PriMus manual DK A5 - Indigo 2

PriMus
Manual

PriMus
Nodeskrivningsprogram
c○ 2007-2010 Columbus Soft
Koncept, programmering og manual: Christof Schardt
Oversættelse til dansk: Peder Lindbjerg, Heine Svendsen.
Producent: Columbus Soft
Postfach 130 264
D-64242 Darmstadt, Tyskland
Tel: (+49) 6151-943830
Fax: (+49) 6151-943831
Email: info@columbussoft.de
Hjemside: www.columbussoft.de
Distribution og salg i Danmark:
Indigo 2
att. Heine Svendsen
Vermundsgade 12
DK-8260 Viby J
Tlf. 87 34 10 30
Email: primus@indigo2.dk
Hjemside: www.indigo2.dk/primus
Support i Danmark:
Kontakt Indigo 2 for support samt oplysning om nærmeste forhandler
p˚a ovennævnte tlf.nr eller email.
9. Juni 2010
Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af dette værk (h˚andbog eller program) m˚a kopieres eller
distribueres, overføres, transkriberes, gemmes i nogen form for lagersystem eller oversættes til noget
computerbaseret eller menneskeligt sprog i nogen form eller p˚a nogen m˚ade, elektronisk, mekanisk,
magnetisk, manuelt eller p˚a anden m˚ade uden skriftlig tilladelse fra Columbus Soft.
Køberen af programmet har ret til at bruge dette program p˚a sin(e) personlige computer(e) (eller
evt. p˚a flere maskiner ifølge licensbetingelserne for flerbruger pakker). Det er tilladt at lave en
sikkerhedskopi til personlig brug.
H˚andbog og program er fremstillet med den største omhu. Producent, distributør eller forhandler
kan ikke gøres ansvarlige for eventuelle fejl og deres følgevirkninger hverken juridisk eller p˚a nogen
anden m˚ade.
De anvendte soft- og hardwarebetegnelser er i de fleste tilfælde ogs˚a beskyttede varemærker og er i
den forstand underlagt de gældende retslige bestemmelser.

Indhold
Indhold 1
1 Introduktion 13
1.1 Velkommen til PriMus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
1.1.1 Systemkrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
1.2 Installation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
1.2.1 Indskrivning af licensdata . . . . . . . . . . . . . . . . 14
1.2.2 Registrering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
1.3 Første programstart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
1.4 Hjælp til PriMus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
1.4.1 Hurtigt i gang med dokumentet ’Velkommen’ . . . . . . 16
1.4.2 Quick Guide . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
1.4.3 Komplet manual i PDF-format . . . . . . . . . . . . . . 17
1.5 Download og installation af opdateringer . . . . . . . . . . . . 17
1.6 S˚adan bruges denne manual . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
1.7 Nomenklatur og begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
1.7.1 Manualens anvendelse af skrifttyper . . . . . . . . . . . 18
1.7.2 Tasterne p˚a computerens keyboard . . . . . . . . . . . 19
1.7.3 Betegnelser for betjeningen af musen . . . . . . . . . . 22
1.8 Tak til... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
2 Grafisk brugerflade og betjening 24
2.1 PriMus-vinduet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
2.2 Visning af vindues-elementer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
2.3 Menulinjen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
2.4 Værktøjslinjen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
2.5 Dokumentvinduet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
2.5.1 Side-visning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
2.5.2 Horisontal-visning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
2.5.3 Navigation og Zoom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
2.6 Statuslinjen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
2.6.1 Side skift/bladre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
2.6.2 Skift af aktivt stykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
2.6.3 Skift valgmodus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
2.7 Arbejde med tastaturet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
2.7.1 Betjening af menuerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
2.7.2 Tastaturgenveje for funktioner i Valg-menuen . . . . . . 34

2 Indhold
2.7.3 Tastaturgenveje i samarbejde med musen . . . . . . . . 34
2.8 Arbejde med musen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
2.8.1 N˚ar pladsen er trang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
2.9 Keyboard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
2.10 Mixer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
3 Nodeskrivning – basisfunktioner 38
3.1 Begynd p˚a et stykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
3.1.1 Vælg besætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
3.1.2 Nøgle, takt- og toneart . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
3.1.3 Tilføj nye takter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
3.1.4 Takter og taktstreger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
3.2 S˚adan skrives noder og pauser . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
3.3 Bearbejde noder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
3.4 Bearbejde pauser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
3.5 Skrive og bearbejde fortegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
3.6 Trioler og andre inddelinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
3.6.1 Triolklammers egenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . 49
3.7 Specielle nodeværdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
3.8 Bearbejdning af bjælker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
3.9 Heltaktspauser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
3.10 Noder i flerstemmige systemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
3.11 Vandret forskydning af noder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
3.12 Stiknoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
3.13 Forslagsnoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
3.14 Bindebueværktøjet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
3.14.1 Sæt bindebue med nodekopi . . . . . . . . . . . . . . . 57
3.14.2 Skub og omform bindebuer . . . . . . . . . . . . . . . 57
3.14.3 Sæt/slet bindebuer i Valgmenuen . . . . . . . . . . . . 58
3.15 Legatobueværktøjet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
3.15.1 Omform legatobuer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
3.15.2 Vend legatobuer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
3.15.3 Legatobuer med komplicerede former . . . . . . . . . . 60
3.15.4 Legatobuer – ændre buens udseende . . . . . . . . . . . 61
3.16 Taktgentagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
3.17 Indstilling af nodehovedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
3.18 Artikulation, dynamik og ornamenter . . . . . . . . . . . . . . 62
3.19 Fortryd og gendan (Undo og Redo) . . . . . . . . . . . . . . . 63
3.19.1 Undo ved lyrik- og tekstbehandling . . . . . . . . . . . 63

Indhold 3
4 Fil-menuen 65
4.1 Ny fil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
4.1.1 Skabeloner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
4.1.2 Egne skabeloner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
4.1.3 Partiturassistent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
4.2 ˚Abn fil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
4.2.1 Træk-og-slip filer i dokumentvinduet . . . . . . . . . . 68
4.2.2 ˚Abn fil med dobbeltklik . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
4.2.3 ˚Abn fil via kontekstmenu . . . . . . . . . . . . . . . . 68
4.2.4 Hurtigt gennemsyn af filerne i en mappe . . . . . . . . 68
4.3 Gem fil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
4.3.1 Gem fil automatisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
4.3.2 Backup-filer (endelsen .prb) . . . . . . . . . . . . . . 69
4.4 Gem fil som... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
4.4.1 Gem som... med navneforslag . . . . . . . . . . . . . . 71
4.5 Gem som arkiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
4.6 Gem som skabelon... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
4.7 Importér fil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
4.8 Importér Midi-fil... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
4.8.1 Efterbehandling af en Midi-import . . . . . . . . . . . 75
4.8.1.1 Korrektion af toneart . . . . . . . . . . . . . 75
4.8.1.2 Korrektion af taktart . . . . . . . . . . . . . . 75
4.8.1.3 Korrektion af rytmen . . . . . . . . . . . . . 75
4.8.1.4 Forudindstilling af dokumentegenskaber . . . 76
4.9 Vedhæft fil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
4.9.1 Vedhæft fil – træk fil til vinduet og vedhæft . . . . . . . 77
4.10 Eksportér fil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
4.10.1 Midi-eksport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
4.10.2 MusicXML-eksport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
4.10.3 Emil-eksport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
4.10.4 Grafik-eksport af dokumentsiderne . . . . . . . . . . . 78
4.10.5 Grafik-eksport af udsnit af et dokument . . . . . . . . . 79
4.10.6 Eksport som web-side . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
4.11 Luk fil/dokument . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
4.12 Flere ˚abne filer p˚a samme tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
4.13 Senest ˚abnede filer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
4.14 Favoritter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
4.15 Udskriv dokument . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
4.16 Enkeltstemme udtræk... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
4.16.1 S˚adan fungerer udtræk af enkeltstemmer . . . . . . . . 84
4.16.2 Indstillingsdialogen for stemmeudtræk . . . . . . . . . 85
4.16.3 Dokumenter med flere stykker . . . . . . . . . . . . . . 87

4 Indhold
5 Dokument-menuen 88
5.1 Sideopsætning for dokumentet . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
5.2 Redigér indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
5.2.1 Opbygningen af PriMus-dokumenter . . . . . . . . . . 90
5.2.2 Formateringen af PriMus-dokumenter . . . . . . . . . . 91
5.2.3 Redigeringsdialog for dokumentindhold . . . . . . . . 92
5.3 Opret titelside . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93
5.4 Opret indholdsfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
5.5 Tilføj nyt stykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
5.6 Tilføj billede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
5.7 Info . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
6 Stykke-menuen 98
6.1 Stykke - Indstillinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98
6.2 Stykke - Takter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
6.3 Stykke - Linjeformatering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107
6.4 Stykke - Systemafstande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107
6.5 Stykke - Positionering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108
6.6 Stykke - Fiksering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110
6.7 Stykke - Transponér . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110
6.8 Stykke - Duplikér . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111
6.9 Stykke - Slet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112
6.10 Stykke - Sammenføj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112
6.11 Stykke - Del . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113
7 Nodesystem-menuen 114
7.1 Nodesystem - Opsætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114
7.2 Nodesystem - Vis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
7.3 Nodesystem - Split nodesystem . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
7.4 Nodesystem - Sammenføj nodesystem . . . . . . . . . . . . . . 120
7.5 Nodesystem - Split stemme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
7.6 Nodesystem - Sammensmelt stemmer . . . . . . . . . . . . . . 121
7.7 Nodesystem - Vælg nodesystem . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
7.8 Nodesystem - Vælg stemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
7.9 Nodesystem - Duplikér nodesystem . . . . . . . . . . . . . . . 122
7.10 Nodesystem - Tilføj nodesystem . . . . . . . . . . . . . . . . . 122
7.11 Nodesystem - Slet nodesystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122
8 Valg-menuen 124
8.1 Arbejde med valgfunktionerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
8.1.1 De forskellige valgmodi . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
8.1.2 Markering af en taktblok . . . . . . . . . . . . . . . . . 125
8.1.3 Markering af omr˚ader med noder . . . . . . . . . . . . 126

Indhold 5
8.1.4 Markering af noder i flerstemmige systemer . . . . . . 127
8.1.5 Markering af noder i nabosystemer . . . . . . . . . . . 128
8.1.6 Markering af hele stemmen med et klik . . . . . . . . . 128
8.1.7 Takt- eller nodevalg – hvad er bedst? . . . . . . . . . . 128
8.2 Gruppér . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129
8.2.1 Grupper med variabel længde . . . . . . . . . . . . . . 132
8.2.2 Sammenføj grupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133
8.3 Filter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133
8.4 Udklipsholder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135
8.4.1 Taktduplikering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135
8.5 Noder/Pauser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136
8.5.1 Valg - Noder/Pauser - Slet . . . . . . . . . . . . . . . . 136
8.5.2 Valg - Noder/Pauser - Kopiér . . . . . . . . . . . . . . 136
8.5.2.1 Taktkopi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136
8.5.2.2 Nodekopi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137
8.5.3 Valg - Noder/Pauser - Stiknode størrelse . . . . . . . . 138
8.5.4 Valg - Noder/Pauser - Skjulte . . . . . . . . . . . . . . 139
8.5.5 Valg - Noder/Pauser - Hjælpelinjer - skjult . . . . . . . 140
8.5.6 Valg - Noder/Pauser - Farve . . . . . . . . . . . . . . . 140
8.6 Pauser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140
8.6.1 Noder til pauser og vice versa . . . . . . . . . . . . . . 140
8.6.2 Valg - Pauser - Pause til node . . . . . . . . . . . . . . 140
8.6.3 Valg - Pauser - Fyld tomme takter med pauser . . . . . 140
8.6.4 Valg - Pauser - Dan flertaktspauser . . . . . . . . . . . 140
8.6.5 Valg - Pauser - Opløs flertaktspauser . . . . . . . . . . 141
8.6.6 Pauseforskydninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141
8.7 Hals . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141
8.7.1 Indstil halsretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141
8.7.2 Valg - Hals - skjult . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142
8.7.3 Valg - Hals - skjulte faner . . . . . . . . . . . . . . . . 142
8.7.4 Valg - Hals - indstil længde . . . . . . . . . . . . . . . 142
8.8 Nodehoved . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142
8.9 Fortegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144
8.10 Nodeværdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144
8.11 Tonehøjde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148
8.12 Tilføj tone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150
8.13 Bjælker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151
8.14 Legatobue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154
8.15 Bindebue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155
8.16 Slet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156
8.16.1 Valg - Slet - Slet takter fuldstændigt . . . . . . . . . . . 156
8.16.2 Valg – Slet – Forskydninger... . . . . . . . . . . . . . . 158
8.16.3 Valg – Slet symboler, tekst, grafik . . . . . . . . . . . . 158

6 Indhold
9 Valg-menuen – Andre funktioner 159
9.1 Akkordsymboler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159
9.2 Arpeggio . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162
9.3 Crescendotegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162
9.4 Sangtekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162
9.5 MIDI data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163
9.6 Musiksymboler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164
9.7 Nabo nodesystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166
9.8 Filtrér toner i akkorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167
9.9 Nodelinjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168
9.10 Ottava . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170
9.11 Pedallinje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171
9.12 Nøgleskift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172
9.13 Visuel støtte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172
9.13.1 Vis tonens navn som tekst . . . . . . . . . . . . . . . . 172
9.13.2 Vis Bookwhacker symboler . . . . . . . . . . . . . . . 174
9.14 Taktformatering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175
9.15 Tremolo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175
9.16 Triolklammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178
9.17 Forslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179
10 Tekst-menuen 180
11 Midi-menuen 181
11.1 Spil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181
11.1.1 Mixerens anvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182
11.1.2 Tempoindstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183
11.1.3 Afspilningsrækkefølge . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183
11.1.4 Sløjfe-funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184
11.1.5 Oversigt over tastaturgenveje . . . . . . . . . . . . . . 184
11.2 Indspilning via Midi-keyboard . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185
11.2.1 Real-time indspilning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185
11.2.2 Optagelse – Start med dialogboks . . . . . . . . . . . . 185
11.2.2.1 Indspilning i markeret taktblok . . . . . . . . 186
11.2.3 Trinvis indspilning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187
11.3 Spil-muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189
11.4 Midi-enheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193
11.4.1 Indstilling af Midi-input . . . . . . . . . . . . . . . . . 194
11.4.2 Indstilling af Midi-udgangen . . . . . . . . . . . . . . 195
11.4.3 Indstilling af metronomlyden . . . . . . . . . . . . . . 195
11.4.4 Genvej til Windowsmixeren . . . . . . . . . . . . . . . 196

Indhold 7
12 Vis-menuen 197
12.1 Almindelige visningsmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . 197
12.1.1 Zoom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197
12.1.2 Fuld skærm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197
12.1.3 Side/Horisontal visning . . . . . . . . . . . . . . . . . 198
12.1.4 Aktiv stemme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198
12.1.5 G˚a til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198
12.2 Visningsvarianter af nodebilledet . . . . . . . . . . . . . . . . . 199
12.2.1 Gitter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199
12.2.2 Forkert taktlængde med gul farve . . . . . . . . . . . . 199
12.2.3 Vis udskrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199
12.2.4 Billeder som rektangler . . . . . . . . . . . . . . . . . 200
12.2.5 For lave/høje toner med rødt . . . . . . . . . . . . . . . 200
12.2.6 Noder med Mididata: vis indrammet . . . . . . . . . . 200
12.3 Værktøjskasse, ˚abn og luk vinduer . . . . . . . . . . . . . . . . 201
13 Indstillinger-menuen 202
13.1 Generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202
13.2 Filplacering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205
13.3 Gitter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207
13.4 Sidebaggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208
13.5 Sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208
14 Hjælp-menuen 209
14.1 Quick Guide . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209
14.2 Manual . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209
14.3 Velkommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209
14.4 Vejledninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210
14.5 Hvorfor bipper PriMus? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210
14.6 Genopfrisk partitur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210
14.7 Tjek for opdatering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211
14.8 PriMus hjemmeside . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211
14.9 PriMus i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211
14.10 Start TeamViewer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212
14.11 Om PriMus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212
15 Værktøjskassen 214
15.1 Generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214
15.1.1 Tastaturbetjening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214
15.1.2 Knapper med flere valgmuligheder . . . . . . . . . . . 215
15.2 Værktøjskassen side 1: Noder . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215
15.2.1 Speciel tastaturbetjening for punktering og trioler . . . 215
15.2.2 Legatobue- og bindebueværktøjet . . . . . . . . . . . . 216

8 Indhold
15.3 Værktøjskassen side 2: Artikulationstegn . . . . . . . . . . . . 216
15.4 Værktøjskassen side 3: Dynamiktegn . . . . . . . . . . . . . . 220
15.5 Værktøjskassen side 4: Ornamenter . . . . . . . . . . . . . . . 224
15.5.1 Triller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 224
15.5.2 Arpeggio . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226
15.5.3 Glissando . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227
15.5.4 Tremolo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228
15.6 Værktøjskassen side 5: Tegn for specielle instrumenter . . . . . 229
15.7 Værktøjkassen side 6: Sangtekst, fri tekst og akkorder . . . . . 234
15.7.1 Sangtekst og tekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234
15.7.2 Akkordsymboler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234
15.7.2.1 Akkordsymbolernes kontekstmenu . . . . . . 236
15.7.2.2 Indstillinger for akkordsymboler . . . . . . . 236
15.7.2.3 Tastefunktioner for akkordsymboler . . . . . 237
15.7.3 Guitardiagrammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 238
15.7.3.1 Akkorddiagram kontekstmenu . . . . . . . . 239
15.7.3.2 Tastefunktioner for akkorddiagrammer . . . . 239
15.8 Værktøjskassen side 7: Grafik . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239
15.8.1 Anker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241
15.8.2 Linjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 243
15.8.3 Rektangler, cirkler og ellipser . . . . . . . . . . . . . . 246
15.8.4 Billeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 249
15.8.5 Gem udsnit som grafikfil . . . . . . . . . . . . . . . . . 250
15.8.6 Musiksymboler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251
15.9 Værktøjskassen side 8: Nøgleskift . . . . . . . . . . . . . . . . 252
16 Nodevinduet og musen 255
16.1 Taktstreg valgvinduet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255
16.1.1 Skift toneart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 258
16.1.2 Skift taktart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 259
16.1.3 Visning af nøgle og systemklammer . . . . . . . . . . . 259
16.2 Taktstreg kontekstmenu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 260
16.2.1 Volteklammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 260
16.2.2 Øvemærker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263
16.2.3 Linjeskift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 264
16.2.4 Taktstreg gruppering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265
16.2.5 Spring under afspilning . . . . . . . . . . . . . . . . . 267
16.2.6 Indsæt tomme takter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269
16.2.7 Slet tomme takter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 270
16.2.8 Skift afspilning til swing-feeling . . . . . . . . . . . . . 270
16.2.9 Vis fejl i takten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 271
16.2.10 Slet taktstreg (sammenføj takter) . . . . . . . . . . . . 272
16.3 Nøgle valgvindue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 272

Indhold 9
16.4 Nøgle kontekstmenu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 272
16.5 Toneart valgvindue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 273
16.6 Toneart kontekstmenu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 274
16.7 Taktart valgvindue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 276
16.8 Taktart kontekstmenu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 277
16.9 Systembegyndelse – kontekstmenu . . . . . . . . . . . . . . . 279
16.10 Systemnavne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 279
16.11 Systemnavne kontekstmenu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 280
16.12 Taktnumre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 280
16.12.1 Flyt taktnumre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 280
16.12.2 Indstil taktnumre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 281
16.12.3 Vis taktnumre individuelt . . . . . . . . . . . . . . . . 283
16.12.4 Taktnumre i partiturer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 283
17 Specielle notationer 284
17.1 Slagtøjsnoder i enkeltlinjesystem . . . . . . . . . . . . . . . . 284
17.1.1 Opret slagtøjslinje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 284
17.1.2 Vælg slagtøjsinstrument . . . . . . . . . . . . . . . . . 284
17.1.3 Vælg nodehoved . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285
17.2 Slagtøjsnoder i femlinjesystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285
17.2.1 S˚adan fungerer en drummap . . . . . . . . . . . . . . . 286
17.2.2 Opret slagtøjssystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 286
17.2.3 Skriv noder i et slagtøjssystem . . . . . . . . . . . . . . 286
17.2.4 Tips til slagtøjsnoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 287
17.2.5 Bruger-drummap . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 288
17.3 Guitar- og bastabulatur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 288
17.3.1 Opret tabulatur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 288
17.3.2 Stemning af strenge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 289
17.3.3 Skriv og redigér tabulatur . . . . . . . . . . . . . . . . 289
17.3.4 Kopiér mellem normalt system og tabulatur . . . . . . . 290
17.3.5 Dublikér nodesystem som tabulatur . . . . . . . . . . . 291
17.3.6 Bend-symboler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 292
17.3.7 Nodehalse: visning og retning . . . . . . . . . . . . . . 292
17.3.8 Skjul pauser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 292
17.4 Grebsskrift for knapharmonika . . . . . . . . . . . . . . . . . . 293
18 Formatering 295
18.1 Linjeformatering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 295
18.1.1 Indstilling af taktbredden . . . . . . . . . . . . . . . . 295
18.1.2 Plads i ufuldstændige takter . . . . . . . . . . . . . . . 298
18.1.3 Breddeændring for enkelte takter . . . . . . . . . . . . 299
18.1.4 Breddeændring for takterne i et helt afsnit . . . . . . . . 299
18.1.5 Ombrydning ved bestemte taktstreger . . . . . . . . . . 300

10 Indhold
18.1.6 Taktforskydning fra linje til linje . . . . . . . . . . . . 302
18.1.7 Linjetakter indstilles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 304
18.1.8 Ombrydningen inden for takter . . . . . . . . . . . . . 305
18.1.9 Forrang i styring af linjeombrydningen . . . . . . . . . 305
18.2 Stykkets bredde og indrykning af de enkelte akkolader . . . . . 306
18.2.1 Indstilling af indrykning og af kanter med mus . . . . . 307
18.2.2 Indstilling af indrykning og kanter i dialogfeltet . . . . 307
18.3 Sideformatering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 309
18.3.1 Om betegnelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 309
18.3.2 Overblik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 309
18.3.3 Grundindstilling af afstande i dialogboks . . . . . . . . 310
18.3.4 Forskydning med musen . . . . . . . . . . . . . . . . . 312
18.3.5 Hurtigformatering med formateringsværktøjet . . . . . 314
18.3.6 Indstilling af antal akkolader pr. side . . . . . . . . . . 315
18.4 Formatering af dokument med flere stykker . . . . . . . . . . . 316
18.4.1 Ændre afstand mellem stykkerne . . . . . . . . . . . . 316
18.4.2 Manuelt sideskifte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 316
18.4.3 Placering af stykker ved siden af hinanden . . . . . . . 316
18.4.4 Formatering og sideombrydning ved lange tekstafsnit . 317
18.5 Oversigt over formateringsmuligheder med musen . . . . . . . 317
18.5.1 Grib og forskyd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 317
18.5.2 Brug af klik-boksene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 318
19 Tekster 320
19.1 Generelt om bearbejdning af tekster . . . . . . . . . . . . . . . 320
19.2 Titeltekster (titel, komponist etc.) . . . . . . . . . . . . . . . . 323
19.3 Fri placering af tekst i musikstykket . . . . . . . . . . . . . . . 326
19.4 Kviktekster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 330
19.4.1 Ændring og udvidelse af Kviktekst-tabellen . . . . . . . 331
19.4.2 Overføre eksisterende tekst til Kviktekst-tabellen . . . . 333
19.5 Metronomtekster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 333
19.5.1 Slette metronomtekster . . . . . . . . . . . . . . . . . 334
19.6 Tekstafsnit mellem musikstykkerne . . . . . . . . . . . . . . . 334
19.6.1 Breddeindstilling og forskydning af tekstafsnit . . . . . 335
19.6.2 Sideombrydning af tekstafsnit . . . . . . . . . . . . . . 335
19.6.3 Sangtekster skrevet som vers . . . . . . . . . . . . . . 335
19.6.4 Sidebundne tekster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 337
19.7 Tekststilarter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 338
19.8 Tekststilart-dialogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 339
19.8.1 Indstillingsmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . 340
19.8.2 Oprettelse af egne tekststilarter . . . . . . . . . . . . . 342
19.8.3 Indstillinger gemmes og genanvendes . . . . . . . . . . 343
19.9 Sangtekst (under noderne) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 343

Indhold 11
19.9.1 Start p˚a indskrivning af sangtekst . . . . . . . . . . . . 344
19.9.2 Spring fra node til node . . . . . . . . . . . . . . . . . 345
19.9.3 Mere om bindestreg og tekstforlængelse . . . . . . . . 345
19.9.4 Ændring af skrifttype . . . . . . . . . . . . . . . . . . 346
19.9.5 Flere linjer under hinanden . . . . . . . . . . . . . . . 347
19.9.6 Versenumre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 347
19.9.7 Indtastning af specielle tegn . . . . . . . . . . . . . . . 349
19.9.8 Kopiering af sangtekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . 349
19.9.9 Slet sangtekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 353
19.9.10 Flytte sangtekster med musen . . . . . . . . . . . . . . 353
19.9.11 Yderligere muligheder for sangtekster . . . . . . . . . . 355
19.9.12 Oversigt over tastaturfunktioner . . . . . . . . . . . . . 357
19.10 Dokumenter med en stor andel af tekst . . . . . . . . . . . . . . 358
20 Indeks 360

12 Indhold

1 Introduktion
1.1 Velkommen til PriMus
Med PriMus kan du skrive, spille og printe dine noder, hvad enten det drejer
sig om børnesange eller komplekse orkesterpartiturer. PriMus egner sig til
alle stilarter fra klassisk over avantgarde til jazz, rock og dansemusik, og den
integrerede bearbejdning af b˚ade noder, tekst og billeder – sammenholdt med de
bekvemme layout-muligheder – gør det til en fornøjelse at lave fx sangbøger eller
undervisningsmateriale. P˚a trods af dette er betjening let og direkte, og alle føler
sig straks hjemme.
Frembringelsen af PriMus er et rent kunststykke og beviset p˚a at altomfattende
muligheder godt kan kombineres med et program, der er revolutionerende let at
betjene. H˚andteringen er s˚a indlysende enkel og direkte, at selv børn straks finder
sig til rette. Og s˚a er det sjovt, hvilket brugerne til stadighed bekræfter.
P˚a trods af dette – eller velsagtens p˚a grund af det – f˚ar selv professionelle
nodesættere fuld valuta for deres investering. For med smarte funktioner og den
direkte formatering med mus, kan de n˚a en arbejdshastighed, som bringer deres
produktivitet op p˚a hidtil usete højder.
PriMus behersker den klassiske nodeskrivnings regler og tryller automatisk dine
indtastninger om til et partitur, der opfylder de højeste æstetiske krav. Samtidig
giver programmet dig alle muligheder for at p˚avirke nodebilledet og placere hvert
eneste objekt med f˚a hundrededele millimeters nøjagtighed.
Navnet ’PriMus’ har en dobbelt betydning: dels som forkortelse for printed
music hvor form˚alet med programmet anskueliggøres, nemlig fremstillingen
af nodetryk i højeste kvalitet efter de klassiske nodestiksprincipper; dels indeholder
navnet den latinske betydning primus = den første, den bedste. Hermed
udtrykkes, at PriMus giver dig epokegørende nye muligheder, som hæver kvaliteten
i arbejdet med nodesats p˚a computer betragteligt.
Det latinske navn er samtidig udtryk for at PriMus forpligter sig p˚a den højeste
m˚alestok, hvad ang˚ar betjeningsvenlighed, satskvalitet, funktionsomfang og
support.
1.1.1 Systemkrav
Operativsystem: PriMus kører p˚a Windows NT, 2000, XP, Vista og Windows 7.
13

14 1.2 Installation
Processor: PriMus stiller ikke store krav. Hvis dit Windows system kører bare
nogenlunde, s˚a gør PriMus ogs˚a.
Harddisk: pladskrav ca. 10-15 MB.
Skærmopløsning: mindst 1024x768 punkters opløsning anbefales.
Lyd: for at kunne høre noderne kræves et lydkort – evt. med indbyggede Midilyde.
Stort set alle lydkort kan dog bruges i samarbejde med Windows egne
software Midi-lyde, som hedder ’Microsoft GS Wavetable SW Synth’. Disse lyde
har dog en vis forsinkelse; kontakt Indigo 2 for afhjælpning af dette problem.
Nodeindskrivning: mus og tastatur; et Midi-keyboard er et godt supplement.
Bærbar computer: Størstedelen af arbejdet med noder i PriMus foreg˚ar med
musen. Derfor anbefaler vi brugere af bærbare computer at anskaffe en løs mus
i stedet for den indbyggede muse-plade (touchpad), som ikke er særlig velegnet
til præcisionsarbejde.
1.2 Installation
Læg program-CD’en i drevet. Normalt vil den starte automatisk, og der vil være
instruktioner for installationen p˚a skærmen.
Hvis CD’en ikke starter automatisk, kan du ˚abne den i Windows Explorer:
Tryk [Windows-start]+[E], højreklik p˚a CD-drevet og vælg ’ ˚Abn’. Med
et dobbeltklik starter du installationsprogrammet SetupPriMusDK.exe,
SetupPriMusClassicDK.exe eller SetupPriMusDKSE.exe. Navnene
st˚ar for henholdsvis PriMus, PriMus Classic og PriMus Light/Student Edition.
Hvis du har hentet PriMus via download, vil du kunne finde ét af ovennævnte
installationsprogrammer, hvor du valgte at gemme det p˚a harddisken. Start det
downloadede program med et dobbeltklik.
Følg instruktionerne, og efter f˚a sekunder kan PriMus startes fra dets symbol p˚a
desktoppen:
I Windows Startmenu finder du ogs˚a PriMus: Start ➞ Alle programmer ➞ PriMus
Læg mærke til, at der er flere andre ting i mappen end selve PriMus programmet.
1.2.1 Indskrivning af licensdata
Første gang programmet starter, vil du møde en dialogboks, hvor licensdata i
form af navn, serienummer og kode skal skrives ind. Vigtigt: skriv navnet præcist,
som det st˚ar p˚a registreringskortet med licensbetingelserne.

1.3 Første programstart 15
Hvis ovenst˚aende dialogboksen ikke viser sig, men programmet i stedet starter
umiddelbart, s˚a drejer det sig om en personaliseret CD, hvorp˚a licensdata allerede
er lagt ind. Disse skrives automatisk ind under installationen.
1.2.2 Registrering
Alle registrerede PriMus-brugere har gratis support via email eller over telefonen.
Desuden f˚ar de regelmæssigt nødvendige og vigtige informationer tilsendt.
Hvis du/I har f˚aet programmet direkte fra den danske distributør Indigo 2, s˚a er
du/I automatisk registreret og behøver ikke gøre yderligere.
Er programmet derimod købt hos en forhandler, skal registreringen foretages
med det registreringskort, som ligger sammen med program-CD’en. Du kan ogs˚a
maile eller ringe oplysningerne ind til Indigo 2 p˚a primus@indigo2.dk eller p˚a tlf.
87341030. Ha’ det 6-cifrede serienummer parat, n˚ar du kontakter os. Det findes
p˚a registreringskortet. Ved registreringen f˚ar du en licens-kode fra os, som skal
skrives ind i PriMus’ registreringsdialog sammen med navn og serienummer.
1.3 Første programstart
Dobbeltklik p˚a PriMus-ikonet, og efter ganske f˚a sekunder ˚abnes PriMus-vinduet
med et tomt nodeark eller evt. med dokumentet ’Velkommen’.
Alternativt kan PriMus startes med et dobbeltklik p˚a en PriMus-fil. De har
endelsen .pri og kan kendes p˚a dette symbol:
Desuden kan PriMus-filer trækkes hen i det ˚abne PriMus-vindue.
Det fungerer ogs˚a for alle andre fil-typer, som PriMus kender: Midi-filer, SONfiler
(fra Score Perfect op til v.4.0), MusicXML-filer m.fl. Det gælder dog ikke
for den mindste version af PriMus, som ikke kan læse alle filformater og som
ogs˚a har andre begrænsninger.

16 1.4 Hjælp til PriMus
Test af Midi (lyd)
˚Abn PriMus og klik et par noder ind med musen. Allerede under indskrivningen
af noderne skal du kunne høre lyden af de tilsvarende toner over computerens
højttalere.
Har du et Midi-keyboard tilsluttet, s˚a klik p˚a dette symbol øverst i PriMusvinduet.
En rød ramme viser sig omkring den første takt. Tryk et par gange p˚a
klaviaturets taster. Tonerne skal dukke op som kvartnoder i nodearket.
Hvis der ikke er nogen lyd, eller hvis de indspillede noder ikke vises p˚a
nodearket, s˚a skal du tjekke indstillingerne for Midi input og output i menuen
Midi ➞ Midi-enheder som beskrevet i afsnit 11.4 (s. 193).
1.4 Hjælp til PriMus
1.4.1 Hurtigt i gang med dokumentet ’Velkommen’
I PriMus menuen Hjælp finder du punktet Velkommen . Klik her og dokumentet
med samme navn ˚abnes. Det er en hurtig indføring i PriMus’ grundfunktioner.
Velkommen-dokumentet er en helt almindelig PriMus-fil, og du kan straks
afprøve de viste eksempler. Learning by Doing – PriMus gør det muligt.
1.4.2 Quick Guide
Quick guiden fylder kun lidt, men forklarer alle vigtige funktioner. Den er indrettet
som et indeks med stikord i alfabetisk orden og ˚abnes fra menuen Hjælp.
Vigtigt: Sæt dig grundigt ind i opbygningen af Quick Guiden. Det
vil være et meget effektivt værktøj for dig. Guiden har bl.a. fire

1.5 Download og installation af opdateringer 17
eksempler, som viser dig brugen af den. Brug et par minutter p˚a
dem, det vil spare dig megen tid.
1.4.3 Komplet manual i PDF-format
Denne manual kan ogs˚a læses p˚a skærmen som et PDF-dokument. Det har visse
fordele, nemlig at man med et enkelt museklik kan springe til alle henvisninger
(indholdsfortegnelse, indeks og krydsreferencer). Du kan ogs˚a søge p˚a ord og
begreber og finder dem s˚aledes ofte hurtigere end i den trykte manual.
Manualen findes i Hjælp -menuen under punktet Manual.
For at kunne læse PDF-filer kræves gratisprogrammet Acrobat-Reader. Det kan
hentes p˚a www.adobe.com
1.5 Download og installation af opdateringer
PriMus videreudvikles til stadighed. Programfejl fjernes og forslag fra brugerne
modtages med kysh˚and. Resultatet er forbedrede eller helt nye funktioner. Nye og
bedre versioner kan downloades af alle brugere som en gratis mellemopdatering.
Derfor er det vigtigt, at alle brugere til tider kikker forbi producentens eller
importørens hjemside.
Information om større nyheder sendes automatisk til alle, som har tilmeldt sig
nyheder over email.
Opdateringer installeres ved at starte setup-programmet. Der kan blot installeres
oven i forrige installationer. Alle gamle programfiler overskrives og licensdata
videreføres. Dine egne dokumenter bevares.
1.6 S˚adan bruges denne manual
Hvordan du bedst bruger denne manual afhænger af hvor stor erfaring, du allerede
har med computere i almindelighed og med nodeskrivning i særdeleshed.
A – Erfarne computerbrugere
Erfarne computerbrugere anbefales at følge disse skridt:
1. Læg i første omgang denne manual til side og gennemg˚a i stedet
PriMus-dokumentet ’Velkommen’. P˚a f˚a minutter vil du dermed kunne
lære de grundliggende arbejdsmetoder. Dokumentet ˚abnes under punktet
Velkommen i Hjælp -menuen (se side 16).
2. Læs introduktionen i Quick Guiden og bliv fortrolig med dens anvendelse.
Guiden har korte funktionsbeskrivelser til mange stikord (se side 16).

18 1.7 Nomenklatur og begreber
3. Er der yderligere spørgsm˚al, s˚a brug det alfabetiske indeks i denne manual
til at finde en udførlig beskrivelse.
4. Giv dig tid til at bladre i manualen for at lære mere om PriMus. Der er
meget mere i programmet, end det første øjekast lader ane. Især arbejdet
med valg-funktioner og betjeningen af tastaturet rummer et stort potentiale
for at spare tid. Og med kendskab til formateringsfunktionerne f˚ar du styr
p˚a selv store partiturer med nogle f˚a museklik.
B – Brugere med erfaring fra andre nodeprogrammer
Er du allerede fortrolig med brugen af et andet nodeprogram, anbefales følgende:
1. Er du en erfaren computerbruger, kan du følge de fire skridt ovenfor.
2. Sibelius-, Encore- og Finale- brugere m˚a eksportere deres filer i Music-
XML-format for dernæst at kunne læse dem ind i PriMus. MusicXML
giver en næsten fejlfri overførsel af filer. Har dit program ikke eksport som
MusicXML, m˚a du i stedet gemme som MIDI-fil, men her f˚ar du brug for
at redigere filen efter import i PriMus.
C – Begyndere
Har du ingen erfaring med computer eller nodeskrivning, s˚a...
1. Læs denne introduktion grundigt, s˚a du er fortrolig med specifike ord og
begreber.
2. S˚a er du i stand til at læse og forst˚a dokumentet ’Velkommen’ (se side 16).
3. Herefter kan du læse kapitel 3, som gennemg˚ar de grundliggende nodeskrivningsfunktioner
(se side 38).
4. Udvid kendskabet til PriMus ved læsning af kapitlerne om programmets
opbygning, arbejdet med værktøjskassen og menu-funktionerne. Spring
bare over alle emner, der forekommer uinteressante. Nodeskrivning er en
s˚a omfattende metier, at man ikke nødvendigvis skal vide alt.
5. Efter at have gjort sig fortrolig med betjeningen af PriMus, er det nyttigt at
lære Quick Guiden at kende. (se side 16).
6. ˚Abn nogle af de nodeeksempler, som følger med programmet og se, hvad
PriMus form˚ar.
1.7 Nomenklatur og begreber
1.7.1 Manualens anvendelse af skrifttyper
1. [Tastaturgenveje]
N˚ar du skal betjene en eller flere taster p˚a computertastaturet, skrives de
med [denne skrifttype] i firkantede parenteser. Eksempel:

1.7 Nomenklatur og begreber 19
[A], [X], [Ctrl]+[C], [Alt]+[F4]
Taster, der skal trykkes ned p˚a samme tid, er forbundet med et plus-tegn.
Taster, der skal trykkes ned én ad gangen i rækkefølge, skrives med et
mellemliggende komma eller mellemrum. Taster med betegnelsen [Num]
foran, finder du p˚a den numeriske tasteblok til højre p˚a tastaturet. I det
følgende beskrives alt dette i detaljer.
2. Menu-punkter
Menu-punkter skrives med denne skrifttype p˚a gr˚a baggrund. Kald af flere
menu-punkter i træk forbindes med pile.
Illustrationen viser et s˚adant menu-kald, som skrives p˚a denne m˚ade:
Valg ➞ Filter ➞ kun pauser
1.7.2 Tasterne p˚a computerens keyboard
Et computer-keyboard er opbygget nogenlunde s˚adan:
Tasterne er inddelt i flere blokke; betegnelserne ses p˚a illustrationen.
Med pil-tasterne bevæger man i reglen markøren (cursor). Vi betegner denne
blok Cursor-blokken.
Foruden de almindelige bogstaver, tegn og tal har vi specialtasterne:

20 1.7 Nomenklatur og begreber
[Ctrl] Styringstast, kontrol-tast
[Shift] Skifte-tast, markeret med pil-op.
[Alt] Alt-tast (Alternativ eller engl. Alternate)
[Tab] Tabulator-tast, markeret med to pile til højre/venstre.
[Esc] Escape-tast
[Backspace] Baglæns slette-tast (mod venstre; ikke at forveksle med slettetasten)
[Delete]). Markeret med pil til venstre og befinder sig
altid foroven til højre i hoved-blokken.
[Enter] Retur-tasten (eller Enter-tasten) befinder sig til højre i hovedblokken
og er oftest markeret med en knækket pil til højre. Navnet
stammer fra ’vogn-retur’ p˚a en gammeldags skrivemaskine.
[Mellemrum] Mellemrums-tast
[Pil op/ned/højre/venstre] De fire taster i ’cursor-blokken’ kaldes
pile-taster. De er markeret med sm˚a retningspile.
[Enter] Enter-tasten ligger i den numeriske blok og har samme funktion
som retur-tasten.
[Page Up/Down] Disse taster bladrer en side op eller ned og befinder sig
over pile-tasterne.
[Home/End] Home- og End-taster g˚ar til henholdsvis begyndelse og slutning
af fx en linje.
[Delete] Slette-tasten
[F1]... [F12] Funktionstasterne fra 1 til 12, kaldes ogs˚a F-taster.
Den følgende illustration giver et overblik over specialtasterne:

[Num]-tasterne
1.7 Nomenklatur og begreber 21
Tasterne i hovedblokken og den numeriske blok har forskellige funktioner, ogs˚a
selv om de bærer de samme tegn. Derfor m˚a der skelnes mellem dem i denne
manual. Det gør vi ved at sætte Num foran tasterne fra den numeriske blok (talblokken).
Eksempler:
Plus-tegn : [+] fra hovedblokken
Plus-tegn : [Num +] fra den numeriske blok
Tallet 8 : [8] fra hovedblokken
Tallet 8 : [Num 8] fra den numeriske blok
Betjening af specialtasterne
Specialtasterne [Ctrl], [Shift] og [Alt] bruges altid i forbindelse med
andre taster eller med musen. S˚adanne tast-kombinationer forbindes med et plustegn,
fx [Ctrl]+[C] eller [Shift]+[S] eller ogs˚a som en kombination
[Ctrl]+[Shift]+[F6]. Det er vigtigt først at trykke p˚a specialtasten og
holde den nede, imens man trykker p˚a tillægstasten. To eksempler:
Læs dette... Gør dette...
[Ctrl]+[A] 1. Tryk p˚a [Ctrl]-tasten og hold den nede
2. Tryk p˚a tast [A].
3. Giv slip p˚a begge taster (rækkefølge ligegyldig)
St˚ar der ikke et plus-tegn mellem tasterne, skal der trykkes p˚a den ene efter den
anden:
Læs dette... Gør dette...
[B] [L] 1. Tryk p˚a tast [B] og giv atter slip
2. Tryk p˚a tast [L] og giv atter slip
Der findes ogs˚a kombinerede rækkefølger af taste-tryk
Læs dette... Gør dette...
[Alt]+[A] 1. Tryk p˚a [Alt]-tasten og hold den nede
[B] [I] 2. Tryk p˚a tast [A].
3. Giv slip p˚a begge taster (rækkefølge ligegyldig)
4. Tryk p˚a tast B og giv atter slip
5. Tryk p˚a tast I og giv atter slip
(med denne taste-kombination ˚abnes Valg-menuen og dernæst kaldes underpunkterne
Bjælker og Indstil)

22 1.8 Tak til...
1.7.3 Betegnelser for betjeningen af musen
I PriMus bruges den venstre og højre musetast enkeltvis eller i kombination.
Venstreklik og højreklik betegner et enkelt klik med den givne musetast p˚a
det ønskede sted. Dobbeltklik forekommer ikke i PriMus – undtagen ved
fasthæftning eller frigørelse af værktøjskasserne til nodevinduet. Prøv!
N˚ar der tales om et museklik i manualen eller der st˚ar klik med musen p˚a... (eller
endnu kortere klik p˚a...), s˚a menes der altid den venstre musetast.
Med venstreklik og træk menes: Flyt musepilen hen p˚a symbolet, tryk p˚a venstre
musetast, flyt musen med tasten holdt nede. Efter endt flytning/bevægelse slippes
venstre musetast atter. Denne handling bruges, n˚ar et eller andet i nodearket skal
flyttes eller ændres.
Med venstreklik og hold eller grib menes: Flyt musepilen hen p˚a symbolet, tryk
p˚a venstre musetast og hold den nede. Samtidig skal man ofte udføre endnu en
handling som fx et taste-tryk eller et højre museklik. Herefter kan musetasten
atter slippes.
1.8 Tak til...
Talrige mennesker har fulgt den lange udviklingstid og den næsten tre ˚ar lange
testfase for PriMus. Alle har de p˚a hver deres vis bidraget til projektets succes.
Betatesterne har fra første minut p˚ataget sig den spændende, men ogs˚a risikable
opgave at bruge et endnu ustabilt program til deres egne nodeprojekter. Med
mange detaljerede forslag og gennem utrættelige diskussioner har nogle af dem
været med til at præge programmet.
Med tidens fylde blev kredsen af testere udvidet, mange nye kom til, heraf ogs˚a
mange fra andre nodeprogrammer. De bragte friske, nye idéer med sig, bidrog
med værdifulde indlæg i diskussionerne og indleverede udførlige fejlrapporter.
Der var ogs˚a ’passive testere’, som fra tid til anden spurgte til udviklingen og
som viste deres ˚abenlyse begejstring (et bidrag, der ikke m˚a undervurderes).
Jeg h˚aber, at ingen er glemt:
Walter Allebrodt, Michael Andreas, Uwe Anstatt, Jan Arndt, Thomas Bach, Lino
Battiston, Daniel Berg, Wolfgang Beuthin, Franz Bönsel, Carsten Bönsel, Hans
Bruckner, Johannes Buck, Helmut Burtscher, Patrick Colombo, Rainer Daxl,
Michael Dempe, Ulf Dunkel, Gabi Fellner, Joseph Fuchs, Martin Gehrling, Rolf
Gevers, Christoph Göttlicher, Andreas Gramm, Gerd Haehnel, Ernst Happel,
Günter Hausenbiegl, Werner Heitland, Norbert Heukäufer, Florian Heyerick,
Peter Hofmann, Erik Hougaard, Frank Hurrle, Andreas Jäckel, Ralf Jung,
Jutta Kargel, Wilhelm Kaufmann, Martin Krähenmann, Tomas Krigström, Peter
Kühl, Wolfgang Kurz, Markus Lutz, Jürgen Mark, Klaus Meglitsch, Gerold
Meinen, David Minke, Martin Müller-Runte, Gerold Mutscheller, Gyula Nagy,

1.8 Tak til... 23
Erik Nød Sørensen, Dieter Ogrzewalla, Zlatoje Pajcic, Rainer Salwiczek-
Pfeifer, Ulrich Schardt, Richard Schardt, Andreas Schley, Karla Schröter,
Martin Schwanke, Friedhelm Siebert, Helmut Stinglmair, Bruno Sulzbacher,
Joachim Sum, Heine Svendsen, Johannes Tauche, Jørgen von Bargen, Jürgen
von den Benken, Brigitte Wahl, Fritz Wäldin, Ewald Weber, Hartmut Wiechern,
Jens Wortmann, Rolf Ziebolz.
Mange har bidraget til redigeringen af denne manual: Gerold Mutscheller har
læst korrektur p˚a den komplette manual og har forbedret den med mange forslag
til bedre formuleringer. Johannes Ahlmeyer har ligeledes læst den igennem og
opsporet tiloversblevne fejl. Rainer Daxl m˚a bl.a. takkes for, at der ikke st˚ar
’simpelthen’ i hver anden sætning (hvis der stadig er nogle tilbage, s˚a bær over
med mig ;-). Hjælpsomme r˚ad og rettelser fik jeg desuden fra Andreas Jäckel,
Andreas Schley, Andreas Gramm og min far, Richard Schardt.
Ikke mindst bidrog min samlede familie og mine venner med en st˚alsat tro p˚a projektets
succes til det gode resultat, idet de ˚ar ud og ˚ar ind t˚almodigt har affundet
sig med den undtagelsestilstand, som et s˚adant projekt uværgeligt p˚afører alle
omkring sig.
Jeg sender jer alle min hjerteligste tak.
Darmstadt, marts 2009

24
2 Grafisk brugerflade og
betjening
Dette kapitel forklarer alt om betjeningen af PriMus.
Du har sikkert allerede erfaring med andre Windows-programmer. Derfor vil en
del af det følgende være kendt stof, mens andet nærmest forklarer sig selv med
dit begyndende kendskab til PriMus. Alligevel vil det kunne betale sig at læse
de følgende afsnit grundigt. For PriMus har mange smarte løsninger, som – ved
siden af de mere konventionelle – sikrer et hurtigt og flydende arbejde. Lær alle
tricks og kneb og f˚a arbejdet med noderedigeringen op i højeste gear!
2.1 PriMus-vinduet
Efter at PriMus er startet, ser skærmen nogenlunde ud som illustrationen p˚a næste
side. Det øverste billede viser noderne i horisontal-visning fra venstre mod højre,
værktøjskassen og diverse andre elementer er fastgjort til den nederste kant af
vinduet.
Det nederste billede viser noderne i side-visning (enkelt-side), værktøjskassen
er frigjort og kan frit flyttes rundt over vinduet. I den øverste del af vinduets
kant finder vi menulinjen og værktøjslinjen. Størstedelen af vinduet optages af
dokumentvinduet, hvor partituret kan ses og bearbejdes med musen. Herunder
ses et gr˚at omr˚ade med de tre indstillingsomr˚ader stemmevalg, værktøjskasse og
(hurtig-) formatering. Med et dobbeltklik p˚a et af disse tre omr˚ader, frigøres det
fra det gr˚a omr˚ade og kan placeres frit p˚a skærmen som et værktøjsvindue.
Endelig har vi nederst i vinduets kant statuslinjen, som viser informationer som
sidetal og om der aktuelt arbejdes med noder eller takter samt andre ting.
Ud over de nævnte elementer, som ses p˚a illustrationerne, er der ogs˚a skærmkeyboard
og en mixer. Alle elementer kan sl˚as fra og til med tallene p˚a det
numeriske tastatur eller i menuen Vis .

2.1 PriMus-vinduet 25

26 2.2 Visning af vindues-elementer
2.2 Visning af vindues-elementer
Frigør/fastgør: Dobbeltklikker man p˚a værktøjskassen i det gr˚a felt, frigøres den
fra omr˚adet og kan placeres fritsvævende hvor som helst. Det samme gælder for
stemme- og formateringsvinduet. Er alle tre vinduer frigjorte, forsvinder det gr˚a
omr˚ade, og der er mere plads til nodevinduet. Endnu et dobbeltklik p˚a et af de tre
vinduer fastgør det atter til PriMus’ hovedvindue.
Lukke/˚abne: Er der ikke brug for vinduerne, kan de blot lukkes fra menuen
Vis ➞ og ˚abnes igen samme sted. Det kan dog gøres hurtigere med disse
vis/skjul tastaturgenveje:
[Num 1] Værktøjskasse vis/skjul
[Num 2] Stemmevindue vis/skjul
[Num 3] Formateringsvindue vis/skjul
[Num 4] Mixer vis/skjul
[Num 5] Keyboard vis/skjul
[Num 0] Alle synlige vinduer skjul/vis igen
Desuden er der fuldskærmsvisning (maximér), hvor PriMus optager hele
skærmarealet:
[Num ,] Maximér til/fra
Maximér er især praktisk sammen med [Num 0]-tasten, som lukker/˚abner alle
værktøjsvinduer. Med disse to tastetryk opn˚ar man et fuldt skærmbillede med frit
udsyn til noderne.
2.3 Menulinjen
I programmets menulinje finder vi de følgende funktionsgrupper:
Filer Her findes funktioner, som fx kan ˚abne, gemme og printe filer.
Ogs˚a ved udtræk af enkeltstemmer dannes der filer, derfor findes
denne funktion her.
Dokument Generelle indstillinger og handlinger for dokumentet.
Stykke Indstillinger og handlinger, som berører det aktive musikstykke.
Nodesystem Indstillinger og handlinger, som berører et eller flere systemer i
det aktive musikstykke.
Valg Her findes hestekræfterne. Her er en mængde funktioner, som
kan anvendes p˚a markerede noder og takter.
Tekst Funktioner til fremstilling og indstilling af tekst.

2.4 Værktøjslinjen 27
Midi Playback og indspilning af noder (i det aktive stykke) samt
indstillinger for samme.
Vis Alt vedrørende visning af noder s˚avel som brugerfladen kan
indstilles her.
Indstillinger Indstillinger, som ikke har med dokumentet at gøre, men med
selve programmet, findes her.
Hjælp Foruden de sædvanlige menu-punkter finder vi her to nyttige
funktioner: Genopfrisk partitur og Hvorfor bipper PriMus ?
Nærmere forklaringer til de enkelte menupunkter findes i de respektive kapitler.
Her blot nogle generelle anvisninger:
Handling eller ej?
Godt at vide: Hvis der st˚a tre prikker bag et menupunkt, s˚a udføres
denne funktion ikke straks; i stedet dukker en dialogboks op (filvælger,
indstillingsdialog). Alle andre menupunkter udløser straks en funktion
og skal derfor benyttes med omtanke (men kan dog altid fortrydes med
[Backspace]).
Hjælpetekster
Hjælpsomt: N˚ar musen føres hen over menupunkterne, vises en lille
forklaring i vinduets titellinje (øverst til venstre).
Tastaturbetjening
Menuerne kan betjenes udelukkende med tastaturet. Forbavsende nok
anvender kun f˚a Windows-brugere denne mulighed, selv om det virkeligt
kan sætte farten i vejret. Hvordan man gør dette, beskrives detaljeret i
afsnit 2.7.1 (s. 33).
2.4 Værktøjslinjen
Via værktøjslinjen (symbol-linjen) i den øverste kant af vinduet kan de vigtigste
funktioner i PriMus n˚as direkte.
Holdes musen over en af værktøjsknapperne, s˚a dukker efter kort tid et
’Museværktøjstip’ op: en lille hjælpetekst, som forklarer værktøjets funktion.
Hvis der er en lille pil, som peger nedad, kan man desuden f˚a vist en menu, som
indeholder yderligere funktioner (fx senest ˚abnede filer, fortryd-trin), som s˚a kan
vælges med musen.
Symbolerne er ordnet i flere funktionsgrupper:
Første afdeling: ˚abn fil, gem, print:

28 2.4 Værktøjslinjen
• Opret nyt dokument
• ˚Abn fil (pil: liste over senest ˚abnede filer)
• Gem dokument
• Udskriv dokument
• ˚Abn forrige dokument i den aktuelle mappe
• ˚Abn et dokument fra den aktuelle mappe (lille pil ned)
• ˚Abn næste dokument i den aktuelle mappe
Anden afdeling: almene redigeringsfunktioner
• Klip taktblok til Windows’ udklipsholder
• Kopiér taktblok til Windows’ udklipsholder
• Indsæt taktblok fra Windows’ udklipsholder
• Undo (fortryd sidste handling) (lille pil ned: liste over Undo-trin)
• Redo (gendan sidste handling) (lille pil ned: liste over Redo-trin)
Tredje afdeling: sidevisning
• Zoom ind
• Zoom ud
• Zoom til sidehøjde
• Zoom til sidebredde
• Horisontal-visning, rulle-visning
• Side-visning, enkelt
• Side-visning, flere horisontalt
• Side-visning, flere vertikalt
Fjerde afdeling: afspilning og optagelse
• Start/stop
• Stop
• Start real-time indspilning
• Pause/fortsæt
• Trinvis indspilning start/stop
• Afspilning i sløjfe (loop)

• Skærm-keyboard til/fra
• Mixer til/fra
Sidste afdeling: øvrige
• Museværktøjstips til/fra
2.5 Dokumentvinduet 29
For at spare plads kan værktøjslinjen sl˚as fra med menukommandoen Vis ➞
Værktøjslinje . Funktionerne kan naturligvis stadig kaldes via menuerne eller med
tastaturkommandoer.
2.5 Dokumentvinduet
I dokumentvinduet ses nodebilledet, og det kan bearbejdes direkte med musen.
Alt efter om du vil finjustere en staccato, tilføje noder eller ændre p˚a dokumentets
layout, kræves forskellige forstørrelser og visningsformer af nodearket. De
mangeartede muligheder for dette i PriMus beskrives i det følgende.
Det vigtigste er her tastatur- og musefunktionerne. Ved hjælp af dem har man
midlerne til at f˚a arbejdet godt op i tempo.
2.5.1 Side-visning
I side-visning kan man se og arbejde med dokumentet, som det kommer til at se
ud p˚a papir. Tre varianter st˚ar til r˚adighed:
Side-visning, enkelt
Hvis man kun vil arbejde med én side ad gangen (hurtigere opbygning af
skærmbilledet ved større dokumenter). Eller hvis man vil bladre gennem
et langt dokument med tasterne [Page Up] og [Page Down].
Side-visning, horisontalt
Især velegnet til slutformateringen, hvor man gerne vil se flere sider ved
siden af hinanden. God udnyttelse af de moderne, brede fladskærme.
Side-visning, vertikalt
Denne indstilling kendes fra mange tekstbehandlinger. Den er især nyttig
til at g˚a hele dokumentet igennem fra start til slut, samtidig med at
nodelinjerne vises i deres fulde bredde.
Skift mellem de tre side-visninger med [F9] eller knapperne i værktøjslinjen.

30 2.5 Dokumentvinduet
2.5.2 Horisontal-visning
Med horisontal-visning ses hele musikstykket p˚a én lang linje. Nærmest som
om det blev trukket ud af en endeløs papirrulle. Dette har den store fordel, at
systemerne altid befinder sig i samme højde, og at blikket kun skal vandre fra
venstre mod højre. I side-visningen derimod springer blikket her og der, op og
ned. Tilmed kan indskrivningen af noder springe mellem takter i forskellige linjer
pga. den automatiske formatering, hvilket kan være irriterende. I horisontalvisning
arbejder man meget mere roligt med indskrivning, bearbejdning og
playback af noderne.
Horisontal-visningen kan kun rumme ét musikstykke ad gangen. Er der flere
stykker i dokumentet, s˚a vises det aktive stykke. Man kan skifte mellem stykkerne
fra statuslinjen eller med tasterne [Ctrl]+[Page Up] og [Ctrl]+[Page
Down].
I venstre side af vinduet vises nøgle, taktart og toneart (s˚akaldt ’st˚aende sats’).
Bevæger man sig mod højre i nodelinjen, flytter noderne sig mod venstre, men
nøgle, taktart og toneart bliver st˚aende i venstre side og vises p˚a gr˚a baggrund.
Selv med større besætninger bevarer man dermed overblikket.
Horisontal-visning eller side-visning?
Hvilken visning er s˚a bedst? Anbefaling: Prøv selv de forskellig visningsmuligheder,
og gør dig fortrolig med deres specielle fordele. Brug den, der egner sig
bedst til den aktuelle situation.
Horisontal-visning: Indskrivning, indspilning og playback af noder.
Side-visning, horisontalt: Grov-formatering: taktfordeling, linjeombrydning,
systemafstande, sideopdeling.
Side-visning, vertikalt: Fin-formatering af noder, symboler, bjælker, buer.
[F1] skifter mellem horisontal-visning og side-visning. [F9] skifter mellem
varianterne af side-visning.
Formateringen er forskellig i henholdsvis horisontal- og side-visning: I horisontalvisning
kan takterne blot listes op fra højre mod venstre. I side-visning m˚a de
hele tiden tilpasses til linjebredden. Tilmed kan takternes grundbredde indstilles
uafhængigt af hinanden, hvilket kan resultere i ganske store forskelle i nodeafstand.
Vi kan heraf drage flg. slutning:
Justering af taktbredde, nodeafstand og systemafstand skal altid
foretages i side-visning.
2.5.3 Navigation og Zoom
Rulleskakterne i vindueskanten kan bruges til at indstille det synlige omr˚ade af
dokumentvinduet.

2.5 Dokumentvinduet 31
Men det g˚ar nemmere med musen: Klik med højre museknap p˚a et tomt omr˚ade
i dokumentvinduet (musepilen bliver til en h˚and). Træk nu i forskellige retninger
med musen. Fordel: bevægelser i alle retninger kan udføres samtidig, og man
sparer den lange tur ud til rulleskakterne og tilbage igen.
Zoom-funktionen indstiller m˚alestokken for noderne. Klik p˚a lup-knapperne for
at ændre størrelse p˚a noderne i mindre skridt. Ved siden af findes to symboler,
som skifter til de mest anvendte m˚alestoksforhold – nemlig Zoom til sidehøjde
og Zoom til sidebredde.
Alt dette kan udføres langt hurtigere med tastaturkommandoer:
[F2]/[F3] Zoom ind/ud
[F4] Zoom (optimeret) til sidehøjde
[F5] Zoom (optimeret) til sidebredde
Og endnu hurtigere med musen:
1. Klik med højre museknap p˚a et tomt sted i dokumentvinduet (musepil
bliver til en h˚and)
2. Med nedtrykket museknap rulles musens hjul (scroll wheel) frem og
tilbage med pegefingeren.
Hvis musen ikke har et hjul, gør man blot s˚adan:
1. Hold, som før, højre museknap trykket ned.
2. Tryk nu ogs˚a (samtidigt) p˚a venstre museknap. H˚anden p˚a skærmen f˚ar
yderligere en lille lup.
3. Bevæg musen frem og tilbage for at trække nodebilledet tættere p˚a (større)
eller længere væk (mindre).
Sidstnævnte metode er nok den hurtigste af de tre.
Fixpunkt: Hvis man holder fast i nodearket med den højre museknap og zoomer
med musens hjul eller med [F2]/[F3], s˚a holder PriMus dét sted i centrum,
hvor man klikker. I praksis fungerer det som om, der er sat en knappen˚al igennem
nodearket, hvor man holder musen. Det bruges til at holde et bestemt omr˚ade
inden for vinduets visning, n˚ar man zoomer ind. Klikker man et sted uden for
arket, n˚ar man vil zoome, s˚a ender man med ikke at kunne se det sted, hvor man
faktisk ville foretage sig noget.
I horisontal-visning kan yderligere følgende tastekombinationer bruges:
[Venstre pil]/[Højre pil]: Stykket forskydes én takt

32 2.6 Statuslinjen
[Ctrl]+[V.pil]/[H.pil]: Stykket forskydes med én vinduesbredde
[Home]/[End]: G˚a til første/sidste takt
I horisontal-visning kan musehjulet bruges til at rulle én takt ad gangen frem og
tilbage.
2.6 Statuslinjen
I statuslinjen findes flere informations- og indstillingsfunktioner:
2.6.1 Side skift/bladre
I det første omr˚ade vises sidenummeret p˚a den aktuelle side (ud af det totale antal
sider), og man kan g˚a til en bestemt side.
• Med et klik p˚a pilene g˚ar man til forrige/næste side.
• Et klik p˚a teksten Side 1(3) ˚abner en menu, hvor en bestemt side kan
vælges direkte. Det er især praktisk ved større dokumenter.
2.6.2 Skift af aktivt stykke
I det næste omr˚ade vises nummeret p˚a det aktive stykke. Dette gælder kun
for dokumenter med mere end ét musikstykke. P˚a samme m˚ade som under
sideindstillingen kan pileknapperne og klik p˚a tekstfeltet bruges til at skifte
mellem de enkelte stykker.
Det g˚ar hurtigere med de følgende tastaturkommandoer:
2.6.3 Skift valgmodus
[Ctrl]+[Page Up] forrige stykke
[Ctrl]+[Page Down] næste stykke
Det tredje omr˚ade viser hvilken valgmodus, der arbejdes i. Omr˚aden er farvelagt,
s˚a man med et hurtigt blik kan se hvilken modus, man befinder sig i:
Mørkebl˚a: Noder/pauser markeres
Lysebl˚a: Takter markeres
Et klik p˚a omr˚adet skifter mellem de to valgmodi.
Tallet inden i parenteserne angiver, hvor mange markerede blokke, der arbejdes
med. Dette er især en hjælp, n˚ar der befinder sig et antal markeringer uden for
det synlige felt.
Læs mere om emnet markeringer i afsnit 8.1.1 (s. 124).

2.7 Arbejde med tastaturet
2.7.1 Betjening af menuerne
2.7 Arbejde med tastaturet 33
PriMus’ menuer kan betjenes ene og alene via tastaturet. Dvs. at helt uden hjælp
fra musen kan man n˚a alle menu og vælge de enkelte punkter.
Det foreg˚ar s˚adan: Tryk p˚a [Alt]-tasten og dernæst det bogstav i menuen, som
er understreget. Herved ˚abner menuen sig og viser sine underpunkter, som ogs˚a
indeholder understregne bogstaver (hvis intet bogstav er understreget, bruges det
første bogstav i ordet). Tryk nu p˚a de næste understregne bogstaver: Er det en
menukommando, udføres den straks. Drejer det sig om en undermenu, s˚a ˚abner
den sig. Med [Esc] kan man altid lukke menuerne igen. Ogs˚a piltasterne kan
bruges til navigation i de ˚abne menuer.
Ovenst˚aende princip gælder i øvrigt i alle Windowsprogrammer. PriMus har dog
nogle specialiteter, som gør tastaturbetjeningen særlig bekvem og flydende:
• De understregne bogstaver er valgt s˚adan, at hvert bogstav kun bruges
én gang i hver menu. Det betyder, at det p˚agældende menupunkt straks
udføres.
• De understregne bogstaver er fortrinsvis valgt s˚adan, at de ligger i den
venstre halvdel af tastaturet. Da man starter betjeningen af menuerne
med den venstre h˚and (tommel p˚a [Alt]), ligger bogstaverne inden for
rækkevidde af venstre h˚ands fingre. H˚anden kan alts˚a blive i sin position.
Med lidt tilvending kan mange funktioner snart udføres i blinde.
• Den mest anvendte menu Valg kan sættes p˚a turbo: I menuen Indstillinger ➞
Generelt kan punktet Hurtig˚abning af valg-menuen sl˚as til. S˚a kan man
nøjes med (ved markeret valg) at klikke p˚a [A] for at ˚abne Valg-menuen.
Det er alts˚a ikke nødvendig ogs˚a at holde [Alt]-tasten nede. (Bemærk:
Det fungerer kun, hvis noget er valgt! Ellers ville tasten [A] jo ikke kunne
bruges i anden sammenhæng.
M˚aske lyder ovenst˚aende ikke som noget særligt, men alligevel resulterer brugen
af de tre punkter tilsammen i en flydende, behagelig arbejdsfølelse, som man ikke
vil være foruden.
Hyppigt anvendte bogstavskombinationer (især fra Valg-menuen) huskes med
tiden og sætter arbejdet med noderne i et højere gear.
A N V Valg ➞ Noder/Pauser ➞ Skjulte
A W H Valg ➞ Nodeværdier ➞ halvér
A H U Valg ➞ Hals ➞ vend
A A A B Valg ➞ Andre funktioner ➞ Akkordsymboler ➞ udregn fra noder
A A L V Valg ➞ Andre funktioner ➞ Nodelinjer ➞ skjul
osv.

34 2.7 Arbejde med tastaturet
2.7.2 Tastaturgenveje for funktioner i Valg-menuen
De direkte tastaturgenveje for de vigtigste funktioner i Valg-menuen gi’r en
yderligere hastighedsforøgelse. Med ét eneste tastetryk kan funktioner som
Indstil bjælker , Vend hals , Slet noder , Kopiér noder m.fl. udføres. Man behøver
ikke lære tastaturgenvejene udenad, da de vises ud for de respektive menupunkter.
Her er den komplette liste:
[B] Bjælker, indstil
[L] Legatobue, sæt
[C] Noder/pauser, kopiér
[Del] Noder/pauser, slet
[P] Pedallinje, sæt
[O] Ottava, sæt ottava +8
[Z] Musiksymboler, tilføj til node...
Med pil op/ned kan markerede noder forskydes.
Tast (Pil op/ned) Forskydning af noden
[Ctrl]+[Pil] et skridt
[Ctrl]+[Shift]+[Pil] kromatisk skift (lille sek.)
[Shift]+[Pil] en oktav
Med pil-taste til højre/venstre kan nodeværdien for markerede noder ændres
skridtvis:
[Ctrl]+[V.pil] Noder/pauser kortere
[Ctrl]+[H.pil] Noder/pauser længere
Eksempel: Du har et stykke i 4/4-takt. Markér hele stykket. Tryk to gange p˚a
[Ctrl]+[venstre pil] for at halvere nodeværdien. Lav takten om til 2/4.
S˚adan f˚ar man i tre lette trin halveret stykkets taktart.
2.7.3 Tastaturgenveje i samarbejde med musen
Noder, tekst, musiksymboler og andre objekter, som kan gribes med musen, kan
p˚avirkes med tastaturet, s˚a længe museknappen er trykket ned.
Eksempel 1: Tag fat i en legatobue med venstre museknap, som om du ville
forskyde den. Tryk nu én gang p˚a mellemrumstasten, og buen vendes om og
befinder sig nu p˚a den anden side af noden. Endnu et tryk p˚a mellemrumstasten
bringer buen tilbage igen.
Eksempel 2: Tag fat i en crecendo-kile med musen. Tryk flere gange p˚a [Q],
og kilens ˚abning bliver større. Tryk p˚a [W] for at mindske ˚abningen.
Eksempel 3: Tag fat i et nodehoved, som har et fortegn – fx gis. Tryk p˚a
mellemrumstasten og tonen ændres til as (alts˚a enharmonisk omtydning). Endnu
et tryk p˚a mellemrumstasten og vi er tilbage ved gis.

2.8 Arbejde med musen 35
I første omgang er det nok at huske, at de fleste funktioner ligger p˚a tasterne i
venstre side af tastaturet. Startende fra oven med [Q], [W], [E] og derunder
[A], [S], [D] osv. Dertil mellemrumstast. I de fleste tilfælde vil flere tastetryk
i træk skiftevis sl˚a funktionen fra/til (fx buer øverst/nederst eller hals op/ned).
De mest anvendte taster vil med tiden blive til vane.
2.8 Arbejde med musen
Arbejdet med musen sker for 90% vedkommende direkte i nodebladet. Musen
er her det faste omdrejningspunkt for stort set alle handlinger. Med enkelte eller
flere klik kan de vigtigste handlinger klares direkte. Med den venstre h˚and p˚a
computertastaturet kan tillægsfunktioner nemt udføres.
Indstillingsmuligheder for musefunktionen
• Et højreklik p˚a et objekt ˚abner kontekstmenuen for objektet. Højreklik
med nedtrykket [Shift]-taste sletter derimod objektet.
Denne funktionsm˚ade kan vendes om, s˚a der slettes uden brug af[Shift]tasten.
Til simpel noderedigering, hvor kontekstmenuens funktioner sjældent
bruges, f˚ar man dermed en simpel m˚ade at slette p˚a.
Find indstillingsmulighederne under Indstillinger ➞ Generelt .
• Hjælpevindue ved musepil til/fra Det gule hjælpevindue ved musemarkøren
anviser hjælp til funktioner i visse situationer. Det vil givetvis
irritere nogle. Derfor kan det sl˚as fra. Sl˚a det fra/til med knappen i
værktøjslinjen.
2.8.1 N˚ar pladsen er trang
Male symboler:
Ved skrivning af specialtegn kan man holde musen trykket ned efter det første
klik og trække fra venstre mod højre. (se side 217).
Nøjagtig placering unødvendig:
PriMus letter det besværlige arbejde med at spore sig ind p˚a ganske sm˚a objekter
med musepilen. Eksempel: For at markere en node, m˚a man blot klikke et sted
i nærheden af den. Noden mærkes med en lysebl˚a flade. Man ser dermed straks,
hvad der sker.
Eller: for at sætte legatobuer er det nok med et klik et eller andet sted mellem to
noder. Det samme gælder for bindebuer.
Eller: for at sætte artikulationstegn er det tilstrækkeligt at klikke i nærheden af
noden. PriMus klarer den nøjagtige placering.
P˚a sigt gør dette princip det meget let at arbejde med musen.

