EPS-isolering og de nye energibestemmelser - ThermiSol A/S

EPS-isolering
og de nye energibestemmelser
Rapport fra DTU-BYG:
Mere isolering
under huset
er den billigste
energisparer
Tykkere EPS-isolering under parcelhuse
med gulvvarme bidrager til at
byggeriet lever op til energirammerne.
Beregninger på et typisk parcelhus viser,
at isoleringsniveauet under huset bør
være mindst det samme som i loftet.
Der er mest energibesparelse for pengene
ved at bruge mere isolering af især terrændækket
under parcelhuse. Det viser
en rapport udarbejdet af Henrik Tommerup
fra BYG-DTU, Danmarks Tekniske Universitet
for danske EPS producenter.
Fokus på billigste løsninger
”Med indførelse af de skærpede krav til
bygningers energiforbrug og bortfald af
energikrav til de enkelte bygningsdele
fra og med 2006, kom der fokus på at
spare energi billigst muligt, og vore beregninger
viser, at det vil være væsentligt
at øge isoleringsniveauet overalt i huset.
Dette gælder også i terrændækket under
parcelhuse med gulvvarme. Vi har analyseret
de økonomisk optimale isoleringstykkelser,
der skal benyttes i terrændæk,
ydermur og loft, for at et typisk parcelhus
opfylder energikravene. Og resultaterne
viser, at man med fordel kan benytte en
isoleringstykkelse på mindst 250 mm
EPS80* i terrændækket,” siger Henrik
Tommerup, DTU.
Før de nye energikrav trådte i kraft, blev
der typisk anvendt 220 mm EPS60 i terrændæk
med gulvvarme og 150 mm
EPS60, når der ikke var gulvvarme.
Mindst lige så meget i terrændæk
som i loftet
De udførte beregninger viser overordnet
at isoleringsniveauet i terrændækket
bør være mindst det samme som i loftet.
Og der er god forretning i at spare energi
ved bedre isolering af terrændækket, idet
energispareprisen** ved brug af fx 250
mm isolering i terrændæk med gulvvarme
kun er 0,14 kr./kWh i forhold til en energipris
på ca. 0,75 kr./kWh (oktober 2005).
Klassificerede lavenergihuse
Nyhedsbrev fra Plastindustrien i Danmark – Maj 2007
Sammen med de nye energirammer i bygningsreglementerne
kom der også for første
gang i Danmark en klar definition på
lavenergihuse. De to klasser for lavenergihuse
har energirammer på henholdsvis
maksimalt 50 % af normalenergiforbruget
i BR (lavenergiklasse 1) og 75 % af normalenergiforbruget
(lavenergiklasse 2).
BYG-DTU har derfor også regnet på behovet
for terrændæksisolering for de to lavenergiklasser.
Resultaterne viser, at der
i lavenergiklasse 1 er behov for 450 mm
isolering i terrændækket, og i lavenergiklasse
2 er der behov for 300 mm isolering
mod jord.
* Tallet efter EPS angiver materialets kvalitet
(trykstyrke). Jo højere tallet er, jo højere er
trykstyrken.
** Energispareprisen er udtryk for, hvad det koster
at spare 1 kWh set i et 30-årigt tidsperspektiv.
Rapporten fra DTU-BYG kan i sin helhed ses
på Plastindustrien i Danmarks hjemmeside:
www.plast.dk/t2w_475.asp
Plastindustrien i Danmark
EPS sektionen
Nørre Voldgade 48
DK-1358 København K
Telefon 33 30 86 30
Telefax 33 30 86 31
E-mail: pd@plast.dk
www.plastindustrien.dk

Nyhedsbrev fra Plastindustrien i Danmark – Maj 2007
Energirådgivning kommer i fokus
Efter at nybygninger og større
ombygninger nu også skal
energimærkes, bliver det en
udfordring for energikonsulenterne også
at tilbyde rådgivning til bygherrer. Derfor
bliver det vigtigt at holde sig opdateret
på de energimæssige forbedringer, som
byggematerialerne får i kølvandet på de
nye energikrav.
”At vi nu også skal energimærke endnu
ikke opført byggeri er en ny situation med
nye muligheder for energikonsulenterne.
Det betyder, at vi nu i højere grad end tidligere
kan komme på banen med decideret
rådgivning omkring energibesparelser
allerede, når byggeriet er i projekteringsfasen,”
fastslår Tommy Glindvad, formand
for Brancheforeningen for Bygningssagkyndige
og Energikonsulenter.
Tommy Glindvad,
formand for BfBE.
– Ny viden om byggematerialernes energimæssige
egenskaber er en af forudsætningerne
for, at vi kan tage konkurrencen
op om energirådgivningsopgaver.
Brancheforeningen for Bygningssagkyndige
og Energikonsulenter kæmper
for medlemmernes fælles interesser.
