god idé at lave salaten
inden du tager i byen og sætter den i køleskabet natten over – så har du dejlig
tømmermændsmad, når du vågner op morgenen efter.
7. Vodkasokker
Nu skal vi til Estland, hvor de har en meget
speciel metode til at kurere tømmermænd.
Man skal gøre et par strømper våde i varmt
vand og vodka, tage dem på fødderne, drikke
en kop varm te, og sove med strømperne på
natten over. Dette skulle efter sigende få dig
til bedre at svede alkoholen ud af kroppen, så
du ikke vågner med lige så trælse
tømmermænd.
8. Reparationsbajeren
Til sidst har vi en kendt klassiker - reparationsbajeren. Hvis man blot drikker en enkelt genstand
eller to, skulle det gerne fjerne de værste tømmermænd.. Dertil virker det også ulogisk, at fikse
sine problemer med det, der fremkaldte dem til at starte med, men der er noget om snakken!
Men de tømmermænd som man fjerner, bliver højest sandsynligt udskudt til senere, desværre.

AF LÆRKE GERTZ OPSKRIFTER13
DELFIN DRINKEN
Et generøst lager af cult-shakere har længe domineret udvalget af drikkevarer til delfin-redaktionens
sammenkomster. Med sin forfriskende, frugtige sportssmag, har shakeren insisteret på at holde os
hyperaktive på floor indtil daggry gang på gang.
Dog blev Delfinens sommerfest anno 2023 omdrejningspunkt for at afprøve den koffeinfyldte drik i en
ny forklædning. Hermed præsenteres sensommerens måske mest blå sammensætning; jeg garanterer
en forfriskende, citrus-agtig drink med - prikken over i’et - en flipper skumfidus, der, modsat de
næsten syltede bær på bunden af den typiske sommerdrink, kun bliver bedre af at svømme rundt i
den fine blanding af danskvand med citrus, cultshaker sport, vodka og lime. Prøv den til din næste
dip-fest eller i badet efter en lang regnvejrsdag.
VODKA, 2 CL
CULT-SHAKER SPORT, CA. 2 DL
DANSKVAND MED CITRUS, CA. 1½ DL
ROSE'S BLUE CURACAO, EN SKVIS
IS
LIMEBÅD
FLIPPER SKUMFIDUSER

14
Sebbers spirited survey
My dearest, let’s embark on a slurping journey into the world of
intoxication. In the name of research, I’ve spent weeks exploring the
experiential spectrum of getting drunk on Aperol, cheap champagne,
beer, wine, and Cult Shaker Sport. On this quest I’ve evaluated and
scored these beverages on five formidable features (Danceability,
Hygge Quotient, Making it Home, Love Charm, and Clear Speech), to
unveil the secrets they satisfy, so you know what to slurp, and when.

16
Wine (1 bottle)

18
XIU XIU
FINDING QUEER CATHARSIS IN NOISE
This past Pride month, I got
caught up in a sentimental spiral
of sorts. I came to think about
my own queerness, my relation
to it, and how it expresses itself
in my life. It was not a
particularly saccharine affair but
just a compulsion to look back
and try to recontextualize the
self-identity and expression of
the person I am today in
comparison to the little shit that
was my 13–14-year-old self.
I think it was also, in some ways,
an effort to figure out whether I
am truly presenting or living
what I am feeling and how much
of what I am living is merely a
front or some form of normative
acquiescence.
An attempt to listen to my own
feelings, a thing I rarely find the
time to do. I came to several
different conclusions, some of
which I might prefer to keep
private, and an important one
was about the significance of
music in my life.
Since adolescence, I have
always been “the music guy”,
not so much playing and
creating, although I do play
recreationally, but rather
listening. During high school, I
would usually never be seen
without headphones around my
neck or on my head,
to the point that people would
comment if I was without them.
For me, music was and still is a
form of escapism in situations
where I feel anxious or exposed,
and a vital resource of
recognition and validation,
aiding me during some less than
mentally healthy years of my
life. Noise music was an
especially huge part of my
palette. The chaotic overload of
Lightning Bolt’s “Wonderful
Rainbow”, the trippy
idiosyncrasies of Animal
Collective’s “Spirit They’re
Gone”, the total mania of Old
Time Relijun’s “Witchcraft
Rebellion”, the masochistic
despair of Puce Mary’s “The
Drought”, and so on.