36 2.9 Keyboard
Nøjagtig placering nødvendig:
Der er en undtagelse fra det førnævnte princip: Man kan ikke klikke p˚a billeder
eller grafik. Der kan kun klikkes p˚a kanten eller i hjørnet af et billede. Det lyder
m˚aske mærkeligt, men det er fornuftigt nok, da disse objekter ofte er baggrund for
noder eller tekst m.m. Hvis et klik et sted p˚a billedet i virkeligheden var bestemt
til at være et klik p˚a en node, ja – s˚a ville noderedigeringen blive noget besværlig
med billeder som baggrund.
Kneben plads – udvej 1: Indskrivning af noder
Med nedtrykket [Alt]-taste tvinger man en indskrivning af noden igennem,
uanset hvor i takten, man klikker. Det kan man udnyttet, hvis der fx er for lidt
plads i taktslutningen, og man ikke kan komme til at klikke mellem taktstregen
og en bestemt node. Bare hold [Alt] nede og klik; s˚a sidder noden, hvor den
skal.
Kneben plads – udvej 2: Indsætning af fortegn
Ved indsætning af fortegn har man to muligheder: Venstreklik foran noden eller
gribe fat i nodehovedet og højreklik. Den sidstnævnte metode er især praktisk:
dels kan man indsætte fortegnet allerede under indskrivningen af noden, dels har
man ikke brug for fri plads foran nodehovedet. I snævre omr˚ader er det ofte den
eneste mulighed for at indsætte et fortegn.
Kneben plads – udvej 3: Tilføje nodehoved.
Ofte kan man ikke tilføje et nodehoved p˚a et bestemt sted, fordi et andet objekt
er i vejen. Klik i stedet lidt højere oppe eller nede, hold museknappen nede og
træk nodehovedet til den ønskede position.
2.9 Keyboard
Skærm-keyboardet sl˚as til/fra via symbolet i værktøjslinjen eller med tasten
[Num 5].
Det har to funktioner:

2.10 Mixer 37
• Visning af toner: Ved playback af noder vises tonerne p˚a tastaturet. Dette
er praktisk b˚ade i undervisningen og ved afprøvning af komplekse klange
og akkorder.
• Museklaver: Klikker man med musen p˚a tasterne, spilles de tilhørende
toner. I trinvis indspilning bliver de valgte toner skrevet ind i partituret.
Med knapperne øverst til venstre kan man indstille antallet af taster til mellem to
og syv oktaver. Desuden kan størrelsen af tasterne skiftes mellem stor og lille.
P˚a bærbare computere uden numerisk tastatur kan keyboardet ogs˚a sl˚as til/fra
med tastaturkommandoen [Shift]+[K].
2.10 Mixer
Mixeren sl˚as til/fra via symbolet eller med tasten [Num 4]. Man kan tage fat
i mixeren med musen og flytte rundt p˚a den
Mixeren kan indstille lydstyrke, instrument og tempo – b˚ade før og under
afspilningen af stykket.
Yderligere oplysninger til mixeren findes i afsnit 11.1.1 (s. 182).

38
3 Nodeskrivning –
basisfunktioner
I dette kapitel f˚ar du de vigtigste fif om nodeskrivning i PriMus. Der vil blive
fokuseret p˚a indskrivning og redigering med mus.
Har du et Midi-keyboard, er der mulighed for at indspille i trinvis modus (se side
187) eller i real-time modus (se side 185). Trinvis indspilning er erfaringsmæssigt
den hurtigste fremgangsm˚ade, hvis man skal skrive mange noder.
3.1 Begynd p˚a et stykke
3.1.1 Vælg besætning
Efter at PriMus er startet eller efter et klik p˚a ikonet , ser man som standard
fire tomme takter. I stedet kan man vælge en skabelon. I menupunktet Filer ➞
Ny... kan man vælge de mest almindelige skabeloner.
Læs mere om anvendelsen af skabeloner, og om hvordan man selv opretter dem
i afsnit 4.1.2 (s. 65).
I stedet for at bruge en skabelon kan man fra menupunktet Filer ➞ Ny ➞
Partiturassistent ˚abne Partiturassistenten og her selv sammensætte besætningen
(se side 66).
3.1.2 Nøgle, takt- og toneart
Indstilling af nøgle, takt- og toneart kan ske direkte i nodebladet. Et venstreklik
direkte p˚a nøglen ˚abner en dialogboks, hvor man kan vælge den ønskede nøgle.
Indstilling af taktart og toneart sker p˚a samme m˚ade.

3.1 Begynd p˚a et stykke 39
Yderligere muligheder er beskrevet i afsnit 16 (s. 255).
3.1.3 Tilføj nye takter
Noder kan kun indskrives, hvor der i forvejen findes en takt. Den letteste m˚ade at
tilføje tomme takter p˚a er ved at bruge det numeriske tastatur:
[Num *] Tilføj tom takt (ved slutning)
[Num /] Slet tom takt (ved slutning)
Bemærk: [Num ...] betegner tasterne p˚a det numeriske tastatur (se side 21).
Det praktiske ved[Num /]-funktionen er, at den kun sletter tomme takter
’bagfra’. Der standses ved første takt, som indeholder noder. Med andre ord:
man kan ikke komme til at ødelægge noget. Tryk [Num *] indtil der er nok nye
takter. Tryk senere [Num /] for at fjerne overflødige takter.
De fleste bærbare computere har ikke numerisk tastatur, men disse tastaturgenveje
kan bruges:
[Ctrl]+[B] Tilføj tom takt (ved slutning)
[Ctrl]+[Shift]+[B] Slet tom takt (ved slutning)
Yderligere metoder, til at indsætte takter forskellige steder i stykket, er beskrevet
i afsnit 6.2 (s. 105).
3.1.4 Takter og taktstreger
Man kan klikke p˚a taktstreger og ˚abne dialogboksen ’Indstillinger af taktstreger’.
I denne dialog kan man vælge alle gængse typer af taktstreger (gentagelse, slut
m.fl.). Flere indstillingsmuligheder er beskrevet i afsnit 16.1 (s. 255).
PriMus gør det muligt at udfylde takter, som man vil. Takter kan alts˚a være
tomme, halvfyldte eller overfyldte. En optakt skriver man i den første takt og
mere behøves ikke. PriMus registrerer det og indstiller taktnummeret korrekt.
Ogs˚a to takter, som støder op mod hinanden – fx med et gentagelsestegn imellem
– bliver genkendt af PriMus og taktnumrene indstilles korrekt:

40 3.2 S˚adan skrives noder og pauser
I ufuldstændige takter holder PriMus lidt plads fri i slutningen af takten (den er
udfyldt som p˚a ovenst˚aende billede). Det kan sl˚as fra, s˚afremt takten ikke skal
fyldes yderligere (se side 298):
3.2 S˚adan skrives noder og pauser
For at skrive noder skal man vælge side 1 i Værktøjskassen . Klik p˚a 1 Noder
eller tast [1] p˚a det alfanumeriske tastatur. Hvis Værktøjskassen er lukket,
bringer tasten [1] den atter op.
Grundregelen i nodeskrivning er, at man klikker med musen, hvor man vil ændre
eller tilføje noget: P˚a et ’ledigt’ sted, hvis man vil tilføje; og p˚a et objekt, hvis
man vil ændre eller slette. Følgende illustration viser en oversigt over de vigtigste
handlinger.
Venstre og højre museklik funktioner (V og H):

3.2 S˚adan skrives noder og pauser 41
Funktionerne bliver beskrevet nærmere i det følgende afsnit.
Skrivning af noder: Vælg den ønskede nodeværdi i Værktøjskassen. G˚a til
nodesystemet og venstreklik én gang. PriMus indsætter en node i den tonehøjde,
som musepilen angiver. Noderne ordnes i takten fra venstre mod højre.
Skrivning af pauser:
Hvis man højreklikker i stedet for at venstreklikke, indsætter PriMus en pause.
Vigtigt: Man skal klikke indenfor nodelinjerne – ikke under eller over. Pausens
placering h˚andterer PriMus automatisk. I flerstemmige systemer tilpasser pausen
sig til pauser og noder i andre stemmer.
Skrivning af akkorder: Klik over eller under en node for at tilføje yderligere
nodehoveder. Nodeværdien i Værktøjskassen er uden betydning og bliver
ignoreret. Hvis man ønsker at sætte en node med en anden nodeværdi under en
eksisterende node, skal man indsætte den som andenstemme. Kun s˚aledes kan
forskellige nodelængder indsættes p˚a samme placering. Brugen af flere stemmer
beskrives i afsnit 3.10 (s. 52).
Indsæt noder mellem andre noder: Normalt sorterer PriMus noderne fra
venstre mod højre i takten. Man skal alts˚a altid klikke efter den sidste tone i

42 3.3 Bearbejde noder
takten for at indsætte en ny node. Klikker man derimod mellem to noder eller
ved taktens begyndelse, sker der intet.
Da man en gang imellem har brug for at indsætte forslagsnoder eller andet, man
har glemt, findes der en indsætnings-modus: tryk p˚a [Alt]-tasten og klik det
ønskede sted for at indsætte noden eller pausen:
Sletning af noder/pauser: ˚Abn kontekstmenuen ved at højreklikke p˚a nodehovedet.
Her kan du slette noden eller en hel akkord.
Det g˚ar endnu hurtigere, hvis du holder [Shift]-tasten nede, mens du
højreklikker p˚a noden. Noden/pausen forsvinder straks.
Nyttige tips
• S˚a længe man holder musen nedtrykket, ’klæber’ nodehovedet s˚a at sige
til musepilen, og man kan skubbe noden op eller ned. Dette kan bruges p˚a
to m˚ader:
– N˚ar man indsætter noder: hvis man har valgt forkert tonehøjde, kan
man holde venstre museknap nedtrykket og straks trække noden til
den rigtige position.
– Hvis der er overfyldt i takten, og man ikke kan finde en fri plads til
noden, kan man klikke foroven/forneden i nodesystemet og derefter
trække noden p˚a plads.
• PriMus ordner noderne fra venstre mod højre, uanset hvor man klikker
med musen. For at indsætte flere noder kan man derfor placere musen i
slutningen af takten, og man behøver kun indstille tonehøjden, men ikke
den vandrette position.
• Horisontal-visning har flere fordele ved nodeindskrivning: da man ikke
skal springe fra linje til linje, giver det en roligere arbejdsrytme.
• Vælg en højere zoomværdi for at lette navigering med musen og gøre
risikoen for fejlklik mindre.
• Funktionen af højreklik med eller uden [Shift]-tast kan konfigureres,
som beskrevet i afsnit 13.1 (s. 204).
3.3 Bearbejde noder
Nodehoveder kan gribes med musen og flyttes op og ned. Vil du forskyde alle toner
i en akkord samtidig, skal akkorden markeres med [Ctrl]+[museklik].
Herefter kan alle nodehoveder forskydes samlet med [Ctrl]+[Pil op/ned]

3.3 Bearbejde noder 43
Yderligere bearbejdningsmetoder finder man i kontekstmenuen og som direkte
tastefunktioner.
Kontekstmenuen for noder
Et højreklik p˚a et nodehoved ˚abner kontekstmenuen:
Her findes de vigtigste funktioner til at bearbejde noden eller nodehovedet.
Undermenuen Hoved rummer følgende valgmuligheder:
En akkords nodehoveder kan ændres enkeltvis. Foruden diverse nodehovedsymboler
kan man ogs˚a vælge andre symboler fra nodeskrifttypen. Disse indsættes
som nodehoved uafhængigt af nodeværdien (hel, halv, kvart).
Det anvendes mest til flageolet-nodehoveder:
Med tryk p˚a en tast kan man skifte mellem flageolet og tilbage igen. Hold p˚a
nodehovedet med musen og tryk gentagne gange p˚a tasten [L].
Tastefunktioner for noder
Tastaturfunktioner er hurtigere end kontekstmenuen til at ændre nodeværdier
og andre egenskaber. Tryk p˚a et nodehoved med musen og du har følgende
funktioner til r˚adighed (s˚a længe musen holdes nedtrykket):

44 3.3 Bearbejde noder
[Q] Fordobl nodeværdi
[W] Halvér nodeværdi
[R] Node/pause lægges sammen med den efterfølgende
[E] Punktering til/fra
[T] Node/pause deles i to
[Shift]+[T] Nodeværdi halveres, en pause tilføjes
[I] Akkordomvending (opad)
[O] Akkordomvending (nedad)
[A] Vend hals
[S] Skjul node til/fra
[

3.4 Bearbejde pauser
3.4 Bearbejde pauser 45
Pauser kan flyttes lodret med musen. For at flytte flere pauser samtidigt skal disse
markeres, og man vælger derefter i Valgmenuen Pauser ➞ forskyd op/ned (se side
141)
Yderligere muligheder findes i kontekstmenuen (˚abnes med højreklik p˚a pause).
Kontekstmenuen for pauser
Pause-kontekstmenuen ˚abnes med højreklik p˚a pausen:
Funktionerne er stort set som i nodekontekstmenuen.
Tastefunktioner for pauser
Tastefunktionerne for noder gælder ogs˚a – s˚a vidt det gi’r mening – for pauser.
Grib fat i en pause med venstre museknap og tryk fx [Q] for at fordoble værdien
eller [W] for at halvere den.
3.5 Skrive og bearbejde fortegn
Tilføje og ændre fortegn: I PriMus findes der to metoder til at tilføje fortegn
med musen.
• Fortegn med venstreklik foran noden: Klik med musen direkte
foran noden, hvor fortegnet skal være. Ved første klik dannes et kryds.
Hvis man ønsker et andet fortegn, klikker man en gang til, og der dannes
et b. Klikker man yderligere dannes i denne rækkefølge: opløsningstegn,
dobbelt kryds, dobbelt b.

46 3.5 Skrive og bearbejde fortegn
• Fortegn med højreklik: Hold nodehovedet med venstre museknap og
klik med nedtrykket tast én gang med højre museknap. Der dannes et
fortegn foran nodehovedet. Med endnu et klik bliver det til et b, herefter til
et opløsningstegn, og til slut forsvinder fortegnet.
Højrekliksmetoden er meget praktisk af tre grunde: For det første fungerer
det allerede, mens man indsætter noden med venstre museknap, hvilket
g˚ar meget hurtigere end at bruge ekstraklik foran noden. For det andet
fungerer metoden ogs˚a, hvor pladsen er trang; dvs. n˚ar der ikke er fri plads
til at klikke til venstre for nodehovedet. For det tredje vises kun de gængse
fortegn med denne metode, s˚a arbejdsprocessen kan flyde frit.
Slette fortegn: Præcis som for noder slettes fortegn med et højreklik. Et enkelt
højreklik p˚a tegnet ˚abner kontekstmenuen, hvor man (bl.a.) kan slette fortegnet
med en kommando. Højreklik med [Shift] nedtrykket sletter straks fortegnet.
Desuden kan man i Valg-menuen slette alle markerede fortegn (se side 144).
Kontekstmenuen for fortegn
Med et højreklik p˚a fortegnet ˚abnes dens kontekstmenu.
Her finder man funktioner til at slette og ændre tegnene. Foruden de mest
almindelige fortegn, som man hurtigt kan løbe igennem med museklik, finder
man ogs˚a kvarttonefortegn.
Følgende fortegn og varianter er mulige:

Tastefunktioner for fortegn
3.6 Trioler og andre inddelinger 47
Hvis man først ’griber’ fortegnet med musen, kan man udføre funktionerne i
kontekstmenuen med tasterne [Q], [W], [E] og [R] .
[Q] Skift fortegnstype
[W] Skift kvarttonetype
[E] Parentes til/fra
[R] Lille/normal
Det er nok at vide, at tasterne øverst p˚a tastaturet kan benyttes i flere sammenhænge.
Man lærer kombinationerne ved at prøve sig frem (se side 34).
Flyt fortegn vandret
Fortegn kan flyttets vandret frem og tilbage med musen. Hold [Shift] nede og
flyt fortegnet til den ønskede position med musen.
Det er praktisk i de tilfælde, hvor PriMus’ automatik kommer til kort. Det er
hovedsageligt aktuelt i polyfone systemer:
Manuelle flytninger kan fortrydes med denne menukommando: Valg ➞ Slet ➞
Forskydning af ➞ Fortegn .
3.6 Trioler og andre inddelinger
For at skrive trioler skal man indstille nodeværdien i Værktøjskassen og derefter
trykke p˚a det lille tretal.
Det g˚ar endnu hurtigere, hvis man holder [Shift] nede, n˚ar man vælger
nodeværdien. PriMus vælger da automatisk tretallet. P˚a samme m˚ade virker
[Shift], n˚ar man indstiller nodeværdier med tastaturet ([Q], [W], [E], ...).
Tryk fx [Shift]+[E] for at f˚a fjerdedelstrioler.
Skriver man nu en node med musen, f˚ar denne et lille tretal over halsen. Den
optegnes med rødt, da en triol jo ikke kan st˚a alene, men altid optræder i
en gruppe. Skriver man den næste node tegner PriMus tretallet med en ˚aben
triolklamme (ingen hage i den ene ende). Først n˚ar den tredje node færdiggør
triolgruppen, bliver tallet sort og klammen lukket:

48 3.6 Trioler og andre inddelinger
PriMus finder alts˚a selv ud af, hvor langt man er kommet i triolgruppen.
Andre inddelinger finder man ved at klikke p˚a hjørnet af det lille femtal til højre
for tretallet. N˚ar man klikker der, udfoldes en lille menu, hvor man kan vælge
andre inddelinger:
Her kan man vælge duoler, kvartoler og andre ofte brugte værdier. Ogs˚a for disse
sætter PriMus selv længden af nodegruppen.
Automatikken fungerer uden problemer, s˚a længe nodeværdierne er de samme,
og man ønsker et af de gængse triolforhold (3:2, 4:3, 7:4 osv.)
I modsat fald kan man indstille længde og inddelingsværdi manuelt.
Manuel indstilling af længde
I visse tilfælde kan man ikke entydigt bestemme længden af triolgruppen.
Følgende eksempel kan skrives som en fjerdedels triolgruppe eller som to
ottendedels triolgrupper:
PriMus holder sig til den første nodeværdi – fjerdedelen – og danner en fjerdedels
triolgruppe (A). Vil man have det grupperet anderledes, skal man markere fx de
to første noder og g˚a til menufunktionen Valg ➞ Nodeværdier ➞ Triol/Ntoler (se
side 144).
Manuel indstilling af delingen
I særlige tilfælde, hvor automatikken ikke giver det ønskede resultat, kan man
frit indstille delingen af trioler. Højreklik p˚a triolcifret eller klammen og vælg
Egenskaber i kontekstmenuen. Nu ˚abnes dialogen Trioler/N-tol:

3.6 Trioler og andre inddelinger 49
Her kan man frit indstille forholdet mellem irregulære nodeværdier og normale
nodeværdier samt grundslaget. I følgende eksempel skal der skrives 9 mod 4
ottendedele. PriMus opretter imidlertid automatisk 9 mod 8 ottendedele (A):
Ved at ændre 8 til 4 i egenskabsdialogen bliver delingsforholdet som ønsket. I
(B) kan man se, at ottenddelene nu kun optager 2 fjerdedeles plads.
3.6.1 Triolklammers egenskaber
Udseendet p˚a triolklammer kan indstilles p˚a mange m˚ader i egenskabsdialogen
eller kontekstmenuen (som triolenklammer regner vi alt inklusiv cifre). Her vises
de mulige varianter:
Ændringerne kan foretages endnu hurtigere med tastaturkommandoer. Grib
klammen eller tallet med musen og tryk p˚a tasterne [Q], [W] eller [E]:
[Q] Vis ciffer/forhold/intet ciffer
[W] Vis/skjul linje
[E] Cifferposition under/p˚a klammer
[Mellemrum] Position over/under noderne

50 3.7 Specielle nodeværdier
Hvis man vil ændre flere triolklammer p˚a en gang, skal man markere noderne og
anvende funktionerne i menuen Valg - Andre funktioner - Triolklammer ...
3.7 Specielle nodeværdier
Brevis og Longa
Til ældre musik anvender man hyppigt noder med den dobbelte henholdsvis
firdobbelte længde af en helnode. I fagsprog kaldet Brevis og Longa.
Disse vises normalt ikke i Værktøjskassen. Hvis man kun skal skrive f˚a af disse
noder, vælger man en helnode og fordobler s˚a nodeværdien som vist tidligere.
Hvis der forekommer mange særligt lange noder, kan disse ogs˚a laves direkte.
Indstil længste nodeværdi i nodeværktøjskassen i dialogen Indstillinger ➞
Generelt (se side 203). S˚a begynder nodeværdierne med brevis og longa, og de
andre nodeværdier forskubbes tilsvarende.
Dobbelt og tredobbelt punktering
For at skrive en dobbelt punktering skal man klikke p˚a nodeværdien og derefter
p˚a knappen med to punkteringer i værktøjskassen. Noden ses ganske vist kun i
værktøjskassen med en enkelt punktering, men n˚ar man klikker noden ind, f˚ar
man den ønskede punktering:
Tredobbelt punktering møder man ikke ofte, og derfor er den ikke vist som
standard. Funktionen aktiveres i menuen Indstillinger ➞ Generelt... – samme sted
som longa værdien.
3.8 Bearbejdning af bjælker
Korte nodeværdier bliver automatisk grupperet med bjælker. Længden af gruppen
bliver sat automatisk, s˚a den passer til taktarten.
Man kan ændre p˚a den automatiske inddeling af bjælker i indstillingsdialogen for
nodesystemer ( Nodesystem ➞ Opsætning... ) (se side 118).

Manuel gruppering af bjælker
3.9 Heltaktspauser 51
Bjælker kan grupperes manuelt. Markér de noder, som skal være under samme
bjælke og tryk [B]. Fx skal denne sekstendedels gruppe deles som 3+3+2:
Markér de tre noder i midten og tryk [B]. Som det fremg˚ar af illustrationen
danner PriMus en bjælke over denne gruppe og sammenføjer de øvrige noder
separat.
Andre m˚ader til at danne grupper/opløse grupper af markerede noder findes i
menuen Valg . Læs mere i afsnit 8.13 (s. 151).
Forskyde bjælker
Vinkel og beliggenhed af bjælkerne kan ændres med musen.
• Grib bjælken i kanten for at ændre vinklen.
• Grib bjælken i midten for at forskyde den parallelt.
Bjælken kan ogs˚a flyttes til den anden side af noden. Halsene bliver da vendt.
Tryk p˚a [Ctrl], mens du flytter bjælken, for at stille bjælkerne vandret.
Vend bjælker
Bjælkernes beliggenhed (over eller under noderne) bestemmes automatisk i henhold
til nodeskrivningsreglerne. Undtagelse: N˚ar halsretningen p˚a den første
node er fastlagt af brugeren, indretter bjælkerne sig efter denne hals. Bjælker
kan derfor vendes blot ved at vende halsen. (Tip: den hurtigste fremgangsm˚ade
er at gribe noden og trykke [A]).
Den hurtige metode er at foretrække, da placeringen p˚a den modsatte side beregnes
automatisk.
3.9 Heltaktspauser
Heltaktspausen har som pendant til helnoden egentligt en værdi p˚a fire fjerdedele.
Alligevel bliver taktpausen ogs˚a brugt til længere eller kortere taktarter. Dens
egentlige længde bestemmes af taktarten:

52 3.10 Noder i flerstemmige systemer
PriMus gør opgaven enkel: Vælg helnode i værktøjskassen og højreklik i takten.
PriMus skriver en heltaktspause, uanset hvor lang takten er.
Skal man alligevel bruge heltaktspausen, som 4/4-pause, kan man bruge følgende
trick:
1. Skriv en halvnodepause
2. Fordobl nodeværdien
Resultatet er en pause med værdien 4/4, som visuelt er magen til en heltaktspause,
men som ikke nødvendigvis er anbragt midt i takten.
Hvis man skal fylde mange takter med heltaktspauser, er det hurtigst at anvende
menukommandoen Valg ➞ Pauser ➞ Fyld tomme takter med pauser .
3.10 Noder i flerstemmige systemer
Klinger to eller flere toner i samme system samtidigt, kan de – som vist nedenfor
– skrives som akkorder (A). I mange tilfælde er denne notationsm˚ade dog ikke
nok. Fx hvis man vil tydeliggøre korstemmer, indeholdt i det samme system (B)
eller hvor tonerne har forskellig længde, som fx to fjerdedele over halvnode (C).
I disse tilfælde taler vi om polyfone systemer. Noderne forløber som selvstændige
stemmer, hvilket ses p˚a at de har egne halse og at de kan have forskellige
nodeværdier indenfor samme ’tid’.
PriMus giver mulighed for fire polyfone stemmer pr system og h˚andterer dermed
komplekse fugaer og guitarnotation.
Stemmerne opregnes altid ovenfra og ned:
PriMus indstiller automatisk halsretningen. Halsen p˚a øverst stemme er altid
opad og halsen p˚a nederste stemme nedad. Hvis der er tre stemmer, peger
tredjestemmen nedad. Hvis der er fire stemmer, peger andenstemmen op og
tredjestemmen ned.

3.10 Noder i flerstemmige systemer 53
N˚ar stemmerne er korrekt ordnet, ser de ud som i eksempel (A). Stemmerne kan
dog krydse hinanden (B). Halsene beholder imidlertid deres retning, s˚a man kan
skelne stemmerne fra hinanden. Hvis man f˚ar et nodebillede som i eksempel (C)
skal stemmerne ombyttes (se side 119).
Halsretningen kan let ændres: for en enkelt node (i kontekstmenuen eller ved at
trykke p˚a noden og taste [A]) eller for hele stemmen (i dialogen Nodesystem ➞
Opsætning . Se afsnit 7.1, s. 119).
Den aktive stemme
Hvis et system indeholder flere polyfone stemmer, er en af stemmerne altid vist
p˚a skærmen med sort, de øvrige er gr˚a.
Den sorte stemme er den aktive stemme. Nye noder klikkes ind i den aktive
stemme (gælder ogs˚a ’Trinvis indspilning’). Liges˚a bliver kopierede nodegrupper
indsat i den aktive stemme (ogs˚a selvom de kommer fra en anden stemme). N˚ar
man tilføjer specialtegn, som forankres til noder, tilknyttes tegnene til noder i den
aktive stemme.
Den aktive stemme kan vælges p˚a tre forskellige m˚ader:
• Tast [Alt]+[1] til [Alt]+[4]
• Museklik p˚a et tal i stemmevinduet
• Museklik p˚a et nodehoved vælger den stemme, noden tilhører

54 3.11 Vandret forskydning af noder
Skrive noder i polyfone systemer
Den første node, man indsætter i systemet, tilhører altid den første stemme. S˚a
snart der er en eller flere noder i førstestemmen, kan man skifte til andenstemmen
i stemmevinduet eller med tastegenveje og indsætte noder der.
Man bør altid vælge den øverste stemme til førstestemme og arbejde sig fra oven
og ned, hvis man vil undg˚a ’mærkelige’ halse (se billede (C) ovenfor).
PriMus opretter først en tredje- og fjerdestemme, n˚ar der er noder i henholdsvis
anden- og tredjestemmen. Man kan alts˚a ikke skrive tredjestemmen før andenstemmen
er p˚abegyndt.
Forskydning af overlappende noder
N˚ar der er mere end to polyfone stemmer, kan automatikken i PriMus ikke altid
arrangere noderne tilfredsstillende. Derfor m˚a man ofte forskyde noderne en
anelse, for at halsene ikke skal dække over hinanden:
I det følgende beskrives, hvordan man nemt forskyder noderne. B˚ade vandret og
lodret benytter vi s˚akaldt fri forskydning.
3.11 Vandret forskydning af noder
Nodernes position i takten bliver automatisk udregnet af PriMus, men undertiden
er det nødvendigt at ændre den lidt. Af denne grund giver PriMus mulighed for
vandret forskydning. Det gøres s˚adan:
1. Tryk [Shift]
2. Grib nodehovedet med musen
3. Bevæg musen til venstre eller højre; noden følger bevægelsen.
PriMus har to forskydningsm˚ader: Den frie og den bundne forskydning. I den
følgende illustration vises forskellen. Den anden node i det øverste system
skubbes til højre – i (a) fri og i (b) bundet:

3.12 Stiknoder 55
Ved den frie forskydning bliver noden flyttet mellem nabonoderne uafhængigt af
alle andre noder. Taktens formatering ændres ikke, dens bredde forbliver uændret.
Sammenhængen med det samtidigt klingende Fis i understemmen g˚ar tabt.
Ved den bundne forskydning bliver alle samtidigt klingende noder skubbet med,
og afstanden til foreg˚aende node bliver ændret (her: større). De ændrede afstande
er markeret p˚a billedet. Ved den bundne forskydning ændres taktformateringen,
og der bliver skabt plads eller sparet plads. Sammenhængen mellem noderne
bliver fastholdt.
Den bundne forskydning er derfor det værktøj, man skal vælge i de tilfælde, hvor
den automatiske formatering p˚a udvalgte steder trænger til finjustering.
Den frie forskydning er derimod nyttig, n˚ar man vil have indflydelse p˚a nodeplaceringen
– især n˚ar pladsforholdene er snævre.
N˚ar man vælger forskydning vises til højre for pilen to sm˚a kvadrater, hvoraf den
ene er sort:
Skift mellem fri og bunden forskydning ved at højreklikke, mens venstre
museknap er nedtrykket.
3.12 Stiknoder
Med det lille nodesymbol i Værktøjskassens anden række kan man skifte til
stiknodestørrelse.
Stiknoder skrives som almindelige noder. Fortegn, artikulationstegn og andre
symboler, som skal føjes til stiknoden, vises tilsvarende formindsket.
Betegnelsen ’stiknode’ hentyder til, at denne type noder giver et slags ’stikord’
eller cue til stemmen. Det er alts˚a en frase fra en anden stemme, som ikke skal
spilles, men som blot giver et signal til musikeren, kort før han skal sætte ind med
sin egen stemme:

56 3.13 Forslagsnoder
3.13 Forslagsnoder
Den lille gennemstukne ottendedel symboliserer forslagsværktøjet:
Gennemstukket hals (kort forslag) og bue til hovednoden dannes automatisk, hvis
man har afkrydset tjekboksene.
Til forskel fra stiknoder sættes forslagsnoden umiddelbart foran hovednoden, og
nodeværdien bliver ikke medregnet i forhold til positionen af de øvrige noder.
Det betyder, at hovednoden skal skrives først, da forslagsnoden kun da kan finde
plads til venstre for hovednoden.
N˚ar man skriver en node (evt. forslag) før en anden, skal man trykke [Alt], n˚ar
man klikker noden ind.
Fremgangsm˚aden er s˚aledes:
1. Skriv først hovednoden – dvs. den node, som forslaget skal sættes foran.
2. Vælg derefter forslag i Værktøjskassen – afkryds efter behag bue og
gennemstregning.
3. Vælg nodeværdi.
4. Klik til venstre for hovednoden, mens [Alt]-tasten er nedtrykket.
Skal der være flere forslagsnoder efter hinanden, bør man skrive dem fra højre
mod venstre.
3.14 Bindebueværktøjet
Anden række i Værktøjskassen begynder med bindebueværktøjet:
N˚ar knappen er aktiv, kan man sætte og slette bindebuer med musen. Klik med
venstre museknap mellem to noder med samme tonehøjde for at forbinde dem.
Ved akkorder sætter PriMus s˚a mange buer, som der er nodepar med samme
tonehøjde.

Buer kan slettes med højreklik p˚a buen.
3.14 Bindebueværktøjet 57
Bindebueværktøjet aktiveres med tasten [A]. Endnu et tryk p˚a [A] deaktiverer
værktøjet.
Det er ikke muligt at indskrive/bearbejde noder, n˚ar bindebueværktøjet er aktivt.
Hvis man klikker et vilk˚arligt sted (hvor der ikke kan sættes en bindebue), f˚ar man
en advarselstone (bip). Da man ofte glemmer at deaktivere bindebueværktøjet, er
det farvet orange i stedet for gult (for at fange øjet n˚ar det er aktiveret). Desuden
høres en tone, n˚ar værktøjet aktiveres/deaktiveres.
3.14.1 Sæt bindebue med nodekopi
Bindebueværktøjet har endnu en mulighed: Sæt bindebue med nodekopi: Hvis
man klikker efter en node/akkord med nedtrykket [Alt]-tast (og aktiveret
bindebueværktøj) dannes en kopi af noden/akkorden, som er forbundet med
originalnoden/akkorden med en bindebue. Kopien f˚ar den nodeværdi, man
indstiller i værktøjskassen. Denne funktion er især tidsbesparende, n˚ar man
forbinder akkorder med mange fortegn:
3.14.2 Skub og omform bindebuer
Bindebuen kan formes frit:
Tryk [Shift] og grib buen som vist p˚a illustrationen.
1. Ændre bredden:
Grib buespidsen og forskyd vandret.
2. Ændre buens krumning:
Grib buen i midten og ændr buens krumning.
3. Flyt hele buen:
Grib buen p˚a et af de andre steder og flyt den frit.
4. Omvende:
Grib buen p˚a et af de andre steder og tryk [Mellemrum] for at omvende
buen.

58 3.15 Legatobueværktøjet
3.14.3 Sæt/slet bindebuer i Valgmenuen
Bindebuer kan ogs˚a sættes/slettes i Valgmenuen (se side 155).
3.15 Legatobueværktøjet
Med legatobueværktøjet kan man sætte buer med musen:
Klik i nærheden af den node, hvor buen skal begynde. PriMus sætter en bue, som
begynder ved denne node og g˚ar til den følgende node. Hvis man trækker musen
mod højre, springer bue-enden til den næste node og buen omformes. Slip venstre
museknap, n˚ar bue-enden har n˚aet den ønskede node.
Skal buen kun forbinde to nabonoder, er et enkelt klik mellem noderne nok.
Man kan bestemme bueretningen direkte, mens man sætter den, ved at holde buen
med musen og trykke p˚a mellemrumstasten.
I polyfone systemer sættes buen i den aktive stemme.
Hvis slutnoden for buen ikke ligger i samme linje, er det ikke muligt at sætte
buen med musen. Vælg i stedet først noderne og sæt buen med tasten [L] eller
menukommandoen Valg ➞ Legatobue ➞ sæt .
Du kan ogs˚a skifte til Horisontal-visning og sætte buen der.
3.15.1 Omform legatobuer
Legatobuer kan gribes med musen og forskydes. Griber man midt p˚a buen (1),
kan den flyttes i sin helhed:
Griber man buen i spidserne (2) henholdsvis (3), kan længde og position i den ene
ende ændres. Mens man flytter buen, vises en orangefarvet ankerlinje til noden,
som buen er knyttet til, og denne vises markeret med en ramme:

3.15 Legatobueværktøjet 59
Bevæger man bueenden s˚a langt, at den kommer tæt p˚a en nabonode, springer
ankeret til denne node:
Hvis man venstreklikker p˚a buen, ses to s˚akaldte trækpunkter, som kan gribes
med musen og flyttes:
Trækpunkterne (ogs˚a kaldet kontrolpunkter) danner sammen med buens ender
en firkant. Forbindelseslinjerne ses som stiplede gr˚a linjer. Prøv at lege lidt med
trækpunkterne for at f˚a fornemmelsen for, hvordan man kan forme buen.
N˚ar man er færdig med at forme buen, klikker man igen p˚a buen for at f˚a
trækpunkterne til at forsvinde.
Buens trækpunkter kan bevæges sammen, hvis man griber forbindelseslinjen
med musen:
P˚a denne m˚ade kan man fx ændre buens krumning med en enkelt musebevægelse.
3.15.2 Vend legatobuer
Man kan vende legatobuen, hvis man griber den med venstre museknap og
derefter trykker p˚a mellemrumstasten:

60 3.15 Legatobueværktøjet
Tip: En mislykket form kan hurtig bringes tilbage til grundformen. Grib den med
musen og tryk to gange p˚a mellemrumstasten:
3.15.3 Legatobuer med komplicerede former
Man kan danne legatobuer med vilk˚arligt komplicerede former, som fx denne:
Til dette form˚al kræves flere trækpunkter. Grib buen med musen og tryk [A].
Nu vil man bemærke, at der er tilføjet flere trækpunkter. I dette eksempel midt p˚a
buen:
Buen kan nu gribes i disse punkter og flyttes uafhængigt af andre punkter.
For at slette et trækpunkt skal man gribe stedet med musen og taste [S].
Tommelfingerregel: Tilføj et trækpunkt, hvor buens krumning skal ændres.
Se eksemplet fra Images for klaver af Claude Debussy:

3.16 Taktgentagelse 61
3.15.4 Legatobuer – ændre buens udseende
Hold buen med musen og tryk [D] for at skifte buens stil:
Ved første tryk p˚a [D] bliver buen punkteret. Ved andet tryk stiplet og ved tredje
tryk bliver den igen ’normal’. Skal flere buer ændres p˚a samme tid, kan man
bruge valgmenuen Valg ➞ Legatobue ➞ stiplet etc.
3.16 Taktgentagelse
’Minustegnet’ i Værktøjskassen bruges til at aktivere værktøjet taktgentagelser.
Tegnet angiver at taktindholdet er identisk med foreg˚aende takt. Aktivér værktøjet
og indsæt tegnet i en tom takt præcis som noder:
For at nummerere taktgentagelserne fortløbende skal man højreklikke p˚a første
taktgentagelse og vælge Nummerér i kontekstmenuen.
Man kan ogs˚a sætte taktgentagelser som gælder to takter. Klik p˚a taktstregen:
Takten til venstre og højre for taktstregen skal være tom.
PriMus kan indtil videre ikke afspille taktgentagelser.

62 3.17 Indstilling af nodehovedet
3.17 Indstilling af nodehovedet
Nederste række i Værktøjskassen indeholder indstillingsværktøjer for nodehoveder:
Hovederne kan vælges med den nederste række af bogstavstaster (Z,X,C osv.).
Nodehovederne kan være forskellige i akkorder
Ændring af nodehoved kan gøres p˚a tre m˚ader: Man kan for det første bruge
Valgmenuen Valg ➞ Nodehoved p˚a markerede noder (se side 142). For det andet
kan man bruge kontekstmenuen (højreklik p˚a nodehovedet). For det tredje kan
man bruge genvejstaster, mens man holder nodehovedet med venstre museknap:
Z X C... Indstil hovedform
D Skift mellem normal/lille hovedstørrelse
F Sæt parentes til/fra
< Sæt halsen p˚a den anden side af hovedet
Det er nødvendigt at skifte halsside, n˚ar man noterer grebskift for diatonisk
harmonika. (En knapharmonika, der har to toner/akkorder for hver knap, én n˚ar
der trykkes p˚a bælgen, en anden n˚ar der trækkes).
Nodehoveder i slagtøjssystemer
I slagtøjssystemer med instrumenttabel (Drummaps) har nodehovedet en helt
speciel betydning og kan derfor ikke ikke vælges vilk˚arligt. Ved indskrivning
i femlinjers slagtøjssystemer er nodehovedværktøjet uden virkning. Læs mere i
afsnit 17.2 (s. 285).
3.18 Artikulation, dynamik og ornamenter
Valg af specialtegn som artikulation, dynamik og ornamenter sker via side 2 til
5 i værktøjskassen. Specialtegn beskrives i kapitlet om værktøjskassen (se side
214).

3.19 Fortryd og gendan (Undo og Redo) 63
3.19 Fortryd og gendan (Undo og Redo)
Du har klikket forkert eller valgt en forkert funktion? Fortvivl ikke, for alle de
senest udførte skridt kan fortrydes. PriMus holder styr p˚a alle handlinger og kan
g˚a skridtvis tilbage i disse, s˚a man kan finde tilbage til et tidligere udseende af
noden. Et klik p˚a knappen i værktøjslinjen er nok. Klik flere gange for at g˚a
flere skridt baglæns i dokumentets historie. Klikker du for langt tilbage, findes
der ogs˚a en gendan-funktion via knappen .
De sædvanlige tastaturgenveje fra Windows kan ogs˚a bruges: [Ctrl]+[Z] for
fortryd og [Ctrl]+[Y] for gendan.
Desuden kan tasten [Backspace] (slet baglæns) bruges som ’Fortryd’. Den
store fordel er her, at tasten kan bruges med én finger, hvor [Ctrl]+[Y]
(gendan) kræver to fingre.
De engelske betegnelser Undo og Redo er i mellemtiden blevet almindeligt
computerdansk og vil derfor blive brugt i det følgende.
Den lille pil ved siden af Undo-symbolet ˚abner en kontekstmenu med en liste
over de seneste handlinger. Klik p˚a en bestemt handling for at g˚a direkte tilbage
til netop dette tidspunkt i redigeringen af dokumentet.
P˚a samme m˚ade kan man se en liste over Redo-handlingerne.
Klik p˚a den øverste handling i listen for at gendanne et enkelt skridt. Klik
p˚a det nederste trin i listen, for at gendanne alle handlinger. Hvert gendannet
skridt flyttes over i Undo-listen; man kan alts˚a frit vandre frem og tilbage i de
handlinger eller ændringer, man har foretaget i dokumentet, til man har n˚aet det
ønskede tidspunkt.
3.19.1 Undo ved lyrik- og tekstbehandling
Vigtigt: Undo-funktionen er ikke tilgængelig under arbejdet med tekst! Først
ved afslutningen af tekstredigeringen (cursoren og rammen omkring teksten
forsvinder), dukker tekst-redigeringen op i Undo-listen.

64 3.19 Fortryd og gendan (Undo og Redo)
Derfor følgende r˚ad: ved arbejde p˚a længere tekster eller lyrik bør du fra tid til
anden afbryde redigeringen med [Esc] og derefter starte redigeringen igen med
et klik p˚a teksten.

4 Fil-menuen
4.1 Ny fil
Fra menuen Filer ➞ Ny ˚abner sig en undermenu, som rummer forskellige
muligheder for at starte p˚a et nyt dokument. Det hurtigste er at starte med en
skabelon. De oftest anvendte skabeloner (favoritter) st˚ar som menupunkter, man
kan klikke p˚a. Flere kan ˚abnes fra harddisken ( Vælg skabelon... ).
Ønsker du derimod at starte p˚a et specielt dokument, s˚a kan du bruge
Partiturassistenten til at samle din helt egen besætning.
4.1.1 Skabeloner
En skabelon best˚ar for det meste kun af et nodesystem med flere takter og en
bestemt besætning. Men den kan ogs˚a indeholder noder, tekst med mere. Ogs˚a
papirstørrelse, sidelayout og yderligere indstillinger er gemt i en skabelon.
Egentlig er en skabelon bare en ganske almindelig PriMus-fil. Forskellen er kun,
at skabelon-filer ligger i en bestemt mappe, nemlig i:
\Dokumenter\PriMus\Skabeloner\
N˚ar PriMus ˚abner en fil fra skabelonmappen, anvender den ikke det egentlige
navn, men kalder i stedet det (nye) dokument for ’UdenNavn’. Første gang
man forsøger at gemme dokumentet, f˚ar man mulighed for at gemme som
’UdenNavn.pri’ eller at give dokumentet et nyt, mere sigende navn (hvilket du
naturligvis altid bør gøre).
M˚alsætning: at forhindre at skabeloner bliver ændret/overskrevet ved en fejl.
4.1.2 Egne skabeloner
Man kan anvende enhver PriMus-fil som en skabelon. Du skal blot gemme filen
i skabelon-mappen.
S˚adan oprettes en skabelon:
1. Start et nyt dokument.
2. Vælg besætning, format, indhold.
3. G˚a til Filer ➞ Gem som
4. Klik p˚a mappen Dokumenter i filvælgeren.
65

66 4.1 Ny fil
5. G˚a til undermappen PriMus og derefter til undermappen Skabeloner.
6. G˚a til undermappen Favoritter, hvis det drejer sig om en skabelon,
som vil blive brugt ofte.
7. Skriv det ønskede (beskrivende) navn i filvælgeren og klik p˚a OK.
Undermappen Favoritter har en særlig funktion: Alle filer i denne mappe
vises direkte i fil-menuen under Filer ➞ Ny . Har du gemt en fil ved navn
4x4sys.pri i Favorit-mappen, s˚a dukker menupunktet 4x4sys op i PriMus
i menuen Filer ➞ Ny .
Standardskabelon
Den øverste af Favorit-skabelonerne bruges som standardskabelon for nye
dokumenter. Den har tastaturgenvejen[Ctrl]+[N]. N˚ar PriMus startes, ser
man standardskabelonen som ’tomt dokument’ Hvilken favoritskabelon, der skal
bruges som standardskabelon, kan indstilles her: Indstillinger ➞ Generelt
4.1.3 Partiturassistent
Menuen Filer ➞ Ny ➞ Partiturassistent ˚abner Partiturassistenten:

4.2 ˚Abn fil 67
Det venstre, hvide felt indeholder instrumentgrupperne, det mellemste alle
instrumenter tilhørende den valgte gruppe og det højre de valgte instrumenter.
Start et dokument med en bestemt besætning ved at klikke p˚a instrumenterne
én efter én og tilføj dem til partituret med et dobbeltklik eller ved at klikke p˚a
knappen Tilføj >>>
Rækkefølgen kan senere ændres ved at markere et instrument i partituret og
klikke p˚a knapperne Flyt op /Flyt ned
Man kan forenkle udvælgelsen af besætningen ved at sætte de oftest benyttede
instrumenter sammen i gruppen Favoritter . Markér et instrument og klik
p˚a Tilføj til favoritter . Den øverste gruppe Favoritter vil dermed komme til at
indeholde de instrumenter, du oftest anvender.
4.2 ˚Abn fil
Via dette menupunkt ˚abner man filer i pri-format, men ogs˚a i alle andre formater,
som PriMus kan læse – fx MusicXML og Midi.
De følgende filtyper kan ˚abnes af PriMus:
PriMus-filer (endelsen .pri )
Disse filer er nodedokumenter i PriMus’ eget format.
PriMus back-up filer (endelsen .prb )
Disse filer er i samme format som pri-filerne; endelsen tjener blot til at
kunne kende forskel p˚a de to.
Score-Perfect-filer (endelsen .son )
SON-filer kan ˚abnes til og med version 4.0.
capella-filer (endelsen .cap )
capella-filer kan ˚abnes, hvis de har formatet cap3.
Midi-filer (endelsen .mid eller .kar )
Midi-filer i format 0 eller 1 ˚abnes uden problemer. Læs mere om dette i
afsnit 4.8 (s. 72)
MusicXML-filer (endelsen .xml og .mxl )
PriMus ˚abner MusicXML-filer i format 1.0 og 2.0 (komprimeret).
Emil-filer (endelsen .emil )
Emil-formatet er en PriMus specialitet, som almindelige brugere kan
ignorere.
GuitarPro-filer (endelsen .gp3 .gp4 .gp5 .gtp )
GuitarPro er et tabulatur- og nodeskrivningsprogram til guitarister især.
Med dette filformat er titusindvis af gratis nodefiler tilgængelige for
PriMus fra diverse internetsider.

68 4.2 ˚Abn fil
4.2.1 Træk-og-slip filer i dokumentvinduet
Med PriMus vinduet ˚abent, kan man trække en fil hen p˚a vinduet og slippe den.
Filen ˚abnes, hvis filtypen ellers er tilladt (pri, prb, emil, mid, xml, son, cap, gp).
Dette er ofte nemmere og hurtigere end vejen omkring fil-menuens ˚Abn .
Vedhæft fil
Hvis du holder [Shift]-tasten nede, n˚ar du trækker en fil hen i PriMus’ vindue
og giver slip, s˚a ˚abnes filen ikke som normalt, men tilføjes i stedet til slutningen
af det aktuelle dokument. P˚a den m˚ade kan man meget hurtigt sammensætte en
række af sange ud fra forh˚andenværende sang-filer.
4.2.2 ˚Abn fil med dobbeltklik
En lige s˚a bekvem m˚ade at ˚abne en fil p˚a i PriMus er ved at dobbeltklikke p˚a
dens navn eller symbol (ikon). Det fungerer for alle filtyper, for hvilke PriMus er
anmeldt i Windows som applikation: pri, prb og emil.
4.2.3 ˚Abn fil via kontekstmenu
Filtyper, som ikke direkte hører til PriMus, kan startes via kontekstmenuen.
Klik med højre museknap p˚a filnavnet, s˚a kontekstmenuen dukker op. Vælg
menupunktet ˚Abn med... PriMus eller ˚Abn med... Vælg program... .
4.2.4 Hurtigt gennemsyn af filerne i en mappe
I værktøjslinjen findes følgende værktøjsknap:
Med denne knap kan man hurtigt bladre gennem filerne i den aktuelle mappe
med museklik. Et klik p˚a pil til højre ˚abner det næste dokument i den aktuelle
mappe. Den anden pil g˚ar tilbage til det forrige dokument. N˚ar PriMus n˚ar til det
sidste dokument i mappen, begyndes der igen ved det første. Et klik p˚a den lille
pil ned i midten klapper en menu ud, som indeholder navnene p˚a alle dokumenter
i mappen. P˚a den m˚ade kan man m˚arettet ˚abne bestemte dokumenter.
Gennemsyn og udvalg af filer kan naturligvis ogs˚a ske med den normale fil-˚abnefunktion,
men det g˚ar mange gange hurtigere og mere bekvemt med den nye
værktøjsknap.

4.3 Gem fil
4.3 Gem fil 69
Denne kommando gemmer det aktuelle dokument under dets navn – for s˚a vidt
det allerede har et navn. I modsat fald vises filvælgeren, hvor man kan skrive et
navn p˚a filen.
Det er kun muligt at gemme, hvis der er lavet ændringer i dokumentet siden
sidste gang, det blev gemt. Ellers er menupunktet gr˚at og dermed inaktivt.
Diskettesymbolet i værktøjslinjen har samme funktion. Er det gr˚at, s˚a hverken
kan eller skal dokumentet gemmes.
Man kan dog altid tvinge igennem, at et dokument skal gemmes. Lav blot en
lille ændring i dokumentet og fortryd ændringen igen. Diskette-ikonet bliver bl˚at
i stedet for gr˚at, og man kan nu gemme ved at klikke p˚a det. Man kan ogs˚a bare
bruge menupunktet Gem som... .
Skulle PriMus bryde sammen under redigeringen af et dokument, s˚a m˚a du starte
programmet igen og ˚abne det sidste dokument, du arbejdede p˚a. Du vil s˚a have
mistet alle ændringer fra du sidst gemte og frem til sammenbruddet. Derfor
denne vigtige grundregel: Gem dokumentet med korte, regelmæssige mellemrum.
Arbejd ikke mere end 3-5 minutter uden at gemme. Med tasturgenvejen
[Ctrl]+[S] kan man let og hurtigt gemme. Der gælder ingen undskyldning!
4.3.1 Gem fil automatisk
Bliver det for besværligt at gemme manuelt med korte mellemrum, s˚a kan PriMus
sættes til at gemme automatisk fx hvert 5. minut. Vælg Indstillinger ➞ Generelt...
og sæt et flueben ud for Gem hver ... minutter .
Hvor tit bør PriMus gemme automatisk? Svært at sige – ved højt arbejdstempo er
9 minutter for lang tid, mens 2 minutter nok er for meget ved langsomt tempo og
mange pauser. Vi anbefaler, at du ikke gemmer automatisk, men i stedet vænner
dig til at gemme med [Ctrl]+[S], ’n˚ar du synes’.
4.3.2 Backup-filer (endelsen .prb)
Hver gang man gemmer et dokument, sikrer PriMus den forrige version i en
s˚akaldt backup-fil.
Der arbejdes alts˚a med livrem og seler. Sker der noget med et dokument, s˚a kan
man altid g˚a tilbage til en tidligere version.

70 4.4 Gem fil som...
Backup-filer f˚ar samme fornavn som det originale dokument, men med tilføjelsen
backup-1. Gemmer man fx filen kvintet.pri, s˚a bliver forrige version
af filen omdøbt til kvintet-backup-1.prb. Endelsen prb st˚ar for PriMus-
Backup. PriMus kan ˚abne og vise disse filer.
Tallet angiver, hvor ’gammel’ backup-filen er. PriMus gemmer nemlig ikke
bare forrige version, men ogs˚a versionen før denne osv. (hvis man ellers har
indstillet PriMus til det). Tallene skubbes for hver gang, der gemmes. Dvs. at nr.
1 bliver til nr. 2, næste gang der gemmes; derefter til 3 osv. Illustrationen viser
sammenhængen mellem seneste version og ældre versioner af dokumentet.
Navn: Alder:
kvintet.pri aktuel
kvintet-backup-1.prb forrige version
kvintet-backup-2.prb før forrige version
kvintet-backup-3.prb før før forrige vers.
... ...
kvintet-backup-9.prb ældste version
Ved den 9. backup er det s˚a ogs˚a slut. Er der problemer med filen kvintet.pri,
s˚a prøv først at ˚abne kvintet-backup-1.prb og tjek, om dokumentet er OK. Hvis
ikke, s˚a prøv med kvintet-backup-2.prb osv.
Om der skal gemmes backup-filer (og hvor mange) kan indstilles i indstillingsmenuen
Indstillinger ➞ Generelt... :
Pga. de mange backup-filer bliver PriMus-mappen hurtigt uoverskuelig. Derfor
har backup-filerne deres egen endelse, da de s˚a kan skjules i filvælgeren.
G˚ar du til Filer ➞ ˚Abn , s˚a vises disse filer ikke. Først n˚ar de vælges som filtype,
ses de i filvælgeren:
4.4 Gem fil som...
Denne kommando gemmer det aktuelle dokument med et valgfrit navn. Endelsen
.pri bliver automatisk tilføjet.

4.5 Gem som arkiv 71
Vigtigt: Ofte bruger man et eksisterende stykke som udgangspunkt for et nyt.
Dvs. at man ˚abner et dokument, bearbejder det, og gemmer det nye indhold med
et andet navn. Fare: Under bearbejdningen kommer du til at gemme, eller PriMus
gemmer automatisk under det gamle navn. Derved g˚ar den oprindelige fil i værste
fald tabt. Derfor denne regel:
N˚ar du ˚abner en fil som grundlag for et nyt dokument, s˚a g˚a straks til
menupunktet Gem som... , s˚a du allerede fra starten f˚ar gemt under
et nyt navn. S˚a risikerer du ikke at overskrive gamle filer.
4.4.1 Gem som... med navneforslag
N˚ar man gemmer et nyt, endnu ikke navngivet dokument, foresl˚ar PriMus at filen
f˚ar navn efter stykkets titel (hvis det har en titel). Holder man [Shift]-tasten
nede, n˚ar man klikker p˚a Gem som..., s˚a indsætter PriMus starten p˚a sangteksten
som navneforslag (hvis der findes sangtekst).
4.5 Gem som arkiv
N˚ar man arbejder p˚a et dokument over længere tid, bør man af og til gemme det
i dets midlertidige udviklingstrin, s˚a man altid kan finde tilbage til et bestemt
tidspunkt, hvor man lavede en bestemt ændring. Mange brugere ordner det
selv, idet de giver filnavnet fortløbende numre eller datoer. S˚aledes opst˚ar en
rækkefølge som denne:
Sonate_A.pri
Sonate_B.pri
Sonate_C.pri
Sonate_D.pri
Der er flere ulemper ved denne metode: For det første skal brugeren selv
konstruere rækkefølgen. For det andet er der altid en lille usikkerhed, der
g˚ar p˚a, om man nu ogs˚a arbejder p˚a den seneste version (brugeren arbejder
med Sonate D.pri og opdager først senere, at der allerede findes en
Sonate E.pri). For det tredje er det omstændeligt og forstyrrende med
versionsnumre i filnavnet.
Med funktionen Filer ➞ Gem som arkiv f˚ar du en bekvem og intelligent mulighed
for at arbejde med arkivering, der løser alle de nævnte problemer.
N˚ar du vælger menupunktet Gem som arkiv , gemmer PriMus en kopi af det
aktuelle dokument med et navn som fx:
Sonate (001 2007-07-29 12-30).pri

72 4.6 Gem som skabelon...
Dokumentet selv bevarer sit navn Sonate.pri. Navnene p˚a de fortløbende
arkiver dannes ud fra arkivnummeret (001) og datoen for arkiveringen. Arkivnummeret
gemmes i dokumentet og der gemmes og tælles videre ved næste kald af
arkivfunktionen.
Desuden gemmes arkiveringsgangen i kommentarfeltet for dokumentinfo. Se
kommentaren med Dokument ➞ Info , den ser fx s˚adan ud:
Fordelene er indlysende:
• Dokumentnavnet ændres ikke (Sonate.pri).
• Der skal ikke oprettes filnavne manuelt, da alt sker automatisk.
• Dokumentet husker sit arkiveringsforløb (det er gemt i dokumentkommentaren).
4.6 Gem som skabelon...
Menupunktet Filer ➞ Gem som skabelon er næsten identisk med Filer ➞ Gem som ,
bortset fra at det bringer dig direkte til skabelonmappen, s˚a du slipper for selv at
skulle klikke dig vej ind i den.
4.7 Importér fil
Ved importér forst˚ar man i almindelighed det at ˚abne en anden filtype, som er
oprettet af et andet program. I undermenuen Filer ➞ Importér ser du en liste af
filtyper, som kan importeres af PriMus.
Alle disse filtyper kan ogs˚a ˚abnes med den normale kommando Filer ➞ ˚Abn .
At man desuden kan gøre det i undermenuen Filer ➞ Importér , er blot for
bekvemmelighedens skyld, for hér sorteres direkte p˚a den valgte filtype, s˚a kun
denne vises (xml, mid, cap, ...).
4.8 Importér Midi-fil...
N˚ar man ˚abner en Midi-fil med Filer ➞ Importér ➞ Midi-fil , s˚a dukker denne
dialogboks op:

4.8 Importér Midi-fil... 73
I det følgende forklares boksens elementer. Det er vigtigt at sætte sig godt ind i
dette, da kvaliteten (læsbarheden) af de importerede noder i høj grad afhænger af
indstillingerne i importen.
Fil-egenskaber
I afdelingen Fil egenskaber finder vi nogle grundinformationer om Midi-filen.
Er der ikke angivet nogen toneart, forsøger PriMus at udregne den efter statistiske
principper. Den foresl˚aede toneart vil i s˚a fald st˚a med spørgsm˚alstegn.
Kvantisering
Afdelingen Kvantisering indeholder den vigtigste indstilling, nemlig angivelse af
den korteste nodeværdi. Dette valg spiller især en rolle, n˚ar tonelængden ikke er
helt nøjagtig, men nærmere er indspillet levende eller bare unøjagtigt. Vælger
man her en meget kort nodeværdi, da bliver noden ulæselig. Vælger man en for
lang nodeværdi, s˚a vil mange enkeltheder i rytmen i givet fald g˚a tabt.

74 4.8 Importér Midi-fil...
For øvrigt: uafhængigt af kvantiseringen – alts˚a af en fast tidsramme – noterer
PriMus sig de nøjagtige start- og sluttider for hver tone og spiller efter ønske (se
side 191) ogs˚a partituret nøjagtigt s˚adan for dig.
Et flueben ud for Trioler eller Kvintoler bør kun sættes, hvis stykket rent faktisk
indeholder s˚adanne.
Et flueben ud for Swing bevirker, at ottendedele spillet som swing (trioliserede
ottendedele) sættes som lige ottendedele af PriMus. Ægte trioler bliver derimod
skrevet som trioler.
Splitpunkt ved Midi-import
Ved import af Midi kan der fastlægges et splitpunkt:
P˚a den m˚ade kan fx klaverspor fordeles p˚a to systemer for højre og venstre h˚and,
selv om de er optaget som et enkelt spor.
Muligheder
Mange Midi-filer begynder med en eller flere pausetakter. Disse er kun til gene,
s˚a PriMus kan fjerne dem med muligheden Fjern indledende taktpauser .
Til visning af synkoperede rytmer er der to varianter: med gennemg˚aende node
eller med delt node plus bindebue. I stedet for at efterbehandle s˚adanne steder,
kan PriMus vælge én af varianterne under importen.
Har Midi-filen temposkift, kan PriMus konvertere dem til metronomtekst.
Dermed kan de ses (og alts˚a ogs˚a bearbejdes). Hvis der er mange temposkift
(fx fordi der p˚a denne m˚ade kan opst˚a en ritardando), s˚a vil de være forstyrrende
i udskriften. Derfor kan man i kontekstmenuen for metronomtekst indstille, at de
ikke skal skrives ud.
Vælg stemmer
I afdelingen Vælg stemmer ses en liste over alle Midi-filens spor.
Kun de valgte spor (ses p˚a mørk baggrund) vil blive importeret. Ved hjælp af
knapperne under listen kan man vælge alle eller ingen spor. Med musen – evt.
sammen med [Ctrl]-tasten – kan man vælge eller fravælge et antal stemmer.
Tallene i klammer er den foresl˚aede kvantisering, alts˚a den korteste forkommende
node. PriMus forsøger at vise disse separat for hvert spor. Ved upæcist
indspillede Midi-filer kan PriMus ikke videregive en meningsfuld nodeværdi. I
stedet kommer der til at st˚a et spørgsm˚alstegn i klammerne.

Spil
4.8 Importér Midi-fil... 75
Med et klik p˚a knappen ’Spil’ kan man lytte til Midi-filen før den egentlige
import. P˚a den m˚ade kan man hurtigt fastsl˚a, om det overhovedet drejer sig om
den rigtige sang (ofte kan det jo være svært at læse alene ud fra fil-navnet).
4.8.1 Efterbehandling af en Midi-import
4.8.1.1 Korrektion af toneart
Hvis tonearten er forkert angivet i en Midi-fil, kan det let korrigeres efter importen.
Klik p˚a fortegnet (se side 273) og vælg den rette toneart. Vigtigt: Sæt
kryds ved Tilpas eksisterende fortegn , s˚a PriMus omregner alle noder ordentligt.
Hvis der efter ændringen af toneart er forsvundet mange fortegn ved noderne, s˚a
er det et tegn p˚a, at man har valgt den rette toneart.
Hvis enkelte noder er importeret enharmonisk forkert, kan man gribe dem med
musen og via mellemrumstangenten kan de s˚a omtydes enharmonisk. Gis bliver
til as, es til dis osv. Skal flere noder omtydes enharmonisk, s˚a markér dem og
kald funktionen. Valg ➞ Fortegn ➞ enharmonisk omtydning .
4.8.1.2 Korrektion af taktart
P˚a samme m˚ade kan man korrigere en taktart, som er importeret forkert. Klik p˚a
taktangivelsen og vælg den korrekte taktart. Ved lukningen af vinduet til valg af
taktart spørger PriMus, om noderne skal fordeles p˚a ny over takterne. Klik p˚a
’Ja’.
Glemmer du at klikke ’Ja’ til ny taktfordeling, s˚a kan det gøres efterfølgende.
Menupunktet Stykke ➞ Takter ➞ Fordel noder i takten er lavet netop til dette.
Ved en genfordeling af noderner over takterne g˚ar PriMus intelligent frem: en
eventuel optakt genkendes og berøres ikke.
Ofte f˚ar man dog ikke det ønskede resultat. I det tilfælde kan man snyde PriMus:
Indsæt s˚a mange pauser i første takt, at melodien begynder p˚a rette takt-tid. Kald
genfordelingen op og slet s˚a pauserne igen.
Eksempel: Et stykke i 4/4-dele er importeret og første takt er fyldt op, selv om der
egtl. skulle have været en optakt af 1/4-dels varighed. Sæt en punkteret halvpause
(tre kvarte pauser) ind i begyndelsen ([Alt] plus højreklik før første node) og
fordel noderne p˚a ny over takterne. Slet s˚a pauserne igen.
4.8.1.3 Korrektion af rytmen
Har man valgt en meget fin kvantisering ved import af en Midi-fil, f˚ar man ofte
brug for at bearbejde nodeværdierne for at gøre noderne mere læsbare.

76 4.9 Vedhæft fil
Dette eksempel viser de typiske problemer, som m˚a løses: Toner er for korte og
efterfølges af overflødige pauser. Toner er delte og forbindes af bindebuer. Triller
noteres som en længere tone-rækkefølge.
Til venstre ses nodebilledet efter Midi-import; til højre det udseende, som man
egentlig ville forvente:
PriMus har nogle fine redskaber, som med f˚a skridt kan rydde op i nodebilledet.
For at fjerne korte pauser og overflødige bindebuer, st˚ar funktionen Valg ➞
Nodeværdier ➞ sammenføj med næste til r˚adighed (se side 145). Den er s˚a smart
opbygget, at man med et enkelt strøg kan reparere hele afsnit eller endda et
helt stykke. Sæt dig godt ind i dette; s˚a klarer du en ellers møjsommelige
efterbearbejdning med en snuptag.
For at rette trille-passagen skal man anvende funktionen Valg ➞ Nodeværdier ➞
sammenføj med trille (se side 146).
En smule mindre brugt er funktionen til at dele en node op, men den er ikke desto
mindre ganske anvendelig. Noden kan hermed halveres eller deles i et vilk˚arligt
forhold (se side 147).
4.8.1.4 Forudindstilling af dokumentegenskaber
Hvis PriMus finder en fil ved navn midi-import.pri i skabelonmappen,
s˚a ˚abnes denne fil før import af Mididata. P˚a den m˚ade kan man forudindstille
præferencer som fx sideformat, skrifttyper osv.
Indskrænkning: indstillinger for musikstykket kan endnu ikke forudindstilles.
4.9 Vedhæft fil
Med dette menupunkt kan man tilføje indholdet af en fil til et dokument, som
allerede er ˚abent.
P˚a denne m˚ade kan fx fem sange, som foreligger i separate filer, samles i et
sanghæfte. Eller fire satser til en sonate. Eller tre sange til et potpourri.
Det er vigtigt at bemærke, at musikstykkerne – efter samlingen i ét dokument –
stadig fremst˚ar som selvstændige stykker. Vil man rent faktisk have et medley
eller potpourri, s˚a skal de enkelte stykker efter vedhæftningen sammenføjes til ét
stykke (menukommando Stykke ➞ Sammenføj i afsnit 6.10 (s. 112))

4.10 Eksportér fil 77
4.9.1 Vedhæft fil – træk fil til vinduet og vedhæft
Hvordan man kan ˚abne filer med Drag-and-Drop (fagudtryk for træk-og-slip)
beskrives i afsnit 4.2.1 (s. 68).
Hvis man holder [Shift] nede, n˚ar man giver slip p˚a filen med musen, s˚a ˚abnes
filen ikke, men vedhæftes i stedet. S˚adan kan man sammensætte et sanghæfte
med musen, idet man ét for ét trækker dokumenterne ind i det ˚abne dokument og
slipper dem – og husker at holde [Shift] nede samtidig.
Vigtigt: [Shift]-tasten m˚a først trykkes ned, efter musen har grebet filen.
Alts˚a: grib filen med venstre museknap, træk den ind i det ˚abne PriMus-vindue,
tryk [Shift], slip museknappen.
4.10 Eksportér fil
4.10.1 Midi-eksport
En Midi-fil er altid et gennemg˚aende musikstykke. Eksporterer man et dokument
med mere end ét musikstykke, s˚a kommer kun det aktive stykke med i Midi-filen.
Ved Midi-eksport ser man en dialogboks, hvor der kan vælges mellem format 0
og 1. Normalt skal du vælge format 1, da format 0 kun bruges til fx keyboards.
Indholdet af Midi-filen svarer nøjagtigt til dét, man kan høre i PriMus. Gentagelser,
triller, dynamik osv. bliver alts˚a eksporteret, som det er indstillet under
Midi ➞ Spil-muligheder (afsnit 11.3, s. 189).
Den vigtigste indstilling er behandlingen af gentagelser: Skal den eksporterede
Midi-fil bruges til samspil, s˚a skal der være et flueben ud for ’Gentagelser’
og ’Temposkift’. Skal filen derimod bruges til at overføre noder til et andet
nodeprogram, s˚a skal disse to muligheder være sl˚aet fra.
4.10.2 MusicXML-eksport
Med MusicXML-formatet kan der udveksles noder mellem de forskellige nodeprogrammer.
Gemmer du dit dokument i MusicXML-format, s˚a kan fx Finaleeller
Sibelius-brugere importere filen og printe, afspille og viderebearbejde dine
noder.
Det er vigtigt at kende begrænsingerne for dette format. Overførslen via
MusicXML er ikke helt uden tab. Bestemte informationer kan g˚a tabt i processen.
Symboler kan mangle eller være placeret unøjagtigt. Hvor godt dine noder
gengives i modtage-programmet afhænger af programmet og af nodernes kompleksitet.
MusicXML er dog lang bedre end Midi til udveksling af noder, og som
oftest vil det hele forløbe glat.

78 4.10 Eksportér fil
4.10.3 Emil-eksport
Alle normale brugere kan ignorere denne eksport-mulighed.
4.10.4 Grafik-eksport af dokumentsiderne
Man kan eksportere enkelte eller alle sider af et dokument som grafikfiler. Mulige
anvendelser:
1. Til viderebearbejdelse i et tekst- eller grafikprogram.
2. Til at give til folk (som ikke har PriMus) til udskrift eller til at betragte.
3. Til præsentation p˚a Internettet.
Denne dialogboks ˚abnes:
Opløsningen af billedet er antallet af punkter pr. tomme (dpi) (én tomme =
25.4mm). Tommelfingerregel: Høj opløsning – fint billede, lavere opløsning
– grovkornet billede. I et lavopløst billede vil skr˚a bjælker ofte f˚a grimme
’trappetrin’. Og hvorfor vælger man ikke bare altid den højeste opløsning? Fordi
filerne s˚a bliver ekstremt store og uh˚andterlige at sende fx via email.
Ved valg af format og opløsning i dpi skal man tage højde for, hvad billede skal
bruges til. Anbefaling:
1. Normalt nodeblad, til udskrift: TIF-format, sort/hvid, 600 dpi.

4.10 Eksportér fil 79
2. Nodeblad med farvegrafik, til udskrift: BMP- eller PNG-format, farve,
300 dpi.
3. Præsentation p˚a Internettet: PNG-format (eller JPG), farve, 96 dpi.
Brug aldrig mere end 600 dpi i farve, da du ellers løber ind i problemer med for
lidt hukommelse. Ved opløsninger p˚a 300 dpi eller derunder har udgivelse i farver
fordele – ogs˚a for rent sort/hvide nodebilleder: fine linjer, buer, sm˚a symboler osv.
bliver vist i gr˚atoner, og det giver et skarpere billede med færre ’trappetrin’.
Tip: Hvis du ikke kan se hele stien p˚a det sted, hvor billedet gemmes, s˚a tag fat
i dialogboksens nederste, højre hjørne og træk det til højre.
4.10.5 Grafik-eksport af udsnit af et dokument
Har du ikke brug for at eksportere hele siden, s˚a skal du bruge dette menupunkt.
I PriMus kan man lave udsnit af siden, som s˚a gemmes som grafikfiler.
Omr˚aderne eller udsnittene optegnes som rektangler omkring de ønskede dele
af nodebilledet. Mere om dette i afsnit 15.8.5 (s. 250).
Mht. valg af format og opløsning gælder de samme regler som for grafik-eksport
af hele siden.
4.10.6 Eksport som web-side
PriMus præsenterer din musik p˚a Internettet, idet dit værk fuldautomatisk
eksporteres som en komplet web-side inklusive alle links. Den gemte web-side
har denne grundstruktur: P˚a en oversigtsside vises alle sider som miniaturer.
Klikker du p˚a et af disse billeder, f˚ar du originalsiden vist i fuld størrelse. De
store sider kan bladres igennem; fra hver side fører et link tilbage til oversigten.
Ved klik p˚a menuen Filer ➞ Eksportér ➞ Dokument som web-side dukker den flg.
dialogboks op:
Med de tre flueben kan man bestemme, hvilken funktion PriMus skal udføre.
Resultatet kan straks ses i en browser. Man kan ˚abne mappen med de fremstillede
filer og derfra kopiere dem til et web-sted, s˚a noderne kan ses online.

