5. Instrumentlære - NORDISC Music & Text

5. Instrumentlære 

2 af 7 

Trommer 

Eddy Thompson 

En musiklærebog til selvstudium og undervisningsbrug 

Anden reviderede udgave 

Forlaget NORDISC Music & Text

Kapitel 2, Trommeteknik, side 2, Generel introduktion 

Trommeteknik 

Indholdsfortegnelse 

GENEREL INTRODUKTION ......................................................................... 5 

EN TROMMES ANATOMI ............................................................................................................................. 5 

HVORDAN STILLER MAN TROMMERNE OP? ........................................................................................... 9 

STEMNING .................................................................................................................................................. 10 

DET MENNESKELIGE INSTRUMENT ........................................................ 14 

KROPPENS POSITION ............................................................................................................................... 14 

PSYKOLOGI ................................................................................................................................................ 14 

TÆNK ERGONOMISK ................................................................................................................................. 16 

ØVNING ....................................................................................................................................................... 16 

INTRODUKTION TIL NODERNE ................................................................ 17 

TONERNE PÅ KLAVERET .......................................................................................................................... 17 

NODETEGNENE ......................................................................................... 18 

NODER OG PAUSER .................................................................................................................................. 18 

PUNKTEREDE NODER............................................................................................................................... 18 

FANER OG BJÆLKER ................................................................................................................................ 19 

TONEHØJDE .............................................................................................. 20 

OKTAVTEGN ............................................................................................................................................... 21 

TAKTART.................................................................................................... 23 

METRONOMEN ........................................................................................................................................... 25 

SKALAER ................................................................................................... 27 

DUR/MOL ..................................................................................................................................................... 28 

MODALE SKALAER .................................................................................................................................... 29 

BLUESSKALAER ......................................................................................................................................... 29 

TRANSPONERING AF EN SKALA ............................................................................................................. 30 

KVINTCIRKLEN ........................................................................................................................................... 31 

MELODISK KONTUR .................................................................................................................................. 33 

MELODISK FRASERING............................................................................................................................. 34 

TROMMENOTATION .................................................................................. 35 

TROMMENODER ........................................................................................................................................ 35 

TROMME TABULATUR ............................................................................................................................... 35 

TROMMESPIL ............................................................................................. 39 

TÆL MED TROMMERNE ............................................................................................................................ 39 

TROMMESTIKKER ...................................................................................................................................... 39 

LILLETROMMEN ......................................................................................................................................... 41


STORTROMMEN ......................................................................................................................................... 43 

TAMMER ...................................................................................................................................................... 44 

BÆKKENERNE ........................................................................................................................................... 46 

KOORDINATION......................................................................................... 48 

DEN NEMME ØVELSE ................................................................................................................................ 48 

DEN RÆDSELSFULDE ØVELSE ............................................................................................................... 48 

DOWNBEATS OG UPBEATS ..................................................................................................................... 50 

DYNAMIK .................................................................................................... 51 

DYNAMISKE NIVEAUER............................................................................................................................. 51 

ØVELSER MED DYNAMIK .......................................................................................................................... 52 

VOLUMEN OG LYD .................................................................................... 53 

HVAD ER EN FARLIG STØJ? ..................................................................................................................... 53 

VOLUMEN ................................................................................................................................................... 53 

STIKORD TROMMETEKNIK ...................................................................... 55


All Aspects of ROCK & JAZZ 

Volume 4 – Drums 

Drumming Technique 2 of 7 Documents 

ISBN 9788791995255 

2 nd Edition, 1 st Issue 

Autumn 2010 Produced in Denmark 

Digital Books is a trademark of 

NORDISC Music & Text, DK-2700 Broenshoej, Denmark 

WEB www.nordisc-music.com 

Email nordisc@runbox.com 

Text: © Copyright Eddy Thompson 2003-2004. Danish translation H.W. Gade © Copyright. 

Editor, notes, musical examples Illustrations, layout and concept 

© Copyright H.W. Gade 1984-2004 

All rights reserved. Copying or reproduction in full/in extension not allowed. No public hire 

of the material allowed without the written permission of the publishing house.


Generel introduktion 

I denne bog bruger vi det klassiske trommesæt med lilletromme, 

stortromme, 2 tammer og en gulvtam. De fleste af teknikkerne i 

dette kapitel, kan dog bruges på næsten enhver kombination af 

trommer. 

EN TROMMES ANATOMI 

Fælles for alle trommer 

Kedel (1) 

1 Kedel 

2 Top trommeskind 

3 Bund trommeskind (ekstra) 

4 Bearing edges (kanter) 

5 Hoop (metalring) 

6 Rods og lugs (beslag) 

7 Ben 

8 Brackets (beslag) 

En kedel er en cylinder lavet af ahorn, bøg, birk eller mahogni træ 

laminater. Billige trommer er lavet af hårdt træ. Skallen er malet eller 

lakeret. I tilfælde af meget billig trommer, er en plast belægning limet til 

kedelen. Hver tromle har særlige klemmer og beslag til fastgørelse på 

stande, ben eller andre trommer. 

Tynde eller tykke kedler? En tynd skal er i stand til at gengive 

trommeskind, når de tynde væg vibrerer i harmoni med trommeskindet. En 

tyk væg vibrerer dog ikke så godt og kun skindet kan høres, men ikke 

træet. 

Dybden af kedlen En dyb kedel har en fyldig lyd, og lydbølgerne er 

længere og dermed stærkere.


Inde i trommen På dyre trommer er der også brugt lak på indersiden. På 

denne måde bliver lyden renere og skarpere. 

Drumheads (2) 

Drumheads er plasticpuder, der strækkes over en metalring (hoop), der 

holdes på plads af en metalring. Hovedet er monteret med spændeskruerne 

i lugs (brackets) i kedlen. Ved hjælp af en trommenøgle kan du stemme 

trommen ved at stramme / løsne skruerne. 

Når du slår på trommen, vibrerer skindet gennem kedlen og hardwaren. 

Resultatet er en lyd med toner og overtoner. Den endelige lyd afhænger af 

din tuning og kvaliteten af skindet og kedlens design. 

Enkelt eller dobbelt skind? Ved hjælp af to trommeskind ændrer lyden 

sig. Et dobbelt skind (slag og resonans) frembringer en stærk lyd på grund 

af vibrationer mellem slag og resonans skindet. Det dobbelte trommeskind 

gør det lettere at styre kedlen. De fleste stortrommer har dobbelte skind. 

Et enkelt trommeskind (slaget) har en ren lyd med en kort efterklang. 

Stemning af dobbeltskind (1) Når skindene har samme tonehøjde, vil 

lydbølgerne være i fase. Det betyder en maksimal resonans i trommen. (2) 

Med forskellige stemninger af lederne, vil lydbølgerne være ude af fase. 

Resultatet er en større effekt, når du slår på trommeskindet. 

Bundskind (3) Nogle tammer er forsynet med bundskind for at øge lyden 

i tammen. 

Hardware 

Bearing edges (4) Metalkanterne på kedlen er formet til at maksimere 

transmissionen af lyde fra trommeskindet på kedlen, og det forstærker og 

beriger lyden. Skarpheden af kanten giver en bedre resonans. Hvis kanten 

er afrundet, vil lyden være lidt kedeligt. 

Reifslag Kanten på lilletrommetrommen bruges til en kort, tør træblok lyd, 

når trommeslageren slår på kanten. Lyden kan være høj og aggressiv (når 

den rammer både skindet og kanten med et "rim shot") eller blød (når den 

rammer kanten alene). 

Hoop (5) Hoopen er et bånd med huller til beslag. Støbte hoops giver 

trommen en lys lyd og et bedre attack. Træ hoopes giver en varm lyd, og 

de holder længere end metal hoopes. Flere beslag på kedlen gør det lettere 

at stemme skindet. 

Tension rods og beslag (6) Tension rodsene placeres i hullerne til 

metalringen. De er skruet på plads og er firkantede i toppen til at passe ind 

i stemmenøglen. Lugs (også kaldet møtrikker) er fordybninger i 

metalringen, der holder dem sammen med kedlen.


Ben (7) Stortrommen, gulvtammen og visse andre trommer har spidse, 

skrå ben. 

Beslag (8) Holdere til ben og beslag til andre trommer og bækkener. 

Lilletrommen 

1 Kedel 

2 Bearing edges 

3 Trommeskind 

4 Brackets 

5 Seiding skind 

6 Reif (rim) 

lilletrommen er normalt en kedel fremstillet af stål. Den er udstyret med en 

enkelt lag skind på toppen (batter siden), undertiden med en pad for 

længere levetid og et seiding system med spolebånd nederst. Den nederste 

kant har to forsænkede udskæringer for seidingen. 

Stortrommen 

1 Kedel 

2 Bearing edges 

3 Forreste trommeskind 

4 Ben 

5 Beslag til tammer 

6 Bagerste trommeskind 

7 Pedal og kølle 

8 Hul til at dæmpe lyden 

Stortrommen er den største og kraftigste tromme i sættet. Skindene er 

stemt ned til den lavest mulige tonehøjde. Det forreste skind har et lille 

cirkelformet hul til indsætning af en mikrofon eller en lyddæmpende pude. 

Køllen har en pad til at forlænge skindets levetid. 

Stil altid stortrommen på et tæppe. De spidse ben fastgør tæppet til gulvet 

for at holde tæppet fra at "rejse" væk fra dig, drevet af slagene fra køllen 

på det bagerste trommeskind.


Dobbelt stortrommer 

Nogle trommeslagere foretrækker at spille på to stortrommer i stedet for 

én. Dobbelt stortrommer er almindelige i Heavy rock og funk. Den dobbelte 

stortromme er udstyret med en speciel pedal til at slå to køller samtidigt. 

