Projekt Bedre Cykelruter - Idéværkstedet De Frie Fugle

Bedre Cykelruter 

Udviklingsprojekt om evaluering og planlægning af bedre cykelruter i fremtiden 

Idéværkstedet De Frie Fugle 

Jens Erik Larsen 

April 2007

kKolofon 

Kolofon 

Projekt ”Bedre Cykelruter” er udarbejdet af Idéværkstedet 

De Frie Fugle på eget initiativ. 

Tekst: Jens Erik Larsen 

Fotos: Jens Erik Larsen 

Layout og produktion: Paramedia 

ISBN: 87-89835-58-1 

Projektet har været bakket op af en faglig følgegruppe 

bestående af: 

• Heidi Wind og Ulrik Djupret, Køge Kommune 

• Jens Chr. Højgaard, Københavns Kommune 

• Ove Knudsen, fhv. Storstrøms Amt, nu Vejcenter Næstved 

• Anker Madsen, Friluftsrådet 

• Jørgen Valentiner, Vejdirektoratet 

• Lars Bendix Poulsen, Skov- og Naturstyrelsen 

• Jan Grub Laursen, Fhv. DTU, nu turistfører 

• Søren Sørensen, Østdansk Turisme 

• Per Christiansen og Erik Bølling Dansk Cyklist Forbund 

• Sissel Jenseth, Syklistenes Landsforening (SLF), Norge 

Projektet har været økonomisk støttet af: 

Tips- og Lottomidler til friluftslivet 

Storstrøms Amt 

Foreningen Østifterne 

Leader+ 

Endvidere har Vestsjællands Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg 

Amt m.fl. hjulpet med eksempelmateriale. 

Forsidemotiv: Cykelrute 701 ved Arresø i Gribskov Kommune. 

Redaktionen afsluttet 15. marts 2007. 

IDéværksteDet De frIe fugle · beDre cykelruter 007

Indholdsfortegnelse 

Kolofon 

forord 

1. Cykelruter og involverede myndigheder 5 

1.1 Baggrund og historik 

1.2 Sammenfatning 

2. Cykelturismen og dens aktører 8 

2.1 Aktørerne 

2.2 Cycling Denmarks strategi 

2.3 Eksempel Østersøruten 

2.4 Eksempel København - Berlin ruten 

2.5 Eksempel Hærvejen 


3. Inspiration fra udenlandske super-cykelruter 13 

3.1 Østrig: DonauRadweg og TauernRadweg 

3.2 Tyskland: de mange cykelruters land 

3.3 Rallarvegen i Norge 

3.4 Spanien: El Camino de Santiago 

3.5 Storbritanien med skulpturer 

3.6 Schweiz: Nationale ruter - alt under én hat 

3.7 EuroVelo - det europæiske cykelrutenet 


4. Evalueringsparametre 20 

4.1 Planlægningskriterier 

4.1.1 EuroVelo 

4.1.2 Canada 

4.1.3 Finland 

4.1.4 Norge 

4.2 Komfort og fremkommelighed 

4.3 Udvalgte parametre 

4.3.1. Information inden turen 

4.3.2. Adgangsforhold til ruten 

4.3.3. Vejvisning og informationstavler 

4.3.4. Trafiksikkerhed 

4.3.5. Komfort og teknisk udformning 

4.3.6. Proviantering 

4.3.7. Overnatning 

4.3.8. Anden service 

4.3.9. Landskab og seværdigheder 

4.4 Vægtning af parametre 


IndholdsfortEgnElsE 

5. Afprøvning af evalueringsparametre 25 

5.1 Følgegruppens afprøvning på Stevns 

5.2 Afprøvning på N9 København - Nykøbing F - 

Gedser af norsk metode. 

5.2.1 Resultater af testen 

5.2.2 Tilpasning til danske forhold 

5.2.3 Tekniske forhold 


6. Inspiration og værktøjer til planlægning 

af bedre cykelruter 29 

6.1 Odsherred Kommunes cykelplan 

6.2 Ny regional cykelrute Falster Rundt 

6.3 Best Practise fra Københavns Kommune 

6.4 Finansiering af kommunale cykelruteprojekter. 

6.5 Formidling af cykelruter (nye guider, www og GPS) 

6.6 Tekniske og turistmæssige værktøjer. 

6.6.1 Benyttelse af veje til cykelruter 

6.6.2 Info- og servicecentre 

6.6.3 Rastepladser i landsbyer 

6.6.4 Opgradering af lokale seværdigheder 

6.6.5 Cykelfærger og shuttleservice 

6.6.6 Vejregler for vejvisning på cykle- ride- 

og vandreruter 

6.6.7 Test ruterne og lav tilstandsrapport 

6.6.8 Tekniske og turistmæssige krav til cykelruter 


Kilde- og litteraturliste samt links til www 42 

Bilag (særskilt rapport) 

Definitioner af cykelruter og cyklistkategorier 

Oversigt over eksisterende cykelruter 

Breve til og fra ministre vedr. nationale cykelruter 

Bruger- og ruteundersøgelser 

Testrapporter for N9. 

IDéværksteDet De frIe fugle · beDre cykelruter 007 

i

f forord 

forord 

Gennem flere årtier har vejmyndighederne i Danmark 

etableret cykelruter af forskellig slags. En nærmere status 

herfor findes i kap.1. 

Selvom Danmark var det første land i verden til at åbne 

et officielt nationalt cykelrutenet (1993), fremstår ruterne 

ikke nødvendigvis længere som et forbillede. De er ikke 

blevet videreudviklede eller vedligeholdt så godt, som 

cyklister forventer i dag. Salget af cykelrutekort har været 

for nedadgående. Eksempelvis fra 59.200 kort i 1993 til 

26.900 kort i 2001 (Notat af Helle Bliddal Cyklistforbundet 

nov. 2001). Dette har også betydet, at ajourføringen af cykelkort 

har haltet noget, da man først ville sælge de gamle 

kort (især Roskilde, Århus, Ribe og Ringkøbing amter). 

Tilmed kan man sige, at selvom Danmark i forvejen havde 

en lang historisk tradition for cykling, er vi siden hen 

blevet overhalet af mange andre lande med hensyn til 

udvikling af cykelrutenettet og ikke mindst udvikling af 

cykelturismen. Det gælder lande som Tyskland, Østrig og 

Schweiz - se nærmere i kapitel 3. 

Cykelruterne er det fysiske grundlag for at få flere cyklister 

ud i naturen på en sund og miljørigtig måde. Der er i dag 

bred politisk enighed om at cykling og cyklisme skal fremmes, 

fordi det er en miljøvenlig transportform, fordi den 

øger mobiliteten i alle aldersgrupper, og fordi den fremmer 

folkesundheden. 

For at få flere til at bruge cykelruterne er det afgørende, 

at skiltningen er til at cykle efter, vejbelægningen er god, 

og at der ved ruteføringen er lagt vægt på trafiksikkerhed, 

fremkommelighed og oplevelser. 

I nærværende projekt gives en status for cykelruterne og 

cykelturismen i Danmark, og der søges udarbejdet retningslinier 

for hvordan, cykelruter evalueres, vedligeholdes 

og planlægges bedst muligt fremover. 

Der findes tekniske vejledninger i, hvordan man laver 

afmærkning og stier langs veje (vejregler). Men der er ikke 

manualer til at lave cykelruter efter, herunder vurdering af 

hvilke veje, der er velegnede til at indgå i cykelruter m.h.t. 

trafiksikkerhed, komfort, oplevelsesværdi m.v. Eksempelvis 

har kommuner og amter haft frit slag til at benytte veje 

med en hel del biltrafik, som dele af en cykelrute, uden at 

etablere cykelstier langs disse veje. 


Hvor er det lige rute 70 går hen? 

I en manual om etablering af cykelruter, bør også indgå en 

vurdering af de turist- og servicemæssige kriterier så som 

overnatning, proviantering, service, landskab og seværdigheder, 

men noget sådant foreligger ikke i dag. Dog er 

Cycling Denmark begyndt at kvalitetsbedømme overnatningssteder 

ud fra cyklisters forventede behov - mere 

herom i kap. 2. 

Formålet med projektet er at udvikle en fremgangsmåde, 

som både kan anvendes til evaluering af cykelruterne og 

til en prioritering af vedligeholdelse og videreudvikling 

mod bedre cykelruter. Derudover vil metoden kunne anvendes 

til en vurdering af ruterne, så brugerne kan vælge 

den rute, der lever op til deres forventninger. Se nærmere i 

kap. 4 og 5. 

Udviklingsprojektet er først og fremmest tænkt som 

en nyttig manual for de nye kommuner med henblik på 

planlægning af bedre cykelruter, nu amterne er nedlagt. 

Se nærmere i kap. 6. Derudover håber vi, at forskellige cyklist- 

og miljøgrupper samt turistorganisationer kan hente 

inspiration heri. 

Tak til en tålmodig faglig følgegruppe (se kolofon) samt 

Anders Sørensen, Cycling Denmark, som har bistået med at 

få samlet de mange løse ender sammen til denne rapport. 

Marts 2007 

Jens Erik Larsen

1. Cykelruter og involverede myndigheder 

1.1 Baggrund og historik 

Det afmærkede cykelrutenet i Danmark udgør i alt omkring 

12.500 km cykelruter. De nationale ruter (N) er godt 

4.000 km og de regionale ruter (R) knapt 6.000, mens de 

lokale ruter (L) strækker sig over godt 2.000. (CykelGuide 

2006). Det nationale cykelrutenet blev etableret i 1993, 

som det første sammenhængende nationale cykelrutenet 

i verden. Det var unikt, at det nationale cykelrutenet blev 

etableret af vejmyndighederne som en trafikalt infrastruktur 

på linie med vejnettet og med ambitioner om en 

tilsvarende kvalitet m.h.t. vejvisning og vedligeholdelse. 

Antal km skiltede nationale, regionale og lokale 

cykelruter i danmark 2006 fordelt på amter: 

Amt km nat. km reg. km lok. Ialt 

Nordjylland 720 455 13 1.188 

Viborg 635 630 10 1.275 

Ringkøbing 301 484 911 1.696 

Ribe 185 375 560 

Sønderjylland 375 355 1.170 1.900 

Århus 360 890 1.250 

Vejle 320 478 798 

Fyn 163 960 10 1.133 

Vestsjælland 290 139 66 495 

Frederiksborg 90 269 37 396 

København 43 221 264 

Københavns Kommune 30 8 38 

Roskilde 150 88 10 248 

Storstrøms 467 492 71 930 

Bornholm 104 130 234 

I alt 4.233 5.874 2.298 12.405 

Se kort over ruterne i bilaget eller på www.trafikken.dk 

Siden da har mange lande som sagt fulgt efter, med det 

danske cykelrutenet som forbillede, men dog i forskellige 

udformninger. I Storbritannien har man f.eks. anlagt mange 

ruter på nedlagte jernbaner og tilført ruterne skulpturer 

og særligt designede broer m.v. I Danmark har der ikke 

været så meget arkitektarbejde på etablering af ruterne, 

hvis man ser bort fra de landskabsmæssige formationer, 

som ruterne lægges igennem samt designet af skilte. 

CyKElrutEr og InvolvErEdE myndIghEdEr 

Plakat fra indvielsen, hvor alle landets cyklister strømmer til 

Hærvejen i 1989. 

Muligheden for at etablere et nationalt net af cykelruter, 

blev nævnt første gang i en officiel rapport, da Miljøministeriet 

i 1985 (Planlægning for cyklister, hverdag og 

fritid) skrev: ”Miljøministeriet vil med udgangspunkt i den 

regionale planlægning søge etableret et landsdækkende 

rutenet for feriecyklister”. Dette blev fulgt op med rapporten 

Amtskommunernes stiplanlægning med oplæg til 

nationalt cykelrutenet (Miljøministeriet 1988), som førte til 

nedsættelse af en tværgående arbejdsgruppe i Vejdirektoratet 

til udarbejdelse af det konkrete forslag – der stort set 

endte som foreslået i rapporten i 1988 (Nationale cykelruter. 

Vejdirektoratet 1991). 

Imens udarbejdede Vejdirektoratet nye vejregler for vejvisning 

på cykelruter, hvori bl.a. bestemmes at nationale 

ruter vises med en rød baggrund for det hvide rutenummertal. 

Disse vejregler trådte i kraft 1991. Vejreglerne 

blev revideret 2000 (Vejregler for vejvisning på cykel- og 

vandreruter) – og igen i 2007 p.gr.a. amternes nedlæggelse 

(Vejregler for vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter). 

I 1993 blev det nationale rutenet med 10 cykelruter så 

indviet. Det var nu amterne, som stod for oprettelsen og 

vedligeholdelsen. 


1

1 


Miljøminister (i 2003) Hans Chr. Schmidt med jubilæums T-shirt 

fra konferencen 2003. Brev fra Transport- og Energiminister 

Flemming Hansen om varetagelse af de nationale cykelruter 

(2006). 

Hærvejen er et eksempel på ejerforhold for en national 

cykelrute, idet de 5 amter, som den historiske Hærvej fra 

Viborg til Padborg går igennem, samarbejdede om afmærkning 

af cykelruten og udgivelse af cykelkort. Herved 

blev Hærvejen den første nationale cykelrute i Danmark. 

Den blev åbnet i 1989, og på en måde et forbillede for det 

efterfølgende net af nationale cykelruter. Amterne arbejdede 

især i de første år også en del med markedsføring 

heraf. 

Flere færgenedlæggelser førte til problemer for de nationale 

ruter, f.eks. Grenå – Hundested, som først med 1-2 års 

forsinkelse fl yttede N2 til Ebeltoft og senere Kulhusfærgen, 

der dog er genopstået. 

Der har ikke været fremført de store visioner fra amternes 

side m.h.t til videreudvikling og markedsføring af de nationale 

cykelruter. Dog blev en ny national rute tilføjet af de 

nordjyske amter, nemlig Limfjordsruten i 2002. De regionale 

turistgrupper har ind i mellem været interesserede 

i cykelruterne. Fyntour, turisme region syd (nu Østdansk 

Turisme) og Region Sydøst- og Sønderjylland (RST) har været 

de mest visionære med markedsføring af Østersøruten, 

men man har dog ikke fået taget sig sammen til at gøre 

denne rute til en samlet national rute, som det er foreslået 

6 IDéværksteDet De frIe fugle · beDre cykelruter 007 

i Miljøministeriets strategirapport 2003 (Strategiplan for 

cykel-, vandre- og rideruter af national og regional betydning). 

Et andet projekt ”Berlin - København cykelruten” har 

haft tilsvarende koordineringsproblemer, idet de involverede 

turistgrupper kun havde penge til markedsføring, før 

ruten blev fl yttet og samlet afmærket som nationale rute 

9. Men denne fl ytning og afmærkning er nu sket takket 

være især Storstrøms Amt. Se mere herom i afsnit 2.4. 

November 2003 afholdtes en jubilæumskonference i 

anledning af 10 året for de nationale cykelruter. Et af formålene 

var at diskutere ruternes fremtid og især koordinering 

mellem vejmyndigheder og turistorganisationer. Der 

var stor interesse for konferencen – se nærmere afrapportering 

herom på www.friefugle.dk/jubilaeumsrapport. 

pdf. Men der er siden ikke sket den store koordinering, og 

efter amternes nedlæggelse, er det de nye 98 kommuner, 

der skal varetage planlægning og vedligeholdelse af de nationale 

cykelruter – og de regionale – for den sags skyld.

N12 Limfjordsruten følger trafikeret vej og er tilmed margueriterute. 

I forbindelse med strukturreformen var det som om, de 

nationale og regionale cykelruter blev glemt. Derfor skrev 

Dansk Cyklist Forbund og De Frie Fugle breve til Transport- 

og Energi minister Flemming Hansen samt til Erhvervsminister 

Bendt Bendtsen og Miljøminister Connie Hedegaard 

for at gøre opmærksom herpå – se breve i bilag. 

Vi fik et positivt svar tilbage fra transportministeren på 

regeringens vegne om, at der nok skulle blive taget hånd 

om det i løbet af efteråret 2006, og at vores forslag ville 

indgå i Vejdirektoratets videre arbejde hermed samt at vi 

ville blive inddraget i arbejdet med en fremtidig Statslig 

Cykelstrategi. Det sidste ser nu ikke ud til at blive tilfældet, 

men Vejdirektoratet og Kommunernes Landsforening (KL) 

har indgået en aftale om, at det nationale cykelrutenet 

bevares som det er nu, at evt. ændringer, som kommunerne 

måtte foretage, skal indberettes til Vejdirektoratet, 

som ajourfører et kort over ruternes aktuelle beliggenhed. 

Miljøministeren svarede i øvrigt også efterfølgende. Dette 

kan måske følges op i forbindelse med formidling af cykelruterne 

– se afsnit 6.5. 


Det er positivt, at det nationale cykelrutenet opretholdes, 

og at et ajourført kort skal ligge på Vejdirektoratets hjemmeside. 

Men når det kun er kommunerne, som tager sig 

af evt. ændringer, er det vanskeligt at se, hvordan der skal 

ske nogen videre udvikling af det nationale cykelrutenet, 

herunder evt. tilpasninger til udviklingen i de europæiske 

ruter og evt. nye projekter indenfor cykelturismens aktører. 

1.2 sammenfatning 

Danmark har verdens bedste nationale cykelrutenet med 

en relativ god afmærkning. Det er alene kommunerne, 

som i fremtiden står for vedligeholdelse og evt. videreudvikling 

af nettet. Tiden vil vise, hvor meget udvikling, der 

bliver heraf. Ligeledes er det vigtigt, at de regionale cykelruter 

vedligeholdes og udvikles, hvilket kræver samarbejde 

over kommunegrænserne. Dette er mere overskueligt for 

de nu store kommuner end hele nationale forløb. Flere 

af de regionale cykelruter har da også stor turistmæssig 

betydning – se mere herom i næste kapitel. 

IDéværksteDet De frIe fugle · beDre cykelruter 007 7 

1

2CyKElturIsmEn og dEns AKtørEr 

2. Cykelturismen og dens aktører 

2.1 Aktørerne 

Hvis man skal lave en sammenhængende strategi for 

cykelturisme, har man i hvert fald brug for: 

• Feriecyklister 

• Cykelruter 

• Service (overnatning, mad, cykelreparation m.v.) 

Hertil kommer et meget vigtigt element, som hedder 

markedsføring. 

De nødvendige aktørerne, er overordnet set: 

cyklisterne - vejbestyrelser - lodsejere - turisterhvervet 

Cyklisterne kan enten bevæge sig på cykel fra overnatningssted 

til overnatningssted (feriecyklister) eller foretage 

ture ud fra et bestemt sted (udflugtscyklister) – se 

definitioner i bilag. De nationale og regionale cykelruter er 

primært for cyklister, der bruger cyklen som transportmiddel 

fra sted til sted medbringende deres bagage. Cyklisternes 

organisation, Dansk Cyklist Forbund, har i de senere 

år mest arbejdet med hverdagscyklisters forhold, men på 

hjemmesiden www.dcf.dk kan man også få en del information 

om feriecykling. På www.visitdenmark.com er der også 

gjort en del ud af oplysningerne til såvel udflugts- som 

feriecyklister. 

Ifølge Vejloven er det vejbestyrelserne, dvs. kommunerne 

og Vejdirektoratet (tidl. også amterne), der tager sig af 

planlægning, afmærkning og vedligeholdelse af veje og 

stier – og cykelruter. Dette gælder i og for sig også på 

private fællesveje og private veje, som indgår i cykelruter. 

Dog kan vedligeholdelse m.v. være aftalt med lodsejerne. 

En særlig betydningsfuld lodsejer, når det drejer sig om 

længere cykelruter, er Skov- og Naturstyrelsen som administrerer 

mange af de statsarealer, hvor cykelruter går 

igennem. Eksempelvis ejer styrelsen mere end halvdelen 

af den 27 km lange R33 fra Hillerød til Gilleleje. Det indgår 

i Statsskovenes afmærkningsregulativ, at gennemgående 

cykel- og vandreruter afmærkes med vejreglernes blåhvide 

skilte og ikke med skovens normalt grønne skilte. 

www.sns.dk 

Der har vel siden cyklens opfindelse været en form for 

cykelturisme i Danmark. Tidligere fulgte cyklisterne 

bivejene rundt og cykelstier anlagt på tidligere jernbanestrækninger. 

I 1980´erne udkom en række cykelbøger 


med turforslag, bl.a. Ud at cykle på Sjælland m.v., som blev 

flittigt brugt. Turforslagene kædede eksisterende stier 

og kommuneveje sammen og lagde grundstenen til de 

senere afmærkede regionale cykelruter. 

I 1990 lavede Friluftsrådet en fynsk cykelturisme analyse, 

(Dansk Cykelturisme Analyse) som viste at cykelturismen 

var en indbringende forretning. Man fandt ud af at 

cyklister faktisk skulle have et sted at overnatte – og ofte 

et hotel – samt noget at spise hver dag – ofte restaurant, 

da man ikke som camping- og sommerhusturister slæbte 

meget med selv. Der påvistes et relativt højt døgnforbrug 

(165 kr pr cyklist). I senere undersøgelser (Værd at vide: 

Cykelferie i Danmark 1998) ses dette at være steget til 245 

kr. I senere undersøgelser (Tøbbe 2004) er vi oppe på 355 

kr pr. cyklist pr. døgn. Det har overrasket turistfolk og satte 

på daværende tidspunkt skub i Danmarks Turistråds (nu 

VisitDenmark) markedsføring af cykelturismen. 