19
All these albums and artists are
worth a listen, and I could go on
for pages upon pages, but one
artist stood above the rest in
being a truly formative part of
my adolescence: Xiu Xiu.
I first started listening to Xiu Xiu
in 2016 with the release of their
“Plays the Music of Twin
Peaks” album, a reinterpretation
of Angelo Badalamenti’s original
score for the show and twisting
its wistful romance into
seediness, murk, and
derangement, exposing the
devilish underbelly of the
original. I was hooked and went
through their musical catalog
within the span of a week. What I
quickly found is that there are
no “fun” Xiu Xiu songs, although
“Rumpus Room” does come
pretty close. Their 2003 album
“A Promise” dwells heavily on
the topic of suicide, with the
titular promise being one lead
singer Jamie Stewart made to
his mother, assuring her that he
would not kill himself after his
father’s own suicide.
Their 2017 album “Forget” has
heavy themes of child sex
trafficking laced throughout it,
and “Girl with Basket of Fruit”
from 2019, their most chaotic
and mentally taxing album to
date, is a meditation on the
exploitation, abuse, and loathing
of women at the hands of men
throughout the history of
patriarchal
FINDING QUEER CATHARSIS IN NOISE
western society, on which the
song “Mary Turner Mary Turner”
is one of the most distressing
and impactful pieces of music I
have ever heard in my life.
Xiu Xiu is no stranger to queer
narratives either, usually
highlighting the hurt and
isolation of LGBTQ+ individuals
in wider society as a voice for
the voiceless. For instance, the
song "Dr. Troll" from their 2002
debut "Knife Play" deals with the
gender dysphoria of a trans
woman. Her distress is
embodied by this horribly
beautiful high-pitched synth,
more akin to a human scream
than anything traditionally
musical, that engages in a call
and response with lyrics like
"Thinking about
her dream
makes her feel
like it’s stupid".
All of this is delivered with
Stewart’s ghostly quivering
voice, which, at a moment’s
notice, can evolve into
harrowing screams like on the
track "I Broke Up". His voice is
fragile, emotionally bare, and
completely uninterested in the
fetishistic aestheticisms of usual
vocal performance.
Now, going through their entire
discography again, mirroring my
journey 7 years ago while
knowing the music’s intricacies
and oddities, I tried listening in a
completely different way.
Looking beyond the aesthetics,
lyrical themes, and emotions
that the compositions convey –
the parts with which I am
already deeply familiar and love
– and rather listening to the
feelings that the music was
eliciting from me.
As depressive, harrowing, and
abrasive as Xiu Xiu’s music is, I
felt neither depressed,
harrowed, nor abrased. I felt
comforted. There is something
clearly gender-euphoric and
self-affirming about Xiu Xiu’s
discography to me now, an
element that I think I
subconsciously latched onto
when I first started listening to
them.
Without having the proper
insight or concepts to form my
feelings into anything tangible,
however, I simply latched onto
the disconsolateness of the
music. Now I find that the pure
nature of the music – its
atonality, its dissonance, its
“noise” – is inherently queer.

20
Atonality is a queer presence at
the music venue. Like
heterosexuality, traditional
tonality, twelve-tone tonality,
and atonality are all constructed
concepts existing on a
spectrum. Schenkerian analysis,
a cornerstone of modern tonal
analysis that was created in
response to the post-tonality of
the likes of Stravinsky, can even
be equated to the backformation
of our modern
understanding of the term
heterosexuality. This concept,
like Schenkerian analysis, was
formed in response to the
perceived deviancy and
abnormality of its others –
anything other than binary,
cisgendered identity.
The presumption of natural
order – inherently correct and
inherently incorrect elements –
in music is, like with gender, an
attempt at creating a historical
construct. It does not describe,
but rather confines any real
natural element of the
composition or person in
question to ignorant boundaries.
And so, an obstruction of this
historical construct in the form
of atonal elements or pure
pieces of ambient and harsh
noise rings ultimately queer and
affirming, not necessarily
through any intent on the
artist’s part but through the
sheer nature of the music and
the structures that its existence
opposes.
FINDING QUEER CATHARSIS IN NOISE
The piece “Nature is Queer”,
released as a stand-alone on Xiu
Xiu’s Bandcamp page in 2021, is
a haunting neo-classical
composition complete with
glitchy vocal snippets drenched
in effects, discordant piano,
sparse percussion, and some
beautiful and stark string
arrangements. Throughout,
Jamie Stewart performs a poem
written by actress Susanne
Sachsse. In it, “nature” is
equated to queerness,
expressing the fact that being
queer is natural in essence.
“Poor melancholic nature/Nature
is queer”. The melancholy enters
the picture when we consider
the conservative and ignorant
abuse of nature as a misleading
argument to hurt when “There’s
so much screaming/And no one
listening”. It’s a personification
of nature attempting to express
the natural multidimensional
spectrums it encompasses, only
to fall on deaf ears as the
cymbals clatter and the pianos
rattle.
The symbiosis between music
and lyrics in the personification
of the piece’s queer messaging
is exemplary of this unique
quality of “noise music” that I
am trying to highlight. I do,
however, want to acknowledge
that my perception of this art is
completely beholden to my own
experiences, perspective, and
self, as is any piece of art. I’m
not trying to explain the
“immense political potential” of
“noise music” like it’s some
great vehicle for propaganda.
This is a reexamination of my
own personal appreciation of
this art and why Xiu Xiu still
uniquely affects me, and maybe
an attempt to share that with
others if they feel inclined to
listen.
BY: AUGUST ISIDOR
JØRGENSEN

