Toftebo 2 jubilæum 2011 - Toftebo Vejle

Toftebo 2 

50 års 

jubilæum 2011

Udgivet af Toftebo til Toftebo 2’s 50 års jubilæum i 2011 

© Toftebo 

Redaktør: Bjarne Aakmann Tøgersen 

Layout: Henriette Østergaard 

Trykt i 210 eksemplarer 

Uddelt til alle lejligheder 

Indhold 

Indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

Toftebo 2 bygges . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

Udviklingen i Toftebo 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

Toftebo 3 droppes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

De tætte bånd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

De herlige klubdage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Forelsket i Toftebo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Kinagrillen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

En nydelig dame . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

Et værre snobberi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

Drømmen om Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

En duft af Tjekkiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 

Forretningsføreren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 

Formandens kampe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Toftebos formænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 

Tidligere og nuværende bestyrelsesmedlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

De små lune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

www .toftebovejle .dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 

Toftebo sangen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 

Kilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 

3

Forord 

I 

2011 er det 50 år siden Toftebo 2 stod 

færdigt . Byggeriet af Toftebo 2 skulle 

være med til at løse problemet med manglende 

boliger til læger og sygeplejersker . 

Projektet lykkes til fulde, og byggeriet var 

i kraft af den centrale placering fra starten 

en stor succes . 

I starten boede der mange børn i Toftebo 2. Her er fire af dem fotograferet 

– angiveligt i midten af 1960’erne. 

Succesen har varet ved, for Toftebo 2 er 

også i dag et eftertragtet sted at bo . Både 

for ansatte ved sygehuset men også for alle 

andre, der ønsker en beliggenhed tæt på 

byen, skoven og fjorden . 

I jubilæumsskriftet kan du bl .a . læse 

om byggeriet af Toftebo 2, og hvordan 

boligkomplekset udvikles gennem årene . 

Vi sætter også fokus på de tætte bånd til 

sygehuset, og hvordan det er at bo i Toftebo 

. Det gør vi ved at fortælle historierne 

om en nydelig dame, et værre 

snobberi, drømmen om Danmark 

og en duft af Tjekkiet . 

Vi har også valgt at fortælle 

historien om Toftebo 3 . Nu 

tænker du måske, at der da ikke 

findes et Toftebo 3 . Og du har 

ret . Byggeriet blev aldrig en realitet, 

men det var tæt på . I jubilæumsskriftet 

kan du læse, 

hvorfor politikerne i sidste 

øjeblik droppede Toftebo 3 . 

I 2007 udgav Toftebo historien 

om Toftebo . Fokus 

var rettet på Toftebo 1, der 

kunne fejre 50 års jubilæum 

. Savner du i dette jubilæumsskrift 

mere baggrundsstof 

om byggeriet 

af Toftebo og udviklingen 

i Skovgade, kan du dykke ned i jubilæumsskriftet 

fra 2007 . 

God fornøjelse med læsningen 

Bjarne Aakmann Tøgersen 

Formand Toftebos bestyrelse 

Toftebo 2 bygges 

Det stod hurtigt klart, at Toftebo 

1 ikke kunne klare den store efterspørgsel 

fra læger og sygeplejersker . 

Manglen på boliger tæt på sygehuset var 

stadig stor . Det problem var byggeriet af 

Toftebo 2 med til at løse . I ”Toftebo 2 

bygges” følger vi processen fra de første 

spæde tanker, til byggeriet står færdigt i 

1961 . 

Ønsket om Toftebo 2 dukker op første 

gang i bestyrelsesreferatet fra et møde 

holdt fredag 28 . august 1959 på Grand 

Hotel i Vejle . Her redegjorde bestyrelsesformand 

Viggo Jonsen for de muligheder, 

Toftebo havde med hensyn til at opføre 

endnu et boligkompleks . 

Bestyrelsen gav sin fulde opbakning 

til forslaget om at opføre Toftebo 2, og 

de nedsatte et forretningsudvalg med Viggo 

Jonsen, Peter Jacobsen og Hans Christensen 

. Udvalget havde bemyndigelse til 

at træffe alle beslutninger, der vedrørte 

byggeriet . 

Første byggeudvalgsmøde 

Tre dage efter bestyrelsesmødet blev det 

første byggeudvalgsmøde holdt . Her blev 

det besluttet at ansætte sygehusinspektør 

og forretningsfører for Toftebo, Hans 

Christensen, som ansvarlig for byggeriet, 

mens arkitekterne Bygum Clausen og 

G . Tinning sammen med civilingeniør 

S . A . Sørensen stod for selve byggeriet . 

Byggeriet af Toftebo 

2 var skudt i gang . I de 

næste måneder var der 

travlhed . Tilbud blev 

indhentet på alt lige 

fra elevatorer, elkomfurer,cykelstativer 

og vaskemaskiner 

. I referatet 

fra byggeudvalgsmødet 

13 . oktober 

1959 kan det 

blandt andet læ- 

ses, at tilbuddet 

fra Skivehus 

Asfalt & Kork 

på levering af 

korkgulve i 

alle lejligheder 

blev godkendt 

. Til en 

pris på 63 .113,50 kr . 

Klar til licitation 

i håndværkerforeningen 

12 . februar 1960 kunne forretningsfører 

Hans Christensen fortælle byggeudvalget, 

at projekteringen var færdig . Det 

betød, at tilbudsmaterialet kunne sendes 

ud, og licitation holdes i håndværkerforeningen 

29 . februar . 

Efter licitationsrunden kunne byggeudvalget 

gå videre . Aftalerne med de 

4 5 

Foto: Allan Simonsen, Vejle Stadsarkiv 

Sygehusinspektør og forretningsfører 

for Toftebo, Hans Christensen, blev 

ansat som ansvarlig for byggeriet af 

Toftebo 2. Det skete i september 1959. 

Dette billede stammer fra 25 års jubilæet 

i 1986.

Foto: Poul Poulsen, Vejle Stadsarkiv 

Arkitekterne Bygum Clausen og G. Tinning har her skitseret Toftebo 2’s facade mod 

vest. Kilde: www.weblager.dk 

enkelte firmaer blev forhandlet og indgået 

. Og det blev aftalt med bestyrelsen 

for Vejle amts og bys sygehus, at de skulle 

Sådan så Skovgade ud i slutningen af 1950’erne, inden de nedslidte 

bygninger måtte lade livet for at skabe plads til Toftebo 2. 

Bag husene skimtes Toftegaarden, Toftebo 1 og Vejle Sygehus. 

levere damp fra deres kedelanlæg til opvarmning 

. 

Byggeriet sættes i gang 

På byggeudvalgsmødet 17 . marts 1960 

blev det besluttet, at sætte byggeriet af 

Toftebo 2 i gang . Det skete efter en redegørelse 

for finansiering af byggeriet, 

der antaget ville koste 2 .450 .000 millioner 

kr . 

I de følgende måneder arbejdede 

Hans Christensen blandt andet med 

at udarbejde entreprisekontrakter, lånebegæring 

til Byggeriets Realkreditfond 

og hente lånetilbud fra Vejle 

Bank . 

Nedbrydning af de ejendomme, 

der måtte lade livet for at gøre plads 

til Toftebo 2, blev færdiggjort 13 . 

april 1960, ifølge www .weblager . 

dk . 

1 . juni 1960 fik Toftebo papir 

på de matrikelnumre, hvor Toftebo 

2 skulle bygges . Købsprisen 

var 169 .100 kr . Af det beløb 

betalte Vejle amts og bys sygehus 

de 119 .100 kr ., mens Toftebo 

slap med 50 .000 kr . Det 

skrev Vejle byråd i en skrivelse 

dateret 29 . juni 1960 . Det 

betød, at man nu for alvor 

var klar til at gå i gang med 

byggeriet . 

I de følgende måneder 

skød byggeriet planmæssigt 

fremad, om end det blev noget dyrere 

end Toftebo 1 . Det kunne formand 

Viggo Jonsen fortælle på årsmødet i Toftebo 

20 . april 1961 . Toftebo 2 blev nemlig 

bygget uden statsstøtte og uden kommunegaranti 

. 

Den officielle adresse 

12 . maj 1961 fik Toftebo 2 officielt en 

adresse, idet byggeriet blev tildelt husnumrene 

25 og 27 . Og i tiden fra 1 . juni 

til 1 . september blev lejlighederne lige så 

stille taget i brug . 

29 . august 1961 bragte Vejle Amts Folkeblad 

en kort notits om det nye Toftebo 

byggeri . Her kunne det læses, at Toftebo 

2 rummer 78 boliger i to fløje på henholdsvis 

5 og 6 etager . Blandt de mange 

logrende i Toftebo blokkene var funktionærer 

fra Vejle Sygehus . Den korte notits 

var suppleret af to fine billeder . Det 

6 7 

Foto: Vejle Stadsarkiv 

Toftebo 2 stod færdig i 1961, hvorfra dette billede stammer. Forrest ses 

nedkørslen til garagen, der også fungerer som sikringsrum. Til venstre 

Toftebo 1 og bagerst sygehuset. 

ene af Toftebos garageanlæg, der i følge 

avisen også skulle fungere som sikringsrum 

. 

– Sikringsrummet har heldigvis aldrig 

været i brug, husker Harriet Olsen, 

der var blandt de allerførste, som flyttede 

ind . Hun har i to omgange boet i Toftebo 

2 . 

– Jeg flyttede ind i Toftebo 2 som en af 

de første, da det nye byggeri stod klar . Jeg 

boede i 12 år i lejlighed 54 . Lejligheden 

var fantastisk, selvom den var en smule 

lille, mindes Harriet Olsen, der efter en 

afstikker på 10 år til Skyttehusgade flyttede 

tilbage til en større lejlighed i Toftebo 

2 i 1983 . 

Det kostede det at bygge Toftebo 2 

Forretningsføreren fremlagde på byggeudvalgsmødet 

20 . maj 1963 det endelige

egnskab . Her kunne han fortælle, at den 

samlede pris blev 3 .640 .596,96 kr . Det 

fordelte sig på: 

Grundudgifter: 209 .445,63 kr . 

Håndværkerudgifter: 2 .059 .601,71 kr . 

Omkostninger: 1 .371 .549,62 kr . 

Pengene blev skaffet gennem lån hos 

Ny jydske Kjøbstad Creditforening, 

Jydsk Hypotekerforening, Byggeriets 

Realkreditfond, Vejle Bank og egenkapital 

fra salg af partialobligationer . 

