Galvanisk tæring i skibe - Danpower

More documents

Recommendations

Info

I To bdde som har forskellige slags metaller under bdden op er sammenkoblet t'ia landsrrsmmis iordlednin2. danncr en palranisk celle.'I denne cetle uil der gd en 'itrom som .fordrsager galvanisk ttering pci det nest uedle metal. spendingen i denne kreds er langt storre end i en naturlig galvanisk celle, bliver strommen i kredsen tilsvarende hojere, og teringen vasentlig mere voldsom. Nu er det nermest Iigegyldigt om de to metaller er forskellige, eller af samme tvpe. Dette er egentlig ikke galvanisk t€ring, men elektrolyse. I <strong>Galvanisk</strong> spandingsrakke: Guld,platin ..+0.40v Rustfritstal.. +0,30v Almindeligtstal ... ..+0,06v Kobber + 0,34 v Karbonstil[ern) .... .... -0,40v Aluminium, passivt . . .... -0,50v Zink.. -0,80' Taring pi bidens metaller Har man forskellige slags metalier i eller under biden som har elektrisk forbindelse med hinanden, og samtidig kontakt med havvandet, er faren for naturiig galvanisk taring til stede. Pi glasfiberbide er disse problemer ofte koncentreret om - og be- granset til - motor, sejldrev propeller og miske ror. Pi stilbide kan problemet v€re mere omfattende, Batteriets negative pol er som regel koblet til motorblokken, og dermed har den elektrisk kontakt med havvandet. Man kan beskytte sig mod galvanisk korrosion ved at montere sikaldte anoder af zink pi de metaller som skal beskyttes. Si vil zinken ofres, siledes at de andre metaller - som jern og messing - der ofte fore- kommer i skroggennemforinger, aksler og propeller - beskyttes. Varre er det hvis man har lakstromme fra bidens batteri som finder vej ned til havvandet og tilbage. Det vil f.eks. kunne ske ved at havvandet kommer i kontakt med l2 volt I H t' is sp rr n dingsniueauet pd landst romnt e.ns iordlednine aJ ei ellet anden grund ikke et den s,tinme sont la t'rnorle, .iord" ' vil der ga en strom. f.a se.iLdrevetlPropelakslen (t'st mecl gron J'arte) til havbunden. Denn? slrom rll kuntte nredlore alvorltg og hurtig tering pd bddens undervands-metaller' i en giver, et ankerspil, vandpumpe i kol- svinet eller lignende. Anoder har lidt eller ingen effekt i sidanne tilfelde. Vi skal se- nere vise hvordan du kan mile om du har sidanne lakstromme i din bid. Hvis du ser et metal under biden som viser matte marker efter t€ring, skvldes det sandsynligvis galvanisk taring. Er metallet blankt og skinnende, er det mere sandsyn- ligt taring pga. elektrolyse. Det er ikke bare metalier under biden som er udsat. Metaller som er i forbindelse med havvand, ferskvand eller fugtighed i andre sammenhange er ogsa udsatte, som f.eks. i pumper og i motoren. Problematisk landstrgm Ude pi havet er din bid som regel godt sikret mod galvanisk taring. I havn derimod, findes der nye og flere farer nir det galder t€- ring - problemer som der indtil nu har veret for lidt opm€rksomhed omkring. Problemer med taring i hjemmehavnen synes at oge er for ir, specielt fordi flere og flere bide er tilkoblet landstrom det meste af tiden. Et grundlaggende probiem er at bide med forskellige slags metaller under vandet, dan- ner en eller flere galvaniske celler nir de sam- menkobles via landstrommens jordledning. Vi forudsatter at landstrommens jordledning er tilkoblet motorblokke om bord, og at den dermed har elektrisk kontakt med havvandet. Pi figuren overst tv. er vist hvordan det er for to bide. Men i havnen vil aile bidene plvirke hinanden galvanisk. I en stor havn kan man forvente relativt hoje galvaniske stromme, og tilsvarende alvoriig galvanisk taring. Varst vil det gi ud over den som har de mest uedle metaller under sin bid. Si galder det om at have tilstrekkelig med anoder pi sin bid. Har du en aluminiums- bid, bor du for en sikkerheds skyld over- hovedet ikke benytte landstrom! '' _ ETEXTROilII(AFT.BOLSIAD +-_' Zinkanoder pa ilabide Hvor der foregir en kraftig tering - t.eks. pi en anode af'zink - vil der dan- nes et base-lignende kemisk stof. Pi en trabiLd kan dette stof nedbryde binde- evnen mellem trafibrene, siledes af tra- varket begvnder at m@rne. Mest udsat er traverket omkring skroggennemforinger, spanter og fundamenter. Skader- ne kan fore til lekage. Si vidt vi ved, findes der ingen optimal iosning pi dette problem. Man kan reducere dannelsen af dette kemi- ske stof ved at mindske eller lukke alle stromkilder om bord, ved ikke at koble biden til landstrom, og ved at undgi overdreven brug af zinkanoder. Isolati on mellem trevark og elektrisk ledende komponenter som skroggennemforinger m.m. afhjalper problemet' Det mest sikre for biden er miske at {erne zink- anoderne helt. Si mi man hellere skifte