Download som PDF. - Illustreret Bunker

More documents

Recommendations

Info

Journalister er seje. Lad ingen fortælle jer andet. De fleste af os har formentlig brug for en kugleramme, hvis det skal gøres op, hvor mange gange vi har hørt ideen om journalisterne som ”demok ratiets vagthunde”. Fortærsket, simplificerende og skudt ved siden af. Og dog. For selvom de højtprofilerede studieværter hæver millionlønninger, og idealerne, for det vi publicerer, daler i takt med prisen på en helsidesannonce, er det stadig journalisterne, der fortæller verden, hvordan den ser ud. Vores profession er defineret af de folk, der udøver den. Det er dumdristige journalister, der lader hånt om flakveste og render rundt under mortérild for at lave portrættet af den lige så dumdristige nødhjælpsarbejder. Det er journalister, der holder magthavernes fødder til ilden og stiller de næsvise spørgsmål igen og igen. Det er journalister, der bryder kompleks information ned og formidler det på en forståelig måde. Er der nogen, der gør det for hæder og ære? Ja, sgu! Man kommer ikke langt uden ærgerrighed. Men det bibringer værdi, gør folk klogere og giver dem et oplyst grundlag at træffe beslutninger på. Er der journalister, der ikke tilfører merværdi? Ja, sgu! Men at affærdige branchen på den baggrund svarer til at stoppe al uddannelse af filosoffer, fordi ikke alle bliver den nye Heidegger (og de er endda bedre til at føre argumenter ad absurdum). Journalister er død og pine nødvendige. Hvor skal den næste Frank Grevil gå harmdirrende hen, når magten bliver for fuldkommen og ikke besværliggør sig med at overholde spillereglerne? Journalisterne har den privilegerede og fordrende rolle at skulle knibe øjnene skeptisk sammen og være mistroiske over for alt, hvad vi møder. I striden balancerer vi på hegnet, indsamler, vurderer, fortolker og formidler. Var der sprængladninger i tårn syv? Og var de plantet af Londons finansverden? Not fucking likely. Men lad os da undersøge det med et frit og uhildet sind. Det er den unikke position, journalister har – vi er historikere i nuet, og vores fineste våben er nysgerrighed og kritisk sans. Det kan godt være at journalistikken ikke er perfekt. Men hvem bedre end journalisterne til at sørge for, at den bliver det? Kan I så komme ud at redde verden! ILLBUNKER.dk Denne udgaves klummetvekamp og fokus handler om os og hvem vi er - RENT NAVLEPILLERI Journalistman to the rescue! Tekst: Mikkel Noel Lanzky, journ(ide)alist Foto: Jonas Vandall Ørtvig Der er ingen, der er sejere end os Tekst: Lisbeth Svalgaard ”I får verdens bedste job. Journalistik er den bedste profession i verden!” Sådan gjalder det gang på gang ud over auditoriets nedklappede, blå sæder. Indoktrinering af den fineste slags. Man behøver ikke engang overtale folk til at tro på det. Hvis man får at vide, at man har valgt verdens bedste profession, så tror man da på det. Det er navlepilleri på højt niveau. På Journalisthøjskolen er det nok de færreste, der er i tvivl om, at de befinder sig på den sejeste uddannelse i hele verden. Det foregår muligvis på det grimmeste uddannelsessted i verden, men det er i hvert fald sejt. Og hverken studerende eller undervisere er blege for at minde hinanden om det. Vi er så meget ovre det der ”erkendeapparat-pjat”, der fortælles om de første uger. Vi er den fjerde statsmagt! Og når man nu kun lige akkurat fik røven med sig i mediejura, så er det egentlig ret godt gået. Det begynder ellers så ydmygt, når man den første dag træder ind i bunkeren. Helt overvældet undrer man sig over, hvordan man nogensinde skal blive en dygtig - synes vi selv journalist. Personligt havde jeg et lettere neurotisk øje-tic under hele JMU-forløbet. Ægte stress. Men så begyndte de at stå og galpe