Download som PDF. - Illustreret Bunker
27.07.2013 • Views
Share Embed Flag

Download som PDF. - Illustreret Bunker

Download som PDF. - Illustreret Bunker

Download som PDF. - Illustreret Bunker

SHOW MORE
SHOW LESS
ePAPER READ
DOWNLOAD ePAPER
illbunker.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

START NOW

Foto: Lærke Posselt<br />

Foto: Jonas Vandall Ørtvig<br />

TVIVLSOM FREMTID<br />

FOR RADIONYHEDERNE<br />

side 6<br />

55 “vi ManGler<br />

praKTiKplaDSer<br />

side 9<br />

pia Færing, praktikvejleder JH<br />

SALG<br />

PÅ DAGSORDNEN<br />

Kun 54 ud af 217 studerende<br />

på Journalisthøjskolen<br />

har fået solgt en<br />

skoleopgave til medierne<br />

ude i den berømte<br />

virkelighed.<br />

På dét punkt giver de<br />

journaliststuderende på<br />

SDU de studerende i<br />

betonbunkeren i Århus<br />

kraftigt baghjul. Cirka<br />

halvdelen af SDU’erne<br />

har nemlig solgt en eller<br />

flere artikler.<br />

En undersøgelse tyder<br />

på, at JH-studerende<br />

ganske enkelt ikke ved<br />

nok om, hvordan de skal<br />

få solgt og publiceret<br />

deres opgaver.<br />

<strong>Illustreret</strong> <strong>Bunker</strong> går<br />

de studerendes salg af<br />

artikler – eller mangel<br />

på samme – efter i<br />

sømmene<br />

MARTS 2009 | 11. ÅRGANG | NR. 2<br />

FOKUS:<br />

Det handler om os,<br />

og det handler om<br />

navlepilleri

Redaktionen<br />

Katrine Grønvald Raun (ansv.)<br />

kgraun@mail.djh.dk<br />

Michelle Søndergaard Mikkelsen<br />

msmikkelsen@mail.djh.dk<br />

Kerstin Bruun-Hansen<br />

kbruun-hansen@mail.djh.dk<br />

Sofie Tholl<br />

sftholl@mail.djh.dk<br />

Peter Zacher Poulsen<br />

pzpoulsen@mail.djh.dk<br />

Fotoredaktører<br />

Jonas Vandall Ørtvig<br />

jortvig@mail.djh.dk<br />

Asbjørn Sand<br />

assand@mail.djh.dk<br />

Bagsiden<br />

Niels Johan Schack Nørgaard<br />

njsnorgaard@mail.djh.dk<br />

Anders Topp Thomsen<br />

atthomsen@mail.djh.dk<br />

Julie Marstrand Hansen<br />

jmhansen@mail.djh.dk<br />

ILLBUNKER.dk<br />

Afskaffet eksamen giver nervøse studerende<br />

De studerende på 8. semester<br />

mangler eksamenstræning, efter<br />

at deres mediespecialeeksamen<br />

er blevet afskaffet. De har indgivet<br />

en skriftlig klage. Derfor inviterer<br />

Dohm til kaffe og debat<br />

Tekst: Sofie Tholl<br />

Høflighedsfraserne bliver smækket over<br />

bordet i den fancy Update-tilbygning. Repræsentanter<br />

fra 8. semester, DSR og Anne-<br />

Marie Dohm med slæng debatterer den nye<br />

eksamensordning på grunduddannelsens<br />

andendel.<br />

”Tak, fordi I ville komme.” ”Jamen, tak fordi<br />

vi måtte.” ”Ja, vi er jo altid glade for at høre<br />

fra jer studerende.” ”Ih, og tak og ja.”<br />

LEDER<br />

Velkommen til en ny udgave af <strong>Illustreret</strong><br />

<strong>Bunker</strong>. Og ja; den er NY!<br />

Vi blev trætte af at kigge på det<br />

gaaamle tunge logo og de strømlinede,<br />

ensartede sider. Med assistance<br />

fra Susanne Sommer og<br />

Henrik Meller tvang vi derfor os<br />

selv og hinanden i åben modus,<br />

og Jonas Vandall Ørtvig - vores<br />

ærede fotoredaktør - kreerede det<br />

nye design.<br />

Som det fremgår er resultatet blevet<br />

grønt. <strong>Illustreret</strong> <strong>Bunker</strong> rider<br />

med på den grønne klimabølge. Vi<br />

er ikke bæredygtige, nej - men det<br />

ligner det unægteligt, at vi er.<br />

Og nu vi snakker om bæredygtighed,<br />

så nærmer panikdagen sig<br />

med hastige skridt. De klamme<br />

hænders storhedstid. Nervøsitetsbumser<br />

og kafferysten. Og for<br />

at det ikke skal være løgn, ja, så<br />

mangler der på nuværende tidspunkt<br />

55 praktikpladser. Læs mere<br />

om den paniske nyhed længere<br />

inde i avisen.<br />

I denne udgave af <strong>Bunker</strong>en handler<br />

Fokus om os. Fem siders selvoptaget<br />

egocentrisme i denne<br />

selvsmagende og iscenesættende<br />

De studerende har forberedt sig og holdt<br />

peptalkmøde i kantinen. Den ophidsede<br />

debat bliver nu omformuleret i lærervenlige<br />

argumenter, og mødes af forstående blikke<br />

fra ledelsen.<br />

7.semesters mediespecialeeksamen er blevet<br />

afskaffet og erstattet af en feedback-snak på<br />

15-30 min. Det er for dårligt, mener de studerende,<br />

er for dårligt. Undervisere peger<br />

på omlægning af økonomi <strong>som</strong> baggrund<br />

for afskaffelsen.<br />

Manglende eksamenstræning<br />

Bjørn Kock Sørensen fra 8.semester er helt<br />

klar. Med overhead og i overskuelig punktform<br />

forklarer han frustrationerne. Manglende<br />

information omkring afskaffelse af<br />

eksamen er et af hovedpunkterne.<br />

”Vi kan jo ikke læse tanker,” siger Bjørn.<br />

Anne-Marie Dohm er enig.<br />

”Når I ikke forstår det, jamen så har vi ikke<br />

gjort det godt nok.”<br />

Karen Lund og Bjørn Kock Sørensen, repræsentanter<br />

for de utilfredse studerende<br />

tid, hvor 3. semesters hjemmesider<br />

med intellektulle portrætbilleder<br />

og klistrede klichéer popper op. I<br />

Fokus kan du blandt andet læse,<br />

hvor mange af os, der har en politisk<br />

dagsorden, og du kan møde<br />

en af de internationale journaliststuderende,<br />

<strong>som</strong> jo også er en af<br />

os. Ren navlepilleri.<br />

Og så når utilfredshed med ledelsen<br />

nye højder i denne nu grønne<br />

udgave af <strong>Illustreret</strong> <strong>Bunker</strong>:<br />

Thorkild Ellerbæk er vred; Niels<br />

Toftegaard er vred; Henrik Dons<br />

er vred; Jeppe Kondrup Adelborg<br />

er vred; 7.-8. semester er vrede;<br />

påpeger, at den manglende information har<br />

medført negativ snakken i krogene.<br />

”Det gør os til dårlige ambassadører for<br />

skolen, hvis vi går og er utilfredse, uden at<br />

få noget af vide,” siger Karen Lund.<br />

På den nuværende ordning har man <strong>som</strong> 8.<br />

semesterstuderende ikke været til eksamen<br />

i tre år, når<br />

man står<br />

over for<br />

den store<br />

hovedopgave.<br />

Tre år uden<br />

eksamenstræning<br />

og så den endelige finaleeksamen.<br />

”Vi ved jo slet ikke, hvad vi skal gøre til den<br />

eksamen. Mediespecialeeksamen plejer at<br />

fungere <strong>som</strong> en generalprøve på hovedopgaven.<br />

Den mangler vi nu,” siger en af de<br />

studerende. Det er for dårligt, mener Bjørn<br />

Kock Sørensen og Karen Lund. Faglig leder<br />

Henrik Berggren går med på ideen om mere<br />

eksamenstræning. Det samme gør uddannelsesleder<br />

Henrik Wilhelm Jørgensen:<br />

“Når I ikke forstår det, jamen så<br />

har vi ikke gjort det godt nok.”<br />

Webredaktør<br />

Kenneth Konrad<br />

Knudsen<br />

kkknudsen@mail.djh.dk<br />

Økonomiansvarlig<br />

Michelle Søndergaard Mikkelsen<br />

msmikkelsen@mail.djh.dk<br />

Annonceansvarlig<br />

Peter Zacher Poulsen<br />

pzpoulsen@mail.djh.dk<br />

<strong>Illustreret</strong> bunker<br />

Olof palmes allé 11, 8200 Århus N<br />

ib@mail.djh.dk, www.illbunker.dk<br />

”Det er jo også i vores interesse at klargøre<br />

jer. Vi har jo ikke lyst til at kaste jer for løverne<br />

til hovedopgaven.”<br />

To øjne mere, tak!<br />

Ikke nok med den manglende eksamenstræning,<br />

de studerende mener også, at det er<br />

forkert og formålsløst at bruge<br />

halvanden måned på en opgave<br />

for så at få en karakter og et<br />

kvarters frivillig feedback fra<br />

én underviser.<br />

”Jeg tænkte, jeg skulle passe<br />

på og holde mig gode venner<br />

med min vejleder,” siger en af<br />

de studerende. Anne-Marie Dohm påpeger,<br />

at den normale klagegang fungerer, <strong>som</strong><br />

den plejer.<br />

Parterne er enige. Eksamenstræning skal<br />

der til. Den faglige leder og rektor lover at<br />

se nærmere på sagen.<br />

”Vi er tilfredse, er vi ik’?” spørger Karen<br />

Lund, mens hun sammen med de tilstedeværende<br />

studerende bevæger sig gennem<br />

vandrehallen og ud af skolen.<br />

- Anne-Marie Dohm<br />

Lisbeth Svalgaard er vred og KaJ’s<br />

nyvalgte formand, Troels Gadegaard<br />

Frølich, er vred.<br />

Hvis du også er en af de vrede, så<br />

husk, at du altid kan smide os et<br />

debatindlæg.<br />

Til sidst skal der lyde en stor tak<br />

til de hjælpende hænder i layoutweekenden<br />

- de var tiltrængte.<br />

Vi håber, I vil nyde den NYE udgave<br />

af <strong>Illustreret</strong> <strong>Bunker</strong><br />

- Redaktionen<br />

Tryk<br />

OTM Avistryk Herning-Ikast<br />

97 15 66 00<br />

Oplag<br />

1700 eksemplarer 8 gange årligt.<br />

I<strong>Illustreret</strong> <strong>Bunker</strong> uddeles til studerende<br />

og ansatte på Journalisthøjskolen,<br />

til danske redaktioner og deres praktikanter<br />

samt til journaliststuderende<br />

på SDU og RUC.<br />

Citater, billeder og andet materiale fra<br />

bladet må kun bringes med udførlig<br />

kildeangivelse.<br />

Udgivelse<br />

24. marts 2009<br />

11. årgang - 1. oplag<br />

Næste idéudvikling d. 14. april 2009<br />

Næste deadline d. 30. april 2009

Tekst: Peter Zacher Poulsen og Katrine Grønvald<br />

Raun<br />

Foto: Asbjørn Sand<br />

Fusk og fråds. BT’s beskyldninger får ingen<br />

konsekvenser for Martin Justesens arbejde i<br />

DMJH’s bestyrelse. Han fortsætter med at<br />

repræsentere de selvsamme studerende, der<br />

bestemmer om han skal fortsætte i bestyrelsen.<br />

Det kan være sandt eller usandt. Rigtigt eller<br />

forkert. BT har under alle omstændigheder<br />

fremsat usædvanligt hårde personlige beskyldninger<br />

imod Martin Justesen. Ud over<br />

at repræsentere de studerende på Journalisthøjskolen<br />

i DMJH’s bestyrelse er Martin<br />

Justesen også formand for paraplyorganisationen<br />

Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF.<br />

Det er i forbindelse med hans arbejde <strong>som</strong><br />

formand for DUF, beskyldningerne er opstået.<br />

De har altså intet med hans arbejde i<br />

DMJH’s bestyrelse at gøre. Et arbejde han<br />

udfører på vegne af Journalisthøjskolens<br />

studerende – direkte udpeget af De Studerendes<br />

Råd, DSR.<br />

De studerendes beslutning<br />

Martin Justesen håber at kunne forsætte<br />

<strong>som</strong> repræsentant for de studerende i skolens<br />

bestyrelsen. Men han er klar over, at<br />

det ikke er hans<br />

egen beslutning.<br />

Beslutningen ligger<br />

ét sted; hos de studerende<br />

på Journalisthøjskolen.<br />

”Jeg tror og håber<br />

ikke, at det får<br />

nogle konsekvenser<br />

for mit arbejde i bestyrelsen,<br />

men det<br />

er de studerende på<br />

Journalisthøjskolen,<br />

der bestemmer<br />

det,” siger han.<br />

Den holdning tilslutter<br />

formand i<br />

DMJH’s bestyrelse<br />

og ansvarshavende<br />

chefredaktør på<br />

Berlingske Tidende,<br />

Lisbeth Knudsen<br />

sig.<br />

ILLBUNKER.dk<br />

Journaliststuderendes repræsentant<br />

beskyldt for svindel<br />

I forbindelse med sit arbejde<br />

<strong>som</strong> Formand for DUF,<br />

beskyldes journaliststuderende<br />

og repræsentant i<br />

skolens bestyrelse, Martin<br />

Justesen, for fusk og fråds<br />

Tekst: Peter Zacher Poulsen og Katrine<br />

Grønvald Raun<br />

”Mistanke om svindel i DUF.” Sådan<br />

lød rubrikken på BT’s hjemmeside<br />

den 25. februar. Dansk Ungdoms<br />

BESKYLDNINGER OM BEDRAGERI<br />

FÅR INGEN KONSEKVENSER<br />

På trods af massiv<br />

negativ mediestorm<br />

bakker DSR<br />

og formand for<br />

Danmarks Medie-<br />

og Journalisthøjskoles<br />

bestyrelse,<br />

Lisbeth Knudsen,<br />

op om de studerendesbestyrelsesmedlem<br />

Fællesråd er en paraplyorganisation<br />

for foreningsaktive børn og unge,<br />

heriblandt spejdere, studenterorganisationer<br />

og kirkelige foreninger.<br />

I artiklen beskylder tidligere generalsekretær<br />

i DUF, Kim Mørch Jacobsen,<br />

formand Martin Justesen og<br />

andre i organisationen for fusk.<br />

Martin Justesen går til daglig på 7.<br />

semester på Journalisthøjskolen.<br />

Han er repræsentant for de Journaliststuderende<br />

i bestyrelsen ved<br />

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.<br />

Martin Justesen melder klart ud og<br />

tager afstand fra beskyldningerne.<br />

”Jeg forsøger at afvise beskyldningerne<br />

så troværdigt <strong>som</strong> muligt.<br />

Men det irriterer mig meget at blive<br />

udråbt <strong>som</strong> en, der snyder med midlerne,”<br />

siger han.<br />

BT følger i løbet af dagen den 25.<br />

februar op på artiklen. Artiklerne<br />

bliver sidenhen citeret af andre medier.<br />

Allerede dagen efter følger en<br />

ny, der beskriver, hvordan Martin<br />

Justesen og næstformanden i DUF<br />

tilbagebetaler 17.000 kroner. Martin<br />

Justesen forklarer, at en del af<br />

de 17.000 kroner er blevet brugt<br />

på drikkevarer efter klokken 23 i<br />

forbindelse med politiske møder i<br />

DUF. Han er godt klar over, at tilbagebetalingen<br />

kan sende et tvetydigt<br />

signal.<br />

”Vi vurderede, at vi skulle betale alle<br />

de beløb tilbage, <strong>som</strong> man kunne<br />

sætte et lille bitte spørgsmålstegn<br />

ved. Så var der i hvert fald ikke<br />

noget at komme efter, velvidende at<br />

det sender et signal i retning af, at<br />

der måske er lidt om snakken,” siger<br />

Martin Justesen.<br />

DUF har efter beskyldningerne lagt<br />

alle bilag frem til frit skue på deres<br />

hjemmeside, og reglerne for blandt<br />

andet drikkevarer efter klokken 23<br />

er blevet ændret.<br />

”Det, der er gået galt, er, at vi i DUF<br />

ikke har haft et klart regelsæt omkring<br />

sådan nogle ting. Det får vi<br />

så nu, så vi undgår de her beskyldninger<br />

i fremtiden,” siger Martin<br />

Justesen.<br />

”Det er først og fremmest et spørgsmål mellem<br />

Martin Justesen og dem, der har peget<br />

på ham <strong>som</strong> repræsentant. Jeg synes ikke,<br />

det er op til bestyrelsen at gå ind i, hvad han<br />

har gjort eller ikke gjort i den her forbindelse.”<br />

Uden betydning for DMJH<br />

Meget tyder på, at Martin Justesen får lov til<br />

at forsætte sit arbejde i DMJH’s bestyrelse.<br />

DSR har nemlig ikke har tænkt sig at gå<br />

ind i sagen. De mener, at Martin Justesens<br />

formandskab i DUF er et helt andet foretagende,<br />

der ikke får konsekvenser for hans<br />

arbejde for de studerende på Journalisthøjskolen.<br />

”Martin Justesen er ikke anklaget for noget<br />

<strong>som</strong> helst med hensyn til sit arbejde i<br />

DMJH’s bestyrelse. Vi har ingen grund til at<br />

Martin Justesen, de studerenedes repræsentant i Danmarks Medie - og Journalisthøjskoles bestyrelse<br />

betvivle hans evner og arbejde i bestyrelsen<br />

<strong>som</strong> repræsentant for de studerende,” siger<br />

Nadia Filt, formand for DSR.<br />

Heller ikke Lisbeth Knudsen betvivler Martin<br />

Justesens engagement i DMJH’s bestyrelse.<br />

Fra bestyrelsesmøderne har hun et<br />

positivt indtryk af de studerendes repræsentant.<br />

”Jeg kender Martin Justesen <strong>som</strong> en meget<br />

seriøs repræsentant for de studerende fra<br />

Journalisthøjskolen. Han er utrolig engageret<br />

og blander sig meget konstruktivt i debatten<br />

i bestyrelsen,” siger hun.<br />

Tillid til de studerende<br />

Martin Justesen har tiltro til, at han forsat<br />

sidder med omkring bordet, når der bliver<br />

diskuteret i DMJH’s bestyrelse. Det er på<br />

trods af den seneste tids negative presseomtale<br />

af hans person.<br />

”Jeg er overhovedet<br />

ikke bange for at miste<br />

de studerendes tillid på<br />

grund af sagen i DUF.<br />

Jeg er tryg ved, at dem,<br />

der interesserer sig for<br />

det og ønsker at gøre<br />

sig til dommere, sætter<br />

sig ind i sagen. Når de<br />

så gør det, er jeg egentlig<br />

rimelig tryg ved<br />

deres vurdering,” siger<br />

han.