80 4.10 Eksportér fil
Hvis du kun vil publicere en del af siderne, s˚a klik p˚a knappen Sidevalg og vælg
siderne.
Med et klik p˚a OK begynder fremstillingen af filerne. Alt efter antal og størrelse
af siderne kan PriMus være beskæftiget med dette i nogen tid.
Via knappen Indstillinger... ˚abnes en større dialogboks, hvor man kan p˚avirke
udseendet af forsiden p˚a den fremstillede web-side.
Her kan vælges farver og skrifttype, s˚a siden passer til din hjemside.
Skal noderne være tilgængelige i Midi-, billede- eller PriMus-format, s˚a sæt et
flueben ud for det ønskede, og PriMus tager sig af resten.
Længere nede kan man skrive de tekster, som skal st˚a p˚a oversigtssiden og p˚a
enkeltsiderne.
Bogstaver med et \ foran, tjener som pladsholdere. De skrives ikke ud, som de
st˚ar, men erstattes under udskriften af elementer som sidenummer, filnavn eller
dato.
Pladsholderne er de samme, som anvendes i hoved og fod i dokumentets
sideopsætning. En liste over pladsholdere findes i afsnit 5.1 (s. 89).
Under Backlink kan man skrive en adresse p˚a den side, som bragte én
til oversigstsiden, s˚a man kan komme tilbage igen. Eksempel: Fra siden
min side.html sætter du et link til oversigtssiden med miniaturer, som
oprettes af PriMus. Nu skal denne oversigtsside have et link tilbage den
oprindelige side. Denne sides adresse skrives i boksen ’Backlink’.

4.11 Luk fil/dokument 81
Alle dialogboksens indstillinger kan gemmes og ˚abnes igen med knapperne
Gem og ˚Abn .
4.11 Luk fil/dokument
PriMus har altid ét dokument ˚abent. Man kan ikke lukke dokumentet og f˚a
et tomt, gr˚at felt. I stedet kan du starte et nyt dokument, fx med et klik p˚a
værktøjsknappen ’Opret nyt dokument’. Hermed lukkes det aktuelle dokument
og erstattes af en ny, tom side.
4.12 Flere ˚abne filer p˚a samme tid
PriMus kan kun ˚abne og vise én fil ad gangen. Vil du se flere dokumenter p˚a
skærmen, s˚a kan du blot starte PriMus flere gange.

82 4.13 Senest ˚abnede filer
4.13 Senest ˚abnede filer
De filer, du sidst har arbejdet med, kan vælges direkte i dette menupunkt. Dermed
slipper man for at rode rundt dybt i mappestrukturen.
Og endnu hurtigere g˚ar det, hvis du blot klikker p˚a den lille pil ved denne
værktøjsknap: .
4.14 Favoritter
Arbejder du over længere tid med forskellige projekter, s˚a er Favorit-funktionen
uundværlig. Her kan man føje den aktuelle fil til listen over favoritter, og disse
favoritter kan straks og uden søgen ˚abnes igen blot ved at klikke p˚a deres navn i
Favoritlisten.
4.15 Udskriv dokument
PriMus har mange muligheder for udskrift. De findes i dialogboksen for udskriftsindstillinger:

4.15 Udskriv dokument 83
PriMus tilpasser selv de fleste indstillinger, s˚a de passer til form˚alet. Papirformat
og orientering tilpasses dokumentet. Ændrer man fx format og printer et A4dokument
p˚a en A5-side, s˚a sætter PriMus skaleringen (størrelsestilpasningen)
til den korrekte værdi, nemlig 71%. P˚a samme m˚ade sættes størrelse, skalering
og orientering korrekt, hvis man skifter til et flersidet tryk.
Hvis din printer har udskrift p˚a begge sider (duplex), kan du sætte et flueben ud
for Duplex . S˚a f˚ar du nodeblade med tryk p˚a begge sider.
I afdelingen Flerside tryk findes disse muligheder:
Hæfte: Der printes to nodesider p˚a ét papir, og siderne sorteres, s˚a det hele kan
foldes p˚a midten og hæftes sammen til et hæfte.
Oplag: P˚a hvert ark printes den samme side flere gange. Eksempel: fire A6sider
p˚a ét A4-papir. Anvendelse: Du har et sangark i A6-format og vil
spare papir i udskriften. Sæt Flerside tryk til 4 (4 sider pr. ark). Print s˚a fx
10 sider i A4 for at f˚a 40 sm˚a sangark i A6.
Oversigt: Som ved ’Oplag’ printes flere sider p˚a ét ark, men her fordeles
dokumentsiderne fortløbende p˚a arket (arkene). Du f˚ar en formindsket
oversigt over hele dokumentet. Anvendelse: til korrekturlæsning af et
dokument. Eller: kontrol af ombrydning og layout.
Z-fals: En Z-falsning er 3-fløjet foldning af papiret i form af et Z (ofte brugt fx
med brevpapir i A6-konvolut). Dokumentets sidelayout skal laves, s˚a det
fylder nøjagtigt en tredjedel af papiret. Det er ved A4-papir 210mm højt
og 99mm bredt. Ved udskrift indsætter PriMus tre dokument ved siden af
hinanden p˚a A4-papiret. Rækkefølgen er s˚adan, at titelsiden ligger øverst
efter foldningen.
S˚adan kan dit dokument se ud p˚a skærmen:
Og dette er, hvad du f˚ar ud p˚a papiret:

84 4.16 Enkeltstemme udtræk...
I boksen for ’Sidevalg’ kan man klikke p˚a linjerne og vælge hvilke sider, der skal
printes. Der er ogs˚a nogle knapper under boksen til udvalg af sider. Linjerne viser
desuden den reele udskydning af dokumentets sider p˚a trykarkene (fordeling og
rækkefølge af siderne). Er man usikker p˚a, hvad der kommer p˚a tryk, s˚a kik
engang p˚a listen i boksen under ’Sidevalg’.
Der kan indsættes tomme sider i starten af dokumentet. P˚a den m˚ade ændrer man
fx p˚a fordelingen af højre- og venstresider ved hæfteproduktion.
Oplagstryk af hæfter
Under indstillingen ’Flersidetryk’ og ’Hæfte’ kan der vælges to eller fire
eksemplarer over hinanden p˚a papiret. Ved hæftetryk f˚ar man normalt en
halvering af sidestørrelsen (alts˚a to sider pr. ark svarende til indstillingen 2), men
der findes desuden indstillingerne 4 og 8. Med disse to indstillinger sættes der
henholdsvis 2 og 4 eksemplarer af hæftet over hinanden.
P˚a den m˚ade kan man placere to A6 bredformat sanghæfter over hinanden p˚a et
A4 papir i bredformat (indstilling: 4) eller fire A6 sanghæfte over hinanden p˚a et
A3 papir i højformat.
Efter udskrift skal hæfterne deles med en skæremaskine.
4.16 Enkeltstemme udtræk...
Ved enkeltstemme udtræk gemmes stemmerne i et partitur i separate filer og
herfra kan de formateres uafhængigt og skrives ud.
4.16.1 S˚adan fungerer udtræk af enkeltstemmer
N˚ar partituret er gjort færdig, kaldes Enkeltstemme udtræk... og der laves en stemme
for hvert instrument. Stemmerne gemmes som uafhængige dokumenter i
separate filer. De kan ˚abnes og viderebearbejdes som normale PriMus-filer.

Man skal være opmærksom p˚a følgende ting:
4.16 Enkeltstemme udtræk... 85
1. Opdager man fejl efter udtræk af enkeltstemmer, s˚a m˚a disse rettes
b˚ade i partituret s˚avel som i enkeltstemmefilerne. Træk derfor først
enkeltstemmerne ud til sidst i processen, n˚ar der er læst korrektur.
2. Foretages der ændringer i enkeltstemmerne (fx formatering), og trækkes
stemmerne sidenhen atter ud af partituret, s˚a bliver enkeltstemmefilerne
overskrevet og ændringerne g˚ar tabt.
4.16.2 Indstillingsdialogen for stemmeudtræk
Med kommandoen Filer ➞ Enkeltstemme udtræk... ˚abnes indstillingsdialogen:
I venstre side ses listen over instrumenter/systemer. Her vælges de stemmer, som
skal trækkes ud.
Størstedelen af dialogen rummer de mange indstillingsmuligheder. De fleste af
dem har med formateringen at gøre; for ofte har partituret et andet format og
sidelayout end enkeltstemmerne. Disse indstillinger gennemg˚as andetsteds. Her
skal kun de øvrige punkter forklares:

86 4.16 Enkeltstemme udtræk...
Udtræk af klaversystemer eller grupper
Ikke bare enkelte instrumenter henholdsvis systemer kan udtrækkes. Ogs˚a dobbeltsystemer
(klaver) eller hele grupper (blæsersektion) kan udtrækkes. Her vælges
i afsnittet Handling for de Valgte systemer... , at de skal udtrækkes som gruppe .
Husk ogs˚a at markere de ønskede systemer.
Pausetakter sammenlægges
Pausetakter kan automatisk sammelægges til flertaktspauser. Stilen kan ogs˚a
fastlægges: I moderne notation tegnes alle flertaktspauser med en tyk bjælke.
I traditionel notation bliver pauser i op til 10 takter vist p˚a følgende m˚ade:
Den ønskede stil kan vælges i dialogboksen med et flueben.
Andre indstillinger
Fjern ombrydningskommandoer: I reglen har formateringsanvisninger for
partituret ikke nogen anvendelse i enkeltstemmerne. Derfor kan de fjernes
med denne valgmulighed.
Indstillingerne i dialogboksen for stemmeudtræk gemmes sammen med dokumentet.
Skal man senere lave endnu et udtræk, s˚a kan det gøres straks uden at
ændre p˚a indstillingerne.
OK eller Anvend
Afsluttes dialogboksen med knappen OK , s˚a udføres stemmeudtrækket umiddelbart.
Med Anvend overtages indstillingerne blot af dokumentet, uden at der
udtrækkes stemmer. Indstillingerne gemmes i dokumentet og er til r˚adighed,
næste gang dokumentet ˚abnes.

4.16 Enkeltstemme udtræk... 87
4.16.3 Dokumenter med flere stykker
Det er ogs˚a muligt at trække enkeltstemmer ud af dokumenter med flere stykker.
Og netop her sparer man enorme mængder tid. Det er dog en forudsætning, at
alle stykker har samme besætning. Dvs. at antallet af systemer og tilordningen
af instrumenterne er ens for alle stykker.
Har man fx et partitur med en strygerkvartet med tre satser i ét dokument, s˚a
indeholder de udtrukne stemmer ogs˚a alle tre satser.
I det tilfælde at besætningen af stykkerne afviger fra hinanden, kan man bruge et
trick. Lad os tage et eksempel med en suite for orkester. Den første og den fjerde
sats er fuldt besatte. I anden sats mangler messingblæserne, i den tredje fløjterne.
Print først hele partituret ud. Indsæt nu de manglende instrumenter i sats to og
tre som tomme systemer, s˚a alle satser har den samme, maksimale besætning.
Dermed er betingelserne for stemmeudtræk opfyldt, og du kan g˚a videre som
beskrevet ovenfor.

88
5 Dokument-menuen
5.1 Sideopsætning for dokumentet
Denne dialogboks har to faneblade P˚a den første side indstilles papirformatet og
margener:
Format og margen behøver vi ikke komme nærmere ind p˚a.
Valgmuligheden Spejling af margener (venstre/højre spejling) skifter til et symmetrisk
sidelayout. Det er nyttigt ved fremstilling af hæfter og bøger. S˚a bliver
venstre margen til indre margen og den højre til ydre margen. Desuden spejles
hoved og fod. Fx vil et sidenummer i højre side s˚a altid komme til at st˚a yderst –
b˚ade p˚a lige og ulige sider.
Den anden dialogside tjener til at sætte hoved og fod:

5.1 Sideopsætning for dokumentet 89
Klummen (eller satsen) er det firkantede omr˚ade p˚a en side, som er til r˚adighed,
n˚ar margen er fraregnet. Tekst, noder og billeder hører til i klummen. Hoved og
fod ligger derimod i margen. Den indvendige afstand fra hoved/fod til klummen
kan indstilles i punktet Afstand til klumme . Sættes afstanden for stor, glider teksten
i hoved og fod uden for siden.
Felterne ud for Venstre/Center/Højre kan rumme tekst.
Bogstaver med et \ foran fungerer som en pladsholder. De printes ikke, som de
st˚ar, men erstattes af et bestemt indhold. Følgende pladsholdere kan bruges:

90 5.2 Redigér indhold
\p Sidenummer for den aktuelle side
\P Det samlede antal sider i dokumentet
\f Filnavn
\F Filnavn inkl. stien
\j Jobnavn (filnavn uden endelsen .pri)
\t Tidspunkt for sidste ændring
\d Dato for sidste ændring
Det er ikke nødvendigt at huske disse forkortelser. Med et klik p˚a symbolet
˚abnes en kontekstmenu, hvor pladsholderne kan udvælges.
Udvalgte sider kan printes uden hoved/fod (fx titelside, indholdsfortegnelse osv.).
Skriv sidenumrene ind adskilt af komma. Siderne tælles fra 1 – uanset hvilket
startnummer, der er sat for sidenummereringen.
Der kan indstilles en startværdi for sidenummereringen.
I tilfælde af symmetrisk layout byttes venstre/højre om p˚a de lige sider. Den
venstre tekst vil s˚a altid st˚a inderst, mens den højre altid vil st˚a yderst.
5.2 Redigér indhold
5.2.1 Opbygningen af PriMus-dokumenter
I konventionelle nodeprogrammer best˚ar et dokument altid af nøjagtigt ét
musikstykke.
Dokumenter med flere stykker (som fx sangbøger eller suiter med flere satser)
kan normalt kun fremstilles ved hjælp af div. tricks. De, der har prøvet det,
ved hvilke besværligheder, man skal igennem (ændring af takttællingen, skjule
toneart- og taktskifte, tvinge mellemtitler p˚a plads osv.).
I konventionelle programmer er tekst enten bundet til takter eller noder, eller
teksten st˚ar fast p˚a en side. Dokumenter med megen tekst er derfor svære
at fremstille. Meget kan naturligvis bøjes, s˚a det kommer til at passe, men
laver man ændringer i noden, s˚a danser den node-bundne tekst straks ud af sin
rette plads. Formateringen af et s˚adant dokument er en yderst ømt˚alelig affære.
Nodeprogrammer er alts˚a langt fra den komfort, som vi kender fra tekst-layoutprogrammer.
PriMus kan – som det første program – noget, der løser ovenst˚aende problemer.
1. Et dokument kan indeholde et vilk˚arligt antal uafhængige musikstykker.
2. Tekst og billeder kan være indeholdt i dokumentet uafhængigt af musikstykket.
Den følgende illustration viser med stor tydelighed forskellen mellem dokumenter
i konventionelle programmer og i PriMus:

Blot for at nævne nogle f˚a fordele:
5.2 Redigér indhold 91
1. Titelside, dedikation, forord og indholdsfortegnelse kan laves uden problemer.
2. Teksten i et vers skal ikke være bundet til en node, og beholder dermed sin
position p˚a siden – ogs˚a ved ændringer i noden.
3. Rækkefølgen af tekster og musikstykker kan frit ændres og byttes omkring.
4. Besætningen for de enkelte stykker kan være helt forskellig.
5. Omfangsrige, flersidede kommentarer kan hæftes p˚a nodeudgivelsen.
5.2.2 Formateringen af PriMus-dokumenter
De enkelte dele af et PriMus-dokument (tekst, billeder, musikstykker) benævnes
i det følgende som elementer. Sidens elementer har en fast rækkefølge. PriMus
fordeler dem efter denne rækkefølge fra oven og ned over siden. Hvis et
musikstykke ikke kan være p˚a én side, brydes det om p˚a den næste. Tekst og
billeder brydes ikke om, de vises altid i deres helhed p˚a en side.
Denne mekanisme betegnes dokument-omløb. Ved omløb i et dokument bestemmes
et elements position alts˚a af det forrige element.
Elementerne følger direkte efter hinanden. Afstanden til forrige element kan dog
indstilles frit ved manuel forskydning. Ved forskydning opad (baglæns) og ved
ændringer i bredden kan tekster og musikstykker ogs˚a placeres ved siden af
hinanden. P˚a den m˚ade kan fx tre vers st˚a ved siden af hinanden.
Desuden kan elementerne ogs˚a placeres fast p˚a en side. De undtages dermed helt
fra den automatiske formatering og st˚ar altid dér, hvor brugeren har sat dem; ogs˚a
selv om andre elementer dermed skæres over.

92 5.2 Redigér indhold
5.2.3 Redigeringsdialog for dokumentindhold
I venstre side af dialogboksen ses en lang liste. Den viser linje for linje
dokumentets tekster, billeder og musikstykker. I et konventionelt nodeprogram
ville man kun se en eneste linje af typen Musik.
En eller flere linjer kan vælges med museklik. For at vælge mere end én linje,
holdes [Shift]- eller [Ctrl]-tasten nede sammen med museklik og tilføjer
linjer til dem, der allerede er valgt.
I højre side af boksen ses de mulige handlinger, der kan udføres for de valgte
linjer.
Betegnelserne over det store hvide felt har følgende betydning:
Nr: Fortløbende nummerering af linjerne.
Anker: Ved siden af indlejringen i dokument-omløbet (vist med F), kan stykker,
tekster og billeder ogs˚a være bundet til selve siden (S).
Side: Angivelse af det sidenummer hvorp˚a teksten, stykket eller billedet findes
(ved længere musikstykker: startsiden).
Type: Musik, tekst, billede eller tvungent sideskifte (sideskifte vises for
tydelighedens skyld med en stiplet linje).
Indhold: En kort tekst, som beskriver elementernes indhold. Ved stykker: titlen,
hvis der er én. Ved tekster: de første par ord. Ved billeder: filnavnet.

5.3 Opret titelside 93
De følgende handlinger kan anvendes p˚a de markerede elementer:
Opret kopi: De markerede elementer duplikeres. Kopien sættes ind efter den
markerede del/blok. Hvis flere elementer er markeret som en usammenhængende
blok, sættes kopien ind i slutningen af dokumentet.
Slet: De markerede elementer slettes fra dokumentet.
Indsæt sideskift: Foran det markerede element indsættes kommandoen for et
tvungent sideskift.
Flyt til top, op, ned, bund: Hermed ændres rækkefølgen i dokumentet, idet de
markerede elementer flyttes op eller ned.
Egenskaber: En dialogboks ˚abnes. Her kan det valgte element gøres usynligt
eller beskyttes mod redigering foretaget med musen.
Beskyttelsen mod ændringer med musen er nyttig, n˚ar man er færdig
med at arbejde med et stykke og gerne vil beskytte stykket mod at blive
ændret ved en fejltagelse. Det er dog ikke en skudsikker beskyttelse, da
ændringer stadig kan foretages med tastaturet eller via en menu.
De valgte handlinger udføres først, n˚ar du forlader dialogboksen med ’OK’. Har
du rodet rundt og lavet fejl, s˚a kan dialogboksen blot afbrydes med ’Annullér’.
5.3 Opret titelside
Menukommandoen Dokument ➞ Opret titelside opretter en ny side i starten af dokumentet
med de tre tekster Titel, Undertitel og Forlag i en passende stilart.

94 5.3 Opret titelside
Efter oprettelsen kan du klikke p˚a teksterne og fylde dem med det ønskede
indhold. Det st˚ar dig frit for at tilføje yderligere tekster eller at slette de
eksisterende. P˚a samme m˚ade kan der tilføjes billleder eller grafiske elementer
som linjer eller rektangler.
N˚ar du har oprettet en titelside, kan du ˚abne dialogboksen Dokument ➞
Redigér indhold og ser da følgende:
PriMus har oprettet tre tekstafsnit i starten og har herefter sat et sideskift ind.
Hoved og fod er sl˚aet fra for den første side (titelsiden). Det kan man se af
følgende dialogboks Dokument ➞ Sideopsætning p˚a fanebladet for hoved/fod:
Alt dette (Opret tekster og sæt dem i starten, vælg stilarter, indsæt sideskift,
sl˚a hoved/fod fra) kan ogs˚a laves enkeltvis. Menuen Dokument ➞ Opret titelside
sammenfatter blot handlingerne for bekvemmelighedens skyld.

Slet titelside
5.4 Opret indholdsfortegnelse 95
For at fjerne titelsiden igen g˚ar man blot til Dokument ➞ Redigér indhold , markerer
titelsidens tekster s˚avel som sideskiftet og fjerner dem med et klik p˚a Slet (se
side 93).
Indsæt tomme sider
Der kan tilføjes tomme sider via dialogen Dokument ➞ Redigér indhold , idet man
tilføjer yderligere et sideskift efter det eksisterende.
5.4 Opret indholdsfortegnelse
Hvis et sanghæfte har mere end – lad os sige 10 sider, s˚a er det praktisk med en
indholdsfortegnelse.
Og hvad er mere nærliggende end at f˚a PriMus til at lave den automatisk!
Ved kald af funktionen Dokument ➞ Opret indholdsfortegnelse opretter PriMus et
tekstafsnit, som indeholder titlen p˚a alle musikstykker s˚avel som deres sidetal.
Sorteringen kan være alfabetisk (efter titel) eller kronologisk (efter sidenummer).
N˚ar først indholdsfortegnelsen er oprettet, s˚a kan den i princippet bearbejdes som
enhver anden tekst, og den kan ogs˚a fx flyttes til dokumentets start.
Indholdsfortegnelsen opdateres ikke automatisk, derfor m˚a du oprette den p˚a
ny, hvis du sletter eller flytter rundt p˚a stykker. PriMus ved, hvor indholdsfortegnelsen
st˚ar og erstatter indholdet med det nye indhold. Positionen i dokumentet
ændrer sig ikke. Har du flyttet indholdsfortegnelsen til begyndelsen af
dokumentet, s˚a bliver den st˚aende der – ogs˚a efter en aktualisering af indholdet.
Begrænsning: Tekstafsnit kan ikke brydes om p˚a flere sider, s˚a hvis indholdsfortegnelsen
er for lang, vil den rage ud over sidens længde.

96 5.5 Tilføj nyt stykke
Trick: Duplikér tekstafsnittet via Dokument ➞ Redigér indhold... . Slet s˚a sidste
halvdel af teksten p˚a første side og første halvdel af teksten p˚a side to. Placér
afsnittene p˚a to sider eller ved siden af hinanden p˚a én side.
5.5 Tilføj nyt stykke
Undermenuen til dette punkt har i princippet samme indhold som i Filer ➞ Ny .
Forskellen er her, at den valgte skabelon hæftes til dokumentets slutning, uden at
de forh˚andenværende stykker slettes.
Tip: I stedet for at vedhæfte et nyt stykke kan man duplikere et eksisterende
stykke (kommando Stykke ➞ duplikér ). Det er ofte hurtigst, da indhold
og indstillinger jo kopieres med. Med [Ctrl]+[A] (vælg alt) og
[Delete] fjernes alt indhold hurtigt, s˚a det duplikerede stykke st˚ar klar
til at blive fyldt op med nye noder.
5.6 Tilføj billede
Klik p˚a Tilføj billede for at føje et billede til dokumentet. Der dukker en filvælger
op, hvor billede kan vælges. Det føjes til slutningen af dokumentet.
Skal billedet st˚a et andet sted, kan det flyttes via Dokument ➞ Redigér indhold .
Billeder, som er tilføjet p˚a denne m˚ade, behandles under sideombrydningen som
et tekstafsnit eller et musikstykke. Flytter man billedet op eller ned, s˚a flytter alle
efterfølgende tekster, stykker og billeder med.
Hvis ikke man ønsker dette, m˚a man ændre forankringen fra Dokument flow til
Side. Højreklik p˚a billedets kant for at kalde kontekstmenuen, vælg nyt anker.
Billeder, der er forankret til en side, kan frit flyttes omkring uden at p˚avirke andre
af sidens elementer.
Der er flere muligheder for at forankre billeder, hvis man tilføjer dem via værktøjskasse
7 (Grafik) (se side 249)
’Træk-og-slip’ tilføjelse af billede
Billeder kan ogs˚a trækkes ind i et PriMus-vindue med musen. PriMus placerer
billedet i slutningen af dokumentet og forankrer det i dokumentkæden (som med
menuen Dokument ➞ Tilføj billede ).

5.7 Info
5.7 Info 97
Info-dialogboksen har to sider. Den første opretter informationstekster:
Editor: Navnet p˚a den, der har skrevet noder og tekst ind.
Titel: Denne titel ses ikke i dokumentet, men er udelukkende til information for
den, der arbejder med dokumentet. Hvis dokumentet kun indeholder ét
stykke, er det naturligvis praktisk at genanvende stykkets titel her. Derfor
udfylder PriMus automatisk dette felt (men du kan ændre det).
Stikord: Stikord er praktiske, hvis man vil ordne en stor samling af musikstykker.
Kommende versioner af PriMus vil have mulighed for at læse
disse stikord uden at ˚abne dokumentet. Man vil kunne gennemsøge en
samling af filer for bestemte stikord – fx alle polka-stykker.
Kommentarer: Kommentarfeltet kan bruges frit. I illustrationen ses en kort protokol
over bearbejdningen af noden. Anbefaling: Udnyt denne mulighed,
hvis du arbejder p˚a et stykke over længere tid. Eller hvis du arbejder p˚a
det samme stykke p˚a forskellige computere. Ofte sker det jo, at man har
flere versioner af et dokument, men man er usikker p˚a, hvilket der er det
nyeste. Ved at skrive en protokol i dokumentet har du sikkerhed for, at de
seneste ændringer ogs˚a er med i dokumentet.
P˚a den anden side i dialogboksen finder man tal og tidspunkter vedr. dokumentets
indhold, oprettelse og seneste ændring.

98
6 Stykke-menuen
Stykke menuen indeholder funktioner og indstillinger, som gælder for hele
musikstykket. Hvis et dokument indeholder mere end ét stykke, s˚a gælder indstillinger
og handlinger altid for det aktive stykke.
6.1 Stykke - Indstillinger
N˚ar man vælger dette menupunkt, ˚abnes en dialog med grundindstillinger til
nodesatsen. De mange muligheder er opført til venstre i dialogen, og de nødvendige
valg foretages til højre i dialogen.
Nodesystemer
Her indstilles nodesystemets størrelse:

6.1 Stykke - Indstillinger 99
Vigtigt: Alle noder, symboler, grafik, specialtegn og tekst bliver skaleret efter
nodesystemets størrelse. Her er tre eksempler:
Den normale værdi er 7mm. Kornoder er ofte lidt mindre (6mm). I større
partiturer vælger man ofte 5mm eller mindre. Man skal dog aldrig g˚a under 4mm.
Store noder bruges i nodebøger for mindre børn eller noder til synshæmmede.
Anvendelse af mindre nodesystemer
De sm˚a systemer bør kun anvendes, n˚ar det er nødvendigt med to forskellige
systemstørrelser i partituret. I kammermusikpartiturer er det sædvane at bruge to
systemstørrelser – fx strygerne lille system og klaveret normalt system. PriMus
kan i samme stykke operere med forskellige systemstørrelser – normal og lille.
Begge størrelser indstilles her. Hvilket system, der skal være normalt, og hvilket
som skal være lille, indstilles i dialogen Nodesystem ➞ Opsætning .
Størrelsen kan ogs˚a angives med decimal, s˚a enhver finjustering er mulig.
Tilpasning af størrelse ved udskrivning
Man kan forstørre eller formindske noderne i udskrivningsdialogen ved at vælge
en værdi forskellig fra 100%.
N˚ar man har indstillet sideformatet, klarer PriMus selv tilpasningen. Eksempel:
Vælg A5 som format i dialogen sideopsætning (Dokument – Sideopsætning),
og vælg herefter papirformat A4. Nu vælger PriMus en skalering p˚a 141% for
at udfylde A4-størrelsen. Noderne (og resten af systemet) er nu forstørret, s˚a et
7mm system er blevet ca. 10mm.

100 6.1 Stykke - Indstillinger
Nøgle, takt og toneart
Nøgle, taktart og toneart – den s˚akaldte st˚aende sats – indstilles normalt s˚adan:
Nøgle og toneart i hvert system og taktarten kun i første linje.
Visse musikgenrer afviger fra denne konvention, fx nogle salmebøger, hvor
nøglen kun vises i første system (første linje). Dette gælder ogs˚a mange s˚akaldte
fakebooks.
PriMus er s˚a fleksibel, at ethvert krav kan opfyldes:
Man kan endog helt udelade den st˚aende sats. Dette er nyttigt, hvis man fx vil
lave nodepapir eller ønsker tomme nodelinjer i en opgave til musikstuderende.
I kontekstmenuerne for nøgle, taktart og toneart findes endvidere detaljerede
indstillinger.
Taktstregen
Den gennemg˚aende streg i begyndelsen af nodelinjen er normalt optegnet, n˚ar
der er mindst to nodesystemer. N˚ar der kun er et enkelt system, udelades stregen
derimod.
I denne dialog kan man indstille efter behag.

Systemnavn (navne p˚a stemmer)
6.1 Stykke - Indstillinger 101
Systemnavnenes egenskaber kan indstilles i ovenst˚aende dialog. Navnene skal
skrives i dialogen Nodesystem ➞ Opsætning .
Navnene kan justeres, n˚ar der er flere instrumenter (venstre/centreret/højre).
PriMus kan indrykke nodesystemet automatisk alt efter navnets længde. Hvis
dette ønskes, skal Tilpas indrykning automatisk afkrydses.
Tomme systemer

102 6.1 Stykke - Indstillinger
Hvis et partitur indeholder tomme systemer, kan PriMus genkende disse og skjule
dem i formateringen. Hermed spares der plads i store partiturer.
Ogs˚a n˚ar det gælder fx lieder, hvor sangstemmen m˚aske først falder ind i anden
eller tredje linje, kan man vælge, at det kun er klaverakkompagnementet, der
noteres i starten.
Følgende muligheder kan vælges:
1. Vis altid: tomme systemer bevares.
2. Vis i første system, skjul derefter: Dette er den normale indstilling for
orkesterpartitur. Første systemside indeholder alle instrumenter – ogs˚a de
som endnu ikke spiller. P˚a de næste sider skjules tomme systemer.
3. Gem altid: som 2., men tomme systemer skjules ogs˚a i første system.
Eksempler: flerstemmig korsats som begynder med en enstemmig cantus
firmus. Eller: popsang med en lang klaverintro.
Ossiasystemer bliver behandlet s˚aledes, at ossiastemmer vises i hele systemet. I
mulighed 3 kan man foretage indstillinger, s˚a kun takter med indhold vises.
Undtagne takter: Skriv de takter, som skal være synlige, s˚adan:
7,29,30-80
Eksempel: Et stykke har en 8-takters intro med kun ét instrument. Herefter følger
en firstemmig sats. Introen skal kun noteres med én stemme. Derfor skal man
vælge indstillingen Skjul altid . Dette bevirker, at den firstemmige sats ligeledes
bliver komprimeret. For at forhindre det, skriver man følgende i feltet:
9-100
Dvs. at takt 9 til 100 er undtaget fra at skjule tomme takter (tast et eller andet højt
tal som sluttakt).
System-adskiller: Den skr˚a dobbelbjælke bliver ofte anvendt i partiturer til rent
visuelt at anskueliggøre forskellen p˚a de enkelte partitursystemer.
Ofte vil antallet af nodelinjer i et partitur variere og dermed størrelsen p˚a siden.
Dette kan fx skyldes, at tomme takter er fjernet.
Indstil her om/hvordan system-adskilleren skal vises. Adskilleren bliver positioneret
midt mellem nodelinjerne og kan ikke flyttes med musen.

Pauser
6.1 Stykke - Indstillinger 103
Her finder man indstillinger for pauser.
Man kan vælge, om flertaktspauser skal skrives i moderne eller i klassisk stil:
I polyfone systemer kan ens pauser noteres adskilt eller sammen:
Akkordsymboler
Akkordsymboler kan skrives p˚a mange m˚ader. Se i afsnit 15.7.2.2 (s. 236).
Vigtigt: Ændringer kommer til at gælde for alle akkorder i stykket.

104 6.1 Stykke - Indstillinger
Udskriv ikke akkorder: Hvis dette felt er afkrydset, udskrives akkordsymbolerne
ikke, men de fjernes heller ikke fra stykket.
Nodehoveder
Denne indstilling ang˚ar nodehoveder (i polyfone systemer), som har samme tonehøjde.
PriMus kan enten sammenføje eller skrive dem begge. Se illustration:
Indstil her, hvad PriMus skal gøre.
Tip: Sammenføjning af nodehoveder kan indstilles individuelt i Valgmenuen.
Indstilling af halse
PriMus forkorter normalt halse, som stikker udenfor systemet:
Man m˚a vurdere, om der er plads nok i forhold til nabosystemet.

Indstilling af bjælker
6.2 Stykke - Takter 105
Den automatiske indstilling af bjælker giver tre muligheder for, hvordan bjælker
skal opføre sig ved pauser. Vælg den ønskede:
6.2 Stykke - Takter
De første tre punkter i denne undermenu indeholder funktioner, som kan tilføje
eller fjerne takter.
Tilføj/fjern takt
Disse kommandoer tilføjer nye takter eller fjerner takter. Man kan her kun slette
tomme takter, hvilket forhindrer, at man kommer til at slette nodeindhold.
Da funktionen kun tilføjer/sletter en takt ad gangen, er tastaturkommandoerne
[Num *] og [Num /] hurtigere og lettere at bruge.
Tip: N˚ar man begynder et nyt stykke, kan man holde [Num *] nedtrykket for
at indsætte nok tomme takter. Skriv noderne og fjern til slut de overflødige takter
ved at holde [Num /] nedtrykket.
Nogle bærbare computere har ikke numerisk tastatatur, men man kan bruge
genvejene [Ctrl]+[B] (tilføje) og [Ctrl]+[Shift]+[B] (slette).
Indsæt takter
Dette menupunkt ˚abner en dialog, hvor man kan indsætte tomme takter overalt,
hvor man ønsker det.

106 6.2 Stykke - Takter
Tip: N˚ar man tilføjer takter med denne dialog, kommer kommandoen til at gælde
for alle stemmer i stykket. Man kan dog vælge at indsætte en takt i en enkelt
stemme. Denne funktion findes i kontekstmenu for taktstreger (se side 269).
Split takt
Hvis man har valgt denne kommando, tilføjer PriMus en taktstreg, hvor man
venstreklikker. Lange noder bliver i disse tilfælde opdelt og forbundet med
bindebue.
Eksempel: Split en takt i midten for at indsætte et gentagelsestegn.
Eksemplet viser, hvordan PriMus forholder sig intelligent ved splitning af takt:
Efter splitning af takten er den halve takt ˚aben for tilføjelse af nye noder, og
taktnummereringen er stadig korrekt. Efter ændringen med gentagelsesstreg ser
PriMus, at det drejer sig om en delt takt og fjerner den frie plads samt tilpasser
taktnummer.

Fordel noder i takten
6.3 Stykke - Linjeformatering 107
Hvis man vælger dette menupunkt, sorterer PriMus noderne i hele stykket og
udfylder takterne korrekt efter den gældende taktart. Lange noder bliver delt ved
taktstreger og forbundet med bindebuer.
P˚a denne m˚ade kan noderne fx senere tilpasses en ændret taktart. Eller man kan
rette takter, som er forkert udfyldt. (I PriMus kan takterne udfyldes efter behag –
det er ikke nødvendigt, at nodernes værdi passer til taktarten).
Eksempel p˚a anvendelse: En importeret MIDI fil er tilsyneladende i 4/4-dels takt,
men ved nærmere eftersyn viser det sig, at det er en vals. Indstil stykket til 3/4dels
takt og vælg menupunktet Fordel noder i takt .
Efter fordelingen (2) er der en irriterende bindebue i takt 2. Den kan samles med
funktionen Nodeværdi ➞ Sammenføj med følgende node/pause (nodernes kontekstmenu)
(3).
Bemærk: Normalt er det ikke engang nødvendigt at bruge menupunktet. PriMus
spørger straks, efter at man har valgt ny taktart, om man vil fordele noderne i
takten. Menupunktet tjener alts˚a som sikkerhed til efterbearbejning.
6.3 Stykke - Linjeformatering
Dette menupunkt ˚abner dialogen ’Linjeformatering’. Denne indeholder alle
de indstillinger, som er afgørende for den første formatering: At f˚a bestemt
taktfordeling, taktbredde, systemindrykninger, linjeombrud etc. En udførlig
forklaring findes i afsnit 18.1 (s. 295).
6.4 Stykke - Systemafstande
Dette menupunkt ˚abner dialogen ’Systemafstande’. Det indeholder alle de
indstillinger, som er afgørende for den videre formatering: Afstande mellem
nodesystemer, afstand mellem partitursystemer, afstande til margen, udfyldning
af sider og automatisk kollisions h˚andtering. Udførlig forklaring findes i
afsnit 18.3 (s. 309).

108 6.5 Stykke - Positionering
6.5 Stykke - Positionering
Dette menupunkt ˚abner dialogen ’Stykke-positionering’:
Et musikstykke kan placeres p˚a to forskellige m˚ader i PriMus:
a) Fri positionering p˚a siden
Stykket er frit placeret p˚a siden. Dvs. at det kan flyttes efter behag, uden at det
har indflydelse p˚a de andre elementer (tekst, stykke, billeder).

6.5 Stykke - Positionering 109
Denne positioneringsm˚ade er kun mulig for stykker, som best˚ar af én side, dvs.
de har kun én ramme uden sideombrud. Fordelen er, at andre elementer p˚a siden
ikke bliver berørt.
N˚ar man tildeler sidenummer, kan stykkes forskubbes, som man vil.
b) Indlejring i dokumentkæden
PriMus ordner musikstykker, tekstrammer og billeder i en kæde efter hinanden.
De bliver fordelt automatisk fra oven og ned ved sideombrud. Et musikstykke
begynder alts˚a der, hvor det foreg˚aende (stykke, tekst eller billede) ophører. Hvis
der ikke er nok plads p˚a siden, fortsættes der p˚a en ny side.
Afstanden til det foreg˚aende stykke kan indstilles, som man vil. Nedenst˚aende
billede illustrerer tydeligt de forskellige afstandsværdier:
Denne rækkefølge i dokumentkæden er normalindstillingen, n˚ar man skriver
sangbøger eller værker med flere satser.
Muligheden Ingen sideskift er nyttig, hvis den automatiske sideombrydning
bevirker, at der er f˚a takter p˚a en ny side.
Tip: De tre afstandsværdier kan ogs˚a indstilles direkte med musen ([Shift]+venstreklik
+ træk p˚a rammen, b˚ade foroven, forneden i venstre side og i højre side
Ved omstilling fra den ene positioneringsm˚ade til den anden, skal man bemærke,
at stykket bliver løsrevet fra dokumentkæden eller bliver indlejret p˚any – alt
efter metode. Det efterfølgende stykke forskyder sig tilsvarende, hvilket kan give
uønskede resultater.

110 6.6 Stykke - Fiksering
Eksempel
Nederst p˚a siden i dette klaverstykke ses tre forskellige m˚ader, man kan udføre
en trille p˚a. Hver af dem er et uafhængigt musikstykke med følgende egenskaber:
Kun et system og en enkelt takt. Nøgle og taktart m.m. er skjult. Bredden
minimeret. Fri position p˚a siden, s˚a man kan flytte stykket med musen.
6.6 Stykke - Fiksering
Beskyt det færdige stykke mod uønskede ændringer i dialogen ’Fiksering’, som
˚abnes s˚aledes: Stykke ➞ Fiksering :
Tip: Denne beskyttelse omfatter kun tilføjelser, sletning/ændring af noder. Hvis
man vil deaktivere museklik globalt, kan det gøres i denne dialog: Dokument ➞
Redigér indhold (se side 93).
6.7 Stykke - Transponér
Menupunktet Stykke ➞ Transponér ˚abner følgende dialog:

6.8 Stykke - Duplikér 111
Til venstre ser man stykkets hidtidige toneart - til højre den nye. Imellem disse
kan man se transponeringsintervallet.
Transponeringen kan udføres p˚a to m˚ader:
1. Vælg m˚altoneart: Klik p˚a symbolet for ny toneart og vælg den ønskede
toneart i pop-up menuen. I midten ses tranponeringsintervallet. PriMus
vælger automatisk det mindste interval af to mulige.
2. Angiv interval: Klik p˚a pilen og vælg ny toneart. Et klik p˚a pilen
transponerer en halv tone. Klik (op/ned) til den ønskede toneart vises. Klik
p˚a dobbelt-pilen for at transponere i oktaver.
Akkorder og guitargreb bliver ligeledes transponeret.
Endnu hurtigere g˚ar det p˚a følgende m˚ade:
1. Markér hele stykket med kommandoen [Ctrl]+[A]. Alle takter bliver
nu lysebl˚a. (Kommandoen [Ctrl]+[Mellemrum] skifter om nødvendigt
mellem node- og satsmarkering).
2. Tryk p˚a [Ctrl]+[Shift]+[Pil op] flere gange for at transponere
stykket op i halvtonetrin. Kommandoen [Ctrl]+[Shift]+[Pil ned]
transponerer ned.
Forklaring: Den kromatiske forskydning med [Ctrl]+[Shift]+[Pil op]
flytter tonerne op i halvtonestrin. Hvis hele stykket er markeret som en blok,
ændres tonearten ogs˚a. Til sammen giver det en transponering; stykket skifter
alts˚a automatisk toneart, hvis alt er markeret.
6.8 Stykke - Duplikér
Denne funktion opretter en kopi af det aktive stykke og indsætter det, hvor første
stykke slutter.
Anvendelsesmuligheder: Hvis man fx vil lave en side til undervisningsbrug med
forskellige skalaer eller skalaer i forskellige tonearter, kan man begynde med at
skrive en skala – fx en durskala. Lav nu kopier af stykket og ændr kopierne af
skalaen efter ønske. Transponér fx skalaerne, s˚a de vises i alle 12 tonearter.

112 6.9 Stykke - Slet
Skal der laves flere kopier, eller skal rækkefølgen ændres bagefter, kan det
gøres hurtigere i dialogen Dokument ➞ Redigér indhold (se side 90). Her kan man
desuden viderebehandle tekst.
6.9 Stykke - Slet
Denne funktion sletter det aktive stykke fra dokumentet.
Skal man slette mere end ét stykke, g˚ar det hurtigere i dialogen Dokument ➞
Redigér indhold (se side 90).
6.10 Stykke - Sammenføj
To stykker kan sammenføjes til ét. I nedenst˚aende dialog tilbydes to forskelliger
muligheder:
Stykker i serie (medley-funktion)
Forudsætningen for at udføre denne funktion er, at begge stykker har lige mange
systemer. Og systemerne skal passe til hinanden (systemernes transponering skal
være ens). Hvis første stykke fx har en Bb trompet som andet system, skal andet
stykke ogs˚a have det. To stykker med 32 takter bliver s˚aledes til ét stykke med 64
takter.
Sammenføj nodesystemer i fælles partitur
Denne kommando sætter andet stykkes system under første stykke. Fx kan
man sammenføje to stykker med hver tre instrumenter og derefter et med seks
instrumenter. Er et af stykkerne kortere end det andet, indsættes tomme takter i
slutningen af stykket.
Eksempel: Tre enkeltstemmer skal forenes i et enkelt partitur. De tre stemmer
findes som selvstændige filer. Gør s˚aledes:
1. ˚Abn første stemme i PriMus.
2. Tilføj stemme 2 og 3 til dokumentet med kommandoen Filer ➞ Vedhæft ➞
PriMus-fil . Dokumentet best˚ar nu af tre uafhængige stykker.

6.11 Stykke - Del 113
3. Gør det første stykke aktivt og vælg kommandoen Stykke ➞ Sammenføj .
Dokumentet indeholder nu to stykker, hvoraf det første indeholder
stemmerne 1 og 2, og det andet kun stemme 3.
4. Anvend kommandoen Stykke ➞ Sammenføj igen. Dokumentet best˚ar nu af
et stykke med tre stemmer, alts˚a et partitur med tre stemmer.
6.11 Stykke - Del
Man kan opdele et stykke i to uafhængige stykker ved enhver taktstreg. Brug
’Del-kommandoen’ og klik p˚a taktstregen.
Dennne funktion er den modsatte af medley-funktionen (sammenføj stykke).
Eksempel 1: Du har importeret et dokument fra et andet program. Det best˚ar af
tre stemmer, som er noteret i samme stykke. Da du vil arbejde videre med de tre
stemmer hver for sig, kan du bruge kommandoen Stykke ➞ Del to gange for at
udføre delingen.
Eksempel 2: Et stykke best˚ar af mange afsnit, som har forkert rækkefølge.
Del stykket op og brug dialogen Dokument ➞ Redigér indhold til at f˚a bragt orden
i rækkefølgen. Til slut sammenføjes delene igen.

114
7 Nodesystem-menuen
Denne menu indeholder indstillingsmuligheder og funktioner, som ang˚ar det
aktive stykkes systemer og stemmer.
7.1 Nodesystem - Opsætning
Dialogen Egenskaber for nodesystemer og stemmer er væsentlig og central for
for opsætning af partitur og nodesystemer.
Liste med nodesystemerne
Til venstre i dialogen ses en oversigt over eksisterende systemer. Med knapperne
nedenunder kan man ændre/tilføje/slette instrument og ændre rækkefølge.

Ændre rækkefølge
7.1 Nodesystem - Opsætning 115
Rækkefølgen ændres ved at markere et system og klikke p˚a flyt op eller flyt ned .
Slette system
Med knappen Slet bliver det markerede system fjernet fra listen og er dermed
slettet fra partituret.
Tilføje eller ændre instrument
Med knappen tilføj instrument oprettes et nyt system nederst i listen. Med
skift instrument erstattes det markerede instrument med et andet instrument
(noderne bibeholdes, men nøgle, transponering osv. ændres).
N˚ar man vil ændre eller tilføje et instrument, ˚abnes Partiturassistenten, hvor man
kan vælge instrument fra en liste. Indstillinger som systemnavn, toneomfang,
Midi-nummer og nøgle bliver automatisk indstillet.
Knappen tilføj nodesystem tilføjer et neutralt system, uden at der bliver foretaget
et instrumentvalg.
Instrumenttitel
Her skrives systemets/instrumentets navn og forkortelse.

116 7.1 Nodesystem - Opsætning
Klaversystemer har normalt en klamme og centreret systemnavn. Vælg indstil
centeret til akkolade for at anbringe navnet p˚a første system midt mellem
systemerne.
Hvad der faktisk bliver vist foran linjerne i et partitur (navn/forkortelse/intet),
indstilles i dialogen Stykke ➞ Indstillinger under punktet navne p˚a stemmer .
Knappen Vælg formatering ˚abner direkte dette dialogvindue.
Nodesystem og nøgle
Her finder man de vigtigste egenskaber for nodesystemerne.
Klikker man p˚a nøglen, ˚abnes en menu, hvor man vælger nøgle:

7.1 Nodesystem - Opsætning 117
Her kan man ændre nøgle og vælge andre nodesystemtyper (trommer).
Hvis man vælger et nodesystemtype til trommer/perkussion, vises en indstilling
til trommetabel (drummap) fx GM-Standard:
Et klik p˚a denne knap viser navn p˚a forud definerede drummaps. Hvis ingen er
defineret vises GM-Standard (se side 288).
Yderligere muligheder:
Nodesystemstørrelse: Indstil fx her et kammermusikpartitur og vælg hvilke
systemer, der skal være mindre. Vil du formindske alle systemer,
skal du i stedet bruge dialogen Stykke ➞ Indstillinger... ➞ Nodesystemer .
Knappen Indstil størrelse bringer dig direkte til den nævnte dialog.
Skjul system: Skjulte systemer vises ikke, men høres ved afspilning. Eksempel:
Man har en melodi med akkompagnement og vil gerne
høre det hele, men kun se melodien. Man kan skjule systemet med
akkompagnementet og opn˚a det ønskede.
Volteklammer under: Ved mange instrumenter anbringer man understemmens
klammer under systemet.
Vis taktnumre: I partiturer med mange instrumenter er det en fordel, hvis
taktnumrene ikke kun vises i øverste system. Indstil det her.
Farve: Nodelinjerne kan være farvede. Tip: hvis man vælger hvid, bliver
nodelinjerne usynlige.
Skjul halse: Generel indstilling for halse, som fx kan bruges ved ældre musik.
Systemtransponering og toneomfang

118 7.1 Nodesystem - Opsætning
Transponerende instrumenter kan indstilles her. N˚ar man trykker p˚a Vælg vises
de gængse transponerende instrumenter. Med punktet andre transponeringer... kan
man i dialogen ’Indstil transponerende instrument’ frit vælge transponering.
Advarsel: N˚ar man ændrer denne indstilling og har indskrevet noder, ændres
disse, men den klingende tonehøjde bevares.
Eksempel: I et normalt system i C-dur har du skrevet tonen c. N˚ar du fx vælger
Bb-trompet, bliver tonearten D-dur, og tonen bliver et c.
Man kan indstille instrumentets toneomfang. Det er nyttigt, hvis man automatisk
vil finde for høje eller lave toner. Man kan vælge en indstilling i menuen Vis ,
som farver disse noder røde, s˚a de er let genkendelige.
Bjælkegrupper
I denne del af dialogen indstilles, hvordan bjælker skal forbindes. Klik p˚a pilene
for at gøre grupperne længere/kortere eller deaktivere dem (kun faner).
PriMus indstiller bjælkerne intelligent alt efter taktart.
Vil man overføre indstillingen til andre systemer, skal man klikke p˚a knappen
Overfør indstillingerne til alle andre systemer .
Stemmer
I denne del af dialogen finder man de indstillinger, som kun gælder for den
enkelte stemme.

Ombyt stemmer
7.1 Nodesystem - Opsætning 119
Undertiden har man brug for at ombytte stemmernes rækkefølge. Den er vigtig,
da PriMus beregner halsretningen (n˚ar nodekollisioner skal undg˚as) fra oven og
ned. Eksempel: du har p˚abegyndt en tostemmig klaversats, men beslutter, at du
har brug for en tredje stemme, og at denne skal ligge over den første stemme.
Gør s˚aledes:
1. Skriv den nye stemme som tredjestemme.
2. Markér tredjestemmen i dialogen.
3. Klik to gange p˚a flyt op . Det var det!
Halsenes retning
Normalt bestemmer PriMus halsretningen automatisk – enkelte halse kan vendes
manuelt.
I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at ændre halsretning. Afkryds den
ønskede tjekboks.
Indstillingen p˚avirker ikke de andre stemmer bevirker, at de andre stemmers halsretning
skal indstilles, som om denne stemme ikke findes.
Eksempel: En melodi er forsynet med en lille rytmestemme. Halsene i førstestemmen
vil normalt vende nedad, da det er en tostemmig sats. Rytmestemmen
indstilles til usynlig, s˚a hovedstemmens halse kan pege i den korrekte retning:
Midi-indstillinger
Vælg Midiinstrument her.
I ’Toneart’ feltet kan man ændre toneart i halvtonespring.
Tast fx -12, hvis du har noteret en guitar i normal g-nøgle for at f˚a guitaren til at
klinge i det rigtige toneleje (en oktav dybere end noteret).

120 7.2 Nodesystem - Vis
7.2 Nodesystem - Vis
Mens man arbejder med partituret, kan man skjule systemer.
Dette kan give bedre oversigt og lette arbejdet med partituret. Vælg de stemmer,
du arbejder med lige nu; og de, som er nødvendige for at kunne orientere sig – fx
melodien.
7.3 Nodesystem - Split nodesystem
Et polyfonisk nodesystem kan splittes i monofoniske nodesystemer:
Vælg menupunktet Nodesystem ➞ Split nodesystem , venstreklik et tilfældigt sted
i nodesystemet, og stemmerne deles ud i enkeltstemmer.
Klik endnu engang for at dele flere systemer. Deaktiver funktionen med højreklik
eller tryk [Esc].
7.4 Nodesystem - Sammenføj nodesystem
Denne funktion er modstykket til funktionen Split nodesystem. Flere systemer
samles i et system.

7.5 Nodesystem - Split stemme 121
Eksempel: En korsats er noteret i fire enstemmige nodesystemer og skal pga.
pladsmangel samles til to tostemmige systemer (sopran plus alt og tenor plus
bas). Vælg menupunktet og klik én gang mellem sopran og alt og én gang mellem
tenor og bas. Tryk til sidst [Esc].
7.5 Nodesystem - Split stemme
Denne funktion deler akkordstemmer ud i enkeltstemmer. Akkorden med flest
stemmer afgør, hvor mange stemmer, der oprettes. Hvis stemmen fx indeholder
en treklang, dannes tre stemmer.
7.6 Nodesystem - Sammensmelt stemmer
Denne funktion er modstykket til Split stemmer. Flere samtidigt klingende stemmer
bliver samlet til akkorder.
Sammensmeltning af stemmer foreg˚ar s˚aledes: For hver tone i førstestemmen
bliver det undersøgt, om andenstemmen indeholder en tone. Hvis ja, bliver den
overført til førstestemmen. Hvis andenstemmens tone ikke har en samtidig tone i
førstestemmen, falder den bort.
Derfor skal denne funktion kun anvendes p˚a stemmer, som overvejende har de
samme nodeværdier.
7.7 Nodesystem - Vælg nodesystem
Man kan vælge et helt system som en taktblok med et enkelt museklik. Vælg
menupunktet Vælg nodesystem . Nodesystemet bliver gr˚at, n˚ar man fører musen
hen over det. Venstreklik for at vælge hele nodesystemet.
7.8 Nodesystem - Vælg stemmer
Man kan vælge en hel stemme med et museklik. Vælg menupunktet Vælg stemmer .
Stemmen bliver gr˚a, n˚ar man fører musen hen over det. Venstreklik for at vælge
hele stemmen.
Fortsæt p˚a samme m˚ade, hvis du vil vælge flere stemmer. For at afslutte
funktionen skal man højreklikke eller taste [Esc].

122 7.9 Nodesystem - Duplikér nodesystem
Ved flerstemmige systemer skal man passe p˚a hvilken stemme, man klikker p˚a,
da omr˚adet, man kan klikke p˚a, bliver stadig mindre, jo flere stemmer der er (se
side 127).
Hvis man skal vælge den øverste stemme i et tostemmigt system, skal man
klikke i den øverste halvdel af mellemrummet mellem systemerne. Den nederste
stemme vælges i den nederste halvdel af mellemrummet. Den gr˚a farve indikerer
hvilken stemme, der er i fokus.
7.9 Nodesystem - Duplikér nodesystem
Denne funktion danner en komplet kopi af et system inklusiv alle noder og tegn.
Vælg menupunktet Duplikér nodesystem og klik derefter p˚a det nodesystem, som
skal duplikeres.
Klik videre, hvis du skal bruge kopier af andre systemer. Afslut funktionen med
højreklik eller tryk [Esc].
7.10 Nodesystem - Tilføj nodesystem
Dette er den hurtigste m˚ade at tilføje flere systemer til et stykke p˚a. Der bliver
oprettet s˚akaldt ’neutrale systemer’ uden specielle instrumentindstillinger.
1. Vælg menupunktet Nodesystem ➞ Tilføj nodesystem
2. Klik herefter i partituret, hvor der skal tilføjes et system (over, imellem
eller under et nodesystem).
3. Tilføj flere systemer ved at klikke flere gange.
4. Afslut funktionen med højreklik eller tast [Esc].
Tip: [Num +] er genvejstast til dette menupunkt.
7.11 Nodesystem - Slet nodesystem
Dette er den hurtigste metode til at slette et eller flere nodesystemer. Fremgangsm˚aden
er den samme, som n˚ar man tilføjer systemer, blot klikker man p˚a
nodesystemet i stedet for imellem dem.
Tip: [Num -] er genvejstast til dette menupunkt.
Systematikken for tastaturgenvejene [Num *] og [Num /] og [Num +] og
[Num -] kan anskueliggøres s˚aledes:
• [Num *] og [Num /] forstørrer/formindsker stykket i horisontal retning
(gør det længere/kortere):

7.11 Nodesystem - Slet nodesystem 123
– Uden [Shift] lægges takterne til eller de trækkes fra stykket.
– Med [Shift] ændres takt-tallet sammen med en udvidelse eller
sammentrækning af takternes bredde.
• [Num +] og [Num -] forstørrer/formindsker stykket i vertikal retning.
– Uden [Shift] sker det ved at tilføje eller fjerne systemer.
– Med [Shift] ændres system-tallet sammen med en udvidelse eller
samentrækning af systemafstandene.

124
8 Valg-menuen
En stor del af arbejdet i PriMus følger disse principper:
1. Vælge (markere) noder eller takter.
2. Bruge en eller flere funktioner fra valgmenuen p˚a de markerede objekter.
Mange af disse handlinger kan ganske vist udføres direkte i nodebladet uden at
markere noget først (via værktøjskassen eller en kontekstmenuen). Drejer det sig
imidlertid om mere end to til tre noder, er valgfunktionerne meget stærkere, da
man med et enkelt museklik kan foretage ændringer i et vilk˚arligt antal objekter.
I dette kapitel kan man lære...
• hvilke valgmuligheder der findes, og hvordan de skal indstilles
• hvordan valg defineres og ændres
• hvordan valg annulleres
• hvilke funktioner, der kan anvendes p˚a de valgte noder
• hvordan man benytter tastaturet til at gøre arbejdet hurtigere
Termerne valg, selektere og markere dækker i computersprog sædvanligvis den
samme handling. Derfor benytter vi disse vendinger i flæng.
8.1 Arbejde med valgfunktionerne
8.1.1 De forskellige valgmodi
PriMus har to valgmodi:
1. Valg af noder/pauser
Markerede noder bliver omkranset af et mørkebl˚at rektangel. Man kan markere
flere nodegrupper uafhængigt af hinanden:
2. Taktblok valg
Man kan med denne funktion vælge et taktomr˚ade, som kan strække sig over
flere systemer. Markeringen bliver lysebl˚a:

8.1 Arbejde med valgfunktionerne 125
Det er kun muligt at markere én taktblok ad gangen.
Nodevalg og taktblokvalg udelukker gensidigt hinanden. Der kan kun være enten
en taktblok eller en eller flere nodevalg (markeringer).
Valgmodus vises i det bl˚a farvefelt i statuslinjen nederst p˚a skærmen: Er den
mørkebl˚a, er nodemarkering aktiv; og er den lysebl˚a, er taktmarkeringen aktiv.
Skift valgmodus
Man kan skifte valgmodus p˚a tre m˚ader
1. Vælg menupunktet Valg ➞ Modus ➞ Noder/Pauser henholdsvis Valg ➞
Modus ➞ Takter .
2. Klik i statuslinjen p˚a farvefeltet (se ovenst˚aende illustration).
3. Skift ved at trykke [Ctrl]+[Mellemrum].
Den tredje mulighed er den letteste og hurtigste.
8.1.2 Markering af en taktblok
1. Skift – om nødvendigt – til taktvalg.
2. Hold [Ctrl]-tasten nede og klik i øverste, venstre takt af blokken.
3. Klik p˚a samme m˚ade i nederste, højre takt af blokken.
Ved hvert klik med [Ctrl] udenfor blokken bliver blokken udvidet.

126 8.1 Arbejde med valgfunktionerne
For at ophæve markeringen skal man højreklikke en gang med [Ctrl]
nedtrykket eller taste [Esc]. Det er ikke muligt at gøre taktblokken mindre.
I stedet skal man ophæve taktblokken og definere en ny.
Ofte skal man markere et helt nodesystem eller endog hele stykket. PriMus gør
dette let med følgende funktioner/genveje:
• [Ctrl]+[A] eller Stykke ➞ Marker alt vælger hele stykket.
• Nodesystem ➞ Vælg nodesystem vælger med et klik p˚a nodesystemet hele
systemet som en taktblok.
8.1.3 Markering af omr˚ader med noder
1. Skift – om nødvendigt – til nodevalg.
2. Hold [Ctrl]-tasten ned og klik i nærheden af første node i omr˚adet.
3. Træk musen mod højre til sidste node.
Valg af flere omr˚ader
Gentag ovenst˚aende procedure fra punkt 2 til 3. P˚a denne m˚ade kan man vælge
s˚a mange omr˚ader, man ønsker.
Man kan ogs˚a forlænge eller forbinde best˚aende markeringer blot ved at lave flere
markeringer med musen. PriMus sammenføjer overlappende omr˚ader til ét.
Markerede omr˚ader er ikke begrænset af linjerne, men kan ’trækkes’ fra en linje
til den næste. Valgomr˚adet kan endvidere ’trækkes’ uden hensyn til sideskift.
Annullering af valgt omr˚ade
For at annullere et markeret omr˚ade (slette markeringen), har man tre muligheder:
1. Højreklik med nedtrykket [Ctrl]-tast p˚a et markeret omr˚ade. Resultat:
kun denne markering ophæves – alle andre bevares.
2. Højreklik med nedtrykket [Ctrl]-tast udenfor de markerede omr˚ader.
Resultat: alle markeringer bliver ophævet.
3. Tryk [Esc]. Resultat: alle markeringer bliver ophævet.
De forskellige valghandlinger kan i øvrigt altid annulleres med den kendte
Windows-kommando [Ctrl]+[Z] eller [Backspace] eller ved at trykke
p˚a ikonet ’Fortryd sidste handling’. Det er irriterende at miste en møjsommeligt
sammensat række af blokke ved at komme til at trykke p˚a [Esc]-tasten. Tryk
p˚a [Backspace] for at bringe blokkene tilbage.

8.1 Arbejde med valgfunktionerne 127
8.1.4 Markering af noder i flerstemmige systemer
Hvis et system kun indeholder en enkelt stemme, markeres systemet i hele dets
højde, og museklik skal ikke placeres særligt præcist:
N˚ar et system indeholder to polyfone stemmer, deler PriMus systemet i en øvre
og en nedre halvdel. Klik i den øverste halvdel for at markere førstestemmen.
Klik i den nederste halvdel, hvis du vil markere andenstemmen. Markeringen af
andenstemmen vises mørkerød i stedet for mørkebl˚a:
N˚ar et system indeholder tre stemmer, bliver omr˚adet, man kan klikke i, yderligere
indsnævret. For at markere noderne i den midterste stemme skal man klikke
inden for de to midterste mellemrum i systemet. For at markere øverste og
nederste stemme skal man blot henholdsvis klikke over og under.
Ved fire stemmer fordeler omr˚aderne sig s˚aledes:
Vigtigt:
I flerstemmige systemer skal man altid klikke inden for de to
mellemrum, som hører til stemmen – uanset om noderne ligger inden
for eller uden for de to mellemrum.
I følgende eksempel kan man se, at de to sidste fjerdedel i overstemmen er valgt:

128 8.1 Arbejde med valgfunktionerne
Hvis man havde klikket i nærheden af noderne og alts˚a i den nederste halvdel af
systemet, havde man valgt understemmen.
8.1.5 Markering af noder i nabosystemer
For noder, som g˚ar videre i nabosystemet, gælder, at man skal klikke i ’hjemmesystemet’:
8.1.6 Markering af hele stemmen med et klik
Man kan markere en hel stemme med et klik. ˚Abn Nodesystem ➞ Vælg stemmer .
Klik p˚a den stemme som skal markeres. Den bliver nu markeret fra første til sidste
node. Klik p˚a flere stemmer for at vælge flere. Afslut funktionen med højreklik
eller [Esc].
8.1.7 Takt- eller nodevalg – hvad er bedst?
Da der er to valgmodi, er det nærliggende at spørge: hvorn˚ar bruger man den ene
og hvorn˚ar den anden?
De fleste funktioner i valgmenuen virker p˚a noder og symboler, uanset om
markeringen er nodevalg eller taktvalg. I disse tilfælde kan man bruge begge.
Taktvalg er ofte det hurtigste, n˚ar der er tale om at markere større mængder noder.
Nodevalg giver derimod mulighed for finere indstilling, da taktvalg altid vælger
hele takter i modsætning til nodevalg, hvor man kan vælge helt ned til én node.
Taktvalg er nødvendig, n˚ar man fx skal vælge tomme takter for at fylde dem med
pauser eller helt fjerne dem, da der jo ikke er noder at markere i tomme takter.
Taktvalg er desuden nødvendig, n˚ar man skal slette tekst eller specialtegn, som
er forankret til takten.
Der er ogs˚a forskel, n˚ar man skal kopiere. Kopiering af taktblokke fungerer
nemlig p˚a en hel anden m˚ade end kopiering af nodeomr˚ader (se side 136).

8.2 Gruppér
8.2 Gruppér 129
Dette menupunkt giver mulighed for at markere flere valgomr˚ader af samme
længde p˚a en gang. Funktionsm˚aden er s˚aledes:
Alle valgomr˚ader bliver opdelt i grupper med den angivne længde.
N˚ar man har lavet en sammenhængende markering af 12 noder og bruger
kommandoen Valg ➞ Gruppér ➞ Grupper à 3 , splittes markeringen i 4 omr˚ader
med tre noder eller pauser. Hvis opdelingen ikke ’g˚ar op’, er den sidste markering
tilsvarende kortere. Eksempel: En markering med 10 noder deles i grupper med
fire noder. Resultatet bliver to grupper med fire noder og en med to.
Inddeling i grupper er et stærkt værktøj, som kan spare megen tid. Vi anbefaler, at
du gør dig fortrolig med denne funktion ved at gennemg˚a de følgende eksempler.
Eksempel 1
En melodi er noteret i 6/8-takt og skal ændres til 2/4-takt. For at gøre det, er det
nødvendigt at ændre nodegrupperne p˚a 3 til trioler.
Klik først p˚a taktarten og sæt den til 2/4. PriMus spørger om noderne skal
genfordeles. Svar nej, da der ellers kun ville være fire ottendedele i hver takt.
Markér hele frasen.
Klik p˚a Valg ➞ Gruppér ➞ Grupper à 3 for at f˚a den ønskede underdeling:
Nu kan noderne omdannes til trioler. Klik p˚a Valg ➞ Nodeværdier ➞ Triol/Ntoler .
N˚ar man har fjernet markeringen med [Esc], ser det s˚adan ud:

130 8.2 Gruppér
Eksempel 2
Man sparer ekstra tid, hvis man bruger flere funktioner samtidigt p˚a de grupperede
markeringer. I følgende eksempel skal noderne laves til bjælkegrupper à
fire og derefter forsynes med legatobuer.
Markér først hele frasen:
Dan grupper med fire forbundne noder:
Med genvejstasterne [B] og [L] oprettes bjælkegrupperne og der tilføjes buer.
N˚ar markeringen ophæves, ser det s˚aledes ud:
Eksempel 3
Ogs˚a grupper med kun én node, kan give god mening. Fx n˚ar man sætter
tremolobjælker for følgende noder:
Markér hele gruppen:
Dan grupper med en node i hver:

8.2 Gruppér 131
Menupunktet Valg ➞ Andre funktioner ➞ Tremolo ➞ 2 indsæt 16. del løser opgaven:
Hvis man i stedet inddeler i grupper med to noder,
opn˚as med samme menupunkt følgende resultat (alternerende tremoli)
Eksempel 4
Grupperingskommandoerne kan ogs˚a kombineres p˚a behændig vis. Eksempel: vi
vil gerne danne en 3-3-2 gruppering af bjælkerne:
Vælg hele frasen og gruppér dernæst i grupper p˚a 8:
Brug menupunktet igen, men vælg denne gang grupper p˚a 3. Grupperne med 8
bliver nu inddelt i 3+3+2 grupper:
Med kommmandoerne [B] og [L] opn˚as det ønskede resultat

132 8.2 Gruppér
8.2.1 Grupper med variabel længde
Valggrupper kan ogs˚a oprettes med fri størrelse af de enkelte del-omr˚ader. Et
udvalgsmønster kan best˚a af forskellige gruppelængder og kan veksle mellem
valgte og ikke-valgte noder.
Funktionen findes her Valg ➞ Gruppér ➞ Andre grupper . Den ˚abner en dialogboks,
hvor gruppelængderne kan angives: Skriv ét eller flere tal adskilt af mellemrum.
Hvert tal definerer en gruppelængde. Et negativt tal overspringer dette antal
noder. Det illustreres bedst med to eksempler.
Eksempel 1: Denne række af ottendedele er oprettet med bjælker i grupper p˚a 4.
De skal nu forsynes med bjælker i grupper p˚a 3, 2 og 3 ottendedele. Man kunne
markere dem manuelt, men det ville være noget omstændeligt. Med den nye
grupperingsfunktion g˚ar det lettere.
Markér alle ottendedelsnoder:
Vælg menuen Valg ➞ Gruppér ➞ Andre grupper , i dialogfeltet skrives gruppernes
længde:
Resultatet er følgende markeringer:
Med genvejstasten [B] f˚ar du den ønskede bjælkeinddeling:
Eksempel 2: Ud af disse triolgrupper skal den første node i hver gruppe ændres
til en pause.

Markér alle ottendedelsnoderne:
8.3 Filter 133
Kald grupperingsfunktionen og skriv disse tal i dialogfeltet: 1 -2. 2-tallet
bevirker, at der springes to noder over for hver gang, der vælges én node.
Resultat:
Via kommandoen Valg ➞ Pauser ➞ Node til pause f˚ar man det ønskede resultat:
8.2.2 Sammenføj grupper
Med Valg ➞ Gruppér ➞ Sammenføj grupper sammenføjes usammenhængende markeringer
i en stemme til ét sammenhængende omr˚ade. Form˚al med denne funktion:
Ofte vil man bearbejde et større nodeomr˚ade i flere skridt, hvor forskellige
opdelinger anvendes. Her kan det s˚a være hjælpsomt at kunne sammenføje
omr˚aderne til ét efter den første bearbejdning, for derefter at opdele dem igen.
8.3 Filter
Med filterfunktionen kan man reducere indholdet af en markering ned til de indeholdte
noder eller pauser. Ogs˚a denne funktion er yderst praktisk, som det tydeligt
fremg˚ar af nedenst˚aende eksempler:
Eksempel 1
Følgende nodeeksempel viser pauser med bjælke over:

134 8.3 Filter
Nodebilledet er uæstetisk, da bjælkerne pga. pausernes placering rager for højt
op. Problemet løses ved at forskyde pauserne ned efter. Egentligt kunne man gøre
det med musen. En bedre løsning er dog at markere hele frasen og flytte pauserne
med [Pil ned]:
Vælg menupunktet Valg ➞ Filter ➞ kun pauser s˚a kun pauserne er markeret:
Tryk to gange [Ctrl]+[Pil ned] og opn˚a dette resultat:
Pauserne er skubbet to trin ned, bjælkernes højde er automatisk beregnet og
halsene er dermed blevet kortere. Hvor meget man vil forskyde pauserne, er
naturligvis en smagssag.
Eksempel 2
Grupperings- og filterfunktionen kan p˚a behændig vis kombineres. I følgende
eksempel skal 16-dels noderne deles i tre- og firegrupper.
Markér hele frasen og del den i grupper p˚a fire. Pauserne er medtaget:
Vælg menupunktet Valg ➞ Filter ➞ kun noder for at forkorte første gruppe i hver
takt til kun at rumme noder:

8.4 Udklipsholder 135
Med taste [B] opn˚ar man den korrekte hældning og retning af bjælkerne:
8.4 Udklipsholder
PriMus kan gemme markerede taktblokke i Windows udklipsholder (ogs˚a kaldet
Clipboard) og herfra kan disse takter sættes ind i dokumentet igen. Dermed kan
takter kopieres indenfor dokument selv s˚avel som til andre dokumenter.
Tastekombinationerne er de sædvanlige fra Windows:
[Ctrl]+[C] Kopiér den markerede taktblok til udklipsholderen
[Ctrl]+[X] Klip den markerede taktblok til udklipsholderen
[Ctrl]+[V] Indsæt indholdet af udklipsholderen
Vigtigt: Indsætningen fungerer anderledes, end det kendes fra Windows. Det
er nødvendigt med et museklik i den takt, hvor udklippet skal indsættes (p˚a den
m˚ade markeres, hvor indsættelsen skal starte)
Alternativt kan funktionen kaldes via undermenuen Valg ➞ Udklipsholder ➞ ...
eller fra værktøjslinjen:
8.4.1 Taktduplikering
Man kommer ofte ud for at en takt skal kopieres netop til den takt, der følger lige
efter.
Til dette form˚al har PriMus tastekombinationen [Ctrl]+[R]. Markeringen
flytter med kopien til den efterfølgende takt, s˚a man straks kan lave endnu en
kopi eller flere, hvis man vil. Holder man tasten nede, kan der hurtigt overføres
en to- eller tretakters frase til et helt system. Det er praktisk i fx slagtøjssystemer.
Eksempel: Markér den første takt som en taktblok (lysebl˚a):
Tryk tre gange [Ctrl]+[R] og opn˚a dette:
Taktduplikering fungerer ogs˚a med taktblokke med to eller flere takter.

