Download som PDF. - Illustreret Bunker

More documents

Recommendations

Info

Radioredaktør i Chile eller reporter i Cambodja? Udlandspraktik lyder eksotisk, men kun få tager springet. ”Man skal vide, hvad man vil med det. Hvis det bare er rejselyst, så glem det!” siger praktikvejleder Pia Færing Tekst: Cecilie Gremaud En svedende varm dag. Et mylder af mennesker. Det cambodjanske parlamentsvalg er skudt i gang i Phnom Pen. Et medlem af den royale familie afgiver sin stemme, mens der svirrer rygter om korruption i oppositionslejren. Forvirringen er total og sproget uforståeligt, men Thomas Gam Nielsen holder målrettet fast i blyanten. Det er nemlig hans første praktikdag. At skulle ud på en rigtig arbejdsplads er i forvejen overvældende. Men at tage i praktik i et fremmed land kræver mod, og vigtigst ILLBUNKER.dk af alt et mål med at gøre det. Det er ifølge praktikvejleder Pia Færing grunden til, at der de sidste tre år kun er fire-fem ud af omkring 150 journaliststuderende, der har valgt udlandspraktik. ”Jeg synes, jeg møder for mange, Dem, der aldrig vender tilbage For nogle studerende bliver praktikperioden endestationen for journalistuddannelsen. Det er dem, der aldrig kommer tilbage, og som aldrig kan kalde sig journalist på papiret Tekst: Kirstine Biltoft-Knudsen For nylig fandt BT-journalist Bertel H. Jensen et lille stykke regnskov på sit køkkenbord. Det lå i en af de bunker af papirer, som han aldrig rigtig får taget sig af. Det var hans eksamensbevis fra Journalisthøjskolen. ”Det lå i en stor tyk kuvert, som man ikke kan bruge til en skid. ”Det er bare et lille stykke regnskov.” Så drop da den skide skole Bertel H. Jensen er en af dem, der var tæt på aldrig at vende tilbage fra praktikken. Sommeren efter sin praktik på BT blev han nemlig tilbudt en fast stilling på BT’s nye blad Dato. Han husker, at det var en svær beslutning at forlade skolen. ”Jeg søgte svar hos journalister, praktikanter og højt placerede folk i medieverdenen. Alle steder mødte jeg det samme svar. De sagde: ”Drop da den skide skole. Vi er pisseligeglade”. Og jeg må indrømme, at hvis der var nogen, der kom og spurgte mig i dag, så ville jeg sige det samme.” Alligevel valgte Bertel at vende tilbage til Journalisthøjskolen efter halvandet års forlænget praktik. Han mener bare ikke, at det UDLANDSPRAKTIK UDEN TVIVL sidste år på skolen har gjort ham til en bedre journalist. Uuddannede er enormt sårbare Det er tre år siden, at Jesper Zølck takkede ja til jobbet på TV 2 News. Han er en af dem, der aldrig kom tilbage. I dag er han redaktør, og han har aldrig fortrudt, at han ikke fik et eksamensbevis: ”Hvis jeg skal søge et job på en avis eller et andet tv-medie, så er de ligeglade med, om jeg har et bevis fra Journalisthøjskolen. De vil kun kigge på, hvad jeg har lavet på TV 2.” Pia Færing, der står for praktikken på Journalisthøjskolen, erkender, at den danske mediebranche i dag er ligeglad med de studerendes eksamensbevis. Alligevel mener hun, det godt kan betale sig at færdiggøre uddannelsen: ”Jesper bliver enormt sårbar den dag, han vil prøve noget andet end TV 2, eller den dag TV 2 ikke længere har brug for ham. Når man ikke har de færdigheder, man lærer på uddannelsens sidste år, får man svært ved at klare sig i fremtidens medieverden,” siger hun. At lave opgaver til ingenting Indtil videre har Jesper Zølck dog ikke haft problemer med at klare sig i medieverdenen, selvom han ikke kan kalde sig journalist på papiret. Tværtimod. Kort tid efter han afsluttede sin praktik på der har en urealistisk forventning og tænker: ’Ej, jeg vil ud i verden.’ Dér kommer jeg så med alle advarslerne: ’Hvad vil du med det?’, ’Hvad vil du skrive om?’, ’Kan du sproget?’, og ’har du tænkt over økonomien?’” fortæller hun. TV 2, eksploderede mediebilledet med gratisaviser og nye nyhedskanaler. Jobmulighederne var store, TV 2 News var i opstartsfasen, og Jesper Zølck blev hurtigt tilbudt at ride med på mediebølgen. Jobbet var en mulighed, han ikke kunne sige nej til, og han kan ikke se, hvorfor han skulle være blevet på skolen: ”Der var så mange gode muligheder ved jobbet, der vejede tungere end at skulle tilbage på skolen og ikke komme med på den bølge, der var. På det tidspunkt var det vigtigere for mig end at sidde på skolen og lave opgaver til ingenting.” Flere ambitioner, tak At lave opgaver til ingenting er også noget, Bertel H. Jensen kender til. Han