Rygterne svirrer på Journalisthøjskolen. Et<br />

rygte om, at de på SDU bliver undervist i at<br />

sælge deres artikler. Det er snyd! Hvis der er<br />

noget, der kan få JH-studerende op af stolene,<br />

så er det, når konkurrenterne fra Fyn<br />

har fordele.<br />

På SDU afviser studieleder Karsten Prinds<br />

rygtet blankt.<br />

”Undervisning i artikelsalg er ikke en del af<br />

undervisningsforløbet her, og det bliver det<br />

heller ikke,” slår han fast.<br />

De deler erfaringer<br />

De studerende på SDU deler deres erfaringer,<br />

og der er ingen tvivl om, at der er mu-<br />

ILLBUNKER.dk<br />

Kom nu, det er ikke så svært<br />

På SDU har alle studerende bil til rådighed, og de samarbejder med TV2 Fyn. Ja, rygterne<br />

går. Det gør de også, når det gælder undervisning i artikelsalg<br />

Tekst: Josefine Riis og Kathrine Hermann<br />

Tekst:<br />

Katrine<br />

Grønvald<br />

Raun<br />

og<br />

Michelle<br />

SøndergaardMikkelsen<br />

” J e g<br />

kunne<br />

g o d t<br />

bruge<br />

lidt vejledning.<br />

Måske<br />

bare en<br />

enkelt<br />

forelæsn<br />

i n g ,<br />

hvor jeg<br />

kunne få<br />

gode råd<br />

til, hvordan<br />

jeg<br />

skal bære<br />

mig ad rent praktisk,” siger Kamilla<br />

Husted Bendtsen, der går på 3. semester<br />

på Journalisthøjskolen.<br />

Og Kamilla er ikke alene.<br />

En undersøgelse lavet af <strong>Illustreret</strong> <strong>Bunker</strong><br />

viser, at flere studerende er i tvivl<br />

om, hvordan de skal bære sig ad, når det<br />

kommer til at afsætte et produkt. Hele<br />

142 af 217 adspurgte var usikre.<br />

”Det undrer mig ikke, at nogle er utrygge<br />

ved det. Vi skal selvfølgelig hjælpe<br />

bedst muligt,” siger Troels Gadegaard<br />

Frølich, formand for KaJ.<br />

Vi tvivler på salget<br />

En stor del af de studerende på Journalisthøjskolen føler sig ikke godt nok<br />

rustet til at sælge deres historier til branchen. Det er ikke skolens ansvar, siger<br />

studieleder. KaJ arbejder på sagen<br />

Skolen frasiger sig ansvar<br />

”Det ville være rart med undervisning i,<br />

hvordan jeg skal henvende mig til medierne.”<br />

Sådan lyder et af svarene i <strong>Illustreret</strong><br />

<strong>Bunker</strong>s undersøgelse.<br />

Solveig Schmidt, studieleder på Journalisthøjskolen,<br />

gør det klart, at det<br />

ikke er skolens ansvar at undervise de<br />

studerende i at sælge deres historier.<br />

”Det er vores opgave at gøre jer til så<br />

dygtige journalister <strong>som</strong> muligt. Om I<br />

undervejs i studiet ønsker at sælge artikler<br />

eller ej, har skolen ingen holdning<br />

til. Det er jo jeres frie valg, om I<br />

vil bruge tid og kræfter på det,” siger<br />

Solveig Schmidt.<br />

”Man kan også bruge sin fritid på at være<br />

handicaphjælper eller kasseassistent i<br />

Føtex. Det kan langt hen ad vejen være<br />

mindst lige så journalistisk relevant <strong>som</strong><br />

at sælge artikler,” siger hun.<br />

Hun understreger, at det er op til fagforeningen<br />

KaJ at arrangere et tilbud til<br />

de studerende, der kan informere om,<br />

hvordan de helt praktisk sælger deres<br />

historier, og hvor meget de kan forlange<br />

for dem.<br />

KaJ bliver glemt<br />

KaJ står netop til rådighed, når studerende<br />

har brug for vejledning - blandt<br />

andet i forbindelse med salg af historier,<br />

fortæller formanden Troels Gadegaard<br />

Frølich. Men det er de færreste,<br />

der i realiteten gør brug af dem, og kun<br />

4 ud af 54 personer har lagt vejen forbi<br />

KaJ’s kontor i forbindelse med salg af<br />

artikler.<br />

”Vi arbejder på at blive mere synlige<br />

lighed for at sælge artikler. Det bliver der<br />

ofte snakket om i fredagsbaren.<br />

”Jeg vil tro, at 50 procent på mit semester<br />

har solgt en artikel. Især Fyens Stiftstidende<br />

køber mange. Jeg har eksempelvis solgt et<br />

portræt til Q,” siger Troels Hassel Trier.<br />

Der er ingen statistik over, hvor mange artikler<br />

de studerende på SDU sælger, men<br />

ifølge Karsten Prinds sker det jævnligt.<br />

På forsiden i første forsøg<br />

<strong>Illustreret</strong> <strong>Bunker</strong>s undersøgelse viser, at<br />

Journalisthøjskolens studerende er knap så<br />

aktive med at få publiceret deres opgaver.<br />

Kun 54 ud af 217 studerende, der har svaret<br />

på undersøgelsen, har prøvet det.<br />

Stine Charlotte Hansen er en af de få studerende,<br />

der har solgt en artikel.<br />

”Jeg præsenterede mig helt forkert. Han grinede<br />

også af mig. Det var lidt pinligt, men<br />

blandt andet gennem vores nyhedsbrev.<br />

Her gør vi opmærk<strong>som</strong> på, at vi<br />

er her, og at man kan bruge os,” siger<br />

han.<br />

På den måde håber KaJ, at de studerende<br />

vil blive mere flittige til at opsøge<br />

dem, når de har brug for hjælp.<br />

KaJ arrangerer oplæg<br />

Derudover påpeger Troels Gadegaard<br />

Frølich,at KaJ er ved at opstarte<br />

et samarbejde med Freelancegruppen<br />

under Dansk Journalistforbund. De<br />

håber på at kunne arrangere et oplæg<br />

med en freelancejournalist, der kan<br />

give de studerende en idé om, hvordan<br />

man sælger sine historier. Samtidig<br />

håber Troels Gadegaard Frølich<br />

også, at oplægget kan gøre folk mere<br />

opmærk<strong>som</strong>me på, at muligheden<br />

rent faktisk er der.<br />

”Det er jo i virkeligheden dem, der<br />

sidder med den store viden om, hvordan<br />

man egentlig gør det her,” siger<br />

han.<br />

Ét oplæg hvert semester er planen,<br />

og her er alle interesserede velkomne,<br />

om man går på 1. eller 8. semester.<br />

KaJ har møde med bestyrelsen<br />

i næste weekend og vil tage forslaget<br />

med. Og Troels Gadegaard Frølich<br />

er fortrøstningsfuld.<br />

”Jeg håber, at der kommer et oplæg<br />

allerede på dette semester,” siger<br />

han.<br />

jeg fik da sagt, hvad jeg ville til sidst. Og det<br />

virkede jo,” siger Stine Charlotte Hansen<br />

fra 3. semester på Journalisthøjskolen. Hun<br />

solgte sin førsteårsopgave til Politiken og<br />

fik den på forsiden samme dag <strong>som</strong> Obamas<br />

indsættelse.<br />

Undervisning unødvendigt<br />

Troels Hassel Trier, der går på 4. semester<br />

på SDU forstår ikke, hvorfor de studerende<br />

på Journalisthøjskolen overhovedet synes,<br />

de har et behov for undervisningen.<br />

“Vi får ingen undervisning, men vi er rigtig<br />

gode til at hjælpe hinanden med, hvordan vi<br />

skal gribe det hele an. Men så er det jo heller<br />

ikke sværere at gribe knoglen,” siger Troels<br />

Hassel Trier.<br />

Studieleder på SDU Karsten Prinds giver<br />

ham ret.<br />

“Det ville være overkill at bruge undervis-<br />

Gode råd når du vil sælge:<br />

Tekst: Michelle Søndergaard Mikkelsen og Katrine Grønvald<br />

Raun<br />

TILPAS DIT PRODUKT - Du skal gøre dig klart,<br />

hvilket medie du vil sælge til og tilpasse dit<br />

produkt herefter<br />

FÅ HJÆLP - Kontakt KaJ eller Dansk<br />

Journalistforbund, DJ, for at få vejledning. De<br />

kan guide dig på rette spor<br />

FREELANCE - Når du vil sælge en historie, er<br />

du ikke studerende men freelancer. Derfor skal<br />

prisen matche freelancetaksten. DJ anbefaler<br />

en mindstepris på 701 kroner i timen! Men<br />

forvent, at de forskellige medier har forskellige<br />

markedspriser for freelanceprodukter. Derfor kan<br />

den pris, du får tilbudt, godt være mindre end<br />

anbefalet<br />

BRUG TELEFONEN - Find ud af hvem, der<br />

sidder på den pågældende redaktion, <strong>som</strong> du vil<br />

sælge til. Tag direkte kontakt per telefon<br />

MAIL - Du kan også sende en mail, bare du<br />

husker at ringe efterfølgende<br />

FØLG OP – Så er du sikker på, at dit produkt<br />

ikke bliver glemt i mængden<br />

PAS PÅ – Når du tager kontakt til mediet<br />

første gang, udlevér da ikke mere end en<br />

appetitvækker, før nærmere aftale er på plads<br />

BESKYT DIT PRODUKT – Send en kopi af din<br />

historie til DJ. Så bliver den arkiveret, og på<br />

den måde kan DJ bevidne i en eventuel sag om<br />

plagiat<br />

Kilder: KaJ, DJ og Jyllandsposten<br />

På Journalistforbundets hjemmeside<br />

zkan du finde mange flere forslag til<br />

fremgangsmåden, når du skal sælge din<br />

historie - journalistforbundet.dk<br />

ningstimer på noget, <strong>som</strong> de studerende<br />

godt ved i forvejen,”siger Karsten Prinds.<br />

Hvis de studerende på SDU har brug for<br />

hjælp til, hvor meget de skal forlange for<br />

deres artikler, og hvordan de griber det an,<br />

kan de få råd hos KaJO, på samme måde <strong>som</strong><br />

JH-studerende kan hente hjælp hos KaJ.<br />

Efter Stine Charlotte Hansen har haft en<br />

byline på forsiden af Politiken, har hun fået<br />

mere mod på at kontakte branchen igen.<br />

“Jeg skrev jo bare en mail til en redaktør på<br />

Politiken. Og to dage senere, da jeg stod i<br />

en telebutik i Åbenrå, ringede han og fortalte,<br />

at de ville købe min artikel,” siger Stine<br />

Charlotte Hansen.

Må man stjæle andres ideer? Ja,<br />

det må man gerne. Studerende<br />

skal være klar på, at medierne<br />

gerne må nappe deres idé, når<br />

de prøver at sælge en historie.<br />

Sker det, er der bare ikke noget<br />

at gøre<br />

Tekst: Katrine Grønvald Raun<br />

Michelle Søndergaard Mikkelsen<br />

Foto: Asbjørn Sand<br />

”Til rette vedkommende. Jeg skriver, fordi<br />

jeg har skrevet et par artikler, <strong>som</strong> har interesse<br />

for jer. Jeg går på Journalisthøjskolen,<br />

og afleverede i december førsteårsopgave,<br />

<strong>som</strong> jeg fik et 10-tal for.”<br />

Sådan skrev Martin Davidsen fra 3. semester<br />

på Journalisthøjskolen i en mail til Jyllandsposten<br />

og ni andre store dagblade den<br />

24. februar 2009.<br />

”Min opgave handler om brugen af elektroniske<br />

hjælpemidler <strong>som</strong> GPS-udstyr til<br />

demente”<br />

Nedenunder satte han artiklernes forsidehenvisning<br />

i håb om at tease medierne til<br />

at købe sin artikel. Halvdelen af medierne<br />

mailede tilbage med et ’nej tak’, mens Martin<br />

Davidsen ikke hørte fra resten af medierne.<br />

Men 12 dage senere slår han op på siderne i<br />

Jyllandspostens søndagsudgave og finder en<br />

artikel med overskriften: Lettere at udstyre<br />

demente med GPS.<br />

”Det var et chok. Jeg følte virkelig, at de<br />

havde stjålet min idé. Deres artikel er sgu<br />

for tæt på min mail, til at det kan være et<br />

tilfælde,” fortæller Martin Davidsen.<br />

JP: vi har ikke set mailen<br />

Martin Davidsen var på bar bund, da han<br />

først besluttede sig for at sælge sin historie.<br />

”Jeg vidste ikke helt, om jeg skulle sende<br />

mails eller ringe til medierne,” siger han.<br />

Men mailen til Jyllandsposten fik Martin<br />

Davidsen aldrig svar på.<br />

ILLBUNKER.dk<br />

Bare stjæl løs:<br />

Ophavsretten beskytter ikke ideer<br />

Færre besøgende til Åbent Hus<br />

Sidste år var Journalisthøjskolen pakket<br />

med gæster til Åbent Hus. I år var der,<br />

<strong>som</strong> forventet, langt færre besøgende<br />

Tekst: Sofie Marie Ottsen Hansen og Lisbeth Svalgaard<br />

I Vandrehallen var der masser af plads. Mere<br />

end sædvanlig til Åbent Hus. Med næsten<br />

en journaliststuderende per to besøgende,<br />

var der til tider mulighed for at mandsopdække<br />

de, der var interesserede.<br />

I løbet af aftenen gik der rygter om, at en<br />

bombetrussel mod Århus Hovedbanegård<br />

var skyld i det lave besøgstal. Men efter<strong>som</strong><br />

den blev afblæst tidligere på eftermiddagen,<br />

holder teorien nok ikke til en argumentanalyse<br />

af Lars Bjerg’ske dimensioner.<br />

Indflydelse på optagelsesprøven uvis<br />

Selvom der var betydeligt færre gæster end<br />

sidste år, er pressechef på Journalisthøjskolen,<br />

Karen Balling Radmer, ikke bekymret.<br />

Ingen på Jyllandsposten kan tage konkret<br />

stilling til Martin Davidsens sag, da de ikke<br />

har set mailen. Indlandsredaktør Pierre<br />

Collignon, der tager stilling til tilbud fra<br />

freelancejournalister og studerende, er bortrejst.<br />

Derfor er det svært at sige for Jyllandsposten,<br />

hvad der er sket med Martin Davidsens<br />

mail. Men søndagsredaktør på Indblik,<br />

Peter Rosendal, påpeger, at Jyllandsposten<br />

ikke praktiserer at stjæle idéer fra studerende<br />

og altså heller ikke Martins idé.<br />

”Vi får nogle gange tilbud fra studerende,<br />

<strong>som</strong> vi allerede selv dækker redaktionelt på<br />

avisen. Og der melder jeg typisk tilbage, at<br />

det her er jeg ikke interesseret i at købe,<br />

fordi det er noget, vi <strong>som</strong> redaktion selv kan<br />

håndtere,” siger han.<br />

Glem alt om ophavsretten<br />

Ophavsretten beskytter ikke idéer. Det er<br />

først, når ideen bliver til et produkt, at man<br />

kan tale om at plagiere.<br />

”Hvis en studerende eller en anden kreativ<br />

person får en god idé, så vil andre, der hører<br />

eller læser det kunne sige; ’hov, det var da<br />

Hun mener ikke, det nødvendigvis vil påvirke<br />

antallet af ansøgere til årets optagelsesprøve.<br />

”Det er ikke mit indtryk, at de besøgende til<br />

Åbent Hus beslutter sig for, om de vil til optagelsesprøve<br />

eller ej, mens de er på skolen.<br />

De, der gerne vil være journalister, skal nok<br />

søge ind. Efter min mening, påvirker Åbent<br />

Hus ikke direkte antallet af ansøgere til optagelsesprøven”.<br />

Til april skal Åbent Hus-arrangementet<br />

evalueres. Her vil man måske finde svaret<br />

på, hvorfor Åbent Hus 2009 havde så mager<br />

en tilslutning. Indtil da kan Karen Balling<br />

Radmer kun gisne om, hvad årsagen til det<br />

lave besøgstal er. Ifølge pressechefen kan<br />

det være fordi, det nu er de små årgange, der<br />

en god idé,<br />

den laver jeg.’<br />

Sådan er vilkårene,”<br />

siger<br />

Oluf Jørgensen,afdelingsforstander<br />

i<br />

informations-<br />

og forvaltningsret<br />

på<br />

Journalisthøjskolen.<br />

Og det er også<br />

holdningen<br />

hos Dansk<br />

Journalistforbund.<br />

”Det er jo<br />

egentlig ikke<br />

anderledes,<br />

end hvis en<br />

journaliststuderende<br />

havde<br />

siddet på et<br />

eller andet<br />

værtshus i<br />

Århus og fortalt<br />

om sin<br />

idé, mens en<br />

anden journalist<br />

- der tilfældigvis<br />

sidder ved et af de andre borde<br />

- hører ideen,” siger Henrik Bruun, faglig<br />

konsulent i DJ.<br />

Ikke noget at komme efter<br />

Henrik Bruun understreger, at der altså ikke<br />

er så meget at gøre for Martin eller andre,<br />

der står i samme situation.<br />

”Det er selvfølgeligt pisseærgerligt, for den<br />

det går ud over. Men det er sådan, det er,”<br />

siger Henrik Bruun, faglig konsulent i DJ.<br />

”Man kan altid diskutere, om det er moralsk<br />

i orden, men moral bliver der bare sjældent<br />

lovgivet om,” siger Henrik Bruun.<br />

”Frustrerende og ærgerligt!” siger Martin<br />

Davidsen.<br />

Han er ikke i tvivl om, hvad han synes om,<br />

at studerende og andre freelancer risikerer<br />

at få stjålet sin idé, når de henvender sig til<br />

medierne.<br />

”Jeg har fuldstædig mistet motivationen til<br />

at sælge noget nu. Der er jo risiko for, at<br />

man enten bliver ignoreret, eller at de bare<br />

tager ideen og skriver historien selv.”<br />

søger ind på uddannelserne.<br />

Var de i Radioland?<br />

På trods af den lettere affolkede bunker,<br />

var Åben Hus-stemningen i Radioland anderledes<br />

positiv. 14 besøgende sad bænket i<br />

de lydabsorberende lokaler, og flere stod og<br />

ventede udenfor, da <strong>Illustreret</strong> <strong>Bunker</strong>s udsendte<br />

kiggede forbi. Hernede havde man<br />

ikke mærket det lave besøgstal.<br />

”Før sad der 50 mennesker hernede, mens<br />

en gruppe på 20 ventede udenfor. Hvis der<br />

er tomt i Vandrehallen, så er det, fordi de<br />

alle sammen er hernede,” forklarede cheftekniker<br />

i Radioland, Hans Grand, henrykt.

Efter ti år med Studenterradioen<br />

siger Thorkild Ellerbæk stop. Men<br />

han kan ikke få at vide , hvad der<br />

sker med radioen efter <strong>som</strong>mer<br />

For ti år siden tog Thorkild Ellerbæk<br />

initiativ<br />

til Studenterradioen.Omkring<br />

5-600<br />

studerende har<br />

været med til at<br />

producere nyhedernegennem<br />

tidens løb, men fremtiden<br />

er usikker. Thorkild Ellerbæk<br />

stopper nemlig <strong>som</strong> ansvarshavende<br />

redaktør, og det sker uden<br />

en afklaring fra skolens ledelse<br />

ILLBUNKER.dk<br />

Radioredaktør kritiserer ledelsen:<br />

”DET ER RESPEKTLØST”<br />

Tekst: Mette Munk Nielsen<br />

Fotos: Lærke Posselt<br />

på, hvad der skal ske med radioen.<br />

”Det er frustrerende, og jeg er<br />

skidesur. Jeg kan ikke forstå, at<br />

ledelsen ikke tager det alvorligt,<br />

når de studerende gør det. Det<br />

er en meget dårlig behandling<br />

af Studenterradioen og uden respekt<br />

for de studerende,” siger<br />

”Det er frustrerende, og jeg er skidesur.<br />

Jeg kan ikke forstå, at ledelsen ikke tager<br />

det alvorligt, når de studerende gør det ”<br />

- Thorkild Ellerbæk<br />

Thorkild Ellerbæk.<br />

Han kan ikke give sine redaktører<br />

og medarbejdere klar besked<br />

om fremtiden, fordi ledelsen på<br />

Journalisthøjskolen ikke har be-<br />

Da fadøllen flød i Frøberts<br />

Det er lørdag middag i Frøberts. Men<br />

det er ikke en almindelig weekendforladt<br />

lørdag af slagsen. Denne lørdag har KaJ<br />

nemlig inviteret til sin halvårlige generalforsamling<br />

i det søvndyssende auditorium,<br />

hvor mediejura, argumentationsanalyse og<br />

praktikarrangementer i dagens anledning<br />

er skiftet ud med budgetgodkendelser, formandens<br />

beretning og valg til bestyrelsen.<br />

Fremmødet er flottere end sædvanligt, og<br />

man får hurtigt et bud på en forklaring:<br />

”Hvis I vil have fadølsopfyldning undervejs<br />

i generalforsamlingen, så skal I bare sørge<br />

for at få diskret øjenkontakt med Peter; så<br />

kommer han og serverer for jer,” forklarer<br />

KaJ’s næstformand, Esben Christensen<br />

indledningsvis og peger hen på sit bestyrelsesmedlem<br />

bag fadølsanlægget i ”Pamperbaren”<br />

til venstre for talerstolen.<br />

Hvad laver KaJ egentlig?<br />

Efter den første fadølsudskænkning og en<br />

hurtig håndsoprækning, der afslører, at<br />

ikke én eneste af vores fusionsvenner fra<br />

Mediehøjskolen er mødt op til generalforsamlingen,<br />

er det blevet tid til den afgående<br />

formands beretning.<br />

”For nylig kastede jeg et blik på <strong>Illustreret</strong><br />

<strong>Bunker</strong>s historieliste,” begynder Håkon<br />

Stolberg og fortsætter: ”På listen var der en<br />

historie med beskrivelsen: ’Hvad laver KaJ<br />

egentlig?’ - Og det er desværre en historie,<br />

jeg har set før. KaJ er nemlig ikke synlig<br />

og kommunikerende nok, og de færreste<br />

af vores medlemmer ved, at vi er andet og<br />

mere end bare en pengekasse,” siger han.<br />

Dét skal der laves om på, for KaJ har i virkeligheden<br />

gang i mange andre ting, end at<br />

dele støttekroner ud. Siden sidste generalforsamling<br />

har KaJ blandt andet arbejdet<br />

på at få stablet en smiley-ordning på benene,<br />

der kan hjælpe de studerende med at<br />

vurdere kvaliteten af praktikstederne. KaJ<br />

har fået indført det såkaldte ’læsevindue’ på<br />

Panikdagen, så der nu er reserveret halvanden<br />

time til læsning, før praktikstederne må<br />

kontakte ansøgerne. Og KaJ arbejder fortsat<br />

på at få sat en stopper for RUC’ernes to<br />

ugers forpraktik op til Panikdagen.<br />

”Og skål på det,” siger formanden, hvorefter<br />

der skåles, klappes og skåles igen, inden<br />

det er blevet tid til at halvårsregnskab og<br />

budgetgodkendelse.<br />

Ingen bekymring<br />

”Ja, nu er jeg jo sproglig student, men jeg<br />

håber alligevel, jeg har regnet rigtigt,” indleder<br />

KaJ’s økonomiansvarlige og klør sig i<br />

håret, hvilket resulterer i grin og mere fadølsskål.<br />

Trods dét forbehold bliver både regnskabet<br />

og de kommende halve års budget godkendt<br />

af forsamlingen.<br />

Det nuværende underskud på omtrent<br />

60.000 kroner skyldes i høj grad efterårets<br />

sluttet, hvad der skal ske med<br />

Studenterradioen.<br />

Afklaring til april<br />

Det er ikke fordi, de ikke har haft<br />

tid. I foråret 2008 bad ledelsen<br />

Thorkild Ellerbæk udarbejde en<br />

rapport om Studenterradioen,<br />

så ledelsen kunne træffe en beslutning<br />

om fremtiden,<br />

inden han siger farvel<br />

til skolen ved udgangen<br />

af denne uge. Men<br />

beslutningen er blevet<br />

udskudt gang på gang.<br />

U d d a n n e l s e s l e d e r<br />

Henrik W. Jørgensen<br />

afviser Thorkild Ellebæks kritik.<br />

”Beslutningsprocessen har ikke<br />

stået stille. Vi har bare haft andre<br />

beslutninger at tage før denne,”<br />

siger Henrik W. Jørgensen, <strong>som</strong><br />

Der var højtbelagt smørebrød, bugnende kagebord og hakkebøf med sovs og bløde løg, da Kredsen af Journalistuderende<br />

