Bind 14: Revision - Justitsministeriet - Publikationer

FARUM-KOMMISSIONEN · Bind 14 

Revision

Bind 14 · Revision 

Publikationen kan bestilles 

via Justitsministeriets hjemmeside (www.jm.dk) 

eller hos 

Rosendahls - Schultz Grafisk Distribution 

Herstedvang 10 

2620 Albertslund 

Telefon: 43 22 73 00 

Fax: 43 63 19 69 

distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk 

ISBN: 978-87-92904-00-3 

ISBN: 978-87-92904-01-0 (e-udgave) 

Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S

BIND 14 

Kapitel 23 Revision 

Indholdsfortegnelse 

23. Kommunens revision 5 

23.1. Indledning 5 

23.1.1. Kommissionens opgave 5 

23.1.2. Medieomtale 8 

23.1.3. Den uvildige undersøgelse 16 

23.1.4. KPMG's revisionsberetning til brug for straffesagerne 25 

23.2. Den retlige ramme 25 

23.2.1. Styrelsesloven 25 

23.2.2. Ændringer i styrelsesloven efter undersøgelsesperioden 29 

23.2.2.1. Indsigt i den kommunale administration 29 

23.2.2.2. Øgede krav til revisionens sagkundskab og uafhængighed 33 

23.2.3. Bekendtgørelse om budget- og regnskabsvæsen, revision mv. 38 

23.2.4. Revisionsregulativet for Farum Kommune 40 

23.2.5. Kasse- og regnskabsregulativet 42 

23.3. Revisionsopgaven 43 

23.3.1. Revisionsplaner og arbejdspapirer 43 

23.3.2. Overordnede revisionsplaner 1996-2003 45 

23.3.2.1. Revisionsplan for 1996 45 





- 1 -




23.3.3. Forklaringer 65 

23.4. Revisionens samarbejde med kommunen 73 


23.4.1.1. Om samarbejdet 76 

23.4.1.2. Om revisors fratræden 78 

23.5. Revisionsberetninger om årsregnskaber 85 

23.5.1. Kommissionens sagkyndige bistand 85 

23.5.2. HLB's rapport af 18. marts 2005 87 

23.5.2.1. HLB's samlede konklusion 88 

23.5.2.2. KR's skriftlige kommentarer 91 

23.5.2.3. Afstemning af statuskonti 93 

23.5.2.4. Revisionspåtegninger 97 

23.5.2.4.1. Revisionspåtegninger generelt og økonomisk ubalance 97 

23.5.2.4.2. Omtale og kvantificering af igangværende byggerier 105 

23.5.2.4.3. Oplysninger om lease- og garantiforpligtelser 108 

23.5.2.4.4. Omtale og kvantificering af usikkerhed om statuskonti 112 

23.5.2.5. Revisionsberetninger 116 

23.5.2.5.1. Garanti på 12,5 mio. kr. 116 

23.5.2.5.2. Omtale af afvigelser på konti for møder, rejser og repræsentation 116 

23.5.2.5.3. Retningslinjer for den decentrale bogføring 119 

23.5.2.5.4. Revision af sociale regnskaber 121 

23.5.2.5.5. Stillingtagen til konstaterede budgetafvigelser og bevillingskontrol 122 

23.5.2.5.6. Overholdelse af kasse-/regnskabsregulativer 125 

23.5.2.6. Den udførte revision mv. 127 

23.5.2.6.1. Engagementsforespørgsler og ledelseserklæringer 127 

23.5.2.6.2. Andre emner 132 

23.5.2.7. Forklaringer 133 

23.5.2.7.1. Kommissionens sagkyndige bistand 133 

- 2 -

23.5.2.7.2. Revisorer fra KR 143 

23.5.2.8. Kommunens embedsmænd 175 

23.6. Byrådets behandling af revisionsberetninger 178 

23.6.1. Årsregnskaberne for 1990 - 2002 178 

23.6.1.1. Årsregnskab for 1990 179 














23.7. Det kommunaløkonomiske tilsyn 209 

23.7.1. Årsregnskaberne for 1990-2002 210 

23.7.1.1. Årsregnskaber for 1990-1998 210 






23.8. Straffesagerne 222 

23.8.1. Forklaringer under straffesagerne 222 

23.8.1.1. Tiltaltes forklaringer 223 

23.8.1.2. Vidners forklaringer 229 

23.8.2. Procedure og domme i straffesager 238 

- 3 -

23.8.2.1. Dommen af 29. november 2007 (sag mod byrådsmedlemmer) 238 

23.8.2.2. Dommene af 10. april 2007 og 6. oktober 2009 (hovedsagen) 245 

23.9. Sammenfatning og vurdering 247 

- 4 -

23. Kommunens revision 

23.1. Indledning 

23.1.1. Kommissionens opgave 

Kapitel 23 

Inden for de i kommissoriet angivne rammer skal kommissionen bl.a. undersøge og redegøre 

for den kommunale revisions varetagelse af sine opgaver. 

Den fremførte kritik omfatter navnlig spørgsmål om, hvorvidt byrådsmedlemmerne i tide af 

revisionen blev advaret om problemerne med kommunens økonomi. Kritikken har omfattet 

udsagn om svigt fra revisionen ved bl.a. afgivelse af ”blanke revisionspåtegninger”, der af 

mange blev taget som udtryk for, at tingene var i orden. 1 Revisionen har heroverfor navnlig 

anført, at revisionspåtegninger skal læses i sammenhæng med revisionsberetninger, og at re- 

visionen i øvrigt har levet op til gældende krav i undersøgelsesperioden. 

Under afhøringspunktet om evt. forslag fra vidner er der forklaret bl.a.: 

Vidnet Poul Winckler, byrådsmedlem (A) har forklaret: 2 

”Adspurgt om ændring af lovgivningen mv. kunne have forhindret eller begrænset 

omfanget af problemerne i Farum Kommune, forklarede vidnet, at det har han 

tænkt meget over og i den forbindelse skelet lidt til sin egen organisation, FOA 

med folkevalgte revisorer. Han tror sådanne revisorer ville have skredet ind over 

for ”de forfærdelige regninger”, som de statsautoriserede revisorer har godkendt i 

forbindelse med regnskabet. I FOA valgte man for 4 år ad gangen revisorer, der 

alene skulle gennemgå og kontrollere bilag. Hvis disse revisorer i FOA faldt over 

så meget som 12 flødeboller, kom de til vidnet, og hvis han ikke havde gjort noget, 

ville det være kommet som et dagsordenpunkt til hovedbestyrelsen. Det 

1 

Se herunder afsnit 23.8.2.1. med forsvarerindlæg i straffesagen mod byrådsmedlemmer vedrørende regnskabet 

for 2000. 

2 

316-231 

- 5 -

kunne være en idé at indføre en lignede ordning i kommunerne med folkevalgte 

revisorer for 4 år ad gangen til at kontrollere bilag, f.eks. vedrørende repræsentation.” 

Vidnet Peter Brixtofte, borgmester (V), har forklaret: 1 

”… Kommunernes Revision har ikke gjort noget forkert. Farum Kommune 

forsøgte at komme igennem en investeringsfase, hvor der skulle lægges penge ud, 

men så pludselig kom 11. september. Der skulle foretages skøn, og de mente, at 

de gjorde det rigtige for deres kommune, og alt hvad der blev lavet i Farum 

Kommune blev godkendt af byrådet, Kommunernes Revision og tilsynsrådet.” 

Vidnet Lars Carpens, borgmester (V), har forklaret: 2 

”Mange har kritiseret tilsynets rolle. Tilsynet har nok haft svært ved at vurdere de 

interne forretningsforhold i kommunen. Kommunernes Revision har derimod et 

kæmpe problem, fordi alle har en forventning om, at de regler og retningslinjer, 

som gælder for den økonomiske forvaltning, bliver fulgt. Vidnet blev dybt 

chokeret over, at der var så mange bilag, hvor anvisninger og attestationerne på 

bilagsmaterialet i kommunen havde været som ”en by i Rusland”. Revisionen 

skulle i højere grad have gået ind, før end de gjorde. Først i september 2001 havde 

man udtalelser fra revisionen, der var klare og tydelige, og det var først herefter, at 

revisionen gik klart til sagerne. Byrådsmedlemmerne burde kunne forvente, at det 

ikke er 80 % af materialet, der er fejlbehæftet med hensyn til attestation og 

anvisning. Der er rejst en erstatningssag mod Kommunernes Revisionen for det, 

kommunen mener revisionen burde have afdækket. I private virksomheder har 

man et noget mere vidtgående ansvar. Mange, der som vidnet arbejder i det 

private, forventer, at revisionen i en kommune har samme rolle over for 

kommunen som over for en privat virksomhed. Vidnet føler et kæmpe svigt fra 

revisionen. Revisionen fik jo adgang til alle bilag fra kommunen med mulighed 

for at kikke og rapportere. Vidnet er dybt overrasket over, at den ikke greb ind før. 

Da vidnet overtog borgmesterposten, havde kommunen 500 konti med over 500 

mio. kr., som ikke var afstemte.” 

Vidnet Per Rohde Soelberg, kontorchef i KL, har forklaret 3 

1 316-257 

2 316-237 

3 316-174 

”at alle de større kommunale skandaler de sidste 15 år (Randers sagen, Holstebro 

sagen og Gasselskabssagen) har haft en berøringsflade til vidnet, og her har han 

set, at der hver gang har været en diskrepans mellem det, som de fleste tror en 

revision indebærer, og det som rent faktisk sker. Og her har der ingen forskel 

været på hvilke revisionsfirmaer, der har været på opgaven. Revisionen ser på, om 

de generelle retningslinjer og forretningsgange ser fornuftige ud, men vender ikke 

- 6 -

hvert et bilag, og en dybere revision koster mange penge. Substansrevision med 

”fluehak” ses stort set ikke. Politikerne tror, at revisionen betyder noget andet, og 

det politiske system bør vide, hvad det betyder, når en revisor har underskrevet et 

regnskab. Det skal der være mere klarhed om. I hvert fald må man på 

topchefniveau fange de klassiske fejl og have en ordentlig viden om, hvad det 

betyder, at revisionen har skrevet under.” 

Vidnet Christian Trønning, statsamtmand, har forklaret: 1 

”… Den kommunale styrelseslov fungerede udmærket. Farum-sagen var udtryk 

for ekstreme forhold. Byrådsmedlemmernes handlemåde og passivitet var en 

vigtig ting, og Kommunernes Revision burde have været mere opmærksom og 

kritisk i forhold til kommunens økonomi.” 

Vidnet Niels Jørgen Mau, kontorchef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, har forklaret, at 

der 2 

”generelt bør være stor opmærksomhed både i revisionen og hos kommunalpolitikerne 

om reglerne for kommunal økonomi og låntagning, herunder også 

deponeringsregler og kassekreditreglen, for at sikre bevidsthed og åbenhed.” 

I hele undersøgelsesperioden har Kommunernes Revisionsafdeling, fra 2000 benævnt Kommunernes 

Revision, udført revision af Farum Kommune. I det følgende anvendes alene betegnelsen 

Kommunernes Revision eller KR. 

Kommissionen er opmærksom på, at Farum Kommune efter Farum-sagens opkomst advise- 

rede et muligt erstatningskrav mod Kommunernes Revision. Kommissionen har ikke - og kan 

ikke efter lov om undersøgelseskommissioner få - til opgave at tage stilling til en evt. parts- 

tvist mellem kommunen og Kommunernes Revision. Den sagkyndige undersøgelse af revisionen 

ved HLB Mortensen & Beierholm, statsautoriseret revisionsaktieselskab (HLB), jf. af- 

snit 23.5.1., som kommissionen har antaget som bistand efter § 6 i lov om undersøgelseskommissioner, 

kan heller ikke sidestilles med et syn og skøn udmeldt af retten allerede fordi, 

hverken kommunen eller Kommunernes Revision har partsstatus ved udformningen af anmodningen 

om sagkyndig bistand. Også efter den anvendte sprogbrug i rapporten fra HLB er 

det søgt afspejlet, at der ikke skal foretages ansvarsvurderinger, men gennemføres en undersøgelse 

af det faktiske hændelsesforløb inden for den retlige ramme, der gælder for kommunal 

1 316-156 

2 316-186 

- 7 -

evision. Kommissionen skal ud over at søge det faktiske hændelsesforløb fastlagt tillige 

komme med evt. fremadrettede forslag. 

Det bemærkes, at der i dette kapitel særligt behandles spørgsmål i relation til kommunens års- 

regnskaber. KR har i undersøgelsesperioden også udført andre opgaver for Farum Kommune. 

I bind 7, kapitel 10.5.4, om idrætsbyggerierne er KR’s revision af byggeregnskaberne omtalt. 

I bind 9, kapitel 13, om informationsteknologi er KR’s konsulentydelser i den anledning kort 

omtalt. 

I bind 10, kapitel 14, om beskæftigelsesindsatsen behandles de hertil relaterede dele af de so- 

ciale regnskaber, ligesom KR i to tilfælde har udarbejdet rapporter om effekten af beskæftigelsesindsatsen. 

I bind 11, kapitel 17, om udgifter til rejser og repræsentation er KR’s bistand under den så- 

kaldte bilagsfest i 1990 og vedrørende regnskaberne 1999-2001 særskilt omtalt. 

I bind 15, kapitel 24, om Farum Kommune under administration omtales KR’s bemærkninger 

til genopretningsplanen. 

23.1.2. Medieomtale 

Den rolle, som revisionen har spillet i Farum-sagen, gav ikke anledning til kritisk omtale i 

medierne før efter Farum-sagens opkomst. Her blev det imidlertid et centralt emne navnlig i 

omtalen af straffesagerne, at revisionen øjensynligt havde sagt god for økonomien, som den 

fremgik af regnskaber mv. - i hvert fald ud fra de regnskabstal revisionen havde adgang til og 

efterspurgte. Derimod gav revisionens bemærkninger til regnskaberne anledning til medieomtale, 

navnlig i tiden op mod kommunalvalget i november 2001. 

- 8 -

Frederiksborg Amts Avis bragte den 2. oktober 2001 en artikel under overskriften ”Hårde ord 

om Farums økonomi” med underrubrikken ”Spidskandidater på kollisionskurs i økonomide- 

bat.” Det hedder bl.a. som citat fra Sabine Kirchmeier-Andersen: 1 

”- Det er borgmesterens ansvar at bringe kommunens regnskabsførelse på ret køl 

igen. Så hvorfor alt det hemmelighedskræmmeri? Hvad er det, som revisorerne 

har bemærket, og som vi ikke må se? Sådan som overforbrug og gældsstiftelse har 

udviklet sig i de forløbne år, er jeg begyndt at frygte det værste. 

Borgmester Peter Brixtofte kalder Sabine Kirchmeier-Andersens udmeldinger 

”useriøse og uvederhæftige”. 

- Hun ønsker sig 19 år tilbage i tiden, hvor Socialdemokratiet kørte kommunen i 

sænk. Farums økonomi er i dag fremragende, vi har en af landets største 

kassebeholdninger, og der er ingen af vores borgere, der har grund til bekymring. 

- Sabine skulle hellere tage sig af sit partis kæmpeproblemer - problemer, hun selv 

har skabt, og problemer, hvor der har været terror og trusselsbreve involveret. 

Hun har selv splittet sit parti sønder og sammen, og det forsøger hun med 

uværdige metoder at fjerne fokus fra, siger Peter Brixtofte.” 

Budgetforslaget for 2002 blev 2. behandlet i byrådet den 9. oktober 2001. 2 

Farum Avis bragte i uge 42, 2001 en artikel under overskriften ”Gram kunne ikke løfte røg- 

sløret” om Lars Gram (V)'s undladelse af at stemme for budget 2002. Det hedder i artiklen 

bl.a.: 3 

”… Offentligheden, byens borgere og byrådets medlemmer er igennem lang tid 

blevet dårligt informeret, men med budget 2002 er der nået et niveau, hvor jeg 

personligt må sige fra. Der er lagt et røgslør udover kommunens økonomi og 

eksakte tal oplyses kun modvilligt, lød det fra Lars Gram. 

Revisionspåtegninger 

Lars Gram henviste også til de sidste rapporter fra Kommunernes Revision. 

- Behandlingen af de sidste års regnskaber taler sit tydelige sprog: Regnskab 1999 

blev i januar 2001 fremlagt til godkendelse med en revisionsprotokol fyldt med 

1 447-27,f10,b1. Af jpr. 

2 337-3,f1,b194-196. Protokol nr. 106 er medtaget i beretningens bilag 3. Se i øvrigt bind 13, kapitel 22 om budget- 

og bevillingskontrol, navnlig bind 13, afsnit 22.3.3.2. 

3 447-12,f41,b12. Af René Espersen. Se også om Lars Grams kritik artikel i Frederiksborg Amts Avis den 1. 

november 2001 ”Venstrekritik af Brixtofte” medtaget i bind 2, kapitel 3.2.2.1. (447-27,f11,b1). 

- 9 -

elastende anmærkninger. Det var flere måneder for sent og regnskabsgodkendelsen 

var sat på som et lukket dagsordenspunkt. 

- Regnskab 2000 er præsenteret for Byrådet - med betydelige, uforklarede overskridelser 

i forhold til bevillingerne. I revisionsprotokollen er der flere anmærkninger 

ligesom sidste år - og revisionen anfører oven i købet at nogle af de 

forhold, som blev påtalt ved sidste års revision, endnu ikke er i orden, sagde Lars 

Gram under byrådsmødet. 

Han anførte også, at han som byrådsmedlem endnu ikke har fået forelagt en regnskabsrapport 

for 2001. 

- Det vil sige, at jeg som byrådsmedlem ingen mulighed har for at vide, hvor vi 

står her ved indgangen til 4. kvartal 2001. 

Lars Gram er også bekymret for de store lejeudgifter, kommunen skal betale for 

de bygninger, der er under den såkaldte ”Farum-model”. 

- Oversigten over de faste lejeudgifter er central for bedømmelsen af Farums 

økonomi i dag og de næste årtier. Alligevel er det et område, hvor byrådsmedlemmerne 

ingen indsigt har. Administrationen af byggeregnskaberne foregår i 

snævre cirkler, og blandt politikerne tror jeg kun det er borgmesteren, der kender 

indholdet. Og det på trods af, der er tale om en anlægskapital i milliardklassen. 

Byrådet har ikke på noget tidspunkt fået en gennemgang af disse anlægsregnskaber, 

sagde Lars Gram.” 

Farum Avis skrev videre samme dag under overskriften: ”Bredt budgetforlig sikrer lavere 

skat”. Det hedder i artiklen bl.a. med citat af Peter Brixtofte: 1 

”- Jeg forstår simpelthen ikke, hvor mange tal, man skal udlevere. Vi har lavet en 

25 års oversigt, hvor alle tallene er med samt en oversigt over den nuværende 

status på indeværende budget. Men det er ligegyldigt, hvad vi kommer med, så er 

de utilfredse. Jeg kan selvfølgelig ikke garantere, at budgettet holder. Men der er 

ingen steder i hele verden, hvor man kan garantere at man kan holde et budget. 

- Det er jo netop derfor, at nogle er valgt til at sætte sig ind i det. Der er ingen, der 

kan kritisere kommunens serviceniveau, og man kan heller ikke kritisere 

skatteprocenten - og alle udgifter er udgiftsført. Tilbage er to muligheder: De 

pågældende (der kritiserer regnskaberne, red.) enten ikke vil eller ikke kan sætte 

sig ind i tallene. Tallene er der i hvert fald i store mængder. Men man kan jo godt 

beslutte med sig selv, at man ikke vil forstå det, lyder det fra borgmester Peter 

Brixtofte. 

Borgmesteren mener ikke, at der er nogen kommunen i hele landet som Farum, 

hvor der er lavet så mange rapporter om kommunens økonomi. 

1 447-12,f41,b14. Af René Espersen. 

- 10 -

- Vi har fået lavet specialrapporter for daginstitutionsområdet, folkeskolerne, 

børnepolitikken m.v. Vi har fået kulegravet alle områder. Der er ikke nogen, der 

er blevet mere kulegravet af kritiske revisorer end vi er, påpeges det af Brixtofte.” 

Frederiksborg Amts Avis bragte den 15. oktober 2001 et læserbrev ”Farum: Uden budgetstyring” 

fra Helene Lund (F), hvori det bl.a. hedder: 1 

”At være byrådspolitiker Farum er som at spille med blind makker. Det bekræfter 

Revisionen i sine bemærkninger til Farums Regnskab for 2000. 

Stort set alle de spørgsmål, SF skriftligt har bedt om svar på, bliver også 

efterspurgt af Revisionen, der konstaterer, at Farums budget ”ikke i tilstrækkelig 

grad kan anvendes som styringsredskab i forhold til kommunens aktiviteter”. 

Retningslinier for anlægsbevillinger og anlægsregnskaber bliver ifølge Revisionen 

ikke fulgt. Det konstateres, at ”der er forbrugt væsentlige beløb, uagtet at den 

bevillingsmæssige dækning … ikke har været tilstede”. 

Kommunen mangler retningslinier for aflæggelse årsregnskab, anlægsregnskab, 

herunder tidsplan. Der er ikke de nødvendige oplysninger om kommunens leje- og 

leasingforpligtelser, og der mangler oversigter over de forventede udgifter 

vedrørende igangværende byggerier. Listen over mangler er meget længere, end 

jeg har spalteplads til her. Samtidig fortæller revisionsrapporten, at trods 

Revisionens henvendelse allerede i juni måned, er det fortsat ikke muligt at sikre 

den foreskrevne kontrol via EDB-systemerne. 

Jeg har for længe siden bedt om et få forelagt byggeregnskaberne for Farum 

Stadion og Farum Arena. Jeg gætter på, at der skjuler sig mange ukendte 

bevillinger i de regnskaber, som byrådet aldrig har fået forelagt. Men det eneste 

svar jeg har fået er, at de ikke er færdige før i januar 2002. 

Dog erkendes det, et der gemmer sig både udgifter til skulpturer og et ikke 

nærmere bestemt antal konsulenter i disse regnskaber. Jeg har bedt om at få 

forelagt en foreløbig vurdering, da jeg formoder, at ledelsen i Farum må have et 

overordnet indtryk af udgifterne; men jeg må formode om igen. Intet kan jeg få 

oplyst. Det kan revisionen åbenbart heller ikke. 

Det er foruroligende, når man ser på de sparsomme oplysninger jeg HAR adgang 

til via budget- og regnskabstal. Den forventede fremtidige lejeudgift for 

byggerierne stiger uden forklaring. I Budget 2001 forventedes lejeudgiften i 2002 

for Stadion og Arena at blive 31,5 mio. kr. I budgettet for 2002 er denne 

forventning steget til 46,2 mio. kr. Hvad har medført denne stigning? 

1 

447-27,f10,b12. Helene Lund (F) skrev om samme emne i Farum Avis i uge 42, 2001 under overskriften 

”Fakta eller ikke fakta?” bl.a.: ”Mon ikke de fleste gerne havde set byggeregnskaberne og Revisionens bemærkninger 

til regnskab 2000 samt en redegørelse for Farum Kommunes leje- og leasingforpligtelser 

på listen af sager, 

der nu kan rekvireres?” (447-12,f41,b3). Kommunen havde i Rådhusbutikken fremlagt et dokumentationsmateriale 

til imødegåelse af kritik, jf. bind 12, kapitel 20.2.3.7.3. 

- 11 -

Svaret ligger i byggeregnskaberne, der er grundlaget for beregning af Farums 

lejeudgift. Dem må jeg ikke se. Jeg frygter hvorfor. 

Selv hvis den nuværende forventning holder stik, skal Farum i løbet af 20 år 

erlægge over tre milliarder kroner i lejeudgifter for alle de ejendomme, kommunen 

har solgt og lejet tilbage. Ligegyldigt hvor flot vedligeholdt bygningerne er, 

når vi køber dem tilbage om de 20 år, så er der kun 11-12.000 skatteborgere til at 

erlægge de tre milliarder. Det bliver dyrt at være Farum borger. 

…” 

Flemming Oppfeldt (V) skrev i Frederiksborg Amts Avis den 20. oktober 2001 og i Farum 

Avis i uge 43, 2001 under overskriften ”De sure Mao-sko slår til igen” bl.a.: 1 

”F.eks. skriver Helene Lund at revisionen har bemærkninger til regnskabet for år 

2000. Ja, naturligvis. Det har revisionens gudskelov altid. Men, hvad var det der 

stod i revisionspåtegningen for år 2000. Jeg tror, at det er glemt. Derfor vil jeg 

citere fra revisionspåtegningen: ”Revisionen har ikke givet anledning til 

forbehold” og ”Konklusion. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i 

overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelse, og at det 

giver et retvisende billede af kommunens samlede økonomiske forvaltning””. 

Også andre skrev om emnet. 2 

Revisionens bemærkninger til 2000 regnskabet blev offentliggjort i Farum Avis den 23. oktober 

2001 i en artikel under overskriften ”Den ”hemmelige” revisionsrapport”: 3 

”Da mange både indenfor og udenfor Farum Kommune har efterlyst 

bemærkningerne fra Kommunernes Revision for kommunens regnskab 2000 

så kan lokalavisen bidrage med at bringe den fulde ordlyd 

FARUM: Borgmesteren lovede åbenhed og inviterede byens borgere en tur på 

rådhuset for at hente nogle af de mange bilag, der har været med til at så tvivl om 

1 447-12,f42,b14 og 447-27,f10,b17 

2 Bl.a. Søren Axel Hansen, byrådskandidat (B), skrev i Farum Avis i uge 44, 2001 og i Frederiksborg Amts Avis 

den 25. oktober 2001 under overskriften ”Oppfeldt og revisionsrapporten” (447-12,f43,b9 og 447-27,f10,b20). 

Lars Wismann, byrådskandidat (W) omtalte regnskabet i Farum Avis i uge 43, 2001 under overskriften: ”Oppfeldt 

bortvist fra eksamensbordet (447-12,f42,b12). Lene Herdel (F) skrev i Farum Avis i uge 44, 2001 og i Frederiksborg 

Amts Avis den 25. oktober 2001 under overskriften: ”Skån os for shortsene, Flemming” bl.a.: ”Hvad 

revisionen har udtalt om Farums regnskaber 2000 er foruroligende og bekræfter kun oppositionens påstand om, 

at der bygges luftkasteller.” (447-12,f43,b3 og 447-27,f10,b20). Eigil Mølgaard (Borgerliste T) skrev i Farum 

Avis i uge 46, 2001 under overskriften ”Revision af Farum Kommune” (447-12,f45, b10). 

3 447-12,f42,b18-19 (og 469-2,b2-3). Af René Espersen. Artiklen er i sin helhed medtaget i beretningens bilag 3. 

Vidnet Steen Andresen omtaler offentliggørelsen, jf. afsnit 23.5.2.7.2. 

- 12 -

nogle af projekter, der er ”sat i søen”. Projekter som er blevet kritiseret fra mange 

kanter. 

Kritikken er fortsat - for det var ikke alle bilag, som blev lagt frem sidste tirsdag. 

Et af de ”manglende” dokumenter var revisionsrapporten for kommunens 

regnskab 2000. 

Det er altid revisionens bemærkninger, der giver anledning til hævede øjenbryn. 

Redaktionen har fået rapporten og kan derfor bidrage til åbenheden ved at bringe 

bemærkningerne i deres fulde ordlyd. 

Inden bemærkningerne konkluderer revisionerne fra Kommunernes Revision 

imidlertid: 

”Det er vores opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med 

lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et retvisende billede 

af kommunens samlede økonomiske forvaltning.” 

Under ”Revision af årsregnskabet” henvises til delrapporter for enkelte områder. 

Det gælder ”Social-, boligstøtte- og integrationsregnskaber”, ”Områder med 

delvis amtskommunal finansiering” samt ”Selskabsskat”. 

