Avanceret klaverteknik - NORDISC Music & Text

Avanceret klaverteknik 

Indholdsfortegnelse 

INTRODUKTION ........................................................................................... 5 

FLASHCARDS .............................................................................................. 6 

INDLÆRINGSSPILLET ...................................................................................................................................6 

ANDRE KEYBOARDS ................................................................................ 11 

KLAVERVARIANTER....................................................................................................................................11 

Det elektriske klaver (Fender Rhodes) ............................................................................. 11 

Cembalo ................................................................................................................ 12 

Spinet ................................................................................................................... 12 

ORGLER .......................................................................................................................................................13 

Elektrisk orgel (Hammond B3) ...................................................................................... 13 

Krikeorgel ............................................................................................................... 14 

SYNTHESIZERS ...........................................................................................................................................15 

Moog synthesizeren (den første synthesizer) ..................................................................... 15 

Generelt om synthesizere ............................................................................................ 16 

HARMONIKA.................................................................................................................................................17 

SLAGTØJSKEYBOARDS .............................................................................................................................18 

Xylofon .................................................................................................................. 18 

Marimba ................................................................................................................ 19 

Vibrafon ................................................................................................................. 19 

MIDI ............................................................................................................. 20 

GRUNDLÆGGENDE MIDI PRINCIPPER ....................................................................................................20 

Om MIDI ................................................................................................................ 20 

MIDI til nodeskrivning ................................................................................................. 20 

Konklusion på fagre nye verden .................................................................................... 21 

AVANCERET NODESKRIVNING................................................................ 22 

BUER ............................................................................................................................................................22 

DYNAMISKE TEGN ......................................................................................................................................24 

TRILLER .......................................................................................................................................................24 

SKÆVE TAKTARTER ...................................................................................................................................25 

Regelmæssige og uregelmæssige taktarter ...................................................................... 26 

5 og 7-delte taktarter .................................................................................................. 26 

Lange uregelmæssige taktarter ..................................................................................... 28 

Lige og ulige taktarter spillet som uregelmæssige taktarter .................................................... 29 

POLYRYTMER ..............................................................................................................................................30 

Rytmisk gruppering ................................................................................................... 30 

Basale polyrytmer ..................................................................................................... 31 

TROMMENODER .........................................................................................................................................33 

Notation af trommer og bækkener .................................................................................. 33

Kapitel 5, Avanceret klaverteknik, Introduktion 

AKKORDER OG SKALAER ....................................................................... 34 

2 

SKALA C .......................................................................................................................................................35 

Almindelige akkorder i C ............................................................................................. 35 

C Skalaer ............................................................................................................... 35 

Akkord tabulatur for klaver ........................................................................................... 36 

Skalaer i C .............................................................................................................. 37 

SKALA C# OG DB.........................................................................................................................................40 

Almindelige akkorder i C# og Db .................................................................................... 40 

C#-skalaer .............................................................................................................. 41 


Skalaer i C# og Db .................................................................................................... 43 

SKALA D .......................................................................................................................................................46 

Almindelige akkorder i D ............................................................................................. 46 

D-skalaer ............................................................................................................... 46 


Skalaer i D .............................................................................................................. 48 

SKALA EB OG D# .........................................................................................................................................51 

Almindelige akkorder i Eb og D# .................................................................................... 51 

Eb-skalaer .............................................................................................................. 52 


Skalaer i Eb og D# .................................................................................................... 54 

SKALA E .......................................................................................................................................................57 

Almindelige akkorder i E ............................................................................................. 57 

E-skalaer ............................................................................................................... 57 


Skalaer i E .............................................................................................................. 59 

SKALA F ........................................................................................................................................................62 

Almindelige akkorder i F .............................................................................................. 62 

F-skalaer ................................................................................................................ 62 


Skalaer i F .............................................................................................................. 64 

SKALA F# OG GB .........................................................................................................................................67 

Almindelige akkorder i F# og Gb .................................................................................... 67 

F#-skalaer .............................................................................................................. 68 


Skalaer i F# ............................................................................................................ 70 

SKALA G .......................................................................................................................................................73 

Almindelige akkorder i G ............................................................................................. 73 

G-skalaer ............................................................................................................... 73 


Skalaer i G.............................................................................................................. 75 

SKALA AB OG G#.........................................................................................................................................78 

Almindelige akkorder i Ab og G# .................................................................................... 78 

Ab-skalaer .............................................................................................................. 79 


Skalaer i Ab ............................................................................................................ 81 

SCALA A .......................................................................................................................................................84 

Almindelige akkorder i A ............................................................................................. 84 

A-skalaer ............................................................................................................... 84 


Skalaer i A .............................................................................................................. 86 

SKALA BB OG A# .........................................................................................................................................89 

Almindelige akkorder i Bb og A# .................................................................................... 89 

Bb-skalaer .............................................................................................................. 90 

Alle Aspekter af ROCK & JAZZ /5 Brugsklaver



Skalaer i Bb ............................................................................................................ 92 

SKALA B .......................................................................................................................................................95 

Almindelige akkorder i B ............................................................................................. 95 

B-skalaer ............................................................................................................... 95 


Skalaer i B .............................................................................................................. 97 

AVANCEREDE JAZZSKALAER ................................................................100 

MODALE SKALAER I ALLE TONEARTER ................................................................................................100 

KUNSTIGE MODALE SKALAER ................................................................................................................101 

INTERVALLER ............................................................................................................................................102 

ALTEREREDE INTERVALLER ...................................................................................................................103 

AVANCEREDE JAZZAKKORDER .............................................................104 

INDØVNING AF AKKORDER .....................................................................................................................104 

ROCK OG JAZZTERMINOLOGY ...............................................................................................................104 

FUNKTIONSHARMONIK / DIATONISKE TREKLANGE ............................................................................105 

SEPTIM AKKORDER (4-KLANGE) ............................................................................................................106 

SEKST AKKORDER (4- / 5-KLANGE) ........................................................................................................107 

SUS AKKORDER ........................................................................................................................................107 

AKKORDER MED TILFØJEDE TONER .....................................................................................................108 

AKKORDER MED BASNODE.....................................................................................................................108 

UDVIDEDE AKKORDER.............................................................................................................................109 

NONEAKKORDER (5-KLANGE) ................................................................................................................109 

DOBBELT ALTERNEREDE AKKORDER ...................................................................................................110 

11-AKKORDER (6-KLANGE) ......................................................................................................................110 

13-AKKORDER (7-KLANGE) ......................................................................................................................111 

STABLEDE AKKORDER ............................................................................................................................111 

POLY-AKKORDER .....................................................................................................................................111 

AKKORDER TIL EN MELODI ....................................................................113 

FUNKTIONELLE ØVELSER .......................................................................................................................114 

TRANSITIVE ØVELSER .............................................................................................................................114 

IKKE-FUNKTIONELLE HARMONIER / FRI TONALITET ...........................................................................114 

HARMONISERINGSØVELSER ..................................................................................................................114 

FUNKTIONELLE ØVELSER .......................................................................................................................115 

TRANSITIVE ØVELSER .............................................................................................................................117 

ØVETIPS ....................................................................................................122 

1 TIME OM DAGEN ....................................................................................................................................122 

2 TIMER OM DAGEN .................................................................................................................................122 

4 TIMER OM DAGEN .................................................................................................................................123 

DINE EGNE NODER ..................................................................................................................................123 

Gratis nodeprogram, tomme nodeark i mange formater og meget mere? .................................. 124 

STIKORD AVANCERET KLAVERTEKNIK ................................................126 

Alle Aspekter af ROCK & JAZZ /5 Brugsklaver 3


Alle aspekter af ROCK & JAZZ 

Volumen 5 – Brugsklaver 

5 af 7 dokumenter 

ISBN 9788791995019 

1 st Edition, 1 st Issue 

Spring 2007 Produced in Denmark 

Digital Books is a trademark of 

NORDISC Music & Text, DK-2700 Broenshoej, Denmark 

www.nordisc-music.com 

Tekst, noder, musikeksempler, Illustrationer, layout og koncept 

© Copyright H.W. Gade 1984-2007 

4 



Introduktion 

Kapitlet Avanceret klaverteknik indeholder en introduktion til andre 

keyboards: elektrisk klaver, cembalo, orgel, synthesizer, 

harmonika og slagtøjsinstrumenter med taster. Der er et sæt Flash 

Cards med akkord quizzer, afsnit om MIDI og store afsnit om 

avanceret nodeskrivning og skæve taktarter. Det praktiske 

højdepunkt i Avanceret klaverteknik er den komplette liste over 

akkorder og skalaer med hovedskalaernes fingersætning og akkorder. 

For jazzmusikerne er der afsnit om avancerede jazzskalaer og 

akkorder. Endelig er et afsnit om harmonisering af en melodi, 

den ultimative test af din harmoniske viden. 

Det sidste afsnit, øvetips, indeholder eksempler på øveplaner 

m.m.. 


Kapitel 5, Avanceret klaverteknik, Flashcards 

Flashcards 

Flashcards (”lynkort”) er et hukommelsesspil, der bruges af 

studerende indenfor discipliner som matematik, sprog og musik. 

Spillet består af et sæt kort, der handler om et specifikt område, i 

vores tilfælde akkorder. Ideen bag spillet er at lære akkorderne 

udenad for at læse og spille dem flydende. 

Indlæringsspillet 

6 

Akkordquizzen består af 24 kort med hver sin akkord. Print forsiden af 

kortet (spørgsmål) og resultatsiden (svar) ud. Klip kortene omhyggeligt ud 

med en saks og lim dem sammen. 

Mens du er ved at lære klaveret at kende, bør du altid have de 24 kort på 

dig. På nettet kan du finde andre musik flashcards i litteraturlisten i kapitel 

7. Når du har et ledigt øjeblik, fx mens du kører i bussen eller står i en kø, 

kan du så trække et kort. Se på forsiden og sig navnet på akkorden, fx 

Cm7. Til sidst kigger du på bagsiden for at se, om du har husket 

akkordboksen og akkorden i noder rigtigt. Det er meget vigtig at kunne 

huske akkorderne udenad! 