I 1993 fik vi som beskrevet i forrige kapitel, de nationale 

cykelruter, som Danmarks Turistråd dengang også opfattede 

som et godt produkt at markedsføre. Der blev udgivet 

en række kataloget på forskellige sprog, som tog udgangspunkt 

i det nationale cykelrutenet. 

I Danmark har udviklingen hidtil været, at vejmyndighederne 

etablerede cykelruterne. Som beskrevet i forrige 

kapitel blev det nationale cykelrutenet opbygget som en 

trafikal infrastruktur af vejdirektoratet og amterne mere 

eller mindre uden turisterhvervets medvirken. 

Turisterhvervet udtrykker sig i 1994 på denne måde: 

”Med den standard af cykelvenlighed, som Danmark 

efterhånden har opnået, er det blot et spørgsmål om at få 

markedsført dette produkt på samme succesfulde måde, 

som det er lykkedes i Østrig og andre steder.” (Udvikling af 

cykelturismen i Danmark. Inspirations- og idékatalog). 

I 2007 lyder det ”Velkommen til Danmark – landet med 

verdens lykkeligste cyklister” (Danmark 2007. Cykelferie. 

Overblik over danske cykeloplevelser). 

Læg mærke til at cykelrutenettet i første citat kaldes ”et 

produkt”. I cykelturismen skal man afgrænse den vare/det 

produkt, som skal markedsføres og sælges. Dette har i 

Danmark i høj grad været selve cykelrutenettet, selv om 

nettet altså er etableret som et trafikalt – ikke kommercielt 

”produkt”. Som det vil fremgå i næste kapitel, er der

i andre lande i højere grad tale om enkelte berømte ruter, 

som nogen har et slags ejerskab til og dermed interesse 

i at markedsføre og sælge. Man kan godt sige, at vi her 

har at gøre med 2 forskellige strategier for udvikling af 

cykelturismen: 

sammenhængende cykelrutenet eller 

konkrete cykelturistprodukter (f.eks. temaruter) 

Sissel Jenseth har beskrevet denne konflikt (Sykkelturisme 

og nationale sykkelruter i Norge (ikke publiceret)) 

og siger, at man skal være opmærksom på de forskellige 

interesser hos de involverede aktører. Det gælder f.eks. 

tidshorisonten i projekterne og den videre vedligeholdelse. 

Specielt advarer Sissel mod turistprojekter med begrænset 

tidshorisont. Hun nævner endvidere at en cykelrute som 

turistprodukt – for at virke attraktiv på cykelturisterne og 

blive en succes for udbyderne – skal have : 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

stor oplevelsesværdi 

en klar identitet 

et navn og gerne et logo 

et ejerskab 

god afmærkning, kort- og guidebog samt information 

på nettet 

en plan for drift, fornyelse og vækst 

et årligt markedsføringsbudget. 

For Danmarks vedkommende kunne man sige, at de 

nationale cykelruter er en god basis for cykelturismen, til 

at udvikle cykelturisme produkter. Der har da også været 

nogle tiltag. Den første nationale cykelrute, Hærvejen blev 

udviklet og markedsført af de 5 jyske amter mellem Viborg 

og Padborg over en årrække. Her kan man sige, at der var 

tale om et entydigt ejerskab af ruten. Men da amterne 

slap taget, var turistorganisationerne ikke vakse til at tage 

over, hvilket bl.a. skyldes at turistorganisationerne var delt 

i en Vestkyst- (Turistgruppen Vestjylland) og en ”Østkystgruppe” 

(Region Sydøst- og Sønderjylland, RST), hvorved 

Hærvejen ligesom faldt ned imellem 2 stole. 

Under alle omstændigheder har turistorganisationerne 

aldrig vist interesse for at medvirke i den fysiske etablering 

og vedligeholdelse af cykelruter. Herved er turisterhvervet 

helt afhængigt af vejmyndighedernes administration 

heraf. Firkantet kan man sige, at branchen på denne måde 

ikke har indflydelse på kvaliteten af den vare, som man 

sælger. Dette har bl.a. givet sig udtryk i en zigzag kurs med 

flere cykelturisme produkter – se eksempler sidst i kapitlet. 

CyKElturIsmEn og dEns AKtørEr2 

2.2 Cycling denmarks strategi 

Inspireret af udenlandske initiativer har turisterhvervet nu 

struktureret markedsføringen i foreningen Aktiv Danmark, 

eller rettere i dens underafdeling, som hedder ”Cycling 

Denmark”, som er en sammenslutning af aktører fra 

turisterhvervet. Foreningen har udviklet tre mærkningsordninger 

med henblik på cykelturister. Det er en mærkningsordning 

for overnatningssteder, som ligner den tyske 

mærkningsordning, ”Bett und Bike” og den norske Syklist 

Velkommen samt en mærkningsordning for cykelområder 

og en varedeklaration for cykelruter. 

Cycling denmarks mærkningsordning for overnatningsstederne 

Mærkningsordningen for overnatningsstederne er en 

garanti for, at overnatningsstederne lever op til en række 

minimums krav, som er opstillet af Cycling Denmark. 

Kravene er følgende: 

1. Gratis cykelparkering 

2. Tørremulighed for tøj 

3. Udlån af en lang række specificeret værktøj 

4. Der skal tilbydes en kulhydrat rig morgenmad og 

mulighed for at smøre madpakke 

5. Gæstebog for cyklister 

6. Salg eller leje af cykelkort og guider 

(www.visitdenmark.com) 

Cycling denmarks mærkningsordning for cykelområderne 

Er en kvalitetsgodkendelse af ”cykelområder” med henblik 

på de cykelturister, der med udgangspunkt i samme 

overnatningssted tager på cykeltur i et bestemt område. 

Et kvalitets godkendt cykelområde skal leve op til følgende 

kriterier: 

1. Der skal være minimum 3 overnatningssteder, som er 

kvalitetsgodkendte af Cycling Denmark 

2. Personalet eller tilknyttede personer til turistbureauet 

skal have gennemcyklet områdets cykelruter. 

3. Turistbureauet skal have salg af cykelkort 

4. Det skal være muligt at bestille overnatning gennem 

turistbureauet. 

5. Der stilles krav til kvaliteten af cykelkort og rutebeskrivelser 

6. Udlejning af cykler af god kvalitet 




Cycling denmarks varedeklaration for cykelruter 

Er henvendt til cykelturister, der cykler fra overnatningssted 

til overnatningssted. Der er kun enkelte minimumskrav 

til ruterne. De beskrives i stedet gennem forskellige 

fakta for ruterne. Ordningen kaldes derfor varedeklaration 

for cykelruter: 

De parametre, der beskrives er blandt andet: 

1. Rutens længde 

2. fordelingen mellem asfalt og grus på vejene 

3. cykeludlejning 

4. cykelsmede 

5. trafikerede vejstrækninger 


Cycling Denmarks initiativ gør udbyderne af overnatningsstederne 

mere opmærksomme på at gøre noget særligt 

for cykelturisterne. Mærkningsordningen for cykelområder 

og cykelruter kan være med til at øge turistbureauernes 

viden og interesse for cykelruter og dermed deres servicetilbud 

mod cykelturister. 

Der har dog manglet en kobling mellem dem, der anlægger, 

vedligeholder og laver kortmaterialer for cykelruterne 

og turisterhvervet, der markedsfører ruterne. I fremtiden 

vil kortudbyderne og turisterhvervet dog være knyttet 

nærmere sammen takket være initiativ fra Cycling Denmark, 

Dansk Cyklist Forbund og Fyntour til udgivelse af 

nye kortguider – se nærmere i kap 6. 

Mærkningsordningerne for cykelområderne handler kun 

om servicen fra overnatningssteder og turistbureauet og 

ikke om cykelruternes beskaffenhed. Varedeklarationen 

for cykelruterne er en beskrivelse af forholdene og ikke en 

egentlig vurdering, der bygger på en registrering. 

For at både administratorerne af ruterne og turisterhvervet 

kan forbedre deres videns grundlag vil det være godt 

med en systematisk registrering af ruternes beskaffenhed. 

Cycling Denmark har givet udtryk for stor interesse i 

Projekt Bedre Cykelruters evalueringsværktøj til at give 

en mere objektiv registrering af ruternes beskaffenhed, 

der dels vil kunne anvendes til en mere præcis beskrivelse 

og vurdering af ruterne, og dels vil være et redskab, som 

administratorerne kan anvende til vedligeholdelse og 

forbedring af ruterne. 


Østersøruten skulle primært følge N8, som her er skiltet meget 

specielt med lilla 8-tal (vest for Svendborg), andre steder med uskøn 

placering af skilt og løst underskilt. 

2.3 Eksempel østersøruten 

Under betegnelsen Østersøruten er der udgivet en guidebog 

for en rundtur på 800 km med overskuelig vejvisning 

ad skiltede nationale, regionale og lokale ruter: Østersøruten 

– Danmarks smukkeste cykelrute. Nærmere oplysninger 

Fyntour (66 13 13 37) eller www.bikeandsea-denmark.com. 

Østersøruten vil udgør en del af den europæiske rute 

Baltic Sea Cycle Route (8.000 km). 

Desværre er det ikke lykkedes at få en ensartet skiltning 

af ruten. Det ville være oplagt at ændre N8 til at være en 

entydig rundtur omkring Østersøen, men de nu nedlagte 

amter og kommunerne har ikke vist interesse herfor. Det 

ville ellers gøre ruten noget mere forståelig for cyklisterne. 

I dag står skilte på strækningen i Vestsjællands Amt og 

venter på et 8-tal. Ruten er her således indtil videre en 

lokal cykelrute, kun med navn. Andre steder er skiltningen 

lemfældig og fejlagtig, ligesom der mangler informationstavler 

til at oplyse cyklisterne om rutens eksistens og 

omfang og afmærkning. Idémæssigt har det været et 

spændende projekt, men ærgerligt at det ikke er fuldført. 

Det er vigtigt for brugeren, dvs. cyklisten at det er meget 

enkelt at finde vej, ligesom det markedsføringsmæssigt 

gør ruten meget lettere at sælge.

2.4 Eksempel København - Berlin ruten 

Cykelruten København - Berlin mellem de to kulturbyer 

åbnede i 2001 med udgivelse af gratis kortbrochure: 

Cykelrute København – Berlin, Ferieoplevelser i eget tempo. 

Endvidere kan man købe 2 guidebøger med kort 1:75.000: 

Radfernweg Berlin - Kopenhagen. Bikeline (Esterbauer). 

Radweg Berlin-Kopenhagen. Bielefelder Rad Spiralo. 

Nærmere oplysninger hos Østdansk Turisme (54 86 13 48) 

og på www.bike-berlin-copenhagen.com 

Ruten følger den østlige kyst af Sjælland forbi Stevns Klint. 

Den runder også Møn og Bogø og fortsætter så langs 

den smukke østkyst på Falster med de maleriske bøgetræer 

på stranden, ned til landets sydligste punkt, Gedser. 

Denne strækning er 255 km. Dernæst krydses Østersøen. I 

Tyskland tilføjes ca. 380 km i Mecklenburg-Vorpommern 

og Brandenburg med naturskønne områder og hyggelige 

landsbyer. 

Da turistorganisationerne gennem 2-3 år skød penge i 

markedsføring af ruten, var den endelige skiltning heraf 

i Danmark ikke faldet på plads og da dette var tilfældet 

havde man ikke flere penge til at markedsføre ruten. 

Endvidere savnes et etableret samarbejde med DSB og 

DB, således at man kan cykle den ene vej og tage cyklen 

med tog den anden vej. Endelig er den danske nummer 

skiltning af ruten ikke forklaret i foreliggende brochurer 

eller på informationstavler til tyske cyklister, hvorfor en del 

tøver med at bruge den danske del. 

Initiativet har dog ført til at flere cykler på strækningen, 

hvilket bl.a. kan måles på antal cykler, som færgen Stubbekøbing 

- Bogø medtager samt antal overnattende cyklister 

på Bogø Kro m.v. 

Ruten indgår som en delstrækning i EuroVelo projektets 12 

europæiske cykelruter, nemlig den, som går fra Nordkap til 

Malta (ca. 6.000 km) og passerer København og Berlin. 

CyKElturIsmEn og dEns AKtørEr2 

Stort anlægs- orienteringstavle vedr. Berlin - Kopenhagen ruten i 

Tyskland samt stianlægget øverste billede. 

IDéværksteDet De frIe fugle · beDre cykelruter 007 11


Højderyggen nær Kollemorten. 

2.5 Eksempel hærvejen 

Cykelruten Hærvejen var som beskrevet i kap. 1 den første 

længere cykelrute, der åbnedes i Danmark (1989). Ruten 

går fra Viborg til Padborg og er 240 km lang, hvilket passer 

meget godt til en uges cykelferie i adstadigt tempo med 

tid til at se de mange historiske seværdigheder undervejs. 

Fra rutens åbning var den meget populær, hvilket dels 

skyldes at: 

• den i forvejen var kendt som historisk rute 

• det var den første længere cykelrute i Danmark 

• der samtidig udkom nogle gode cykelkort for ruten 

(Hærvejen til fods og på cykel 1-3.) 

• ruten blev godt markedsført af amterne. 

Der blev således solgt 30.000 kortsæt alene i de første 

år fra 1989 til 1993. Samtidig opstod der mange private 

initiativer undervejs på ruten. Flere Hærvejskroer, som 

ikke havde været åbne i flere hundrede år, genåbnede. 

Teltpladser opstod og små boder skød op som paddehatte, 

ligesom man ser på Ærø og andre steder. Men her i det 

øde og mørke midterste Jylland, lagde man mærke til det. I 

1992 åbnedes også en Hærvejsvandrerute (264 km). I 1993 

blev cykelruten forlænget op til Skagen i forbindelse med 

etablering af det nationale cykelrutenet. 

Institut for Grænseregionsforskning udgav i 1993 en 

interessant analyse af cykelturismen (og vandreturismen), 

hvor man har været ude og spørge cykelturisterne om 

diverse. Generelt var turisterne vældig godt tilfredse med 

skiltning, rute og kort. Instituttet indsamlede forskellige 

forslag til forbedringer og konkluderede, at hærvejsturismen 

var inde i en god udvikling (Hærvejen - Grøn Turisme. 

Notat 54.). 

Senere er kortene blevet afløst af en netudgave (www. 

haervej.dk), men mange ønsker stadig at få fat i de udsolgte 

papirudgaver. Der er især mange ældre mennesker, 


som kan lide at cykle på Hærvejen. Lokale turistbureauer 

(Viborg og Jels) har lavet turpakker på Hærvejen, ligesom 

Dansk Cykel Safari (www.cykelsafari.dk) stadig sælger ture 

på Hærvejen. Men de regionale turistgrupper har ikke 

dyrket Hærvejen så meget og ruten er gået noget i glemmebogen. 

En ny guide er dog udkommet i Bikeline serien: 

Hærvejen, Oksevejen. Fra Viborg til Hamburg. 


Danmarks Turistråd, nu VisitDenmark startede for nogle 

år siden en strategi med markedsføring af ”Fyrtårnsruter”, 

vel nok inspireret af supercykelruterne i udlandet (se kap. 

3). Det er umiddelbart en fornuftig tanke at bruge hele det 

nationale net som grundlag og så udvælge de mest spændende 

ruter til ekstra markedsføring. Der er i 2007 udvalgt 

følgende, som nu kaldes temaruter (www.visitDenmark. 

com) - i parentes angivet, hvem der står for markedsføringen 

: 

• Nordsøruten (TGV) 

• Hærvejen (RST, turistbureauerne og Midtjysk Turisme) 

• Limfjordsruten (VisitNordjylland) 

• Østersøruten (Fyntour, Østdansk Turisme og RST) 

• København - Berlin (Østdansk Turisme) 

• Grænseruten (RST) 

• Fjordstien (Odsherred Turistbureau sammen med 5 

øvrige turistbureauer). 

Herved bevægede man sig fra markedsføring af det samlede 

rutenet mod afgrænsning af cykelturismeprodukter, 

som siden er fulgt op af Cycling Denmarks strategi. 

Problemet er stadig, at der ikke foreligger noget tydeligt 

ejerskab af disse temaruter/turistprodukter som indbefatter 

vedligeholdelse og fornyelse af selve cykelruterne. 

”Ejerskabet” omfatter kun markedsføring, som angivet 

ovenstående.

En del udlændinge holder cykelferie i Danmark, og mange 

danskere tager til udlandet på cykelferie. Generelt er verden 

blevet mindre og folk rejser mere – og længere væk. 

Derfor er de europæiske cykelferiemarkeder på en måde i 

konkurrence med hinanden. Danske turistfolk har da også 

flere gange været på studieture til udlandet for at se på 

udviklingen af cykelturisme. Og der er meget, vi kan lære. 

De mest benyttede cykelruter er nu dem langs floderne i 

Europa, herunder Donau med omkring 150.000 cyklister 

om året. I Tyskland viste en undersøgelse, at der på et år 

(15/5 05 - 14/5 06) cyklede 1,5 mio. cykelturister på 350 

tyske cykelruter, og at de mest besøgte netop var ruterne 

langs floderne – se senere under Tyskland. 

3.1 østrig: donauradweg og tauernradweg 

Østrig har markedsført cykelferie meget gennem et par 

årtier, og selvom Donau har været flagskibet, findes der i 

alt 30 skiltede ruter på tilsammen godt 4000 km. Der er 

ikke tale om noget systematisk nummereret rutenet. Ruterne 

er vokset op ”nedefra”. De fleste ruter følger dalene, 

så hvis man starter oppefra, går det mest nedad! 

donauradweg 

Hvis man virkelig ønsker sig en magelig cykelferie med 

lettere rygvind, nedadbakke, asfalt under hjulene og fri for 

biler, så er den klassiske DonauRadweg et godt valg. Fra 

Passau ved Tysklands grænse til Wien, er der 326 km og et 

højdemeter fald på 150 m (0,05 %). Afstanden passer meget 

godt til en uges ferie. Det skal siges, at man sagtens 

kan supplere den magelige gliden med strømmen, ved at 

tage afstikkere op i bjergene og besøge nogle klostre m.v. 

Omvendt kan man også undlade at cykle nogle dage og 

tage en flodbåd. 

DonauRadweg har uden tvivl været den europæiske 

spydspids for udvikling af cykelturismen. Ruten er egentlig 

opstået lidt tilfældigt på arbejds- og adgangsveje til vandkraftværkerne, 

og skiltningen er først hen ad vejen blevet 

systematiseret. Til gengæld har salget af pakketure og udlejning 

af cykler kørt meget professionelt i mange år med 

Mr. DonauRadweg, Manfred Traunmüller som lokomotiv 

(direktør for Donau Touristik). Der cykler ca.1500 feriecyklister 

om dagen i sæsonen (maj - oktober) og det bliver på 

årsbasis ca.150.000. Cyklisterne er primært tyskere(60 %) 

og hollændere(25 %), men også danskere finder vej hertil 

(2 %). Andelen af pakketurscyklister er 31 %. 

InsPIrAtIon frA udEnlAndsKE suPEr-CyKElrutEr3 

3. Inspiration fra udenlandske super-cykelruter 

Cyklister bydes velkommen til landsby på TaurnRadweg og orienteres 

om foreliggende faciliteter. 

tauernradweg 

En af de mest spændende ruter er Tauernradweg, som 

starter i naturparken Hohe Tauern ved Krimml 1076 m.o.h. 

Herfra cykles langs Salzach floden ned til Salzburg (425 

m.o.h.) og videre til Passau (313 m.o.h.). Længe før cyklen 

blev opfundet lavede ”Saltfloden” denne dramatiske rute, 

startende ved den unge buldrende flod og sluttende i 

den rolige aldrende del, der stille flyder ud i Donau’s favn. 

Navnet på ruten hentyder til de tårnhøje bjerge med sneklædte 

toppe, som meget malerisk rejser sig ganske tæt 

på cykelruten i den smalle dal. Den skiltede rute er på 325 

km (175 km til Salzburg), og man følger flodens fald som i 

Donaus tilfælde. Men her er faldet større, idet man får en 

netto nedad-bakke-gevinst på 750 m. 

Hohe Tauern er den største nationalpark i Centraleuropa 

og initiativet til bevarelse af naturen startede allerede i 

1971. Det er lykkedes at stoppe udbygningen af skilifter 

m.v., og man satser nu mere på vandre- og cykelturisme. 

Fly skal holde sig over 5.500 m, og helikoptere må kun 

benyttes til redningsaktioner. Endvidere er privat bilkørsel 

kun tilladt i begrænset omfang i flere af sidedalene. 


3 

InsPIrAtIon frA udEnlAndsKE suPEr-CyKElrutEr 

På DonauRadweg kan cykeltrafikken være så stor, at hurtigkørende 

og langtsomt kørende adskilles. 

