Galvanisk tæring i skibe - Danpower

) EtEXIR0lllKi; i i)\i.::i ii'
Alt om galuanisk
tarins
For de fleste har "galvanisk taring" varet
et begreb forbundet med noget totalt
uforstdeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan
galvanisk korrosion sker, hvordan du
kan mf,le det, og hvordan det undg&s.
Korrosion er en proces hvor metailerne har
en naturlig tendens til at vende tilbage til
sin oprindelige tilstand. Med fi undtagelser
findes metaller nemlig ude i naturen men
kun i en kemisk bundet form. For de fir
den rene form vi som regel kender dem i. mi
de udvindes af naturlige mineraler (ofte i
en form af en slag rnalm), ved brug af energi.
Nir de gir tilbage til deres naturlige form,
frigiver de energien.
Hvis et metal har kontakt med en elektro-
lyt (dvs. veske som kan lede strom), og der
gAr en strom gennem metallet og elektro-
lytten, r'il forskellige kemiske reaktioner
mellem metallet og elektrolytten kunne
medfore at metaliet tares oP. Her skal vi
kort se pi to grundleggende forhold som
kan fA dette til at ske i en bAd: Galvanisk
korrosion og elektrolyse.
Galvanisk korrosion er en naturlig Proces
som opstir nir to forskellige metaller som
38 eAotalclstHrltltitltil[ii',]0:;
har kontal

I
To bdde som har forskellige slags metaller
under bdden op er sammenkoblet t'ia
landsrrsmmis iordlednin2. danncr en
palranisk celle.'I denne cetle uil der gd en
'itrom
som .fordrsager galvanisk ttering pci det
nest uedle metal.
spendingen i denne kreds er langt storre end
i en naturlig galvanisk celle, bliver strommen
i kredsen tilsvarende hojere, og teringen
vasentlig mere voldsom. Nu er det nermest
Iigegyldigt om de to metaller er forskellige,
eller af samme tvpe. Dette er egentlig ikke
galvanisk t€ring, men elektrolyse.
I
Galvanisk spandingsrakke:
Guld,platin
..+0.40v
Rustfritstal..
+0,30v
Almindeligtstal ... ..+0,06v
Kobber
+ 0,34 v
Karbonstil[ern) .... .... -0,40v
Aluminium, passivt . . .... -0,50v
Zink..
-0,80'
Taring pi bidens metaller
Har man forskellige slags metalier i eller
under biden som har elektrisk forbindel-
se med hinanden, og samtidig kontakt med
havvandet, er faren for naturiig galvanisk
taring til stede. Pi glasfiberbide er disse
problemer ofte koncentreret om - og be-
granset til - motor, sejldrev propeller og
miske ror. Pi stilbide kan problemet v€re
mere omfattende, Batteriets negative pol
er som regel koblet til motorblokken, og
dermed har den elektrisk kontakt med hav-
vandet. Man kan beskytte sig mod galvanisk
korrosion ved at montere sikaldte anoder
af zink pi de metaller som skal beskyttes.
Si vil zinken ofres, siledes at de andre me-
taller - som jern og messing - der ofte fore-
kommer i skroggennemforinger, aksler og
propeller - beskyttes.
Varre er det hvis man har lakstromme fra
bidens batteri som finder vej ned til havvandet
og tilbage. Det vil f.eks. kunne ske ved
at havvandet kommer i kontakt med l2 volt
I
H t' is sp rr n dingsniueauet pd landst romnt e.ns
iordlednine aJ ei ellet anden grund ikke et den
s,tinme sont la t'rnorle,
.iord" ' vil der ga en strom.
f.a se.iLdrevetlPropelakslen (t'st mecl gron J'arte) til
havbunden. Denn? slrom rll kuntte nredlore alvorltg
og hurtig tering pd bddens undervands-metaller'
i en giver, et ankerspil, vandpumpe i kol-
svinet eller lignende. Anoder har lidt eller
ingen effekt i sidanne tilfelde. Vi skal se-
nere vise hvordan du kan mile om du har
sidanne lakstromme i din bid.
Hvis du ser et metal under biden som vi-
ser matte marker efter t€ring, skvldes det
sandsynligvis galvanisk taring. Er metallet
blankt og skinnende, er det mere sandsyn-
ligt taring pga. elektrolyse. Det er ikke bare
metalier under biden som er udsat. Metaller
som er i forbindelse med havvand, ferskvand
eller fugtighed i andre sammenhange er ogsa
udsatte, som f.eks. i pumper og i motoren.