� Forsiden af Flashcard 1-12 (spørgsmål) 

Alle aspekter af 

ROCK & JAZZ 

Akkordquiz 1 

C 

© Digital Books 


ROCK & JAZZ 

Akkordquiz 5 

Bbmaj7 



ROCK & JAZZ 

Akkordquiz 9 

Abm7 



ROCK & JAZZ 

Akkordquiz 2 

Db7 



ROCK & JAZZ 

Akkordquiz 6 

Emaj7 



ROCK & JAZZ 

Akkordquiz 10 

Bbm 



ROCK & JAZZ 

Akkordquiz 3 

Amaj7 



ROCK & JAZZ 

Akkordquiz 7 

F+ 



ROCK & JAZZ 

Akkordquiz 11 

D# 



ROCK & JAZZ 

Akkordquiz 4 

B9 



ROCK & JAZZ 

Akkordquiz 8 

Eb9 



ROCK & JAZZ 

Akkordquiz 12 

Asus4 




� Bagsiden af Flashcard 1-12 (svar) 

8 

Akkord 4 

B9 

Akkord 8 

Eb9 

Akkord 12 

Asus4 

Akkord 3 

Amaj7 

Akkord 7 

F+ 

Akkord 11 

D#m7 

Akkord 2 

Db7 

Akkord 6 

Emaj7 

Akkord 10 

Bbm 

Alle Aspekter af ROCK & JAZZ /5 Brugsklaver 

Akkord 1 

C 

Akkord 5 

Bbmaj7 

Akkord 9 

Abm7


� Forsiden af Flashcard 13-24 (spørgsmål) 


ROCK & JAZZ 

Akkordquiz 13 

Fm7 



ROCK & JAZZ 

Akkordquiz 17 

Gb+ 



ROCK & JAZZ 

Akkordquiz 21 

Bm 



ROCK & JAZZ 

Akkordquiz 14 

C+ 



ROCK & JAZZ 

Akkordquiz 18 

F#m7 



ROCK & JAZZ 

Akkordquiz 22 

C#dim 



ROCK & JAZZ 

Akkordquiz 15 

Dmaj7 



ROCK & JAZZ 

Akkordquiz 19 

Edim 



ROCK & JAZZ 

Akkordquiz 23 

E9 



ROCK & JAZZ 

Akkordquiz 16 

Fdim 



ROCK & JAZZ 

Akkordquiz 20 

Ebsus4 



ROCK & JAZZ 

Akkordquiz 24 

Abmaj7 




� Bagsiden af Flashcard 13-24 (svar) 

10 

Akkord 16 

Fdim 

Akkord 20 

Ebsus4 

Akkord 24 

Abmaj7 

Akkord 15 

Dmaj7 

Akkord 19 

Edim 

Akkord 23 

E9 

Akkord14 


C+ 

Akkord 18 

F#m7 

Akkord 22 

C#dim 

Akkord 13 

Fm7 

Akkord 17 

Gb+ 

Akkord 21 

Bm

Kapitel 5, Avanceret klaverteknik, Andre keyboards 

Andre keyboards 

En moderne pianist skal have et basalt kendskab til synthesizers og 

MIDI instrumenter. Kendskab til orgel, der plejede at være 

obligatorisk for pianister, er stadig nødvendig, hvis du skal spille 

kirkemusik. Hvis du vil spille folkemusik, er du nød til at kunne 

spille simple akkorder på en harmonika. Her er en liste over 

almindeligste keyboards med en kort beskrivelse af instrumentet, 

og hvordan man spiller på det. 

Klavervarianter 

Klaver kan fås i mange udgaver, som du allerede har set i de tidligere 

kapitler. De moderne akustiske og digitale klaver er beskrevet i kapitel 1, 

Valg af klaver og kapitel 3, Klaverteknik. Nu skal vi så se på de mange 

andre keyboards �. 

Det elektriske klaver (Fender Rhodes) 

Introduktion Fender Rhodes klaveret var ikke det første, men helt sikkert 

det mest populære elektriske klaver, før de digitale klaver kom til. Indtil 

midten af 1980-erne var det elektriske Fender Rhodes det mest brugte 

alternativ til et akustisk klaver. Forfatteren spillede på 88 versionen i 

midten af 1970-erne. Der skulle to personer til slæbe det #¤&%! klaver op 

og ned fra scenen. 

Teknisk beskrivelse Fender Rhodes er et rigtigt klaver med mekaniske 

tangenter, men lyden opnås ved at slå på en metalplade i stedet for en 

streng. Et elektrisk klaver bruger magnetiske pickuper ligesom elguitarer. 

Lyden er metallisk og sprød. Nogle Fender Rhodes modeller er forsynet 

med stereolyd. 

Omfang 73 eller 88 tangenter. 



12 

Spillemåde Spilles som et normalt klaver. Hvis man spiller blødt, er lyden 

tynd, men ved kraftigt anslag bliver lyden rå og forvrænget. Den 

forvrængede elektriske klaverlyd var karakteristisk for den såkaldte 

fusionsjazz i 1970.erne. Fender Rhodes klavererne blev populære igen 

omkring 2000. 

Cembalo 

Introduktion Et cembalo er et meget gammelt instrument, der har udviklet 

sig fra zither-lignende strengeinstrumenter i middelalderen. Den bliver altid 

regnet til Bach familien og 1600-tallet, men moderne soulmusik bruger 

også lyden af cembaloet. 

Historisk cembalo(1700-tallet) 

Teknisk beskrivelse Mekanikken på et cembalo består af et plekter, der slår 

strengen an (ligesom på en guitar). Lyden er sprød, fordi cembaloens 

hammer ikke åbner for strengen efter slaget som ved et moderne klaver. 

OBS! De fleste moderne pianister bruger en cembalo lydfont på et digitalt klaver, da 

rigtige cembaloer er kostbare og skrøbelige under transport. 

Omfang 4-5 oktaver. Ofte udstyret med 2-3 rækker tangenter ovenpå 

hinanden, sommetider med transponeringsmekanik. 

Spillemåde Spilles som et normalt klaver, men er uden forte piano (kan ikke 

spille kraftigt eller blødt). Føles lidt gummiagtigt, når du slår tangenten an. 

På rigtige cembaloer skal du spille helt præcist og ikke hårdt som på et 

klaver. Du spiller på en forklædt guitar! 

Spinet 

Et spinet er historisk set et cembalo med strengene i en skarp vinkel til 

højre. 



Historisk spinet 

Både historiske modeller og nye spinetter bygges stadigvæk. Spinetlyden, 

der er lidt højere og varmere end cembaloet, kan også findes som lydfont. 

Orgler 

Elektrisk orgel (Hammond B3) 

Introduktion Den mest berømte orgelbaserede rocksang er uden tvivl “A 

Whiter Shade of Pale” med Procol Harum. Men det elektriske orgel blev 

opfundet over 40 år tidligere og blev brugt af bl.a. jazz genierne Jimmy 

Smith og Fats Waller i 1930-erne. Kongen af de elektriske orgler er 

Hammond B3. Denne klassiske model har været det elektriske 

standardorgel siden 1955 og er stadig kult, 

Et moderne Hammond B3 orgel 

Teknisk beskrivelse Et elektrisk orgel har ikke piber som et kirkeorgel. 

Lyden skabes a et roterende tonehjul og en magnetisk pickup. Den berømte 

roterende Leslie højtaler og dens ventil baserede forstærker skaber 

tilsammen den umiskendelige Hammond B3 lyd. Lydene bliver justeret via 

elektroniske registre der svarer til det mekaniske kirkeorgels registre. 

Orglet er meget tungt at bære (slæbe), så lav ikke koncert på anden sal 

uden en elevator! 

Område To manualer (keyboards) med fem oktaver i hver. Baspedalerne 

har 25-30 pedaler. 

Spillemåde At spille på et orgel er meget sværere end at spille klaver eller 



14 

synthesizer. Først og fremmest er der ingen ”hængende” noder som i et 

klaver, hvor tonerne overlapper. På et orgel skal man slå tangenten an og 

straks spille den næste tone; der er ingen overlappende tone, hvilket gør 

langsomme arpeggioer vanskelige at spille uden chorus effekt eller ekko. 

Den elskelige forte pedal, der redder de nybegyndernes liv, er i den grad 

ubehageligt fraværende på et orgel. Du skal faktisk spille alle de rigtige 

noder hele tiden. Ved at justere registrene, de to keyboards og volumen 

pedalen, kan orgelspilleren skabe nye fantastiske lyde og dramatiske 

dynamiske effekter. 

Tangenterne er utroligt lette, og et Hammond er Guds gave til hurtige løb 

på orglet. Håndflade glissando bruges meget på dette orgel. Brugen af 

volumenpedalen er altafgørende for orglets dynamiske effekter, lyt fx til 

Savage Rose første plader i 1960-erne, hvor Anders Koppel brillerer på 

elektrisk orgel.. 

Baspedalerne er ekstremt svære at spille på, så gå ikke i panik, hvis dine 

ben strejker under dig. Det vil blive meget bedre om 10 år. Dette er ikke en 

joke. 

Krikeorgel 

Introduktion “Kirkeorglet” blev opfundet i det gamle Rom. Det er det ældste 

keyboardinstrument i verden. Rock- og jazzmusikere bruger normalt et 

elektrisk/digitalt orgel. Den gennemsnitlige studietid for at blive 

kirkeorganist er normal 6-8 år, så kirkeorgler er helt klart udenfor 

rammerne af denne bog. 

Teknisk beskrivelse Orgel lyden frembringes ved hjælp af luft i orgelpiberne. 

Område To eller tre manualer med hver 4-5 oktaver samt baspedaler med 

32 toner. 

Spillemåde Kirkeorglets tangenter er ikke berøringsfølsomme som på et 

klaver, så de er blot til/fra knapper uden nogen form for dynamik fra 

tangenterne. Registrene derimod skaber dynamik ligesom på Hammond B3 

orglet. Både manualerne og pedalerne er fysisk krævende at betjene. 



Synthesizers 

Moog synthesizeren (den første synthesizer) 

Introduktion I de første årtier af det forrige århundrede blev den første 

synthesizer opfundet. Ordet synthesize betyder at skabe en kunstig lyd 

(eller kemiske stoffer etc.). Den første moderne synthesizer, Thereminen, 

blev brugt på en del indspilninger i 1960-erne, bl.a. af Led Zeppelin. Robert 

Moog lavede oprindeligt thereminer, men i 1964 opfandt Moog den første 

synthesizer, der kunne styres af et keyboard. Synthesizeren var en del af et 

modulært system, men i 1971 kom Minimoogen på markedet og blev straks 

en verdensomspændende succes. Minimoogen var et monofonisk 

instrument (kun en tone ad gangen). Minimoogens succes banede vejen for 

alle andre nyere synthesizer typer. 

Den berømte Minimoog (psykodeliske farver ved forfatteren) 

Teknisk beskrivelse Minimoogen er meget nem at bruge og stemmer næsten 

altid. Den var –og er – meget dyr. Og de gamle synthesizer lyde er virkelig 

hot i øjeblikket (2006). 

Område 4 oktaver. 

Spillemåde Som et normalt klaver, men uden berøringsfølsomme tangenter. 



Generelt om synthesizere 

16 

Introduktion Moderne synthesizere bruger en blanding af analoge og 

elektroniske lyde samt computerstyrede samples og editorer. Et keyboard 

har i dag avancerede skærme, hvor man kan vælge og redigere lyden. 

Synthesizeren er på én gang et elektronisk instrument, en optageenhed og 

en netværksenhed. Vi er kommet langt siden den beskedne start med 

Minimoogen i 1971. 

Moderne synthesizere fra Alexis (øverst forfatterens psykodeliske keyboard 

version). 