De er flotte de gamle tegninger fra arkitekterne. Her ses bl.a. 

snittet i trappen. Kilde: www.weblager.dk 

Udviklingen i Toftebo 2 

Toftebo 2 var en succes . Lejlighederne 

var eftertragtede på 

grund af den billige husleje og 

den fantastiske placering lige ved 

Vejle Sygehus . Derimod kneb 

det mere med at udleje erhvervslejemålet 

ud mod Skovgade . Det 

andet erhvervslejemål blev allerede 

15 . januar 1962 udlejet til 

Else Marie Kjeldsen, der ville 

drive damefrisørsalon . 

Men først i 1965 lykkes det 

at udleje det ledige erhvervslejemål 

til smørrebrødsforretning 

. Det havde ellers længe 

været holdningen, at der skulle 

indrettes kolonialforretning 

i lokalet, som det fremgår af referatet fra 

årsmødet i 1963 . Men det blev altså A . 

Husballe og frue, der efter en ombygning 

af erhvervslejemålet kunne rykke ind med 

deres smørrebrødsforretning . 

Toftebo 2 kigges efter i sømmene 

I slutningen af 1960’erne og starten af 

1970’erne gik det godt i Toftebo 2 . I modsætning 

til i Toftebo 1, der havde svært 

ved at få økonomien til at løbe rundt, klarede 

Toftebo 2 sig fornuftigt på det økonomiske 

plan . 

Bestyrelsen brugte meget tid på Toftebo 

3 projektet, der til sidst kuldsejlede . 

Da Toftebo 3 projektet var skrinlagt, fik 

bestyrelsen igen overskud til at fokusere 

på Toftebo 2, der efterhånden trængte til 

at blive kigget efter i sømmene . 

Det skete i 1974, hvor Toftebo 2 fik lavet 

en gennemgribende renovering af facaderne 

til en samlet pris på 190 .000 kr . 

Det pyntede gevaldigt på Toftebo 2, og 

bygningerne fremstod nu igen med den 

høje kvalitet, der gennem alle år har kendetegnet 

ejendommen . 

Hovedistandsættelse 

til 2,6 millioner 

Men vind og vejr tærer på Toftebo 2, 

så allerede i 1981 begynder bestyrelsen 

at planlægge en hovedistandsættelse af 

8 9 


Toftebo fotograferet fra luften i 1977.


Toftebo 2 . Den forventes gennemført i 

1984 . Det lykkes dog aldrig, at få skaffet 

de nødvendige midler, da henlæggelserne 

i Toftebo 2 var meget små . 

Hvad der ikke lykkes i 1984, lykkes 

senere i Toftebo 2’s 25 års jubilæumsår 

1986 . Her blev Toftebo 2 istandsat for 

2,6 millioner kr . Alle vinduespartier i 

bygningen blev skiftet ud og altaner og 

altangange renoveret . 

Den omfattende renovering betød, at 

huslejen måtte stige med 40 kr . pr . kvadratmeter 

. Men så var Toftebo 2 også 

på omgangshøjde med 

Toftebo 1 . Det fremgår 

af formandsberetningen 

fra årsmødet i 

1986 . 

”Herefter kan Toftebo 

2 igen stå mål 

med Toftebo 1, og 

tilsammen udgør 

de en pryd for kvarteret 

. At det så også 

er et attraktivt og 

eftertragtet sted 

at bo, kan kun 

Tillykke med de 25 år, kunne borgmester 

Karl Johan Mortensen i 1986 sige 

til forretningsføreren i Toftebo, tidligere 

sygehusdirektør Hans Christensen. 

glæde os alle”, 

sagde daværende 

formand Ib 

Bertelsen . 

Jubilæet i 1986 

Toftebo 2’s jubilæum i 1986 blev fejret 

med reception og fest for beboerne, og 

20 . maj overrakte borgmester Karl Johan 

Mortensen personligt en lykønsk- 

ning til Toftebos forretningsfører, Hans 

Christensen . Han kunne i øvrigt fejre 25 

års jubilæum sammen med Toftebo 2, da 

han gennem alle årene havde været forretningsfører 

. 

En gammel dame 

Bestyrelsen erkendte tidligt, at Toftebo 

2 ikke længere var en ung dame . Der var 

nærmere tale om en gammel dame, på 

hvem der også i fremtiden ville komme 

betydelige udgifter til vedligeholdelse . 

Det skete allerede i 1987, da elevatorerne 

blev moderniseret for en halv million 

kr . I 1988 blev tagbelægningen fornyet 

sammen med ventilationsanlægget, og 

fællesantenneanlægget og centrallåsesystemet 

blev udskiftet . Sammen med nye 

vaskemaskiner og tørretumbler, renovering 

af trappeopgangene, flisebelægning 

og haveanlæg blev der igen brugt over en 

million kr . på at forbedre Toftebo 2 . 

Renoveringsarbejdet fortsatte i starten 

af 1990’erne . Her var det vedligeholdelse 

af radiatorventiler, ventilationsanlægget, 

tætning af vinduer og maling af udvendigt 

træværk, der kostede op imod en 

halv million kr . 

Økonomisk ubalance 

De store udgifter afspejlede sig naturligvis 

i økonomien, som ikke længere kunne 

hænge sammen med den opkrævede husleje 

. Det fastslog Ib Bertelsen i formandsberetningen 

fra 1990 . En huslejestigning 

var nødvendig for at rette op på flere år 

med betydelige underskud . 

Det betød en huslejestigning på 30% i 

Toftebo 2 . 10 beboere i Toftebo 2 gjorde 

indsigelse mod stigningen, men da flertallet 

accepterede, kunne stigningen gennemføres 

. En enkelt beboer klagede herefter 

til Huslejenævnet, som dog afviste 

klagen 7 . juni 1991 . 

Nye folk, nye tider 

I 1994 blev Jens Römer-Gejlsbjerg ny forretningsfører 

i Toftebo . I den første tid 

stod den på oprydning efter Hans Christensen, 

der i den sidste tid havde handlet 

lidt for meget på egen hånd . 

Jens Römer-Gejlsbjerg fik efterhånden 

sat skik på Toftebo . Det skete i et tæt samarbejde 

med vicevært Albert Hjermgart, 

der kom til Toftebo i 1995 . De lagde begge 

et stort stykke arbejde i Toftebo, og de 

stod i spidsen for store renoveringsprojekter 

i Toftebo 2 . 

Først ventede en renovering af altanerne 

og maling af facaden mod øst . 

Specielt renoveringen af altanerne 

var akut, da der var tegn på tæring 

af de bærende jernkonstruktioner . 

Den nødvendige ophugning, rensning 

og pålægning af en fleksibel 

fugemase blev gennemført i efteråret 

1996 . Samtidigt blev østfacaden 

malet, mens facaderne mod 

syd og vest måtte vente til foråret 

1997 . 

Garageanlægget 

I 1988 var taget på garageanlægget 

blevet renoveret på en utilstræk- 

10 11 

Foto: Birgitte Bjælde, Vejle Stadsarkiv 

kelig måde . Store dele af taget var ikke 

blevet dækket med tagpap . Det gav store 

betonskader, og en ny renovering var 

nødvendig . 

Det betød, at den gamle tagpap blev 

fjernet og erstattet af et nyt 10 år senere i 

1998 . Der blev desuden foretaget reparation 

af rustskader i armeringen i garageanlægget, 

for at undgå store skader både 

på beton og på bilerne i garagen . Og sidst 

men ikke mindst blev der anlagt et nyt 

haveanlæg . 

Et nyt og moderne byggeri 

Renoveringen i 1996-1997 havde efterhånden 

nogle år på bagen . Det kan man 

læse i referatet fra årsmødet i 2002 . Her 

fremgår det, at Toftebo 2 forventes renoveret 

i løbet af 2-3 år . Og det kom til at 

holde stik . 

Toftebos lidt triste facade fotograferet i 2001. Facaden blev siden 

renoveret i 2004, hvor den fik det udseende, vi kender i 2011.

Toftebo 2 fik i 2004 helt ny facade, nye vinduer og altaner. Her er renoveringen 

i gang på 6. sal. 

I 2004 indledtes nemlig et stort arbejde 

med at få Toftebo 2 til at fremstå 

som et moderne byggeri sine mange år til 

trods . Det betød, at bygningen blev beklædt 

med et isoleringsmateriale og en 

grå beklædning . Der blev isat nye vinduer 

fra Velux, altanerne fik nyt gulv og 

rækværk, mens de små franske altaner 

måtte lade livet . Hermed fik Toftebo 2 

fjernet sit lidt triste udseende og 

ført ind i det nye årtusinde på fornemste 

vis . 

Siden 2008 har vicevært Niels 

Skov på fornemste vis videreført 

de gode traditioner for en fantastisk 

vedligeholdelse og udvikling 

af Toftebo . Efter ønske fra 

bestyrelsen startede han i 2010 

en gennemgribende omlægning 

af haveanlægget ved Toftebo 2 . 

Der blev lagt nye fliser på hele 

arealet . Det skulle skabe nogle 

nye hyggelige rum i haven, 

som beboerne gerne ville indtage 

og bruge . 

Foto: Bjarne Aakmann Tøgersen 

Det er i den grad lykkes . Beboerne 

er glade for deres nye 

have, hvor det er muligt at hygge 

sig over en kop kaffe eller 

grille en god bøf på den flotte 

murede grill, som Niels Skov 

har skabt . 

I 2011 får haven det sidste 

touch med en række trækasser 

med forskellig beplantning 

. Det skal sammen med en petanquebane 

give beboerne endnu mere lyst til at 

bruge haven . 

Det må naturligvis forventes, at en 50 

år gammel bygning indimellem trænger 

til en kærlig hånd . Men de forskellige viceværter, 

forretningsførere og bestyrelser 

har gennem alle årene passet godt på huset 

. Det betyder, at Toftebo 2 i dag står 

godt rustet til at klare fremtidens strabadser 

. 

Toftebo 2’s nye have set fra 4. sal. Billedet er taget til indvielsen 

af haven i 2010. 

Toftebo 2 som den tager sig ud i 2011. Haven og den flotte facade glimter smukt i solen. 

12 13 

Foto: Bjarne Aakmann Tøgersen


Toftebo 3 droppes 

Formand Ib Bertelsen fastslog på årsmødet 

28 . maj 1970, at byggeriet af 

Toftebo 3 ville starte inden for en måned 

. Det skete som bekendt aldrig . Læs 

hvorfor byggeriet aldrig blev en realitet . 

På årsmødet i 1962 dukker projektet 

”Toftebo 3” op for første gang, idet formand 

Viggo Jonsen udtaler, ”at Toftebo 

3 snart bør overvejes” . Knap to år senere 

går bestyrelsen for alvor i gang . 