Problematisk landstrgm
Ude pi havet er din bid som regel godt sikret
mod galvanisk taring. I havn derimod, fin-
des der nye og flere farer nir det galder t€-
ring - problemer som der indtil nu har veret
for lidt opm€rksomhed omkring. Problemer
med taring i hjemmehavnen synes at oge er
for ir, specielt fordi flere og flere bide er til-
koblet landstrom det meste af tiden.
Et grundlaggende probiem er at bide med
forskellige slags metaller under vandet, dan-
ner en eller flere galvaniske celler nir de sam-
menkobles via landstrommens jordledning.
Vi forudsatter at landstrommens jordledning
er tilkoblet motorblokke om bord, og at den
dermed har elektrisk kontakt med havvan-
det. Pi figuren overst tv. er vist hvordan det
er for to bide. Men i havnen vil aile bidene
plvirke hinanden galvanisk. I en stor havn
kan man forvente relativt hoje galvaniske
stromme, og tilsvarende alvoriig galvanisk
taring. Varst vil det gi ud over den som
har de mest uedle metaller under sin bid.
Si galder det om at have tilstrekkelig med
anoder pi sin bid. Har du en aluminiums-
bid, bor du for en sikkerheds skyld over-
hovedet ikke benytte landstrom!
'' _ ETEXTROilII(AFT.BOLSIAD +-_'
Zinkanoder
pa ilabide
Hvor der foregir en kraftig tering -
t.eks. pi en anode af'zink - vil der dan-
nes et base-lignende kemisk stof. Pi en
trabiLd kan dette stof nedbryde binde-
evnen mellem trafibrene, siledes af tra-
varket begvnder at m@rne. Mest udsat
er traverket omkring skroggennemfo-
ringer, spanter og fundamenter. Skader-
ne kan fore til lekage.
Si vidt vi ved, findes der ingen
optimal iosning pi dette problem. Man
kan reducere dannelsen af dette kemi-
ske stof ved at mindske eller lukke alle
stromkilder om bord, ved ikke at koble
biden til landstrom, og ved at undgi
overdreven brug af zinkanoder. Isolati
on mellem trevark og elektrisk ledende
komponenter som skroggennemforin-
ger m.m. afhjalper problemet' Det mest
sikre for biden er miske at {erne zink-
anoderne helt. Si mi man hellere skifte
propel og andet udstyr efterhinden som
det tares op.
Anoden skal haue elektrisk kontakt med de
metaldele den skal beskytte. En ledning (som tist
her) er ok. Den hrune belegning pd anoden ntd
skrabes af for bdden settes i vandet igen.
Dramatik ved jordfeil
Rigtig dirligt kan det blive hvis der er
fejl ved jordledningen eller et dirligt jord-
system pi landstroms-anlagget. Hvis der
er spendingsforskel mellem jordledningen
fra landstrommen og "moder jord"' vil der
vare en stor spanding mellem f.eks. bidens
propeller og havbunden. Si vil der kunne
gi en tilsvarende stor elektrolyse-strom,
som kan resultere i en meget kraftig tering'
Denne situation mi du for alt i verden for-
lr.if,rr. ; r,, nAnttnnnstHtr 39

-' EtEXIn||||lf,iri iii0r Si\1,
Brug af universalinstrumeflt til at nlale ewntuel
lekstrom om bord.
I stedet for at ndle lekstrom direkte, kar tlu bruge
uniuersalinstrumentet som el ohm-rnettr, Ltg ntdle
modstanden i en eventuel ltekstrsms-kreds.
Skrammende
eksperiment
For at illustrere en virkning af galvanisk
tering, gjorde vi et par enkle eksperimen-
ter. Vi kobte nogle almindelige kroge af
henholdsvis forsinket stil og messing. I
to plastglas med vand udrorte vi en teske
almindeligt kokkensalt. Pi kanten af det
ene glas placerede vi en krog af forsinket
stil og en af messing. De blev koblet sam-
men med en ledning. Pi det andet glas
I Bl]lsset til venstre cr ett messingkrttg forbunclet nerl
en stdlkrog uia en ledning. I glasset til hajre er cler to
xalkroge, koblet til hver sin pol pti et l2 t,L;lts hatteri.
I begge glas er dtr uand med lidt kukkensalt.
Landstrgm
/Vlrrlirs .U /.ptrr,i u r t Ji a !,tn cl s t rc nttrldri j(rr./rlsr rrD
placerede vi to kroge ai' lbrsinket stil, og
koblede dem til et l2 volt batteri.