– i daglig tale KaJ - den 14. marts afholdt banebrydende gammeldags generalforsamling med<br />

masser af pamp og fadøl i Frøberts<br />

Tekst: Kerstin Bruun-Hansen og Peter Zacher<br />

Poulsen<br />

Foto: Asbjørn Sand<br />

Fagfestival, der blev en dyr fornøjese. KaJ<br />

har derfor været ude og låne penge, men<br />

satser på at være gældfrie i løbet af et par<br />

måneder. Underskuddet bekymrer ikke<br />

bestyrelsen, da egenkapitalen i lang tid har<br />

været for stor, og der derfor har været gjort<br />

en indsats for at putte pengene tilbage i<br />

medlemmernes lommer. Bestyrelsen regner<br />

med, at hullet vil være dækket i løbet af<br />

det næste halve år.<br />

Ny mussemåtte til onkel KaJ<br />

Og mens fadølsanlægget arbejder på højtryk<br />

og summer, så de fremmødte i nederste<br />

halvdel af Frøberts må spidse ører,<br />

bliver Troels Gadegaard Frølich fra tredje<br />

semester valgt til KaJ’s nye formand - skål,<br />

skål og klap, klap.<br />

Troels Gadegaard Frølich har kun siddet i<br />

bestyrelsen i et år, og han tror derfor selv,<br />

at valget af ham <strong>som</strong> formand vil komme til<br />

at ændre på strukturen:<br />

”Jeg får i højere grad end den tidligere formand<br />

brug for de øvrige bestyrelsesmedlemmer,<br />

fordi flere af dem har siddet i KaJ<br />

i længere tid, end jeg selv har. På den måde<br />

bliver der nok åbnet op for et bestyrelsesarbejde,<br />

<strong>som</strong> i højere grad involverer alle<br />

medlemmer,” forklarer han.<br />

Udover at investere i en ny musemåtte til<br />

KaJ-kontoret, vil den nye formand arbejde<br />

for, at der kommer mere formelle krav om,<br />

at praktikanterne har ret til en vis mængde<br />

feedback og efterkritik under praktikken.<br />

Det kommer på dagsordnen, når overenskomstaftalen<br />

for praktiktiden skal genforhandles<br />

i starten af 2010.<br />

Og mens generalforsamlingen lakker mod<br />

enden og de fremmødte tømmer deres sidste<br />

fadøl, melder ét spørgsmål sig hos folket i<br />

Frøberts: Vil onkel KaJ også skænke fri fadøl<br />

til næste generalforsamling?<br />

”Jeg synes, det har fungeret rigtig godt i år, så<br />

det vil jeg bestemt ikke afvise,” siger den nyvalgte<br />

formand Troels Gadegaard Frølich.

ikke mener, at ledelsen er<br />

sent ude:<br />

”Jeg har sat en deadline i<br />

slutningen af april, så vi ved<br />

hvilken retning, vi skal gå i.<br />

Vi skal holde nogle møder,<br />

og på den baggrund træffer<br />

vi en beslutning,” siger han<br />

og understreger, at beslutningen<br />

nok skal blive taget<br />

rettidigt.<br />

Ingen oplæring<br />

Indtil <strong>som</strong>mer overtager to<br />

syvendesemesterstuderende<br />

ansvaret for radioen, men<br />

på lang sigt er Thorkild Ellerbæk<br />

ikke sikker på, at det<br />

er løsningen.<br />

”Jeg vil ikke udelukke den<br />

løsning. Men man mangler<br />

en tovholder, <strong>som</strong> kan overlevere<br />

tingene hvert semester.<br />

Det er jo ikke blot at<br />

producere noget lyd. Det er<br />

et unikt apparat, der er udviklet<br />

til Nyhederne,” siger<br />

han.<br />

Stolthed over radioen<br />

Thorkild Ellerbæk mener,<br />

at der mangler støtte og<br />

interesse fra ledelsens side<br />

til at drive radioen videre.<br />

ILLBUNKER.dk<br />

En radio, <strong>som</strong> han mener,<br />

skolen kan være stolt af.<br />

Den var blandt de første i<br />

Skandinavien, <strong>som</strong> udkom<br />

på nettet, og skolen har<br />

blandt andre haft besøg fra<br />

Microsoft for at se, hvordan<br />

radioen fungerede.<br />

”Der har været et stort udviklingsarbejde<br />

bag, men<br />

det har man ikke fattet her<br />

på stedet. Det er rigtig dårlig<br />

stil, at vi ikke bliver tager<br />

alvorligt. Nyhederne er det<br />

eneste reelle multimediale<br />

produkt Journalisthøjskolen<br />

kan tilbyde de studerende,”<br />

siger Thorkild Ellerbæk<br />

Tab for studerende<br />

Men hvem vil lide det største<br />

tab, hvis radioen stopper?<br />

Thorkild Ellerbæk er<br />

ikke i tvivl:<br />

”Skolen lider intet prestigetab,<br />

fordi man ikke har profileret<br />

sig på radioen. Men<br />

de studerende har fået nogle<br />

rutiner og erfaringer med<br />

nyheder, <strong>som</strong> man ikke får<br />

gennem tre ugers nyhedsjournalistik.<br />

På radioen arbejder<br />

man 10-12 uger med<br />

to vagter i ugen. Man får en<br />

De medlemmer af KaJ, der skal til Panikdagen i<br />

april, har ikke mulighed for at deltage i DJ’s Delegeretmøde.<br />

Dermed har de ikke medbestemmelse<br />

til konferencen, der løber af staben den<br />

21-22. april,<br />

hvor alle de<br />

nuværende<br />

15 medlemmer<br />

af DJ’s<br />

hovedbestyrelse<br />

er på<br />

valg.<br />

Fra Journalisthøjskolens side bliver der ikke<br />

gjort noget for at undgå det og dermed give<br />

samtlige af KaJ’s medlemmer mulighed for at<br />

søge indflydelse til DJ’s højeste myndighed.<br />

”Jeg går ikke efter, at Panikdagen skal ramle<br />

sammen med Delegeretmøde. Men jeg gør heller<br />

ingenting for at undgå det,” siger Pia Færing,<br />

<strong>som</strong> er praktikvejleder på Journalisthøjskolen.<br />

Fagligt aktive udelukkes<br />

Næstformand i DJ’s hovedbestyrelse, Fred Jacobsen,<br />

er ærgerlig over, at de studerende ikke<br />

har mulighed for at deltage og mener, at det er<br />

et uheldigt sammentræf.<br />

”Det er skideærgerligt for de fagligt aktive, <strong>som</strong><br />

ikke kan deltage i Delegeretmøde på grund af<br />

Panikdagen. Men det er jo ikke første gang det<br />

sker,” siger han med henvisning til tidligere år,<br />

hvor der har været samme problem.<br />

Sammenfaldet imellem Panikdagen og Delegeretmøde<br />

betyder, at den nyvalgte formand for<br />

oplevelse af at blive publiceret,<br />

og det vil de studerende<br />

miste, hvis Studenterradioen<br />

ikke fortsætter.”<br />

Ingen klar holdning hos ledelsen<br />

Men en klar holdning er ikke<br />

at finde hos ledelsen. Henrik<br />

W. Jørgensen understreger<br />

dog, at Journalisthøjskolen<br />

er meget glad for radioen,<br />

og han roser de studerende,<br />

<strong>som</strong> har været med til at<br />

skabe succesen omkring Studenterradioen.<br />

Men ledelsen vil se fremad.<br />

”Radioen er <strong>som</strong> medie<br />

meget presset, og vi må tage<br />

bestik af forandringerne, der<br />

sker i medieverdenen. Vi er<br />

en dynamisk institution, <strong>som</strong><br />

ikke kan holde fast i en historisk<br />

succes. Men vi vil se<br />

med åbne øjne på radioens<br />

fremtid,” siger Henrik W.<br />

Jørgensen.<br />

Thorkild Ellerbæk påpeger<br />

dog, at der i lige så høj grad<br />

er tale om et webmedie.<br />

”Men jeg tror ikke, nogen i<br />

ledelsen overhovedet kender<br />

Nyhedernes webadresse,”<br />

siger Thorkild Ellerbæk.<br />

Panikken breder sig til Delegeretmøde<br />

Panikdagen kolliderer igen i år med Delegeretmøde i Journalistforbundet, DJ. Det er ikke første gang,<br />

at de praktiksøgende bliver udelukket fra Delegeretmøde – og formentlig heller ikke den sidste<br />

Tekst: Peter Zacher Poulsen<br />

KaJ, Troels Gadegaard Frølich, ikke kan deltage<br />

Journalistforbundets vigtigste begivenhed<br />

i år. Han går på tredje semester og skal den 22.<br />

april forsøge at sikre sig en praktikplads. Han<br />

er langt fra til-<br />

”Jeg går ikke efter, at Panikdagen skal ramle<br />

sammen med Delegeretmøde. Men jeg gør<br />

heller ingenting for at undgå det”<br />

- Pia Færing<br />

freds med tingenes<br />

tilstand.<br />

”Det er enormt<br />

frustrerende,<br />

at alle medlemmer<br />

af KaJ<br />

ikke har mu-<br />

lighed for at deltage på Delegeretmøde,” siger<br />

han.<br />

Han er desuden skuffet over, at det ikke er lykkedes<br />

Journalistforbundet og Pia Færing at lære<br />

af fejlen, der blev begået, så sent <strong>som</strong> ved sidste<br />

Delegeretmøde.<br />

”For to år siden blev vi lovet, at det ikke ville<br />

ske. Derfor er vi meget skuffede. Det må og skal<br />

simpelthen kunnne koordineres bedre imellem<br />

DJ og Praktikudvalget,” siger Troels Gadegaard<br />

Frølich.<br />

Fred Jacobsen vil gerne forsøge at løse problemet<br />

til det kommende Delegeretmøde om to år<br />

og er indstillet på at indgå en dialog med Pia<br />

Færing. Selvom datoerne allerede er fastlagt<br />

frem til 2015 – og tilmed allerede hænger på<br />

Pia Færings opslagstavle - er det dog ikke sikkert,<br />

at DJ og Praktikudvalget formår at finde<br />

en løsning. Færing tvivler.<br />

”Jeg kan ikke udelukke, at det kommer til at ske<br />

igen. Det gør det sikkert,” siger hun.