Teknisk beskrivelse Både de analogt og digitalt samplede lyde er optimeret 

til den bedst mulige opløsning ligesom det sker med de forbedrede 

fotografier fra mobiltelefoner. Synthesizeren opnår dette ved at ændre på 

amplitude formen. Pianisten kan ændre de følgende parametre og mange 

andre parametre på samples og ind/ud forbindelser inkl. MIDI. 

Attack Time Fra 0 til 100% af det ønskede lydniveau. 

Decay time Falder fra 100% til 0% af det ønskede lydniveau. 

Sustain level Hvor længe skal en lyd vare, efter at en tangent er blevet slået 

an? 

Release time Hvor lang tid tager det fra tangenten er slået an til sustain 

niveauet når 0%? 

Område 4-5 oktaver. 

Spillemåde Keyboardet er ofte forsynet med berøringsfølsomme tangenter. 

Yderligere tekniske oplysninger http://en.wikipedia.org/wiki/Synthesizer 



Harmonika 

Teknisk beskrivelse Harmonikaen er et medlem af den store rørblads 

instrumentfamilie og er opfundet i 1800-tallet. Den består af et diskant 

tastatur eller et sæt af knapper og et bassystem, normalt også med 

knapper. Harmonikaspilleren lukker og åbner bælgene for at blæse luft over 

rørbladene og derved frembringe musikken. 

1. Tangenter 2.Knapper 

Tangenterne og knapperne på de forskellige harmonikatyper er meget 

komplicerede. Ca. halvdelen af alle harmonikaer er forsynet med tangenter 

til diskanttonerne, hvorimod den anden halvdel har knapper for både 

diskant og basnoder. 

Placeringen og funktionen af knapperne afhænger af design, nationale 

traditioner og de nye trends. Guitarer og akustiske klaverer ligner 

legetøjsinstrumenter sammenlignet med harmonikaerne. Det følgende er 

kun få eksempler på knapper og principper; resten er hårdt arbejde og 

tilhører et anden musikalsk univers end denne bogs emne, klaveret. 

Område Betydelige forskelle mellem landene. Mange konkurrerende 

systemer nogle med knapper til at transponere tonearten. 

Spillemåde Afhængigt af harmonikaens design spilles melodien på 

klavertangenter eller knapper. Her er et eksempel på diskant knapper. 



18 

Basknapperne kan være en af eller en kombination af disse tre hovedtyper. 

1. Basknapper hver med grupper af 2-3 noder, fx dur eller mol akkorder eller 

en traditionel bas. 

2. Stradella bassystemet er et kompliceret system med adskillige rækker af 

basknapper. 

3. Det såkaldte frie bassystem gør det muligt at bruge harmonikaen i klassisk 

musik, hvor type 1 og 2 ikke kan spille frit pga. de faste bas akkorder og 

mønstre. Ved at bruge det frie system kan harmonikaspilleren spille næsten 

alle klaverarrangementer. 

Slagtøjskeyboards 

Xylofon 

Introduktion Xylofonen er et populært instrument til børn, men det er også 

et instrument for professionelle musikere. Det originale instrument kommer 

fra Afrika. Xylofoner lavet af sten og metal er også almindelige i Afrika. 

Teknisk beskrivelse Xylofonen er lavet af kromatisk stemte træplader 

(taster). 

Område 3 til 5 oktaver. Instrumentet klinger en oktav højere, end det 

noteres. 

Spillemåde Xylofonen slås an med to eller flere køller. Ved at kombinere 2 x 

2 køller, kan xylofonen bruges til simple akkorder. 



Marimba 

Introduktion Marimbaen er xylofonens storebror og klinger en oktav dybere 

end xylofonen. 

Teknisk beskrivelse Marimbaen er udstyret med et sæt resonans metalrør 

under tasterne. Hvert rør har en længde, der passer med den frekvens, der 

frembringes af den enkelte tast. 

Område 3-4 oktaver. 

Spillemåde Marimbaen slås an med to eller flere bløde køller. Ved at 

kombinere op til fire køller, kan marimbaen bruges til simple akkorder. 

Holdeteknikken til køllerne er meget vanskelig og kan tage år at lære. 

Vibrafon 

Introduktion Vibrafonen blev opfundet i USA i 1921, og det er det mest 

populære instrument i xylofonfamilien. Vibrafonen er normalt lavet af 

metal. Jazzmusikeren Lionel Hamilton er en legende indenfor vibrafonen. 

Teknisk beskrivelse Hver metaltast har sit eget resonansrør som 

Marimbaen, men vibrafonen er derudover forsynet med elektromotorer, der 

slås til, når der er brug for en kraftig tremolo effekt. Vibrafonen har en 

forte pedal ligesom et klaver. Område 3-4 oktaver. Vibrafonen noteres som 

den lyder. 

Spillemetode Vibrafonen slås an med to eller flere bløde køller. Ved at 

kombinere op til fire køller, kan vibrafonen bruges til simple akkorder. 

Holdeteknikken til køllerne er meget vanskelig og kan tage år at lære. 


Kapitel 5, Avanceret klaverteknik, MIDI 

MIDI 

Et år efter det første bind i serien Alle aspekter af ROCK & JAZZ i 

1985 indtraf der en teknisk revolution indenfor musik – MIDI. I 

næsten 25 år har MIDI vendt op og ned på de fleste traditionelle 

musikalske arbejdsgange, særligt i pladestudierne og i de kostbare 

præproduktioner til musicalpartiturer inkl. nodeskrivningssoftware. 

Endeligt er de nye metoder blevet testet, certificeret og accepteret 

som de nye standarder i musikproduktioner. Vi er kommet langt. 

Grundlæggende MIDI Principper 

20 

MIDI (Musical Instrument Digital Interface) er en industristandard for 

realtime forbindelser mellem instrumenter og computere. Det var – og er – 

et ekstremt succesrigt forsøg på at integrere alle elektriske instrumenter fra 

synthesizers til digitale harmonikaer og guitarer. MIDI gør det muligt at 

udveksle toner og melodier. Og at gemme færdige melodier i det særlige 

MIDI filformat for senere redigering og behandling af musikken. 

Om MIDI 

Alle moderne keyboards fra digitale pianoer til akustiske salonflygler er 

udstyret med MIDI forbindelser og software- MIDI standarden tillader 

instrumenterne at udveksle data og kontrollere/dele MIDI indholdet. Alle 

moderne computere har MIDI forbindelse og/eller lydkort med et separate 

MIDI interface. Fornyligt er USB og FireWire også blevet en del af MIDI 

verdenen. 

MIDI systemet som sådan er helt neutralt og har ingen indbyggede lyde. 

MIDI data er ikke audio filer men kontrolsekvenser til brug for de 

synthesizers og computere, der producerer den endelige lyd. 

Kontrolelementerne kan være tempo, node, rytmeværdi, intensitet, skift af 

instrument og mange andre musikalske parametre. 

MIDI formatet er den officielle standard for MIDI filer. Endvidere findes der 

det uautoriserede .KAR format for Karaoke og det nyeste format XMF for 

instrument data. Microsoft har selvfølgelig også deres eget format .RMI. 

Der findes også andre mindre kendte MIDI filformater. 

Ringetoner til mobiltelefonen er normalt i MIDI format. 

MIDI til nodeskrivning 

MIDI systemet gør det let at optage og opbevare MIDI signaler, der senere 

kan redigeres og konverteres til traditionelle noder. Noderne kan så 


Kapitel 5, Avanceret klaverteknik, MIDI 

redigeres eller printes, gemmes og igen konverteres tilbage til MIDI 

signaler. 

Vores musikforlag NORDISC var en af pionererne i MIDI revolutionen i 

1980-erne, og vi udvikler stadig nodesoftware med brug af LilyPond 

musikalske programmeringssprog og vores eget webbaserede interface. 

Vores software produkter er under GNU licens og gratis. Besøg vores 

særlige musikside for musiklærerbøger og nodeskrivningsressourcer på 

www.a-play.dk. 

Direkte indspilning af noder I MIDIs første år troede vi alle, at det 

møjsommelige arbejde med at skrive noder ned på papir var slut. Vi havde 

fuldstændig ret, noderne kom strømmende gennem MIDI kablerne, gennem 

softwaren og op på skærmen. Men i al vores MIDI begejstring havde vi ikke 

taget forbehold for menneskelige småfejl og musikere, der svinger lidt i 

tempoet. Skærmen var fyldt med 16- og 32-deles noder og pauser overalt. 

Det lød godt, men noderne var rent ud sagt ulæselige. Ikke desto mindre 

modtager man ofte ”levende MIDI filer”, når man beder om et partitur (dog 

ikke i jazzverdenen – de kan stadig skrive noder pænt ud i hånden og på 

computeren). 

Plus: Lyder rigtig, da musikeren har fortolket musikken. Minus: Det er 

uspilleligt. 

Indtastning af noder i et nodeprogram I dag bruger de fleste seriøse 

komponister og arrangører nodeprogrammer. Det tager lidt tid at lave 

læselige noder, og et pænt layout, der ikke roder. Men den tid, det tager at 

rette ulæselige ”live noder” kan nemt tag4 5-10 timer mere pr. 

arrangement. 

Plus: Læselige, professionelle partiturer. Minus: Lyder stift og virker dårligt 

som baggrundsmusik i pladestudiet, da musikken er rytmisk kedelig og 

død. 

Dommen: Brug software til professionelle partiturer og manuel indspilning til 

MIDI musik, der skal bruges live eller på en plade. Den manuelle indspilning 

lyder menneskelig, mens det menneskelige øje hellere vil se på de pæne 

”trykte” partitur. OK? 

Konklusion på fagre nye verden 

Jeg tror, at musikere og komponister i de kommende generationer vil få 

meget nemmere adgang til at skrive ny musik eller skanne eksisterende 

trykte noder, end nogen generation i de sidste 500 år efter de nuværende 

noders opfindelse. Det uendelige arbejde med at skrive og redigere noder i 

hånden medførte uvægerligt forsinkelser og ikke så sjældent aflysning af 

koncerten eller operaen. Sådan var livet for komponister og arrangører i 

gamle dage (før 1986). 

Vi kan nu bruge vores tid på at være kreative. Vi er frie. 


Kapitel 5, Avanceret klaverteknik, Avanceret nodeskrivning 

Avanceret nodeskrivning 

I dette afsnit har vi samlet en række avancerede musikalske 

emner. Du vil før eller senere møde dem i det virkelige liv, så kig 

dem hellere løst igennem, selv om du ikke føler behov for at 

nærlæse dem lige nu og her. 

Emnerne er brug af buer, accenter, dynamiske tegn og triller, som 

alle er relativt nemme at forstå. Men så har vi også skæve takter og 

polyrytmer, der er direkte modbydelige, hvis man ikke lige er født i 

land, der har den slags rytmer (fx Grækenland eller Ungarn). 