propel og andet udstyr efterhinden som det tares op. Anoden skal haue elektrisk kontakt med de metaldele den skal beskytte. En ledning (som tist her) er ok. Den hrune belegning pd anoden ntd skrabes af for bdden settes i vandet igen. Dramatik ved jordfeil Rigtig dirligt kan det blive hvis der er fejl ved jordledningen eller et dirligt jord- system pi landstroms-anlagget. Hvis der er spendingsforskel mellem jordledningen fra landstrommen og "moder jord"' vil der vare en stor spanding mellem f.eks. bidens propeller og havbunden. Si vil der kunne gi en tilsvarende stor elektrolyse-strom, som kan resultere i en meget kraftig tering' Denne situation mi du for alt i verden for- lr.if,rr. ; r,, nAnttnnnstHtr 39
-' EtEXIn||||lf,iri iii0r Si\1, Brug af universalinstrumeflt til at nlale ewntuel lekstrom om bord. I stedet for at ndle lekstrom direkte, kar tlu bruge uniuersalinstrumentet som el ohm-rnettr, Ltg ntdle modstanden i en eventuel ltekstrsms-kreds. Skrammende eksperiment For at illustrere en virkning af galvanisk tering, gjorde vi et par enkle eksperimen- ter. Vi kobte nogle almindelige kroge af henholdsvis forsinket stil og messing. I to plastglas med vand udrorte vi en teske almindeligt kokkensalt. Pi kanten af det ene glas placerede vi en krog af forsinket stil og en af messing. De blev koblet sam- men med en ledning. Pi det andet glas I Bl]lsset til venstre cr ett messingkrttg forbunclet nerl en stdlkrog uia en ledning. I glasset til hajre er cler to xalkroge, koblet til hver sin pol pti et l2 t,L;lts hatteri. I begge glas er dtr uand med lidt kukkensalt. Landstrgm /Vlrrlirs .U /.ptrr,i u r t Ji a !,tn cl s t rc nttrldri j(rr./rlsr rrD placerede vi to kroge ai' lbrsinket stil, og koblede dem til et l2 volt batteri. Med et voltmeter blev spendingen mellem krogene af forskellige metaller milt til 0,7 r'olt. Messingkrogen var mere posi- tiv end stiJkrogen. Strommen i denne na- turlige, galvaniske ceile blev milt til 0,5 mA. Pga. den lave strom, vil der miske gi mineder for man kan se antydninger af taring pi stilkrogen. I det andet glas var der mere "action". Strommen i denne kobling blev milt til hele 0,5 A. Altsd tusinde gange hojere end i det andet glasl Ved krogen koblet til batteriets negative pol bruste det friskt, og efterhinden dannede der sig et morkt stofi vandet og pi-bunden afglasset. Dette er en situation som fbr alt i verden skal undgis om bord! Efter kun 4 timer var meget af krogen ved batteriets positive pol taret bort, og den blev delt i to i niveau med vandoverfladen. En bidejer skulle koble batteriet lia alt udstvr om bord inden vinteren. Batteriet soge at undge. Vi viser hvordan du kan rnile sadanne lakstromme. Det er uklart om en jordfejlbryder kan lose dette problem. Selv om den kobler 210 volt vak ved enjordfejl, vil problemet med jordstrommen kunne for- blive uandret. Miling af lakstrsmme Efterhinden som mere og mere elektrisk udstyr monteres om bord, oges risikoen for taring pga. elektrolyse fra lakstromme fra bidens elektriske anlreg. For miling skal biden kobles fra eventuel landstrom. Tjek at alle sikringer og atbrydere er i orden. Af- monter alt elektrisk udstyr om bord. Loft polsko og iedning pA batteriets plus-pol af. Brug et universalinstrument og mil str@m- men fra plus-polen til ledningen med den fra- koblede polsko. Miieinstrumentet skal vare indstillet pa DCA eller DC mA. Den miite strom er den uonskede lekstrom. Alternativt kan du mAIe modstanden i kredsen ved at stille mileinstrument ind pi "ohm". Med den sorte meleledning p;i batteriets minus-pol, og den rode pi den frakob- lede ledning miiler du modstanden i kredsen i forhold til bAdensjord. Er den over i0.000 ohm, er der ingen problemer. Er modstanden omkring 5000 ohm, er der en lille Iakstrom. Hvis den er nede omkring l0O0 ohm, er det E.lter cr.4 tirncr t,ar den del al stdlkrogen i glasset til hojre (forbLntlet ned batteriets plus-pol) som var undr vand, nesten helt Jbrsxunclet. Sterkest var teringen pracis i t'andoverJTaden, hvor krogen bleu delt i to. Grwttlen til at ,|er er mest tLering i L'andouerfladen, er 1tn'di der er strrrst tilgang aJ ox,tgen og Jirgtighed. Den d/tLlcil knts hat'Lle intet tegn pd t?ring. befandt sig i narheden afen skroggennem- foring og tilfeldigvis blev en los ledning som forte l2 r'olt liggende op ad denne gen- nemforing. Batteriets negative pol var (som saedvanlig) koblet til motoren, og via den til havvandet via sejldrerret. Skroggennemfo- ringen blev totalt taret op, og biden sank efter kun nogle fi dage!
Page 1: ) EtEXIR0lllKi; i i)\i.::i ii' Alt

Galvanisk tæring i skibe - Danpower

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?