Det sker, da de 3 . januar 1964 beslutter, 

at Viggo Jonsen, Peter Jacobsen og Hans 

Christensen skal starte med at undersøge 

mulighederne . Og der sker hurtige 

fremskridt . På årsmødet nogle måneder 

senere i 1964 kunne formand Viggo Jon- 

På hjørnet af Kabbeltoft og Horsensvej er nedrivningen af 

Horsensvej 1-7 i 1967 i fuld gang for at skabe plads til Toftebo 

3. På pladsen ses Vejle Kommunes skurvogn. 

sen fortælle, at de var i gang med at opkøbe 

ejendomme . De satsede på, at byggeriet 

snart kunne begynde . 

Så let skulle det dog ikke gå . Efter der 

var trådt vande i et par år, understregede 

formanden på årsmødet i 1966, at planerne 

nu var så vidt fremme, at Toftebo 

3 i nær fremtid ville være en realitet . 

En mindre farce 

Så hurtigt skulle det, der efterhånden 

lignede en mindre farce, ikke komme til 

at gå . Faktisk gik der flere år, inden bestyrelsen 

på et møde 18 . december 1969 

fastlagde bestyrelseshonoraret for arbejdet 

med Toftebo 3 . De tilkendegav dermed, 

at de stadig forventede byggeriet 

gennemført . 

Og de havde naturligvis noget at have 

det i . For samme dag blev der holdt byggeudvalgsmøde, 

hvor der forelå detailtegninger 

fra arkitekten . Overslaget på udgifterne 

til hele Toftebo 3 projektet lød på 

5 .740 .000 kr . Projektet blev godkendt og 

licitationen planlagt til starten af 1970 . 

Af referatet fremgår det, at byggeriet 

ventes påbegyndt 1 . april 1970 . 

Det lykkes dog ikke at komme i gang 

i april . Til gengæld kan man læse i referatet 

fra årsmødet 28 . maj 1970, at 

byggeriet ville blive påbegyndt om en 

god måneds tid . Sådan gik det heller 

ikke . 

En større forskrækkelse 

Men 2 . september 1970 kom der for alvor 

skred i planerne, da der blev holdt licitation 

på projektet . Licitationen betød, 

at man fik et overblik over de samlede 

udgifter . Og det gav en større forskrækkelse 

. Da man fire år tidligere havde lavet 

et overslag, lød prisen på knap 6 millioner 

kr . I 1970 var det beløb steget til 14,2 

millioner kr . 

Selvom man siden fik pudset tilbuddet 

af, og kom ned på et overslag på 

12 .860 .000 kr ., fik det politikerne til at 

trække i nødbremsen . Det kan læses i artiklen 

fra Vejle Amts Folkeblad 12 . december 

1970 . 

Her refereres til et møde holdt i Vejle 

amtsråds sygehusudvalg 11 . december 

. Avisen skriver blandt andet, at sygehusudvalget 

indstiller til amtsrådet, 

at et projekt med 20 boliger igangsættes 

i Vejles nordøst kvarter . 

Det skyldes dels prisen for Toftebo 

3, som udvalget fandt urimeligt dyrt 

men også det forhold, at lægerne havde 

ændret signal . Det havde et møde 

med overlægerådet og Foreningen af 

yngre læger fastslået . Hvor en bopæl 

tæt på sygehuset tidligere havde været 

et krav, var det nu mere attraktivt 

at flytte ind i eget hus . 

Der var altså et ønske om mere 

plads, men der var også et økonomisk 

hensyn at tage . For situationen 

på boligmarkedet var gunstig 

med stigende efterspørgsel . Det 

betød, at lægerne kunne få en god 

fortjeneste ved videresalg – trods kun få 

års ansættelse ved Vejle Sygehus . 

Projektet skrinlægges 

Bestyrelsen besluttede at skrinlægge Toftebo 

3 projektet, da de holdt møde 5 . januar 

1971 på Grand Hotel . Beslutningen 

skyldes ifølge referatet, at amtsrådet 

havde vedtaget ikke at indgå lejemål med 

Toftebo 3 . Dermed forsvandt det økonomiske 

grundlag . 

Toftebo kom ud af byggeprojektet med 

skindet på næsen, da amtskommunen 

købte grunden tilbage for det beløb, der 

svarede til restgælden på 547 .200 kr . 

14 15 


Sådan så Skovgade ud i midten af 1960’erne set fra Skyttehusgade. 

I baggrunden ses Toftebo 2. Til højre på hjørnet af Skovgade 

63 og Horsensvej 1 havde købmand Louis Nielsen kolonialhandel 

i mange år.


Toftebos tætte placering på sygehuset 

gør boligkomplekset attraktiv 

for mange ansatte på sygehuset, 

forklarer Jørgen Knudsen. 

De tætte bånd 

Toftebos nærmeste nabo er Vejle Sygehus, 

som er en del af Sygehus Lillebælt 

. Det er naturligvis ikke et tilfælde . 

En placering tæt på sygehuset var altafgørende, 

da Toftebo blev bygget som følge 

af mangel på læge- og sygeplejeboliger 

i Vejle . 

Sygehus Lillebælt råder i 

dag over 20 lejligheder og 

36 værelser . Specielt i Toftebo 

2 præger de karakteristiske 

hvidklædte læger og 

sygeplejersker billedet . Og 

Toftebos tætte bånd med 

sygehuset har i alle årene 

haft stor betydning . Det 

slår Jørgen Knudsen, vicekontorchef 

i HR-afdelingen, 

fast . 

– Vi vil gerne tiltrække 

dygtige medarbejde- 

re fra ind- og udland . 

Derfor er det vigtigt, 

at vi kan tilbyde en bolig 

til ansøgere langvejs 

fra . Og med vores 

lejligheder i Toftebo er det muligt at tilbyde 

en attraktiv lejlighed med en fantastisk 

beliggenhed . 

Toftebo er værdsat 

Ud over lejlighederne råder sygehuset over 

36 værelser . De anvendes ofte til personale 

i vagt, til ansatte i kortere vikariater og til 

lægestuderende . Også her er Toftebos beliggenhed 

perfekt . Både for sygehuset og 

den ansatte . 

– Det glæder os naturligvis, at vi kan 

tilbyde vores ansatte en midlertidig bolig 

så tæt på deres arbejdsplads . At der samtidig 

er kort afstand til skov, strand, vand 

og by gør jo ikke placeringen ringere . Vi 

ved, at vores ansatte værdsætter Toftebo 

meget, fortæller Jørgen Knudsen . 

Et godt omdømme 

Sygehus Lillebælt har siden 2007 haft 

to pladser i Toftebos bestyrelse . Jørgen 

Knudsen er sammen med Kenneth 

Seerup Jørgensen udpeget af Region Syddanmark 

til at varetage sygehusets interesser 

. 

– Tidligere var det politikere, der repræsenterede 

sygehuset i Toftebos bestyrelse 

. Men jeg tror, skiftet har været godt, 

for vi er kommet tættere på hinanden . Vi 

har et godt samarbejde i bestyrelsen, hvor 

vi altid har mødt stor forståelse for de udfordringer, 

vi måtte have . De løsninger vi 

i fællesskab er kommet frem til, har været 

til glæde og gavn for vores lejere, siger Jørgen 

Knudsen . 

– Udover at vi kan tilbyde de ansatte 

en bolig med central beliggenhed, glæder 

vi os over, at Toftebo har et godt omdømme 

. Det skyldes ikke mindst bygninger- 

ne og haveanlægget, der altid fremstår flot 

og vedligeholdt . 

Det glæder også Jørgen Knudsen at de 

ansatte, der bor i sygehusets lejligheder, 

ofte roser Toftebos personale . 

– Vi oplever, at vores lejere mødes med 

stor forståelse . De nyder på mange måder 

godt af den store hjælpsomhed, de møder 

fra ejendommens personale . Og det har 

stor betydning for sygehuset . Eksempel- 

16 17 


vis kan vi trygt henvise vores lejere til viceværten, 

hvis de har problemer med at 

bruge vaskeriet, fortæller Jørgen Knudsen, 

der har et ønske for fremtiden . 

– Vores store ønske for fremtiden er, at 

Toftebo vil fortsætte det gode samarbejde 

med sygehuset, så vi fortsat kan tilbyde 

vores ansatte en attraktiv bolig med 

den fine service, der følger med . 

Jørgen Knudsen, vicekontorchef i HR-afdelingen, roser bl.a. haveanlægget og det gode 

samarbejde i Toftebo.


De herlige klubdage 

Det er den sidste onsdag i måneden . 

Det er en ganske særlig dag . En dag 

mange beboere i Toftebo ser frem til . Det 

er klubdag i Toftebo . 

Har du nogensinde befundet dig midt 

i en vild og blodtørstig hvepseflok? Nogenlunde 

sådan føles det, når du åbner 

døren til Toftebos klubdage . For snakken 

går lystigt fra start til slut . Og vil du høres, 

må du overdøve naboen . 

Det er naturligvis et lidt fortegnet bil- 

Indimellem lykkes det Herdis Jensen, til højre, at få tid til at sidde ned og hyggesnakke. 

Her er hun faldet i snak med Gurli Jensen. 

lede, for først og fremmest emmer det af 

hygge og godt samvær i fælleslokalet . Og 

det var netop ønsket om et større socialt 

samvær, der fik Herdis Jensen til at tage 

initiativet . 

– Jeg følte, vi manglede noget socialt 

samvær i Toftebo . Vi havde sommerfesten 

i teltet, men jeg ville gerne lære de 

andre – også dem fra 2’eren – endnu bedre 

at kende . Da vi fik fælleslokalet i 2007, 

var det oplagt, at bruge det som mødested 

en gang i måneden . Derfor 

startede jeg klubdagene 

op, forklarer Herdis Jensen, 

hvis initiativ møder stor opbakning 

fra op til 25 beboere 

hver gang . 

Jeg kan ikke 

høre en skid… 

Bitte Rasmussen møder 

trofast op til alle klubdage 

. Hun roser i den grad 

Herdis Jensens initiativ . 

– Faktisk kan jeg ikke 

høre en skid af, hvad der 

bliver sagt . Min hørelse 

er ikke så god længere 

. Men jeg kommer 

alligevel, og så hører 

jeg det, jeg kan . For 

det er alle tiders, at 

vi lærer hinanden 

bedre at kende . I mange år 

gav vi kun hinanden et lille 

kig og et forsigtigt goddag 

. Sådan er det heldigvis 

ikke længere, fortæller 

Bitte Rasmussen, der glæder 

sig meget over det 

gode fællesskab . 

Nu kender 

vi hinanden 

Herdis Jensen er primus 

motor i klubdagene 

. Men heldigvis er 

flere flinke til at hjælpe 

. Nogle bager mens 

andre hjælper til med 

borddækning og op- 

vask . En af de sidste er Jonna 

Pallisbo, der deltager af særlig én grund . 

