Årsnåle Nedennævnte har opnået Boxer-klubbens årsnål for uafbrudt medlemskab: 6 BOXEREN Nye medlemmer Schwartzbox Eikon (Bonzo) tager en løbetur i skoven. Foto: Berit W. Jensen
Quali’s møde med Ingmar Skrevet af Lotte Heyde Foto : Lotte Verdier Weekenden den 9.- 10. juni, havde jeg meldt Quali og mig til kursus i lydighed og C-arbejde i Boxergruppe-Aalborg med Ingmar Sioen fra Belgien. Tidligt lørdag morgen – i strålende regn - var der briefing på pladsen. Quali og jeg var de første i ”ringen”. Udstyret med godbidder og bold, gik undervisningen i gang. Ideen var, at Quali skulle ”trækkes” rundt i næsen ved hjælp af godbidder og på den måde følge mig i øvelserne linieføring, omkringvending og plads. Quali forstod straks meningen med øvelsen, hvorimod det tog lidt længere tid for undertegnede at fatte meningen. Efter et par pædagogiske bemærkninger fra Ingmar, lykkedes det dog mig at holde både krop, arme, fødder og hænder i RO og øvelsen blev udført efter de udstukne anvisninger. Da Quali p.t. kun er 6 mdr. gammel var det begrænset, hvor længe han kunne holde koncentrationen og efter ca. 15 min. var der tid til indkald og leg. Dette klarede han også i fin stil og så var det tilbage i buret. Herefter gik det på skift mellem alle hundene og vi kom vidt omkring – alt afhængig af hundenes alder og uddannelsesniveau. Sidst på dagen var der tid til C-arbejdet, som Quali – på grund af alder (og måske mest på grund af sin ejer) ikke deltog i. Efter dagens strabadser var Quali klar til at komme hjem til madskålen og en dejlig varm seng, så han kunne være klar til søndagens program, der forhåbentlig kunne komme til at foregå i strålende sol. Kl. 09.00 søndag morgen var vi klar igen – atter i strålende regn. Denne gang skulle Quali og jeg så vise, at vi kunne huske, hvad vi havde lært om lørdagen! Hold da op – det må være regnet væk. I hvert fald skulle jeg igen mindes om at HOLDE DE ARME I RO! Så efter et kvarterstid, fik jeg et velfortjent ”klik” og fik lov til at lege med min hund. Heldigvis var jeg ikke ene om at skulle have tingene repeteret – er der noget med, at man kommer til at ligne sin hund, eller omvendt? Som dagen skred frem var alle enige om, at kurset var en KÆMPE SUCCES. Alle var blevet hjulpet med de problemer, som vi tumler med til hverdag i vores træning – om det så var hunden eller hundeføreren, der var problemet, skal jeg lade være usagt – men problemerne blev løst. En stor tak til Ingmar for hans engagement og tålmodighed. Enden på Qualis og min dag blev, at Quali fik lov at øve C-arbejde på ”begynder-plan” til stor glæde for ham – og- indrømmet også til glæde for mig. Så nu er det på med ærmet og i gang med Carbejdet. Vi startede blødt op med et lille spring. Godt trætte efter en fantastisk lærerig weekend, som jeg varmt kan anbefale til andre grupper, var Quali og jeg klar til at køre hjem, men først skulle der jo siges farvel til vores dygtige, tålmodige, engagerede og humoristiske træner, Ingmar og hans assistent Charlie og ikke mindst Ingmars fantastiske og søde hund, Jorrick. Det var lidt vemodigt at tage afsked, da vi havde haft en utrolig dejlig weekend, med en kapacitet af stor kaliber indenfor boxer-verdenen. Vi var dog alle enige om, at det ikke var et farvel, men et – på – gensyn – til – næste – år – i - Boxergruppe Aalborg. Ingmar har lovet at komme. Quali og jeg er tilmeldt. BOXEREN 7