Tammerne 

1 Lille tam 

2 Medium tam 

3 Gulvtam 

4 Beslag til stortrommen 

Tammerne er trommesættets "krydderi", de melodiske trommer. De har et 

eller to trommeskind over og under trommen. Tammer er ofte indstillet til 

at producere de velkendte høj - midt – lav rundgang, når trommeslageren 

begynder at slå på de to monterede tammer og fortsætter til gulvtammen. 

Bækkener 

1 Ride bækken 

2 Crash bækken 

3 Hi hat 

4 Pedal 

5 Bækkenstativer 

Hi-hatten består af to bækkener og en særlig stand med pedal. De andre 

bækkener har normalt stande med en justerbar arm. Alle bækkenerne er 

fastgjort til deres stativ med en fingerskrue.


HVORDAN STILLER MAN TROMMERNE OP? 

Den rutinemæssige opsætning af trommesæt skal indstuderes mange 

gange, før det bliver automatisk. Det skal ske hurtigt og omhyggeligt. Og i 

den samme rækkefølge hele tiden, ikke nødvendigvis rækkefølgen i denne 

trommeskole, men den rækkefølge, som passer dig bedst. Hvis du ændrer 

rækkefølgen af processen hver gang, vil det aldrig blive automatisk. 

Basal opsætningsrutine 

1 Placer stortrommens tæppe på gulvet i midten af scenen. Monter benene 

på stortrommen. Placer stortrommen og sørg for, at de spidse ben er 

sikkert låst fast i tæppet. 

2 Placer pedalen foran stortrommens bagerste trommeskind. 

3 Placer tammerne i deres holdere på toppen af stortrommen. Lås dem helt 

fast. 

4 Placer hi-hatten på venstre side af stortrommen. Montér bækkenerne – det 

tungeste bækken er bundbækkenet – med filt imellem og lås fingerskruen. 

5 Placer lilletrommen mellem hi-hatten og stortrommen. Monter lilletrommen 

i stativet. Sørg for at seidingen er låst op. 

6 Monter benene på gulvtammen. Placer gulvtammen på højre side af 

stortrommen. 

7 Anbring de to bækkenstativer på den forreste del af stortrommen. Monter 

bækkenerne og lås fingerskruerne. Juster overliggeren for at gøre det så 

nemt som muligt at nå bækkenerne fra stolen. 

8 Placer stolen bagved stortrommen. Juster placeringen af alle trommerne, 

indtil du let kan nå dem alle. 

Tips og tricks 

Alle dele af trommesættet skal være let tilgængelige Juster alle 

stativer, herunder lilletromme og hi-hat, til at være så tæt på dine hænder 

og fødder som muligt. Vær sikker på, at stortrommepedalen ikke "rejser" 

på gulvtæppet. 

Sådan sidder du på stolen Sid på taburetten med ret ryg så langt frem 

som muligt. Din energi skal kommer fra dine fødder. Hænderne må ikke 

være lavere end lilletrommen. 

Til heavyrock trommeslagere For at sikre at du bliver hørt, løfter du 

stortrommen over tæppet ved at placere en træblok under den forreste 

side af stortrommen. Placer tammerne på et separat rack i stedet for 

direkte på stortrommen.


STEMNING 

Introduktion 

At stemme en tromme er ikke anderledes end at stemme et klaver eller en 

guitar; hvis du ikke gør det godt nok, vil publikum reagere misbilligende. 

Ingen kan lide falske toner. 

Ved første øjekast synes stemning af en tromme at være umuligt; der er 

ingen strygere, ingen fløjter, der er intet, der kan producere en tonal lyd. 

Men ved nærmere eftertanke, har alle lyde på vej ud af ethvert materiale 

en eller flere bestemte tonale områder, selv om disse synes at være "støj". 

Og en tromme skal være indstillet meget omhyggeligt for at lade 

vibrationerne af trommeskindet, kedlen, og rummet skaber en behagelig 

lyd, en velstemt lyd. 

At stemme sit instrument - trommerne - er lige så vigtig som guitaristen, 

der stemmer sin guitar, det er bare en lidt mere kompliceret. Men mange 

unge trommeslagere er bange for at ændre stemningen af trommerne. 

"Mine trommer lyder godt, som de er", "Hvis jeg stemmer trommerne, vil 

det ødelægge lyden" osv. Ikke sandt! Hvis en guitarist ikke stemmer, ville 

du være den første til at slå ham / hende oven i hovedet. Men mange 

guitarister tror, at falske trommer er OK – det er jo bare sådan trommer 

lyder, ikke sandt? No way! 

Vil du vide, hvor nemt det kan være at stemme sine trommer? Rammen 

med dens spændinger strækker trommeskindet ud eller ind. Ved at 

stramme eller løsne beslagene (tension rod og bracket) vil trommens tone 

enten stige eller falde. 

Påsætning af nye skind 

1 Køb nye skind til trommerne. Mens du alligevel er ude at handle, så køb 

noget meget fint sandpapir og paraffin. Hvis du har en glasfiber eller metal 

tromme, har du ikke brug for sandpapir. Du skal også have et perfekt fladt 

bord. 

2 Lav en skitse, der viser, hvor beslagene passer ind i kedlen. Du bliver nødt 

til at finde den nøjagtige position igen under stemmeprocessen. 

3 Tag skindene af ved at skrue beslagene løs. Kassér de gamle skind. 

4 Rengør trommerne indvendigt og udvendigt. 

5 Stram beslagene og andre hardware dele 

6 Tjek kanten for glathed. Hvis det ikke er glat, slibes kanten let med 

sandpapir. Pas på ikke at overdrive slibningen.


7 Når du er færdig med slibningen, placeres kedlen med bunden i vejret på 

bordet. Hvis kedlen vipper, bliver du nødt til slibe mere med sandpapiret. 

Forsigtigt, please! 

OBS! Hvis du er det mindste i tvivl, så skal du lade være med at slibe trommerne selv, og 

lad en musikforretning gøre det for dig i stedet. 

8 Smør kanten med et tyndt lag paraffin til at lette placeringen af 

trommeskindet. 

9 Placer trommeskindet på kanten og sæt rammen tilbage i sin normale 

position (se din skitse i punkt 2). 

10 Gentag rokke testen fra punkt 7. Du må ikke rotere trommeskindet under 

testen. 

11 Placer lugs i rammen og stram dem, indtil en svag spænding på rammen er 

opnået. 

12 Når du strækker et trommeskind, handler det om at stramme en række 

modsatte beslag. Her er rækkefølgen af de fire mest almindelige lug 

indstillinger. Justeringen af skindet skal overholdes nøje i henhold til 

skitserne: 

4 lugs 6 lugs 8 lugs 10 lugs 

Stem trommeskindet med sig selv 

1 Stram beslagene moderat. Prøv tonen;, det skal lyde godt. 

2 Nu placerer du dine hænder på trommeskindet og presser hårdt, indtil du 

hører noget revne. Du skal ikke være bange for at ødelægge skindet - det 

kan sagtens tåle trykket. Når du hører et knæk, vil kanterne af skindet 

løsne op, og trommeskindet bliver centreret i midten af ringen. 

3 Placer trommen på gulvet for at holde de andre skind og kedlen fra at 

runge, når du stemmer. 

4 Placer skindene 3cm fra hver lug. Juster stemningen af hvert beslag indtil 

de alle er i harmoni.


5 Placer dine hænder på trommeskindet og pres hårdt, indtil du hører et 

knæk igen. 

6 Gentag pkt. 4-5 fire gange. Nu stemmer skindene med sig selv. 

Stem skindet til en specifik tonehøjde 

Stem til kedlen Hver kedel har sin egen tonehøjde. Slå på kedlen med et 

blødt stykke træ og lyt opmærksomt til lyden. Juster skindet til tonehøjden. 

Stem til bundskindet 1 Ved at stemme bunden af skindet til samme 

tonehøjde som det øverste skind får man en varm og vedvarende tone. 2 

Stem bundskindet til en lavere tonehøjde, mens det øverste skind giver en 

dyb, neutral tone. 3 Stem bundskindet til en højere tonehøjde, mens det 

øverste skind giver en dyb, neutral tone og tonehøjden falder, når tonen 

fader ud. Dette er en meget populær effekt på tammer især gulvtammen. 

De to hoveder bør ikke være for langt væk fra hinanden i tonehøjde, da 

dette vil gøre tonen kedelig. 

Stem til tonehøjden af andre trommer Det er normalt at stemme 

tammerne melodisk i fx kvart eller kvint intervaller. 

Stemning af lilletrommen 

Stemning af lilletrommen er forskellig fra de andre trommer, da kedlen er 

lavet af metal og bundskindet rører seidingen. 

Det nederste skind Seidingen vibrerer mere på et stramt skind end på et 

løst skind, så tilpas skindet til din foretrukne lyd. 

Det øverste skind Generelt giver et løst skind en lavere tone og et stramt 

skind en højere tone. Rockmusikere foretrækker en lav tone, mens 

jazzmusikere foretrækker en høj tone. 

Dæmpning af trommerne 

Det er meget almindeligt at dæmpe trommerne. Det kan der være mange 

gode grunde til: bedre kontrol over lyden, en rigere tone, dæmpede 

overtoner etc. 

Tape på kanten af skindet dæmper overtonerne. Specielle plastik "ringe" på 

skindet er meget almindelige og har samme virkning som tape. Det er 

normalt at sætte tape på undersiden af skindet. 

Et klud over lilletrommen giver en varm, dæmpet lyd. Placering af 2 lag 

Kleenex mellem seidingen og bundskindet dæmper seidingens ekko fra de 

andre trommer. 

Tæpper, puder eller gamle aviser i stortrommen er et klassisk middel til at 

dæmpe lyden.


Generelle forhold vedrørende skindene 

Skindets tonehøjde afhænger af skindets tykkelse. 