– Jeg synes, det vigtigste ved klubdagene 

er, at vi simpelthen lærer hinanden 

at kende . Det er meget banalt . Men det 

er nu engang sjovere at bo et sted, hvor vi 

kender naboen, og kan have nogle gode 

snakke og udveksle erfaringer, når vi mødes, 

forklarer Jonna Pallisbo . 

Ester Olesen glæder sig også hver gang, 

der holdes julefrokost, påskefrokost, sommerfest 

og klubdage i Toftebo . 

– Klubdagene er herlige . Vi vender verdenssituationen 

og sladrer lidt på den gode 

måde om, hvad der sker i Toftebo . For vi 

bekymrer os om hinanden . Vi deler glæder 

og sorger . Heldigvis er der flest glæder, 

for Toftebo er et dejligt sted at bo . Jeg vil 

aldrig herfra, fastslår Ester Olesen, der el- 

18 19 


Ester Olesen, til venstre og Bitte Rasmussen deltager begge i klubdagene. 

Her er de trukket ud i solskinsvejret til en lille snak. 

sker den frie snak og gerne finder Toftebos 

sanghæfte frem . 

En ildsjæl 

Ildsjæle som Herdis Jensen skal man lede 

længe efter . Hun har ikke et roligt øjeblik 

denne sidste onsdag i måneden . Alle bliver 

serviceret med friskbrygget kaffe og 

kage . Kun kortvarigt når hun at sidde 

ned, men slappe helt af kan hun ikke . For 

alle skal have det godt, når dørene åbnes 

til klubdag . 

– Jeg synes, det er en fantastisk udvikling, 

vi har oplevet . Tidligere talte vi ikke 

sammen . Det gør vi nu, og det skyldes uden 

tvivl de mange mennesker, der møder op til 

festlighederne, mener Herdis Jensen .


Forelsket i Toftebo 

Toftebos vicevært, Niels Skov, elsker 

sit arbejde . Det har han gjort, lige siden 

han startede i juni 2008 . Nu kommer 

han selvsagt dagligt i Toftebo . Men 

vidste du, at Niels Skov allerede som en 

Niels Skov, til venstre, er en meget vellidt vicevært i Toftebo. 

Her er han faldet i snak med Jens Jensen til klubdag i Toftebo. 

ung knøs tilbage i 1966 flittigt gæstede Toftebo? 

Dengang var sigtet dog et andet, end det 

er i dag . Hvor det nu er arbejdet, det gælder, 

handlede det i 1960’erne om at gøre 

kur til en af de unge sygeplejeelever . Karen 

Magrethe hed den unge kønne pige, 

som Niels forelskede sig i . Og interessen 

må have været gensidig, for de to holder 

stadig sammen . 

Elsker at arbejde 

Niels Skov kom til verden lige efter krigen 

i 1946 . Efter en kort skolegang kom 

han allerede som 15 årig ud at tjene på en 

nabogård . Og lige siden dag, har arbejdet 

fyldt en stor del af livet . 

– Jeg elsker at arbejde . Jeg kan ikke 

bare sidde stille på en stol . Det er slet ikke 

mig . Derfor vil jeg også fortsætte i Toftebo, 

så længe helbredet kan holde til det . 

Og det kan det forhåbentligt i mange år 

endnu, fortæller Niels Skov, der udover 

viceværtjobbet i Toftebo også er driftsleder 

i Vejle Amts Indkøbsforening . 

Fra medhjælper til vicevært 

Jobbet som vicevært i Toftebo blev 

indledt i juni 2008 . Først som medhjælper 

men allerede i oktober samme 

år overtog Niels Skov ansvaret . 

– Det passede mig rigtigt godt at 

få flere timer i Toftebo . Jeg havde overdraget 

gården til min søn, og da vi stoppede 

svineproduktionen, blev jeg lidt 

tilovers på gården . Derfor var jeg meget 

glad for, at få flere timer i Toftebo, forklarer 

Niels Skov . 

Glæden er gensidig . Det er der ingen 

tvivl om . Toftebos vicevært er utrolig vel- 

20 21 


lidt blandt alle beboere i Toftebo . Haveanlæggene 

bliver holdt fornemt, og skal 

der skiftes pakning på en vandhane, står 

Niels Skov straks klar med en hjælpende 

hånd . 

– Der er mange forskellige opgaver i 

Toftebo . Det varierer fra stoppede vaske, 

malearbejde, pærer der skal skiftes og havearbejde 

. Jeg elsker, at det er så forskelligt 

. Og jeg glæder mig hver dag over at 

tale med så mange fantastiske mennesker 

. Jeg mærker virkeligt, det gode og 

stærke sammenhold, der er i Toftebo, fortæller 

Niels Skov . 

Et af de store projekter Niels Skov har stået i spidsen for, er Toftebo 2’s flotte haveanlæg. 

Her er han fotograferet til indvielsen. Til venstre er det Børge Thoft Møller og til højre 

den dygtige vicevært medhjælper Jon Jørgensen.


Kinagrillen L 

ige så længe de fleste kan huske, har 

det duftet en lille smule af Kina i Toftebo 

. Helt præcist er det i 2011 28 år siden, 

at Susan og Hoi Kei Wong flyttede 

til Vejle og startede deres forretning i Toftebo 

. Og det havde en helt speciel årsag . 

– I 1983 var der ingen kinesiske restauranter 

i Vejle . Og da min mand og jeg ledte 

efter et sted, hvor vi kunne starte op, valgte 

vi at flytte fra Ålborg til Vejle . Det var 

naturligvis gunstigt, at være de første med 

et helt nyt koncept, husker Susan Wong . 

Hoi Kei og Susan Wong har i 28 år drevet Kinagrillen. De håber at kunne fortsætte 

længe endnu. Et håb der deles af de mange i Toftebo, der elsker duften af kinesisk mad. 

Et stærkt makkerskab 

De var begge flyttet fra Hong Kong til 

Ålborg – uden dog at kende hinanden på 

forhånd . Men i det nordjyske forelskede 

kokken Hoi Kei og Susan Wong, der arbejdede 

i en grillbar, sig i hinanden . Og 

det makkerskab har holdt lige siden . 

– Vi elsker at arbejde sammen, og vi har 

gjort det lige siden 1983 . Men det er også 

nødvendigt, at vi kan lide at arbejde sammen 

. For vi arbejder hver dag i 10 timer, 

undtagen mandag, hvor vi holder lukket . 

Kinagrillen er derfor også blevet vores andet 

hjem . Og vi kan slet ikke forestille os at 

skulle stoppe, understreger Susan Wong . 

Vil aldrig flytte 

Lokalet i Toftebo, der tidligere husede 

en smørrebrødsforretning, var det første, 

de fik vist frem i Vejle af ejendomsmægleren 

. Og selv om de så flere, var de aldrig 

i tvivl om, at de havde fundet det rigtige 

sted . Og de har holdt fast i stedet i 28 år 

uden at overveje at flytte en eneste gang . 

– Vi er så glade for at være her . Selvom 

konkurrencen er blevet hårdere og parkeringsforholdene 

dårligere gennem årene, 

kæmper vi videre . Vi har en god forretning 

i dag, men vi arbejder også hårdt 

for det . Det var lidt nemmere i 1990’erne, 

hvor der kom mange nye kunder til . I 

dag har vi heldigvis mange trofaste kunder, 

der kommer ofte . 

Roser til Toftebo 

En del af de trofaste kunder kommer naturligt 

nok fra Toftebo . Og i det hele taget 

har ægteparret kun ros til overs for 

Toftebo . 

– Vi har mange kunder fra Toftebo . 

Specielt lægerne fra sygehuset kommer 

ofte, afslører Susan Wong . Og det er den 

karismatiske indehaver glad for . 

– Vi har altid haft et godt forhold til 

Toftebo . Beboerne er altid flinke, søde og 

smilende når de kommer . Vi har også et 

fortrinligt samarbejde med viceværten . 

Har vi problemer af den ene eller anden 

art, finder vi i et samarbejde altid en løsning 

. 

Kinagrillen er i den grad blevet et ”vartegn” 

for Toftebo . Kender folk ikke lige 

vejen til Toftebo, kender de sikkert vejen 

til Kinagrillen . 

– Vi er naturligvis glad for, at ”folk” 

ved hvem vi er, og hvor vi har forretning . 

Det gør forhåbentligt, at vi kan have forretning 

her flere år frem i tiden, slutter 

Susan Wong, der skynder sig tilbage til 

pligterne bag disken . 

22 23


En nydelig dame 

I 

dag er forvaskede T-shirts og hængerøvsbukser 

ligeså almindelig i Toftebo, 

som det er alle andre steder . Men sådan 

har det ikke altid været . 

Fra altanen har Harriet Olsen bl.a. udsigt til Bølgen, der kan skimtes 

i baggrunden. 

I begyndelsen godkendte bestyrelsen 

og forretningsfører, Hans Christensen, 

nemlig alle de, der ønskede at bo i Toftebo 

. Det kunne lade sig gøre, da Hans 

Christensen normalt stod for køb og salg 

af alle lejligheder i Toftebo . Men ikke i 

Harriet Olsens tilfælde . 

– Jeg købte min lejlighed, da Mary Pedersen 

døde i 1983 . Sælgeren og jeg blev 

enige om, at det ikke kunne betale sig, at 

bruge Hans Christensen og betale ham 

et dyrt salær . Han fik derfor ikke lov til 

at godkende salget til mig . Men jeg hørte 

siden hen, at Hans Christensen sagde, 

at det jo nok gik, da det jo også var 

en nydelig dame, der var flyttet ind, 

fortæller Harriet Olsen med et smil 

på læben . 

Tilbage efter en afstikker 

Det var dog ikke første gang, at 

Harriet Olsen boede i Toftebo 2 . 

Allerede som en af de første flyttede 

Harriet ind i Toftebo 1 . september 

1961 . Det skete, da hun 

rykkede pælene op og rykkede 

fra Aarhus til Vejle, for at besætte 

en stilling som afdelingssygeplejerske 

på Vejle Sygehus . 

– Jeg boede i starten i lejlighed 

54 . Det var en lille lejlig- 

hed med et værelse og et lille køkken og 

bad . Det mente de over på sygehuset, der 

lige passede til en afdelingssygeplejerske . 

Det var da også nogle dejlige år, og lejligheden 

var nem og let at holde, fortæller 

Harriet Olsen, der gennem alle årene har 

været glad for at bo i Toftebo . 

– Vi har det fantastisk godt her i Toftebo 

. Viceværterne og bestyrelsen gør et 

fantastisk stykke arbejde . Jeg føler, vi hører 

sammen . At vi har et fællesskab i Toftebo 

. Det betyder meget for mig, at jeg 

kan deltage i klubdage og de forskellige 

fester . Og at viceværterne er flinke og rare 

til at hjælpe, når det kniber med kræfterne 

. 