For de to sidste områder ”Forsyningsvirksomheder” og ”Lønninger” konkluderes 

det af revisorerne: 

Forsyningsvirksomheder: ”Oplysninger om de brugerfinansierede områder samt 

disses mellemværende med Farum Kommune er korrekt udtrykt i regnskabet.” 

Lønninger: ”Generelt er det vores opfattelse, at administrationen af lønområdet 

foregår betryggende, dog skal enkelte forretningsgange omlægges for at være i 

fuld overensstemmelse med gældende retningslinier.” 

Bemærkningerne 

I den følgende bringes det fulde ordlyd af afsnittet med revisionens bemærkninger 

til kommunens regnskab for året 2000 

…” 

I efterforløbet skrev Berlingske Tidende den 19. maj 2002 under overskriften ”Kritik af 

Kommunernes Revision” med underrubrikken ”Ansvarssvigt: Kommunernes revision burde 

have råbt vagt i gevær over for Peter Brixtofte”: 1 

1 257-13,f5,b82. Af Louise Wendt Jensen og Rolf Pedersen. 

- 13 -

”Kommunernes Revision, der har ansvaret for at kigge Farum Kommune efter i 

sømmene burde have sagt tydeligere fra over for det overforbrug Farums 

repræsentationskonto har måttet lægge ryg til. Det mener flere, efter Farum 

Kommunes repræsentationsbilag i går blev udleveret til offentligheden. Selv om 

Kommunernes Revision to år i træk har kommet med flere kradse bemærkninger 

til kommunens budget, ses der i revisionsrapporterne ingen kritik af 

borgmesterens repræsentationsudgifter, bortset fra, at der er brugt alt for meget 

uden bevillingsmæssig dækning. Det undrer Lars Bo Langsted, professor i 

erhvervsret ved Aalborg Universitet. »Udefra ser det underligt ud, fordi en 

kommunal revision netop indebærer en form for forvaltningsrevision, hvor man 

også går ind og ser på, hvad det er, pengene er blevet brugt til. Og ud fra de 

beløbsstørrelser, der er kommet frem nu, synes jeg nok, de burde have været mere 

opmærksomme, end de har været,« siger Lars Bo Langsted. 

Han understreger, at revisionen ikke kan træffe beslutninger om at gøre noget ved 

sagen - kun påpege, at der er noget galt. Peder Larsen, formand for 

Statsrevisorerne mener, at Kommunernes Revision måske burde have overvejet at 

trække sig fra opgaven. »Hvis ens forbehold flere år i træk tilsidesættes, så bør 

man som revisor overveje, om det er noget, man kan leve med og om ens 

professionelle etik kan holde til det,« mener Peder Larsen. Også byrådsmedlem 

Helene Lund (F) mener, at Kommunernes Revision burde have været mere oppe 

på dupperne. »Jeg ville have fundet det naturligt, at revisorerne havde 

kommenteret bilag af denne her karakter. De fleste skriger jo nærmest til himlen,« 

siger Helene Lund (A), medlem af Farum Byråd. Det var i går ikke muligt at få fat 

i Kommunernes Revision. Peter Brixtoftes repræsentationskonto blev brugt til 

andet end middage, dyre vine og hotelophold. I de bilag, der blev udleveret 

onsdag, kan man blandt andet finde: Aviser, blomster, brød, chips, cigaretter, 

cykelpumpe, fluespray, flæskesteg, fløde, flødekager, golfkølle, grøntsager, 

halskæde, karafler, kuglegrill, kærgården, laks, lommelærker, matadormix, morgenbrød, 

ost, pizzaer, rødvinsglas, slik, sprinklervæske, sukker, tandbørster, 

tegneserier, ugeblade, vaser og æbleflæsk.” 

Jyllands-Posten bragte den 9. januar 2003 en kronik under overskriften: ”Er den økonomiske 

kontrol tandløs?” Det hedder herunder: 1 

”Blandt andet Farum-sagen har rejst spørgsmålet, om kontrolinstanserne i den 

kommunale verden fungerer godt nok. En af de vigtigste kontrolinstanser i ethvert 

politisk system er en uafhængig og kritisk revision. Den offentlige revisor udgør 

en del af de kontrolmekanismer i det politiske system, der skal sikre den politiske 

ansvarlighed. Den offentlige revisor har altså bredere opgaver end den revisor, der 

arbejder for en privat virksomhed. Her er hovedopgaven at sikre, at regnskaber 

opgøres på korrekt vis, så bl.a. investorer og långivere kan danne sig et indtryk af 

virksomhedens indtjeningsevne og soliditet. Disse hensyn har ikke samme vægt i 

den offentlige sektor, hvor eksempelvis långivere vil lægge større vægt på 

1 479-12,b1-4. Af Jens Blom-Hansen, lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, og Ib Ketelsen, 

Revisionschef Kommunernes Revision. 

- 14 -

kommunens ret til at udskrive skatter og den ringe sandsynlighed for, at en 

kommune går konkurs. Derimod vil borgerne være interesserede i kontrol med, at 

forvaltningen af deres skattekroner er effektiv og at deres retssikkerhed ikke 

krænkes - begge dele ting, som indgår i den offentlige revision. 

I den kommunale verden indgår revisoren i det system af kontrolinstanser, der 

også omfatter instanser som statens regionale tilsynsråd (der vurderer lovligheden 

af kommunale beslutninger), Folketingets ombudsmand (der også tager sager fra 

den kommunale verden op) og de ankesystemer, der er etableret på de forskellige 

kommunale forvaltningsområder for at give utilfredse borgere og virksomheder 

mulighed for at få revurderet kommunale afgørelser. 

Den kommunale revisor har mere præcist to opgaver mere end den private revisor. 

Dels skal han vurdere, om kommunernes økonomiske dispositioner er lovlige. 

Dels skal han vurdere, om byrådets beslutninger gennemføres på en økonomisk 

hensigtsmæssig måde, dvs. om opgaveløsningen er tilrettelagt fornuftigt og om de 

offentlige midler administreres i henhold til beslutningerne i de kommunale råd. 

Problemet er, at den offentlige revisor har dårlige betingelser for at løse denne 

opgave. Folketinget har med bestemmelserne i den kommunale styrelseslov sat en 

“tandløs vagthund” til at føre kontrol med kommunernes økonomi. Det skyldes, at 

den kommunale revisor ikke er uafhængig af den kommune, han reviderer. Den 

kommunale styrelseslov snakker ganske vist om uafhængig revision. Men skinnet 

bedrager. 

Kommunen er nemlig revisorens arbejdsgiver. Kommunen kan frit vælge sin 

revisor, så længe denne lever op til den kommunale styrelseslovs krav om at være 

sagkyndig. 

Hvis kommunen er utilfreds med sin revisor - fx fordi han er for kritisk - kan den 

afskedige ham og ansætte en anden. Det kræver ganske vist tilsynsrådets 

godkendelse, men tilsynsrådet vil som regel acceptere kommunalbestyrelsens 

ønske om revisorskift, hvis begrundelsen eksempelvis er kommunens ønske om at 

skifte revision på grund af en lavere pris for revisionsydelsen efter et EU-udbud. 

Lovligheden af en sådan beslutning kan næppe drages i tvivl og kan derfor med 

rette heller ikke kritiseres. Ved revisorskift i den private sektor findes der en pligt 

for den afgående og nye revisor til at udveksle oplysninger for at sikre, at 

revisorskiftet har saglige årsager og ikke skyldes utilfredshed i virksomhedens 

ledelse med, at revisor ikke vil påtegne ledelsens regnskab uden forbehold. En 

tilsvarende bestemmelse findes ikke i den kommunale styrelseslov, og der er kun 

enkelte eksempler på, at fremgangsmåden anvendes i praksis. Den kommunale 

revisor befinder sig altså i en form for ansættelsesmæssigt afhængighedsforhold til 

kommunen. Om det så fører til en mindre kritisk revision, er naturligvis ikke 

givet. Men tilskyndelserne i systemet trækker i den retning. Situationen svarer til, 

at kommunen selv kunne bestemme, hvilken af landets aviser der måtte skrive om 

kommunens politik. Hvor kritisk en presse ville det føre til? Men problemerne 

stopper ikke her. Selv hvis den kommunale revisor trodsede systemets logik og 

faktisk leverede reelt kritisk revision, så er det langt fra sikkert, at det ville føre til 

- 15 -

noget som helst. Den kommunale styrelseslov kræver alene, at kommunalbestyrelsen 

drøfter revisorens rapporter på et møde og træffer afgørelse om 

revisionens bemærkninger. Hvis flertallet bag borgmesteren her er enige om ikke 

at reagere, så er den sag ikke længere, så længe der ikke er handlet direkte i strid 

med gældende lovgivning. Kommunen kan altså arkivere revisorens rapporter 

lodret, hvis de fx sætter spørgsmålstegn ved, om administrationen foregår på en 

hensigtsmæssig måde. Hvis kritiske revisionsrapporter i den kommunale verden 

skal have nogen effekt på kommunernes politik, organisation eller sagsbehandling, 

må de derfor tages op af andre aktører. Men hvem skulle det være? 

Revisoren selv kunne muligvis forventes at gøre en bredere offentlighed 

opmærksom på reelle problemer, som et flertal i kommunalbestyrelsen mest har 

lyst til at feje ind under gulvtæppet. Men nej. Revisoren er som sagt afhængig af 

kommunen for fortsat at kunne få brød på bordet. Hvad med oppositionen i 

kommunalbestyrelsen? En opposition har normalt en politisk interesse i at trække 

uhensigtsmæssigheder i forvaltningen frem i lyset. Men nej, ikke i den 

kommunale verden. Her gælder det såkaldte udvalgsstyre. Det gør det svært at 

identificere en egentlig opposition. Alle partier har sæde i kommunalbestyrelsens 

udvalg. I modsætning til Folketingets udvalg er kommunalbestyrelsens udvalg 

forvaltende organer med ansvar for administration af konkrete sagsområder. Det 

betyder, at hvis der foregår uhensigtsmæssigheder i forvaltningen, så har alle 

partierne snavs på fingrene. Det betyder ikke nødvendigvis, at 

uhensigtsmæssighederne ikke kommer for dagens lys. Men det lægger nok i 

mange tilfælde en dæmper på lysten til tage initiativet til det. Hvad med 

tilsynsrådet? Det skal have revisionsrapporterne tilsendt, så man kunne tro, at 

eventuelle problemer ville blive fanget op her. Men nej. Tilsynsrådet kan kun 

beskæftige sig med deciderede ulovligheder, ikke uhensigtsmæssigheder, 

ineffektiv opgavevaretagelse og langsommelig sagsbehandling. Hertil kommer, at 

Folketinget kun har udrustet de enkelte tilsynsråd med relativt få medarbejdere til 

at holde øje med alle kommunerne i et amt. Det sætter nogle ganske naturlige 

grænser for, hvor mange initiativer, man kan forvente eller forlange fra 

tilsynsrådet. Hvad så med den lokale presse? Men nej. Med al respekt for landets 

journalister, så bliver den kontrol, man kan forvente og forlange fra pressens side 

for tilfældig. Farum-sagen er så bemærkelsesværdig bl.a. fordi den er så 

enestående et eksempel på stædig og dybdeborende journalistik om kommunale 

forhold. 

Der er altså et problem. Revisionen er for afhængig af kommunen til, at situationen 

ud fra de lovgivningsmæssige forudsætninger er betryggende. Kommunen har 

for let ved at afvise kritik fra revisionen. Andre instanser kan ikke forventes at 

gribe ind. Hvad kan der gøres? 

…” 

23.1.3. Den uvildige undersøgelse 

Som beskrevet i bind 15, kapitel 25.4.1.2. om forløbet efter Farum-sagens opkomst iværksatte 

byrådet en uvildig advokat- og revisorundersøgelse af en lang række forhold i kommunen. 

- 16 -

S. A. Christensen & W. Kjærulff, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, blev herunder anmo- 

det om, at foretage en uvildig undersøgelse af Kommunernes Revisions varetagelse af revisi- 

onen af årsregnskaberne for 1999 og 2000 for Farum Kommune. Kommissoriets punkt 10 har 

følgende ordlyd: 1 

“Det ønskes bedømt, hvorvidt revisionen af Farum Kommunes regnskaber for 

kalenderårene 1999 og 2000 er udført i overensstemmelse med god revisionsskik 

eller god offentlig revisionsskik og i øvrigt i overensstemmelse med de aftaler, 

som foreligger vedrørende revisionens omfang. 

Det ønskes bedømt, hvorvidt Kommunernes Revision i form af revisionspåtegninger, 

revisionsberetninger eller på anden skriftlig måde, har kommunikeret 

sine iagttagelser til kommunens ledelse vedrørende regnskabsårene 1999 og 2000 

på en måde, der er i overensstemmelse med god revisorskik.” 

I advokatfirmaet Rønne & Lundgrens juridiske vurdering blev revisionsfirmaets kritik 

sammenfattet således: 2 

”Revisionsfirmaets redegørelse af april 2004 indeholder på et stort antal punkter 

kritiske kommentarer til det arbejde og den rapportering til byrådet, som er udført 

af Kommunernes Revision for de to regnskabsår. 

Revisionsfirmaets kritik kan beskrives i følgende hovedpunkter: 

1. Allerede med virkning for regnskabsåret 1998 har foreligget et stort antal 

uafstemte statuskonti i Farum Kommune, hvilket ganske vist løbende 

rapporteres til kommunen men først for regnskabsåret 2001 giver 

anledning til forbehold på kommunens regnskab. Efter Revisionsfirmaets 

opfattelse burde Kommunernes Revision have taget forbehold i årsregnskabet 

allerede for år 2000, idet det var konstateret, at der ikke havde 

været foretaget en tilbundsgående afstemning af konti i flere år, således at 

der i hvert tilfælde på dette tidspunkt var opstået begrundet tvivl om 

regnskabernes rigtighed. 

2. Allerede for 1999 burde Kommunernes Revision formentlig have taget 

forbehold i revisionspåtegningen på årsregnskabet som følge af det store 

antal uafstemte statuskonti. 

1 110-26,f1,b2 

2 110-26,f1,b3. Revisionsfirmaets konklusion side 46-50 er medtaget i beretningens bilag 3 under 110-26,f2,b48- 

52. Baggrunden for den juridiske vurdering var, at revisionsfirmaets redegørelse ikke indeholdt ”juridiske konklusioner 

af vurderingen af Kommunernes Revisions arbejde”. Advokatfirmaet var derfor af Farum Kommune 

anmodet om at fremkomme med kommentarer til redegørelsen ”særligt med henblik på en vurdering af den problemstilling, 

som har været fremhævet af Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt, nemlig hvorvidt det kan antages, 

at det arbejde, som er udført af Kommunernes Revision i forbindelse med årsregnskaberne for Farum Kommune 

for 1999 og 2000, kan give anledning til erstatningskrav mod Kommunernes Revision.” (110-26,f1,b2). 

- 17 -

3. For så vidt angår afholdte rejse- og repræsentationsudgifter er der for 

årene 1999 og 2000 ikke på revisionsberetningsniveau afgivet bemærkninger 

af kritisk eller henstillende art, hvorimod der på notatniveau 

(administrativt notat af 6. december 2000, som ifølge det oplyste har været 

forelagt for borgmester Peter Brixtofte) er givet en henstilling vedrørende 

krav til repræsentationsbilags indhold, uden at Kommunernes Revisionsbemærkninger 

er tilgået byrådet i forbindelse med revisionen af 

regnskabet for år 1999. Kommunernes Revision lever for så vidt angår 

rapportering for rejser og repræsentation for regnskabsårene 1999 og 2000 

ikke op til god revisorskik. 

4. At Kommunernes Revision for årsregnskabet 2000 burde have taget forbehold 

for årsregnskabets fuldstændighed og korrekthed i revisionspåtegningen 

også som følge af manglende afstemninger. 

5. At en lang række kritiske bemærkninger indeholdt i delnotat af 12. august 

2001 fra Kommunernes Revision ikke er gengivet i revisionsberetningen 

for år 2000, eller at der i revisionsberetningen heller ikke er henvist til 

delnotatet, således at byrådet ikke fik kendskab til de mange kritikpunkter, 

som Kommunernes Revision havde til grundlaget for årsregnskabet for 

2000. 

6. At Kommunernes Revision i løbende og afsluttende revisionsberetninger 

for de to regnskabsår har konstateret, at forretningsgange vurderes som 

værende hensigtsmæssige og betryggende i kontrolmæssig henseende, 

uanset at det efterfølgende har kunnet konstateres, at skriftlige forretningsgange 

i det væsentlige ikke eksisterede.” 

Der blev taget følgende forbehold: 1 

”For alle vurderinger og konklusioner, som er indeholdt i denne redegørelse, 

gælder det generelle forbehold, at Kommunernes Revision ikke har ønsket at stille 

internt arbejdsmateriale til rådighed for den uvildige undersøgelse. Såfremt dette 

havde været tilfældet, havde det i langt videre grad været muligt at bedømme 

omfanget og kvaliteten af det arbejde, som er udført af Kommunernes Revision 

for de to nævnte regnskabsår. Således som anført af Kommunernes Revision i 

skrivelse af 4. november 2003 til Revisionsfirmaet gælder imidlertid ikke for den 

uvildige undersøgelse de retsplejegarantier, som vil finde anvendelse f.eks. i 

forbindelse med den af Folketinget besluttede kommissionsundersøgelse, eller de 

retsplejeregler som ville finde anvendelse, såfremt spørgsmålet om fremlæggelse 

af materiale opstod under behandlingen af et civilt søgsmål ved de ordinære 

domstole. 

1 110-26,f1,b2-3. Revisionsfirmaet skriver herom, at man fra KR har modtaget ”kopi af eksterne dokumenter 

såsom revisionsberetninger og besøgsrapporter/-notater, men ikke interne arbejdspapirer i form af planlægningsnotater, 

arbejdspapirer og konkluderende revisionsnotater m.v. ud over de af Kommunernes Revision udvalgte 

dele heraf.” (110-26,f2,b4). 

- 18 -

Det skal dog fremhæves, at det standpunkt, som Kommunernes Revision har 

indtaget i forbindelse med gennemførelse af undersøgelsen, i meget betydelig 

grad vanskeliggør en sikker konklusion.” 

Rapporten fra revisionsfirmaet indeholder bl.a. følgende oversigter: 1 

1 110-26,f2,b45-47 

- 19 -

KR kommenterede skriftligt rapporten i et brev af 24. maj 2004 til kommunen fulgt op på 

møde samme dag. Det hedder under ”Sammenfatning” bl.a.: 1 

”Kommunernes Revision afviser undersøgelsesrapportens udtalelser om, at KR 

ikke skulle have levet op til god revisorskik. Det er i det hele KR’s opfattelse, at 

rapporten bærer præg af et utilstrækkeligt kendskab til regler og praksis om 

kommunal regnskabsaflæggelse og revision. 

Det nævnes i rapporten, at KR burde have sikret sig, at oplysninger om kritisable 

forhold i videre omfang blev kommunikeret til Byrådet, end tilfældet var. Det er 

KR’s opfattelse, at de væsentligste forhold, som blev bemærket af revisionen i 

1999 og 2000, er rapporteret på tilstrækkelig måde til administrationen og 

Byrådet. Revisionsberetningen for 2000, som blev afgivet i august 2001, indeholder 

så omfattende en kritik af en række forhold, som det næppe tidligere er sket 

overfor nogen dansk kommune. Det ses da også, at revisionsberetningen i 

efteråret 2001 indgik i den lokale debat forud for kommunevalget i november 

2001. 

Det fremgår af undersøgelsesrapporten, at det af kommunen udarbejdede regnskab 

for 2000 burde være forsynet med forbehold for “et ikke tilstrækkeligt 

revisionsbevis og manglende datadisciplin samt forsynet med supplerende oplysninger 

om det utilfredsstillende budgetstyringssystem og den manglende 

1 469-1,b2-11. Medtaget i sin helhed i beretningens bilag 3. 

- 20 -

evillingsmæssige dækning af kommunens udgifter”. KR er helt uenig i denne 

vurdering. Set i forhold til lovgrundlaget for kommunal revision og den praksis, 

der gælder for rapportering til en kommunalbestyrelse, er KR’s bemærkninger i 

den afsluttende revisionsberetning for 2000 tilstrækkelige, og der var ikke grundlag 

for forbehold i revisionspåtegningen.” 

Som bilag til KR’s brev var vedlagt 1 

• Artikel fra Farum Avis den 23. oktober 2001 om ”Den ”hemmelige” revisionsrapport” 

(bilag 1) 

• ”Specifikation af væsentlige oplysninger og bemærkninger i beretninger vedrørende 

revisionen i Farum Kommune, Perioden 1999 - 2000” (bilag 2) 

• ”Oversigt over kommenterede forretningsgange i KR’s beretninger til Farum 

Kommune, Perioden 1999 - 2000” (bilag 3) 

KR udsendte den 25. maj 2004 to pressemeddelelser. I den første hedder det: 2 

”KR afviser kritisk revisionsrapport 

Kommunernes Revision (KR) afviser kritisk rapport, som hviler på manglende 

kendskab til kommunal regnskabsaflæggelse og revision. 

Det slår adm. direktør for KR Peter Mehlbye fast efter et møde med 

repræsentanter for Farum Kommune mandag den 24 maj. På dagsordenen var 

indholdet af den rapport, Farum Kommune har fået udarbejdet af et privat 

revisionsfirma. 

”Vi er uenige i revisionsundersøgelsens konklusion som efter vores mening hviler 

på manglende kendskab til regler og normer for kommunal regnskabsaflæggelse 

og revision. Det gjorde vi klart for Farum Kommune både skriftligt og mundtligt 

på mødet i går. 

Den advokatkommentar, der følger af revisionsundersøgelsen, tager udgangspunkt 

i undersøgelsens konklusion og bygger derfor på et misvisende grundlag. 

Vi har fået oplyst, at hverken revisionsundersøgelsen eller advokatnotatet har 

været behandlet endnu i Farum kommunes politiske organer - sagsbehandlingen 

starter med et møde i økonomiudvalget i dag den 25. maj 2004, og KR ‘s 

bemærkninger vil indgå i det videre forløb” 

1 469-1. Bilag 1 er omtalt i afsnit 23.1.2. Bemærkningsafsnittet fra KR's beretning blev optrykt i sin helhed. 

Bilag 2 og 3 er medtaget i beretningens bilag 3 under 469-2,b4-14. 

2 470-9,f2,b17 

- 21 -

Kommunernes Revision henholder sig i øvrigt til revisorers ubetingede 

tavshedspligt i forhold til klientanliggender og kan derfor ikke referere fra mødet i 

går eller kommentere sagen yderligere. 

Peter Mehlbye henviser i øvrigt til, at Folketinget har nedsat en kommission, der 

bl.a. skal undersøge revisionen af Farum kommune. 

“Folketinget har nedsat en kommission, der kulegraver vores arbejde, og hvis 

konklusioner vil være neutrale og uvildige. Kommissionen har adgang til alt KR- 

materiale, og vi har fuld tillid til det arbejde, der bliver gjort,“ siger Peter 

Mehlbye.” 

I KR’s anden pressemeddelelse hedder det: 1 

”KR i offensiven: Kommunerne vælger selv deres revisorer 

Kommunernes Revision (KR) reviderer regnskaberne i 84 procent af de danske 

kommuner. Imponerende taget i betragtning af, at der er fri konkurrence på 

markedet. 

“Der er fri konkurrence. KR taber kommuner og vinder kommuner hvert år i fri 

konkurrence med private revisionsselskaber. Vi er derfor stolte af at vi har en 

markedsandel på 84 procent. Gentagne undersøgelser foretaget af PLS Rambøll 

viser da også, at vi er konkurrencedygtige på både pris og kvalitet,” siger 

administrerende direktør i KR Peter Mehlbye. 

Han går dermed i rette med en artikel i Berlingskes Nyhedsmagasin, mandag den 

24. maj, der fremstiller KR som et monopollignede foretagende med “tilfældige” 

medarbejdere. 2 

“Konkurrenternes klynkeri og mistænkeliggørelse ændrer ikke ved, at der er fri 

konkurrence. Kommunerne vælger os, fordi vi har det nødvendige kendskab til de 

særlige regnskabs- og forvaltningsforhold, der kendetegner kommunerne. KR‘s 

medarbejdere har en bred baggrund - mange med forskellige relevante 

kommunale erfaringer, der betyder, at vi har stor indsigt i den kommunale sektors 

særlige forhold,“ fortsætter Peter Mehlbye. 

KR er ejet af Kommunernes Landsforening (KL). Kommunal revision har altid 

været reguleret under den kommunale styrelseslov og ikke under revisorloven. 

KR lever fuldt ud op til styrelseslovens krav om sagkyndig kommunal revision. 

Men af hensyn til den tilbagevendende snak om at kommunerne reviderer sig selv, 

og at KR ikke lever op til de samme krav som andre revisionsfirmaer o.s.v., 

arbejdes der aktivt på at normalisere KR. 

1 

470-9,f2,b12 

2 

470-f2,b13-16. Artiklen havde overskriften ”Opgør om revision af 411 mia. kr.” 

- 22 -

“Vi tilpasser os løbende revisorloven og de internationale revisionsstandarder. Vi 

har også frivilligt underlagt os ekstern kvalitetskontrol foretaget af statsautoriserede 

revisorer. Både vi og KL er enige om, at det vil være hensigtsmæssigt, 

at kommunal revision, og dermed KR's virksomhed, i fremtiden kommer 

under revisorloven. Aktuelt arbejder et udvalg i Indenrigs- og Sundhedsministeriett 

med denne opgave,” siger Peter Mehlbye. 1 

…” 

I KR's interne orienteringsmail af samme dato hedder det bl.a.: 2 

”KR’s bemærkninger foreligger i form af en skriftlig redegørelse for, hvorledes vi 

ser på sagen, og som påpeger, at undersøgelsen er baseret på manglende kendskab 

til regler og normer for kommunal regnskabsaflæggelse og revision. 

Ukendskabet drejer sig først og fremmest om reglerne i styrelseslovens § 45 om 

regnskabsaflæggelsen, herunder revisionsberetningernes og de afgivne bemærkningers 

særlige status i forbindelse med regnskabsgodkendelsen. Herudover 

afsløres manglende kendskab til mellemregningskontienes og balancekontoens 

funktion og anvendelse i det kommunale regnskabssystem. 

Disse forhold medfører efter vores opfattelse, at revisorfirmaet i sin rapport 

kommer frem til fejlagtige konklusioner. 

… 

Kommuner og amter er noget særligt, og derfor er det nødvendigt og vigtigt for 

KR både at have den tilstrækkelige revisionsfaglige kompetence og en række 

specialkompetencer vedrørende kommunernes særlige regnskabsforhold og 

særlige forvaltningsforhold for at kunne leve op til styrelseslovens krav til den 

sagkyndige, kommunale revision om indgående kendskab til den kommunale 

sektors særlige forhold.” 

Farum Kommune udsendte den 11. juni 2004 følgende pressemeddelelse: 3 

”Farum Kommune rejser krav mod Kommunernes Revision - uafhængige 

rådgivere fastholder skarp kritik 

Økonomiudvalget i Farum Kommune har på sit møde tirsdag den 8. juni 2004 

besluttet at rejse krav mod Kommunernes Revision. Økonomiudvalget følger 

dermed anbefalingerne fra de uvildige undersøgere, der på kommunens foranled- 

1 Udvalgsarbejdet og senere lovændring omtales i bind 14, afsnit 23.2.2.2. 

2 470-9,f2,b22-25. Fra materiale KR har stillet til rådighed for kommissionen. Mailen vedrører mødet i Farum 

Kommune den 24. maj 2004 og KR's bemærkninger samt artiklen i Berlingske Nyhedsmagasin. 