Enkelt skind giver en skarp tone, mens et dobbelt lag skind giver en 

varmere tone. Flydende skind giver en endnu varmere tone. 

Applikerede skind (“dots”) dæmper overtonerne.

Kapitel 2, Trommeteknik, side 14, Det menneskelige instrument 

Det menneskelige 

instrument 

Når du spiller trommer, skal du altid spille afslappet. Vær så doven 

som du kan, og undgå store bevægelser mellem trommerne. At 

være afslappet i kroppen, og øve den nøjagtige position af trommer 

er afgørende for dit spil og dit helbred. Ligesom med musen på 

computeren, vil spændinger i dine hænder give dig halvalvorlige 

problemer. 

KROPPENS POSITION 

Vær afslappet men læn dig ikke for meget frem og tilbage. For bladlæsere: 

Man må ikke bøje nakken, når man læser noder, da dette kan føre til 

spændinger og smerter i nakke og skuldre. 

PSYKOLOGI 

Ifølge Sebastian Kalamajski, forfatter til Alle Aspekter af ROCK & JAZZ / 3 

Guitar, kan den følgende metode bruges til at blive en meget bedre pianist, 

musikalsk og fysisk. 

Lidt om hjernen 

Hjernen har følgende hovedfunktioner: Bevidst tænkning, ubevidst lagring 

af informationer og overbevidstheden, der er adskilt fra de andre dele af 

hjernen. Overbevidstheden er centret for intuition, der er uafhængig ad den 

bevidste tankeproces. 

Ved at lære at kontrollere din bevidsthed, kan du forbedre din 

indlæringskurve drastisk både indenfor musik, men også i andre sider af 

livet, fx at lære nye sprog eller din evne til at læse hurtigt. Ved at 

kontrollere din bevidsthed, kan du også gøre mere effektivt brug af den 

underbevidste hukommelse, og derved trække på den tilgængelige viden 

om rytme, koordination, at flytte hænderne fra høj til lav stilling etc. Alt 

sammen uden at behøve tænke bevidst om, hvor du skal placere dine 

hænder og fødder.


Koncentration 

er kernen i enhver læreproces. Koncentration betyder at have fokus og 

samle dine tanker om en ting ad gangen uden at lade dig forstyrre af noget 

som helst andet. 

Lav en øveplan over de ting, du skal nå – og følg den! Lav en liste 

over de ting, du ønsker at øve på og den tid, det vil tage inkl. 5min hvil 

hver halve time. 

Fokuser på dit spil Ved udelukkende at fokusere på et emne, bruger du 

hjernen på en meget mere effektiv måde. Luk døren til lokalet og sig til alle 

i huset/lejligheden, at du ikke vil forstyrres, mens du øver. Sæt evt. direkte 

et ”Vil ikke forstyrres” skilt på døren. 

Vær motiveret og inspireret Der er adskillige måder at blive 

inspireret/motiveret. Det kunne være lysten til at spille som din 

yndlingstrommeslager eller fordi din nye kæreste kommer til middag. Men 

som jeg selv (Sebastian, red.) ofte har erfaret det, kan motivation opnås 

gennem ganske simple midler: 1. Jo mere du spiller, jo bedre føles det. 2. 

Hvis du bliver ved med at spille – selvom din motivation er lav – vil lysten 

til at spille på dit instrument snart komme tilbage, blot ved at du spiller. 

Motivation kommer snarere af at arbejde hårdt end af at blive belønnet 

eller at drømme om en stjernekarriere. Denne påstand er nok en smule 

kontroversiel, men det sådan, jeg selv er blevet inspireret og motiveret 

gennem årene. Arbejdet er belønning i sig selv. 

At spille flydende 

er, når man kommer til det punkt i læreprocessen, hvor bevidstheden 

overlader arbejdet til den underbevidste del af hjernen – du spiller 

flydende. Når du ikke længere bekymrer dig om, hvor dine hænder befinder 

sig, kan du koncentrere dig om fortolkningen af musikken, at udtrykke sig. 

For at opnå denne ”automatisering” er du nød til at koncentrere dig 100% 

om dine hænder og fødder. Du vil ofte opleve en vis træthed sidst i 

øveforløbet, og du begynder at tænke på andre ting end musikken. Prøv at 

holde koncentrationen under hele læreprocessen. Og husk at tage 5min 

pause hver halve time. 

Et fænomen, der kaldes “muskelhukommelse” er en vigtig del af at spille 

flydende. Mens du spiller, begynder musklerne at ”huske” dine hænder og 

fødders bevægelser. Når du planlægger din øvning, skal du være meget 

omhyggelig med at tjekke de spilletekniske detaljer og problematiske 

passager, for hvis du og din krop indøver en teknisk forkert version af 

musikken, vil musklerne huske den forkerte version og ikke den rigtige.


INTERESSERET I SEBASTIANS METODER? 

Du kan se mange flere råd og nyttige tips i Sebastian Kalamajskis bog 

Alle Aspekter af ROCK & JAZZ / 3 Guitar eller læs Sebastians artikler på Guitar9.com 

TÆNK ERGONOMISK 

Fingermusklerne, armene og ryggen bliver udsat for voldsomme ting, mens 

du spiller. Du er nød til at følge en række vigtige tommelfingerregler for at 

undgå Carpal syndrom (”museskade”), der er en af musikernes 

arbejdsrisici. 

1 Trommerne skal være 100% afbalanceret til at passe din krop og justeres, 

så tæt på dine hænder og fødder som muligt. Hardwaren skal også være 

100% orden. Og trommerne skal - naturligvis – stemme harmonisk. 

2 Brug altid den mest afslappende spilleteknik og tag den nødvendige tid til 

at lære at spille. Korrekt teknik tager tid at lære, men når det er blevet 

automatiseret, flydende, kommer resten af sig selv. 

3 Spil koncentreret, men afslappet. Det er vigtig for enhver musiker, og du 

skal ikke tænke på huslejen, dine venner eller middagsmaden, mens du 

spiller. 

4 Øv højest en halv time eller 45 min uden pause. Hvis dine håndled gør 

ondt, så hold en kort pause eller spil meget langsomt for at afstresse 

musklerne. 

ØVNING 

1 Start din øvning i et meget langsomt tempo; vær sikker på at 

kropsholdningen er korrekt, og at hænderne er afslappede. Hæv tempoet 

langsomt over et par uger. Når du efterhånden er sikker på de langsomme 

og moderate tempi, kan du hæve tempoet yderligere. 

2 Gå ikke i panik hvis en figur ikke fungerer. Spil den igen og igen langsomt. 

Til sidst kommer du så til det punkt, hvor du forstår figuren. Du kan høre 

hvordan det skal spilles og efter dette punkt er tempo og teknik kun 

formaliteter. Det er din forståelse af musikkens ånd og natur, der 

bestemmer din evne til at spille på den rigtige måde.

Kapitel 2, Trommeteknik, side 17, Introduktion til noderne 

Introduktion til noderne 

At skrive noder er ligeså gammelt som alfabetet. De gamle grækere 

brugte accenter og specielle musiksymboler over teksten, så 

sangeren (og komponisten) kunne huske teksten. Men under de 

kaotiske århundreder efter Romerrigets fald, gik kendskabet til 

nodeskrivning tabt. 

Sidst i 800-tallet genopfandt kirken noderne. De første noder var 

accenter, der viste en stigning eller et fald i tonehøjden, ligesom i 

de gamle græske noder. Men i 1300-tallet blev nodelinier og 

rytmeværdier tilføjet, og i 1400-tallet så noderne næsten ud som i 

dag. 

TONERNE PÅ KLAVERET 

Her er klaviaturet og tangenternes toner. Nodenavnene, skalaer og andre 

nye emner bliver beskrevet senere i dette kapitel. 

Sorte tangenter 

C# D# F# G# A# C# D# F# G# A# C# D# F# G# A# C# D# F# G# A# C# D# F# G# A# 

Db Eb Gb Ab B Db Eb Gb Ab B Db Eb Gb Ab B Db Eb Gb Ab B Db Eb Gb Ab B 

C D E F G A H C D E F G A H C D E F G A H C D E F G A H C D E F G A H 

Hvide tangenter

Kapitel 2, Trommeteknik, side 18, Nodetegnene 

Nodetegnene 

Bogstaverne i det musikalske alfabet kaldes noder og pauser. I de 

følgende afsnit gennemgår vi alle de almindelige noder, og viser 

hvordan de forandrer sig i forhold den musikalske sammenhæng. 

NODER OG PAUSER 

Rytmeværdi De to vigtigste nodetegn er noden og pausen. En node viser 

på same tid tonehøjden og rytmeværdien, dvs. hvor længe noden klinger. 

Pausen har en rytmeværdi som noden, men har ingen klingende tone, da 

den ”holder pause” indtil den næste klingende node starter. 

Node Pause Rytmeværdi Brøk 

PUNKTEREDE NODER 

� 1/1 node 1/1 

� 1/2 node 1/2 

1/4 node 1/4 

1/8 node 1/8 

1/16 node 1/16 

1/32 node 1/32 

Punkterede noder bruges til forskellige formal, fx . eller 6/8 . . for at 

vise et par almindelige rytmiske figurer med punkterede noder. Ved at 

placere 1, 2 eller flere punkteringer efter en node / pause, bliver noden 

forlænget som følger:

Kapitel 2, Trommeteknik, side 19, Nodetegnene 

Skrevet 

1 punktering 

Rytmeværdi 

Tilføj 1/2 af 

rytmeværdien 

Skrevet 

2 punkteringer 

Rytmeværdi 

Tilføj 1/2 + 1/4 af 

rytmeværdien 

� = + � = + + 

� = + 

FANER OG BJÆLKER 

� = + + 

Faner rytmeværdier mindre end 1/4 skrives med faner. 