50 års jubilæum 

Selv om Harriet Olsen ikke kan fejre 50 

års jubilæum i Toftebo, ja så kan hun alligevel 

bryste sig af et 50 års jubilæum . I 

2011 er det nemlig 50 år siden hun flyttede 

til Vejle . På nær en lille afstikker på 

10 år til Skyttehusgade har hun trofast 

boet i Toftebo 2 . 

Det giver i alt 40 år som partialobligationsejer 

i Toftebo . Men trods de mange 

år i Skovgade, er det ikke mange negative 

ting, der popper op, når talen falder på de 

mindre gode ting i Toftebo . 

– Jeg har intet at udsætte på noget 

som helst i Toftebo . Det skulle da lige 

være, da jeg for mange år siden havde 

oversvømmelse i lejligheden på grund 

af et utæt tag . Men det er faktisk også 

det eneste lidt trælse, jeg husker fra mine 

mange år i Toftebo, forklarer Harriet Olsen 

. 

Der er intet at sige til, at Harriet Olsen 

befinder sig godt i Toftebo . Hun bor i en 

dejlig lejlighed med den mest fantastiske 

udsigt . Blandt andet til Bølgen nede ved 

Vejle Fjord . 

– Stiller jeg mig ud på altanen, har jeg 

en 180 graders udsigt ud over hele byen . 

Fra den anden altan kan jeg kigge ned 

over vores have, som vicevært Niels Skov 

har lavet så flot, mener Harriet Olsen, 

der trods en dåbsattest, der siger 1921, er 

frisk på fest og ballade med de andre beboere 

i Toftebo . 

En stolt afdelingssygeplejerske 

Efter 3 års elevtid på Aarhus Kommune 

Hospital kunne sygeplejerskenålen sættes 

i kitlen i 1946 . Inden da havde Harriet 

Olsen arbejdet på Dronning Louises 

Børnehospital . Der mente de, at vejen 

frem var en uddannelse som sygeplejerske 

. Sådan blev det, og det har Harriet 

Olsen på intet tidspunkt fortrudt . 

– Jeg har haft mange fantastiske oplevelser 

. Blandt andet som sygeplejerske i 

Nordnorge i Narvik, Helsinki, Malmø 

og Stockholm . 

Vi opretter en stilling til dig 

Da Harriet Olsen havde udlevet drømmene 

i udlandet, ventede et nyt kapital 

hjemme i Danmark . Og der skulle blot 

et enkelt opkald til, inden der var et job i 

udsigt til den dygtige sygeplejerske . 

– Jeg havde tidligere været på den kirurgiske 

afdeling i Aarhus . Der havde de 

en fantastisk plejemor . Da hun hørte, jeg 

søgte job, foretog hun et enkelt opkald . 

Kort tid efter blev jeg ringet op . Viceforstanderinden 

spurgte mig, hvad jeg gerne 

ville – og hvis de ikke havde stillingen til 

mig, ville hun oprette den, forklarer en 

smilende Harriet Olsen . 

Siden fulgte nogle gode år i Aarhus 

inden hun altså i 1961 søgte mod syd til 

Vejle . Det var der en bestemt årsag til . 

– Jeg havde videreuddannet mig, så 

jeg kunne blive afdelingssygeplejerske . 

24 25


Jeg fik stillet en stilling i udsigt i Aarhus, 

men da det trak ud længere end ventet, 

valgte jeg at rykke videre til Vejle, hvor 

jeg i 23 år arbejdede som afdelingssygeplejerske 

på kirurgisk afdeling . 

En stor frivillig indsats 

Allerede i sit arbejdsliv arbejdede Harriet 

Olsen flere gange som frivillig . Det ar- 

bejde fortsatte hun efter stoppet på Vejle 

Sygehus som 63 årig i 1984 . 

– Frem til jeg fyldte 80 år, var jeg frivillig 

i Kirkens Korshær i Grønnegade 

. Jeg hjalp også på biblioteket i Gulkrog 

. Det skyldes, at jeg altid godt har 

kunnet lide at være blandt mennesker 

og hjælpe andre, slutter den nydelige 

dame . 

Gennem hele livet har Harriet Olsen altid været en aktiv dame. I dag kniber det dog en 

smule med kræfterne. Derfor nyder hun ofte udsigten ned over haven fra stolen ved spisebordet, 

hvor også avisen dagligt tykkes igennem. 

Et værre snobberi 

Gurli og Jens Jensen har boet i 

Toftebo siden 1997 . I dag er de 

rigtig glade for det, men sådan har 

det ikke altid været . 

– Vi skulle lige vænne os til at bo 

i lejligheden . I starten var det svært . 

Vi kendte ingen og savnede huset 

og haven . Men nu kan vi slet ikke 

forestille os at bo et andet sted, slår 

Gurli Jensen fast . 

Et fantastisk lys 

Det skyldes den dejlige lyse lejlighed 

med udsigt over haven til den 

ene side og Horsensvej til den anden 

. Fra sin faste plads ved stuebordet 

kan Jens Jensen følge dagens gang . 

– Vi bor dejligt med udsigt til begge sider 

. Det betyder, at vi både har morgen- og 

aftensol i stuen . Det giver et fantastisk lys, 

som jeg virkelig nyder, forklarer den uddannede 

elinstallatør, der allerede i 1951, 

inden Toftebo blev bygget, havde sin daglige 

færden i Skovgade . 

– Jeg arbejdede for Franz-Leo Larsen i 

Skyttehusgade . Så jeg kørte gennem Skovgade 

hver dag til og fra arbejde . Dengang 

var det en stillegade, husker Jens Jensen 

med et smil på læben . 

Efter soldatertiden flyttede Jens tilbage 

til Vejle, som han savnede . Her arbejdede 

han igen som elektriker, inden han 

startede eget firma . 

– Jeg blev selvstændig i 1977 . Jeg drev 

mit eget elinstallationsfirma i 13 år indtil 

jeg i 1990 solgte det til Alfred Jensen . 

Og siden har jeg ikke lavet en skid, siger 

en grinende Jens Jensen . 

Elsker at snakke 

Lejligheden er ikke den eneste glæde 

Gurli og Jens har ved at bo i Toftebo . De 

deltager begge aktivt i de sociale aktiviteter 

i Toftebo . Og de er begge velset blandt 

de andre beboere for deres gode humør 

og positive syn på livet . 

– Vi er to meget sociale mennesker, der 

elsker at være blandt andre og tale sammen 

om løst og fast . Derfor var starten 

26 27 


I starten savnede Gurli og Jens Jensen deres hus og have. I dag nyder 

de Toftebos have.


Gurli og Jens elsker begge hygge og 

socialt samvær. Her er Gurli faldet 

i snak med Bitte Rasmussen. 

i Toftebo svær . Vi kendte ingen og følte 

lidt snobberi blandt nogle af Toftebos 

beboere . Men i takt med at vi lærte naboerne 

at kende, forsvandt det heldigvis, 

fortæller Gurli Jensen . 

I dag glæder de sig begge over det gode 

sammenhold, der er blandt Toftebos beboere 

. Også på tværs af Toftebo 

1 og 2 . 

– I starten kunne man 

lige strække sig til et kort 

nik, når man mødtes . I dag 

er det heldigvis meget anderledes 

. Vi kender de fleste, 

i hvert fald de, der bor 

her i længere tid . Ønsker 

man at være en del af fællesskabet, 

er det bare at 

møde op, slår Gurli Jensen 

fast . 

Kan I så få fejet! 

Da Gurli og Jens flyttede 

ind i Toftebo tilbage 

i 1997, var det 

langt sværere at få en 

lejlighed . Faktisk måtte parret på venteliste 

. For det var attraktivt at bo i Toftebo 

med den centrale placering og billige 

husleje . Tiden på ventelisten blev dog 

kortvarig . 

– Vi fik ret hurtig en lejlighed, og selvom 

der har været nogle sjove episoder undervejs, 

er vi meget glade for at bo her . 

Jeg husker specielt vores nabo . Hun kunne 

godt finde på at ringe til os og sige, at 

nu skulle vi få ryddet op, fejet og vasket 

vinduer . For hun fik altså gæster, og så 

skulle alt skinne, husker Gurli Jensen . 

En forelskelse 

rykkede Gurli til Vejle 

Gurli er født og opvokset i Tørring . Men 

faktisk var det Odense, hun for alvor forelskede 

sig i . I hvert fald rent arbejdsmæssigt, 

hvor hun blev uddannet i butik og 

siden arbejdede i et bogholderi . 

– Jeg arbejdede i mange år i bogholderiet 

hos Kansas i Odense . Jeg elskede 

Odense, og der skulle da også noget helt 

specielt til, før jeg rykkede teltpælene op 

og flyttede mod vest . 

Det helt specielle skulle vise sig at være 

en mand . Jens havde allerede over et stykke 

tid vist interesse . Men helt overbevist 

blev Gurli først en dag, hvor Jens pludselig 

stod og ringede på hendes dør . 

– Det var det mest forfærdelige storm- 

og snevejr . Alligevel trodsede Jens vejret og 

kørte hele vejen fra Vejle til Odense . Fra 

den dag vidste jeg godt, at han mente det 

alvorligt med os to, fortæller Gurli Jensen . 

Forberedt på fremtiden 

Lige siden den dag i Odense har de to holdt 

sammen . Og selvom ingen ved hvad fremtiden 

bringer, har parret en klar målsætning 

. De vil hygge sig og have det godt . 

– Vi har nået en alder, hvor vi bare gerne 

vil have det rart . Og vi føler, vi har forberedt 

os godt . For med plejehjemmet på 

den ene side af Skovgade og sygehuset på 

den anden kan det da ikke gå helt galt, siger 

de begge med et smil på læben . 

Drømmen om Danmark 

Herstal lamper, motionscykel, danske 

flag og lagkage fra Føtex . Ekaraj og 

Kiran Aryal bor med et tydeligt dansk 

islæt og taler sproget godt . Men som navnene 

og billedet af Mount Everest på væggen 

antyder, er de ikke født og opvokset i 

Danmark men i Nepal . 

De kom til Danmark i 2008 . At valget 

faldt på Danmark var ikke noget tilfælde 

for de to dygtige læger, der til dagligt arbejder 

på røntgenafdelingen på Sygehus 

Lillebælt i Vejle . 

– Lige fra jeg fyldte ti år, har min danske 

sponsorfamilie støttet mig økonomisk 

. Cirka hvert andet år rejste de til 

Nepal, for at besøge mig og opbygge et 

forhold til mig . Jeg har også været i Danmark 

flere gange på ferie, første gang som 

19 årig i 2000, fortæller Ekaraj Aryal, der 

ikke lægger skjul på, at støtten fra den 

danske familie har betydet alt . 