25
ODE TIL JÄGERBOMB
Du dumpede ned foran mig som æblet dumpede ned i hovedet på Isaac Newton da han
opdagede tyngdekraften
Og jeg opdagede din kraft
Din energi
Eksplosiv som en bombe
En Jägerbombe
Et pletskud hver gang
Jeg henter dig i baren og går all in
Kysser dig blidt
Og du råsnaver mig og kilder mig i ganen
I hjernen
Og andre steder
Du er våd
Jeg mærker en kondens danne sig i hele min krop for du gør mig varm indeni
Og mit hjerte slår som Mike Tyson
Du bider mig i øret
Og hvisker højt at du vil være inde i mig
Du opsluger mig
Imens jeg sluger dig
Jeg spytter dig aldrig ud
Jeg tager det hele ind og lader lykkerusen og bølgerne af dine safter vælte ind over mig
Du har et flot ydre
Men det er det indre der tæller
Og hvis jeg var en fisk der havde gæller
Ville jeg svømme i dig
Men du får mig til at svæve
For Red Bull giver vinger
(sponsoreret af Red Bull)
Og man kan ikke sætte en finger på hvordan mine hofter svinger når musikken
tvinger mig til at smide alle hæmninger
Og jeg ville destruere alle verdens dæmninger
Hvis det betød, at verden ville blive oversvømmet af dig
Jeg ville drukne i dig imens jeg fylder mine lunger
For alt jeg ånder er dig
Og jeg ville stige mod himlen
Med mine vinger som jeg har fået af din Red Bull
For Red Bull giver vinger
(sponsoreret af Red Bull)
Og himlen er fyldt med dig
Og jeg er glad
For jeg kan rigtig godt lide jägerbomb
Af: Frederik Trabjerg
Illustration: Lærke Gertz

@ak_trads

AF: XYZ

TUBAs alkoholfri
sommerhøjskole er “en uge, som
man aldrig glemmer"
Af: Caroline Lemée
23
For syvende år i træk afholdes der ved Svendborg Fjord en alkoholfri sommerhøjskole. Højskolen
afholdes nemlig af TUBA – ”Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkohol- og Stofmisbrugere" -
og derfor har alle 75 unge en fælles forståelse for promillens skyggeside. Tuba handler om at gøre tabu
til tuba, og for at deltage skal man enten være i gang med et terapeutisk forløb, eller stå på venteliste
til et. Selvom højskolen tilbyder fri terapi, drop-in møder om relevante temaer såsom ansvar, grænser
og kontrol, handler højskolen primært om fællesskab, glæde og kreativitet. Delfinen har spurgt to unge
deltagere om venskaber, eget forhold til alkohol og den helt ubeskrivelige stemning af glæde og
åbenhed på højskolen, der gør at mange kommer igen år efter år.
Hvad er det særlige ved
højskolen?
Julian, 28 år: ”Vi er jo alle
sammen nogen som kommer
fra den samme baggrund, så
den undren og nervøsitet der er
ved sine andre venner, er der
ikke. Folk forstår hinanden
uden man skal sige noget. Vi
kender til de samme problemer
og ting som vi har været udsat
for. Vi snakker åbent uden at
der er nogen problemer i det
overhoved.”
Frederik, 21 år: ”Vi kommer fra
det samme. Det behøves ikke
være et samtaleemne, men
man kan være åben omkring
alt.
Det giver en anden dynamik
mellem de unge mennesker.”
Bliver der snakket meget om
det man har tilfælles?
Frederik: ”Begge ting er muligt.
Der er dem som gerne vil
snakke om det, og så er der
dem som kommer for at hygge
sig.”
Julian: ”Personligt oplever jeg,
at hvis der kommer nogle dybe
samtaler, så er det noget der
sker spontant. Man snakker om
et eller andet og så kommer
der et tredje og fjerde emne
og pludselig snakker man om
sin fortid.”
Frederik: ”Det kommer i
forbindelse med noget andet.”
Julian: ”Ja, man kan snakke om
fodbold og så er der noget
med at ens egen far har været
fodboldtræner og så drak han
mens der var kamp og sådan
noget.”
Hvordan er de venskaber
man får på højskolen?
Julian: ”De er anderledes på
den måde, at jeg har haft
venner hele mit liv som jeg
aldrig har snakket personligt
med. Dem på højskolen har
man snakket med i tre dage og
de kender hele min
barndomshistorie. Hvorfor der
er den forskel ved jeg ikke, jeg
kan heller ikke præcist beskrive
det eller forklare det.”
Frederik: ”Der er ingen
fordomme omkring det at
komme fra et eller andet, når vi
kommer fra det samme.”
Julian: ”Dét er noget der godt
kan være et problem når man
snakker med andre mennesker
der ikke har været igennem det
samme: Medlidenheden. ”Det
er også så synd for dig”. Ja,
men det er ikke dét der
hjælper. Jeg har bare brug for
at komme ud med det, jeg har
ikke brug for at de skal have
ondt af mig.”