Kort og guider 

Ruteoversigt Radtouren in Österreich, har tlf. nr. på cykeludlejning 

og oversigt over kort og guider. Se også www. 

radtouren.at. Selvom ruterne – herunder Donauradweg 

og Tauernradweg – er rimeligt godt skiltede, er det rart at 

have et kort, bl.a. fordi der nogen gange er valgmuligheder 

mellem de to flodbredder, og for at man kan planlægge at 

nå frem til overnatningsstedet på rette tid. Alle turistbureauer 

undervejs har de to vigtigste guideserier fra 

Schubert & Franzke samt Esterbauer. 

3.2 tyskland - de mange cykelruters land 

Tyskland er ganske givet undervurderet af danskere som 

cykelferiedestination, men er faktisk det land i Europa, 

hvor der er flest afmærkede cykelruter – ca. 350 stk på 

ialt omkring 60.000 km. Alle ruterne er beskrevet i bogen 

Radfernwege in Deutschland med oversigtskort udgivet af 

cyklistorganisationen ADFC (www.ADFC.de). 

Den tyske stat har ikke som sådan etableret nationale 

ruter eller vedtaget et koncept for skiltning heraf, idet 

planlægningen har foregået regionalt i de enkelte länder 

(”delstater”). Men siden 1998 har ADFC sammen med det 

tyske turistråd Deutscher Turismusverband, DTV defineret 

et nationalt rutenet og sammen udviklet cykelturismen i 

Tyskland. Seneste nyt i 2007 er, at der er stor politisk interesse 

for at tilføre dette udviklingsarbejde rigtig mange 

penge, bl.a. fordi mange tyskere holder ferie i hjemlandet 

– på cykel. ADFC er en meget professionel organisation 

– sammenlignet med andre cyklistforbund – og har stået 

for alt, hvad der rør sig af udvikling på cykelturisme området, 

herunder analyser af omfanget osv – se nærmere om 

Radreiseanalysen på www.fahrradreisen.de. 

ADFC og DTV har sammen udarbejdet et gratis cykelkatalog, 

Deutschland per Rad entdecken som beskriver 

”die schönsten Routen auf einen Blick”. I dette katalog 

optræder bl.a. følgende ruter, som her er prioriteret i rækkefølge 

efter de mest brugte jf. nævnte rejseanalyse. Det 

er tydeligvis langs floderne som i Østrig – at de populære 

ruter er. Herefter kommer kysten, som Tyskland jo ikke har 

så meget af. 


Afmærkning af cykelrute i Tyskland – fra studietur om cykelturisme. 

1. Elbe Radweg 

2. Main-Radweg 

3. Weser-Radweg 

4. Mosel-Radweg 

5. Lahntalradweg 

6. Ostsee Radfernweg (Østersøruten) 

7. Drei-Länder-Radweg 

8. Dortmund-Ems-Kanal 

9. Neckartal Radweg 

10. Fulda-Radweg 

11. Bodensee Radweg 

12. Nordseeküstenradweg (Nordsøruten). 

østersøruten - ostseeküsten radweg 

En anden nærliggende mulighed er den anden side af 

Østersøen. Hvis man har fulgt den danske del af Østersøruten 

til Flensburg, kan man bare fortsætte rundt forbi 

Glücksburg, Kappeln, Kiel, rundt om Femern og ned til 

Travemünde. Det bliver en tur på 452 km. Man kommer 

flere steder helt tæt langs kysten, som generelt er mere 

belastet og bebygget end på den danske side. Ruten er 

afmærket hele vejen med blå skilte, og der er ingen stigninger 

af betydning. Ud over badestrande byder ruten på 

havnestemninger, skibsfarthistorie m.v. 

100 slot ruten - 100 schlösser route 

I Münsterland findes et dejligt landskab af slotte og 

vinmarker. Her har vi en af de mest attraktive ruter for 

cykelturister eller rettere et net af ruter som tilsammen 

passerer 100 slotte. Hovedruten er 1250 km og hertil kommer 

750 km forbindelsesruter. Så der er nok at tage fat på. 

Der er i alt sat 14000 skilte op og hvis man vil cykle rundt 

med uret, skal man følge de skilte, der har en grøn pil. 

Modsat skilte uden grøn pil. Alle skilte har et slotsmotiv 

som logo. Bielefelder Verlag har udgivet en guide med kort 

1:75.000. Nærmere oplysninger Münsterland Touristik: 

www.muensterland.com

Bodensee radweg 

Sammen med DonauRadweg er Bodensee Radweg den 

mest populære cykelrute i Europa. Konstant triller cyklister 

forbi og hvert andet hus langs søen er enten hotel, 

pension eller „Zimmer Frei“. Det er i øvrigt sjovt at studere 

de fantasifulde udformninger af Zimmer Frei skiltene. 

Bodensee er centraleuropas 3. største sø, og den ligger 

394 m.o.h. mellem Tyskland, Schweiz og Østrig. Cykelruten 

er 250 km, hvoraf godt halvdelen ligger i Tyskland. Ruten 

er skiltet med et særligt logo, med cykel hvis baghjul er 

udfyldt med blå farve som symbol på søen og en pil, der 

synes at antyde, at man skal cykle mod uret rundt. Det er 

en let cykelbar rute med masser af restauranter, og man 

kan hurtigt skifte land ved at tage en færge på tværs af 

søen. Mange steder kan man ikke cykle tæt langs søen. 

Men så kommer man til gengæld gennem nogle vinmarker 

og landsbyer. 

Cykler med tog, cykeludlejning og overnatning 

Cykler kan medbringes i en lang række tog og på over 200 

jernbanestationer kan man leje cykel. 

Nærmere oplysninger på www.bahn.de og ”Radfahrer-Hotline”: 

01803/194194 samt i folderen Bahn & Bike. Folderen 

er unik med pakkeliste til cyklister, oplysning om internationale 

”cykeltog” mv. 

I byerne er der masser af hoteller i forskellige kategorier. 

Ligesom i Østrig er der et koncept med ”Fahrradfreundlisches” 

hoteller og i modsætning til Østrig bliver det tjekket 

en gang årligt om hotellerne lever op til kravene. Der er 

nu mere end 2000 sådanne: www.Bettundbike.de 

Tyskerne cykler selv meget. Nyeste undersøgelse (2006) 

viser at 44,7 % (ca.22 mio.) cykler i deres ferie og bruger 

mange penge på det. Cykelturismen i Tyskland har en omsætning 

på ca. 5 mia. Euro. (Radreiseanalysen. 2006). 


3.3 rallarvegen i norge 

Landet mod nord byder på spektakulære landskaber fra 

snirklede kystveje i syd og vest, over særprægede sæterveje 

og blomstrene æbletræer ved lie og fjord til uendelige 

vidder op mod Nordkap. En sammenligning med New 

Zealand er ikke helt ved siden af og vejret er ligeså friskt. 

Rallarvegen er Norges længste egentlige bilfri cykelrute. 

Den er utrolig populær med årligt over 20.000 cyklister og 

de kommer alle i juli og august. Selv på denne tid kan man 

risikere enkelte steder, at blive stoppet af sne. 

Men det er fascinerende, at komme over 1200 m på 

Nordeuropas største fjeldplateau og passere gudsforladte 

steder, som Finse. Det er det højeste punkt på ruten, og 

man kan her se et museum for jernbanearbejdet. Rallarvegen 

er den oprindelige anlægsvej til Bergensbanen. 

www.finse1222.no 

Trods de mange turister er rutens landskab flot, og man 

kan godt være heldig, at se en flok rener på fjeldsiden. 

Turen fra Haugastøl til Myrdal Station er 65 km. Herfra kan 

man cykle ned til Flåm ved Sognefjorden (17 km), men vejen 

er meget stejl med løst grus, så man kan også overveje 

at tage toget, som på forunderlig vis formår at bremse 

nedad og klare stigningen op igen. 

Cykelvejen er blevet en guldgrube for turisterhvervet, 

idet cyklisterne hvert år trods den korte sæson, smider 50 

mio. N kr. til cykelleje, overnatning, mad, transport samt 

til turpakke arrangørerne. (E-nyhedsbrev Sykkelturisme nr. 

10-2006). 

Sykkelguide Rallarvegen med kort 1:100.000. Statens Kartverk 

og STIN. 1999. 

Sykkelturisme i Norge (STIN). www.bike-norway.com 

Syklistenes Landsforening www.syklistene.no 

Statens Vegvesen www.vegvesen.no 


3 


El Camino de Santiago i Rioja området. 

3.4 spanien: El Camino de santiago 

Den gamle pilgrimsrute gennem Nordspanien - El Camino 

de Santiago – er blevet et populært turistmål. Til fods og 

på cykel godkendes man som pilgrimsrejsende og får lov 

til at bo på præsternes herberger undervejs. Vandrere 

følger den skiltede sti på 782 km. Cyklister, som primært vil 

køre på asfalt og ikke større omveje end 10-15 % kan følge 

en – endnu ikke afmærket – rute, der mest følger mindre 

veje, af og til dog større veje. Disse har dog en bred kantbane, 

som cyklister kan bruge. ”Ruten” er ca. 863 km. 

Moderne pilgrimme bruger jernheste for at nå frem til 

apostlen Jakobs grav i Nordspanien. Og selv om der er 

enkelte, som tager turen helt fra Hærvejen i Jylland, så er 

det mest populært at tage en 2-3 ugers “pilgrimsferie” på 

cykel fra Roncesvalles i Pyrenæerne til Santiago de Compostela 

i Galicien. 

Her får man så også “cremen af cremen” med historiske 

mindesmærker hele vejen og et fascinerende landskab, 

der skifter fra Pyrenæernes frodige kløfter over højsletten 

(Mesetaen) og Leon´s golde bjerge for at ende i Galiciens 

grønne bjerge. Men det mest fascinerende er dog alle 

disse moderne pilgrimme, som bevæger sig mod samme 

mål. Der er fortsat mange til fods, som af gode grunde har 

mere ro og tid end os hurtige pedaltrampere, og således 

måske bedre kan leve op til rutens omdømme som “den 

smukkeste vej til dig selv”. 

Selvom vi må nøjes med “en smag af denne honning”, så får 

man alligevel pr. pedaler trampet stemningen ind – oven i 

købet på et par uger. Det sker især på de herberger hos præsterne, 

hvor de fleste vælger at bo. På nogle af disse lever 

traditionen om, at præsten laver suppe til de rejsende om 

aftenen og byder på kaffe med brød om morgenen. 

Man møder uvilkårligt andre rejsende fra forskellige lande, 

følges ad et par dage, skilles igen for så måske først at 

ses i Santiago. Nogen taler man med, andre dukker op på 

vejene, når man havde opgivet at se dem igen. Gennem de 

mindre byer, er der altid nogen til at vise vej – alle ved, hvor 

man skal hen. Og fra herbergerne henvises man ofte til 

særlige restauranter, der tilbyder billige “pilgrimsmenuer” . 


via verde: olot - girona - sant feliu de guixols 

De spanske jernbanemyndigheder har anlagt ca. 35 

grønne stier, især på nedlagte jernbaneanlæg. Et eksempel 

er strækningen Olot (447 m.o.h.) – Girona (70 m.o.h.) 

– Sant Feliu de Guixols (0 m.o.h.) på 94 km. Ruten kan passende 

indgå i en uges cykelferie rundt i Katalonien med 

udgangspunkt i Barcelona. www.viasverdes.com 

3.5 storbritanien med skulpturer 

I England, Skotland og Wales samt Nordirland kan man opleve 

de romantiske billeder, vi kender fra puslespil og gamle 

gobeliner med smukke huse, landevejskroer og høje hække 

langs smalle veje – hvis man kommer tilstrækkeligt langt 

ud på landet altså. For nær byerne er cykling ikke så let. 

nationale cykelruter 

Det store spring fremad kom i september 1995, da sti-bygger 

organisationen, Sustrans (Sustainable Transportation) 

fik 42,5 mio. £ fra tips– og lottomidlerne (Millenium Fund) 

til at lave nationale cykelruter (National Cycle Network). 

Senere suppleret op til 206 mio. £, som kun udgør 23% af 

samlede anlæg. Resten kommer fra andre fonde og lokale 

myndigheder. Der er tale om det største vejbyggeri i UK 

siden de nationale motorveje blev bygget. 

Der har været så meget PR på denne sag, at cykling generelt 

har vundet meget terræn, og man regner nu med 

at de ialt ca. 12.800 km planlagte nationale ruter vil være 

klar om få år. Omkring 1/3 af ruterne er bilfri forløbende 

på nedlagte jernbaner m.v. En undersøgelse viste, at der i 

2005 blev foretaget 232 mio. ture på det nationale cykelrutenet, 

hvoraf cyklister foretog de 117 mio. ture. De bilfri 

strækninger af rutenettet har en klar overvægt af antal 

ture (80% af ture selvom de bilfri stræk kun udgør 35% af 

rutenet). (The National Cycle Network. Route User Monitoring 

Report To end of 2005. Sustrans). 

De nationale ruters skilte ligner – og er taget fra – de 

danske. De har således hvide tal og symboler på blå baggrund 

med nationale rutenumre på rød baggrund. Vore 

vikinger sætter stadig spor i briternes land! Bemærk dog 

at afstande angives i miles. 1 mile = 1,609 km.

”Lost Legion” af David Kemp ved Chichester. Drikkefontæne skulptur 

på Bristol - Bath cykelruten. 

nordsøruten, harwich to hull no 1 

Ruten på 595 km er blevet fremskyndet af entusiastiske 

lokale myndigheder, som gerne vil have cyklisterne 

gennem det bløde østengelske landskab, forbi slotte 

og hyggelige landlige pub’er. Ruten er blevet forlænget 

nordover til Newcastle og videre gennem Skotland helt op 

til Orkney øerne og Shetlandsøerne – en samlet strækning 

på omkring 2300 km. Denne rute indgår i den europæiske 

North Sea Cycle Route, hvor man kan opleve fiskerkultur, 

havets fascination og rigdom samt historiske minder om 

dengang vikingerne “cyklede” på ruten for 1000 år siden. 

skulpture på cykelruterne 

En særligt oplevelse på de fleste cykelruter er, at man 

undervejs befinder sig midt i et ”kunstmuseum”, fordi Sustrans’ 

direktør engang har besluttet, at skulpturer og stier 

hører sammen. Sustrans kalder det for verdens største 

udendørs kunstgalleri. 

En tåget morgen ved Chichester sydligst i Hampshire kan 

man opleve ”banemænd” bryde ud af tågen på vej ud af 

jernbanestien Kilmacolm Path. Det er elementer fra jernbanetiden, 

som på fantasifuld måde er møbleret om til 

at vise den nye anvendelse (”Lost Legion” af David Kemp). 

Undertiden har skulpturerne samtidig en nyttefunktion 

i form af drikkefontæne, bomme, porte, bænke eller lignende. 

Men vær vågen, overraskelser venter undervejs. 

Sustrans www.Sustrans.org.uk, Cyclists Touring Club 

www.ctc.org.uk 


3.6 schweiz: nationale cykelruter 

– alt under én hat 

Schweiz har lagt sig i baghjulet på Østrig med hensyn 

til udvikling af cykelturismen, men er dog foran de fleste 

lande med hensyn til systematisk information og skiltning. 

Sommeren 1998 indviedes 9 nationale cykelruter på i 

alt 3300 km. Forud havde været en udviklingsfase fra 1992 

foretaget af de ”schweiziske Frie Fugle”, Velobureau Olten. 

Samlede etableringsomkostninger: 10 mio. SFR. 

Vedligeholdelse af ruterne, Information, kortsalg, booking 

af overnatning m.v. er nu samlet i en ny organisation, Veloland 

Schweiz, hvilket gør det let at udvikle og vedligeholde 

cykelruter og for brugeren let at planlægge en cykelferie 

i landet. Organisationen omfatter alle 26 kantoner, SBB 

(Schweiz´s DSB), turistorganisationer, cyklist- og diverse 

friluftsorganisationer m.v. 

Allerede efter et år viste en undersøgelse, at de investerede 

midler var betalt tilbage i form af øgede turistindtægter. 

Der gennemføres hvert år systematisk tællinger og 

spørgeskemaundersøgelser – se i bilaget herom. Seneste 

tal er (2004) – der har ikke været gennemført undersøgelser 

siden: 

Antal cykelrejser: 4,5 mio 

Samlet forbrug: 130 mio SFR 

De samlede årlige udgifter til drift og markedsføring er ca. 

1 mio. SFR. 

Man kan simpelthen vælge, om man bare skal købe et 

kort eller en guidebog, eller leje cykel og om cyklen skal 

hvile lidt undervejs i et tog – eller om man vil købe en total 

pakkeløsning med det hele med overnatning på ”Velótel”. 

En speciel ting i forhold til tilsvarende ordninger i Tyskland 

og Østrig, er et krav om at hotelejerne skal være personligt 

engagerede i cykling! Sammen med andre overnatningsformer 

er disse samlet i ”Bike and Bed”. En vigtig ting i 

samarbejdet drejer sig om banedriften, idet fine nyere cykler 

(efter 2 år sælges de til private og nye indkøbes) udlejes 

på alle stationer (www.rent-a-bike.ch) og kan afleveres på 

en anden station, cykler medtages uden snævre begrænsninger, 

som i Danmark og stationernes kiosker sælger 

cykelkort- og guider. www.SBB.CH/en (eng. udg.). 


3 


de 9 nationale ruter: 

1. Route du Rhone 316 km 

2. Rhein Route 424 km 

3. Percorso Nord-Sud 363 km 

4. Alpenpanorama Route 483 km 

5. Mittelland Route 365 km 

6. Ruta Grischun 152 km 

7. Route du Jura 275 km 

8. Aare Route 305 km 

9. Seen Route 501 km 

De to første ruter følger floder og søer med begrænsede 

stigninger og er derfor velegnede til børnefamilier. Det 

samme gælder rute 5, som forbinder Geneve Søen og Bodensee, 

rute 8, der byder på forskellige landskaber og rute 

9, som slynger sig mellem søer. 

Til de lidt mere udfordrende ruter hører den klassiske rute 

3 nord-syd, tur 6 nær de sydligste alper og tur 7 i Jura 

bjergene. Disse ture anbefales også til familier med større 

børn. 

Den sidste rute, nummer 4, henvender sig til virkelig 

“bjerggeder”, og som navnet, Alpenpanorama antyder, 

belønnes anstrengelserne med flotte udsigter. 

Ruterne forløber hovedsagelig på asfaltveje. Alle ruter 

undtagen 2 og 5 har under 10% veje og stier med grusbelægning. 

skiltning af ruterne - Kort og guider - Bike und Bahn 

De nationale ruter er forsynede med små “glade” pilvejvisere 

i nationale rød/hvide farver, og hver rute har sit logo 

med navn og nummer på blå baggrund. Andre ruter har 

lignende skilte, men med andet logo. Eksempelvis “Tre 

lande rutens” grønne trekant. Endvidere kan skiltene indeholde 

nyttig information om stigningsprocenter, angivet 

f.eks.: ruten stiger 630 m de næste 7,5 km. Ved stationer og 

informationsposter i byer findes informationstavler med 

kort 1:200.000. 


Endelig er et regionalt cykelrutenet under udbygning efter 

dansk model med rutenumre 21-99. i alt 4500 km, som 

ventes færdigt i 2008. 

Det mest interessante er dog de detaljerede guider med 

kort 1:100.000, seværdigheder og Velótels m.v. Guiderne er 

meget flotte med hver én rute med solide spiralrygge og 

koster 25 SFR (ca. 16 EUR). 

Cykeludlejning og cykelmedtagning i tog kører på skinner 

i Schweiz. På 56 stationer findes samme butik drevet 

af firmaet “Rent a bike” i samarbejde med de nationale 

jernbaner. Cyklerne kan afleveres på en anden station end 

der, hvor de er lejet og de kan – ligesom ens egen cykel 

– medtages i en række tog. Cykelbutikkerne på stationerne 

sælger guider og kort samt oplyser om lokale forhold. 

Veloland Schweiz: www.cycling-in-switzerland.ch, Velotel: 

www.myswitzerland.com/en, toginfo: www.sbb.ch/en, nyhedsbreve 

og teknisk information: www.velodata.ch. 

3.7 Eurovelo - det europæiske cykelrutenet. 

Faktisk er det blevet meget populært at tage på længere 

cykelture gennem Europa. Dette falder fint i tråd med at 

Det europæiske Cykelrutenet (EuroVelo) konstant er under 

udbygning. Der er også noget magisk ved at befinde sig 

på en international rute og vide, at man bare kan følge 

skiltene fra land til land, fra hovedstad til hovedstad osv. 