– Uden den økonomiske støtte var jeg 

aldrig blevet læge . Det havde helt sikkert 

ikke været muligt at rejse de penge, der 

28 29 


Ekaraj og Kiran Aryal er begge glade for at være i Danmark, og de håber at kunne bo i 

Toftebo mange år frem i tiden.

skulle til uden hjælpen . Det vil jeg være 

min danske familie evigt taknemmelig 

for, siger en eftertænksom Ekaraj Aryal . 

Menneskelig og faglig udvikling 

Både Ekaraj og Kiran Aryal er under uddannelse 

til speciallæger på røntgenafdelingen 

i Vejle . Først landede de ellers i Roskilde 

og senere i Ålborg . Men sygehuset i 

Vejle havde et så godt ry, at de begge sendte 

en ansøgning af sted til Sygehus Lillebælt . 

– Heldigvis kunne de bruge os begge 

to . Det er vi rigtig glade for . Sygehus Lillebælt 

er et godt sted at arbejde og udvikle 

sig . Både menneskeligt og fagligt . Vi håber 

derfor, at vi kan blive her længe, men 

når vi er færdige med vores uddannelse, er 

fremtiden i Danmark lidt uvis, forklarer 

Kiran Aryal . 

Lige i smørhullet 

Ægteparret er meget glade for at bo i Vejle 

og i Toftebo . De bor i en stor og dejlig lys 

treværelseslejlighed, der mere end lever op 

til parrets beskedne krav . Men vigtigst af 

alt føler de sig godt modtaget i Toftebo . 

– Vi har intet at klage over . Toftebo er et 

fantastisk sted . Det ligger lige midt i smørhullet 

tæt på sygehuset, skoven, fjorden og 

byen med gode indkøbsmuligheder . Og så 

er folk altid rigtig søde, smilende og gæstfrie 

. Ikke mindst vores naboer og de to viceværter 

. De er virkelig flinke og effektive, 

slår Ekaraj og Kiran Aryal fast . 

Ud over den naturlige støj fra gaden, 

der indimellem kan være lidt generende, 

kan lægeparret ikke finde på mange ne- 

gative fraser om at bo i Toftebo . Faktisk 

lykkes det dem ikke at finde en eneste . 

– Vi er klar over, at vi bor midt i centrum 

. Der vil derfor være et pulveriserende 

liv lige uden for vores dør . Det har vi 

det fint med, men nogle gange ville vi måske 

bruge den dejlige have lidt mere, hvis 

støjen var lidt mindre, forklarer Ekaraj 

Aryal, der til gengæld glæder sig over den 

billige husleje . 

Presset af Kiran må han også indrømme, 

at han indimellem godt kan falde i 

søvn på altanen til en lille middagslur – 

støjen til trods . 

Varm linje til Katmandu 

At huslejen er billig er godt, for der går 

ikke en dag, hvor Kiran ikke er i kontakt 

med familien hjemme i Katmandu . 

– Jeg må da indrømme, at jeg indimellem 

savner Nepal og min familie . Heldigvis 

kan vi tale sammen i telefonen . Og det 

gør vi hver dag . Så selvom afstanden er 

stor, føler jeg, at jeg er tæt på min søster 

og mor . Så tæt som man nu kan komme 

med flere tusinde kilometer imellem os, 

fortæller Kiran Ayral, der må leve med en 

til tider stor telefonregning . 

Ekaraj og Kiran Aryal har et godt liv i 

Vejle og i Toftebo, og deres smittende humør 

rammer alle, der møder dem . Hvad 

der sker, når de er færdige med uddannelsen 

til speciallæger, ved de ikke . 

– Vi må se hvad fremtiden byder os . 

Men vi vil helt sikkert gerne fortsætte 

med at arbejde i Vejle og blive boende i 

Toftebo, slår de samstemmende fast . 

En duft af Tjekkiet 

Duften af hjemmelavet bublanina kage 

spreder sig ud gennem det åbne køkkenvindue 

fra lejligheden på anden sal . 

Da duften rammer næsen sendes tankerne 

direkte til Tjekkiets hjerte . Byen 

Prag . 

Og det er ikke noget tilfælde . For 

Martin Stepan er født og opvokset i 

den smukke by med Karlsbroen, torvet 

Staré Město og de mange fantastisk 

flotte arkitektoniske bygninger, 

der i 1992 fik byen på UNESCOs 

verdensarvsliste . 

Sådanne fine titler kan Vejle 

trods alt ikke prale af . Men det 

er heller ikke derfor, at Martin er 

søgt mod Danmark og Vejle . 

– Det lå ikke lige i kortene, at 

jeg skulle bo og arbejde i Vejle, da 

jeg som lille løb rundt i de små gader 

i Prag . Men sådan er det blevet, 

og det er jeg meget glad for . Forholdene 

er langt bedre her i Danmark, fortæller 

tjekken, der nævner boligforhold og arbejdsdagens 

længde som nogle af de væsentligste 

forskelle . 

– Vi arbejder også meget og hårdt i 

Danmark som læger . Men i Tjekkiet ville 

jeg skulle arbejde op i mod 70 timer 

– hver uge . Det gør man trods alt ikke i 

Danmark . En anden stor forskel er boligen 

. I Tjekkiet ville jeg helt sikkert ikke 

have eget bad og køkken, som jeg har her 

i Toftebo, forklarer Martin, der er i gang 

med den kliniske basisuddannelse . 

30 31 


Martin Stepan er glad for at bo i Toftebo på grund af placeringen 

tæt på sygehuset. Men han værdsætter også alle de rare mennesker i 

Toftebo. 

En fantastisk beliggenhed 

Martin er glad for at bo i Toftebo . Det 

lægger han ikke skjul på . Og glæden bliver 

ikke mindre, når kæresten Michaela 

Jarkovska er på besøg fra sit jurastudie i 

Aarhus . De fremhæver begge Toftebos 

fantastiske beliggenhed nær skov, strand 

og by som noget af det bedste ved at bo i 

Skovgade . 

– Vi er tæt på naturen, og det betyder 

meget for os, at vi hurtigt kan være


ude i skoven eller ved vandet . For vi elsker 

naturen, og at bevæge os rundt i den 

til fods eller på cykel . Det er naturligvis 

heller ikke et minus, at det kun tager to 

minutter at komme på arbejde . Så kan 

jeg sove lidt længere, siger Martin Stepan 

smilende . 

Alle er så venlige 

I det hele taget er venligheden ikke til at 

tage fejl af, når man møder den 27 årige 

læge . Men det er ikke tilfældigt, for Martin 

møder nøjagtig den samme venlighed 

overalt i Toftebo . 

– Jeg er blevet flot modtaget her i Toftebo 

. Blandt andet af vores viceværter, der 

har hjulpet mig med flere ting . Men i det 

hele taget synes jeg, at vi har nogle fremragende 

forhold her i Toftebo . Vi har en 

fantastisk have, hvor vi ofte tænder grillen 

. Der er garage, vaskeri og opvarmede 

cykelskure . Det er da fantastisk, fortæller 

Martin, der allerede taler flydende dansk . 

Og det har været vigtig for den unge tjekke 

hurtigt at mestre sproget . 

– Det at kunne tale dansk er altgørende 

. Kan jeg ikke forstå og tale dansk, kan 

jeg ikke behandle gamle fru Hansen . Og 

det dur naturligvis ikke . Derfor har jeg 

været på et intensivt dansk kursus . Det 

har hjulpet meget, forklarer lægen, der 

glæder sig til at kunne starte med uddannelsen 

til speciallæge . Gerne i Vejle – og 

gerne med bopæl i Toftebo . 

Martin er glad for at være i Vejle. Men glæden vokser, når kæresten Michaela Jarkovska, 

der læser jura i Aarhus, er på besøg. 

Forretningsføreren 

Toftebos forretningsfører er Lars Dahl- 

Nielsen . Det har den uddannede advokat 

været siden 2006 . Siden starten er 

kontoret på havnen godt nok erstattet med 

et på Rådhustorvet, men sammen med Jytte 

Bech Rasmussen og Winnie Jacobsen 

styrer han stadig Toftebo sikkert . 

Tre forretningsførere siden 1957 

Det var i november 2006, at Lars Dahl- 

Nielsen overtog rollen som Toftebos forretningsfører 

efter Jens Römer-Gejlsbjerg, 

der i mange år ydede en fremragende indsats 

på posten . Tidligere havde kun Hans 

Christensen besat posten . 

– At jeg er den kun tredje forretningsfører, 

siden starten i 1957, siger vel næsten 

alt . Toftebo er et fantastisk sted at 

arbejde . Jeg glæder mig meget over, at Toftebos 

bestyrelse valgte at give mig den tillid 

tilbage i 2006, fortæller Lars Dahl- 

Nielsen, der dog ikke forventer at sidde 

på posten lige så længe som Hans Christensens 

37 år . 

Et kompetent kontor 

Det måtte han ellers gerne, hvis det stod 

til bestyrelsesformand, Bjarne Aakmann 

Tøgersen, der glæder sig over samarbejdet 

med advokaten og pigerne på kontoret . 

– I Lars Dahl-Nielsen har vi en yderst 

kompetent forretningsfører . Ofte ved 

han langt mere, end vi reelt set kan for- 

lange af ham . Men det er vi naturligvis 

glade for . I bestyrelsen føler vi os meget 

trygge ved, at have en så dygtig mand ved 

roret, slår formanden fast, og håber samarbejdet 

varer ved mange år frem . 

Bag enhver mand står en kvinde . I 

Toftebos tilfælde står der hele to . For ved 

sin side har Lars Dahl-Nielsen Jytte Bech 

Rasmussen og Winnie Jacobsen . 

– Jytte og Winnie må ikke glemmes . 

De yder en fantastisk service til Toftebos 

beboere . Blandt andet i forbindelse med 

den store forvirring, der længe herskede 

om telefonregningerne . Er der det mindste, 

løser de straks problemet, fortæller 

Bjarne Aakmann Tøgersen . 

5 års jubilæum 

Lars Dahl-Nielsen kan i 2011 fejre et lille 

jubilæum . 5 år er det blevet til på posten 

. Og det har været 5 gode år . Så også 

Lars Dahl-Nielsen håber på, at samarbejdet 

fortsætter mange år frem . 

– Jeg er glad for at være i Toftebo . Jeg 

glæder mig hver gang, vi skal have bestyrelsesmøde, 

for det er nogle dejlige 

og kompetente mennesker, der sidder i 

Toftebos bestyrelse . Jeg forsøger også at 

komme til flere af de sociale aktiviteter, 

der foregår i Toftebo . For jeg vil gerne 

lære beboerne bedre at kende og være en 

del af det fantastiske fællesskab, der er i 

Toftebo . 