”Medlemmerne i BfBE repræsenterer i dag
ca. to tredjedele af produktionen i branchen,
og det tal må meget gerne stige. Jeg
kunne godt tænke mig, at vi i løbet af i år
når op på 75 pct.,” siger foreningens formand
Tommy Glindvad, BOLIUS A/S.
Han lægger dermed op til, at BfBE skal
favne hele branchen for at fremme de interesser,
alle er fælles om.
”Det betyder blandt andet, at vi skal gøre
mere for, at konsulenter på de store energimærker
synes, det er interessant at
være medlem hos os,” siger han.
På lidt længere sigt vil foreningen arbejde
med at skaffe fl ere dygtige konsulenter til
Foreningen ser gerne, at energimærket på
lidt længere sigt drejes i en retning, hvor
de bagvedliggende beregninger fylder
mindre. I stedet skal der mere fokus på at
skabe reelle energibesparelser.
”Besparelsesforslagene og rådgivningen
er meget vigtige elementer i arbejdet,
som godt kan udbygges parallelt med en
reduktion i kravene til dataindsamling og
beregning,” siger Tommy Glindvad.
Viden er nøglen
Efter mange års arbejde med energiproblematikker
i den eksisterende boligmasse,
ligger energikonsulenterne inde med
stor viden og erfaring, som bygherrer kan
få stor nytte af at få indarbejdet i deres
fremtidige byggeprojekter.
”Men de nye energirammer betyder også,
at producenterne af byggematerialer udvikler
og tilpasser deres produkter til de
nye krav. Det stiller udfordringer til os om
at blive opdateret med ny viden om byggematerialernes
energimæssige egenskaber.
Det er nøglen til og en forudsætning
for, at vi på kvalifi ceret vis kan tage konkurrencen
op med de allerede etablerede
rådgivere på området,” pointerer Tommy
Glindvad.
”BYG-DTUs rapport for EPS-industrien
med anbefaling af nye isoleringstykkel-
branchens virksomheder. Det skal både
ske med målrettede uddannelsestilbud og
ved at gøre det nemmere for folk med den
rigtige baggrund at få job som energikonsulent
eller bygningssagkyndig.
Energimærket mere kunderettet
BfBE ser gerne, at energimærket bliver
mere brugervenligt, så det også kan benyttes
af boligejerne til at forbedre deres
huse.
”Energimærket er et pokkers godt værktøj,
som modtagerne desværre får, når
de har hovedet fuldt af andre ting. Midt
i en fl ytning er der meget andet end isoleringstykkelser
at tænke på. Derfor skal
energimærket blive så attraktivt, at landets
boligejere kan se den sunde fornuft
i at købe det, selvom de ikke er midt i en
ser i terrændæk, er et godt eksempel på
lødigt udredningsarbejde, som er let at
gå til, og som vi derfor umiddelbart kan
indarbejde i vores fremtidige rådgivning,”
siger han.
Markedet er stort
Med den aktivitet, der i de seneste år har
været i byggeriet, de historisk høje energipriser
og den øgede fokus på minimering
af CO2 udslip, bliver der kamp om kalorierne
og dermed nok at tage fat på for de
energikonsulenter, der ønsker at prioritere
rådgivningen.
”Aktuelt er markedet for energirådgivning
i vækst. Der er politiske bevågenhed
på området, og bygherrerne ønsker at
spare energiudgifter. Det er to væsentlige
faktorer, som efter min bedste vurdering
betyder, at vi fremover vil få nok at se til
– også på rådgivningssiden,” slutter Tommy
Glindvad.
BfBE repræsenterer nu to tredjedele af branchen
bolighandel. Det er afgørende vigtigt,
at der fokuseres på de gode løsninger
og forbedringsforslag, og det må meget
gerne følges op med konkrete forslag til,
hvordan man fører forbedringerne ud i livet.
Lige nu er mærket meget teknisk – i
fremtiden skal det være betydeligt mere
forbrugerorienteret,” fastslår Tommy
Glindvad.
Yderligere information om BfBE:
Brancheforeningen for Bygningssagkyndige
og Energikonsulenter
Kejsergade 2, 1155 København K
Tlf. 7216 0214, fax. 7216 0020
E-mail: info@bfbe.dk
Hjemmeside: www.bfbe.dk

Klassificerede
lavenergihuse
De nye energibestemmelser gør det muligt
at opføre klassificeret lavenergibyggeri,
som slipper for tilslutningspligt til
naturgas- eller fjernvarmeforsyningen.
Med de nye energirammer i bygningsreglementerne
kom der også for første gang i
Danmark en klar definition på lavenergihuse.
Der er tale om to klasser, hvor klasse 1 får en
energiramme på maksimalt 50 % af normalenergiforbruget
i BR, og klasse 2 får en ramme
på 75 % af normalenergiforbruget.