Den første europæiske rute, som åbnede i sin helhed, 

var Nordsøruten på knapt 6000 km. Men hvis nu man 

foretrækker lidt varmere himmelstrøg, så er Solruten fra 

Nordkap til Malta jo oplagt. Start i det kolde nord og cykl 

sydpå og lad solen tø dig op og til sidst koge de brunede 

cykelmuskler: 

Særligt ihærdige cyklister har her fået en ny udfordring: 

7305 km fra Nordkap til Malta! Det er en af de europæiske 

cykelruter i EuroVelo projektet, hvis detaljerede forløb nu 

kan ses i en ruterapport på nettet. Ruten kaldtes tidligere 

”Middle Europe Route”, men på forslag fra det italienske 

cyklistforbund FIAB, er den blevet omdøbt til ”The Sun 

Route” (Solruten). Gennem Italien følger man nemlig den 

nationale cykelrute Ciclopista del Sole, og da hele ruten fra 

nord til syd, forbinder midnatssolen i Norge med Middelhavets 

sol, er navnet jo soleklart!

Cykelruten fra Nordkap til Malta er afmærket med nationale 

skilte gennem Finland, Sverige, Danmark, Tyskland, 

Tjekkiet og Østrig. Der er ikke udgivet nogle guidebøger 

endnu, men ruterapporten giver en mere detaljeret 

beskrivelse af forløbet samt baggrundsinformation om 

EuroVelo projektet incl. europæisk oversigtskort for alle 12 

ruter omfattende ca. 66.000 km. Rapporten kan hentes på 

www.EuroVelo.org og www.friefugle.dk 

Cykelruten København - Berlin 

Det danske nationale rutenet er blevet korrigeret, så man 

kan cykle hele vejen på national rute 9, der er godt skiltet. 

Et projekt initieret af turistmyndighederne lancerede i 

2000 cykelruten København - Berlin, men først i 2004 blev 

den gennemgående skiltet som N9 i Danmark. Denne del 

indgår i den omtalte europæiske Solrute, EuroVelo nr. 7. 

gennem danmark går der 4 Eurovelo ruter: 

N3 Hærvejen er del af EV3 (Pilgrimsroute) Trondheim 

– Santiago de Compostela. 

N1 Vestkystruten (og N5 Østkystruten ned til Grenå) er del 

af North Sea Cycle Route 

N9 (og lidt af N6 over Vestamager) er del af the Sunroute 

Nordkap – Malta. 

N8 er del af Baltic Sea Cycle Route. 


Generelt har nutidens større muligheder for at rejse udenlands 

forandret folks valg af feriedestination – det gælder 

også for feriecyklisterne. Hermed er konkurrencen mellem 

feriedestinationer øget. 

I nogle tilfælde har bedre klima motiveret og ellers bare en 

søgen efter mere eksotiske oplevelser. De netop nævnte eksempler 

har dog ikke væsentlig forskellig klima fra den danske 

sommer, men i nogle tilfælde dog en længere sæson. 

Med hensyn til udbygget infrastruktur for cyklister har 

Danmark i mange år ligget i front. Kun Holland kan siges 

at have en tilsvarende eller bedre cykeltradition og udbyggede 

cykelstier og cykelruter. Danmark har til gengæld et 

mere varieret landskab end det flade Holland. 

Men markedsføringsmæssigt er vi klart blevet overhalet 

indenom af lande som Østrig, Tyskland, Schweiz. Og orga- 


nisationsmæssigt har den danske opdeling i vejsektor og 

turistsektor m.v. forhindret en sammenhængende koordinering. 

Men teoretisk set kan det godt lade sig gøre at lave 

en model, som beskrevet under Schweiz med alt i én hat. 

Det kunne f.eks. være et dansk nationalt cykelruteråd. 

Det er godt nok, at vi har et afmærket nationalt cykelrutenet 

– et godt fundament i hvert fald. Det er ligesom lagkagebunde, 

der er gode at have, når man skal lave en lagkage. 

Men der skal også noget fyld i og noget pynt på toppen. 

Der er i hvert fald ingen af de danske cykelruter, der har 

virket som magneter på turisterne på samme måde, som 

f.eks. Donauradweg i Østrig, Rallarvegen i Norge og El 

Camino de Santiago i Spanien. 

Disse 3 har tiltrukket mange via nogle enkle budskaber 

– så som for Donau´s vedkommende: nedadbakke, ingen 

biler, masser af service og Rallarvegen: unik cykelvej højt 

oppe i fjeldet, kun åben 1-2 måneder om året (juli-august), 

ingen biler. Og endelig Pilgrimsruten i Spanien med dens 

historie og mystik og massebevægelse mod samme mål. 

Hertil kommer en massiv markedsføring, men det hjælper 

også at cyklister fortæller videre om oplevelserne til andre, 

så interessen breder sig som ringe i vandet. Det gælder for 

alle disse 3 destinationer, at der jævnligt dukker artikler 

op i blade og aviser med beskrivelser, hvor opleveren giver 

indtryk af at tro at være først med nyheden, eller i hvert 

fald at have haft en overraskende god oplevelse. 

Naturtemaet er gennemgående for de 2 førstnævnte og 

historietemaet i den sidste. Turister leder i vore dage efter 

lidt specielle oplevelser og udfordringer. Den engelske avis 

The Guardian (www.side2.no/reise/article852063.ece) har 

for nyligt lavet en hitliste over de mest attraktive cykelruter 

i verden, og her er de norske fjelde (Jotunheimen) med 

på listen og omtales i sammenligning med New Zealands 

”Ringenes Herre landskab”. En rute over Bolivias saltsøer 

er også nævnt, men dog ikke den ellers meget populære 

”the death road” dødens vej i Bolivia fra La Cumbre (4.670 

m) ved La Paz til Yoloso (1.295 m). 3.375 meter fald på 64 

km uden autoværn. Det er den vej i verden, som der bliver 

slået flest ihjel på – turoperatører sælger ture her. Lidt 

ekstremt eksempel måske, men også udtryk for en trend i 

tiden og i turismen. 


4EvAluErIngsPArAmEtrE 

4. Evalueringsparametre 

4.1 Planlægningskriterier 

Der er igennem flere årtier etableret mange cykelruter i 

Danmark og i udlandet. Men der er overraskende få bud 

på, hvilke parametre, der skal indgå i en god cykelrute. 

Man ser heller ikke nogen steder, at der er opstillet minimumskrav 

til cykelruter. 

For at skyde os ind på, hvilke parametre, der bør indgå i 

evaluering af cykelruter, har vi set på hvilke planlægningskriterier, 

der er brugt forskellige steder. 

4.1.1 Eurovelo 

EuroVelo projektet, der går ud på at etablere 12 europæiske 

cykelruter, har i EuroVelo Guidelines for Implementation 

opstillet nogle tekniske basis-kriterier for hvilke veje og 

stier, der kan bruges i en cykelrute: 

• Veje med under 50 biler i årsdøgntrafik kan betegnes 

"bilfrie" og dermed velegnede. 

• Veje med biltrafik under 1000 biler i årsdøgntrafik og 

kun i særtilfælde over 3000, anses som (måske) egnede. 

• Cykelstier langs veje duer ikke, hvis årsdøgntrafikken er 

over 10.000 

• Bredden af sti/vej skal være således, at man kan cykle to 

og to og alligevel kunne passeres af modkørende. 

Cykerutens egenthed 


• Stigninger max 6% 

• Åbne hele året 

• Ruteforløbet eller dele heraf må ikke være domineret af 

vandrere og ryttere, så der bliver konflikter hermed. 

Endvidere er der samme sted nogle konkrete kriterier for 

EuroVelo ruter. Af generel interesse kan nævnes, at ruterne 

skal: 

• gå gennem bycentre, også i storbyer, og forbindes med 

lokale ruter 

• så vidt muligt have et tema (f.eks. geografisk eller kulturelt) 

• integrere attraktive cykelområder 

• være komfortable for alle slags cykler (f.eks. m.h.t. dækbredde 

og hastighed) 

• være forståeligt skiltede, også for udenlandske brugere. 

4.1.2 Canada 

I Canada på Viktoria Transport Policy Institute har man 

lavet et studie med titlen: Cycling Condition Evaluation 

Techniques. Heri foreslås følgende model (se figuren) for 

vurdering af vejes anvendelighed i cykelruter: (Pedestrian 

and Bicycle Planning. A guide to Best Practices. Viktoria 

Transport Policy Inst. www.vtpi.org/nmtguide.doc): 

Antal biler pr. 

Bredde af Antal krydsende 

stress niveau hastighed km/t time pr. vejbane Andel tung trafik kørebane i meter veje og indkørsler 

1 < 40 < 50 < 2 % > 4,6 < 6 

2 50 51-150 4 % 4,3 13 

3 60 151-250 6 % 4,0 19 

4 65 251-350 8 % 3,7 25 

5 >70 351-450 >10% < 3,3 > 31 

vejes anvendelighed 

sum af værdier gennemsnits 

for stress niveau stress niveau vejen egnethed som cykelrute 

< 7 1 Rimelig sikker for alle slags cyklister 

7-12 2 Kan bruges af voksne hverdagscyklister, men ikke børn 

13-17 3 Kan bruges af voksne erfarne cyklister 

18-22 4 Skal forbedres for at kunne bruges af erfarne cyklister, duer ikke til andre typer 

> 22 5 Ubrugelig for al slags cykling

4.1.3 finland 

Generelt anvendes følgende anbefaling: 

En vej med årsdøgntrafik under 500 kan bruges som 

cykelrute, hvis der er hastighedsbegrænsning på 40 km/t, 

evt. også ved 50 km/t, men ved højere hastighed, skal der 

bygges cykelsti langs vejen. 

4.1.4 norge 

Statens Vegvesen har opstillet kriterier for anvendelse 

af vejvisningsskilte på cykelruter, således at skiltningen 

samtidig er en garanti for fremkommelighed og trafiksikkerhed: 

• belægningen skal være så god, at man uden problemer 

kan cykle med anhænger 

• der skal laves en trafiksikkerhedsanalyse for kryds og 

strækninger 

• cykelruter kan ikke forløbe på eller langs veje med > 90 

km/t 

• hvis 80 km/t eller mere må sommerdøgntrafikken max 

være 2000 køretøjer og frisigt min. 1,5 x stopsigt 

• hvis > 60 km/t og > 6000 køretøjer skal der være cykelsti/bane 

på min. 1 m 

• hvis > 50 km/t skal der være god oversigt 1,5 x stopsigt. 

4.2 Komfort og fremkommelighed 

Man kan således godt opstille visse tekniske krav til en 

cykelrute. Ovennævnte fokuserer på sikkerhed og tryghed. 

Men der skal også ses på komfort og fremkommelighed. 

Komfort hænger tit sammen med overfladebelægningens 

jævnhed. Der kan faktisk foretages en objektiv måling 

heraf. Dette har Københavns Kommune f.eks. gjort med 

forskellige instrumenter og herunder målt evt. forskel 

på vejbanes og cykelsti´s jævnhed. Nyeste udstyr er en 

”Smart LWP” – en lille bil, der måler cykelstiujævnheden og 

gemmer data med GPS koordinater. Odense Kommune har 

eksempelvist fået målt hele sit stinet op således. 

(www.dynatest.com). 

Fremkommeligheden kan nedsættes, hvis der er bomme, 

som er vanskelige at komme igennem med bagage på 

cyklen (evt. anhænger), hvis en cykelsti er for smal eller 

hvis man skal stoppe for rødt lys hele tiden. I København 

(og Odense) har man prøvet at indføre grønne bølger for 

cyklister for at fremme fremkommeligheden, dvs. rejsehastigheden. 

På Nørrebrogade i København vist nok med 

blandet succes. 

EvAluErIngsPArAmEtrE4 

4.3 udvalgte parametre 

Hertil kommer så de mere turistmæssige kriterier, som 

kan være noget sværere at kvantificere, men ikke mindre 

vigtige at have med, når man skal se på feriecyklistens 

samlede vurdering af oplevelsen undervejs på en cykelrute. 

På baggrund af ovennævnte og de i bilaget beskrevne 

ruteundersøgelser m.v. har vi udvalgt følgende 9 parametre 

af betydning for en cykelrutes kvalitet (der er ikke på 

nogen måde tale om prioriteret rækkefølge og det er ikke 

sikkert, at hver parametre skal vægtes lige meget): 

1. Information inden turen 

2. Adgangsforhold til ruten 

3. Vejvisning incl. informationstavler 

4. Trafiksikkerhed 

5. Komfort/teknisk udformning 

6. Proviantering 

7. Overnatning 

8. Anden service 

9. Landskab og seværdigheder 

Alle punkter – undtagen 1 – måles på en enhed af ruten 

svarende til en dagsmarch (40-60 km bestemt konkret 

i forhold til mål så som byer/overnatningssteder) og så 

benyttes et gennemsnit af enhederne, som samlet værdi. 

Hver punkt kan max. få 5 point og min. 1. 

4.3.1 Information inden turen 

Information drejer sig først og fremmest om kort og guider. 

Kort for hele ruten og kort/kortbøger eller guider med 

alle relevante oplysninger. Der kan være tale om kort og 

guider på ”nettet” (til evt. udskrivning) eller på papir i form 

af guider/foldere/kort. Trykte kort og guider er ofte lettere 

at medbringe og har et mere handy format end sider, 

der printes ud fra nettet. Cyklister foretrækker dette til at 

medbringe på turen, men det er en fordel med guider på 

nettet, at de i princippet lettere kan ajourføres. Kortskala 

bør være 1:100.000 eller mere detaljeret. Til planlægning 

af ferieturen kan et oversigtskort i grovere skala (f.eks. 

1:500.000) være nyttigt. Man har dog brug for oplysninger 

om belægning (grus/asfalt), stigningsforhold og trafiksikkerhed 

(separat sti eller delt vej). Dette har betydning for 

planlægningen. Både kvaliteten af materialet, og hvor 

svært det er at få fat i, har betydning for cyklisterne. 



Dæmningen Bogø-Møn har 3 cykelruter og 2.700 biler i årsdøgntrafik. 

Det skal være let at fremskaffe informationen inden cykelturen 

om det nu er pr. telefon, netside, brochurer, guider 

eller kort. Dette forudsættes at være i orden, ligesom det 

omtalte materiale forventes at være ajourført. Vi koncentrerer 

os derfor om krav til informationsmaterialet i form 

af kort/kortguider: 

Skala (1:100.000 eller mere detaljeret) 

Symboler (skal svare til standard i vejregler for vejvisning) 

Oplyse om belægning, stigninger, trafiksikkerhed 

Service- og turistoplysninger 

Skal kunne sidde i kortholder/styrtaske dvs. max format 

A5. 

Her måles på hele ruten samlet: 

Kortguide for ruten med kort min. skala 1:100.000 uden 

væsentlige fejl samt tilsvarende i netudgave: 5 point 

Kortguide for ruten med kort min. skala 1:100.000 uden 

væsentlige fejl og gode rutebeskrivelser : 4 point 

Cykelkort for ruten min. skala 1:100.000 uden væsentlige 

fejl : 3 point 

Andre (grovere) kortskalaer + guide: 2 point 

Anden skriftlig information af rimelig kvalitet: 1 point 

4.3.2 Adgangsforhold til ruten 

Kan man komme til start og slutpunkt med kollektiv trafik 

incl. cykel? (bus, tog, færge, fly). 

(tog og færge er mest komfortabelt – flest point). Med 

tog er der adgang fra flere punkter, med færge kun fra et 

punkt. Evt. noget om langtidsparkering af biler, taxakørsel 

eller ”shuttle service” (servicetransport til hotel, terminal 

eller lign.). 

Om transportmuligheder undervejs: se 4.8 Anden Service. 

Adgang med tog i startpunkt: 2 point 

Adgang med tog i slutpunkt: 2 point 

Adgang med andre kollektive transportmidler i start og 

slutpunkt: 1 + 1 point 

Supplerende kollektiv transport (f.eks. færge): 1 point 


4.3.3 vejvisning og informationstavler 

Kravene til afmærkningen er, at ruten skal kunne køres 

igennem i begge retninger uden brug af kort. Alle skilte 

skal med andre ord være synlige og retvisende, og der skal 

skiltes ved alle valgmuligheder. Endvidere bør der være 

afstandsanvisning og bekræftelser på at være på rette vej 

samt informationstavler (min. krav til indhold). Alt dette er 

beskrevet i www.vejregler.dk. 

Ruteafmærkning efter vejregler incl. god vedligeholdelse 

= 5 point 

Ruteafmærkning efter vejregler incl. god vedligeholdelse 

(mangler max 1-2 skilte) = 4 point 

Ruteafmærkning efter vejregler incl. rimelig vedligeholdelse 

(max problemer med 5-10 skilte) = 3 point 

Ruteafmærkning delvis efter vejregler og mangelfuld 

(man kører forkert flere gange) = 1-2 point 

Ingen vejvisning = 0 point 

4.3.4 trafiksikkerhed 

Trafiksikkerheden varierer i forhold til ruteføringen f.eks. 

på separat sti, adskilt cykelsti eller veje med biltrafik samt 

oversigt i kryds, rutens/stiens bredde, årsdøgntrafik, andel 

tung trafik, vejbredde, kørebanebredde, oversigtsforhold 

m.m. 

Se Canada model – ovenstående. Vi prøver den med omvendt 

proportional 1-5 point selvom det måske er for tungt 

at registrere. Ruteføring på separat sti må gives max point, 

idet der ses bort fra single uheld. 

4.3.5 Komfort og teknisk udformning 

Bredde og Belægningen og bomme 

Belægningen registreres i forhold til asfalt, grus, skov- eller 

markvej, men også på kvalitet/ vedligeholdelses niveau 

af de forskellige underlag. Kan man cykle med bagage og 

anhænger uden at stå af? Kan man cykle 2 ved siden af 

hinanden? Københavns Kommune har en ”komfortmåler”, 

som måler belægningens jævnhed på stier. 

vind- og stigningsforhold 

Vinden er nok den værste op ad bakke i Danmark, hvis 

den er imod. Ruter kan lægges i læ til en vis grad, mens 

stigningsforhold kan oplyses i guider og på kort og evt. 

alternativer gives. 

God bredde, hvor man let kan cykle to ved siden af hinanden 

og samtidig møde en forfra: 1 point

Belægning og bomme bevirker ikke at man må stå af 

cyklen: 1 point 

Asfaltbelægning eller tilsvarende 90 % af vejen: 1 point 

Gode læforhold eller altid rygvind!: 1 point 

Ingen væsentlige stigninger: 1 point 

4.3.6 Proviantering 

Proviantering måles på afstand mellem indkøbsmuligheder 

med et minimum af udbud (mad og drikkevarer, toiletforhold, 

vand), og af disses afstand til ruten/omveje. Der 

skal være nedenstående tilbud såvel i start og slutpunkt 

for dagsetapen samt undervejs. Hvis der kun er provianteringsmulighed 

i start- og slutpunkt, men ikke undervejs, 

kan der gives 1 point. Der medregnes faciliteter max. 2 km 

cykelafstand fra ruten. 

Mulighed for proviantering (dagligvarebutik) 2 point 

Restaurant 1 point 

Café/traktørsted/grill og lign. 1 point 

Vand (ud over ved ovennævnte): fontæner, kilder, kirker 1 

point 

4.3.7 overnatning 

Overnatningsstederne skal ligge med passende intervaller 

(max 30-40 km). Det gælder overnatningssteder ”af 

samme slags”. Eksempelvis hvis cyklister medbringer 

telt og tilhørende campingudstyr, vil de som regel gerne 

benytte dette hver nat, nu det er slæbt med. Cyklister, der 

ikke har det med, kan jo ikke bruge camping- og teltpladser 

med mindre de kan få en hytte/shelter. Der skal være 

et varieret udbud på en rute mht. pris og kvalitet, således 

at så mange forskellige cyklist/ turistgrupper kan benytte 

ruten. 

Vurdering af overnatningstilbud langs eller i umiddelbar 

nærhed af ruten (max. 2 km cykelafstand): 

A Cyklist-velkommen-bedrift og andre hoteller 

B Pensionater, B&B, vandrerhjem, hytter 

C Camping og teltpladser 

Indenfor hver af kategorierne A, B og C skal der være én 

for hver 25 km, dvs. 2 stk på en dagsetape = 5 point. Ellers 

gradueres nedefter. 

4.3.8 Anden service 

D. Toilet (offentlige toiletter, ved kirker, i forb. m. anden 

service) og Rastepladser (evt.cykelinfoterier) 

E. Cykelreparation og Cykeludlejning 

F. Stationer og andre terminaler samt mulighed for 

transport med tog/bus på en del af ruten 

G. Bagagetransport og Shuttle-service 

H. Parkeringsservice i byer (cykelopbevaring incl. bagage) 

Hvert punkt D-H registreres og vurderes og gives 1 point 

for tilfredsstillende niveau. I alt max. 5 point. 

4.3.9 landskab og seværdigheder 

Oplevelse drejer sig både om seværdigheder og natur/landskab. 

Tæthed og kvalitet, afstand og skiltning. 

Max afstand fra rute normalt 2 kms cykling. Ruteføring 

i forhold til seværdigheder og landskabelige oplevelser. 

Kørselsdynamiske faktorer kan evt. registreres, dvs. forhold 

der opleves visuelt fra cykelruten, således at ruten føles 

kortere og mere spændende. Det kan være vekslen i landskaber, 

landemærker, vejens linieføring, skift i udsigter mv. 