Bjælker Grupper af rytmeværdier under 1/4 skal normalt forbindes med 

bjælker. 

Faner Bjælker 

Nodehalse Nodehalsens retning (op/ned) afhænger af placeringen i 

systemet (stemmen eller instrumentet) Nodehalsen vender på et 

drejepunkt på den midterste linie i nodesystemet. Enkeltnoder og akkorder 

har forskellige regler for, hvor de vender. 

1 Nodehalsen skifter retning og spejlvender nodehovedet efter 

vendepunktet �. 

2 Ved akkorder afhænger vendepunktet af den laveste node � i akkorden.

Kapitel 2, Trommeteknik, side 20, Tonehøjde 

Tonehøjde 

Hvert instrument eller stemme har sit eget system med 5 

nodelinier. Nogle instrumenter spiller mange toner på én gang, fx 

klaveret eller orgelet, og har derfor to eller flere systemer 

forbundet af en fælles klamme. Systemerne udvides foroven og 

forneden via hjælpelinier og oktavtegn. 

Nodelinier og nøgler 

Basnøgle Diskantnøgle hjælpelinier 

C2 C3 C4 C5 C6 

Oktaver Tonerne er opdelt i oktaver fra den dybeste basoktav til den 

højeste diskantoktav. På tegningen ses fem af oktaverne (C2 til C6). Der er 

i alt 7 oktaver. Systemet hedder videnskabelig tonehøjde,.og er en 

konkurrent til den klassiske musiks Helmholtz tonehøjde. Der er pt. krig 

imellem mindst 3 forskellige oktavsystemer. Vi har valgt det simpleste 

system, synes vi selv �. 

Hjælpelinier De 5 nodelinier i et system har kun plads til 11 noder. For at 

vise noder, der bevæger sig over eller under systemet bruges et system af 

små hjælpelinier.


OKTAVTEGN 

Oktavtegn Oktavtegnene bruges til at “oktavere” en node 1 eller flere 

oktaver op eller ned. 

Loco tegn Opløser det foregående oktavtegn på same måde som et 

opløsningstegn gør ved et fortegn, der ikke gælder mere (se senere i dette 

kapitel). 

Hæv tonehøjden med 1 oktav Sænk tonehøjden med 1 oktav Opløs det foregående 

oktavtegn (Loco) 

Det tempererede system 

Det tempererede system ændrer stemningen af et instrument, særligt 

klaveret, så hver enkelt af de 7 oktaver nævnt på forrige side (C1 til C7) 

bliver justeret så afstanden mellem tonehøjden (frekvensen) af hver af de 

12 halve tone er ens. Dette er et trick, der får oktaverne på klaveret til at 

lyde som om de stemmer, selvom de rent faktisk er falske i forhold til de 

naturlige frekvenser, der er grundlaget for musikkens fysiske egenskaber. 

Et klaver, der bliver stemt vha. en computer vil altid lyde falsk, indtil den 

bliver justeret – tempereret – så den passer til vores nuværende smag. 

Enharmoniske noder 

# C C# D D# E F F# G G# A A# H E# = F H# = C 

B C H B A Ab G Gb F E Eb D Db Cb = H Fb = E


Nodernes navne 

Det tempererede system består af 12 x 1/2 tonale skalatrin der tilsammen 

udgør en oktav. Denne oktav gentages nu indenfor de 7-9 normalt 

anvendte oktaver. 

De 7 “grundnoder” i en oktav går fra A til G, ligesom de gamle skalaer i den 

kristne kirke, hvor nodesystemet blev udviklet i den tidlige middelalder. De 

5 noder ”indimellem” kan have to forskellige slags navne; enten med kryds 

(#) eller b afhængig af de faste fortegn og den harmoniske sammenhæng. 

Nodenavnene imellem skalatonerne er meget forvirrende for nye 

musikstuderende, og det er vigtigt at lære navnene på samtlige 12 noder 

udenad, inklusive dem med –is og –es bagefter. Før du mestrer alle disse 

17 navne, kan du ikke lære at spille flydende. 

C-dur skalaen og dens placering bruges traditionelt som det pædagogiske 

fundament for det tonale system. Den følgende tabel viser navnene på 

tonerne i C-dur skalaen. 

Nodernes navne 

Skalatrin C-dur 

skala 

Hævet 

(# = -is) 

Sænket 

(b = -es) 

Enharmonisk 

1 C H# (his) 

2 C# (cis) Db (des) 

3 D 

4 D# (dis) Eb 

5 E Fb (fes) 

6 F E# (eis) 

7 F# (fis) Gb 

8 G 

9 G# (gis) Ab 

10 A 

11 A# (ais) B 

12 H* Cb (ces) 

Enharmoniske noder Tonerne E/F og H/C adskilles af halvtone skridt. Hæves 

et E 1/2 tone burde det blive til et F; men det er ikke desto mindre muligt at 

hæve E til E# (eis), det kan sommetider være nødvendigt for at overholde 

tonearten.

Kapitel 2, Trommeteknik, side 23, Taktart 

Fortegn 

Gennem århundrederne har man udviklet et system til at hæve og sænke 

noderne med 1/2 til 1/1 tone. Eller at opløse et foregående fortegn (med et 

opløsningstegn). 

Symbol Funktion Navn 

# Hæver tonen 1/2 tone Kryds 

X Hæver tonen med 2 x 1/2 tone Dobbeltkryds 

Sænker tonen med 1/2 tone b 

Sænker tonen ,med 2 x 1/2 tone Dobbelt b 

Opløser et foregående fortegn (i takten/erne) 

eller I de faste fortegn. 

Hvor længe er et fortegn gyldigt? 

Opløsningstegn 

� Faste fortegn er gyldige indtil tonearten ændres. 

� Individuelle fortegn er kun gyldige indenfor den takt, de står i. 

Taktart 

Takter 

Rytme-elementerne grupperes i “takter” i forhold til taktarten. Takten er 

den mindste bestanddel af nodesystemet. Taktarten (antallet af grundslag 

og rytmeværdien af hvert grundslag) skrives i starten af den første takt. 

X 4 3 

Y 4 eller 4 

Eksempel:


Gentagelsestegn 

Dovne musikere og nodeskrivere (dovenskab er en dyd i musik!) har 

opfundet et væld af smarte metoder til at undgå at skrive den samme 

passage igen og igen. Igennem århundreder er der blevet gjort en massiv 

indsats for at opfinde værktøjer til at spare tid: 

Standard gentagelsestegn De mest almindelige tegn er ||: 

Gentagelserne nummereres traditionelt 1. volte (”1. gang” på musiksproget 

italiensk), 2. volte og 3. volte etc. 

Gentag 2 gange 

Gentag 3 gange eller 

mer 

1. gang og 2. gang 

(forskelligt indhold) 

3 eller flere endelser. 

Gentagelsestegn for takter Der er udviklet et populært system af takt 

gentagelser til guitar og klaver, 

Gentagelsestegn Kommentar 

Gentag sidste takt. 

Gentag de sidste to takter. 

Pause i 10 takter (”tacet” = 

stille).


Gentagelse af enkeltslag: 

4/4 AM / / / 5/8 AM ´ ´ / ´ 6/8 Am / eller 12/8 Am / / / 

Andre gentagelsestegn 

Ved passager, hvor man er nød til at gentage lange figurer eller afsnit, kan 

man bruge følgende klassiske gentagelsestegn: 

Gentagelsestegn Kommentar 

D. C. eller Dacapo Gentag 

D. C. al segno eller D.C. al Gentag til segno eller (tegn). 

al CODA. fra til CODA (sidste del efter ) 

Simile Gentag stemmen ovenover nøjagtigt. 

Sempre continuo Gentag indtil videre. 

Gentagelsestegnene er en stor fordel for musikerne, der sparer kostbar tid i 

vores daglige arbejde. En fornuftig brug af gentagelsestegn gør det meget 

nemmere at læse og overskue noderne. 

METRONOMEN 

Husk: Dovenskab er en dyd i musik! 

En kort bemærkning om metronomen. Dette praktiske værktøj er 

nødvendigt under indlæringsprocessen, hvor man skal øve sig i at holde en 

fast rytme. Metronomen blev almindelig i starten af 1800-tallet, og 

Beethoven var blandt de første til at bruge den til tempoangivelser. 

Desværre kunne metronomen ikke leve op til den virkelige musik. 

Koncertopførelser og de fleste pladeoptagelser dør rytmisk, hvis en 

metronom bestemmer tempoet. Rytmens inderste natur kræver en 

spændstighed, en organisk afvigelse. Den bemærkelsesværdige forskel på 

fortolkningen af metronom angivelserne hos orkesterledere og dirigenter 

har været årsag til, at et stigende antal komponister og arrangører i dag 

kun bruger metronomen som et undervisningsværktøj.


I snart 20 år har den “mekaniske” rytme fået en mindre renæssance pga. 

den udstrakte grad af brug af MIDI system. Jeg er dog ikke personligt 

overbevist, og jeg tror fast på, at den menneskelige krops rytme altid vil 

være den kunstige chip overlegen. 

Metronomangivelse 

De italienske navne for metronomen angivelserne står altid trykt på 

metronomens sider. Moderne digital metronom (Korg). 

