Download som PDF. - Illustreret Bunker

More documents

Recommendations

Info

Fusionen mellem Den Grafiske Højskole og Danmarks Journalisthøjskole skete ikke uden ballade. Det var langt fra kærlighed ved første blik. Medarbejdere fra den Journalistiske Højbunker gik på barrikaderne, fordi de var bange for, at Mediehøjskolen ville få for meget indflydelse bag betonmurene på Olof Palmes Allé. Det var derfor ikke udelukkende en glædens dag, da Danmarks Medie- og Journalisthøjskole den 1. januar 2008 var en realitet. Faglig fusion må vente Et år og tre måneder senere har roen sænket sig blandt de fusione- ILLBUNKER.dk rede. Journalisthøjskolen og Mediehøjskolen ligger stadig med to bælter og en halvstor fynsk ø imellem sig, og indtil videre har den største debat handlet om et x. Hvis ikke det var fordi, netop x’et havde fået en prominent plads på skolens nye glasdøre i vandrehallen, havde vi måske helt glemt, at vi var fusioneret. For de studerende har der endnu ikke været et egentligt fagligt samarbejde eller udbytte af langdistanceforholdet til grafikerne i Emdrup. Ifølge faglig leder på Journalisthøjskolen Henrik Berggren kan et sammenfald af tilfældigheder være årsagen til, at den faglige fusion lader vente på sig: ”Et magasinforløb, der for indtil et halvt år siden kørte på grunduddannelsen, ville have været et oplagt STOR erfaring = HØJ løn 16.000 kroner. Så stor er forskellen mellem den højeste og den laveste gennemsnitlige månedsløn til journalisterne på de danske aviser. Men de store forskelle har naturlige forklaringer, lyder det fra aviserne Tekst: Mette Albæk I januar måned dumpede der sammen med fagbladet Journalisten et løntillæg ind ad brevsprækken hos Journalistforbundets medlemmer. Lønstatistikken, som Journalisten selv har udarbejdet, viser blandt andet, at der er store forskelle på, hvor meget de danske journalister på de forskellige dagblade tjener. Jakob Høyer er chefredaktør på metroXpress, som ligger blandt aviserne med de laveste gennemsnitlige månedslønninger. Ifølge ham tager de relativt lave lønninger udgangspunkt i avisens historie: ”Helt fra starten har vi villet lave en langtidsholdbar forretning med lavere lønninger og sparsomme budgetter,” fortæller han og tilføjer, at de lave lønnninger også skyldes, at en stor del af avisens medarbejderstab er nyud- Hvaffor en fusion? For lidt over et år siden slog Den Grafiske Højskole og Danmarks Journalisthøjskole pjalterne sammen. De studerende har ikke mærket fusionen, og det faglige samarbejde lader vente på sig Tekst: Sofie Marie Ottsen Hansen dannede journalister. ”Vi satser meget på unge, nyuddannede journalister. De passer til vores målgruppe, og så er de ofte mere dynamiske og engagerede.” Erfaring koster På Jyllands-Posten får journalisterne i gennemsnit lidt over 43.000 kroner om måneden, og det placerer avisen i toppen af lønningslisten. En placering man skal tilbage til 1970’erne for at forstå. ”JP var en af de eneste aviser, som dengang stod uden for Dansk Arbejdsgiverforening, så vi fik forhandlet gode overenskomster,” fortæller Bo Jørgensen, tillidsrepræsentant på Jyllands-Posten. I forhold til lønniveauet på metroXpress er det afgørende på Jyllands-Posten, at mange journalister har en høj anciennitet. Det vil sige, at de har været i en journalistisk stilling i flere år. Jo mere erfaring, desto højere løn. ”Det er klart, at vores mange erfarne journalister vejer tungt i statistikken. Desuden satser vi hårdt på erhvervsjournalistik, og her har efterspørgslen på journalister været stor,” forklarer Bo Jørgensen. sted at samarbejde med Mediehøjskolen. Men det forsvandt i forbindelse med omlægningen af 7. semester, som vi lige nu er ved at køre ind. Man kan sige, at vi for tiden har hænderne fulde,” forklarer Henrik Berggren. Han håber, at et egentligt samarbejde mellem de to skolers grunduddannelser kan realiseres inden for et års tid. Danmarks Medie- og Sygeplejeskole På den anden side af Fyn går vore søskende-studerende rundt uden at skænke os en tanke. Journalisthøjskolen er i hvert fald ikke noget, der ligger Sofie Ellebæk meget på sinde. Hun er 22 år og kan i 2010 forlade Mediehøjskolen som færdiguddannet grafisk designer. ”Vi tænker helt ærligt ikke så meget på jer derovre i Jylland. Faktisk slet ikke. Det