3 470-9,f2,b27. Byrådet tiltrådte i møde den 15. juni 2004, at kommunen gik videre med et erstatningskrav. Både 

revisor og advokat i den uvildige undersøgelse fastholdt deres konklusioner efter at have haft lejlighed til at 

kommentere KR's bemærkninger (441-8,f2,b4). 

- 23 -

ning har gennemført en uvildig undersøgelse af den indsats, Kommunernes 

Revision har leveret. 

Undersøgelsen blev udarbejdet af revisionsfirmaet S.C. Christensen og W. 

Kjærulff, og der blev supplerende foretaget en juridisk kommentar af advokatfirmaet 

Rønne og Lundgren. Revisorerne har i maj 2004 konkluderet, at 

Kommunernes Revision ikke levede op til god revisorskik i 2000, og på baggrund 

af revisorenes konklusion fandt advokatfirmaet, at det burde undersøges, hvorvidt 

der kunne rettes et erstatningskrav mod Kommunernes Revision. 

Kommunernes Revision har nu haft lejlighed til at kommentere rapporten og har i 

den forbindelse tilbagevist kritikken. De uvildige undersøgere fastholder efter 

gennemlæsning af kommentarerne fra Kommunernes Revision deres kritik, og på 

den baggrund har økonomiudvalget besluttet at rejse krav mod Kommunernes 

Revision. 

Der er endnu ikke taget stilling til, hvorvidt det vil være nødvendigt at 

gennemføre en retssag, og det er fortsat ønsket at føre dialog med Kommunernes 

Revision om det videre forløb. Farum Kommune vil dog ikke udelukke, at det kan 

komme på tale at rejse en egentlig retssag. Tilsynet følger sagen tæt, og Farum 

Kommune skal til august 2004 tilkendegive sin holdning til spørgsmålet. 

Borgmester Lars Carpens udtaler: “At vi rejser krav mod Kommunernes Revision 

er første skridt i at komme videre i sagen. Jeg vil gerne understrege, at vores krav 

endnu ikke er opgjort, men det vil ske i den kommende proces. Personligt håber 

jeg, at det vil være muligt at nå en hurtig afklaring”. 

KR udsendte herefter den 11. juni 2004 følgende pressemeddelelse: 1 

”Kommunernes Revision tager til efterretning, at Farum Kommune har besluttet 

at rejse krav. 

“Vi er ikke orienteret om kravets indhold. Det vil angiveligt ske på et møde, som 

kommunen indbyder til. Vi forholder os til kravet, når vi kender indholdet. Derfor 

vil vi på nuværende tidspunkt ikke kommentere yderligere på kommunens 

beslutning. I øvrigt har vi den holdning, at hvis der skal føres retssag, så må 

parterne tie mens retten sidder,” siger administrerende direktør i KR, Peter 

Mehlbye. 

KR fastholder, at det grundlag Farum Kommune har reageret på er præget af 

manglende kendskab til regler og normer for kommunal regnskabsaflæggelse og 

revision.” 

1 470-9,f2,b26 

- 24 -

23.1.4. KPMG's revisionsberetning til brug for straffesagerne 

Også i straffesagerne er revisionens rolle inddraget. Disse oplysninger er ligeledes benyttet af 

kommissionen under hensyntagen til den opgave, kommissionen er tillagt efter kommissoriet 

og lov om undersøgelseskommissioner. 1 

De af kommissionen tilvejebragte oplysninger, sagkyndige vurderinger og vidneforklaringer 

vedrørende revisionen er i et vist omfang udleveret til brug for straffesagerne efter retskendelse 

om edition på baggrund af forsvareranmodninger. Det gælder således HLB's rapport, 

revisionens arbejdsnotater og protokoller om revisorers vidneforklaringer til brug for straffesagerne 

mod henholdsvis et antal byrådsmedlemmer og mod Peter Brixtofte og Leif Frimand 

Jensen. 2 

KPMG statsautoriseret revisionspartnerselskab (KPMG) har efter anmodning fra Statsadvokaten 

for særlig økonomisk kriminalitet foretaget en revisionsmæssig gennemgang vedrø- 

rende forhold i straffesagen mod Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen. KPMG's revisionsberetning 

indgår som appendix 1 til Kriminalretten i Hillerøds dom af 10. april 2007, jf. be- 

retningens bilag 9.1. KPMG har ikke forholdt sig til KR's varetagelse af sine opgaver. 

23.2. Den retlige ramme 

23.2.1. Styrelsesloven 

Styrelsesloven indeholder i kapitel V, Kommunens økonomiske forvaltning, bl.a. bestemmel- 

ser om revision. Nedenfor er gengivet de bestemmelser, der var gældende i undersøgelsesperioden 

med angivelse af ændringer under og efter undersøgelsesperioden: 3 

1 Under afhøringer af vidner, der har været tiltalt, er der givet vejledning herom, jf. eksempelvis protokol 316- 

217,b2 og 316-246,b3: ”Vidnet vejledtes om, at kommissionen i sin beretning agter at gøre brug af de forklaringer, 

vidnet har afgivet i retten under den strafferetlige behandling. Det forudsættes derfor, at vidnet kan vedstå 

disse forklaringer. Såfremt der skulle være fejl eller misforståelser, som vidnet ønsker at korrigere, opfordres 

vidnet til at underrette kommissionen herom.” 

2 Der henvises i øvrigt til protokol nr. 171 om kommissionens beslutning af 10. oktober 2007, stadfæstet af Østre 

Landsret den 20. december 2007, vedrørende forsvarers adgang til kommissionens materiale. 

3 Jf. lovbekendtgørelse nr. 31 af 22. januar 1990 og senest lovbekendtgørelse nr. 1440 af 1. november 2010 som 

ændret ved lov nr. 510 af 6. juni 2007, lov nr. 156 af 26. februar 2011 og lov nr. 606 af 14. juni 2011. Endvidere 

er medtaget de pr. 1. januar 2012 gældende ændringer af § 42, stk. 1 og 4, § 49, stk. 2, 1. pkt., og § 56, stk. 2, 1. 

pkt. 

- 25 -

”§ 42. Enhver kommune skal have en sagkyndig revision, der skal godkendes af 

tilsynsmyndigheden. Kommunalbestyrelsens afskedigelse af revisionen kræver 

tilsynsmyndighedens samtykke. 

[Enhver kommune skal lade sine regnskaber revidere af en statsautoriseret eller 

registreret revisor. Kommunens revision skal være sagkyndig og uafhængig. 

Kommunalbestyrelsen antager kommunens revision, der skal godkendes af 

vedkommende statsforvaltning, jf. § 47. Godkendelsen kan altid tilbagekaldes. 

Kommunalbestyrelsens afskedigelse af revisionen kræver samtykke fra vedkommende 

statsforvaltning, jf. § 47.] 1 

Stk. 2. Revisionen skal omfatte alle under kommunalbestyrelsen henhørende 

regnskabsområder. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de 

dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med 

meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre 

forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. [Endvidere vurderes 

det, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den 

øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk 

hensigtsmæssig måde.] 2 

Stk. 3. Det påhviler revisionen regelmæssigt at foretage en kritisk gennemgang af 

kommunens regnskabsføring og de i forbindelse hermed etablerede kontrolforanstaltninger 

med henblik på at efterprøve, om disse er betryggende. 

[Stk. 4. Revisionen afgiver en årsberetning om revisionen af kommunens årsregnskab. 

Revisionen afgiver endvidere beretning i årets løb, når det er foreskrevet, 

eller når revisionen finder det hensigtsmæssigt (delberetninger).] 3 [Revisionen 

skal tilvejebringe og meddele kommunalbestyrelsen de oplysninger, kommunalbestyrelsen 

forlanger om forhold, der vedrører varetagelsen af revisionens 

hverv.] 4 

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele de oplysninger, der er 

fornødne for revisionens virksomhed. 

[Stk. 6. Revisionen må ikke deltage i eller tage medansvar for beslutninger, 

hvorved revisionens stilling som uafhængig revision vil kunne bringes i fare.] 5 

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for indretningen af 

kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige optages 

1 Ændret ved lov nr. 510 af 6. juni 2007 med ikrafttræden 1. januar 2012. 

2 Indsat ved lov nr. 318 af 14. maj 1997 med ikrafttræden 1. januar 1998. Efter denne bestemmelse stilles krav 

om forvaltningsrevision sideløbende med den finansielle revision. Der stilles ikke krav om vurderinger ud over 

dem, der udføres som et sædvanligt led i revisionen af årsregnskabet (udvidet forvaltningsrevision). Forvaltningsrevisionen 

omfatter ikke de politiske beslutninger. Tilsynsmyndighederne fører legalitetskontrol, herunder 

om økonomisk forsvarlighed efter kommunalfuldmagten. Tilsynsmyndighederne fører derimod ikke tilsyn med 

økonomisk hensigtsmæssighed (et hensigtsmæssighedstilsyn). 

3 Indsat ved lov nr. 381 af 28. maj 2003. Stk. 4-6 blev herefter stk. 5-7. Se afsnit 23.2.2.1 

4 Indsat ved lov nr. 510 af 6. juni 2007 med ikrafttræden 1. januar 2012. 

5 Indsat ved lov nr. 318 af 14. maj 1997 med ikrafttræden 1. januar 1998. 

- 26 -

forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet. 

Regulativet tilstilles den kommunale revision, som tillige skal underrettes om alle 

ændringer af regulativet, før de sættes i kraft. 

§ 42 a. … 1 

[§ 42 b. Kommunalbestyrelsens formand sørger for, at revisionens beretninger, jf. 

§ 42, stk. 4, udsendes til kommunalbestyrelsens medlemmer senest 7 dage efter 

modtagelsen. 

§ 42 c. Revisionen har adgang til at forelægge revisionens beretninger, jf. § 42, 

stk. 4, for kommunalbestyrelsen. Forelæggelse af revisionens beretninger for 

kommunalbestyrelsen skal endvidere ske, når mindst en fjerdedel af medlemmerne 

anmoder herom. Kommunalbestyrelsens formand fastsætter på revisionens 

henholdsvis mindst en fjerdedel af medlemmernes anmodning tid og sted for 

forelæggelsen og indkalder kommunalbestyrelsens medlemmer. 

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens formand sørger for, at der så vidt muligt senest 4 

hverdage inden revisionens forelæggelse udsendes en indkaldelse til kommunalbestyrelsens 

medlemmer, og at det fornødne materiale til forelæggelsen så vidt 

muligt er tilgængeligt for medlemmerne senest 3 hverdage inden mødet. § 8, stk. 

4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andre deltager i eller overværer 

forelæggelsen. 

Stk. 4. Ved forelæggelsen kan der ikke træffes beslutninger.] 2 

… 

§ 45. … 

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgiver regnskabet til revisionen. 3 Efter at revisionens 

bemærkninger til årsregnskabet har været meddelt økonomiudvalget og - for 

så vidt angår bemærkninger, der ikke umiddelbart angår den forvaltning, der hører 

under økonomiudvalget - tillige den pågældende kommunale myndighed til 

besvarelse, træffer kommunalbestyrelsen i et møde afgørelse med hensyn til de 

fremkomne bemærkninger [og regnskabets godkendelse.] 4 

… 

1 Særregler om Københavns Kommunes revisionsdirektorat ophævet ved lov nr. 510 af 6. juni 2007. 

2 Indsat ved lov nr. 381 af 28. maj 2003. Se afsnit 23.2.2.1 

3 Det hedder i lovkommentaren (2010) side 385: ”Kommunalbestyrelsens afgivelse af regnskabet til revisionen 

indebærer en stillingtagen til, at regnskabet med bilag foreligger i den foreskrevne form, således at regnskabet 

kan undergives revision. Derimod skal kommunalbestyrelsen ikke træffe beslutning om godkendelse af regnskabet, 

inden det afgives til revisionen. (skr. af 28. juni 2006, pkt. 5).” Byrådet kan give revisionen særlige instrukser, 

stille forslag om supplerende bemærkninger til regnskabet mv. 

4 Indsat ved lov nr. 318 af 14. maj 1997 med ikrafttræden 1. januar 1998. Det præciseres med bestemmelsen, at 

det reviderede årsregnskab endeligt skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. forarbejderne medtaget i beretningens 

bilag 10, afsnit 2.9.3.1.1. Se også bilag 10, afsnit 2.14.1.1.3. og 2.16.3.13. samt i øvrigt lovkommentaren 

(2010) side 388-390. 

- 27 -

§ 46. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om 

bestyrelsen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen, om aflæggelse af årsregnskabet, 

om revision og om afgørelse af bemærkninger. 

[Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om 

udarbejdelse og udsendelse af oplysninger til kommunalbestyrelsen om 

kommunens økonomiske forhold.] 1 ” 

I styrelseslovens kapitel VII, Tilsynet, som var gældende i undersøgelsesperioden, hedder det 

bl.a.: 

”§ 54. Indenrigsministeren foreskriver formen for kommunernes årsbudget, 

flerårige budgetoverslag og regnskab. 

Stk. 2. Kommunens årlige regnskab sendes til tilsynsmyndigheden sammen med 

revisionsberetningen og de afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet i 

forbindelse hermed. Fristen for regnskabets indsendelse til tilsynsmyndigheden 

fastsættes af indenrigsministeren.” 

I den gældende styrelseslovs kapitel VI, Statsforvaltningens tilsyn, som affattet efter undersøgelsesperioden, 

hedder det bl.a.: 2 

”§ 49. Kommunalbestyrelsen og styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. 

§ 60, skal tilvejebringe og meddele statsforvaltningen de oplysninger og udlevere 

de dokumenter, statsforvaltningen forlanger om forhold i kommunen henholdsvis 

det kommunale fællesskab. 

Stk. 2. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde pålægge kommunalbestyrelsen at 

tilvejebringe bemærkninger fra revisionen om kommunalbestyrelsens afgørelser 

vedrørende revisionens beretninger [og om forhold, der vedrører varetagelsen af 

revisionens hverv.] 3 … 

Stk. 3. Statsforvaltningen kan fastsætte en frist for tilvejebringelse og meddelelse 

af oplysninger og udlevering af dokumenter efter stk. 1 og 2. 

…” 

I den gældende styrelseslovs kapitel VII, Indenrigs- og sundhedsministerens tilsyn, som affattet 

efter undersøgelsesperioden, hedder det bl.a.: 4 

1 Indsat ved lov nr. 381 af 28. maj 2003. Se afsnit 23.2.2.1. 




- 28 -

”§ 56. Kommunalbestyrelsen, styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. 

§ 60, og statsforvaltningen skal tilvejebringe og meddele indenrigs- og sundhedsministeren 

de oplysninger og udlevere de dokumenter, ministeren forlanger om 

forhold i kommunen og det kommunale fællesskab henholdsvis inden for tilsynets 

virkeområde. 

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i særlige tilfælde pålægge kommunalbestyrelsen 

at tilvejebringe bemærkninger fra revisionen om kommunalbestyrelsens 

afgørelser vedrørende revisionens beretninger [og om forhold, der 

vedrører varetagelsen af revisionens hverv.] 1 … ” 

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte en frist for tilvejebringelse 

og meddelelse af oplysninger og udlevering af dokumenter efter stk. 1 og 2. 

…” 

23.2.2. Ændringer i styrelsesloven efter undersøgelsesperioden 

Det lovmæssige grundlag for revisionens opgaver har som beskrevet ovenfor stort set været 

uændret i hele undersøgelsesperioden. Efter undersøgelsesperioden blev der i 2003 vedtaget 

bestemmelser om udsendelse til byrådsmedlemmerne af revisionens beretninger og om revisionens 

adgang til mundtligt at forelægge sine beretninger for byrådet. Med lovændringen i 

2007 gennemførtes øgede krav til revisionens sagkundskab og uafhængighed. 

23.2.2.1. Indsigt i den kommunale administration 

Som nævnt i bind 3, kapitel 4.2.2.4.1. søgtes de problemer, forløbet i Farum-sagen havde vist 

vedrørende kommunernes forhold og tilsynet imødegået ved lov nr. 381 af 28. maj 2003 om 

ændring af styrelsesloven, jf. udvalgsarbejde i henholdsvis Jens Peter Christensen-udvalget og 

Klagereformudvalget. 

Forarbejderne til loven (lovforslag L 188) er udførligt omtalt i beretningens bilag 10, afsnit 

2.17.4.2. På dette sted er alene medtaget uddrag af ”Orientering om ændring af lov om kommunernes 

styrelse (L 381)” som Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsendte den 5. december 

2003. Det hedder i orienteringen om punkt 1.4. og 1.5.: 2 


2 49-1,f2,b1-15. Medtaget i sin helhed i beretningens bilag 3. 

- 29 -

”1.4. Udsendelse af revisionens beretninger og delberetninger til kommunalbestyrelsen 

(§ 42 b) 

Gældende ret 

Efter styrelseslovens § 45, stk. 2, træffer kommunalbestyrelsen i et møde 

afgørelse med hensyn til revisionens bemærkninger til årsregnskabet og 

godkendelse af årsregnskabet. 

Årsregnskabet sendes herefter til tilsynsmyndigheden sammen med revisionens 

bemærkninger og de afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet i 

forbindelse hermed, jf. styrelseslovens § 54, stk. 2, (§ 57, stk. 2, efter 1. januar 

2004). 

Det følger af § 7, stk. 3, i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, 

revision, m.v. (bekendtgørelse nr. 1037 af 16. december 1999), at 

revisionens beretning til årsregnskabet afgives senest den 15. august til 

kommunalbestyrelsen. Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 7, stk. 5, at 

årsregnskabet inden udgangen af september måned sendes til tilsynsmyndigheden 

sammen med revisionsberetningen og de afgørelser, som kommunalbestyrelsen 

har truffet i forbindelse hermed. 

Revisionens delberetninger behandles på tilsvarende vis og skal ifølge bekendtgørelsens 

§ 6, stk. 3, sendes til tilsynsmyndigheden senest tre måneder efter 

kommunens modtagelse af beretningen, dog senest samtidig med indsendelse af 

kommunalbestyrelsens afgørelse vedrørende beretning til årsregnskabet. 

Det enkelte medlem af kommunalbestyrelsen vil først skulle gøres bekendt med 

indholdet af beretningen i forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af 

beretningen med henblik på at træffe afgørelse herom. 

Efter 1. januar 2004 

Med den nye bestemmelse i styrelseslovens § 42 b fastsættes det, at borgmesteren 

sørger for, at revisionens beretninger, jf. styrelseslovens § 42, stk. 4, dvs. både 

årsberetning og delberetninger, udsendes til kommunalbestyrelsens medlemmer 

senest 7 dage efter modtagelsen. 

Bestemmelsen er vedtaget under hensyn til kommunalbestyrelsens indsigt i 

kommunens økonomiske forhold. Ved udsendelse af beretningerne sikres det 

således, at medlemmerne af kommunalbestyrelsen bliver orienteret om revisionens 

årsberetning og delberetninger umiddelbart efter, at disse er modtaget i 

kommunen. 

Det er herefter op til kommunalbestyrelsen eller de enkelte medlemmer at afgøre, 

om den modtagne beretning giver behov for en foreløbig drøftelse i 

kommunalbestyrelsen forud for den behandling i kommunalbestyrelse og udvalg, 

som kræves efter de gældende regler. 

- 30 -

1.5. Revisionens adgang til at forelægge beretninger og delberetninger for 

kommunalbestyrelsen (§ 42 c) 

Gældende ret 

Revisionens bemærkninger afgives efter de gældende regler på skriftligt grundlag, 

og udvalgene og kommunalbestyrelsen vil som udgangspunkt skulle behandle 

revisionens beretninger og delberetninger på dette grundlag. 

Efter 1. januar 2004 

Med den nye bestemmelse i styrelseslovens § 42 c tillægges kommunens revision 

adgang til at forelægge revisionens skriftlige beretninger mundtligt for 

kommunalbestyrelsen. 

Endvidere tillægges et mindretal på mindst en fjerdedel af kommunalbestyrelsens 

medlemmer adgang til at anmode om, at revisionen forelægger revisionens 

beretninger mundtligt for kommunalbestyrelsen. 

Bestemmelsen er vedtaget under hensyn til revisionens mulighed for at bibringe 

kommunalbestyrelsen - henholdsvis kommunalbestyrelsens mulighed for at få - 

indsigt i kommunens økonomiske forhold. 

Formålet med forelæggelsen er, at revisionen orienterer kommunalbestyrelsen om 

indholdet af beretninger og delberetninger, og at revisionen og kommunalbestyrelsen 

kan drøfte relevante spørgsmål vedrørende kommunens økonomiske 

forhold. 

Der kan imidlertid ikke føres forhandlinger med henblik på at træffe beslutninger 

eller træffes beslutninger i forbindelse med en forelæggelse. Såfremt kommunalbestyrelsen 

har behov for at træffe beslutninger i forlængelse af mødet med 

revisionen, må dette ske på sædvanlig vis i forbindelse med afholdelse af et møde 

i kommunalbestyrelsen. 

Krav efter bestemmelsen fra revisionen henholdsvis et mindretal af kommunalbestyrelsens 

medlemmer forudsættes kun rejst i ekstraordinære situationer. 

Adgangen til at kræve mundtlig forelæggelse omfatter såvel årsberetninger som 

delberetninger. 

Det er fastsat i bestemmelsen, at det er borgmesteren, der fastsætter tid og sted for 

revisionens forelæggelse og indkalder kommunalbestyrelsens medlemmer. Borgmesteren 

har pligt til at indkalde kommunalbestyrelsens medlemmer til forelæggelse 

hurtigst muligt efter modtagelsen af revisionens henholdsvis et mindretals 

anmodning herom. 

Borgmesteren skal endvidere efter bestemmelsen sørge for, at der så vidt muligt 

senest 4 hverdage inden revisionens forelæggelse udsendes en indkaldelse til 

- 31 -

kommunalbestyrelsens medlemmer, og at det fornødne materiale til forelæggelsen 

så vidt muligt er tilgængeligt for medlemmerne senest 3 hverdage inden mødet. 

Revisionens krav om at forelægge en beretning for kommunalbestyrelsen kan 

fremsættes når som helst, dvs. såvel samtidig med afgivelsen af en beretning som 

på et senere tidspunkt, f.eks. efter kommunalbestyrelsens behandling af 

beretningen. Det sidstnævnte tilfælde kan f.eks. være relevant, såfremt revisionen 

på baggrund af kommunalbestyrelsens behandling af beretningen finder, at 

kommunalbestyrelsen ikke har den fornødne forståelse for en sags alvorlige 

karakter. 

Kravet fra et mindretal af kommunalbestyrelsens medlemmer om revisionens 

forelæggelse kan tilsvarende fremsættes når som helst efter kommunens modtagelse 

af revisionens beretninger. 

Det er pligtmæssigt for revisionen at foretage den af mindst en fjerdedel af 

kommunalbestyrelsens medlemmers begærede forelæggelse. Revisionen skal 

endvidere på mødet, hvor forelæggelsen finder sted, deltage i en eventuel 

drøftelse med kommunalbestyrelsens medlemmer om relevante spørgsmål vedrørende 

kommunens økonomiske forhold. 

Medlemmerne af kommunalbestyrelsen har tilsvarende mødepligt til forelæggelsen. 

Forelæggelsen er ikke åben for offentligheden. Kommunalbestyrelsen kan tillade, 

at andre deltager i eller overværer forelæggelsen. Det kan f.eks. være ansatte i 

kommunen, særligt sagkyndige eller stedfortrædere, der indkaldes i stedet for 

kommunalbestyrelsens medlemmer. 

Ved ændringen af styrelseslovens § 16 er det samtidig fastsat, at kommunalbestyrelsesmedlemmernes 

deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger efter den 

nye bestemmelse i styrelseslovens § 42 c og udførelse af andre aktiviteter i 

forbindelse hermed - i relation til vederlag, erstatning for dokumenteret tabt 

arbejdsfortjeneste, godtgørelse for befordring m.v. og andre typer af godtgørelse - 

sidestilles med deltagelse i andre møder i kommunalbestyrelsen, hvortil medlemmerne 

har mødepligt. 

Ved ændringen af styrelseslovens § 16 a sidestilles andre personer, der med 

kommunalbestyrelsens tilladelse deltager i eller overværer forelæggelsen, med 

andre personer der deltager i kommunalbestyrelsens møder. 

Ved ændringen af styrelseslovens § 16 b sidestilles kommunalbestyrelsesmedlemmernes 

deltagelse i revisionens forelæggelse endelig - i relation til ret til 

nødvendigt fravær fra arbejdet - med deltagelsen i andre møder.” 

- 32 -

23.2.2.2. Øgede krav til revisionens sagkundskab og uafhængighed 

Regeringen besluttede den 7. maj 2003 at nedsætte et udvalg om den kommunale revision. I 

kommissoriet hedder det bl.a.: 1 

”Spørgsmålet om den kommunale revisions uafhængighed har været drøftet i 

Ekspertgruppen under ledelse af professor, dr. jur. Jens Peter Christensen, om 

kommunalbestyrelsens, revisionens, kommunaltilsynets og Indenrigs- og Sundhedsministeriets 

indsigt i den kommunale administration navnlig på det 

økonomiske område (betænkning nr. 1425/2002). 2 

Ekspertgruppen konkluderede, at spørgsmålet om den kommunale revisions 

uafhængighed faldt uden for Ekspertgruppens kommissorium. 

Et medlem af Ekspertgruppen (Foreningen af Statsautoriserede Revisorer) 

anbefalede dog, at problemstillingen tages op i forlængelse af Ekspertgruppens 

arbejde. 

Der nedsættes et udvalg, der får til opgave at vurdere, om der i den kommunale 

styrelseslov bør stilles yderligere krav til den kommunale revisions sagkundskab 

og uafhængighed, samt om der skal fastsættes regler om reaktionsmuligheder, 

hvis revisor ikke udfører sit arbejde i overensstemmelse med god revisionsskik og 

optræder i overensstemmelse med god revisorskik. Endvidere skal det vurderes, 

om der skal indføres et krav om, at den kommunale revision skal foretages af en 

statsautoriseret eller registreret revisor. Det forudsættes, at den kommunale 

revision som hidtil vælges af kommunalbestyrelsen blandt udbyderne på det 

kommunale revisionsmarked.” 

Nedsættelsen af udvalget om den kommunale revision kan således betragtes (bl.a.) som en 

udløber af Farum-sagen. Udvalget afgav betænkning nr. 1487/2006 om kommunal og regional 

revision - sagkundskab, uafhængighed og tilsyn hermed. 3 På grundlag af udvalgets forslag 

blev der ved lov nr. 510 af 6. juni 2007 stillet øgede krav til den kommunale og regionale revisions 

sagkundskab og uafhængighed mv. 

Efter loven skal den kommunale revision som noget nyt varetages af en statsautoriseret eller 

registreret revisor samtidig med, at de gældende kommunalretlige regler om revisors sagkundskab 

og uafhængighed opretholdes. Revisorlovens regler om et skærpet krav til revisors 

uafhængighed og om intern rotation af den eller de underskriftsberettigede revisorer, der gæl- 

1 

Betænkning nr. 1487/2006 om kommunal og regional revision - sagkundskab, uafhængighed og tilsyn hermed. 

2 

Jf. omtalen i bind 3, kapitel 4.2.2.4.1. 

3 

Fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet deltog afdelingschef Hans B. Thomsen (formand) og afdelingschef 

Thorkil Juul (medlem). Fra KR deltog direktør Peter Mehlbye. 