Italiensk Engelsk Metronom 

Grundtempi 

Langsomt Largo Bredt, 

langsomt 

Lento 

lentamente 

Meget 

langsomt 

40-60 

60-66 

Adagio Langsomt 66-75 

Moderat Andante Slentrende 76-108 

Moderato Moderat 108-120 

Hutigt Allegro Hurtigt 120-168 

Presto Meget hurtigt 168-200

Kapitel 2, Trommeteknik, side 27, Skalaer 

Italiensk Engelsk 

Ændring i tempo 

Formindsket Meno Mindre 

-ino (extension) Mindre 

-etto (extension) Mindre 

(Ma) non troppo Ikke altfor 

Øget Un poco Nogen/noget 

Skalaer 

-issimo/ior (extension) Endnu mere 

Molto Meget 

Da menneskene udviklede en ”rigtig” melodi udfra de oprindelige 

melodier med kun to toner, blev skalaerne skabt. De første skalaer 

var korte; prim, terts, kvart, kvint. Men senere voksede skalaerne 

og nåede til sidst oktaven. Der er oven i købet skalaer, der har flere 

skalatrin over den vestlige oktav. En skala er en forud defineret 

række noder, også kaldet en diatonisk skala, der er placeret i 

bestemte afstande (intervaller) imellem hinanden. Dette ”tonale 

mønster” bestemmer, hvordan melodier spillet indenfor skalaen 

opfører sig, melodiens enkelttoner og sommetider tonehøjden. 

Der eksisterer et umådelig stort antal teoretiske skalaer. Nogle bruges stadig, 

og andre har kun historisk interesse. Måden man underopdeler skalaer 

adskiller sig meget fra skala til skala. I vesten har vi vænnet os til et 

skalasystem, hvor de mindste skalatrin er på ”1/2” tone. Men i andre dele af 

verden benyttes endnu mindre skalatrin som for eksempel 1/4 tone, 30% af 

1/2 tone etc. 

Da bluesskalaerne blev til i begyndelsen af sidste århundrede, kom de såkaldte 

mikrotoner tilbage til den vestlige musik efter mere end 3000 års glemsel. Før 

de modale skalaer blev skabt ca. 600 år før vor tid. sang grækerne ”falsk” med 

stor fornøjelse, inklusiv den blinde digter Homer og Sappho, den første 

kvindelige komponist og digter. 

Skala eller toneart? 

Skalaer kaldes også tonearter. “Toneart” bruges dog primært om placeringen 

af en skala, fx en dur skala i ”tonearten” Eb. Tonearten er altså ikke blot en 

skala, men en placering. Dette er meget forvirrende. Brug helst toneart om


placering og ellers skala. Det svarer til normal praksis, selvom princippet ofte 

brydes til stor glæde for de forvirrede studerende. 

Understøttede skalaer i denne bog 

I starten af Guitar har vi reduceret antallet af skalaer til de fem mest 

brugte skalaer i vor tid. Som en nybegynder vil du lære at værdsætte, at 

du i starten kun skal forholde dig til 5 skalaer per toneart. De valgte 

skalaer er C-dur og dens parallel mol A-mol. De modale skalaer 

(kirketonearter) er repræsenteret ved dorisk (en slags molskala) og 

mixolydisk (på trods af det underlige græske navn er det en meget 

populær skala indenfor blues). Der er også den rene bluesskala, den 

pentatone blues (kun 5 toner i skalaen, inklusive oktaven). 

C-dur A-mol C dorisk 

C mixolydisk C pentaton blues 

Modale skalaer 

De modale skaler har deres rødder i den antikke verden i Grækenland. Dur 

og mol skalaerne er to af de modale skaler, men moderne musik bruger 

efterhånden mere dorisk og mixolydisk end dur og mol, fx indenfor soul og 

pop. De modale skalaer er opkaldt efter de indoeuropæiske stammer, der 

erobrede Grækenland i jernalderen (dog ikke heavy metal �). 

Bluesskalaerne 

er baseret på de keltiske skalaer. De oprindelige irske og skotske bønder 

tog deres sange med sig til USA, og de pentatone keltiske skalaer blev 

grundlaget for den første ægte fornyelse i skalaerne i 3.000 år, blues 

skalaerne. 

DUR/MOL 

C-dur skala 

C D E F G A H C


A-mol skala 

MODALE SKALAER 

C-dorisk skala 

C-mixolydisk skala 

BLUESSKALAER 

C-pentaton bluesskala 

A H C D E F G A 

C D Eb F G A Bb C 

C D E F G A Bb C 

C Eb F G Bb C


TRANSPONERING AF EN SKALA 

Det sker ofte, at en sanger ikke kan synge en sang i den originale toneart, 

hvilket betyder, kære læser, at du er nød til at transponere melodien. Det 

tager lidt tid at lære, men hvis du følger den viste metode, går det lidt 

nemmere. I eksemplet transponeres tonearten F-dur til G-dur næsten en 

oktav under den oprindelige toneart. 

1 Find den højeste tone i den originale toneart. Prøv at sænke tonen, mens 

sangeren synger med. Når tonehøjden er optimal for sangeren, stopper i. 

Bed sangeren hente en pizza, mens du skynder dig at transponere 

melodien, før sangeren skifter mening. 

2 Tæl antallet af halvtoner fra den originale højeste node til den nye node, 

der er som vokalisten har lagt sig fast på. Dette er det antal toner, 

melodien skal sænkes til. Skriv tallet ned. 

3 Find den nye toneart ved hjælp af kvintcirklen på næste side. 

4 Sænk derefter samtlige de originale toner med det antal halvtoner, der er 

fundet i pkt. 2. Tjek alle fortegn, hvis melodien går delvis i blues eller andre 

skalafremmede toner.


F-dur G-dur 

KVINTCIRKLEN 

Kvintcirklen er et traditionelt værktøj, der viser alle de almindelige dur/mol 

skalaer og deres fortegn. Fortegnene viser #-tonearterne med uret og btonearterne 

mod uret. Nederst i cirklen mødes og overlapper 3- og btonearterne. 

#-tonearterne springer en kvint med uret (5 skalatrin) hver 

gang, der tilføjes et fortegn, heraf navnet: ”kvintcirklen”.

Kapitel 2, Trommeteknik, side 32, Skalaer


MELODISK KONTUR 

Melodisk kontur er bevægelserne og melodiens kontur. Faktisk følger en 

melodi nogle meget simple regler og opfører sig på en helt specifik måde. 

Melodier består af 2 eller flere noder, der bevæger sig i kurver (skiftende 

tonehøjde). Noderne bevæger sig enten opad, nedad, stigende eller 

faldende. Eller noden gentager sig selv. Hvis der er flere toner, kan de 

danne en bro eller en dal, der bevæger sig opad til max. højde og retur til 

max. dybde og tilbage til nul. 

Stigende 

Bro 

Faldende 

Dal 

Tætte og diffuse bevægelser 

En anden vigtig melodisk kontur er afstanden mellem noderne. I gamle dage 

var idealet en tæt række af tonale skridt (1800-tallet), men idag er der en 

tendens til, at melodierne bruger større spring som kvarter og kvinter. 

Tæt bevægelse 

Diffus bevægelse


MELODISK FRASERING 

Melodisk frasering er kunsten at arrangere tonerne, så de knyttes sammen 

i en melodisk enhed. Der er mange forskellige slags fraseringer, men de 

kan alle inddeles i de følgende to hovedgrupper: 

Repetition / variation 

Et af de første krav til en sang er sangbarhed. En dødsikker metode til at 

forføre lytterne har altid været repetition, dvs. at gentage en frase. Anden 

gang frasen dukker op, lægger man mærke til den. Tredje gang nikker man 

anerkendende (men 10. gang bliver man måske lidt træt). 

Sædvanligvis bliver frasen varieret en lille smule fra gang til gang. En frase, 

der både er sangbar og med variationer er i selv en attraktiv frase. 

Karakteristiske idéer 

Her kommer vi ind på en central problematik omkring skabende kunstnere. 

Man kan nemlig ikke lære en kunstner at få gode idéer eller at blive ramt af 

lynet. Man kan kun hjælpe ham/hende med redskaber og inspiration. 

Der kan ikke gives nogen generelle regler for karakteristiske idéer eller nye 

måder at tænke på, som er de elementer, der skaber de rigtigt gode 

melodier. I dette tilfælde må vi overgive os til det individuelle talent. Lyt fx 

til det karakteristiske sekund interval med dets næsten irrationelle rytme i 

ordet ”Yesterday”. der er kerne idéen i den klassiske sang fra Sir Paul. 

En blød kurve i den melodiske kontur virker beroligende på lytteren. En 

pludselig og ujævn kontur er stressende og bryder koncentrationen. Du bør 

forsøge at opnå en rolig kurve, der veksler mellem bløde og stejle 

bevægelser. Ved forsigtigt at variere melodiens kontur, kan du frembringe 

en ”naturlig” melodi. Men at være ”naturlig” kræver usædvanlige evner, 

kundskaber og teknisk håndelag. At tæmme naturen ved at få den til at 

lyde ”naturlig i lytternes ører!

Kapitel 2, Trommeteknik, side 35, Trommenotation 

Trommenotation 

Trommer kan skrives i basnøgle som klassiske musikere gør, men 

rock og jazz musikere bruger normalt en speciel trommenøgle. 

Trommetabulatur er også meget udbredt. Her er de to notations 

systemer. 

TROMMENODER 

Trommenøglen er anderledes end normale noder, da det ikke har 

tonehøjde. Da trommerne ikke har "tonearter", er der ikke behov for 

tonehøjder. Hver del af trommesættet, har sin egen linje inden for eller 

uden for systemet, som følger: 

Tromme- og bækkenpositioner 

Stortromme lilletromme høj tam middel tam lav tam crash eller ride bækken hi-hat 

Som ved varighed og symboler, virker trommenøglen som enhver nøgle i 

den traditionelle nodeskrivning. Se Alle aspekter af ROCK & JAZZ/1 

Musikteori. 

OBS! Ovenstående eksempel er desværre ikke det eneste trommenøgle system. 

Standardisering har aldrig været gennemført som noder, ak! Ovenstående notation er 

derfor anvendt i denne bog. 

For at gøre tingene en lille smule lettere er stortromme og lilletromme altid som 

ovenstående eksempel i alle nøglesystemer. Problemet er tammer og bækkener. 