Cirka ét indlæg<br />

om dagen<br />

for halvandet<br />

år siden. Hele<br />

72 indlæg i<br />

sidste kvartal i<br />

2007. Og bare<br />

8 indlæg ind til<br />

videre i 2009.<br />

Kaster man<br />

et blik på indlægsfrekvensen<br />

gennem<br />

Mediebrokkers<br />

levetid,<br />

ser man en<br />

rutchetur af<br />

rang. Især i 2008 gik antallet af indlæg bare<br />

ned ad bakke.<br />

Lektor Ole H. B. Andreesen var blandt de<br />

mest aktive bloggere under storhedstiden i<br />

slutningen af 2007 og med 43 indlæg i alt, er<br />

han kun overgået af Roger Buch.<br />

”Det har været sjovt at udforske en helt ny<br />

platform, <strong>som</strong> for mig er bøvlet. På bloggen<br />

er det okay at skrive noget, selv om man<br />

ikke ved alt, hvad man <strong>som</strong> journalist skal<br />

vide for at kunne åbne munden,” siger han<br />

om sine blogbedrifter. Men midt i storhedstiden,<br />

i november 2007, slap han bloggen<br />

brat og har siden været tavs. Det forklarer<br />

han med, at han på daværende tidspunkt fik<br />

ny jobfunktion, <strong>som</strong> krævede al den tid, han<br />

tidligere kunne afse til blogskrivning. Han<br />

kom ud af rytmen og har siden ikke fundet<br />

den igen.<br />

Klikker man på billedet af O l e<br />

H. B. Andressen, ser man<br />

straks i datofeltet, hvor<br />

længe siden det er, h a n<br />

sidst bidrog. Og han erkender, at<br />

det ikke ser pænt ud.<br />

”Det er da lidt pinligt, at<br />

vi ikke har fundet ud<br />

af at redigere mig ud<br />

af oversigten over bloggere.<br />

For en blog uden indlæg er bare en død<br />

sild,” siger han, mens han for øvrigt overvejer<br />

at genoptage aktiviteten.<br />

Det nyeste skrig fra 2005<br />

Tidligere rektor på Danmarks Journalisthøjskole<br />

Kim Minke tog initiativet til bloggen<br />

i 2005.<br />

“Blogs - det var jo ‘the new hot thing’ dengang,<br />

og jeg tror bare, vi kastede os ud i<br />

det,” siger han og ser tilbage på opstarten af<br />

Mediebrokker. Lanceringen af bloggen var<br />

ILLBUNKER.dk<br />

Meget mindre brok på bloggen<br />

Aktiviteten på undervisernes blog er styrtdykket,<br />

men en kommende omlægning<br />

skal puste helt nyt liv i Mediebrokker<br />

Tekst: David Wedege<br />

Illustration: Asbjørn Sand<br />

ifølge Kim Minke en del af en bred indsats<br />

for at gøre skolen mere kendt <strong>som</strong> institution.<br />

”Men det var nok mere mo- debaseret<br />

end gennemanalyseret,” er- k e n d e r<br />

han.<br />

Han forestillede sig, at bloggen<br />

kunne være med til at skabe<br />

mere debat på internet- t e t<br />

blandt ansatte og studerende.<br />

”Og så havde vi måske<br />

også en forventning om, a t<br />

hele den danske me- dieverden<br />

ville kaste sig o v e r<br />

den, men det skete jo ikke.”<br />

Trods den be- grænsede<br />

opmærk<strong>som</strong>hed synes han,<br />

at bloggen ind- holdsmæssigt<br />

har været god. De har<br />

til gengæld ikke<br />

formået at få tilstrækkeligt<br />

mange læsere<br />

til at kommentere indlæggene og dermed<br />

skabe den ønskede debat.<br />

Nyt liv på vej<br />

Skolens pressechef Karen Balling Radmer<br />

er forholdsvis ny <strong>som</strong> ansvarshavende redaktør<br />

på Mediebrokker. Hun varsler nu<br />

en snarlig omlægning af bloggen. Den har<br />

ifølge hende været en succes til at fremvise<br />

hvilke videnspersoner, man har på skolen.<br />

Hun tror, at den faldende aktivitet skyldes,<br />

at Mediebrokker har været emnemæssigt for<br />

bred:<br />

”I dag har man på Mediebrokker frit valg til<br />

at skrive om hvad <strong>som</strong> helst. Men frit valg<br />

bliver alt for nemt til intet valg.”<br />

Hun tror, at erfaringer fra succesfulde blogs<br />

ude i verden kan bruges til at revitalisere<br />

bloggen. I stedet for at præsentere bloggen<br />

<strong>som</strong> en parade af ansatte, mener hun, at<br />

bloggen skal inddeles i udvalgte emneområder,<br />

<strong>som</strong> for eksempel aktindsigt og interviewteknik.<br />

”Idéen er at skabe et sted, hvor man kan<br />

læse om sin branche og blive inspireret,<br />

fordi det er her eksperterne bor,” siger hun<br />

og nævner, at formålet er at synliggøre skolens<br />

kompetencer <strong>som</strong> ekspertinstitution.<br />

Hun tror, at det blot er 5-10 intelligente<br />

linjer, der skal til i stedet for de nuværende<br />

lange kronikagtige indlæg. Ved at lægge op<br />

til at blogge kortfattet om de områder, bloggerne<br />

dagligt er i berøring med, tror hun,<br />

at indlæggene vil dukke op så hyppigt, at<br />

bloggen vil blive besøgt og kommenteret af<br />

mange læsere.<br />

Den varslede omlægning, <strong>som</strong> endnu<br />

ikke kender nogen dato, skal foregå i<br />

samarbejde med de bloggere, <strong>som</strong><br />

kunne tænke sig at medvirke.<br />

”Jeg skal ikke komme anstigend<br />

e og lave regler. Det er bloggernes<br />

lyst, der<br />

skal drive<br />

værket.”<br />

MEDIEBROKKER er et blogunivers<br />

på Journalisthøjskolens hjemmeside, <strong>som</strong><br />

har eksisteret siden 2005.<br />

18 forskellige ansatte på skolen blogger<br />

om emner, der er relateret til skolen,<br />

faget og til mediebranchen.<br />

Webadresse: domino.djh.dk/blog

Svedige håndflader, kvalme og skælvende<br />

kroppe. Panikdagen truer forude. Den 22.<br />

april går det løs. Men denne gang ser det ud<br />

til, at der er endnu mere grund til panik.<br />

I de seneste år har store dele af medieverden<br />

nemlig været præget af nedskæringer, fyringsrunder<br />

og et vigende annoncemarked,<br />

og nu rammer den dårlige økonomi <strong>som</strong>merens<br />

kommende praktikanter.<br />

“Det er en ekstrem situation, vi står i. Og<br />

vi kan godt indstille os på, at vi kommer til<br />

at mangle 30-40 praktikpladser i forhold til<br />

ansøgertallet til Panikdagen om en måned,”<br />

siger Pia Færing, praktikvejleder på Journalisthøjskolen.<br />

Samtidig understreger hun risikoen for, at<br />

nogle praktiksteder trækker deres praktikpladser<br />

tilbage igen inden Panikdagen, på<br />

grund af den usikre økonomiske situation i<br />

medieverdenen.<br />

Mangler 55 praktikpladser<br />

Dårlig økonomi har fået flere medier til at<br />

skære ned på de praktikpladser, de ellers<br />

plejer at udbyde. Nogle steder vælger helt<br />

at springe dette semester over og droppe at<br />

tage praktikanter.<br />

“De er kede af det, men deres økonomi rækker<br />

bare ikke længere til det samme antal<br />

praktikanter,” siger Pia Færing. Ifølge hende<br />

er stederne glade for at have praktikanter, og<br />

det er udelukkende af økonomiske grunde,<br />

at de dropper praktikpladser.<br />

Lige nu er tallet helt oppe på 55 færre pladser<br />

end ansøgere. Men Pia Færing regner<br />

ILLBUNKER.dk<br />

Grund til PANIK: Dårlig økonomi tvinger praktiksteder til at skære<br />

ned i antallet af praktikpladser. Lige nu er der ifølge<br />

Pia Færing 55 færre pladser,<br />

end der er ansøgere<br />

IKKE NOK PRAKTIKPLADSER<br />

Tekst: Michelle Søndergaard Mikkelsen<br />

Foto: Lærke Posselt<br />

med kun<br />

at mangle<br />

30-40<br />

pladser,<br />

når Panikdagen<br />

løber af<br />

stablen.<br />

Mandag<br />

den 16.<br />

marts<br />

udløb<br />

praktikstedernes<br />

deadline for at indmelde praktikopslag, men<br />

ikke alle stederne har overholdt deadlinen.<br />

“Der er stadig ti steder, der er ikke har afleveret<br />

deres<br />

praktikopslag,<br />

<strong>som</strong> lovet.<br />

Men de er<br />

på vej, og<br />

jeg regner<br />

med, at<br />

det burde<br />

give omkring 15 pladser mere,” siger Pia<br />

Færing.<br />

Ikke udsædvanligt<br />

I de sidste tre år har der været flere praktikpladser<br />

end journaliststuderende, der skulle<br />

i praktik.<br />

“Det har været et privilegium, at vi har haft<br />

pladser nok til alle de seneste år. Men at vi<br />

mangler 40 pladser til første praktikrunde,<br />

er ikke usædvanligt,” siger Pia Færing.<br />

Bare fire år tilbage i Panikdagens historie<br />

stod 50-60<br />

kommende<br />

praktikanter<br />

uden<br />

praktikplads<br />

efter<br />

f ø r s t e<br />

runde, <strong>som</strong><br />

er den or-<br />

dinære runde for praktiksøgningen med<br />

indkaldelse for praktikstedernes praktikopslag,<br />

ansøgningsskrivning og panikdag.<br />

Dengang var kravene til de praktiksøgende<br />

dog anderledes. De studerende havde blandt<br />

andet et begrænset antal ansøgninger.<br />

Usikre udsigter<br />

Pia Færing overvejer allerede nu, om det er<br />

Store dagblade dropper praktikpladser<br />

Tekst: Michelle Søndergaard Mikkelsen<br />

Sidste år fik de store dagblade 275 ansøgere<br />

til blot 50 praktikpladser. Det svarer<br />

til, at hver sjette af de håbefulde ansøgere<br />

kunne sætte sin krudsedulle på en praktikkontrakt<br />

med et af dagbladene. Og <strong>som</strong><br />

om det ikke var svært nok, at få kæmpet<br />

sig til en af de eftertragtede praktikpladser,<br />

ser udfordringen nu ud til at blive<br />

endnu større.<br />

Pia Færing afslører nemlig nu, at fire af de<br />

store dagblade har skåret kraftig i antallet<br />

af praktikpladser. Et af dem er Nordjyske.<br />

Gennem<br />

de seneste<br />

år har mediehuset<br />

haft ansættelsesstop<br />

på grund af<br />

”Det er en ekstrem situation, vi står i. Og vi<br />

kan godt indstille os på, at vi kommer til at<br />

mangle 30-40 praktikpladser”<br />

dårlig økonomi, og det viser sig nu tydeligt<br />

på deres praktikopslag.<br />

”Vi bliver nødt til at skære i antallet af<br />

- Pia Færing<br />

praktikanter på samme måde <strong>som</strong> i antallet<br />

med-<br />

arbejdere.<br />

Vi kan<br />

i k k e<br />

tilbyde<br />

d e n<br />

uddannelse, <strong>som</strong> vi ellers ville kunne tilbyde,<br />

når der er færre medarbejdere per<br />

praktikant,” siger Mikkel B. Ottesen, re-<br />

”Vi bliver nødt til at skære i antallet af praktikanter<br />

på samme måde <strong>som</strong> i antallet medarbejdere”<br />

- Nordjydske medier<br />

tid til, at en anden runde praktiksøgning skal<br />

genindføres. Det vil sige, at der simpelthen<br />

afholdes en helt ny omgang praktiksøgning<br />

efter den ordinære runde. Men Pia Færing<br />

venter med at træffe nogen endelige beslutninger,<br />

indtil udfaldet af Panikdagen står<br />

klart. Hun tror dog stadig på, at hun nok<br />

skal få sendt alle praktiksøgende ud i praktik<br />

til august.<br />

“Sådan plejer det i hvert fald at gå,” siger<br />

hun og tilføjer:<br />

“Men jeg kan jo ikke vide, om økonomien<br />

ser endnu værre ud om tre måneder. Og hvis<br />

den gør det, kan det blive svært.”<br />

Alle praktikopslag offentliggøres fredag den<br />

27. marts på journalisteripraktik.dk<br />

daktionschef på Nordjyske. Det nordjyske<br />

mediehus har ellers haft utrolig positive<br />

erfaringer med deres praktikanter og ærgrer<br />

sig over, at der er udsigter til meget<br />

færre nye praktikanter dette semester end<br />

sædvanlig.<br />

”De fungerer <strong>som</strong> et friskt pust i hverdagen,<br />

og er den eneste nye journalistiske<br />

energi, vi får ind i huset, når vi nu har ansættelsesstop,”<br />

siger Mikkel B. Ottesen.

Radioredaktør i Chile eller reporter<br />

i Cambodja? Udlandspraktik lyder<br />

eksotisk, men kun få tager springet.<br />

”Man skal vide, hvad man vil med<br />

det. Hvis det bare er rejselyst, så<br />

glem det!” siger praktikvejleder Pia<br />

Færing<br />

Tekst: Cecilie Gremaud<br />

En svedende varm dag. Et mylder af<br />

mennesker. Det cambodjanske parlamentsvalg<br />

er skudt i gang i Phnom<br />

Pen. Et medlem af den royale familie<br />

afgiver sin stemme, mens der<br />

svirrer rygter om korruption i oppositionslejren.<br />

Forvirringen er<br />

total og sproget uforståeligt, men<br />

Thomas Gam Nielsen holder målrettet<br />

fast i blyanten. Det er nemlig<br />

hans første praktikdag.<br />

At skulle ud på en rigtig arbejdsplads<br />

er i forvejen overvældende.<br />

Men at tage i praktik i et fremmed<br />

land kræver mod, og vigtigst<br />

ILLBUNKER.dk<br />

af alt et mål med at gøre det. Det<br />

er ifølge praktikvejleder Pia Færing<br />

grunden til, at der de sidste tre år<br />

kun er fire-fem ud af omkring 150<br />

journaliststuderende, der har valgt<br />

udlandspraktik.<br />

”Jeg synes, jeg møder for mange,<br />

Dem, der aldrig vender tilbage<br />

For nogle studerende bliver praktikperioden<br />

endestationen for journalistuddannelsen.<br />

Det er dem, der aldrig kommer<br />

tilbage, og <strong>som</strong> aldrig kan kalde sig journalist<br />

på papiret<br />

Tekst: Kirstine Biltoft-Knudsen<br />

For nylig fandt BT-journalist Bertel H. Jensen<br />

et lille stykke regnskov på sit køkkenbord.<br />

Det lå i en af de bunker af papirer, <strong>som</strong><br />

han aldrig rigtig får taget sig af. Det var hans<br />

eksamensbevis fra Journalisthøjskolen.<br />

”Det lå i en stor tyk kuvert, <strong>som</strong> man ikke<br />

kan bruge til en skid. ”Det er bare et lille<br />

stykke regnskov.”<br />

Så drop da den skide skole<br />

Bertel H. Jensen er en af dem, der var tæt på<br />

aldrig at vende tilbage fra praktikken.<br />

Sommeren efter sin praktik på BT blev han<br />

nemlig tilbudt en fast stilling på BT’s nye<br />

blad Dato. Han husker, at det var en svær<br />

beslutning at forlade skolen.<br />

”Jeg søgte svar hos journalister, praktikanter<br />

og højt placerede folk i medieverdenen. Alle<br />

steder mødte jeg det samme svar. De sagde:<br />

”Drop da den skide skole. Vi er pisseligeglade”.<br />

Og jeg må indrømme, at hvis der var<br />

nogen, der kom og spurgte mig i dag, så ville<br />

jeg sige det samme.”<br />

Alligevel valgte Bertel at vende tilbage til<br />

Journalisthøjskolen efter halvandet års forlænget<br />

praktik. Han mener bare ikke, at det<br />

UDLANDSPRAKTIK UDEN TVIVL<br />

sidste år på skolen har gjort ham til en bedre<br />

journalist.<br />

Uuddannede er enormt sårbare<br />

Det er tre år siden, at Jesper Zølck takkede ja<br />

til jobbet på TV 2 News. Han er en af dem,<br />

der aldrig kom tilbage.<br />

I dag er han redaktør, og han har aldrig fortrudt,<br />

at han ikke fik et eksamensbevis:<br />

”Hvis jeg skal søge et job på en avis eller et<br />

andet tv-medie, så er de ligeglade med, om<br />

jeg har et bevis fra Journalisthøjskolen. De<br />

vil kun kigge på, hvad jeg har lavet på TV<br />

2.”<br />

Pia Færing, der står for praktikken på Journalisthøjskolen,<br />

erkender, at den danske mediebranche<br />

i dag er ligeglad med de studerendes<br />

eksamensbevis. Alligevel mener hun,<br />

det godt kan betale sig at færdiggøre uddannelsen:<br />

”Jesper bliver enormt sårbar den dag, han vil<br />

prøve noget andet end TV 2, eller den dag<br />

TV 2 ikke længere har brug for ham. Når<br />

man ikke har de færdigheder, man lærer på<br />

uddannelsens sidste år, får man svært ved at<br />

klare sig i fremtidens medieverden,” siger<br />

hun.<br />

At lave opgaver til ingenting<br />

Indtil videre har Jesper Zølck dog ikke haft<br />

problemer med at klare sig i medieverdenen,<br />

selvom han ikke kan kalde sig journalist på<br />

papiret. Tværtimod.<br />

Kort tid efter han afsluttede sin praktik på<br />

der har en urealistisk forventning og<br />

tænker: ’Ej, jeg vil ud i verden.’ Dér<br />

kommer jeg så med alle advarslerne:<br />

’Hvad vil du med det?’, ’Hvad vil du<br />

skrive om?’, ’Kan du sproget?’, og<br />

’har du tænkt over økonomien?’”<br />

fortæller hun.<br />

TV 2, eksploderede mediebilledet med gratisaviser<br />

og nye nyhedskanaler. Jobmulighederne<br />

var store, TV 2 News var i opstartsfasen,<br />

og Jesper Zølck blev hurtigt tilbudt<br />

at ride med på mediebølgen. Jobbet var en<br />

mulighed, han ikke kunne sige nej til, og han<br />

kan ikke se, hvorfor han skulle være blevet<br />

på skolen:<br />

”Der var så mange gode muligheder ved jobbet,<br />

der vejede tungere end at skulle tilbage<br />

på skolen og ikke komme med på den bølge,<br />

der var. På det tidspunkt var det vigtigere for<br />

mig end at sidde på skolen og lave opgaver<br />

til ingenting.”<br />

Flere ambitioner, tak<br />

At lave opgaver til ingenting er også noget,<br />

Bertel H. Jensen kender til. Han mener<br />

nemlig, de studerende vælger skolen fra,<br />

fordi det ikke motiverer at skrive til skraldespanden.<br />

”Journalisthøjskolen skal have flere ambitioner<br />

om at publicere noget af det, de studerende<br />

laver på 7. og 8. semester.”<br />

Det er Pia Færing komplet uenig i.<br />

”Det har slet ikke noget med det at gøre.<br />

Det handler om hans egen mangel på forståelse<br />

for personlig udvikling.”<br />

Det sidste år på skolen bliver nemlig brugt<br />

på at gå tilbage og kigge på processen og<br />

reflektere over det, man har lavet i praktikken,”<br />

siger hun.<br />

Pia Færing mener ikke selv, at hun taler<br />

de studerende fra at vælge et udlandsophold.<br />

De skal bare vide, hvad de går<br />

ind til.<br />

”Anne Pallisgaard, Santiago Times”<br />

For Anne Pallisgaard var der ingen<br />

tvivl. Hun havde tidligere rejst i Sydamerika<br />

og går nu på Journalisthøjskolens<br />

internationale linje for også at<br />

komme på udveksling på 8. semester.<br />

”At rejse er noget jeg plejer at gøre,<br />

men i praktikken ville jeg gerne lære at<br />

arbejde i et andet land <strong>som</strong> journalist<br />

og forbedre mit spansk,”siger hun.<br />

Anne Pallisgaard kom på en redaktion<br />

i Chile, hvor hun fik lov til det meste.<br />

For eksempel var hun redaktør på sit<br />

eget radioprogram og sendte live en<br />

gang om ugen. Men hendes mod blev<br />

først rigtig testet, da hun var udsendt<br />

ved en FN-konference om kvinders<br />

rettigheder:<br />

”Jeg sad og tænkte: Nu skal jeg altså<br />

stille et spørgsmål, for jeg har taget<br />

mine briller på og sidder og ser rigtig<br />

dygtig ud. Så jeg rakte hånden op<br />

og sagde: ”Anne Pallisgaard, Santiago<br />

Times” og spurgte til, hvad FN gør for<br />

at undgå, at mænd banker deres koner.<br />

Svaret hørte jeg ikke engang. Jeg sad<br />

bare og følte mig så fed, fordi jeg turde<br />

spørge.”<br />

Uden rejsebureau<br />

Lige<strong>som</strong> Anne Pallisgaard fandt Thomas<br />

Gam også hurtigt ud af, at man<br />

skal være opsøgende, når man er ude<br />

på fremmed grund.<br />

”Derude bliver man boostet i at finde<br />

historier og være kreativ, for der er jo<br />

en masse ting, man ikke forstår og kender<br />

til,” siger Thomas Gam, <strong>som</strong> på sit<br />

4. semester var på en avis i Cambodja.<br />

Han er stadig sikker på, at beslutningen<br />

om udlandspraktik var den rigtige,<br />

men mener, at det kræver meget selvstændighed<br />

- også inden man skal af<br />

sted.<br />

”Jeg synes, det er fint, at man skal stå<br />

for det meste selv. For hvis man ikke<br />

engang selv kan planlægge det og finde<br />

ud af at få kontakterne, så skal man nok<br />

heller ikke tage derud,” siger han.<br />

Pia Færing ser også vigtigheden i, at de<br />

studerende selv tager ansvar for udbyttet<br />

af deres praktik.<br />

”Hvis det er fordi, man vil ud i verden,<br />

hvorfor så ikke passe børn på et børnehjem<br />

i Bolivia i seks måneder? Der<br />

spiller man ikke hasard med sin faglighed,”<br />

siger hun og tilføjer ”Skolen er<br />

meget påpasselig med ikke at være de<br />

studerendes rejsebureau.”

Tekst: Mads Møller Lauritsen<br />

4. semester<br />

Praktikant, Ekstra Bladet<br />

Fredag d. 13 marts kl. 07.30 satte jeg mig<br />

ind i Ekstra Bladets tv-bil og satte kursen<br />

mod St. Pölten i Østrig. 14 timer senere<br />

startede mit livs hidtil største journalistiske<br />

oplevelse.<br />

Jeg skulle sammen med journalist og mentor<br />

Heine Jørgensen dække retssagen mod<br />

sexmonsteret Josef Fritzl for web tv-redak-<br />

tionen.<br />

Jeg anede virkelig ikke, hvad jeg skulle stille<br />

op. Jeg stod pludselig <strong>som</strong> artist i et 300<br />

mand stort mediecirkus, hvor jeg mest af alt<br />

følte mig <strong>som</strong> den jonglerende hund, man<br />

kun sender ind, når elefanterne nægter at<br />

danse på bagben.<br />

Live<br />

”Mads, her om en halv times tid tester vi<br />

lige live-signalet. Så forestiller jeg mig, at du<br />

står med mikrofonen i morgen tidlig, når vi<br />

ILLBUNKER.dk<br />

Vil du også have Heidi Frederikkes telefonnummer?<br />

Tekst: Søren Andersen<br />

4. semester<br />

Praktikant, TV2 Sportem<br />

For få måneder siden hang arbejdsrapporter<br />

og stillesiddende auditorieundervisning<br />

mig langt ud af<br />

halsen. Nu er jeg en del af, TV2<br />

Sporten. Og for fanden hvor er det<br />

fedt.<br />

Hvor jeg i december lavede historier,<br />

der aldrig nåede længere end til en<br />

underviser, så bliver mine indslag<br />

nu bragt i landsdækkende tv. Jeg får<br />

feedback fra garvede tv-journalister<br />

og jeg bliver tildelt fede opgaver.<br />

Men vigtigst af alt; der bliver sgu lyttet<br />

til mig.<br />

Kommer jeg med en brugbar ide, så<br />

får jeg også lov til at køre ud i verden<br />

og få den i kassen. Ikke noget med<br />

at de rutinerede har førstevalg på de<br />

sjove opgaver. Jeg har sat dagsordenen<br />

med en historie om ti minutters<br />

straffe for gule kort. Jeg har været<br />

i Esbjerg og følge en flok gamle<br />

landsholdsspillere, og jeg har været<br />

i Århus og dække en håndboldkamp,<br />

jeg ikke vidste en skid om. Fælles for<br />

alle opgaver er, at jeg har lavet dem,<br />

fordi jeg har budt ind. Og når det<br />

sker, vises der også en tillid og en tro<br />

på, at jeg - på trods af få dage i faget -<br />

Mig og Josef Fritzl<br />

er i stand til at levere et produkt, der<br />

er godt nok til at være tophistorie i<br />

de sene nyheder.<br />

Det er derfor, det er så fedt at være<br />

i praktik. Men på en stor station<br />

<strong>som</strong> TV2, går det til gengæld heller<br />

ikke at gå og gemme sig. Albuerne<br />

i øjenhøjde og så ellers fremad. Det<br />

er taktikken, hvis man <strong>som</strong> prakker<br />

på TV2 Sporten vil lave de sjove ting<br />

hver dag. Det gælder om at byde ind<br />

med forslag til historier hver dag<br />

og presse på. Det har jeg lært. Jeg<br />

har haft dage, hvor jeg ikke har haft<br />

den fede ide, dage hvor jeg ikke lige<br />

tændte på dagens tophistorie. På de<br />

dage bliver man hurtigt gemt væk og<br />

får lov til at klippe 25 sekunders storslalom<br />

fra Val de Something. Det er<br />

sgu ikke fedt. Men med så mange<br />

stærke kolleger, så får den, der er<br />

mest stille, sgu’ opgaven.<br />

Når det er sagt, så skal du - ligegyldigt<br />

hvilket semester du går på<br />

- glæde dig helt vildt til at komme<br />

ud i den virkelige medieverden og få<br />

rigtig snavs under neglene. For det<br />

er sgu det fedeste! Og nej drenge,<br />

I får ikke Heidi Frederikkes telefonnummer<br />

– med mindre I selvfølgelig<br />

vælger TV2 Sporten!<br />

I sidste uge var fjerdesemesterstuderende Mads Møller Lauritsen en del af et mediecirkus af de helt store, da han <strong>som</strong><br />

praktikant på Ekstra Bladet var i Østrig for at dække Fritzl-sagen. Her kan du læse om hans oplevelse<br />

sender live på nettet,” sagde Heine søndag<br />

aften.<br />

Han er ikke typen, man siger nej til, så jeg<br />

nikkede pænt og sagde ”ja, det’ super”.<br />

Efter fem timers søvn stod jeg igen foran<br />

kameraet, og inden jeg havde set mig om,<br />

havde jeg fortalt mere eller mindre alt, jeg<br />

vidste om Josef Fritzl og sagen mod ham.<br />

Det var en bragende succes, <strong>som</strong> medførte<br />

personlig ros fra både mor og øverste chef.<br />

Pludselig kunne jeg se en mening i at bruge<br />

de ting, jeg havde fået smidt i hovedet på<br />

Journalisthøjskolen. En af de ting, <strong>som</strong> nemlig<br />

ikke var<br />

druknet<br />

på Kurts<br />

Mor, var,<br />

at det <strong>som</strong><br />

praktikant<br />

er en fantastisk<br />

idé<br />

at sige ’JA’<br />

til alt. Og<br />

med frygt<br />

for at lyde<br />

<strong>som</strong> en<br />

præmiestræber<br />

af<br />

en jubelnar,<br />

blev<br />

det mit<br />

mantra.<br />

Jeg står<br />

her foran<br />

Fritzls hus<br />

De efterfølgende<br />

dage stod<br />

den på historiejagt. Fritzl-sagen er en af de<br />

få, <strong>som</strong> i sandhed er gennempulet på alle<br />

leder og kanter af samtlige medier i hele<br />

verden. Det virkede umuligt. Mens jeg gik<br />

i et runners high af ren begejstring over at<br />

have fået lov til at komme med til Østrig, interviewede<br />

jeg gud og hver mand – på tysk. I<br />

den katolske kirke i Fritzl-familiens hjemby,<br />

Amstetten, sad jeg med foldede hænder i<br />

skødet, salmebogen ved siden af mig og min<br />

historiesult foran mig. Jeg bad til gud for,<br />

at præsten ville nævne Fritzl i sin prædiken.<br />

Så ville jeg i det mindste have en halvskidt<br />

sidehistorie.<br />

Kein kommentar!, sagde præsten, da jeg<br />

efter gudstjenesten spurgte ham, hvorfor<br />

han ikke nævnte manden, <strong>som</strong> han ellers<br />

tidligere har kaldt ”en god katolik”.<br />

Turen gik derefter tilbage til St. Pölten, hvor<br />

en lokal restauratør havde udset sig Fritzlsagen<br />

til at være den helt store gevinst. Han<br />

havde lanceret en ny ret, <strong>som</strong> han kaldte<br />

”Fritzl Schnitzl”. Heller ikke han kunne<br />

bidrage med noget til hverken blok eller<br />

video. Han var nemlig blevet sagsøgt langt<br />

ned i helvede for at bruge brandet ”Fritzl”<br />

kommercielt og var derfor fanget i sin helt<br />

egen Fritzl-sag.<br />

122 arbejdstimer senere<br />

Jeg var i Østrig i syv dage. I løbet af de dage<br />

fik jeg mig sådan én på opleveren, at jeg<br />

aldrig glemmer det – og oven i købet blev<br />

jeg en dygtigere journalist. Alt sammen<br />

takket være Ekstra Bladet, der gav den nyudsprungne<br />

praktikant lov til dække Fritzlsagen<br />

sammen med landets - efter min mening<br />

- absolut mest ambitiøse mentor.