23
TUBAs alkoholfri sommerhøjskole er “en uge, som man aldrig glemmer"
Hvordan er humoren på
højskolen?
Julian *griner*: ”Altså der er
nogen der ville sige at humoren
er lidt dark. Men det er fordi vi
joker omkring vores fortid, og
så er det bare helt fucked
nogle gange. Det kan virkelig
noget. We know! Så skal man
ikke tage det hele så seriøst.”
Hvad er det fedeste I har
oplevet på højskolen?
Julian: ”Jeg ved ikke om det er
det fedeste eller det mest
udfordrende, men det var på
én af workshopsene hvor jeg
skulle ud og synge, danse og
meditere. Det var super
grænseoverskridende, men
også super befriende og
anderledes. Normalt ville jeg
tænkte: Hey, det er jo ikke
sådan noget mande-mandeting
osv, selvom det er en
2023-ting som man åbent
burde snakke om så er det
bare
stadigvæk
grænseoverskridende.”
Frederik: ”Det fedeste begge
år har været at bryde nogle
grænser. Man bryder sine
grænser på en måde der føles
rar. Man bryder dem på en
måde hvor det ikke gør ondt at
falde.”
Nu har i begge to været det
to år i træk. Er der sket en
forandring i jeres liv i dét år
mellem højskolerne?
Frederik: ”Jeg synes jeg er
blevet mere opmærksom på
hvordan mine andre venner
udenfor højskolen egentlig har
det. og opdager det mere nu,
end jeg gjorde før. Jeg er
blevet mere åben som person i
løbet af det år der er gået.”
"Man bryder
sine grænser
på en måde,
der føles rar.
Man bryder
dem på en
måde, hvor
det ikke gør
ondt at
falde."
Julian: ”Jeg er blevet bedre til
at mærke efter og mærke mine
egen behov. Mine egne behov,
har altid være en ligegyldig
ting. Men efter det her år… kan
man mærke sine følelser, og
mærke hvornår det begynder
at gå i den forkerte retning i
forhold til éns mentale helbred,
så man rent faktisk kan være
forbyggende overfor det, i
stedet for at køre ned i et sort
hul.”
Skal I afsted næste år?
Julian: ”Det ender nok med at
man skriver sig på ventelisten
fordi det bare er så fedt. Hvert
år er et nyt og specielt forløb,
som man ikke kan gætte sig
frem til. Det er bare typisk en
uge som man aldrig glemmer,
selvom det lige inden virker
frygtindgydende.”
Frederik: ”Jeg tænker jeg skal
afsted næste år. Det giver
fornyet energi på en mærkelig
måde, som ikke er til at
beskrive før man har været
afsted.”
Tuba har afdelinger i 33
kommuner.
Er man mellem 14-35 er terapi
gratis. Derudover er foreningen
TubaNu et frivilligdrevet
fællesskab for unge der går i
TUBA, hvor man har mulighed for
at få nye venner og lave fede
aktiviteter sammen.

26
Historien om dengang
Seje Sigurd sagde nej til
en øl og hans venner
syntes at det var cool
Der var engang en dreng, der hed Sigurd. Han var ret sej, så hans venner kaldte
ham Seje Sigurd. Kaldenavnet fik han efter en vild aften med vennerne, hvor Seje
Sigurd tog 10 ølbongs, hvilket var ret sejt. Så derfor blev han altså derfra kaldt Seje
Sigurd.
Nå men altså; Seje Sigurd og hans venner
havde snakket om hele ugen, at de den
kommende fredag skulle ud og drikke hjernen
ud. I overført betydning godt nok, for ser du,
Seje Sigurd og alle hans venner var nemlig
studerende på Aarhus Universitet, og som et
vidensamfund, er vi i Danmark ret afhængige
af vores hjerner, og det var Seje Sigurd og hans
venner også, hvis de skulle lykkes med at
færdiggøre deres ph.d. i
bodybuilding/statsminister/lægevidenskab. Så
altså kun figurativt drikke hjernen ud.
Seje Sigurd og hans venner var hyppige gæster i
diverse fredagsbarer, faktisk så hyppige, at de
altid bare sagde til bartenderen “bare det
sædvanlige, bartender”, og så stod der en palle øl
på deres bord to minutter senere. Men selvom de
normalt også rent figurativt drak hjernen ud, så
havde de altså aftalt, at denne fredag skulle være
den vildeste nogensinde.
Derfor mødtes Seje Sigurd med sine venner ret
tidligt, for at kunne være de første i baren og for
at være sikre på, at der var en palle øl til dem. .