derinde i auditoriet. Om hvor pissedygtige vi bliver i forhold til de gamle rotter i faget. Om verdens bedste job. Om alt det man får lov til, når man er journalist. Om at folk svarer på alt, hvad du spørger om, bare fordi du er journalist. Fedt-fedt-fedt, tænker man. Helt selvtilfreds. Og pludselig stod alle, uden selv at opdage det, med en tredjedel af den ene pegefinger solidt plantet lige midt i navlen. Pilleriet begyndte. Som med et lille kækt fingerknips, er man i stand til at affeje Ekstra Bladets journalistik som en billedbog for voksne og afskrive Aftenshowet som pinligt, fordi værterne ikke kan stille åbne spørgsmål. Ryste på hovedet af alle de ufaglærte nyheds- og tv-værter. Vi kan jo alt det der meget bedre. Vores uddannelse er jo totalt opdateret, venner! Vi kan vælte regeringen, hver gang vi laver en historie. Også selv om den handler om bilmåtter af bast. Eller - måske kan vi vælte en mindre kommune. Cavling kigger i hvert fald forbi en dag, det er helt sikkert. Vi sætter griller i hovedet på os selv. Vi har for fanden en hel avis, der kun handler om os, bliver skrevet af os, så det til sidst kan læses af os! (Og ja, det er den avis du læser i nu!) Faktisk er vores uddannelse så sej, at vi bliver verdensmestre i at pille i både vores egen og vores medstuderendes navler. Mon vi får en pris for det?
”Hvis jeg kunne få et af mine ønsker opfyldt, ville jeg gerne sætte de studerende ind i en bus og køre hele vejen op langs Danmarks vestkyst og tale med folk, der har boet der hele livet,” siger Solveig Schmidt, studieleder på Journalisthøjskolen. Hun synes, at alle kommende journalister bør blive bevidste om deres egen sociale klasse. Det skal undgås, at de studerende trækker deres egen forestilling om et normalt liv ned over hovedet på interviewpersonen. En undersøgelse af 1. semester viser, at de studerende kommer fra familier med et langt højere uddannelsesniveau end resten af befolkningen. For eksempel har 21 Tekst: Kirstine Høj Illustration: Asbjørn Sand ILLBUNKER.dk Journaliststuderende er en forkælet race Journaliststuderendes sociale baggrund har konsekvenser for journalistikken, lyder det fra fagfolk. Studieleder på Journalisthøjskolen ønsker sig en bus med studerende, der udforsker vestkysten Tekst: Jens Anton Bjørnager og Jens Anton Tingstrøm procent af de studerendes forældre en lang videregående uddannelse, mens kun 5,4 procent af befolkningen har samme uddannelsesniveau. Sammenhæng mellem vinkling og social baggrund Palle Smed, chefredaktør på 3F’s Fagbladet, er overbevist om, at journalisternes sociale baggrund har en indflydelse på vinklerne i historierne. Han nævner den finansielle krise som et eksempel. Dækningen, der koncentrerer sig om bankpakker og behovet for skattelettelser, vækker sikkert genklang hos mange journalister. Men få beskæftiger sig reelt og kvalificeret med, at tusinder hver uge bliver Drikker vagthunde sig fulde? Kan vi, kommende vagthunde, skæres over én kam? Er vi alle sammen børn af Familien Danmark, hvor mor og far har mellemlange videregående uddannelser? Er vi en selvsikker, spørgelysten flok af københavnere og århusianere med trang til fredagsbar, fest og fancy mixede drinks? Er vi virkelig så vilde med at høre os selv tale? Vil vi til enhver tid demonstrere i Villys navn iført moderigtigt, afslappet tøj og en øl i hånden? Og vigtigst af alt: Hvad spiser sårn nogle som os? Kun én kender os; Anne-Marie Dohm, rektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole: Hvor i landet kommer en journaliststuderende fra? En typisk journaliststuderende kommer fra hele landet, fordi vi er en landsdækkende uddannelsesinstitution. Hvad arbejder journaliststuderendes forældre med? Undervisning, eller i hvert fald et fag, hvor man som