Dommerne valgte Maria Fonfaras vinderbillede på denne baggrund:<br />

Maria Fonfara rider på en bølge<br />

Hverdagsbillede blev Maria Fonfaras første pris ved<br />

Årets Pressefoto<br />

Tekst: Henrik Dons Christensen<br />

Det går godt for Maria Fonfara. Hendes netop afsluttede hovedopgave om ældre menneskers<br />

sexliv fik et 12-tal til eksamen, hvilket også medførte, at hun vandt Scanpix’ pris.<br />

Nu kan hun også bryste sig af titlen Årets Hverdagsbillede. Dog med et helt andet billede.<br />

”Jeg var meget spændt op til Årets Pressefoto. Jeg havde fået så meget ros for hovedopgaven,<br />

så jeg troede, at det var de billeder, der ville vinde,” siger hun og tilføjer:<br />

”Men da jeg viste Jonathan Bjerg Møller (fotograf, red.) billederne, sagde han, at billedet<br />

med pigen ville vinde Årets Pressefoto.”<br />

Billedet fra Fejø stammer fra en serie, <strong>som</strong> Maria Fonfara lavede i de sidste tre uger af sin<br />

praktiktid på Politiken.<br />

Der bliver dog ikke meget tid til billeder i den nærmeste fremtid. Den 31-årige fotograf<br />

venter barn, så der har ikke været meget at lave, fortæller hun:<br />

”Det er helt umuligt i min situation at få job, så jeg tager de små opgaver, jeg kan få.”<br />

ILLBUNKER.dk<br />

Å R E T S P R E<br />

”Livsglæden i Maria Fonfaras billede af pigen, der rider ud i køkkenet på ryggen af sin far, fik dommerne til at klukle flere gange. Det viser det dagligliv<br />

i Danmark, <strong>som</strong> heldigvis ikke altid er i faste rammer med arbejde, aftensmad, lektier og jagten på materielle goder. Dette billede handler om<br />

liv; helt konkret mellem far og datter.”<br />

Portrætfoto: Lærke Posselt

S S E F O T O<br />

Rumle Skaftes vinderbillede fik følgernde ord med på vejen af dommerne:<br />

”Der er action og energi i Rumle Tornhøj Skaftes billede, hvor både tåregas og helikoptere flyver gennem luften. Det er godt fanget og har samtidig<br />

en stærk komposition og et stærkt udtryk. I et enkelt skud fortælles hele historien om vores demokratiske rettighed til at demonstrere. Fotoet er i<br />

øjeblikket, og det hele er i et enkelt billede. Mens fotografen er udsat for samme tåregas <strong>som</strong> demonstranterne.”<br />

Demonstrant sikrer Rumle Skafte pris<br />

På trods af at Rumle Skafte ikke ser sig selv <strong>som</strong> den typiske<br />

nyhedsfotograf, vandt han prisen for Årets Nyhedsbillede<br />

Tekst: Henrik Dons Christensen<br />

Billedet af den tårevædede demonstrant fra ”Befri Lejren”-demonstrationen, taget af den<br />

nyligt uddannede fotojournalist Rumle Skafte, vandt i den første weekend af marts prisen<br />

for årets nyhedsbillede ved Årets Pressefoto i Odense.<br />

Valget kom <strong>som</strong> en overraskelse for den 26-årige fotograf.<br />

”Jeg havde ikke regnet med, at det var det billede, der skulle løbe med prisen. Men billedet<br />

er meget klassisk fotojournalistik i forhold til mine andre billeder fra demonstrationen, og<br />

det er muligvis derfor, det blev valgt,” siger han.<br />

Billedet stammer fra en serie fotos fra demonstrationen, der blev skildret <strong>som</strong> et krigsslag.<br />

”Hvis man har set mine billeder, ved man, at nyhedsbilleder ikke er mig. Derfor havde jeg<br />

håbet på, at det var mine portrætter, <strong>som</strong> jeg var blevet nomineret for. Til gengæld kan<br />

prisen bruges, hvis jeg skal søge arbejde et sted,” siger han.<br />

Det er ikke første gang, Rumle Skafte har billeder hængende ved Årets Pressefoto. Sidste år<br />

var han også repræsenteret ved et billede fra en serie om en S/M-klub i Odense.<br />

ILLBUNKER.dk<br />

De øvrige vindere ved Årets Pressefoto 2009 var:<br />

Årets Pressefotograf: Jan Grarup<br />

Årets Pressefoto: Peter Hove Olesen<br />

Årets Tv-Fotograf/TV Dokumentar: Jørn Stjerneklars og Stig Stasig<br />

Årets Visuelle Journalistik på Internettet: Henrik Kastenskov<br />

Portræt: David Høgsholt<br />

Udenlandske nyheder: Peter Hove Olesen<br />

Sport Action: Lars Krabbe<br />

Sport reportage: Nanna Kreutzmann<br />

Reportage udland: Jan Grarup<br />

Reportage Danmark: Thomas Lekfeldt<br />

Åben klasse: Linda Henriksen

Fusionen mellem Den Grafiske<br />

Højskole og Danmarks Journalisthøjskole<br />

skete ikke uden ballade.<br />

Det var langt fra kærlighed ved<br />

første blik. Medarbejdere fra den<br />

Journalistiske Højbunker gik på<br />

barrikaderne, fordi de var bange<br />

for, at Mediehøjskolen ville få for<br />

meget indflydelse bag betonmurene<br />

på Olof Palmes Allé. Det var derfor<br />

ikke udelukkende en glædens dag,<br />

da Danmarks Medie- og Journalisthøjskole<br />

den 1. januar 2008 var en<br />

realitet.<br />

Faglig fusion må vente<br />

Et år og tre måneder senere har<br />

roen sænket sig blandt de fusione-<br />

ILLBUNKER.dk<br />

rede. Journalisthøjskolen og Mediehøjskolen<br />

ligger stadig med to bælter<br />

og en halvstor fynsk ø imellem<br />

sig, og indtil videre har den største<br />

debat handlet om et x. Hvis ikke det<br />

var fordi, netop x’et havde fået en<br />

prominent plads på skolens nye glasdøre<br />

i vandrehallen, havde vi måske<br />

helt glemt, at vi var fusioneret. For<br />

de studerende har der endnu ikke<br />

været et egentligt fagligt samarbejde<br />

eller udbytte af langdistanceforholdet<br />

til grafikerne i Emdrup. Ifølge<br />

faglig leder på Journalisthøjskolen<br />

Henrik Berggren kan et sammenfald<br />

af tilfældigheder være årsagen<br />

til, at den faglige fusion lader vente<br />

på sig:<br />

”Et magasinforløb, der for indtil<br />

et halvt år siden kørte på grunduddannelsen,<br />

ville have været et oplagt<br />

STOR erfaring = HØJ løn<br />

16.000 kroner. Så stor er forskellen mellem den<br />

højeste og den laveste gennemsnitlige månedsløn til journalisterne<br />

på de danske aviser. Men de store<br />

forskelle har naturlige forklaringer, lyder det fra aviserne<br />

Tekst: Mette Albæk<br />

I januar måned dumpede der sammen<br />

med fagbladet Journalisten<br />

et løntillæg ind ad brevsprækken<br />

hos Journalistforbundets medlemmer.<br />

Lønstatistikken, <strong>som</strong><br />

Journalisten selv har udarbejdet,<br />

viser blandt andet, at der er store<br />

forskelle på, hvor meget de danske<br />

journalister på de forskellige<br />

dagblade tjener.<br />

Jakob Høyer er chefredaktør på<br />

metroXpress, <strong>som</strong> ligger blandt<br />

aviserne med de laveste gennemsnitlige<br />

månedslønninger.<br />

Ifølge ham tager de relativt lave<br />

lønninger udgangspunkt i avisens<br />

historie:<br />

”Helt fra starten har vi villet lave<br />

en langtidsholdbar forretning<br />

med lavere lønninger og spar<strong>som</strong>me<br />

budgetter,” fortæller han<br />

og tilføjer, at de lave lønnninger<br />

også skyldes, at en stor del af avisens<br />

medarbejderstab er nyud-<br />

Hvaffor en fusion?<br />

For lidt over et år siden slog Den Grafiske Højskole og Danmarks Journalisthøjskole pjalterne sammen.<br />

De studerende har ikke mærket fusionen, og det faglige samarbejde lader vente på sig<br />

Tekst: Sofie Marie Ottsen Hansen<br />

dannede journalister.<br />

”Vi satser meget på unge, nyuddannede<br />

journalister. De passer<br />

til vores målgruppe, og så er de<br />

ofte mere dynamiske og engagerede.”<br />

Erfaring koster<br />

På Jyllands-Posten får journalisterne<br />

i gennemsnit lidt over<br />

43.000 kroner om måneden, og<br />

det placerer avisen i toppen af<br />

lønningslisten. En placering man<br />

skal tilbage til 1970’erne for at<br />

forstå.<br />

”JP var en af de eneste aviser, <strong>som</strong><br />

dengang stod uden for Dansk Arbejdsgiverforening,<br />

så vi fik forhandlet<br />

gode overenskomster,”<br />

fortæller Bo Jørgensen, tillidsrepræsentant<br />

på Jyllands-Posten.<br />

I forhold til lønniveauet på metroXpress<br />

er det afgørende på<br />

Jyllands-Posten, at mange journalister<br />

har en høj anciennitet.<br />

Det vil sige, at de har været i en<br />

journalistisk stilling i flere år. Jo<br />

mere erfaring, desto højere løn.<br />

”Det er klart, at vores mange<br />

erfarne journalister vejer tungt<br />

i statistikken. Desuden satser vi<br />

hårdt på erhvervsjournalistik, og<br />

her har efterspørgslen på journalister<br />

været stor,” forklarer Bo<br />

Jørgensen.<br />

sted at samarbejde med Mediehøjskolen.<br />

Men det forsvandt i forbindelse<br />

med omlægningen af 7. semester,<br />

<strong>som</strong> vi lige nu er ved at køre<br />

ind. Man kan sige, at vi for tiden har<br />

hænderne fulde,” forklarer Henrik<br />

Berggren. Han håber, at et egentligt<br />

samarbejde mellem de to skolers<br />

grunduddannelser kan<br />

realiseres inden for et<br />

års tid.<br />

Danmarks Medie- og Sygeplejeskole<br />

På den anden side af Fyn går<br />

vore søskende-studerende rundt<br />

uden at skænke os en tanke.<br />

Journalisthøjskolen er i hvert fald<br />

ikke noget, der ligger Sofie Ellebæk<br />

meget på sinde. Hun er 22 år og kan<br />

i 2010 forlade Mediehøjskolen <strong>som</strong><br />

færdiguddannet grafisk designer.<br />

”Vi tænker helt ærligt ikke så meget<br />

på jer derovre i Jylland. Faktisk slet<br />

ikke. Det eneste, der har været lidt<br />

irriterende ved fusionen, er at vores<br />

økonomiafdeling er flyttet til Århus.<br />

Logistisk kan det være besværligt,<br />

når man, <strong>som</strong> mig og min klasse,<br />

lige nu er i gang med at spare op<br />

til en studietur til New York,”<br />

fortæller Sofie Ellebæk og tilføjer:<br />

”Jeg hørte rygter om, at<br />

vi enten skulle have fusioneret<br />

med Journalisthøjskolen<br />

eller Sygeplejeskolen,<br />

og så kan man da sige,<br />

at vi har mest til fælles<br />

med jer.”<br />

Fornuft eller følelse<br />

Fusionen i 2008 var en fornuftig<br />

beslutning. Fornuftig for Journalisthøjskolen<br />

og Mediehøjskolen,<br />

der dermed begge slap for at blive<br />

indlemmet i regeringens forlig om<br />

at samle landets professionsrettede<br />

videregående uddannelser på syv<br />

store professionshøjskoler. Men om<br />

fusionen bliver mere end blot et fornuftsægteskab,<br />

er det endnu for tidligt<br />

at sige. Henrik Berggren nærer<br />

stadig store håb for de fremtidige<br />

muligheder, samarbejdet med Mediehøjskolen<br />

giver.<br />

”Det kunne jo være fantastisk, hvis vi<br />

havde mulighed for at flytte en klasse<br />

journaliststuderende til København<br />

en måned og så have et redaktionslokale<br />

på Mediehøjskolen.<br />

Der er mange spændende<br />

ideer for fremtiden, men<br />

lige nu er det det rent<br />

praktiske, der<br />

sætter begræns-<br />

ninger. Hvis<br />

vi skal have et<br />

helt nyt forløb ind<br />

i grunduddannelsen,<br />

vil det være på bekostning<br />

af noget andet, og det ved<br />

jeg ikke, hvad skulle være,” siger<br />

Henrik Berggren.<br />

Hvad laver de egentlig?<br />

På Mediehøjskolen kan man<br />

blandt andet uddanne sig til:<br />

Grafisk designer<br />

Layouter<br />

Web-designer<br />

Art director<br />

Konceptudvikler<br />

Projektleder<br />

Produktionsleder<br />

Konsulent<br />

Gennemsnitsløn for alle medlemmer af Dansk Journalistforbund: 38.302 kr.<br />

Arbejdsløshedsprocent blandt journalister 2008: 5 procent<br />

Top 3 lønsteder<br />

Weekendavisen: 48.389 kr.<br />

Ekstra Bladet: 43.762 kr.<br />

Jyllandsposten: 43.423 kr.<br />

Bund 3 lønsteder<br />

DagbladetHolstebro: 31.531 kr.<br />

Herning Folkeblad: 32.106 kr.<br />

MetroXpress: 32.208 kr.

Politiken har ændret sin relativt restriktive<br />

billedpolitik. Det betyder, at der nu<br />

er åbnet op for at kunne bringe mere<br />

vold<strong>som</strong>me billeder af død og lemlæstelse<br />

i avisen<br />

Da beslutningen om at ændre Politikens<br />

mangeårige billedpolitik blev truffet den 17.<br />

januar i år, havde den israelske hær i to uger<br />

befundet sig i Gaza i et internationalt magtvakuum.<br />

Der var endnu tre uger til, at USAs<br />

nuværende præsident skulle indsættes, og<br />

Gaza havde i flere måneder været lukket<br />

land for journalister. Samtlige medier var<br />

afhængige af de palæstinensiske fotografer,<br />

der befandt sig i Gaza og leverede meget<br />

vold<strong>som</strong>me billeder til den internationale<br />

presse.<br />

Alligevel bedyrer Politikens fotochef Per<br />

Folkver, at avisens nye billedpolitik, <strong>som</strong><br />

blev offentliggjort i krigens sidste dage, ikke<br />

havde noget med Israels invasion at gøre.<br />

Han fortæller, at beslutningen har været<br />

under opsejling i lang tid, og at den blev<br />

revideret mange gange inden den endelige<br />

offentliggørelse.<br />

”Beslutningen blev truffet, så vi kunne tilpasse<br />

os virkeligheden efter den 11. september<br />

2001. Med internettets fremmarch er<br />

der sket en forråelse af mediebilledet, <strong>som</strong><br />

gør, at vi ikke længere kan fastholde vores<br />

gamle billedpolitik,” forklarer han og understreger,<br />

at avisen ikke må blive et reservat,<br />

hvor man ikke møder virkeligheden.<br />

Brud med mangeårig tendens<br />

Politikens beslutning, om i højere grad at<br />

ville dokumentere de uskønne dele af vir-<br />

keligheden, er<br />

et brud med en<br />

mangeårig tendens<br />

i de danske<br />

medier om ikke<br />

at ville bruge<br />

krigsbilleder,<br />

fordi<br />

de er for<br />

vold<strong>som</strong>me.<br />

Det<br />

f o r t æ l l e r<br />

Søren Pagter,<br />

der er<br />

leder af fotojournalistuddannelsen<br />

på Journalisthøjskolen.<br />

Han mener, at<br />

det er på høje tid,<br />

at Politiken ændrer<br />

sine<br />

ILLBUNKER.dk<br />

Journalistuddannelserne er lige gode<br />

Dine undervisere fortæller dig,<br />

at du går på landets bedste<br />

journalistuddannelse. Men<br />

praktikstederne er fuldstændig<br />

ligeglade med, hvor du<br />

kommer fra<br />

Tekst: Thomas Klose Jensen og<br />

Nikolaj Søndergaard<br />

Dem fra Journalisthøjskolen kan<br />

håndværket, dem fra Syddansk Universitet<br />

kan arbejde på alle platforme<br />

og dem fra RUC er akademikere<br />

til benet. Argumenterne for hvilken<br />

journalistisk uddannelse, der er<br />

bedst, er mange. Men i realiteten er<br />

der ingen forskel, når praktikstederne<br />

skal vælge, hvem de vil have.<br />

Uddannelserne<br />

Ifølge RUCs hjemmeside ligger<br />

deres styrke i de studerendes aka-<br />

Politiken viser<br />

Tekst: Jeppe Bøje Nielsen<br />

Foto: Tobias Selnæs Markussen<br />

demiske færdigheder. Uddannelsen<br />

foregår på et universitet og er derfor<br />

på et fagligt højt niveau.<br />

Men det samme siger de på SDU,<br />

der <strong>som</strong> bekendt også er et universitet.<br />

”Dem, der underviser her, er forskere.<br />

Det vil sige, at det er forskningsbaseret<br />

undervisning,” siger studieleder<br />

på Center for Journalistik,<br />

Karsten Prindts. Undervisningen<br />

skal gøre de studerende på Syddansk<br />

bedre til at behandle data.<br />

”Det skulle gerne give vores studerende<br />

en naturlig kritisk tilgang til<br />

viden, da de er opdraget til at håndtere<br />

viden kritisk,” siger Karsten<br />

Prinds om undervisningen på SDU.<br />

Dette skulle blandt andet sørge for,<br />

at de studerende undgår at lave ”en<br />

ny undersøgelse viser”-historier<br />

uden ordentlig argumentation. Derudover<br />

lærer de studerende på SDU<br />

de håndværksmæssige kvaliteter.<br />

Per Folkver, fotochef på Dagbladet Politiken<br />

Kvaliteter, <strong>som</strong> Journalisthøjskolen<br />

påstår at fokusere på.<br />

Forskellene i praksis<br />

Vi burde stå med tre forskellige<br />

journalistuddannelser, men er de<br />

studerende og kommende praktikanter<br />

så forskellige?<br />

”Ja,” siger Kasper Birk, der er praktikantvejleder<br />

på NORDJYSKE<br />

Medier. Han uddyber: ”De er alle<br />

sammen forskellige individer.”<br />

Til gengæld mener han ikke, at der<br />

er nogen forskel på de studerendes<br />

kompetencer.<br />

”Overhovedet ikke,” siger han.<br />

Svaret er det samme, hvis man spørger<br />

praktikantvejlederen på Politiken,<br />

Trine Lundager.<br />

”Vi kan få gode praktikanter fra alle<br />

tre steder, og vi kan få praktikanter,<br />

vi bliver skuffede over fra alle tre<br />

steder,” siger hun. Det, de kigger<br />

på, er den enkelte person og ikke<br />

uddannelsesinstitutionen.<br />

Det samme får man at vide, hvis<br />

man spørger på JydskeVestkysten.<br />

”De kan det samme,” siger praktikvejleder<br />

Jesper Rasmussen.<br />

På ingen af de medier, <strong>Illustreret</strong><br />

<strong>Bunker</strong> har talt med, mener praktikvejlederne,<br />

at man kan mærke forskel<br />

i de journalistiske kompetencer<br />

fra de tre journalistuddannelser.<br />

Du står altså ikke forrest i køen hos<br />

praktikstederne, selvom du kommer<br />

fra den ”rigtige” journalistuddannelse.<br />

virkeligheden<br />

retningslinjer<br />

på området.<br />

”Det er<br />

nødvendigt<br />

at<br />

vise folk,<br />

at man<br />

d ø r<br />

rundt<br />

om i<br />

verden.<br />

Der er<br />

billeder,<br />

<strong>som</strong> er<br />

nødvendige<br />

at<br />

bringe,”<br />

siger han,<br />

men understreger,<br />

at<br />

man ikke<br />

nød-<br />

vendigvis skal bringe billeder af døde<br />

mennesker bare for effektens skyld.<br />

”At turde vise gru<strong>som</strong>me billeder er et fortællemæssigt<br />

redskab <strong>som</strong> så mange andre.<br />

Og hvis man ikke vil skåne sine læsere for<br />

de grimme aspekter af virkeligheden, bliver<br />

man nødt til også at vise krigens gru<strong>som</strong>hed<br />

i billeder.”<br />

Det må ikke blive et rædselskabinet<br />

For den danske fotograf Jan Grarup, der er<br />

ansat ved Politiken og netop kåret <strong>som</strong> årets<br />

pressefotograf, har den nye billedpolitik dog<br />

ikke har ændret på hans tilgang til sit arbejde.<br />

For <strong>som</strong> han siger:<br />

”Jeg tager de billeder, der skal tages.”<br />

Han fortæller, at han efter Israels invasion af<br />

Gaza tog nogle meget vold<strong>som</strong>me billeder,<br />

<strong>som</strong> muligvis kommer til at se dagens lys i<br />

en multimedieproduktion.<br />

”Billeder, <strong>som</strong> er så vold<strong>som</strong>me, skal nemlig<br />

bruges med forsigtighed. Læserne skal<br />

kunne vælge dem fra, og det kan de ikke,<br />

hvis de bliver bragt i en avis,” siger<br />

han.<br />

Det er Politikens billedchef Per Folkver<br />

enig i. Han understreger, at selvom<br />

avisen har åbnet for muligheden for at<br />

bringe vold<strong>som</strong>me billeder, så betyder<br />

det ikke, at avisens læsere skal forberede<br />

sig på at se billeder af døde<br />

mennesker, hver gang de åbner avisen.<br />

Enhver beslutning om at bringe<br />

vold<strong>som</strong>me billeder vil nemlig blive<br />

overvejet meget nøje i forhold til den<br />

journalistiske kontekst.<br />

”Det er aldrig nemt at træffe disse beslutninger,<br />

og jeg er altid selv enormt i<br />

tvivl,” siger Per Folkvert.

