Panikdagen genoplivet - Illustreret Bunker
Panikdagen genoplivet - Illustreret Bunker
Panikdagen genoplivet - Illustreret Bunker
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR<br />
OKTOBER 2006<br />
Tekst | Nis Refslund Poulsen Benspænd | Stine Spedtsberg Foto | Sara Galbiati EKSPERIMENT<br />
Lyt til musens klagesang<br />
Populær børnesangs dystre tema er blevet<br />
virkelighed for mus omkring DJH.<br />
Når en lille mus skal ud og gå<br />
må hun se sig for og passe på.<br />
Der er mange som ku’ tænke sig,<br />
at slå kloen i en lille lækker<br />
musesteg.<br />
Måske bli’r det mig<br />
Måske bli’r det dig.<br />
Måske bli’r det trallalej.<br />
Denne harmløse børnesang fra<br />
Dyrene i Hakkebakkeskoven er<br />
med DJHs medvirken blevet en<br />
del af hverdagen for mus omkring<br />
skolen.<br />
Men hvordan det? Jo, det har<br />
noget at gøre med de grå kasser,<br />
der nærmest smyger sig langs<br />
skolens betonmure. Og det på<br />
samme måde som en stor fed<br />
velnæret rotte ville gøre.<br />
Så hvis du undrer dig over,<br />
hvilken funktion de grå kasser<br />
har, og hvad de har med hakkebakkeskoven<br />
at gøre, så spids<br />
ører.<br />
Og det er fuldstændig rigtig<br />
gættet - det handler om rotter.<br />
Og gift. Rottegift. Kasserne er<br />
giftdepoter, og det er meningen,<br />
at rotterne skal mæske sig<br />
i de fi rkantede grå storebrødres<br />
indhold.<br />
Men hvis det var meningen,<br />
at rotterne skulle føle sig knyttet<br />
til de grå kasser og opsøge dem,<br />
er det slået fejl. Siden januar er<br />
der ikke fundet spor af en eneste<br />
rotte. Men til gengæld har der<br />
været spor af omkring 36 mus<br />
i samme periode, oplyser ISSskadedyrsservice,<br />
der er skolens<br />
foretrukne skadedyrsbekæmper.<br />
Dårlig fangst<br />
Hvis du var fi sker, og igennem så<br />
lang tid fi k småfi sk, men ikke en<br />
eneste torsk i garnet, ville du nok<br />
konstatere, at der ikke var nogen<br />
torsk, der hvor dit garn var. Men<br />
sådan er det ikke på DJH. Fælderne<br />
bliver, hvor de er. Og det<br />
til skræk og advarsel for lokalområdets<br />
mus, og stor morskab<br />
blandt rotter andre steder i byen.<br />
Forebyggelse<br />
Skolens vagtmester Jan Blichfeldt<br />
Nielsen mener, at man skal be-<br />
Når du interviewer kilder, må du<br />
ikke bruge ordet ”rotte” i nogen<br />
sammenhæng. Du må for eksempel<br />
heller ikke sige rottefælde.<br />
Du må kun tale med kilder, der er<br />
over 45 år gamle.<br />
holde giftdepoterne, selvom det<br />
ikke er rotterne, der spiser giften.<br />
Og fælderne kan virke forebyggende,<br />
mener han.<br />
Den nuværende kontrakt med<br />
skadedyrsfi rmaet blev tegnet i<br />
2002. Men dengang var der rotter,<br />
fordi en fedtsamler i kantinen<br />
var gået i stykker. Den er for<br />
længst repareret. Og rotterne<br />
er væk. Grunden til, at der kan<br />
fi ndes enkelte mus og rotter omkring<br />
skolen, er på grund af dens<br />
placering tæt på mark og skov.<br />
Og ikke fordi de kommer fra<br />
kloakken, som ellers er normalt<br />
i byen.<br />
Kostbar huskekage<br />
Så Danmarks Journalisthøjskole<br />
har altså været årsag til, at landets<br />
musebestand er beskåret med ca.<br />
36 individer siden nytår. Men<br />
ikke nok med det: Hvis der var<br />
en rotte, der skulle forvilde sig<br />
ind på skolens territorium, ville<br />
den få et rap over fi ngrene i form<br />
af 35 giftdepoter, som den sent<br />
ville glemme.<br />
Og hvad koster det eventuelle<br />
rap så? Jo, det koster såmænd<br />
DJH lige knap 9000 kroner om<br />
året. Og hvis ISS ved årets sidste<br />
besøg fi nder spor efter de sædvanlige<br />
otte-ti mus, vil det blive<br />
noget med 193 kroner per mus.<br />
Og det er dyrt. Til sammenligning<br />
koster en helt almindelig<br />
hvid mus 25 kroner i en dyrehandel.<br />