(Cykelveje IVTB rapport nr. 15 1978). 

landskabet der cykles igennem – hvordan opleves det: 

Naturlandskabet 

Kulturlandskabet 

Hvilke landskabsområder gør ruten interessant 

Attraktioner: 

Museer 

Mindesmærker 

Andre seværdigheder 

Gallerier, kunsthåndværk 

Legepladser 

Badestrande 

Andet 

EvAluErIngsPArAmEtrE4 

Landskabets kørselsdynamik/variation: 0-1-2-3 point 

Seværdigheder og attraktioner med Johannes kors: 2 point 

for hver 

Andre attraktioner, som man får lyst til at stoppe ved: 1 

point for hver 



4.4 vægtning af parametre 

For at kunne foretage en multi-kriterie analyse er det nødvendigt 

at normalisere alle parametrene. At normalisere 

dem vil sige at gøre dem sammenlignelige ved at vurdere 

dem på samme skala. Det kan f.eks. være på en skala på 1 

til 5 hvor 1 er ringe og 5 er meget godt. Efter at parametrene 

er blevet normaliseret skal der tages stilling til hvordan 

de forskellige parametre skal vægtes i forhold til hinanden. 

Vægtningen af parametrene vil formentlig være forskellig 

alt afhængigt af hvilke aktører man spørger. Derfor vil 

det være en god øvelse at få de forskellige aktører til at 

vægte parametrene. Det kan f.eks. ske ved at hver aktørgruppe 

får 100 point som de bliver bedt om at fordele på 

de forskellige parametre. Herefter vil man kunne se hvor 

god en vurdering de forskellige ruter/ strækninger får af 

de forskellige aktører. 

De forskellige aktører kunne f.eks. være: 

• Feriecyklister 

• Udflugtscyklister 

• Hverdagscyklister 

• Cykelruteforvaltere 

• Turisterhvervet 

Da projektets følgegruppe af hensyn til projektets tværfaglige 

karakter, rummer alle disse kategorier, lod vi gruppens 

medlemmer gøre denne øvelse og resultatet var: 

resultat 

Parameter Point 

Trafiksikkerhed 15 

Information inden turen og undervejs 14 

Vejvisning og infotavler 14 

Komfort, teknisk udformning 13 

Overnatningssteder 12 

Adgangsforhold til ruten 10 

Landskab og seværdigheder 9 

Proviantering undervejs 8 

Anden service 8 

samlet antal point 103 # 

#Summen er 103 da tallene er blevet afrundet ved beregningen af 

gennemsnittene. 


Parametrene er ordnet efter gennemsnitlig pointtildeling. 

I en ny undersøgelse er feriecyklister af forskellige nationaliteter 

blevet spurgt – under deres ophold i DK – om 

hvad de lægger størst vægt på, når de er på cykelferie og 

rækkefølgen af de prioriterede faktorer var (Cycling Denmark/Aktiv 

Danmark): 

1. Få biler på ruten 

2. Udførlige og præcise cykelkort 

3. Skiltning af cykelruterne 

4. Mulighed for at medtage cykler i tog og bus 

5. Stort udbud af overnatningssteder 

6. Indkøb langs ruterne 

7. Cykelruternes belægning 

8. Mange seværdigheder på ruterne 

9. Vejret 

10. Prisen for denne ferieform 

11. Badestrande langs ruten. 

Konklusionen er – ind til videre – at det er ligesom at 

lægge æbler og kartofler sammen! Følgegruppen var præget 

af en teknisk tilgang til sagen. En ferie cyklist vil nok 

vurdere landskab og seværdigheder højest, når et turmål 

skal vælges og derefter se på om de tekniske parametre er 

tilfredsstillende og ellers vælge en anden destination. 


Foregående er listet op de relevante parametre, som kan 

give et overblik over, hvad man skal have med i overvejelserne 

vedr. planlægning af gode cykelruter. Endvidere 

er forsøgt en pragmatisk kvantificering af de enkelte 

parametre. En sammenfattende matematisk model er dog 

vanskelig at opstille. Andre er velkommen til at arbejde 

videre hermed. 

Fremtidige cykelruteplanlæggere kan dog bruge dette 

som en slags tjekliste for, hvilke forhold man skal se på, når 

man skal vurdere en cykelrute eller planlægge en ny. For 

udvikling af den enkelte cykelrute som turistprodukt, kan 

parametrene bruges til at sætte mål for en bestemt standard 

på et givet tidspunkt i fremtiden – benchmarking.

5. Afprøvning af evalueringsparametre 

I første omgang er her indsat værdier ud fra analysen i 

forrige kapitel af de forhold, man kan undersøge hjemmefra, 

uden research i marken på National Cykelrute 9. 

Dog kræver overnatningssteder et besøg for at kortlægge 

kvaliteten heraf. Her har vi kun testet få overnatningssteder 

i forbindelse med den norske test – se figuren nederst 

og bilagsrapporten. 

5.1 følgegruppens afprøvning på stevns 

Følgegruppen foretog en test af delstrækningen Køge 

– Rødvig (Egl. Sigerslev - Køge) i forbindelse med møde afholdt 

i Køge Kommune. Se det anvendte testskema opdelt 

i 4 underetaper i figuren på næste side. 

noter: 

Info: Cykelkort Roskilde Amt (1999), Cykelkort Storstrøms 

Amt med turbeskrivelse (2005), Turistbrochure Cykelrute 

København - Berlin (ca. 2002), Bielefelder Spiralo Radweg 

Berlin-Kopenhagen 1:75.000 kort. (2004). København 

- Berlin, Bikeline. 

nationalrute 9 - opdelt i 5 dagsetaper 

1. helsingør - København, 2. København - Køge, 3. Køge - Præstø, 

45 km 

70 km 

67 km 

Adg. optimal tog – 5 p Adg. optimal tog – 5p Adg. Køge tog 

Præstø bus – 3,5 p 

Info: Fr.Borg Cykelkort og Roskilde Amt 3 p Storstrøms Amt kort 

Kbh. Kommune 3 p 

og Berlin-Kbh. 4 p 

Afmærkning: Nat. 9 

Ind i København ikke skiltet 

– 4 p 

Sikkerhed: 

Hver etape underopdeles og 

undersøges 

Komfort: 

Hver etape underopdeles og 

undersøges 

Landskab og seværdigheder: 

Service: 

Tegnes ind på kort hjemmefra 

og tjekkes undervejs 

Proviantering: 

Overnatning: 

Anden service: 

Nat. 6 ud af Kbh. dernæst 

9 igen – 4 p 

AfPrøvnIng Af EvAluErIngsPArAmEtrE 

4. Præstø - stege 

- stubbekøbing, 53 

km 

Adg. bus og færge 

– 2,5 p 

Storstrøms Amt kort 

+ Østersøguide og 

Berlin-Kbh. 5 p 

Nat. 9 – 5 p Nat. 9 – 5 p Nat. 9 – 5 p 

Opdelt i ca. 15 km 

etaper: 

Køge-Strøby Ladepl. 

-Højerup-Fakse- Ladeplads-Præstø 

5 - 3 - 5 - 5 

Adgang: S-tog Kbh. - Køge. Østbanen Køge - Rødvig. 

• hvad mangler på kortet (sammensat af Roskilde Amt 

ældre kort og Storstrøms Amt nyt kort)? 

• hvad mangler undervejs set med cykelturistens øjne 

• med hensyn til afmærkning (skiltning) kunne man se på: 

• virker afmærkning over amtsgrænsen ? 

• Mellem land og by ? 

• Til service så som proviantering og til seværdigheder ? 

• Er der nogen informationstavler/behov herfor ? 

• 

Er ruten afvekslende ? 

Både den teoretiske skrivebordsmodel og afprøvningen på 

Stevns, viste at man ikke umiddelbart kan proppe alle de 

relevante parametre ind i en formel eller en maskine og så 

få et entydigt resultat ud af det. Man må skrive sig ud af 

en del af vurderingen, fordi kriterierne er så forskellige, og 

fordi en meget detaljeret research i marken er urealistisk 

at få gennemført. 

Opdelt i ca. 15 km 

etaper: 

Præstø-Kalvehave- 

Stege- Stubbekøbing 

3 - 5 - 5 

5. stubbekøbing - gedser, 

65 km 

Adg. bus, færger, tog (?) – 2,5 

p 

Storstrøms Amt kort + Østersøguide 

og Berlin-Kbh. – 5 p 


5

5AfPrøvnIng Af EvAluErIngsPArAmEtrE 

Registrering af vanskelige passable bomme. 

5.2 Afprøvning på N København - nykøbing f 

- gedser af den norske metode 

Imidlertid har man i Norge i en årrække gennemført test 

af cykelruter, som beskrevet i bilaget. Metoden er udviklet 

af Per-Erik Winther, Horwath Consulting for det norske 

cyklistforbund (SLF). De overordnede parametre, som her 

anvendes er (se detaljering og skema i bilag): 

Tilgjengelighet 

Opplevelse 

Overnatting 

Trafikkforhold 

Skilting 

Guide/info 

testskema – stevns 

A. rødvig B. sigerslev 

C. magleby d. strøby Egede samlet eller 

1 - 5 point *) 

- sigerslev 13 km - magleby 7 km -strø by Egede 10 km - Køge 7 km gennemsnit 

1. Info inden turen (kort og guider) - - - - 

2. Adgangs - forhold til ruten - - - - 

3. Afmærkning 5 5 5 4 4,75 

4. Trafiksikkerhed 4 4 4 4 4,00 

5. Tekn. Udform.: 5 5 5 4 4,75 

Belægning Asfalt Asfalt asfalt Asfalt 

Bredde 

Læforhold 

bomme eller lign. 

vej vej Smal vej og sti 

6. proviantering 4 3 4 4 3,75 

7. overnatning 

8. Anden service: 

- - - - 

Toiletter 

Cykelrep. 

Bus med cykelmedtag 

Andet 

9. Attraktioner: 

Toilet 3 

Seværdigheder Slots park 4 

*) 1 point = meget dårligt, 2 point = dårligt, 3 point = OK, 4 point = godt og 5 point = meget godt. 


Registrering af grafiti-hærgede skilte syd for København. 

Umiddelbart virker den norske metode bedst anvendelig 

som kombination af tekniske og turistmæssige kriterier. 

Samtidig har den en afprøvet pragmatisk fremgangsmåde. 

Vi har derfor valgt at afprøve denne på danske forhold 

og tilmed har vi fået en af de rutinerede norske testere 

til at komme herned og gennemkøre national cykelrute 

9. Endvidere har 3 erfarne cyklister fra følgegruppen 

været ude på dele af ruten med den norske metode. Den 

samlede testede rute går fra Rådhuspladsen i København 

ad N6 til Brøndby Strand og derfra til Gedser ad N9. De detaljerede 

testrapporter samt det norske testskema findes 

også i rapportens bilag.

5.2.1 resultater af testen 

Ruten blev gennemcyklet i november 2006 under ikke 

optimale forhold, men alle havde cyklet turen før og kunne 

i en vis grad abstrahere herfra med hensyn til landskabsoplevelser 

m.v. 

AfPrøvnIng Af EvAluErIngsPArAmEtrE 

videre foranstaltninger 

Skemaet dækker de væsentligste forhold af betydning for 

feriecyklister og giver anledning til at fokusere på disse 

parametre under gennemcyklingen. Herefter kan man 

henvende sig til de ansvarlige myndigheder og bede om at 

få rettet op på manglerne. Det vil vi f.eks. gøre til Københavns 

Kommune og Tårnby Kommune vedr. at N6 vist slet 

ikke er der mere hen over Amager Fælled og Vestamager. 

Endvidere sendes rapport til Møn Kommune. 

testresultat – norsk metode på n 

transport 

overnat- trafik, 

Kort- 

Etape og 

tilgængeoplevelsesning og sikkerhed, skilt- og forslag og 

testperson km lighedværdi service vejforhold ning guider gns. bemærkninger 

København - Køge 59 Skandaløs skiltning 

PER 5 4,25 3,75 2,5 3 3,7 over Vestamager. 

Højdepunkt er Køge 

Bugt Strandpark. 

Rastepladser i landsbyer. 

Pt. mangler kort og 

guide på dansk. 

Køge - Præstø 76 3,94 Strøby langs vand flot 

POUL - 4 4 3 4 - 3,75 rute. 

MK 

JGL 

4 

4 

4,5 

4 

5 

3 

5 

4 

3 

4 

4 

4 

4,25 

3,83 

Utilfredshed med 

asfalten i vejkant. 

DSB´s rejseplan kender 

ikke cykelmedtagning. 

Farlig vej langs Præstø 

Fjord. 

Præstø - Kalvehave 29 4,04 Fin rute ad småveje. 

MK 4 4,5 5 5 3 4 4,25 

JGL 4 4 3 4 4 4 3,83 

Møn + Bogø 40 3,74 Kalvehave - Stege og 

MK 3 4 5 3 4 4 3,83 Møn-Bogø dæmning 

JE 2 4 5 3 4 4 3,66 er farlig og ubehagelig. 

Foreslår omlægning for 

N8, N9 og shutleservice 

via Farøbroen. 

Håbløs lokal guide for 

Møn. 

Stubbekøbing 52 4,08 Meget flot langs Øst- 

- Nykøbing F 

falster. Skilte parallelt 

MK 4 4 5 5 4 4 4,33 med rute et problem. 

JGL 3 5 3 4 4 4 3,83 

Nykøbing F 

24 3,83 Godt rutekort og tur- 

- Gedser 

beskrivelser. Rute øst 

JGL 3 5 3 4 4 4 for Nyk. kedelig. 

Samlet 280 3,6 4,3 4,1 4,0 3,7 3,9 4,00 

PER = Per Christiansen, POUL = Poul Petersen, MK = Morten Kerr (Norsk tester), JGL = Jan Grubb Laursen, JE = Jens Erik Larsen 

1 = veldig dårlig, 2 = ganske dårlig, 3= tilfredsstillende, 4 = bra (god), 5 = veldig bra 

IDéværksteDet De frIe fugle · beDre cykelruter 007 7 

5

5AfPrøvnIng Af EvAluErIngsPArAmEtrE 

5.2.2 tilpasning af norsk metode til danske 

forhold 

Den norske metode har nogle forhold, som passer bedst 

til norske forhold. Det gælder ang. vanskelige stigningsforhold. 

Her skulle man i en dansk udgave, måske spørge 

om rutens læforhold. Endvidere bærer den norske metode 

præg af forventede lange afstande mellem service, mens 

der i Danmark ikke er længere mellem landsbyerne end 

man kan høre kirkeklokkerne fra sogn til sogn. Dette er 

dog ikke nogen garanti for, at der er en åben butik i hver 

landsby. 

Endelig har vi mere asfalt på cykelruterne her, hvorfor en 

mere detaljeret vurdering af dennes kvalitet, måske burde 

fremgå af testskemaet. En enkelt tester har noteret en del 

asfaltfejl. 

De cyklistvenlige overnatningssteder er endnu ikke så 

udbredte i Danmark, så man kan ikke satse en cykelferie 

alene på disse – i hvert fald ikke på N9. Et par testere udspurgte 

overnatningssteder herom og de udspurgte B&B 

steder fungerede fint for cyklister, men havde stort set 

ingen bevidsthed om at skulle leve op til særlige krav. Nu 

kan man også købe lappegrej i Brugsen i DK og der er ikke 

problemer med at få parkeret cyklerne inde og få tørret 

tøj. Et enkelt punkt i testen, blev dog bemærket, nemlig 

rygepolitikken. Her bør tages mere hensyn til cyklisternes 

følsomme lunger. 

Skemaet bør nok udformes som et lille let håndtérbart 

skema (”Pixibog”) til brug ude i felten og visse informationer, 

som vanskeligt ses i felten, tages ud for sig til evt. 

research på nettet inden turen. 


tekniske forhold 

Følgende tekniske problemer på ruten kom frem via testmetoden 

– forhold, der nok ikke ellers ville blive belyst: 

Parallelskiltning, dvs. at skiltene står parallelt med ruten, 

så man ikke ser dem, når man cykler på ruten. Desuden 

savner MK nogle bekræftelser på ruten samt sidevejvisning 

til teltpladser og seværdigheder. Endvidere er afstande 

til mål på rute 8 og 9 tilsyneladende blevet blandet 

sammen, rute 9 går ikke til disse mål. 

Asfaltkant på kommuneveje – det er her cyklisterne færdes 

og nogen gange trænges derud af bilerne. Passageproblemer 

ved bomme. Rastepladser savnes i landsbyer. 


Det var godt, at vi fik en rutineret norsk testpilot herned 

samt havde glæde af et par erfarne cyklister, som kendte 

projektet fra følgegruppen. Fremtidige rutetestere bør 

briefes grundigt inden udkørsel og nybegyndere evt. 

følges med en erfaren tester første gang. En fremtidig 

kompetenceudvikling kunne evt. foregå i DCF, hvor der er 

mange ivrige frivillige cyklister. 

Om metoden kan benyttes til at sammenligne forskellige 

cykelruter, kan vi ikke vide på baggrund af denne test, men 

det antages at være tilfældet på baggrund af de norske 

erfaringer. De forskellige etaper af N9 kan imidlertid så 

nogenlunde sammenlignes. Ud fra dette løber etapen 

Stubbekøbing – Nykøbing Falster af med sejren. Her er 

også noget af det mest typiske danske landskab med den 

kystnære skov ved Østersøen. 

Den samlede gennemsnitlige karakter for ruten er 4 – som 

i øvrigt også de fleste norske ruter lander på (På Sykkel 

2/2003: God standard på testede sykkelruter). 

Under alle omstændigheder har vi fået testet den første 

cykelrute i Danmark i forbindelse med dette projekt og en 

opfølgning med andre ruter vil kunne føre til sammenligninger 

og videre foranstaltninger. Metoden kan bruges på 

danske forhold med de nævnte tilpasninger.

6 

InsPIrAtIon og værKtøjEr tIl PlAnlægnIng Af BEdrE CyKElrutEr 

6. Inspiration og værktøjer til planlægning af bedre cykelruter 

Projektet har forsøgt at bygge en model for etablering 

af bedre cykelruter, hvor såvel tekniske- som turistmæssige 

krav indgår. Ud fra foregående kapitlers research kan 

modellen se ud som Akropolis, idet man såvel til et tempel 

som til et alm. hus har brug for såvel fundament, bærende 

søjler, som tag og overbygning. Og alle elementerne er vigtige 

for at give cyklisten en samlet set rigtig god oplevelse: 

1 

6 

2 3 4 

1. Basis dvs. landets/områdets demografi og klima 

2. Infrastrukturen (cykelruten teknisk set) incl. adgang 

og info 

3. Overnatning, proviantering og anden service 

4. Landskab og attraktioner incl. evt. tilførte skulpturer m.v. 

5. Cykelturistproduktet, f.eks. temaruten med tilhørende 

service 

6. Markedsføring. 

I erkendelsen af at ideelle forløb og udformninger af 

cykelruter næppe kan ske ud fra én og samme formel eller 

metode, bringes nogle værktøjer, som kan hjælpe med 

til at skabe de bedst mulige cykelruter i Danmark. Her er 

både tale om teoretiske værktøj og eksempler på nyere 

planlægninger efter amternes ophør. Først et par eksempler 

på sammenhængende planlægning. 

5 

6.1 odsherred Kommunes cykelplan 

De 3 kommuner, Nykøbing-Rørvig, Trundholm og Dragsholm 

blev 1. januar 2007 til Odsherred Kommune. Sammen 

med Odsherred Turistråd har kommunerne allerede 

i 2006 igangsat arbejdet med en cykelplan for at skabe et 

overblik over eksisterende og mulige fremtidige cykelstier 

og cykelruter. Den vil tillige indgå i grundlaget for 

planlægning og prioritering af de fremtidige investeringer 

for stier. 

Hensigten med cykelplanen er at fremme udviklingen i 

Odsherred, så egnen bliver et endnu mere attraktivt område 

for cyklister i fremtiden. Det gælder for såvel borgere 

som sommerhusbeboere samt turister og besøgende. 

Herved har de 3 kommuner foregrebet kommunalreformen 

og faktisk optrådt som et ”nyt amt” – og derfor er 

planlægningseksemplet medtaget her. 

En baggrund for det igangsatte arbejde har også været, 

at området følte, at Vestsjællands Amt ikke havde gjort 

meget for cyklisterne i dette yderste hjørne af Sjælland. 

Tilmed udgav amtet 3 gange et cykelkort fyldt med fejl, 

hvorfor området da også har lavet sit eget cykelkort (Cykelkort 

Odsherred & Holbæk regionen. 1:50.000). 

Projektet startede med en kortlægning af eksisterende 

anlæg for såvel, hverdags-, udflugts- som feriecyklister 

og kortlagde derefter fremtidige ønsker for disse 3 

cyklistgrupper. Endelig nåede man frem til en Odsherred 

Cykelplan 2006 - 2011, som sidst i januar 2007 blev politisk 

vedtaget som fremtidig investeringsplan og som fremtidig 

del af, såvel trafikplanen, som kommuneplanen (13-tal 

til cykelplan www.odsherred.dk/page823.aspx ). 

overordnet infrastruktur for feriecyklister 

Det overordnede cykelnet udgøres af N2, der nordligst går 

vest – øst, N7 der går fra Odden og syd midt ned gennem 

regionen og R40, der går nord-syd østligst, langs Isefjorden. 