Buer 

22 

Buen er et af de mest tvetydige nodesymboler overhovedet. Som man kan 

se på de følgende sider, kan en bue betyde næsten hvad som helst. I 

mange tilfælde kan en bue forstås på mere end en måde. Og for at gøre 

det hele mere rodet, er buer under buer almindelige, hvor hver bue har sin 

egen betydning. 

Bindebuer En bindebue binder mindre rytmeværdier sammen til én stor, 

eller to node i hver sin takt binde sammen. 

1. Forbinder to eller flere rytmeværdier. 

2. Forbinder to noder på tværs af to takter. 

Vokalbuer Indenfor vokalnoder bruges det en særlig slags buer, der kaldes 

vokalbuer. 

1. I tilfælde af ændrede stavelser i sangens vers, kan komponisten samle 2 

eller flere noder med en bue. der gør det nemmere at læse verset uden at 

skulle bladre til næste vers midt i sangen.. 



2. Melisme Når en stavelse strækker sig over mere end én node, placeres en 

bue mellem noderne. 

Polyrytmiske buer Polyrytmiske figurer blev tidligere skrevet med buer, men 

i moderne notation (efter 1960-erne) bruges kantede buer i stedet. 

Accent En enkelt node kan være accentueret på mange forskellige måder. 

De følgende tegn er standard tegn: 

Accent (fremhævet tone). 

Staccato (kort anslag) 

Staccatissimo (meget kort anslag) 

Fermat (noden hviler et irrationelt øjeblik (se Rytmer) 

Flydende tone Bruges til talt lyrik, skrig eller bas, der 

bruges til slagtøjseffekter , rytmenoder til becifringer og 

mange andre formål. 

Tenuto (”strukket”) stræk noden for at skabe en blød, 

neutral fornemmelse på slaget (i modsætning til den 

irrationelle pause efter fermaten). 



Dynamiske tegn 

I modsætning til rock- og jazzmusik anvender klassiske partiturer et antal 

”dynamiske tegn”. Disse tegn viser, hvornår man skal spille musikken kraftigt 

eller blødt, og hvornår volumen / kraften (dynamikken) skal stige eller falde. 

Da rockmusikere meget sjældent har dynamiske effekter færdige med i 

studiet, bruges disse symboler aldrig i et rockarrangement. Det samme gælder 

jazz, selvom de dynamiske tegn ofte bruges af bigband scores. 

Grad Symbol Navn Funktion 

SvagT PPP Piano pianissimo Meget, meget svagt 

Sænk Decres. 

Dim. 

> 

Hæv Cres. 

< 

24 

PP Pianissimo Meget svagt 

P Piano Svagt 

MP Mezzo-piano Moderat svagt 

Decrescendo 

Diminuendo 

Stigende styrke 

Crescendo Stærk styrke 

Kraftfuld MF Mezzo-forte Moderat kraftigt. 

Triller 

F Forte Kraftigt. 

FF Fortissimo Meget kraftigt 

FFF Forte fortissimo Meget, meget kraftigt. 

På Bachs tid og før var triller og anden musikalsk ornamentering et vigtigt 

udtryksmiddel. Det er sjældent tilfældet i dag, da timbre (instrumentets lyd) og 

den tekniske udvikling indenfor instrumentindustrien sammen har befriet 

lytterne for den dårlige lyd, der var så typisk for den tidlige ”klassiske” periode. 

En kedelig, tør lyd kan i dag forbedres ved brug at hurtige ornamentale noder 

(arpeggio, tremolo, ”cembalostil” etc.) og triller. Den gode lyd, som (nogen af 

os) har i dag burde gøre triller overflødige, men de bliver stadig brugt i 

specialeffektafdelingen. Her er nogle få eksempler: 

Noteres Spilles 

Trille 



Trille, defineret 

Vending 

Appoggiatura 

Mordent 

Omvendt mordent 

Skæve taktarter 

Heavy rock og rock’n’roll musikere vil sandsynligvis ikke læse dette afsnit, da 

4/4 er deres yndlingstaktart. Men for jazzmusikere er skæve takter vigtige, da 

de uregelmæssige taktarter (også kaldet ”sammensatte taktarter”) bruges en 

del i moderne jazz og sofistikeret funk. Men tag ikke fejl – skæve takter 

optræder faktisk også i ”simpel” rock. The Beatles og selv Little Richard bruger 

skæve takter som, 7/4 (All You Need is Love), 5/4 (Good Morning) og 6/4 

(Good Golly Miss Molly) i deres musik, så de mærkelige taktarter er altså ikke 

helt ualmindelige. 



Regelmæssige og uregelmæssige taktarter 

Regelmæssige taktarter 

26 

4/4, 3/4, 2/2, 6/8 og 12/8 er de almindelige taktarter i den vestlige musik i 

dag. 

Generelt om uregelmæssige taktarter 

I modsætning til lige og tredelte taktslag i regelmæssige taktarter, har de 

uregelmæssige taktarter ”skæve” antal taktslag 1, 5, 7, 9, 10, 11, 13 etc. 

Taktarter med mange taktslag har en tvetydig accentuering (15/8 og 

højere), og hører egentlig til de sammensatte taktarter (3/4 + 5/5 fx) 

Hver uregelmæssig taktart has sin egen accentuering og type. Da der er 

skrevet meget få bøger om emnet set fra en jazz- eller rockmusikers 

synspunkt, vil en del af terminologien være ny selv for musikere med 

konservatoriebaggrund. 

5 og 7-delte taktarter 

5-delte taktarter 

Rytmeværdi Taktart Accentuering Navn 

5 

4 

5 

8 


Vals 1 

Vals 2 

Synkope 1 

Synkope 2 

Straight 

Semibreve 

Hurtig vals 1 

Hurtig vals 2 

Straight 

(sjældenl)



Rytmeværdi Taktart Accentuering Navn 

7 

4 

7 

8 

Basistyper af uregelmæssige taktarter 

Type Accentuering 

Type 1 Den længste gruppe først. 

Type 2 Den korteste gruppe først. 

Andre underopdelinger af uregelmæssige taktarter 

Type Accentuering 

Vals En ulige gruppe dominerer. 

Synkope Ulige grupper I dobbelt vals (“6/8”). 

Straight Lige accentuering af alle taktslag i lige 

grupper. I 7-delte taktarter og højere splittes 

grupperne automatisk i 4 + 3 eller 3 +4 etc. 

Semibreve Lige grupper I to dele. 

Synkope 1 

Synkope 2 

Semibreve 

synkope 1 

Semibreve 

synkope 1 

Straight 1 

Straight 2 

Semibreve 1 

Semibreve 2 

Straight 1 

Straight 2 



Lange uregelmæssige taktarter 


Rytmeværdi Taktart Accentuering 

28 

9 

4 

9 

8 or 16 


Accentueret som: 

Type 1 = 5/4 + 4/4 

Type 2 = 4/4 + 5/4 


10 

4 

10 

8 eller 16 


Type 1 eller type 2 svarende til 9/4 som 

vist ovenfor. 


Type 1 = 6/4 + 4/4 

Type 2 = 4/4 + 6/4 

Dobbelt 5-delt = 5/4 + 5/4 


11 

8 

11 

16 

Type 1, type 2 eller dobbelt 5-delt, 

svarende til 10/4 som vist ovenfor. 


Langsom blues = 9/8 + 2/8 

(mærkværdigvis ret almindelig) 

Straight = 8/8 + 3/8 (meget almindelig 

I jazz-rock og fusions stilarter) 

Svarende til 11/8 som vist ovenfor. 





13 

8 

13 

16 


Langsom blues = 9/8 + 4/8 (bizar blues) 

Straight = 8/8 + 5/8 (Den har faktisk en straight 

fornemmelse!) 

Svarer til 13/8 som vist ovenfor. 

14, 17-dels taktarter og højere 

Uregelmæssige grupper store end 12 er ikke almindelige i rock og jazz. De 

er dog ikke usædvanlige i moderne ”klassisk” musik. De kan inddeles i 2 

grupper afhængigt af accentueringen. 

Navn Accentuering 

“Boogie” Ulige grupper dominerer 

"Straight" Lige grupper dominerer 

Lige og ulige taktarter spillet som uregelmæssige taktarter 

Lige og ulige som 848, 12/8, 4/4, etc. kan opdeles i et antal 

uregelmæssige grupper. 

Eksempel: 12/8 spillet som 5/8 + 7/8 

Taktarten skal vises i noderne, som følger: 5/8 + 7/8 eller | 



Polyrytmer 

At skifte fra skæve taktarter til polyrytmernes sære verden er som at gå fra 

simpelt matematik til avanceret integralregning. Det bliver en lang rejse, dreng 

og piger! Når man tager det første skridt – bogstavelig talt – begynder 

hænderne og fødderne at bevæge sig i mærkelige, irrationelle mønstre, 

uafhængigt af hinanden. Lytterne opfatter et groove fra en anden rytmisk 

verden, men er ikke bevidst om de komplekse kvantumbevægelser i musikken 

og rytmernes struktur. Men det er du! 

Rytmisk gruppering 

30 

Dannelsen af rytmiske grupper er et rent psykologisk fænomen. Alle 

elementerne; puls, taktart, rytme, metrisk form, accent og betoning 

modtages af ørerne som individuelle elementer, men hjernen fortolker 

elementerne som grupper. Kun de grupper, der klart afviger fra en ellers 

sammenhængende lydflade, vil blive opfattet som accentueret. 

En melodi, hvor alle elementerne bevæger sig tæt og stabilt, opfattes som 

en neutral puls, ikke som en rytme. Jo mere kompleks rytmen, taktarten og 

pulsen er, jo mere fladt og udistinkt bliver indtrykket. 

Accenter i rytmiske undergrupper (2-3 takter sammen) 

Type Accent 

Metrisk form Den længste node (agogisk accent) 

Tonalitet Ledetoner 

Betoning (kun i store undergrupper) 

Dynamiske ændringer (stærk/svag) 

Høje toner 

Ornamentering og triller 

Harmonik Endelig kadence 

Kadence ostinat 

Instrumenter Instrumentering (kompleks eller simpel) 

Timbre Fuld lyd/tynd lyd 

Indflydelse fra andre undergrupper 

Skarp lyd/blød lyd 



Basale polyrytmer 

Polyrytmer er to eller flere forskellige rytmer spillet samtidigt. Vi skelner 

mellem polyrytmer i én taktart og ægte polyrytmer. 

Polyrytmer i én taktart 

En polyrytmisk figur i én taktart er en figur, der bryder med den basale puls 

i taktarten. Fx ved at spille 3 lige lange taktslag i en 4/4-dels taktart, altså 

3 mod 4. Taktslagene spilles, så de nøjagtigt passer med længden af de 

basale taktslag (fx en halv takt). Alle polyrytmiske underopdelinger er 

teoretisk mulige, men i praksis er det kun 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10, der 

bruges. Taktslag over 7 er svære at spille, da man skal passe de mange 

slag ind i en ofte ”fjendtlig” taktart (7 mod 4 eller 7 mod 5 etc.) 