Omregnet i forbrug af fyringsolie svarer de
nye lavenergiklasser til, at ’Klasse-2’ bygninger
årligt maksimalt må bruge fire liter fyringsolie
pr. m 2 og ’Klasse-1’ byggeri blot 2,5
liter fyringsolie pr. m 2 om året.
Til sammenligning bruger det eksisterende
byggeri i Danmark ifølge beregninger fra
Energistyrelsen i gennemsnit omkring 14 liter
fyringsolie pr. m 2 om året.
I forbindelse med indførelse af lavenergiklasserne
er kravet om tilslutningspligt til
naturgas- eller fjernvarmeforsyning blevet
ophævet for lavenergihuse.
Samtidig er det blevet tilladt at anvende el
til boligopvarmning. Dog skal kommunalbestyrelsen
give dispensation til ny bebyggelse,
der opføres som lavenergihuse, fra forbud,
som kommunalbestyrelsen har nedlagt
mod etablering af el-opvarmning.
Fakta
n Undtaget fra tilslutningspligt
• Enfamilieshuse, der kan
dokumentere, at de opfylder
klassifikationskravene i afsnit
5.3. i Tillæg 9 til Bygningsreglementet
for småhuse 1998.
• Kommunalbestyrelserne
vurderer, om en ejendom er
berettiget til at blive fritaget
for tilslutningspligten.
Kilde: Energistyrelsen
www.ens.dk/sw13713.asp
n Isoleringstykkelser
• DTU­BYG har beregnet, at den
optimale isolering i terrændækket
i lavenergiklasserne 1
og 2 opnås ved at benytte henholdsvis
450 mm og 300 mm
isolering.
Frihed og
udfordringer
Optimal isolering i terrændæk giver
flere frihedsgrader, når resten af huset
skal projekteres – og energibeparelser
i bunden af byggeriet er vedvarende!
Indførelsen af energirammer for nybyggeri
og større renoveringer betyder
flere og mere effektive energispareforanstaltninger.
Men det, at energiregnskabet
for et hus nu betragtes som en
helhed, giver også mulighed for at energioptimere
enkelte bygningskomponenter,
så der bliver større valgfrihed i resten
af byggeriet.
For at opnå de beboelsesmæssigt mest
attraktive løsninger, stiller det krav om
øget samarbejde mellem byggeriets forskellige
aktører – arkitekter, ingeniører,
entreprenører, energikonsulenter, leverandører
og bygherrer. Det mener arkitekt
m.a.a. Rie Øhlenschlæger, medlem
af Akademisk Arkitektforenings Miljøudvalg.
”Vi ser de nye energirammer som en
spændende nyskabelse, der kan være
med til at hæve kvaliteten af dansk byggeri.
Ud over at vi får mere energieffektive
huse, åbner energirammernes helhedsbetragtning
op for en arkitektonisk
frihed i forhold til valg af bygningskomponenter,”
siger Rie Øhlenschlæger.
Hun mener ikke, at man kan klare sig
ved alene at øge isoleringen i klimaskærmen
på samme måde, som man
hidtil har gjort, fordi øget isolering i
fx ydermure alt andet lige vil reducere
det areal husejerne får til rådighed, når
byggeriet står færdigt. ”Når vi taler om
at øge isoleringen, er det alene over
og under byggeriet, at hverken husets
areal eller byggegrundens friareal bliver
reduceret. Derfor er det er en god idé,
at man eksempelvis sørger for, at terrændæk-
og kantisolering er energieffektiv,”
siger Rie Øhlenschlæger, som
samtidig peger på vigtigheden af også
at optimere vinduesløsninger til U-værdier
på 0,6-0,8.
Kun et skud i bøssen!
”De energisparegevinster, der kan
hentes i ’bunden’ af et byggeri, er vedvarende
og kan kun sikres én gang i
bygningens levetid – nemlig når terrændækket
etableres! Når bygningen
er opført, er det slut med – eller i hvert
fald forbundet med store ekstraomkostninger
– at forbedre isoleringen under
bygningen, så der er kun et skud i bøssen,”
pointerer formanden for EPS-sektionen
under Plastindustrien i Danmark,
direktør Jørgen Hindse Madsen.
Utætte huse og kuldebroer
Øget isolering er til at håndtere, mener
Rie Øhlenschlæger, selv om hun gerne
ser, at fremtidens isoleringsmaterialer
fylder mindre. Men når det så er sagt,
ser hun først og fremmest store udfordringer
i at få gjort fremtidens byggeri
tættere og få løst problemerne med kuldebroer.
”Meget energi farer ud i det fri, fordi
vore huse ikke er tætte nok, og kuldebroer
ved vinduer, rør og andre installationer
kan hurtigt betyde øget energiforbrug.
