DSUeren_2012-3-Socialdemokraterne_skal_videre

Flere arbejdspladser, et mere smidigt indre marked, styr på
finanssektoren og mere grøn energi. Socialdemokraternes
EU-ordfører, Jens Joel, mener, at der har været mange gode socialdemokratiske
fingeraftryk under det danske EU-formandskab.
Men han erkender også, at det til tider har været op ad
bakke at få sat en socialdemokratisk dagsorden i et Europa,
som er domineret af borgerlige regeringer.
Store forventninger mødte Helle Thorning-Schmidt,
da Danmark 1. januar 2012
overtog formandskabet for EU. Efter flere
år, hvor især Tysklands borgerlige kansler
Merkel har svinget dirigentstokken og
krævet store velfærdsnedskæringer som
svar på krisen, håbede mange, at den
danske regering ville sætte en ny dagsorden
med fokus på vækst og beskæftigelse
som vejen ud af krisen.
DSU meldte sig også på forud for EU-formandskabet,
da vi på sidste års landsmøde
vedtog et større oplæg med en række
krav til, hvad den danske regering skulle
kæmpe for under EU-formandskabet.
Danmarks formandskab sluttede 30. juni,
og nu er det så tid til at gøre status.
FOKUS PÅ VÆKST OG BESKÆFTIGELSE
Socialdemokraternes EU-ordfører, Jens
Joel, er ikke i tvivl om, at det danske formandskab
har gjort en forskel. Han fremhæver
især, at der nu er kommet meget
mere fokus på vækst og beskæftigelse
som vej ud af den økonomiske krise.
”Det var en særlig prioritet for os at sige, at
vi køber præmissen om, at der skal være styr
på finanserne. Vi skal have styr på butikken
og have ryddet op i gælden. Vi var altså
helt enige med ”strammerne”, der sagde, at
finanspagten, der sætter grænser for hvor
meget gæld et land må optage, er vigtig. For
en socialdemokrat er det med økonomien
kun det ene ben. Det andet ben handler om,
hvordan vi skaber arbejdspladser,” siger den
34-årige europaordfører og fortsætter:
SIDE 26 DSU’eren September 2012
”Helle forsøgte på det første topmøde at
diskutere, hvilke penge vi kunne fylde over
i en vækstfond. Det var hele vejen igennem
et spørgsmål om, hvordan vi kan skaffe
arbejdspladser og samtidig gøre noget
godt for miljøet. På netop spørgsmålet om
jobskabelse var der uenighed, for de mange
borgerlige regeringschefer i EU ville ikke
være med til at lave en fælles europæisk
kickstart, sådan som vi har gjort i Danmark.”
Den danske regering blev beskyldt for
at lægge sig alt for tæt op ad den tyske
kansler Merkel og hendes sparepolitik.
Mange, inklusiv DSU, har i løbet af foråret
efterlyst, at Danmark i stedet lagde sig
tæt op ad den franske præsidentkandidat
Francois Hollande, som under den franske
præsidentvalgkamp afviste Merkels sparekrav
og i stedet krævede en vækstpakke.
Men Jens Joel afviser, at der har været
uoverensstemmelser mellem Danmark og
den nyvalgte franske præsident:
”I den danske presse blev det udlagt sådan,
at enten holdt man med Merkel eller med
Hollande, og Helle holdt med Merkel, og
skulle hun nu holde med Hollande? Det
er noget vrøvl. Pointen er, at det danske
formandskab ville gå på to ben – både
finanspagt og flere arbejdspladser. Man
fik en god ven i Hollande. Vi flyttede ikke
fokus efter hans valg, men vi fik mere held,
fordi han har nogle ambitioner og noget
power. Valget i Frankrig var ret afgørende
for Europa, fordi det var et tungt lod i den
vægtskål, der sagde, at vi skulle have nogle
flere arbejdspladser,” forklarer Jens Joel.
Artikel af
Jakob Esmann
Lars Wernblad Hansen
I juni lykkedes det EU-landene at nå til
enighed om en vækstpakke på knap 900
millioner kroner, som blandt andet skal gå
til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed i
Sydeuropa. ”Det er et klart tegn på, at der
er en vilje til at skabe nye job og vækst i
EU”, sagde statsminister Helle Thorning-
Schmidt ved den lejlighed.
PATENTDOMSTOL OG
LAVERE MOBILPRISER
Det danske EU-formandskab har også
forsøgt at sætte gang i væksten ved
at styrke det indre marked. Derved kan
virksomhederne lettere sælge deres varer
på tværs af grænserne, og det skaber
jobs. Det danske formandskab har især
arbejdet for at få landet en aftale om en
fælles, europæisk patentdomstol, som
kan beskytte virksomheders patentrettigheder.
Det vil ifølge Jens Joel være godt
for dansk erhvervsliv, fordi de mange små
og mellemstore virksomheder i Danmark
ikke har råd til at håndhæve deres patentrettigheder
i alle 27 EU-lande.
”Lige siden jeg blev født, har man diskuteret,
hvordan man kunne indrette
en patentdomstol i EU. Og lige til det
sidste skændtes de store lande om, hvor
patentdomstolen skulle ligge. Det er jo ret
utroligt, at Tyskland, Frankrig og Storbritannien
godt kan enes om at tvinge
Grækenland til store nedskæringer, men
ikke kan enes om, hvor en patentdomstol
skal placeres.”