Og DJH betaler altså for at<br />
komme af med de ødelæggende<br />
små bæster.<br />
Museskade<br />
Anne Marie Rasmussen fra<br />
statens skadedyrslaboratorium<br />
vil ikke kommentere den enkelte<br />
sag. Men hun bemærker:<br />
”Der skal jo være en grund til,<br />
at de er sat op, for man gør det<br />
vel ikke bare for at slå musene<br />
ihjel.”<br />
Men for DJH må grunden<br />
være den store gene, som musene<br />
kan forårsage langs skolens mure.<br />
Nok til at hoste op med knap<br />
9000 kroner årligt.<br />
Hveranden sætning i artiklen skal<br />
starte med ”men” eller ”og”.<br />
De FEM benspænd<br />
Skribenten fi k en opgave: Skriv<br />
om rottefælderne på DJH. Vi sætter<br />
fem benspænd - som SKAL<br />
overholdes. Kilden må ikke vide<br />
noget om reglerne.<br />
Indledningen af artiklen skal rime,<br />
men artiklen må ikke være useriøs.<br />
Du skal bruge alle tre kildetyper.<br />
Det vil sige minimum en<br />
ekspertkilde, en partskilde og en<br />
erfaringskilde.<br />
7<br />
Arbejdsklumme<br />
Indrømmet. Jeg har ikke overholdt<br />
alle fem benspænd til<br />
punkt og prikke. Men til mit forsvar<br />
vil jeg sige, at opgaven indeholder<br />
mindst seks benspænd.<br />
Artiklens emne vil jeg betegne<br />
som en glidende tackling mod<br />
enhver journalist.<br />
Det er derfor, jeg følte mig<br />
nødsaget til at foretage en fuldstændig<br />
absurd vinkling af min<br />
historie. Kan I ikke se det? Der<br />
er 35 rottefælder langs skolen.<br />
Der bliver ikke fanget så fandens<br />
mange rotter i dem, men de er<br />
nødvendige som forebyggelse.<br />
”Hallo. Er det JP-Århus? Jeg<br />
har en historie, I bare må købe.<br />
Jeg tænker forside. Jeg tænker<br />
5000 dask.”<br />
Når det så er sagt, var det<br />
spændende og selvfølgelig til<br />
tider frustrerende at arbejde<br />
med disse begrænsninger. Men<br />
begrænsninger kan omgås, og jeg<br />
har i høj grad fulgt benspændenes<br />
bogstav og ikke deres ånd.<br />
For eksempel indeholder en<br />
sætning et grundled og udsagnsled.<br />
Derfor tæller små korte<br />
sætninger, der ikke begynder<br />
med ”og” eller ”men,” ikke med i<br />
mit regnestykke.<br />
”Måske bli’r det trallalej”<br />
Jeg valgte at bruge en sang i<br />
indledningen, men hvis jeg<br />
havde taget rimsmedens arbejdshandsker<br />
på, havde jeg nok<br />
konstrueret en sindrig model a<br />
la ABACDABDC. Alternativet<br />
havde været bogstavrim.<br />
I et tilfælde er en af mine<br />
kilder 42 år. Det går imod et<br />
benspænd. Men jeg fandt det<br />
selvmodsigende, at kilderne ikke<br />
skulle kende til benspændene,<br />
og samtidig skulle jeg som det<br />
første spørge til deres alder.<br />
Derfor spurgte jeg først til sidst<br />
i interviewet, hvor gamle, de var.<br />
Eksempelvis sådan lettere henkastet<br />
til en kvindelig kilde:<br />
”Ja, jeg ved godt, det er uhøfligt,<br />
men hvor gammel er du?”<br />
Svar: ”Fnis, det var da noget<br />
underligt noget at spørge om,<br />
men jo nu skal du høre…”<br />
Som om jeg nogensinde i min<br />
vildeste fantasi, ville fl irte med<br />
en kvindelig skadedyrsbekæmper.<br />
Spil dum – det hjælper<br />
Ja ja, men som altid inden for<br />
journalistikken kommer man<br />
langt, når man spiller dum. Det<br />
vidner i hvert fald ikke om særlig<br />
grundig research, når man disker<br />
op med første spørgsmål: ”Undskyld,<br />
men hvad bruges de der<br />
fælder egentlig til?” Bare for at<br />
få kilden til at nævne ordet rotte<br />
først, for så derefter at henvise til<br />
”den føromtalte gnaver.”<br />
Men begrænsninger virker på<br />
samme måde som i diktaturstater.<br />
Hvis du ikke kan gøre det på<br />
den ene måde, så fi nder du en<br />
udvej. Men mit kluntede forsøg<br />
ville nok alligevel blive takseret<br />
til skydning ved daggry.<br />
refslund@mail.djh.dk