136 8.5 Noder/Pauser
8.5 Noder/Pauser
Denne undermenu indeholder funktioner til bearbejdelse af noder og pauser.
8.5.1 Valg - Noder/Pauser - Slet
Denne funktion sletter de markerede elementer. Hvis et nodeomr˚ade er markeret,
bliver noder samt tilknyttede symboler og tekst slettet. Hvis det er et taktvalg,
bliver noder samt taktbundne symboler og tekst slettet. Takterne tømmes alts˚a
helt. Takterne selv slettes ikke – i modsætning til resultatet af kommandoen
Valg ➞ Slet ➞ Slet takter fuldstændigt , hvor takten fjernes helt fra stykket.
Da slettefunktionen bliver brugt ofte, kan man bruge [Delete]-tasten.
8.5.2 Valg - Noder/Pauser - Kopiér
Kopiering af noder gøres s˚aledes:
1. Markér kildenoderne.
2. Vælg kopifunktionen med kommandoen Valg ➞ Noder/Pauser ➞ Kopiér
eller genvejstasten [C] (kopiér).
3. Klik p˚a stedet, hvor kopien skal indsættes.
Da kopiering er en ofte brugt funktion, skal man indprente sig genvejstasten [C]
eller [K].
Den m˚ade PriMus kopiere p˚a, indretter sig efter m˚aden, hvorp˚a man markerer
kildenoderne: en taktblok kopieres anderledes end nodevalg.
8.5.2.1 Taktkopi
Følgende eksempel viser kopiering af en taktblok: Første takt er markeret. Den
indeholder to polyfone stemmer s˚avel som tekst og dynamiktegn.
N˚ar man trykker [C] og klikker i takt to, ser man, at indholdet i takt to bliver
overskrevet. Begge ottenddedele og pausen er forsvundet.
Taktblok-kopiering fungerer efter følgende regler:

8.5 Noder/Pauser 137
1. Man kan kun kopiere hele takter.
2. Alle stemmer bliver kopieret.
3. Hver node forbliver i sin egen stemme.
4. Alt i takten (tekst symboler etc.) bliver kopieret.
5. Alle elementer i modtagetakten bliver slettet.
6. Modtagetakten er efter kopiering identisk med kildetakten.
7. Hvis stykket er for kort, bliver det forlænget med det nødvendige antal
takter.
Taktblokke kan ikke kopieres, s˚a kildeomr˚ade og modtageomr˚ade overlapper.
Taktblokke kan, i dokumenter med flere stykker, kopieres fra stykke til stykke.
8.5.2.2 Nodekopi
Nodeomr˚ader kan markeres uafhængigt af taktstreger:
Kopiering af et nodeomr˚ade findes i to varianter:
1. Nodekopi med tilpasning til takten: Dette er den normale variant. Tast
[C] og klik p˚a m˚alpositionen. Hvor det er nødvendigt, bliver noderne delt
ved taktstregen og forbundet med bindebue.
2. Nodekopi uden tilpasning i takten: Noderne bliver kopieret til m˚alpositionen
up˚avirket af om ’takten g˚ar op’. Denne kopifunktion opn˚ar man med klik
med nedtrykket [Shift]-tast.
Med varianten med tilpasning til takt kan der opst˚a uønskede komplikationer,
hvis takten ved en fejltagelse bliver ’overfyldt’. Eksempel: Første ottendedel skal
kopieres til anden takt:
Da denne allerede er fuld, bliver alle noder skubbet en ottendedel til højre, hvilket
giver følgende nodebillede:

138 8.5 Noder/Pauser
Hvis flere nodeomr˚ader er markeret, samler PriMus noderne sammen og kopierer
dem efter hinanden til m˚alpositionen. Rækkefølgen afhænger af i hvilken rækkefølge,
kildeomr˚aderne er markeret. Eksemplet viser tre valgte omr˚ader, som er
markeret fra højre mod venstre. Ved kopiering omvendes rækkefølgen:
Noder kan ogs˚a markeres i forskellige stemmer. Ved kopiering bliver de indsat i
den aktive stemme, uanset hvilken stemme de stammer fra.
Eksemplet viser to markerede nodeomr˚ader. Først blev den øverste stemme valgt
og dernæst den nederste:
Ved kopieringen bliver alle noderne indsat i førstestemmen:
Nodeeksemplet er det samme som det første eksempel, vi brugte til taktkopiering,
og viser, hvor fundamentalt forskelligt de to fremgangsm˚ader virker.
Tip: ændre stemme med nodekopiering
Man kan komme til at indsætte noder i andenstemmen, selvom de rettelig hører
hjemme i førstestemmen. Man kan afhjælpe dette med nodekopiering:
1. Markér noderne i andenstemmen.
2. Aktivér førstestemmen.
3. Kopiér noderne med [C] og klik.
4. Slet de markerede noder med [Delete].
8.5.3 Valg - Noder/Pauser - Stiknode størrelse
Med denne funktion indstiller man størrelsen p˚a noder og pauser. Den er nyttig,
hvis man vil kopiere noder fra en anden stemme og bruge dem som stiknoder.
Noder kan allerede under indskrivningen sættes i stiknodestørrelse blot ved at
indstille det i nodeværktøjskassen:

8.5.4 Valg - Noder/Pauser - Skjulte
8.5 Noder/Pauser 139
Noder og pauser kan gøres usynlige.
Typisk anvendelse: Pauser kan bruges som ’pladsholdere’ i begyndelsen af
takten. PriMus udfylder som bekendt takten fra venstre mod højre. En stemme
kan alts˚a ikke begynde et vilk˚arligt sted i takten. Hvorledes skal følgende noteres?
Andenstemmen sætter først ind p˚a tredje fjerdedel i takten.
Svar: De skjulte pauser gør det muligt. Skriv pauserne i begyndelsen af andenstemmen
og skjul dem derefter. P˚a skærmen fremtræder skjulte pauser som
orange. Ved udskrivning er de derimod usynlige:
(Naturligvis kunne man ogs˚a have brugt en halvtaktspause, men fjerdedelspauserne
er lettere at f˚a øje p˚a.)
Eksempel 2: Bindebuer mellem noder fra forskellige stemmer. I det følgende
eksempel g˚ar bindebuen fra en node i førstestemmen til en node i andenstemmen.
Egentligt er dette ikke muligt i PriMus:
P˚a næste billede vises, hvordan det alligevel kan lade sig gøre: Fjerdedelsnoden
a i andenstemmen bliver sat som begyndelsesnode for bindebuen. Noden gemmes
og i det endelige nodebillede er det tilsyneladende fra førstestemmens a,
bindebuen begynder:

140 8.6 Pauser
8.5.5 Valg - Noder/Pauser - Hjælpelinjer - skjult
Hjælpelinjer kan ogs˚a skjules. I eksemplet ses en rytmestemme over nodesystemet.
Her kan hjælelinjerne roligt fjernes, da tonehøjden er uden betydning:
8.5.6 Valg - Noder/Pauser - Farve
Noder kan være farvede. Alle vedhæftede symboler (undtagen tekst) f˚ar samme
farve som noden.
8.6 Pauser
8.6.1 Noder til pauser og vice versa
Noder kan forvandles til pauser og omvendt. N˚ar en pause forvandles til en node
vælger PriMus tonehøjden.
8.6.2 Valg - Pauser - Pause til node
P˚a samme m˚ade kan noder forvandles til pauser.
8.6.3 Valg - Pauser - Fyld tomme takter med pauser
Alle tomme takter i en markeret taktblok bliver fyldt med heltaktspauser. Er der
ingen markering, sker det for hele stykket.
8.6.4 Valg - Pauser - Dan flertaktspauser
Flere p˚a hinanden følgende taktpauser kan omdannes til flertaktspauser. Hvis man
har markeret et antal takter, er det disse, som bliver samlet til en flertaktspause.
Hvis der intet er markeret, finder PriMus automatisk alle sammenhængende
pauserende takter i stykket og samler dem til flertaktspauser.
N˚ar man laver enkeltstemmeudtræk, sker det automatisk, s˚afremt man har valgt
det i enkeltstemme dialogen.

8.7 Hals 141
8.6.5 Valg - Pauser - Opløs flertaktspauser
Markerede flertaktspauser bliver med denne funktion opløst i enkelttakter.
Hvis der ingen markering er, bliver alle flertaktspauser i stykket opløst.
8.6.6 Pauseforskydninger
PriMus sætter automatisk pauserne i den rette højde og tager hensyn til eventuelle
kollisioner i flerstemmige systemer.
Automatikken fungerer dog ikke altid perfekt. Af samme grund kan man markere
pauser og indstille den lodrette forskydning.
Enheden for forskydning er en nodelinjeafstand (en space).
Valg - Pauser - forskyd op/ned
Denne kommando forskyder pausen det angivne antal enheder fra dens nuværende
position.
Man kan ogs˚a bruge tastaturgenvejen [Ctrl]+[Pil op/ned].
Valg - Pauser - indstil vertikal position
Denne kommando indstiller den lodrette forskydning uafhængigt af den aktuelle
position. P˚a denne m˚ade kan pauser bringes til at være i samme højde. Hvis man
skriver nul, sættes alle valgte pauser i normal højde.
Valg - Pauser - opløs vertikal position
Alle brugerdefinerede forskydninger bliver slettet med denne kommando.
8.7 Hals
8.7.1 Indstil halsretning
Valg - Hals - op
Valg - Hals - ned
Valg - Hals - vend
Disse kommandoer indstiller halsretningen. Skal halsretningen vendes for en hel
stemme, er det bedre at bruge indstillingsmulighederne i dialogen Nodesystem ➞
Opsætning .
Valg - Hals - automatisk
Med denne kommando bliver alle brugerændringer annulleret og halsene
bestemmes af PriMus’ automatik.

142 8.8 Nodehoved
8.7.2 Valg - Hals - skjult
Halse kan ogs˚a skjules. Undertiden har man brug for funktionen for at opbygge
komplekse nodebilleder. Skal halsene generelt ikke vises (fx ved koralnotation)
kan man indstille det for hele stemmen i Nodesystem ➞ Opsætning .
8.7.3 Valg - Hals - skjulte faner
Ved skrivning af komplekse nodesatser, kan det være en hjælp at kunne skjule
fanerne.
Eksempel: I et system, hvor akkorden strækker sig over to systemer, forlænger
man halsene i det nederste system s˚a meget, at det grafisk ser ud til at de falder
sammen med det øverste system. Drejer det sig her om ottendedele, er fanerne et
forstyrrende element. Derfor er funktionen nødvendig. Gør s˚aledes:
1. Noderne i nederste system skrives som enkelte ottendedele, halsene vendes
op.
2. Fanerne skjules.
3. Halsene forlænges, s˚a de er forbundet med halsene i det øverste system.
8.7.4 Valg - Hals - indstil længde
Med denne kommando kan man ændre længden p˚a de markerede halse. Det kan
fx bruges til at forbinde halse med et nabosystem, som i eksemplet ovenfor.
Negative værdier forkorter halsen.
Kommandoen Valg ➞ Hals ➞ nulstil til normallængde stiller alle halse tilbage til
normal længde.
8.8 Nodehoved
Denne menu indeholder kommandoer til at ændre nodehovedet. Da en akkord
kun kan vælges i sin helhed, er det ikke muligt at ændre nodehovederne
individuelt. Ændr enkelte nodehoveder i kontekstmenuen (højreklik p˚a hovedet).
Valg - Nodehoved - vælg form
I denne dialog kan man vælge nodehoved.

Valg - Nodehoved - skjult
Valg - Nodehoved - synlig
Nodehoveder kan skjules. Eksempel:
8.8 Nodehoved 143
Valg - Nodehoved - i klammer
Valg - Nodehoved - uden klammer
Kommandoer sætter/sletter klammer. Klammerne indholder kun enkelte hoveder,
og fortegn bliver ikke medtaget. Ligeledes bliver akkorder ikke sat i klamme.
Hvis man f˚ar brug for dét, skal man i stedet skrive klammerne som tekst og
placerede dem passende.
Valg - Nodehoved - indstil cluster
Valg - Nodehoved - ophæv cluster
Et cluster sættes som en ændring af nodehovedet. Skriv den dybeste og højeste
tone, markér akkorden, vælg Valg ➞ Nodehoved ➞ indstil cluster . Resultat:
Valg - Nodehoved - sammensmelt
Valg - Nodehoved - adskil
Hoveder fra forskellige stemmer i samme position kan enten stilles ved siden af
hianden eller sammensmeltes. PriMus kan gøre det automatisk i henhold til de
regler, der er opstillet i dialogen Stykke ➞ Indstillinger i feltet, hvor nodehoveder
indstilles. I reglen sammensmeltes hoveder med samme form, og hoveder med
forskellig form adskilles (venstre takt):

144 8.9 Fortegn
PriMus tillader, at man kan ændre det individuelt for hver node. Markér den
p˚agældende node og vælg en kommando, som sammensmelter mod regelen eller
forbyder sammensmeltning (se takt 2).
8.9 Fortegn
Med disse valgfunktioner kan man sætte, slette, skjule og tildække fortegn.
Man kan spare tid med denne funktion, s˚afremt man skal sætte/bearbejde større
mængder fortegn. For eksempel i akkorder (takt 2):
Mange gange lønner det sig at sætte fortegn p˚a denne m˚ade, selvom resultatet
ikke bliver helt som ønsket. Det kan man rette manuelt bagefter.
Man kan ogs˚a vælge enharmonisk omtydning af flere noder i denne undermenu.
Som regel er fortegn i akkorder ganske vist s˚a forskellige, at det ikke giver
mening at anvende valgfunktionen.
8.10 Nodeværdier
Funktionerne i dette menupunkt behandler ændringer i nodeværdier.
For alle ændringer gælder: en forskydning af noderne fra takt til takt finder ikke
sted (heller ikke n˚ar man fylder takten for meget ved fordobling af en node).
Valg - Nodeværdier - halvér
Valg - Nodeværdier - fordobl
Valg - Nodeværdier - indstil længde som angivet i værktøjskasse
Valg - Nodeværdier - indstil til - Hel
Disse funktioner sætter henholdsvis nodeværdien til den halve værdi, den
dobbelte værdi eller en forudindstillet værdi. Forudindstillet værdi betyder her, at
man bruger den nodeværdi, som er valgt i Værktøjskassen. Man kan med denne
funktion fx ændre nodeværdi til punkteret eller trioliseret værdi.
Valg - Nodeværdier - Skift punkt
Funktion ’punkterer’ normale noder og fjerner punktering fra punkterede noder.
Valg - Nodeværdier - Triol/Ntoler
Valg - Nodeværdier - Ophæv triol/ntol
Med funktionen Valg ➞ Nodeværdier ➞ Triol/Ntoler bliver en gruppe regulære
noder forvandlet til en gruppe med irregulære værdier (trioler, kvartoler, N-toler).

8.10 Nodeværdier 145
Det smarte er, at PriMus selv finder ud af hvilke N-toler, det drejer sig om.
Vigtigt: hele nodegruppen skal være markeret.
I følgende eksempel bliver tre ottendedele og fem sekstendedele markeret som
gruppe. Efter at have brugt menukommandoen Valg ➞ Nodeværdier ➞ Triol/Ntoler
er første gruppe blevet til trioler og den anden til kvintoler. Tast [B] for at f˚a
bjælkerne forbundet og vinklet korrekt:
Fjerdedelene i det nederste system tjener kun til at tydeliggøre tidspositionen.
Oprettelse af N-tol grupper med valgfunktionen er ofte smartere end at bruge
musen og indstille i Værktøjskassen. N˚ar man indsætter noder, er det et problem,
at PriMus selv skal finde ud af hvorn˚ar, en gruppe ender. I mange tilfælde
er dette ikke entydigt. Eksempel: er disse nedenst˚aende fire noder to grupper
ottendedelstrioler, eller er det en gruppe fjerdedelstrioler?
Begge tilfælde er mulige.
Valg - Nodeværdier - sammenføj med næste
Denne funktion sammensmelter to p˚a hinanden følgende nodeværdier til én. Det
fungerer p˚a nodepar, som er forbundet med bindebue og p˚a noder, som følges af
en pause samt p˚a pausepar:
Funktionen anvendes først og fremmest p˚a importerede Midi-filer. Ved importen
f˚ar man et nodebillede, som lyder korrekt, men som set fra en nodeskrivers synspunkt
er kaotisk. Det kan være lange noder med en efterfølgende kort pause (A)
eller korte noder med en efterfølgende pause (B):

146 8.10 Nodeværdier
Markér de noder, som skal sammenføjes med den efterfølgende pause og vælg
Valg ➞ Nodeværdier ➞ sammenføj med næste :
Da noderne stadig er markeret, kan man gentage proceduren og ’fjerne’ den næste
pause:
PriMus’ fremgangsm˚ade ved forening af nodeværdier er følgende: Det markerede
omr˚ade bliver g˚aet igennem node for node (henholdsvis pause). Er der en
node, som kan forenes med en efterfølgende pause, bliver den sammensmeltet,
hvorefter PriMus søger videre.
I en markeret sekvens behandles kun de noder, som er relevante for funktionen.
Dette er nyttigt, da man ikke behøver at markere enkeltnoder, men kan vælge et
større omr˚ade.
Ofte kan man markere hele stykket og med to til tre valg i menuen slippe af med
alle uønskede bindebuer og pauser.
Da funktionen er utrolig praktisk, er det fornuftigt at notere sig tastekombinationen
[A] [W] [V].
Sammensmeltningen af nodeværdier skal naturligvis føre til en værdi, som man
kan skrive som en enkeltnode. En halvnode plus en ottendedel giver en længde
p˚a fem ottendedele. Denne kan ikke skrives som en enkeltnode.
Valg - Nodeværdier - sammenføj med trille
Forening af noder til triller er ogs˚a nyttig ved efterbehandling af Midi-filer,
hvor alle toner jo er noteret. Markér nodegruppen og vælg Valg ➞ Nodeværdier ➞
sammenføj med trille , hvorefter PriMus forsyner gruppen med en node af samme
nodelængde som gruppen, og forsyner den med et trillesymbol.

8.10 Nodeværdier 147
’Forvandlingen’ sker kun, hvis længden p˚a den markerede gruppe kan noteres
som en enkelt node, og tonerne svarer til tonerne i en trille.
Valg - Nodeværdier - Opdel node
Dette er den modsatte funktion af nodesammensmeltning: En node eller pause
bliver delt i to. Første nodeværdi bliver identisk med den værdi, som er indstillet
i Værktøjskassen. Den anden nodeværdi er lig med resten af værdien.
I følgende eksempel skal den punkterede halvnode deles i en halvnode plus en
fjerdedelsnode. Indstil nodeværdien til halvnode i Værktøjskassen, markér noden
og vælg menupunktet Valg ➞ Nodeværdier ➞ Opdel node :
Valg - Nodeværdier - kopiér (Kopiér rytme)
Nodeværdier kan overføres fra et udvalgt omr˚ade til et andet.
Markér hele omr˚adet, hvorfra rytmen skal overføres. Markér derefter første node
i m˚alomr˚adet.
Skal rytmen kopieres til flere nodeomr˚ader, skal man markere omr˚adernes første
tone. Vælg til slut menupunktet Valg ➞ Nodeværdier ➞ kopiér for at overføre
nodeværdierne.

148 8.11 Tonehøjde
8.11 Tonehøjde
Man kan ændre tonehøjden p˚a markerede noder p˚a tre m˚ader:
Forskydning i et trin
Valg - Tonehøjde - Et trin op
Valg - Tonehøjde - Et trin ned
Disse forskydninger sætter noderne et skridt højere/lavere i nodesystemet. Fortegn
forbliver uændrede. Det drejer sig om en ren grafisk forskydning. Eller man
kunne sige, at tonerne forskubbes op/ned i skalaen Forskyder man fx toner fra en
c-durskala et trin op, bliver resultatet en d-dorisk skala:
Disse typer forskydninger kan ofte bruges, n˚ar man skal skrive mange fraser, som
kun adskiller sig ved deres beliggenhed i nodesystemet (som det fx forekommer
til stadighed i barokmusik). Ofte er det fornuftigt kun at skrive den første frase
og derefter kopiere denne flere gange og til slut tilpasse tonehøjden.
Tastaturgenvejen for denne forskydninger er [Ctrl]+[Pil op/ned]. Da
funktionen ofte bliver brugt og ofte flere gange i træk, er det omstændeligt at
bruge menuen. Derfor er det klogt at mærke sig tastegenvejen.
Pauser kan ogs˚a forskydes med denne kommando, men da det ikke giver mening
at forskyde pauser sammen med noder, gør PriMus det p˚a denne m˚ade:
Regel: N˚ar noder og pauser er markeret samtidigt, forskyder
tastekommandoen [Ctrl]+[Pil op/ned] kun noderne.
For at forskyde pauserne (og kun pauserne), skal man markere hele frasen og
derefter vælge Valg ➞ Filter ➞ kun pauser . Nu er kun pauserne valgt, og man kan
bruge kommandoen [Ctrl]+[Pilop/ned] til at forskyde disse.

Forskydning med en halv tone
8.11 Tonehøjde 149
Valg - Tonehøjde - Et kromatisk trin op
Valg - Tonehøjde - Et kromatisk trin ned
Forskydning i halvtonespring er derimod ægte transponering. Toneforholdet forbliver
uændret efter forskydning. Derfor ændrer fortegnene sig. Forskyder vi fx
ovenst˚aende melodistump to gange kromatisk op, f˚ar vi følgende resultat:
Frasen er transponeret en hel tone og klinger nu i D-dur. Da fortegnene tilpasser
sig, giver det to muligheder: Cis eller des? Fis eller ges? PriMus forsøger
udfra kriterier som toneart at træffe det bedste valg. Dette kan dog ikke
altid bestemmes entydigt. I s˚a tilfælde kan man korrigere med værktøjet til enharmonisk
omtydning (Venstreklik+hold p˚a tonen, mellemrumstast) eller brug
kontekstmenuen.
Genvejen for kromatisk forskydning er [Ctrl]+[Shift]+[Pil op/ned].
Transponér stykke med kromatisk forskydning.
Ved kromatisk forskydning er der en særregel: N˚ar hele stykket er markeret som
en tekstblok, bliver ikke kun tonerne kromatisk forskudt, men stykkets toneart
ændres ogs˚a. Resultatet er alts˚a en halvtones transponering opefter. Husk, hvis
man har valgt hele stykket som nodevalg, transponeres blot, men tonearten
ændres ikke.
Eksempel: Følgende korte stykke st˚ar i c-mol:
Med [Ctrl]+[A] bliver hele stykket markeret som én stor taktblok og med
[Ctrl]+[Shift]+[Pil op] transponeret en halv tone op. Stykket st˚ar nu
i cis-mol:
Tryk endnu en gang [Ctrl]+[Shift]+[Pil op] og det st˚ar i d-mol:

150 8.12 Tilføj tone
Akkordsymboler, som st˚ar over de markerede noder, bliver transponeret med.
Valg - Tonehøjde - Oktav op
Valg - Tonehøjde - Oktav ned
Da oktavforskydning ofte forekommer, har det f˚aet sin egen funktion. Tastegenvejen
er [Shift]+[Pil op/ned].
Et eksempel p˚a en fornuftig anvendelse er korrigering af et ottova omr˚ade. Hvis
man fx har for mange hjælpelinjer og vil bruge ottova symbolet for at gøre satsen
mere læselig, vælger man først omr˚adet og trykker [O] for at sætte et ottova
symbol. Derefter transponerer man noderne en oktav ned (man har jo allerede
markeret omr˚adet).
Man kan ogs˚a oktavere en hel stemme, hvis den fx skal spilles af et andet
instrument, som har behov for denne transponering.
8.12 Tilføj tone
N˚ar man skal skrive mange ens akkorder eller intervaller, kan man spare tid med
funktionerne i denne undermenu. Hyppigst bruges den til at notere oktaver. Man
noterer først enkelttonerne, markerer dernæst hele frasen og føjer oktaverne til
ved at vælge menupunktet Valg ➞ Tilføj node ➞ Nedre oktav :
N˚ar man tilføjer oktaver, bliver fortegn medtaget. Ved andre intervaller gælder
dette ikke.
Funktionen kan bruges gentagne gange. I følgende eksempel er der eksempelvis
først tilføjet en sekst og dernæst en terts. Først noterer vi...
...og derefter tilføjer vi først terts og dernæst sekst (til slut skriver vi et opløsningstegn
i tredje akkord):
I øvrigt kan man ogs˚a gøre det modsatte; nemlig fjerne enkelttoner fra akkorder
(se side 167).

8.13 Bjælker
8.13 Bjælker 151
Med denne funktion indstiller man, hvordan noderne under bjælkerne skal hænge
sammen og hvordan bjælkerne skal se ud.
Bjælkerne kan ikke markeres særskilt – man markerer noderne. N˚ar man vælger
menupunktet Valg ➞ Bjælker ➞ Lille (stiknodestørrelse) , gennemg˚ar PriMus alle
markerede noder og ændrer alle bjælker, som begynder med en markeret node.
Dette er en nyttig oplysning, da man ikke behøver at markere alle bjælkegrupper,
men blot kan markere den første node i gruppen. Man kan ogs˚a markere flere
takter, hovedsagen er at første node i bjælkegruppen er med i markeringen.
Ovennævnte gælder naturligvis ikke for funktionen Valg ➞ Bjælker ➞ indstil .
Valg - Bjælker - indstil
Bjælkegruppernes standardindstillinger vælges i dialogen Nodesystem ➞ Opsætning :
Her kan man indstille gruppelængder for alle taktarter. PriMus finder de
sammenhørende noder og danner automatisk bjælker.
Ofte m˚a man dog afvige fra forudindstillingerne og gruppere bjælkerne ’i
h˚anden’. I disse tilfælde kan man bruge menupunktet Valg ➞ Bjælker ➞ indstil .
Med denne funktion kan man sammensætte nodegrupperne under bjælker, som
man m˚atte ønske det.
Man gør s˚aledes: markér de nodeomr˚ader, som skal ’forbjælkes’ p˚a samme m˚ade
og vælg Valg ➞ Bjælker ➞ indstil :
PriMus danner nu de ønskede bjælker. Indeholder takten flere ottendedels
noder – eller kortere noder, bliver disse forbundet automatisk. Eksempel:
standardindstillingen er indstillet til fire ottendedele, men den første halvdel af
denne takt skal fordeles p˚a to bjælker:
Her er det nok at markere de første tre noder:

152 8.13 Bjælker
De næste tre bliver forbundet automatisk uden den ekstra markering.
Eksempel 2: Anden takt skal deles i grupper med to. Det er nok at markere de to
noder i midten. Resten g˚ar automatisk:
Hvis en enkelt node er markeret, bliver den forsynet med fane. Eksempel:
Ved noder længere end en ottendedel bliver kommandoen ignoreret.
Da denne funktion ofte bliver benyttet, har den f˚aet genvejen [B].
Den manuelle ’forbjælkning’ fungerer ogs˚a over taktgrænser, men kun indenfor
samme linje.
Valg - Bjælker - slet
Denne kommando fjerner bjælker fra alle noder i det markerede omr˚ade og
forsyner alle noder med faner.
Valg - Bjælker - automatisk
Denne kommando fjerner alle brugerændringer og indstiller grupperingen af
bjælker, som det er bestemt i dialogen Nodesystem ➞ Opsætning ). Funktionen
bruges ofte p˚a hele takter for at nulstille bjælkegrupperingen.
Valg - Bjælker - delt
Valg - Bjælker - gennemg˚aende
Med denne funktion kan man lave undergruppering af bjælker. Markér den
ønskede undergruppe og vælg Valg ➞ Bjælker ➞ delt – bjælkerne bliver delt s˚aledes,
at kun én bjælkelinje er gennemg˚aende:
Funktionen er et godt supplement til den automatiske gruppering, som det
følgende eksempel viser:

1. Markér alle bjælker i stykket
2. Dan undergrupperne (A G 2)
3. Gruppér bjælkerne (A B U)
8.13 Bjælker 153
En møjsommelig markering af enkelte undergrupper er i regelen ikke nødvendig.
Valg - Bjælker - slet brugerændring
Bjælker kan ændres i stigning og højde med musen. Menupunktet Valg ➞
Bjælker ➞ slet brugerændring sletter alle brugerændringer og nulstiller alle markerede
bjælker til den automatisk beregnede position.
Valg - Bjælker - Lille (stiknodestørrelse)
Valg - Bjælker - Normalstørrelse
PriMus vælger om bjælkerne skal have normalstørrelse eller stiknodestørrelse ud
fra den første node i bjælken. Undertiden ønsker man det anderledes. Med denne
kommando kan man indstille bjælkestørrelsen efter behag.
Valg - Bjælker - Faner - ˚abn bjælker
Valg - Bjælker - Faner - luk bjælker
Valg - Bjælker - Faner - normale bjælker
De s˚akaldte fjerbjælker (˚abne/lukkede bjælker) benyttes i notation af moderne
musik til at beskrive en kontinuerlig hævning/sænkning af tempoet.
Man kan ogs˚a pege p˚a bjælkerne med musen og taste [Y]. Ved at venstreklikke
med [Y] har man alts˚a tre modi: ˚abne, lukkede og normale bjælker.

154 8.14 Legatobue
8.14 Legatobue
For at danne buer skal nodeomr˚adet markeres fra første til sidste node. For at
slette eller bearbejde en bue er det nok at vælge noden ved buens begyndelse.
I legatomenuen har vi brugt bogstavet X. Hvorfor vælge X? X ligger i venstre
side af tastaturet tæt ved ’A’ (Valg...) – det giver en tasterækkefølge, som ligger
godt i h˚anden. Vi kunne ogs˚a have valgt ’L’, men det ligger i den anden side af
tastaturet og ville fjerne blikket fra skærmen.
Valg - Legatobue - sæt
Denne funktion sætter legatobuer over alle valgte nodeomr˚ader.
Vi anbefaler, at man bruger menufunktionerne fremfor at bruge musen og
legatobueværktøjet, n˚ar man skal sætte mange, lige lange buer (brug funktionen
Valg ➞ Gruppér ➞ Grupper à 2 ), eller n˚ar de valgte omr˚ader skal bruges til
yderligere funktioner, s˚asom at sætte artikulationstegn og gruppering af bjælker.
Eksempel: Følgende sekvens markeres, deles i toer-grupper og forsynes med
staccatotegn og legatobuer. Alt kan gøre ved hjælp af valgmenuen.
De anvendte funktioner er:
Valg ➞ Gruppér ➞ Grupper à 2
Valg ➞ Bjælker ➞ indstil
Valg ➞ Andre funktioner ➞ Musiksymboler ➞ tilføj til node
Valg ➞ Legatobue ➞ sæt
Tastaturkommandoerne ser s˚aledes ud:
A G 2
B
Z
L
Lagde du mærke til, hvordan man ved behændig brug af valgmenuen kan spare
masser af arbejde?

8.15 Bindebue 155
Tastekombination for Valg ➞ Legatobue ➞ sæt er (A X S). Endnu hurtigere g˚ar
det med tasten [L].
Valg - Legatobue - slet
Legatobuer kan slettes enkeltvis med højre museknap. Sletning fra valgmenuen
er at foretrække, hvis man skal slette flere buer. Tilmed skal man ikke være s˚a
præcis, som n˚ar man klikker direkte p˚a buerne.
Valg - Legatobue - Slet brugerændring
Denne kommando annullerer alle ændringer i form foretaget af bruger og
nulstiller til den form PriMus automatisk tildeler den.
Med enkelte buer er det lettere p˚a denne m˚ade: Grib buen og tryk to gange p˚a
[Mellemrum].
Valg - Legatobue - øverst/nederst vend
Anbringer den markerede legatobue p˚a modsat side. Ved drejningen skifter den
form, dvs. alle tidligere ændringer i formen annulleres.
For enkelte buer g˚ar det hurtigere p˚a denne m˚ade: Grib buen og tryk p˚a
[Mellemrum].
Valg - Legatobue - øverst/nederst automatisk
Denne kommando nulstiller markerede legatobuer til den automatisk udregnede
position.
Valg - Legatobue - normal
Valg - Legatobue - punkteret
Valg - Legatobue - stiplet
Disse kommandoer ændrer udseendet af buens streg.
Ved enkelte buer g˚ar det hurtigere p˚a denne m˚ade: Grib buen og tast [D].
8.15 Bindebue
Valg - Bindebue - sæt
Valg - Bindebue - slet
Bindebuer sættes generelt set bedst direkte med musen og bindebueværktøjet.
Oprettelse og sletning med valgmenuen kan ganske vist være en fordel, n˚ar det
drejer sig om et større antal buer.
Det er nok at markere venstre node af et nodepar for at dannelse/sletning fungerer.

156 8.16 Slet
Valg - Bindebue - 1 Frigør bindebue venstre
Valg - Bindebue - 2 Frigør bindebue højre
Valg - Bindebue - 3 Fjern fri bindebue
Valg - Bindebue - 4 Fjern fri bindebue højre
PriMus kan sætte frie bindebuer. Med frie bindebuer menes buer, som kun er
fastgjort i den ene side af noden:
P˚a denne m˚ade kan man fx fremstille en akkord opløst i et arpeggio. Den
frie bindebue sættes til venstre for akkorden og trækkes med kommandoen
[Shift]+mus til den enkelte node.
Ligeledes er den frie bindebue nyttig, n˚ar det drejer sig om overbindinger, som
er brudt af taktklammer:
I eksemplet er bindebuen lavet ved at danne en bindebue mod venstre. Som regel
skal man skubbe noden en anelse til højre og forkorte buen en smule.
8.16 Slet
8.16.1 Valg - Slet - Slet takter fuldstændigt
For at denne funktion kan bruges, skal man markere et antal takter. Takten/
takterne slettes fuldstændigt fra partituret.
Befinder takterne sig ved slutningen, forkortes stykket tilsvarende. Befinder
takterne sig ved begyndelsen eller i midten, rykker takterne frem.
Eksempel: Importerede Midi-filer har ofte overflødige pausetakter i begyndelsen.
I eksemplet er første takt allerede markeret som taktblok:
Med Valg ➞ Slet ➞ Slet takter fuldstændigt bliver pausen fjernet fra stykket.

8.16 Slet 157
De tre fjerdedelspauser skal ligeledes fjernes. Markér pauserne som nodevalg...
...og slet dem med Valg ➞ Noder/Pauser ➞ Slet eller [Delete]-tasten:
Resultatet er en optakt, som man normalt ville notere den.
Slet takter i enkelte stemmer
Det gode ved takt-slette funktionen er, at den ogs˚a fungerer for enkelte systemer.
I følgende eksempel med tre parallelle stemmer har der ˚abenbart indsneget sig en
fejl. I det midterste system er der kommet en pause, som har forskubbet systemet.
Hvad der i dette lille eksempel let lader sig reparerere, kan være et stort problem
i længere styker. Til alt held kan man fjerne den overflødige takt med
kommandoen Valg ➞ Slet ➞ Slet takter fuldstændigt eller tastekombinationen (A D
T). De to takter efter pausen flyttes tilbage og partituret er igen bragt i orden:

158 8.16 Slet
8.16.2 Valg – Slet – Forskydninger...
Man kan i PriMus næsten flytte eller omforme alt med musen. Det forekommer
ofte, at man f˚ar brug for at nulstille alle forskydninger. Disse menupunkter gør
det muligt at slette forskydninger p˚a udvalgte noder eller symboler.
Valg - Slet - Forskydning af - Noder
Sletter horisontale forskydninger p˚a markerede noder.
Valg - Slet - Forskydning af - Fortegn
Sletter horisontale forskydninger p˚a markerede noders fortegn.
Valg - Slet - Forskydning af - Accenter
Sletter alle forskydninger af specialtegn (artikulation, triller etc.).
Valg - Andre funktioner - Sangtekst - Sæt til normalposition
Sletter alle forskydninger af sangtekst.
Valg - Slet - Forskydning af - takt-stræk til normal
Sletter ændring i taktbredden af de markerede takter (blok).
8.16.3 Valg – Slet symboler, tekst, grafik
Med denne funktion kan man direkte slette alle mulige objekter uden at skulle
klikke p˚a hver enkelt. Markér de noder eller takter, hvortil objekterne er knyttet
(forankret) og vælg en passende menufunktion.
Vigtigt: Objekter som er forankret til takter, kan kun slettes, n˚ar modus er
taktvalg (lysebl˚a indfarvning). Derimod er modus ligegyldig, n˚ar det drejer sig
om objekter, som er nodebundne.
Sammen med funktionen Vælg alt (tastaturgenvej [Ctrl]+[A]) kan man befri
et stykke for alt overflødigt eller uønsket.
Ved import af Midi-filer er sletning af metronomangivelser nyttig, da de ofte
optræder i stort antal.

9 Valg-menuen – Andre
funktioner
Nederst i valgmenuen findes de funktioner, som bliver brugt mindre hyppigt.
9.1 Akkordsymboler
Akkordsymboler - Tilføj
159
Skrivning af akkorder med valgmenuen indsætter de samme akkorder over alle
markerede noder. Markér de noder, som skal have samme akkordsymbol:
Vælg menupunktet Valg ➞ Andre funktioner ➞ Akkordsymboler ➞ Tilføj og skriv akkordsymbolet
i boksen:
Man f˚ar følgende resultat:
Fordelen er klar: der spares tid, n˚ar man kun skal skrive symbolet én gang.
To akkorder over en node
Man kan ogs˚a tilføje ekstra akkorder til de eksisterende akkorder.

160 9.1 Akkordsymboler
Gør s˚aledes: Skriv først en akkord over noden. Markér derefter noden og tilføj
den næste akkord med kommandoen Valg ➞ Andre funktioner ➞ Akkordsymboler ➞
Tilføj . Denne akkord st˚ar nu oven i den første og skal flyttes til højre med musen.
Ved afspilning spiller PriMus den første akkord samtidigt med nodens start og
den anden efter halvdelen af nodens værdi.
Akkordsymboler - udregn fra noder
Med akkordberegning opretter PriMus automatisk akkordsymboler. Til denne
beregning medtages alle samtidigt klingende toner: N˚ar der er fundet en
meningsfuld akkord, bliver akkordsymbolet dannet og skrevet over noderne.
Til denne funktion skal man markere et taktomr˚ade. Taktomr˚adet fastlægger
to ting. For det første: hvilke takter skal beregnes? For det andet: over hvilket
m˚alsystemet skal akkorderne skrives? Som m˚alsystem vælges det øverste af de
markerede systemer. I følgende eksempel er det andet system:
Beregningen af akkorder er uafhængig af hvor mange systemer, man har markeret.
PriMus g˚ar igennem alle valgte systemer med undtagelse af trommesystemer.
PriMus g˚ar frem efter følgende regler:
1. For at beregne en akkord skal mindst tre toner klinge samtidigt.
2. Hvis PriMus ikke kan genkende nogen akkord, holdes pladsen fri.
3. Der bliver kun indskrevet akkordsymboler, n˚ar akkorden skifter.
4. Hvor m˚alstemmen ingen noder eller pauser har, kan PriMus ikke finde et
anker og kan ikke skrive akkorder.

Akkordsymboler - slet
9.1 Akkordsymboler 161
Akkorder kan slettes med højreklik, eller man kan slette akkorderne over alle
markerede noder med kommandoen Valg ➞ Andre funktioner ➞ Akkordsymboler ➞
slet . Den sidstnævnte funktion anvendes oftest, n˚ar man vil slette akkorderne i
hele stykket. Med tastekommandoen [Ctrl]+[A] (markér hele stykket) og [A
A A L] Valg ➞ Andre funktioner ➞ Akkordsymboler ➞ slet er dette gjort.
Akkordsymboler - skab noder
Denne funktion erstatter alle noder/pauser, over hvilke der st˚ar et akkordsymbol,
med noderne fra akkorderne:
Akkorderne bliver noteret i grundstilling. Den best˚aende akkordprogression
garanterer ikke for en flydende sats. Dvs. funktionen p˚a ingen m˚ade giver en
korrekt stemmeføring, men kan betragtes som en hjælp til at gøre materialet klart.
Placering og omlægning af akkorder skal gøres i næste arbejdsgang.
Funktionen kan imidlertid undertiden være nyttig til at bestemme komplekse
akkorder, og hvordan PriMus tyder disse akkordsymboler.
Akkordsymboler - Ændr akkordsymboler til
guitardiagrammer
Denne funktion erstatter alle akkordsymboler med guitardiagrammer:
Da der til hver akkord er mange grebsmuligheder, skal PriMus bestemme sig for
en af varianterne. Programmet vælger altid det enkleste greb (dyb beliggenhed,
˚aben position). Hvis man vil ændre et greb, skal man gribe det med musen og
vælge varianter med [Tab]-tasten (med nedtrykket museknap).

162 9.2 Arpeggio
Akkordsymboler - Ændr guitardiagrammer til
akkordsymboler
Denne funktion ændrer alle guitardiagrammer til akkordsymboler:
9.2 Arpeggio
Med denne funktion danner eller sletter man en arpeggiolinje. Markér akkorden
og vælg derefter den ønskede arpeggiolinje eller sletning i menupunktet.
9.3 Crescendotegn
Med denne funktion sætter eller sletter man crescendo- eller decrescendokiler
eller ændrer deres form.
PriMus behersker automatisk ombrud af crescendokiler. Hvis symbolet er sat en
takt før linjeskift og symbolet skal fortsætte i næste takt i næste linje, kan PriMus
fortsætte crescendokilen i næste linje. Hvis formateringen bevirker, at begyndelse
og slutning igen st˚ar p˚a samme linje, bliver kilen igen sat sammen.
N˚ar man vil sætte en crescendokile, som g˚ar til næste linje, er det vigtigt, at
nodemarkeringen ligeledes gør det. Man skal alts˚a ikke lave to markeringer, men
sørge for at holde musen nede, n˚ar man g˚ar til næste linje, s˚aledes at man f˚ar en
sammenhængende markering.
Man kan indstille kilens ˚abning: Markér noderne, hvor crescendokilen begynder
og vælg menupunktet Valg ➞ Andre funktioner ➞ Crescendotegn ➞ Sæt vidde .
Skriv den ønskede værdi ind i dialogen. M˚aleenheden er en hundrededel af en
nodelinjeafstand (spaces).
Drejer det sig om enkelte kiler, er denne metode lettere: Grib crescendokilen med
musen og ændr ˚abningen med tasterne [Q] og [W] i sm˚a intervaller.
9.4 Sangtekst
Funktionen til bearbejdelse af sangtekster er beskrevet i afsnit 19.9 (s. 343).

9.5 MIDI data
9.5 MIDI data 163
Alle toner kan tilføjes Mididata, som ved afspilning ændrer tonernes karakter.
Tre forskellige ændringer er mulige:
1. Ændring af volume
2. Ændring af instrument
3. Ændring af tonehøjde i halvtoneskridt
Markér de noder, som skal p˚aføres ændringer. Ved valg af menupunktet Valg ➞
Andre funktioner ➞ MIDI data ➞ redigér dukker følgende dialog op:
Afkryds hvilke Mididata tonen skal indeholde og vælg efter behov: Volume kan
indstilles i omr˚adet 0 til 127. Instrument(-lyd) kan vælges med knappen efter
teksten Skift program . Tonehøjde angives med det ønskede antal halvtonetrin.
Et eksempel, hvor det er form˚alstjenligt at skifte instrument, er skift til
pizzicato. Markér noden, hvor pizzicato skal begynde, vælg menupunktet Valg ➞
Andre funktioner ➞ MIDI data ➞ redigér og vælg i kontekstdialogen Pizzicato (nr.
46 i General Midi listen). Ved slutningen af pizzicato-delen skiftes igen til
strygerinstrument (fx nr. 41, violin).
Hvis mere end én tone er markeret, s˚a dukker dialogen op for hver enkelt tone.
Hvilken tone, det drejer sig om, kan ses i dialogboksen.
Midi-data er ’skjulte’ data og kan ikke ses direkte i nodebilledet. Kun ved at ˚abne
dialogen p˚any kan man aflæse en tones data.
Men der findes dog en m˚ade, hvorp˚a man kan genkende hvilke toner, der indeholder
Midi-data: Med menukommandoen Vis ➞ Noder med Mididata: vis indrammet
kan man give alle toner med Mididata en stiplet rød linje omkring sig.
Valg - Andre funktioner - MIDI data - slet
Denne kommando sletter alle Midi-data tilknyttet den markerede tone.
Man kan ikke ændre afspilningstempoet i denne dialog. Derimod kan man indstille
tempoet ved at skrive/ændre metronomteksten (se side 333).

164 9.6 Musiksymboler
9.6 Musiksymboler
Valg - Andre funktioner - Musiksymboler - tilføj til node
Med valgmenuen kan man tilføje de mest almindelige symboler.
Det fungerer s˚aledes: Markér de noder, som skal have et bestemt symbol. Vælg
menupunktet Valg ➞ Andre funktioner ➞ Musiksymboler ➞ tilføj til node , som ˚abner
et vindue med et udvalg af symboler:
Vinduet viser – ordnet i grupper – alle de symboler, som findes i nodefonten. Klik
p˚a det ønskede symbol (det f˚ar en rød ramme). Tryk OK for at indsætte symbolet.
Tip: tastegenvej for at ˚abne symbolvinduet er Z.
N˚ar man skal positionere de udvalgte symboler, er der to muligheder:
1. Symboler som artikulationstegn og ornamenter bliver positioneret automatisk.
Præcis som n˚ar de bliver tilføjet med værktøjskassen.
2. Alle symboler, som ikke positioneres automatisk, bliver indsat p˚a en
standardposition og skal derefter flyttes manuelt til det ønskede sted.
Disse symboler bliver behandlet som rent grafiske objekter og har ingen
musikalsk betydning ved afspilning.
Tilknyt tastegenveje
S˚adan arbejder man hurtigere med symbolvinduet. Første metode: Dobbeltklik
p˚a det ønskede symbol. Symbolet bliver valgt og samtidig lukkes vinduet.
Anden metode: Man kan knytte de mest brugte symboler til tal p˚a tastaturet. N˚ar
man skriver det tilknyttede tal, bliver symbolet indsat og vinduet lukkes. Det er
den hurtigste metode – især sammen med genvejen [Z] til at ˚abne vinduet.

9.6 Musiksymboler 165
Tilknytning af en ciffer-tastegenvej udføres s˚aledes: Vælg fx staccato og tryk fx
[Ctrl]+[2]. Symbolet bliver gult og forsynes med et 2-tal i øverste venstre
hjørne. Nu kan staccato sættes med disse to trin:
1. Markér noden
2. [Z] [2]
Brugergenveje bliver gemt i PriMus.
Valg - Andre funktioner - Musiksymboler - kopiér
Denne funktion kopierer alle specialtegn fra et markeret omr˚ade til et andet.
Metoden er meget tidsbesparende fx ved bigband notation, hvor fraseringstegnene
ofte er ens fra stemme til stemme:
S˚adan gør man: Skriv først artikulationstegnene i en stemme. Markér det omr˚ade,
som indeholder tegnene (kildeomr˚adet) som et nodevalg. Markér m˚alomr˚aderne
(her er det nok at markere første node).
Vælg menupunktet Valg ➞ Andre funktioner ➞ Musiksymboler ➞ kopiér .
Som det ses, bliver legatobuerne ogs˚a kopieret.

166 9.7 Nabo nodesystemer
9.7 Nabo nodesystemer
PriMus tillader at noder i en stemme ’løber’ ind i nabosystemet under eller over.
Her ses som eksempel de sidste to takter af Ravels Jeux d’eau:
S˚adan oprettes noder i nabosystemer: skriv først alle noderne i stamsystemet.
Markér dernæst de noder, som skal g˚a til nabosystemet:
Vælg den ønskede funktion fx Valg ➞ Andre funktioner ➞ Nabo nodesystemer ➞
Noder til nederste nodesystem .
Vi har nu flyttet de ønskede toner til nabosystemet. Ændring af nøgler i nederste
system gøres bedst med valgfunktionen. Markér de sidste 16 noder og vælg
Valg ➞ Andre funktioner ➞ Nøgleskift ➞ Violinnøgle . Nu har denne gruppe f˚aet en
violinnøgle foran og en basnøgle efter.

9.8 Filtrér toner i akkorden 167
Til sidst skal bjælkerne flyttes ind mellem systemerne.
Bearbejdning af ’overflyttede’ noder
Noder, som er overflyttet til et nabosystem, kan kun delvis bearbejdes i den
nuværende udgave af PriMus. Man kan ikke klikke direkte p˚a noderne, og det
er heller ikke muligt at sætte eller ændre fortegn.
Den eneste m˚ade disse noder kan bearbejdes p˚a er via valgfunktionen. Alts˚a:
Markér overflyttede noder og foretag ændringer med valgmenuen. Da funktionerne
er mangfoldige er det i sidste ende ingen større indskrænkning. Det er blot
en smule mere omstændigt.
Tip: gør alle noder i stamsystemet klar, før de overføres til nabosystemet.
Senere vil det blive muligt at bearbejde ’overflyttede’ noder i PriMus.
9.8 Filtrér toner i akkorden
Funktionerne i denne undermenu sletter selektivt toner i akkorder. Det er en stor
hjælp, n˚ar man arrangerer og vil udtrække stemmer af et foreliggende materiale.
Slet alt undtagen den højeste/anden højeste/anden laveste/laveste
Disse varianter fjerner alle noder i akkorden undtagen én:
Eksempel:
Følgende takter er visse steder tostemmige:

168 9.9 Nodelinjer
Sangen skal forenkles, og andenstemmen skal derfor fjernes. Markér hele stykket
med [Ctrl]+[A]og fjern andenstemmen med følgende kommando Valg ➞
Andre funktioner ➞ Filtrér toner i akkorden ➞ 1 Slet alt undtagen den ➞ 1 højeste :
Slet kun den højeste/anden højeste/anden laveste/laveste
Disse varianter fjerner kun én stemme fra akkorden og beholder alle andre:
9.9 Nodelinjer
Nodesystemer og enkelttakter kan skjules:
For at skjule en eller flere takter skal de markeres som taktvalg, herefter vælges
kommandoen Valg ➞ Andre funktioner ➞ Nodelinjer ➞ skjul . Med kommandoen
Valg ➞ Andre funktioner ➞ Nodelinjer ➞ synlig bliver takterne synlige igen.
Anvendelse: skriv adskilt Coda
Ved at skjule takter kan man oprette en adskilt Coda: Lad en takt før coda st˚a fri.
Markér takten som taktblok i alle systemer og slet nodelinjerne.

9.9 Nodelinjer 169
Taktens bredde kan blive ændret, idet en skjult ottendedels pause bliver indsat.
Til slut kan takten markeres og gøres snævrere med formateringskommandoen
[Ctrl]+[Num /].
Indsætning af nøgle og systemklammer kan ske i taktstregdialogen (se side 259).
Anvendelse: ossia-system
Ved at skjule nodesystem og taktstreger kan man ogs˚a danne ossiatakter. Her er
et eksempel og en vejledning:
1. Opret et komplet nodesystem til ossiatakterne.
2. Indstil ossiasystemet til ’lille’
3. Markér hele osssiasystemet som taktblok og gem nodelinjerne med Valg ➞
Andre funktioner ➞ Nodelinjer ➞ skjul .
4. Markér de takter i ossiasystemet, som skal vises, og gør disse synlige igen
med Valg ➞ Andre funktioner ➞ Nodelinjer ➞ synlig .
5. Vælg i Stykke ➞ Indstillinger ’Tomme nodesystemer – skjul altid’ for at
skjule de takter, som ikke skal bruges (s˚a de ikke optager plads i partituret).
Tegne/opridse nodelinjer
P˚a grafiksiden i Værktøjskassen findes et nodelinjeværktøj. Med dette kan man
oprette tomme nodesystemer hvor som helst og i vilk˚arlig længde. Størrelsen
modsvarer størrelsen af det ’ægte system’ i stykket.
Dette kan udnyttes til at vise skjulte nodelinjer delvist (a), s˚a en del af takten er
fri for linjer eller vise et nodeudsnit, s˚a det fremst˚ar tydeligt (b):

170 9.10 Ottava
P˚a denne m˚ade er følgende eksempel skrevet, hvor ossia-linjen udelukkende viser
udførelsen af trillerne og derfor ikke fylder hele stamtaktens bredde:
Anvendelse: notér rytme
Indholdet i en takt med skjulte nodelinjer vises normalt. P˚a denne m˚ade kan man
udnytte funktionen til at notere rytmer:
Alternativ: hvide nodelinjer
En alternativ mulighed er at lade nodelinjerne forsvinde rent optisk ved at indstille
linjefarven til hvid i Nodesystem ➞ Opsætning . Dette er kun muligt for et
helt stykke, og kan alts˚a ikke gøres takt for takt.
9.10 Ottava
Meget højt eller lavt beliggende passager bliver ofte forsynet med ottava linjer,
for at ung˚a et rod af hjælpelinjer, som gør noderne ulæselige.
I PriMus opretter man ottavapassager med valgfunktionen. Man gør s˚aledes:
Skriv noderne, som de skal noteres bagefter – alts˚a allerede i den oktaverede
position. Markér noderne som skal ’ottaveres’, og vælg Valg ➞ Andre funktioner ➞
Ottava ➞ 1 sæt ottava +8 . Nu vises ottavalinjen over noderne. Noderne er optisk
uforandrede, men klinger ved afspilning en oktav højere.

9.11 Pedallinje 171
Den ofte brugte oktavering ’en oktav op’ har f˚aet tastaturkommandoen [O].
Markér noderne og tryk [O] for at danne en ottavalinje.
Yderligere muligheder for oktavering er ’en oktav ned’ s˚avel som ’dobbelt
oktavering op/ned’.
Slet et ottava symbol ved at markere de oktaverede noder og giv kommandoen
Valg ➞ Andre funktioner ➞ Ottava ➞ slet .
Ottava tegn bliver oprettet til en bestemt stemme. Men n˚ar de er dannet, gælder
de ogs˚a for andre stemmer i et polyfont system.
Regel: ottavategn gælder i et polyfont system for alle stemmer.
Ottavalinjer kan ændres og forskydes med musen:
9.11 Pedallinje
Pedallinjer kan dannes med Værktøjskassen eller fra valgmenuen. Med sidstnævnte
f˚ar pedallinjen ved hver markeret node en lille krog, som viser pedalskift.
For at lave pedallinjer med valgmenuen markeres det ønskede nodeomr˚ade:
Vælg kommandoen Valg ➞ Andre funktioner ➞ Pedallinje ➞ sæt . Følgende linje
bliver dannet:
De enkelte kroge kan forskubbes vandret eller slettes med højreklik.
Symbolerne i begyndelsen og slutningen af linjen kan ændres i dialogen for
pedallinjers egenskaber eller endnu hurtigere ved at gribe linjen med musen og
taste [Q] og [W].

172 9.12 Nøgleskift
9.12 Nøgleskift
Nøgleskift kan udføres med Værktøjskassen eller med valgfunktionen. Hvis man
bruger musen, indsættes et enkelt nøgleskift. Hvis man bruger valgfunktionen,
bliver nøgleskift indsat parvis: I begyndelsen af det markerede nodeomr˚ade bliver
den ønskede nøgle indsat. Ved slutningen af omr˚adet indsættes endnu en nøgle,
som gælder fra dette punkt.
Denne fremgangsm˚ade er tidsbesparende, n˚ar det gælder flere nøgleskift, som i
følgende eksempel (udsnit af Beethoven-sonate, venstre h˚and):
Først skrives noderne, som de klinger:
Herefter markerer man de nodepar, som skal have violinnøgle:
Til sidst bruger man kommandoen Valg ➞ Andre funktioner ➞ Nøgleskift ➞ Violinnøgle ,
og nøgleskiftet er udført og alle 16 nøglesymboler dannet:
Nøgleskift gælder for alle stemmer i systemet.
9.13 Visuel støtte
9.13.1 Vis tonens navn som tekst
Med denne funktion indsættes navnene p˚a de enkelte noder som fri tekst under
de markerede noder, fx:

Der gælder følgende:
9.13 Visuel støtte 173
1. Nodenavnet kan ændres automatisk (hvis noden ændres) eller endda
tilføjes automatisk (hvis en node tilføjes).
2. Der er flere valgmuligheder til r˚adighed for nodebetegnelserne: tysk/engelsk,
stor/lille, med/uden oktav, solmisation.
3. Der er en tekststilart specielt beregnet til nodenavne.
S˚adan frembringes nodenavne:
1. Markér noderne som en blok.
2. G˚a til Valg ➞ Andre funktioner ➞ Visuel støtte ➞ Vis tonens navn som tekst .
Med et højreklik p˚a en af de frembragte tekster vises dens kontekstmenu. Den
rummer funktioner til at slette og til den vertikale justering af teksterne. Desuden
kan tekststilarten indstilles. Via menupunktet Egenskaber.. kommer man til
indstillingsdialogen for nodenavne:
I den venstre del vælger man hvilken benævnelse, noderne skal have. I højre del
indstiller man automatikken:
manuelt Frembringelse eller aktualisering af nodenavne sker kun ved markering
af noderne og kald af menufunktionen, som ovenfor beskrevet. Der
sker ingen tilpasning eller ny frembringelse af teksterne ved ændring af
noderne.

174 9.13 Visuel støtte
halvautomatisk Eksisterende nodenavne bliver aktualiseret ved ændring af
noderne.
fuldautomatisk Nye noder f˚ar automatisk et nodenavn, eksisterende nodenavne
aktualiseres.
Desuden kan man angive en standardposition. Den indstillede værdi i millimeter
m˚ales fra den nederste nodelinje.
Mulige varianter af betegnelser og udseende:
9.13.2 Vis Bookwhacker symboler
De s˚akaldte Boomwhacker er farvede percussion-rør. Hver tone har sin egen
farve. I noderne kendetegnes de med en farve i en cirkel eller et kvadrat:
S˚adan frembringes Boomwhacker-symboler:
1. Markér noderne som en blok.
2. G˚a til Valg ➞ Andre funktioner ➞ Visuel støtte ➞ Vis Boomwacker symboler .
Symbolernes farve kan automatisk aktualiseres ved ændringer af noderne. Nye
noder tilføjes automatisk et passende Boomwhacker-symbol. Indstillingerne for
dette n˚as via symbolets kontekstmenu. ˚Abn kontekstmenuen med et højreklik p˚a
symbolets kant og vælg Egenskaber... . Denne dialog ˚abnes:

9.14 Taktformatering 175
Øverst kan farverne vælges, i midten form og placering og nederst indstilles
automatikken.
manuelt Frembringelse eller aktualisering af symboler sker kun ved markering
af noderne og kald af menufunktionen.
halvautomatisk Eksisterende symboler bliver aktualiseret ved ændring af
noderne.
fuldautomatisk Nye noder f˚ar automatisk et symbol tildelt, eksisterende
symboler aktualiseres.
Den fuldautomatiske indstilling er mest bekvem. Man skriver ganske simpelt
noderne, og PriMus klarer resten. Indstillingerne gælder kun for det aktuelle
system. Hvis man fx opretter en sangstemme eller et slagtøjssystem, s˚a tilføjes
der ikke farvede symboler til disse.
9.14 Taktformatering
Valg - Andre funktioner - Taktformatering - Snævrere
Valg - Andre funktioner - Taktformatering - Bredere
Valg - Andre funktioner - Taktformatering - Normalstørrelse
Med disse tre kommandoer kan man skridvis ændre taktbredden, henholdsvis
nulstille til normalbredde.
9.15 Tremolo
Der findes to typer af tremolo notation: den repeterende og den alternerende:

176 9.15 Tremolo
Den repeterende tremolo kan indsættes eller slettes direkte med musen (Værktøjskasse
fane 4, ornamenter). Alternativt kan den bearbejdes med valgfunktionen.
Man skal markere et enkelt omr˚ade og derefter bruge kommandoen Valg ➞
Andre funktioner ➞ Tremolo ➞ 1 indsæt 8. del (eller anden værdi).
Man kan markere enkeltnoder ved først at markere alle noderne og derefter splitte
dem op i enkeltmarkeringer med kommandoen Valg ➞ Gruppér ➞ Grupper à 1 .
Alternerende tremolo kan kun indsættes med valgfunktionen. Noderne skal markeres
parvis og have samme nodeværdi. PriMus forbinder dem med tremolobjælker
med kommandoen Valg ➞ Andre funktioner ➞ Tremolo ➞ 3 indsæt 32. del
og ændrer nodeværdien, s˚a gruppen har samme længde, som den havde før. Hvis
man fx forbinder to fjerdedele til en altererende tremolo, bliver nodeværdien for
tremolonoden en halvnode:
Disse kaldes ogs˚a Brillenoder. Her er endnu et par eksempler p˚a repeterende og
alternerende tremoli:
Valg - Andre funktioner - Tremolo - dan tremolonoder
Valg - Andre funktioner - Tremolo - opløs tremolonoder i enkeltnoder
Nodegrupper kan omdannes til tremolo-noder og omvendt kan tremolo-noder
atter opløses i enkeltnoder. Det gælder for repeterende tremoli...

s˚avel som for alternerende tremoli:
9.15 Tremolo 177
Vigtigt: Man skal markere nøjagtigt de grupper, som skal sammenføjes til en
tremolo-node. Gruppéringsfunktionen (Valg - Gruppér) giver værdifuld hjælp
hertil.
Ved alternerende tremoli med triolværdi skal tallet tilføjes som et frit musiksymbol
og placeres i midten:
Valg - Andre funktioner - Tremolo - skift mellem op/ned
Valg - Andre funktioner - Tremolo - normalposition
Med disse to kommandoer kan man henholdsvis forskyde tremolofanerne vertikalt
og slette forskydningen igen. N˚ar man markerer noderne med tremolofaner
og vælger kommandoen Valg ➞ Andre funktioner ➞ Tremolo ➞ skift mellem op/ned
dukker denne dialog op.
Forskydningen foretages i hundrededele af en nodelinjeafstand. Negative værdier
skubber fanen ned. Her er nogle eksempler:
Ved noder forbundet med bjælke sidder tremolofanerne altid direkte p˚a bjælken.
En forskydning er ikke mulig.

178 9.16 Triolklammer
9.16 Triolklammer
Funktionerne i denne undermenu gør det muligt at indstille triolklammers udseende.
Som med bjælker, buer osv. virker funktionen p˚a de klammer, hvor
begyndelsesnoden er markeret.
Skal man ændre klammer en ad gangen, findes der en hurtigere metode. Grib
triolklammen med musen og tryk [Q], [W] og [E]. Man kan ogs˚a ˚abne
kontekstdialogen med triolklammers egenskaber ved at højreklikke p˚a klammen.
Dialogen med valgfunktionen dukker op. Her kan man indstille udseendet af
klammer – ogs˚a flere ad gangen. Eksempel: i længere passager med trioler viser
man ofte kun triolklammer for de første to eller fire triolgrupper og lader resten
være uden klammer. Eksempel: de første takter af Schubert-Impromptus Es-Dur:
Efter at alle noder er skrevet, forsynes alle triolgrupperne med klammer. Fra
anden takt skal de skjules. Markér disse grupper som et valgomr˚ade:
I næste skridt bruger vi kommandoen Valg ➞ Andre funktioner ➞ Triolklammer ➞
skjult til at gøre klammerne usynlige:
Gruppen i første takt markeres ligeledes...
...og vises uden klammer med Valg ➞ Andre funktioner ➞ Triolklammer ➞ uden klammer :

9.17 Forslag
9.17 Forslag 179
Forslagsnoder kan skrives direkte med musen. I Værktøjskassen finder man
forslagsnodeikonet under fane 1. Skriv først hovednoden, tryk herefter p˚a
forslagsikonet og skriv noden ind foran hovednoden med nedtrykket [Alt]-tast.
Alternativt kan man ogs˚a skrive forslaget som en normal node, markere
den og derefter forvandle den til en forslagsnode med kommandoen Valg ➞
Andre funktioner ➞ Forslag ➞ forslag . Varianten Valg ➞ Andre funktioner ➞ Forslag ➞
kort forslag skriver en forslagsnode med gennemstrøget hals.
Der findes endnu to typer ’forslagsnoder’: Den ene type sættes efter hovednoden
og skal klinge efter anslag af hovednoden. I PriMus kaldes de efterslagsnoder.
Den anden type spilles i slutningen af en trillenode og st˚ar kort før næste node.
I PriMus kaldes de brede efterslagsnoder og skal ikke forveksles med normale
forslagsnoder.
Ligeledes kan forslagsnoder igen forvandles til hovednoder (normale noder) med
kommandoen Valg ➞ Andre funktioner ➞ Forslag ➞ normal node .

180
10 Tekst-menuen
Tekst-menuen rummer kommandoer til oprettelse og bearbejdning af forskellige
former for tekst. Herunder findes menupunkter til at redigere, gemme og ˚abne
tekststilarter samt forvaltningen af kviktekster.
Værktøj til fremstilling og bearbejdning af tekst og sangtekst finder man desuden
under fanebladet 6 Tekst (se side 234).
Du kan læse alt om brugen af tekster og tekststilarter i kapitlet Tekst (se side 320).

11 Midi-menuen
181
Midi-menuen indeholder de kommandoer, som har med afspilning og optagelse
af noderne at gøre.
11.1 Spil
PriMus afspiller noderne via det indbyggede lydkort eller et eksternt Midiapparat
som fx et keyboard eller et lydmodul. Start afspilningen med Midi ➞ Spil
eller med [Mellemrumstasten]. Stop afspilningen med Midi ➞ Stop eller
med endnu et tryk p˚a [Mellemrum]. Afspilningen kan til enhver tid stoppes
med et tryk p˚a [P] (pause) og atter sættes i gang igen fra samme sted.
Funktionerne Start, Stop og Pause kan ogs˚a n˚as med et klik p˚a de respektive
knapper i værktøjslinjen:
Med et tryk p˚a [M] kan Metronomklik sl˚as til. Yderligere indstillingsmuligheder
for afspilning (playback) findes i dialogvinduet Spil-muligheder, som
beskrives nærmere i afsnit 11.3 (s. 189).
Afspilning fra en bestemt takt
For at starte afspilningen fra en bestemt takt, skal takten markeres (lysebl˚a). Ved
næste start spiller PriMus fra denne takt (se side 125). P˚a samme m˚ade kan
slutningen fastlægges: I denne dialogboks Midi ➞ Spil-muligheder vælges Stop,
n˚ar markeret blokslutning n˚as og markér s˚a blokken lige s˚a langt, som PriMus
skal spille.
Hvis der ikke er markeret en blok, startes der altid med den første takt. Bortset
fra Horisontal-visning: Her begynder PriMus altid afspilningen med den første
takt, der kan ses i venstre side af skærmbilledet. Her er det alts˚a nok at flytte
dokumentet til det ønskede sted for at starte afspilningen herfra.
Er der flere end ét stykke i et dokument, s˚a starter afspilningen med det aktive
stykke.

182 11.1 Spil
11.1.1 Mixerens anvendelse
Mixeren kan ˚abnes og lukkes under afspilningen med [Num 4] eller [Shift]+[M]
eller via symbolet i værktøjslinjen.
I venstre del finder vi fadere og kontroller for indstilling af hver enkelt Midikanal.
Antallet af disse moduler afhænger af antallet af stemmer og systemer.
De følgende indstillinger er mulige:
• Skydekontrollerne ændrer p˚a instrumentets styrke (volume). De styres med
musen.
• Derunder ses et VU-meter. Det giver udslag ved hver tone, der spilles og
viser p˚a den m˚ade aktiviteten p˚a kanalen.
• Drejekontrolleren bestemmer, fra hvilken retning lyden skal komme.
Stemmerne i et ensemble kan s˚aledes fordeles over hele scenens bredde.
Indstillingen af kontrollerne sker med tryk p˚a musetasterne:
– Hold p˚a venstre tast: Kontrolleren bevæger sig mod venstre
– Hold p˚a højre tast: Kontrolleren bevæger sig mod højre
• Oven over ses nummeret p˚a Midikanalen/-instrumentet. Nummereringen
følger General Midi standarden for instrument-numre. Et klik med musen
˚abner en menu, hvor man kan vælge instrument ud fra nummer og navn.
• Mute-knappen sl˚ar kanalen fra. Skydekontrolleren flyttes ikke, s˚a efter
endnu et tryk p˚a Mute-knappen gælder den tidligere lydstyrke atter.
• Solo-knappen sl˚ar alle andre kanaler fra bortset fra denne. Instrumentet
spiller s˚a solo. De to sidstnævnte skifteknapper tjener til afspilning af
enkelte stemmer eller stemmegrupper. Solo-knappen kan kun sættes for
ét instrument, mens Mute-knappen kan sættes for flere instrumenter.
I højre del af mixeren indstilles mastervolume og tempo for hele stykket. Desuden
kan man se det aktuelle taktslag og tempo.
Tempo og mastervolume kan ogs˚a ændres under afspilningen med de følgende
tastaturgenveje (ogs˚a n˚ar mixeren er lukket):

11.1 Spil 183
[Num *] højere
[Num /] lavere
[Num +] hurtigere
[Num -] langsommere
Ændringerne sker i sm˚a skridt. Holder man [Shift]-tasten nede samtidig, sker
ændringerne i større skridt.
Lytte til flere spor samtidig
Klikker man med nedtrykket [Shift]-taste p˚a en Solo-knap, s˚a bliver denne
valgt sammen med de andre, allerede aktive, solo-knapper. Man kan alts˚a vælge
mere end ét instrument til aflytning:
11.1.2 Tempoindstilling
Til mixerens tempovisning og -indstilling skal følgende bemærkes:
PriMus skelner mellem stykkets originaltempo og det aktuelt indstillede afspilningstempo
(spilletempo). Originaltempoet indstilles via dialogen Midi ➞
Spil-muligheder samt med metronomangivelser i noden.
Spilletempoet kan derimod indstilles i mixeren, og det kan ogs˚a ændres vilk˚arligt
under afspilningen.
Dermed er det lige s˚a nemt at høre et stykke hurtigt igennem, som det er
at spille det langsomt for at analysere det eller for at øve sammen med det.
Originaltempoet ændres ikke derved.
Spilletempoet bliver altid stillet i forhold til originaltempoet. Det vil sige, at
et stykke med vekslende tempo bibeholder disse relative udsving ogs˚a ved
ændringer i spilletempoet.
Eksempel: Stykket begynder med tempo 120 (4.dels slag per minut) og i 10. takt
sker der et skifte til tempo 100. I løbet af den først takt sætter du i mixeren det
aktuelle tempo til 60 (en halvering). N˚ar afspilningen n˚ar til 10. takt, g˚ar tempoet
ned til 50. Det relative forhold mellem orginaltempo og spilletempo bevares alts˚a.
Det aktuelle tempo vises i mixerens skydekontroller for spilletempo. Det ændrer
sig, hvis kontrolleren trækkes op eller ned. Feltet ovenover viser originaltempoet.
Det berøres ikke af ændringer i skydekontrolleren.
11.1.3 Afspilningsrækkefølge
PriMus læser gentagelsestegn og taktklammer og spiller noderne, som en musiker
ville gøre det.