27
Men for at være ærlig, så følte Seje Sigurd
efterhånden, at hans alkoholindtag var ved
at tage overhånd, og så var han også ved
at være godt træt af alle de
tømmermænd, som alkohol jo også
medfører. Desuden skulle han også snart
være færdig med sin ph.d. afhandling i
bodybuilding/statsminister/lægevidenska
b. Derfor havde han faktisk overvejet at
sige til sine venner, at han ville tage en
pause fra alkoholen
Han var dog lidt nervøs for, hvordan de ville tage det,
da de jo altid havde drukket sig en pind i øret, når de
var ude. Både figurativt, men faktisk også bogstavelig
talt. Det var dengang hans ven Uheldige Ulrik var
blevet så vissen, at han var snublet og landede lige
oven på en bind, der altså gik ind i hans øre.
Ret uheldigt egentlig. Derfor fik han også tilnavnet
Uheldige Ulrik. Men nu skulle det altså være, for han
ville helst ikke også falde og få en pind igennem øret.
Mest fordi, at Uheldige Sigurd ikke lyder lige så fedt som Uheldige
Ulrik. Så da hans ven Anmasende Anders demonstrativt satte en stor
øl foran Seje Sigurd, rømmede han sig for at komme med en officiel
udmelding. Han sagde “Venner, jeg tror altså lige, at jeg gerne vil sige
noget”. Hans ven Nysgerrige Nikolaj udbrød undrende “Hvad vil du da
gerne sige?”.
Seje Sigurd svarede så nervøst “Jeg tror altså gerne, at jeg vil holde en pause
fra at drikke alkohol i noget tid, og så måske bare være på sodavandsvognen
i aften. Hans ven Forstående Felix sagde beroligende “Det er da helt cool, Seje
Sigurd, mega sejt, at du er så ærlig, og tør være sårbar omkring os”.
De andre venner udbrød enstemmigt i kor “Ja, det er da helt cool, der er ikke
noget gruppepress her, for vi er progressive unge mennesker, der tolererer
andres følelser og tankegang”.
Og så havde de en mega god aften sammen, og alt var bare cool.
Af: Frederik Trabjerg

28
“Danes have found
a lot of unique
ways to get
drunk.”
By Cecilie France
Jarsmer
Emma Hahn sheds light on how the Danish
drinking culture looks and feels when you
are born and raised in a country on the
other side of the world. She moved to
Denmark in 2020 where she began
studying Cognitive Science at Aarhus
University.
Emma Hahn is half Danish and half New
Zealander. She spent her entire childhood in
New Zealand but came to Denmark to
to “efterskole” (best translated to boarding
school). Here she had her first experiences
with alcohol. Compared to her friends at
home it was a bit earlier than usual. “When I
returned to New Zealand, I was more aware
of my tolerances compared to my friends,
who were a bit more out of control when they
were drinking. They had not learned their
tolerance yet. In New Zealand it does not go
from low to high. You are allowed nothing
until you are 18 years old

29
And then you are allowed
everything. So, people have a hard
time managing the different types of
alcohol whereas in Denmark you get
a bit more of an easing into hard
liquor.”
Emma Hahn thinks that this is why
the drinking culture in the university
in New Zealand can seem more
intense than the Danish one.
Even though the drinking culture in the
university in New Zealand can be
intense, alcohol is more common in the
Danish social life on an everyday basis.
As Emma puts it:
“New Zealanders cannot drink as much
as Danes do.”
“For my experience in Denmark
people like to “hygge” drink and
then eventually get drunk, but in
New Zealand, if you’re drinking, you
are doing it to get really wasted. (…)
We have what you call benders.”
A bender is when you plan to be
completely drunk several days in a
row, and according to Emma Hahn,
there are especially a lot of these in
the first year of university.
“New
Zealanders
cannot drink
as much as
Danes do.”
“I have not seen that [benders] in
Denmark. Maybe it is because I have
not experienced the gymnasium
drinking culture. I think this can be a
bit more intense than university
drinking.”
The culture around grabbing a beer in
Denmark does not really exist in New
Zealand.
“Not many young people in New
Zealand drink beer at all. Unless it is
men who work in trade and builders
and such.
Beer is not a drink that people like to
drink. (…) I had my brother visit me
recently and he was very shocked that
you could buy a beer at a café or
anywhere. We went to the botanical
garden, and he was very surprised that
you could get a beer there.”
Photo: Simone N. Hvilsted