Journalister<br />

er seje.<br />

Lad ingen<br />

fortælle jer<br />

andet.<br />

De fleste af<br />

os har formentlig<br />

brug<br />

for en kugleramme,<br />

hvis det skal<br />

gøres op,<br />

hvor mange<br />

gange vi har<br />

hørt ideen<br />

om journalisterne<br />

<strong>som</strong> ”demok<br />

ratiets<br />

vagthunde”.<br />

Fortærsket,<br />

simplificerende<br />

og skudt ved siden af. Og<br />

dog. For selvom de højtprofilerede<br />

studieværter hæver millionlønninger,<br />

og idealerne, for det vi<br />

publicerer, daler i takt med prisen<br />

på en helsidesannonce, er det stadig<br />

journalisterne, der fortæller<br />

verden, hvordan den ser ud.<br />

Vores profession er defineret af<br />

de folk, der udøver den. Det er<br />

dumdristige journalister, der lader<br />

hånt om flakveste og render rundt<br />

under mortérild for at lave portrættet<br />

af den lige så dumdristige<br />

nødhjælpsarbejder. Det er journalister,<br />

der holder magthavernes<br />

fødder til ilden og stiller<br />

de næsvise spørgsmål igen<br />

og igen. Det er journalister,<br />

der bryder kompleks<br />

information ned<br />

og formidler det på en<br />

forståelig måde.<br />

Er der nogen, der<br />

gør det for hæder<br />

og ære? Ja, sgu!<br />

Man kommer ikke<br />

langt uden ærgerrighed.<br />

Men det<br />

bibringer værdi,<br />

gør folk klogere<br />

og giver dem et<br />

oplyst grundlag<br />

at træffe beslutninger<br />

på. Er<br />

der journalister,<br />

der ikke tilfører<br />

merværdi? Ja, sgu!<br />

Men at affærdige<br />

branchen på den<br />

baggrund svarer<br />

til at stoppe al uddannelse<br />

af filosoffer,<br />

fordi ikke alle bli-<br />

ver den nye Heidegger (og de er<br />

endda bedre til at føre argumenter<br />

ad absurdum).<br />

Journalister er død og pine nødvendige.<br />

Hvor skal den næste<br />

Frank Grevil gå harmdirrende<br />

hen, når magten bliver for fuldkommen<br />

og ikke besværliggør sig<br />

med at overholde spillereglerne?<br />

Journalisterne har den privilegerede<br />

og fordrende rolle at skulle<br />

knibe øjnene skeptisk sammen og<br />

være mistroiske over for alt, hvad<br />

vi møder. I striden balancerer vi<br />

på hegnet, indsamler, vurderer,<br />

fortolker og formidler. Var der<br />

sprængladninger i tårn syv? Og<br />

var de plantet af Londons finansverden?<br />

Not fucking likely. Men<br />

lad os da undersøge det med et frit<br />

og uhildet sind. Det er den unikke<br />

position, journalister har – vi er<br />

historikere i nuet, og vores fineste<br />

våben er nysgerrighed og kritisk<br />

sans.<br />

Det kan godt være at journalistikken<br />

ikke er perfekt. Men hvem<br />

bedre end journalisterne til at<br />

sørge for, at den bliver det? Kan I<br />

så komme ud at redde<br />

verden!<br />

ILLBUNKER.dk<br />

Denne udgaves klummetvekamp og fokus handler om os og hvem vi er - RENT NAVLEPILLERI<br />

Journalistman<br />

to the rescue!<br />

Tekst: Mikkel Noel Lanzky, journ(ide)alist<br />

Foto: Jonas Vandall Ørtvig<br />

Der er ingen, der er<br />

sejere end os<br />

Tekst: Lisbeth Svalgaard<br />

”I får verdens bedste job. Journalistik<br />

er den bedste profession<br />

i verden!”<br />

Sådan gjalder det gang på<br />

gang ud over auditoriets<br />

nedklappede, blå sæder. Indoktrinering<br />

af den fineste<br />

slags. Man behøver ikke<br />

engang overtale folk til at<br />

tro på det. Hvis man får at<br />

vide, at man har valgt verdens<br />

bedste profession, så<br />

tror man da på det. Det er<br />

navlepilleri på højt niveau.<br />

På Journalisthøjskolen er det<br />

nok de færreste, der er i tvivl<br />

om, at de befinder sig på den sejeste<br />

uddannelse i hele verden. Det<br />

foregår muligvis på det grimmeste<br />

uddannelsessted i verden, men det<br />

er i hvert fald sejt. Og hverken studerende<br />

eller undervisere er blege<br />

for at minde hinanden om det.<br />

Vi er så meget ovre det der ”erkendeapparat-pjat”,<br />

der fortælles<br />

om de første uger. Vi er den fjerde<br />

statsmagt! Og når man nu kun lige<br />

akkurat fik røven med sig i mediejura,<br />

så er det egentlig ret godt<br />

gået.<br />

Det begynder ellers så ydmygt, når<br />

man den første dag træder ind i<br />

bunkeren. Helt overvældet<br />

undrer man sig<br />

over, hvordan<br />

man nogensinde<br />

skal<br />

blive en<br />

dygtig<br />

- synes vi selv<br />

journalist. Personligt havde jeg et<br />

lettere neurotisk øje-tic under hele<br />

JMU-forløbet. Ægte stress.<br />

Men så begyndte de at stå og galpe<br />

derinde i auditoriet. Om hvor pissedygtige<br />

vi bliver i forhold til de<br />

gamle rotter i faget. Om verdens<br />

bedste job. Om alt det man får lov<br />

til, når man er journalist. Om at<br />

folk svarer på alt, hvad du spørger<br />

om, bare fordi du er journalist.<br />

Fedt-fedt-fedt, tænker man. Helt<br />

selvtilfreds.<br />

Og pludselig stod alle, uden selv<br />

at opdage det, med en tredjedel<br />

af den ene pegefinger solidt<br />

plantet lige midt i navlen.<br />

Pilleriet begyndte.<br />

Som med et lille kækt fingerknips,<br />

er man i stand til at affeje Ekstra<br />

Bladets journalistik <strong>som</strong> en billedbog<br />

for voksne og afskrive Aftenshowet<br />

<strong>som</strong> pinligt, fordi værterne<br />

ikke kan stille åbne spørgsmål.<br />

Ryste på hovedet af alle de ufaglærte<br />

nyheds- og tv-værter. Vi<br />

kan jo alt det der meget bedre.<br />

Vores uddannelse er jo totalt<br />

opdateret, venner! Vi kan<br />

vælte regeringen, hver gang<br />

vi laver en historie. Også selv<br />

om den handler om bilmåtter<br />

af bast. Eller - måske kan vi<br />

vælte en mindre kommune.<br />

Cavling kigger i hvert fald<br />

forbi en dag, det er helt sikkert.<br />

Vi sætter griller i hovedet på<br />

os selv. Vi har for fanden en<br />

hel avis, der kun handler om<br />

os, bliver skrevet af os, så det<br />

til sidst kan læses af os! (Og ja,<br />

det er den avis du læser i nu!)<br />

Faktisk er vores uddannelse så<br />

sej, at vi bliver verdensmestre i<br />

at pille i både vores egen og vores<br />

medstuderendes navler.<br />

Mon vi får en pris for det?

”Hvis jeg kunne få et af mine ønsker opfyldt,<br />

ville jeg gerne sætte de studerende ind i en<br />

bus og køre hele vejen op langs Danmarks<br />

vestkyst og tale med folk, der har boet der<br />

hele livet,” siger Solveig Schmidt, studieleder<br />

på Journalisthøjskolen. Hun synes,<br />

at alle kommende journalister bør blive<br />

bevidste om deres egen sociale klasse. Det<br />

skal undgås, at de studerende trækker deres<br />

egen forestilling om et normalt liv ned over<br />

hovedet på interviewpersonen.<br />

En undersøgelse af 1. semester viser, at<br />

de studerende kommer fra familier med<br />

et langt højere uddannelsesniveau end resten<br />

af befolkningen. For eksempel har 21<br />

Tekst: Kirstine Høj<br />

Illustration: Asbjørn Sand<br />

ILLBUNKER.dk<br />

Journaliststuderende er en forkælet race<br />

Journaliststuderendes sociale baggrund har konsekvenser for journalistikken, lyder det fra fagfolk.<br />

Studieleder på Journalisthøjskolen ønsker sig en bus med studerende, der udforsker vestkysten<br />

Tekst: Jens Anton Bjørnager og<br />

Jens Anton Tingstrøm<br />

procent af de studerendes forældre en lang<br />

videregående uddannelse, mens kun 5,4<br />

procent af befolkningen har samme uddannelsesniveau.<br />

Sammenhæng mellem vinkling og social<br />

baggrund<br />

Palle Smed, chefredaktør på 3F’s Fagbladet,<br />

er overbevist om, at journalisternes sociale<br />

baggrund har en indflydelse på vinklerne i<br />

historierne.<br />

Han nævner den finansielle krise <strong>som</strong> et eksempel.<br />

Dækningen, der koncentrerer sig<br />

om bankpakker og behovet for skattelettelser,<br />

vækker sikkert genklang hos mange<br />

journalister. Men få beskæftiger sig reelt og<br />

kvalificeret med, at tusinder hver uge bliver<br />

Drikker vagthunde sig fulde?<br />

Kan vi, kommende vagthunde, skæres<br />

over én kam? Er vi alle sammen<br />

børn af Familien Danmark, hvor<br />

mor og far har mellemlange videregående<br />

uddannelser? Er vi en selvsikker,<br />

spørgelysten flok af københavnere<br />

og århusianere med trang<br />

til fredagsbar, fest og fancy mixede<br />

drinks? Er vi virkelig så vilde med<br />

at høre os selv tale? Vil vi til enhver<br />

tid demonstrere i Villys navn iført<br />

moderigtigt, afslappet tøj og en øl i<br />

hånden? Og vigtigst af alt: Hvad spiser<br />

sårn nogle <strong>som</strong> os?<br />

Kun én kender os; Anne-Marie<br />

Dohm, rektor på Danmarks Medie-<br />

og Journalisthøjskole:<br />

Hvor i landet kommer en journaliststuderende<br />

fra?<br />

En typisk journaliststuderende<br />

kommer fra hele landet, fordi vi er<br />

en landsdækkende uddannelsesinstitution.<br />

Hvad arbejder journaliststuderendes<br />

forældre med?<br />

Undervisning, eller i hvert fald et<br />

fag, hvor man <strong>som</strong> minimum har en<br />

mellemlang videregående uddannelse.<br />

Hvad spiser en journaliststuderende?<br />

Mængden af pasta, havregryn og<br />

pizza er formodenlig relativ stor.<br />

Hvad drikker en journaliststuderende?<br />

I gamle dage ville jeg jo nok have<br />

sagt øl, men den holder jo ikke<br />

nogen steder - hverken på studiet<br />

eller i fagene. Der er nok gået kildevand<br />

i den.<br />

Hvor tit drikker en journaliststuderende<br />

sig fuld?<br />

Det er jo nok en gang eller to om<br />

ugen, måske. Jeg tror ikke, en journaliststuderende<br />

adskiller sig fra<br />

andre studerende.<br />

Hvilken frisure har en journaliststuderende?<br />

De er ret moderigtige i virkeligheden.<br />

Hvilken tøjstil har en journaliststuderende?<br />

Der er gået sådan lidt retro og vintage<br />

i den. Det er jo tydeligt. Man<br />

arbejdsløse.<br />

”Der er selvfølgelig intet, der er sort og hvidt<br />

i denne sammenhæng, men vi kan mærke<br />

det på de praktikanter, vi har på Fagbladet.<br />

Deres baggrund har betydning for, hvordan<br />

de griber stoffet an,” forklarer Palle Smed.<br />

Journalistik for eliten<br />

Inger Lise Jønsson, redaktør på NORDJY-<br />

SKE Medier, tror, at den sociale skævhed<br />

betyder meget for valget af emner på redaktionerne.<br />

”Vi kommer nemt til at skrive for<br />

eliten og meningsdannerne,” siger hun og<br />

fortsætter:<br />

”Det er ikke kun på Christiansborg og Det<br />

Kongelige Teater, der sker ting og sager.<br />

Det har også interesse. Men man skal sørge<br />

for at gå ud og følge folk i den hverdag, de<br />

har.”<br />

Palle Smed påpeger, at<br />

journalisternes arbejdsforhold<br />

adskiller sig<br />

væsentligt fra 3F’s bygnings-<br />

og industriarbejdere.<br />

”Journalister er en<br />

forkælet race. De er højtlønnede<br />

og har job med<br />

høj status.”<br />

må gerne have været en tur i genbrugsbutikken.<br />

Hvad stemmer en journaliststuderende?<br />

Journaliststuderende ligger lidt tættere<br />

på midten end studerende generelt<br />

med den samme uddannelsesbaggrund.<br />

Hvordan ser en journaliststuderende<br />

sin faglige identitet?<br />

Vagthunden: den kritiske person,<br />

<strong>som</strong> stiller spørgsmålstegn ved tingene,<br />

<strong>som</strong> skal grave og undersøge<br />

med en vis skepsis.<br />

Hvad er det mest karakteristiske<br />

træk ved en journaliststuderende?<br />

Nysgerrigheden.<br />

Journaliststuderendes mest karakteristiske træk:<br />

”En ivrig, nysgerrig person”<br />

- Malene Bech Christensen,<br />

Sygeplejeskolen, Århus<br />

Journaliststuderendes mest karakteristiske træk<br />

”At ville frem i verden, opleve og opdage”<br />

- Greta Geir Nielsen,<br />

Danmarks Radio, Århus<br />

Ingen bevidsthed om<br />

virkeligheden<br />

Hvis man spørger Solveig<br />

Schmidt, tænkes skævheden<br />

ind i undervisningen<br />

på Journalisthøjskolen.<br />

”Den største<br />

udfordring<br />

er, at I ikke<br />

selv ved det,”<br />

siger hun og<br />

fortæller, at<br />

de studerende<br />

ofte ingen bevidsthed<br />

har<br />

om, at de rent<br />

faktisk repræsenterer<br />

en<br />

beskeden del<br />

af de sociale<br />

lag i samfundet.Problematikken<br />

er derfor<br />

arbejdet ind i<br />

1. semesters<br />

første forløb,<br />

JMU. Nogle<br />

gange forsøgerunderviserne<br />

at teste<br />

de studerende<br />

i, hvordan resten<br />

af samfundet<br />

ser ud.<br />

”Klassikeren er, at de studerende tror, at<br />

30-40 procent har en videregående uddannelse.<br />

Men det er altså kun 5 procent af befolkningen,<br />

der har en lang videregående<br />

uddannelse,” fortæller hun.<br />

Mandlige journaliststuderendes tøjstil:<br />

”Med drengene er det hele stramt”<br />

- Christina Egelund Christensen,<br />

Aarhus Akademi

”Danes can be a little reserved, so be<br />

prepared to take the first step.” So says<br />

the Handbook for International Programs<br />

at DSJ. This semester there are 49 exchange<br />

students at Journalisthøjskolen.<br />

One of them is 28-year-old Antonia Zennaro,<br />

who doesn’t think this description<br />

fits the Danes<br />

Text: Thea Berg Johansen<br />

Photo: Lærke Posselt<br />

It’s wednesday. As the sun is setting over Brabrand,<br />

Antonia makes Italian coffee on the<br />

ceramic stove. The bare walls in the apartment<br />

show that the four girls who live here<br />

haven’t been living here for long. The entry<br />

phone at the door says ”Journalisthøjskolen<br />

3. th.” They all moved in late January or the<br />

beginning of February to attend a photo<br />

journalism program at Journalisthøjskolen.<br />

For the time being she is the only one who<br />

is at home but it won’t be long before Antonia’s<br />

kitchen is filled with people.<br />

The Danes<br />

Antonia was born in Germany but grew<br />

up in Northern Italy. She moved to Århus<br />

from Hamburg, and the difference between<br />

the Danes and the German people, who she<br />

knows so well, is striking.<br />

”The Germans can be uptight and want to<br />

have things their way. The Danes are more<br />

easy going,” Antonia says and continues, ”I<br />

like that the Danes want to taste life, and<br />

that they know how to do so.”<br />

The espresso can on the stove is boiling as<br />

the first people show up at the apartment on<br />

Emmasvej. Today a Danish girl, Katrine, is<br />

coming to teach Antonia Danish, and two<br />

guys from Antonia’s photo class is coming<br />

to dinner.<br />

”I really want to learn Danish, now that I<br />

have the opportunity,” Antonia says. As the<br />

kitchen is filling up with people, Antonia<br />

starts cooking.<br />

”This is why Italian women have such big<br />

arms,” Antonia smiles, stirring polenta, a<br />

heavy Italian maise porridge.<br />

Coming to Århus<br />

It has been<br />

almost two<br />

months since<br />

Antonia moved<br />

to Denmark.<br />

After living in<br />

Paris, Rome<br />

and Hamburg,<br />

Antonia knows<br />

what it’s like to<br />

start a life in a<br />

new city,<br />

”Changing<br />

town is always<br />

fucking hard.<br />

It takes <strong>som</strong>e<br />

time to integrateyourself.”<br />

All the<br />

international<br />

students in the<br />

kitchen agree<br />

that the school<br />

has done a lot<br />

to make them<br />

feel welcome.<br />

”We didn’t<br />

have to think of<br />

ILLBUNKER.dk<br />

Journaliststuderende er politisk aktive<br />

Er det muligt at bedrive objektiv journalistik, samtidig med at man skilter med sine<br />

holdninger i et politisk parti? Ja mener ekspert, nej mener to store praktisksteder<br />