184 11.1 Spil
I tillæg hertil kan man indsætte spring som dal segno/al coda/da capo og mange
andre. Indstillingerne for dette sker via menuen Spring ved afspilning... , som ˚abnes
fra kontekstmenuen for taktstreger. Mere om dette findes i afsnit 16.2.5 (s. 267).
11.1.4 Sløjfe-funktion
PriMus kan anvendes som øvepartner ved at lade et afsnit eller hele stykket køre
i sløjfe.
1. Markér det omr˚ade, der skal køre i sløjfe, som en taktblok (uden markering
bliver hele stykket gentaget).
2. Aktivér sløjfe-knappen.
3. Start afspilningen som normalt (fx med mellemrumstasten).
For at stoppe trykkes der igen p˚a mellemrumstasten.
11.1.5 Oversigt over tastaturgenveje
De vigtigste taster for afspilningen:
Mellemrum Start/Stop
P Pause/Fortsæt
Shift+M Mixer til/fra
Shift+K Keyboard til/fra
M Metronomklik til/fra
NUM + Tempo op (sm˚a skridt)
NUM - Tempo ned (sm˚a skridt)
Shift + NUM + Tempo op (store skridt)
Shift + NUM - Tempo ned (store skridt)
NUM *
Volume op (sm˚a skridt)
NUM / Volume ned (sm˚a skridt)
Shift + NUM *
Volume op (store skridt)
Shift + NUM / Volume ned (store skridt)

11.2 Indspilning via Midi-keyboard 185
11.2 Indspilning via Midi-keyboard
11.2.1 Real-time indspilning
Ved hjælp af et tilsluttet Midi-keyboard, kan man bekvemt indspille noderne
i real-time sammen med metronomen. Allerede indspillede stemmer høres
samtidig, hvilket gør det lettere at orientere sig i stykket.
Optagelsen kan startes via en indstillingsdialog eller direkte.
11.2.2 Optagelse – Start med dialogboks
Med Midi ➞ Optag eller [Ctrl]+[Shift]+[A] kaldes denne dialogboks:
Vælg her...
• hvilket omr˚ade skal der indspilles i
• hvordan nodeværdierne skal fortolkes rytmisk (kvantisering)
• antal fortællingstakter
• indspilningstempo
...og start s˚a indspilningen med [Start]-knappen.
Om indstillingerne:

186 11.2 Indspilning via Midi-keyboard
Indspilningsomr˚ade og stemme Vælg med klik p˚a pilene eller p˚a systemnavnet
det ønskede system. Ved flerstemmige systemer skal ogs˚a stemmen
angives. I den sammenhæng skal det bemærkes, at stemmerne er nummereret
fra oven og nedefter (de øverste indspilles alts˚a først). Desuden
kan man kun overspille i forh˚andenværende stemmer, eller der kan nyindspilles
i efterfølgende stemmer.
Start p˚a optagelsen Begynd indspilningen fra starten (eksisterende noder
overskrives), ved begyndelsen af en markeret blok eller ved slutningen af
en stemme.
Stop p˚a optagelsen Hvis en taktblok er markeret, kan der stoppes ved
slutningen af blokken. Ellers kan optagelsen stoppes manuelt med [Tab]tasten
eller med Stop-knappen i værktøjslinjen
Fortællingstakter Bemærk: en eventuel optakt tælles med.
Split til to systemer S˚adan kan højre og venstre h˚and indspilles p˚a én gang
og bliver samtidig fordelt i øvre og nedre system. Det er en forudsætning,
at systemerne ligger direkte under hinanden. Desuden skal der angives et
entydigt splitpunkt. Alts˚a en tone, over hvilken noderne bliver fordelt til det
øverste system, de andre g˚ar til det nederste. Ved split-indspilning skrives
der til de første stemmer i de to systemer. Vil man indspille yderligere,
polyfone stemmer 2, 3, ..., s˚a skal det ske enkeltvis.
Tempo Ved behov og i svære passager kan der indspilles i langsomt tempo og
lette passager kan indspilles hurtigt.
Metronom skal være sl˚aet til, hvis man vil høre fortællingen.
Praktisk: Spiller man under optagelsen ind oven i optakten, s˚a sørger PriMus for,
at stykket udvides i begyndelsen, s˚a de indspillede toner f˚ar plads. Det gælder dog
ikke for blok-optagelse, da denne jo er begrænset til den markerede blok.
11.2.2.1 Indspilning i markeret taktblok
Dialogboksen for optagelse kan springes over, hvis der er tale om optagelse
direkte ind i en markeret taktblok.
Først m˚a det rigtige udsnit af stemmen markeres som en taktblok:
Optagelsen startes med Midi ➞ Begynd optagelse eller med tastekombinationen
[Shift]+[A].
Forudsætninger:

11.2 Indspilning via Midi-keyboard 187
1. Optagelsen er begrænset til taktblokken. Noder inden for blokken bliver
overskrevet. Noder uden for blokken bibeholdes.
2. Den optagne stemme er den aktive stemme i det markerede system.
3. De øvrige indstillinger (nodeværdi, fortælling, tempo...) sættes, som de var
indstillet, sidst optagedialogen var ˚aben.
4. Det er muligt at lave split-optagelse, idet man markerer en taktblok over to
systemer.
5. Rækker taktblokkens markering over mere end to systemer, kan der ikke
optages.
11.2.3 Trinvis indspilning
Den s˚akaldte trin-for-trin indspilning – eller trinvis indspilning – gør det muligt
at indskrive store mængder af noder i ét stræk. I modsætning til Real-time
indspilning er man ikke under tidspres (metronom) og kan desuden straks
korrigere fejl og springe frit mellem stemmer og takter.
Forudsætninger: Et tilsluttet Midikeyboard, som kan betjenes sammen med
computerens tastatur. Har du ikke et keyboard, kan du ogs˚a bruge
skærm-keyboardet som muse-klaviatur (fungerer naturligvis kun
med enstemmige melodier).
Princippet: Den venstre h˚and betjener computerens tastatur og indstiller nodeværdierne,
mens højre h˚and spiller tonehøjden ind fra Midikeyboardet.

188 11.2 Indspilning via Midi-keyboard
Funktionerne:
• Sl˚a ’Trinvis indspilning’ til og fra med [Shift]+[S] eller via symbolet
i værktøjslinjen.
• Den aktive takt, som der skrives ind i, markeres med en rød ramme.
Rammen kan flyttes med markør-tasterne (Pil til venstre, højre, op, ned).
• Noderne indskrives i takten fra venstre mod højre. N˚ar en takt er fuld,
springer indskrivningsrammen videre. I slutningen af stykket tilføjes en ny
takt.
• Toner, der spilles p˚a samme tid, indsættes som Akkord.
• En tone/akkord skrives først ind, n˚ar alle taster slippes igen. Der skal alts˚a
være en ægte pause mellem enkelte noder. Man spiller p˚a sin vis portato
henholdsvis staccato.
• Pauser f˚ar man ved at trykke p˚a [Mellemrum].
• For at f˚a en bindebue spiller man tonen med nedtrykt [Shift]-tast.
• Fortegnene sættes automatisk af PriMus, s˚a de passer til den aktuelle
toneart. Ændringer kan laves med funktionen enharmonisk omtydning.
PriMus noterer sig ændringerne og vælger næste gang straks det andet
fortegn (som det sidst blev ændret til).
• En enharmonisk omtydning (fx Fis til Ges) kan udføres s˚adan: Noden,
som skal ændres, trykkes ned p˚a keyboardet og herefter trykkes p˚a
mellemrumstasten. Den p˚agældende node i sidst indskrevne akkord ændres
herved. Naturligvis kan man ogs˚a bruge den normale metode (uden tastatur):
Hold p˚a nodehovedet med venstre musetast, tryk s˚a p˚a mellemrumstasten.
Men herved fjerner man h˚anden fra keyboardet, og derfor er den
første mulighed den mest bekvemme.
• Et metronomklik betyder altid, at man har bevæget sig ind i en ny takt.
Det giver større sikkerhed under indspilningen, uden at man hele tiden m˚a
holde øje med nodebilledet.
• Trick: Hvis man ikke kan finde den røde ramme, kan man sl˚a ’Trinvis
indspilning’ fra og til igen. Rammen dukker op i det aktuelle skærmbillede.
• Det er altid den aktive stemme, der indspilles, hvis der er to eller flere polyfone
stemmer i systemet (indstilling med [Alt]+[1], [Alt]+[2]...).
• Skærm-keyboardet kan bruges som muse-klaviatur:

De vigtigste taster ved Trinvis indspilning:
Shift+S Trinvis indspilning start/stop
11.3 Spil-muligheder 189
Pile-taster Flytter indskrivningsrammen
Mellemrum Pause indsættes
Shift+tone Tone med bindebue
Tone+mellemrum Enharmonisk omtydning
Q,W,E,... Nodeværdi
QQ WW EE ... Punkteret nodeværdi
Shift+Q W E ... Triolisk nodeværdi
Backspace Fortryd sidste handling
Alt+1 Alt+2 Vælg aktiv stemme
11.3 Spil-muligheder
N˚ar PriMus spiller de noder, du har p˚a skærmen, s˚a kan instrumenternes lydstyrke
s˚avel som tempo ændres live i mixeren – alts˚a under afspilningen.
Desuden er der flere andre muligheder for at p˚avirke afspilningen: Gengivelse
af notationstegn, timing, grundtempo, metronomklik, tildeling af Midi-kanal osv.
kan indstilles.
Disse indstillinger p˚avirker ikke kun den direkte afspilning inde fra PriMus, men
har ogs˚a indflydelse p˚a eksport af Midi-filer (se side 77).
˚Abn det følgende dialogvindue med Midi ➞ Spil-muligheder :

190 11.3 Spil-muligheder
Her findes flere afdelinger, som omhandler aspekterne ved afspilningen:
Hvilke notationstegn / symboler skal p˚avirke afspilning
Gentagelsestegn og spring
PriMus kan tage hensyn til gentagelstegn s˚asom taktklammer under
afspilningen (ogs˚a for komplekse rækkefølger). Yderligere springkommandoer
kan tilføjes ved taktstregerne. S˚aledes kan ogs˚a spring fra tegn
som ’Da Capo’, ’Dal Segno’ osv. lade sig gøre (disse tegn bliver ikke
automatisk taget i betragtning under afspilningen)
Temposkift
PriMus læser og bruger metronomangivelser under afspilningen. Fjerner
du fluebenet, spiller PriMus derimod efter grundtempoet. (Betegnelser som
ritardando eller accelerando bliver ikke taget i betragtning).
Dynamik tegn
Tegn som p og ff kan ogs˚a spilles med. Crescendo-tegn (kiler eller tekst)
bliver ikke taget i betragning.
Staccato
Staccato-noder kan valgfrit afspilles kortere. Indstillingen st˚ar som stan-

11.3 Spil-muligheder 191
dard til en afspilning med 50% af den egentlige nodelængde. Denne værdi
kan frit ændres.
Forsiringer
PriMus kan ogs˚a spille triller. De almindelige triller og ogs˚a barokke
trilletegn genkendes og gengives korrekt.
Arpeggio
Akkorder med arpeggio-bølge afspilles korrekt, ogs˚a varianten med pil
nedad bliver forst˚aet af PriMus
Akkordsymboler
Gengivelsen af akkordsymboler kan indstille her. Akkordsymboler spilles
med instrumentlyden i det tilhørende system.
Guitardiagrammer
Her kan afspilningen af guitardiagrammer indstilles.
Varianter
Trille
PriMus kan spille den barokke trille-variant og begynder den første
trillenode p˚a slaget. Eller PriMus kan spille den moderne variant, der
starter trillen før slaget, s˚a hovednoden falder p˚a selve taktslaget.
Timing indstillinger
Timing beregnet præcis fra nodeværdier
Med denne mulighed beregner PriMus nodernes timing nøjagtig fra nodebilledet.
Der er to varianter af dette:
• Lige fornemmelse: Alle noder spilles nøjagtigt svarende til deres
nodeværdi.
• Swing fornemmelse: PriMus spiller 8.-dels noder i Swing-feeling; de
udføres ikke som noteret, men med triolisk timing.
Timing præcis som indspillet
N˚ar noderne er indspillet i realtime eller er importeret fra en Midi-fil, s˚a
noterer PriMus sig hver enkelt nodes anslagstidpunkt og nøjagtige længde.
Sætter du afspilningen til Timing præcis som indspillet, s˚a bliver gengivelsen
af tonerne ogs˚a afspille nøjagtigt s˚adan. Har du spillet sjusket eller
levende, s˚a spiller PriMus ogs˚a sjusket eller levende.
Midikanaler
Tildelingen af Midikanaler til instrumenterne eller stemmerne foretages ikke
automatisk af PriMus. Normalt er hvert nodesystem tilordnet en Midikanal, dvs.

192 11.3 Spil-muligheder
at muligheden En kanal pr. nodesystem er som udgangspunkt valgt. Derfor f˚ar
fx et korpartitur den følgende fordeling af kanaler:
Der findes situationer, hvor den tildeling ikke er gunstig.
Eksempel 1: 4-stemmigt kor i to systemer. PriMus stiller her som vist først to
kanaler til r˚adighed. Dermed er der for Sopran og Alt s˚avel som Tenor og Bas kun
én regulering i mixeren til r˚adighed. Det er ikke muligt at lave en differentieret
indstilling af fx yderstemmerne.
Her kommer indstillingen En kanal pr. stemme til sin ret. Dermed f˚ar hver af de
fire stemmer tildelt sin egen kanal, og hver stemme kan reguleres individuelt.
Eksempel 2: Stort orkester. Da antallet af Midikanaler pricipielt er begrænset til
16, n˚ar PriMus ved fordelingen af stemmerne hurtigt til grænsen. Det ville være
praktisk at kunne spare p˚a kanalerne.
Netop til denne situation er indstillingen En kanal pr. Midi instrument
beregnet. PriMus sætter her to eller flere systemer med samme Midiklang
sammen i én kanal. Dermed f˚ar første- og andenviolinen fx en fælles kanal,
ligesom de forskelligt stemte horn, første og anden obo osv. Denne indstilling
er alts˚a at foretrække ved mangel p˚a kanaler.
Hvis de ovenfor viste korstemmer var en del af et s˚adant orkesterpartitur, ville vi
have følgende tildeling:
Det er endnu ikke muligt at tildele kanalnumre manuelt i PriMus
Afspilningsomr˚ade
Stop ved markeret blokslutning
N˚ar en taktblok er markeret, starter PriMus afspilningen i den første
markerede takt.

11.4 Midi-enheder 193
Man kan vælge at stoppe automatisk ved blokslutningen eller at spille
videre.
Ved afspilning
Vis afspilningsmarkør
PriMus viser med en markør, hvilken node man netop hører. Den tilhørende
takt vises med gul farve. Det kan sl˚as fra her (fx til pædagogiske form˚al).
Tempo
Her kan stykkets grundtempo sættes. Hvis stykket har en metronomangivelse i
begyndelsen, bliver angivelsens tempo automatisk brugt som grundtempo.
Temposkift kan sættes inden for stykket som metronomtekst.
Tempofaktor stilles med en procentværdi, som midlertidigt hæver eller sænker
hastigheden af afspilningen, men som ikke ændrer p˚a grundtempoet. Tempofaktoren
kan ændres direkte i mikseren med skydereguleringen for spilletempo.
Metronomklik
PriMus kan bruge den indbyggede metronom. Enten til indtælling (antallet af
fortællingstakter kan indstilles) eller som akkompagnement eller begge dele. Ved
stykker med optakt regnes denne med i fortællingstakterne.
Lyden af metronomen kan indstilles via dialogen Midi ➞ Midi-enheder og knappen
Indstil metronomlyd (se s. 195).
11.4 Midi-enheder
Menupunktet Midi ➞ Midi-enheder ˚abner dialogboksen til indstilling af Midi
input og output.

194 11.4 Midi-enheder
Input (indgang) vælges i venstre del af dialogen.
Output (udgang) vælges i højre side.
11.4.1 Indstilling af Midi-input
I listen ses de til r˚adighed st˚aende Midi-inputs. I reglen st˚ar der ingen eller m˚aske
en enkelt.
Har du tilsluttet et eller flere lydkort eller et usb-Midi-keyboard, kan der b˚ade st˚a
to eller flere Midi-indgange.
Er listen tom, s˚a har du enten ikke noget lydkort med Midi-indgang, eller ogs˚a er
driveren ikke ordentlig installeret.
Via den lille udslags-knap kan man teste forbindelsen fra PriMus til et keyboard.
Spil et par toner: Der skal komme et lille, gult udslag p˚a VU-metret. Der skal
være udslag ved hvert anslag.
Er der flere apparater i listen over indgange, s˚a prøv dem alle én efter én, til du
finder et, der giver udslag.
Send keyboardsignaler til Midi udgang
Sæt et flueben her ved brug af et stumt Midi-keyboard. PriMus leder s˚a
de modtagne Midi-signaler videre til Midi-udgangen, og dermed kan Midikeyboardet
spille via de forskellige lydgivere, som du har i Output feltet. Det
kunne være en indbygget synth som fx Microsoft GS Wavetable, eller det kunne
være et eksternt lydmodul osv.

11.4.2 Indstilling af Midi-udgangen
11.4 Midi-enheder 195
Den højre del af dialogvinduet viser en liste over alle til r˚adighed st˚aende Midienheder.
Selv billige, onboard lydkort vil ofte have flere muligheder. Hvad du
skal vælge, er svært at sige, men du kan jo vælge den pragmatiske tilgang. Ellers
finder du nogle forklaringer til diverse enheder her nedenfor.
Pragmatisk tilgang: Vælg enhederne én efter én og tryk p˚a test-knappen for
hver enkelt. Den enhed, som lyder bedst, kan du jo s˚a beholde.
Beskrivelse af enhederne: Den første enhed i listen er altid Microsoft MIDI
Mapper. Bag dette navn gemmer sig ikke en virkelig udgang, da Midi-mapper
egtl. bare sender signalet videre til en af de andre enheder i listen. Derfor bør
man ogs˚a undg˚a den og i stedet direkte vælge den udgang, man ønsker.
Enheder, hvis navne indeholder ord som Synth, Wave eller lignende, tilhører
oftest lydkortet og er alts˚a interne lydgivere.
Enheder, hvis navne indeholder ord som MPU eller 401 er drivere til eksterne
lydgivere (keyboards med indbyggede instrumentlyde, lydmoduler osv.)
Hvis lyden skal g˚a ud over lydkortets højttalerudgang, s˚a vælg en af de interne
lydgivere.
Skal den g˚a til et tilsluttet keyboard eller et lydmodul, s˚a vælg en driver til en
ekstern lydgiver.
11.4.3 Indstilling af metronomlyden
Metronomen kører med i real-time optagelse og valgfrit ogs˚a ved playback.
Indstillingen af metronomlyden sker i den følgende dialog:
Det kraftige og det svage slag kan kaldes via de to test-knapper. Tre forvalgte
lyde (Presets) kan kaldes direkte.

196 11.4 Midi-enheder
11.4.4 Genvej til Windowsmixeren
Fra dialogen for MIDI input- og output enheder kan du kalde Windows-mixeren
direkte, hvilket kan være uhyre praktisk, hvis der pludselig ingen lyd er.
Det er især hjælpsomt, hvis andre programmer har ændret p˚a lydstyrken i
Windowsmixeren. Fx stiller Windows XP Mediaplayer (v.11) lydstyrken for SW
Synth helt ned p˚a nul, n˚ar man har lyttet til en Midi-fil og lukker for Mediaplayer.
Dermed forsvinder lyden helt fra PriMus (og alle andre Midi-programmer).
S˚a hvis lyden er væk, og alle indstillinger i PriMus ser korrekte ud, s˚a ˚abn
Windows mixeren og tjek faderne.

12 Vis-menuen
197
Vis-menuen er inddelt i tre omr˚ader: Øverst befinder de almindelige indstillinger
for visningsstørrelse og -type sig.
I midten kan man vælge nogle specielle visningsvarianter for nodebilledet.
Nederst ses kommandoerne til at ˚abne og lukke de enkelte programvinduer
(Værktøjskasse, Menulinje osv.)
12.1 Almindelige visningsmuligheder
12.1.1 Zoom
Zoom-undermenuen rummer kommandoer til indstilling af zoom-niveau for
nodesiden. For fuldstændighedens skyld findes de i Vis-menuen, men det er
meget lettere at indstille zoom-niveau fra værktøjslinjen, med tastaturet eller med
musen.
12.1.2 Fuld skærm
Dette menupunkt sætter PriMus vinduet til skærmens fulde størrelse (maksimér),
samtidig skjules titellinjen, værktøjslinjen og statuslinjen. P˚a den m˚ade f˚ar du

198 12.1 Almindelige visningsmuligheder
straks den maksimale udnyttelse af skærmen.
Tastaturgenvejen for denne funktion er [Num ,]. Den ligger med vilje ved siden
af tasten [Num 0], hvormed alle værktøjskasser kan skjules/vises med ét tryk.
Tryk alts˚a [Num 0] og [Num ,], for at skifte til den maksimale arbejdsflade.
Tryk atter [Num 0] og [Num ,], for at returnere til den oprindelige visning.
12.1.3 Side/Horisontal visning
Dette menupunkt skifter mellem Horisontal-visning og Side-visning. Tastaturgenvejen
er [F1].
12.1.4 Aktiv stemme
Denne undermenu rummer kommandoerne til indstilling af aktiv stemme. Det
g˚ar dog meget hurtigere at bruge en af disse metoder:
• Klik i Stemme-vinduet
• Tastaturgenvej [Alt]+[1] til [Alt]+[4]
• Klik p˚a et nodehoved i den stemme, du vil arbejde med
12.1.5 G˚a til
Dette menupunkt ˚abner G˚a til... -dialogen. Den bruges til hurtigt at g˚a til et
bestemt sted i dokumentet.
Man kan vælge at g˚a til et taktnummer, et sidenummer eller til et bestemt
øvemærke.
Dialogen kan ogs˚a ˚abnes med genvejen [Ctrl]+[G].

12.2 Visningsvarianter af nodebilledet 199
12.2 Visningsvarianter af nodebilledet
12.2.1 Gitter
Med dette menupunkt skiftes mellem Gitter til/fra (Hjælpegitter for siden).
Tastaturgenvejen er igen hurtigst: [Ctrl]+[Shift]+[G]. Foruden Gitter,
som dækker hele siden, har man ogs˚a det lokale nodesystemgitter (hjælpelinjer).
Disse hjælpelinjer indstilles og vælges fra menuen Indstillinger ➞ Gitter , hvor
ogs˚a sidegitter kan tilpasses.
12.2.2 Forkert taktlængde med gul farve
PriMus genkender forkerte taktlængder og kan markere disse takter med gult.
Under den først indskrivning af et stykke kan denne indstilling være irriterende,
da man jo fortløbende arbejder med ufuldstændige takter. Efter indskrivningen
af noderne bør man dog ubetinget drage nytte af denne hjælpefunktion, for der
vil næsten altid være takter, hvor man har skrevet en forkert nodeværdi eller har
glemt en node.
PriMus kan ogs˚a sige, præcis hvor stor fejlen er og i hvilken stemme. Højreklik
p˚a taktstregen i slutningen af en takt, der er markeret med gult og vælg i
kontekstmenuen Vis fejl i takten... (se side 271).
For gennemg˚aende polyfone stykker (vokalmusik, fugaer) kan PriMus stilles til
striks taktkontrol i dialogen Indstillinger ➞ Generelt (programmuligheder).
12.2.3 Vis udskrift
PriMus bruger forskellige farver til at forenkle arbejdet med noderne og lette
genkendelsen af stemmerne. I flerstemmige systemer vises den aktive stemme
med sort og de øvrige med gr˚at. Desuden tegnes skjulte noder og pauser med
orange, s˚a de er lettere at genkende.
I mange tilfælde vil man gerne undvære denne hjælp og i stedet se nodebilledet,
som det printes ud: Alle stemmer er sorte, og skjulte pauser og noder er virkelig
usynlige. Det klarer denne menukommando: Vis udskrift

200 12.2 Visningsvarianter af nodebilledet
12.2.4 Billeder som rektangler
Man kan sl˚a visningen af billeder fra, s˚a man midlertidigt kun ser et rektangel.
Det kan gøre det hurtigere at arbejde med dokumentet, hvis billederne er store og
komplekse.
12.2.5 For lave/høje toner med rødt
For høje eller lave toner kan PriMus vise med rødt. S˚a ser man straks, hvis
arrangementet bevæger sig uden for det gyldige omr˚ade for det p˚agældende
instrument.
Som forudsætningen for at dette virker, skal toneomfanget være skrevet ind som
egenskab for systemet i dialogen Nodesystem ➞ Opsætning . Her er et eksempel
med udgangspunkt i violinen:
Hvis instrumentet er valgt via Partiturassistenten, eller hvis der anvendes en
skabelon, s˚a er de rigtige værdier allerede indstillet korrekt.
Bemærk: ved de fleste instrumenter er den dybeste tone fast, hvorimod den
højeste ofte afhænger af musikerens færdigheder.
12.2.6 Noder med Mididata: vis indrammet
Noder kan rumme Midi-data, som ændrer p˚a klangen under afspilningen
(tonehøjde, instrument, volume). Da disse data ikke er synlige i nodebilledet, kan
man vælge at f˚a vist noder med Midi-data indrammet af en rød firkant. Straks
f˚ar man et overblik over, hvor Midi-data er til stede. For detaljeret visning og
bearbejdning skal man ˚abne Midi-data dialogen. Enten via nodens kontekstmenu
eller ved markeret node plus Valg-menuen Valg ➞ Andre funktioner ➞ MIDI data ➞
redigér (se side 163).

12.3 Værktøjskasse, ˚abn og luk vinduer 201
12.3 Værktøjskasse, ˚abn og luk vinduer
Menukommandoer Tastaturgenveje
Vis ➞ Værktøjskasse [NUM 1]
Vis ➞ Stemmer [NUM 2]
Vis ➞ Formatering [NUM 3]
Vis ➞ Mixer [NUM 4]
Vis ➞ Keyboard [NUM 5]
Vis ➞ Værktøjslinje [NUM 6]
Vis ➞ Skjul alle værktøjsvinduer [NUM 0]
Med disse menukommandoer ˚abnes og lukkes de ønskede værktøjsvinduer.
Indprent dig disse tastaturgenveje. De ligger alle p˚a det numeriske tastatur og
˚abner og lukker hurtigts det ønskede vindue.
Med den sidste kommando skjules alle værktøjsvinduer med ét slag og bringer
dem lige s˚a hurtigt tilbage igen. Kommandoen er især praktisk i kombination
med fuldskærms kommandoen, som har tastaturgenvejen [Num ,]. Den er med
vilje placeret lige ved siden af [NUM 0]. Det er alts˚a værd at huske denne
tastekombination:
[NUM ,] [NUM 0]
Den bringer dig øjeblikkeligt det maksimale nodebillede og skifter lige s˚a hurtigt
tilbage igen.

202
13 Indstillinger-menuen
13.1 Generelt
Dette menupunkt ˚abner dialogen for generelle programindstillinger. Her kan man
tilpasse PriMus’ overordnede, generelle præferencer.
Programstart
Her kan man bestemme, hvordan PriMus skal forholde sig ved programstart.
Normalt starter PriMus i Side-visning, men her kan indstilles, at der skal startes i
Horisontal-visning. Desuden kan man automatisk f˚a ˚abnet det sidste stykke, man
har arbejdet p˚a, hvilket er uhyre praktisk.
Standarddokument
Her kan du bestemme hvilken af dine skabeloner, der skal bruges som
standarddokument. N˚ar man starter et nyt dokument, starter PriMus altid med

13.1 Generelt 203
dette standarddokument.
Klik p˚a knappen med de tre prikker i feltet for standarddokument, og der falder en
menu ned, hvor man kan vælge mellem dokumenterne i undermappen Favoritter,
som indeholder skabelonerne. Vælg det ønskede dokument fra listen.
Læs mere om skabeloner i afsnit 4.1.2 (s. 65).
Gem dokument
PriMus kan gemme sikkerhedskopier af ældre versioner af dine dokumenter. Der
kan arbejdes med op til ni tidligere versioner. Læs mere om sikkerhedskopier i
afsnit 4.3.2 (s. 69).
Spørg før eksisterende fil overskrives bør altid være sl˚aet til, s˚a du undg˚ar at
overskrive vigtige filer ved en fejltagelse.
Man bør ikke arbejde mere end et par minutter uden at gemme mellemresultatet.
Er du glemsom, kan du sætte PriMus til at gemme automatisk med mellem et og
ni minutters mellemrum.
Partiturvisning
PriMus udglatter bjælker, s˚a man undg˚ar trappeeffekt p˚a skærmen:
Det kræver dog lidt ekstra regnekraft, s˚a p˚a gamle, langsomme computere kan
man evt. sl˚a dette fra.
Horisontal-visning
I horisontal-visning skrives systemnavnene til venstre (for overskuelighedens
skyld), hvis der er mere end tre systemer. I mange tilfælde kan det dog ogs˚a
genere, derfor kan det sl˚as fra her.
Nodeværktøjskassen
I værktøjskassens side 1 ligger de almindelige nodeværdier. Til specielle tilfælde
kan udvalget udvides. Man kan vælge at arbejde med tredobbelte punkteringer.
Værktøjskasse f˚ar s˚a en ekstra knap:
Der kan ogs˚a arbejdes med nodeværdier, som er længere end en helnode.
Værktøjskasse bliver s˚a udvidet i venstre side med de længere nodeværdier.

204 13.1 Generelt
Tip: Ændringerne bliver først tilgængelige, n˚ar man lige har klikket sig over p˚a
en anden af værktøjskasserne og derefter igen tilbage til nodeværktøjskassen.
Højreklik
Med et højreklik p˚a et symbol ˚abnes dets kontekstmenu (uden [Shift]) eller
symbolet slettes direkte (med [Shift]). Dette kan byttes rundt her, s˚a et
almindeligt højreklik sletter og højreklik med [Shift] ˚abner kontekstmenuen.
Brugerflade
I denne afdeling kan man indstille to aspekter af programets brugerflade.
Hurtig-˚abning af Valg-menuen. Med denne indstilling kan brugen af Valgmenuen
gøres meget hurtigere. N˚ar hurtig-˚abning er aktiveret, s˚a ˚abner Valgmenuen
sig uden samtidig brug af [Alt]-tasten (hvis en blok er markeret).
Tastekombinationen for fx Valg ➞ Hals ➞ vend er s˚a ikke længere [Alt]+[A]
[U]), men derimod kun ([A] [U]).
Læs mere om betjeningen af Valg-menuen i afsnit 2.7.1 (s. 33) og i afsnit 8
(s. 124).
Vis muse-hjælp
Ved nogle af muse-funktionerne vil der dukke en lille gul seddel op ved siden
af musen. P˚a sedlen st˚ar der en kort forklaring til funktionen. Hvis det bliver
irriterende i det lange løb, og du ikke længere har brug for hjælpen, kan det sl˚as
fra her.
Indstillingen kan ogs˚a skiftes om med denne knap i værktøjslinjen.
Kontrol af taktlængden
PriMus kan sættes til at genkende takter med forkerte nodeværdier og markere
dem med gult.
Har et system mere end én stemme, s˚a betragter PriMus takten som korrekt, hvis
blot én af stemmerne har den rette længde (og ingen er for lang). Fx vil denne
takt blive accepteret som korrekt:
Den første stemme fylder nøjagtigt 4/4-takten ud, mens den anden med fire
ottendedele kun fylder den halvt. Noder som disse er normale i fx klavermusik.

13.2 Filplacering 205
Der skrives stemmerne ofte kun separat s˚a længe, som det er nødvendigt for at
vise polyfonisk forløb.
I modsætning hertil ser vi strengt polyfonisk musik som fx fugaer eller kormusik.
Her er det nødvendigt, at hver enkelt stemme udfylder takten nøjagtigt, og at der
ikke opst˚ar huller. En takt som denne...
...blev accepteret af PriMus efter den normale taktkontrol. Men som korstemme
er den uden tvivl fejlagtig. Derfor har vi mulighed for at vælge den strikse
taktkontrol. Dermed vil ovenst˚aende takt blive markeret som fejlagtig.
Lyd p˚a muse-input
Ved indsætningen af toner med musen spiller PriMus enten tonen eller hele
akkorden. Indstil det ønskede her.
Tastaturlayout
Computertastaturer er forskellige fra land til land. Det p˚avirker ganske vist kun
en lille del af tasterne, men da PriMus bruger bestemte taster til at styre bl.a.
elementerne i værktøjskassen, s˚a m˚a programmet ogs˚a kende belægningen af
disse taster. Tastaturlayoutet stille automatisk af PriMus afhængigt af det valgte
sprog.
Man kan ogs˚a selv fastlægge et tastaturlayout. Dermed kan man bruge ethvert
tastaturlayout uafhængigt af sproget.
Sangtekst
Sæt et flueben her, og PriMus springer automatisk over pauser ved indskrivning
af sangtekst. Da der i reglen alligevel ikke st˚ar nogen stavelser under pauser, s˚a
kan det gøre indskrivningen hurtigere.
13.2 Filplacering
I dialogen for indstilling af stier kan man bestemme, hvor PriMus først skal søge
efter bestemte dokumenttyper (filplacering). Eksempel: Du henter ofte Midi-filer
fra Internettet og gemmer dem altid i mappen C:\Downloads\Midi. Stien,
hvorfra Midi-filer skal ˚abnes, sættes til C:\Downloads\Midi. Ved import af
en Midi-fil vil PriMus ˚abne filvælgeren og viser indholdet af netop denne mappe.
Man slipper alts˚a for det meste for at rode rundt i dybet af harddisken.

206 13.2 Filplacering
Der er en meget praktisk tilføjelse til disse fire stier, nemlig de tre knapper nederst
i dialogboksen. Med dem ˚abner man et explorer-vindue, som viser indholdet af
den ønskede mappe.
Programdata...
Windows anvender særlige mappenavne til bestemte opgaver. Det upraktiske ved
dette er, at navnene er lange, og det samme gælder stien ned i mapperne.
Mappen Programdata (for en bruger ved navn ’Martin’) ser s˚adan ud i sin fulde
længde:
C:\Dokuments and Settings\Martin\Application Data
Her gemmer PriMus sine indstillinger. Og det sker endda i undermappen
\Columbus Soft\PriMus. S˚adan opst˚ar en labyrint som denne:
C:\Dokuments and Settings\Martin\Application Data\Columbus
Soft\PriMus
Det ville være bøvlet at finde helt derind med Explorer, for man m˚a klikke sig
derind skridt for skridt (og kende navnene p˚a mapperne).
Knappen Programdata bringer dig med et eneste tryk til m˚alet – hvilken lettelse!
Mine dokumenter...
I mappen Mine dokumenter gemmer Windows normalt brugerens egenproduktion
(tekster, regneark, notater etc.). Denne mappe ligger ogs˚a i stien
C:\Dokuments and Settings\Martin\
PriMus opretter under installationen en undermappe ved navn PriMus. Her kan
du gemme alle dine værker, og med denne knap kan du hurtigt komme helt ned i
denne mappe.
Dokument...
Ofte er det praktisk at kunne ˚abne netop den mappe, som indeholder det aktuelt
˚abne dokument. Fx hvis du har eksporteret et grafikudsnit eller du har trukket
nogle enkeltstemmer ud og siden hen gerne vil bearbejde disse yderligere. Med
denne knap er dokumentets mappe kun et klik væk.

13.3 Gitter
13.3 Gitter 207
Denne menukommando ˚abner indstillingsdialogen for (hjælpe-) gitter:
Der findes to slags gitter: Helside-gitter: et hjælpegitter, som dækker hele siden
og Nodesystem-gitter: hjælpelinjer, som er orienteret mod nodelinjerne.
For helsidesgitteret kan man indstille udgangspunktet (nulpunkt) og den horisontale
og vertikale gitterstørrelse. Placerer man udgangspunktet i klummens hjørne
(den indre del af siden uden margen), s˚a har man ogs˚a for symmetrisk layout
(forskellige højre- og venstresider) en p˚alidelig m˚alestok.
Nodesystem-gitteret hjælper til at placere symboler i en bestemt afstand til
nodelinjerne eller til hinanden.
Gitter er kun et optisk hjælpemidel og hjælper ved placeringen af noder, tekst og
grafik. Det er alts˚a ikke ’magnetisk’, som man kender det fra grafikprogrammer,
hvor objekter, man bevæger med musen, trækkes hen til en gitterlinje.

208 13.4 Sidebaggrund
Tr˚adkorset kan ogs˚a sl˚as til. Det viser sig ved forskydning af symboler og gør det
lettere at placere dem nøjagtigt i forhold til andre objekter.
13.4 Sidebaggrund
Denne menukommando ˚abner indstillingsdialogen for sidens baggrund.
Man kan stille baggrundsfarven for nodesiderne og for vinduerne. Og for nodesiderne
kan man desuden vælge en papirstruktur.
13.5 Sprog
Programmet kan stilles mellem forskellige sprog, mens det kører (menuer,
dialogbokse, meddelelser). Vælg det ønskede sprog her.

14 Hjælp-menuen
14.1 Quick Guide
209
Quick Guiden har korte vejledninger til de fleste funktioner i PriMus ordnet i
alfabetisk rækkefølge. Den kan være dig til stor nytte, hvis du bruger lidt tid p˚a
at sætte dig ind i opbygningen af den.
14.2 Manual
Dette menupunkt ˚abner den komplette PriMus-manual p˚a skærmen (PDFformat).
Det kræver blot, at du har installeret fx Acrobat-Reader fra Adobe, men
det har stort set alle jo i dag. Ellers kan den hentes gratis fra www.adobe.com.
Den alternative PDF-læser Foxit-Reader arbejder noget hurtigere end Acrobat
Reader og kan hentes hos www.foxitsoftware.com.
Manualen findes b˚ade elektronisk som PDF-fil og som trykt bog. Begge formater
har deres fordele:
P˚a papir lader manualen sig lettere læse, og man kan jo fx ligge p˚a ryggen p˚a
sofaen med den. Desuden kan man bruge den uden at computeren er tændt.
Skærmudgaven (PDF) har derimod den fordel, at man kan n˚a alle emner
med et eller to klik p˚a skærmen. Den komplette indholdfortegnelse samt alle
henvisninger i teksten er nemlig linket sammen; det betyder, at et enkelt museklik
bringer dig til det rette sted.
Savner du et stikord, eller er en forklaring ikke tydelig nok, s˚a send os en mail.
Vi er meget glade for alle henvendelser, der kan medvirke til at gøre manualen
endnu mere brugervenlig.
14.3 Velkommen
Dette menupunkt ˚abner Velkomstdokumentet, som forklarer de første skridt i
PriMus.
Vigtigt: Velkomstdokumentet er et PriMus-dokument. Da PriMus kun kan have
ét dokument ˚aben p˚a samme tid, bliver det aktuelle dokument først lukket og
eventuelt gemt.

210 14.4 Vejledninger
14.4 Vejledninger
Her har man direkte adgang til mange sm˚a instruktioner i brugen af PriMus. I
disse ’tutorials’ forklares funktioner og muligheder skridt for skridt ved hjælp af
eksempler.
For vejledningerne gælder det samme som for Velkommen-dokumentet: Det
drejer sig om PriMus-dokumenter og n˚ar de ˚abnes, bliver det aktuelle dokument
lukket.
14.5 Hvorfor bipper PriMus?
Nogle gange vil du høre et kort ’bip’, n˚ar du arbejder med PriMus. Programmet
signalere hermed, at du har lavet en lille betjeningsfejl (forkert klik, spærret
funktion m.fl.)
Normalt ville man se et lille vindue ˚abne sig med en fejlmeddelese. Man kan
læse meddelelsen og lukke vinduet med et klik p˚a OK. Irriterende – især hvis det
drejer sig om en ubetydelig ting.
PriMus g˚ar sine egne veje og sparer dig for at læse betydningsløse meldinger og
klik p˚a OK. PriMus signalerer blot med sit lille ’bip’, at noget ikke var helt i
orden. Fejlmeldingen holder PriMus indtil videre for sig selv.
Først p˚a opfordring, dvs. med et klik p˚a punktet Hjælp ➞ Hvorfor bipper PriMus? ,
f˚ar du fejlmeldingen p˚a skærmen. Eksempel: Med bindebueværktøjet skal du
klikke mellem et par ens noder for at f˚a en bindebue. Klikker du p˚a andre steder,
s˚a kommer det lille ’bip’. Ved kald af fejlmeddelelsen vises denne boks, der
forklarer, hvad du gjorde forkert:
14.6 Genopfrisk partitur
Denne funktion tvinger PriMus til at genberegne og fremstille nodebilledet p˚a ny.
Ogs˚a afspilningsdata (toner, forsiringer, gentagelser etc.) bliver beregnet p˚a ny.
Det er en slags oprydning, som bringer lyd og billede p˚a den rette form.
Brug denne funktion, hvis nodebilledet har en eller anden ting, der ikke helt
stemmer. Det kunne være halse, som ikke er forbundet med bjælker, forkert

14.7 Tjek for opdatering 211
anbragte bjælker mellem systemer, halse med forkert retning osv. S˚adanne
visningsfejl er et resultat af at formateringsfunktionerne i PriMus er optimeret
til højere hastighed. En komplet formatering af dokumentet er en kompleks
handling og kan ikke bare udføres hele tiden; derfor forsøger PriMus at regne
ud, hvad der har ændret sig i nodebilledet og om det er nødvendigt at genberegne
det. Desværre kan PriMus (endnu) ikke gøre dette 100% intelligent, s˚a derfor kan
der optræde sm˚a fejl i nodebilledet.
Tastaturgenvejen [F11] til genopfriskning af nodebilledet er værd at huske.
Der gælder det samme for gengivelsen: Hvis du har indtyk af at PriMus spiller
falsk; at fx en trille, som egentlig var slettet, stadig klinger, s˚a tryk [F11] for at
udføre en ny beregning.
Formaterings- og gengivelsesfejl, som efter en genopfriskning stadig giver
problemer, er rigtige fejl, og de skal rapporteres til PriMus’ hotline.
14.7 Tjek for opdatering
Med dette menupunkt tjekker du let og hurtigt, om der er en nyere version af
programmet til r˚adighed. Forudsætning herfor er en ˚aben internetforbindelse.
14.8 PriMus hjemmeside
Dette menupunkt starter din internet-browser og sender dig direkte til PriMus’
hjemside.
Besøg fra tid til anden PriMus-hjemsiden for at se, om der er kommet nye
eksempler, vejledninger eller opdateringer.
Mellemopdateringer indeholder foruden nyheder og forbedringer ogs˚a altid de
seneste fejlrettelser. (Et komplekst program som PriMus kan principielt ikke være
fejlfrit, og derfor arbejder vi permanent p˚a forbedringer, og vi retter s˚a vidt muligt
alle fejl omg˚aende.)
Mellemopdateringer er gratis, s˚a der er al mulig grund til at benytte sig af denne
service og altid at have den nyeste version af PriMus.
14.9 PriMus i Danmark
Dette menupunkt stiller dig videre til den danske importør, Indigo 2’s PriMus
hjemside, hvor du finder mange spændende ting til PriMus.

212 14.10 Start TeamViewer
14.10 Start TeamViewer
TeamViewer er et program til fjern-support p˚a PC. En hotline-medarbejder kan
sætte sig i forbindelse med dig og se dit skærmbillede og endda betjene mus
og tastatur p˚a din PC. P˚a denne m˚ade kan de fleste spørgsm˚al klares p˚a meget
kort tid. Forudsætning herfor er at du kan tale p˚a telefon og være koblet op p˚a
Internettet p˚a samme tid.
Det fungerer s˚adan: Før du ringer til vores hotline, skal du starte TeamViewer.
Dette skærmbillede viser sig:
Efter at TeamViewer har koblet sig p˚a Internettet, vises et ID (det lange tal i
venstre felt). Dette ID skal opgives over telefonen. Kun den, som kender dette tal
og det tilhørende kodeord, kan fjernbetjene din PC.
En eventuel firewall vil som regel spørge, om denne forbindelse kan godkendes.
For at komme videre, skal man tillade dette.
S˚a snart forbindelsen mellem PC’erne er oprettet, forsvinder det lille vindue, og
der er atter frit udsyn til PriMus. TeamViewer kan nu kun ses som et lille ikon
nederst til højre p˚a skærmen. Forbindelsen er sikker, da alle data krypteres.
Efter afbrydelse af forbindelsen dukker TeamViewer vinduet op igen, og det kan
lukkes med Cancel .
Hvis du ikke har TeamViewer i PriMus’ hjælpe-menu, s˚a kan du sikkert finde det
i Windows’ Start-menu ➞ Alle programmer ➞ PriMus’ startmappe .
14.11 Om PriMus
Dette menupunkt ˚abner informationsvinduet for PriMus. Foruden ophavsret- og
copyrightangivelser vises dine licensdata – alts˚a brugernavn og serienummer.

14.11 Om PriMus 213
Desuden kan man her se det præcise versionsnummer for den udgave af PriMus,
som er installeret. Ved siden af det egentlige versionsnummer (1.0, 1.2 og lign.) er
der et s˚akaldt Build-Nummer. Dette firecifrede tal øges ved hver eneste ændring
af programmet, og det sætter programmøren i stand til at bestemme helt nøjagtig
hvilken version af programmet, der er tale om.
Henvender du dig til vores brugersupport, s˚a hav ogs˚a altid build-nummeret parat
foruden dine licensdata. Ofte findes der en nyere version af PriMus, hvor det
p˚agældende problem er rettet. Ved hjælp af build-nummeret kan dette let fastsl˚as.

214
15 Værktøjskassen
15.1 Generelt
Værktøjskassen er musens kommandocentral. Alt, hvad musen klikker ind i
nodebilledet, bestemmes af Værktøjskassen.
Musen kan ogs˚a klikke p˚a og vælge alt i Værktøjskassen og i begyndelsen er det
en intuitiv og behagelig metode, men i det lange løb kan det være belastende og
bremse arbejdet temmeligt meget kun at arbejde med musen.
Værktøjskassen kan næsten fuldstændigt betjenes med tastaturet. Man kan lade
musen om at skrive noder og vælge funktioner fra Værktøjskassen med tasterne.
PriMus fungerer dermed efter følgende princip: Venstre h˚and vælger funktioner,
og højre h˚and skriver noder. Man kan opn˚a et højt arbejdstempo med denne
metode.
15.1.1 Tastaturbetjening
Principperne for tastaturbetjeningen er ganske simple:
• Tal- og bogstavtaster p˚a hovedtastaturet betjener knapperne og fanerne i
Værktøjskassen
• Hver række p˚a tastaturet svarer til en række i Værktøjskassen
• Øverste række (1,2,3...) hører sammen med fanerne, som indeholder de
forskellige sider i Værktøjskassen.
• Næste række (Q,W,E...) hører sammen med øverste række knapper
(nodelængder m.m.). Der er en tilsvarende sammenhæng mellem de to
sidste rækker.
Et tryk p˚a tasten [3] ˚abner alts˚a side tre i Værktøjskassen. Et videre tryk p˚a [D]
aktiverer tredje knap i anden række, alts˚a pp:

15.2 Værktøjskassen side 1: Noder 215
Med tastaturet kan man alts˚a vælge s˚avel side (fane) som div. værktøjer p˚a den
p˚agældende side.
Valg af bestemte symboler opn˚as med en kombination af to tastetryk som fx [2]
[Z] for fermat, [3] [E] for forte, [4] [R] for trilletegnet osv.
Hvis man ikke bruger alt for mange forskellige symboler, lærer man hurtigt de
rigtige kombinationer.
Nyttigt at vide: Tasterne [1], [2] osv. vælger de tilhørende værktøjs-vinduer,
men de ˚abner ogs˚a samtidig værktøjskassen, hvis den er lukket. Tasten [0]
henholdsvis gemmer værktøjskassen og henter den frem igen.
15.1.2 Knapper med flere valgmuligheder
Da pladsen i Værktøjskassen er begrænset, kan ikke alle tegn f˚a sin egen knap.
Derfor gemmer der sig flere muligheder under nogle knapper. De kan kendes p˚a
et sort hjørne (nederste højre hjørne).
N˚ar man klikker p˚a hjørnet, ˚abnes en menu med sjældent brugte symboler. Hold
musen nedtrykket og vælg symbol. N˚ar man slipper musen, vises symbolet p˚a
knappen og kan anvendes:
15.2 Værktøjskassen side 1: Noder
Første side (faneblad) i Værktøjskassen bruges til nodeindskrivning og er klart
den vigtigste. Funktionerne bliver gennemg˚aet i et senere kapitel (se side 38).
Derfor nøjes vi her med disse to forklaringer til betjeningen:
15.2.1 Speciel tastaturbetjening for punktering og trioler
Indstiller man punktering eller trioværdier med musen, kan det gøres ved at
klikke p˚a nodeværdien samt punktummet (henholdsvis ’3’). Dette er dog en noget
omstændig metode. Derfor er der ogs˚a følgende muligheder:

216 15.3 Værktøjskassen side 2: Artikulationstegn
Bogstavstast... sætter værdi til:
tryk to gange punkteret
tryk med [Shift] triol
to gange med [Shift] punkteret og triol
Det fungerer p˚a samme m˚ade med museklik p˚a knapperne:
Museklik p˚a knap sætter værdi til:
klik to gange punkteret
klik med [Shift] triol
to gange med [Shift] punkteret og triol
Advarsel: Klikker man for hurtigt (dobbeltklik), fungerer det ikke.
15.2.2 Legatobue- og bindebueværktøjet
Begge værktøjer kan ligeledes aktiveres med tastaturet og med endnu et tryk
deaktiveres. N˚ar handlingen udføres, høres et akustisk signal fra højttaleren.
Dette skal forhindre, at man uforsætligt kommer til at sl˚a funktionen til.
15.3 Værktøjskassen side 2: Artikulationstegn
Faneblad nr. 2 indeholder de vigtigste artikulationstegn som fermat, Coda
og Segno. Da man ofte sætter artikulationstegn samtidig med fraseringsbuer,
indeholder denne side desuden legatobueværktøjet.
Sæt artikulationstegn
Vælg det ønskede tegn i Værktøjskassen og klik i nærheden af den node, som
skal modtage tegnet. PriMus opretter tegnet og placerer det automatisk korrekt
efter almindelige nodesætterregler (1). Er der allerede et tegn ved noden, stabler
PriMus tegnene og forhindrer kollision (2).

15.3 Værktøjskassen side 2: Artikulationstegn 217
Skal flere noder, ved siden af hinanden, forsynes med det samme tegn: Klik med
musen ved første node, hold musen nedtrykket og træk hen over de næste noder.
Musen bliver s˚a at sige til en artikulationspensel:
Har man lavet fejl, kan tegnene let slettes igen med højre museknap.
Artikulationtegn i polyfoniske systemer
I polyfoniske systemer bliver tegnet sat ved den aktive stemme. Aktivér i givet
fald den ønskede stemme med klik p˚a et nodehoved. Ved klik p˚a et nodehoved
i en inaktiv stemme bliver der ikke sat noget tegn, men p˚agældende stemme
bliver aktiveret.
Eksempel: en tostemmig passage skal, som man kan se i (1), forsynes med
marcato-tegn i begge stemmer:
Vælg marcato-tegnet og før musen fra venstre mod højre. Da det er andenstemmen,
som er aktiv (2), sættes tegnene ved den. Klik p˚a et nodehoved i
førstestemmen og gentag manøvren (3). Nu er der ogs˚a tegn i førstestemmen.
Det er alts˚a ligegyldigt i hvilken rækkefølge, man sætter tegnene.
N˚ar det bipper
N˚ar man klikker i en tom takt, og et artikulationsværktøj er aktivt, høres et bip.
Grunden til bippet oplyses med kommandoen Hjælp ➞ Hvorfor bipper PriMus? .
Følgende forklaring dukker op p˚a skærmen:

218 15.3 Værktøjskassen side 2: Artikulationstegn
PriMus forankrer symboler til nærmeste node og kunne ved klik ikke finde nogen
node.
Det er ganske vist alligevel muligt at sætte et artikulationstegn i en tom takt.
For at gøre det, skal man omstille ankermodus fra node til takt, som beskrevet i
følgende afsnit.
Frit valg af anker
I højre del af Værktøjskassen finder man indstillinger til forankring. Som standard
er auto afkrydset, hvilket betyder at PriMus fastlægger forankringen automatisk
for hvert symbol. For artikulationtegn er node valgt som forindstilling:
Ved valg af Coda og Segno skifter PriMus til takt-anker:
Fjern afkrydsning fra auto. Herefter kan man frit vælge forankringsmetode:
Tredje mulighed (side) forankrer symbolet som et rent grafisk element p˚a siden.
Hermed gøres symbolet fuldstændig uafhængigt af stykke, takter og noder.
Legatobuer er forankret og formet efter andre regler, og derfor spiller ankerindstillingerne
ikke nogen rolle for legatobueværktøjet.
Læs mere i afsnit 15.8.1 (s. 241).

15.3 Værktøjskassen side 2: Artikulationstegn 219
Vejrtrækningstegn og cæsur
I anden række finder man vejrtrækningstegn. Klikker man p˚a det sorte hjørne,
afsløres et udvalg af varianter af vejrtrækningstegnet.
Vejrtrækningstegn og cæsur sættes i mellemrummet mellem noderne og placeres
p˚a øverste nodelinje:
Man kan flytte tegnene med musen efter indsættelse.
Fermater
For fermattegnet findes der ligeledes varianter – den lange og den korte fermat,
som fremkommer ved klik i det sorte hjørne:
Fermater kan sættes over eller under systemet:
Coda og segno
I modsætning til de tidligere omtalte tegn er Coda- og Segno-tegn ikke forankret
til noder, men til takten henholdsvis taktstregen:
Man kan dog ogs˚a binde dem til noder eller pauser ved at ændre forankringsmodus,
som beskrevet ovenfor.

220 15.4 Værktøjskassen side 3: Dynamiktegn
Yderligere ændringer af tegn
Med højreklik p˚a et specialtegn ˚abner man kontekstmenuen:
I denne kan man slette tegnet samt vælge mellem to størrelser og evt. vælge et
nyt symbol.
Størrelsen kan indstilles til normal nodestørrelse og stiknodestørrelse.
Sletning af tegn foretages hurtigst med kommandoen [Shift]+ højreklik.
15.4 Værktøjskassen side 3: Dynamiktegn
Tredje faneblad i Værktøjskassen indeholder værktøjer til at sætte dynamiske
tegn – symboler, tekst og linjer:
De mest brugte symboler mf, f, ff osv. findes direkte tilgængelige. Flere varianter
gemmer sig bag det lille sorte hjørne, som nogle af knapperne har. Ogs˚a dynamik
teksten findes i to varianter:
Sæt dynamiktegn
Dynamiktegn er som standard forankret til takten og skal sættes med musen, hvor
de skal placeres.

15.4 Værktøjskassen side 3: Dynamiktegn 221
Der findes forskellige hjælpemidler til at anbringe tegnene præcist i forhold til
hinanden:
• N˚ar man bevæger tegnet med musen, kommer der et tr˚adkors til syne (skal
vælges i Indstillinger ➞ Gitter ).
• Aktivér lokalt nodesystemgitter (vælg i Indstillinger ➞ Gitter )
• Aktivér globalt gitter Vis ➞ Gitter )
Forankring til noder er ligeledes mulig (afsnit 15.8.1, s. 241). I s˚a fald vises
symbolet ikke, hvor der klikkes, men bliver automatisk anbragt centeret under
noden.
Ved afspilning tager PriMus hensyn til tegnene og hæver henholdsvis sænker
lydstyrken i bestemte skridt. Hvis man finder det forstyrrende, kan funktionen
deaktiveres i Midi ➞ Spil-muligheder .
Derimod indvirker crescendokiler og dynamiktekst (cresc. etc.) ikke p˚a afspilningen.
I fremtidige versioner af PriMus bliver det m˚aske muligt.
Kombineret tekstdynamik er derimod muligt:
Skriv først teksten i tekststilen Expression og brug symbolknappen og den tilhørende
dialog til at tilføje symbolet:
Nogle af de mest anvendte kombinationer findes allerede som ’kviktekst’ og kan
let indsættes (se side 330). Man kan selv oprette flere kombinationer ved at g˚a til
menupunktet Tekst ➞ Kviktekst og vælge ’Ny indføring’

222 15.4 Værktøjskassen side 3: Dynamiktegn
Sæt crescendokile
Crescendo- og decrescendokiler bliver forankret til nodepar. Indstil den ønskede
kileform (˚aben eller lukket) og klik i nærheden af den første node.
PriMus opretter kilen og placerer den under systemet i en passende afstand.
Træk nu musen til højre med nedtrykket knap. Kilens ende springer fra node til
node.
Slip musen, n˚ar kilen har n˚aet den korrekte placering.
Nu kan man gribe kilen med musen og omforme den efter behag:
Grib kilen i venstre eller højre ende for at ændre længde eller hældning. Vil man
ændre længden, uden at det p˚avirker hældningen, skal man trykke [Ctrl] under
manøvren.
Tager man fat i en af linjerne, kan man flytte hele kilen.
N˚ar man holder kilen med musen, kan man udføre følgende funktioner med
tastaturet:
Q ˚Abningen gøres skridtvis større.
W ˚Abningen gøres skridtvis mindre.
A Den spidse ende af kilen ˚abnes henholdsvis lukkes igen.
Mellemrumstast Retningen vendes.
Sæt crescendokile over to linjer
Indsæt kilen og træk med musen til næste linje til den ønskede m˚alnode:

15.4 Værktøjskassen side 3: Dynamiktegn 223
PriMus afbryder kilen ved linjeslutning og sætter den med ˚aben kile i næste linje.
Crescendokile over enkeltnoder
Crescendokiler er normalt forankret til to noder. Der findes imidlertid situationer,
hvor der kun anvendes én node som anker eller endog to kiler til kun én ankernode:
For at forankre en kile til en enkeltnode, skal du vælge crescendoværktøj og
klikke p˚a den ønskede node. Slip atter museknappen uden at trække musen til
højre.
I det andet eksempel har vi p˚a denne m˚ade indsat en crescendo- og en
decrescendokile og til slut trukket begge til den ønskede position.
Sæt og bearbejd crescendokiler med valgfunktionen
Crescendokiler kan ogs˚a dannes med valgfunktionen. Markér det nodeomr˚ade,
hvorunder kilen skal sættes og vælg kommandoen Valg ➞ Andre funktioner ➞
Crescendotegn ➞ Sæt crescendo henholdsvis Sæt decrescendo . Læs meget mere
i afsnit 9.3 (s. 162).
Sæt stiplede linjer
Længerevarende lydstyrkeændringer bliver ofte vist vha. en stiplet linje. Som
regel begynder og ender linjen med en dynamisk angivelse:
Man indsætter disse linjer med linjeværktøjet i nederste række af Værktøjskassen,
som det blev beskrevet for kilerne. Den stiplede linje kan ligeledes føres fra linje
til linje. Man kan endog forlænge den til ny side.

224 15.5 Værktøjskassen side 4: Ornamenter
Man kan gribe fat i en linje og forlænge eller forkorte den. Ankernoden bliver ved
forskydning let genkendelig, da den bliver forsynet med gul ramme. Rammen
springer videre, n˚ar man flytter musen til følgende eller forrige node. Griber man
linjen mellem enderne, kan man skubbe den op eller ned.
15.5 Værktøjskassen side 4: Ornamenter
Fjerde side i Værktøjskassen indeholder ornamenterne, arpeggio og glissando
samt tremolofaner.
Ornamenter tilføjer ekstra toner til en node. P˚a samme m˚ade med glissandotegn
og tremolobjælker.
15.5.1 Triller
Øverste række indeholder ornamenterne. ’Tr’-tegnet findes i to varianter.
Symbolerne er som standard forankret til noder og bliver ved klik positioneret
automatisk.
Trillelinjen bliver skrevet til den følgende node. Man kan forlænge den ved at
trække i højre ende med musen som vist i nedenst˚aende eksempel:
Ved linjeombrud forlænges trillelinjen ikke automatisk. Skal en trille fortsætte p˚a
ny linje, skal den opdeles i to (dvs. den er sammensat af to) I s˚a tilfælde skrives
trillelinen i næste system uden ’tr’:

15.5 Værktøjskassen side 4: Ornamenter 225
Barok trillevarianterne kan findes under den sidste knap (tryk p˚a højre hjørne
nederst):
Følgende baroktriller er tilgængelige i PriMus:
Triller med fortegn
Triller kan sættes med fortegn, idet man tilføjer fortegnene som frie tegn og
positionerer derefter:
Gør s˚adan: ˚abn nodens kontekstmenu med højreklik p˚a nodehovedet.
Vælg kommandoen Tilføj musiksymbol , som ˚abner dialogen ’Vælg musiksymbol’.
Vælg fortegn og indstil til lille:
Fortegnet dannes ved noden og kan nu flyttes til den rette position.
Man kan efterbearbejde tegnet med kontektsmenuen, som ˚abnes med højreklik
p˚a tegnet.

226 15.5 Værktøjskassen side 4: Ornamenter
Størrelsen kan hurtigst ændres ved at gribe tegnet med musen og taste [S].
Hvis man har brug for en kopi af tegnet, griber man blot det eksisterende tegn og
trykker [Ctrl]+[D].
15.5.2 Arpeggio
Havde Chopin haft PriMus, havde han m˚aske skrevet flere værker som Es-Dur-
Etüde Opus 10 Nr. 11, hvor 54 takter best˚ar af arpeggierede akkorder som den
viste:
For at sætte en arpeggio skal man vælge værktøjet til en af varianterne (pil op/pil
ned/uden pil:
Klik p˚a den akkord, som skal modtage arpeggiosymbolet. PriMus placerer linjen
til venstre for akkorden og indstiller længden, s˚a hele akkorden er ’dækket’:
Ændr længden ved at gribe fat i en af enderne. Grib den i midten, hvis du vil
fjerne eller nærme den til akkorden:
N˚ar [Shift]-tasten nedtrykkes, viser PriMus, hvor linjen skal gribes.
Længdeændring er i særdeleshed vigtigt, n˚ar arpeggiolinjen skal trækkes over
flere stemmer (1) eller fra system til system (2):

15.5 Værktøjskassen side 4: Ornamenter 227
Pileretningen kan ændres efterfølgende: Tryk p˚a taste [A], [S] eller [D] for at
vælge retning og klik s˚a p˚a arpeggiolinjen. Dette kræver at værktøjskassens side
4 er ˚aben.
PriMus afspiller arpeggiotegnet, dvs. akkorden bliver brudt. Ogs˚a retningen
bliver der taget hensyn til, s˚aledes at akkorder med arpeggio ned bliver brudt
fra oven og ned. Arpeggioer som i eks. 1) og 2) bliver ganske vist ikke afspillet
som noteret. Her bliver kun den akkord, hvor linjen oprindelig blev sat, afspillet
med arpeggio.
Sæt arpeggio med valgfunktionen
Arpeggio kan ogs˚a sættes/slettes/forandres med valgfunktionen (se side 162).
Især i stykker med mange arpeggiosymboler er der tid at spare ved at bruge denne
funktion.
15.5.3 Glissando
Til højre for arpeggioværktøjet finder man glissandoværktøjet:
Vælg det og klik mellem to noder, som skal forbindes. PriMus indsætter en
glissandolinje og binder den til venstre og højre til noderne (1). Jo længere linjen
er, des mere tekst bliver der udskrevet (2). PriMus gør dette automatisk.
Glissandolinjen kan forskydes. Griber man linjen i midten, kan man flytte
den, som den er. Hvis man griber enderne, kan man forlænge den eller ændre
stigningen (3). Dette er især nødvendigt, hvis man ændrer tonehøjde p˚a en af
tonerne til venstre eller højre for linjen, da linjen ikke automatisk tilpasser sig .
Med højreklik p˚a linjen (ikke p˚a teksten!) ˚abner man en kontekstmenu, hvor man
kan slette eller ændre linjestil:

228 15.5 Værktøjskassen side 4: Ornamenter
Sidste linje i dialogen ˚abner glissandolinjens egenskabsmenu. Her kan teksten,
som ellers justeres automatisk i længde, indstilles yderligere.
Eksempel: to akkorder skal forbindes med glissandolinjer:
Første linje sættes normalt. Herefter sættes anden linje – skubbes lidt ned og
indstilles i egenskabsdialogen til ’ingen tekst’. Til slut kopieres linjen to gange
(tryk [Ctrl]+[D] med nedtrykket venstre museknap) og skubbes ned.
15.5.4 Tremolo
I denne afdeling af Værktøjskassen kan man indstille tremolofaner:
Indstil her værktøjet til en, to eller tre tremolofaner. Højre hjørne nederst p˚a tredje
knap er farvet sort. Tryk p˚a hjørnet og endnu flere muligheder viser sig.
Fanerne sættes ved først at vælge det ønskede værktøj og derefter klikke p˚a den
node, som skal have tremoloeffekten:

15.6 Værktøjskassen side 5: Tegn for specielle instrumenter 229
PriMus sørger automatisk for at fanerne er korrekte: Nodehalsen bliver om
nødvendigt forlænget. Er der bjælker, arrangeres fanerne parallelt under bjælkerne.
PriMus sørger for at den nødvendige nodeværdi bevares. Hvis man fx
forsøger at forsyne en 32. dels node med fire tremolofaner, indskrænker PriMus
det til to faner, hvormed den kortest mulige nodeværdi p˚a en 128. del er opn˚aet.
Man sætter ofte, som en hjælp, punkter over noderne. De giver en visuel hjælp til
at vise antallet af gentagelser:
Punkterne bliver forankret til noderne som artikulationstegn eller ornamenter og
bliver centreret.
Tremolofaner kan efterfølgende ændres, atter slettes eller opløses i enkeltnoder.
Med et højreklik p˚a nodehalsen ˚abnes kontekstmenuen for tremolo, hvor
disse funktioner findes. Punktet Egenskaber... ˚abner dialogen for indstilling af
tremolo-nodeværdierne:
Ud over de normale nodeværdier (som ogs˚a kan vælges direkte fra kontekstmenuen)
er der her ogs˚a trioler (forholdet 3:2), kvintoler (forholdet 5:4) og andre
irregulære delinger.
Yderligere editeringsmuligheder (fx faners position) findes i tremolofanernes
valgfunktion. Alternerende tremoli kan kun indstilles med valgfunktionen:
Se mere i afsnit 9.15 (s. 175).
15.6 Værktøjskassen side 5: Tegn for specielle
instrumenter
Femte side i Værktøjskassen indeholder symboler, som anvendes af specifikke
instrumenter (klaver, guitar, akkordeon, orgel).

230 15.6 Værktøjskassen side 5: Tegn for specielle instrumenter
Fingersætning
Første symbol bruges til at skrive fingersætninger. N˚ar man udfolder ’det sorte
hjørne’, kan man se at alle tal, inklusiv 0, kan findes der. Anvendelsen er ikke
kun indskrænket til fingersætning.
Det ville være temmelig omstændigt at vælge tallene med udfoldet pop-up.
Derfor kan man vælge tal uafhængigt af det viste tal ved at trykke p˚a et tal p˚a
tastaturet med nedtrykket venstre museknap.
Gør s˚aledes: Vælg fingersætnings-værktøjet. Klik det sted, tallet skal være, og
tryk p˚a et ciffer p˚a hovedtastaturet, mens venstre musetast er nedtrykket, .
P˚a denne m˚ade behøver man slet ikke at bruge pop-up menuen.
Man kan gentage proceduren, hvor der fx er brug for flere cifre.
Skriv fingerskift
Fingerskift skrives som afbildet ovenfor: Skriv begge tal. Tilføj om ønsket
et tredje tal og klik p˚a det med højre museknap. I kontekstmenuen vælges
Symbol... , som ˚abner dialogen ’Vælg musiksymbol’:
Vælg her under Div. symboler en af de sm˚a buer og sæt den midt under cifrene.
P˚a samme m˚ade kan man ændre taktartcifrene. De findes i symboldialogen, og
med musen og tastaturet kan man ændre cifrene til den ønskede taktart:

15.6 Værktøjskassen side 5: Tegn for specielle instrumenter 231
P˚a denne m˚ade kan man fx simulere taktartændringen midt i takten i Bachs
Goldbergvariation Nr. 26:
Sæt strengenummer
Strengenummer bliver skrevet med cifre i cirkel i guitarnoder. Dette værktøj finder
man i øverste række. Ogs˚a her er alle cifre inklusiv 0 til r˚adighed og kan efter
behag bruges til andre form˚al.
Oprettelse, placering og bearbejdelse har samme fremgangsm˚ade som med
fingersætning.
Guitarfingersætning (højre h˚and)
Udfolder man det tredje værktøj, finder man et udvalg af bogstaver, som bruges
til guitarfingersætning (højre h˚and) b˚ade i spansk og tysk notering:
Disse symboler bliver i pricippet behandlet som strengenummer og guitarfingersætning.
Man klikker p˚a noden og trykker den rette tast. Alts˚a p, i, m og a for de
spanske betegnelser eller d, z, m osv. for de tyske.
Sæt b˚andnummerering
Man bruger romertal til at notere guitarb˚and. Det fjerde værktøj i første række
indeholder disse. Udfoldet viser pop-up menuen romertallene fra 1 til 10:

232 15.6 Værktøjskassen side 5: Tegn for specielle instrumenter
Det kan ogs˚a lade sig gøre at skrive højere tal. Principielt er fremgangsm˚aden
som med fingersætning, men med den forskel, at det ogs˚a kan lade sig gøre at
bruge tocifrede tal. Hvis man trykker de to cifre direkte efter hinanden, betragter
PriMus disse som ét tal. Dette fungerer for alle tal til og med 29.
Ved at trykke [C] kan man indstille Capo. [S] skifter mellem normal og lille.
Cifre og Capo kan ogs˚a indstilles i kontekstmenuen, der som sædvanlig ˚abnes
med højre museklik.
B˚andnummer med linje
B˚andnummer kan ogs˚a forsynes med en linje. Indstilling af numrene er beskrevet
ovenfor.
Man trækker linjen fra første til sidste node med musen. Bagefter kan man ændre
længden. N˚ar man ændrer længden, springer forankringen til næste node.
Man kan gribe fat i linjen og skubbe den op og ned eller trække den til den
modsatte side af systemet.
Her er nogle indstillinger, man kan foretage via tastatur med nedtrykket venstre
museknap:
D Skift linjestil (normal/stiplet)
C Capo til/fra
Mellemrum Hage for oven/for neden
Pedaltegn
Anden række indeholder pedaltegnene. Man kan vælge mellem varianterne ’P’
og ’Ped’. Pedaltegn bliver som standard forankret til noder og sat i en fast afstand
fra nodelinjen. Som hjælp til positionering har man b˚ade tr˚adkors og det lokale
og globale hjælpegitter (se side 207).