eneste, der har været lidt irriterende ved fusionen, er at vores økonomiafdeling er flyttet til Århus. Logistisk kan det være besværligt, når man, som mig og min klasse, lige nu er i gang med at spare op til en studietur til New York,” fortæller Sofie Ellebæk og tilføjer: ”Jeg hørte rygter om, at vi enten skulle have fusioneret med Journalisthøjskolen eller Sygeplejeskolen, og så kan man da sige, at vi har mest til fælles med jer.” Fornuft eller følelse Fusionen i 2008 var en fornuftig beslutning. Fornuftig for Journalisthøjskolen og Mediehøjskolen, der dermed begge slap for at blive indlemmet i regeringens forlig om at samle landets professionsrettede videregående uddannelser på syv store professionshøjskoler. Men om fusionen bliver mere end blot et fornuftsægteskab, er det endnu for tidligt at sige. Henrik Berggren nærer stadig store håb for de fremtidige muligheder, samarbejdet med Mediehøjskolen giver. ”Det kunne jo være fantastisk, hvis vi havde mulighed for at flytte en klasse journaliststuderende til København en måned og så have et redaktionslokale på Mediehøjskolen. Der er mange spændende ideer for fremtiden, men lige nu er det det rent praktiske, der sætter begræns- ninger. Hvis vi skal have et helt nyt forløb ind i grunduddannelsen, vil det være på bekostning af noget andet, og det ved jeg ikke, hvad skulle være,” siger Henrik Berggren. Hvad laver de egentlig? På Mediehøjskolen kan man blandt andet uddanne sig til: Grafisk designer Layouter Web-designer Art director Konceptudvikler Projektleder Produktionsleder Konsulent Gennemsnitsløn for alle medlemmer af Dansk Journalistforbund: 38.302 kr. Arbejdsløshedsprocent blandt journalister 2008: 5 procent Top 3 lønsteder Weekendavisen: 48.389 kr. Ekstra Bladet: 43.762 kr. Jyllandsposten: 43.423 kr. Bund 3 lønsteder DagbladetHolstebro: 31.531 kr. Herning Folkeblad: 32.106 kr. MetroXpress: 32.208 kr.
Politiken har ændret sin relativt restriktive billedpolitik. Det betyder, at der nu er åbnet op for at kunne bringe mere voldsomme billeder af død og lemlæstelse i avisen Da beslutningen om at ændre Politikens mangeårige billedpolitik blev truffet den 17. januar i år, havde den israelske hær i to uger befundet sig i Gaza i et internationalt magtvakuum. Der var endnu tre uger til, at USAs nuværende præsident skulle indsættes, og Gaza havde i flere måneder været lukket land for journalister. Samtlige medier var afhængige af de palæstinensiske fotografer, der befandt sig i Gaza og leverede meget voldsomme billeder til den internationale presse. Alligevel bedyrer Politikens fotochef Per Folkver, at avisens nye billedpolitik, som blev offentliggjort i krigens sidste dage, ikke havde noget med Israels invasion at gøre. Han fortæller, at beslutningen har været under opsejling i lang tid, og at den blev revideret mange gange inden den endelige offentliggørelse. ”Beslutningen blev truffet, så vi kunne tilpasse os virkeligheden efter den 11. september 2001. Med internettets fremmarch er der sket en forråelse af mediebilledet, som gør, at vi ikke længere kan fastholde vores gamle billedpolitik,” forklarer han og understreger, at avisen ikke må blive et reservat, hvor man ikke møder virkeligheden. Brud med mangeårig tendens Politikens beslutning, om i højere grad at ville dokumentere de uskønne dele af virkeligheden, er et brud med en mangeårig tendens i de danske medier om ikke at ville bruge krigsbilleder, fordi de er for voldsomme. Det f o r t æ l l e r Søren Pagter, der er leder af fotojournalistuddannelsen på Journalisthøjskolen. Han mener, at det er på høje tid, at Politiken ændrer sine ILLBUNKER.dk Journalistuddannelserne er lige gode Dine undervisere fortæller dig, at du går på landets bedste journalistuddannelse. Men praktikstederne er fuldstændig ligeglade med, hvor du kommer fra Tekst: Thomas Klose Jensen og Nikolaj Søndergaard Dem fra Journalisthøjskolen kan håndværket, dem fra Syddansk Universitet kan arbejde på alle platforme og dem fra RUC er akademikere til benet. Argumenterne for hvilken journalistisk uddannelse, der er bedst, er mange. Men i realiteten er der ingen forskel, når praktikstederne skal vælge, hvem de vil have. Uddannelserne Ifølge RUCs hjemmeside ligger deres styrke i de studerendes aka- Politiken viser Tekst: Jeppe Bøje