32 33

Foto: Gurli Jensen 

Toftebos nuværende formand har 

gjort et stort og fremsynet stykke 

arbejde. Bl.a. for haveprojektet i 

Toftebo 2, der ses i baggrunden. 

Formandens kampe 

Kun seks personer har siden starten 

siddet på formandsstolen i Toftebo . 

Ib Bertelsen holder rekorden med sine 20 

år på posten, mens Toftebos nuværende 

formand, Bjarne Aakmann 

Tøgersen, indtil videre må 

nøjes med fire år . 

Det har været fire gode 

år, ifølge Bjarne, der glæder 

sig meget over, at han 

er med til at forme Toftebos 

fremtid . 

– Jeg elsker at have fingeren 

på pulsen . Det betyder 

meget for mig, at 

jeg kan være med til at 

tegne Toftebos fremtid, 

og sikre at det er et 

godt sted at bo . 

Savnede et socialt 

liv i Toftebo 

Efter 1½ år hos de 

”gamle” i Toftegaarden flyttede Bjarne 

ind på 4 . sal i Toftebo 1 i slutningen af 

2004 . Han fattede hurtigt interesse for 

bestyrelsesarbejdet . Det havde to årsager 

. 

– Jeg savnede et socialt liv i Toftebo . 

Jeg kendte ikke mine naboer, og da slet 

ikke genboerne i Toftebo 2 . Det hele var 

lidt koldt . Det ville jeg gerne være med til 

at ændre . Jeg stillede derfor op til besty- 

relsen i 2006 og blev valgt ind for en treårig 

periode, fortæller Bjarne Aakmann 

Tøgersen . 

I første omgang fik Bjarne, med hjælp 

fra specielt Kethy Elmstrøm, Johnny Beck 

og Herdis Jensen, stablet en sommerfest 

på benene i 2006 . Siden har festerne grebet 

om sig, så der i dag udover sommerfesten 

holdes påskefrokost, julefrokost, 

Sankt Hans Aften og ikke mindst klubdage 

den sidste onsdag i måneden . 

– Det glæder mig meget, når beboerne 

giver udtryk for, at de er glade for at bo 

i Toftebo . Blandt andet på grund af de 

mange aktiviteter, vi laver . ”Pigerne” gør 

et kæmpe stykke arbejde, siger en rosende 

formand . 

Det grimme hegn 

Bjarne har derfor kunnet koncentrere sig 

om den anden årsag til, at han ønskede at 

deltage i bestyrelsen . 

– Vi har altid haft flotte haveanlæg i 

Toftebo . Men tilbage i 2006 havde vi et 

”institutionshegn” hele vejen rundt om 

haven i Toftebo 1 . Det hegn havde jeg 

virkeligt et dårligt forhold til . For hele 

haven var så lukket . Da jeg kom i bestyrelsen, 

kæmpede jeg derfor en kamp for 

at få hele hegnet væk . Det er heldigvis 

lykkes nu, hvor hegnet er erstattet af en 

smuk bøgehæk . Det glæder jeg mig over 

hver dag, jeg kigger ud over haven, for- 

klarer Bjarne Aakmann Tøgersen, der i 

dag arbejder som selvstændig i sit firma 

Speakloud . 

Kampen om det gamle kontor 

Bjarne havde også en afgørende rolle, da 

klubdage og festerne blev gjort mulige . 

For uden et fælleslokale havde man aldrig 

haft et fælles sted at mødes . 

– Da Lars Dahl-Nielsen i 2006 skulle 

erstatte Jens Römer-Gejlsbjerg, blev kontorlokalet, 

hvor Jens sad, ledigt . Jeg argumenterede 

for, at rummet ville være godt 

som et fælles samlingssted, mens de øvrige 

i bestyrelsen synes, det skulle lejes ud . 

Heldigvis støttede Jens mig, så vi overlod 

det til Årsmødet at beslutte dets skæbne, 

fortæller Bjarne Aakmann Tøgersen, der 

heldigvis kunne glæde sig over resultatet . 

– De fleste af beboerne tog godt imod 

forslaget, mens nogle var direkte imod . I 

dag tror jeg, at selv skeptikerne fra dengang 

er glade for, at kontoret blev til et 

fælleslokale . For vi kan tydeligt se, at der 

bliver talt langt mere sammen i dag end 

for bare nogle få år siden . 

Arbejdsnarkomanen 

Det glæder den uddannede lærer, der i 

dag har smidt lærergerningen på hylden 

og arbejder som tekstforfatter i sit eget 

firma . Arbejdet fylder naturligvis meget, 

og en arbejdsuge på under 55 timer hører 

til sjældenhederne . Men der bliver dog 

34 35 

Foto: Marianne Jørgensen 

I 2006 holdtes den første sommerfest i Toftebo. Det er sidenhen blevet en fast tradition. 

Der blev spillet banko det første år, og Bjarne er i færd med at dele præmier ud.


Toftebo 1’s have fotograferet sommeren 2007. Til højre ses det hegn, som Bjarne gik til 

kamp i mod, og senere fik erstattet af en smuk bøgehæk. 

også tid til at følge Vejle Boldklub og ikke 

mindst det engelske storhold Manchester 

United . 

– Jeg har heldigvis mulighed for at rejse 

til Manchester nogle gange hvert år . 

Det er en fantastisk oplevelse hver gang, 

fortæller formanden, der har svært ved at 

skjule glæden over yndlingsholdets nuværende 

succes . 

Så selvom Toftebo indimellem kræver 

meget tid, så fylder det naturligvis kun en 

lille del i Bjarnes liv . Og formanden er selv 

meget opmærksom på tidsforbruget og 

hvilke opgaver, han løser . 

– Det er vigtigt at huske på, at formandsposten 

ikke er mit arbejde . Derfor 

holder jeg også meget fast i, hvad der er 

min opgave som formand . Ellers kan tingene 

hurtigt skride, og jeg skal jo ikke løse 

de opgaver, som vores viceværter og kontoret 

klarer så fornemt, slutter formanden, 

der glæder sig til de forhåbentligt mange 

fester og hyggelige stunder med godt socialt 

samvær i Toftebo . 

Idé og tekst af beboer Herdis Jensen 

Toftebos formænd 

Viggo Jonsen 1957 – 1970 

Erling Tiedemann 1970 – 1974 

Ib Bertelsen 1974 – 1994 

Vagn Vejen Petersen 1994 – 2002 

Harald Jørgensen 2002 – 2007 

Bjarne Aakmann Tøgersen 2007 – 

Toftebo, der her er fotograferet i 1960’erne, har siden starten kun haft 6 formænd på 

posten. Ib Bertelsen holder rekorden med sine 20 år i spidsen for Toftebo. 

36 37

Tidligere og nuværende 

bestyrelsesmedlemmer 

I 

alt har kun 28 personer siddet i bestyrelsen 

siden starten i 1957 . 

I 2008 trak Jens Grabow sig tilbage efter 

20 års virke . I de 20 år var han med 

til mange og store forandringer i Toftebo . 

Jens Grabow har ydet en stor indsats for 

Toftebo i kraft af sit store arbejde i bestyrelsen 

. 

Toftebos bestyrelsesmedlemmer 

Han blev erstattet af Herdis Jensen, der 

sammen med Morten Christoffersen og 

Bjarne Aakmann Tøgersen i dag udgør 

beboernes repræsentanter i bestyrelsen . 

Region Syddanmark er repræsenteret 

ved Kenneth Seerup Jørgensen og Jørgen 

Knudsen . De har begge deres daglige 

gang på Sygehus Lillebælt i Vejle . 

A . C . Haumann 1957 – 1963 

Viggo Jonsen 1957 – 1970 

Hans Christensen 1957 – 1973 

Peter Jacobsen 1957 – 1976 

L . Olstad Larsen 1957 – 1982 

Eva Wiberg 1963 – 1964 + 1982 – 1988 

Gunnar Jensen 1964 – 1988 

Erling Tiedemann 1970 – 1974 

Peder Eg Jensen 1974 – 1986 

Ib Bertelsen 1973 – 1994 

Vagn Vejen Petersen 1976 – 2002 

Marinus Dahl 1986 – 1988 

Ulrik Larsen 1988 – 1994 

Jens Grabow 1988 – 2008 

Henrik Ohm 1988 – 1991 

Willy Udesen 1991 – 1995 

Morten Wad 1994 – 1995 

Claus Stjernholm 1995 – 2002 

Harald Jørgensen 1995 – 2007 

38 39 

Foto: Birthe Juul Vibe 

Lis Gade 2002 – 2003 

(Deltog ikke i bestyrelsesarbejdet grundet sygdom) 

Jens Jensen 2003 – 2006 

(Deltog som suppleant allerede fra 2002) 

Leif Mørck 2002 – 2007 

(Stoppede reelt i 2006 pga . Amtets nedlæggelse) 

Svenning Ravn 2002 – 2007 

(Stoppede reelt i 2006 pga . Amtets nedlæggelse) 

Bjarne Aakmann Tøgersen 2006 – 

Morten Christoffersen 2007 – 

Kenneth Seerup Jørgensen 2007 – 

Jørgen Knudsen 2007 – 

Herdis Jensen 2008 – 

Toftebos bestyrelse og ansatte i 2011. Fra venstre er det Jørgen Knudsen (bestyrelsesmedlem), 

Lars Dahl-Nielsen (forretningsfører), Kenneth Seerup Jørgensen (bestyrelsesmedlem), 

Herdis Jensen (bestyrelsesmedlem), Bjarne Aakmann Tøgersen (bestyrelsesmedlem), 

Niels Skov (vicevært), Børge Thoft Møller (bestyrelsessuppleant), Jon 

Jørgensen (vicevært medhjælper), Jonna Pallisbo (bestyrelsessuppleant) og Morten Christoffersen 

(bestyrelsesmedlem)

De små lune 

Der gemmer sig mange lune og sjove 

historier i referaterne fra bestyrelsesmøder 

og årsmøder i Toftebo . Her er samlet 

nogle af de bedste . 

Hotelværelse til 7 kr. 

På bestyrelsesmødet 6 . september 1961 

blev lejen for Toftebos gæsteværelser fastsat 

. Det kostede dengang 7 kr . for en enkelt 

nat, mens prisen faldt til 6 kr . for efterfølgende 

nætter . Men til den pris skulle 

lejeren så også selv sørge for håndklæder 

samt rengøring af værelset under opholdet 

. 

Er husdyr forbudt? 