15.6 Værktøjskassen side 5: Tegn for specielle instrumenter 233
Pedallinjen bliver forankret til et nodepar og ganske som crescendokiler trukket
fra venstre mod højre. Fortsættelse til næste linje kan ikke lade sig gøre med
musen. Pedallinjen har fem varianter for begyndelsen af linjen og fire for
slutningen:
Man kan vælge varianterne fra kontekstmenuen (højreklik) eller i egenskabsdialogen
(højreklik – egenskaber...). Man kan skifte mellem varianterne med
tasten [Q] (begyndelsessymbol) og [W] (slutsymbol) med nedtrykket venstre
museknap.
Øvrige tegn
Sidste række indeholder symbolerne for akkordeonregister (diskant- og basregister)
s˚avel som orgelpedal.
Værktøjet kan udfoldes s˚a alle nødvendige varianter kan indsættes som fx
eller

234 15.7 Værktøjkassen side 6: Sangtekst, fri tekst og akkorder
15.7 Værktøjkassen side 6: Sangtekst, fri tekst
og akkorder
15.7.1 Sangtekst og tekst
Indtastning og bearbejdning af sangtekst og anden tekst er beskrevet i et selvstændigt
kapitel (se side 320).
15.7.2 Akkordsymboler
Akkordsymboler kan indsættes ganske som sangtekst fra node til node. Derfor
findes akkordværktøjet i Værktøjskassens Tekst-afdeling.
Akkordindskrivning fra node til node
Vælg akkord-værktøjet og klik over noden, hvor indtastningen skal begynde.
Man ser nu en markør og kan g˚a i gang:
Skriv akkordens navn (becifring, ’klodser’ (trad. jazz)). Mellemrumstasten flytter
frem til næste node. Man kan flytte frem og tilbage med piletasterne. Med [Esc]
eller [Enter] afsluttes indtastningen. Man kan ogs˚a blot museklikke et tomt
sted p˚a siden.
PriMus har indbyggede akkordtabeller og forsøger at finde det, man har skrevet.
Hvis PriMus ikke kan genkende det skrevne som en gyldig akkord, bliver becifringen
rød og indskrivningen accepteres ikke.

15.7 Værktøjkassen side 6: Sangtekst, fri tekst og akkorder 235
Bliver akkorden derimod identificeret, ved PriMus ogs˚a, hvordan akkorden skal
skrives, transponeres og afspilles. Den korrekte grafiske fremstilling af akkorden
ses straks, n˚ar man har skrevet den og er g˚aet videre til næste tone.
Der er en vis tolerance i forhold til det skrevne, da PriMus accepterer flere
varianter af de fleste akkorder. Man kan fx skrive Cmaj7 eller Cj7 eller kun
Cj for at f˚a en maj-septim C akkord. Desuden ved PriMus hvilke bogstaver, der
skal skrives med stort og sm˚at. Man sparer tid ved at skrive alt med sm˚at. Skriv
fx am7 d7 gj7 cj og f˚a dette:
Hvis man taster [N], dannes akkordsymbolet N.C., som st˚ar for no chord (ingen
akkord).
Akkordsymboler er altid bunden til noder. Man m˚a alts˚a først skrive de noder,
som akkorderne skal hæftes p˚a.
Akkorder kan skrives med valgfunktionen. P˚a denne m˚ade kan man have mere
end én akkord til en tone, se i afsnit 9.1 (s. 159).
Slet akkorder
Slet akkorder med højreklik – eller hvis der er tale om flere akkorder,
ved at markere dem og derefter vælge menupunktet Valg ➞ Andre funktioner ➞
Akkordsymboler ➞ slet .
Alle akkorder i et stykke slettes p˚a en gang med kommandoen [Ctrl]+[A]
plus kommandoen Valg ➞ Andre funktioner ➞ Akkordsymboler ➞ slet .
Kopiere akkorder
Akkorder kan enkelt og fleksibelt kopieres med kopiværktøjet:
Værktøjet fungerer i princippet ligesom sangtekst kopiværktøjet. Klik først p˚a
kildenoden, som f˚ar en ramme. Klik herefter p˚a m˚alnoden. Akkorden over
kildenoden bliver overført til m˚alnoden, og kildenodens ramme springer en tone
videre. Yderlig information findes i afsnittet om sangtekst kopiværktøjet (se side
351).

236 15.7 Værktøjkassen side 6: Sangtekst, fri tekst og akkorder
Flyt akkorder
Akkorder kan gribes med musen og flyttes efter behag. Der findes tre modi:
1. Kun den valgte akkord flyttes
2. Alle akkorder i den aktuelle linje flyttes vertikalt
3. Alle akkorder i stemmen flyttes vertikalt
Skift modus under flytningen med et kort højreklik med nedtrykket venstre
museknap.
15.7.2.1 Akkordsymbolernes kontekstmenu
Højreklik p˚a akkorden ˚abner kontekstmenuen for akkordsymboler:
Her findes funktionerne til at slette/ændre symbolerne.
Kommandoen Sæt i parentes placerer parenteser om akkorden. Ogs˚a firkantede
klammer er en mulighed. Grib akkorden med musen og tryk [E] for at skifte
mellem de to visningsformer.
Vis ikke grundtone bruges undertiden – som i eksemplet ovenfor – n˚ar man kun
vil vise cifferet, fx hvis akkordprogressionen er en opløsning af et forudhold.
15.7.2.2 Indstillinger for akkordsymboler
Undermenuen Grundindstillinger g˚ar direkte til de to indstillingsdialoger, hvor
man henholdsvis kan ændre ’Tekststilart’ og ’Andre indstillinger...’ (visningsvarianter).
Menupunktet Grundindstillinger ➞ Andre indstillinger... ˚abner dialogen
Stykke ➞ Indstillinger og videre til Akkordsymboler , som det er beskrevet
i afsnit 6.1 (s. 103).

15.7 Værktøjkassen side 6: Sangtekst, fri tekst og akkorder 237
Akkordtypevarianter
Molakkorder, septimakkorder, formindskede tre- og firklange og den halvformindskede
akkord kan skrives p˚a mange m˚ader. Her er fx de mange muligheder,
der er for at skrive en maj7-akkord:
PriMus lægger sig ikke fast p˚a en bestemt skrivem˚ade, men gør det muligt at
vælge mellem alle varianter. Dette gælder ogs˚a i efterbehandlingen. Hvis man
hellere vil skrive molakkorder med minustegn fremfor ’m’, kan man ændre den
p˚agældende mulighed via menupunktet Andre indstillinger... og becifringen for
alle indskrevne akkorder ændres.
Engelsk eller tysk akkordbetegnelse
Man kan til enhver tid skifte mellem den tyske og den engelske betegnelse for
B og H. Denne mulighed kan ogs˚a kaldes via dialogen Stykke ➞ Indstillinger
under rubrikken Akkordsymboler . Efter ændring tilpasses alle akkorder i stykket
automatisk.
Akkord centreret i forhold til node
Den horisontale placering af akkordsymbolerne er normalt venstrestillet i forhold
til noden. Justeringen kan sættes til centreret i indstillingsdialogen.
Indstil tekststil
Skriftypen for becifringer kan indstilles i tekststil dialogen. Dette er nærmere
beskrevet i i afsnit 19.8 (s. 339). Gælder det skriftstørrelse, kan denne ændres i
kontekstmenuens undermenu Størrelse .
15.7.2.3 Tastefunktioner for akkordsymboler
Nogle af de ovenfor nævnte funktioner kan udføres hurtigere med tastaturgenveje.
Grib akkorden med musen og tryk p˚a en passende tast:
Tastaturgenveje for akkordsymbol
Q Skjul grundtone/vis
W Parentes til/fra

238 15.7 Værktøjkassen side 6: Sangtekst, fri tekst og akkorder
E Parentes firkantet/rund
Mellemrum Afspil akkorden
15.7.3 Guitardiagrammer
Skrivning af guitardiagrammer fungerer efter de samme principper som for akkordsymbolerne.
Vælg guitardiagramikonet, klik over en node og skriv akkordnavnene ind
fortløbende. PriMus har en indbygget tabel med hundredvis af gribetabeller, s˚a
det skulle være muligt at finde en, der passer.
S˚a snart man har skrevet en eller flere akkorder ind, kan man begynde at
ændre dem ved at klikke p˚a et diagram. Det er ikke nødvendigt at vælge
akkorddiagramværktøjet. Advarsel: Man skal klikke p˚a diagrammet og ikke
p˚a den ovenst˚aende becifring.
Flytning, kopiering og sletning fungerer præcist som beskrevet i afsnittet om
akkordsymboler.
Vælg grebsvarianter
En akkord kan som regel tages p˚a mange forskellige m˚ader. PriMus vælger den
enkleste af de varianter, der er til r˚adighed (dybeste beliggenhed, flest mulig ˚abne
strenge). Ønsker man en anden variant, kan den vælges p˚a tre m˚ader.
Med mus: Klik med musen p˚a diagrammet (hold museknappen). Skift mellem
varianterne med [Tab]. N˚ar man n˚ar til sidste variant, vises den første igen.
Man kan afspille akkorddiagrammet ved at trykke [Mellemrum].
Med taster: Hver grebvariant har et nummer. Gør s˚aledes: Tryk p˚a diagrammet.
Akkordsymbolet over diagrammet farves bl˚a. Tilføj : (kolon) og prøv varianterne
ved at skrive “1, 2, 3,....”.
Med kontekstmenu: se følgende afsnit.

15.8 Værktøjskassen side 7: Grafik 239
15.7.3.1 Akkorddiagram kontekstmenu
Højreklik p˚a diagrammet ˚abner kontekstmenuen:
Her finder man funktioner til at slette og foretage forandringer. Funktionerne
svarer stort set til de allerede beskrevne funktioner for akkordsymboler.
Et menupunkt adskiller sig: Opret liste . Menupunktet opretter en liste med alle
forekommende akkorder i stykket. Listen indsættes i slutningen af det aktuelle
stykke.
15.7.3.2 Tastefunktioner for akkorddiagrammer
Nogle af de nævnte funktioner kan udføres endnu hurtigere med taster. Grib
diagrammet med venstre museknap og tryk p˚a en af disse taster:
Tastenfunktioner for akkorddiagrammer
Tab Skift variant (beliggenhed)
Mellemrum Afspil akkord
15.8 Værktøjskassen side 7: Grafik
Fane 7 i Værktøjskassen indeholder værktøjer til at indsætte grafiske elementer:
Linjer, clipart, pile, rektangler, cirkler, billeder samt almindelige musiksymboler.
Desuden kan man definere rektangler, hvis indhold kan eksporteres som grafikfiler
til andre programmer som Word, Corel eller Powerpoint, hvor man kan
arbejde videre med dem.
Elementerne i denne del af Værktøjskassen finder anvendelse i to retninger:
1. Pædagogiske værker, musikteori og lignende dokumenter.

240 15.8 Værktøjskassen side 7: Grafik
2. Kompleks eller speciel notation, hvor PriMus’ indbyggede notationsfunktioner
ikke sl˚ar til.
Et eksempel p˚a speciel notation er ombrud af bjælker ved linjeende:
Dette kan ikke umiddelbart lade sig gøre i PriMus, men kan realiseres ved at
bruge grafiske hjælpemidler. Det kan gøres s˚adan:
Skriv først sekstendedelene normalt. Skjul derefter fanerne ( Valg ➞ Hals ➞
skjulte faner ) og forankr til sidst bjælkerne til noderne som grafiske linjer.
Eller begyndelsen af en ossiapassage: I PriMus ser det først ud som i (1):
Efter tilføjelse af grafiske nodelinjer og et frit placeret violinnøglesymbol (2).
Efter passende positionering f˚ar man begyndelsen med nøgle som i (3).
Her er et eksempel (taget fra Hempel: Allgemeine Musiklehre), som ikke kunne
lade sig gøre uden linjeelementer og nodesystem konstruktion:

15.8 Værktøjskassen side 7: Grafik 241
Endnu et eksempel (fra: Brahms, Intermezzo Op. 119):
Det særlige ved dette eksempel er den afbrudte taktstreg. Den oprindelige
taktstreg er blevet gjort usynlig og er erstattet af to grafiske taktstreger.
15.8.1 Anker
Til højre for grafikknapperne finder man ankermulighederne:
De fire ankermuligheder for grafikobjekter (linjer, former, symboler) fremg˚ar af
nedenst˚aende illustration:

242 15.8 Værktøjskassen side 7: Grafik
Hvis ankeret er valgt korrekt, bliver objektet ogs˚a efter formatering p˚a sin rette
position. Hvis ankeret er valgt forkert, m˚a man derimod kæmpe med forrykkede
symboler og grafik.
Nogle oplysninger om ankeret:
1. Node:
Vælg denne forankring, n˚ar objektet altid vedrører en node eller en pause.
N˚ar man klikker i en tom takt protesterer PriMus med et bip, da den ikke
kan finde en node at forankre til.
2. Takt:
Taktforankring giver objektet en fast position i forhold til takten uafhængigt
af noder og pauser. Vigtigt: klik indenfor takten – ogs˚a n˚ar du vil placere
symbolet (fx et codategn) over taktstregen eller m˚aske lidt til venstre for
den. Desuden: klik ikke for langt fra nodelinjerne.
3. Nodepar:
Det drejer sig her om en dobbelt forankring. Begyndelses- eller slutpunkt
af en linje eller andet har fast afstand til en node eller pause. Længden
afhænger dermed af nodens beliggenhed og følger med noden, s˚afremt
denne flyttes.
4. Side:
Alle objekter kan positioneres p˚a siden. Objektet f˚ar en fast position p˚a
siden uafhængigt af alle andre elementer p˚a siden (tekst, noder og andre
grafikobjekter).
N˚ar det bipper: n˚ar man ved klik med musen hører et bip, betyder det, at PriMus
ikke har fundet et passende anker i nærheden af musen. Eksempler:
• Du vil indsætte et billede p˚a siden, men ankeret er stillet til takt. Løsning:
Stil ankeret til side.
• Du vil trække et udsnit af det aktuelle system (fotoværktøjet), ankeret st˚ar
p˚a takt og du har klikket til venstre for systemet. Løsning: Klik indenfor
takterne og træk foreløbigt den bl˚a ramme ud. Grib herefter i hjørnet og
træk til den endegyldige form (udsnittet kan nu uden videre anbringes
udenfor systemet).

15.8 Værktøjskassen side 7: Grafik 243
Det er ikke muligt at ændre ankeret i efterbehandlingen. I stedet skal man slette
objektet og sætte det igen med ændrede ankerindstillinger.
15.8.2 Linjer
I øverste række kan man vælge linje- samt nodelinjegrafik:
Her er en oversigt over mulige linjetyper:
Normale linjer og pile
De første tre knapper i øverste række danner normale linjer. Man kan vælge
varianter ved at udfolde knappen:
Varianten adskiller sig kun ved linjeafslutninger (pile og kroge). Yderligere typer
er mulige, hvis man ˚abner linjens egenskabsdialog. Den fremkommer ved at
højreklikke p˚a linjen og vælge Egenskaber... :

244 15.8 Værktøjskassen side 7: Grafik
I alt kan man vælge ni typer linjeafslutninger og begyndelser. Desuden kan farve,
tykkelse p˚a linjen og linjens stil (fx stiplet) indstilles.
Endnu lettere kan man ændre linjeindstillingerne med mus og tastetryk. Hold p˚a
linjen med den venstre musetast og tryk p˚a de følgende taster:
[Q] Linjebegyndelse, skift symbol
[W] Linjeslutning, skift symbol
[A] Linjebegyndelse, skift bredde af symbol
[S] Linjeslutning, skift bredde af symbol
[E] Linjestil, skift
[Ctrl]+[D] Linje, duplikér
I dialogens midterste felt kan linjetypen ændres fra ’normal’ til en af de mere
specielle typer.
Bjælkelinjer
Bjælkelinjeværktøjet kan udfoldes og byder p˚a fem forskellige varianter:
Antallet af linjer kan indstilles lettere ved at trykke p˚a et tal fra [1] til [5] p˚a
tastaturet, samtidig med at man sætter linjerne ind med musen.
Et eksempel p˚a anvendelse er allerede givet i begyndelsen af afsnittet. Mange
flere anvendelsesmuligheder er mulige.
I bjælkernes egenskabsdialog kan man indstille tykkelse og farve. Her er endnu
et eksempel, hvor lange linjer af forskellig tykkelse er koblet p˚a noderne:
Præcis vandret beliggenhed kan fremtvinges, hvis man trykker [Ctrl], mens
man flytter (men først efter nedtrykning af musetast, da musetasten ellers virker
som et valgværktøj!).

Taktstreglinjer
15.8 Værktøjskassen side 7: Grafik 245
Med næste værktøj danner man linjer af taktstregtypen:
De vigtigste linjetyper findes i pop-op menuen. Man kan skifte mellem alle
varianterne ved at taste [Q] gentagne gange.
Bredde og andre m˚al svarer præcis til de ’ægte’ taktstregers m˚al. Man kan ogs˚a
skjule ægte taktstreger og erstatte dem med grafiske taktstreger, som derefter kan
manipuleres frit.
Grafiske taktstreger kan sættes fuldstændig uafhængigt af bindinger til nodesystemer
eller taktpositioner. De kommer ofte til god nytte, n˚ar PriMus’ automatiske
muligheder har n˚aet grænsen for sin form˚aen, og specialsituationer kræver
specialbehandling:
Bliver en taktstreglinje forankret til en node eller en takt, tilhører den et specifikt
nodesystem, og øverste og underste linje i nodesystemet bliver ’magnetisk’ s˚a
enden af taktstreglinjen let passes ind.
Ved at trykke p˚a [Shift], bliver linjen mere synlig med røde kryds i enderne
og er dermed lettere at manipulere.
Nodesystem
Med dette værktøj kan man ’tegne’ et nodesystem.
Anvendes hyppigst til at forlænge ægte nodelinjer eller optegne fritst˚aende
nodelinjer ovenp˚a ægte, gemte nodelinjer.

246 15.8 Værktøjskassen side 7: Grafik
PriMus gør dette let, da linjerne tilpasser sig i højde med de ægte linjer.
N˚ar man skubber og forlænger nodelinjerne skal man altid gribe den nederst af
nodelinjerne med musen! Kun her reagerer nodelinjegrafik p˚a musen. Grunden
er, at man ofte skal placere flere symboler, som skal bearbejdes, i det grafiske
system. Derfor giver det mening, at man kun kan klikke p˚a en enkelt linje.
Bølge-, trille- og glissandolinje
Sidste værktøj i øverste række indeholder nogle specielle linjetyper:
Bølgelinjen anvendes i moderne musik, triller- og glissandolinjer er rent
grafiske linjeobjekter og kan placeres frit uden hensyn til musikalsk sammenhæng.
Trillelinjen løber altid vandret, mens glissandolinjen kan indstilles frit:
Trekantslinjen bliver fx anvendt til at angive bends p˚a strengeinstrumenter.
Vinklen kan indstilles skridtvis med tasten [Q] og [W](hold musen nedtrykket).
Tasten [E] vender retningen:
Denvandrette linje bruges fx i grebsskrift for knapharmonika.
15.8.3 Rektangler, cirkler og ellipser
De to første værktøjer i nederste række danner geometriske figurer:
Det sidste symbol i rækken er en start/stop-knap (eller afspille-knap), som kan
indsættes i dokumentet (se side 248).
Objekterne kan være med eller uden kant og med eller uden fyldfarve. Det giver
følgende varianter:

15.8 Værktøjskassen side 7: Grafik 247
Med venstre museknap kan man gribe kanten og flytte et objekt.
Griber man i et hjørne med musen, kan man ændre størrelsen p˚a rektangler.
Ved at trykke [Ctrl] bliver rektanglet tvunget til kvadratform og ellipser til
cirkelform. Vigtigt: tryk først [Ctrl], n˚ar musetasten er nedtrykket.
N˚ar man klikker p˚a cirklens rand bliver hjørnerne til redigering synlige:
N˚ar man klikker igen forsvinder markeringen.
Højreklik p˚a randen ˚abner kontekstmenuen. Her kan man slette objektet eller
˚abne egenskabsdialogen, hvor man kan foretage yderligere indstillinger:
Forankring
De geometriske figurer kan forankres til noder, takter, nodepar eller siden (se side
218). N˚ar et rektangel sættes om en nodesekvens, er det tilr˚adeligt at forankre det
til begge randnoder, for at figuren efter formatering stadig er korrekt placeret:

248 15.8 Værktøjskassen side 7: Grafik
Rækkefølge – overlapning og synlighed
Kombinerer man flere rektangler eller cirkler, skal man passe p˚a følgende:
1. Figurerne bliver lagt i lag, s˚aledes at de sidst tegnede er i forgrunden.
2. Figurer med fyld dækker andre, underliggende figurer (først tegnede).
3. Figurer vil altid være i baggrunden i forhold til noder.
Noget andet, man kan udnytte, er farvelægning, som vist i ovenst˚aende eksempel.
Man kan oprette interessante grafiske design, hvis man er opmærksom p˚a
rækkefølge og overlagring som i nedenst˚aende eksempler:
Start/stop-knap, integreret i dokument
Afspille-knappen kan indsættes som en grafik i nodebilledet:

15.8 Værktøjskassen side 7: Grafik 249
Klik p˚a knappen, og PriMus afspiller det tilhørende stykke.
Denne knap kan kun forskydes, hvis man holder [Shift]-tasten nede, mens
man griber den med musen.
P˚a samme m˚ade kan størrelsen af knappen ændres. Hold [Shift] nede, grib i
hjørnet af knappen og træk.
Der kan placeres lige s˚a mange afspille-knapper i dokumentet, som du ønsker.
Spil-knappen anvendes fx i dokumenter med sm˚a lytte-eksempler, hvor det skal
være let at n˚a den.
15.8.4 Billeder
Med dette værktøj kan man indsætte billeder.
Vælg en passende ankermodus og klik p˚a stedet, hvor billedet skal indsættes
(mere præcist: hvor øverste venstre hjørne skal være). N˚ar man har klikket, ˚abnes
en sædvanlig Windows dialog, hvormed man kan finde og indsætte billedet.
PriMus er kompatibel med alle gængse billedformater: BMP, JPG, GIF, TIF,
PNG, WMF og EMF. Man kan alts˚a integrere alt fra fotos til clipart.
Indstil størrelse
Som regel er man nødt til at justere billedposition og størrelse med musen.
Vigtigt: Man m˚a klikke p˚a billeders udvendige, firkantede ramme for at flytte
dem eller ændre størrelsen. Med firkantede billeder (som det farvestr˚alende
tastatur i nedenst˚aende illustration) er det ikke noget problem. I det andet billede
(stregmanden) er kanten ikke umiddelbar synlig. Den vises med en stiplet rød
linje, s˚a længe man holder [Shift] nedtrykket.
Størrelsen ændres ved at trække med musen i hjørnet. N˚ar man klikker én gang
p˚a kanten af billedet, ser man en ramme, og hjørnerne markeres med sm˚a sorte
kvadrater, hvilket gør det endnu enklere at manipulere billedet.
Der er tilfælde, hvor det er umuligt at ændre billedstørrelse med musen, da
hjørnerne er skjult af andre objekter eller placeret uden for siden. Man kan i stedet
ændre billedstørrelse i egenskabsdialogen. Klik med højre museknap i kanten af
billedet og vælg Egenskaber... i kontekstmenuen. Denne dialogboks dukker op:

250 15.8 Værktøjskassen side 7: Grafik
I m˚alestok skrives størrelsen i procent. Værdien 100% er oprindelig størrelse.
Egenskabsdialogen kan ogs˚a bruges til at skifte billede.
Hvordan gemmer PriMus billeder?
Det er vigtigt at vide, hvordan PriMus gemmer billedet i dokumentet: Det er
nemlig kun en henvisning til filnavn og sti, som gemmes og ikke selve billedfilen.
PriMus-filer forbliver p˚a denne m˚ade sm˚a, selvom dokumentet er fyldt med store
billeder. Da billedfiler ofte fylder flere hundrede kilobytes, spares der plads.
Der er dog en ulempe ved denne lagringsmetode: N˚ar man vil videregive PriMusfiler
til andre, skal man selv sørge for at vedlægge billedfilerne.
15.8.5 Gem udsnit som grafikfil
Fotoværktøjet kan markere og gemme udsnit af nodebilledet
som grafikfiler, der kan eksporteres til andre programmer.
Udsnit oprettes og bearbejdes p˚a samme m˚ade som rektangler.
N˚ar man har lavet et udsnit, ˚abnes en dialogboks, hvor man skriver filnavn og sti:
PriMus vælger her filnavnet Udsnit-1 og som sti en undermappe i PriMus,
som kaldes snapshots.

15.8 Værktøjskassen side 7: Grafik 251
Vigtigt: Udsnittet bliver ikke gemt direkte, n˚ar man vælger at gemme som
rektangel. Dette gør man med kommandoen Filer ➞ Eksportér ➞ Udsnit som grafik
I denne dialog fastsættes filformat, opløsning og farve (se side 79).
15.8.6 Musiksymboler
Med dette ikon kan man indsætte almindelige tegn fra PriMus’
tegnfont som grafiske objekter.
Forankring af symboler kan ske til node, takt eller side.
Vælg den ønskede ankermodus og klik med venstre musetast, hvor symbolet skal
placeres. PriMus indsætter nu symbolet. ˚Abn kontekstmenuen med højreklik p˚a
symbolet og vælg Symbol... , for at ˚abne valgdialogen:
Find det ønskede symbol, klik p˚a det og luk dialogen ved at trykke OK.
Valg af symboler udføres mere effektivt med tastaturet. Læs mere i afsnit 9.6
(s. 164).
Symboler, som er indsat p˚a denne m˚ade, er rent grafiske objekter og har ingen
funktion udover det grafiske. De placeres alts˚a ikke automatisk og p˚avirker
ikke afspilningen. Disse symboler kan indsættes uden indskrænkninger og kun
fantasien sætter grænser:

252 15.9 Værktøjskassen side 8: Nøgleskift
15.9 Værktøjskassen side 8: Nøgleskift
Værktøjskassens side 8 tjener til at indsætte og slette nøgleskift.
Vælg den ønskede nøgle og klik foran noden for at indsætte den.
St˚ar der allerede en nøgle bliver denne ændret.
PriMus g˚ar efter indsætning/ændring af en nøgle igennem alle noderne og
tilpasser dem til den nye nøgle. Klingende tonehøjde bevares alts˚a, hvorimod
tonernes placering p˚a nodelinjen ændres.
Disse ændringer strækker sig til slutningen af stykket eller til næste nøgleskift.
Møder PriMus en nøgle, som den nys indsatte har gjort overflødig, slettes denne.
Eksempel: i tredje takt skifter melodien til basnøgle og tilbage til G-nøgle
(violinnøgle):
Med et klik i anden takt (ved pilen), bliver der indsat en basnøgle.
Efter indsætning af basnøglen i takt 2 er første nøgleskift i takt 3 overflødigt, og
bliver automatisk fjernet.
PriMus overholder nodesætterreglerne: er der nøgleskift ved første tone i en takt,
sættes nøglen før taktstregen.
Begynder denne takt p˚a en ny linje, vises en (lille) nøgle som advarsel i slutningen
af foreg˚aende takt.

15.9 Værktøjskassen side 8: Nøgleskift 253
Nøgleskift i polyfoniske systemer
I flerstemmige systemer gælder nøgleskift for alle stemmer:
Slet nøgleskift
Højreklik p˚a nøglen for at ˚abne kontekstmenuen. Her finder man menupunkter
til at slette og ændre nøglen. Denne funktion er altid til r˚adighed – ogs˚a uden at
Værktøjskassen er ˚aben.
Sæt nøgleskift parvis
En alternativ metode er at sætte nøgleskift for et markeret nodeomr˚ade. Denne
metode er beskrevet i afsnit 9.12 (s. 172). Metoden er attraktiv, n˚ar man skal
indsætte mange nøgleskift.
Forskyd nøgleskift
Hvis man holder [Shift] nede, kan man gribe nøglen med musen og forskyde
den vandret:
Fremtving nøgleskift
Som ovenfor beskrevet forvalter PriMus nøgleskift automatisk og indsætter kun
nøgler, hvor det er nødvendigt. En G-nøgle kan alts˚a ikke indsættes, hvor en Gnøgle
i forvejen gælder. Det følgende er egentlig ikke muligt:

254 15.9 Værktøjskassen side 8: Nøgleskift
Vil man alligevel vise nøglen, skal man indsætte den som grafiksymbol og vælge
stiknodestørrelse (’lille’):
Dette g˚ar hurtigere, hvis man holder den med musen og trykker [S].

16 Nodevinduet og musen
255
Indstilling af nøgler, toneart, taktstreger, akkolader, instrumentnavne (systemnavne)
etc. kan udføres direkte i nodevinduet. Venstre musetast bruges til at forskyde
med og ˚abne valgmenuer. Højre musetast ˚abner kontekstmenuen med flere
indstillingsmuligheder. Dette kapitel giver en oversigt over mulighederne:
16.1 Taktstreg valgvinduet
Et klik p˚a en taktstreg ˚abner følgende valgvindue. De mest brugte stregtyper
findes her:

256 16.1 Taktstreg valgvinduet
Klikker man p˚a en taktstreg, bliver taktstregen indsat og vinduet lukker:
Man kan udvide dialogen og f˚a adgang til flere stregtyper og muligheder. Udvid
dialogen ved at klikke p˚a pilen:
Efter udvidelsen af dialogvinduet er følgende taktstregtyper til r˚adighed:
Segnosymbolet bliver sat som taktstreg. Alternativt kan man sætte en normal
taktstreg og derefter sætte segno-tegnet oven over (se billedet).
Usynlig taktstreg
Fjerde knap i anden række sætter en usynlig taktstreg. Den kan bruges, n˚ar
PriMus’ normale muligheder er udtømte.

16.1 Taktstreg valgvinduet 257
Eksempel 1: toneartsskift midt i en takt
Toneartskift er kun muligt ved en taktstreg. Den usynlige taktstreg gør det muligt
at simulere et toneartskift midt i takten:
Eksempel 2: linjeombrud midt i takt
PriMus kan ikke dele en takt ved linjeafslutning. Den usynlige taktstreg gør
det muligt at simulere en taktdeling. Dette er ofte nødvendigt i sange med
optaktagtige fraser:
Eksempel 3: stoppe afspilning midt i takt
PriMus kan ved afspilning kun springe fra og til taktstreger, henholdsvis standse.
Den usynlige taktstreg gør det muligt at standse midt i takten:
Undertiden opdager man først bagefter, at en takt burde have været delt ved
linjeafslutning. I dette tilfælde kan man drage nytte af split takt-funktionen, som
˚abnes med kommandoen Stykke ➞ Takter ➞ Split takt .

258 16.1 Taktstreg valgvinduet
16.1.1 Skift toneart
Toneartskift oprettes ved taktstregen og er en del af taktstregens kontekstmenu.
Indstil toneart ved at klikke p˚a Redigér taktstreg... og vælg herefter ny toneart:
Tonearten skifter og indsættes i noderne:
PriMus omstiller taktstregerne fra enkelt til dobbelt, som det er sædvane ved
toneartskift. Hvis man ikke ønsker dette, kan det stilles tilbage til den normale
type (enkelt).
Visning af toneart ved toneartskift kan indstilles til Vis aldrig. Omvendt kan
toneartvisning gennemtvinges uden at der finder skift sted (Vis altid):
N˚ar toneartskiftet først st˚ar i noderne, kan det redigeres direkte – alts˚a uden at
˚abne taktstregdialogen. N˚ar man venstreklikker p˚a et toneartskift, ˚abner man
dialogen ’Vælg toneart’. Her kan man vælge en ny toneart. Toneartskift slettes,
hvis man blot vælger den forrige toneart.

16.1.2 Skift taktart
16.1 Taktstreg valgvinduet 259
Ændring af taktart indstilles p˚a samme m˚ade som toneartskift:
N˚ar man skifter taktart, bruger man normalt ikke dobbelt taktstreg, og den sættes
da heller ikke af PriMus:
Taktangivelsen kan – ligesom toneartskift – redigeres ved at klikke med venstre
museknap. Det er muligt at slette taktartskiftet, idet man klikker p˚a skiftet og
vælger den tidligere taktart. For visning af taktart gælder de samme muligheder
som for toneart: a) efter normale nodesætterregler (vis kun ved taktartskift), b)
aldrig (dvs. ingen visning), c) altid (vis taktart – ogs˚a uden taktartskift).
16.1.3 Visning af nøgle og systemklammer
Som beskrevet ovenfor kan taktart og toneart vises ved hver taktstreg uafhængigt
af, om der finder et skift sted. Begge muligheder gælder ogs˚a for systemklammer
og nøgler:
Afkrydser man begge tjekbokse, f˚ar man følgende billede:

260 16.2 Taktstreg kontekstmenu
Viser man tillige altid toneart og taktart, f˚ar man dette billede:
Man finder eksempelvis anvendelse for dette, n˚ar man skal skrive en coda. Som
beskrevet i afsnit 9.9 (s. 168):
16.2 Taktstreg kontekstmenu
N˚ar man højreklikker p˚a en taktstreg, ˚abner følgende kontekstmenu:
Øverste menupunkt ˚abner dialogboksen ’Indstilling af taktstreger’ (som man
ogs˚a kan ˚abne med venstreklik p˚a linjen).
16.2.1 Volteklammer
Opret volter ved at vælge kommandoen Tilføj volteklammer 1. 2. i taktstregens
kontekstmenu. PriMus sætter to volter og skriver desuden et gentagelsestegn:

16.2 Taktstreg kontekstmenu 261
Gentager man manøvren ved næste taktstreg, indsætter PriMus endnu en volta
med fortløbende nummerering:
Voltastregen kan gribes i kanten med musen og forlænges til venstre eller højre
(en takt ad gangen) til den ønskede længde:
Hvad gør man, hvis stregerne skal fortsætte til næste linje? Træk blot stregen
videre. PriMus sørger for at den fortsætter korrekt – endda over flere linjer.
Kontekstmenuen kan ˚abnes med højreklik p˚a øverste linje.
Her findes mulighed for at slette samt indstilling af de vigtigste egenskaber:
Cifrene, beliggenhed samt stregens afslutning (med eller uden hage).
Desuden kan klammerne forskydes op, s˚afremt de kolliderer med et symbol eller
noder.

262 16.2 Taktstreg kontekstmenu
Volteklammer i flere systemer: Nyligt oprettede volteklammer st˚ar altid over
den øverste stemme i partituret. I større partiturer udstyrer man ofte flere stemmer
med klammerne – fx en klaverstemme i en klaverkoncert.
I PriMus gøres det s˚adan: Højreklik p˚a taktstregen i det klaversystem, som skal
have tilføjet gentagelsestegnene fra det øvre system og vælg Tilføj volteklammer 1. 2.
Alle takter i systemet f˚ar klammer og tekst svarende til det øvre system.
Oprettes der efterfølgende nye taktklammer, s˚a vandrer disse automatisk ogs˚a
ned i klaversystemet. Sletter man blot én af volteklammerne i klaversystemet,
slettes alle klammer i dette system.
Komplekse tilfælde
I sange med flere vers end 2 rækker cifrene 1. og 2. ikke. I disse tilfælde er det
muligt at skrive ekstra tekst. Klik p˚a tallet og skriv teksten – fx 1. - 4. PriMus
genkender rækkefølgen (s˚afremt den er meningsfuld) og tager højde for den ved
afspilning. Man kan ogs˚a ˚abne kontekstmenuen og vælge Tekst ➞ Redigér .
Slut/begynd volteklammer midt i takt:
For at gøre dette m˚a man snyde lidt, da volteklammer altid begynder henholdsvis
ender p˚a taktstregen. Del takten idet du indsætter en taktstreg med kommandoen
Stykke ➞ Takter ➞ Split takt. Gør denne usynlig. Nu kan voltaklammen trækkes
til denne ’hjælpetaktstreg’, og det ser ud som om, klammen slutter midt i takten:
Bindebue til 2. volte
Bindebue til 2. volte kan indsættes s˚aledes: Markér første node i volta 2.
Dan en bindebue til venstre for noden med kommandoen Valg ➞ Bindebue ➞
1 Frigør bindebue venstre Grib noden med nedtrykket [Shift] og skub den en
anelse til højre. Form bindebuen efter behag (med nedtrykket [Shift]-tast, (se
side 57)). Resultat:

Tastaturfunktioner:
16.2 Taktstreg kontekstmenu 263
Følgende tastaturgenveje kan bruges (med fastholdt klamme):
16.2.2 Øvemærker
[1],[2],[3],[4] Indstil ciffer
[F] Indstil Fine
[Mellemrum] Ende ˚aben/lukket
I tredje menupunkt i taktstreg kontekstmenuen kan man oprette øvemærker.
Øvemærker er bundet til taktstregen. De bliver automatisk forsynet med
fortløbende bogstaver eller tal. Sletter eller tilføjer man et tegn, bliver de øvrige
nummereret p˚a ny.
N˚ar man højreklikker p˚a tegnet, ˚abnes en kontekstmenu, hvor man kan vælge
Egenskaber... :
Her kan man vælge mellem forskellige varianter (bogstaver, cifre, romertal,
taktnummer):

264 16.2 Taktstreg kontekstmenu
Man behøver ikke at nummerere første øvemærke med cifret 1. Dette kan man
bruge, n˚ar man har et værk med flere satser og vil nummerer øvemærkerne
fortløbende – alts˚a fra sats til sats.
Udseendet (skriftstørrelse, font, rammer) fastlægges i tekststilen Øvemærker. Ved
at ændre i tekststilen kan man ændre udseendet p˚a øvemærkerne efter behag.
Manuel sætning af øvemærker
Tekststilen for øvemærker kan anvendes frit. Dermed kan man indsætte objekter,
som ser ud som øvemærker, men har en anden anvendelse, som fx ciffer 2a i
følgende eksempel:
Det er ikke muligt at udelade tal/bogstaver, men man kan lave øvemærker med
hvid fontfarve. Med lidt fantasi kan man ofte løse en opgave, som ved første blik
ser umulig ud.
16.2.3 Linjeskift
Undermenuen Linjeskift har tre menupunkter:

16.2 Taktstreg kontekstmenu 265
Med disse meddeler man PriMus, hvordan taktstregen skal behandles ved formatering:
1. Tvungent linjeskift.
2. Intet linjeskift. Ved denne taktstreg m˚a der ikke forekomme linjeskift.
3. Automatisk linjeskift. Dette er normalindstillingen.
Yderligere informationer om formatering finder du i afsnit 18.1.5 (s. 300).
16.2.4 Taktstreg gruppering
Indstillingerne til gruppering findes som undermenu i taktstreg kontekstmenuen:
Her indstilles taktstregernes gruppering for hele partituret. De mest brugte
varianter er lige for h˚anden: (A) I partiturer med stor besætning er det
almindeligt, at instrumentgrupperne har gennemg˚aende taktstreg. Da systemklammerne
normalt er grupperet p˚a samme m˚ade som taktstregerne, er det
nok at vælge Gruppering som akkolader . (B) I korpartiturer vælger man ofte
Hvert system for sig , s˚a sangteksten ikke forstyrres af en gennemg˚aende linje.
Standardindstillingen er (C) Gennemg˚aende taktstreger .

266 16.2 Taktstreg kontekstmenu
I undermenuen Taktstreger til ældre musik findes tre varianter:
Disse taktstreger er mulige fra denne undermenu:
Det sidste punkt Specialindstillinger... tillader fri indstilling af taktstreggrupper.
Menupunktet ˚abner følgende vindue:

16.2 Taktstreg kontekstmenu 267
S˚a længe vinduet er ˚abent, fungerer musen som et taktstreg-tegneværktøj:
• Med venstre museknap kan man indsætte, forlænge og forkorte taktstreger.
• Med højre museknap kan man slette taktstreger.
Med dette værktøj kan man lave sine helt egne grupper. Eksempel A viser fx et
system for klavertrio. Klaversystemet har gennemg˚aende taktstreg, hvorimod det
lille system har adskilte taktstreger, selvom de er forbundet af systemklammer.
Hvis man skifter valg fra alle takter til kun denne takt , kan man indstille grupperingen
individuelt (eksempel B). Man kan alts˚a gruppere taktstreger som vist
i eksemplerne 1 til 5. Eks. 1 og 2 viser forskellige grupperinger, 3 og 4 viser
ufuldstændige grupperinger (enkelte systemer uden taktstreg) og eks. 5 er helt
uden taktstreg.
Tip: lav nodepapir. For at lave et blad med helt tomme nodelinjer, kan
man fjerne taktstregerne helt. Klik p˚a en taktstreg med højre musetast. Vælg
Taktstreggrupperinger ➞ Specialindstillinger... og vinduet ’Indstil taktstreggrupper’
˚abnes. Vælg alle takter . N˚ar man højreklikker p˚a en taktstreg med vinduet ˚abent,
forsvinder alle taktstreger. Fjern evt. nøgle og faste fortegn samt evt. akkolader.
16.2.5 Spring under afspilning
Vælg Spring ved afspilning... i taktstregernes kontekstmenu Her kan man bestemme,
hvordan PriMus skal agere ved afspilning, n˚ar en bestemt takt n˚as. Indstillingerne
fremg˚ar af følgende dialog:

268 16.2 Taktstreg kontekstmenu
Der er tre muligheder: PriMus kan springe (opgiv m˚altakten), PriMus kan standse
eller spille normalt videre.
Dansemusikarrangementer er ofte forsynet med mange spring og heraf følgende
kompakt notering. For at man kan beholde overblikket, giver denne dialog mulighed
for at f˚a vist en liste med de afspillede takter.
Man kan i øvrigt hurtigt finde ud af, hvor der er skrevet spring- eller stopkommandoer:
PriMus markerer disse taktstreger med en lille grøn firkant:
Advarsel: Hvis PriMus har spillet stykket igennem en gang uden at tage sig
af de indtastede kommandoer, skal man tjekke om Gentagelser er afkrydset i
menupunktet Midi ➞ Spil-muligheder...
Vigtigt: Antallet af gennemspilninger beror p˚a de faktisk indsatte taktstreger.
Dette kan aflæses af følgende eksempel: Voltestregerne viser, at stykket gentages
fem gange. Ved 4. og 5. gennemspilning er der en Fine. Det betyder, at afspilningen
bliver standset, n˚ar Fine-tegnet n˚as anden gang (og ikke 5. gang, som
man ellers kunne tro ud fra de forudg˚aende taktklammer).

I følgende oversigt fremg˚ar det tydeligt:
Følgende skal alts˚a indstilles:
16.2.6 Indsæt tomme takter
16.2 Taktstreg kontekstmenu 269
Kontekstmenuen Indsæt tomme takter... ˚abner denne dialogboks:
Her kan man vælge hvor mange takter, der skal indsættes, og om det skal være i
alle systemer eller kun i det valgte.
I dette eksempel bliver der indsat en takt før sluttonen. Vi vælger i alle nodesystemer :

270 16.2 Taktstreg kontekstmenu
Indsætning af takter i et enkelt system kan bruges, hvis man laver en fejl og
kommer til at springe over en eller flere takter. I den midterste stemme i dette
eksempel mangler der tilsyneladende en takt.
Ved at indsætte en takt i denne stemme bliver stemmen forskubbet, og man kan
skrive de manglende noder.
16.2.7 Slet tomme takter
Med denne kommando slettes alle tomme takter bag denne taktstreg. PriMus
gennemsøger hele stykket og sletter alle tomme takter frem til den taktstreg, man
har klikket p˚a – eller til den møder en takt, som ikke er tom.
Samme effekt opn˚as med tryk p˚a [Num /]-tasten.
16.2.8 Skift afspilning til swing-feeling
Afspilning med swing-feeling kan sl˚as til og fra ved enhver taktstreg:

16.2.9 Vis fejl i takten
16.2 Taktstreg kontekstmenu 271
N˚ar en takt er gul og signaliserer ’fejl i takten’ (forkert sum af nodeværdierne),
kan man f˚a en nærmere analyse af problemet i dette menupunkt:
Det oplyses, at understemmen i øverste system mangler en punkteret fjerdedel
for at være korrekt:
Hvis der ikke er fejl i takten, ses menupunktet ikke i kontekstmenuen.

272 16.3 Nøgle valgvindue
16.2.10 Slet taktstreg (sammenføj takter)
Med [Shift]+[højreklik] p˚a en taktstreg kan den slettes (de to takter p˚a
hver side af stregen sammenføjes)
16.3 Nøgle valgvindue
Et klik p˚a en nøgle ˚abner nøglernes valgvindue:
Her vises de mest benyttede nøgler. Hvis man klikker p˚a pilen, udvides vinduet
og alle valgmuligheder ses:
Klik p˚a en nøgle. Vinduet lukkes og nøglen indsættes det ønskede sted. Klik p˚a
krydset i højre hjørne eller tryk [Esc] for at annullere .
Er der noder i systemet, tilpasses de automatisk til den ændrede nøgle:
Obs: Slagtøjsnøgler findes ikke her. De vælges i nøglernes kontekstmenu.
16.4 Nøgle kontekstmenu
Højreklik p˚a en nøgle ˚abner nøglernes kontekstmenu. Første menupunkt viser
udvalget af nøgler. Vinduet kan ogs˚a ˚abnes direkte med venstreklik p˚a nøglen.

16.5 Toneart valgvindue 273
Næste menupunkt ˚abner en undermenu, hvor man kan ændre systemtype:
Man kan vælge mellem følgende systemtyper:
Læs mere om slagtøjssystemer og tabulatur i afsnit 17 (s. 284).
I sidste menupunkt kan man indstille, hvordan nøglerne skal vises.
Normalt vises nøglen i hver linje (1). Man kan ogs˚a nøjes med at vise nøglen i
første linje (2) eller overhovedet ikke vise nøglen (3):
I salmebøger bruger man ofte eks. 2 for bedre at udnytte pladsen.
16.5 Toneart valgvindue
N˚ar man klikker p˚a fortegnene, ˚abner tonearts-valgvinduet. Hvis tonearten er Cdur,
er der naturligvis ingen fortegn. Man skal da blot klikke, hvor fortegnene
normalt befinder sig – nemlig mellem nøgle og taktart.

274 16.6 Toneart kontekstmenu
Klik i vinduet for at vælge toneart. Luk vinduet med [Esc] eller p˚a sædvanlig
vis, hvis du ikke ønsker at skifte toneart.
Tilpas eksisterende fortegn
Hvis man har skrevet noder, og denne tjekboks er afkrydset, beholdes tonehøjderne.
PriMus ændrer automatisk fortegnene. Hvis man ikke afkrydser tjekboksen, ændres
tonerne efter den nye toneart. Der er ikke tale om transponering til ny toneart,
blot fortegn for enkelttoner.
16.6 Toneart kontekstmenu
Højreklik p˚a fortegnene ˚abner en kontekstmenu:
Skift toneart... ˚abner samme menu, som man kan ˚abne med venstreklik.
Transponér stykke... ˚abner en dialog, hvor man kan ændre hele stykkets
toneart. Dette transponerer stykket til den nye toneart. Funktionen svarer til
menupunktet Stykke ➞ Transponér , som er beskrevet i afsnit 6.7 (s. 110).
Transponér instrument... ˚abner en dialog for transponerende instrumenter
(fx sax, trompet, horn, klarinet):

16.6 Toneart kontekstmenu 275
Til venstre ses originaltonearten (koncertstemning/klingende toneart og til højre
noteret toneart. I midten kan man angive interval eller vælge et instrument
direkte.
Valget af interval er nødvendigt, da angivelse af toneart ikke siger noget om
’retningen’, da man jo kan transponere b˚ade op og ned. PriMus vælger automatisk
mindste interval. Mange instrumenter, som fx altsax, transponerer ’det store
interval (-9). Desuden findes der instrumenter, som transponerer en oktav (fx
guitar). I dette tilfælde skal der ikke skiftes toneart, men blot transponeres.
Vælger man ’noteret toneart’ bliver intervallet automatisk indstillet. PriMus
vælger det mindst mulige interval (fx fra C til A – en terts i stedet for en sekst).
Man kan transponere i oktaver med dobbeltpilene.
Som nævnt kan man vælge de mest almindelige transponerende instrumenter
direkte:
Vis ikke toneartsangivelse
Dette menupunkt fjerner toneartsfortegn (faste fortegn). Fortegnene bliver herefter
sat ved hver enkelt node, som om stykket var noteret i C-dur.
Denne type notation er gængs for hornstemmer.
Tip: skriv først hornstemmens noder uden at fjerne/skjule fortegn.

276 16.7 Taktart valgvindue
16.7 Taktart valgvindue
Et klik p˚a taktarten ˚abner taktart valgvinduet:
De mest brugte taktarter findes her. N˚ar man har klikket p˚a den nye taktart,
spørger PriMus, om man vil genfordele noderne i takten:
Svarer man nej, forbliver stykket uforandret, bortset fra at taktarten er ændret.
Svarer man derimod ja, tager PriMus alle noder i stykket og sorterer dem, s˚aledes
at ’takterne g˚ar op’. Se følgende eksempel:
1. Optakten bliver genkendt og forandres ikke.
2. Noder bliver delt ved taktstregen og forsynes med bindebue.
3. Eventuelle ’huller’ i stemmen lukkes.
Punkt tre kan føre til ubehagelige overraskelser, idet stemmer, som kun er
delvist gennemført (fx polyfoniske andenstemmer i et klaversystem), bliver

16.8 Taktart kontekstmenu 277
sammenskubbet, og noderne bliver placeret anderledes. Genfordeling af noderne
er derfor ikke anvendeligt i et s˚adant stykke. Derimod kan man uden betænkning
bruge funktionen p˚a Midi-filer, da takterne her altid udfyldes korrekt.
Luk vinduet med [Esc] eller p˚a sædvanlig vis.
Man kan udvide vinduet ved at klikke p˚a pilen:
Man kan nu vælge bl.a. sammensatte taktarter:
Vælg først grundmønster og derefter cifre:
16.8 Taktart kontekstmenu
Et højreklik p˚a taktangivelsen ˚abner kontekstmenuen for taktart:

278 16.8 Taktart kontekstmenu
Menupunktet Skift taktart ˚abner taktartvinduet, som ogs˚a kan ˚abnes direkte
med venstreklik.
Med Slet taktændring...ophæves ændringen af taktarten atter. Det g˚ar endnu
hurtigere med [Shift]+[højreklik] p˚a taktangivelsen.
Hvis flere taktændringer skal slettes, kan det ske med ét slag:
1. Markér takterne (lysebl˚a).
2. Slet én af de indeholdte taktændringer.
De andre forsvinder ogs˚a.
Menupunktet Visning har følgende undermenu:
Her kan man vælge forskellige m˚ader at vise taktart p˚a. Se denne illustration:
Sidste punkt i undermenuen ( Indstil visning ) ˚abner dialogen Stykke ➞ Indstillinger ,
hvor man kan vælge de samme indstillinger, samt yderligere indstillinger for
visning af nøgle og taktart .
Menupunktet Taktkontrolkan aktivere/deaktivere kontrol af ’taktudfyldning’
(gul takt viser, at takten ikke er korrekt udfyldt, dvs. ikke ’g˚ar op’ i forhold til
valgte taktart).
Samme funktion findes i menuen Vis ➞ Forkert taktlængde med gul farve . Læs
mere i afsnit 16.2.9 (s. 271).

16.9 Systembegyndelse – kontekstmenu 279
16.9 Systembegyndelse – kontekstmenu
Man ˚abner kontekstmenuen for klammer, systemegenskaber, øvetegn mm. ved at
højreklikke i begyndelsen af systemet eller p˚a systemklammerne (akkoladen):
Tilføj/slet akkolade [ eller akkolade {
Første menupunkt tilføjer eller sletter systemklammer (tuborgklammer eller firkantede
klammer). Klammer kan gribes i kanten og forlænges op/ned.
Redigér systemnavn visning...
˚Abner dialogen til indstilling af ’visning af navne p˚a stemmer’.
Redigér nøgle/toneart/taktart visning...
˚Abner dialogen til indstilling af ’visning af nøgle, toneart, taktart’.
Redigér nodesystemegenskaber...
˚Abner dialogen, hvor man indstiller det valgte systems egenskaber.
Tilføj øvemærke
Med denne kommando kan man tilføje øvetegn til stykkets begyndelse.
16.10 Systemnavne
Nodesystemers navne kan oprettes og redigeres i dialogboksen Nodesystem ➞
Opsætning . Man kan ogs˚a redigere eksisterende navne direkte i partituret. Klik
p˚a teksten med venstre musetast. Der vises en markør og teksten kan redigeres:
Ved at trykke [Enter], kan man danne en linje mere etc. Mens man redigerer,
kan det se ud som om teksten kolliderer med systemet (tredje billede),
men n˚ar man lukker med [Esc], sørger PriMus for at systemindrykningen tilpasses
(fjerde billede). Forudsætningen, for at dette sker, er, at man har valgt

280 16.11 Systemnavne kontekstmenu
automatisk systemindrykning i dialogen Stykke ➞ Indstillinger . Er den automatiske
indrykning ikke tilstrækkelig, kan man gribe systemkanten med nedtrykket
[Shift] og trække den til højre med musen.
S˚a snart man har foretaget en manuel indrykning, beholder PriMus denne værdi
og foretager ikke automatiske indstillinger.
Systemnavne kan gribes med musen og flyttes. PriMus skelner mellem vandret
og lodret flytning: begyndes musebevægelsen vandret, flytter PriMus kun teksten
vandret og beholder den lodrette position og vice versa.
Centrering af det samme systemnavn mellem to systemer (fx klaver) bør ikke
udføres med musen, men hellere med centrér-kommandoen (se følgende afsnit).
16.11 Systemnavne kontekstmenu
Højreklik p˚a et systemnavn ˚abner følgende kontekstmenu:
De første tre menupunkter ˚abner dialogen, hvor man kan redigere egenskaber
og systemnavne (instrumentnavne): navne og systemegenskaber i dialogen
Nodesystem ➞ Opsætning , tekststil i dialogen Tekst ➞ Indstil tekststilarter og visning
af systemnavne i dialogen Stykke ➞ Indstillinger .
I sidste menupunkt kan man centrere systemnavne i forhold til nabosystemet
neden under:
Navnet bliver vist midt imellem de to systemer.
16.12 Taktnumre
16.12.1 Flyt taktnumre
Taktnumre kan gribes med musen og flyttes frit. S˚a snart man slipper museknappen,
spørger PriMus, om denne position skal gælde for alle taktnumre:

16.12 Taktnumre 281
Svarer man nej, flyttes de øvrige taktnumre ikke. Svarer man derimod ja, bliver
den valgte position overtaget af alle taktnumre. Eventuelle tidligere individuelle
forskydninger ophæves.
Tip: PriMus skelner mellem positionen før linjen og p˚a selve linjen. P˚a denne
m˚ade kan man lade taktnummeret st˚a foran systemet og over taktstregerne inde i
selve systemet:
16.12.2 Indstil taktnumre
Man kan indstille egenskaberne for taktnumre i kontekstmenuen (højreklik p˚a
taktnummer):

282 16.12 Taktnumre
Taktnummer
Øverste felt i dialogen viser det aktuelle taktnummer. Man kan indsætte et andet
tal. Det er normalt ikke nødvendigt at indstille taktnumre, da PriMus gør det
automatisk – ogs˚a ved flertaktspauser, gentagelser etc.:
Man kan fx bruge manuelle indstillinger, hvis taktnumrene skal fortsætte i næste
stykke, s˚aledes at næste stykke ikke begynder med takt 1, men fx takt 33.
PriMus indsætter det ændrede nummer og ’tæller’ videre herfra. I følgende
eksempel er takt 6 ændret til takt 20:
Placering
Her kan man indstille, ved hvilke taktstreger taktnumrene skal vises. Man kan
vælge, at taktnumrene skal vises i regelmæssige intervaller p˚a 3, 5, 10 eller et
selvvalgt antal takter. Desuden kan taktnumrene vises ved begyndelsen af hvert
system.
Hvis man afkrydser vis tal med gr˚at i de andre takter (standard), vises taktnumrene
inde i systemet med gr˚at. Hvis man fjerner krydset i boksen vises kun taktnummeret
ved linjebegyndelse.

Vis som
Her kan man indstille tekststil og vælge div. rammer.
16.12.3 Vis taktnumre individuelt
16.12 Taktnumre 283
I taktnumrenes indstillingsdialog kan man kun vælge regelmæssige afstande.
Undertiden er det nyttigt at kunne vise taktnummer ved en bestemt taktstreg.
Dette kan gøres p˚a flere m˚ader.
Mulighed 1: Øvemærker.
Øvemærker kan indstilles, s˚a de viser aktuelt taktnummer i stedet for at vise A,
B, C etc. Hvis man vælger samme tekststil til øvemærker, som man bruger til
taktnumre, er de en god erstatning og kan med kontekstmenuen anbringes over
taktstregen. Det du’r selvfølgeligt kun, hvis man ikke har brug for øvemærker (se
side 263).
Mulighed 2: Fri tekst.
Hvis man ikke kan bruge øvemærker, kan man bruge fri tekst. Indsæt taktnummer
som fri tekst (bundet til takt), skriv det aktuelle taktnummer og vælg
taktnumrenes tekststil. Bagdelen ved denne metode er indlysende: numrene skal
indskrives manuelt. Fordelen er, at man har frie hænder og kan skrive fx 4a ved
en taktstreg.
16.12.4 Taktnumre i partiturer
I store partiturer bliver taktnumre ofte ikke kun vist i øverste system, men ogs˚a
i de følgende – fx over strygergruppen eller klaveret. I dialogen Nodesystem ➞
Opsætning kan man vælge hvilke systemer, der skal forsynes med taktnumre. Se
ogs˚a i afsnit 7.1 (s. 117).

284
17 Specielle notationer
17.1 Slagtøjsnoder i enkeltlinjesystem
Den enkleste m˚ade at notere slagtøjs -og perkussionsrytmer p˚a er i enkeltlinjesystemet.
Her kan man vise grundrytmen uden at specificere de enkelte slagtøjsinstrumenter
nærmere.
17.1.1 Opret slagtøjslinje
Ændre eksisterende system
En slagtøjslinje kan dannes fra et almindeligt system. ˚Abn kontekstmenuen med
et højreklik p˚a nøglen og vælg fra undermenuen Skift nodesystemtype et passende
system:
Opret et nyt system
Ligeledes kan man vælge slagtøjslinje, n˚ar man tilføjer et instrument i dialogen
Nodesystem ➞ Opsætning som beskrevet i afsnit 7.1 (s. 115).
17.1.2 Vælg slagtøjsinstrument
Selv om man kun kan notere enkelte noder og ingen akkorder i enlinjesystemet,
har man i PriMus et komplet trommesæt. Hver node kan tilknyttes flere instrumenter:
Højreklik p˚a noden og vælg menupunktet Trommelyde... i kontekstmenuen,
hvorefter en valgdialog ˚abnes:

17.2 Slagtøjsnoder i femlinjesystem 285
Klik p˚a de instrumenter, som skal høres p˚a dette taktslag – fx p˚a etslaget.
I ovenst˚aende illustration er der valgt stortromme, hi-hat og lilletromme.
Instrumenterne følger General Midi standarden (GM-Sounds).
Hvis der er markeret nogle noder, s˚a p˚avirker valg af lyd alle de markerede
noder.
17.1.3 Vælg nodehoved
Nodehovedet kan frit vælges – enten under skrivning (indstil i Værktøjskassen)
eller bagefter (med kontekstmenuen):
Hovedformen har ingen betydning for den afspillede lyd, hvilket ikke gælder i
femlinjesystemet.
Enlinjesystemer tillader tostemmig notation. Noderne anbringes da over og under
linjen med halsene i hver sin retning.
17.2 Slagtøjsnoder i femlinjesystem
Notation af slagtøj i femlinesystem fungerer grundlæggende anderledes end i
enlinjesystemer, nemlig ved hjælp af en s˚akaldt drummap.

286 17.2 Slagtøjsnoder i femlinjesystem
17.2.1 S˚adan fungerer en drummap
Til hvert nodehoved hører en bestemt slagtøjsklang. Klangen afhænger af s˚avel
placeringen i systemet som af hovedformen. Sammenhængen mellem hoved,
position og klang fastlægges i den s˚akaldte drummap). PriMus har en drummap,
som hovedsageligt er orienteret mod notation af jazz/pop trommer. Klangene
er organiseret som General MIDI trommesæt (GM-Drumset) og er dermed
kompatibel med alle GM kompatible synths og lydmoduler, samt naturligvis alle
gængse lydkort. Her er en oversigt over de vigtigste noder/klange:
PriMus tillader i slagtøjssystemer kun nodehoveder og positioner, som tilhører
en bestemt lyd.
17.2.2 Opret slagtøjssystem
Man kan danne et slagtøjssystem p˚a to m˚ader:
1. Vælg systemet med partiturassistenten
2. Forvandl et best˚aende system med nøglernes kontekstmenu
Begge muligheder uddybes i afsnit 17.1.1 (s. 284).
17.2.3 Skriv noder i et slagtøjssystem
Noder og pauser skrives med musen som i et normalt system, som beskrevet i
afsnit 3.2 (s. 40).
Der er dog to forskelle i forhold til det normale system:
1. Nodehoved-automatik: Nodehovedets udseende retter sig ikke efter indstillingen
i Værktøjskassen, men er bestemt af drummappen. N˚ar man
skriver noderne, vælger PriMus det hoved, som hører til den p˚agældende
position. Man f˚ar s˚aledes allerede ved første klik det rigtige nodehoved.

17.2 Slagtøjsnoder i femlinjesystem 287
2. Nodehoved skift med højreklik: Har man brug for et andet hoved
(henholdsvis lyd) i denne position, s˚a højreklikker man med nedtrykket
venstreknap, og PriMus viser næste mulige nodehoved. (I normale systemer
skifter højreklik fortegn).
Har man skrevet flere toner samtidigt eller glemt, hvilken tone man skal bruge til
en bestemt klang, kan man bruge dialogen ’Vælg trommenoder’:
1. Skriv den ønskede node
2. ˚Abn kontekstmenuen med højreklik og vælg menupunktet Trommelyde...
3. Vælg den ønskede trommelyd / trommenode
4. N˚ar dialogen lukkes, erstatter PriMus det oprindelige hoved med et
nodehoved, som hører til den valgte lyd.
17.2.4 Tips til slagtøjsnoder
Hvis man følger nedenst˚aende fremgangsm˚ade, kan man spare megen tid:
• Brug nodekopieringsfunktionen (se side 137).
• Brug taktkopieringsfunktionen (se side 136).
• Skriv gentagelsestegn (se side 61). Bemærk at gentagelsestegn ikke kan
høres ved afspilning.
• Skriv komplekse rytmer i to stemmer: Hi-Hat og bækken øverst (førstestemmen)
og resten i andenstemmen (se side 52):
• Brug [Alt]-tasten til at indsætte noder før andre noder (se side 41).
• Ofte er der ikke stor forskel p˚a takterne. Benyt derfor kopifunktionen og
tilpas derefter.
Bemærk: slagtøjssystemer kan ændres til enlinjesystemer uden at lydene ændres,
da noderne p˚a et enkeltlinjesystem jo kan indeholde flere klange pr. node:

288 17.3 Guitar- og bastabulatur
17.2.5 Bruger-drummap
PriMus tillader, at man tilpasser en drummap eller selv definerer en.
Til dette form˚al skal man bruge definitionsfilen drummaps.lua. Filen kan
˚abnes i et tekstredigeringsprogram (fx Notepad) og redigeres der. Man kan
finde filen i Stifinder, eller man kan bruge dialogen Indstillinger ➞ Filplacering (se
side 205). Redigeringsanvisninger findes i selve filen. Redigering af drummaps
anbefales kun til viderekomne.
PriMus har visse indskrænkninger: Ved afspilning skelner PriMus ikke mellem
klange, som er defineret med ekstra tegn. Nogle skriver fx ˚aben og lukket hi-hat
med henholdsvis kryds og bolle:
Man kan bruge denne notation, men ved afspilning er klangen den samme.
17.3 Guitar- og bastabulatur
I PriMus kan man skrive tabulatur for guitar og bas:
PriMus kan veksle normale noder til tabulatur og vice versa. Tabulatur kan
afspilles som andre nodesystemer.
17.3.1 Opret tabulatur
Ændr fra eksisterende nodesystem
Et tabulatur kan dannes fra et normalt nodesystem. ˚Abn kontekstmenuen med
højreklik p˚a nøglen, og fra undermenuen Skift nodesystemtype vælges det rette
tabulatur:

17.3 Guitar- og bastabulatur 289
Findes der allerede noder i systemet, omsættes de til tabulatur.
Opret et nyt system (tabulatur)
P˚a samme m˚ade kan man, n˚ar der tilføjes et instrument i dialogen Nodesystem ➞
Opsætning , vælge et tabulatursystem. Dette er beskrevet nærmere i afsnit 7.1
(s. 115). I gruppen Strenge(instrumenter) i partiturassistenten finder man guitarog
bastabulatur.
17.3.2 Stemning af strenge
Kontekstmenuen for TAB-nøgler har et punkt, der hedder Skift stemning... . Klik
p˚a det og f˚a denne indstillingsdialog p˚a skærmen:
Her kan stemningen for hver enkelt streng indstilles.
Bemærk: Hvis tabulatursystemet allerede indeholder noder, s˚a ændrer tallene sig
ikke. I stedet beregnes klangen p˚a ny og tilpasses til den nye stemning.
17.3.3 Skriv og redigér tabulatur
Indskrivning af tabulaturnoder
Toner kan skrives direkte i tabulatursystemet ganske som almindelige noder:
• Vælg den ønskede nodeværdi i Værktøjskasse 1
• Klik med musen p˚a ’strengen’, hvor tonen skal være. I første omgang
skrives et ’0’ – alts˚a en løs, klingende streng.

290 17.3 Guitar- og bastabulatur
• Hold museknappen nedtrykket og tast det ønskede b˚andnummer. Hvis man
har lavet en fejl, kan man blot skrive et nyt tal. Tallet kan b˚ade være encifret
og tocifret. N˚ar to tal skrives lige efter hinanden opfatter PriMus det som
et tocifret tal.
For at forenkle tingene, og fordi tallet nul bruges meget i tabulatur, reagerer tasten
[ 1
2 ] til venstre for [1] som et [0].
Kun cifrene til 24. b˚and er tilladt. Større tal accepteres ikke af PriMus.
Forskyd ’noder’ (skifte position)
Man kan gribe tabulaturnoder med musen og forskyde dem fra streng til streng.
PriMus udregner et nyt b˚andnummer, s˚a tonehøjden ikke ændres. Forskydningen
svarer derfor til et skift af streng og samtidig skift af position, samtidig med at
tonehøjden bevares.
Naturligvis kan ikke alle toner findes p˚a enhver streng. N˚ar det er tilfældet,
nægter PriMus at udføre forskydningen.
Hvis man vil forskyde flere toner p˚a en gang, markeres disse først, hvorefter
man trykker [Ctrl]+[Pil op] eller [Ctrl]+[Pil ned]. Kommandoen
svarer til valgfunktionen Valg ➞ Tonehøjde ➞ Et trin op henholdsvis Valg ➞
Tonehøjde ➞ Et trin ned i normale nodesystemer. Forskellen er, at her er det ikke
tonen, som ændres, men b˚andene (position) henholdsvis strengene.
P˚a denne m˚ade kan man hurtigt skifte position i et længere afsnit.
Forskyd noder (ændre tonehøjde)
For at ændre tonehøjden griber man tallet med musen og skriver (med nedtrykket
museknap) et nyt tal.
Skal man ændre flere tonehøjder samtidigt, er det lettere at bruge valgmenuen:
markér noderne og vælg kommandoen Valg ➞ Tonehøjde ➞ Et kromatisk trin op
eller Valg ➞ Tonehøjde ➞ Et kromatisk trin ned for at forskyde noderne en halvtone.
Endnu hurtigere er det at benytte genvejen [Ctrl]+[Shift]+[Pil op] og
[Ctrl]+[Shift]+[Pil ned].
Vigtigt: PriMus hæver/sænker kun b˚andnummeret – strengen ændres ikke. Tonen
kan alts˚a kun ændres, hvis den er mulig p˚a den p˚agældende streng (løs streng er
dybeste tone).
17.3.4 Kopiér mellem normalt system og tabulatur
Noder kan kopieres fra normalt system til tabulatur og omvendt. PriMus omregner
det s˚aledes: Ved kopiering til tabulatur udregnes streng- og b˚andnummer. Ved

17.3 Guitar- og bastabulatur 291
kopiering til normalt system udregnes node og fortegn, som modsvarer b˚and og
streng i tabulaturet.
Det er vigtigt at gøre sig klart hvilke problemer, der kan opst˚a.
Kopiering fra normalt system til tabulatur
Her skal man være opmærksom p˚a følgende:
1. Flertydighed: En tone kan tages p˚a forskellige strenge. PriMus skal derfor
beslutte, hvilken den vil vælge. Som regel gælder det, at der altid vælges
lavest mulige b˚and.
2. For dyb tone: dybeste løse streng danner grænsen for dybeste tone.
3. For mange noder: der kan ikke spilles mere end 6 toner samtidigt p˚a en
guitar.
4. Uspilbare akkorder: En normal h˚and kan ikke spænde over mere end tre
til fire b˚and. Noder som ligger længere fra hinanden kan skrives, men kan
ikke spilles.
Vær alts˚a opmærksom p˚a om noderne kan omsættes uden problemer, da PriMus
s˚a giver dig et perfekt tabulatur. Hvis PriMus har valgt en ugunstig beliggenhed
pga. flertydighed, s˚a kan man hurtigt korrigere ud fra ovenst˚aende regler med
redigeringsfunktionerne.
Kopiering fra tabulatur til normalt system
Her støder man p˚a et problem ang˚aende fortegn: Andet b˚and p˚a E-strengen kan
være fis eller ges. PriMus m˚a beslutte hvilken af de to, der er tale om. Derfor
analyseres toneart og de omgivende toner for at træffe det bedst mulige valg. Det
kan dog undertiden sl˚a fejl.
Derfor skal man efter kopiering tjekke fortegnene og evt. ty til enharmonisk
omtydning (se side 43).
17.3.5 Dublikér nodesystem som tabulatur
Ofte noterer man guitarstemmen b˚ade som almindelige noder og som tabulatur.
Det er lettest at gøre s˚adan:
1. Skriv noderne færdig i det normale system.
2. Lav en kopi af systemet med menuen Nodesystem ➞ Duplikér nodesystem .
3. Ændr kopien til tabulatur via kontekstmenuen.
4. Tilpas positioner manuelt med henblik p˚a virkelighedstro gengivelse.
Skal der senere ændres noder, s˚a gøres det i det normale system, og til sidst
kopieres de ændrede takter eller det komplette systemindhold til tabulatursystemet.

292 17.3 Guitar- og bastabulatur
Naturligvis kan man ogs˚a arbejde i den modsatte retning: sæt tonerne ind i
tabulatursystemet, duplikér systemet og lav det om til et normalt nodesystem.
17.3.6 Bend-symboler
Kontekstmenuen for tabulaturnoder rummer punktet Bend . Med denne funktion
kan de følgende symboler indsættes:
Bends kan forskubbes og linjeenderne kan ændres. Via dens kontekstmenu kan
typen af bend og betegnelserne ændres (1/4, 1/2, 1, full ...) Betegnelserne (1,
1/2,...) kan ogs˚a ændres ved at holde p˚a bend-symbolet og trykke p˚a tasten [Q].
17.3.7 Nodehalse: visning og retning
Visningen af nodehalsene kan indstilles i dialogvinduet Nodesystem ➞ Opsætning .
Med punktet Skjul halse (under ’Nodesystem og nøgle’) sl˚as visningen helt fra,
s˚a kun tallene ses.
For som standard at lade halsene vende nedad, skal den første stemme i systemet
indstilles s˚adan:
17.3.8 Skjul pauser
Pauser vises sjældent i tabulatursystemer. PriMus har dog brug for pauserne,
da den rytmiske position af tabulaturnoderne ellers ikke stemmer. Med skjulte
pauser opn˚ar man, at de indtastede pauser ikke ses i udskriften.
S˚adan gør du det lettest:
1. Skriv tabulaturnoderne inklusive pauser.