Hvis N7 rykkes ud mod vest til turistområdet i Sejerøbugten 

med de mange sommerboliger og gode strande, vil 

forløbet heraf blive mere direkte, mere naturligt, mere 

attraktivt. Desuden vil hele regionen så kunne hænges 

op på en nordlig vest-øst (N2), en østlig nord-syd (R40), en 

vestlig nord-syd (N7) samt endelig en sydlig vest-øst (Lammefjordsstien). 

Herved kunne der laves rundtursmulighed 

for dette overordnede netværk og flere fleksible gennemcyklingsmuligheder. 



6_______ 

___ __ ____________ 

__ 

__ _ 

_____ 

___ 

__ 

__ ______ _ 

_____ ______ _ 

_ 

__ _ _ _ _ _____ ____ __ __ 

___ _ 

____ ___ _ ____ 

__ ___ 

__ ___ _ ___ ___ 

______ 

_ 

__ _____ _______ 

__ _____ ___ _______ 

_________ _ 

___ 

_ 

______ 

__ ___ _ 

__ 

____ 

_________ 

__ 

___ _ 

____ 

________ _ 

____ 

___ 

__ 

_ 

____ _ 

____ ______ 

_ 

__ 

__ 

_ _ __ 

_ 

___ __ ___ 

_ ___ _____ _____ ______ _ _ __ 

____ __ 

____ __ _ 

____ 

_ 

_ 

____ __ 

____ 

__ _ 

____ __ 

__ 

_____ 

_ 

__ __ 

___ ___ ____ 

___ 

__ ____ 

_ 

_ 

_ ______ 

__ 

__ ______ _ 

____ _ 

_____ _ 

_____ ___ 

____ 

___ 

_ 

_ ___ ___ ___ ___ 

___ 

_ __ 

_ ___ 

__ 

___ 

____ ____ _ ___ 

_____ _ 

___ _ 

__ 

___ __ 

____ 

______ 

__ 

_ 

__ 

_ ___ 

_ _____ 

__ 

_ 

__ 

_ _ ___ _ ____ __ _ __ 

_ __ _ 

_____ 

_ 

___ 

____ 

__ _ 

__ 

___ 

__ _ 

_ 

__ 

_ 

_ 

__ 

___ 

___ 

___ __ 

_ 

__ _ 

__ 

____ ___ 

___ 

____ _ 

_ 

_ _ ____ 

__ 

__ 

___ ___ 

_ 

_ 

___ ___ __ 

_ 

_ 

___ 

__ ___ 

__ 

___ _ 

__ __ _ 

_ __ __ 

_ 

___ 

___ 

_ 

_ __ 

_ 

_ 

___ ________ __ 

__ ___ _ __ __ 

_ __ __ __ _ 

__ ______ _ 

___ 

_ 

_ 

_ 

_ 

____ 

__ 

_ ___ 

_ 

_ 

_____ 

_ 

___ ____ _ 

___ ____ _____ ___ 

__ 

_ ____ 

_ ___ _ 

____ _ 

______ 

Cykelplan Odsherred 2006-2011 

7 

Nationale ruter: 

Rute 2 

Rute 7 

Regionale ruter: 

40 Fjordstien 

67 Kattegatstien 

G 

303 

Lokale ruter: 

301 Sejerøbugtstien 

302 Uroksestien 

303 Lammefjordsstien 

304 Hav-Fjord ruten 

305 Højlandsruten 

301 

00 4000 4000 mm 8000 8000 mm 

K 

H 

F 

R 

I 

P 

302 

E 

2 


D 

67 

Q 

305 

304 

L2 

L1 

Eksisterende stier langs veje: 

A: Rørvigvej 

B: Østerlyngvej 

C: Egebjergvej 

D: Højby mod Stårup 

E: Vig mod Jyderup Skov 

F: Asnæs - Høve 

G: Vallekilde - Hørve 

H: Fårevejle - Asnæs 

I: Asnæs - Grevinge 

J: Grevinge - Herrestrup 

K: Høve Stræde ved Høve Strand 

J 

C 

O 

B 

40 

_ 

A 

N 

M 

Nationale rute 

Regionale ruter 

Lokale ruter 

Stier langs v eje 

Stier i eget tracé 

Eksisterende stier i eget 

tracé: 

L1: Hospitalsstien 

L2: Plejerstien 

M : Skolesti ved Lokkemosevej 

N : Egebjerg til Fjordstien 

O : Nord for Ulkerup Skov 

P : mlm Jyderup Skov og Vig 

Q : mlm Højby og Nykøbing 

R : Centerstien i Asnæs 

initialer: ER dato: 13-11-2006 mål: 1:200000 

1. fjordstien r40 

Et stort projekt mangler at få de sidste søm slået i. Amtet 

vil bidrage med skilte, før der lukkes og kommunerne må 

gennemføre forløb på private fællesveje i sommerhusområderne 

efter Vejlovens § 97. Staten må lave stien bag om 

Audebo Dæmningen, hvor der i forvejen planlægges en anlægsvej. 

Herefter mangler Fjordstien omkring Roskilde Fjord 

og Isefjorden kun et mindre stykke i Holbæk Kommune. 

Deadline for timing med kortudgivelser ca. 1. marts 2007. 

2. omlægning af n7 

Her lægges op til 2 projekter, som Vejdirektoratet bør udføre 

og derved få en fi n sammenhængende cykelrute frem 

for at bruge midler mere spredt langs rute 21. Det drejer 

sig om 2 stiforbindelser langs Oddenvej, som forbindes 

med den fredelige kommunale vej Ebbeløkkevej. Det ene 

projekt er beskrevet allerede af Vejdirektoratet (Prioritering 

af cykelstier – Rute 21 Projekt nr. 123-1) til 0,45 mio. kr. 

(2001 priser). Ligeledes skal der – med amtets (efter 31/12 

Odsherred kommunes) godkendelse – sendes ansøgning 

til Vejdirektoratet om den foreslåede omlægning af N7. I 

forslaget indgår en strækning gennem Ellinge Indhegning 

på en gammel skolesti. Hertil forventes tilskud til renovering 

fra Skov- og Naturstyrelsen. 

3. højlandsruten 

Her mangler kun få skilte, idet fl ere kan genbruges fra gl. 

N7 m.v. – forudsat at punkt 2 er søsat. Men noget lokal 

markedsføring til fremme af den lokale brug, ville være 

godt. Dette kunne Agenda 21 Centret/Odsherred Miljøråd 

medvirke til i form af kampagner. Endvidere er det en god 

markedsføring af nye cykelruter at lave indvielsesarrangementer, 

hvor borgere, brugere, pressefolk, planlæggere 

Skilteplan for delstrækning. Skilteattrap fotograferes i marken og 

fotos videregives til dem, der skal sætte skiltene op. 

Cykelplankortet er tegnet af Elsebeth Rask. 

og politiker cykler sammen. En del af ruten løber gennem 

Jyderup skov. Til denne del søges midler i Skov- og Naturstyrelsen. 

4. hav - fjord ruten 

Her kobles fl ere skove sammen, og der udformes et særligt 

projekt til ansøgning af midler via Skov- og Naturstyrelsens 

naturforvaltningsmidler. Kommunen skal afsætte 

midler til afmærkning og markedsføring. 

5. Kattegatstien 

En pendant til den populære Nordkyststi i Frederiksborg 

Amt. En del eksisterer allerede i plantagerne nord og vest 

for Rørvig. 

6. registrering og formidling af alle lokale stier 

De 3 kommuner har hver sin fortegnelse over offentlige 

stier, men ingen har et reelt overblik over stiernes tilstand 

og brugsværdi. I dette projekt er nævnt og indtegnet sådanne 

stier, som er cykelbare og som har en længde over 1 

km – se kortet. Den nye Odsherred Kommune kunne lave 

en registrering af alle de offentlige stier. Noget sådant er i 

øvrigt foreslået af Odsherred Miljøråd som led i ”Strategi 

for et bæredygtigt Odsherred”. Herefter kunne man 

udgive et fælleskommunalt stikort med såvel cykelruter 

som offentlige stier, således at befolkningen bliver mere 

opmærksom på at benytte disse. Odsherred Turistråd 

planlægger at udgive nyt cykelrutekort i 2008 – måske 

disse projekter kunne integreres. 

7. udfl ugtsforbindelse og hverdagstrafi k. 

Som beskrevet ovenfor er udfl ugtsforbindelserne integreret 

i forslagene til sammenhængende ruter, som herved i 

høj grad får en fl ersidet anvendelse. Den eneste udfl ugtsforbindelse, 

som ikke dækkes af de øvrige ruteforslag, er 

forbindelsen mellem Højby og Højby Lyng. Men der er 

særskilt afsat penge til stiforbindelse her. Spørgsmålet 

er, om man ikke skulle trække N2 med herned så og få 

samlet cykelforbindelserne på denne måde.

6 


R40 Falster Rundt. Motiv fra Hesnæs. Kort over ruten er leveret af Birgitt Bjerre. 

gode ruter til hverdag og udflugt 

De faste beboere i kommunen vil også få stor glæde af cykelplanen, 

idet der laves forbindelser mellem byerne og fra 

byerne til stranden m.v. Eksempelvis etableres en ”Centerrute” 

som forbinder byerne inde på halvøen, herunder de 

gamle rådhuse med mange arbejdspladser. Politikerne var 

meget begejstrede for planen og gav den et 13-tal! 

Prioritering og handlingsplan 

Af de opstillede forslag til ændringer/færdiggørelser/nyetableringer 

af cykelruter og stier foreslås en tidsmæssige 

prioritering til tallene på modstående side: 

1. fjordstien r40 

Herved blev små lokale stier og lidet trafikerede veje sat 

sammen til nye cykelruter og de eksisterende cykelruter 

forlænget/ændret/forbedret. Færdiggørelse af Fjordstien 

blev vægtet højt og arbejdet er allerede blevet udført, 

bortset fra anlæg af sti bag om dæmningen ved Lammefjorden. 

6.2 ny regional cykelrute falster rundt 

Hvordan laver man en ny regional cykelrute, når amterne 

er lige ved at lukke og slukke? Jo, man tager en ildsjæl, åbner 

en kommunekasse og tilsætter lidt teknisk konsulentbistand. 

Dernæst farer ildsjælen rundt og tjekker alle skilte 

og snakker med kommuner og lodsejere m.v. Samtidig 

kontaktes også turisterhvervet med henblik på markedsføring 

af ruten i Cycling Denmarks katalog m.v. 

Det var i hvert fald sådan Birgitt Bjerre fra Nykøbing 

Falster gjorde, da hun havde født ideen om at få en sammenhængende 

cykelrute Falster rundt for at tiltrække 

flere cykelturister til øen. I forvejen er Birgitt moder til 

Sundruten, og hun indså, at der skulle mere til for at konkurrere 

med andre landsdele om cykelturisterne. Det nye i 

projektet er, at: 

• 

Sundruten, der hidtil har været en lokal rute (privat 

initiativ – ikke med på amtets cykelrutekort), kan blive 

en regional rute ved simpel tilføjelse af rutenummer på 

eksisterende skilte. Dette foreslog amtet udsat til efter 

1/1 2007, hvor det kan forhandles direkte med Guldborgsund 

Kommune. 

• 

• 

Den ikke afmærkede strækning mellem Stubbekøbing 

og Nørre Alslev, der var tiltænkt R45, bliver skiltet som 

R40. 

Den tilsvarende uafmærkede del af R49 mellem Gedser 

og Marielyst, bliver herved integreret og afmærket som 

rute 40. 

Alt i alt samles nogle stumper ruter sammen til en større 

sammenhæng, der gør rutenettet på Falster mere forståeligt 

for cyklister og derved nemmere at markedsføre for 

turisterhvervet. Som noget nyt sættes der 13 informationstavler 

op til at hjælpe cyklisterne – og igen yderligere 

markedsføre ruten. 

Det er denne helhedstænkning og planlægning, der gør 

eksemplet interessant. Nærmere oplysninger på: 

www.falster-rundt.dk 


6InsPIrAtIon og værKtøjEr tIl PlAnlægnIng Af BEdrE CyKElrutEr 

Sådan kunne en ny cykelrute langs Søerne i København komme til at se ud. Tegnet af Søren Amsnæs. 

6.3 Eksempler fra Københavns Kommune 

København har jo tilbage i tiden været kendt som cyklisternes 

by og faktisk har man trods tilbagegang andre steder 

for cykeltrafik opretholdt en stor andel af den samlede 

trafik som cykeltrafik. Således cykler godt 1/3 til arbejde. I 

Cykelpolitik 2002-2012 er der opstillet 5 målsætninger, bl.a. 

at 40% skal cykle på arbejde. Der er ca. 330 km cykelstier 

langs vejene og planer om endnu flere (Cykelstiprioriteringsplan 

2006 -2016). Hertil kommer planer om 22 grønne 

cykelruter svarende til ca. 110 km, hvoraf ca. 40 km er lavet 

(Forslag til grønne cykelruter). Kommunen evaluerer også 

sit arbejde ved hvert andet år, at lave en status, hvori 

indgår cyklisternes tilfredshed. Cykelregnskab 2004. (2006 

udgives i foråret 2007). 

søruten og andre grønne cykelruter 

Der har i mange år været talt om at lave en cykelrute langs 

Søerne i København, men nu vil kommunen i gang med 

at etablere mulighed for at cykle. Der har i efteråret 2006 

været afholdt en række borgermøder herom, hvor beboere 

og brugere har haft mulighed for at diskutere forskellige 

tekniske udformninger m.v. Endvidere har internettet 

været udnyttet til dialog. Det giver mulighed for at mange 

flere kan give deres mening til kende og sagen har været 

bakket op af aviserne. www.vejpark.kk.dk 

Cykelruter og cykelstier har høj politisk prioritet. Der er 

f.eks. afsat 75 mio. kr. til området 2007-09. Hvordan disse 

penge bruges bedst har cyklister og andre borgere netop 

kunnet give deres bud på i en høring. 

Planlægning af cykelruter i en tæt by som København er 

noget anderledes end i landområder. Det gælder mere 

om at finde attraktive sammenhængende forløb, hvilket 

de grønne cykelruter f.eks. er udtryk for. Der er et stort 

potentiale i attraktive cykelruter, både i forbindelse med 

pendling og rekreation. De nationale cykelruter, der går 


igennem København eller ind til centrum, vil efterhånden 

blive koordineret med de grønne cykelruter, så også cykelturisterne 

kan få glæde af dem. 

6.4 finansiering af kommunale stiprojekter 

Som nævnt vedr. Odsherred Kommune, er det vigtigt at 

en cykelplan behandles politisk på rette tidspunkter og 

medtages i kommunens samlede planlægning og budget. 

Hertil kan der som supplement blive tale om eksterne tilskud 

til cykelplanen, hvilket ofte kan virke som katalysator 

på processen. 

Inspireret af et arrangement i Ry Kommune efteråret 

2006, hvor en cykelstigruppe arbejder hårdt på at få 

kommunen til at lave cykelstier – især i landområder – er 

udarbejdet en liste over mulige eksterne finansieringskilde, 

idet – som det også blev sagt på mødet i Ry – er der 

i kommunerne er en hård prioritering, om man skal have 

cykelstier eller vuggestuer osv. Det hjælper ofte med noget 

tilskud udefra, så plejer der at komme mere skub i tingene. 

Eksempelvis fik Cykelplanen for Odsherred indledningsvis 

tilskud fra tips- og Lottomidlerne fra Friluftsrådet og fra 

Odsherred Turistråd. Nu søges midler til fortsættelsen fra 

SNS og via Grønne Partnerskaber, i håb om at fordoble den 

pulje på 2 mio kr, der er afsat til cykelplanen. 

Kommunale stiprojekter bør primært finansieres af kommunale 

midler, men for kreative kommuner og borgergrupper 

m.v. findes der faktisk en række forordninger, som 

kan bidrage med supplerende midler: 

lokale grønne partnerskaber 

Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening (KL), 

Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening (DN) 

har aftalt at etablere lokale partnerskaber om grønne 

projekter. Fra Miljøministeriet afsættes 2007-2009 50 mio. 

kr. Det forudsættes, at øvrige parter også bidrager i sub-

6 


stantielt omfang. Beregnet netop til lokale borgergrupper, 

som i samarbejde med virksomheder, foreninger m.v. og 

evt. kommunen udfører projekter så som stier, teltpladser, 

cykelruter, motionsstier m.v. 

Nærmere oplysninger: www.skovognatur.dk og 

www.gronnepartnerskaber.dk 

lokale miljøinitiativer 

I 2006-2008 afsættes hvert år knapt 4 mio. kr. til konkrete, 

lokale miljøinitiativer. Projekterne retter sig især mod at 

holde et nærområde rent, miljøundervisning, nationalparkarbejde, 

sundhed og miljø i naturområdet eller andre 

emner der kan beskytte og forbedre samt øge kendskabet 

til natur og miljø. Ordningen er skræddersyet til initiativgrupper, 

institutioner, foreninger mv. 

Nærmere oplysninger: www.skovognatur.dk 

tips- og lottomidler til friluftslivet 

Her vil nye grupper, nye ideer, nye konstellationer have 

gode chancer for at få midler, hvis man har et godt friluftsprojekt. 

Normalt gives max til halvdelen af et budget, men 

man kan godt kombinere det med f.eks. Midler fra grønne 

partnerskaber. Det hjælper hvis der indgår frivillig/gratis 

arbejdskraft i projektet. Der er ansøgningsfrist 1.marts, 1. 

juli og 1. november. 

Nærmere oplysninger og ansøgningsskema: 

www.friluftsraadet.dk eller www.tipsmidler.dk 

naturforvaltningsmidler 

Der afsættes årligt 150-200 mio. kr. til naturforvaltningsprojekter. 

Fra 1. januar 2007 får kommunerne stillet ca. 45 mio. kr. til 

rådighed til typisk mindre og/eller lokale, regionale projekter 

på private/kommunale arealer. Det kan f.eks. være 

markering af cykelruter, anlæg, afmærkning, formidling 

heraf. Andre muligheder er der jo også – naturlegepladser, 

motionsruter m.v. 

Nærmere oplysninger: Den pågældende kommune 

Skov- og Naturstyrelsens andel af midlerne går til større 

projekter f.eks. søer, skove eller meget store naturstinet, 

samt projekter på statsejede arealer, hvilket også godt kan 

involvere større sammenhængende stinet. Det vil altid 

være relevant at kontakte Skov- og Naturstyrelsens lokale 

statsskovdistrikt, hvis projekterne involverer statsejede 

arealer, men også i andre tilfælde kan det være relevant. 

Nærmere oplysninger: www.skovognatur.dk samt nærmeste 

statsskovdistrikt. 

turistudviklingsmidler 

De centrale midler til turistudvikling er ikke så velegnede 

til lokale projekter, men en symbiose med udvikling af 

lokale cykelruter, som turister også kan bruge samt kort og 

brochure, som formidler disse, burde give anledning til at 

turismen kunne investere heri. 

Lav et møde med de lokale turistchefer. 

landdistriktsstøttemidler 

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som står for 

denne pulje på 22 mio. kr. årligt (2006) til forsøgsprojekter 

i landområder. Nye ideer er meget velkomne, og man kan 

netop bygge på lokale etablerede netværk i form af borgergrupper 

med emner som trafik eller tilhørende landsbyfællesskaber. 

Et af puljens formål nævner børn og unge 

som målgruppe. Måske et samarbejde mellem landsbyer 

om trafiksikkerhedskampagner og foranstaltninger kunne 

stables på benene. Også kommuner kan søge. Ansøgningsfrist 

normalt en gang årligt. I 2007 forventes 23 mio. 

kr., men ordningen er i indkøringsfase med ny lov gældende 

fra1. januar 2007. 

Nærmere oplysninger: www.im.dk eller tlf. 72 26 90 00. 

leader+ og andre Eu tilskud 

Der er lavet mange lokale projekter bl.a. om teltpladser 

og stier og turisme med Leader+ tilskud. Se f.eks. www. 

shelternet.dk Tilskuddet kan kun bruges i visse områder 

af landet (“tilbagestående regioner og følsomme landdistrikter”), 

som dog ser ud til at være ret bredt fortolket. 

Det er ikke så indviklet at søge, idet puljen administreres i 

Danmark. Man søger først via det regionale kontor (spørg 

i regionen) og pengene administreres så af fødevaredirektoratet 

– ca. 800 mio. kr. årligt. Projektet Leader+ kommer 

i fremtiden til at være en del af EU´s nye Landdistriksprogram 

2007-2013. 

Nærmere oplysninger: Direktoratet for Fødevareerhverv 

www.dffe.dk og www.leaderplus.dk 


66InsPIrAtIon 

og værKtøjEr tIl PlAnlægnIng Af BEdrE CyKElrutEr 

6.5 formidling af cykelruter 

Kort og guider 

En ny guideserie med cykelkort 1:100.000 er under udarbejdelse 

på initiativ af Dansk Cyklist Forbund, Fyntour og 

Cycling Denmark – et godt initiativ, nu da amterne ikke er 

der mere til at udarbejde og vedligeholde cykelkortene. 