- 33 -

der for virksomheder af væsentlig offentlig interesse, skal også skal gælde for den kommunale 

revision. De gældende regler om tilsynsmyndighedens godkendelsesbeføjelser med hensyn til 

kommunalbestyrelsens afskedigelse af revisionen opretholdes. Der fastsættes regler, der skal 

sikre, at tilsynsmyndigheden kan få de oplysninger om revisionens forhold, som er en forud- 

sætning for udøvelsen af tilsynet. For at sikre et hensigtsmæssigt samspil mellem på den ene 

side tilsynsmyndighedernes tilsyn og på den anden side revisorlovens kontrolorganer forplig- 

tes det Disciplinærnævn, der er nedsat efter revisorloven, til også at behandle en klage over en 

revisors udførelse af revisionsopgaver for en kommune, hvis klagen er indbragt af tilsyns- 

myndigheden. 

Det hedder i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (nr. 168) bl.a.: 

”2. Øgede krav til den kommunale og regionale revisions sagkundskab og uafhængighed. 

2.1. Gældende regler om den kommunale og regionale revision 

Det følger af den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, at enhver kommune skal 

have en sagkyndig revision. 

Kravet om en sagkyndig revision indebærer, at revisionen skal være regnskabs- og 

revisionskyndig, og at revisionen skal have et særligt kendskab til kommunale 

forhold. Der stilles ikke efter den kommunale styrelseslovgivning noget 

uddannelseskrav til den, der varetager den kommunale revision. Kravet om, at 

kommunen skal have en sagkyndig revision, indebærer dog, at kommunalbestyrelsen 

ved valget af revisor er forpligtet til at sikre, at revisionen som sådan 

er i besiddelse af den fornødne sagkundskab. 

Det følger endvidere af almindelige kommunalretlige grundsætninger, at den 

kommunale revision skal være uafhængig af kommunen for at kunne varetage 

sine opgaver. De kommunalretlige grundsætninger om den kommunale revisions 

uafhængighed antages at indebære, at revisionens hovedopgave i forhold til 

kommunen skal være at udøve egentlig revisionsvirksomhed. Denne grundsætning 

er afspejlet i bestemmelsen i den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 6, 

hvoraf det fremgår, at revisionen ikke må deltage i eller tage medansvar for 

beslutninger, hvorved revisionens stilling som uafhængig revision vil kunne 

bringes i fare. 

De kommunalretlige grundsætninger antages endvidere at indebære, at 

kommunalbestyrelsen, kommunens udvalg eller kommunens forvaltning ikke må 

øve konkret indflydelse på revisionens tilrettelæggelse af revisionsopgaven, og at 

revisionen i kommunalretlig forstand skal være personelt og organisatorisk 

uafhængig af kommunen. Revisionen skal herunder være ekstern, dvs. revisionen 

- 34 -

kan ikke være en del af den kommunale forvaltning. Det antages desuden, at den 

kommunale revision som udgangspunkt ikke kan antages for mindre end 3 

regnskabsår. 

Kravene til den kommunale revisions sagkundskab og uafhængighed er ikke 

herudover nærmere præciseret i den gældende lovgivning. 

Det følger af den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, at kommunalbestyrelsens 

antagelse af revisionen skal godkendes af vedkommende kommunale tilsynsmyndighed, 

og at kommunalbestyrelsens afskedigelse af revisionen kræver 

tilsynsmyndighedens samtykke. Tilsynsmyndigheden skal i den forbindelse påse, 

om kommunalbestyrelsens antagelse henholdsvis afskedigelse af revisionen er i 

overensstemmelse med lovgivningen. Det tilsyn, som tilsynsmyndigheden udøver 

i forbindelse med sin stillingtagen, er ikke begrænset til et legalitetstilsyn, men 

indebærer også et hensigtsmæssighedstilsyn. 

De kommunale tilsynsmyndigheders kompetence omfatter kun den virksomhed, 

der udøves af kommunalbestyrelsen eller på kommunalbestyrelsens vegne. Den 

kommunale revisions virksomhed er ikke omfattet af det kommunale tilsyn. De 

kommunale tilsynsmyndigheder fører således ikke et tilsyn med den kommunale 

revisions udførelse af revisionsopgaven.” 

… 

”2.3. Krav om, at den kommunale og regionale revision skal varetages af en 

statsautoriseret eller registreret revisor. 

Udvalget om den kommunale revision har anbefalet, at der indføres et krav om, at 

den kommunale og regionale revision skal varetages af en statsautoriseret eller 

registreret revisor. 

Baggrunden herfor er, at udvalget har fundet det afgørende at sikre, at den 

kommunale og regionale revision har den fornødne regnskabs- og revisionsmæssige 

sagkundskab til at foretage revisionen af kommunens henholdsvis regionens 

regnskaber, der udgør et væsentligt grundlag for tilsynsmyndighedernes tilsyn 

med kommunerne henholdsvis regionerne og for offentlighedens indsigt i anvendelsen 

af kommunale henholdsvis regionale midler. 

Et krav om, at den kommunale og regionale revision skal varetages af en 

statsautoriseret eller registreret revisorer, indebærer, at den kommunale og 

regionale revision vil være omfattet af revisorlovens regler om beskikkelse. Efter 

revisorlovens regler er det bl.a. en betingelse for at opnå beskikkelse, at revisor 

har gennemgået et længerevarende teoretisk uddannelsesforløb og en praktisk 

uddannelse af mindst tre års varighed, ligesom revisor ved en eksamen skal 

godtgøre, at revisor kan anvende sin teoretiske viden i praksis. 

Et krav om, at den kommunale og regionale revision skal varetages af en statsautoriseret 

eller registreret revisor vil efter udvalgets opfattelse være egnet til at 

- 35 -

sikre, at den kommunale og regionale revision besidder såvel den fornødne 

teoretiske som praktiske regnskabs- og revisionsmæssige kompetence. 

Udvalget har peget på, at varetagelsen af kommunal og regional revision - ud over 

den fornødne regnskabs- og revisionsmæssige kompetence - efter de gældende 

kommunalretlige grundsætninger, som gælder tilsvarende for den regionale 

revision, og som udvalget foreslår opretholdt…, kræver, at revisionen har det 

fornødne kendskab til offentlig revision og et særligt kendskab til kommunale 

henholdsvis regionale forhold. En underskriftsberettiget revisor er efter revisorlovens 

regler forpligtet til at sikre sig, at den fornødne kompetence og kapacitet til 

at løse opgaven er til stede, forinden revisor påtager sig opgaven. Udvalget har 

tilkendegivet, at tilrettelæggelse af tilbud om relevant efteruddannelse og praktisk 

erfaring er relevant med henblik på at bidrage til at sikre, at revisor eller andre, der 

inddrages i revisionsopgaven, har den fornødne kompetence til at revidere 

kommunale henholdsvis regionale regnskaber. 

… 

Endvidere indebærer kravet om, at den kommunale og regionale revision skal 

varetages af en statsautoriseret eller registreret revisor, at revisorlovens krav om 

uafhængighed også vil gælde for den kommunale og regionale revision. 

Revisorloven indeholder regler om revisors konkrete uafhængighed, hvorefter 

revisor ikke må udføre revisionsog erklæringsopgaver, når der foreligger 

omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl hos en velinformeret tredjemand 

om revisors uafhængighed. Revisorloven indeholder i den forbindelse en opregning 

af omstændigheder, som altid vil være egnet til at vække tvivl om revisors 

uafhængighed, og en opregning af omstændigheder, som kan tænkes at rejse tvivl 

om uafhængighed. Revisorloven indeholder endvidere regler om revisionsvirksomhedens 

ejerforhold og om revisors vederlæggelse. 

Reglerne i revisorloven, der i vidt omfang er baseret på EU-retlige regler, er som 

udgangspunkt mere vidtgående og konkrete end de krav, der stilles efter almindelige 

kommunalretlige grundsætninger, jf. om de kommunalretlige grundsætninger 

afsnit 2.1. En konkretisering af kravene til den kommunale og regionale 

revisions uafhængighed svarende til revisorlovens krav om revisors uafhængighed 

vil således efter udvalgets opfattelse medvirke til at højne sikkerheden for, at den 

kommunale og regionale revision konkret er uafhængig af kommunen henholdsvis 

regionen. En konkretisering af kravene vil desuden medvirke til at styrke 

offentlighedens tillid til den kommunale og regionale revision og dermed til 

kontrollen med den kommunale henholdsvis regionale regnskabsaflæggelse. 

Indførelse af revisorlovens regler om revisorers uafhængighed vil endvidere sikre, 

at der fremover anvendes EU-konforme standarder for revisionens uafhængighed 

også for så vidt angår den kommunale og regionale revision. 

Endelig indebærer kravet om, at den kommunale og regionale revision skal 

varetages af en statsautoriseret eller registreret revisor, at revisorlovens regler om 

kvalitetskontrol, tilsyn, Disciplinærnævn m.v. vil gælde i forhold til den 

kommunale og regionale revisor. Revisorlovens regler om kvalitetskontrol, tilsyn, 

Disciplinærnævn m.v. til sikring af overholdelsen af revisorlovgivningens krav til 

- 36 -

evisors sagkundskab og uafhængighed, er mere vidtgående end den kommunale 

styrelseslovs regler. 

…” 

Det hedder under lovforslagets bemærkninger til § 42, stk. 1, 2. punktum (”Kommunens revi- 

sion skal være sagkyndig og uafhængig.”) bl.a.: 

”Kravet om, at revisionen skal have den fornødne sagkundskab, indebærer i 

overensstemmelse med, hvad der antages at gælde i dag, at revisionen skal have 

det kendskab til og de færdigheder vedrørende offentlig revision, som er 

fornødent for revision af kommunale regnskaber. Revisionen skal herunder blandt 

andet have de fornødne færdigheder til at udføre revisionens opgaver efter den 

kommunale styrelseslovs § 42, dvs. såvel finansiel revision, herunder en juridiskkritisk 

revision af, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, 

er i overensstemmelse med lovgivningen, som løbende forvaltningsrevision. 

Bestemmelsen i den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 2, er, med undtagelse af 

de forskelle vedrørende omfanget og indholdet af forvaltningsrevisionen, der gør 

sig gældende ved revision af kommunale henholdsvis statslige regnskaber, 

identisk med rigsrevisorlovens § 3, jf. bekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 af 

lov om revisionen af statens regnskaber m.v., og afspejler derfor samme standard 

for god offentlig revisionsskik som denne bestemmelse. Revisionen skal endvidere 

have det fornødne kendskab til offentligretlig lovgivning, der gælder såvel 

for kommuner som for andre myndigheder. 

Revisionen skal herudover have det fornødne kendskab til de særlige forhold, der 

gælder for revision af kommunale regnskaber, herunder eksempelvis til 

kommunale styrelsesforhold, samspillet mellem revisor og de øvrige kommunale 

organer og til kommunernes budget- og regnskabssystem samt et kendskab til de 

regler, der gælder for statens refusion af visse af kommunernes udgifter, typisk på 

det sociale område, og eventuelle særlige regler for revisionen af kommunens 

regnskaber i den forbindelse. 

Der stilles således efter de gældende regler krav om, at revisionen skal have det 

kendskab til offentlig revision, som er fornødent for revision af kommunale 

regnskaber, samt det fornødne særlige kendskab til kommunale forhold. 

Det er i overensstemmelse med anbefalingen fra Udvalget om den kommunale 

revision regeringens opfattelse, at kravene til den kommunale revisions sagkundskab 

bør bibeholdes, eftersom revision af kommunale regnskaber forudsætter både 

generelle regnskabs- og revisionsmæssige kompetencer og et særligt kendskab til 

kommunale forhold. …” 

Bestemmelsen om, at den kommunale revision skal varetages af en statsautoriseret eller regi- 

streret revisor trådte efter loven fra 2007 først i kraft med virkning fra den 1. januar 2012. Det 

var begrundet i hensyn til, at Kommunernes Revision, der ejedes af Kommunernes Landsfor- 

- 37 -

ening, ikke med sin daværende organisering opfyldte samtlige revisorlovens krav til uaf- 

hængighed, herunder ejerforhold, og derfor ikke umiddelbart opfyldte kravene. Det oplyses i 

lovforslaget, 

”at Kommunernes Revision pr. 1. juli 2006 reviderede 84 % af landets kommuner 

med 70 % af landets indbyggere (226 ud af 270 kommuner, eksklusive 

Københavns Kommune) og 54 % af landets amtskommuner med 47 % af landets 

indbyggere (7 ud af 13 amtskommuner). Et stort antal kommuner vil således være 

nødt til at antage en anden revisor end Kommunernes Revision, hvis 

Kommunernes Revision ikke vil kunne fortsætte sin virksomhed på grund af en 

gennemførelse af kravet uden udskudt ikrafttræden.” 

Betingelserne blev siden opfyldt. 1 

23.2.3. Bekendtgørelse om budget- og regnskabsvæsen, revision mv. 

Indenrigsministeriet har med hjemmel i styrelsesloven udstedt bekendtgørelser om kommunernes 

budget- og regnskabsvæsen, revision mv. 

Nedenfor er gengivet de bestemmelser vedrørende revision, der var gældende i undersøgelsesperioden 

med angivelse af ændringer under og efter undersøgelsesperioden: 2 

”§ 5. 3 Kommunalbestyrelsen antager en sagkyndig revision, jf. § 42, stk. 1, i lov 

om kommunernes styrelse. 

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal give revisionen adgang til at foretage de 

undersøgelser, revisionen finder nødvendige, og skal sørge for, at revisionen i 

øvrigt får de oplysninger og den bistand, som revisionen anser for påkrævet for 

udførelsen af hvervet. 

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler om revisionen i et 

revisionsregulativ. 

1 KR blev etableret i 1926 og har som et af Indenrigsministeriet godkendt uafhængigt revisionsselskab beskæftiget 

sig med revisionsog rådgivningsopgaver for kommuner, amter og kommunale fællesskaber, selskaber og 

institutioner. KR har som selvstændig institution under Kommunernes Landsforening økonomisk skullet hvile i 

sig selv. KR blev pr. 1. januar 2008 af KL solgt til BDO ScanRevision og videreført som BDO Kommunernes 

Revision, Godkendt revisionsaktieselskab. 

2 Oprindelig bekendtgørelse nr. 316 af 21. juni 1984 og senest bekendtgørelse nr. 848 af 30. juni 2011. 

3 Ændret fra § 4 til § 5 fra og med bekendtgørelse nr. 1455 af 19. december 2003. 

- 38 -

§ 6. 1 Revisionen afgiver en årsberetning om revisionen af årsregnskabet. Revisionen 

afgiver endvidere beretning i årets løb, når det er foreskrevet, eller 

revisionen finder det hensigtsmæssigt (delberetninger), [jf. § 42, stk. 4, i lov om 

kommuners styrelse.] 2 

[Stk. 2. Kommunalbestyrelsens formand sørger for, at revisionens årsberetning og 

delberetninger udsendes til kommunalbestyrelsens medlemmer senest 7 dage efter 

modtagelsen, jf. § 42 b i lov om kommuners styrelse.] 3 

§ 7. 4 I delberetninger redegøres for den udførte revision samt for forhold, der har 

givet anledning til bemærkninger, eller forhold i øvrigt, som revisionen har fundet 

anledning til at fremdrage. Revisionen skal gøre bemærkning, hvis den mener, at 

regnskabets poster ikke er i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutninger, 

eller at der er handlet i strid med gældende love og bestemmelser, jf. § 42 i 

lov om kommunernes styrelse. [Revisionens bemærkninger efter 2. pkt. skal fremgå 

særskilt af beretningen.] 5 

[§ 7. 6 I delberetninger redegøres for den udførte revision samt for forhold, der har 

givet anledning til bemærkninger, eller forhold i øvrigt, som revisionen har fundet 

anledning til at fremdrage. Revisionen skal gøre bemærkning, hvis den mener, at 

regnskabet ikke er rigtigt, eller at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, 

ikke er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens 

øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede 

aftaler og sædvanlig praksis, jf. § 42, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes 

styrelse. Revisionen skal tillige gøre bemærkning, hvis den mener, at udførelsen 

af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af 

kommunens anliggender ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, 

jf. § 42, stk. 2, 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse.] 7 [Revisionens bemærkninger 

efter 2. pkt. og 3. pkt. skal fremgå særskilt af beretningen.] 8 

Stk. 2. Beretningen forelægges økonomiudvalget og for så vidt angår bemærkninger, 

der ikke umiddelbart angår den forvaltning, der hører under økonomiudvalget 

tillige den pågældende kommunale myndighed til besvarelse, inden 

kommunalbestyrelsen i et møde træffer afgørelse om revisionens bemærkninger 

og om eventuelle andre spørgsmål vedrørende det pågældende regnskab. 

Stk. 3. Beretningen og kommunalbestyrelsens afgørelse herom indsendes til 

tilsynsmyndigheden senest 3 måneder efter modtagelsen af beretningen, dog 

1 

Ændret fra § 5 til § 6 fra og med bekendtgørelse nr. 1455 af 19. december 2003. 

2 

Indsat første gang i bekendtgørelse nr. nr. 1095 af 12. december 2003 svarende til den nye bestemmelse i styrelseslovens 

§ 42, stk. 4 (indsat ved lov nr. 381 af 28. maj 2003). 

3 

Indsat første gang i bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 svarende til den nye bestemmelse i styrelseslovens 

§ 42 b (indsat ved lov nr. 381 af 28. maj 2003). 

4 


5 

Indføjet første gang i bekendtgørelse nr. 703 af 18. juni 1995. 

6 


7 

Fra og med bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006. 

8 

Henvisningen til 3. punktum skete i bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 ved tilføjelsen ”Tilsvarende gælder 

revisionens bemærkninger efter 3. pkt.” 

- 39 -

senest samtidig med afgørelsen vedrørende revisionsberetningen om årsregnskabet, 

jf. § 8. 1 Samtidig sendes afgørelsen til revisionen. 

§ 8. 2 Årsregnskabet aflægges af økonomiudvalget eller magistraten til kommunalbestyrelsen, 

således at årsregnskabet kan afgives til revisionen inden den [1. juni] 3 

det følgende år. 

Stk. 2. Efter at revisionen af årsregnskabet er afsluttet, skal dette af revisionen 

forsynes med påtegning om, at revisionen er udført i overensstemmelse med 

revisionsregulativets bestemmelser. 

Stk. 3. Revisionen afgiver inden den [15. august] 4 beretning om revisionen af 

årsregnskabet til kommunalbestyrelsen. 

Stk. 4. Fremgangsmåden i § 7, stk. 1 og 2, finder også anvendelse på revisionens 

og kommunalbestyrelsens behandling af årsregnskabet. [Årsregnskabet skal tillige 

godkendes af kommunalbestyrelsen.] 5 

Stk. 5. Kommunens årsregnskab sendes inden udgangen af [september] 6 måned til 

tilsynsmyndigheden sammen med revisionsberetningen og de afgørelser, som 

kommunalbestyrelsen har truffet i forbindelse hermed. Samtidig sendes afgørelserne 

til revisionen.” 

Bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 4-7 om revision har således været stort set enslydende 

i undersøgelsesperioden, dog med ændring i 1995 af fristerne for afgivelse af årsregnskabet til 

revisionen mv. 7 

23.2.4. Revisionsregulativet for Farum Kommune 

Farum Byråd godkendte i et møde den 10. marts 1982 ”Revisionsregulativ for Farum Kommune” 

efter oplæg fra Kommunernes Revision. 8 Dette regulativ har dannet grundlag for revisionen 

i undersøgelsesperioden. 

1 

Tidligere § 7. Ændret til § 8 fra og med bekendtgørelse nr. 1455 af 19. december 2003. 

2 


3 

Ændret fra 20. august til 1. juni fra og med bekendtgørelse nr. 703 af 18. august 1995. 

4 

Ændret fra 15. november til 15. august fra og med bekendtgørelse nr. 703 af 18. august 1995. 

5 

Indsat fra og med bekendtgørelse nr. 1455 af 19. december 2003. 

6 

Ændret fra december til september fra og med bekendtgørelse nr. 703 af 18. august 1995. 

7 

Bekendtgørelse nr. 316 af 21. juni 1984, nr. 703 af 18. august 1995, nr. 113 af 19. februar 1998 og nr. 1037 af 

16. december 1999. 

8 

234-2,b188-196 

- 40 -

Revisionens formål er i § 2 angivet således: 

”Formålet med revisionen er at efterprøve, om regnskabet er rigtigt, og om de 

dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med 

love og andre forskrifter, meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige 

beslutninger, samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.” 

Byrådet har pligt til at give revisionen adgang til at foretage de undersøgelser mv., den finder 

nødvendige, og skal sørge for, at revisionen i øvrigt får de oplysninger og den bistand, som 

revisionen anser for påkrævet, ligesom revisionen er berettiget til at indhente sådanne oplysninger 

i kommunen (§ 4). Efter regulativet fastsætter byrådet de nærmere regler for indretningen 

af kommunens kasse- og regnskabsvæsen samt forskrifter vedrørende forretningsgange (§ 

5, stk. 1). Om revisionen hedder det i § 6: 

”Det påhviler revisionen regelmæssigt at foretage en kritisk gennemgang af 

kommunens regnskabsføring og de i forbindelse hermed etablerede forretningsgange 

og kontrolforanstaltninger med henblik på at efterprøve, om disse er 

betryggende. 

Det påses endvidere, at de indtægter, der tilkommer kommunen, er rigtigt indgået, 

at ingen udgifter er afholdt uden hjemmel, og at bogføringen i øvrigt er korrekt og 

behørigt dokumenteret ved regnskabsbilag, forsynet med forskriftsmæssige 

anvisnings- og attestationspåtegninger, samt for udgiftsbilag tillige kvittering.” 

Regulativet omfatter endvidere bestemmelser om kasseeftersyn og kontrol af aktiver og passi- 

ver mv. (§§ 7-8) og om indberetninger til staten m.fl. (§ 9). Revisionsarbejdet udføres som 

stikprøver i det omfang, gældende forskrifter ikke forhindrer det, og under forudsætning af, at 

revisionen finder det forsvarligt (§ 10). Revisionen har ret og pligt til at udvide revisionen 

udover det i regulativet fastsatte, såfremt man under revisionen bliver opmærksom på forhold, 

der bør undersøges nærmere. Det anføres også, at byrådet med revisionen kan aftale udførelse 

af andre opgaver (§ 11). 

I § 12 er fastsat bestemmelser om revision af årsregnskabet, herunder at det ved den afslutten- 

de revision af regnskabet skal påses, at byrådets ”afgørelse af revisionens bemærkninger til 

tidligere års regnskaber foreligger, og at afgørelsen ikke giver anledning til yderligere be- 

mærkninger”. 

I § 13 hedder det om påtegning af årsregnskabet: 

- 41 -

”Efter at revisionen er afsluttet, skal årsregnskabet af revisionen forsynes med 

påtegning om, at regnskabet er revideret, og at revisionen er udført i overensstemmelse 

med revisionsregulativets bestemmelser.” 

I § 14 omtales revisionsberetninger og pligten til at gøre bemærkninger: 

”Revisionen afgiver hvert år beretning om revisionen af årsregnskabet. Endvidere 

afgives delberetning i årets løb, når det er foreskrevet, eller revisionen finder det 

hensigtsmæssigt. 

I beretningerne redegøres for den udførte revision samt for forhold, der har givet 

anledning til bemærkninger, eller forhold i øvrigt, som revisionen har fundet 

anledning til at fremdrage. 

Revisionen skal gøre bemærkning, hvis den mener, 

at regnskabets poster ikke er i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens 

beslutninger 

at der er handlet i strid med gældende love og bestemmelser 

at lovligheden af en post eller disposition må anses for tvivlsom 

at der ved gennemgangen af de etablerede forretningsgange konstateres væsentlige 

mangler i kontrolmæssig henseende, idet revisionen samtidig kan fremsætte 

forslag til udbedring af de konstaterede mangler 

at de foreskrevne forretningsgange i øvrigt ikke er fulgt. 

Beretningerne afgives til kommunalbestyrelsen. I beretningen om revisionen af 

årsregnskabet optages en oversigt over de i årets løb afgivne beretninger.” 

23.2.5. Kasse- og regnskabsregulativet 

Kommunens administration udarbejdede i samråd med KR i 1994 forslag til et nyt kasse- og 

regnskabsregulativ til afløsning af regulativ fra 1988. Det blev vedtaget af byrådet den 13. 

december 1994 til ikrafttræden 1. januar 1995. Det hedder i sagsfremstillingen bl.a.: 1 

”Det er ved forslaget tilstræbt dels at formindske det administrative arbejde ved 

ajourføringen, dels at inddrage de enkelte forvaltninger/ afdelinger i udarbejdelsen 

af forretningsgange og at sørge for, at de interne kontroller er reelle og ikke formelle. 

1 249-5,b307-308. Farum Kommunes kasse- og regnskabsregulativ 1988 (35-3,f2) og 1995 (35-3,f3). 

- 42 -

Forslaget til nyt regulativ er opbygget således: 

Selve regulativet (godkendes af Byrådet). 

Rammebilag: 

Overordnede regler indenfor de enkelte områder: Økonomiudvalgets mindstekrav 

til kontrolforanstaltninger m.v. (godkendes af Økonomiudvalget). 

Forretningsbeskrivelser: 

Detaljerede beskrivelser af, hvorledes den interne kontrol i den enkelte 

forvaltning/afdeling er tilrettelagt under iagttagelse af reglerne i rammebilagene 

(godkendes af vedkommende forvaltningschef)” 

Den 14. februar 2002 1 godkendte økonomiudvalget ”Budget- og bevillingsregler for Farum 

Kommune” af 11. februar 2002. 2 

Der henvises i øvrigt til afsnit 23.5.2.5.6. og bind 13, kapitel 22.1.6. 

23.3. Revisionsopgaven 

23.3.1. Revisionsplaner og arbejdspapirer 

Resultatet af revisionens arbejde afgives i skriftlig form evt. suppleret med en mundtlig rede- 

gørelse. Internt materiale er ikke udarbejdet med henblik på offentliggørelse, men kan i kommissionsundersøgelsen 

inddrages til belysning af de forhold, der skal undersøges. 3 

KR har efter kommissionens anmodning fremsendt kopier af alt internt dokumentationsmate- 

riale (arbejdspapirer) vedrørende 1996-2003 og af timesagsregnskaber for perioden 1997- 

2003. Det hedder i følgebrevet bl.a.: 4 

”Vi har tidligere redegjort for, at KR arkiverer i overensstemmelse med 

arkivloven, og at vi derfor kun har materialet tilbage fra 1998. I forbindelse med 

en meget grundig gennemgang af arkiverne ved fremfindelse af hele materialet 

vedrørende kunden, er der imidlertid fundet dokumentationsmateriale for revi- 

1 336-4,f3,b15 

2 336-4,f11,b10-16. Medtaget i beretningens bilag 3. 

3 Revisionens interne materiale vil derfor typisk alene blive udleveret og fremlagt i retssager med revisionsfirmaet 

som part. Se i øvrigt afsnit 23.1.3. om manglende adgang for den uvildige advokat- og revisorundersøgelse 

til internt materiale i KR. 

4 292-1,b1 

- 43 -

sionsårene 1996 og 1997. Vi fremsender derfor også kopi af materialet for disse 

år. Timesagsregnskab for 1997 er tilsvarende fundet, mens det for 1996 er 

kasseret inden Kommissionens første henvendelse. 

Ved samme grundige oprydning blev der fundet en sag fra 1990, hvorfra vi sender 

en fuldstændig kopi, da det ikke er sikkert, at materialet er tilgængeligt i 

kommunens arkiver.” 

KR overgik i 1999 til elektronisk dokumentation af revisionsprocessen via et egenudviklet 

system benævnt ”EL-PRO”. Betegnelsen ”arbejdspapirer” omfatter således i sidste del af undersøgelsesperioden 

fortrinsvis elektronisk materiale. 