De mest almindelige polyrytmiske figurer i 4/4, 3/4, 2/4, 5/4 og 7/4 er: 

Navn Nummer 4/4 3/4 2/4 5/4 7/4 

Duol - 2 - 

Triol - 3 - 

Kvartol - 4 - 

Kvintol - 5 - 

Sekstol - 6 - 

Septol - 7 - 

Oktol - 8 - 

Novol - 9 - 

Decimol - 10 - 

Antallet af taktslag indenfor en polyrytmisk figur må ikke overskride eller være 

lig med antallet af taktslag med halvdelen af længden af de basale taktslag, 

der omfattes af den polyrytmiske figur. 

Fik I den????? 



(Polyrytmiske figurer i en taktart) 

Eksempel 

32 

Det er klart, at de små værdier er svære at spille, men i visse former for 

moderne musik bruges selv de allermindste figurer i 5, 7 og 10. 

Polyrytmisk i flere lag 

En særlig sofistikeret made at bruge polyrytmiske figurer i en taktart er at 

placere to eller flere små polyrytmiske figurer indeni en større polyrytmisk 

figur, der styrer dem fælles puls. Så avanceret som det kan blive! 

Denne slags polyrytmer er forbløffende svære at spille, men det kan lærer 

gennem hård øvelse. Og du får styrket din rytmefornemmelse og evnen til 

at lytte og forstå poly-dimensionelle strukturer. 

Ægte polyrytmer 

To eller flere forskellige taktarter spillet samtidigt er den ultimative 

konsekvens af polyrytmer. Metoden var ret almindelig i midten af 1970erne, 

hvor avancerede jazz rock musikere som John McLaughlin eller 

gruppen Weather Report brugte dem flittigt. 

Men man løber en risiko ved at spille flere taktarter samtidigt – du risikerer 

at miste den fælles puls! Hvis du vælger tæt beslægtede taktarter, fx 3/4 

og 6/8, vil taktarterne passe pænt sammen. Men hvis du spiller 7/8 mod 

5/4, skal du være meget forsigtig. I tilfælde af sidstnævnte blanding, 

bruger man den største taktenheder til at skabe en slags fælles puls for 

taktarterne. 

To eller flere taktarten spilles altså samtidigt ved at bruge den største 

fælles rytmeværdi som fælles puls i musikken. 



Taktarten med den mindste numerator bestemmer den fælles puls (i den 

ovenstående eksempel 1/8-dele for alle tre taktarter. 

Se også Alle aspekter af ROCK & JAZZ/1 Musikteori, kapitel Rytme, afsnit 

Kunstige rytmer for at se endnu mere komplekse rytmemønstre! 

Trommenoder 

Alle bandmedlemmer bør kunne læse trommenoder. Det gælder særligt 

bassister, guitarister – og pianister. Der er ikke hel enighed om, hvordan 

trommer skal noteres. Trommenoder blev før i tiden skrevet i basnøgle, 

men i de senere år har nodeprogrammerne benyttet rytmenøglen i stedet. 

Jeg finder personligt at rytmenøglen er nemmere at læse, når man har 

vænnet sig til alle de mystiske symboler for hi-hat og bækkener! 

Notation af trommer og bækkener 

Rytmenøglen er anderledes end de normale nøgler, da den ikke har nogen 

tonalitet. Hvert tromme og bækken har sin egen linie i, under eller over 

systemet: 

Stortromme Lilletromme Høj tam Mellem tam Lav tam Crash / ride bækken Hi-hat 

Rytmeværdi og symboler er de samme som i traditionel notation. 


Kapitel 5, Avanceret klaverteknik, Akkorder og skalaer 

Akkorder og skalaer 

Her er resten af skalaerne og klaverakkorderne. De fem skalatyper 

fra kapitlet Klaverteknik vises her i samtlige tonearter. Hvis du er 

blevet interesseret i skøre skalaer, kan du kigge i Alle aspekter af 

ROCK & JAZZ/1 Musikteori, der indeholder en komplet listeover alle 

modale, kromatiske, heltone mange andre skalaer. For ikke at 

glemme transitive harmonier! 

Brug afsnittet Akkorder og skalaer som en meget, meget nyttig 

reference, hver gang du farer vild i en Db-durskala med 4 akkorder 

i hver takt. De fleste af akkorderne er der sandsynligvis allerede i 

vores akkord- og skalasamling. 

34 



SKALA C 

Almindelige akkorder i C 

C skalaer 

Dur Mol Dorisk Mixolydisk 

Blues 


C 

Cm7 

C9 

C+ 

Cdim 


Akkordtabulatur for klaver 

36 

Cm 


C7 

Cmaj7 

Csus4


Skalaer i C 

C-durskala 

C D E F G A B C 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 

C-parallelmolskala 

A B C D E F G A 

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4 

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2 



C-dorisk skala 

38 

C D Eb F G A Bb C 

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4 

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2 

C-mixolydisk skala 

C D E F G A Bb C 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 



C bluesskala 

C Eb F G Bb C 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 



SKalA C# OG Db 

Almindelige akkorder i C# og Db 

40 



C#-skalaer 


Blues 


C# 

C#m7 

C#9 

C#+ 

C#dim 



42 

C#m 

C#7 

C#maj7 

C#sus4 



Skalaer i C# og Db 

C#-durskala 

C# D# E# F# G# A# B# C# 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 

C# parallelmolskala 

A# B# C# D# E F# G# A# 

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4 

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2 



C#-dorisk skala 

44 

C# D# E F# G# A# B C# 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 

C#-mixolydisk skala 

C# D# E# F# G# A# B C# 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 



C# bluesskala 

C# E F# G# A# B C# 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 1 



SKALA D 

Almindelige akkorder i D 

D-skalaer 

46 


Blues 


D 

Dm7 

D9 

D+ 

Ddim 



Dm 

D7 

Dmaj7 

Dsus4 



Skalaer i D 

D-durskala 

48 

D E F# G A B C# D 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 

D parallelmolskala 

B C# D E F# G A B 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 



D-dorisk skala 

D E F G A B C D 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 

D-mixolydisk skala 

D E F# G A B C D 

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4 

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2 



D bluesskala 

50 

D F G A C D 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 




Skala EB og D# 

Almindelige akkorder i Eb og D# 



Eb-skalaer 

52 


Blues 


Eb 

Ebm7 

Eb9 

Eb+ 

Ebdim 



Ebm 

Eb7 

Ebmaj7 

Ebsus4 



Skalaer i Eb og D# 

Eb-durskala 

54 

Eb F G Ab Bb C D Eb 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 

Eb parallelmolskala 

C D Eb F G Ab Bb C 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 



Eb-dorisk skala 

Eb F Gb Ab Bb C Db Eb 

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4 

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2 

Eb-mixolydisk skala 

Eb F G Ab Bb C Db Eb 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 



Eb bluesskala 

56 

Eb Gb Ab Bb Db Eb 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 




SKALA E 

Almindelige akkorder i E 

E-skalaer 


Blues 


E 

Em7 

E9 

E+ 

Edim 


Akkord tabulatur for klaver 

58 

Em 


E7 

Emaj7 

Esus4


Skalaer i E 

E-durskala 

E F# G# A B C# D# E 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 

E parallelmolskala 

C# D# E F# G# A B C# 

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4 

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2 



E-dorisk skala 

60 

E F# G A B C# D E 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 

E-mixolydisk skala 

E F# G# A B C# D E 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 



E bluesskala 

E G A B D E 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 




SKALA F 

Almindelige akkorder i F 

F-skalaer 

62 


Blues 


F 

Fm7 

F9 

F+ 

Fdim 



Fm 

F7 

Fmaj7 

Fsus4 



Skalaer i F 

F-durskala 

64 

F G A Bb C D E F 

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4 

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2 

F parallelmolskala 

D E F G A Bb C D 

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4 

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2 



F-dorisk skala 

F G Ab Bb C D E F 

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4 

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2 

F-mixolydisk skala 

F G A B C D Eb F 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 



F bluesskala 

66 

F Ab Bb C Eb F 

Højre hånd 1 2 4 1 2 4 




SKala F# og GB 

Almindelige akkorder i F# og Gb 



F#-skalaer 

68 


Blues 


F# 

F#m7 

F#9 

F#+ 

F#dim 



F#m 

F#7 

F#maj7 

F#sus4 



Skalaer i F# 

F#-durskala 

70 

F# G# A# B C# D# E# F# 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 

F# parallelmolskala 

D#m E# F# G# A# B C# D# 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 



F#-dorisk skala 

F# G# A B C# D# E F# 

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4 

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2 

F#-mixolydisk skala 

F# G# A# B C# D# E F# 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 



F# bluesskala 

72 

F# A B C# E F# 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 




Skala G 

Almindelige akkorder i G 

G-skalaer 


Blues 


G 

Gm7 

G9 

G+ 

Gdim 



74 

Gm 


G7 

Gmaj7 

Gsus4


Skalaer i G 

G-durskala 

G A B C D E F# G 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 

G parallelmolskala 

G A Bb C D Eb F G 

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4 

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2 



G-dorisk skala 

76 

G A Bb C D E F G 

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4 

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2 

G-mixolydisk skala 

G A B C D E F G 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 



G bluesskala 

G Bb C D F G 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 




SKalA AB og G# 

Almindelige akkorder i Ab og G# 

78 



Ab-skalaer 


Blues 


Ab 

Abm7 

Ab9 

Ab+ 

Abdim 



80 

Abm 

Ab7 

Abmaj7 

Absus4 



Skalaer i Ab 

Ab-durskala 

Ab Bb C Db Eb F G Ab 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 

Ab parallelmolskala 

F G Ab Bb C Db Eb F 

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 



Ab-dorisk skala 

82 

Ab Bb Cb Db Eb F G Ab 

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4 

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2 

Ab-mixolydisk skala 

Ab Bb C Db Eb F G Ab 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 



Ab bluesskala 

Ab B Db Eb Gb Ab 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 




Scala A 

Almindelige akkorder i A 

A-skalaer 

84 


Blues 


A 

Am7 

A9 

A+ 

Adim 



Am 

A7 

Amaj7 

Asus4 



Skalaer i A 

A-durskala 

86 

A B C# D E F# G# A 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 

A parallelmolskala 

F# G# A B C# D E F# 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 



A-dorisk skala 

A B C D E F# G A 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 

A-mixolydisk skala 

A B C# D E F# G A 

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4 

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2 



A bluesskala 

88 

A C D E G A 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 




Skala BB og A# 

Almindelige akkorder i Bb og A# 



Bb-skalaer 

90 


Blues 


Bb 

Bbm7 

Bb9 

Bb+ 

Bbdim 



Bbm 

Bb7 

Bbmaj7 

Bbsus4 



Skalaer i Bb 

Bb-durskala 

92 

Bb C Db Eb F G A Bb 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 

Bb parallelmolskala 

G A Bb C D Eb F G 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 



Bb-dorisk skala 

Bb C Db Eb F G Ab Bb 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 

Bb-mixolydisk skala 

Bb C D Eb F G Ab Bb 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 



Bb bluesskala 

94 

Bb Db Eb F Ab Bb 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 




SKalA B 

Almindelige akkorder i B 

B-skalaer 


Blues 


B 

Bm7 

B9 

B+ 

Bdim 



96 

Bm 


B7 

Bmaj7 

Bsus4


Skalaer i B 

B-durskala 

B C# D E F# G# A# B 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 

B parallelmolskala 

G# A# B C# D# E F# G# 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 



B-dorisk skala 

98 

B C# D E F# G# A B 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 

B-mixolydisk skala 

B C# D# E F# G# A B 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5 

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1 



B bluesskala 

B D E F# A B 

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 



Kapitel 5, Avanceret klaverteknik, Avancerede jazzskalaer 

Avancerede jazzskalaer 

I kapitlet Musikteori i denne bog samt i vores omfattende bog Alle 

aspekter af ROCK & JAZZ/1 Musikteori kan du finde det teoretiske 

grundlag for skalaer. I dette afsnit skal du arbejde med de 

avancerede skalaer som jazzmusikerne bruger. 