Selve kortene trykkes på plast-papir, så de kan tåle det 

danske vejr, uden at blive pakket ind. Den første i serien 

dækker Fyn med øer og udkom sommeren 2006. Heri var 

dog en del fejl i terminologi, signaturer, illustrerede skilte 

samt en manglende sammenhæng mellem bog og kort, 

som skal rettes op i de følgende guidebøger. 

Det bliver spændende om udgiverne i fremtiden formår at 

vedligeholde oplysninger og holde gang i omsætningen 

osv. Et særligt problem er kontakten til alle kommunerne. 

Der bør etableres en hjemmeside, hvor kommunerne kan 

indtaste ændringer af cykelruterne. Indtil videre må kommunerne 

henvende sig til udgiverne Fyntour og Dansk 

Cyklist Forbund (arc@dcf.dk). 

Ud over disse fl adedækkende cykelguider, udgives der 

guidebøger for visse ruter, så som Vestkyst (Nordsø) ruten, 

Limfjordsruten, Hærvejen, Østersøruten, Berlin - København 

(tysk). Disse udgives på udenlandske forlag (Esterbauer 

i Østrig og Bielefelder Verlag i Tyskland) og vedligeholdes 

af disse. 

Konceptet er således udenlandsk, hvilket bl.a. fremgår af 

signaturerne, der kan virke lidt fremmedartede. Endvidere 

bruger bøgerne meget plads på rutebeskrivelser selvom 

ruterne er skiltede, fordi bøgerne skal være som de øvrige 


Forlaget Esterbauer fra Østrig er inde i DK med fl ere guider. Ny 

guidebog for Fyn 2006 - en skabelon for de næste. 

i serien. Dette fastlåser også layoutet til lavformat selvom 

et højformat ville være mere oplagt til nord-sydgående 

ruter, f.eks. Nordsøruten og Hærvejen. 

www 

Det ville være ønskværdigt at have adgang til kortene og 

service oplysningerne på internettet - evt. mod betaling. 

En ajourføring her ville også være muligt at foretage 

hurtigere, end når det drejer sig om bogudgaverne. Et 

statsligt projekt skulle måske træde til her, f.eks. Miljøministeriets 

Skov- og Naturstyrelse (jf. www.friluftskortet. 

dk ). Måske Miljøminister Connie Hedegaards svarbrev (se 

bilag) kan åbne en dør herfor. I forbindelse med kommunernes 

overtagelse af de nationale cykelruter, er der lavet 

en aftale mellem KL og Vejdirektoratet, som indbefatter 

at Vejdirektoratet skal ajourføre et digitalt kort på www. 

trafi kken.dk med de nationale ruter (www.KL.dk). En anden 

mulighed var at gøre dette mere brugervenligt for alle 

cyklister og få det til at omfatte også regionale og lokale 

skiltede cykelruter. 

Det at bruge et interaktivt kort, hvor man kan vælge 

detaljeringsgrad, kendes f.eks. fra Kraks kort (www.krak.dk). 

Men her er ikke cykelruter på. Krak har dog lavet en cykelruteplanner 

for byerne Aalborg (www.aalborg-trafi kinfo. 

dk) og Odense (www.cykelby.dk ), hvor man som cyklist kan 

gå ind og fi nde en cykelrute. Man kan vælge den korteste 

eller den sikreste. Det ville være godt om et sådant system 

kunne udvikles til brug i hele landet for feriecyklister. 

I Tyskland fi ndes allerede et interaktivt kort på: www. 

germany-tourism.de/biking/ incl. ruteplanner. 

gPs 

I Tyskland benytter fl ere og fl ere cyklister sig også af små 

navigationsenheder sat på cyklen. Det bygger på GPS 

(Global Position System) bestemmelse af cykelruter. Men 

cykelruterne i DK er ikke GPS kortlagte endnu. Danske bilister 

bruger i stigende grad navigationssystemer - i 2006 

havde 1/5 af alle husstande en sådan i bilen. Kortudbyderne 

Navteq og Teleatlas har ikke vist interesse for at lægge 

cykelruter på. De har problemer nok med at ajourføre

kortene til bilisterne. Et projekt er dog under opsejling i 

regi af Aktiv Danmark, oplyser Anders Sørensen. 

Rent kommercielt findes det også – f.eks. på Mallorca kan 

man købe en cykelferie, som indbefatter lån af GPS, hvor 

en foreslået rute er lagt ind. 

Krav til cykelkort og guider: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

6 


Min. målestok 1:100.000. 

Belægningssignatur 

Farlige kryds 

Stier i eget tracé 

Veje, lukkede for cyklister 

Seværdigheder, indkøbsmuligheder, overnatning, rastepladser 

etc. 

Bykort for større byer 

Beskrivelser 

5-10 km markeringer 

6.6 tekniske og turistmæssige tiltag 

6.6.1 Benyttelse af veje til cykelruter 

Langt de fleste km af vore cykelruter følger kommuneveje 

med delt trafik, men der er ikke opfundet et værktøj, 

som kan trafiksikre disse for feriecyklisterne. Her er et par 

forslag: 

Adskillelse af biler og cykler. 

Hvis årsdøgntrafikken er over 1000 biler med hastighedsgrænse 

80 km/t eller mere, bør der altid laves cykelstier 

langs vejen. Der kan være tale om forskellige typer, hvor de 

førstnævnte er sikrest: 

• separat dobbeltrettet sti parallelt med vej, men 

uafhængig heraf 

• enkeltrettede stier på hver vejside med skillerabat 

• enkeltrettede stier på hver vejside med kantsten 

• cykelbane (ubrudt kantlinie og cykelsymbol) 

• cykelstrimmel eller kantbane (blot en kantlinie eller 

asfalt i anden farve f.eks. rød) 

Sidstnævnte er ikke juridisk set en cykelsti (f.eks. kan biler 

evt. parkere her) og må anses for en nødløsning. I landområder 

har man på visse adgangsveje ændret 2 kørebaner 

til én og lavet kantbaner i begge sider til cyklister, som 

bilerne så må overskride, når 2 biler skal passere hinanden. 

Fahrradstrasse i Tyskland på ruten Berlin - København. 

Læs mere om dimensioner af cykelstier i vejreglerne vedr. 

Geometrisk udformning af veje og stier i åbent land (www. 

vejregler.dk) og i Idékatalog for cykeltrafik, hvor mange 

forskellige tekniske løsninger er illustreret i fotos. 

veje med blandet trafik 

Da cykelruterne blev introduceret på Bornholm satte man 

faktisk advarselstavler (A 99) op til bilisterne på strækninger, 

hvor cykelruterne forløb på kommuneveje (Cykelveje 

blev de kaldt). Men der skal nok mere til, så som nedsat 

hastighed eller omprofilering af vejene. I landsbyer og 

byområder har man visse steder 40 km og 30 km zoner 

– dette kunne måske udbredes til udvalgte dele af bivejsnettet, 

hvor cykelruter forløber. Der skal nok kombineres 

med fysiske foranstaltninger, måske også tydelig markering 

overfor bilisterne om, at dette er en cykelrute. Det 

kunne være grøn asfalt, eller bare en grøn stribe i midten. 

Sådanne foranstaltninger vil være mest oplagte, hvor der 

er mange feriecyklister, således at det virker velbegrundet. 

Andre steder kan man måske på korte strækninger, hvor 

der kan være problemer med oversigtsforhold opsætte 

advarselsskilt til bilisterne om at de kan risikere at møde 

en børnefamilie på cykelferie lige efter bakketoppen etc. 

Da Margueriteruten (turistvej for bilister) skulle etableres 

opstod der problem med overlap med cykelruterne. I Roskilde 

Amt blev der lavet en meget fin analyse af problemet 

(Margeritevejen en turistvej 1990) og ruteforløbet blev 

ændret, så der var så lidt overlap som muligt. Der er ikke 

nogen, som ved hvor mange biler, der følger denne turistrute 

til biler, men under alle omstændigheder er det dumt 

i planlægningen at slå en bilrute og cykelruter sammen. 



Cykelrute på smal asfaltvej i Flandern. 

Den mest effektive metode til at reducere biltrafik på er at 

lukke vejene for gennemkørende biltrafik. Det kan gøres 

på mange måder. I mange tilfælde gælder det bare om at 

finde det rigtige sted at sætte betongrise, bomme eller lignende 

op. Det kan hjælpe, at der bare i nogle tilfælde i den 

samlede cykelrutes dagsmarch er sådanne veje, der delvist 

er lukkede for biler. Når kommunen lukker veje, er det 

vigtigt både at informere lokale beboere grundigt og give 

besked til de kortproducenter, som leverer kort til bilernes 

navigationssystemer. Endvidere skal lukninger afvejes med 

vejenes forskellige benyttelser og de foretagne lukninger 

skal udføres, så det ser pænt ud. 

I Storbritannien foreslås også anvendt bomme, som evt. 

kan åbnes af lokale beboere (kan være via en chip i bilen) 

og alternativt restriktioner på bilkørsel i form af køretøjstyper, 

tidspunkter m.v. (The National Cycle Network. 

Guidelines and Practical Details). 

I Tyskland har man indført et begreb ”Fahrradstrasse”, som 

betyder at vejen primært er cykelrute, men kan benyttes af 

lokal trafik, landbrugsmaskiner eller andet. Dette angives på 

undertavle. Herhjemme kunne man benytte tavlen ”Motortrafik 

forbudt med undertavle med undtagelser” (C 22,1). 

Advarsel om lukning af vej for biltrafik i Gribskov Kommune. 


Tilburg i Holland med tilbage- 

trukket stopstreg for biler ved 

kryds. Hollandsk tavle, som 

betyder, at biler på den angivne 

strækning ikke på overhale 

cyklister. 

Byområder 

I byområder kan benyttes andre tiltag for at fremme 

fremkommeligheden på cykelruter. I København har der 

for nylig været snak om at ændre adgangsforholdene på 

Nørrebrogade, så de mange cyklister får bedre plads. Ved 

kryds kan cykler prioriteres ved tilbagetrukket stopstreg 

for biler og tidligere grønt lys for cyklister. Endvidere kan 

man lave grønne bølger for cyklister, som det er forsøgt i 

Odense og København. 

tekniske tiltag vedr. tilpasning af veje til cykelruter 

• Lukke vejene for gennemkørende biler 

• Opsætning af advarselstavler 

• 40 km og 30 km zoner 

• Tydelig markering – f. eks grøn asfalt eller grøn stribe 

• Motortrafik forbudt med undertavle med undtagelser 

• Kantbaner til cyklister 

• Tilbagetrukket stopstreg 

• 

Grøn bølge for cyklister 

6.6.2 Info- og service centre 

Når man rejser på motorveje – i bil forstås – holder man 

pauser på rastepladser med information og service. 

Tilsvarende benyttes stationerne, når man rejser med tog 

og rutebil. 

På cykelruter kunne det være spændende at have sådanne 

stoppunkter, hvor man måske oven i købet kunne møde 

andre cyklister og udveksle erfaringer om ruterne og 

rejsetips m.v.

6 


Rast ved Vrads Købmandshandel. 

I så fald skulle disse stoppunkter være, hvor cykelruter 

krydser hinanden og gerne kombineret med anden service, 

således at der rent faktisk kommer cyklister dertil – ellers 

bliver det en fiasko. På Hærvejen findes et par eksempler, 

der nærmest er vokset op af sig selv, mens der på Grænseruten 

er etableret nogle overdækkede spisepladser med 

informationstavler. 

turistmæssige tiltag til info- og servicecentre med 

følgende faciliteter: 

• info tavle med oplysning om overnatningsmuligheder 

(evt. direkte bookingsmulighed), proviantering, restauranter, 

kiosk, seværdigheder, cykel- og vandreruter m.v. 

• bord og bænke og cykelparkering (gerne overdækket) 

• vandfontæne og vejrudsigt, vindretning via vimpel 

• salg af cykelkort, reservedele, værktøj, regntøj 

(evt. automat) 

6.6.3 rastepladser i landsbyer 

I forbindelse med testen af N9 savnedes der rastepladsmuligheder 

undervejs. Her er et par eksempler på, 

hvad man kan gøre. 

Rasteplads i Smidie landsby og rasteplads i Rudbøl på Grænseruten. 

På Sejerø har kommunen etableret rastepladser til turister 

på mindre arealer mellem de private marker, f.eks. for at 

skaffe adgang til kysten, eller ved en gravhøj, eller blot en 

høj med udsigt over øen. Disse rastepladser har cyklisterne 

stor glæde af, fordi der i kulturlandskabet ofte savnes 

sådanne offentlige pladser og tit er adgangen til kysten 

meget begrænset, da vejsystemet og beboelse ofte på 

øer er historisk bestemt – anlagt i frygt for sørøvere med 

begrænset kystadgang. 

I landsbyen Smidie nær Lille Vildmose i Himmerland 

har man på et fælles areal midt i landsbyen oprettet en 

teltplads og et rasteareal i tilknytning til N5, der går gennem 

landsbyen. Det er landsbyens borgerforening som 

i 1993 oprette en teltplads her til brug for overnatning 

eller bare en pause på cykelturen. Lokale beboere har tit 

glæde af om sommeren at gå en tur ned og snakke med 

cykleturisterne. Foreningen modtog støtte fra amtet og fra 

Skørping Kommunes midler til ”Landsbyforskønnelse” og 

man har bl.a. plantet frugttræer til glæde for det cyklende 

folk. (TeltpladsNyt nr. 3 2002). 

På Fyn har man oprettet 10 nye cyklist rastepladser for at 

udvide servicen til feriecyklisterne. Skiltene er dog ikke 

godkendte. 

turistmæssige tiltag til rastepladser f.eks. i landsbyer 

• Opstilling af borde, bænke og affaldskurve 

• Skilte med lokale seværdigheder, områdebeskrivelser m.v. 

• Bokse med beskrivelser (f. eks. ”Ture i statsskovene”). 



Eksempel på lille seværdighed med historie: Krigsmindesten mellem 

Bogø og Møn, hvor den svenske konge Karl Gustav vadede i land i 

1659 fordi nogle lokale havde røbet stedet, hvor man kunne bunde 

mellem de 2 øer. 

6.6.4 opgradering af lokale seværdigheder 

I forbindelse med disse lokale rastepladser, kunne det 

være fint, hvis der var en lokal seværdighed og information 

herom. Lokale turistbureauer vil ganske givet med glæde 

opstøve sådanne muligheder og informationer. Evt. kunne 

lokal landmand eller skolelærer stille sig til rådighed som 

fortæller – et netværk a la Spor i landskabet, kunne evt. 

etableres. (www.spor.dk) 

turistmæssige tiltag til opgradering af lokale 

seværdigheder 

• Skilt med telefonnumre på lokal fortæller 

• Bokse med brochurer fra nærliggende seværdigheder. 

6.6.5 Cykelfærger og shuttleservice 

Trækfærgerne ”Rørhønen” og Blishønen” på Skjernåen – er 

et stort ”trækplaster” og en million investering, men ingen 

ruter går den vej! Sådanne spændende indslag burde i højere 

grad indgå i cykelruterne og være med til at få flere ud 

og prøve dem og gøre oplevelserne på cykelruterne større. 

Som beskrevet i testen af N9, er Bogø færgen et meget 

væsentligt ”brohoved” i ruten og på årstider, hvor denne 

ikke sejler, burde der måske være et tilkalde system i form 

af lokal fisker/bådejer, der kunne sejle over eller en bil med 

cykelstativ, der kunne køre cyklisterne over Farøbroen. 

Midlertidige skiltning f.eks. ved Kalvehave om Bogø færge, 

der ikke sejler vinter kunne opsættes som et sammenklappeligt 

skilt. I forbindelse med Kulhusefærgen: Skilt i Frederikssund: 

”Kulhusefærgen lukket – følg rute 40 til Sølager” 

og omvendt i Sølager. 


Afmærkning i Frederikssund, da Kulhusfærgen var nedlagt samt 

trækfærge ved Skjern Å. 

På DonauRadweg – og sikkert flere andre steder – kan 

man f.eks. møde tilbud om at blive hentet nede i dalen og 

kørt op til hotel eller lignende. Endvidere er der utallige 

små gratis cykelfærger, som giver mulighed for at krydse 

floden og flekse mellem de 2 bredder. Det giver cykelruten 

et særligt løft. 

I Danmark har man etableret sommersejlads for cyklister 

visse steder. På Horsens Fjord blev lavet et særligt projekt 

med restaurering af gammel mole ved Alrø og nu sejler en 

fiskekutter cyklister mellem Snaptun og Alrø (Fjordsejlads 

– om overfart for cyklister og vandrere. Eksempel Horsens 

Fjord). 

Shuttle busser, f.eks. over Farøbroen, når Bogø færgen ikke 

sejler, kan evt. være alm. bus med cykelstativ eller der kan 

udvikles særlige busser a la de tidligere Storebæltsbusser.

6 


IKKE sådan! Men gerne sådan her. 

6.6.6 vejregler for vejvisning på cykel-, ride- og 

vandreruter 2007. 

Vejvisningen er det kit, som binder stier i eget trace, stier 

langs veje, skovveje og kommuneveje sammen til cykelruter 

og derfor er reglerne for afmærkning heraf, noget af 

det vigtigste værktøj for kommunerne i bestræbelserne på 

at lave gode cykelruter. 

En revideret udgave af vejreglen er i høring indtil 1. juli 2007, 

hvorfor nedenstående kan blive ændret, men i hovedtræk 

sker der nok ikke så meget. Den endelige vejregel vil være at 

finde på www.vejregler.dk til sommeren 2007. 

I forhold til vejregeludgaven fra juni 2000 er følgende bl.a. 

foreslået ændret: 

• I lyset af strukturreformen med amternes nedlæggelse 

er der opstået behov for, at kommunerne i langt højere 

grad end tidligere skal varetage afmærkning af cykel-, 

ride- og vandreruter, hvorfor vejreglen er tilpasset dette. 

• Bl.a. derfor er grundprincipperne i rutevejvisningen 

belyst 

• Der er beskrevet krav til nationale og regionale cykelruter, 

herunder fremtidige ændringer heraf. 

• Ny terminologi omkring ruter, turforslag samt navngivning 

af tavler er indført. 

• Emnet rideruter er kommet med i vejreglen. 

• Vejvisning på vandreruter er uddybet og eksemplificeret. 

• Tavledesign er forbedret, f.eks. ved indførelse af samme 

højde på rutenummerkasser ved forskellige udgaver af 

rutetavler. 

• Anvendelsen af servicetavler er vist med eksempler. 

• Rutesignaturer på kort og informationstavler suppleret. 

• Eksempel på fjern- og nærmålskatalog vist i bilag. 

Grundprincipperne i vejvisningen, misforstås ofte – det 

så vi bl.a. med ”den usynlige parallel skiltning” på N9 jf. 

testrapporterne. Derfor bliver det slået fast, at : 

”Vejvisningssystemet for cyklister, ridende og vandrere 

består af en langsgående afmærkning, hvorved menes, at 

vejvisningen kun ses, når man er på den pågældende rute. 

Er der ingen vejvisning skal man fortsætte ligeud. Rutetavler 

med venstrevendt symbol benyttes til bekræftelse 

af, at man er på ruten. Der anvendes ikke pile ved ”ligeud 

vejvisning”. 

Ved retningsændring af ruten anvendes pil på undertavle 

under rutetavle, pilvejviser, tabelvejviser eller diagramtavle”. 

Da kommunerne formentlig har svært ved at koordinere 

nationale cykelruter fra Skagen til Gedser, tager vejreglen 

hånd om fremtidig styring heraf: 

nationale cykelruter kan omlægges og nye indføres 

såfremt: 

• Ruten er af national betydning, dvs. den går gennem 

flere landsdele og er mindst 200 km. 

• Der foreligger en indstilling fra Samarbejdsudvalget 

vedrørende Turistvejvisning herom. 

• Ruten skal være entydig uden blindtarme, sløjfer og 

forgreninger. 

• Ruten skal være tydeligt afmærket – også i byer og ved 

færgehavne. 

• Omlægning af ruter skal koordineres med udgivelser af 

kort og guider. 

• Ruten bør ikke have dobbeltnummerering, dvs. overlap 

mellem flere ruter, bortset fra korte strækninger. Ligeledes 

bør overlap med Marguerite ruten undgås. 

• Endvidere bør der laves midlertidig afmærkning ved 

ruteændringer, f.eks. grundet færgenedlæggelser og 

lignende. 

De første 5 punkter er normer (skal følges), mens de sidste 

2 er retningslinier (bør følges). Retningslinierne er også nye 

og inspireret af, at der i sin tid var nogle problemer i Århus 

Amt med overlap mellem bilruten og cykelruterne, men 

sidstnævnte har været aktuel med afbrydelse af N6 over 

Amager. 

Endvidere er det nu bestemt, hvordan kommunerne skal 

tackle de regionale ruter, der defineres som: ”cykelruter, 

der forløber gennem flere kommuner, som typisk er lidt 

længere end beregnet til en dagstur, og som har tilhørende 

overnatningsfaciliteter, men som ikke er en national 

cykelrute”. 