TROMME TABULATUR 

At have en trommenøgle, der tager et par timer til at vænne sig til, hvis du 

allerede kender traditionelle noter, burde være nok. Men et tromme 

tabulatur system er også blevet opfundet for den stigende gruppe af 

musikere der kun bruger TAB systemer.


Et tabulatur er en meget gammel måde at skrive noder. Det blev opfundet i 

renæssancen, og anvendes primært til at skrive lut og ældre guitarmusik 

ned med. 

Trommetabulatur har - modsat trommenøgle systemet - ingen varighed, 

hvilket gør det sværere at læse, da varigheden er vist i forhold til måleren 

af takten. Her er et eksempel på en grundlæggende rock rytme i 

trommenotation og trommetabulatur: 

C |----------------|----------------|----------------|----------------|x| 

H |x---x---x---x---|x---x---x---x---|x---x---x---x---|x---x---x---x---|-| 

S |--------o-------|--------o-------|--------o-------|-------o--------|-| 

B |o---------------|o---o-----------|o-----------o---|----o-----------|o| 

|1 + 2 + 3 + 4 + |1 + 2 + 3 + 4 + |1 + 2 + 3 + 4 + |1 + 2 + 3 + 4 + |1| 

Noderne er x's (bækken) og o's (trommer). Der er specialiserede symboler 

for åben hi-hat, crash bækken osv. Tabulatur skal være skrevet i 

skrifttypen "Courier New" for at få symbolerne og takterne korrekt placeret. 

Trommer og bækkener 

C |-Cymbal----------| 

H |-Hi hat----------| 

Rd|-Ride-Cymbal-----| 

t |-Small-Tom-------| 

T |-Medium-Tom------| 

S |-Snare-Drum------| 

F |-Floor-Tom-------| 

F2|-2nd-Floor-Tom---| 

B |-Bass-Drum-------| 

Hf|-Hi hat-w/foot---| 

Bækkensymboler 

|-x-| Cymbal or Hi hat 

|-X-| Loose Hi hat, Crash 

|-o-| Open High Hat 

|-#-| Dampen Cymbal 

|-s-| Splash Cymbal 

|-c-| China Cymbal 

|-b-| Bell of Ride 

|-x-| Hi hat With pedal


Dynamik og diverse 

|-o-| Strike 

|-O-| Accent 

|-g-| Ghost Note 

|-f-| Flam 

|-d-| Drag 

|-b-| Soft Roll 

|-B-| Accented Roll 

|-@-| Snare Rim 

Node varighed 

Der er ingen varighedsværdier i tromme TAB systemet (!), som gør det lidt 

underligt at læse, da du altid er nødt til at kontrollere, om TAB'erne 

pludselig skifter fra 1/4 til 1/16! 

4/4, i 1/4-dele 

C |--------| | 

H |--------| | 

S |--------| | 

B |--------| | 

|1 2 3 4 | | 

4/4, i 1/8-dele 

C |---------------| 

H |---------------| 

S |---------------| 

B |---------------| 

|1 a 2 a 3 a 4 a| 

4/4, i 1/16-dele 

C |----------------| 

H |----------------| 

S |----------------| 

B |----------------| 

|1e+a2e+a3e+a4e+a| 

Trioler 

C |---------------| 

H |---------------| 

S |---------------| 

B |---------------| 

|1ae 2ae 3ae 4ae|


Repetitionstegn 

|--------------repeat 3x------------| 

H |-----------------|-----------------| 

S |-----------------|-----------------| 

B |-----------------|-----------------| 

| 1 a 2 a 3 a 4 a | 1 a 2 a 3 a 4 a |

Kapitel 2, Trommeteknik, side 39, Trommespil 

Trommespil 

I dette afsnit vil du lære at bruge trommestikker, trommer og 

bækkener. Du vil også møde de første små øvelser med 

grundlæggende trommemønstre i rock og jazz. Der er en kort 

introduktion til de grundlæggende trommemønstre og et par 

øvelser til at træne din muskel hukommelse. 

TÆL MED TROMMERNE 

Under dine musikteori lektioner (i Alle aspekter af ROCK & JAZZ, musikteori 

eller andetsteds), har du sandsynligvis ikke lært at tælle som en 

trommeslager. Her er forklaringen �! 

1/8 

1 og 2 og 3 og 4 og 

1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 

1/16 

1 e + a 2 E + a 3 e + a 4 e + a 

1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 

TROMMESTIKKER 

Spild af energi 

Brug ikke unødig energi, når du spiller. Brug stikkerne på en afslappet, 

målrettet måde. Hvis du ønsker at ramme trommer hårdt, skal du ikke løfte 

armene højt i vejret. Du skal blot flytte trommestikken nedad meget 

hurtigt. Unødige bevægelser er simpelthen spild af energi.


En trommestiks anatomi 

1 Ende 

2 Skaft 

3 Skulder 

4 Hals 

5 Spids 

* En tung trommestik har en fyldig lyd med både høje og lave frekvenser. 

Disse former for trommestikker egner sig til rock. 

En let trommestik har mest højere frekvenser. Disse trommestikker er 

ideelle til jazz. 

Formen på spidsen er vigtig for lyden. Den trekantede spids er den mest 

almindelige type og af gode grunde. Med en trekantet tip, har du to typer 

spil; enten en høj lyd med kanten af spidsen (1) eller en lav lyd med den 

flade side af spidsen (2). Dette kan ikke opnås med en rund kugle-type 

spids. En trekantet spids er velegnet til rock og heavy rock spil. 

1 Spil med halsen. 2 Spil med halsen, 

der rører den flade side 

3 Elliptisk spids med en lyd, 

der ikke er for høj 

og ikke for lav. 

En elliptisk spids (3) – eller en kugleformet spids – er egnet til blødt spil. 

Spøgelsesslag 

Spøgelsesslag bruges til svage/bløde slag, der bruges til at farve 

trommemønstret. 

Hold på trommestikken 

Du må ikke klamre dig til din trommestik. Spil med løs hånd – hold 

trommestikken med den letteste berøring i verden. Fingrene er der kun for 

at holde fast, underarmen gør det egentlige arbejde og rammer 

trommerne. For hurtigt spil skal du kun bruge to fingre for at lade


trommestikken rotere og hoppe frit. Armene skal være ubevægelig fra 

skulderen og ned til albuen. Kun underarmen bevæger sig. 

Til normalt spil Til hurtigt spil 

HOLD IKKE trommestikken som en skovl. Du ender med at få museskader! 

Anslagsøvelser 

Dette er en speciel øvelse for at hjælpe din muskelhukommelse. Det skal 

spilles langsomt, mens tallene tælles højt. Det talte tal er det trick, som 

"svejser" teknikken ind i musklerne. Denne øvelse skal øves 1-2 gange om 

ugen i 2 måneder. 

1 Begynd med at tælle: Højre hånd 1 2 3 4 Venstre hånd 1 2 3 4. 

2 Fortsæt med at tælle, men tæl 2 i stedet for 1: Højre hånd 2 2 3 4 venstre 

hånd 2 2 3 4. 

3 Gentages 100 gange. 

LILLETROMMEN 

Slag 

Lilletrommen er den vigtigste tromme. "Drivet" til både rock og jazz 

kommer fra lilletrommen. Lyden af lilletrommen er også meget vigtigt i hit 

plader - det kan tage dage at skabe den rigtige lyd. Så det er naturligvis 

vigtigt at kende denne trommes muligheder. 

Der er tre grundlæggende typer slag på lilletrommen: Slag på skindet, 

kantslag og slag på ringen. Desuden er der en variant “Bounce”, hvor 

trommeslageren slår skindet an og lader trommestikken hoppe tilbage. 

Slag på skindet Kantslag og skind Slag på kanten 

Slag på skindet Slå skindet an uden at røre kanten. Det er den måde, jazz 

trommeslagere og klassisk percussionister spiller.


Kantslag Slå både på skindet og ringen. Rocktrommeslagere bruger denne 

type slag. 

Slag på kanten Slå udelukkende på kanten. Den tørre kliklyd bruges til 

Latin og jazz. 

Bounce Slå på skindet og lad trommestikken hoppe tilbage til den højde, 

du startede med. 

Paradiddle 

Her kommer den første øvelse i bogen! Dette er en Paradiddle, den første 

del af trommearketyperne (se resten i kapitel 4, Avancerde trommer). L er 

venstre hånd, og R er den højre hånd. En paradiddle er et meget 

fascinerende mønster. Den har to versioner af et simpelt 8 slags mønster, 

den ene begynder med venstre hånd og en med højre hånd, vend 

hænderne, men hold det rytmiske flow i slagene. Du bør øve en paradiddle 

mindst en halv time om dagen over en periode på minimum et år. Ved at 

øve sine paradiddler, øver du dig i at flytte dine hænder og bliver bevidst 

om, hvad du gør. Og efter et stykke tid, stopper du med at tænke – 

paradiddlen er blevet en del af dig selv! START NU! 

Trommehvirvel 

Trommehvirveler er en anden af de grundlæggende funktioner i 

trommespil. Her er et eksempel fra moderne klassisk musik. Du bør læse 

noderne omhyggeligt - der er overraskende detaljer undervejs! Det bør 

give dig et første indtryk af trommehvirvler. 

I det virkelige liv skrives hvirvler på denne måde:


Fills 

Hvordan du rent faktisk udfører trommehvirvler er et spørgsmål om 

fortolkning. Hvis du arbejder med klassiske trommer, vil hvirvlerne blive 

skrevet node for node, men i rock og jazz, er de normalt op til 

trommeslagerens smag og stil. 

Ud over de traditionelle 0 2 0 4 beats på lilletrommen, skal trommeslageren 

lave fills, når vokalen tager en pause, eller når musikken har brug for et 

ekstra kick. Her er et klassisk “fyld”. Der er mange andre eksempler i 

kapitel 5, Øvelser. 