Nielsen Foto: Tobias Selnæs Markussen demiske færdigheder. Uddannelsen foregår på et universitet og er derfor på et fagligt højt niveau. Men det samme siger de på SDU, der som bekendt også er et universitet. ”Dem, der underviser her, er forskere. Det vil sige, at det er forskningsbaseret undervisning,” siger studieleder på Center for Journalistik, Karsten Prindts. Undervisningen skal gøre de studerende på Syddansk bedre til at behandle data. ”Det skulle gerne give vores studerende en naturlig kritisk tilgang til viden, da de er opdraget til at håndtere viden kritisk,” siger Karsten Prinds om undervisningen på SDU. Dette skulle blandt andet sørge for, at de studerende undgår at lave ”en ny undersøgelse viser”-historier uden ordentlig argumentation. Derudover lærer de studerende på SDU de håndværksmæssige kvaliteter. Per Folkver, fotochef på Dagbladet Politiken Kvaliteter, som Journalisthøjskolen påstår at fokusere på. Forskellene i praksis Vi burde stå med tre forskellige journalistuddannelser, men er de studerende og kommende praktikanter så forskellige? ”Ja,” siger Kasper Birk, der er praktikantvejleder på NORDJYSKE Medier. Han uddyber: ”De er alle sammen forskellige individer.” Til gengæld mener han ikke, at der er nogen forskel på de studerendes kompetencer. ”Overhovedet ikke,” siger han. Svaret er det samme, hvis man spørger praktikantvejlederen på Politiken, Trine Lundager. ”Vi kan få gode praktikanter fra alle tre steder, og vi kan få praktikanter, vi bliver skuffede over fra alle tre steder,” siger hun. Det, de kigger på, er den enkelte person og ikke uddannelsesinstitutionen. Det samme får man at vide, hvis man spørger på JydskeVestkysten. ”De kan det samme,” siger praktikvejleder Jesper Rasmussen. På ingen af de medier, Illustreret Bunker har talt med, mener praktikvejlederne, at man kan mærke forskel i de journalistiske kompetencer fra de tre journalistuddannelser. Du står altså ikke forrest i køen hos praktikstederne, selvom du kommer fra den ”rigtige” journalistuddannelse. virkeligheden retningslinjer på området. ”Det er nødvendigt at vise folk, at man d ø r rundt om i verden. Der er billeder, som er nødvendige at bringe,” siger han, men understreger, at man ikke nød- vendigvis skal bringe billeder af døde mennesker bare for effektens skyld. ”At turde vise grusomme billeder er et fortællemæssigt redskab som så mange andre. Og hvis man ikke vil skåne sine læsere for de grimme aspekter af virkeligheden, bliver man nødt til også at vise krigens grusomhed i billeder.” Det må ikke blive et rædselskabinet For den danske fotograf Jan Grarup, der er ansat ved Politiken og netop kåret som årets pressefotograf, har den nye billedpolitik dog ikke har ændret på hans tilgang til sit arbejde. For som han siger: ”Jeg tager de billeder, der skal tages.” Han fortæller, at han efter Israels invasion af Gaza tog nogle meget voldsomme billeder, som muligvis kommer til at se dagens lys i en multimedieproduktion. ”Billeder, som er så voldsomme, skal nemlig bruges med forsigtighed. Læserne skal kunne vælge dem fra, og det kan de ikke, hvis de bliver bragt i en avis,” siger han. Det er Politikens billedchef Per Folkver enig i. Han understreger, at selvom avisen har åbnet for muligheden for at bringe voldsomme billeder, så betyder det ikke, at avisens læsere skal forberede sig på at se billeder af døde mennesker, hver gang de åbner avisen. Enhver beslutning om at bringe voldsomme billeder vil nemlig blive overvejet meget nøje i forhold til den journalistiske kontekst. ”Det er aldrig nemt at træffe disse beslutninger, og jeg er altid selv enormt i tvivl,” siger Per Folkvert.
Page 1 and 2: Foto: Lærke Posselt Foto: Jonas Va
Page 3 and 4: Tekst: Peter Zacher Poulsen og Katr
Page 5 and 6: Må man stjæle andres ideer? Ja, d
Page 7 and 8: ikke mener, at ledelsen er sent ude
Page 9 and 10: Svedige håndflader, kvalme og skæ
Page 11 and 12: Tekst: Mads Møller Lauritsen 4. se
Page 13: S S E F O T O Rumle Skaftes vinderb
Page 17 and 18: ”Hvis jeg kunne få et af mine ø
Page 19 and 20: ILLBUNKER.dk Temposkift på 7. seme
Page 21 and 22: ILLBUNKER.dk Et bandemedlem taler u
Page 23 and 24: Afsløring: Dohm på vej til NATO H

Download som PDF. - Illustreret Bunker

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?