Der har været mange problemer med sjusket vejvisning på 

cykelruterne, herunder opsætning af vejvisningstavler på 

andet udstyr. Det vil man gerne til livs nu. 



Udsnit af cykelkort fra Viborg Amt med symbolvalg svarende til 

vejreglens forslag. 

For at undgå at cykelsymbol peger én vej og pil en anden 

vej og undgå at hovedtavle og undertavle drejes i forhold 

til hinanden, foreslås det at trykke hovedtavle og undertavle 

på samme metalplade, men visuelt adskilt med hvid 

ramme omkring begge. Endvidere er det blevet tilføjet i 

vejreglen at rutenummerkasser på rutetavler altid skal 

have samme tydelige størrelse, og at man derfor må forlænge 

tavlen, hvis der skal være plads til et navn eller flere 

rutetavler. 

Endvidere er der indført en stinavne tavle, som kommunerne 

har savnet. Den benyttes, hvis en cykelrute gennemgående 

er skiltet med et rutenummer, men på en 

delstrækning har et lokalt stinavn, som man gerne vil vise. 

Endelig er der muligheder for at vejvise til turistattraktioner 

og service – noget der hidtil stort set ikke er sket på 

cykelruterne. Dels kan man bruge de eksisterende sorthvide 

M-tavler med blå kant til seværdigheder, stationer, 

campingpladser, teltpladser, rastepladser m.v., dels kan 

man bruge den ”særlige servicevejvisning” i sort-hvid f.eks. 

til indkøbsmuligheder og B&B, som ligger lidt væk fra ruten. 

De sidstnævnte skal dog i princippet betales af ejerne, 

men kommunen kan godt vælge at betale. 

Vejreglen indeholder også et kapitel om rutekort og – brochurer, 

hvoraf fremgår forslag til brug af signaturer på kortene. 

Det ville være en stor fordel for cyklisterne om disse 

forslag blev brugt, så man altid kan genkende kortenes 

signaturer. Signaturfarverne er valgt, så de matcher med 

skiltene ude i virkeligheden, og det er som noget nyt slået 

fast i terminologien, at en rute er noget, som er afmærket, 

men en grøn streg på kortet, som viser noget, der ikke er 

afmærket, kaldes et turforslag! 


6.6.7 test ruterne og udarbejd tilstandsrapport 

Det har tidligere været praksis i nogle amter at teste 

cykelruterne med hensyn til skiltene en gang om året ved 

at betale medlemmer af Dansk Cyklist Forbund for at cykle 

ruterne igennem og melde fejl tilbage. 

Vi vil anbefale at alle ruter testes en gang om året, ikke 

blot for de tekniske forhold, men også for de turistmæssige. 

Ved at benytte de foreslåede testmetoder, kan man 

trimme sine cykelruter og se om de lever op til de målsætninger 

som man (f.eks. kommunen) har sat. Eksempelvis 

laver Københavns Kommune et cykelregnskab hvert andet 

år, hvor man også spørger om cyklisternes tilfredshed med 

stier og ruter. Cykelregnskab 2004. Tilsvarende kunne man 

lave en årlig tilstandsrapport for en cykelrute med brug 

af parametrene fra kap 4 eller den norske testmetode. En 

sådan vil svare nogenlunde til testrapporterne for N9 (se 

bilag), evt. være mere detaljerede med de i kap. 4 foreslåede 

pointgivninger. 

herved kan man: 

• på samme rute f.eks. året efter måle om ruten er blevet 

bedre (eller evt. dårligere). 

• Sammenligne forskellige eksisterende ruter og bede 

myndighederne forbedre dele, som ikke er på tilsvarende 

niveau som andre. 

• Som cyklist gå ind i dataene for den enkelte rute og 

bedre vurdere om netop denne rute er egnet for én og 

ens familie. Nogle prioriterer trafiksikkerhed højt, fordi 

de cykler med børn, andre prioriterer landskaber og 

seværdigheder højere etc. 

I det Svenska Cykelsällskapet og undersøgelsen fra Bornholm 

(se bilag) har man opstillet nogle minimumskrav for 

cykelruter. For at kunne vurdere om noget er godt, eller 

dårligt er det en god ide at have noget at måle op imod, en 

benchmark. Se næste afsnit. 

6.6.8 tekniske og turistmæssige krav til 

cykelruter 

Her er nogle pragmatiske forslag til minimumskrav til 

cykelruter samt tjeklister til yderligere forbedringer af 

kvaliteten af cykelruterne:

6 


Vejvisning til rasteplads. Rutetavle med undertavle på samme plade. Rutetavle med nummer og navn. 

tekniske krav: 

• Årsdøgntrafik, hvor cyklister og biler deler vejen, max 

1000 biler *) 

• Årsdøgntrafik, hvis ruten følger sti langs vej max. 10.000 

biler og max 80 km/t. 

• Hastighedsdæmpning til 30 eller 40 km/t på visse delte 

veje 

• Minimum bredde 1,5 m 

• 2 cyklister skal kunne cykle ved siden af hinanden på 95 

% af ruten, dvs. stien/vejen skal have en min. bredde på 

2,25 m 

• Undgå overlap med Marguerite ruten (og evt. andre 

bilruter) 

• Ingen generende bomme og andre forhindringer 

• Belægning vedligeholdes, så det er komfortabelt at cykle 

på alm. cykler hele året 

• Belægningen må ikke være ringere end på en evt. parallel 

vej. 

• Gode læforhold 

• Max stigningsprocent 6 undtagen på kortere strækninger 

med god fast belægning. 

• Vejvisning ifølge vejreglerne incl. informationstavler og 

afstandsangivelser 

• Cykelkort min. målestok 1:100.000 (se andre krav hertil i 

afsnit 6.5). 

*) Eksempelvis havde de testede strækninger, som der blev 

klaget over i testrapporten Kalvehave – Stege 4.900 biler 

og Møn – Bogø dæmningen 2700 biler. 

yderligere anbefales: 

Komfortmåling af belægningen. 

turistmæssige krav: 

• Rasteplads med borde, bænke (gerne overdækket) og 

affaldsspand, gerne hver 20 km 

• Toilet og vand hver 15 km (kan være ved kirker, stationer 

osv.) 

• Overnatningstilbud hver 30 km indenfor hver kategori 

”med telt” og ”uden telt” 

• På overnatningsstedet skal der være gode cykelparkeringsforhold 

• På indendørsovernatningssteder endvidere mulighed for 

tørring af tøj og cykelreparation 

• Provianteringsmulighed hver 20. km 

• Afvekslende landskaber 

• Seværdigheder af betydning undervejs på en dagsmarch. 

tjekliste for yderligere forbedringer: 

Der kunne være forskellig service på cyklist rastepladser, 

så som: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Vejrudsigt 

Cyklistvimpel til genkendelse og visning af vindretning 

Fontæne med vand 

Infotavle om overnatning (evt. direkte booking), seværdigheder, 

service og cykelruter 

Evt. bagage opbevaringsmulighed. 

Evt. lappegrej og lign. 

Vejvisning til seværdigheder. 


Cykelruteplanlægning er en sammensat disciplin, når 

både den tekniske og den turistmæssige side skal med. 

Indledningsvis i dette kapitel gives et overblik over brikkerne 

i puslespillet, der som beskrevet kan sammensættes 

til en ”tempelting” for overblikkets skyld. 

Den nye Odsherred Kommune har på fin vis løftet arven 

efter amterne ved en sammenhængende planlægning af 

cykelruterne i 3 kommuner før disse blev lagt sammen. 

En anden model vises efterfølgende, hvor ildsjælen Birgitt 

Bjerre i vadestedet mellem amtets nedlæggelse og kommunernes 

kommen på benene, fik stablet en ny omfattende 

regional cykelrute, Falster Rundt på benene. 

Omfanget af cykelruter, som planlægges kan øges via eksterne 

tilskud til kommunen, som beskrevet i 6.4 og som 

det også er nævnt i Odsherreds cykelplan er det meget 

vigtigt med en timing i planlægningen med udgivelser af 

cykelkort og guider, som også beskrevet i 6.5. 

For at kan komme mere op i omdrejninger med cykelturismen, 

som det kendes fra andre lande (kap. 3), er der videre 

foreslået en række forbedringer af de danske cykelruter. 

Dette gælder såvel trafiksikkerheden som tilføjelsen af 

faciliteter i form af rastepladser, trækfærger osv. 

Endelig er det jo skiltningen, der kæder kommuneveje, 

stier langs veje, skovveje, separate stier osv. sammen til cykelruter 

og denne afmærkningsmetodik er vigtig at kende 

til. Mange som arbejder med cykelruter er ikke fortrolige 

med brug af vejregler og derfor bringes i 6.6.6 et helt aktuelt 

resumé af den nye udgave af vejregler om vejvisning 

på cykel-, ride- og vandreruter. Dette er den ultimative 

manual til afmærkning af cykelruter. 


lKIldE- og lIttErAturlIstE sAmt lInKs tIl www 

Kilde- og litteraturliste samt links til www 

forord og kap. 1 Cykelruter: 

Amtskommunernes stiplanlægning med oplæg til nationalt cykelrutenet. 

Miljøministeriet 1988. 

Cykelguide 2006. Ferieture på nationale cykelruter. Vejdirektoratet 

og Amterne i Danmark. 2006. 

Nationale cykelruter i Danmark til debat. Frank Studstrup. Dansk 

Vejtidskrift nr. 3. 1991. 

Nationale cykelruter. Vejdirektoratet 1991 

Notat af Helle Bliddal Cyklistforbundet nov.2001. Dansk Cyklist 

Forbund. 

Planlægning for cyklister, hverdag og fritid. Miljøministeriet. 1985. 

Statslig Cykelstrategi. Trafikministeriet 2007. 

Strategiplan for cykel-, vandre- og rideruter af national og regional 

betydning. Skov- og Naturstyrelsen. 2003 

Vejregler for vejvisning på cykel- og vandreruter. Vejdirektoratet 

2000. 

Vejregler for vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter. Vejdirektoratet 

2007. (til høring indtil 1. juli 2007) 

www.friefugle.dk/jubilaeumsrapport.pdf. Rapport fra 10 års konferencen 

for de nationale cykelruter. Idéværkstedet De Frie Fugle. 

2003. 

www.trafikken.dk. Vejdirektoratet. (Vælg ”for cyklister”). 

Kap 2 Cykelturisme: 

Aktiv Ferie. Tøbbe 2004. VisitDenmark. 

Cycle Tourism. Information Pack TT21. Sustrans. 

Cykelrute København – Berlin, Ferieoplevelser i eget tempo. Brochure. 

Østdansk Turisme. 

Cykelture Danmark Rundt. Skarv. Høst og Søn. 1995. 

Danmark 2007. Cykelferie. Overblik over danske cykeloplevelser. 

Aktiv Danmark. 2006. 

Dansk Cykelturisme Analyse. Del 1: Hovedresultater. Del 2: Tabeller. 

Friluftsrådet. 1990. 

Handreichung zur Förderung des Fahrradtourismus. ADFC. 

Hærvejen - Grøn Turisme. Notat 54. Institut for Grænseregionsforskning. 

Susanne Bygvrå. 1993. 

Hærvejen til fods og på cykel 1-4. Hærvejsamterne og De Frie Fugle. 

1996. 

Hærvejen, Oksevejen. Fra Viborg til Hamburg. Bikeline. 2006. 

Radfernweg Berlin - Kopenhagen. Bikeline. Kort 1.75.000. Esterbauer. 

2005. 

Radweg Berlin-Kopenhagen. Bielefelder Rad Spiralo. Kort 1:75.000. 

BVA. 2005. 

Sykkelturisme og nasjonale sykkelruter i Norge (ikke publiceret). 

Sissel Jenseth. 2006. 

Ud at cykle på Sjælland m.v. P. Dahl. Høst og søns Forlag. 1981-86. 

Udvikling af cykelturismen i Danmark. Inspirations- og idékatalog. 

Den nationale produktudviklingsgruppe. Danmarks Turistråd. 

1994. 

Værd at vide: Cykelferie i Danmark 1998. Danmarks Turistråd. 

www.bikeandsea-denmark.com Østersøruten. 

www.bike-berlin-copenhagen.com . Cykelruten Berlin - København. 

www.cykelsafari.dk. Dansk Cykel Safari. 

www.dcf.dk Dansk Cyklist Forbund. 

www.haervej.dk. Cykel-, vandre- og riderute på Hærvejen med kort 

1:100.000. 

www.sns.dk Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet. 


www.visitdenmark.com VisitDenmark (tidl. Danmarks Turistråd) 

Østersøruten – Danmarks smukkeste cykelrute. Fyntour. Bike and 

Sea Denmark. 2000. 

Kap 3: Cykelruter og cykelturisme i udlandet 

Bahn & Bike. Brochure om cykelmedtagning i tog i Tyskland. 

Deutschland per Rad entdecken. Brochure med omtale af cykelruter 

i Tyskland. ADFC & Germany Tourism. 

E-nyhedsbrev Sykkelturisme nr. 10-2006. Sissel Jenseth. SLF. Norge. 

Radfernwege in Deutschland. ADFC Ratgeber. 1996. 

Radreiseanalysen. ADFC. 

Radtouren in Österreich. Brochure med oversigt over cykelruter i 

Østrig. 

Sykkelguide Rallarvegen. Kort 1:100.000. Statens Kartverk og STIN. 

1999. 

The importance of artworks to national cycle network. Sustrans. 

1997. 

The National Cycle Network. Route User Monitoring Report To end 

of 2005. Sustrans. 2006. 

www.ADFC.de ADFC - det tyske Cyklistforbund. 

www.bahn.de Toginformation i Tyskland. 

www.Bettundbike.de. Cyklistvenlige hoteller i Tyskland. 

www.bike-norway.com. Cykelruter i Norge. 

www.ctc.org.uk . Cycle Touring Club. UK. 

www.EuroVelo.org . EuroVelo - det europæiske cykelrutenet. 

www.fahrradreisen.de. Guide til feriecyklister i Tyskland. 

www.finse1222.no. Om højeste punkt på Rallarvegen og Bergens 

banen. 

www.friefugle.dk. Idéværkstedet De Frie Fugle. 

www.muensterland.com. Cykelruter i Münster, Tyskland. 

www.radtouren.at. Cykelruter i Østrig. 

www.sbb.ch/en. Toginformation i Schweiz (på engelsk). 

www.myswitzerland.com/en. Velotel - cykelvenlige hoteller i 

Schweiz. 

www.side2.no/reise/article852063.ece. Artikel i The Guardian (UK) 

om cykelruternes top 10. 

www.Sustrans.org.uk . Sustrans UK. 

www.syklistene.no . Det norske Cyklistforbund. 

www.cycling-in-switzerland.ch. Nationale cykelruter og cykelturisme 

i Schweiz. 

www.viasverdes.com. Grønne stier på nedlagte jernbaner m.v. i 

Spanien. 

www.vegvesen.no Statens Vegvesen Norge. 

www.velodata.ch Tekniske oplysninger om cykelruter i Schweiz 

Kap 4 og 5: Evaluerings- og planlægningsparametre. 

Cycling Condition Evaluation Techniques. Pedestrian and Bicycle 

Planning. A guide to Best Practices. Viktoria Transport Policy Inst. 

www.vtpi.org/nmtguide.doc 

Cykelruter i Storstrøms Amt. Storstrøms Amt 2005. 

Cykelstier - men hvor, hvornår og hvilke? Jes Møller. Stads- og Havneingeniøren 

9. 1979. 

Cykelveje en rapport om planlægning af cykelveje udenfor byområder. 

IVTB rapport nr. 15. DTU 1978. 

EuroVelo Guidelines for Implementation. EuroVelo 2002. 

Fire nye cykelruter testet i Norge. Syklisternes Landsforening. 

Jenseth S. 2005.

Förslag till utveckling av metodiken vid Cykelfrämjandets cykelvägsanalyser. 

Rapport 2004-04-02. Krister Spolander & Bo Dellensten. 

2004. 

God standard på testede sykkelruter. På Sykkel 2/2003. Syklistenes 

Landsforening. 

Veiledning for testing av sykkelruter i Norge. Syklisternes Landsforening. 

Jenseth S. 2003. 

www.dynatest.com. Dynatest. Komfortmåling på cykelstier. 

Årsdøgntrafik 2004. Storstrøms Amt. 

Kap 6: Inspiration og værktøj til planlægning af bedre 

cykelruter 

13-tal til cykelplan www.odsherred.dk/page823.aspx. Odsherred 

Kommune Teknisk Udvalg møde 30/1-07. 

Cykelkort Odsherred & Holbæk regionen. 1:50.000. Odsherred 

Turistbureau m.fl. 

Cykelpolitik 2002 - 2012. Københavns Kommune. 2002. 

Cykelregnskab 2004. Københavns Kommune. 2005. 

Cykelstiprioriteringsplan 2006-2016. Københavns Kommune Vej 

og Park. 

Feriecykelundersøgelse 2006. Cycling Denmark/Aktiv Danmark. 

2006. 

Fjordsejlads - om overfart for cyklister og vandrere. Eks. Horsens 

Fjord. Idéværkstedet De Frie Fugle. 1992. 

Geometrisk udformning af veje og stier i åbent land (www.vejregler. 

dk). Vejdirektoratet. 

Idékatalog for cykeltrafik. Vejdirektoratet. 2000. (eng. udgave: Collection 

of Cycle Concepts). 

Margeritevejen en turistvej. Roskilde Amt. 1990. 

Søruten. Gang- og cykelrute langs søerne. Københavns Kommune 

Vej og Park 2006. 

TeltpladsNyt nr. 3 2002. Dansk Cyklist Forbund og Idéværkstedet 

De Frie Fugle. 

The European Greenways. Good Practice Guide. European Greenways 

Association. 

The National Cycle Network. Guidelines and Practical Details. 

Sustrans & Ove Arup & Partners. 1997. 

www.cykelby.dk. Odense Kommune cykelservice. 

www.falster-rundt.dk. Regional cykelruter R40. 

www.friluftskortet.dk. Skov- og Naturstyrelsens friluftskort. 

www.germany-tourism.de/biking/ . Cykelruter i Tyskland - dynamisk 

kort. 

www.KL.dk. Kommunernes Landsforening. 

www.krak.dk. Krak kort. 

www.trafikken.dk. Vejdirektoratets kort til trafikanter. 

www.vejpark.kk.dk. Københavns Kommune Vej og Park. 

www.aalborg-trafikinfo.dk. Aalborg Kommune. 

KIldE- og lIttErAturlIstE sAmt lInKs tIl wwwl 

generelt og bilag: 

Cycling a smart way of moving. Shimano & I-ce. 2006. 

Cykelprojekt Bornholm. Idé- og inspirationskatalog for udvikling af 

cykelturismen på Bornholm. Destination Bornholm 2001. 

Cykelturisme. En økonomisk og miljømæssig bæredygtig turismeform? 

Bornholms Forskningscenter 1966. 

Cyklister. Medlemsblad for Dansk Cyklist Forbund. 

Et notat om cyklister udarbejdet på baggrund af tal indsamlet i 

2004. Tøbbenotat (2004). VisitDenmark. 

Evaluering af det rekreative stinet i Nordjyllands Amt. Efterbehandling 

af spørgeskemaundersøgelse. Nordjyllands Amt´s trykkeri. 

Søndergaard P. (2003). 

Gennemcykling af Bornholms cykelruter 2000. Ikke publiceret 

notat. Munch B. (2000). 

Overnatning i det fri 2006-2007. Teltpladsoversigt. Friluftsrådet 

m.fl. www.teltpladser.dk 

The Survey of the Veloland Schweiz National Cycling Routes a comparison 

of results from 1999 through 2000. The Urban Transport 

Institute Melbourne, Australia. Richardson A.J. (2003). 


Bedre Cykelruter 

Med amternes nedlæggelse har kommunerne en ny vigtig opgave med 

planlægning af regionale og nationale cykelruter. 

Opgaven er ikke mindre af, at der i Danmark hidtil har manglet en god 

koordinering mellem vejmyndighedernes planlægning og turistsektorens 

markedsføring af cykelruter. 

Rapporten Bedre Cykelruter er udarbejdet for at hjælpe kommunerne 

og de involverede turistorganisationer på vej til at sikre en bedre planlægning 

af cykelruter i fremtiden. 

Rapporten giver inspiration fra andre lande og kommer med et bud på, 

hvilke parametre, man skal tage med i planlægningen. Det gælder både 

tekniske og turistmæssige kriterier. 

ISBN: 87-89835-58-1 

Der præsenteres en metode til evaluering af cykelruter og et bud på 

hvilke parametre man skal tage med i fremtidig planlægning af cykelruter. 

Endelig gives der en række eksempler på nye sammenhængende planlægning 

for cykeltrafi k og en nogle tekniske værktøjer til planlægning 

af bedre cykelruter. 

Idéværkstedet De Frie Fugle 

Jens Erik Larsen 

April 2007

Projekt Bedre Cykelruter - Idéværkstedet De Frie Fugle

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?