Begge forhold skal der gøres
noget ved, hvis vi skal leve op til de nye
krav, og jeg er af den overbevisning, at
det kan lade sig gøre, hvis byggeriets
forskellige aktører bliver bedre til at
arbejde sammen,” slutter Rie Øhlenschlæger.
– Ud over at vi får mere energieffektive huse, åbner
energirammernes helhedsbetragtning op for en arkitektonisk
frihed i forhold til valg af bygningskomponenter.
Rie Øhlenschlæger, medlem af
Akademisk Arkitektforenings Miljøudvalg.

Nyhedsbrev fra Plastindustrien i Danmark – Maj 2007
Isolering der matcher de nye krav
Danske EPS-producenter fremstiller
isoleringsplader, som er tilpasset
energirammekravene.
”Vi har valgt at introducere EPSplader
til terrændæk, som matcher de ny energirammekrav
i bygningsreglementerne,
for at gøre det lettere for bygherrer og
entreprenører. Vi er overbevist om, at
alle parter i byggeriet er interesserede i
at fremtidssikre nybygninger og ombygninger,
så der billigst og nemmest spares
på energien, ” siger direktør Jørgen
Hindse Madsen formand for EPS-sektionen
under Plastindustrien i Danmark.
Produkter
EPS isoleringsplader kan
anvendes i de fleste bygningskonstruktioner
og sikrer en
effektiv varmeisolering af:
n Tørt terrændæk
n Gulv med belægning
direkte på beton
n Gulv på strøer
n Svømmende gulv
n Gulvvarme
EPS pladerne leveres i tykkelser
mellem 10 og 275 mm i mange
forskellige formater.
Ved tykkelser på 150 mm og derover
kan pladerne udlægges direkte
på afrettet og vibreret sand
uden kapillarbrydende stenlag.
Producenter
I Danmark er der tre producenter
af EPS isoleringsmaterialer, som
er medlemmer af EPS-Sektionen
under Plastindustrien i Danmark:
Tykkelsen på de nye EPS plader er blevet
fastlagt på baggrund af den rapport,
som EPS industrien har fået lavet på
BYG-DTU, Institut for Byggeri og Anlæg
ved Danmarks Tekniske Universitet.
For almindeligt byggeri under de nye
energirammer drejer det sig om EPSplader
i terrændækket på 220-300 mm.
Lavenergihuse klasse 2 og 1 har behov
for henholdsvis 300 mm og 450 mm
EPS. Disse tykkelser kan man opnå ved
at kombinere eksisterende EPS-plader.
EPS til boligbyggeri
Styrolit A/S
Kidnakken 13
4930 Maribo
Tlf. 79 79 82 11
Fax 79 79 82 12
styrolit@styropack.dk
www.styrolit.dk
Kontakt:
Ingeniør Bjarne Hansen
Tlf. 79 79 82 11
Sundolitt as
Industrivej 8
3550 Slangerup
Tlf. 70 11 10 20
Fax 70 11 10 21
danmark@sundolitt.com
www.sundolitt.dk
Kontakt:
Ingeniør Claus Jørgensen
Tlf. 70 11 10 20
Fakta
n EPS blokprodukter er navnlig
interessante for bygherrer,
når kravene om højst tilladt
varmetab gennem klima-
skærmen skal opfyldes for
følgende bygningsdele:
l Terrændæk og kældergulve
mod jord – med eller uden
gulvvarme
l Kældervægge mod jord
Før 1. januar 2006 Efter 1. januar 2006
Uden gulvvarme 150 mm EPS 60 220 mm EPS 60
l Tag – flade konstruktioner
n EPS har lav vægt og er let og
behagelig at håndtere: Udlægningen
kræver få arbejdstimer
og medfører minimale fysiske
gener for håndværkerne.
n Den samlede pris for indkøb og
udlægning af EPS er absolut
konkurrencedygtig sammenlignet
med alternative materialer.
Med gulvvarme 220 mm EPS 60 2 x 150 mm EPS 60 eller 275 mm EPS 80
Lavenergiklasse 1 – 450 mm EPS 80
Lavenergiklasse 2 – 300 mm EPS 80
Tekniske specifikationer for EPS isolering
EPS 60 EPS 80 EPS 150 EPS 250
Varmeledningsevne l Deklareret W/mK 0,041 0,038 0,036 0,034
Trykstyrke – korttid kN/m 2 60 80 150 250
Kapillaritet Kapillarbrydende
ThermiSol A/S
Lundagervej 20
8722 Hedensted
Tlf. 76 74 16 11
Fax 76 74 16 00
thermisol@thermisol.dk
www.thermisol.dk
Kontakt:
Teknisk chef Bjørn Møller Laursen
Tlf. 76 74 16 24
proaxion kommunikation