Svaret er ja, men emnet lader til at poppe 

op med jævne mellemrum . Således kan 

det læses, at formanden og forretningsføreren 

i en rundskrivelse af 5 . februar 1962 

til beboerne indskærper bestemmelsen i 

ordensreglementet om, at enhver form for 

husdyrhold er forbud . Henvendelsen var 

særligt rettet til de nye beboere i Toftebo 

2 . 

Den forbistrede pergola 

I formandens beretning fra 1964 var et af 

de hedeste emner pergolaen . Trods gentagne 

forsøg var det ikke lykkes, at få planter 

til at slynge sig op ad den . Formanden 

tilrådede dog, at man lod den blive stående 

i håb om, at det senere blev muligt at få 

noget til at gro . Men i 1967 gav man fortabt 

og ændrede pergolaplankeværket . 

Spisekammer på altanen 

Gennem alle årene har der indimellem 

være klager . En af de mere kuriøse kom på 

årsmødet i 1968, hvor der blev klaget over 

sygeplejeelevernes benyttelse af altanerne 

til spisekammer . Sygehusdirektør Hans 

Christensen lovede i den forbindelse at 

indskærpe ordensreglementet . 

Kakerlakkød 

Nu var det næppe kakerlakkød sygeplejerskerne 

gemte på altanen . Men i 1968 var 

de et problem i Toftebo . Så der måtte hyres 

et firma, der havde opnået gode resultater 

med kakerlak nedkæmpning . Skadedyrscentralen 

fra Esbjerg ilede til Vejle, 

og selvom det siges, at kakerlakker er det 

Kakerlakker hærgede i Toftebo i 1968. 

Heldigvis slap beboerne af med de ulækre 

væsener. 

eneste dyr, der overlever en atomkrig, lykkes 

det for 4 .500 kr ., at få bugt med de 

uindbudte gæster . 

Vi vil ha’ øl, øl og flere øl 

I 1981 var det store samtaleemne Toftebokiosken, 

der ikke havde tilladelse til at 

sælge øl . Det fik hele 67 beboere til på det 

bestemteste, at anmode bestyrelsen om 

at ændre sin beslutning om forbud mod 

ølsalg i Toftebokiosken . I bestyrelsesreferatet 

fremgår det, at forretningsføreren 

oplyser, at ølsalg aldrig har været tilladt i 

Forbud mod ølsalg i Toftebokiosken var 

det store samtaleemne i 1981. Hele 67 

skrev under på en klage til bestyrelsen. 

kiosken men forbeholdt smørrebrødsforretningen 

alene . 

Sat på gaden 

Normalt har Toftebo altid været et roligt 

sted at bo . Beboerne har vist hinanden 

hensyn og opført sig pænt . Sådan 

var det ikke i 1986 . Her måtte bestyrel- 

sen smide en beboer ud på grund af gentagne 

beboerklager over højlydt musik til 

langt ud på natten . Beboerne blev derefter 

opfordret til at overholde ordensreglementet! 

Indbruddet 

12 . august 1989 var der indbrud i Toftebo 

. En hovednøgle blev stjålet . Det fik 

mange beboere til at blive utrygge, men 

hvem skulle nu betale for at få nøglerne 

omstillet? Det gik så galt, at bestyrelsen 

måtte fremsætte tre muligheder . Beboerne 

kunne herefter vælge, om de ville betale 

de 350 kr . kontant, afdrage dem over 

5 år med 10 kr . om måneden, eller beholde 

den nuværende lås på eget ansvar . 

Pengeløst vaskeri 

Nu er det ikke sådan, at Toftebo har været 

præget af vanvittig mange indbrud . 

Men vaskeriet var udsat . Og da det igen 

gik galt i 1997, hvor 5 automater blev flået 

ud af væggen, fik man et pengeløst vaskeri 

. 

En betroet mand 

Vicevært Albert Hjermgart har altid været 

vellidt i Toftebo . Og det med god 

grund . Men hans tidligere arbejdsgiver, 

Alfred Jensen & Søn, havde også været 

glade for Albert . Det kan læses i referatet 

fra bestyrelsesmødet 18 . august 1995 . 

”Pr . 1 . september 1995 er ansat Albert 

Hjermgart, der er 44 år . Han er uddannet 

elektriker og har været en betroet 

mand hos Alfred Jensen & Søn” . 

40 41

En løftet pegepinger 

fra kommunen 

På årsmødet i 1996 kunne Jens Römer- 

Gejlsbjerg fortælle, at lejeindtægten havde 

været på kun 2 .400 for gæsteværelserne 

. Klager over manglende rengøring og 

dårlige senge var mere reglen end undtagelsen 

. Forbedringer ville koste over 

25 .000 kr ., men det ville ikke løse rengøringsproblemet 

. Det blev derfor besluttet 

at ombygge værelserne til en lejlighed . 

Beboerne fik i stedet mulighed for at leje 

gæsteværelser i Toftegaarden . 

Men ombygningen havde nær endt 

i den helt store katastrofe . For 9 . janu- 

Ups! De glemte at sætte vinduerne i. Mange beboere frøs i 2004. Tømrerne 

havde nemlig svært ved at overholde deadlines, og mange fik skiftet vinduerne 

i den kolde vintertid. 

ar 1997 dumper der et brev ind gennem 

brevsprækken hos forretningsføreren . 

Det er fra Teknisk Forvaltning i Vejle 

Kommune . De gør opmærksom på, at lejemålet 

i stueetagen, Skovgade 25, ikke 

findes i BBR . Og dermed ikke er godkendt 

til særskilt udlejning . 

Forretningsføreren måtte derfor krybe 

til korset, undskylde og indsende de nødvendige 

dokumenter, så Jytte Sasse, der 

var flyttet ind 1 . december 1996, kunne 

komme til at bo lovligt . En del af skylden 

kunne Jens Römer-Gejlsbjerg mere end 

passende sende videre til det ingeniørfirma, 

der havde rådgivet Toftebo i ombygningssagen 

. Heller ikke de var 

klar over, at der skulle indhentes 

tilladelse hos kommunen . 

Kolde tæer og frostnæser 

I dag kan vi godt grine lidt af det . 

Men det var ikke sjovt for mange 

beboerne, da vinteren ramte 

Vejle i slutningen af 2004 . I 

Toftebo 2 var man nemlig ved 

at udskifte vinduer i alle lejlighederne 

. Men tømrerfirmaet 

formåede i den grad ikke 

at overholde tidsfristerne, og 

ofte var hullet til det gamle 

vindue blot dækket til med 

plastisk . Det betød kolde 

tæer og frostnæser for mange 

beboer, trods det de sad 

inde i deres stuer . 

www.toftebovejle.dk 

I 

2008 kom Toftebo for første gang med 

på www landkortet, da hjemmesiden 

www .toftebovejle .dk blev lanceret . 

Målet med hjemmesiden var dengang, 

at samle alle relevante oplysninger om 

Toftebo til beboere . Det er stadig målet . 

Toftebos flotte hjemmeside som den tager sig ud i 2011. 

Men med det nye hjemmesidedesign har 

toftebovejle .dk fået et langt mere professionelt 

look . Det betyder, at hjemmesiden 

nu også er et langt bedre udstillingsvindue 

for de beboere, der ønsker at sælge deres 

lejlighed . 

42 43

Toftebo sangen 

Mel.: ”Se den lille kattekilling.” 

Det var jo i syv ti fem 

en grundsten den blev lagt 

sygehuset lod os bo her 

med en huskontrakt . 

Dette er vort åndehul hvor 

sjælen finder ro 

det er nemlig rigtig skønt at 

bo i Toftebo. 

Men i dag her bor en masse 

blanded’ folkeslag 

og det kan man hurtig dufte 

på en sommerdag . 

Omkvæd 

Vi har rigtig mange goder 

en af dem er fest 

og en dejlig have hvor vi 

alle må vær’ gæst . 

Omkvæd 

Vi har ferme viceværter 

med humør i top 

men desværre må de holde – 

vi dem slider op . 

Omkvæd 

Vi har ”sjove” drillenisser 

i vort fællesrum 

men når de har fjernet noget 

syn’s vi de er dumm’ . 

Omkvæd 

Nogen her jo holder husdyr 

selvom de’er forbudt 

men for ænder i vor have 

gi’r vi en salut . 

Omkvæd 

Vi har en garageport der 

kører op og ned 

men om den i dag vil lystre 

vi det ikke ved . 

Omkvæd 

Når en brandmand kommer far’ne 

det’ med ramasjang 

er det mon så røg fra grillen 

på en svalegang? 

Omkvæd 

Vi har jo en bobestyrer 

der kan li’ en fest 

men at holde styr på stedet 

dertil er han bedst . 

Omkvæd 

Vi har en bestyrelse 

som rigtig meget vil 

også folk fra ”Syden” 

vænner vi os hurtig’ til . 

Omkvæd 

En gang i hver måned’ 

Ja da onsdagshygger vi 

det’ med kaffe, te og ”sager” 

som vi godt kan li’ . 

Omkvæd 

Lad os slutte denne vise 

råbe højt HURRA 

for vi er så glad for fester 

alle os herfra! 

Omkvæd 

Folkene fra ”Syden” er Region 

Syddanmarks repræsentanter 

44 45

Kilder 

Bøger 

Jul i Vejle 1961 

Avisartikler 

Vejle Amts Folkeblad 27. april 1961 

Vejle Amts Folkeblad 29. august 1961 

Vejle Amts Folkeblad 12. december 1970 

Vejle Amts Folkeblad 21. maj 1986 

Ugeavisen Vejle 3. juni 1987 

Hæfter 

Boliginstitutionen Toftebo 1957-1982 

Boliginstitutionen Toftebo 1986 

Internet 

www.vejlestadsarkiv.dk 

www.weblager.dk 

Interviews 

Martin Stepan, Beboer i Toftebo 2, 29/3 2011 

Ekaraj og Kiran Aryal, Beboer i Toftebo 2, 30/3 2011 

Jørgen Knudsen, Sygehus Lillebælt, 29/6 2011 

Herdis Jensen, Bitte Rasmussen, Jonna Pallisbo, Ester Olesen, Klubdage, 29/6 2011 

Niels Skov, Toftebos vicevært, 30/6 2011 

Harriet Olsen, Beboer i Toftebo 2, 4/7 2011 

Gurli og Jens Jensen, Beboere i Toftebo 2, 6/7 2011 

Bjarne Aakmann Tøgersen, Beboer og formand i Toftebo, 6/7 2011 

Lars Dahl-Nielsen, Administrator i Toftebo, 8/7 2011 

Susan Wong, Ejer Kinagrillen, 15/7 2011 

Alle personer er interviewet af redaktøren med undtagelse af Bjarne Aakmann 

Tøgersen. Dette interview er foretaget af Herdis Jensen. 

46 47

Toftebo 2 jubilæum 2011 - Toftebo Vejle

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?