mener nemlig, de studerende vælger skolen fra, fordi det ikke motiverer at skrive til skraldespanden. ”Journalisthøjskolen skal have flere ambitioner om at publicere noget af det, de studerende laver på 7. og 8. semester.” Det er Pia Færing komplet uenig i. ”Det har slet ikke noget med det at gøre. Det handler om hans egen mangel på forståelse for personlig udvikling.” Det sidste år på skolen bliver nemlig brugt på at gå tilbage og kigge på processen og reflektere over det, man har lavet i praktikken,” siger hun. Pia Færing mener ikke selv, at hun taler de studerende fra at vælge et udlandsophold. De skal bare vide, hvad de går ind til. ”Anne Pallisgaard, Santiago Times” For Anne Pallisgaard var der ingen tvivl. Hun havde tidligere rejst i Sydamerika og går nu på Journalisthøjskolens internationale linje for også at komme på udveksling på 8. semester. ”At rejse er noget jeg plejer at gøre, men i praktikken ville jeg gerne lære at arbejde i et andet land som journalist og forbedre mit spansk,”siger hun. Anne Pallisgaard kom på en redaktion i Chile, hvor hun fik lov til det meste. For eksempel var hun redaktør på sit eget radioprogram og sendte live en gang om ugen. Men hendes mod blev først rigtig testet, da hun var udsendt ved en FN-konference om kvinders rettigheder: ”Jeg sad og tænkte: Nu skal jeg altså stille et spørgsmål, for jeg har taget mine briller på og sidder og ser rigtig dygtig ud. Så jeg rakte hånden op og sagde: ”Anne Pallisgaard, Santiago Times” og spurgte til, hvad FN gør for at undgå, at mænd banker deres koner. Svaret hørte jeg ikke engang. Jeg sad bare og følte mig så fed, fordi jeg turde spørge.” Uden rejsebureau Ligesom Anne Pallisgaard fandt Thomas Gam også hurtigt ud af, at man skal være opsøgende, når man er ude på fremmed grund. ”Derude bliver man boostet i at finde historier og være kreativ, for der er jo en masse ting, man ikke forstår og kender til,” siger Thomas Gam, som på sit 4. semester var på en avis i Cambodja. Han er stadig sikker på, at beslutningen om udlandspraktik var den rigtige, men mener, at det kræver meget selvstændighed - også inden man skal af sted. ”Jeg synes, det er fint, at man skal stå for det meste selv. For hvis man ikke engang selv kan planlægge det og finde ud af at få kontakterne, så skal man nok heller ikke tage derud,” siger han. Pia Færing ser også vigtigheden i, at de studerende selv tager ansvar for udbyttet af deres praktik. ”Hvis det er fordi, man vil ud i verden, hvorfor så ikke passe børn på et børnehjem i Bolivia i seks måneder? Der spiller man ikke hasard med sin faglighed,” siger hun og tilføjer ”Skolen er meget påpasselig med ikke at være de studerendes rejsebureau.”
Tekst: Mads Møller Lauritsen 4. semester Praktikant, Ekstra Bladet Fredag d. 13 marts kl. 07.30 satte jeg mig ind i Ekstra Bladets tv-bil og satte kursen mod St. Pölten i Østrig. 14 timer senere startede mit livs hidtil største journalistiske oplevelse. Jeg skulle sammen med journalist og mentor Heine Jørgensen dække retssagen mod sexmonsteret Josef Fritzl for web tv-redak- tionen. Jeg anede virkelig ikke, hvad jeg skulle stille op. Jeg stod pludselig som artist i et 300 mand stort mediecirkus, hvor jeg mest af alt følte mig som den jonglerende hund, man kun sender ind, når elefanterne nægter at danse på bagben. Live ”Mads, her om en halv times tid tester vi lige live-signalet. Så forestiller jeg mig, at du står med mikrofonen i morgen tidlig, når vi ILLBUNKER.dk Vil du også have Heidi Frederikkes telefonnummer? Tekst: Søren Andersen 4. semester Praktikant, TV2 Sportem For få måneder siden hang arbejdsrapporter og stillesiddende auditorieundervisning mig langt ud af halsen. Nu er jeg en del af, TV2 Sporten. Og for fanden hvor er det fedt. Hvor jeg i december lavede historier, der aldrig nåede længere end til en underviser, så bliver mine indslag nu bragt i landsdækkende tv. Jeg får feedback fra garvede tv-journalister og jeg bliver tildelt fede opgaver. Men vigtigst af alt; der bliver sgu lyttet til mig. Kommer jeg med en brugbar ide, så får jeg også lov til at køre ud i verden og få den i kassen. Ikke noget med at de rutinerede har førstevalg på de sjove opgaver. Jeg har sat dagsordenen med en historie om ti minutters straffe for gule kort. Jeg har været i Esbjerg og følge en flok gamle landsholdsspillere, og jeg har været i Århus og dække en håndboldkamp, jeg ikke vidste en skid