Nedenfor gennemgås ud fra disse arbejdspapirer de overordnede revisionsplaner for 1996- 

2003. De interne arbejdsplaner for årene 1996 til 2002 er i øvrigt indgået i det dokumentationsmateriale, 

som kommissionens revisionssagkyndige bistand har forholdt sig til i rapporten 

”Den kommunale revision i Farum Kommune i undersøgelsesperioden 1. januar 1990 - 6. 

august 2003”, jf. afsnit 23.5. Der henvises om arbejdspapirer navnlig til rapportens side 484ff 

(beretningens bilag 4.1) om ”Interne arbejdsplaner”. Det hedder i rapportens afsnit ”3.0.3. 

Revisionsprocesser”, side 15ff bl.a.: 

”Revisionsplan 

Planlægningsfasen skal dokumenteres i form af en revisionsplan. 

Heri beskrives alle væsentlige problemstillinger for det kommende års revision. 

Løbende justeringer sker i forbindelse med ændringer i lovgivningen eller i 

kundens forhold. 

I revisionsplanen beskrives fastlæggelse af revisionshandlinger, herunder: Revisionsstrategi, 

revisionsmål og fejltyper samt revisionsmetoder, herunder turnus mv. 

Væsentlige og risikofyldte områder bliver ikke sat i turnus, da resultatet af 

arbejdshandlinger i disse områder kan påvirke konklusionen i revisionspåtegning 

af årsregnskabet. 

Såfremt et revisionsområde er sat i turnus, skal det klart fremgå af revisionsplanen.” 

- 44 -

23.3.2. Overordnede revisionsplaner 1996-2003 

23.3.2.1. Revisionsplan for 1996 

Der er ikke fundet arbejdspapirer med beskrivelse af en overordnet planlægning af revisionen. 


I revisionsplanen vedrørende årsregnskab 1997 udarbejdet af Michael S. Nielsen (MSN) den 

7. januar 1997 hedder det bl.a.: 1 

”2 Vurdering af kommunen 

Farum kommune er en forstadskommune til København, der dækker et 

forholdsvis lille areal og den bymæssige bebyggelse et stort set koncentreret 

omkring byen Farum. Indbyggerantallet udgør pr. 1. januar 1996 ca. 18.000 

mennesker. 

Partiet Venstre har absolut flertal i byrådet. 

Kommunen præges af en stærk borgmester som stort set også fungerer som 

kommunal- og økonomidirektør. Borgmesteren er endvidere meget mediesøgende 

hvilket har medført diverse sager i “dagspressen”, senest i forbindelse med DR- 

TV’s program Rapporten ultimo november 1996, hvor borgmesteren mere eller 

mindre er beskyldt for magtmisbrug og korruption. 

Muligheden for en retslig afgørelse er absolut tilstede. 2 

Kommunen har vedtaget det af KR udarbejdede revisionsregulativ, med tillæg for 

forvaltningsrevision. 

Kommunen udarbejder ikke “kommunens årsberetning” - idet borgmesteren ikke 

ønsker dette. Der udarbejdes derfor alene det af Indenrigsministeriet krævede 

regnskab (opdelt på udvalg) med tilhørende bilag. 

Borgmesteren har et ønske om at lave et alternativt årsregnskab, der bygger på 

årsregnskabslovens principper med aktivering af bl.a. kommunale bygninger og 

anlæg. 

Der udgives herudover en række pjecer om kommunens mål i det nærmeste årti. 

Kommunen har i 1997 sat skatten op med 1,8 % point til 18,9 % efter skattenedsættelser 

12 år i træk. 

1 292-4,f1,b1 

2 Se bind 3, kapitel 4.5.3.3.2. 

- 45 -

Under omtalen af den kommunale administration hedder det bl.a.: 

”Den kommunale organisation har igennem en årrække undergået flere 

omstruktureringer, hvilket har skabt en medarbejderstab der er ret fleksibel, men 

samtidig præget af en vis frustration.” 


Der er ikke fundet arbejdspapirer med beskrivelse af en overordnet planlægning af revisionen. 

I et udateret arbejdspapir med initialerne UK om revisionsplan 1998 hedder det: 1 

”Kommentarer til KR-materiale: 

1 292-5,f1,b47 

- 46 -

Overordnet revisionsplan med beskrivelser og vurderinger af kommunen savnes.” 

Som svar er med initialerne ”RK” noteret: 

”Overordnet revisionsplan er ikke blevet udarbejdet for 1998. 

Overordnet rev. plan udarbejdet i forbindelse med rev. plan 1999. 

For overordnet beskrivelse henvises til El-pro 1999 - Farum kommune” 


Der foreligger i arbejdspapirerne en ”Overordnet vurdering af kommunen” med angivelsen 

”Regnskabsår 1999”. Det hedder under punktet ”Væsentlighed”: 1 

”Beskrivelse af kunden 

Da jeg først har overtaget ansvaret for kunden 01.01.1999 er det efterfølgende 

baseret på de foreliggende beskrivelser af Farum Kommune. 

Farum kommune er en forstad til København, der dækker et forholdsvis lille areal 

og med den bymæssige bebyggelse stort set koncentreret omkring Farum by. 

Indbyggertallet udgør ca. 18.500 mennesker. 

Kommunen udarbejder alene det af Indenrigsministeriet krævede regnskab 

(udvalgsopdelt), borgmesteren ønsker ikke at udarbejde kommunens årsberetning. 

Herudover udgives en række pjecer m.v. om kommunens mål i de kommende år. 

Økonomi/likviditet 

Kommuneskatteprocent nedsættes i 1999 fra 18,9 til 18,5%. Denne procentsats 

forventes fastholdt frem til år 2002. Trods nedsættelsen forventes en stigning i 

provenuet på ca. 17 mio. kr. i forhold til 1998. Stigningen skyldes, ligesom i de 

foregående år en relativ stor stigning i antallet af skatteydere. Kommunen har i 

øvrigt valgt selvbudgetteringsmodellen for udskrivningsgrundlaget. 

Kommunen har igennem en årrække ført en aktiv beskæftigelsespolitik, hvilket 

har resulteret i amtets laveste arbejdsløshed. Der er således indført en 48 timers 

jobgaranti, hvilket indebærer, at personer inden 48 timer efter at de har meldt sig 

som arbejdesløse tilbydes et job. 

En stram budgetopfølgning på udgiftssiden har medført at kommunen i dag har en 

rimelig økonomi. 

1 292-6,f2,b1-2 

- 47 -

Likviditeten har nydt godt af store frasalg af kommunale bygninger mm., iflg. 

budget 1999 forventes de likvide beholdninger at udgøre mellem 450 og 500 mio. 

kr. frem til år 2002. 

Organisation 

Den kommunale organisation har lidt af store udskiftninger i direktion og på 

ledende poster i øvrigt, sammenholdt med hyppige organisationsændringer er der 

nok skabt en vis utryghed hos det øvrige personale. 

Kommunen/administrationen præges i stort omfang af en stærk borgmester som 

stort set fungerer som kommunaldirektør m.v. 

Borgmesteren er ofte i mediernes søgelys på grund af ofte kontroversielle ideer og 

meninger. 

Regnskabs- og Edb-systemer 

Primo 1999 anvendes alle relevante KMD beregningssystemer. Alle skoler har 

siden 1989 været decentralt bogførende via KMD Pc-ØS disketteløsning, en 

ordning som stort set har fungeret upåklageligt siden etableringen. 

Der anvendes ikke PC programmer på områder som er af væsentlig betydning for 

vores revision. 

Kommunens sikkerhedsregler for edb-anvendelse er hidtil blevet vurderet som 

tilfredsstillende. 

Kommunen har indgået aftale med EDB-firmaet Columbus om udvikling af helt 

nye beregnings- og økonomisystemer. Der arbejdes p.t. på udviklingen af disse 

systemer, men man forventer en gradvis overgang til de nye systemer, startende 

med nyt bistandssystem medio 1999. 

I forbindelse med indføring af de nye systemer, må det generelt påregnes at der vil 

skulle ske ændringer i revisionsmetoder mm., idet der formentlig ikke vil 

foreligge systemtest mm i et omfang som vi kan basere revisionen på. 

Dette vil blive vurderet meget nøje i forbindelse med at processen skrider frem. 

Erklæringer/rapporteringskrav 

Der afgives normal standardpåtegning på kommunens regnskab. 

Der afgives ingen erklæringer udover de for kommuner normalt forekommende. 

Der afgives normalt 6 revisionsberetninger i løbet af året. I forbindelse med to 

kasseeftersyn, sociale regnskaber med og uden statsrefusion, boligstøtte og vedr. 

årsregnskab. 

- 48 -

Interne notater afgives efter behov, som 

- gennemgås med relevante afdelingsledere og økonomidirektør 

- afleveres til økonomidirektør som sørger for besvarelse 

- borgmester orienteres altid om væsentlige punkter” 

Herefter følger punktet ”Risiko”: 

”Den samlede risikovurdering af kunden er hidtil vurderet som middel. Dog 

kræver borgmesterens mange initiativer øget agtpågivenhed omkring kommunalfuldmagt, 

lånebekendtgørelse m.v.” 

Punktet ”Opfølgning” er ikke udfyldt. Navnet på den revisor, der har skrevet den overordnede 

vurdering fremgår ikke af det modtagne. 


For revisionsår 2000 er det under ”Hovedprofil” i EL-PRO som revisionschef angivet Ulrik 

Klausen, som kundeansvarlig chefrevisor Kenneth S. Andersen og som ledende revisor Ejno 

B. Klausen. Feltet ”Kontrol af ledende revisor” er ikke udfyldt. 1 

Under ”Overordnet vurdering af kunde” Farum Kommune fra EL-PRO er bl.a. et felt om nøgletal 

1997-2000 ikke udfyldt. Oplysningerne fra 1999 som gengivet ovenfor er indføjet 

uændret, herunder risikovurderingen. 2 


For revisionsår 2001 er det under ”Hovedprofil” i EL-PRO som revisionschef angivet Gert P. 

Hansen, som kundeansvarlig chefrevisor Kenneth S. Andersen og som ledende revisor Kenneth 

S. Andersen. Feltet ”Kontrol af ledende revisor” er ikke udfyldt. 3 

Under ”Overordnet vurdering af kunde” Farum Kommune fra EL-PRO hedder det: 4 

”Formalia 

1 

292-7,f2,b1 

2 

292-7,f2,b2-5. Fremtræder som indkopierede og med angivelsen ”Temp 1999”. 

3 

292-9,f2,b1f 

4 

292-9,f2,b2 

- 49 -



Indbyggertallet udgør 18.840 pr. 1/1-2001. Der har tidligere været kalkuleret med 

en beskeden løbende vækst, men efter købet af Farum kaserne, hvor der er 

planlagt boliger til ca. 3.000 mennesker må der forventes en eksplosiv stigning i 

befolkningstallet omkring 2003 til 2005 

Vurdering af kunden 

Formålet med vurderingen er at belyse udviklingen over de seneste år, og hvor 

kommunen er på vej hen. Afsluttende sammenfattes en egentlig risikovurdering af 

kunden. 

Kundens økonomi/likviditet 

De opstillede budget for planperioden viser, at der er et underskud på i alt 177 

mio. kr. Dette underskud bør reelt ses i sammenhæng med den årlige frigivelse af 

deponerede midler, der årligt andrager ca. 45 mill. kr. eller i alt 180 mio. kr. i 

planperioden, hvorefter der umiddelbart er balance. 

I forhold til ovenstående er der i kommunens egne budgetopstillinger trukket 75 

mill. kr. ud af leasingudgifterne vedrørende ejendomsområdet hvilket beløb 

herefter er betragtet son en statuspost svarende til ”afdrag på lån”. Beløbet er 

herefter modregnet den årlige frigivelse af deponerede beløb med 45 mill. kr. 

Terminologien heri vurderes som værende ok. Beløbet på 75 mill. kr. er dog ikke 

efterprøvet. 

Umiddelbart er der ikke likviditetsmæssige problemer at spore i 

planperioden. Opmærksomheden henledes dog på, at der er budgetteret med 

uændret kassebeholdning i 2001, uagtet at der i 2000 er oparbejdet 

- 50 -

kortfristet gæld til FIH på 143 mill. kr. vedr. igangværende anlæg. I det 

omfang disse anlægsudgifter skal afholdes i 2001 vil der opstå likviditetsproblemer 

i det omfang, denne finansforskydning ikke indgår i de budgetterede 

finansforskydninger. 

Vurdering af styreformer og budgetmetoder 

Udformningen af dette afsnit må betragtes som foreløbigt: 

- 51 -

1 Del af KR 

Styreformer: 

Generelt må det konkluderes, at der forekommer en blanding af central styring 

samt en vis grad af decentralisering institutioner med selvforvaltningsaftaler. Her 

ud over forekommer der en høj grad af udlicitering: Der omfatter væsentlige 

områder jfr. nedenfor: 

Budgetmetoder: 

Budgetmetoderne for kommunen er umiddelbart uigennemskuelige. 

Det gælder for institutioner med selvforvaltningsrammer, at dette er en form for 

rammebudgettering. For store dele af budgettet gælder dog, at dette er tilvejebragt 

via blokbudgettering, hvortil kommer en lang række specifikke delbevillinger til 

den enkelte områder. Disse er affødt af budgetforliget for 2000, hvor der 25 steder 

i budgettet er tillagt blokken beløb til øremærkede ting. 

Generelt kan budgetteringsmetoden således ikke henføres til en eller flere af 

ovennævnte metoder. Da budgettet i øvrigt traditionelt ligger langt fra det 

realiserede regnskab har den politiske bevågenhed omkring budgettet tilsyneladende 

alene været koncentreret til perioden omkring budgetvedtagelsen. 

Det er min vurdering, at der ikke politisk vil være ønske/vilje til generelt at overgå 

til f.eks. rammestyring, idet denne metode ikke umiddelbart er forenelig med det 

politiske flertals ønsker om indflydelse på enkeltsager/områder. 

Organisation 

… 

Deltagelse i fælleskommunale samarbejder/udlicitering af opgaver 

… 

IT-anvendelse 

Kommunen har valgt Columbus som eneleverandør af en samlet kommuneløsning. 

Der er dog på det seneste indgået aftale om, at enkelte systemer ikke skal 

indgå i helhedsløsningen, herunder løn- og ejendomsskattesystem. 

Der har været massive problemer i implementeringsfasen, omkring manglende 

funktionalitet, og der eksisterer stadig væsentlige problemer omkring debitorsystemet. 

IT-Sikkerhedsrevisionen 1 har deltaget i udviklingsprocessen og forestår endvidere 

de generelle kontroller omkring IT-anvendelsen. 

- 52 -

Der resterer stadig aftestning af ibrugtagne systemer, og det forventes i øvrigt, at 

der primo oktober bliver indgået konkret aftale omkring det videre forløb. 

Overordnet vurderet betegnes den manglende funktionalitet som en stor hæmsko 

for hensigtsmæssig administration af visse områder. 

Endvidere er leverandøren i massive økonomiske vanskeligheder, og problematikker 

omkring adgang til systemdokumentation m.v. er forelagt AG i forbindelse 

med afslutningen af regnskabet for 2000. 

Samlet risikovurdering af kunden 

Set under et betegnes kunden som en højrisiko kunde. 

Aktivitetsmæssigt afprøves grænserne for kommunalfuldmagten løbende. Der 

eksisterer et hektisk politisk miljø. Der foretages løbende organisatoriske 

ændringer med deraf følgende mangel på historisk overblik. De anvendte 

registreringssystemers funktionalitet medfører risiko for, at regnskabsføringen kan 

være mangelfuld.” 

Herefter følger bemærkninger om rapporteringskrav, minimumsrevision, helhedsrevision (i 

2001: kontanthjælp og aktivering) og fokusområder (i 2001: huslejeniveau, folkeoplysning, 

ældreområdet og selvejende institutioner). 

Det hedder herefter: 1 

1 292-9,f2,b6 

”Konklusion 

Planlægningen af revisionsindsatsen for 2001 anses for foretaget i overensstemmelse 

med de vedtagne principper herfor. 

I forhold til minimumsplanen er det fundet nødvendigt, at planlægge en særlig 

revisionsindsats omkring udliciteringskontrakter samt enkelte nyetablerede edbsystemer. 

Set under et betegnes kunden som havende en høj risiko som følge af den 

politiske afprøvning af kommunalfuldmagten samt svagheder i anvendte registreringssystemer. 

OVENSTÅENDE VURDERING ER DEN OVERORDNEDE VURDERING 

DER BLEV FORETAGET I FORB. MED DEN OPRINDELIGE AF 2001. 

- 53 -

P.G.A. ALLE DE FORHOLD DER SIDENHEN ER OPSTÅET VEDR. FARUM 

KOMMUNE, HAR DET VÆRET NØDVENDIGT AT UDARBEJDE EN NY 

OG UDVIDET PLAN FOR DEN AFSLUTTENDE REVISION FOR 2001. 

DA DER SAMTIDIG I DEN OPRINDELIGE PLAN HAR VÆRET MEGET 

BASTANTE EDB-PROBLEMER (REPLIKERINGSKONFLIKTER, SLET- 

TEDE/IKKE SLETTEDE DOKUMENTER M.V.) HAR JEG VALGT AT 

FORETAGE EN REPLANLÆGNING AF DEN AFSLUTTENDE REVISION. 

DETTE ER GODK. AF DIR. STEEN ANDERSEN. 

DENNE PLAN INDEHOLDER DERFOR ALENE HANDLINGER DER SKAL 

UDFØRES I FORBINDELSE MED DEN AFSLUTTENDE REVISION FOR 

2001. 

DET DER ER UDFØRT LØBENDE FREMGÅR DELS AF “DEN ANDEN” 

2001 ELPROPLAN VEDR. FARUM, SAMT AF MANUELT UDARB. 

MATERIALER M.H.P. AT SKABE OVERBLIK OVER DEN UDFØRTE 

REVISION. 

DER ER TALE OM EN DEL UDVIDELSER AF REVISIONEN, IDET DER 

VED VORES REVISION, DELTAGELSE I DIV. SÆRLIGE OPGAVER, VIA 

PRESSEN M.V. ER FREMKOMMET EN RÆKKE OPLYSNINGER SOM 

NØDVENDIGGØR EN UDVIDELSE AF REVISIONEN. 

SAMTIDIG HAR JEG VALGT, IKKE AT UDFØRE DE FOKUSOMRÅDER 

DER VAR UDVALGT. (DER UDFØRES ALENE HELHEDSREV. 

KONTANTHJ., HUSLEJENIVAU OG TEMAREVISION) 

…” 


For revisionsår 2002 er under ”Hovedprofil” i EL-PRO som revisionschef angivet Gert P. 

Hansen, som kundeansvarlig chefrevisor Kenneth S. Andersen og som ledende revisor Claus 

Caspersen. Under feltet ”Kontrol af ledende revisor” er anført Benny Kusk. 1 

Under ”Overordnet vurdering af kunde” Farum Kommune fra EL-PRO hedder det: 2 

”Formalia 



Indbyggertallet udgør ca. 19.000. 

1 292-10,f2,b1 

2 292-10,f2,b2-7 

- 54 -

Vi har i Farum Kommune en “standard-revisionsaftale”, der er ret gammel. 

Det er klart der skal arbejdes på at indgå en ny revisionsaftale med kommunen, 

men p.t. er det ikke hensigtsmæssigt, pga. de omstændigheder som omtales 

senere. 

Efter et turbulent forår, er situationen p.t. den at borgmester er Lars Carpens. P. 

Brixtofte er ude af byrådet. 

Vurdering af kunden 

Farum Kommunes situation “historisk” 

Farum Kommune er p.t. ude i ”uføre” på en lang række områder. 

Der har siden starten af 2002 været utrolig megen uro. 

Det forholder sig således at landets aviser (med BT som “bannerfører”) har bragt 

et utal af artikler der har afdække en masse problemstillinger omkring 

• Overforbrug på repræsentationskonti 

• Manglende økonomisk styring 

• Ulovlig støtte til Farum Boldklub A/S 

• Ulovligt optagede lån 

• En utrolig masse mere 

Indenrigsministeriet har medio 2002 sat kommunen under administration, og der 

har været en lang række forhandlinger mellem Farum og IM om deponering, lån, 

særlig støtte osv. osv. 

Tilsynsrådet har for foråret været mere end utrolig aktive. Der er tale om så mange 

spørgsmål, at det nærmest har ”lagt” administrationen ned. Denne proces er p.t. 

stadig pågående, hvilket konstant giver ledelse m.v. meget stor prioriteringsproblemer 

af hvilke opgaver der skal løses, navnlig når der også skal iværksættes 

tiltag m.h.p. at sikre at kommunen i fremtiden kommer til at fungere igen. 

Bagmandspolitiet (SØK) har p.b.a. en række politianmeldelser iværksat efterforskning 

af en lang række forhold. Jeg har i den forbindelse været afhørt, men 

har siden reelt intet hørt. Jeg kender ikke p.t. status på deres efterforskning. 

Vi har i forb. med vores revision af årsregnskabet for 2000 anført en række meget 

kritiske bemærkninger. Dette har ikke i løbet af 2001 medført nogen reel ændring 

af situationen i Farum. 

Vi har derfor i forb. med revisionen af årsregnskabet for 2001 været nødsaget til 

at tage forbehold i vores påtegning af årsregnskabet, spec. regnskaber/opgørelser 

m.v., ligesom vi har anført et utal af særdeles alvorlige bemærkninger. 

- 55 -

Der er nu udarb. en tids- og handlingsplan (jeg har endnu ikke modtaget den) 

m.h.p. at sikre alle forhold i vores beretninger vedr. 2001 afklares, berigtiges osv. 

Det er dog min opfattelse, at kommunen har endog meget svært ved at løfte 

opgaven med at sikre at alle forhold afklares osv. 

IT-situationen 

Kommunen besluttede i “forsommeren” at skifte tilbage fra Columbus Systems til 

KMD, således at alle Columbus Systemer skulle udskiftes med KMD-systemer. 

Beslutningen kom som udløber af at det blev klart for politikere mv. at der var 

helt basale problemer med de Columbussystemer man var overgået til. 

Der er tale om skift af stort set alle systemer, hvorfor denne opgave var/er utroligt 

stor. Vi (KR) har deltaget i en række møder i opstarten hvor vi har påpeget 

vigtigheden af styring og dokumentation m.v. af processen osv. osv. Der har indtil 

ult. oktober 2002 pågået denne it-konvertering. 

På et seminar 31.10 og 01.11.2002 var der “overdragelse” af alle systemer. 

… 

Men p.t. er konklusionen følgende: 

Der er efter min opfattelse langt hen ad vejen ikke tilstrækkeligt dok. for, overblik 

over konverteringens resultat, herunder nødvendig dok. for at konvertering er 

faldet korrekt på plads. 

Kommunens økonomi/likviditet 

Det er p.t. meget vanskeligt at sige noget konkret og dokumenterbart om 

kommunens økonomi/likviditet. 

Dette skyldes bl.a. følgende forhold (er anført i beretninger vedr. afsluttende 

revision 2001): 

• Der er massive it-problemstillinger 

• Der mangler afstemning af langt de fleste statuskonti, herunder likvide 

midler 

• Uklarheder om mellemværender med Farum Boldklub A/S 

• Manglende afstemning af moms 

• Manglende overblik over leje leasingaftaler 

• Manglende overblik over den økonomiske byrde fremover i forb. med 

leje/leasingaftaler med FIH 

• Evt. tab i forb. med ungdomsboligsag vedr. Rugmarken (der forventes et 

erstatningskrav) 

• Manglende sikkerhed for at genopretningsplanen med IM er udarb. på 

korrekt grundlag 

- 56 -

100 

80 

60 

40 

20 

0 

1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 

Jeg har derfor ikke udarb. oversigter over tidl. økonomi, forventet fremtidig 

økonomi. (Det er meget usikkert om datagrundlaget er korrekt hvorfor det 

alligevel ikke kan bruges til reelle vurderinger). 

Men det er helt sikkert, at Farum Kommune har massive økonomiske problemer, 

hvorfor der naturligvis skal fokuseres meget på dette i forb. med revisionen. 

Styreformer/budgetmetoder 

Der er ikke p.t. sikkerhed for, at budgettering sker korrekt, herunder at det sker på 

et korrekt grundlag. 

Vi har bl.a. i årsberetning for 2000 bemærket at budgettet ikke kan/ikke bruges 

som styringsværktøj. 

Der er efterfølgende vedtaget et rammebilag for budgettering/opfølgning på 

budgetter. Vi har i beretning efterfølgende anført at der stadig er mangler. 

Der er i forb. med budgetvedtagelsen for 2003 vedtaget forskellige besparelser, 

ligesom der i 2002 i efteråret også er vedtaget forskellige besparelser. 

I 2002 er de besluttet som rammebesparelser, jeg har endnu ikke set hvorledes/om 

de er udmøntet i noget konkret. Men det er min opfattelse, at der p.t. i kommunen 

forestår et meget stort arbejde m.h.p. etablering/implementering af gode og effektive 

metoder, værktøjer, procedure m.v. 

Man kan vel kort sagt sige, at styreformer/budgetmetoder p.t. er noget “kaotiske”. 

Organisation 

Organisationen er p.t. noget uoverskuelig. Jeg har ikke fra kommunen kunne få 

org. plan eller. lign. over den nuværende organisation. 

I dagligdagen opleves klart, at der ikke er en klar rollefordeling, herunder mangler 

klart fastlæggelse af den enkeltes ansvar og kompetence. 

- 57 - 

Øst 

Vest 

Nord

Det er min opfattelse, at den nuværende ledelse ikke magter at lede kommunen 

gennem den proces der er nødvendig, men man er i gang med at ansætte ny 

kommunaldirektør, ligesom jeg er bekendt med at der pågår arbejde m.h.p. 

struktur/org. ændringer. 

Kommunen har indgået samarb. med konsulentfirmaet Kühl Organisationsudvikling 

med henblik på at skabe en ny organisation. 

De har så sent som d. 5. nov. udarb. “diskussionsoplæg” til byråd m.v. 

Det er endnu ikke endeligt besluttet hvilken model man vil “gå efter” - Men det er 

ret klart ud fra de bud der er kommet fra Kühl, at der vil ske nogle meget kraftige 

ændringer i den nuværende org. (eller mangel på samme). Der er p.t. ikke noget 

mere klart. 

Som situationen er p.t. er org. som følger: 

… 

Deltagelse i fællekommunale samarbejder/udlicitering af opgaver 

… 

Status på vores forretningsgangsbeskrivelser 

Jeg har konstateret, at der i Farum er en lang række forretningsgange/forretningsgangsbeskrivelser 

der ikke er ajourført. Ligesom kommunens skift 

af IT-leverandør m.v. medføre et forøget behov for at sikre at forretningsgange 

ændres/tilrettelægges i overensstemmelse med ”den nye verden”. 

Det er meget væsentligt, at disse beskrives/vurderes i 2002/2003. 

Jeg vil i forb. med revisionsplanens udarb. anføre hvor forretningsgange skal 

undersøges/vurderes m.v. 

Der er umiddelbart tale om forretningsgange således: 

• Renovationsområdet 

• Vandforsyningsområdet 

Samlet vurdering af Farum Kommune 

Kort version 

Farum kommune er en kunde hvor risiko må betragtes som tårnhøj!!! 

Underbygget version 

Det er min samlede vurdering, at der i Farum Kommune er så mange svagheder, 

fejlmuligheder, usikkerheder, uafklarede forhold m.v. (se ovenstående be- 

- 58 -

skrivelse) at det i de næste år vil kræve en lang række revisionshandlinger, der 

ikke normalt vil forekomme. Altså - der skal udføres svaghedsrevision - således at 

vi kan sikre afklaring af alle de risikoområder der jvfr. ovenstående er tilstede. 

Dette vil naturligvis afspejle sig i de revisionshandlinger jeg vil planlægge. 