Med et voltmeter blev spendingen mel-
lem krogene af forskellige metaller milt
til 0,7 r'olt. Messingkrogen var mere posi-
tiv end stiJkrogen. Strommen i denne na-
turlige, galvaniske ceile blev milt til 0,5
mA. Pga. den lave strom, vil der miske
gi mineder for man kan se antydninger
af taring pi stilkrogen.
I det andet glas var der mere "action".
Strommen i denne kobling blev milt til
hele 0,5 A. Altsd tusinde gange hojere end
i det andet glasl Ved krogen koblet til
batteriets negative pol bruste det friskt,
og efterhinden dannede der sig et morkt
stofi vandet og pi-bunden afglasset. Dette
er en situation som fbr alt i verden skal
undgis om bord! Efter kun 4 timer var
meget af krogen ved batteriets positive pol
taret bort, og den blev delt i to i niveau
med vandoverfladen.
En bidejer skulle koble batteriet lia alt
udstvr om bord inden vinteren. Batteriet
soge at undge. Vi viser hvordan du kan rnile
sadanne lakstromme. Det er uklart om en
jordfejlbryder kan lose dette problem. Selv
om den kobler 210 volt vak ved enjordfejl,
vil problemet med jordstrommen kunne for-
blive uandret.
Miling af lakstrsmme
Efterhinden som mere og mere elektrisk
udstyr monteres om bord, oges risikoen for
taring pga. elektrolyse fra lakstromme fra
bidens elektriske anlreg. For miling skal
biden kobles fra eventuel landstrom. Tjek
at alle sikringer og atbrydere er i orden. Af-
monter alt elektrisk udstyr om bord. Loft
polsko og iedning pA batteriets plus-pol af.
Brug et universalinstrument og mil str@m-
men fra plus-polen til ledningen med den fra-
koblede polsko. Miieinstrumentet skal vare
indstillet pa DCA eller DC mA. Den miite
strom er den uonskede lekstrom.
Alternativt kan du mAIe modstanden i
kredsen ved at stille mileinstrument ind pi
"ohm". Med den sorte meleledning p;i batte-
riets minus-pol, og den rode pi den frakob-
lede ledning miiler du modstanden i kredsen
i forhold til bAdensjord. Er den over i0.000
ohm, er der ingen problemer. Er modstanden
omkring 5000 ohm, er der en lille Iakstrom.
Hvis den er nede omkring l0O0 ohm, er det
E.lter cr.4 tirncr t,ar den del al stdlkrogen i glasset til
hojre (forbLntlet ned batteriets plus-pol) som var undr
vand, nesten helt Jbrsxunclet. Sterkest var teringen
pracis i t'andoverJTaden, hvor krogen bleu delt i to.
Grwttlen til at ,|er er mest tLering i L'andouerfladen, er
1tn'di der er strrrst tilgang aJ ox,tgen og Jirgtighed. Den
d/tLlcil knts hat'Lle intet tegn pd t?ring.
befandt sig i narheden afen skroggennem-
foring og tilfeldigvis blev en los ledning
som forte l2 r'olt liggende op ad denne gen-
nemforing. Batteriets negative pol var (som
saedvanlig) koblet til motoren, og via den til
havvandet via sejldrerret. Skroggennemfo-
ringen blev totalt taret op, og biden sank
efter kun nogle fi dage!

en l€kstrom som b@r findes og rettes. Mi-
ler du 500 ohm eller mindre har du et alvor-
ligt problem, som mi rettes hurtigst rnuligt.
For at lokalisere lakstromrnen, fjerner du
en sikring ad gangen pi det elektriske panel.
Pi den mide finder du ud af hvilken kurs
lekstrom findes pi. Si burde du vare i stand
til at finde fejlen og rette den.
Du kan finde mere Inateriale om dette Lr:i
www.drevia,se
Landstroms-jord
Ved hjalp af en forlengerledning kobles
til landstrom pi broen. Med et universal-
irlstrument kan du mile den uonskede
strom, der gir fra landstrommens jordled-
ning til motorblokken (og dermed gennem
vandet under biden). Indstil forst mile-
instrumentet pi miling af javnstrom i Am-
pere (DCA). Det kan blive nod','endigt at
skifte til rnilliampere. Mil derelter veksel-
strommen ved at inclstille instrumentet pi
ACA eller AC mA. Vekselstrom skal efier
sigende ikke vere si alvorliq med henst,n til
galvanisk trering pi de fleste metaller, bortset
fra aluminium. Men findes der en ibrm firr
ensretter i strornkredsen (som f.eks. alumi-
niumsoksyd), omdannes den relativt ufarlige
vekselstrom til en farlig jevnstrom.
Tips og red
. Brug kun zinkanoder af god kvalitet. 'Anoder mi ikl