Fills bruges ofte før et vers eller et omkvæd for at forhøje den musikalske 

spænding. Du må ikke spille alt for mange slag, når det vokale er i fokus, 

simpelt er smukt! Og da fills’en endelig kommer, vil det være langt mere 

kraftfuldt efter en periode med stille musik. 

STORTROMMEN 

Stortrommen giver det grundlæggende beat til bandet. I den gamle jazz fra 

1920-erne, ville en stortromme gå i 1-2-3-4 hele tiden. I moderne jazz, 

bliver stortrommen ofte behandlet som en tam og bruges mest som effekt 

(bækkenerne har overtaget 1 2 3 4 fra den gamle jazz). I rock arbejder 

man tæt med lilletrommen og stortrommen, for at skabe et rytmisk flow. 

Brug af pedal 

Der er to traditionelle pedalmetoder, hælen op og hælen ned. Hælen op 

er den sundeste måde af de to, da et spark med benet er mere afslappet 

end at skubbe som i hælen ned metoden. 

Hælen op Placer bagsiden af foden midtvejs på pedalen. Spark let med 

hele benet. 

Hælen ned Placer hele foden på pedalen. Slå til ved at skubbe anklen. 

Udover disse to metoder, vil du ofte være nødt til at bruge begge fødder 

afvekslende på pedalen. Hvis du har en dobbelt stortromme, skal du bruge 

begge pedalerne samtidigt (meget hurtigere). 

Et spark med benet og dernæst “bouncing” køllen med anklen bruges til 

hurtige mønstre.


Grundlæggende øvelser til foden 

1 Spil 8 x 1/8 slag på lilletromme i tempo 100 BPM (RLRLRLRL), og fortsæt 

med 8 x 1/8 slag på stortrommen. Fortsæt med at spille indtil dine fødder 

er afslappede. Udfør øvelsen i ca. en halv time hver dag. Når øvelse bliver 

automatiseret, kan du øge tempoet til 110, 120, 130, 140 op til? Træn 

disse øvelser i mindst to år. 

2 Når du har fået nok styrke og udholdenhed i dine fødder, kan du prøve at 

spille hvirvler og paradiddler med fødderne. Eller spille lilletromme eller tam 

passager udelukkende på stortrommen. 

TAMMER 

Tammer er den melodiske del af trommespillet. Mens du holder det 

rytmiske flow med stortrommen, lilletrommen og hi-hat’en, er tammerne 

krydderi og brunt sukker. Hvis du vil fortsætte den gastronomiske 

sammenligning, vil for meget krydderi og sukker dræbe maden - det 

samme gælder også for mange gange “bouillon bouillon” på tammerne. 

Lige som på lilletrommen, skal tammerne nøje udarbejdes næsten som en 

kinesisk digt. Ouverture, stigende, klimaks, fade ud - alt sammen i en 

flydende bevægelse. Evige tammer og hvirvler er karakteristisk for amatør 

trommeslageren. Men for at lære enkelhed, vil du være nød til at øve og 

spille i 100 år. 

En kinesisk maler var næsten 106 år gammel. En morgen standsede han og 

kiggede på den 15. tegning, han havde lavet den dag. "Endelig har jeg 

lavet en rigtig tegning", sagde han. Der var bare én linje. Linjen var 

universet.


Typske fills på tammerne 

Her er en standard tam fill fra lilletromme og over de tre tammer: 

- Brug først ride bækken og lilletromme på de grundlæggende beats i den 

første takt. 

- Brug ride bækkenet i den første halvdel af anden takt. 

- Tilføj stortromme og du har et typisk eksempel på en rock rytme med et 

tam riff: 

Anden brug af tammer 

Tammer bruges ofte som et alternativ til lilletrommen. Du kan spille 

lilletromme og en af tammerne på samme tid, med samme rytme mønstre. 

Eller du kan spille lilletromme på tammerne. Tammer er de perfekte 

trommer for trommehvirvler ved hjælp af melodiske forskelle mellem de tre 

tammer og til soloer.


BÆKKENERNE 

Ride bækkenet og hi-hatten har overtaget den rytmiske rolle, der plejede 

at være stortrommens før 1948. Det traditionelle rock bækken er 1/4 slag 

på ride bækkenet (markeret med en understregning) og 1/8 slag på hihatten 

(markeret med et +). Dette er sjælen i rock’n’roll. 

Ride bækkenet 

I visse stilarter bliver ride bækkenet spillet i 1/8 eller endog i 1/16, der 

giver et sug i maven en og fremskynder den rytmiske fornemmelse i 

musikken. 

Du behøver ikke nødvendigvis at spille kedelig 1/4 på ride bækkenet. Ved 

at lade trommestikken "danse" på inderkredsen (”puklen”) af bækkenet, 

kan du tilføje lifts og energi til musikken: 

I jazz bruger man ride bækkenet på en anden måde. Her er to eksempler: 

Crash bækkener 

Crash bækkenet er en effekt som en Gong eller kinesiske bækkener. Det 

bør anvendes økonomisk (medmindre du er ny Keith Moon). Du kan bruge 

det som en slags koklokke ved at spille på den indre cirkel af bækkenet.


Hi-Hat 

Hi hat har to forskellige "modes". Normalt spilles der med pedal - åbne, 

lukke hele tiden - men det kan også bruges som en slags mini crash 

bækken: Fjern foden fra pedalen og spil hi-hat med trommestikken for at 

opnå en højfrekvent crash virkning. Vær venlig ikke at gøre det hele tiden, 

da effekten snart vil blive trættende. 

VIGTIGT BUDSKAB FRA EDDY 

Nu går vi videre til kapitel 3, samspil, rytme og lærer trommeøvelserne udenad. Når du har 

indøvet øvelserne i omkring et halvt år, vender du tilbage til det næste kapitel, Coordination 

for at finde ud af, hvordan man koordinerer fire forskellige trommemønstre – 

samtidig.

Kapitel 2, Trommeteknik, side 48, Koordination 

Koordination 

Når du har lært de grundlæggende elementer i trommespillet, er du 

klar til den ægte vare, nemlig at spille fire forskellige figurer på 

samme tid (spooky!). 

DEN NEMME ØVELSE 

1 Start i et langsomt tempo. Lad stortromme slå i 1/4-dele. 

2 Slå lilletrommen i 1/8-dele. 

3 Tilføj ride bækkenet i 1/16-dele (brug venstre hånd). 

4 Spil trioler på gulvtammen i 1/8-trioler. Sidder du stadig sikkert på din 

trommestol? 

Du gav sandsynligvis op efter punkt 3, men det er ok; ideen er at øve de 

fire dele én efter én samlet, indtil du ser lyset. Det kan tage uger, nogle 

gange længere. Husk at spille nogle nemme trommer en gang imellem for 

at slappe af og få nye energi til at gå videre med koordineringsøvelserne. 

DEN RÆDSELSFULDE ØVELSE 

Når du mestrer de lette øvelser, vil du være klar til at spille dette: 

Løsningen til at spille sådan et monster trommemønster er at pille 

mønstrene fra hinanden og samle dem igen i mindre grupper, indtil de er 

der allesammen. 

Se det komplette notationseksempel af analysen i gen_2_15.pdf


Tromme mønsteret bruger alle dele af trommesættet. Dette er naturligvis 

umuligt - du kan ikke spille 8 trommer og bækkener samtidigt – så 

trommemønsteret rejser fra et bækken til et anden og fra en tam til en 

anden tam. 

1 Start med at isolere de to bækkener og hi-hatten. 

2 Så isolerer du tammerne, lilletrommen og stortrommen. 

3 Spil alle de isolerede dele (multi), indtil du kender musikken temmelig 

godt. 

4 Kombiner bækkenet og lilletrommen. 

5 Kombiner tammerne og stortrommen. 

6 Kombiner stortrommen og lilletrommen. 

7 Kombiner bækkenerne og tammerne. 

8 Til sidst kombineres alle fire isolerede dele. 

Skema over isolering og kombination 

Isoleret stemme Kombinerede stemmer 

Isoler bæknerne: 

========================= 

========================= 

========================= 

Ride og crash bækkener, hi-hat 

Isoler tammerne: 

========================= 

========================= 

========================= 

Tam 1, 2 og gulvtammen 

Isoler lilletrommen: 

========================= 

Lilletromme 

Isoler stortrommen 

========================= 

========================= 

========================= 

========================= 

=========================


Ved mødet med komplekse trommenoder, skal du bruge denne metode: 1) 

Reducer kompleksiteten ved at udtrække stemmerne til max. fire 

kombinerede dele. 2) Øv hver del individuelt, kombineret med en plus en, 

og 3) endelig kombinere alle fire dele. Dette kommer til at tage lang tid at 

mestre, især når det er bladlæsning. Forvent mindst 5-6 års hårdt arbejde 

med virkelige trommenoder. En jazz trommeslager skal være i stand til at 

håndtere trommenoder, der er ligeså komplekst som dette eksempel eller 

værre. 

TIP Efter at have løst den "rædselsfulde" øvelse, så prøv at udtrække 20-30 virkelige 

tromme passager i din egen nodehåndskrift. Det er en god træning at adskille stemmer og 

vænne sig til skrive trommerne ned. Du kommer til at bruge erfaringer senere hen. 

DOWNBEATS OG UPBEATS 

Downbeats er på 1/4-dele i takten. Upbeats er slag placeret på OG når man 

tæller", “og 2 og 3 og 4 og”. 