17.4 Grebsskrift for knapharmonika 293
2. Markér hele tabulatursystemet (fx med Nodesystem ➞ Vælg stemmer og et
klik p˚a systemet).
3. Reducér markeringen til pauserne: Valg ➞ Filter ➞ kun pauser .
4. Skjul alle pauserne: Valg ➞ Noder/Pauser ➞ Skjulte .
17.4 Grebsskrift for knapharmonika
Grebsskrift for knapharmonika har visse særegenheder: kryds-nodehoveder,
nodehoveder med hals p˚a modsatte side, vandret bjælke under flere noder, ingen
nøgle, sm˚a/store bogstaver til basstemme og akkorder.
PriMus understøtter disse særegenheder, s˚a man fx kan skrive som i dette
eksempel:
De nødvendige værktøjer er forklaret indg˚aende andetsteds. Vi giver blot her en
sammenfatning:
Gem nøgle: indstil visning af nøgle i kontekstmenuen (se side 273).
Hoved med krydsform: Grib nodehovedet med venstre museknap og tast [B]
(svarer til femte knap i nederste række i Værktøjskassen). Dette fungerer b˚ade
under skrivningen og i efterbehandlingen. (se side 44).
Hals p˚a modsatte side af hovedet: grib nodehovedet med venstre museknap og
tryk [

294 17.4 Grebsskrift for knapharmonika
Bemærk: Disse særlige notationer kan endnu ikke afspilles i PriMus, da nodehovederne
har en ganske anden betydning, end de har i almindelig musiknotation.
PriMus betragter dem som normale noder, s˚a ved afspilning g˚ar der kludder i det.
I en af de næste versioner af PriMus kommer grebsskrift til at fungere, s˚a det
er muligt at afspille noderne. Desuden er det planlagt, at man skal kunne veksle
mellem normale noder og grebsskrift.

18 Formatering
295
I nodesætning betegner formatering den arbejdsgang, hvor et stykkes takter
fordeles over linjerne og siderne, s˚a det færdige trykforlæg opst˚ar.
PriMus klarer dette fuldautomatisk i to trin:
1. Linjeformatering (horisontal formatering)
Takterne fordeles over linjerne. PriMus anvender en grundbredde for
afstanden mellem noderne og ud fra denne dannes bredden at takterne.
Takterne fordeles, s˚a de danner et harmonisk nodebillede. Samtidig sørger
PriMus for, at stykkets sidste linje n˚ar helt ud til højre kant.
2. Sideformatering (vertikal formatering)
Nodesystemerne fra først trin sættes under hinanden og fordeles samtidig
over siden. S˚adan opst˚ar det endelige nodebillede. PriMus benytter
en grundværdi for afstanden mellem nodelinjer og -systemer. Desuden
genkendes kollisioner (overlappende symboler mellem to nabo-nodelinjer)
og afstanden øges om nødvendigt.
Den intelligente automatik leverer i de fleste tilfælde et perfekt nodebillede
i første forsøg. Hvor det ikke er tilfældet, kan PriMus tilpasse formateringen
til dine personlige ønsker med sine smarte værktøjer. Mulighederne bliver
gennemg˚aet i dette kapitel.
18.1 Linjeformatering
18.1.1 Indstilling af taktbredden
Du kan forestille dig noder og taktstreger som fastgjorte til et gummib˚and. Den
relative afstand mellem noderne p˚a dette b˚and er fastlagt af reglerne for nodestik
og bliver valgt korrekt af PriMus. Alt efter hvor kraftigt man trækker i dette
gummib˚and, vil man f˚a smalle, normale eller brede takter. Vi kalder dette for
taktbredden.
Normalværdien for denne udtrækning (bredde) af takterne f˚ar værdien 100%.
Lavere værdier betyder, at gummib˚andet bliver kortere; større værdier at det
bliver trukket ud.
Den linjeombrydning, som PriMus udfører ud fra indstillingen for taktbredden,
kan man forestille sig som opdeling af b˚andet i mindre afsnit. Disse afsnit
inddeles automatisk p˚a en m˚ade, s˚a de i videst mulig omfang passer til sidens

296 18.1 Linjeformatering
bredde. Er et afsnit en smule kortere end sidebredden, s˚a bliver afsnittet trukket
yderligere en smule. Er det længere, bliver det presset sammen.
Ud af alt dette f˚ar man et bestemt antal linjer (systemer).
Gennem ændringer af grundbredden for takterne, kan man p˚avirke linjeombrydningen:
større bredde – flere linjer, mindre bredde – færre linjer.
Indstillingen af takternes grundbredde (strækningen af takterne) kan ske p˚a
forskellig vis. Den kan angives i dialogen Stykke ➞ Linjeformatering som et
procenttal (i forhold til normalværdien):
Hvor mange linjer en bestemt udstrækning af takterne vil medføre, kan
man imidlertid først vide, efter at man har lukket dialogen, og PriMus har
beregnet formateringen p˚a ny. Ville man ændre et stykke fra 8 linjer til
10 linjer, s˚a var man nødt til at prøve sig frem med sm˚a ændringer i
indstillingsdialogen. Da det er en smule omstændeligt, kan PriMus gøre det p˚a
en bedre m˚ade. ˚Abn formateringsvinduet (Menu-kommando Vis ➞ Formatering
eller brug genvejen [Num 3]). I den øverste halvdel af vinduet befinder sig
styringen af linjeombrydningen. Den indstillede strækning p˚a 100% giver 7
linjer:
Klik nu p˚a højrepilen, s˚a PriMus forhøjer stræk-værdien. Nøjagtig s˚a mange
gange, at der kommer en linje mere. Her sker det ved 108%:

18.1 Linjeformatering 297
Et par klik mere giver 9 linjer, den nødvendige strækning af takternes bredde er
116%:
Omvendt: Med klik p˚a den venstre pil bliver der færre linjer, idet takterne
strækkes mindre. Den mindste værdi er 0%. Her skrumper mellemrummene til
nul og noderne støder mod hinanden.
Den største fordel ved denne fremgangsm˚ade er, at man ikke behøver at gætte
hvilken strækning af takterne, der kræves. I stedet klikker man sig blot frem til
det ønskede antal linjer.
Det g˚ar dog endnu hurtigere med tastaturgenveje. Disse taster kan anvendes:
[Shift]+[Num *] bredere – en linje mere
[Shift]+[Num /] smallere – en linje mindre
Kan du ikke huske disse genveje, s˚a kan de s˚akaldte værktøjstips vise genvejene,
som ses, n˚ar musen holdes over pilene.
Resultat: Formateringen til et bestemt antal linjer med den automatiske
udregning af taktstrækningen er et um˚adeligt bekvemt værktøj, hvormed man
med et par tastetryk eller museklik f˚ar nodearket sat til den optimale længde.
Vigtigt: Der m˚a ikke være markeret en taktblok. Ved markerede taktblokke
fungerer breddeindstillingen anderledes; se følgende afsnit.
Særtilfælde: Fast takt-antal pr. linje
I dialogen Stykke ➞ Linjeformatering finder man under den automatiske ombrydning
ogs˚a en fast, manuel angivelse at takt-antallet pr. linje. Man ser ofte en fast
indstilling p˚a 4 eller 8 takter ved jazz- eller pop-standards for derved at gøre den
almindelige 16- eller 32-takters form lettere at overskue.

298 18.1 Linjeformatering
Det faste takt-antal kan ændres for udvalgte linjer, idet man skubber takter fra
linje til linje (se side 302).
Ved stykker med optakt kan man s˚aledes udstyre den første linje med 5 i stedet
for 4 takter.
En yderligere fordel ved den faste taktinddeling er, at takterne ikke springer
fra linje til linje under indskrivningen af noderne. Deraf følgende Tip: under
nodeindskrivningen bruges faste takttal pr. linje, og først bagefter skiftes til
automatisk linjeformatering.
18.1.2 Plads i ufuldstændige takter
Denne indstilling i dialogen for linjeformatering f˚ar PriMus til at levne plads til
flere noder i ufuldstændige takter:
Her ses effekten af dette:
Form˚al: Under redigeringen er der nok plads til at manglende noder kan tilføjes
til takten. Oven i købet ser man lettere, hvis der mangler noget. Først n˚ar takten
er komplet, formaterer PriMus taktslutningen efter nodesatsens afstandsregler.
Nu kan det tænkes, at du vil over- eller underfylde takten efter forgodtbefindende
og alligevel ønsker at takten skal formateres, som var den komplet. Fjern blot
fluebenet, og straks tilpasses taktbredden. Men gør det først efter redigeringen,
for ellers bliver det unødigt svært at skrive noderne ind.

18.1 Linjeformatering 299
18.1.3 Breddeændring for enkelte takter
Hvis en eller flere taktblokke er markerede, s˚a p˚avirker breddeindstillingen fra
formateringsvinduet (eller genvejene [Shift]+[Num *] og [Shift]+[Num
/]) kun de markerede takter. De markerede takter bliver skridtvis gjort bredere
eller smallere. Pladsen tages fra de øvrige takter i linjen, som dermed bliver smallere,
n˚ar den markerede blok bliver bredere og omvendt.
Det fungerer naturligvis kun, hvis taktblokken ikke fylder hele linjen ud, for den
plads, som de markerede takter har brug for, skal jo komme et sted fra.
18.1.4 Breddeændring for takterne i et helt afsnit
Hvis en taktblok er markeret og dækker flere linjer, s˚a styrer breddeindstillingen
fra formateringsvinduet (eller genvejene [Shift]+[Num *] og
[Shift]+[Num /]) linjeantallet for den markerede blok.
Det vises bedst med et eksempel. Her ses fire systemer med en markeret taktblok,
som spænder over nøjagtig to systemer:
Med et tryk p˚a [Shift]+[Num /] trækkes de markerede takter s˚a tæt
sammen, at der bliver en linje mindre. Resultatet er en meget trang linje:

300 18.1 Linjeformatering
Et tryk p˚a [Shift]+[Num *] ville derimod give en linje mere. Det markerede
afsnit løber dermed over tre linjer:
Endnu et tryk p˚a [Shift]+[Num *] fører til fem linjer osv.
S˚adanne lokalt begrænsede ændringer i linjetallet kan, fx ved formateringen af
lange enkeltstemmer, være til meget stor nytte, da man s˚a kan indstille den
optimale taktfordeling side for side.
18.1.5 Ombrydning ved bestemte taktstreger
N˚ar man – som beskrevet i foreg˚aende afsnit – faslægger en bredde af takterne,
s˚a f˚ar man ganske vist indstillet en nøjagtig længde af stykket, men man har
ingen indflydelse p˚a hvilke takter, der st˚ar i begyndelsen og slutningen af de
p˚agældende linjer.
Men ofte vil man foretrække, at linjen ombrydes p˚a et bestemt sted. Fx ved start
p˚a et A-stykke og et B-stykke, ved gentagelsestegn eller efter pausetakter.
PriMus kan gennemtvinge en linjeombrydning p˚a en bestemt taktstreg. Man n˚ar
indstillingen for dette via taktstregens kontekstmenu:

18.1 Linjeformatering 301
Vælg tvungent linjeskift ; s˚a vil denne taktstreg afslutte linjen i alle tilfælde.
Fordelen er, at det fungerer uafhængigt af den indstillede taktspredning. Har du
fx valgt tvungent linjeskift ved slutningen af en voltaklamme, s˚a afslutter denne
klamme altid linjen – uanset om taktspredningen er sat til 50, 100 eller 150%.
P˚a samme vis kan man bestemme for enkelte taktstreger, at PriMus under
ingen omstændigheder m˚a skifte linje her. Vælg i givet fald intet linjeskift i
kontekstmenuen. Det er praktisk, n˚ar man vil forhindre, at komplicerede figurer
bliver delt over to linjer, eller at en akkord med mange bindebuer deles.
Vælg automatisk linjeskift, for at PriMus atter skal behandle taktstregen som alle
andre taktstreger.
Taktstreger med indstillinger for ombrydning vises med farvede kvadrater, n˚ar
man trykker p˚a [Shift]. Bl˚a kvadrater bruges for taktstreger, som ikke m˚a
blive ombrudt. Røde kvadrater markerer en taktstreg med tvungen ombrydning:
Anbefaling:
I importerede nodefiler (SON, cap, MusicXML etc.) er linjeombrydningen ofte
lagt fast. Hvis man ikke lægger mærke til det, vil omformatering af siden
rumme irritationsmomenter. Derfor: efter import af en nodefil kan du trykke p˚a
[Shift], for at finde ud af om linjeafslutningerne er fastlagte eller frie.
Linjeombrydning – slettes helt eller bearbejdes
Ombrydningen ved en taktstreg kan, som vist ovenfor, styres via kontekstmenuen.
Det rækker for enkelte kommandoer. Ofte er det dog nødvendigt at bearbejde

302 18.1 Linjeformatering
mange eller alle ombrydningskommandoer i et stykke p˚a samme tid. Fx hvis man
vil slette alle linjeombrydninger i en importeret fil.
Derfor kan man i PriMus g˚a til dialogen Stykke ➞ Linjeformatering , hvor man
finder disse to felter til angivelse af faste og forbudte linjeafslutninger:
Tvungne linjeombrydninger viser alle taktnumre, som har et fast linjeskift efter sig.
Forbudte linjeombrydninger viser takter, som ikke m˚a følges af et linjeskift.
Ved at skrive flere tal ind eller ændre de best˚aende, kan man frit bearbejde
disse lister og ogs˚a helt slette dem. Skriver man fx 72 i listen over tvungne
linjeombrydninger, s˚a svarer det til at man satte et fast linjeskift i takt 72 via
kontekstmenuen.
Slet alle linjeombrydningskommandoer med ét slag ved at klikke p˚a Slet alt .
18.1.6 Taktforskydning fra linje til linje
PriMus har endnu en metode til linjeombrydning, nemlig forskydning af de
enkelte takter fra linje til linje via museklik.
S˚adan foreg˚ar det: hold [Shift] nede og i højre side, mellem systemerne,
dukker der nogle bokse op med pile op og ned.
Med klik p˚a pilene skubbes en takt ad gangen fra en linje til en anden.
Pil ned: Sidste takt i øverste system flyttes til begyndelsen af det nederste.
Pil op: Første takt i nederste system flyttes til slutningen af det øverste.

18.1 Linjeformatering 303
Hvor mange takter, der er i en linje, ser man i ruden med tal til højre for den
enkelte linje. S˚a snart en takt er blevet forskudt, noterer PriMus sig antallet af
takter i den øvre linje og fikserer den. Ruden med tallet vises nu med rødt.
Efter et klik p˚a ’pil op’ f˚ar den øvre linje en takt mere. Taktantallet vises med
rødt:
Endnu et klik p˚a ’pil op’ skubber yderligere en takt fra den nedre linje opefter:
Det giver kun mening at fiksere takttallet for en enkelt linje, hvis alle andre linjer
før denne ogs˚a fikseres. Derfor fikserer PriMus hele stykke til og med denne linje.
Den automatiske fordeling af takterne er dermed sl˚aet fra for disse linjer, og kun
linjerne herefter bliver brudt om.
Fikserede linjer ligger dog ikke mere fast, end at man med pilene kan ændre p˚a
de enkelte linjers ombrydning.
Med et højreklik p˚a ruden med taktantallet ˚abnes kontekstmenuen:
Her kan vælges mellem tre kommandoer, som p˚avirker takternes fiksering i
linjerne:

304 18.1 Linjeformatering
Fiksér takter til og med dette system: Denne kommando sikrer, at takterne fra
starten og frem til og med dette system lægges fast. Det kendes
p˚a at alle linjetakt-tallene til og med dette system farves røde.
Takterne i disse linjer er dermed udelukket fra den automatiske
linjeombrydning. De kan dog forskydes enkeltvis med pilene.
Ophæv fiksering af takter fra og med dette system: Med denne kommando
frigives fordelingen af takter efter dette system og til slutningen
af stykket, s˚a de beregnes af den automatiske formatering.
Linjetakt-tallene for disse systemer vises med gr˚at.
Ophæv fiksering af takter i hele stykket: Alle linjetakter i hele stykket gives
fri til formatering af automatikken.
En anden m˚ade at bearbejde linjetakter p˚a finder man i dialogen Stykke ➞
Linjeformatering . Der vises listen over fikserede linjer i form af en talrække, som
kan slettes eller ændres:
Hvert tal i listen modsvarer en nodelinje med fikseret takttal. Ved at ændre
tallene ændres linjernes ombrydning og fiksering. Hvis feltet er tomt, er der ingen
fikserede systemer, og hele stykket er under automatisk ombrydning.
Fx betyder 3,4,2, at 1. linje har 3 takter, 2. linje har 4, og 3. linje har 2 takter.
18.1.7 Linjetakter indstilles
Listen over fikserede linjer kan ogs˚a skrives ind manuelt. Skriver man derfor
i ovenst˚aende felt fx tallene 3,4,3, og afslutter dialogen med OK , S˚a sætter
PriMus det første system med tre takter, det andet med fire og det tredje med 3
takter. Er der takter til overs, s˚a fordeles de automatisk over system 4, 5, 6 osv.
Eksempel p˚a anvendelse: afskrift af originalnode
Den faste indstilling af antal takter kan være en stor hjælp ved afskrift af en
komposition. De fikserede takter vil jo dermed kunne st˚a præcis som i originalen,
ogs˚a selv om takterne endnu ikke er fyldte.
Det gør det meget lettere at orientere sig mellem afskrift og original, da PriMus
ikke laver ombrydning og alle takter derfor st˚ar samme sted p˚a nodepapiret.
S˚adan gøres det:

18.1 Linjeformatering 305
1. Opret s˚a mange takter, som originalen indeholder.
(Fx over menukommandoen Stykke ➞ Takter ➞ Indsæt takter ).
2. Gennemg˚a systemlinjerne i originalen, tæl takterne for hver linje og skriv
dem ind i listen over fikserede linjer. Det er fint, hvis man kan være to om
dette: én læser partituret igennem og tæller takter for hver linje, den anden
skriver tallene ind i feltet.
Skriv nu noderne ind i de fastlagte linjer. Efter indskrivningen af hele stykket
kan alle fikseringer ophæves med et museklik, og stykket f˚ar en ny (og muligvis
bedre) linjeformatering.
18.1.8 Ombrydningen inden for takter
Det er kun muligt at linjeombryde ved en taktstreg. Men alligevel kan det give
mening at starte en ny linje inde i en takt. Fx ved sangafsnit med optakt.
PriMus accepterer kun ombrydning ved en taktstreg, men med følgende trick
klarer vi det alligevel:
1. Del takten med en taktstreg p˚a et passende sted (Menu: Stykke ➞ Takter ➞
Split takt , derefter museklik p˚a det ønskede sted)
2. Klik p˚a den nye taktstreg, s˚a dialogen ’Indstilling af taktstreger’ vises.
3. Vælg type af taktstreg til usynlig med knappen, der ikke har nogen taktstreg.
Via kontekstmenuen stilles ombrydningen s˚a til tvungent linjeskift.
Færdig med det!
PriMus opdager selv, at de to deltakter tilsammen giver en hel takt, og nummereringen
af takterne tilpasses til dette.
18.1.9 Forrang i styring af linjeombrydningen
I dette kapitel har vi omtalt tre metoder, hvormed man kan styre fordelingen af
takterne i systemerne og det nøjagtige sted, hvor ombrydningen skal finde sted:
1. Angivelse af en overordnet værdi for spredningen (spredningsværdien
skrives ind i dialogen eller klik p˚a pilene i formaterings-værktøjskassen
for at f˚a en linje mere/mindre).
2. Angivelse af faste eller forbudte ombrydningssteder (kontekstmenu for
taktstregen).
3. Angivelse af et fast takttal (klik p˚a pilene med nedtrykket [Shift]-taste
eller vælg en værdi i tallisten i dialogen for linjeformatering)
Anvender man alle muligheder, s˚a kan det komme til modsigelser i angivelserne.
Her er det vigtigt at vide, hvilken forrang de enkelte metoder har indbyrdes.
Formaterings-algoritmen for PriMus g˚ar frem efter følgende plan:

306 18.2 Stykkets bredde og indrykning af de enkelte akkolader
1. Linjer med angivne takttal (markeret med rødt) dannes i første skridt.
Ombrydningsreglerne for taktstregerne spiller her ingen rolle, dvs. at
linjerne dannes uden hensyn til de indstillede værdier. Hvis alle takter
hermed at dannet, er formateringen tilendebragt. Er der derimod stadig
takter til overs, g˚ar formateringen videre med det andet skridt.
2. De frie takter fordeles optimalt p˚a linjerne, hvorved den naturlige bredde
for en takt beregnes ud fra grundbredden. Alt efter spredningsværdien
dannes der flere eller færre systemlinjer. Der tages automatisk højde for
styringen af ombrydningen ved taktstregerne. Dvs. at taktstreger med
tvungen linjeombrydning bliver med sikkerhed placeret i linjeslutningen.
Taktstreger med forbudt linjeombrydning placeres med sikkerhed ikke i
slutningen af linjen.
Ud fra denne rækkefølger ses det, at angivelsen af enkelte linjetakter har forrang
over for en generel angivelse af en værdi for strækning af takter og for styring af
ombrydningen for taktstregerne.
Ja, det lyder kompliceret, men i praksis forst˚ar man hurtigt, hvordan man med et
par klik f˚ar et stykke til at fylde nøjagtigt en side, og hvordan takterne samtidig
bliver fordelt præcist over linjerne.
Anbefaling
Den letteste og mest direkte metode til at styre linjeformateringen er ved at
forskyde takterne med pile-ruderne for enden af linjerne. I korte stykker med
20-30 takter er det den rette metode, men ikke for længere stykker. Der er det
i stedet den generelle angivelse for taktspredning henholdsvis antallet af linjer
sammen med ombrydningskommandoerne for udvalgte taktstreger, der fungerer
bedst.
18.2 Stykkets bredde og indrykning af de
enkelte akkolader
Ved den automatiske formatering af et stykke sørger PriMus for den korrekte
linjebredde. Det betyder, at alle systemer flugter med den højre kant af klummen.
Den venstre kant af systemerne bliver automatisk rykket s˚a langt ind, at der er
tilstrækkelig plads til systemnavnene.
Disse indstillinger kan ændres manuelt:
• Den venstre og højre kant af stykket kan forskydes, s˚a stykket kun optager
en del af sidens bredde.
• Hvert af systemerne kan have en individuel indrykning, og det gælder b˚ade
for højre og venstre kant.

18.2 Stykkets bredde og indrykning af de enkelte akkolader 307
Her er tre eksempler, hvor man anvender en indrykning af systemet fra højre side:
• Friholdelse af plads til billeder.
• En Coda udskilles optisk.
• Sidste linje har for f˚a takter og ville se meget tom ud, hvis den fik lov at
fylde hele sidens bredde.
Forskydningen sker med mus eller med angivelse af værdier i dialogvinduer.
18.2.1 Indstilling af indrykning og af kanter med mus
For at ændre p˚a den venstre eller højre indrykning af et system, skal man trykke
p˚a [Shift] og gribe fat i kanten af systemet med musen. Træk til det ønskede
sted og giv slip med musen.
For den venstre indrykning gælder: N˚ar den er ændret af brugeren, sl˚ar PriMus
indryknings-automatikken fra. Det betyder: Ved ændringer af systemnavne
(længere navne) kan det ske, at navnene overlapper med nodelinjerne. Man skal
s˚a selv efterjustere med musen. Den manuelle ændring kan fjernes igen i dialogen
Stykke ➞ Linjeformatering (se nedenfor).
For at ændre p˚a den venstre eller højre indrykning for et helt stykke, skal du
trykke p˚a [Shift] og gribe fat i kanten af den stiplede stykke-ramme med
musen. Vigtigt: Grib ikke fat i kanten ud for et nodesystem (s˚a flytter du kun det
ene system), men vælg i stedet et sted mellem systemerne. Alts˚a dér, hvor den
stiplede ramme løber frit og ikke er i berøring med andet.
Ved forskydningen af stykkekanter er der to bevægelsesm˚ader: a) kun kanten
ved musen flyttes og b) begge (modst˚aende) kanter flyttes samtidig. Start med at
trække i en kant som forklaret ovenfor. Skift s˚a mellem de to m˚ader ved samtidig
at klikke med højre musetast. Med metode b) flyttes hele stykket vandret.
18.2.2 Indstilling af indrykning og kanter i dialogfeltet
Indrykningen af de enkelte kanter kan angives med tal. Det er nyttigt, n˚ar man
ikke vil indstille det p˚a øjem˚al, men vil have en nøjagtig og ensartet indrykning.
˚Aben dialogen Stykke ➞ Linjeformatering og klik p˚a fanebladet Indrykning :

308 18.2 Stykkets bredde og indrykning af de enkelte akkolader
Øverst ses indstillingen for den venstre indrykning, nederst den højre. Ved
den venstre indrykning spiller bredden af systemnavnene en rolle. Den første
mulighed er den normale indstilling og den indretter automatisk kanterne efter
systemnavnenes bredde. Den anden mulighed indstiller indrykningen for den
første og for de følgende linjer manuelt. Den tredje mulighed indstiller individuelle
indrykninger af venstre kant for alle systemer. Via knappen opsætning
˚abnes et felt til indskrivning af værdier for systemerne adskilt med komma:
Hvis der er flere systemer, end der er angivet med tallene, s˚a anvendes den sidste
værdi for alle øvrige systemer.
For indrykningen i højre side angives værdierne p˚a samme m˚ade.
Dialogvinduet til indskrivning af værdierne kan for øvrigt trækkes større med
musen. Klik og træk i nederste højre hjørne.
Indstillingen for højre og venstre stykkekanter foretages i dialogen Stykke ➞
Positionering (se side 108).

18.3 Sideformatering
18.3.1 Om betegnelserne
18.3 Sideformatering 309
I dette kapitel kommer vi ind p˚a afstande og placering i nodesystemet, men først
er der behov for at forklare, hvad vi overhovedet mener med system. Ordet er
nemlig dobbelttydigt p˚a dansk: Med system menes de enkelte nodelinjer (fem
linjer til sammen) eller flere nodelinjer eller instrumenter i et partitur samlet set.
Sidstnævnte kunne man kalde et partitursystem (med et lidt kunstigt, sammensat
ord) eller en akkolade (selv om det jo teknisk set kun er selve klammen, der
kaldes en akkolade). For at kunne skelne mellem de to betydninger, bruger vi
i dette kapitel ordet system eller nodesystem om de enkelte nodelinjer, og ordet
akkolade bruger vi om grupper af systemer. I den følgende illustration ser vi alts˚a
to akkolader med hver tre systemer:
Andre vigtige betegnelser: Klummen er den indre del af siden uden margen. Alle
noder og tekst st˚ar inden for klummen.
Stykkerammen er det firkantede omr˚ade, som et musikstykkes nodesystemer og
tekst befinder sig inden for. Det er indrammet af en grøn, stiplet linje.
18.3.2 Overblik
PriMus bruger disse metoder til at indstille systemernes og akkoladens afstande
(vertikalt):
1. Afstandsindstilling via dialogboks: Skriv de vertikale afstande for
systemer og for akkolade ind i dialogen Stykke ➞ Systemafstande .
2. Forskydning med musen: Grib med nedtrykket [Shift]-taste fat i
enkelte systemer eller i hele akkoladen og træk til ny position.
3. Afstandsindstilling via Formaterings-vinduet: Klik p˚a pilene og antallet
af akkolader pr. side ændres skridtvis. Den nødvendige linjeafstand
beregnes automatisk af PriMus.

310 18.3 Sideformatering
4. Indstilling via plus/minus-ruderne: Klik med nedtrykket [Shift]taste
p˚a plus/minus-ruderne, som ses p˚a den nederste stiplede linje i
stykkerammen. Dermed ændres antallet at akkolader for hver ramme
individuelt.
Muligvis lyder alt dette forvirrende, men der er mening med galskaben. P˚a den
ene side er det muligt at formatere et helt stykke med mange sider lynhurtigt. P˚a
den anden side har man ogs˚a direkte og meget nøjagtig kontrol over hver eneste
systemposition, hvilket ofte bruges i partiturer i lommebogsformat.
I det følgende forklares de forskellige metoder.
18.3.3 Grundindstilling af afstande i dialogboks
Menukommandoen Stykke ➞ Systemafstande ˚abner dette dialogvindue:
Som m˚aleenhed anvendes spaces. En space er afstanden mellem to streger i
nodelinjen. Højden af et nodesystem er derfor 4 spaces:
Fordelen ved denne m˚aleenhed er, at en ændring i systemhøjden bevirker, at andre
afstande forandres proportionalt. Dermed bibeholdes m˚alestoksforholdet.

18.3 Sideformatering 311
Nodesystemers afstande: Her sættes grundafstanden mellem nodesystemerne.
Normalværdien ligger mellem 4 og 8 spaces, og den gælder for alle systemer.
Vigtigt: Hvis systemer forud er forskubbet individuelt med musen, og man
ændrer den her viste værdi, s˚a ophæves alle disse individuelle indstillinger, og
alle systemafstande f˚ar den værdi, der skrives ind.
Akkoladers afstande: I denne afdeling sættes grundafstanden mellem de enkelte
akkolader. Afstandene til øverste og nederste margen indstilles separat.
Hvad ang˚ar afstanden til øverste margen, skelnes der mellem første side og de
efterfølgende sider, for p˚a første side skal der tages hensyn til titlens pladsbehov.
Den værdi, som allerede st˚ar skrevet ind her, er beregnet automatisk af PriMus.
Afhængig af titeltekstens størrelse skubber PriMus den første akkolade nedefter.
S˚a snart man skriver en anden værdi ind, sættes automatikken ud af kraft, og
den manuelt satte værdi har forrang. Det gælder ogs˚a, hvis den første akkolade
forskubbes med musen.
Afstanden til nederste margen angiver, hvor tæt akkoladen m˚a komme til sidens
kant. Det er en minimalværdi. Ønsker man at alle afstande indstilles, s˚a skal der
ogs˚a sættes flueben under Udnyt sider optimalt.
Optimal udnyttelse af sidens længde:
Sætter man et flueben her, s˚a fordeler PriMus partiturlinjerne s˚adan ned over
siden, at den nederste linje f˚ar den angivne afstand til den nederste kant.
PriMus sætter først partiturlinjerne med den angivne afstand. S˚a undersøges det,
hvor megen plads der er tilbage ned til den nederste kant. Pladsen fordeles ligeligt
til mellemrummene. Afstanden til nederste kant f˚ar derfor den angivne værdi og
den benyttes for alle sider.
For at akkoladerne ikke kommer til at st˚a for langt fra hinanden, udfører PriMus
kun denne korrektion, hvis der er mindre end 30% fri plads efter sidste linje.
Vil man tvinge en sidefyldning igennem – ogs˚a p˚a sider med mere end 30% fri
plads – s˚a skal det gøres manuelt: Tryk og hold [Shift] nede, grib fat i den
nederste akkolade og skift til strækkemodus ved samtidig at lave et klik med højre
musetast. Træk s˚a alle akkolader fra hinanden p˚a samme tid. Skift evt. tilbage til
kun at trække i den nederste akkolade med endnu et klik p˚a højre musetast (se
side 312).
I almindelighed bør PriMus være indstillet til at strække alle akkolader samtidigt,
da det giver det mest homogene nodebillede.

312 18.3 Sideformatering
Kollisionsh˚andtering:
Kollisionsautomatikken holder øje med, om symboler i nabosystemer overlapper
hinanden, eller om de rager ud over den øverste eller nederste kant. I s˚a tilfælde
bliver afstanden mellem systemerne øget, s˚a kollisioner undg˚as.
Kollisionsautomatikken er nyttig, n˚ar man skriver sange, hvor antallet af linjer
med sangtekst varierer (fx fire strofer, ét refrain). Eller ved Midi-import, hvor
noderne ofte ender langt uden for systemerne.
Kollisionsautomatikken kan dog ogs˚a virke forstyrrende, hvis man fx vil trække
systemerne tættere sammen vha. musen, og PriMus skubber dem fra hinanden
igen pga. symboler og tekster, der ligger et stykke uden for systemerne.
Tip: Hvis nodesystemerne uventet springer tilbage igen efter en forskydning
med musen, s˚a tjek, om kollisionsautomatikken er sl˚aet til, og sl˚a den i
givet fald fra.
18.3.4 Forskydning med musen
Akkolader og nodesystemer kan forskydes direkte med musen med samtidig
nedtrykket [Shift]-taste.
Grundprincip:
• Tryk og hold p˚a [Shift]-tasten.
• Klik p˚a et system og træk det op eller ned med venstre museknap.
• Giv slip p˚a museknappen for at afslutte forskydningen.
P˚a den m˚ade kan man flytte enkelte systemer eller hele akkolader:
• Griber du fat i det øverste system i en akkolade, s˚a forskyder du hele
akkoladen (denne ene eller flere).
• Griber du fat i en af de underste systemer i en akkolade, s˚a forskyder du en
eller flere systemer inden for akkoladen.
Vigtigt: Museklikket skal ske p˚a et tomt sted i nodelinjerne, man m˚a alts˚a ikke
ramme en node, en taktstreg, en nøgle eller et andet symbol.
Da det ville være omstændeligt at skulle tilpasse hver enkelt akkolade for sig,
kan PriMus bruge forskellige metoder til flytte flere systemer p˚a én gang. Der
kan skelnes mellem metoderne p˚a de sm˚a firkanter, der ses ved musepilen. Med
et klik p˚a højre museknap ved nedtrykket venstre museknap skiftes der mellem de
to forskydningsmetoder. P˚a afstandpilene mellem systemerne ser man, hvordan
den valgte forskydningsmetode fungerer.

18.3 Sideformatering 313
1. Positionsmodus: Systemet bevæger sig frit mellem sine naboer, kun dette
ene systems position ændrer sig. Der ses en afstandspil opefter og nedefter.
2. Afstandsmodus: Kun afstanden til systemet ovenover ændrer sig, alle
nedre systemer flyttes sammen med det system, som du trækker i. Der ses
en afstandspil opefter.
3. Strækkemodus: Alle systemer henholdsvis akkolader ovenover musen
bevæger sig som var de spændt fast p˚a et gummib˚and. Afstandene
ændres ensartet mellem alle systemer. Der ses afstandspile mellem alle
ovenliggende systemer.
For akkolader gælder det samme.
PriMus holder styr p˚a systemafstandene individuelt for hver enkelt akkolade.
Undtagelse: Ændres systemafstandene i den første akkolade, s˚a spørger PriMus,
om de ogs˚a skal gælde for alle andre akkolader. Svarer man Ja, s˚a bliver alle
andre akkolader tilpasset til indstillingen i den første.
Hvis systemafstandene ændres i Horisontal-visning, s˚a bliver ændringerne uden
videre anvendt for hele stykket.
Genvejstaste [Q] for ens afstande: Grib fat i det nederste system i en akkolade
og skift forskydningen til strækkemodus (alle afstande ændres), et samtidigt klik
p˚a [Q]-tasten vil da indstille alle systemafstande ens.
Der gælder følgende for indstilling af systemafstande: Grib fat i det nederste
system og sæt afstandene med strækmodus, s˚a der bliver mindst mulig efterbehandling.
Justér derefter de enkelte afstande. Start fra oven og arbejd dig
nedefter.
I følgende illustration skubbes system 4 nedefter inden for en akkolade. Vi ser
forskellene mellem de tre forskellige m˚ader at forskyde p˚a.

314 18.3 Sideformatering
18.3.5 Hurtigformatering med formateringsværktøjet
Formaterings-værktøjskassens nederste halvdel bruges til at styre afstandene
mellem akkoladerne:
Hvis værktøjskassen ikke er synlig, s˚a kan den kaldes via Vis ➞ Formatering eller
med genvejen [Num 3].
De to piles funktion er:
• Et klik p˚a højrepilen forstørrer akkoladeafstanden, s˚a der er plads til én
færre p˚a siden. PriMus beregner, hvor stor afstanden skal være og viser
dens værdi i værktøjskassen. Stykket fylder dermed mere. Hvor mange
sider, dette resulterer i, vises ogs˚a i værktøjskassen.
• Et klik p˚a venstrepilen formindsker tilsvarende afstanden ét skridt ad
gangen.
Bemærk disse tastaturgenveje:

18.3 Sideformatering 315
[Shift]+[Num -] Stykket bliver kortere – en akkolade mere pr. side
[Shift]+[Num +] Stykket bliver længere – en akkolade mindre pr. side
Brugen af denne værktøjskasse giver kun mening, hvis der er plads til mindst tre
akkolader p˚a en side.
Hurtigformateringen viser sin fulde styrke, n˚ar det drejer sig om enkeltstemmer.
Et par klik er nok til at formatere et stykke ned fra fem til fire sider, s˚a det er mere
udskriftsvenligt.
18.3.6 Indstilling af antal akkolader pr. side
Antallet af akkolader p˚a en side afhænger af systemernes højde og afstanden
imellem dem. Det kan nemt og bekvemt ændres med funktionerne i formateringsværktøjskassen.
Ofte kan det dog være nødvendigt at ændre antallet af akkolader p˚a udvalgte
sider. Det klarer PriMus ogs˚a.
Trykker man p˚a [Shift], viser der sig i kanten af den nederste stiplede stykkekant
en plus/minus-boks:
Med denne boks kan man hæve eller sænke antallet af akkolader i den ramme,
som plus/minus-boksen tilhører:
Klik p˚a plus: Rammen f˚ar tildelt et system mere fra den efterfølgende side.
Klik p˚a minus: Rammen afgiver et system til den efterfølgende side.
N˚ar antallet af systemer ændres, holder PriMus styr p˚a tallet og fikserer det for
denne ramme. Den automatiske fordeling af systemerne p˚a siderne bliver sl˚aet fra
til og med denne ramme. Plus/minus-boksene vises med rødt, s˚a man kan kende
de fikserede rammer.
Med et højreklik p˚a plus/minus-boksene ˚abnes kontekstmenuen for rammeformateringen.

316 18.4 Formatering af dokument med flere stykker
Her kan man atter ophæve fikseringen for rammerne. Det kan ske enten fra og
med denne ramme eller for hele stykket.
N˚ar plus/minus-boksen er bl˚a, betyder det, at systemerne i denne ramme er
blevet forskubbet med musen. Ogs˚a i dette tilfælde fikseres rammen (for ved
en nyfordeling af systemerne ville de nye systempositioner risikere at g˚a tabt).
Kan man ikke huske alt dette, s˚a klik p˚a det sidste punkt i kontekstmenuen: s˚a f˚ar
man genopfrisket hukommelsen.
18.4 Formatering af dokument med flere
stykker
Har et dokument mere end ét stykke, s˚a fordeler PriMus stykkerne efter hinanden
p˚a siderne. Den øverste kant af et stykke (stykkerammen) starter direkte, hvor den
nederste kant af forrige stykke slutter.
18.4.1 Ændre afstand mellem stykkerne
For at gøre afstanden større, skal man gribe med nedtrykket [Shift]-taste i
den øverste kant og kan dermed trække det underste stykke nedefter. P˚a denne
m˚ade bevæger man hele stykket inklusive titelteksterne. Forsøger man derimod
at forskubbe det øverste stykke, s˚a bliver teksterne st˚aende.
Afstanden til forrige stykke kan ogs˚a indstilles med tal i dialogboksen Stykke ➞
Positionering (se side 108).
Hvis forrige ramme ikke er et musikstykke, men en tekstramme eller et billede,
s˚a gælder det samme for indstillingen af afstanden.
18.4.2 Manuelt sideskifte
Vil man have et stykke til at begynde p˚a en ny side, selv om der er tilstrækkelig
plads p˚a forrige side, s˚a m˚a man indsætte et manuelt sideskifte. ˚Abn dialogen
Dokument ➞ Redigér indhold , markér stykket i listen og klik p˚a indsæt sideskift
(se side 92).
Det modsatte kan ogs˚a være p˚akrævet, nemlig at forhindre et sideskift. Hvis
fx det første stykke er et par milimeter for langt, og PriMus derfor vil starte
næste stykke p˚a en ny side. I dette tilfælde kan man ˚abne dialogen Stykke ➞
Positionering og sætte et flueben ud for ingen sideskift (se side 108).
18.4.3 Placering af stykker ved siden af hinanden
Afstanden mellem to stykker kan ogs˚a være negativ. Man kan alts˚a skubbe et
stykke s˚a langt op, at det dækker det øverste stykke. Det kan man bl.a. anvende
til at placere stykker ved siden af hinanden.

18.5 Oversigt over formateringsmuligheder med musen 317
Eksempel: to sange ved siden af hinanden
S˚adan opsætter man to sange ved siden af hinanden p˚a siden:
1. Skub den højre kant af det første stykke til venstre, s˚a det kun fylder
halvdelen af siden.
2. Skub den venstre kant af det andet stykke til højre, s˚a det kun fylder
halvdelen af siden.
3. Grib fat i den øverste kant af det andet stykke og træk det op ved siden af
det første.
Selv om sangene nu visuelt st˚ar ved siden af hinanden, ser PriMus dem i
dokumentets rækkefølge efter hinanden. Det betyder, at en forskydning af det
første stykke vil trække det andet med sig, men ikke omvendt.
18.4.4 Formatering og sideombrydning ved lange
tekstafsnit
Tekst st˚ar altid i én ramme og kan ikke ombrydes over to sider. Har man en
længere tekst, som rækker ud over den nederste kant af siden, s˚a m˚a den deles i
to separate tekstafsnit. Det er lettest at gøre s˚adan:
1. Placér markøren p˚a det sted, hvor teksten skal deles op (begyndelsen af
den linje, som skal starte i den nye ramme).
2. Markér hele teksten fra start til slut (tast [Ctrl]+[Shift]+[End]) og
flyt tekstblokken til klipbordet (tast [Ctrl]+[X]).
3. Afslut arbejdet med tekstafsnittet (museklik uden for teksten eller [Esc])
4. Opret et nyt tekstafsnit ([Ctrl]+[T]) p˚a næste side og indsæt indholdet
af klipbordet ([Ctrl]+[V]).
18.5 Oversigt over formateringsmuligheder
med musen
Til sidst en oversigt over de direkte formateringsmuligheder, som kan udføres
med musen.
18.5.1 Grib og forskyd
Den følgende illustration viser en oversigt over alle formateringsmuligheder i
partituret, som kan udføres med musen. Tallene forklares nederst.

318 18.5 Oversigt over formateringsmuligheder med musen
1. Lodret forskydning af stykket.
2. Forskydning af stykkets kanter til venstre/højre. Skift mellem to
varianter med højreklik: a) kun kanten under musen og b) begge kanter
samtidig.
3. Indrykning af akkoladen til venstre/højre.
4a. Lave plads til titlen.
4b. Ændre afstand til øverste kant (p˚a efterfølgende sider).
4c. Lodret forskydning af akkolader. Skift mellem tre varianter med højreklik:
a) Positionsmodus (kun akkoladen under musen) b) Afstandsmodus
(afstand til forrige) c) Strækkemodus (alle afstande oven over ændres).
5. Forskydning af systemer inden for en akkolade. (5a) i første akkolade:
overfør afstande til alle akkolader, (5b) i de efterfølgende akkolader:
afstande indstilles individuelt for denne akkolade.
18.5.2 Brug af klik-boksene
Med nedtrykket [Shift]-tast dukker der nogle sm˚a bokse op, som kan betjenes
med musen.

18.5 Oversigt over formateringsmuligheder med musen 319
Museklik i boksene giver følgende virkning:
1. Pil-bokse: Takter forskydes op eller ned.
2. Taktantals-boks: Kontekstmenu (med højreklik). Her findes funktioner til
fiksering eller frigivelse af linjetakter.
3. Plus/minus-boks i underste kant af stykkerammen: Flere eller færre akkolader
i denne stykkeramme (fiksering af antallet). Kontekstmenu (med
højreklik): Fiksering af stykkerammen eller ophævelse af fikseringen.

320
19 Tekster
PriMus arbejder med fire forskellige typer af tekst. Hver type har sin egen
funktion, og der er ogs˚a forskelle i m˚aden, hvorp˚a man skriver og bearbejder
dem:
1. Tekster som titel, komponist og copyright, der st˚ar fast over eller under
musikstykket.
2. Tekster, som st˚ar ved nodesystemerne og frit kan arrangeres (foredragsbetegnelser,
spilleanvisninger osv.).
3. Tekster, som st˚ar under noderne og er fast bundne til disse. De betegnes
sangtekst.
4. Tekster, som st˚ar i dokumentet uafhængigt af musikstykket (almindelige
tekstafsnit, overskrifter osv.).
19.1 Generelt om bearbejdning af tekster
For at kunne arbejde med en tekst eller for at ændre den, skal man klikke p˚a den
med musen. Man kender redigeringstilstanden p˚a en punkteret ramme omkring
teksten og en markør, som vises i teksten som en sort, lodret streg.
Desuden ˚abnes vinduet med tekstegenskaber:
PriMus har de mest almindelige funktioner, som man kender dem fra tekstbehandlingsprogrammer.
Funktionerne i tekstegenskabsvinduet
I tekst kan man ændre attributter som skrifttype og størrelse, der kan vælges en
anden tekststilart, og der kan indsættes noder eller musiksymboler.
Den øverste del af vinduet for tekstegenskaberne bruges til at vælge en tekststil
samt til at ændre p˚a grundegenskaberne for stilarten; nemlig skrifttype (fx Times
Roman) og størrelse.
Vigtigt at bemærke: Ændrer man noget i dette omr˚ade, s˚a p˚avirkes alle tekster i
dokumentet, som bruger denne tekststilart.

19.1 Generelt om bearbejdning af tekster 321
Vil du ikke have dette, s˚a m˚a du skrive de forskellige tekster med hver sin
tekststil.
Funktionerne i den nederste del af vinduet p˚avirker kun den tekst, som du aktuelt
arbejder med. Nemlig fed skrift, kursiv, understregning og indsætning af noder
og symboler.
Flytte markøren i teksten
Piletaster flytter markøren ét tegn ad gangen
Piletaster med Ctrl springer ét ord ad gangen
Home og End g˚a til begyndelse eller slutning af linjen
Home og End med Ctrl g˚a til begyndelse eller slutning af hele teksten
Markering af tekstblokke til bearbejdning
Man kan markere tekstomr˚ader ved at bevæge markøren rundt i teksten, mens
man holder [Shift] nede.
Markering med musen: tekstomr˚ader kan ogs˚a markeres med musen, idet man
venstreklikker i begyndelsen af omr˚adet og med nedtrykket musetast trækker til
slutningen af omr˚adet.
Hele ord markeres lettest med et dobbeltklik.
Brug af Windows udklipsholder
Markerede tekstomr˚ader kopieres til Windows udklipsholder med [Ctrl]+[C].
Med [Ctrl]+[X] bliver omr˚adet flyttet (efter kopieringen slettes det valgte
omr˚ade). Indsætningen af udklipsholderens indhold sker med [Ctrl]+[V].
Det sættes ind, hvor markøren st˚ar. Hvis et tekstomr˚ade er markeret, s˚a bliver
omr˚adet overskrevet og erstattet af udklipsholderens indhold.
S˚adan kan tekstomr˚ader overføres fra et sted til et andet, uden af man skal skrive
dem ind igen.
Tekstattributter
Under indskrivningen af tekst kan man blot trykke p˚a [Ctrl]+[K] og
[Ctrl]+[F] for at skifte til kursiv- eller fed skrift. Med [Ctrl]+[U] f˚ar
man understreget tekst. Endnu et tastetryk sl˚ar attributten fra igen.
Efterfølgende kan man ændre tekst til kursiv, fed eller understreget, idet man
markerer et omr˚ade og bruger den relevante tastekombination.

322 19.1 Generelt om bearbejdning af tekster
Indsætte musiksymboler i tekst
P˚a ethvert sted i teksten kan man sætte musiksymboler ind. Klik med musen
p˚a knappen , og du kan vælge et symbol fra dialogen, som beskrevet i
afsnit 9.6 (s. 164). Vælg det ønskede symbol, og det bliver indsat i teksten, hvor
markøren st˚ar.
Indsætte noder i tekst
P˚a samme m˚ade kan man indsætte en node i teksten. Klik p˚a , s˚a
du f˚ar dialogen til valg af nodeværdier p˚a skærmen. Her kan fx vælges en
metronomangivelse.
Copyright og andre specialtegn
Specialtegn, som ellers ikke findes p˚a tastaturet, kan indsættes ved hjælp af dets
tegnkode. Copyright-symbolet f˚ar man fx s˚aledes:
1. Hold [Alt]-tasten nede.
2. Skriv tallet 0169 (inkl. nullet) p˚a det numeriske tastatur.
3. Giv atter slip p˚a [Alt]-tasten.
S˚adan kan man skrive alle mulige tegn, som findes i Windows tegnsæt. Man skal
blot kende dets nummer i tegnsættet.
Da Copyright-symbolet ofte bruges i nodesider, har vi lavet denne genvej i
PriMus: Man f˚ar symbolet ved at skrive de tre tegn (c). N˚ar man har tastet
det sidste af de tre tegn, laver PriMus dem om til det ’ægte’ c○-symbol.
Vil du faktisk helst bruge de tre tegn (c), uden at de laves om til symbolet, s˚a
skal du blot skrive tegnene i en anden rækkefølge – fx først de to parenteser og
dernæst c mellem parenteserne.
Ændre tekststilart
For at skifte tekststilen, skal man klikke p˚a knappen med tekststilens navn. Der
klapper s˚a en liste ned med alle tilgængelige stilarter. Klik p˚a den, du ønsker.
Teksten bliver s˚a gentegnet og evt. omformateret med det nye udseende.

19.2 Titeltekster (titel, komponist etc.) 323
Bemærk: Tekststilen kan ikke ændres for alle teksttyper. Det kender man p˚a,
at der ikke klapper en liste ned ved klik p˚a tekststil-knappen. Titlen p˚a et
musikstykke (tekststilart Title) har fx altid den samme Titel-tekststil. Det kan
ikke ændres. Andre teksttyper med fastlagte stilnavne er fx Subtitle, Composer
og Copyright.
P˚a den anden side kan man for frie tekster vælge enhver af tekststilarterne. En fri
tekst kan godt bruge tekststilen Title.
Læs mere om tekststilarter i afsnit 19.8 (s. 339).
19.2 Titeltekster (titel, komponist etc.)
Titel, undertitel, komponist og copyright betegnes i det følgende som titeltekster.
Disser spiller en særlig rolle i PriMus, da de placeres automatisk p˚a bestemte
steder, og de er ogs˚a udstyret med en fastlagt tekststilart.
Opret titeltekster
G˚a til menupunktet Tekst ➞ Opret titel . Den følgende dialogboks dukker op, og
teksterne kan skrives ind i felterne:

324 19.2 Titeltekster (titel, komponist etc.)
Alle tekster kan være p˚a to eller flere linjer. I dialogboksen skal man skrive to
bagudvendte skr˚astreger \\ for at f˚a et linjeskift.
Efter at have lukket dialogboksen med et klik p˚a OK, sættes teksterne ind i
dokumentet. PriMus sørger for, at der er tilstrækkelig plads før den første linje.
Bearbejde og slette titeltekster
For at bearbejde eksisterende titeltekster kan man enten ˚abne dialoboksen, eller
man kan klikke p˚a teksten og ændre den direkte i dokumentet.
En titeltekst kan slettes i dialogboksen. Det g˚ar dog hurtigere med [Shift]+
højreklik direkte i dokumentet.

19.2 Titeltekster (titel, komponist etc.) 325
Kontekstmenu for titeltekster
Titelteksters kontekstmenu ˚abnes med et højreklik p˚a teksten.
Foruden slettefunktionen kan man ogs˚a ændre positionen (indrykning) for titel
og undertitel: venstre/centreret/højre. Via en undermenu kan teksttypen ændres.
Man kan ogs˚a lave et titel om til en undertitel eller en komponist om til en
tekstforfatter. Findes der allerede en tekst af denne type, s˚a bliver den ændrede
tekst vedhæftet til den eksisterende.
Især det sidste punkt, hvor man kan skifte titeltype om til fri tekst, er nyttigt.
PriMus binder s˚a teksten til den første takt, men beholder tekststilen. Der betyder,
at udseendet er uforandret, men at placeringen nu kan foretages frit med musen.
Omvendt kan man ogs˚a forvandle en taktbunden tekst til en titeltekst-type. Denne
funktion er uhyre nyttig ved import fra andre programmer, hvor titeltekster
kun overføres som normale taktbundne tekster. De taktbundne kan let flytte
sig ved omformatering, s˚a en ændring til titeltekst er fordelagtig. Derfor denne
anbefaling:
Efter import af fremmedformater (cap/son/xml) bør titel, undertitel,
komponist osv., der er overført som taktbundne, rettes til de rigtige
teksttyper. Det gør man med kontekstmenuen.
Titeltekster placeres automatisk, men kan forskubbes vertikalt. Titelteksterne er
bunden til hinanden; hvis en af dem forskubbes, s˚a vil underliggende tekster blive
skubbet med.

326 19.3 Fri placering af tekst i musikstykket
19.3 Fri placering af tekst i musikstykket
Foruden Titeltekst (placeres med fast position) og Sangtekst (placeres ved
noderne) kan der arbejdes med tekst, som kan placeres frit i musikstykket. Vi
kalder det Fri tekst.
Fri tekst bruges til tempo- og foredragsbetegnelser, regianvisninger og lignende.
Fri tekst kan flyttes rundt p˚a siden med musen.
Opret Fri tekst
G˚a til værktøjskassens faneblad ’6 Tekst’ og vælg Fri tekst :
Den valgte tekststilart er som udgangspunkt sat til Standard tekst. Det kan man
blot lave om p˚a.
Klik nu p˚a det sted, hvor teksten skal starte. Markøren dukker op, og teksten kan
skrives ind:
Afslut indskrivningen med [Esc]. Tekststilen kan altid ændres: under indskrivningen
via tekst-værktøjsvinduet; senere via kontekstmenuen for tekst.
Opret ’Fri tekst’ med menukommando
Frie tekster kan ogs˚a oprettes uden at bruge værktøjskassen. I menuen Tekst
findes punktet Opret fri tekst . Vælg dette menupunkt. Klik med musen, hvor

19.3 Fri placering af tekst i musikstykket 327
teksten skal starte. Markøren dukker op og teksten kan skrives ind. Det g˚ar
væsentlig hurtigere med genvejen [Ctrl]+[F].
Genvejen har den fordel, at man ikke behøver at skifte til værktøjskassens tekstside,
men ogs˚a kan starte p˚a en tekst, selv om det er node-værktøjskassen, der er
˚aben.
Endnu en fordel er, at man s˚a samtidig kan anvende de s˚akaldte Kviktekster (forud
definerede tekster med faste tekststilarter), som er den hurtigste metode til at
skrive tekster, der forekommer ofte. Mere om dette i afsnit 19.4 (s. 330).
Frie tekster i musikstykker
Fri tekst kan placeres overalt, men sætter man den uden for den grønne, stiplede
stykkeramme (fx i margen eller efter stykket), s˚a bliver teksten ikke forankret
til en takt, men derimod p˚a selve dokumentsiden.
Sidebundne tekster kender man p˚a, at de f˚ar en bl˚a ankerlinje op til øverste
venstre hjørne af siden, n˚ar man tager fat i dem med musen.
Sidebundne tekster flytter sig ikke sammen med musikstykket. Taktbundne frie
tekster derimod placerer sig i forhold til den takt, som de er forankret til.
Læs mere om sidebundne tekster i afsnit 19.6.4 (s. 337).
Flytning af frie tekster
Fri tekst kan flyttes frit omkring med musen S˚a snart man griber fat i teksten,
f˚ar den en bl˚a ankerlinje. Denne linje viser hen til den takt, hvortil teksten er
forankret.
Teksten bevarer sit anker til takten, n˚ar man flytter den. Flytter man teksten til en
anden takt eller en anden stemme, skal (bør) man frigive ankeret. Det gør man
ved at klikke kort med højre museknap under flytningen, alts˚a mens man holder
teksten med venstre museknap. Der dukker et lille kvadrat op ved ankerlinjens
endepunkt.

328 19.3 Fri placering af tekst i musikstykket
Det betyder, at ankeret nu følger med musen, og at det kan springe til andre takter
og systemer.
Bevæger man i dette eksempel musen ned mod højre, s˚a følger ankeret med:
Endnu et højreklik under flytningen skifter modus tilbage: kvadratet forsvinder,
og teksten forbliver bundet til sin oprindelige takt.
Duplikering af frie tekster
En fri tekst, som er ved at blive flyttet med musen, kan duplikeres med
tastekombinationen [Ctrl]+[D] s˚a man kan afsætte teksten flere steder hurtigt
efter hinanden:
Det bruges mest til at indskrive en ensartet tekst flere steder i andre takter eller
stemmer. Hold øje med, om ankerpunktet nu ogs˚a lander p˚a den rigtige taktstreg
(skift til den rette modus med højreklik under flytningen som beskrevet ovenfor).
Kontekstmenu og egenskabsdialog for frie tekster
I kontekstmenuen for de frie tekster kan man slette teksten, men man kan ogs˚a
indstille teksttype og tekststil. Endelig kan man vælge punktet Egenskaber og f˚a
det følgende dialogfelt p˚a skærmen:

19.3 Fri placering af tekst i musikstykket 329
P˚a det første faneblad vælges den vandrette position: Med skaleret efter taktbredde
forbliver teksten ogs˚a efter en ændring af formateringen p˚a den samme relative
position i takten. I nogle tilfælde kunne en fikseret position være ønskværdig.
I den nederste del af dialogen kan tilhørsforholdet vælges: til alle systemer
eller kun til øverste nodesystem. Hermed bestemmes tekstens opførsel ved
Enkeltstemme udtræk (se nedenfor).
Under det andet faneblad kan man indstille, hvor ankerpunktet skal hæfte sig p˚a
selve teksten:
Ankerpunktet er det sted, som bruges som fixpunkt, n˚ar der sker ændringer
i formateringen eller tekststørrelsen. Normalt vil det sidde nederst til venstre.
Nogle gange er det bedre at vælge et andet ankerpunkt.
Tekststørrelse og nodesystemstørrelse
Skriftstørrelsen af de frie tekster retter sig efter størrelsen af det nodesystem,
hvortil de er forankret. Størrelsen baserer sig p˚a et grundsystem p˚a 7mm højde.
Bliver systemet gjort mindre eller hvis teksten forskydes til et andet, mindre
system, s˚a bliver tekststørrelsen automatisk tilpasset.

330 19.4 Kviktekster
Tekster, som st˚ar over den øverste linje, og som hører til det samlede system,
forholder sig til normalstørrelsen for nodesystemer – selv n˚ar det øverste system
er sat til lille (som i kammermusikpartiturer).
Udtræk af enkeltstemmer og frie tekster
Frie tekster, som st˚ar over det øverste system, bliver taget med i alle enkeltstemmer.
Det gælder fx tempoangivelser, afsnitsbetegnelser osv.
PriMus skelner mellem, om frie tekster i det øverste system er klikket ind over
eller under nodelinjerne:
• Museklik over nodelinjerne: Teksten tilhører alle systemer
• Museklik under nodelinjerne: Teksten tilhører det øverste system
Tekster, som tilhører alle systemer, bliver inkluderet i enkeltstemmerne, de andre
gør ikke (de kommer kun i enkeltstemmen for det øverste system). Trækker
man en tekst fra den ene side af nodelinjerne til den anden, s˚a ændrer det
ikke p˚a dens behandling i forhold til enkeltstemmeudtræk. Det kan ændres via
egenskabsdialogen:
Sletning af frie tekster
Frie tekster kan slettes med højreklik lige som de fleste andre objekter. Enten
direkte med [Shift]+ højreklik eller via kontekstmenuen.
Skal der slettes fri tekst over et større omr˚ade (en stemme, et taktafsnit eller hele
stykket), s˚a g˚ar det hurtigst via menuen Valg ➞ Slet ➞ Tekst . Markér først det
ønskede omr˚ade som en taktblok.
19.4 Kviktekster
Tekster som crescendo, a tempo og Dal Segno bliver brugt igen og igen i
nodeskrivning. PriMus har en Kviktekst-mekanisme, som sparer dig for den
tilbagevendende indtastning af disse tekster. I stedet kalder man teksten med et
tastetryk og sætter den ind i noderne med ét eneste klik. S˚adan tilføjer man fx en
adagio:
1. Aktivér værktøjet for frie tekster med [Ctrl]+[F] eller via menuen
Tekst ➞ Opret fri tekst )
2. Tryk p˚a [A], indtil der kommer til at st˚a ’adagio’ i musens hjælpevindue.

19.4 Kviktekster 331
3. Skriv teksten ind i noderne med et venstreklik. Klik flere gange for at f˚a
samme tekst sat ind flere steder. Tekststilen er forudvalgt, s˚a den passer til
form˚alet.
4. Til sidst kan man deaktivere værktøjet med [Esc] eller med højreklik.
Hjælpe-vinduet forsvinder igen.
Trin 2 og 3 kan gentages, s˚a ofte man vil. Man kan alts˚a sætte teksten ind
flere steder i træk eller vælge en anden kviktekst med yderligere tryk p˚a en
bogstavstast.
PriMus henter teksterne fra en tabel, som indeholder de vigtigste udtryk. Ved
flere tryk p˚a samme bogstav ser man ét efter ét alle udtryk, der begynder med
netop dét bogstav. N˚ar sidste udtryk i listen er n˚aet, starter det forfra. Er man
kommet til at g˚a forbi den ønskede tekst, kan man g˚a baglæns ved at trykke p˚a
bogstavet sammen med [Shift]. Ellers m˚a man blot trykke s˚a mange gange, at
teksten dukker op igen.
Ændring af eksisterende tekster:
Kviktekst funktionen kan ogs˚a bruges p˚a eksisterende tekster. Grib fat i teksten
med musen og tryk (gentagne gange) p˚a det bogstav, som Kvikteksten begynder
med, til den ønskede tekst dukker op. Teksten erstattes af den nye Kviktekst.
Tekststilarten tilpasses til det nye begreb.
19.4.1 Ændring og udvidelse af Kviktekst-tabellen
Kviktekster ville ikke være meget bevendte, hvis ikke man selv kunne udvidde
og bearbejde dem, s˚a det kan man naturligvis. Menuen Tekst ➞ Kviktekst ˚abner
det følgende dialogvindue:

332 19.4 Kviktekster
Her ser man listen over de forh˚andenværende tekster i alfabetisk rækkefølge.
PriMus skelner mellem aktive og inaktive tekster. De aktive har et kryds foran sig,
de inaktive ikke. Kun aktive tekster kan kaldes med tastetryk. Begreber, som du
ikke anvender, kan du deaktivere, s˚a der er færre at vælge mellem. Dermed bliver
det hurtigere at bruge Kviktekster (færre tastetryk). Inaktive tekster forbliver i
tabellen og kan altid gøres aktive igen.
Begreber, som aldrig bruges, kan slettes. Nye tekster kan tilføjes, og eksisterende
kan ændres.
Opret nyt begreb i Kviktekst-tabellen
Klik p˚a knappen Ny indføring , og den følgende undermenu ˚abner sig til indskrivning
af en Kvik-tekst:
Ved siden af den egentlige tekst kan der ogs˚a fastlægges en tekststil. Teksten kan
ogs˚a indeholde musiksymboler, hvilket sparer megen tid. Nogle eksempler:

Slet begreb fra Kviktekst-tabellen
19.5 Metronomtekster 333
Klik p˚a en tekst i tabellen, s˚a den bliver markeret og tryk s˚a p˚a Slet indføring .
Teksten/begrebet slettes fra listen. Slet kun tekster, som du helt sikkert aldrig f˚ar
brug for – ellers er det bedre blot at fjerne krydset foran teksten.
Bearbejde et begreb fra Kviktekst-tabellen
Klik p˚a en tekst i tabellen, s˚a den markeres og klik s˚a p˚a Redigér indføring .
Hermed ˚abnes den ovenfor viste dialogboks, og tekst og stilart kan ændres.
19.4.2 Overføre eksisterende tekst til Kviktekst-tabellen
Kviktekst-tabellen kan udvides p˚a en endnu smartere m˚ade ved at overtage en
eksisterende tekst fra dokumentet. Det forg˚ar s˚adan:
1. Højreklik p˚a teksten for at ˚abne kontekstmenuen.
2. Vælg punktet Egenskaber for at ˚abne dialogvinduet ’Tekstegenskaber’.
3. Her ses knappen Tilføj til kviktekstlisten . Med et klik p˚a denne knap tilføjes
tekst s˚avel som tekststil til Kviktekst-tabellen.
19.5 Metronomtekster
En metronomtekst er principielt set ikke andet end en fri tekst med en nodeværdi
og et tal. Man kan alts˚a skrive dem med et forh˚andenværende middel – nemlig
Fri tekst – og s˚a blot indsætte node og tal.
Da metronomangivelser bruges hyppigt, har PriMus for enkelthedens skyld en
menukommando til at sætte dem med: Tekst ➞ Opret metronomangivelse (kan
ogs˚a n˚as via genvejen [Ctrl]+[M]).
Med et museklik i noderne indsættes en tekst, som allerede indeholder fjerdedelsnoden,
og du skal blot skrive tallet ind:
Skulle du f˚a brug for en anden nodeværdi, s˚a læg mærke til hjælpeteksten i
musens hjælpevindue, før du klikker i noderne. Her st˚ar de værdier, du kan bruge:

334 19.6 Tekstafsnit mellem musikstykkerne
Tryk alts˚a p˚a 2 for at f˚a en halvnode og 8 for en ottendedel. De ulige tal giver
punkterede nodeværdier.
PriMus genkender metronomtekst og indstiller afspilningstempoet korrekt. Genkendelsen
er tolerant og virker ogs˚a, hvis der st˚ar tekster foran eller bag ved
noden/tallet. Her er to eksempler, der genkendes som gyldige tempoangivelser:
Metronomtekster er taktbundne. Derfor er de ikke tilordnet en bestemt node i
takten og virker fra starten af takten – ligegyldigt hvor, de er placeret. Det betyder
s˚a ogs˚a, at man ikke kan indstille tempoangivelsen finere end en taktvis ændring.
19.5.1 Slette metronomtekster
Metronomtekster kan slettes med et højreklik som andre tekster. Alternativt
kan man fjerne alle metronomtekster inden for et taktomr˚ade med en speciel
funktion. Først skal taktomr˚adet markeres som en taktblok. Dernæst kaldes
menufunktionen Valg ➞ Slet ➞ Metronomangivelse .
19.6 Tekstafsnit mellem musikstykkerne
Titeltekster, sangtekst og takt- og nodenbunden tekst hører altid til et bestemt
musikstykke. Desuden findes der teksttyper, som kan indsættes uafhængigt af
musikstykkerne i dokumentet.
1. Tekstafsnit
2. Sidebundne tekster
Forskellen mellem disse to typer best˚ar i, hvordan de forholder sig ved en
formatering:
Tekstafsnit har en fast bredde (normalt fastsat af sidens bredde). Tekstafsnit
ligger mellem musikstykkerne, og de formateres sammen med disse og fordeles
over siderne.
Sidebundne tekster er tekstrammer, som kan placeres frit med musen og forbliver,
hvor de er placeret – uafhængigt af formateringen af dokumentet. Mere
om dette i afsnit 19.6.4 (s. 337)
Via menukommandoen Tekst ➞ Opret tekstafsnit oprettes et nyt tekstafsnit. Der
dukker en tom tekstramme op i slutningen af dokumentet, og du kan skrive løs.
Ændring af rækkefølge
Vil man have det nys indsatte tekstafsnit et andet sted i dokumentet, s˚a m˚a man
kalde dialogen Dokument ➞ Redigér indhold og ændre rækkefølgen (se side 92).

19.6 Tekstafsnit mellem musikstykkerne 335
19.6.1 Breddeindstilling og forskydning af tekstafsnit
Bredden af et tekstafnit er forudindstillet. Teksten ombrydes automatisk i linjer.
Teksten strækker sig som udgangspunkt fra venstre til højre margen af siden.
Udstrækningen kan ændres med musen:
1. Med tasten [Shift] g˚ar man i forskydningsmodus. Der ses en stiplet
linje omkring afsnittet.
2. Grib med musen i den venstre eller højre kant af rammen og træk den til
højre eller venstre.
3. Gør det samme med den anden rammekant.
Som p˚a mange andre steder er der ogs˚a her to forskellige forskydningsmodi, som
man kan skifte mellem med højreklik:
1. I den første indstilling forskydes kun den kant, som man har klikket p˚a.
Den anden kant flyttes ikke, og tekstens bredde ændres ved bevægelse med
musen.
2. I den anden indstilling flyttes den anden kant parallelt med den første.
Teksten beholder alts˚a sin bredde og forskydes kun vandret frem og tilbage.
Omskiftningen mellem de to m˚ader at forskyde p˚a sker med et kort højreklik,
mens man holder venstre museknap trykket ned.
For at forskyde teksten lodret kan man blot klikke et eller andet sted i teksten og
trække den op- eller nedad.
19.6.2 Sideombrydning af tekstafsnit
Tekstafsnit kan ikke brede sig ud over sidens grænser (de bliver alts˚a ikke delt,
hvis de rækker ud over sidens slutning). Derfor m˚a man dele længere tekstafsnit
i to separate afsnit, hvis ombrydningen af siden kræver det.
Et tekstafsnit kan deles i to separate afsnit med tastekombinationen [F8]. Klik
p˚a teksten for at komme i redigeringsmodus. Sæt nu markøren dér, hvor teksten
skal deles og tryk p˚a [F8].
19.6.3 Sangtekster skrevet som vers
En hypping anvendelse af tekstafsnit uden for musikstykket er opsætning af
sangteksten i vers.
PriMus har en forud defineret tekststil, som bruges til dette. Den sætter plads af
til versenummeret og rykker teksten tilsvarende ind.
S˚adan skriver man et vers med indrykning efter tallet:
1. Opret et nyt tekstafsnit: Tekst ➞ Opret tekstafsnit

336 19.6 Tekstafsnit mellem musikstykkerne
2. Sæt tekststilarten til Vers.
3. Skriv versets nummer og et punktum.
4. Spring til tekstbegyndelsen med [Tab] og begynd at skrive løs.
Tekststilarten Vers sørger automatisk for indrykning af teksten bag versets
nummer.
For yderligere vers gentages trin 1 til 4. Der skal alts˚a oprettes et separat
tekstafsnit for hvert vers. Ellers bliver versenummeret ikke sat korrekt.
Vers kan naturligvis sættes med andre tekststilarter (uden indrykning). Og vers,
som er sat med tekststilen for Vers, kan ændres i udseende med andre skrifttyper
og kan ogs˚a sættes med fed skrift eller kursiv osv.
Placering af vers ved siden af hinanden
Sangens vers fylder normalt ikke hele sidens bredde, men ombrydes i korte linjer.
Derved f˚ar man mulighed for at placere versene ved siden af hinanden. Det g˚ar
for sig p˚a denne m˚ade:
1. Skriv i første omgang versene under hinanden (som separate tekstafsnit):
2. Brug [Shift] til at komme i forskydningsmodus. Der ses en stiplet
ramme omkring versene.
3. Grib fat i venstre kant af det tredje vers og træk kanten mod højre, indtil
den ligger bag slutningen af det første vers:

19.6 Tekstafsnit mellem musikstykkerne 337
4. Grib nu fat i verset og træk det opad indtil det flugter med det andet vers.
Det fjerde vers flytter automatisk med:
5. Til sidst kan det fjerde vers evt. trækkes mod højre, indtil det sidder i
midten.
S˚adan kan man ogs˚a placere tre eller flere vers ved siden af hinanden, hvis blot
der er plads til det.
For at kunne placere versene nøjagtigt i forhold til hinanden, kan man bruge et
hjælpegitter, som kan sl˚as til og fra med [Ctrl]+[Shift]+[G] (se side 199).
19.6.4 Sidebundne tekster
Sidebundne tekster kan positioneres frit p˚a en bestemt side. Man kan kende dem
p˚a den bl˚a ankerlinje (synlig under forskydning), som forbinder tekstrammen

338 19.7 Tekststilarter
med det øverste venstre hjørne at siden. Der er ikke noget afhængighedsforhold
til de andre objekter i dokumentet (musikstykker, tekstafsnit). Sidebundne
tekster kan alts˚a trækkes frit i alle retninger, uden at andre tekstobjekter eller
musikstykker p˚avirkes af dette.
I modsætning hertil danner musikstykker og tekstafnit en kæde, hvori hvert
element skubber til alle foran- og bagvedliggende elementer.
Ændring fra tekstafsnit til sidebunden tekst
Kontekstmenuen for tekstafnit rummer undermenuen Tekst-anker med valgmulighederne
Dokument flow og Side . Med disse kommandoer kan et tekstafnit til
enhver tid ændres til en sidebunden tekst og omvendt.
Sidebunden tekst oprettet som fri tekst
En sidebunden tekst kan oprettes direkte med menuen Tekst ➞ Opret fri tekst .
Der skal klikkes med musen uden for musikstykket. Fx efter stykket eller i
dokumentets margen. S˚a bliver teksten ikke bunden til en takt, men kan placeres
frit p˚a siden.
Efter indsættelsen af teksten kan den frit trækkes rundt p˚a siden, uden at den
derved mister sine egenskaber som sidebunden tekst. Den kan fx ogs˚a trækkes
ind i musikstykket.
Flytning af sidebunden tekst til en anden side
Kontekstmenuen for sidebundne tekster har to punkter, som kan flytte teksten
én side tilbage eller én side frem i dokumentet. ’Tilbage’ betyder hen p˚a et lavere
sidetal.
19.7 Tekststilarter
Udseendet af alle tekster, der forekommer i dokumentet, styres via Tekststilarter.
Enhver tekst (titel, sangtekst, becifringer, systemnavne, taktnumre osv.)
har en bestemt tekststilart. Tekststilen fastlægger egenskaberne for et tekstobjekt.
Det er: skrifttype (font) og -størrelse, attributter (fed, kursiv, understreget),
farve, afsnitsformat ved flerlinjede tekster (justering til venstre/centreret/højre,
indrykning af den første linje, lineafstand etc.), baggrundsfarve, rammeform og
-farve, afstand, linjetykkelse.
Navnene p˚a tekststilarterne henviser til deres anvendelse. Ved ændringer i
tekststil er denne regel vigtig:

19.8 Tekststilart-dialogen 339
Ændrer man p˚a en tekststils egenskaber, s˚a bliver disse ændringer
automatisk brugt p˚a alle tekster, som ogs˚a anvender
denne tekststil.
Det er ualmindelig praktisk, for det gør det muligt i ét hug at ændre fx alle
systemnavnes størrelse, at ændre alle vers til kursiv, at indramme alle titler og
at skrive komponisternes navne med hvidt p˚a bl˚a baggrund.
Hvis du vil ændre udseendet af en tekst, s˚a er der to muligheder:
1. Ændring af den tilhørende tekststilart (s˚a ændrer alle de p˚agældende tekster
sig samtidig).
2. Ændring af denne ene tekst ved at give den en ny tekststil.
19.8 Tekststilart-dialogen
Dialogboksen til indstilling af tekststilarter er kommandocentral for udseendet at
alle tekster i PriMus. Den ˚abnes med menupunktet Tekst ➞ Indstil tekststilarter .
Til venstre ses de tekststilarter, der er til r˚adighed. Der vælger man den tekststil,
som skal bearbejdes. N˚ar den er valgt, ses alle indstillinger for denne stil i

340 19.8 Tekststilart-dialogen
hovedfeltet til højre. Indstillingerne kan nu ændres efter behov. N˚ar dialogen
forlades, p˚avirkes alle tekster, som har den p˚agældende tekststil.
Listen over tekststilarter er opdelt i grupper for at forbedre overblikket. Den
første gruppe har med titeltekster, systemnavne og sangtekster at gøre. Derunder
finder vi tekststilarter, som anvendes til frie tekster i musikstykket. Her er allerede
fastlagt nogle tekststile, som anvendes i mange musikgenrer. S˚a følger afdelingen
Dokumenttekster, som er tekststile, der anvendes uden for musikstykket
(hoved og fod, afsnitstekst). Her er fastlagt tekststile for dokumentets titel s˚avel
som for overskrift og underrubrik:
Til sidst kommer en afdeling med tekststilarter, der anvendes til helt specielle
tekster som becifringer, øvemærker osv.
19.8.1 Indstillingsmuligheder
I dialogens hovedfelt kan tekststilartens egenskaber indstilles. I visningsfeltet
øverst kan man se, hvordan ændringer i en bestemt tekststilart p˚avirker udseendet
af teksten.