I formandskabets sidste dage lykkedes
Fotos: Kristian Emil Petersen
det dog at blive enige om en model, hvor
domstolen får hovedsæde i Paris og underafdelinger
i London og München.
Det indre marked handler også om at
beskytte forbrugerne i EU. I løbet af det
danske formandskab indførtes et loft
for, hvor meget man som forbruger skal
betale for at bruge mobildata i udlandet.
I dag risikerer man at betale op mod 20
kroner for en megabyte data, men fra
2014 kommer et loft på 2 kroner pr. megabyte
– altså en nedsættelse på 90 %!
Så for alle dem, der har prøvet at komme
hjem fra sommerferie med en enorm mobilregning,
er der altså nu gode nyheder.
BEDRE STYR PÅ FINANSSEKTOREN
Den måske mest voldsomme debat i forbindelse
med det danske EU-formandskab
har været debatten om en skat på finansielle
transaktioner, også kaldet en tobinskat.
Den danske regering meldte allerede
sidste år ud, at den ikke ville støtte et forslag
fra EU-kommissionen om at indføre
en mikroskat på handel med værdipapirer,
og det udløste en voldsom debat, hvor
også DSU ved flere lejligheder kritiserede
regeringen for ikke at gøre nok for at tøjle
finanssektoren. Men ifølge Jens Joel har EU
faktisk vedtaget lovgivning, som er mere
vidtgående end en finansskat:
”Debatten om finansskatten har været
med til at skygge for de resultater, vi
faktisk har opnået. Vi har sådan set ikke
haft noget ideologisk imod en skat på
finansielle transaktioner, men det forslag,
som Kommissionen fremlagde, hang ikke
sammen, og mange lande var imod det. I
stedet har vi fået vedtaget kapitalkravsdirektivet,
som stiller krav om, at bankerne
fremover skal være bedre polstret til
at imødegå kriser, så skatteborgerne ikke
igen skal træde til for at redde bankerne,
hvis de taber penge på deres udlån.”
Jens Joel fremhæver også, at det danske
formandskab fik gennemført skrappere
kontrol med de såkaldte derivater, som er
finansielle produkter, der er konstrueret
på basis af et underliggende produkt,
for eksempel en aktie eller en obligation.
Hidtil har spekulanterne haft næsten frit
spil til at konstruere mystiske finansielle
produkter, som ingen kan gennemskue.
Endelig har EU også lovgivet om mere
kontrol med ratingbureauerne, som vurderer
risikoen ved at investere i forskellige
finansielle produkter.
”Spørger man eksperterne, for eksempel
en som Sony Kapoor fra tænketanken
Re-Define, så siger de samsstemmende,
at skrappere kapitalkrav og bedre kontrol
med derivathandlen er langt vigtigere
end en skat på finansielle transaktioner,
når det handler om at forebygge en ny
finanskrise,” lyder det fra Jens Joel, som
dermed afviser, at den manglende opbakning
til finansskat var så markant, som
blandt andet DSU har hævdet.
ET GRØNT EUROPA
Kort før sommer lykkedes det Danmark at
få vedtaget energieffektiviseringsdirektivet.
Det betyder, at EU frem mod 2020 skal
reducere sit energiforbrug med 20 %. Det er
ikke kun godt nyt for miljøet, men betyder
samtidig, at der bliver skabt millioner af nye
arbejdspladser. Eksempelvis inden for byggesektoren,
hvor der i de kommende år vil
blive investeret massivt i at renovere gamle
bygninger, så de er bedre isoleret og derfor
kan opvarmes med mindre energi.
”Pointen er, at hvis man laver et energief-
fektiviseringsdirektiv, så tvinger man en
masse investeringer i gang, som svarer til en
kickstart, fordi der skal renoveres og sælges
flere varmepumper og så videre. Men resultatet
er jo det samme,” afslutter Jens Joel.
Hvad mener du om resultaterne af det danske
EU-formandskab? Har Jens Joel ret i, at
der er kommet mange socialdemokratiske
aftryk, eller har regeringen ført borgerlig
EU-politik? Deltag i debatten på mitDSU!
På sidste års landsmøde vedtog DSU
oplægget Europa fælles ud af krisen, med
en række krav til det danske EU-formandskab.
Nu er det tid til at gøre status –
hvilke af DSU’s krav blev gennemført?
DSU’S PRIORITETER
TIL EU-FORMANDSKABET
– Hvad blev gennemført?
Bedre styr på økonomierne i de
enkelte medlemslande
Opsplitning af banker
Skrappere kapitalkrav til bankerne
Skat på finansielle transaktioner
Fælles minimumsskat for virksomheder
Bedre regulering af de internationale
ratingbureauer
Vækstpakke med fokus på grønne
investeringer
Europæisk pagt mod ungdomsarbejdsløsheden
En europæisk 'Hovedaftale' og et
europæisk ’flexicurity’
Revision af udstationeringsdirektivet
for at undgå social dumping
Bedre muligheder for
udvekslingsophold
Reform af landbrugsstøtten
Reform af Schengen-samarbejdet
DSU’eren September 2012 SIDE 27