OBS! For at følge med i dette afsnit, skal du have læst musikteori i et år eller mere, særligt 

modale og formindskede skalaer. 

Modale skalaer i alle tonearter 

100 

En modal skala består af en basis toneart (dur) med de 7 modi (flertal for 

modus) placeret på skalatrinnene. Den følgende tabel viser, hvordan man 

finder alle modi i alle de 12 durskalaer. 

Toneart Ionisk Dorisk Frygisk Lydisk mixolydisk Æolisk Lokrisk 

Base DUR MODAL MOL MODAL 

C C Dm Em F G Am Bdim 

Db Db Ebm Fm Gb Ab Bbm Cdim 

D D Em F#m G A Bm C#dim 

Eb Eb Fm Gm Ab Bb Cm Ddim 

E E F#m G#m A B C#m D#dim 

F F Gm Am Bb C Dm Edim 

F# F# G#m A#m B C# D#m E#dim 

G G Am Bm C D Em F#dim 

Ab Ab Bbm Cm Db Eb Fm Gdim 

A A Bm C#m D E F#m G#dim 

Bb Bb Cm Dm Eb F Gm Adim 

B B C#m D#m E F# G#m A#dim 

OBS! De modale skalaer er benævnt ved e ”pseudo” toneart i dur, mol og formindsket. 

Navne er kun for at forstå de modale skalaer, da fx D mol dorisk ikke er en normal mol, 

men en modal skala, der tilfældigvis ligner en molskala. 



Kunstige modale skalaer 

JAZZ Selvom de ikke er ægte modale skalaer, har opfindsomme 

jazzmusikere eksperimenteret med kunstige modale skalaer baseret på fx 

en melodisk mol. Her er så et skema med disse kunstige modale skalaer 

Toneart Æolisk Lokrisk 

#2 

Ionisk Dorisk Lokrisk 

Super 

Base MOL MODAL DUR MODAL 

Lydisk 

Aug. 

Lokrisk 

Super 

Cm Cm Ddim Eb Fm Gdim A Bdim 

C#m C#m D#dim E F#m G#dim A# Cdim 

Dm Dm Edim F Gm Adim B C#dim 

Ebm Ebm Fdim Gb Abm Bbdim B# Ddim 

Em Em F#dim G Am Bdim C# D#dim 

Fm Fm Gdim Ab Bbm Cdim D Edim 

F#m F#m G#dim A Bm C#dim D# E#dim 

Gm Gm Adim Bb Cm Ddim E F#dim 

G#m G#m A#dim B C#m D#dim E# Gdim 

Am Am Bdim C Dm Edim F# G#dim 

Bbm Bbm Cdim Db Ebm Fdim G Adim 

Bm Bm C#dim D Em F#dim G# A#dim 



Intervaller 

TRIN Et trin er defineret som en halvnode på et klaver. 

# Navn Beskrivelse Afstand i trin 

1 Prim 0 halvtrin 0 trin 

b2 Molsekund halvtrin 1 trin 

2 Dursekund 1 heltrin 2 trin 

b3 Molterts 1 heltrin + halvtrin 3 trin 

3 Durterts 2 heltrin 4 trin 

4 Kvart 2 heltrin + 1 halvtrin 5 trin 

#4 Hævet kvart *) 3 heltrin 6 trin 

b5 Formindsket kvint 

(Tritonus) *) 

102 

3 heltrin 6 trin 

5 Kvint 3 heltrin + 1 halvtrin 7 trin 

#5 Forstørret kvint 4 heltrin 6 trin 

b6 Molsekst 4 heltrin 8 trin 

6 Dursekst 4 heltrin + 1 halvtrin 9 trin 

b7 Molseptim 5 heltrin 10 trin 

7 Durseptim 5 heltrin + 1 halvtrin 11 trin 

8 Oktav 6 heltrin 12 trin 



Altererede intervaller 

I jazz er intervallerne ofte “altererede”, dvs. formindsket eller forstørret. 

Lær navnene udenad, men bliv ikke forvirret af de nogen gange misvisende 

navnekonventioner, som hænger sammen med den lidt ulogiske 

funktionsharmonik i jazz (I, II, III etc.). 

Navn Originalt interval Trin Nyt interval Trin 

Formindsket 

Mol Sekund (2) 2 Formindsket Sekund 1 

Molterts (b3) 3 Formindsket molterts 2 

Kvart (4) 5 Formindsket kvart 4 

Kvint (5) 7 Formindsket kvint 5 

Molsekst (b6) 9 Formindsket molsekst 8 

Molsyv (b7) 10 Formindsket molsyv 9 

Dur Sekund (2) 2 Formindsket sekund 1 

Forstørret 

Durterts (3) 3 Formindsket durterts 3 

Kvart (4) 5 Formindsket kvart 4 

Kvint (5) 7 Formindsket kvint 5 

Dursekst (b6) 9 Formindsket dursekst 9 

Dursyv (b7) 10 Formindsket dursyv 11 

Mol Sekund (2) 2 Forstørret sekund 3 

Molterts (b3) 3 Forstørret molterts 4 

Kvart (4) 5 Forstørret kvart 5 

Kvint (5) 7 Forstørret kvint 6 

Molsekst (b6) 9 Forstørret molsekst 10 

Molsyv (b7) 10 Forstørret molsyv 11 

Dur Sekund (2) 2 Forstørret sekund 3 

Durterts (3) 3 Forstørret durterts 4 

Kvart (4) 5 Forstørret kvart 6 

Kvint (5) 7 Forstørret kvint 8 

Dursekst (b6) 9 Forstørret dursekst 10 

Dursyv (b7) 10 Forstørret dursyv 12 


Kapitel 5, Avanceret klaverteknik, Avancerede jazzakkorder 

Avancerede jazzakkorder 

Treklangene er grundakkorder. De består af tre noder spillet 

samtidigt. Udvidede akkorder er treklange med en eller flere 

tilføjede ”farve” toner. Se Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 

Musikteori og kapitlet Generel musikteori i denne bog for detaljer 

omkring akkordtyper, funktionel harmoni, modale skalaer og 

klangaspekter i akkorder. 

OBS! For at følge med i dette afsnit, skal du have læst musikteori i et år eller mere, særligt 

funktionel og transitiv harmonik samt modale og formindskede skalaer. 

De seks grundakkorder (treklange) 

*) Normalt en 4-klang, men hører til blandt grundakkorderne. 

Indøvning af akkorder 

104 

Når du øver akkorderne på klaveret, skal prøve at lære den typiske klang af 

akkorden (klangaspektet) ligesom den ”mekaniske” opbygning med 

farvetoner og intervalstruktur, Denne viden er essentiel for at kunne 

genkende akkorder ved at lytte og for at kunne konstruere et 

virkningsfuldt, men klart arrangement af alle slags akkorder, selv dem med 

de fleste farvetone og krydser. 

ROCK og JAZZTerminology 

Brugen af akkord og funktionsharmonik er meget forskelligt for henholdsvis 

rock og jazz. I bøger for jazzpianister, bruges romertal for akkordfunktioner 

(amerikansk tradition). Rockversioner til funktionelle becifringer tilføjes 

under becifringen. (D(m) = dominant SD(m) = subdominant DD = vekseldominant 

m = Parallelmol). Den grønne farve bruges også ved anderledes 

becifringer. 



FunktionSHarmonik / Diatoniske treklange 

I Alle aspekter af ROCK & JAZZ/1 Musikteori kan du finde et stort kapitel 

om Harmonik, inkl. det vanskelige teoretiske stof omkring 

funktionsharmonik, dvs. de funktionelle relationer mellem akkorder i en 

skala. I de næste to illustrationer, er der eksempler på dur- og molskalaer. 

Diatoniske treklange i D-dur 

Amerikansk Rock- 

System System 

I dur T (Tonika) 

II mol SDm (subdominant parallelmol) 

III mol Dm (Dominant parallelmol) 

IV dur SD (subdominant) 

V dur D (Dominant) 

VI mol Tm (Tonika parallelmol) 

VII formindsket - 

Diatoniske treklange i D-mol 

Amerikansk Rock- 

System System 

I mol Tm (tonika parallelmol) 

II formindsket - 

III dur T (tonika) 

IV mol SDm (subdominant parallelmol) 

V mol Dm (dominant parallelmol) 

VI dur Sd (subdominant) 

VII dur D (dominant) 



Septim akkorder (4-klange) 

Septimakkorder i D-dur 

106 

Septimakkordtyper dur7, mol7, dominant7 og mol7(b5) (m(b5)7). 

Funktionelle septimakkorder Imaj7 (T maj7), IImi7 (SDm 7), IIImi7 (Dm 7), 

IVmaj7 (SD maj7), V7 (D 7), VImi7 (Tm 7), VIImi7(b5). 

Jazz De ti septimakkord hovedtyper 

Dur 7 (maj7) Prim, durterts, kvint, stor septim. 

Mol 7 (m7) Prim, molterts, kvint, lille septim. 

Dominant 7 (7) Prim, durterts, kvint, lille septim. 

Formindsket 7 (dim) Prim, molterts, formindsket kvint, formindsket 

septim. 

Mol /dur 7 (m(maj7)) Prim, molterts, kvint, stor septim. 

Dur 7 (#5) (+(maj7)) Prim, durterts, forstørret kvint, stor septim. 

Dur 7 (b5) ((b5)maj7) Prim, durterts, formindsket kvint, stor septim. 

Dominant 7 (#5) (+7) Prim, durterts, forstørret kvint, lille septim. 

Dominant 7 (b5) ((b5)7) Prim, durterts, formindsket kvint, lille septim. 

Mol 7 (b5) (dim) (eller halvt formindsket akkord) prim, molterts 

formindsket kvint, lille septim. 

De 10 septimakkorder 

OBS! Den anden linie indeholder akkorder ifølge rocktraditionen. 