Tekststilart
19.8 Tekststilart-dialogen 341
De vigtigste indstiller har med skrifttype, -størrelse og -farve at gøre. Vigtigt: Et
tekstobjekt kan kun have én størrelse, farve og skrifttype. Det er kun attributterne
fed, kursiv og understreget, der kan vælges individuelt for enkelte tegn og ord.
Rammer og baggrund
Gør teksternes udseende mere interessant med farvet baggrund og ramme.
Her ses nogle forskellige muligheder for tekstrammer:
Indrykningsstilart
Afsnitsformatering (justering af linjerne) er kun af betydning for tekster med flere
linjer. Her kan man stille linjeafstanden og den venstre indrykning. Vælger man
et negativt tal ud for Linjer , s˚a begynder indrykningen af afsnittet først efter dette
antal linjer. Er tallet positivt, s˚a vil indrykningen ske til og med dette antal linjer.
Det bruges til vers med foranstillede versenumre. Her vil den første linje have en
indrykning p˚a 0mm, mens resten af afsnittet er indrykket.
Tekstrammebredde
Forskellen p˚a fuld bredde og bredde som tekst er af betydning, n˚ar teksten har en
baggrund eller en ramme. I følgende eksempel g˚ar hovedrubrikken (overskriften)
med den gr˚a baggrund over hele bredden. Underrubrikken (’Interval’) har
derimod en tilpasset tekstramme, s˚a rektanglet nøjagtigt omslutter teksten.

342 19.8 Tekststilart-dialogen
19.8.2 Oprettelse af egne tekststilarter
I gruppen af tekststilarter for frie musiktekster og dokumenttekster kan man tilføje
sine egne tekststilarter.
De fire knapper under listen af stilarter tjener til at oprette og forvalte egne
tekststilarter:
Opret kopi Nye tekststilarter oprettes altid som en kopi af en eksisterende
stilart. Den overtager den eksisterende stilarts egenskaber,
men kan s˚a frit ændres.
Omdøb stilart Dine egne stilarter kan omdøbes med denne knap.
Slet stilart En af dine egne stilarter, som ikke bruges i det aktuelle
dokument, kan slettes igen med denne knap.
Rens stilart Alle tekststilarter, som ikke benyttes (undtagen de fast indbyggede),
slettes. Denne funktion er nyttig ved import af
SON- eller cap-filer, hvor der opst˚ar en mængde tekststilarter,
som ikke bruges i dokumentet.
Giv nye stilarter gode, sigende navne, som tydeligt beskriver anvendelsen.
Her er nogle eksempler til fornuftig anvendelse af tekststilarter:
Eksempel 1: Du vil gerne skelne mellem skriften for komponist og udgiver med
hensyn til tekststilarten Expression (foredragsbetegnelser). Udgiverens tekst skal
sættes to punkt mindre. Fremgangsm˚ade: Lav en kopi af stilarten Expression og
omdøb den til Expression udgiver. Sæt dennes skriftstørrelse en smule mindre.
Benyt nu Expression udgiver til alle tekster, som udgiveren har tilføjet.

19.9 Sangtekst (under noderne) 343
Det smukke ved tekststilarter er: Skulle du senere fortryde, s˚a er det nok at vælge
Expression udgiver-stilarten og sætte størrelsen tilbage til normal. Alle tekster er
nu lige store.
Eksempel 2: Du skriver som regel tekstafsnit venstrejusteret med tekststilarten
Plain paragraph. Et enkelt afsnit skal dog være højrejusteret. Sætter du Plain
paragraph til at være højrejusteret, s˚a ændres alle afsnit til højrejusteret. For at
forhindre dette, laver du en kopi af stilarten Plain paragraph og kalder den fx
Plain paragraph højre. Nu kan dette ene afnit tildeles den nye tekststilart.
Eksempel 3: Du har brug for en tredje skriftstørrelse p˚a titelsiden for at kunne
angive forlaget. Lav en kopi af Cover title 2 og kald den Forlag.
19.8.3 Indstillinger gemmes og genanvendes
Hvis du vil bruge en samling af tekststilarter i et andet dokument, s˚a kan de
gemmes p˚a harddisken i en tekststilsamling (filer med endelsen TSS), og disse
kan ˚abnes i et andet dokument.
TSS-filen gemmes via menupunktet Tekst ➞ Gem tekststilarter . Det ˚abner en
filvælger. Skriv et meningsfuldt navn p˚a filen, fx sanghæfte, undervisningsblad,
nodehæfte, og du kan senere ˚abne stilsamlingen med et af disse navne.
PriMus gemmer stilsamlingerne i en dertil indrettet mappe.
˚Abningen af en stilsamling sker enten via menupunktet Tekst ➞ Indlæs tekststilarter
eller ved at trække-og-slippe den med musen (grib tss-filen med musen og træk
den ind i PriMus-vinduet).
Vigtigt: N˚ar man ˚abner en stilsamling ind i et dokument, som allerede har
tekster, s˚a bliver disse tekster vist med de nye tekststilarter (og evt.
omformateret). P˚a den m˚ade kan man med et museklik give sit værk
et helt andet udseende.
Man skal dog have følgende i tankerne: Hvis dokumentet ogs˚a rummer
egne tekststilarter (brugerstilarter), s˚a m˚a den nye stilsamling indeholde
mindst lige s˚a mange tekststilarter. Ellers nægter PriMus at ˚abne filen.
19.9 Sangtekst (under noderne)
PriMus gør det uhyre let at skrive sangtekster ind under noderne. Man skal
ikke bekymre sig om andet end indtastningen af stavelserne, PriMus tager sig
af resten: Noder trækkes automatisk fra hinanden for at give plads til teksten,
og bindestreger bliver sat centreret. Tekster med mange gentagelser klarer
PriMus med forfinede kopifunktioner. P˚a trods af fuldautomatisk positionering
og justering, s˚a kan hver eneste stavelse og linje flyttes rundt med musen, for at
nodebilledet skal f˚a det optimale udseende.
Sangtekster er som udgangspunkt bundet til noder eller pauser. Først m˚a man
alts˚a skrive melodien og først derefter sangteksten. Ved forskydning eller

344 19.9 Sangtekst (under noderne)
kopiering af noderne flytter de respektive sangtekster med; ved sletning af noder
forsvinder de.
19.9.1 Start p˚a indskrivning af sangtekst
For at begynde at skrive sangtekst ind skal man klikke p˚a værktøjskassens Tekstfaneblad
og der vælge knappen Sangtekst :
S˚a kan man klikke under den node, hvor sangteksten skal begynde. Der dukker
straks en markør op, og man kan begynde at skrive:
Alternativt kan man bruge menuen Tekst ➞ Opret sangtekst og s˚a klikke under
noden. Denne funktion fungerer uafhængigt af det valgte værktøjsfaneblad.
Genvejstast [Ctrl]+[L].
Hvis der allerede er skrevet sangtekst ind, s˚a g˚ar det endnu nemmere: Klik p˚a
en af de forh˚andenværende stavelser. Markøren dukker op ved denne stavelse,
man kan straks fortsætte med indskrivningen.
Man bevæger markøren næsten som ved normale tekster, n˚ar man indtaster
og bearbejder sangtekst, nemlig med piletast til venstre/højre/op/ned s˚avel som
[Tab] og [Home] og [End], mellemrumstast og bindestreg. De fleste af dem
ogs˚a i kombination med [Ctrl].
Dermed kan man springe hurtigt fra node til node, frem og tilbage, fra start til
slut af stavelsen og af hele stykket osv.
Man afslutter indtastningen af stavelserne i sangteksten med [Enter]- eller
[Esc]-tasten eller med et museklik uden for tekstomr˚adet. S˚a forsvinder
markøren atter.
Vigtigt: I flerstemmige systemer m˚a man sørge for at den node, man klikker p˚a,
ligger i den aktive stemme. Klik i givet fald p˚a nodehovedet eller p˚a
[Alt]+[1], [Alt]+[2] etc. for at aktivere stemmen.

19.9.2 Spring fra node til node
19.9 Sangtekst (under noderne) 345
Disse taster bevæger markøren til næste node ved normal indtastning:
Mellemrum: Mellemrumstangenten afslutter den aktuelle stavelse og springer
med markøren til næste node. Vil du udelade en eller flere noder, s˚a brug
mellemrum til at springe videre.
Bindestreg: S˚a snart du trykker p˚a [-], springer markøren til næste node, og
sætter en bindestreg centreret mellem de to noder.
Understregning: Understregningen [ ] skifter ogs˚a til næste node. Den
indsætter en tekst-forlængelseslinje.
Lighedstegnet: Med tasten [=] bliver der ligesom ved [-] indsat en
bindestreg, og der springes til næste node. Men i modsætning til bindestreg,
bliver der her indsat flere streger efter hinanden ved større afstande. Mere
om melismer i følgende afsnit.
For det sjældne tilfældes skyld at du inden for en stavelse f˚ar brug for et af
de tre tegn bindestreg, understregning eller lighedstegn, kan det indsættes som
’beskyttet’ tegn, idet du taster det ind sammen med [Ctrl]. Det mister s˚a sin
specielle funktion som styretegn og indsættes helt normalt i teksten. P˚a samme
m˚ade kan man indsætte et beskyttet mellemrum med [Ctrl]+[Mellemrum],
for at sætte flere stavelser under samme node.
19.9.3 Mere om bindestreg og tekstforlængelse
For at forbinde to stavelser over flere noder med en centreret streg, skal man
sætte en [-] i slutningen af den første stavelse. Markøren springer s˚a til næste
node, hvor følgende stavelser kan skrives ind.
Hvis den efterfølgende stavelse først skal komme senere, s˚a skal man indtaste
endnu en [-] for hver af mellemnoderne, indtil den endelige node er n˚aet. Her
skriver man s˚a den anden stavelse.

346 19.9 Sangtekst (under noderne)
Pas p˚a: Man kan ikke bruge mellemrumstasten til at overspringe mellemnoderne.
Alternativt kan PriMus ogs˚a forbinde stavelserne over større afstande med flere
tættere satte streger (melismer). Gør præcis som beskrevet før, men den første
stavelse skal afsluttes med tasten [=] i stedet for [-] (Man kan forestille sig
[=]-tegnet som dobbelte/gentagne bindestreger).
Mellemnoderne bliver oversprunget – som vist i ovenst˚aende illustration – med
[-] eller [=]. Begge metoder er lige gode. Kun det første tegn i en sekvens
bestemmer, om mellemrummet skal best˚a af en enkelt eller af flere streger.
Der skal alts˚a tastes noget for hver node.
I øvrigt: da første tegn bestemmer, er det nok at ændre dette tegn, hvis man vil
skifte mellem de to typer (én bindestreg eller flere).
Ogs˚a forlængningsstreger kan fortsættes over flere noder ved at trykke flere gange
p˚a understregs-tasten [ ].
Et punktum skal sættes efter sidste stavelse og ikke efter sidste streg (det ville
ikke fungere).
Vigtigt: Lad dig ikke irritere: Under indtastningen af streger og stavelser ser
man ikke det endegyldige resultat. Det ser man først, n˚ar man er n˚aet
til næste stavelse. Først hér ved PriMus, hvordan mellemrummene skal
besættes.
19.9.4 Ændring af skrifttype
Under indskrivningen af teksterne kan man til enhver tid skifte til kursiv og fed
skrift og tilbage igen med tastaturgenvejene [Ctrl]+[K] og [Ctrl]+[F].
Med [Ctrl]+[U] sl˚as understregning til og fra.
Det fungerer ogs˚a inden for stavelserne. Her er to eksempler p˚a brug af
skriftattributter:

19.9 Sangtekst (under noderne) 347
Vil du ændre p˚a en eksisterende tekst, s˚a m˚a du først markere den (hurtigst med
[Ctrl]+[A]) og derefter ændre den med ovenst˚aende tastekombinationer.
En helt anden skrifttype kan vælges i dialogboksen for tekststilarter. Det gælder
ogs˚a en anden størrelse. Alle sangtekster skrives med skriftstilarten Lyrics. Det
betyder s˚a ogs˚a, at der anvendes en fælles skrifttype og en fælles skriftstørrelse.
Kun skriftens attributter kan ændres fra stavelse til stavelse.
19.9.5 Flere linjer under hinanden
En anden, tredje eller flere linjer kan tilføjes ved at g˚a en linje ned med [Pil
ned]-tasten.
Vigtigt: Piltasterne m˚a ikke bruges til at sætte sangtekster i en større afstand fra
nodesystemet. Træk i stedet teksten nedad med musen, som beskrevet i
afsnit 19.9.10 (s. 353).
19.9.6 Versenumre
For at nummerere versene skal man skrive tallet foran den første stavelse og
adskildt fra teksten med et [&]-tegn. PriMus opfatter specialtegnet [&] som et
afstandstegn mellem versenummer og sangtekst. Sangtekstens stavelser centreres
under noden, mens versenummeret sættes til venstre for teksten – justeret lige
under hinanden. I følgende eksempel...
...har vi alts˚a skrevet dette under den første node:
1.&Schmei-
2.&Wenn
3.&Gro-
&-tegnet fungerer ikke kun med tal, men ogs˚a med fx Coro˜1&V’a- i denne
sang:

348 19.9 Sangtekst (under noderne)
Hvis du undrer dig over, at der er et mellemrum efter Coro, s˚a kan vi røbe, at
det er lavet med et trick, for normalt springer markøren jo videre efter tryk p˚a
mellemrum. Læs mere om dette i følgende afsnit.
For de dovne har PriMus en genvejstast: Skriv stavelsen uden versenummer
og tryk s˚a p˚a [Ctrl]+[#]. PriMus indsætter nu automatisk den korrekte
nummerering.
Endnu hurtigere g˚ar det med kontekstmenuen. Skriv først de tre linjer uden tal.
˚Abn s˚a kontekstmenuen for sangstavelser med et højreklik p˚a en af stavelserne
og vælg Nummerér sangtekst :
PriMus tilføjer korrekt numre for alle linjerne. P˚a samme m˚ade kan numrene
fjernes igen via kontekstmenuen:
Tip: Ofte er det nødvendigt at trække noden med versenummeret en smule til
venstre. Det foreg˚ar s˚adan:
Tryk p˚a [Shift], grib nodehovedet med musen og træk det til den
ønskede position. I givet fald m˚a man skifte til en passende forskydningsmetode
med højreklik (se side 54).
Det sidste punkt i kontekstmenuen bruges til at sætte sangteksten venstrejusteret
i forhold til noden. Det er praktisk, n˚ar der skal synges flere noder p˚a samme
stavelse som i dette eksempel:

19.9 Sangtekst (under noderne) 349
Tip: For at stavelserne i eksemplet kan rage ind over de efterfølgende
noders omr˚ade, ignorerer PriMus deres bredde ved afstandsberegningen
af noderne. Det betyder s˚a ogs˚a, at der i visse tilfælde kan ske overlapning.
I disse tilfælde m˚a man forskyde noderne manuelt for at øge afstanden til
de efterfølgende noder en smule. (Grib noden med nedtrykket [Shift]taste
og hold p˚a noden, skift forskydningsmodus med et samtidigt højreklik
og træk s˚a noden mod højre.)
19.9.7 Indtastning af specielle tegn
Skal der st˚a flere stavelser under en node, s˚a har man det problem, at
mellemrumstasten jo altid springer til næste node. Tryk derfor i stedet p˚a
[Ctrl]+[Mellemrum], hvilket forhindrer springet og i stedet tilføjer et ægte
mellemrum. Det samme gælder for [Ctrl]+[-] og [Ctrl]+[=]. Ogs˚a
specialtegnet & kan indtastes med [Ctrl]+[&].
Alternativt kan man ogs˚a snyde PriMus med følgende trick: Skriv først bogstaverne
uden mellemrum. G˚a nu tilbage med markøren og tilføj mellemrummene
inden for teksten. Da mellemrummende derved ikke befinder sig i slutningen af
en stavelse, udebliver springet til næste node.
19.9.8 Kopiering af sangtekst
Indskrivningen af sangtekst i PriMus g˚ar lige s˚a nemt som at skrive et brev. Og
det g˚ar endda hurtigere, hvis teksten gentager sig i flere stemmer eller linjer.
PriMus har nogle meget smarte kopifunktioner til dette form˚al.
Kopi fra øverste linje
Med [NUM+]tasten overfører man stavelsen fra øverste linje til den næste linje
stavelse for stavelse. Det er nyttigt og hurtigt, n˚ar flere vers, som skal st˚a under
hinanden, er næsten identiske som i dette eksempel:
S˚adan gør man:
Skriv den første linje. G˚a nu til den næste linje (fx med [Pil ned]) og kopiér
alle identiske stavelser med [Num+]. Som du vil bemærke, springer markøren
til næste node efter en kopiering, s˚a man med flere gentagne tryk p˚a [Num+]
p˚a simpleste vis kan overtage størstedelen af den øverste strofe. Hvor teksterne

350 19.9 Sangtekst (under noderne)
afviger fra hinanden, indtaster man blot stavelserne som sædvanlig.
Gentag proceduren for tredje linje og s˚a fremdeles.
I ovenst˚aende eksempel kan den anden linje alts˚a indtastes p˚a denne m˚ade:
+ + + sein Volk be-freit, + + + +
Tip: Vil man skrive et ’+’-tegn, s˚a bruges [+]-tasten fra det alfanumeriske
tastatur (ikke det numeriske tastatur).
Kopi fra node til node
Stavelseskopieringen med [Num+] er praktisk, men beskrænket i sin anvendelse.
Langt oftere har man brug for en kopiering fra node til node eller fra stemme til
stemme.
PriMus tillader dette via valg-funktionen kopiér fra valgt omr˚ade :
1. Markér alle noder, hvis stavelser skal kopieres, som et sammenhængende
nodevalg.
2. Markér nu modtagenoderne. Det er nok at markere den første node.
3. Kald menufunktionen:
Valg ➞ Andre funktioner ➞ Sangtekst ➞ kopiér fra valgt omr˚ade
Et eksempel: Teksterne for sopranen skal overføres til de nederste stemmer. Først
skal passagen i sopranen markeres, dernæst markeres den første node i de andre
stemmer:
Vælg menupunktet kopiér fra valgt omr˚ade . Efter at blokmarkeringen er hævet
med [Ctrl]+[Højreklik], ser resultatet s˚adan ud:

19.9 Sangtekst (under noderne) 351
Vigtigt: Det er absolut nødvendigt at overholde ovenst˚aende rækkefølge. Markér
alts˚a først kildeteksten og dernæst m˚alomr˚adet.
Kopieringsværktøjet til sangtekst
Ogs˚a denne kopiering fra node til node har sine begrænsninger, nemlig n˚ar
stemmerne afviger fra hinanden som i følgende eksempel. Ganske vist er teksten
i begge stemmer ens, alligevel afviger nodeopdelingen p˚a enkelte steder fra
hinanden (markeret med pile):
Med en ufleksibel kopifunktion fra node til node ville man ikke n˚a langt i dette
tilfælde. Til dette form˚al har vi værktøjet Sangtekst kopi, som elegant og hurtigt
gør det muligt at overføre sangstavelser – uanset hvor forskellige stemmerne er.
Og det fungerer s˚adan:
1. Vælg Sangtekst kopi p˚a tekst-værktøjssiden:

352 19.9 Sangtekst (under noderne)
2. Klik s˚a p˚a den node, hvorfra sangstavelserne skal kopieres, den s˚akaldte
kilde-node. Den kendetegnes ved en omkransende firkant.
3. Klik nu p˚a m˚al-noden, og teksten kopieres ind under noden, samtidig med
at firkanten springer til næste kilde-node. Man kan nu klikke p˚a næste m˚alnode
og næste igen og s˚aledes overføre teksten stykke for stykke til den
anden stemme.
4. Det g˚ar hurtigst, hvis man stryger hen over m˚al-noderne fra venstre mod
højre med musen. P˚a den m˚ade nærmest ’maler’ man med et penselstrøg
hele tekstpassager fra kilde- til m˚al-stemme. Kun hvis der er forskelle
mellem noderne, er det nødvendigt at stoppe; enten for at springe m˚alnoder
over eller for at sætte kilde-noden p˚a ny.
PriMus g˚ar frem efter disse regler:
• Hvis man klikker p˚a en node med sangstavelse, s˚a bliver det den nye
kilde-node.
• Klikker man derimod p˚a en node uden sangstavelse, s˚a betragtes det som
m˚al-noden, og der udføres en kopiering.
Et højreklik p˚a en node (under ’Sangtekst kopiering’) sletter nodens sangtekst.
Ogs˚a her kan med med nedtrykket højre musetast overstrege flere noder efter
hinanden og sletter derved hele passager.
Vigtigt: 1. Ved flerstemmige systemer er det kun den aktive stemme, der kan
bearbejdes med musen
2. Ved tekster i flere linjer overføres altid en nodes komplette stavelser
(linjer).
Værktøjet Sangtekst kopi fungerer kun inden for et stykke, men ikke fra et stykke
til et andet. Her m˚a man i stedet bruge udklipsholderen.
Kopiering via udklipsholderen
Sangtekst kan kopieres ind i udklipsholderen og herfra kan det atter kopieres ud
p˚a siden.
S˚adan kopieres et stykkes komplette sangtekster til udklipsholderen:
1. Vælg sangtekst-værktøjet
2. Pas p˚a at redigeringen ikke er aktiv, alts˚a at man ikke kan se nogen markør.
I givet fald afsluttes redigeringen med [Esc].
3. Tryk p˚a [Ctrl]+[C]. Nu findes hele sangteksten i udklipsholderen.
S˚adan kopieres sangtekster fra udvalgte noder til udklipsholderen:
1. Markér en eller flere noder i en samlet blok.

19.9 Sangtekst (under noderne) 353
2. Brug kopieringsfunktionen fra menuen: Valg ➞ Andre funktioner ➞ Sangtekst ➞
Udklipsholder ➞ kopiér sangtekst til udklipsholder
Vigtigt: Der kopieres kun fra ét af eventuelt flere markerede omr˚ader (dét, der
blev markeret først).
For at indsætte sangstavelsen, m˚a markøren være aktiv og befinde sig ved den
node, hvor indsætningen skal begynde. G˚a frem s˚aledes:
1. Vælg sangtekstværktøjet.
2. Klik p˚a den node, hvor indsætningen skal begynde. Markøren viser sig
under noden.
3. Tryk p˚a [Ctrl]+[V]. PriMus fordeler nu teksterne fra udklipsholderen
til noderne. Bemærk: eksisterende tekster overskrives!
19.9.9 Slet sangtekst
Enkelte bogstaver og stavelser kan slettes under redigeringen med de sædvanlige
taster (n˚ar markøren er aktiv). En hel stavelse slettes hurtigst med [Ctrl]+[A]
(markér alt) og [Delete].
Ved større mængder tekst er det dog en smule omstændeligt. Her bør man anvende
de specielle slettefunktioner for sangtekst:
1. Markér noderne med sangtekster som en blok.
2. Kald menufunktionen Valg ➞ Andre funktioner ➞ Sangtekst ➞ slet .
Alle sangtekster i et stykke slettes hurtigst med [Ctrl]+[A] (markér alle
noder) og derefter Valg ➞ Andre funktioner ➞ Sangtekst ➞ slet .
19.9.10 Flytte sangtekster med musen
Sangtekster kan gribes med musen sammen med [Shift]-tasten og forskydes
vandret eller lodret. PriMus skelner strengt mellem de to retninger, man forskyder
alts˚a enten vandret eller lodret, men aldrig begge dele samtidigt (frit). Man
opdager hurtigt, hvor praktisk dette er, for p˚a denne m˚ade kommer man aldrig
til at lave en uønsket forskydning.
Hvilken retning, der vælges til forskydningen, bestemmes ved den første bevægelse
med musen: bevæges den mere op eller ned end til siden, s˚a vælges den
lodrette bevægelse og omvendt. Under forskydningen f˚ar stavelserne en farve.
Rød betyder: lodret forskydning. Bl˚a betyder: vandret forskydning.
Er du kommet til at vælge en forkert retning, s˚a giv bare slip p˚a musetasten og
start forfra.

354 19.9 Sangtekst (under noderne)
Lodret forskydning
Den lodrette forskydning klarer let og elegant en finjustering af alle afstande:
Grib fat i en sangstavelse i den første linje, for at indstille stavelsernes afstand
til noderne. Skub sangteksten væk fra systemet eller tættere p˚a eller m˚aske helt
ovenover systemet, hvilket fx kan bruges ved en tostemmig sats (sopran og alt):
Forskydningen kan foretages p˚a tre forskellige udstrækninger af teksten:
1. Hele sangteksten i det samlede stykke (henholdsvis stemmen)
2. Sangteksten i den aktuelle linje (fra denne stavelse til slutningen)
3. Kun teksten under den aktuelle node.
Hvor meget af sangteksten, der bevæges, ses p˚a rødfarvningen. Omskiftningen
mellem de tre typer af forskydning sker med et højreklik ved nedtrykket
venstre tast. PriMus springer gennem de forskellige typer en ad gangen og starter
s˚a forfra. Man kan altid se p˚a de rødt farvede stavelser, hvilke der ’følger med
musen’.
Her er den første nodes stavelser fx flyttet nedefter for at undg˚a en kollision med
det dybtliggende nodehoved:
Generelt bør man g˚a s˚adan frem: Først stilles den generelle afstand, s˚a der skal
efterredigeres færrest mulig steder. S˚a skiftes forskydningstypen, og de enkelte
linjer justeres, hvis der er behov for det.
Linjeafstanden imellem sangteksterne ændres ved at tage fat i – ikke den første
– men en af de underliggende linjer (helst en stavelse fra den sidste linje). Nu
kan linjerne spredes eller samles efter behov:

19.9 Sangtekst (under noderne) 355
Linjeafstanden kan kun ændres for hele stykket. Den kan ikke indstilles for den
enkelte linje.
Vandret forskydning
Den vandrette forskydning af enkelte stavelser er nyttig, n˚ar de st˚ar for tæt, eller
hvis den automatiske centrering af stavelsen ikke er optimal.
PriMus tænker sig om: Hvis en følgestavelse kommer for tæt p˚a, s˚a der ikke
er plads til bindestregen, lader PriMus den ganske enkelt forsvinde. Stavelserne
smelter sammen til ét ord. Trækkes stavelserne fra hinanden, dukker stregen op
igen:
bliver til
Et praktisk eksempel:
Betragt passagen [1] i nedenst˚aende eksempel. Denne nodesats er ikke optimal.
Stavelsen ’Wohl’ skubber sekstendedelene fra hinanden, selv om der er god plads
til højre for den. Desuden tilhører den egentlig hele sekstendedelesgruppen og
burde derfor ikke rage s˚a langt ud til venstre.
Som det første vil vi derfor skubbe stavelsen til højre [2]. Nu bliver følgenoden
(E’et) skubbet til venstre med [Shift]+ museklik til afstanden mellem de fire
sekstendedele er ensartet. Resultatet er et langt mere harmonisk nodebillede [3].
19.9.11 Yderligere muligheder for sangtekster
Stavelser sat en linje højere eller lavere
Ofte hænder det, at stavelser i et vers st˚ar det forkerte sted. Det kan skyldes en
fejl i indskrivningen eller ved import af fejlbehæftede filer.

356 19.9 Sangtekst (under noderne)
Her kan funktionen Sangtekst - en linje ned være til stor hjælp. S˚adan gør man:
1. Markér noden/noderne som en blok.
2. Kald menu-funktionen Valg ➞ Andre funktioner ➞ Sangtekst ➞ en linje ned .
S˚adan skaffer man fx plads til et nyt første-vers. Placeringen af stavelserne er for
tydelighedens skyld vist p˚a gr˚a baggrund.
Den modsatte funktion Sangtekst - en linje op sætter alle sangstavelser en position
opefter. Den kan bruges til at fjerne en tom første linje.
Vigtigt: Ved forskydning én linje op eller ned ændres tilhørsforholdet til et
linjenummer. Ved den (frie) lodrette forskydning med mus derimod
ændres kun den optiske fremtoning.
Stavelser forskydes en halv linje
En halv linjes forskydning kan fx anvendes, n˚ar to linjer skal videreføres i en
enkelt linje:
Markér noderne bag gentagelsestegnet og g˚a til menupunktet Valg ➞ Andre funktioner ➞
Sangtekst ➞ forskydning i halvtrin . I feltet skrives tallet 1. . .
(en halv linjeafstand nedefter). Dette er resultatet:

19.9 Sangtekst (under noderne) 357
Den halve linjes forskydning har den fordel fremfor den frie forskydning med
musen (se side 354), at den sættes til nøjagtig en halv linjes afstand og at
denne m˚alestok ogs˚a bibeholdes efter en ændring af linjeafstanden eller af
skriftstørrelsen. Stavelserne sidder alts˚a altid vertikalt i midten uanset hvilke
ændringer, der sker i omgivelserne.
Slette stavelser i en bestemt linje
Med valg-funktionen Valg ➞ Andre funktioner ➞ Sangtekst ➞ Fjern linje kan sangteksten
slettes m˚alrettet fra enkelte linjer.
I følgende eksempel blev alle noder markeret, derefter blev valg-funktionen
Fjern linje benyttet og tallet 2 skrevet ind for at slette den anden linje. Det tredje
vers rykker dermed op p˚a den frigjorte plads:
19.9.12 Oversigt over tastaturfunktioner
Specielle tastaturfunktioner ved indskrivning af sangtekst
Pil op G˚a en linje op
Pil ned G˚a en linje ned
Tab G˚a en stavelse videre
Shift+Tab G˚a en stavelse tilbage
Ctrl+Pil højre G˚a en stavelse videre
Ctrl+Pil venstre G˚a en stavelse tilbage
Ctrl+Home G˚a til begyndelsen
Ctrl+End G˚a til slutningen
Ctrl+F Fed skrift til/fra
Ctrl+K Kursiv til/fra
Ctrl+U Understregning til/fra
Ctrl+A Markér hele stavelsen
Ctrl+V Tekst fra udklipsholderen indsættes

358 19.10 Dokumenter med en stor andel af tekst
[Num +] Kopiér stavelse fra øvre linje
- Bindestreg og spring videre
= Melisme-streg og spring videre
Mellemrum Spring videre
Tekstforlængelse og spring videre
Ctrl+- Bindestreg uden at springe videre
Ctrl+= Beskyttet lighedstegn
Ctrl+ Beskyttet understregning
Ctrl+Mellemrum Beskyttet mellemrum
19.10 Dokumenter med en stor andel af tekst
En banebrydende nyhed i PriMus er den tætte integration af tekst, musikstykker
og grafik i stil med det, man ser i et Desktop-Publishing-program. Hermed kan
man for første gang bearbejde komplekse dokumenter med noder direkte p˚a
skærmen. De mange klaver- og keyboard-ABC’er, violinskoler, blæserhæfter osv.
som er kommet til siden PriMus udkom, er vidnesbyrd om den store kreativitet,
som har grebet brugerne af PriMus.
Alligevel skal PriMus ikke konkurrere med Word, inDesign eller Quark Express.
De følgende indskrænkninger i programmet er indtil videre gældende:
• For hver enkelt tekstramme er det kun muligt at bruge én tekststil.
Forskellige skrifttyper, farver og størrelser kan ikke vælges inden for én
tekstramme.
• Tekst kan ikke ombrydes over flere sider.
• Avancerede muligheder for at formatere teksten fx med tabulator, indrykning
med nummerering eller tabeller findes ikke.
• Nummererede overskrifter og lister findes ikke.
• Den automatiske indholdsfortegnelse viser kun musikstykkerne, men har
ingen tekster (overskrifter).
Man skal have dette i baghovedet, n˚ar man planlægger et dokument med megen
tekst. Man kan i princippet skrive en musikvidenskabelig doktorafhandling i
PriMus, men det ville nok være klogt at skrive i et andet (tekstbehandlings-)
program, og s˚a lade PriMus klare musikeksemplerne.
Samarbejde med tekstprogrammer
Funktionerne i PriMus gør det til en fremragende leverandør af nodeeksempler
(musik-grafik) til alle tekstprogrammer. De optimerede arbejdsrutiner i opret-

19.10 Dokumenter med en stor andel af tekst 359
telsen og eksporten af nodeeksemplerne reducerer besværlighederne til et minimum.
G˚a s˚aledes frem:
1. Opret et PriMus-dokument, som indeholder alle de nødvendige musikeksempler.
2. Markér de ønskede steder som firkantede udsnit, som det beskrives i
afsnit 15.8.5 (s. 250). Giv udsnittet et navn, som letter overblikket; alts˚a
enten med numre, struktureret efter kapitler eller efter indhold (navnene
bruges til de eksporterede grafikfiler.
3. Eksportér udsnittene, som det beskrives i afsnit 15.8.5 (s. 250).
4. I tekstprogrammet: indsæt udsnittene i dokumentet som billeder.
Vigtig anbefaling: indsæt billederne som ’Link’. I Open Office m˚a man fx
sætte et flueben ud for Link.
Den anbefalede fremgangsm˚ade, hvor billederne indlejres som links, har en stor
fordel:
Ved ændringer i musikeksemplerne opdateres dokumentet automatisk
og uden at man skal gøre noget for at aktualisere det.
Skal man alts˚a senere korrigere fejl i eksemplerne eller udvide eller forbedre dem,
s˚a udfører man blot disse ændringer i PriMus-dokumentet og eksporterer derefter
udsnittene p˚a ny. Alle billeddata bliver derved aktualiseret og tekstdokumentet er
ogs˚a ændret, s˚a det reflekterer de nye billeder, næste gang du ˚abner det. S˚adan
blev fx nodeeksemplerne (flere hundrede) i denne vejledning realiseret.

360
20 Indeks
A
Abbreviatur
dan (med valg) . . . . . . . . . . . . . . . 165
Adskiller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
Afsnitstekst . . . . . . . . . . . . . . . Se tekstafsnit
Afspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171
coda . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 257
da capo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 257
fastlæg omr˚ade . . . . . . . . . . . . . . . 182
fra takt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .171
gentagelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .252
indstillinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179
Integreret start/stop-knap . . . . . . 238
mute. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .172
pause . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174
positionsvisning . . . . . . . . . . . . . . 183
segno . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 257
sløjfe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174
solo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172
spring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 257
stop i takt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 247
tastenfunktioner . . . . . . . . . . . . . . 174
Afspilningsmarkør . . . . . . . . . . . . . . . . . 183
Afstand
alle ens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 303
kollisionsautomatik . . . . . . . . . . . 302
mellem akkolader . . . . . . . . . . . . . 300
mellem stykker . . . . . . . . . . . . . . . 306
mellem systemer . . . . . . . . . . . . . . 300
optimér (sidefylning) . . . . . . . . . . 301
over første system. . . . . . . . . . . . .300
under sidste system . . . . . . . . . . . 300
Akkolade
afstande (hurtigformatering) . . . 304
antal pr. side. . . . . . . . . . . . . . . . . .305
forskydning (med mus) . . . . . . . . 302
indstilling af systemafstande . . . 300
karakteristik . . . . . . . . . . . . . . . . . . 299
klikboks (plus/minus) . . . . . . . . . 305
kollisionsautomatik . . . . . . . . . . . 302
optimér (tomme systemer) . . . . . . 92
optimal sidefyldning . . . . . . . . . . 301
Akkord
del i stemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . 111
flyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226
sammensmelt stemmer . . . . . . . . 111
slet noder selektivt . . . . . . . . . . . . 157
Akkorddiagram
afspil (enkelt) . . . . . . . . . . . . . . . . 228
kontekstmenu . . . . . . . . . . . . . . . . 229
tastefunktioner . . . . . . . . . . . . . . . 229
Akkordsymbol
afspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180
beregn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150
centreret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227
guitardiagrammer, ændr til . . . . . 151
i parentes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226
indsæt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 224
kontekstmenu . . . . . . . . . . . . . . . . 226
opret (med valg) . . . . . . . . . . . . . . 149
skab noder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151
skjul grundtone . . . . . . . . . . . . . . . 226
slet . . . . . . . . . . . . . . . . . 148, 151, 225
tastefunktioner . . . . . . . . . . . . . . . 227
tilføj (med valg) . . . . . . . . . . . . . . 149
to over én node . . . . . . . . . . . . . . . 149
udskriv ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93
Aktiv stemme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43
Aktiv stykke, skift mellem . . . . . . . . . . . 22
Anker
fra specialtegn . . . . . . . . . . . . . . . . 208
Fri tekst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .317
grafik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231
rigtigt valg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231
Arpeggio. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .216

afspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180
bearbejd (med valg) . . . . . . . . . . . 152
Artikulationstegn
kopiere (med valg) . . . . . . . . . . . . 155
skriv (Værktøjskasse) . . . . . . . . . 206
slet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148
tilføj (med valg) . . . . . . . . . . . . . . 154
Autosave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193
B
Backup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Basnøgle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Se nøgle
Bastabulatur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 278
Becifring . . . . . . . . . . . . . Se akkordsymbol
Billede
flyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239
indsæt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239
slet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
størrelsesændring . . . . . . . . . . . . . 239
tilføj (i dokument flow) . . . . . . . . . 86
vis kun rektangel . . . . . . . . . . . . . 190
Bindebue
frie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146
i volteklammer . . . . . . . . . . . . . . . 252
med nodekopi . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
omform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
skriv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
slet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .46, 145
sæt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145
Bip . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200
Bjælkelinjer (grafiske) . . . . . . . . . . . . . . 234
Bjælker
forskyde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
indstil (med valg) . . . . . . . . . . . . . 141
indstil længde . . . . . . . . . . . . . . . . 108
indstil størrelse . . . . . . . . . . . . . . . 143
mellem systemer . . . . . . . . . . . . . . 156
nulstil forskydning . . . . . . . . . . . . 143
skift til automatik . . . . . . . . . . . . . 142
slet (med valg). . . . . . . . . . . . . . . .142
sæt (med valg) . . . . . . . . . . . . . . . . 141
sætte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40
underdeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142
vandret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
vende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Bjælkeudglatning (skærmbillede) . . . . 193
Bladre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Indeks 361
Blok
duplikér. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .125
Brevis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40, 193
Brillenode. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .166
Build-nummer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202
B˚andnummer med linje . . . . . . . . . . . . . 222
B˚andnummerering . . . . . . . . . . . . . . . . . 221
Bølgelinje
dan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236
C
Capo (b˚andnummer) . . . . . . . . . . . . . . . 222
Ciffer . . . . . . . . . . Se øvemærker, Se takttal
Cirkel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .236
Clipboard
Takter, kopiering. . . . . . . . . . . . . .125
Cluster. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .133
Coda (tegn) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209
Coda-symbol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158
Copyright-symbol. . . . . . . . . . . . . . . . . .312
Copyright-tekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 313
Crescendo (tekst) . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210
Crescendokile . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212
ændre ˚abning . . . . . . . . . . . . . . . . . 212
over enkeltnoder . . . . . . . . . . . . . . 213
skifte retning . . . . . . . . . . . . . . . . . 212
skub . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212
slet (med valg). . . . . . . . . . . . . . . .152
sæt (med valg) . . . . . . . . . . . . . . . . 152
tastaturfunktioner . . . . . . . . . . . . . 212
ved linjeombrud . . . . . . . . . . . . . . 212
Cæsur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206, 209
D
Diagram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228
flyt, alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228
flyt, enkelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228
skriv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .228
Diatonisk harmonika
skift halsside . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Diminuendo (tekst) . . . . . . . . . . . . . . . . 210
Diminuendokile. . . . . . . .Se crescendokile
Dobbeltsidet udskrift . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Drumline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 274
Drummap . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107, 275
Drummap (slagtøj)

362 Indeks
forklaring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 275
fremstil selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . 278
indstil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263
Duoler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Se trioler
dan med valg . . . . . . . . . . . . . . . . . 134
ophæv med valg . . . . . . . . . . . . . . 134
Duplikér
nodesystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112
stykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
tekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 318
Dynamiktegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210
afspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180
kopiere (med valg) . . . . . . . . . . . . 155
slet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148
tilføj (med valg) . . . . . . . . . . . . . . 154
E
Efterslagsnode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169
Eksport
Emil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
grafik, udsnit af side . . . . . . . . . . . . 69
HTML . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
MusicXML. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .67
sider som grafik. . . . . . . . . . . . . . . .68
Web-side . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
Ellipse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236
Enharmonisk omtydning
markerede noder . . . . . . . . . . . . . . 134
med tastaturgenveje . . . . . . . . . . . . 33
trinvis indspilning. . . . . . . . . . . . .178
Enkeltstemme udtræk . . . . . . . . . . . . . . . 74
F
Faner
skjul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132
vis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132
Farve
gule takter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189
nodelinjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106
noder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130
vinduesbaggrund . . . . . . . . . . . . . 198
Faste fortegn . . . . . . . . . . . . . . . . . Se toneart
Fastgør til side (værktøjskasse) . . . . . . . 16
Fermat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206, 209
Fil
˚abn flere samtidig . . . . . . . . . . . . . . 71
eksportér . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
gem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
importér . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
luk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
vedhæft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Fine
tekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251
volteklammer. . . . . . . . . . . . . . . . .251
Fingerskift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 220
Fingersætning
ændre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .220
guitar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221
sæt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 220
Fjerbjælker
indstil (med valg) . . . . . . . . . . . . . 143
ophæv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143
Flageolet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33, 206
Flerstemmige systemer . . . . . . . . . . . . . . 42
Flertaktspause
dan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130
opløs i enkelttakter . . . . . . . . . . . . 131
vælg stil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93
Forankring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Se anker
Formatering
linjeombrydning . . . . . . . . . . . . . . 285
sideombrydning . . . . . . . . . . . . . . 285
Forsiring
afspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180
Forslagsnode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
forvandl (med valg) . . . . . . . . . . . 169
fra normal node. . . . . . . . . . . . . . .169
Fortegn
fjern (hornstemme). . . . . . . . . . . .265
indsætning, kneben plads . . . . . . . 26
kontekstmenu. . . . . . . . . . . . . . . . . .36
skjul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134
skrive . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
slet (valg) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134
slet horisontale forskydninger . . 148
tastefunktioner. . . . . . . . . . . . . . . . .37
tilføj (valg) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134
vandret forskydning . . . . . . . . . . . . 37
Fortegn, faste . . . . . . . . . . . . . . . . Se toneart
Fortegn, løse. . . . . . . . . . . . . . . . .Se fortegn
Fortryd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .53
Fraseringsbue . . . . . . . . . . . . . Se legatobue
Fri tekst

flytte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 317
side-anker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 317
taktbunden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 316
Frie bindebuer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146
Frie musiksymboler
indsæt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241
Frigør fra side (værktøjskasse) . . . . . . . 16
Fuld skærmstørrelse . . . . . . . . . . . . . . . . 187
G
Gem
automatisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193
Gendan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Gentagelsestegn
afspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180
indstil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245
Gitter
indstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197
til/fra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189
Glissando . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217
kontekstmenu . . . . . . . . . . . . . . . . 217
slet (med valg). . . . . . . . . . . . . . . .148
Grafik
forankring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .237
indstil anker . . . . . . . . . . . . . . . . . . 237
slet (med valg). . . . . . . . . . . . . . . .148
Værktøjskasse . . . . . . . . . . . . . . . . 229
Greb
vælg varianter . . . . . . . . . . . . . . . . 228
Grebsskrift (harmonika) . . . . . . . . . . . . 283
Grundtempo
indstille . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183
Gruppér (valg) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119
Grønt kvadrat. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .258
Guitar
guitardiagram . . . . . . . . . . . . . . . . 228
tabulatur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 278
Guitardiagram
ændr til akkordsymbol. . . . . . . . .152
afspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180
Gule takter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189
G˚a til...
side . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188
takt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188
H
Hals. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Se nodehals
Indeks 363
Heltaktspause
dan automatisk . . . . . . . . . . . . . . . 130
Hjælp ved muse-pilen . . . . . . . . . . . . . . 194
Hjælpegitter
til/fra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189
Horisontal-visning
skift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188
sl˚a systemnavne fra . . . . . . . . . . . 193
ved programstart . . . . . . . . . . . . . . 192
Hornstemme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265
Hovedvindue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
HTML fremstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
Hurtig˚abning af Valg-menuen
anvend . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194
Højreklik
anvend . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194
indstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
I
Importér
Midi-fil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Indholdsfortegnelse
aktualisér . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
for lang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
opret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .85
Indrykning (systemer)
ændring med mus . . . . . . . . . . . . . 308
indstilling i dialog . . . . . . . . . . . . 297
museredigering . . . . . . . . . . . . . . . 297
Indspilning
i taktblok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176
real-time . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175
trinvis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177
Instrument
fjerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104
indstil toneomfang . . . . . . . . . . . . 108
indstil transponering . . . . . . . . . . 107
slet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104
tilføj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104
K
Kanal (Midi)
indstille . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181
Klammer
om fortegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Klikbokse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 308

364 Indeks
Klodser . . . . . . . . . . . . . . . Se akkordsymbol
Klumme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
Knapharmonika. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .283
Kollisionsh˚andtering . . . . . . . . . . . . . . . 302
Kontekstmenu
akkorddiagram . . . . . . . . . . . . . . . 229
akkordsymbol . . . . . . . . . . . . . . . . 226
fortegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
glissando. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .217
noder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
nøgle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 262
pause . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
systemnavne . . . . . . . . . . . . . . . . . 270
taktart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 267
tekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 318
titeltekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 315
toneart fortegn . . . . . . . . . . . . . . . . 264
Kopiér
legatobuer (med valg) . . . . . . . . . 155
noder/pauser . . . . . . . . . . . . . . . . . 126
nodeværdi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .137
sangtekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 339
specialtegn (med valg) . . . . . . . . 155
takt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126
Kvadrat
grønt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 258
Kviktekst
anvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 320
bearbejde indhold . . . . . . . . . . . . . 321
Kvint
tilføj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140
Kvintoler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Se trioler
dan med valg . . . . . . . . . . . . . . . . . 134
indsætte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
ophæv med valg . . . . . . . . . . . . . . 134
L
Løse fortegn . . . . . . . . . . . . . . . . . Se fortegn
Legato (tegn) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206
Legatobuer
ændre linjen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
ændre linjestil . . . . . . . . . . . . . . . . 145
automatisk beliggenhed . . . . . . . 145
form . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
komplekse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
kopiere (med valg) . . . . . . . . . . . . 155
omvend . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
punkteret . . . . . . . . . . . . . . . . . 51, 145
skift beliggenhed oppe/nede . . . 145
slet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145
slet brugerændring . . . . . . . . . . . . 145
stiplet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51, 145
sæt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
sæt (med valg) . . . . . . . . . . . . . . . . 144
Linje
dan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233
stiplet (cresc.) . . . . . . . . . . . . . . . . 213
Linjegrafik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 229
Linjeombrydning
inde i takten . . . . . . . . . . . . . . . . . . 295
midt i takt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 247
taktantal indstilles. . . . . . . . . . . . .294
taktforskydning (klik-boks) . . . . 292
Linjeombrydning ved taktstreg
forhindre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 291
gennemtvinge . . . . . . . . . . . . . . . . 290
importfiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 291
tillad (automatik) . . . . . . . . . . . . . 291
Linjeombrydningskommandoer
bearbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 291
slette . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 291
Linjeskift
indstil ved taktstreg . . . . . . . . . . . 254
Longa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40, 193
Loop . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174
Lyd
ingen lyd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .186
p˚a muse-input . . . . . . . . . . . . . . . . 195
M
Marcato. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .206
Markér . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Se valg
Markering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Se valg
Medley . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66, 102
Mensurtaktstreg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256
Menu
tastaturbetjening . . . . . . . . . . . . . . . 23
Metronomangivelse . . . . . . . . . . . . . . . . 323
slet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148
Metronomklik
fortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183
fra/til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174

indstil lyd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185
under afspilning . . . . . . . . . . . . . . 183
Midi
kanal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181
Midi-input indstilling . . . . . . . . . 184
Midi-thru . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184
test udgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185
valg af outputdriver . . . . . . . . . . . 183
vælg instrument . . . . . . . . . . . . . . 109
vælg kanal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181
Midi-fil
eksportér . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
importér . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Mididata
bearbejd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153
vis/markér . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190
Mixer (PriMus) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172
Mixer (Windows-system) . . . . . . . . . . . 186
Mus
basale funktioner. . . . . . . . . . . . . . .25
betegnelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
indstilling af højreklik . . . . . . . . . . 25
input med lyd p˚a . . . . . . . . . . . . . . 195
slet (straks, med Shift) . . . . . . . . . . 25
Museformatering (oversigt) . . . . . . . . . 307
Musiktegn
kopiere (med valg) . . . . . . . . . . . . 155
tilføj (med valg) . . . . . . . . . . . . . . 154
M˚alestok
skærmstørrelse . . . . . . . . . . . . . . . . 21
udskrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
N
N-toler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Se trioler
ophæv med valg . . . . . . . . . . . . . . 134
Nedstrøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206
Node indspilning . . . . . . . . . Se indspilning
Nodehals. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Se hals
bestem retning . . . . . . . . . . . . . . . . 109
forkort automatisk længde . . . . . . 94
indstil længde . . . . . . . . . . . . . . . . 132
indstil retning . . . . . . . . . . . . . . . . 131
indstil retning automatisk . . . . . . 131
skjul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132
skjul (i hele systemet) . . . . . . . . . 106
Nodehoved . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52, 132
Indeks 365
ændre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .132
adskil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133
dæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133
flageolet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
h˚andtering af kollision . . . . . . . . . . 94
i klammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133
indstil. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33
sammensmelt. . . . . . . . . . . . . . . . .133
skjul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133
tilføje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Nodelinjer
indstil farve . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106
optegn som grafik . . . . . . . . . . . . . 235
skjul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158
usynlige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160
vis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158
Nodepapir. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .257
Noder
bearbejd i nabosystem. . . . . . . . . 157
enharmonisk omtydning . . . . . . . . 33
filtrér fra akkorden . . . . . . . . . . . . 157
forskyde (horisontalt). . . . . . . . . . .44
forvandl til forslag (med valg) . . 169
forvandl til pauser. . . . . . . . . . . . .130
gør mindre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
gør større . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
gøre synlige . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129
gøre usynlige . . . . . . . . . . . . . . . . . 129
i andre stemmer . . . . . . . . . . . . . . 128
indskrivning, kneben plads . . . . . . 26
indspille (real-time) . . . . . . . . . . . 175
indspilning (trinvis) . . . . . . . . . . . 177
indstil farve . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130
indstil størrelse . . . . . . . . . . . . . . . 128
indsætte ved for lidt plads . . . . . . . 31
kontekst menu . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
kopiere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126
markér . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116
navne, dan automatisk . . . . . . . . . 162
opdel (med bindebue) . . . . . . . . . 137
optage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175
overfør til nabosystem (over) . . . 156
overfør til nabosystem (under) . 156
røde, hvis for høje/lave . . . . . . . . 190
sende (som grafik-fil) . . . . . . . . . . . 68
skab fra akkordsymbol . . . . . . . . 151
skjul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129

366 Indeks
skrive . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30, 31
slet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
noder/pauser . . . . . . . . . . . . . . . . 32
slet (markerede) . . . . . . . . . . . . . . 126
slet vandret forskydning . . . . . . . 148
stiknodestørrelse . . . . . . . . . . . . . . . 45
tastefunktioner. . . . . . . . . . . . . . . . .33
til nabosystem . . . . . . . . . . . . . . . . 156
tilbage til stamnodesystem . . . . . 156
vælg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116
Nodestørrelse
indstil (generelt) . . . . . . . . . . . . . . . 88
indstil (stiknoder) . . . . . . . . . . . . . 128
Nodesystem . . . . . . . . . . . . . . . . . Se system
ændre tonehøjde . . . . . . . . . . . . . . 109
duplikér. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .112
indstil enlinjesystem . . . . . . . . . . 106
indstil størrelse . . . . . . . . . . . . . . . 106
indstil trommesystem . . . . . . . . . 106
indstil type . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106
karakteristik . . . . . . . . . . . . . . . . . . 299
Midi - vælg instrument . . . . . . . . 109
sammenføj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110
slet (med musen) . . . . . . . . . . . . . 112
split (i stemmer) . . . . . . . . . . . . . . 110
tilføj (med musen) . . . . . . . . . . . . 112
vis/skjul system. . . . . . . . . . . . . . .110
vælg alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111
Nodesystemnavn
stil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
vertikalt centreret . . . . . . . . . . . . . 105
Nodevalg
flere stemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . 117
for andenstemmen . . . . . . . . . . . . 117
ophæve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116
ophæve delvist . . . . . . . . . . . . . . . 116
Nodeværdi
ændre med valg . . . . . . . . . . . . . . . 134
kopiér . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137
overfør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137
Numerisk blok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Numeriske taster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Nøgle
fremtving visning . . . . . . . . . . . . . 249
indstil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90, 262
kontekstmenu . . . . . . . . . . . . . . . . 262
visning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263
Nøgleskift
forskyd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 243
med mus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242
med Valgfunktionen. . . . . . . . . . .162
slet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 243
O
Oktav
tilføj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140
Opdatering, installation af. . . . . . . . . . . . . 7
Opstrøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206
Optagelse
dialogboks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175
Optakt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Original, afskrift fra . . . . . . . . . . . . . . . . 294
Ornament
afspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180
Værktøjskasse . . . . . . . . . . . . . . . . 214
Ossia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92, 159
Ottava
slet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161
sæt (med valg) . . . . . . . . . . . . . . . . 160
træk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161
P
Parentes
om fortegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
om nodehoved . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Partitur
optimér . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
Pause
forvandl til node . . . . . . . . . . . . . . 130
fyld tomme takter . . . . . . . . . . . . . 130
i polyfoniske systemer . . . . . . . . . . 93
indsætte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
kontekstmenu. . . . . . . . . . . . . . . . . .35
kopiere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126
lodret position . . . . . . . . . . . . . . . . 131
nulstil vertikal forskydning . . . . 131
opdel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137
skjul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129
slet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
slet (markerede) . . . . . . . . . . . . . . 126
spring over ved sangtekst . . . . . . 195
tastefunktioner. . . . . . . . . . . . . . . . .35
vertikal forskydning . . . . . . . . . . . 131

Pedallinje
ændre symbol . . . . . . . . . . . . . . . . 161
dan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161
Pedaltegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 222
Pil (grafik) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233
Pil venstre/højre (taster). . . . . . . . . . . . . . .9
Pil-taster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Pizzicato . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206
afspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153
Pladsholder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .79
Playback
fra takt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .171
indstillinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179
Polyfone systemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Positionsvisning ved afspilning . . . . . . 183
Potpourri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Programindstillinger . . . . . . . . . . . . . . . 192
Programversion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202
Punktering
ændre med valg . . . . . . . . . . . . . . . 134
dobbelt, tredobbelt . . . . . . . . . . . . . 40
tredobbelt, anvend . . . . . . . . . . . . 193
R
Real-time indspilning . . . . . . . . . . . . . . 175
Redo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Rektangel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236
Rektangelgrafik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 229
Rytme
overfør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137
S
Samle stemmer fra flere filer . . . . . . . . . 66
Sangbog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Sangtekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 333
fed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 336
flytte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 343
halv linjes forskydning . . . . . . . . 346
kopiere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 339
kursiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 336
linjevis forskydning . . . . . . . . . . . 345
slet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148, 343
slet forskydninger . . . . . . . . . . . . . 148
slette linjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 347
spring over pauser . . . . . . . . . . . . 195
tastaturfunktioner . . . . . . . . . . . . . 347
Indeks 367
to linjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 337
understreget . . . . . . . . . . . . . . . . . . 336
venstrestillet. . . . . . . . . . . . . . . . . .338
vers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 325
versenummer . . . . . . . . . . . . . . . . . 337
Segno. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .209
Segno-tegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206
Sekst
tilføj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140
Side
skift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
vis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188
Side-visning
skift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188
Sidenummer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
indstille (første) . . . . . . . . . . . . . . . . 80
ingen visning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
position yderst . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
Sideskift
gennemtvinge . . . . . . . . . . . . . . . . 306
slet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
undertrykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . 306
Sikkerhedskopi
indstil antal . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193
Skabelonmappe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Skift sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198
Skjul hjælpelinjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130
Skærmstørrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187
Slagtøjslinje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 274
indstil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263
Slagtøjssystem. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .275
indstil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263
Slet
akkordsymbol. . . . . . . . . . . .148, 225
artikulationstegn . . . . . . . . . . . . . . 148
forskydninger . . . . . . . . . . . . . . . . 148
glissando. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .148
grafik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148
metronomangivelse . . . . . . . . . . . 148
ottava . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161
sangtekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148
sideskift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .83
specialtegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148
stykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
systemklammer . . . . . . . . . . . . . . . 269
takt (ved stykkets slutning) . . . . 260
taktartskift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 249

368 Indeks
tekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148
tekstafsnit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
tempoangivelse (metronom). . . .148
Sløjfe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174
Spaces (m˚aleenhed) . . . . . . . . . . . . . . . . 300
Specialtegn
ændre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .210
ændre størrelse . . . . . . . . . . . . . . . 210
forankre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208
kopiere (med valg) . . . . . . . . . . . . 155
slet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148
slet forskydning . . . . . . . . . . . . . . 148
tilføj (med valg) . . . . . . . . . . . . . . 154
Spil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Se afspil
Spiltempo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173
Sprog, skift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .198
Staccato . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206
Stamnodesystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156
Standarddokument . . Se standardskabelon
Standardskabelon
indstille . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
vælg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192
Start/stop-knap . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 238
Statuslinjen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22
Stemme
aktiv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .188
markér . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118
ombyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109
pauserende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
sammensmelt til akkorder. . . . . .111
skift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188
split (split akkorder). . . . . . . . . . .111
vælg alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111
vælg hele stemmen. . . . . . . . . . . .118
vælge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118
Stier, indstilling af . . . . . . . . . . . . . . . . . 195
Stiknoder
indstil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128
skriv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Stiplet linje. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .213
Stop
i takt (ved afspilning). . . . . . . . . .247
Strengenummer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221
Strengestemning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 279
Stykke
beskytte (redigering) . . . . . . . . . . . 83
byt rundt (rækkefølge) . . . . . . . . . . 83
del . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103
duplikere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .101
sammenføj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
skift (aktivt) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
skjule . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
slet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .83, 102
tilføj (nyt) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
transponere
i dialog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100
med valg . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139
ved siden af hinanden . . . . . . . . . 306
Swing
afspille . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181
indstille . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181
System
ændre rækkefølge . . . . . . . . . . . . . 105
afstande (hurtigformatering) . . . 304
antal pr. side. . . . . . . . . . . . . . . . . .305
antal, ændre med klikboks . . . . . 305
drumline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 274
drummap . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 275
forskydning (med mus) . . . . . . . . 302
indstil transponering . . . . . . . . . . 107
karakteristik . . . . . . . . . . . . . . . . . . 299
kollisionsautomatik . . . . . . . . . . . 302
opret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104
optimal sidefyldning . . . . . . . . . . 301
slagtøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 275
slagtøjslinje . . . . . . . . . . . . . . . . . . 274
slette . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
tilføj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104
System-adskiller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
Systemklammer
forlæng . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269
slet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269
tilføj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269
vis inde i linjen . . . . . . . . . . . . . . . 249
Systemklammer (grafik) . . . . . . . . . . . . 235
Systemnavn
flere linjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269
justering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
kontekstmenu . . . . . . . . . . . . . . . . 270
lodret centreret . . . . . . . . . . . . . . . 270
mellem systemer . . . . . . . . . . . . . . 270
opret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .91
redigér . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269
skriv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .105

til/fra ved horisontal-visning . . . 193
Systemtype
indstil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263
T
Tabulatur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .278
stemning af strenge . . . . . . . . . . . 279
Tak til... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Takt
del (ved linjeslut) . . . . . . . . . . . . . 247
deles ved linjeslutning . . . . . . . . . 295
fjern . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
fjern (med indhold) . . . . . . . . . . . 146
fordél . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
gør bredere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165
gør smallere . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165
indsæt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
indsæt (tomme takter) . . . . . . . . . 259
kopiér . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126
markér . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115
sammenføj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 262
slet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
slet (ved slutning) . . . . . . . . . . . . . . 29
slet (ved stykkets slutning) . . . . . 260
slet breddeændring . . . . . . . . . . . . 148
stil til normal bredde . . . . . . . . . . 165
tilføj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
tilføj (tom takt) . . . . . . . . . . . . . . . . 29
vis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188
vælg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115
Takt-antal pr. linje
fast indstillet . . . . . . . . . . . . . . . . . 287
Taktart
indstil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90, 266
indstil visning . . . . . . . . . . . . . . . . 268
kontekstmenu . . . . . . . . . . . . . . . . 267
sammensatte . . . . . . . . . . . . . . . . . 267
Taktart skift
opret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 249
slet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 249, 268
Taktbredde
ændre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .289
bredere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165
indstilling (med tal) . . . . . . . . . . . 285
indstilling med pile . . . . . . . . . . . 286
indstilling med taster . . . . . . . . . . 287
normal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165
Indeks 369
slet ændring . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148
smallere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165
Taktfejl . . . . . . . . . . . . . . . . . . Se taktkontrol
Taktgentagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Taktkontrol
indstil (normal/striks) . . . . . . . . . 194
vis fejl til/fra . . . . . . . . . . . . . 189, 261
Taktnummer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .270
flyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 270
indstil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 271
vis i nederste system . . . . . . 106, 273
vis individuelt . . . . . . . . . . . . . . . . 273
Taktpause . . . . . . . . . . . . . Se heltaktspause
Taktskift . . . . . . . . . . . . . . . . Se taktart skift
Taktstreg
gennemg˚aende . . . . . . . . . . . . . . . 255
gruppering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255
hvert system for sig . . . . . . . . . . . 255
indstil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245
kontekstmenu . . . . . . . . . . . . . . . . 250
kort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256
lav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 257
mensur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256
skjul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 246
slet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 262
ved linjebegyndelse . . . . . . . . . . . . 90
Taktstreglinjer (grafik). . . . . . . . . . . . . .235
Takttal. . . . . . . . . . . . . . . . . .Se taktnummer
Taktvalg
ophæv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115
Tastatur
betegnelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
layout . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195
Tekst
copyright . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 313
copyright-symbol . . . . . . . . . . . . . 312
enkeltstemmeudtræk . . . . . . . . . . 320
fed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311
indsæt musiksymboler. . . . . . . . .312
indsæt node . . . . . . . . . . . . . . . . . . 312
komponist, tekstforfatter . . . . . . . 313
kontekstmenu . . . . . . . . . . . . . . . . 318
kursiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311
markér . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311
metronomangivelse . . . . . . . . . . . 323
opret (som Fri tekst) . . . . . . . . . . 316
overføre til Kviktekst-tabel . . . . 323

370 Indeks
sidebunden, skift side . . . . . . . . . 328
skrivning af vers . . . . . . . . . . . . . . 325
slet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148
størrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 319
tempoangivelse . . . . . . . . . . . . . . . 323
titel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .313
understreget . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311
undertitel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 313
Tekstafsnit
breddeindstilling . . . . . . . . . . . . . . 325
margenindstilling . . . . . . . . . . . . . 325
oprette . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 324
rækkefølge i dokument . . . . . . . . 324
sideombrydning . . . . . . . . . . . . . . 325
slet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
Tekstegenskabsvinduet . . . . . . . . . . . . . 310
Tekstramme . . . . . . . . . . . . . . Se tekstafsnit
sideombrydning . . . . . . . . . . . . . . 307
Tekststil
anvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 328
egne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 332
gemme og ˚abne . . . . . . . . . . . . . . . 333
indstillingsdialog . . . . . . . . . . . . . 329
Tempo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173
indstille . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183
tastefunktioner . . . . . . . . . . . . . . . 174
Tempoangivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 323
slet (Metronom) . . . . . . . . . . . . . . 148
Temposkift
afspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180
Terts
tilføj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140
Timing. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .181
Titelside
opret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .83
slet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
Titeltekst
kontekstmenu . . . . . . . . . . . . . . . . 315
Tone
forskyd kromatisk. . . . . . . . . . . . .138
forskyd med valg . . . . . . . . . . . . . 138
kromatisk forskydning. . . . . . . . .139
oktavering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140
tilføj til akkord . . . . . . . . . . . . . . . 140
Toneart
fjern fortegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265
indstil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90, 263
kontekstmenu . . . . . . . . . . . . . . . . 264
Toneartskift
midt i takt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 247
opret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 248
slet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 248
Tonehøjde
ændre med valg . . . . . . . . . . . . . . . 138
Tonenavne
dan automatisk . . . . . . . . . . . . . . . 162
Toneomfang
indstil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108
rød advarsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190
Transponere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100
instrument . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107
med valg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139
Tremolo
ændr afstand til node . . . . . . . . . . 167
alternerende . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165
dan (med valg) . . . . . . . . . . . . . . . 165
forskyd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167
kontekstmenu . . . . . . . . . . . . . . . . 219
opløs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166
punkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 219
redigér . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 219
repeterende. . . . . . . . . . . . . . . . . . .165
sammenføj noder . . . . . . . . . . . . . 166
slet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 219
sæt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218
Triller
dan fra noder . . . . . . . . . . . . . . . . . 136
med fortegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215
spil p˚a slaget . . . . . . . . . . . . . . . . . 181
sæt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214
Trinvis indspilning . . . . . . . . . . . . . . . . . 177
tastefunktioner . . . . . . . . . . . . . . . 179
Trioler
dan med valg . . . . . . . . . . . . . . . . . 134
indsætte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
ophæv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134
Triolklammer
bearbejd (med tastatur). . . . .39, 168
bearbejd (med valg) . . . . . . . . . . . 168
egenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
kontekstmenu. . . . . . . . . . . . . . . . . .39
Tr˚adkors . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198

U
Udklipsholder
Takter, kopiering. . . . . . . . . . . . . .125
Udskriv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Udskriv ikke tomme systemer . . . . . . . . 92
Udsnit (grafik)
˚abn i Word . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 348
eksport. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .69
fastlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .240
Undo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
tekster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Usynlig
taktstreg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 246
V
Valg
annullere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116
filter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123
inddeling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .119
kun noder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123
kun pauser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123
menu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114
ophæv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115
Valg-funktioner
hurtig˚abning . . . . . . . . . . . . . . . . . 194
Valgmodus
forklaring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114
sammenligning . . . . . . . . . . . . . . . 118
skift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115
Vejrtrækningstegn. . . . . . . . . . . . . . . . . .209
Vers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 325
formatering . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326
ved siden af hinanden . . . . . . . . . 326
Vindue
baggrundsfarve . . . . . . . . . . . . . . . 198
Indeks 371
papirbaggrund . . . . . . . . . . . . . . . . 198
Vis
Maximér skærmstørrelse . . . . . . 187
Zoom (menu). . . . . . . . . . . . . . . . .187
Vis udskrift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .189
Visning
Horisontal-visning . . . . . . . . . . . . . 20
hurtig-zoom med mus . . . . . . . . . . 21
Side-visning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Zoom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Volteklammer
afspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 252
fortsæt bindebue . . . . . . . . . . . . . . 252
opret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250
slut i takt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 252
Volter
tastaturfunktioner . . . . . . . . . . . . . 253
Værktøjslinje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Værktøjsvindue
˚abn/luk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191
luk/˚abn alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191
W
Web-side eksport. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .69
Windowsmixer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186
Z
Zoom . . . . . . . . . . . . 21, Se skærmstørrelse
indstilling (menu) . . . . . . . . . . . . . 187
med mus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Ø
Øvemærker
sæt manuelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . 254
tilføj øvemærker . . . . . . . . . . . . . . 253