minimum har en mellemlang videregående uddannelse. Hvad spiser en journaliststuderende? Mængden af pasta, havregryn og pizza er formodenlig relativ stor. Hvad drikker en journaliststuderende? I gamle dage ville jeg jo nok have sagt øl, men den holder jo ikke nogen steder - hverken på studiet eller i fagene. Der er nok gået kildevand i den. Hvor tit drikker en journaliststuderende sig fuld? Det er jo nok en gang eller to om ugen, måske. Jeg tror ikke, en journaliststuderende adskiller sig fra andre studerende. Hvilken frisure har en journaliststuderende? De er ret moderigtige i virkeligheden. Hvilken tøjstil har en journaliststuderende? Der er gået sådan lidt retro og vintage i den. Det er jo tydeligt. Man arbejdsløse. ”Der er selvfølgelig intet, der er sort og hvidt i denne sammenhæng, men vi kan mærke det på de praktikanter, vi har på Fagbladet. Deres baggrund har betydning for, hvordan de griber stoffet an,” forklarer Palle Smed. Journalistik for eliten Inger Lise Jønsson, redaktør på NORDJY- SKE Medier, tror, at den sociale skævhed betyder meget for valget af emner på redaktionerne. ”Vi kommer nemt til at skrive for eliten og meningsdannerne,” siger hun og fortsætter: ”Det er ikke kun på Christiansborg og Det Kongelige Teater, der sker ting og sager. Det har også interesse. Men man skal sørge for at gå ud og følge folk i den hverdag, de har.” Palle Smed påpeger, at journalisternes arbejdsforhold adskiller sig væsentligt fra 3F’s bygnings- og industriarbejdere. ”Journalister er en forkælet race. De er højtlønnede og har job med høj status.” må gerne have været en tur i genbrugsbutikken. Hvad stemmer en journaliststuderende? Journaliststuderende ligger lidt tættere på midten end studerende generelt med den samme uddannelsesbaggrund. Hvordan ser en journaliststuderende sin faglige identitet? Vagthunden: den kritiske person, som stiller spørgsmålstegn ved tingene, som skal grave og undersøge med en vis skepsis. Hvad er det mest karakteristiske træk ved en journaliststuderende? Nysgerrigheden. Journaliststuderendes mest karakteristiske træk: ”En ivrig, nysgerrig person” - Malene Bech Christensen, Sygeplejeskolen, Århus Journaliststuderendes mest karakteristiske træk ”At ville frem i verden, opleve og opdage” - Greta Geir Nielsen, Danmarks Radio, Århus Ingen bevidsthed om virkeligheden Hvis man spørger Solveig Schmidt, tænkes skævheden ind i undervisningen på Journalisthøjskolen. ”Den største udfordring er, at I ikke selv ved det,” siger hun og fortæller, at de studerende ofte ingen bevidsthed har om, at de rent faktisk repræsenterer en beskeden del af de sociale lag i samfundet.Problematikken er derfor arbejdet ind i 1. semesters første forløb, JMU. Nogle gange forsøgerunderviserne at teste de studerende i, hvordan resten af samfundet ser ud. ”Klassikeren er, at de studerende tror, at 30-40 procent har en videregående uddannelse. Men det er altså kun 5 procent af befolkningen, der har en lang videregående uddannelse,” fortæller hun. Mandlige journaliststuderendes tøjstil: ”Med drengene er det hele stramt” - Christina Egelund Christensen, Aarhus Akademi
Page 1 and 2: Foto: Lærke Posselt Foto: Jonas Va
Page 3 and 4: Tekst: Peter Zacher Poulsen og Katr
Page 5 and 6: Må man stjæle andres ideer? Ja, d
Page 7 and 8: ikke mener, at ledelsen er sent ude
Page 9 and 10: Svedige håndflader, kvalme og skæ
Page 11 and 12: Tekst: Mads Møller Lauritsen 4. se
Page 13 and 14: S S E F O T O Rumle Skaftes vinderb
Page 15: Politiken har ændret sin relativt
Page 19 and 20: ILLBUNKER.dk Temposkift på 7. seme
Page 21 and 22: ILLBUNKER.dk Et bandemedlem taler u
Page 23 and 24: Afsløring: Dohm på vej til NATO H

Download som PDF. - Illustreret Bunker

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?