Det er naturligvis nødvendigt, at tage dialog med kommunen om, at revisionens 

udførelse de kommende år kan forventes afstedkomme større honorar til os og 

dermed større udgift for Farum kommune. Jeg havde i forb. med 2001 denne 

dialog og mødte kun forståelse for dette. Det samme kan forventes for 2002. 

P.g.a. alle de skitserede problemstillinger omkring IT, afstemninger, økonomisk 

overblik m.v. har jeg valgt i de overordnede vurderinger af områderne - ikke at 

indføre økonomidata. Det tjener ikke i sig selv noget formål, idet det i princippet 

ikke er det der er styrende for revisionens tilrettelæggelse i 2002. 

Det er den viden vi har p.b.a. årsregnskab, møder osv. osv., der er afgørende for 

revisionsindsatsen.” 

Under den planlagte revisionsindsats hedder det bl.a.: 

”Minimumsrevision 

Det er ikke min opfattelse, at KR minimumsrevisionsplan kan bruges i Farum jvf. 

ovenstående beskrivelser. Jeg vil derfor tage udgangspunkt i denne, men den vil 

så blive udbygget med de nødvendige handlinger m.h.p. afdækning af den 

forøgede risiko for fejl, mangler, svagheder osv. osv. 

Helhedsrevision 

Jeg har besluttet, at der ikke i Farum Kommune udføres helhedsrevision i 2002. 

Kommunens behov/det politiske systems behov er ikke p.t. vurderinger af mål, 

målsætninger, strategier mv. 

Det de p.t. har brug for er sikkerhed for at 

− Væsentlige forretningsgange fungerer tilfredsstillende, at de er beskrevet 

m.v. 

− Der skabes overblik over økonomi, budgettering, budgetopfølgning osv. 

osv. 

− It-systemer fungere hensigtsmæssigt og betryggende, herunder at der er 

tilrettelagt nødvendige afstemnings, kontrolprocedure m.v. 

Fokusområder 

Der er ikke i Farum “fokusområder” i den forstand som det er ment her. MEN jvf. 

er der mange områder som vil kræve særlig fokus, mere detailrevision osv. osv.” 

- 59 -


”Konklusion 

Revisionen skal i 2002 tilrettelægges på en sådan måde at: 

− Der sikres opfølgning på det utal af bemærkninger vi i 2001 har haft 

− Der skabes klarhed over indholdet af de væsentlige forretningsgange i 

Farum Kommune, herunder sker en vurdering af disse 

− Der skabes klarhed over budgetteringsmetoder, opfølgningsmetoder osv. 

− Herunder sker vurdering af om det fungerede m.v. 

− Der skabes klarhed over hvorledes IT-systemer m.v. fungerer, bruges, 

kontrolleres osv. 

Der skal derfor på en lang række områder udføres svaghedsrevision/udvidet 

revision. Dette vil afspejle sig i denne revisionsplan. 

Som situationen er p.t. har jeg valgt ikke at udarb. et strateginotat, idet det vil 

kræve uforholdsmæssigt meget arbejde at “styre” dette. 

Det vil langt hen ad vejen være “udefrakommende” omstændigheder der afgør 

hvordan vi vil agerer. 

Men strategien er helt overordnet denne: 

− Bistå kommunen mest muligt (salg af særlige arbejder) 

− Sikre og udbygge det ret gode forhold vi p.t. har opbygget til kommunen. 

Navnlig ledelsen, men efter min vurdering også til medlemmer af ØU” 


For revisionsår 2003 er under ”Hovedprofil” i EL-PRO som revisionschef angivet Gert P. 

Hansen, som kundeansvarlig chefrevisor Kenneth S. Andersen og som ledende revisor Claus 

Caspersen. Der er ingen anført under feltet ”Kontrol af ledende revisor”. 2 

Oplysningerne fra 2002 er i vidt omfang gentaget, herunder risikovurderingen. 3 

Under punktet ”Vurdering af kunden” er det dog tilføjet ”(I efteråret 2003 er der f.s.v. angår 

pressen kommet lidt mere “ro” omkring kommunen.)”, ligesom det afslutningsvis nu hedder: 

1 292-10,f2,b6 

2 292-11,f2,b1f 

3 292-10,f2,b3f 

- 60 -

”Vi har i forb. med vores revision af årsregnskabet for 2000, 2001 og 2002 anført 

en række meget kritiske bemærkninger. 

Vi har derfor i forb. med revisionen af årsregnskabet for 2001 og igen v. 

årsregnskabet for 2002 været nødsaget til at tage forbehold i vores påtegning af 

årsregnskabet, spec. regnskaber/opgørelser m.v., ligesom vi har anført et utal af 

særdeles alvorlige bemærkninger. 

Der er nu udarb. en tids- og handlingsplan m.h.p. at sikre alle forhold i vores 

beretninger vedr. 2001 og 2002 afklares, berigtiges osv. 

Det er dog min opfattelse, at kommunen har endog meget svært ved at løfte 

opgaven med at sikre at alle forhold afklares osv. 

Dette afspejles i, at vi i beretninger vedr. 2002 har måtte gentage en stor del af de 

mest alvorlige bemærkninger. 

Det er min forventning at vi i løbet af 2003 igen vil støde på problemstillinger 

omkring kommunens besvarelser, deres ageren m.v. på vores bemærkninger. 

De har i tids- og handleplan, samt i besvares i en række tilfælde anført 

kommentarer der indikere at det konkrete problem er løst o. lign., MEN det er mit 

indtryk at ikke alle forhold reelt er løst, afklaret, berigtiget m.v. 

Dette vil vi konstater i forb. med opfølgning på revisionen i december 2003.” 

Under punktet om ”Kommunens økonomi/likviditet” hedder det nu afslutningsvis: 1 

”Samtidig er IM meget tæt på økonomien i Farum (de sender kvartalsvise 

opgørelser der til, ligesom der afholdes møder osv.) 

Jeg har derfor ikke udarb. oversigter over tidl. økonomi, forventet fremtidig 

økonomi. (Det er meget usikkert om datagrundlaget er korrekt hvorfor det 

alligevel ikke kan bruges til reelle vurderinger). 

Vi har dog i afsluttende 2002 beretning anført, at økonomisk opretning vil kræve 

MEGET tæt styring og kontrol. 

det er helt sikkert, at Farum Kommune har massive økonomiske problemer, 

hvorfor der naturligvis skal fokuseres meget på dette i forb. med revisionen.” 

Under punktet ”Styreformer/budgetmetoder” hedder det nu afslutningsvis: 

1 Punktet om usikkerhed om genopretningsplanen er udgået (efter ny dispensation i juni 2003). 

- 61 -

”Der er i forb. med budgetvedtagelsen for 2003 vedtaget forskellige besparelser, 

ligesom der i 2002 i efteråret også er vedtaget forskellige besparelser. 

I 2003 er de besluttet som rammebesparelser, jeg har endnu ikke set hvorledes/om 

de er udmøntet i noget konkret. 

Men det er min opfattelse, at der p.t. i kommunen forestår et meget stort arbejde 

m.h.p. etablering/implementering af gode og effektive metoder, værktøjer, 

procedure m.v. 

Man kan vel kort sagt sige, at styreformer/budgetmetoder p.t. er noget “kaotiske”.” 

Også den samlede vurdering indeholder megen gentagelse fra 2002. Det hedder nu: 

”Samlet vurdering af Farum Kommune 

Kort version: 

Farum kommune er en kunde hvor risiko må betragtes som tårnhøj!!! 

Underbygget version 

Det er min samlede vurdering, at der i Farum Kommune er så mange svagheder, 

fejlmuligheder, usikkerheder, uafklarede forhold m.v. (se ovenstående beskrivelse) 

at det i de næste år vil kræve en lang række revisionshandlinger, der ikke 

normalt vil forekomme. Altså - der skal udføres svaghedsrevision - således vi 

sikre afklaring af alle de risikoområder der jvfr. ovenstående er tilstede. 

Dette vil naturligvis afspejle sig i de revisionshandlinger jeg vil planlægge. 

Det er naturligvis nødvendigt, at tage dialog med kommunen om, at revisionens 

udførelse de kommende år kan forventes afstedkomme større honorar til os og 

dermed større udgift for Farum kommune. Jeg havde i forb. med 2001 denne 

dialog og mødte kun forståelse for dette. Det samme er sket vedr. 2002 hvor der 

endvidere er fremsendt ledelsesrapport. 1 

P.g.a. alle de skitserede problemstillinger omkring IT, afstemninger, økonomisk 

overblik m.v., har jeg valgt i de overordnede vurderinger af områderne - ikke at 

indføre økonomidata. Det tjener ikke i sig selv noget formål, idet det i princippet 

ikke er det der er styrende for revisionens tilrettelæggelse i 2003. 

Det er den viden vi har p.b.a. årsregnskab, møder osv. osv., der er afgørende for 

revisionsindsatsen. 

1 Det hedder herom senere: ”Ledelsesrapport. Som dok. for spec. af servicetimer har jeg fra 2001 begyndt 

at fremsende ledelsesrapporter. En efter afslutning af løbende revision og en efter afsluttende revision. 

Dette har ikke givet anledning til særlige problemer m.v.” (b7). 

- 62 -

Samtidig er det besluttet af byrådet, at der skal ske en “uvildig undersøgelse” af 

KRs “rolle”. Se nærmere herom i logbogen. 

Det er ved flere lejligheder vist sig at borgmester og komm. dir. har det med at 

“glemme” hvad vi tidligere har drøftet/hvad jeg tidl., har informeret dem om. 

Derfor er min indgangsvinkel at der som udgangspunkt ikke afholdes møder med 

borgmester uden Steen Andersen deltager. 

At der som udgangspunkt ikke afholdes møder med komm. dir. uden der er min. 

en mere tilstede fra KR end mig. (Dette vurderes dog fra sag til sag, idet det er 

mødets indhold der vil være afgørende for om der kan holdes møder med KOK 

alene). 

Der er således tale om en HØJRISIKOKUNDE hvilket har medført at der iht 

udmeldinger fra DIR er inddraget en chefrevisor mere i revisionen af Farum. 

Det er Benny Kusk - han har ansvar for de områder der henhører under område 8 

m.v. Kort sagt det sociale område - se nærmere herom i logbogen.” 

Under den planlagte revisionsindsats hedder det bl.a.: 

”Minimumsrevision 

Det er ikke min opfattelse, at KR minimumsrevisionsplan kan bruges i Farum jvf., 

ovenstående beskrivelser. 

Jeg vil derfor tage udgangspunkt i denne, men den vil så blive udbygget med de 

nødvendige handlinger m.h.p. afdækning af den forøgede risiko for fejl, mangler, 

svagheder osv. osv. 

Helhedsrevision 

Jeg har besluttet, at der ikke i Farum Kommune udføres “helhedsrevision” i 2003. 

Kommunens behov/det politiske systems behov er ikke p.t. vurderinger af mål, 

målsætninger, strategier mv. 

Det de p.t. har brug for er sikkerhed for at 

- Væsentlige forretningsgange fungerer tilfredsstillende, at de er beskrevet m.v. 

- Der skabes overblik over økonomi, budgettering, budgetopfølgning osv. osv. 

- It-systemer fungere hensigtsmæssigt og betryggende, herunder at der er 

tilrettelagt nødvendige afstemnings, kontrolprocedure m.v. 

og på det sociale område skal fokus i stedet rettes mod: 

- Sagsindhold 

- 63 -

- Overholdelse af interne kompetencefordelingsplaner 

- Interne kontroller, herunder dok. kontrol og ledelsestilsyn 

Fokusområder 

Der er ikke i Farum “fokusområder” i den forstand som det er ment her. MEN 

jvfr. er der mange områder som vil kræve særlig fokus, mere detailrevision osv. 

osv. 

Se den overordnede vurdering samt det under “helhedsrevision” anførte.” 


”Konklusion 

Revisionen skal i 2003 tilrettelægges på en sådan måde at: 

• Der sikres opfølgning på det utal af bemærkninger vi i 2001 og 2002 har 

haft 

• Der skabes klarhed over indholdet af de væsentlige forretningsgange i 

Farum Kommune, herunder sker en vurdering af disse 

• Der skabes klarhed over budgetteringsmetoder, opfølgningsmetoder osv. 

• Herunder sker vurdering af om det fungere m.v. 

• Der skabes klarhed over hvorledes IT-systemer m.v. fungerer, bruges, 

kontrolleres osv. 

Der skal derfor på en lang række områder stadig udføres svaghedsrevision/udvidet 

revision. Dette vil afspejle sig i denne revisionsplan. 

Som situationen er p.t. har jeg valgt ikke at udarb. et strateginotat, idet det vil 

kræve uforholdsmæssigt meget arbejde at “styre” dette. Det vil langt hen ad vejen 

være “udefrakommende” omstændigheder der afgør hvordan vi vil agerer. 

Men strategien er helt overordnet denne: 

- Bistå kommunen mest muligt (salg af særlige arbejder) 

- Sikre og udbygge det ret gode forhold vi p.t. har opbygget til kommunen. 

Navnlig ledelsen, men efter min vurdering også til medlemmer af ØU. 

Dette på trods af den iværksatte “uvildige undersøgelse” af KR. 

Det er direkte på ØU sagt til os, at kommunen IKKE har mistillid til os. Årsagen 

til undersøgelse af os er mere en betragtning om at “ingen skal sige at byrådet 

ikke har forsøgt at vende hver en sten”. 

1 292-11,f2,b8 

- 64 -

23.3.3. Forklaringer 

Vidnet Steen Andersen, viceadministrerende direktør i KR, har forklaret generelt om KR og 

om sit virke som medlem af Kontaktudvalget for offentlig revision og af Jens Peter Christen- 

sen udvalget. Vidnet har om revisionsopgaven forklaret bl.a.: 1 

”Der er altid to personer, der underskriver en revisionsberetning. Fra 1990-1993 

var det altid et direktionsmedlem og den lokale chefrevisor, der underskrev. 

Direktionsmedlemmet var ikke selv involveret i den praktiske revision, men så 

efter om revisionsberetningen så fornuftig ud, mens det i øvrigt var på 

chefrevisorens ansvar. Fra 1994 - 2000 var det chefrevisoren og den daglige 

leder/holdlederen, der underskrev. I Farum Kommune var det i 2001-2003 en 

direktør og chefrevisor, der underskrev, da der altid skal et direktionsmedlems 

underskrift på, såfremt der tages forbehold i revisionsberetningen. 

Både ”god revisionsskik” og ”god offentlig revisionsskik” anvendes af Kommunernes 

Revision, bortset fra de steder, hvor det ikke giver mening, idet god 

revisionsskik i det grundlæggende er fornuftig også for offentlig/kommunal 

revision. Udfordringen er, at for 99 % vedkommende er revisionsstandarder rettet 

mod private virksomheder og rapporteringsformen i private virksomheder. Nogle 

af de ting kan godt overføres til revision af offentlig virksomhed, men der er også 

forskelle, eksempelvis på hvad der er fokus på, der gør, at ikke alt kan overføres 

direkte. Den kommunale revision er ikke som den private revision. Juridisk - 

kritisk revision er for eksempel ikke dækket af revisionsstandarder. Heller ikke 

forvaltningsrevision. God offentlig revisionsskik er rigsrevisors norm, der bygger 

dels på internationale vejledninger og standarder, dels på erfaring fra statslig 

revision, der ikke helt er det samme som kommunal revision. Den kommunale 

revision er nærmere beskrevet i den kommunale styrelseslov og Indenrigsministeriets 

vejledninger. Folketinget vedtager finansloven, men har ikke på 

samme måde som byrådet mulighed for løbende at blande sig i driften. 

Kommunernes Revision opererer således et eller andet sted mellem disse 

standarder for såvel god revisionsskik som god offentlig revisionsskik. De 

internationale revisionsstandarder anvendes stort set. … 

… 

Kommunen og revisor er ikke nødvendigvis enige om alle handlinger. 

Kommunernes Revision vælger på egen hånd at foretage de revisionshandlinger, 

der er påkrævede eller formålstjenligt. Revision af en kommune tager 

udgangspunkt i revisionsregulativet, der er udarbejdet af kommunen og revisionen 

i fællesskab. Den øgede konkurrence og anvendelse af udbud i forbindelse med 

varetagelse af kommunernes revision giver en ny tilgang til opgaven også for 

Kommunernes Revision. I udbudssituationen er der ikke anvendt standarder for 

revisionen, men særlige revisionsaftaler der er individuelt aftalt. 

1 316-37. Se i øvrigt afsnit 23.5.2.7.2. 

- 65 -

Når kundeforholdet er på plads, og revisionen sættes i gang, foretages af 

Kommunernes Revision en overordnet vurdering af kunden med hensyn til 

ledelsen, den administrative og politiske organisation, demografi i kommunen og 

overvejelser over, om der er større udfordringer i kommunen mv. Alt dette danner 

baggrund for revisionen. Kommunernes Revision har lavet nogle 

revisionsmodeller, der anvendes. Over tid er udformningen heraf skiftet helt ned 

på revisionshandlingsniveau. Alt dette er det revisionsværktøj og inspiration for 

den daglige leder, der anvendes i forhold til de enkelte kunder. 

I næste fase deler man kommunens regnskab op i forskellige ”klumper”, som man 

som revisor forholder sig til. Inden for disse overvejes udførelse af de enkelte 

revisionshandlinger. Alt det bliver beskrevet og samlet i en revisionsplan for 

kommunen, som i princippet laves år for år, selv om en del af materialet 

selvfølgelig går igen fra det ene år til det næste. I 1990 foregik meget arbejde 

manuelt på papir. Kommunernes Revision udsendte til de enkelte kontorer 

overordnede revisionsplaner, som man i forhold til den enkelte kunde så kunne 

vælge punkter til og fra ud fra de konkrete forhold i kommunen. I dag udsendes 

der en minimumsplan med handlinger, der skal udføres. Herudover vælger 

chefrevisor til for den enkelte kunde, hvad der måtte være relevant, eksempelvis 

udvælges plan for forvaltningsrevision af chefrevisor. Det gør, at der er færre 

punkter i det udsendte fra hovedkontoret og til gengæld større frihed og ansvar for 

chefrevisor. Forvaltningsrevision er i øvrigt nu en integreret del af revisionen i 

forvaltningen, efter det blev bestemt ved lov, at det skulle foretages. Udviklingen i 

de planer, der udsendes fra hovedkontoret i Kommunernes Revision, har været en 

løbende proces. Endelig indførte Kommunernes Revision det elektroniske 

revisionsværktøj EL-PRO i 1999. I EL-PRO er indbygget kvalitetskontrol, 

revisorernes arbejdspapirer ligger i systemet og kan godkendes af den relevante 

person et niveau over, ligesom man kan se, hvor langt i processen revisor er nået i 

det enkelte arbejdspapir. 

Når man vælger revisionshandlinger i forhold til den enkelte kunde, sker det ud 

fra en væsentligheds- og risikovurdering. Også i revisionsbekendtgørelsen stilles 

krav til den revision, der skal udføres, som ikke kan omgås, og det er med til at 

danne grundlag for den samlede revisionsplanlægning. 

Kommunernes Revision har ikke en central turnusordning for bestemte revisionshandlinger. 

Al revision foregår ved stikprøver. Tommelfingerreglen er, at revisor 

over en 4 års periode (valgperioden) skal nå godt rundt i alle områder. 1 Tidligere 

revideredes aflønning af ledelsen og udbetaling af vederlag til politikerne hvert år. 

Nu sker det snarere ved stikprøver ind imellem. Beslutning om at sætte visse 

revisionshandlinger eller revision af bestemte områder i turnus er i øvrigt lagt ud 

til den lokale chef. Ny lovgivning eller ændret praksis kan betyde, at 

Kommunernes Revision centralt melder ud, at et bestemt område skal undersøges 

alle steder og således være en del af revisionen det pågældende år ud over det, der 

er besluttet af den lokale chef. 

1 

Vidnet har efter gennemlæsning af protokollatet ønsket tilføjet: ”Som udgangspunkt revideres alle politikeres 

og toplederes lønninger, vederlag mv. hvert år”. 

- 66 -

Reglen i lov om kommunernes styrelse, om at der skal være en bevilling før 

afholdelse af en udgift, er en grundpille i det kommunale system. Kommunernes 

Revision har ingen centralt fastsat grænse for, hvornår revisor skal bemærke i 

beretningen, hvis denne regel ikke er overholdt. Det er en vigtig bestemmelse, 

men det kan ikke altid lade sig gøre i praksis. Sidste frist for at ”opdage” at der er 

behov for at bruge yderligere midler i det aktuelle år, er i praksis i november 

måned, hvis man skal nå at få noget vedtaget som tillægsbevilling. Der kan dog 

efterfølgende vise sig behov for yderligere bevilling, hvorfor der ved siden af 

denne regel er en praksis i den kommunale verden for, at absolut sidste chance for 

at få vedtaget en bevilling er ved godkendelse af regnskabet, som tages som 

udtryk for vedtagelse af bevillingen, hvis der i regnskabet er gjort opmærksom på 

overskridelsen, og det er ledsaget af bemærkninger, der vedtages sammen med 

regnskabet. 

Det er naturligt, at der i revisionen skal følges op på den tidligere proces, 

eksempelvis hvis der er åbne arbejdspapirer og processer, der ikke tidligere har 

kunne gøres færdige i det enkelte år. Det skrives også i revisionsberetningen, at 

der er fulgt op. Der må ikke i arbejdspapirerne ligge noget, der ikke er ”lukket”. 

Hvis der under revisionen er fundet noget, der har givet anledning til overvejelse 

af, om det bør undersøges nærmere, skal der finde en vurdering sted af, om det er 

væsentligt eller ej. Alt registreres i dag i det elektroniske system EL-PRO. 

Elektronisk kan man se om en sag er godkendt eller ej. Tidligere havde man i 

mappen over den enkelte kunde et særligt afsnit, hvor der var sager, der ikke var 

afsluttet. 

Når revisionsplanen er udarbejdet, skal den fysiske revision i gang. Kommunernes 

Revision vil hos en kunde som Farum Kommune typisk komme på besøg 2 - 3 

gange om året. Noget af revisionen sker løbende i regnskabsåret, og andet sker 

efterfølgende. Ved et besøg er det ikke sikkert, at sagen lige gøres færdig, men så 

gemmer man sagen til næste besøg. Væsentlige forhold afklares dog inden 

besøgets afslutning. Det er holdlederen, der holder sammen på flowet i 

revisionsprocessen og på de arbejdspapirer og konklusioner, der er undervejs. Når 

han har haft en snak med sin chefrevisor, er næste del af processen, at det skal 

videreformidles til kunden. Det sker ved, at holdlederen går til kunden ved dennes 

medarbejder eller chef i den pågældende forvaltning, hvor der måtte være 

bemærkninger. Der holdes også ind imellem møder med kommunens ledere om 

fundne fejl eller problemer, og der bliver aftalt en opfølgning for at sikre, at 

forholdene kommer i orden. Herefter vurderes det, hvad der skal stå i 

revisionsberetningen. Det er ikke samtlige konstaterede fejl eller problemer, der 

kommer til at stå i revisionsberetningen. Det er politikerne heller ikke interesseret 

i. I revisionsprocessen laves nogle vurderinger/skøn undervejs, inden revisionsberetningen 

udfærdiges. 

… 

Omkring revisionen i Farum Kommune i forhold til den netop beskrevne 

generelle procedure, kan vidnet ikke svare for alle årene i undersøgelsesperioden. 

Der har ikke været særlige instrukser i forhold til Farum Kommune. Revisionen i 

kommunen har skullet følge de generelle instrukser i Kommunernes Revision, og 

- 67 -

der var ingen anderledes tilgang til Farum end til andre kommuner. Set i 

bakspejlet er det nok korrekt, at nogle i dag ville have foretaget et andet skøn på 

nogle sager under revision af kommunen. 

”Farum-sagen” har betydet, at der på nogle områder er blevet strammet og 

kommet fokus på nogle ting generelt. I dag føres der således en logbog over de 

møder og drøftelser, revisor har med medarbejdere mv. i kommunen undervejs, 

hvis der ikke ligefrem er officielle referater fra møderne. Kommunernes Revision 

har endvidere sikret, at der ved skift af den ansvarlige chef er en overdragelsesforretning, 

således at den nye chef sættes ind i, hvad der sker, og hvad der særligt 

er fokus på hos kunden. Kommunernes Revision har også internt haft drøftelser 

om, hvilke ting og signaler, der kræver særlig opmærksomhed hos kunderne. 

Vidnet ved ikke eller kan ikke huske, hvordan risikovurderingen i undersøgelsesperioden 

var for Farum Kommune, men han ved, at der særligt var fokus på blandt 

andet sale-and-lease-back arrangementerne, og på at det var en kommune, der hele 

tiden var ude at prøve ting og grænser af. Han ved, at lånebekendtgørelsen for så 

vidt angår reglerne om deponering og sale-and-lease-back blev ændret blandt 

andet i forlængelse af sager fra Farum Kommune. Kommunernes Revision var 

inde tidligt i dialog med Indenrigsministeriet desangående. 

Foreholdt arbejdspapirer 1999 1 forklarede vidnet, at han ikke forud for revisionen 

foretaget i 2002 overhovedet har været involveret i Farum Kommune, og heller 

ikke fra 2002 har han været med til at lave en risikovurdering for kommunen. Selv 

om han i 2002 blev involveret i forhold til Kommunernes Revisions arbejde i 

Farum Kommune, var der ikke tale om, at han gik ind og overtog det revisionsfaglige 

ansvar. Da der i 2002 var forbehold i beretningen, var han blot med til at 

underskrive beretningen som medlem af direktionen i henhold til Kommunernes 

Revisions retningslinjer herom. Han deltog i møder med kommunens økonomiudvalg, 

byråd, borgmesteren og kommunaldirektøren, hvor konklusionerne i 

beretningen blev præsenteret. Han har endvidere haft dialog med chefrevisor for 

Farum Kommune fra 2001. Han har været med til at skrive beretningen. Der blev 

sat mange kræfter ind på revision af årsregnskaberne for år 2001 og 2002 for 

Farum Kommune. Kommunen ”lå ned” på grund af den medieskandale, der var 

startet i februar 2002. Der manglede politisk ledelse og ledelse på embedsmandsniveau. 

…” 

Vidnet Henrik Nevado, holdleder 1990-1992, har forklaret: 2 

”Vidnet forklarede om planlægning af revisionsindsatsen, at man i perioden 1990- 

1992 fik en standard-revisionsplan fra hovedkontoret, med de punkter, der skulle 

arbejdes ud fra. Vidnet var holdleder, det vil sige daglig leder for holdet, der 

udførte den daglige revision på stedet, herunder Farum Kommune. … Der 

udvalgtes særlige risikoområder i regnskabet, områder der tidligere havde fået 

bemærkninger, eller hvor der var konstaterede afvigelser med mere. Nogle 

områder gik igen hvert år. Nogle områder blev revideret i en turnusordning, hvis 

1 292-6,f2,b1-2 

2 316-38. Vidnets forklaring vedrørende den såkaldte ”bilagsfest” i 1990 er medtaget i bind 11, kapitel 17.4.3.2. 

- 68 -

det tidligere havde kørt med en fornuftig kadence. Det var en konkret vurdering af 

den enkelte kunde. 

… 

Systemet var, i tilfælde af at der blev konstateret mangler i forbindelse med 

revisionen, at det blev skrevet i arbejdspapirerne. Revisionen talte så med 

forvaltningen herom, og der aftaltes typisk ændringer, der kunne rette op på 

fejlen/manglen. Revisionen fulgte herefter op på, om det aftalte blev udført. 

Afsluttende blev det i arbejdspapirerne skrevet ned, hvad der havde været. 