Tekst: Kresten Morten Munksgaard<br />

At studerende på Journalisthøjskolen<br />

har en holdning til det meste,<br />

kan ikke overraske mange, der har<br />

deres daglige gang på skolen. En<br />

rundspørge blandt de studerende<br />

viser, at en fjerdedel tidligere har<br />

været medlem af et politisk parti.<br />

Ni procent er det stadig. Blot fem<br />

procent af den danske befolkning er<br />

medlem af et parti. Det vil sige, at<br />

næsten dobbelt så mange journaliststuderende<br />

er politisk aktive i forhold<br />

til resten af befolkningen.<br />

Tallene overrasker ikke David Nicolas<br />

Hopmann, der har skrevet en<br />

ph.d.-afhandling på SDU om balance<br />

og upartiskhed i politisk journalistik.<br />

”Hvis man kigger på partimedlemmer,<br />

vil der oftest være en overrepræsentation<br />

af højtuddannede.<br />

Derfor har det ikke nødvendigvis<br />

noget at gøre med journalistuddannelsen,”<br />

siger David Nicolas Hopmann.<br />

Han påpeger desuden, at det<br />

ofte sker, at folk, der interesserer sig<br />

for politik ønsker at blive journalister.<br />

Medlemskab kan blive et problem<br />

Hos to af de store praktiksteder har<br />

man en klar holdning til de medarbejdere,<br />

der er medlem af et politisk<br />

parti.<br />

”Du kan ikke arbejde på TV2, hvis<br />

du samtidig er medlem af et parti.<br />

Det går ikke, at vi mistænkes for<br />

at være i lommen på nogen, når vi<br />

formidler nyheder. Både for vores<br />

egen og journalistens skyld,” siger<br />

redaktionschef for TV2 Nyhederne,<br />

Jacob Nybroe.<br />

Næsten samme melding lyder fra<br />

Søren Holm-Hansen, praktikvejleder<br />

på Jyllandsposten. Her er det<br />

heller ikke velset, at man skilter med<br />

sin politiske holdning, men han understreger,<br />

at det ikke er noget de<br />

kan eller vil kontrollere.<br />

Begge medier understreger, at et<br />

partimedlemskab ikke udelukker en<br />

praktikplads, hvis blot praktikanten<br />

melder sig ud af partiet, inden praktikken<br />

starter.<br />

Politisk aktive studerende<br />

Anne Bjerregaard Kristensen på 5.<br />

semester er tidligere folketingskandidat<br />

for Kristendemokraterne og<br />

er i dag aktiv i Cura ungdom, <strong>som</strong><br />

er en politisk tænketank, for unge<br />

med kristendemokratiske holdninger.<br />

Hun arbejder til dagligt på Altinget.dk<br />

hvor hun er i praktik. Hun<br />

mener ikke, det politiske engagement<br />

skaber problemer for hendes<br />

objektivitet.<br />

”Jeg kan godt skille tingene ad. Jeg<br />

er journalist og ikke politiker, så det<br />

er ikke et problem. Faktisk har mit<br />

The Danes are not as reserved as they think they are<br />

anything when we came here,” Antonia says<br />

and continues, ”We were picked up at the<br />

train station, and they drove us to the place<br />

where they had arranged for us to live.”<br />

The past ten years Antonia has not<br />

been living at home in the North Italian<br />

mountains. Her passion for photography<br />

has made her move around quite a bit. Journalisthøjskolen<br />

is hopefully the professional<br />

school for photography that she could not<br />

find in her home country.<br />

”So far I like the school and Denmark a lot.<br />

politiske engagementet givet mig<br />

bedre indsigt og et større netværk,<br />

<strong>som</strong> jeg bruger i mit arbejde,” siger<br />

Anne Bjerregaard Kristensen.<br />

Forfejlet diskussion<br />

David Nicolas Hopmann mener<br />

hele diskussionen om partimedlemskab<br />

er helt forfejlet.<br />

”Bare fordi du melder dig ud af et<br />

parti, ændrer du jo ikke holdninger.<br />

Der findes ikke en knap, man kan<br />

trykke på, og så bliver man objektiv,”<br />

siger han.<br />

Han mener ikke, at det er et problem,<br />

at så mange journaliststuderende<br />

er eller har været politisk<br />

aktive.<br />

”Der er ingen entydige beviser for,<br />

at journalistikken i Danmark er<br />

skævvredet, og jeg tror, at hele diskussionen<br />

bunder i en grundlæggende<br />

skepsis over for journalister,”<br />

siger David Nicolas Hopmann.<br />

I might consider moving here but I have<br />

only been here two months, and maybe I<br />

won’t find it as great after living here for five<br />

years,” Antonia wonders. But right now she<br />

values her time in Århus.<br />

”I don’t think the Danes should have such a<br />

negative view on themselves,” Antonia says<br />

and continues, ” I really like the honesty of a<br />

Danish handshake.”

ILLBUNKER.dk<br />

Temposkift på<br />

7. semester<br />

Halvandet år i praktik gør dig ikke<br />

til journalist. Tilbage på 7. semester<br />

giver tiden plads til fordybelse, mens<br />

teorien udfordrer<br />

Tekst: Mette Albæk<br />

”Det føles <strong>som</strong> en maveplasker<br />

at komme tilbage fra<br />

praktik, hvor jeg har været<br />

vant til at svømme, så stærkt<br />

jeg kunne. Nu skal jeg pludselig<br />

lære at svømme på ryggen,”<br />

siger Jonas Fjordside.<br />

Han er en blandt de studerende<br />

på 7. semester, <strong>som</strong><br />

netop er vendt tilbage til<br />

Journalisthøjskolen efter<br />

halvandet år i praktik. For<br />

Jonas Fjordside er det både<br />

frustrerende og udfordrende<br />

at komme tilbage fra det<br />

journalistiske liv på Nordisk<br />

Film.<br />

Og et kapitel mere af studielivet<br />

kræver tilvænning,<br />

bekræfter Håkon Stolberg,<br />

hjemvendt praktikant fra<br />

DR:<br />

”Jeg havde hørt mange dystre<br />

ting om at komme tilbage,<br />

men 6. semester kan<br />

godt begynde at glæde sig.<br />

Jeg synes, det er rigtig godt<br />

at få banket noget viden ind i<br />

hovedet igen.”<br />

Mindre arbejdspres<br />

Mange har været væk fra<br />

Århus i praktiktiden. Den<br />

største ændring i de studerendes<br />

hverdag er dog, at<br />

arbejdspresset er væsentligt<br />

mindre.<br />

Vi har ikke en deadline hæn-<br />

gende over hovedet hver<br />

eneste dag, og vi slapper lidt<br />

mere af med opgaverne,”<br />

siger Jonas Fjordside.<br />

Fra Journalisthøjskolens side<br />

er det helt bevidst, at tempoet<br />

på 7. semester ikke er lige<br />

så højt, <strong>som</strong> de studerende<br />

oplever det i praktikken.<br />

”Når du er i praktik, har du<br />

måske en halv time til at lave<br />

en nyhed. Du er i fuldt løb.<br />

Du skulle gerne fortsætte dit<br />

løb på 7. semester, dog lidt<br />

lang<strong>som</strong>mere, så du tænker<br />

dig om imens,” siger Henrik<br />

Berggren, faglig leder på<br />

Journalisthøjskolen.<br />

Små, hurtige nyheder med<br />

tilhørende kort deadline er<br />

skiftet ud med lange forløb,<br />

hvor de studerende kan fordybe<br />

sig, og det har sine fordele.<br />

”Det passer mig rigtig godt,<br />

at der nu er tid til at lave tingene<br />

ordentligt. Det giver<br />

nogle helt andre muligheder,”<br />

siger Håkon Stolberg.<br />

Fra deadline til teori<br />

Jonas Fjordside og Håkon<br />

Stolberg har sammen med<br />

deres semesterkammerater<br />

siddet tungt i Frøberts dybblå<br />

stolerækker de seneste<br />

uger. De er bogstaveligt talt<br />

tilbage på skolebænken, og<br />

det finder de hurtigt ud af.<br />

”Tempoet er lavt, for det er<br />

svært materiale, vi sidder<br />

med. Og så skal man lige<br />

lære at lære igen,” siger Jonas<br />

Fjordside.<br />

Ifølge Henrik Berggren er<br />

det Journalisthøjskolens pligt<br />

at udfordre de studerende,<br />

og derfor må teorien gerne<br />

være tung:<br />

”Det er vigtigt at skelne mellem<br />

analytiske opgaver og<br />

journalistiske opgaver. De<br />

studerende har vist ude i<br />

praktikken, at de for eksempel<br />

kan lave nyheder.<br />

Det er vores udfordring at<br />

udfordre dem.”<br />

KAFFEKAGEKAFFEKAGEKAFFEKAGEKAFFEKAGEKAFFEKAGEKAFFEKAGEKAFFEKAGE<br />

IDÈUDVIKLING<br />

TIRSDAG DEN 14. APRIL kaffekagekaffekagekaffekagekaffekagekaffekage<br />

Kl. 15.00 kaffekagekagekaffekagekaffekagekaffekagekaffekagekaffekagekaf<br />

LOKALEINFO FØLGER kaffekagekaffekagekaffekagekaffekagekaffekagekaffe<br />

KOM OG VÆR MED- Det er sjovt! kaffekagekaffekagekaffekagekaffekagekaffe<br />

KAFFEKAGEKAFFEKAGEKAFFEKAGEKAFFEKAGEKAFFEKAGEKAFFEKAGEKAGEKAFFE

Mange danskere<br />

har i<br />

de senere<br />

år været<br />

opslugt af<br />

bøger, skrevet<br />

af journalister.<br />

Læserne<br />

har ladet sig<br />

begrave levende<br />

med<br />

Lisbeth<br />

S a l a n d e r<br />

fra bogen<br />

”Mænd der<br />

hader kvinder”.<br />

De er<br />

rejst med<br />

”stemmen”<br />

gennem<br />

fortællingen<br />

om Blekingegadebanden.<br />

De er trådt henover Christiansborgs<br />

bonede gulve på høje hæle, og de har fulgt<br />

tempelridderen Arns kampe i middelalderen.<br />

Fortællingernes forfattere Stieg Larsson,<br />

Peter Øvig Knudsen, Hanne-Vibeke Holst<br />

Vi havner der alle – før eller siden – på én<br />

af de mere eller mindre skumle bodegaer<br />

i Århus midtby. Selvom det kun er et kort<br />

visit, vi aflægger, er der andet, der for nogle<br />

af os er mindst lige så vigtigt <strong>som</strong> prisen for<br />

en kold pilsner. Nemlig toiletforholdene.<br />

En højhellig onsdag aften drog vi ud på vores<br />

jernheste, fast besluttede på at bedømme<br />

toiletfaciliteterne på fem nøje udvalgte<br />

bodegaer i Århus midtby. Med os bragte vi<br />

pen, blok og gode venner med lysvågne øjne<br />

og en forfinet lugtesans.<br />

ILLBUNKER.dk<br />

Fra bylines til bogomslag<br />

Journalister udgiver flere bøger end førhen, og mange af tidens mest populære forfattere<br />

er uddannede journalister. På Journalisthøjskolen drømmer hver fjerde studerende om at<br />

gøre dem kunsten efter<br />

Tekst: Anja Bencke<br />

og Jan Guillou er blot et udpluk af de uddannede<br />

journalister, der har ladet ordene<br />

flyde, og teksterne blive flere hundrede sider<br />

lange. Flere og flere journalister bliver forfattere,<br />

og de er populære <strong>som</strong> aldrig før.<br />

Studerende med forfatterdrømme<br />

Den tendens har potentiale til at fortsætte,<br />

for på Journalisthøjskolen lever forfatterdrømmene<br />

i bedste velgående. <strong>Illustreret</strong><br />

<strong>Bunker</strong> har lavet en rundspørge blandt de<br />

studerende, der viser, at mange går rundt<br />

med en bog i maven. Hele 76 procent af de<br />

studerende drømmer om at begrave slagsbegrænsningerne<br />

og udgive en bog i løbet<br />

af deres karriere. Og 26 procent vil hellere<br />

udelukkende have deres navn stående på<br />

bogomslag end på bylines.<br />

Forfatteren, der blev journalist<br />

Sådan var det også for journalist og forfatter<br />

Leif Davidsen, da han gik på Journalisthøjskolen<br />

i starten af 1970’erne. Han betegner<br />

sig selv <strong>som</strong> en forfatter, der blev journalist,<br />

fordi han allerede <strong>som</strong> ung ville skrive bøger<br />

og senere valgte<br />

journalistikken <strong>som</strong> et kompromis, der gav<br />

ham en levevej.<br />

”Jeg ville skrive og fortælle historier. Selvom<br />

journalistik og fiktionslitteratur er to meget<br />

forskellige ting, så er begge dele historiefortælling,”<br />

siger han.<br />

Leif Davidsen arbejdede i tyve år på Danmarks<br />

Radio og holdt ved journalistikken i<br />

mange år, selvom han fik sit gennembrud<br />

<strong>som</strong> forfatter.<br />

”Jeg kunne godt lide vekselvirkningen mellem<br />

at være journalist og forfatter,” siger<br />

han.<br />

Populære genrer og hurtige bøger<br />

Nils Bjervig er chefredaktør på BogMarkedet,<br />

der er tidsskrift for den danske bogbranche.<br />

Han har lagt mærke til det stigende<br />

antal journalister, der udgiver bøger, og at<br />

der hyppigt optræder journalistforfattere på<br />

boghandlernes bestsellerlister. Han mener,<br />

at journalistforfatternes succes i høj grad<br />

skyldes, at de ofte skriver bøger i genrerne<br />

spændingsroman og biografi, der er meget<br />

populære blandt danskerne. Men der er også<br />

sket et stilskift inden for journalistik.<br />

”Journalister er blevet bedre til at fortælle<br />

personlige historier, og derfor kan flere også<br />

skrive bøger,” siger han.<br />

Nils Bjervig fortæller, at journalistforfatterne<br />

skriver mere faglitteratur end skønlit-<br />

Bodegaernes gallaaften: De gyldne toiletruller uddeles<br />

Tekst: Ditte Hedegaard og Merete Skibelund<br />

Foto: Melissa Ørnstrup<br />

Det var blevet tid til uddelingen af De<br />

Gyldne Toiletruller.<br />

Afgørende kriterier<br />

Bedømmelseskriterierne var lugt,<br />

rengøringsniveau og kønsopdeling af<br />

toiletterne. Vi lagde desuden vægt på,<br />

om der var sæbe, reservetoiletruller<br />

og mulighed for afsluttende<br />

fingertørring.<br />

Vi kunne fra start konstatere, at<br />

toiletniveauet var forbløffende højt i<br />

forhold til det umiddelbare indtryk,<br />

bodegaernes stuemiljø gav. Det var<br />

dog ikke alt, der var fryd, gammen<br />

og blomsterduft. Selv Fredagsbarens<br />

uhumskheder af toiletter er lækre ved<br />

siden af det, vi oplevede denne aften. På<br />

Passage Vinstuen lå det i forvejen ikke<br />

så lækre håndklæde i skraldespanden.<br />

Kurts Mor kunne præsentere en<br />

gru<strong>som</strong> lugt samt masser af urin<br />

omkring – og ikke i - toilettet. Celinas<br />

Bar på Nørre Allé bød på vægfliser a la<br />

karakteristisk lortebrun 70'er-farve, og det<br />

kneb med reservetoiletruller samt en næsten<br />

tom sæbedispenser.<br />

Vatpinde til hjørnerne<br />

Hjorten havde utroligt meget at byde på –<br />

bare ikke et egentligt toilet til mændene.<br />

teratur, og her kan evnen til at arbejde med<br />

korte deadlines være en stor fordel i aktuelle<br />

sager.<br />

”Tag Stein Bagger-bøgerne <strong>som</strong> eksempel.<br />

Det er et aktuelt emne, og de skal skrives<br />

hurtigt. De bliver alle sammen skrevet af<br />

journalister,” siger han.<br />

Fiktion og samfundsspejl<br />

Leif Davidsen skriver netop spændingsromaner,<br />

og han fik i 2007 Bog og Idé-prisen,<br />

der kårede ham <strong>som</strong> danskernes yndlingsforfatter.<br />

For ti år siden valgte han journalistikken fra<br />

og har siden været forfatter på fuld tid. Men<br />

han har gennem hele sit forfatterskab haft<br />

stor glæde af sin journalistiske baggrund, og<br />

hans bøger er et produkt heraf. Særligt journalistikkens<br />

researchteknikker åbnede hans<br />

øjne for en masse muligheder, og det har<br />

hjulpet ham frem til den genre, han skriver i<br />

dag – nemlig den politiske spændingsroman,<br />

der er en blanding af fiktion og en afspejling<br />

af samfundet.<br />

”Hvis ikke jeg var blevet journalist, så ville<br />

jeg sikkert skrive anderledes i dag. Jeg var<br />

nok blevet forfatter alligevel, men en helt<br />

anden slags,” siger Leif Davidsen.<br />

Så hvis der kommer en mand ud fra<br />

dametoilettet, er det et ildevarslende tegn,<br />

der lige så godt kan betyde ”Ingen adgang”.<br />

Bedst var det på Cirkuskroen, hvor<br />

toiletterne skinnede, og alt så ud til at være<br />

gjort rent med en vatpind. Eneste minus er<br />

(for drengene), at tøserne kan se direkte ind<br />

i pissoiret.<br />

Hermed en opfordring til at besøge de<br />

mange hyggelige bodegaer, <strong>som</strong> Århus har<br />

at byde på. Ud over nogenlunde hygiejniske<br />

toiletforhold smagte øllene usædvanligt<br />

godt alle fem steder.<br />

Skål – og god tur på toilettet.<br />

Uddeling af De Gyldne Toiletruller<br />

Cirkuskroen:<br />

Kurts Mor:<br />

Passage Vinstuen:<br />

Hjorten:<br />

Celinas Bar:

ILLBUNKER.dk<br />

Et bandemedlem taler ud<br />

Bo Weymann står frem <strong>som</strong> ”Stemmen”<br />

fra bøgerne i filmen om Blekingegadebanden.<br />

Hans historie er<br />

både vedrørende og dybt fascinerende,<br />

men desværre sker det på<br />

bekostning af andre vigtige journalistiske<br />

elementer<br />

Tekst: Nicolai Lisberg Larsen<br />

Købmagergade 1988. Den 22-årige<br />

Jesper Egtved Hansen bliver ramt af<br />

et skud og dør få timer senere.<br />

Det er stadig en gåde hvem, der affyrede<br />

det dødbringede skud. Det<br />

laver denne film ikke om på - og<br />

godt det samme! For instruktør An-<br />

Lokkende læsesteder<br />

Nu er tiden kommet – den tid, der betyder decideret og uundgåelig<br />

lektielæsning for både første og tredje semester. Mediejura og samfundsfag.<br />

De studerende kryber mellem Frøberts og bunker-biblioteket<br />

<strong>som</strong> små, flittige bogorme.<br />

Men for nogle af os er det hårdt sådan at være kastet i de tykke<br />

bøgers vold. Og skolens bibliotek kan ikke ligefrem beskrives <strong>som</strong><br />