om. Fælles for alle opgaver er, at jeg har lavet dem, fordi jeg har budt ind. Og når det sker, vises der også en tillid og en tro på, at jeg - på trods af få dage i faget - Mig og Josef Fritzl er i stand til at levere et produkt, der er godt nok til at være tophistorie i de sene nyheder. Det er derfor, det er så fedt at være i praktik. Men på en stor station som TV2, går det til gengæld heller ikke at gå og gemme sig. Albuerne i øjenhøjde og så ellers fremad. Det er taktikken, hvis man som prakker på TV2 Sporten vil lave de sjove ting hver dag. Det gælder om at byde ind med forslag til historier hver dag og presse på. Det har jeg lært. Jeg har haft dage, hvor jeg ikke har haft den fede ide, dage hvor jeg ikke lige tændte på dagens tophistorie. På de dage bliver man hurtigt gemt væk og får lov til at klippe 25 sekunders storslalom fra Val de Something. Det er sgu ikke fedt. Men med så mange stærke kolleger, så får den, der er mest stille, sgu’ opgaven. Når det er sagt, så skal du - ligegyldigt hvilket semester du går på - glæde dig helt vildt til at komme ud i den virkelige medieverden og få rigtig snavs under neglene. For det er sgu det fedeste! Og nej drenge, I får ikke Heidi Frederikkes telefonnummer – med mindre I selvfølgelig vælger TV2 Sporten! I sidste uge var fjerdesemesterstuderende Mads Møller Lauritsen en del af et mediecirkus af de helt store, da han som praktikant på Ekstra Bladet var i Østrig for at dække Fritzl-sagen. Her kan du læse om hans oplevelse sender live på nettet,” sagde Heine søndag aften. Han er ikke typen, man siger nej til, så jeg nikkede pænt og sagde ”ja, det’ super”. Efter fem timers søvn stod jeg igen foran kameraet, og inden jeg havde set mig om, havde jeg fortalt mere eller mindre alt, jeg vidste om Josef Fritzl og sagen mod ham. Det var en bragende succes, som medførte personlig ros fra både mor og øverste chef. Pludselig kunne jeg se en mening i at bruge de ting, jeg havde fået smidt i hovedet på Journalisthøjskolen. En af de ting, som nemlig ikke var druknet på Kurts Mor, var, at det som praktikant er en fantastisk idé at sige ’JA’ til alt. Og med frygt for at lyde som en præmiestræber af en jubelnar, blev det mit mantra. Jeg står her foran Fritzls hus De efterfølgende dage stod den på historiejagt. Fritzl-sagen er en af de få, som i sandhed er gennempulet på alle leder og kanter af samtlige medier i hele verden. Det virkede umuligt. Mens jeg gik i et runners high af ren begejstring over at have fået lov til at komme med til Østrig, interviewede jeg gud og hver mand – på tysk. I den katolske kirke i Fritzl-familiens hjemby, Amstetten, sad jeg med foldede hænder i skødet, salmebogen ved siden af mig og min historiesult foran mig. Jeg bad til gud for, at præsten ville nævne Fritzl i sin prædiken. Så ville jeg i det mindste have en halvskidt sidehistorie. Kein kommentar!, sagde præsten, da jeg efter gudstjenesten spurgte ham, hvorfor han ikke nævnte manden, som han ellers tidligere har kaldt ”en god katolik”. Turen gik derefter tilbage til St. Pölten, hvor en lokal restauratør havde udset sig Fritzlsagen til at være den helt store gevinst. Han havde lanceret en ny ret, som han kaldte ”Fritzl Schnitzl”. Heller ikke han kunne bidrage med noget til hverken blok eller video. Han var nemlig blevet sagsøgt langt ned i helvede for at bruge brandet ”Fritzl” kommercielt og var derfor fanget i sin helt egen Fritzl-sag. 122 arbejdstimer senere Jeg var i Østrig i syv dage. I løbet af de dage fik jeg mig sådan én på opleveren, at jeg aldrig glemmer det – og oven i købet blev jeg en dygtigere journalist. Alt sammen takket være Ekstra Bladet, der gav den nyudsprungne praktikant lov til dække Fritzlsagen sammen med landets - efter min mening - absolut mest ambitiøse mentor.
Page 1 and 2: Foto: Lærke Posselt Foto: Jonas Va
Page 3 and 4: Tekst: Peter Zacher Poulsen og Katr
Page 5 and 6: Må man stjæle andres ideer? Ja, d
Page 7 and 8: ikke mener, at ledelsen er sent ude
Page 9: Svedige håndflader, kvalme og skæ
Page 13 and 14: S S E F O T O Rumle Skaftes vinderb
Page 15 and 16: Politiken har ændret sin relativt
Page 17 and 18: ”Hvis jeg kunne få et af mine ø
Page 19 and 20: ILLBUNKER.dk Temposkift på 7. seme
Page 21 and 22: ILLBUNKER.dk Et bandemedlem taler u
Page 23 and 24: Afsløring: Dohm på vej til NATO H

Download som PDF. - Illustreret Bunker

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?