Revisionen talte med typisk økonomidirektøren herom, og hvis fejlen ikke var 

rettet, fik man med økonomidirektøren en accept af, hvad der skulle rettes op på, 

og det blev så kontrolleret ved næste besøg af revisorerne. Det var et flerlagskontrolsystem. 

Vidnet så som holdleder kollegaernes arbejdspapirer. Han gennemgik 

disse med sine chefer, Poul Erik Sørensen og Erik Birk, der kunne stille spørgsmål. 

Herunder blev det afklaret, om noget af det skulle skrives i revisionsberetningen 

under bemærkninger.” 

Vidnet Ulrik Klausen, chef for kontoret i Helsingør 1995-1998 og distriktschef for Nordsjælland 

1998-2000, og som underskrev på regnskaberne 1994-1999, har forklaret: 1 

”Der gjaldt de samme retningsliner og regelsæt i Farum Kommune som i alle 

andre kommuner. Der var særlige forhold i Farum Kommune. Revisionen var 

således opmærksom på, at der var en borgmester, der var meget initiativrig og 

dygtig, og det gav nogle spændende opgaver som revisor. Man skulle være mere 

på tæerne, og det var en udfordring. Borgmesteren udfordrede gerne 

”spillereglerne”. Blandt andet blev lånebekendtgørelsen således udfordret og 

ændret på grund af forskellige tiltag i Farum Kommune. 

Foreholdt ”Arbejdspapirer 1999 vedr. generel beskrivelse af revisionen” 2 

forklarede vidnet, at det har Robert Knudsen skrevet. Robert Knudsen var 

holdleder, og han havde ansvaret for revisionen af Farum Kommune i hvert fald i 

1999. Vidnet er enig i risikovurderingen: ”Den samlede risikovurdering af kunden 

er hidtil vurderet som middel. Dog kræver borgmesterens mange initiativer øget 

agtpågivenhed omkring kommunalfuldmagt, lånebekendtgørelse mv.” Risikovurderingen 

”middel” er helt almindelig for kommuner. Den nævnte agtpågivenhed 

udmøntede sig i, at deponeringsreglernes overholdelse blev udsat for en 

grundigere gennemgang end ellers. Vidnet mener også, der blev afgivet 

revisionsbemærkninger desangående, mens han var beskæftiget med Farum 

Kommune. Det var, når kommunen gik helt ud til kanten af reglerne, at revisionen 

skulle være særligt opmærksom. Vidnet mener ikke, der var andre områder, der 

gav anledning til særlig agtpågivenhed.” 

1 316-39 

2 292-6,f2,b1-2 

- 69 -

Vidnet Poul E. Sørensen, afdelingsleder og medunderskriver på revisionsberetningerne for 

1990-1993, har forklaret: 1 

”… 

Vidnet husker ikke, om der i perioden var nogle områder, der havde større 

interesse for Farum Kommune. Man interesserede sig særligt for budgetter lagt i 

år med byrådsvalg, men det var generelt for alle kommuner. 

Risikovurdering af den enkelte kunde blev altid foretaget. Kom der en 

henvendelse fra en ny klient, blev det drøftet med direktionen, om det var noget, 

revisionen kunne påtage sig. Når man startede revisionen, havde man indledningsvis 

en samtale med de involverede ansatte, eksempelvis økonomichefen, 

bogholderen mv., og der blev spurgt ind til, om der var områder, hvor de mente, at 

revisoren skulle være opmærksom. Det var vigtigt med et åbent tillidsforhold 

mellem kommunens ledelse og revisorerne. Vidnet har altid haft et tillidsforhold 

til alle borgmestre og kun mødt ”åbne døre”.” 

Vidnet Knud E. Gamborg, administrerende direktør 1986-1999 og medunderskriver på revisionsberetningerne 

for 1992, har forklaret: 2 

”Hans underskrift er alene en bekræftelse af den anden underskrevne revisors 

underskrift, og vidnet var ikke nede i revisionsberetningen i detaljer. Vidnet var 

ikke selv involveret i den egentlige revision. Omkring 1992 ændredes denne 

praksis, idet der blev givet en egentlig bemyndigelse til chefrevisorerne generelt, 

så de kunne tegne revisionsafdelingen. Vidnet har været med til at lave standardrevisionsplanerne, 

der udsendtes.” 

Vidnet Michael S. Nielsen, revisor og senere holdleder og medunderskriver på revisionsberetningerne 

for 1996-1997, har forklaret: 3 

”Farum Kommune adskilte sig fra andre kommuner. De var progressive, og der 

var meget fokus i medierne omkring Farum Kommune. Borgmesteren i Farum 

Kommune var meget mere synlig end borgmestrene i andre kommuner, som 

vidnet har været med til at revidere. Andre steder mødtes revisionen typisk med 

økonomichefen eller kommunaldirektøren. I Farum Kommune deltog Peter 

Brixtofte ud over at være borgmester også som øverste administrative chef, mere 

end man i revisionen var vant til, og Peter Brixtofte havde meget viden. Peter 

Brixtofte havde sin daglige gang i kommunen og kendte til det meste. Han var det, 

man i private virksomheder kalder arbejdende bestyrelsesformand. 

… 

1 

316-40. Vidnets forklaring vedrørende den såkaldte ”bilagsfest” i 1990 er medtaget i bind 11, kapitel 17.4.3.2. 

2 

316-42 

3 

316-44 

- 70 -

Adspurgt af advokat Karen-Margrethe Schebye forklarede vidnet, at hvis regnskabsbemærkningerne 

var for dårlige, ville Kommunernes Revision belære 

kommunen om, hvordan de skulle udformes. Han kan ikke huske konkret, om han 

talte med nogle personer i Farum Kommune i den anledning. 

… 

Forespurgt af kommissionen om der blev lavet årsberetning svarende til ”et 

populært regnskab” i Farum Kommune, forklarede vidnet, at der ikke var noget 

krav, om man skulle lave en sådan årsberetning. Kommunernes Revision ville 

gerne have, at kommunerne gjorde det, fordi det var Kommunernes Revision, der 

havde ”opfundet” disse årsberetninger. Det blev drøftet flere gange med borgmesteren 

og økonomichefen, men kommunen ville ikke lave årsberetningen, idet 

de henviste til, at de opfyldte minimumskravene i lovgivningen. Vidnet husker i 

øvrigt, at borgmesteren kæmpede meget med at få en ændring af udformningen af 

kommunens årsregnskaber, da han syntes, at det var dybt uretfærdigt, at kommunens 

aktiver ikke skulle fremgå, når gælden hertil skulle i årsregnskabet.” 

Vidnet Robert Knudsen, holdleder 1999-2001, har forklaret: 1 

”Fra 1. januar 1999 blev han holdleder for revisionen af Farum Kommune. Han 

reviderede årsregnskaberne for 1998 og 1999, og for år 2000 deltog han i den 

løbende revision, men ikke revision af årsregnskabet 2000, idet han holdt op i 

Kommunernes Revision marts 2001. Umiddelbart før ham var det Michael 

Nielsen, som var holdleder på revisionen for Farum Kommune. Da vidnet tiltrådte 

som holdleder for revisionen i Farum Kommune, var der allerede lavet en 

revisionsplan. Vidnet gennemgik planen, så hvad man havde nået, og hvad man 

manglede i forhold til planen, og talte med holdet i øvrigt om, hvad man havde 

arbejdet med under Michael Nielsen. Vidnet har været med til at lave risikovurderingen 

i 1999 for Farum Kommune. 

Foreholdt arbejdspapirer 1999 2 forklarede vidnet, at vurderingen er skrevet af ham 

i starten af 1999. Vidnet forklarede om konklusionen, at der foregik mange ting i 

kommunen, og mange ting blev prøvet af, måske første gang nogensinde i Farum 

Kommune. Konklusionen er et udtryk for vidnets vurdering af kommunen på 

daværende tidspunkt. ”Øget agtpågivenhed” bevirkede, at man som revisor skulle 

være særlig opmærksom, hvis man hørte noget i kommunen om for eksempel 

belåning og økonomi. Man var mere årvågen. 

… 

Foreholdt ”Overordnet vurdering af kommunen” for regnskabsår 1999 3 forklarede 

vidnet, at det var en vurdering baseret på de oplysninger, han fik, da han overtog 

revisionsansvaret for kommunen. Der bliver spurgt til en kommunes 

budgetopfølgning ved revisionen, men det er ikke en fast del af revisionsarbejdet 

at se på den foretagne budgetopfølgning. Resultatet vil vise sig, når året er gået.” 

1 316-45 

2 292-6,f2,b1-2 

3 292-6,f2,b1-2 

- 71 -

Vidnet Palle Høegsberg, der reviderede kommunen siden 1997 som menig revisionsmedar- 

bejder, har forklaret: 1 

”Foreholdt arbejdspapirer 2001 2 forklarede vidnet, at planen må være lavet ultimo 

2000. Da vidnet startede med at beskæftige sig med Farum Kommune, var den 

som alle andre kommuner af den størrelse. Ad konklusionen husker vidnet om den 

samlede risiko hos kunden, at kommunen var højrisikovurderet, men han har ikke 

været med til at lave risikovurderingen. Årsagen til at kommunen var gået fra at 

være vurderet som middelrisiko til højrisiko var, at der skete meget i Farum 

Kommune. I 1999-2000 fjernede kommunen meget af sit edb fra KMD, og det 

gav enorme problemer, og det alene betød meget for revisionens arbejde. Der var 

stor panik blandt kommunens personale, som ikke fik nye alternativer, da KMDprogrammerne 

blev fjernet. Skiftet fra KMD til Columbus var specielt i 

bogføringen et problem og gav problemer i forhold til konteringen. 

Pengestrømmen blev usikker, og mange indgående beløb stod som ikke-udlignede 

i lang tid. Beløbene ud blev ikke bogført, da økonomisystemet var lang tid om at 

fungere, og det betød, at de ansvarlige mellemledere mistede overblikket. 

Mellemregningskonti blev oprettet, og med så mange mellemregningskonti steg 

problemet hos Kommunernes Revision, der ikke kunne se, hvor store beløb der 

”hang” ude på disse mellemregningskonti, hvilket igen gav andre problemer for 

eksempel i forhold til moms mv. Vidnet har aldrig før Farum Kommune set en 

højrisikokunde. Som revisor havde man altid ”antennerne ude”. Alle poster blev 

set fra flere sider, for eksempel for at påse at en post overhovedet vedrørte 

kommunen. Efter tidligere praksis så Kommunernes Revision aldrig efter svig i en 

kommune. Fra måske 1996-1997 begyndte man som i dag at se efter, om der var 

svig i en kommune. I de sidste 8 år har man generelt som revisor været mere 

opmærksom på problemet. 

… 

Adspurgt af kommissionen om antallet af revisorer på revisionen af Farum 

Kommune forklarede vidnet, at der til revision af regnskabet 2001, der blev lavet i 

2002, var 14 revisorer. Begrundelsen var, at kommunen på det tidspunkt i 2002 

var vurderet til at have højrisiko. Normalt var der 2-3 revisorer på et hold.” 

Vidnet Kenneth S. Andersen, chefrevisor i 2000-2002, har forklaret: 3 

”Vidnet har deltaget i revision af årsregnskabet for Farum Kommune for 2000- 

2002. Fra 1999 og frem blev der årligt foretaget en risikovurdering af kommunen. 

For 1999 blev Farum Kommune vurderet som en kommune med middelrisiko. 

Foreholdt arbejdspapirer vedrørende revisionsår 2000 4 forklarede vidnet, at det 

ikke er ham, der har lavet arbejdspapirerne, men han har set dem som chefrevisor 

for kommunen. Fra januar 2001 overtog han revisionsansvaret for Farum 

1 316-46 

2 292-9,f2,b1f 

3 316-48 

4 292-7,f2,b1f 

- 72 -

Kommune, da han kom til afdelingskontoret i Hillerød. Han vurderede kommunen 

som havende middelrisiko i 2000. Middelrisiko er en sædvanlig vurdering for 

kommuner, da der næsten altid er væsentlige områder og forandringer i en 

kommune, som kan indebære en vis risiko. 

Foreholdt arbejdspapirer for revisionsåret 2001 1 forklarede vidnet, at han var med 

til at lave arbejdspapirerne i samarbejde med Ejno Klausen. De vurderede da 

kommunen som værende en kommune med høj risiko. Vidnet forklarede, at 

grunden til, at der blev ændret i risikovurderingen, var, at der i løbet af 2000 og 

2001 skete forskellige ting i kommunen, blandt andet udskiftning af it-systemet, 

og sammenholdt med revisionens almindelige observationer i kommunen betød 

det, at de konstaterede, at de måtte skærpe deres opmærksomhed og revision. Der 

var flere konsekvenser af dette. Blandt andet blev der foretaget en udvidet 

revision, det vil sige, at de tog flere stikprøver mv. Revisionen gik tættere på 

vejledning nr. 21 om besvigelser, engagements-forespørgsler mv., hvilket de 

tidligere havde vurderet ikke var nødvendigt i kommunen. De gik tættere på i 

revisionen og foretog en udvidet revision. 

… 

Forespurgt af kommissionen om Steen Andersens rolle i revisionen af Farum 

Kommune forklarede vidnet, at han brugte Steen Andersen som sparringspartner, 

og da risikovurderingen af kommunen steg, havde han en dialog med Steen 

Andersen omkring problemerne. Steen Andersen var ikke selv med ude at 

revidere. Vidnet har endvidere haft en statsautoriseret revisor, Lasse Jensen, fra 

Kommunernes Revisions hovedkontor til rådighed til revisionsplanlægningen. Det 

er rigtigt, at der på et tidspunkt var mange revisorer, der reviderede i Farum 

Kommune, måske 14 som nævnt af Palle Høegsberg. Det skyldtes dels, at han var 

i gang med en række opgaver for kommunen, dels at kommunen var rykket op i 

en højrisikogruppe. At kommunen blev vurderet som højrisiko betød, at blandt 

andet Steen Andersen var med som sparringspartner for vidnet, der også brugte 

nogle revisorer fra Jylland for at få fat i de bedste revisorer, som man rådede 

over.” 

Der er herudover afgivet forklaring af vidnet Keld Johansen, holdleder 1994-1996. 2 

23.4. Revisionens samarbejde med kommunen 

Som refereret i afsnit 23.3.2. indeholder revisionsplanerne også bemærkninger om revisionens 

samarbejde med kommunen, navnlig efter Farum-sagens opkomst. Der er også i øvrigt i arbejdspapirerne 

fundet forskellige udsagn om samarbejdet. 

1 292-9,f2,b1f 

2 316-43 

- 73 -

I arbejdspapiret ”Kundelog” i EL-PRO for revisionsåret 2001, udarbejdet af revisor Ejno Bay 

Klausen (EK) i samarbejde med Kenneth S. Andersen (KSA), hedder det bl.a.: 1 

”3 Overordnet arbejdsdeling mellem chefrevisor og ledende revisor 

Følgende ansvarsfordeling er aftalt: 

Ansvarsfordeling 

KSA er øverste ansvarlig. 

KSA godkender revisionsplan samt EK’s arbejdsnotater. 

BK er ansvarlig for udførelsen af revisionen i kommunen og referer til ovenstående 

chefrevisor. 

Revisionsplan 

EK er ansvarlig for udarbejdelse af revisionsplan for kommunen jf. de for 

distriktet gældende standarder. 

Fremtidig afrapporteringsstruktur 

Alle besøgsrapporter forelægges KSA forinden fremsendelse til kommunen. 

KSA er ansvarlig for at GH orienteres omkring væsentlige forhold vedr. 

kommunen. 

Afrapportering til Kommunaldirektør (Leif Frimand) 

• Kommunaldirektør ønsker orientering om uregelmæssigheder, forhold af 

væsentlig økonomisk betydning og personale-/strukturmæssige forhold 

Afrapportering til ordførende direktør (Jørgen Larsen) samt forvaltningsdirektører. 

1 292-8,f2,b9-11 

• Resultatet af rapporteringen fremsendes til kommunen, opdelt i 

forventede bemærkninger samt administrative notater med anmodning af 

fastlæggelse af mødedato 

• Alternativt kan mødedato være aftalt forinden via C. Lehrmann 

• Møderne er uformelle og indeholder drøftelser med forvaltningsdirektørerne 

efter udførelsen af henholdsvis den løbende og afsluttende 

revision, d.v.s. 2-3 møder om året 

- 74 -

• Relevante forvaltningschefer orienteres ved besøgsstart om besøgets 

formål og ved afslutningen gives en overordnet rapportering om forløb og 

resultat 

• Generelt deltager yderligere en antal nøglepersoner fra de relevante 

områder. Det skal søges aftalt med kommunen, at der udpeges en 

kontaktperson, der er ansvarlig for, at der foretages skriftlig besvarelse af 

samtlige fremsatte bemærkninger og administrative notater. 

Særlige analyser 

KSA er ansvarlig for særlige opgaver som aftales med kommunen. 

… 

7 Andre vigtige forhold 

Generelt er det vigtigt at KSA søger at styrke kontakten til kommunaldirektøren 

samt opretholder kontakten borgmesteren, idet vi endnu ikke er helt inde på livet 

af dem. Kundekontakten til øvrige niveauer er under udbygning, idet vi alene har 

haft kontakt i forbindelse med afrapportering af regnskabet for 2000. 

Den foretagne afrapportering er af kunden oplevet som anderledes i forhold til 

tidligere, og generelt følt som kommende på et ubelejligt tidspunkt. 

Nødvendigheden af den valgte rapporteringsform er søgt forklaret direktion samt 

andre nøglepersoner, hvor hovedvægten i argumentationen har været ledelsesinformationen. 

Det vurderes således, at der er lang vej til en god kundekontakt, idet vi er startet 

med minus 10, fordi rapporteringen som sådan påpeger væsentlige forhold, som 

administrativt er “misligholdt”. 

Registreringen angives som ajourført den 2. november 2001 af EK. 

Kommunernes Revision udførte i 2002 revision af bl.a. repræsentationsudgifter i 1999-2001 

efter at tilsynsrådet havde rejst spørgsmål herom. Et arbejdsnotat herom af 27. august 2002 

udarbejdet af revisor Palle Høegsberg har følgende konklusion: 1 

”Konklusion: 

Generelt 

1 292-9,f12,b4-5. Se i øvrigt bind 11, kapitel 17.6.5. og 17.12. 

- 75 -

Borgmesterbilen: Jvf. ovennævnte, er enhver form for styring eller kontrolforanstaltning 

maskeret så meget som muligt, formentlig for at hindre enhver form for 

efterfølgende kontrol. Ikke forelagt nogen retningslinier på området. 

Repræsentationsgenstande: Jvf. ovennævnte, er enhver form for styring eller 

kontrolforanstaltning maskeret så meget som muligt, formentlig for at hindre 

enhver form for efterfølgende kontrol. Ikke forelagt nogen retningslinier på 

området. Som nævnt har Birgit Petersen for år tilbage forsøgt at lave et 

registreringssystem, men dette er blevet stoppet efterfølgende eller også har de 

implicerede personer blot ‘glemt’ at foretage registrering. 

Det er oplyst af Ole Franck, at beholdninger p.t. er minimale, i forhold til tidligere. 

Der foretages intet videre p.t. 

NB!! Ovennævnte er omtalt i delnotat. (CC) 

Opfølgning: Nej” 

Det har særligt givet anledning til kritisk omtale, at revisor Ejno Bay Klausen med henvisning 

til samarbejdsproblemer blev fjernet fra arbejdet med revision af Farum Kommune. Der er 

afgivet forklaring herom både for kommissionen og i straffesagen mod Peter Brixtofte og Leif 

Frimand Jensen, jf. beretningens bilag 9. 


23.4.1.1. Om samarbejdet 

Vidnet Palle Høegsberg, der reviderede kommunen fra 1997 som menig revisionsmedarbejder, 

har forklaret: 1 

”Foreholdt arbejdspapirer 2001 2 forklarede vidnet, at det var ham, der havde 

skrevet arbejdsnotatet. Det var ikke var ham, der havde skrevet revisionsplanen, 

men det var ham, der bagefter skulle revidere i henhold til denne. Vidnet var enig 

med sin chef i de ting, der står. 8,0 mio. kr. var en promille af de øvrige problemer 

i Farum Kommune medio 2002. Tilsynsrådet havde lige fået startet en 

undersøgelse i Kommunernes Revision vedrørende rejser, repræsentation og 

møder. Ad side 4 forklarede vidnet, at det var ham, der havde skrevet dette, 

herunder bemærkningerne om ”borgmesterbilen”. Han var da blevet småirriteret 

på Farum kommune. De kunne ikke finde svar eller turde ikke svare, og det var 

1 316-46,b4-5 

2 292-9,f12,b1-6 

- 76 -

frustrerende. Han blev lidt sur, særligt når det ofte efterfølgende viste sig, at der 

rent faktisk slet ikke var noget problem. Det tog for lang tid at revidere. Der var et 

tidspres. Kommunen havde 18.000 - 20.000 indbyggere, og det var irriterende, at 

”rende ind i en væg” hele tiden, så det blev svært at nå revisionen inden for den 

tid, der var kalkuleret med for en kommune af denne størrelse. Når vidnet skrev, 

at der ikke foretoges videre, var det en besked til hans chef. Revisorerne skrev 

normalt aldrig sådan. Det betød måske nærmest, ”der kan ikke foretages videre af 

mig”. Det var så op til chefen, Ejno Klausen, som var kundeansvarlig, og Kenneth 

Andersen eventuelt at gøre noget. Vidnet har ikke selv skrevet sådan før i de 25 

år, han har været ansat i Kommunernes Revision. Vidnet kunne ikke få fat i mere 

dokumentation til brug for revisionen. Vidnet havde helt sikker taget forklaringen 

med til næste møde. Det blev viderebragt via et delnotat til Claus Caspersen, som 

dengang var ansat i Kommunernes Revision. …” 

Vidnet Kenneth S. Andersen, chefrevisor 2001-2002, har herom forklaret: 1 

”Foreholdt arbejdspapirer 2 forklarede vidnet, at det var Palle Høegsbergs 

bemærkninger og forklaring om, at han ikke kunne få bilag. Han har så lagt dette 

videre til Claus Caspersen. Vidnet har ikke tidligere set dette notat. Når der står, at 

det er nævnt i ”delnotat”, betyder det et administrativt notat, der er udarbejdet af 

Claus Caspersen. Der har så været drøftelser med kommunen. Vidnets eget 

indtryk var ikke, at nogen prøvede at skjule noget i kommunen, tværtimod. Det er 

en ”farverig” beskrivelse, Palle Høegsberg her kommer med. Det var rigtigt af 

ham at gå videre til sin leder, hvis han ikke kunne få ønskede bilag.” 

Vidnet Steen Andersen, viceadministrerende direktør i Kommunernes Revision, har forkla- 

ret: 3 

”Forespurgt af advokat Karen-Margrethe Schebye om der var en dialog mellem 

vidnet og embedsmændene før februar 2002, forklarede vidnet, at han ingen 

forbindelse havde med kommunens embedsmænd før februar 2002, da han ikke 

har haft anledning hertil. Da vidnet fik ansvaret for kontakten til kommunen i 

februar 2002, var hans samtalepartnere i kommunen kommunaldirektøren, Karsten 

Ole Knudsen, borgmesteren, økonomiudvalget og senere byrådet. På nogle af 

møderne deltog også økonomichef John Olsen.” 

Vidnet Peter Brixtofte, borgmester, har forklaret: 4 

”Samarbejdet med KR var godt. Vidnets far var vicerigsrevisor i rigsrevisionen, 

og derfra kendte vidnet til aktiv revision. Vidnet bad KR om særrapporter med 

1 

316-48 

2 

292-9,f12,b1-6,særligt konklusionen, b5 

3 

316-37 

4 

316-255,b3, 5, 14-15 og 17-18 

- 77 -

analyse på bl.a. skoleområdet, så revisionen også kunne komme med råd og ikke 

blot komme efterfølgende med revision af regnskabet. Det var f.eks. interessant at 

se, hvorfor kommunens egne folkeskoler brugte mere end Marie Kruse Skole, 

som var privat, f.eks. om det skyldtes udgifter til specialundervisning eller andet. 

KR havde spillet en konstruktiv rolle.” 

Forklaringerne i afsnit 23.5.2.7.2. indeholder også bidrag til belysning af samarbejdet. 

23.4.1.2. Om revisors fratræden 

Vidnet Ejno Bay Klausen, der maj - december 2001 reviderede kommunens regnskaber, har 

for kommissionen forklaret: 1 

”Vidnet overtog kundeansvaret for Farum Kommune i maj 2001 umiddelbart før 

den forestående afsluttende regnskabsaflæggelse for 2000. I perioden 18. juni til 

4. august 2001 blev den afsluttende revision udført. Den 13. august 2001 blev der 

afholdt et afsluttende møde med kommunen. Den 6. december 2001 om 

eftermiddagen ophørte vidnet som revisor i Farum Kommune. Baggrunden var, at 

Peter Brixtofte havde ringet til kontoret i Hillerød, og han bad om, at vidnet ikke 

kom mere i kommunen. Chefrevisor Per Gantriis førte samtalen med Peter 

Brixtofte, og vidnet hørte ham sige, at det ville blive effektueret ”i morgen kl. 

8.00”. Per Gantriis sagde til vidnet, at han ikke skulle møde i kommunen mere, da 

Peter Brixtofte ikke kunne lide ham. Denne forklaring er blevet ændret hen ad 

vejen til, at kemien ikke var i orden. Vidnet havde i øvrigt kontakt med Carsten 

Lehrman og Jørgen Larsen i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2000. Han 

kom første gang i Farum Kommune den 18. juni 2001, hvor han første og eneste 

gang hilste på Peter Brixtofte. Om overholdelse af kassekreditreglen forklarede 

vidnet, at han var i gang med den løbende revision, som startede ved et besøg den 

15. november 2001. I forbindelse med påbegyndelsen af eftersynet undrede vidnet 

sig over, at kassebeholdningen var meget lav i forhold til det budgetterede. Den 3. 

december 2001 bad han Carsten Lehrmann om en opgørelse, fordi han var tvivl 

om beregningen, og om hvordan den skulle læses. Kassebeholdningen var primo 

december 2001 på 5 mio. kr. og kraftigt faldende, hvorfor han gerne ville se 

beregninger på kassekreditreglens overholdelse. Vidnet vidste, at der ville blive 

frigivet 55 mio. kr. pr. 1. januar 2002, så det var et spørgsmål om overholdelse af 

reglen i december 2001. Der var ikke umiddelbart en oversigt over cashflowet i 

december måned. Det viste sig, at kassebeholdningen endte med at være positiv. 

Foreholdt Carsten Lehrmanns forklaring vedrørende vidnet 2 forklarede vidnet, at 

han ikke har set det nævnte notat. Vidnet kan godt genkende, at han har sagt, at 

kassekreditreglen allerede i oktober 2001 ikke ville være overholdt, og at det ikke 

så godt ud. Med en kassebeholdning på 5 mio. kr. var vidnet nervøs for perioden 

1 316-49,b.2-3 

2 316-35,b2-3 

- 78 -

frem til den 31. december, men beholdningen kom ikke efterfølgende under de 5 

mio. kr. Vidnet kan ikke vide, om der var en forbindelse mellem hans udtalelser 

om kassekreditreglens overholdelse og kommunens ønske om, at han blev fjernet 

fra revisionen af kommunen. Han har ikke noteret i sin kalender, at han skulle 

have haft et møde den 6. december 2001 i kommunen som forklaret af Carsten 

Lehrmann. 

… 

Forespurgt af kommissionen om den ene gang, vidnet har mødt Peter Brixtofte, 

forklarede vidnet, at det bare var et hilse-på-møde.” 