30
And when we Danes drink
our Carlsberg, we like to do
it in creative ways.
“Danes have found a lot of unique
ways to get drunk. There are not as
many drinking games in New
Zealand as there are in Denmark. (…)
Danes are very creative in their way
of drinking.”
Overall, Emma Hahn has not felt
challenged by the Danish drinking
culture. She came here at an early
age and has gotten used to the way
danes interact with alcohol. There
was just one thing that took some
getting used to.
People think it is gross if you
smoke. So, it took some getting
used to that, and the fact that if
you want to have good
conversations, you kind of have to
go out with the smokers.”
“A lot of my closest friends smoke
when we drink. I just go out with
them. I do not smoke. They are
party-smokers, and that is not very
common in New Zealand. Smoking
is a very integrated part of the
drinking culture here and that was
the biggest surprise for me.”
“The only part of the drinking culture
that took some adapting, which
maybe is a bit ironic, is the smoking
culture that occurs when people are
drinking. In New Zealand smoking is
extremely frowned upon.
Illustration: Lærke Gertz

Fra Tuborg til LSD:
En studerendes
psykedeliske tilgang
til festlivet
LSD (Lyserg-Syre-
Diethylamid) er et
kemisk fremstillet
hallucinogent stof
(fra 1937), der ved
indtagelse i
bittesmå doser
påvirker
brugerens sanser
og tænkemåde i
større eller
mindre grad. En
overdosis kan føre
til svær
virkelighedsforvrængning,
såkaldte trips.
33
I løbet af det sidste årti har der blandt både forskere og i befolkningen
været en fornyet interesse for det terapeutiske potentiale ved
psykedeliske stoffer, ofte omtalt som ’den psykedeliske renæssance’. Det
er især inden for psykoterapien, at det vinder frem, men også blandt unge
er interessen stigende. Vi har valgt at opsøge en af dem, der delvist har
valgt at sætte alkohol til side til fordel for LSD.
Mød Ida (dæknavn, redaktionen er
bekendt med hendes rigtige
identitet), en 26-årig kvindelig
studerende på AU, der har valgt at
erstatte alkohol med LSD til fester.
Ida er ikke den typisk forudsigelige
”fuck the system” hippie, der stræber
efter oplysning gennem psykedeliske
stoffer, mens hun svæver i et hav af
kalejdoskopiske farver. Nej, hun er en
temmelig jordnær, ung studerende,
der har sat sig for at udforske en
alternativ festscene, der bl.a. giver
hende mulighed for at frigøre sig selv
fra de skadelige virkninger af alkohol.
Født ind i en konservativ familie, hvor
mor som læge snarere svingede et
stetoskop fremfor et fredsbanner, har
Ida aldrig overvejet at eksperimentere
med stoffer, slet ikke LSD. Det var
meget enkelt: stoffer var en no-gozone.
Hendes første bekendtskab
med marihuana i 2.G endte i en
regnbue af opkast, smukt – men ikke
videre fascinerende.
For Ida var overgangen fra alkohol til
LSD ikke en bevidst udskiftning,
snarere en gradvis forandring;
psykedeliske stoffer tilbød en ny
oplevelse,