Sekstakkorder (4- / 5-klange) 

Sekstakkorden er den mest brugte farvede akkord næstefter 

septimakkorderne. Det var også den første udvidede akkord i 1800-tallet, 

hvor den i starten blev betragtet som en skarpt dissonant akkord. 

Akkorden (i moludgaven) kaldes også en neapolitansk akkord, som har en 

meget lang historisk tradition i klassisk musik. Den var utroligt populær 

under den tidlige jazz og Beatles har brugt den meget på deres første 

plader. 

Sekstakkorder 

Sus akkorder 

Sus akkorderne (”løftede akkorder”) er neutrale og kan bruges i både dur 

og mol. Traditionelt bruges de til kadencer, der opløses i en durakkord (den 

løftede tone er som regel en kvart, der går ned til en stor terts). 

I moderne musik bruges sus akkorder ofte til baggrundsakkorder, nogen 

gange blandet med 11 akkorder. På denne måde bliver skalaens tonekøn 

uklart, og kan både være blues, modale og durskalaer. Bandet Nirvana har 

mange sus akkorder i sin musik. 

I rockverdenen kaldes sus akkorden bare sus, men i jazz er der to slags sus 

akkorder, sus4 og sus2. De to typer kan faktisk ses som to forskellige 

akkorder afhængigt af sammenhængen, enten med primen i bunden eller i 

toppen (2. omvending)-. 



Akkorder med tilføjede toner 

108 

Hvis du vil tilføje en speciel farve til en akkord, fx en none uden den 

normale septim, kan du skrive (add 9). Du kan selvfølgelig også tilføje (add 

#11) eller (add 13), men af historiske grunde er (add 9) akkorden den 

mest almindelige tilføjede tone. Du kan også vælge at tilføje dissonante 

farver, fx C(add G#) eller E(add F). 

Se også kommentarerne under mol9 akkorder. 

(add 9) Akkord 

Akkorder med basnode 

Hvis en sangskriver ønsker at specificere en bestemt basnode, kan han/hun 

placere en basnode under becifringen D7/c 

Akkord med basnode 

D7 

C 



Udvidede akkorder 

Udvidede akkorder er meget almindelige i al moderne musik: rock, jazz, 

pop etc. Før 1970 blev udvidede akkorder mest spillet af avancerede 

jazzmusikere, men fusionen mellem rock og jazz betød en befrielse for 

rocken og dens ”kedelige” akkorder. I dag finder man udvidede akkorder i 

masser af sange i radioen og på MTV. 

Det er vigtigt at kende til den teoretiske konstruktion af udvidede akkorder 

for at kunne bruge og selv lave dem. En udvidet akkord er treklang med en 

eller flere ekstra farvenoder. Da de terts baserede treklange bruger 1., 3. 

og 5. node i skalaen, bruger de udvidede noder højere intervaller, fx 9. for 

at danne en logisk, transparent placering af alle de udvidede noder. I 

virkelighedens verden kan du imidlertid placere 9. og alle andre 

farvetonerne, næsten som du vil. 

Trinnene til de udvidede farvede noder kaldes: 

None dur (9), mol (b9) ((-9))eller forstørret (#9) ((-10)). 

Septim kvint (11) eller tilføjet (#11). 

Undecim dur (12) eller mol (b13). 

Noneakkorder (5-klange) 

Dur9 akkorden er det første skridt ind i jazz, men bruges også meget i 

popmusik. 

Dur9 akkorder med stor septim 

NOTE De nederste becifringer følger rocktraditionen. 

Mol9 akkord 



OBS! I rock traditionen behøver en m9 akkord ikke at have en lille septim, men spilles 

traditionelt som en molakkord med tilføjet none. M9 akkorden forstået som 7 og 9 skrives 

m7+9 i rock. 

Noneakkorder med små septimer 

110 


Dobbelt alternerede akkorder 

Jazz Dobbelt alternerede akkorder er dominant akkorder med altererede 

kvinter og noner. Disse stærkt farvede dominantakkorder er typiske for 

moderne jazz.. 

Dobbelt alterneret akkord (m9(5) (m(b5)7+9)) 


11-akkorder (6-klange) 

Jazz 11-akkorder er typiske for jazz og bruges normalt ikke i standard rock 

(undtagen den berømte A11 akkord, der starter ”A Hard Day’s Night” med 

the Beatles). 

11-akkorder 




Fra og med 11-akkorderne bliver de udvide akkorder så komplekse, at de 

mudrer og bliver dissonante. For at lysne den massive klang udelader 

musikerne traditionelt en eller flere og fokuserer på akkordens særlige 

klang, i dette tilfælde en undecim (11) eller kvart (4), der kolliderer 

dissonant med en durterts. 

13-Akkorder (7-klange) 

13-akkorden spilles normalt som en reduceret akkord. Der er en lang 

tradition for at spille en 6+7 akkord i stedet for en 13-akkord. hvilket gør 

det meget nemmere at spille på en guitar (eller et klaver). 

13-akkorder 

Stablede akkorder 

JAZZ akkorder, der bygger på treklange er ikke de eneste akkorder i verden. 

I den eksperimentelle musik i sidste århundrede (særligt i den nye klassiske 

musik og den avancerede jazz) brugte komponisterne en ny slags akkorder 

bygget på kvart og kvint, de såkaldte stablede akkorder. Selv de mest 

avancerede poly-akkorder er meget almindelige i jazz og ny klassisk musik. 

Stablede akkorder bruges intenst i jazz, i blæsersektionen, særligt 

kombinationen saxofoner og trompeter/kornetter. 

TIPS Bassen til en stablet akkord kan være en hvilken som helst af tonerne 

i akkorden, da den stabile akkord er neutral. 

Poly-akkorder 

JAZZ Poly-akkorder er one, to eller flere treklange stablet ovenpå hinanden. 

Af indlysende grunde er det meget nemmere for en pianist piano end en 

guitarist at bruge disse akkorder. 

Bm 

C eller 

Bm/C 



112 

Nogle typiske jazz poly-akkorder: 

C / D 

Em / Am 

Cm7 / Bb 

C7 / D 

C7 / F# 

C7 / A 


Kapitel 5, Avanceret klaverteknik, Akkorder til en melodi 

Akkorder til en melodi 

Dette er en kort introduktion til den ædle kunst at harmonisere en 

melodistemme. Der er øvelser i forskellige tonearter i både 

funktionelle og transitive harmoniske omgivelser. Det er praktiske 

redskaber, når bandet begynder at skrive sine egne sange eller 

pianisten har glemt sine noder, og ingen andre kan huske 

akkorderne til mellemspillet. 

VIGTIGT Du skal have læst Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori, særligt omkring 

funktionsharmonik og transitive harmoni samt kapitlet general musikteori i denne bog, før 

du starter med at lære harmoniseringsreglerne. 

At sætte akkorder til en melodi kan være en meget kompliceret 

affære. Jeg glemmer aldrig dengang jeg skulle arrangere den 

berømt Billie Holdiday song “My old Flame” tilbage i 1988. Jeg 

kunne simpelthen ikke regne akkorderne ud, selv med pladen kørende 

sammen med klaveret (jeg blev frelst af et korarrangement 

af sangen, hvor jeg kunne stave mig til akkorderne via 

stemmerne!). 

Pianister skal have en grundlæggende viden om at sætte akkorder 

til en melodi. Kompleksiteten af denne opgave afhænger af graden 

af transitivitet *) i melodien. Jo mere transitiv end melodi er, desto 

mere sandsynligt er det, at der ville være overraskende akkorder 

skjult i de funktionelle modulationer. Det er selvfølgelig en dårlig 

trøst, når den uheldige pianist sidder og sveder over en uforståelig 

melodi og dens latterlige og uventede ”naturlige” harmonier. 

*) Transitive harmonier, se Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori, kapitel Akkorder 



Funktionelle øvelser 

114 

Det første mål er at komme tilbage til tonika akkorden, hvilket betyder, at 

du skal designe et elegant og simpelt kadenceforløb. 

- Du kan bruge standard kadence ostinater. 

- eller du kan udvide harmonier alt efter hvilken sangens stil. Husk at ende 

med en kadence. 

Transitive øvelser 

Her kommer problemerne: 

1 Start med at analysere tonearterne i melodien. 

2 Når analysen er færdig, bestemmer du akkorderne til slutningen af 

toneart I. 

3 Funktionsskift til toneart II kan du finde i funktionsskift tabellen i Alle 

aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori, kapitel Akkorder. Eller du selv 

regne ny og spændende funktionsskift (anbefales kraftigt!). 

4 Brug denne metode ved de næste tonearter, hvor hver toneart 

modulerer ind i den næste toneart gennem et funktionelt skift. 

5 Indenfor den enkelte toneart, kan du enten bruge funktionelle kadencer 

eller udvidede “frie akkorder som vist på de foregående sider. 

6 Den sidste akkord i den sidste toneart kan enten være tonika i tonearten 

eller en finale i ”fri stil”. 

Ikke-funktionelle harmonier / fri tonalitet 

Disse tilsyneladende komplicerede musikalske former er forbløffende 

nemme at harmonisere, da melodierne ofte er baseret på et unison tema 

eller en ostinat, typisk lagt i bassen. 

Harmoniseringsøvelser 

Øvelse 1-4 er funktionelle øvelser. De er relativt simple og i øvelse 1 har du 

tilmed en andenstemme, der gør den lettere at harmonisere . 

Øvelse 5-10 er ikke nemme eller indlysende. Jeg er sikker på, at den 

talentfulde student vil kunne lave nogle akkorder, der er radikalt 

anderledes end mine egne originale akkorder. Men det er netop 

udfordringen ved transitive harmonier, at de har så mange mulige løsninger 

og en stor frihed. 

Før øvelse 5, har jeg lavet en tonal analyse af en transitiv melodi for at 

vise, hvordan men finder tonearterne. 



Funktionelle øvelser 

Øvelse 1 

Øvelse 2 



(Funktionelle øvelser) 

Øvelse 3 

Øvelse 4 

116 



Transitive øvelser 

Øvelse 5 

Hvordan finder man tonearterne i en transitiv melodi? 



Øvelse 6 

118 



Øvelse 7 



Øvelse 8 

120 



Øvelse 9 

Øvelse 10 


Kapitel 5, Avanceret klaverteknik, Øvetips 

Øvetips 

Hård øvning er forudsætningen for at blive en mesterpianist. Eller 

en hvilken som helst fagmand indenfor kunst eller forretning. Ved 

at vælge mellem 1 og 10 timers øvning om dagen, vælger du selv 

det niveau, du ønsker at beherske. Brugsklaver er skrevet for alle 

slags pianister. Kun nogle få fanatikere øver mere end 5 timer om 

dagen, og de fleste fritidsmusikere er tilfredse med øvelokalet 

engang i mellem. Så hver pianist har sit eget ambitionsniveau. Dit 

niveau bestemmer, hvor hårdt du vil arbejde. Her er tre forslag til 

øveplaner. 

1 time om dagen 

122 

Dette er øveplanen for en pianist, der spiller 2-3 gange om måneden. 