åsted for koncentration og fordybelse. Derfor denne guide for de<br />

bogorme, der savner luftforandring.<br />

Tekst: Merete Skibelund<br />

Foto: Henrik Dons<br />

ders Riis-Hansen er det vigtigere at<br />

fokusere på spørgsmålet omkring,<br />

hvad der drev en lille flok tilsyneladende<br />

helt almindelige danskere ud<br />

i vold<strong>som</strong> kriminalitet og indirekte<br />

medvirken til terroraktioner.<br />

En sympatisk familiefar<br />

I Peter Øvig Knudsens Cavlingvindende<br />

bøger om Blekingegadebanden<br />

hører vi ”Stemmen”, der fortæller<br />

om de tanker, der gik gennem<br />

hovederne på medlemmerne af Blekingegadebanden.<br />

I filmen afsløres<br />

den 53-årige familiefar og IT-direktør,<br />

Bo Weymann, <strong>som</strong> ”Stemmen”.<br />

Han fortæller åbenhjertigt om sine<br />

Musikhusets balkon<br />

Her er både lyst, varmt og god plads til lidt gymnastisk udfoldelse,<br />

når blodet ikke længere cirkulerer med passende<br />

fart i hjernen og kroppen. Og så er her en fantastisk udsigt!<br />

Toiletterne er i en klasse for sig og fortjener også et lille<br />

besøg, når nu du er her.<br />

LYNfabrikken<br />

Caféen i LYNfabrikken er et fantastisk sted, hvor du kan<br />

dulme dine journalistiske nerver med koffein. Stedets indretning<br />

betyder, at du har valget mellem at isolere dig selv<br />

ved vinduesbaren eller tage læsegruppen med og snuppe et<br />

af de lange arbejdsborde. Hvis vejret er godt, er her en tagterrasse,<br />

så du kan få lidt kulør i kinderne, selvom hovedet<br />

er begravet i bøgerne. Du finder LYNfabrikken i baggården<br />

i Vestergade 49.<br />

Hovedbiblioteket<br />

Biblioteket i midtbyen byder på mange læsesteder. Favoritten<br />

er dog rummet lige til venstre, når du er gået gennem<br />

svingdørene. Mindspot, hedder det. Det er lavet til unge<br />

under 20 år, men her er sjældent nogen, så feel free til at<br />

slænge dig i sækkestolene. Her er der både mulighed for at<br />

være flittig og for at tage en slapper, når behovet uvægerligt<br />

melder sig.<br />

Domkirken<br />

Kniber det med læselysten, og trænger du til hjælp fra oven,<br />

er byens domkirke svaret. Her er SÅ meget plads! Faktisk er<br />

der frit valg på alle bænke. Og et mere stille sted finder du<br />

næppe. N.B. Forbered dig dog på, at når der er børnehavebesøg,<br />

så er det nødvendigt at droppe bøgerne for en stund<br />

– til gengæld er det glimrende underholdning.<br />

oplevelser og overvejelser i forbindelse<br />

med sin medvirken i banden.<br />

Det, at Bo Weymann står frem,<br />

giver filmen en enorm berettigelse,<br />

da det bliver en meget personlig og<br />

føl<strong>som</strong> beretning om tiden under og<br />

efter Blekingegadebanden. Til tider<br />

bliver beretningen endda så føl<strong>som</strong>,<br />

at man må huske sig selv på, at manden,<br />

der sidder med tårer i øjnene,<br />

har været ophavsmand til en lang<br />

række vold<strong>som</strong>me kriminelle handlinger,<br />

for ikke at fatte sympati for<br />

ham.<br />

Der mangler noget<br />

Selvom det dybdegående interview<br />

Café Under Masken<br />

Dette er ikke stedet for dig, der behøver ro for at læse.<br />

Espres<strong>som</strong>askinen sprutter, gæsterne taler ivrigt, og musikken<br />

er ikke just dæmpet. Men her i kælderen er der en<br />

helt særlig atmosfære, der gør, at du hurtigt får bekæmpet<br />

dagens lektiebyrde, så tiden i stedet kan bruges til at dagdrømme<br />

dig væk til en balinesisk sandstrand med en velfortjent<br />

pilsner foran dig. Og så må her ryges.<br />

med Bo Weymann er fantastisk,<br />

ændrer det ikke ved, at filmen kryber<br />

uden om andre vigtige aspekter<br />

ved hele Blekingegadebandesagen.<br />

I bøgerne kommer det frem, at kriminalpolitiet<br />

allerede i 1983 er tæt<br />

på at opklare nogle af gruppens røverier,<br />

men at efterforskningen i al<br />

diskretion bliver stoppet fra højeste<br />

sted i Justitsministeriet. Det fik Uffe<br />

Ellemann til at forlange en kulegravning<br />

af sagen, da bøgerne kom frem.<br />

Men alligevel bliver problemstillingen<br />

ingenlunde berørt i filmen.<br />

Derfor kan filmen, der kan opleves i<br />

Cinemaxx, også kun ses <strong>som</strong> et supplement<br />

og ikke en erstatning for<br />

bøgerne.<br />

Lær at samarbejde<br />

- Hvis du er heldig<br />

Om forfordeling af nogle studerende<br />

Tekst: Jeppe Kondrup Adelborg<br />

3. Semester og medierum – Hurra! Nu skal jeg gå i klasse<br />

og samarbejde med de vidunderlige fotojournalister igen.<br />

Eller det troede jeg i hvert fald, indtil jeg så klasseopdelingen.<br />

Syv fotojournalister på hold 1. Nul fotojournalister på<br />

hold 2. Gæt selv, hvilket hold jeg var på.<br />

Jeg så positivt på sagen og tænkte; ’Nåh, men jeg kan vel<br />

stadig samarbejde med nogle af dem, når jeg skal lave opgaverne’.<br />

Eller det troede jeg i hvert fald, indtil jeg så den<br />

første opgaveformulering: FOTOJOURNALISTERNE<br />

MÅ IKKE ARBEJDE PÅ TVÆRS AF HOLDENE.<br />

På intet tidspunkt har vi skrivende journalister haft mulighed<br />

for at sætte flueben ved, om vi vil på hold med de syv<br />

Canonbærere eller ej. Den valgmulighed burde under alle<br />

omstændigheder være der, når medie(rum) skal vælges. Det<br />

kan kun blive en fordel. For både lærer og studerende.<br />

Et samarbejde med en fotograf er velsagtens en situation,<br />

vi alle kommer til at stå i, når vi, om ikke så forfærdeligt<br />

længe, (måske) skal ud skrive til den RIGTIGE verden. Vil<br />

nogle så ikke stå bedre rustet til det samarbejde end andre?<br />

Når nu de har prøvet det i skoleøjemed.<br />

Desværre kan Søren Pagter ikke gensplejses, så han er i<br />

stand til at undervise to hold med fotografer. Men kunne<br />

man i det mindste ikke give alle elever lige stor mulighed<br />

for at få en fotograf med på tur? Og så blot afvikle fotofeedback<br />

på det ene hold?<br />

I et forløb, hvor mantraet har lydt noget i nærheden af:<br />

”Skriv billeder frem for læseren” ville det måske være<br />

meget rart at sparre med en person, der skal leve af at se<br />

billeder i alting. Til trods for hans ikke prangende hårpragt,<br />

ville jeg da gerne have haft fotojournalist Nikolaj Svennevig<br />

med på reportage, for jeg tror på, at jeg kunne lære noget af<br />

ham. Og forhåbentlig også omvendt.<br />

Under alle omstændigheder må det ene holds studerende<br />

lære noget konkret, <strong>som</strong> det andet holds ditto ikke lærer.<br />

Det er vel ikke hensigtsmæssigt. Derfor spørger jeg; er det<br />

ikke en urimelig fordel til de studerende, der går op og ned<br />

ad fotograferne i fire uger? Jeg ved det ikke. For jeg var på<br />

hold 2.

ILLBUNKER.dk<br />

DE NYE STUDIEKORT STINKER!<br />

Tekst: Henrik Dons Christensen,<br />

Fotojournalist, 2. semester<br />

Jeg fatter virkelig ikke, at skolen får lavet<br />

studiekort til os studerende, hvor man ingen<br />

steder kan se, at det faktisk er et studiekort.<br />

I stedet har skolen - igen - valgt at gøre lidt<br />

for meget ud af deres visuelle profil med en<br />

hel side dedikeret til smarte ord og X’er.<br />

Det ser flot ud, men jeg tror bare ikke, at<br />

Journalisthøjskolen er en MIDDELMÅDIG<br />

og MANGELFULD uddannelsesinstitution<br />

Tekst: Niels Toftegaard,<br />

5. semester i praktik i<br />

Flyvertaktisk Kommando<br />

Advarsel: Dette læserbrev har to<br />

vinkler!<br />

Vinkel et: Journalisthøjskolen er ikke<br />

en top-moderne uddannelse, selvom<br />

rektor Anne-Marie Dohm påstår det<br />

i sidste udgave af <strong>Illustreret</strong> <strong>Bunker</strong>.<br />

Det er jo nemt nok at sige. Der er<br />

ikke så mange, der har prøvet andre<br />

journalistuddannelser. Jeg er dog<br />

kvalificeret uenig i, at Journalisthøjskolen<br />

tilbyder så topmoderne en<br />

uddannelse.<br />

38 % af praktikstederne – 77 ud af<br />

203, ansætter praktikanter i kommunikationsstillinger.<br />

Det fremgår<br />

af journalisteripraktik.dk. Andelen<br />

af undervisning på Journalisthøjskolens<br />

førstedel i kommunikationsstra-<br />

tegier, pressekontakt, medietræning<br />

og spin er lig: 0 %.<br />

Fotojournalisterne kommer i praktik<br />

på de store dagblade. Hvem tager<br />

billeder de øvrige steder? Det kan<br />

journalistpraktikanterne være heldige<br />

at komme til. Men undervisning i<br />

at tænke i foto er begrænset til et par<br />

timer på 1. semester.<br />

En top-uddannelse får vel også topkarakterer<br />

af de studerende i deres<br />

evalueringer af undervisningen. Det<br />

skete ikke, da jeg gik på skolen. Jeg<br />

tvivler på, at det er sket i løbet af det<br />

semester, jeg har været lukket ud af<br />

det lukkede værksted.<br />

Det er hænger ikke sammen med<br />

Anne-Marie Dohms påstand om en<br />

top-moderne uddannelse.<br />

Vinkel to: <strong>Illustreret</strong> <strong>Bunker</strong> drives,<br />

og er tidligere blevet drevet, af fri-<br />

det hjælper, hvis vi gerne vil lave journalistik<br />

eller have studierabat, for ingen kan se, at<br />

det er studiekort for studerende på Journalisthøjskolen.<br />

Tværtimod. Det gavner ikke<br />

nogen steder, at man skal overbevise folk<br />

om, at det er et studiekort, <strong>som</strong> jeg eksempelvis<br />

var nødt til for at få studierabat på en<br />

tur til Berlin. Så er der et eller andet galt<br />

med det kort.<br />

Samtidig undrer jeg mig over, at skolen vælger<br />

at sætte en maskine op til at tage bille-<br />

villige ildsjæle, der bruger en masse<br />

tid og kræfter på at skabe en avis. Jeg<br />

synes, det er flabet af Anne-Marie<br />

Dohm at kalde layout og distribution<br />

gammeldags og nærmest opfordre til<br />

at droppe papirudgaven og udelukkende<br />

udkomme online.<br />

’Hvis ikke journaliststuderende skal<br />

have en avis – hvem skal så?’ spurgte<br />

redaktør Peter Zacher mig til den<br />

nyligt overståede KaJ-fest. Tidligt<br />

på aftenen.<br />

Journalisthøjskolen lærer os ikke<br />

at skabe en avis før allersidst på 3.<br />

semester. Undervisning i layoutprincipper<br />

og InDesign er kun for<br />

det fåtal af studerende, der vælger<br />

trykte medier på medierum 1. Forudsætningerne<br />

for at gøre noget<br />

ved <strong>Illustreret</strong> <strong>Bunker</strong> rent visuelt<br />

skal komme på redaktører og bun-<br />

derne til studiekortene, når vi er en årgang<br />

fotojournalister, <strong>som</strong> netop står og laver det<br />

samme nede i den anden ende af bygningen.<br />

Det er sådan en situation, fotografer bliver<br />

udsat for, når de kommer ud i arbejde. De<br />

skal tage portrætter med det samme lys og<br />

det samme udtryk. Hvorfor kan der så ikke<br />

være mulighed for at gøre det <strong>som</strong> en opgave<br />

på skolen i begyndelsen af det andet<br />

semester, hvor vi alligevel arbejder med lys<br />

og portrætter? På mit hold valgte vi selv at<br />

ker-hangarounds’ eget initiativ og<br />

tidligere erfaringer – selvom Journalisthøjskolen<br />

gennem to år har<br />

været fusioneret med Den Grafiske<br />

Højskole. Endnu en gang er jeg begrænset<br />

i min viden, da jeg har været<br />

væk i et semester. Men jeg har endnu<br />

ikke hørt om et konkret udbytte af<br />

fusionen. Ud over XXX.<br />

Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive<br />

dette læserbrev med en humoristisk<br />

og konstruktiv tilgangsvinkel.<br />

Nu er jeg bare blevet mavesur.<br />

lægge lys og baggrund på billederne til studiekortet<br />

og fik nogle nogenlunde hæderlige<br />

billeder ud af det.<br />

I stedet vælger jeg at lade være med at benytte<br />

mig af det nye ”studiekort”. De samme<br />

oplysninger står på det gamle, inklusiv den<br />

engelske formulering af ordet studiekort.<br />

Så må skolens visuelle profil altså komme i<br />

anden række.

Afsløring:<br />

Dohm på vej til NATO<br />

Hun rejser meget, hun har aldrig tid<br />

til spørgsmål, og når hun endelig bli-<br />

ver konfronteret, så svarer hun ikke.<br />

Konklusionen er soleklar: Anne-Marie<br />

Dohm kandiderer til topposten <strong>som</strong><br />

NATO’s nye generalsekretær<br />

Halvandet år i jobbet <strong>som</strong> rektor er åbenbart<br />

nok for Dohm. Nu skal studerende skiftes ud<br />

med soldater, Frøberts med frømænd og lærere<br />

med, hmm… lasertanks måske.<br />

Vi bankede på hos Dohm. [’Am-ster-dam] –<br />

sådan gør man i militære kredse. Dohm åbnede<br />

døren, men undskyldte sig med, at hun sad<br />

i samtale. Hårdt presset måtte hun erkende, at<br />

hun havde tid igen 15 minutter senere.<br />

Bagsiden mødte op til den aftalte tid og fandt<br />

Dohm siddende alene på sit kontor. Som den<br />

trænede debattør hun er, forsøgte hun at anfægte<br />

vor journalistiske troværdighed – en<br />

kildeaftale skal åbenbart forelægges for kilden<br />

også. Nuvel.<br />

Hvorfor har<br />

du skrevet<br />

“Som man<br />

spørger”?<br />

Det har jeg<br />

strengt taget<br />

ikke. Det startede<br />

<strong>som</strong> et<br />

kompendium,<br />

<strong>som</strong> Roskilde<br />

Universitets<br />

Forlag gerne<br />

ville udgive<br />

<strong>som</strong> bog.<br />

Du har skrevet den her bog om interviewteknik.<br />

Er det fordi, du synes, det er en af<br />

journalistens vigtigste redskaber?<br />

En hammer er en skidevigtig ting for en<br />

tømrer, men han skal også forstå, hvad han<br />

Er du klar over, at NATO søger ny generalsekretær?<br />

”Jeg kommenterer kun på ting vedrørende<br />

journalistik i dag”.<br />

Ved du, hvad NATO er?<br />

”Jeg kommenterer kun på ting vedrørende<br />

journalistik i dag”.<br />

Er du kandidat til topjobbet i NATO?<br />

”Jeg kommenterer kun på ting vedrørende<br />

journalistik i dag.”<br />

Var det nogen fra NATO, <strong>som</strong> du snakkede<br />

med før?<br />

”Ingen kommentar.”<br />

Bagsiden har talt med et højtplaceret medlem<br />

af lærerstaben på Journalisthøjskolen. Vedkommende<br />

optræder anonymt <strong>som</strong> ”L.B.”,<br />

men hans rigtige navn er Bagsiden bekendt.<br />

Det lader til, at andre ansatte på skolen allerede<br />

står klar i kulissen til at overtage rektors<br />

plads, fortæller L.B, der dog ikke vil nævne<br />

nogen navne – udover Jan Dyberg. Det er faktisk<br />

kun Dyberg, siger L.B.<br />

står med i hånden. Arh, det var et dårligt<br />

eksempel.<br />

Bliver du ikke for ensporet, når du underviser<br />

i din egen bog? Det havde jeg en<br />

gymnasielærer, der gjorde. Er det noget<br />

du er opmærk<strong>som</strong> på? Eller..?<br />

Jeg underviser ikke i min egen bog. Det ved<br />

jeg ikke, hvor I har fra.<br />

Der findes jo også andre bøger om interviewteknik...<br />

-Lang pause- Gør der?<br />

Din bog er meget god. Den er også verdens<br />

korteste. Det er måske derfor, vi<br />

godt kan lide den...<br />

Dohm lyver.<br />

Rektor havde sat<br />

sig selv på repeat,<br />

da Bagsiden<br />

konfronterede<br />

hende. Den<br />

storgrinende<br />

facade dækker over<br />

mere.<br />

Bagsiden<br />

analyserer:<br />

manisk latter:<br />

tegn på løgn.<br />

Lige øjenbryn:<br />

tegn på dårlig<br />

samvittighed. Sved<br />

på panden: en<br />

presset kvinde.<br />

Bagsiden udfordrer dødssynderne<br />

Stil et lukket spørgsmål og brænd i helvede.<br />

Interviewets mester, Lars Bjerg, kunne formentlig aldrig finde på<br />

at stille et dårligt spørgsmål. Men hvordan reagerer han, når man<br />

interviewer ham og konsekvent bryder de syv dødssynder, han har<br />

opstillet i sin bog ”Som man spørger”?<br />

Bagsiden udfordrede dødssynderne og overlevede.<br />

Vi bringer her et uddrag af verdens måske dårligste interview<br />

ILLBUNKER.dk<br />

Ja, jeg har tit hørt, at den er dejlig kort. Det<br />

er måske, fordi den ikke er skrevet <strong>som</strong> en<br />

bog.<br />

Du er forholdsvis uerfaren i praktisk journalistik.<br />

Hvordan kan du så skrive en bog<br />

om det?<br />

Jeg er slet ikke uerfaren. Det ved jeg ikke,<br />

hvor I har fra. Jeg har syv års erfaring <strong>som</strong><br />

Bagsiden laves af:<br />

journalist. Hvor meget skal man have?<br />

Øhh... Tak for interviewet, Lars.<br />

Niels Schack<br />

Anders Topp Thomsen<br />

Julie Marstrand Hansen<br />

Bagsiden valgte her at afsløre missionen, og<br />

Lars måtte erkende, at vi, på trods af vores<br />

elendige spørgemål, stadig havde livet i behold.<br />

“Jeg er blevet Bunk’d,” indrømmede<br />

L.B.

Langt fra Frøberts og argumentanalyse<br />

Tekst: Sofie Tholl<br />

Fotos: Lærke Posselt<br />

”Det handler om at skille tingene<br />

ad,” fortæller Thea Berg, percussionist<br />

og studerende på 2. semester,<br />

på vej over til kollektivet,<br />

<strong>som</strong> huser to tredjedele af bandets<br />

medlemmer. Det er her de hænger<br />

ud, og de har aftalt at mødes i god<br />

tid til kaffe og en smøg.<br />

Hun er usminket og har hevet en<br />

sort hue ned over det stride, hvide<br />

hår. Hele dagen har hun siddet i<br />

sin lille lejlighed på Fynsgade og<br />

arbejdet på en artikel.<br />

”Jeg skal altid være færdig med<br />

mine skoleting, inden jeg skal ud<br />

og spille, så jeg kan være helt klar,”<br />

siger hun. Bandet har øvet tre<br />

timer hver tirsdag i tre år, og næsten<br />

alle weekender er afsat til at<br />

spille koncerter. Thea Berg har en<br />

stram kalender, i maj måned skal<br />

bandet på SPOT-festival.<br />

Kollektivet er spækket med gamle<br />

møbler, en motionscykel, et klaver<br />

og en kasse med Lego. Der er ting<br />

overalt, og musikken strømmer ud<br />

fra de forskellige værelser i lejlig-<br />

ILLBUNKER.dk<br />

Efter en hel uge med researchprojekt sker transformationen: Fra journaliststuderende Thea<br />

til The Tambourine Tease. Nogle kalder hende Sex on Legs. Og det forstår man efter syv timer<br />

i selskab med rockbandet ”Emily and The Orgasm Addicts”<br />

heden. Katten Lone smyger sig<br />

om benene på trommeslager Silas.<br />

”Vi er simpelthen så dårlige til at<br />

komme til tiden, derfor bliver vi<br />

nødt til at mødes her først,” siger<br />

Thea og tager et sug af sin tredje<br />

smøg.<br />

Så kommer Emily, melodiforfatter<br />

og forsanger i bandet.<br />

”Fuck, jeg har været nervøs i to<br />

dage nu. Jeg har fucking fået et<br />

forkølelsessår af det,” siger hun,<br />

tager en smøg og sætter sig i sofaen.<br />

I aften skal ”Emily and The<br />

Orgasm Addicts” spille på Musikcaféen<br />

i Århus.<br />

P3 og Roskilde Festival afholder<br />

en konkurrence om airplay på P3<br />

og retten til at smadre sin musik ud<br />

over plænen på Roskilde Festival.<br />

Sammen med fire andre bands skal<br />

de spille om retten til at gå videre i<br />

konkurrencen.<br />

Stramme jeans og afmålte blikke<br />

”Nu går vi fandeme,” siger Silas<br />

stresset, mens bassisten Fillip kommer<br />

daskende ud af et værelse.<br />

Der bliver ingen taxa: Turen fra<br />

Trøjborg til Mejlgade tages til fods.<br />

Med en sportstaske fuld af kabler,<br />

en taske med en lilletromme, guitarer<br />

på ryggen og en kuffert fuld<br />

af gear går de mod spillestedet.<br />

De fem forskellige bands tjekker<br />

hinanden ud. Det er stramme jeans<br />

og afmålte blikke. De vil alle sammen<br />

vinde den airplay.<br />

”Man må fucking ik’ ryge herinde,”<br />

siger guitar- Joe, mens han<br />

kigger sig omkring i det lille backstagelokale.<br />

”Det plejer man da at må’. De<br />

andre bands er nok nogle tightasspussies,”<br />

siger Silas og griner.<br />

Thea tager en øl. ”Jeg spiller bedst<br />

på fire øl; sådan lidt snaldret, men<br />

ikke rigtig fuld,” fortæller hun og<br />

hiver en artikel op af tasken. Den<br />

er på engelsk. Derfor skal Emily -<br />

<strong>som</strong> er halvt englænder - lige læse<br />

den igennem.<br />

Imens indtager Thea badeværelset.<br />

Læbestift og sort kohl, hårspray og<br />

nylons.<br />

Splintrende trommestik<br />

”Emily and The Orgasm Addicts”<br />

skal på scenen.<br />

Der står splinter fra trommestikken,<br />

når Thea smadrer den mod<br />

koklokken. Hun er transformeret.<br />

Hendes rødmalede læber vrænger<br />

koret ud. Den stramme røde<br />

kjole dækker næsten det, den skal.<br />

Som hun står på scenen, er hun<br />

langt fra Frøberts og argumentanalyse.<br />

Skiftevis hiver hun den<br />

meget korte røde kjole op og ned,<br />

og tambourinen rystes. Pludselig<br />

giver det mening, at hun går under<br />

navnet Sex on Legs.<br />

I morgen klokken ni venter feedback<br />

tilbage i betonen. Men lige<br />

nu er hun Thea - The Tambourine<br />

Tease.

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!