DETTE BURDE SKRIVES I NUTID - Mungo Park
DETTE BURDE SKRIVES I NUTID - Mungo Park
DETTE BURDE SKRIVES I NUTID - Mungo Park
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 4

3.0 KÆRLIGHED

Første gang vi møder Dorte, står hun i haven foran

bungalowen med udlejeren og faster Dorte. Hun når at

bo mange forskellige steder i den korte tid af hendes

liv, vi følger. Og hvert sted er der en ny mand.

Først har hun et forhold til kærlige og kejtede Per. Men

så kommer fætter Lars tilbage fra Amerika, og han har

en anden selvsikkerhed end Per, som Dorte tiltrækkes

af. Hun flytter sammen med Lars i hans klubværelse,

hvor hun lever en skjult tilværelse. Det er hverken

tilfredsstillende for hende selv eller for Lars, og han

smider hende ud. Hun flytter hjem til faster Dorte for en

stund, men da fasteren får en ny kæreste, er der ikke

længere plads til Dorte. Så flytter hun til bungalowen i

Glumsø, hvor hun møder Knud på stationen, og på sine

københavnerture møder hun Hase i Scala.

Per, Lars, Knud og Hase er fire forskellige typer mænd,

som på forskellig vis tiltrækker Dorte. Måske fordi de

alle på hver deres måde har noget, hun søger i sig selv?

• Per er god og kærlig, men lidt kedelig

• Lars er den forbudte kærlighed, fordi

han er Pers fætter. Han er tiltrækkende

og selvsikker.

• Hase er kreativ og flyvsk. Han drikker øl i

Scala og læser digte.

• Knud er en flirt, som hun har sex med,

men som hun egentlig ikke er forelsket i.

Dorte har svært ved at finde den store kærlighed, og

driver fra forhold til forhold uden egentlig selv at tage

initiativ. Det sker bare. På et tidspunkt har Dorte og

faster Dorte en snak om kærligheden:

Dorte: Der er en fyr, som arbejder ovre på stationen. I

billetsalget.

Faster Dorte: Lige derovre?

Dorte: Ja. Men han bor sammen med en.

Faster Dorte: Det har da aldrig forhindret nogen i at

blive glade for hinanden.

Dorte: Nej. Men jeg tror ikke, jeg er så glad for ham

endda.

Faster Dorte: Nå. Ja, så går det ikke, øv. Er du sikker?

Dorte: Det tror jeg.

Faster Dorte: Hvis du er i tvivl, så skal du ikke gå efter

det. Det skal kunne mærkes ud i fingrene.

Dorte: Vel ikke nødvendigvis hele tiden.

Faster Dorte: Jo. Hele tiden.

Dorte: Hvem siger det?

Faster Dorte: Det siger jeg jo. Så det kan du godt regne

med.

3.0 ARBEJDSØVELSER

Hvorfor har Dorte så mange forhold?

Hvad fortæller forholdene om Dorte?

Karakterisér Per, Lars, Hase og Knud. Hvordan er de

forskellige?

Hvorfor forlader Dorte Per?

Hvad mener faster Dorte med, at kærligheden skal

kunne mærkes i fingrene hele tiden? Er det et godt

råd?

Hvad fortæller samtalen mellem Dorte og faster Dorte

om deres forhold til hinanden?