Planen vil holde formen ved lige, men vil ikke forbedre teknikken meget, 

blot holde den i live. 

15min Varm op ved at spille 2-3 af sangene i repertoiret med alle vers. 

30min Øv 6-8 skalaer og akkorder og 2 NYE bladlæsningsopgaver. 

15min Øv detaljer fra nye sange eller vanskelige passager i gamle sange. 

2 timer om dagen 

Dette er øveplanen for den professionelle pianist. Planen holder pianisten i 

form og hjælper ham/hende med at forbedre de tekniske redskaber skærpe 

den musikalske smag. 


45min Øv 10-12 skalaer og 3 bladlæsningsopgaver. 

PAUSE Masser dine hænder og drik rigeligt med vand. 

30min Spil 2-3 øvelser fra klaverlærebøger og samlinger – ikke kun fra 

denne bog – men fra alle de lærebøger, du overhovedet kan få fat 

i. Hver klaverlærebog indeholder ny spændende teknikker og 

akkorder , som du kan lære noget af (se litteraturlisten i kapitel 7). 




4 timer om dagen 

Dette er en øveplan for professionelle med mange jobs hver måned i 

forskellige orkestre. Planen forbedrer pianistens færdigheder betydeligt i 

løbet af 1-2 år og gør det muligt at gå ned i de mindste detaljer mht. 

spillestil og teknik. 


45min Øv 10-12 skalaer og 3 bladlæsningsopgaver. 

PAUSE Masser dine hænder og drik rigeligt med vand. 

15min Øv 3-4 andre skalaer og 1 bladlæsningsopgave. 

45min Spil 2-3 øvelser fra klaverlærebøger og samlinger – ikke kun fra 

denne bog – men fra alle de lærebøger, du overhovedet kan få fat 

i. Hver klaverlærebog indeholder ny spændende teknikker og 

akkorder , som du kan lære noget af (se litteraturlisten i kapitel 7). 

BREAK Masser dine hænder og spis en sandwich. Drink lots of water. 


30min Spil 5-6 sange fra bandets repertoire. 

PAUSE Masser dine hænder og drik rigeligt med vand- 

1 time Spil 8-10 små klaverstykker, helst stykker, du ikke kender. 

Dine egne noder 

Lav altid færdige klavernoder med alle de følgende elementer. 

- Tempo i BPM. 

- Stilarten i sangen. 

- Tydelige overskrifter intro, vers, omkvæd, mellemspil, breaks og solo. 

- De vigtigste dele, arpeggio etc. skrives ned i noder, eller hele 

arrangementet, hvis du foretrækker at læse fra bladet. 

VIGTIGT Brug altid et nodeprogram (fx det gratis www.a-play.dk) til at skrive 

melodien ind med. Så har du melodien til næste gang og kan transponere 

eller printe noder ud til kollegerne i bandet (håndtegnede noder kan ikke 

transponeres og har det med at forsvinde). 



Gratis nodeprogram, tomme nodeark i mange formater og 

meget mere? 

124 

Besøg www.a-play.dk og brug det gratis nodeprogram A-Play. Hent gratis 

nodeark og design dine egne ark. A-play er specialdesignet til det 

verdensberømte LilyPond nodeprogrammeringssprog og indeholder mange 

hundrede færdige templates og eksempler. 



Du er nu blevet tvunget til at lære alle skalaerne, du ved noget om 

andre keyboards, skæve taktarter og meget mere. Nu skal du lære 

nogle virkelige klaverøvelser. Øvning er ekstremt vigtigt for din 

musikalske udvikling! Glem ikke at øve minimum 2 timer om 

dagen, mens du stadig er i indlæringsfasen. 

Og nu til alt det sjove! 


Kapitel 5, Avanceret klaverteknik, Stikord avanceret klaverteknik 

Stikord avanceret 

klaverteknik 

Brug stikordsregistret! Ved at slå op i stikordsregistret, finder du altid meget mere end du ledte 

efter! Følg de sære omveje og de mærkelige ord. Lær ved et tilfælde. Vær nysgerrig! 

1 

-10, 112 

5 

5/4, 26, 30, 33 

5/8, 31 

6 

6/4, 26, 30 

6/8, 27, 28 

7 

7/4, 26, 33 

7/8, 31 

8 

8/8, 30, 31 

9 

9/4, 30 

9/8, 30, 31 

A 

A#, 45, 91, 102, 103, 

104 

A#dim, 103, 104 

A#m, 102 

A+, 87 

A7, 87 

A9, 87 

126 

Ab, 80, 82, 102, 103, 

104 

Ab+, 82 

Ab7, 82 

Ab9, 82 

Abdim, 82 

Abm, 82, 104 

Abm7, 7, 8, 82 

Abmaj7, 9, 10, 82 

Absus4, 82 

Adim, 87, 103, 104 

ægte polyrytmer, 34 

Alexis synthesizer, 16 

Am, 87, 102, 104 

Am7, 87 

Amaj7, 7, 8, 87 

Asus4, 7, 8, 87 

B 

B, 45, 97, 98, 102, 

103, 104 

B+, 98 

B7, 98 

B9, 7, 8, 98 

Bb, 91, 92, 93, 94, 

96, 102, 103, 104 

Bb+, 93 

Bb7, 93 

Bb9, 93 

Bbdim, 93, 104 

Bbm, 7, 8, 93, 102, 

103, 104 

Bbm7, 93 

Bbmaj7, 7, 8, 93 

Bbsus4, 93 


Bdim, 98, 102, 104 

Beatles, 26 

bindebue, 22 

blues, 30, 31 

Bm, 9, 10, 98, 102, 

103, 104, 114 

Bm7, 98 

Bmaj7, 98 

Boogie, 31 

Bsus4, 98 

C 

C#, 10, 42, 43, 44, 

45, 46, 102, 103, 

104 

C#+, 44 

C#7, 44 

C#9, 44 

C#dim, 9, 10, 44, 

102, 104 

C#m, 44, 102, 103, 

104 

C#m7, 44 

C#maj7, 44 

C#sus4, 44 

C+, 9, 10, 38 

C7, 38 

C9, 38 

Cdim, 38, 102, 104 

Cm, 38, 102, 103, 

104 

Cm7, 38 

Crescendo, 24


D 

D#, 45, 56, 102, 103, 

104 

D#dim, 102, 104 

D#m, 102, 103 

D#m7, 7, 8 

D+, 49 

D7, 49 

D9, 49 

Db, 42, 45, 102, 103, 

104 

Db7, 7, 8 

Ddim, 49, 102, 104 

decimol, 33 

Decrescendo, 24 

diatonisk, 108 

Diatoniske treklange, 

108 

Dim, 24 

Diminuendo, 24 

Dm, 49, 102, 103, 

104, 108 

Dm7, 49 

Dmaj7, 9, 10, 49 

dominant, 107, 108, 

109 

dorisk, 37, 40, 43, 46, 

48, 51, 54, 57, 59, 

62, 64, 67, 70, 73, 

75, 78, 81, 84, 86, 

89, 92, 95, 97, 100 

Dsus4, 49 

duol, 33 

dur, 105, 108, 109 

E 

E#, 45, 102, 104 

E#dim, 102, 104 

E+, 60 

E7, 60 

E9, 9, 10, 60 

Eb, 54, 55, 56, 57, 

58, 102, 103, 104 

Eb+, 55 

Eb7, 55 

Eb9, 7, 8, 55 

Ebdim, 55 

Ebm, 55, 102, 104 

Ebm7, 55 

Ebmaj7, 55 

Ebsus4, 9, 10, 55 

Edim, 9, 10, 60, 102, 

104 

Em, 60, 102, 104 

Em7, 60 

Emaj7, 7, 8, 60 

Esus4, 60 

F 

F#, 10, 45, 69, 71, 

72, 73, 102, 103, 

104 

F#+, 71 

F#7, 71 

F#9, 71 

F#dim, 71, 102, 104 

F#m, 10, 71, 102, 

103, 104 

F#m7, 9, 10, 71 

F#maj7, 71 

F#sus4, 71 

F+, 7, 8, 65 

F7, 65 

F9, 65 

Fdim, 9, 10, 65, 104 

Fender, 11 

Fender Rhodes, 11 

FF, 24 

FFF, 24 

Flashcard, 7, 8, 9, 10 

Fm, 65, 102, 103, 104 

Fm7, 9, 10, 65 

Fmaj7, 65 

formindsket, 108, 109 

forstørret, 105, 112 

forte, 24 

fortissimo, 24 

Alle Aspekter af ROCK & JAZZ /5 Brugsklaver 127 

G 

G#, 45, 80, 102, 103, 

104 

G#dim, 103, 104 

G#m, 102, 103, 104 

G+, 76 

G7, 76 

G9, 76 

Gb, 9, 10, 69, 102, 

104 

Gb+, 9, 10 

Gdim, 76, 103, 104 

Gm, 76, 102, 103, 

104 

Gm7, 76 

Gmaj7, 76 

H 

Hammond, 13 

Hammond B3, 13 

harmonik, 107 

harmonisere, 116 

I 

I, 106, 108 

II, 106, 108 

III, 106, 108 

IIImi7, 109 

IImi7, 109 

Imaj7, 109 

IV, 108 

IVmaj7, 109 

J 

jazz, 30, 113 

K 

kadence, 32, 116 

kadence ostinato, 32 

kølle, 18, 19 

kvart, 105 

kvartol, 33 

kvint, 105


kvintol, 33 

L 

ledetone, 32 

Lionel Hamilton, 19 

Lokrisk, 104 

Lydisk, 104 

M 

marimba, 19 

Mezzo-forte, 24 

Mezzo-piano, 24 

MF, 24 

MIDI, 20 

Minimoog, 15 

mixolydisk, 40, 46, 

51, 57, 62, 67, 73, 

78, 84, 89, 95, 100 

modal, 107 

mol, 105, 107, 108, 

109 

N 

novol, 33 

O 

Octave, 105 

128 

orgel, 5 

ostinato, 116 

P 

parallel, 108 

pianissimo, 24 

poly-akkorder, 114 

polyrytmer, 32 

polyrytmisk bue, 23 

powerful, 24 

PP, 24 

PPP, 24 

R 

root, 109 

S 

Sd, 108 

SD, 107, 108, 109 

SD(m), 107 

sekst, 105, 106 

sekstol, 33 

semibreve, 27, 28, 29 

straight, 27, 28, 30, 

31 

subdominant, 107, 

108 


sus, 110 

sus4, 44, 71 

synkope, 27, 28 

T 

T, 108, 109 

terts, 109 

tonalitet, 32 

tonika, 108 

tradition, 109, 112 

transitiv, 115, 116, 

119 

transitive, 116 

triller, 32 

tro, 33 

U 

undergruppe, 32 

V 

vals, 27 

VII, 108 

VIImi7(b5), 109 

VImi7, 109 

Vokalbue, 22

Avanceret klaverteknik - NORDISC Music & Text

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?