34
som alkohol ikke længere gjorde. Ida
forklarer: "Alkohol er blevet ekstremt
forudsigeligt – man ved præcis, hvad
der sker i løbet af en alkoholrus. Det
er ikke særlig spændende, og man
åbner sig ikke op mod verden på
samme måde, som jeg oplever man
gør med psykedelika."
Alligevel advarer Ida mod et ”fullblown
psykedelisk trip” på en bytur,
som ”[…] ville være fuldstændig
sindssygt.” Det er ikke som at drikke
et par øl for meget, som lige skal ud
igen, før man kan begive sig ud på
floor. En overdosis kan føre til
katastrofale hændelser som f.eks. at
glemme, at tyngdekraften eksisterer.
er er desværre flere tragiske tilfælde,
hvor mennesker under påvirkning af
psykedeliske stoffer er hoppet ud fra
5. sal, fordi de ’lige skulle se, hvad der
lå nede på vejen’.
Derfor er Ida varsom og indtager
LSD i små doser, kaldet
”minidosering”, som giver en
minimal risiko for at trippe. På den
måde oplever Ida at blive ”mere
åben og glad, alting er mere bright,
farver bliver tydeligere, og ens
oplevelse bliver forstærket.” Ida er
på ingen måde ubekendt med de
mørkere bagsider ved psykedeliske
stoffer og tager derfor sine
forholdsregler. For det første skal
man først prøve LSD et sted, hvor
man er tryg, sammen med venner
man er tryg ved, og mens man er i
en sund sindstilstand. Den anden
grundregel er: less is more. At tage
en smule for lidt er bedre end en
smule for meget.
Da jeg spørger ind til, hvad det helt
præcist er ved LSD, som hun finder
tiltalende i en festsammenhæng,
lægger Ida især vægt på de
forstærkede sanser og den øgede
bevidsthed om verden omkring
hende. Det er som at iklæde verden
en luftig sommerkjole i en masse
flotte farver, der lyser omgivelserne
lidt op. Det er dog ikke i alle
sammenhænge, at LSD giver lige god
mening. Til fredagsbaren er alkohol
f.eks. en så integreret del af
aktiviteterne, at man ikke får det
fulde udbytte uden at drikke et par øl
over et spil beer pong. Til gengæld er
LSD klart at foretrække på en
dansetur i byen eller en technofest,
siger Ida.

35
Det skal kraftigt understreges, at
psykedeliske stoffer ikke er en
frugtsaft; det er et kraftfuldt stof, der
kræver gode forholdsregler og en
disciplineret tilgang. Så før du
overvejer at følge i Idas, Jimi Hendrix'
eller Steve Jobs' fodspor, så uddan dig
selv, træd forsigtigt og vær sikker i
det, du gør. Eller lad helt være – det er
aldrig uden risiko.
I universitetets drukkultur kan det
være en labyrint at finde alternativer
til alkohol. Tal fra
Stofmisbrugsdatabasen (2020) viser,
at flere unge forsøger sig med LSD og
lignende stoffer. Desværre viser
tallene også, at et stigende antal
unge henvender sig med
afhængighedsproblemer relateret til
selvsamme stoffer. LSD er ikke i sig
selv vanedannende, men man
opbygger en tolerance ved
gentagende brug. Det medfører for
nogle behov for større og større doser,
og på grund af stoffets ofte
uforudsigelige natur, kan store doser
pludselig give meget ubehagelige
bagslag (jf. ovenfor), som kan kræve
behandling – i sjældne tilfælde
livsvarigt.
Denne artikel er ikke
nogen anbefaling til at
eksperimentere med
psykedeliske stoffer.
Den skal snarere ses
som en udforskning af
et eksisterende
fænomen set gennem
øjnene af en, der har
førstehånds erfaringer
med det. LSD er et
ulovligt stof at købe og
besidde og bør derfor
heller ikke benyttes af
ikke-fagpersoner.
Af: Jørgen Højlund Wibe

36
TO SIDER AF SAMME DRINK:
TRE FORDELE OG ULEMPER Af XYZ
Af: Frederik Trabjerg
VED ALKOHOL
Illustration: Simone N. Hvilsted
Det er jo efterhånden et bredt anerkendt faktum, at vi er Danmark er fandens dygtige til det der med at
drikke en fandens masse alkohol. Og hvad end du er typen, der stolt bryster sig af det, når du er i
udlandet, eller en, der skammer sig lidt over det, fordi alkoholisme er sådan ret meh og faktisk ikke
noget at være stolt af, så er det jo meget hyggeligt at få en enkelt eller to en gang imellem. Eller er det? I
hvert fald får du her tre totalt fede fordele, men OGSÅ tre totalt trælse ulemper ved
alkohol, så bid i puden skat, og hold godt fast.
TRE TOTALT FEDE FORDELE
SOCIALT OMDREJNINGSPUNKT
Jeg tror, at mange af os kender flosklen "lige mødes til en øl”,
eller man enes om at mødes i byen senere. I mange
situationer er det at drikke alkohol bare en god undskyldning
for at hygge sig med sine venner, eller et udgangspunkt til en
date. En social lim, der binder os sammen, om man vil. Og det
er altså hyggeligt at være sammen med andre. Specielt når
man som folkefærd er kendt som værende liiiidt
tilbageholdende og reserverede, så kan det være meget godt
lige at blive løsnet lidt op af en øl eller to, hvis det kan
resultere i nye bekendtskaber og hyggelige stunder med
andre.
MAN BLIVER LIGE 10 PROCENT FLOTTERE
Enten bliver ens syn lige dét mere sløret efter man selv bliver
pløret, eller også får man bare et umådeligt skærpet syn. I
hvert fald er det som om, at man lige bliver det pænere efter
en lille promilleforøgelse. Jeg siger selvfølgelig ikke, at du har
brug for at se godt ud, for det gør du naturligvis i forvejen.
Medmindre, at du er sådan en type, der ikke synes, at en
fremmed mandsperson skal kommentere på dit udseende.
Og desuden har du også en kæreste, der nemt kan smadre
mig hvis ikke jeg slapper af; du ser også godt ud. Hvorom
alting er, så er der i hvert fald et eller andet ved alkohol,
som lige booster selvtilliden og øger ens eget selvbillede
,og det er jo meget rart nogle gange.