Eksempler

Kapitel 2, Trommeteknik, side 51, Dynamik 

Dynamik 

Dynamik er afgørende for trommeslagere. Det klassiske orkester 

arbejder med ekstrem dynamik, hvor orkestret kan spille knap 

hørbar i et par takter og umådeligt højt i de næste takter. Rock og 

jazz har moderat dynamik sammenlignet med symfoniorkester, 

men det er stadig meget vigtigt at vide hvordan man styrer 

lydstyrken af trommerne. 

DYNAMISKE NIVEAUER 

Der er adskillige dynamiske niveauer (se Musikteoribogen fra Alle Aspekter 

serien for yderligere detaljer). Her er et uddrag af musikteori bogen: 

Grad Symbol Navn Funktion 

SVAG PPP Piano pianissimo Meget, meget svagt 

SVAGERE Decres. 

Dim 

> 

STÆRKERE Cres. 

< 

PP Pianissimo Meget svagt 

P Piano Meget, meget svagt 

MP Mezzo-piano Moderately weak 

Decrescendo 

Diminuendo 

Synkende styrke 

Crescendo Stigende styrke 

KRAFTIGT MF Mezzo-forte Moderat kraftigt 

Ændringer 

F Forte Kraftigt 

FF Fortissimo Meget kraftigt 

FFF Forte fortissimo Meget, meget kraftigt 

De følgende indikationer bruges til at angive ændringer i tempo eller 

fornemmelsen af the music. 

Italiensk Dansk 

Accelerando Accelererer 

A tempo Originalt tempo 

Colla voce Vokal/frit 

Più mosso Hurtigere 

Poco a poco Gradvis

Kapitel 2, Trommeteknik, side 52, Dynamik 

Italiensk Dansk 

Rallentando Tilbageholdt 

Ritardando Hendøende 

Ritenuto Hold straks tilbage 

Rubato Frit 

Smorzando Døende styrke + tempo 

Stringendo Hurtigere tempo 

Tempo primo À tempo 

Karakter 

Udover en nøgle, en tempo og en lyd, har al musik en "karakter", dvs en 

generel følelse. Hvis du ønsker at angive en bestemt karakter i den musik, 

har du en lang liste med traditionelle italienske navne. I moderne tid, især i 

rock musik, tilføjer de fleste musikere deres egen personlige karakter i 

stedet. 

Italian English 

Ad libitum Som det behager 

Animato Livligt 

Cantabile Sangbart 

Dolce Blødt/sødt 

Espressivo Ekspressivt 

Leggiero Let 

Scherzando Legende 

Semplice Simpel 

Sostenuto Forlænget 

Tenuto Hold tilbage 

ØVELSER MED DYNAMIK 

De fleste noder til rock / jazz trommer er uden dynamisk tegn. Gør det til 

en vane at skrive de dynamiske tegn som håndskrevne noter i noderne 

eller på et nodeskrivningsprogram (Sibelius har både trommenøgle og 

trommetabulatur). 

En simpel øvelse 

Tag en sang – en hvilkensomhelst sang – og spil den i hvert af de 

dynamiske niveauer fra PPP til FFF. Byt om på rækkefølgen fra FFF til PPP. 

Indsæt varierende dynamiske tegn, herunder ændringer og tegn, ind i et 

nodeark (brug en blyant!). Øv sangen med dynamiske og andre tegn. Slet 

mærkerne og forsyn sangen med andre dynamiske niveauer, ændringer og 

tegn.

Kapitel 2, Trommeteknik, side 53, Volumen og lyd 

Når du modtager materiale fra din lærer eller bandet, skal du altid bede 

dem om at markere musik med de rigtige dynamiske tegn. Hvis de ikke 

kender tegnede, så bed dem om at downloade Alle aspekter af ROCK & 

JAZZ teoribogen. 

Volumen og lyd 

Før vi går videre med glæderne ved at spille i et band, skal du læse 

et par "færdselsregler" om volumen. Vi taler om trommer og 

elektrisk forstærkede instrumenter, og hvis du ikke spiller efter 

reglerne, vil du ende med at have en hård tid med bandet, indtil du 

lærer at være en del af bandet, ikke en ballademager. 

HVAD ER EN FARLIG STØJ? 

Støj kan være irriterende, men støjen fra et heavy rockband i et øvelokale i 

4 timer er ikke kun irriterende; det er faktisk farligt for din hørelse. 

Når du kommer hjem efter en prøve, kan du høre en summende eller 

ringende tone i ørerne, da din hørelse er blevet beskadiget en lille smule. 

Du bør begynde at bruge høreværn nu! Hvis du ikke gør det, vil resultatet 

blive Tinnitus. 

Tinnitus 

Tinnitus er en meget almindelig lidelse, som deles af mange mennesker, 

der ikke spiller musik, men hører musikafspillere og hovedtelefoner – som 

naturligvis skrues op til fuld højde. Eller personer, der arbejder i 

lufthavnene, for at nævne to typiske situationer. Tinnitus gør ondt med en 

høj ringetone, der er skarp som en dolk. Det går væk et stykke tid, men så 

kommer det tilbage lige pludseligt. Når det først er der, vil det aldrig gå 

væk igen. 

Høreværn 

De moderne - og relativt billige - høreværn er midlet. 

VOLUMEN 

Tilpas bandet og din rolle til den musikalske stil Stilen i musikken 

bestemmer din position i det samlede billede. I soul, holde du pulsen. I 

country skal du ligge i baggrunden hele tiden. Spil aldrig højere end de 

andre bandmedlemmer gør. Være bevidst om stilen og dens krav.

Kapitel 2, Trommeteknik, side 54, Volumen og lyd 

Tilpas musikken til rummet Nogle lokaler har meget naturligt ekko. I 

disse rum skal du spille blødere. Ellers vil du få en sløret, forvrænget lyd. I 

meget tørre rum, bliver du nødt til at spille højere. 

Skad ikke din eller bandets hørelse Hvis du spiller så højt, at de øvrige 

bandmedlemmer eller publikum klager – så skal du spille lavere! Det er en 

sundhedsmæssig risiko, og det lokale politi vil ikke tillade det (hvem 

bekymrer sig forresten om politiet, når du er til Rock'n'roll, øh?) 

Nu har du købt et trommesæt og lært at koordinere dine hænder 

og andre tekniske øvelser. Nu er det tid til at lege med de andre 

drenge og piger!

Kapitel 2, Trommeteknik, side 55, Stikord trommeteknik 

Stikord trommeteknik 

A 

ad libitum, 52 

afslappet, 16 

alfabet, 18 

allegro, 26 

andante, 26 

attraktiv, 34 

B 

beater, 43 

Beethoven, 25 

Beslag, 5 

bevægelse, 33, 34 

bevægelser, 15 

blues, 27, 28, 29, 30 

bro, 33 

C 

CODA, 25 

colla voce, 51 

computer, 21 

co-ordination, 48 

counting, 41 

Crescendo, 51 

cymbal, 49 

D 

D.C., 25 

dal, 33 

Decrescendo, 51 

digter, 27 

Diminuendo, 51 

diskant, 20 

dorisk, 28, 29 

dovenskab, 24, 25 

Downbeats, 50 

dur, 27, 28, 30, 31 

dur/mol, 31 

dyd, 24 

dynamics, 37, 51 

Dynamics, 52 

E 

edge, 40 

energy., 39 

F 

faner, 19 

fast, 22, 23 

floor tom, 49 

flydende, 15, 16 

foot, 36 

forlænget, 18 

forstyrre, 15 

fortegn, 21, 22, 23, 

30, 31 

forvirrende, 22, 27 

frase, 34 

frasering, 34 

frekvenser, 21 

fødder, 15 

G 

guitar, 24 

H 

halvtoner, 30 

hardware, 6 

hi hat, 49 

hjælpelinier, 20 

Homer, 27 

hæve, 22, 23 

I 

instrument, 15 

interval, 34 

italiensk, 24 

K 

komponist, 27 

kontur, 33, 34 

koordination, 14 

Korg, 26 

kvart, 27 

kvarter, 33 

kvint, 27, 31 

kvintcirklen, 30, 31 

Kvintcirklen, 31 

kølle, 7 

L 

langsomt, 26 

lentamente, 26 

lento, 26 

loco, 21 

lære, 22, 28, 30, 34 

M 

massiv, 24 

melodi, 27, 33, 34 

melodisk kontur, 33 

meno, 27 

metronom, 25 

Metronom, 25, 26 

MIDI, 26 

mikrotoner, 27 

mindre, 19, 22 

mixolydisk, 28, 29 

mod uret, 31 

moderato, 26 

Moderato, 26 

mol, 28, 29 

molto, 27 

motiveret, 15 

mønster, 27 

N 

notation, 48 

O 

oktav, 20, 21, 22, 27, 

30 

omhyggelig, 15 

opløsningstegn, 21, 

23

Kapitel 2, Trommeteknik, side 56, Stikord trommeteknik 

P 

parallel, 28 

pattern, 40 

pause, 15, 16, 18 

pedal, 36, 43 

poco, 27 

pop, 28 

presto, 26 

prim, 27 

R 

rim, 42 

ritardando, 52 

rolig, 34 

rubato, 52 

S 

sammenhæng, 18, 22 

sang, 27, 30, 34 

sanger, 30 

Sappho, 27 

Sebastian Kalamajski, 

16 

segno, 25 

sekund, 34 

shovel, 41 

soul, 28 

stemme, 20 

T 

takt, 23, 24 

tangenter, 17 

tegn, 24, 25 

teknik, 16 

tempereret, 21 

tempi, 16, 26 

tempo, 16, 27 

terts, 27 

tinnitus, 53 

tip, 40 

toms,, 49 

toneart, 27, 28, 30 

tonehøjde, 18, 20, 33 

triplets, 37 

troppo, 27 

træthed, 15 

U 

Upbeats, 50 

V 

verden, 27, 28 

Ø 

øve, 15 

Å 

århundrede, 27

5. Instrumentlære - NORDISC Music & Text

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?