38
How To Enter Danish Drinking
Culture Like a Pro
The of Danish drinking culture is hiding in plain sight – in the national cheer “skål”. How so?
Think about the way people cheer when they drink in other European countries. If you’re from
Poland, you cheer to good health or “na zdrowie”. Same with French and their “santé”. By
saying a loud “priekā” you cheer to joy in Latvia. What does skål mean? It means bowl. Yep, just
that. Danes don’t need any reason to raise their glass, no special occasion and no particular
mood. Be it lunch, a break in between a volleyball match or a cozy movie night, you can easily
expect a Dane with his dåse.
What is a 'dåse'?
What is a dåse? Dåse is just a small can of beer. Often found in nature
surrounded by 5 of its buddies in a six-pack or on a grass bed at your local park
after a Friday night. There is, however, a certain level of mastery one can
achieve at wielding one or multiple dåser.
First and foremost, their size is their biggest strength. Not only won't your beer
go stale before you finish it, but you can also easily place it in your pocket or a
fanny pack. Thus, one can easily bring in a whole six pack “on you” without the
need of a backpack.
But won’t they shake up as I transport them? You won’t get any other reaction
but laughter if your dåse aggressively foams over on you and your friends, but if
you want to avoid that, simply fillip your dåse on its side while rotating it before
you open it. The bubbles tend to accumulate on the side walls of the can – pop
them before you open!
Dåser will also help you in dealing with the aftermath of a rowdy (yet infinitely
hyggeligt) houseparty. No one likes to clean their house under the influence of
a hangover headache. But start by collecting all the dåser, bring them to your
local grocery store and exchange them for cold cash at the pantmaskine.
Guaranteed, you’ll earn enough to get yourself a pack of panodil (painkillers)
and a frysepizza (frozen pizza) – the Danish brunch combo for dealing with
hangovers.
The last tip, juiciest of them all, is one that involves the can tab. Don’t know
how to effortlessly offer someone to take it to home base after dancing with
them all night? Break off the can tab and give it to them. Known as a
“bollebillet” (a f&ckticket), the receiver can cash it in for a joyful ending to the
night.
In conclusion
By sashapustota
In conclusion, as you venture forth into the Danish drinking culture armed with the
knowledge of the Dåse Dojo, remember that embracing the spirit of "skål" is just the
beginning. Danes have an insatiable curiosity for the world, and they delight in hearing
about drinking traditions, tips and tricks from your homeland. So, while mastering the
art of wielding dåser, don't hesitate to share your own drinking customs and stories - it's
the key to unlocking even deeper connections with the locals. And as you effortlessly
cycle through town with litres of beer and enjoy your rewards from the pantmaskine,
may you savour every moment of your Danish drinking adventures, with laughter,
friendship, and endless hygge. Skål to you, the honorary ambassador of international
camaraderie in the heart of Danish revelry!

STUDENTERRÅDET
Har du lyst til at engagere dig i studenterpolitik?
Lokalt: Besøg vores hjemmeside (sr.au.dk) og find dit lokale fagråd i drop-down
menuen ‘om’. Eller find det på studerende. au’s foreningsoversigt. De fleste fagråd
holder åbne møder en gang om måneden, hvor man kan tage med for at se om det er
noget for en, og evt. melde sig ind, hvis der er frie pladser.
Studenterrådet: Skriv en mail til os, hvis du kunne tænke dig at engagere dig i
studenterpolitik på universitetsniveau. Vi har mange forskellige grupper og udvalg,
hvor man kan være med til forme politik eller hjælpe med at afholde fede events for de
studerende. Send en mail til formand@sr.au.dk, så finder vi noget du synes kunne være
spændende at arbejde med.

Vær med i de
studerendes avis på AU
Vi tilbyder
Journalistisk erfaring
Fotojournalistisk erfaring
Redaktør erfaring
Producer erfaring
Kvalificeret feedback
Kreativ sparring
Lån af udsyr
OG EN HEL MASSE HYGGE
Kontakt os på delfinen@sr.au.dk nu!