Vidnet Ejno Bay Klausen har under straffesagen forklaret: 1 

”…Han havde i 2001 fire eller fem kommuner som kundeansvarlig og arbejdede 

under chefrevisor Kenneth S. Andersen. Farum overtog han i maj 2001, og den 1. 

juli samme år påbegyndte han revisionsarbejdet med revision af regnskabet for 

året 2000. Den 13. august afleverede han et oplæg til revisionsberetning til chefrevisoren, 

og den 14. afgav Kommunernes Revision denne rapport til kommunen 

som revisionsberetning 117. Det praktiske arbejde var udført af vidnet og to 

underordnede, i en periode en tredje, men alt blev gennemgået med chefrevisoren 

inden afleveringen. På det tidspunkt var der ikke uafgjorte deponeringsforpligtelser, 

efter at spørgsmålet om deponering efter salg af rensningsanlægget 

var afgjort ved aftalen af august 1999. Ganske vist var der en del byggerier i gang, 

som måske ville medføre krav om deponering efter byggeriernes afslutning, men 

så længe byggerierne pågik, var der intet krav om deponering, hvorfor afsnit 6.5. 

herom i beretningen er ganske kortfattet. Derimod var vidnet klar over, at der var 

spørgsmål om omfanget af Farum kommunes leasingforpligtelser, som han ikke 

på grundlag af det for ham forelagte materiale havde fået fuldstændig klarhed 

over, hvorfor han i pkt. 6.2 anmodede om en skriftlige ledelseserklæring om 

omfanget af disse forpligtelser. Dette ønske var ikke noget forbehold, men 

nøjagtig hvad det udtrykte, nemlig en tilkendegivelse om nødvendigheden af en 

skriftlig erklæring. Revisionsrapporten gik til byrådet og tilsynsrådet, og det var 

byrådets sag at reagere og svare på vidnets spørgsmål; når dette svar indgik, ville 

byrådet og tilsynsrådet kunne tage stilling til det, inden regnskabet for år 2000 

blev godkendt endeligt. Revisionen var færdig med regnskabet for 2000 efter 

aflevering af beretning nr. 117, men revision er jo en løbende proces, og når man 

næste gang reviderede Farum kommunes regnskaber, ville revisionen naturligt se 

tilbage på anmodninger fra tidligere år, herunder anmodningen om en ledelseserklæring, 

og dennes udseende ville kunne få betydning for revisionens bemærkning 

f.eks. om næste års bemærkninger. Såfremt der måtte foreligge et deponeringskrav 

på et eller andet beløb i forbindelse med de pågældende byggerier, 

skulle dette også fremgå af ledelseserklæringen (forsvareren har her indskudt, at 

han anså spørgsmålet, som fremkaldte det seneste svar, som procederende og 

uegnet). 

1 Beretningens bilag 9.1, side 168-171 (238-99,f2,b168-171). 

- 79 -

I anledning af pkt. 6.1 udtalte vidnet, at revisionen var stødt på, at Farum 

Kommune ikke havde retningslinjer til sikring af løbende opfølgning af forbruget. 

Byrådsmedlemmerne har pligt til at følge med i forbruget, men byrådet havde 

intet instrument, som kunne understøtte budgetopfølgningen, og havde undladt at 

vedtage de nødvendige regler om, hvordan og hvornår borgmesteren skulle 

orientere om det løbende forbrug. Revisionen konstaterede herefter, at der var 

blevet brugt 53 mio. kr., som der ikke var vedtaget bevilling for. 

I november og i begyndelsen af december 2001 foretog vidnet løbende revision i 

Farum og interesserede sig herunder for overholdelse af kassekreditreglen. 

Foreholdt Carsten Lehrmanns interne brev herom fra december 2001 kan han ikke 

erindre, at han skulle have udtalt sig om, at kassekreditreglen allerede var 

overtrådt i oktober 2001. Da han som omtalt nedenfor blev taget af sagen den 6. 

december 2001, havde han ingen mulighed for at undersøge, om kassekreditreglen 

havde været overtrådt tidligere. Derimod var det i begyndelsen af december 2001 

åbenbart for ham, at det var ved at blive galt. Den gennemsnitlige kassebeholdning 

over de seneste 365 dage var kun positiv med nogle få millioner, og 

tallet var konstant faldende, således at det måtte imødeses, at man i løbet af måske 

kun få dage ville overtræde kassekreditreglen. Kommunerne har altid et program, 

hvorefter man dagligt kan se, om kassekreditreglen overholdes, og hvis den 

gennemsnitlige kassebeholdningen over de sidste 365 dage kommer i minus, skal 

Indenrigsministeriet underrettes straks. Derudover er der en regel om, at eventuel 

gæld til forsyningsvirksomheder skal kunne dækkes af kasse-beholdningen pr. 31. 

december i et givet år. Han anmodede Farum kommune om en erklæring om, 

hvordan kassebeholdningen efter 365-dages reglen kunne forventes at udvikle sig, 

og han vil ikke bestride, at han senest har været i Farum Kommune den 5. 

december 2001. Sent på eftermiddagen den 6. december 2001 ringede Jørgen 

Larsen fra Farum Kommune til chefrevisor Per Gantriis, hvis kontor var lige ved 

siden af vidnets. Umiddelbart efter kom borgmester Peter Brixtofte til røret. 

Vidnet blev klar over, at Farum Kommune ringede op, og hentede hurtigt sagens 

akter, idet det var hans tro, at kommunen ville tale om kassekreditreglens 

overholdelse, men da Per Gantriis havde talt med borgmester Peter Brixtofte, 

sagde han til vidnet, at han måtte tage ham af sagen, fordi borgmesteren ikke 

kunne lide ham. Vidnet havde kun hilst en enkelt gang på borgmesteren, da han 

indledte sit revisionsarbejde i Farum, og havde aldrig mødt ham siden. Han har 

ingen fornemmelse af, hvorvidt borgmesteren var utilfreds med hans arbejde 

f.eks. udformningen af revisionsrapport 117, herunder den del af rapporten, der 

vedrørte afstemninger. Direkte forespurgt, om kommunen som kunde kunne 

bestemme, hvilken menig revisor der skulle behandle kommunens sager, og om 

Per Gantriis kunne have nægtet at tage vidnet af sagen, er vidnet ikke i stand til at 

besvare dette spørgsmål. I de følgende dage færdiggjorde han sit arbejde med 

Farums sager og afleverede disse til chefrevisor Kenneth Andersen; både 

Andersen og de menige medarbejdere, som var på sagen, vidste, at der var et 

spørgsmål om kassekreditreglen. 

Vidnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af revisionsberetning nr. 119 afleveret 15. 

maj 2002, men en stor del af beretningen bygger på hans arbejdspapirer fra den 

tidligere periode. Særligt vedrørende de likvide aktiver omtalte i pkt. 2.1 og 8.1 

- 80 -

emærkede vidnet, at han ikke, da han arbejdede med sagen, kendte til de 250 

mio. kr. fra FIH, idet posteringen heraf ikke indgik i hans fil om den daglige 

beregning af den gennemsnitlige kassebeholdning. Derimod havde han bemærket, 

at et beløb på 144 mio. kr. som hidrørte fra mellemregningen med FIH og skulle 

anvendes til afholdelse af anlægsudgifter, ikke indgik i den budgetterede udbetaling 

for 2001. 

Som forsvarets vidne har vidnet senere forklaret (retsbogen pag. 922 f.), at han 

fortsat er (pr. 4. april 2006, rettens bemærkning) ansat i Kommunernes revision. 

Som tidligere forklaret i retten var han indtil december 2001 kundeansvarlig og 

holdleder for revisionen af Farum kommune. Han bad Carsten Lehrmann om 

oplysning om kassebeholdningens udvikling i 2001 og så, at der forelå et kraftigt 

løbende fald. Revisionen bad om oplysninger om, hvorvidt kassekreditreglen ville 

være overholdt ved årsskiftet. Problemet var, at uanset hvordan kassebeholdningen 

var selve den dag, hvor man så på spørgsmålet i begyndelsen af december, 

havde man ikke sikre likviditetsbudgetter, som viste, hvordan det ville se ud ved 

årsskiftet. Han undersøgte sagen sammen med Kenneth Andersen, og de blev 

enige om, at der på undersøgelsestidspunktet var en positiv kassebeholdning på 5 

mio., således at kassekreditreglen var overholdt. Vidnet tiltræder, at han over en 

periode på 1-2 dage har været af den opfattelse, at reglen ikke var overholdt, men 

efter han havde talt med Kenneth Andersen og sammen med denne set 

kommunens materiale, tiltrådte han, at reglen var overholdt. Han tilsluttede sig 

således kommunens beregningsmodel.” 

Vidnet Kenneth S. Andersen, chefrevisor, har for kommissionen forklaret: 1 

”Kommunernes Revision ved chefrevisor Per Gantriis fik sent i efteråret 2001 en 

opringning fra 2 Leif Frimand Jensen eller Jørgen Larsen fra Farum Kommune om, 

at kommunen ikke længere ønskede Ejno Klausen som revisor. Vidnet fik 

efterfølgende samtalen refereret. Ejno Klausen var ifølge Farum Kommune lidt 

firkantet, og det var kommunen ked af. Kommunernes Revision har en politik om, 

at kemien mellem revisor og kunde skal være i orden. Vidnet valgte derfor at 

fjerne Ejno Klausen fra revisionen af Farum Kommune. Man fjerner derimod ikke 

en revisor på grund af dennes faglig kritiske indsats. Vidnet havde efterfølgende 

et møde med kommunen, hvori han slog fast, at bemærkningerne i revisionsberetningen 

var hans ansvar og ikke ændredes ved, at Ejno Klausen ikke længere 

reviderede kommunen. 

Foreholdt Carsten Lehrmanns forklaring om Ejno Klausen 3 forklarede vidnet, at 

han havde fået besked fra Ejno Klausen om, at denne havde gennemgået 

kommunens overholdelse af kassekreditreglen. Det viste sig, at den opgørelse Ejno 

Klausen i første omgang havde lavet ikke var korrekt. Opgørelsen blev derfor 

lavet om. Den korrekte opgørelse viste, at kommunen ikke havde overtrådt 

1 316-48,b3-4 

2 Vidnet har efter gennemlæsning af protokollatet korrigeret sin forklaring således at: ”Leif Frimand Jensen eller 

Jørgen Larsen fra Farum Kommune” ændres til: ”Jørgen Larsen og Peter Brixtofte” 

3 316-35,b2-3 

- 81 -

kassekreditreglen. Der var en beholdning på ca. 5 mio. kr. Det er muligt, at Ejno 

Klausen havde haft en samtale med Carsten Lehrmann om kassekreditreglens 

overholdelse forud for, at vidnet talte med Ejno Klausen, og den korrekte 

opgørelse blev lavet, men vidnet ved det ikke. Der var en dialog med kommunen i 

den periode i forbindelse med afrapporteringen omkring overholdelse af 

kassekreditreglen. Der var ingen sammenhæng mellem opgørelsen af overholdelsen 

af kassekreditreglen og fjernelsen af Ejno Klausen. Vidnet opfattede det alene 

som et spørgsmål om kemi mellem kunden og revisor Ejno Klausen, men det var 

vigtigt for vidnet, at kunden forstod, at det var vidnet, der var ansvarlig for 

revisionens bemærkninger. Vidnet havde ingen problemer med de revisionsbemærkninger, 

der blev skrevet. Vidnet har også i andre tilfælde fjernet en revisor 

på grund af dårlig kemi. Revisionsarbejdet skulle være i orden, men kemien var 

også vigtig. Kommunernes Revision er i en løbende dialog med kommunerne 

netop for at sikre den gode kemi mellem kunden og revisor. Vidnet lytter således 

til kommunaldirektøren, hvis der er problemer af den art. Før Ejno Klausen blev 

fjernet som revisor, havde vidnet talt med ham og haft et møde med Jørgen Larsen 

og Hans Jørgen Brink fra Farum Kommune. Jørgen Larsen og Hans Jørgen Brink 

havde alene nævnt den dårlige kemi som begrundelse for at ville af med Ejno 

Klausen. 

… 

Vidnet var chefrevisor i kontoret i Sorø, før han kom til kontoret i Hillerød den 1. 

januar 2001. Her var han foruden for Farum Kommune chefrevisor for 5-6 andre 

kommuner og nogle institutioner. Robert Knudsen fratrådte ret hurtigt, efter 

vidnet tiltrådte i Hillerød. Herefter var Ejno Klausen holdleder i ca. ½ år. Vidnet 

påtog sig efter Ejno Klausens fratræden også rollen som holdleder på revisionen 

af Farum Kommune, da han på det tidspunkt så, at kommunen var i en højrisiko, 

og han ville i denne situation gerne selv tættere ind i revisionen.” 

Vidnet Kenneth S. Andersen har i straffesagen forklaret, 1 

”at han husker begivenhederne omkring Ejno Klausens fjernelse som ledende 

revisor for Farum revisionen. Som vidnet husker det, ringede Peter Brixtofte til 

chefrevisor Per Gantriis og sagde, at der var dårlig kemi mellem Ejno Klausen og 

flere af folkene i Farum Kommune. Vidnet holdt et møde med Hans Jørgen Brink, 

Carsten Lehrmann og vistnok Jørgen Larsen, men ikke Peter Brixtofte, og som 

resultat heraf accepterede han, at kemien virkelig var sådan, at det var rigtigst at 

fjerne Ejno Klausen, og vidnet overtog selv rollen som ledende revisor for 

kommunen i en periode. Vidnet talte også med Ejno Klausen, som ikke var glad 

for det, men accepterede fjernelsen. Vidnet var klar over, at Ejno Klausen havde 

overvejet Farum Kommunes forhold til kassekreditreglen og havde konkluderet, 

at denne var overtrådt. Vidnet foretog selv en efterkontrol og kom sluttelig til det 

resultat, at kommunen faktisk overholdt reglen, hvorved vidnet bemærkede, at 

dengang kendte man jo ikke til lånet på de 250 mio. kr. Vidnet har ikke drøftet 

dette forhold med Farum Kommune, inden han nåede sin egen konklusion.” 

1 

Beretningens bilag 9.1, side 1 72 

(238-99,b172). 

- 82 -

Vidnet Steen Andersen, viceadministrerende direktør, har forklaret: 1 

”Vidnet forklarede, at hovedkontoret ikke var inddraget i beslutningen om, at 

Ejno Klausen fra begyndelsen af december 2001 ikke længere skulle fungere i 

Farum Kommune, men hovedkontoret blev informeret om beslutningen. Vidnet 

var bekendt med den kritiske beretning fra august 2001 vedrørende regnskabet for 

2000. I den forbindelse mente Kommunernes Revision, at det var vigtigt, at 

”holde fast” og Kenneth Andersen fik udvidede beføjelser, så han fungerede både 

som holdleder og chefrevisor i 2-3 år.” 

Vidnet Carsten Lehrman har for kommissionen forklaret: 2 

”Det var borgmester Peter Brixtoftes beslutning at degradere vidnet, og vidnet fik 

besked om det fra Jørgen Larsen. Der blev ikke givet en officiel forklaring. Vidnet 

vidste godt selv, at det skyldtes, at han havde afleveret et notat onsdag den 5. 

december 2001 til borgmesteren, hvori han gjorde Peter Brixtofte opmærksom på, 

at kassekreditreglen ikke længere ville være overholdt den 21. december 2001. 

Indirekte var notatet en opfordring til Peter Brixtofte om at henvende sig til 

Indenrigsministeriet. Det notat kunne Peter Brixtofte ikke lide. Den ledende 

revisor fra Kommunernes Revision, Ejno Klausen, mente, at kassekreditreglen 

allerede var overskredet i oktober 2001. Det var en teknisk finesse, der medførte 

de forskellige datoer, idet det var et spørgsmål om opgørelsesmetoden. Også 

revisorens indstilling blev nævnt i notatet. Herefter konstaterede vidnet, at den 

ledende revisor ikke kom til det aftalte møde dagen efter, og revisoren kom aldrig 

mere i Farum Kommune. Ugen efter fik vidnet en indkaldelse til et møde med 

Jørgen Larsen, hvor han blev degraderet til chefcontroller uden portefølje.” 

Vidnet Carsten Lehrman har under straffesagen forklaret: 3 

”I forbindelse med dokumentation af en af vidnet udarbejdet ”beholdningsopgørelse 

over likvide aktiver 2001 december” har vidnet forklaret (retsbogen 

pag. 189 f.), at han siden 1. oktober 2001 var begyndt at opgøre kassekreditreglen 

hver dag, og at tallene viste en faldende tendens, hvorfor han forudså, at med 

uændrede forudsætninger for så vidt angik den daglige kassebeholdning og 

obligationsbeholdningen ville man den 21. december 2001 ikke længere 

overholde kassekreditreglen. Han sendte dagligt pr. post en beholdningsopgørelse 

over likvide midler, men på opgørelsen af 5. december skrev han som bemærkning 

for neden, at ”vor revisor” havde været forbi og gennemgik kassekreditgennemsnittet 

og havde konstateret, at man ikke overholdt kassekreditreglen, men 

at ”vore jurister” havde gennemgået lånecirkulæret og havde fundet ud af, at man 

kunne låne til kasernen uden om cirkulæret, hvis man søgte Indenrigsministeriet. 

Omtrent samtidig med at vidnet fremsendte denne opgørelse med disse 

1 

316-50 

2 

316-35,b2. Om Carsten Lehrmans rolle og andre forklaringer herom henvises til bind 5, kapitel 7. 

3 


(238-99,f2,b166-167). 

- 83 -

emærkninger, skrev han et uddybende brev og vedhæftede den for hver dag førte 

opgørelse for et år tilbage samt den forventede udvikling de næste måneder, 

hvorefter han lagde det i en konvolut, fandt ud af, at borgmesteren var på 

Bregnerød Kro, kørte derop og afleverede konvolutten til borgmesterens chauffør, 

som stod udenfor. Et par dage efter fik han beholdningsopgørelsen tilbage med 

håndskrevne tilføjelser fra borgmesteren, som havde indrammet ”konstateret” og 

skrevet ”Hvem er det??? Hvorfor er han her om det?”. Revisoren Ejno Klausen 

viste sig ikke mere, og et par dage senere blev vidnet kaldt til samtale hos Jørgen 

Larsen og degraderet til chefcontroller. Jørgen Larsen sagde uden at uddybe det 

nærmere, at borgmesteren ikke længere ønskede vidnet som økonomidirektør…” 

Vidnet Hans Jørgen Brink har forklaret: 1 

”Vidnet husker ikke en revisor ved navn Ejno Bay Klausen, men han husker en 

revisor, som var så ”stejl”, at de ikke kunne arbejde sammen med ham. Det har 

nok været Ejno Bay Klausen. Han var der ikke ret længe. Kemien passede ikke. 

Det var stort set alle, der ikke kunne samarbejde med ham. I efteråret 2001 kan 

vidnet ikke have nået at arbejde ret meget sammen med ham.” 

Vidnet Jørgen Larsen har forklaret: 2 

”Adspurgt om forløbet vedrørende Ejno Klausen forklarede vidnet, at det fra Hans 

Jørgen Brink kom frem, at samarbejdet med Ejno Klausen var svært, og kemien 

var dårlig. Kommunens økonomiafdeling fik ikke mulighed for at komme med 

bemærkninger og komme igennem hos Ejno Klausen. Vidnet kendte ikke Ejno 

Klausen særligt godt og havde kun mødt ham en enkelt gang. Vidnet mener, at det 

var borgmesteren, der tog kontakt til Ejno Klausen, men vidnet husker det ikke 

præcist. 

Foreholdt Ejno Bay Klausens forklaring 3 forklarede vidnet, at han som sagt havde 

mødt Ejno Klausen en enkelt gang. Den foreholdte forklaring svarer til det, som 

vidnet har fået refereret. 

Foreholdt Kenneth Andersens forklaring 4 forklarede vidnet, at han ikke havde 

ringet til Per Gantriis, og han husker ikke at have overværet nogen 

telefonsamtale.” 

1 316-102,b4 

2 316-166,b3 

3 316-49,b2 nederst og b3 øverst 

4 316-48,b3-4 

- 84 -

Peter Brixtofte har i straffesagen forklaret: 1 

”Tiltalte var uden enhver viden om, at Ejno Klausen ikke længere var på sagen; 

hans eget forhold til denne havde altid været fremragende.” 

Der henvises i øvrigt til beretningens bilag 9. 

23.5. Revisionsberetninger om årsregnskaber 

23.5.1. Kommissionens sagkyndige bistand 

Kommunernes Revision har for hvert af årene i undersøgelsesperioden afgivet dels en beret- 

ning om årsregnskabet og dels en række delberetninger i hvert af årene. 2 Revisionspåtegninger 

og bemærkninger til årsregnskaberne omtales dels i den emneopdelte gennemgang i afsnit 

23.5.2., dels i den årsopdelte gennemgang af byrådets og tilsynets behandling i afsnit 23.6. og 

23.7. 3 

Kommissionen har i medfør af § 6 i lov om undersøgelseskommissioner efter EU-udbud be- 

nyttet HLB Mortensen & Beierholm, statsautoriseret revisionsaktieselskab, som sagkyndig 

bistand, i det følgende benævnt HLB. 4 Revisionsfirmaet afgav den 18. marts 2005 rapporten 

”Den kommunale revision i Farum Kommune i undersøgelsesperioden 1. januar 1990 - 6. 

august 2003”. 5 

1 


(238-99,f2,b168). Kommissionen har ikke afhørt Peter Brixtofte herom, jf. 

kommissoriets pkt. 1.5. Der henvises i øvrigt til vidnets redegørelse, beretningens bilag 2.2., side 19-22. 

2 

Der er i undersøgelsesperioden afgivet beretningerne nr. 57-124. Revisionsberetning nr. 125 for regnskabsåret 

2002 er afgivet 29. august 2003, hvorfor revisionens rolle vedrørende denne og senere beretninger ikke undersøges, 

men alene inddrages til belysning af forhold i undersøgelsesperioden (75-1,f1-69). 

3 

I afsnit 23.6. er revisionspåtegninger og bemærkninger til årsregnskaberne refereret eller medtaget som underbilag 

til bilag 3 under hvert regnskabsår. 

4 

Fra september 2010: ”Beierholm, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab”, der markedsføres som revisionsog 

rådgivningsfirmaet ”Beierholm” (www.beierholm.dk). 

5 

248-10,f2-3 

- 85 -

Som ansvarlige revisorer for den sagkyndige bistand har de statsautoriserede revisorer Jørgen 

Krau og Jan Robert Molin været afhørt den 27. april 2005 i kommissionen. Det hedder i pro- 

tokollen: 1 

”Kommissionens formand oplyste indledningsvis, at kommissionen efter § 6 i lov 

om undersøgelseskommissioner (og EU-udbud) har valgt at søge ekstern 

revisionssagkyndig bistand fra revisionsfirmaet HLB Mortensen & Beierholm. 

Det er efter § 6 alene kommissionen, der fastsætter de sagkyndiges opgave, men 

bisidderne kan også her rejse spørgsmål om bevisførelse og stille uddybende 

spørgsmål. 2 

Der er af revisionsfirmaet udfærdiget en rapport over deres undersøgelser og 

konklusioner vedrørende den kommunale revision i undersøgelsesperioden. 

Undervejs i processen har der alene været afholdt møde mellem revisionsfirmaet 

og kommissionens sekretariat, hvorimod kommissionens medlemmer ikke selv 

har afholdt møde med revisionsfirmaet forud for mødet i dag og således ikke 

direkte er fremkommet med spørgsmål eller bemærkninger under rapportens 

tilblivelse. Meningen med mødet i dag er at give såvel bisiddere som kommissionen 

selv lejlighed til at stille spørgsmål til den rapport, der nu foreligger, og 

eventuelt at fremkomme med anmodning om yderligere undersøgelser. 

Det er muligt, at kommissionens medlemmer fremover i et vist omfang vil deltage 

i interne møder med revisionsfirmaet vedrørende navnlig formulering af 

yderligere opgaver. Det må således afhænge af mødets formål og indhold, om 

møder med de sagkyndige bør afholdes som offentligt møde og med bisiddere, jf. 

lovkommentaren. 3 

Formanden understregede, at rapporten er et arbejdsredskab for kommissionen og 

derfor ikke nødvendigvis er udtryk for de konklusioner, der vil komme til af 

fremgå af kommissionens endelige beretning. I den proces vil indgå navnlig 

resultatet af de kommende afhøringer samt bisiddernes afsluttende udtalelse efter 

lovens § 23.” 4 

Kommissionen har afhørt en række revisorer fra KR som vidner, herunder viceadministre- 

rende direktør Steen Andersen, der er afhørt som underskrivende revisor på revisionsberet- 

1 316-29 

2 Der henvises til lovkommentaren til § 6 side 97-101. Det hedder side 100: ”De berørte personer eller deres 

bisiddere kan ikke bestemme syns- og skønstemaet, og skal heller ikke høres eller underrettes, inden undersøgelseskommissionen 

træffer beslutning herom.” 

3 Sådanne møder blev ikke afholdt, men der blev formuleret en yderligere opgave om sale-and-lease-back i samarbejde 

med kommissionens sekretariat, jf. bind 13, kapitel 21. 

4 Det hedder i lovkommentaren til lov om undersøgelseskommissioner side 101: ”De vurderinger, som de sagkyndige 

har givet udtryk for, er principielt ikke bindende for undersøgelseskommissionen, men må i sagens natur 

normalt forventes at blive lagt til grund i forbindelse med kommissionens videre arbejde.” 

- 86 -

ningerne for årsregnskaberne for 2002 og 2003. Skriftlige kommentarer af 30. maj 2006 til 

HLB's rapport fra KR er underskrevet af Steen Andersen, jf. afsnit 23.5.2.3. 1 

23.5.2. HLB's rapport af 18. marts 2005 

HLB's rapport af 18. marts 2005 med bilag 1-9 er medtaget i beretningens bilag 4.1-2. 2 

HLB-rapporten er overordnet disponeret således (beretningens bilag 4.1.): 3 

1. Indledning (side 1-5) 

2. Konklusion (side 6-7) 

3. Sammenfatning (side 8-51) 

3.1. Budgetafvigelser og bevillingskontrol 

3.2. Overholdelse af kasse- og regnskabsregulativer 

3.3. Opfølgning fra Kommunernes Revision 

3.4. God revisionsskik 

3.5. Interne arbejdsplaner 

3.6. Forvaltningsrevision 

3.7. Kvalitetskontrol 

3.8. Uafhængighed 

4. Detailundersøgelser (side 52-529) 

[4.1.-4.8. med overskrifter som 3.1.-3.8.] 

Der er medtaget en række bilag til rapporten (beretningens bilag 4.2.): 

1. Regnskabsoversigt 2002-1990 (side 1-3) 

2. Finansiel status 2002-1990 (side 4-6) 

3. Revisionspåtegninger 2002-1990 (side 7-15) 

4. Budgetafvigelser på overordnet niveau 2002-1990 (side 16-24) 

5. Budgetafvigelser på politisk 2. niveau (side 16-24) 

1 

Bisidderen, advokat Svend Paludan-Müller protesterede i et brev af 12. oktober 2005 til statsadvokaten mod 

udlevering af HLB's rapport til brug for straffesagen vedrørende byrådsmedlemmerne, jf. afsnit 23.1.3., og 

anførte herunder: ”... Jeg repræsenterer Kommunernes Revision, og jeg er endvidere beskikket bisidder for 

revisorer fra Kommunernes Revision. … Der har den 27. april 2005 været afholdt et møde i Farumkommissionen, 

hvor to revisorer fra det revisionsfirma, der har udarbejdet rapporten, blev afhørt, samtidig med 

at jeg som beskikket bisidder fik lejlighed til kritisk at udspørge de to revisorer. Det skal bemærkes, at det er min 

opfattelse, at revisorrapportens konklusioner på en lang række punkter ikke giver et sandt billede af den måde, 

hvorpå den kommunale revision fungerer, og at rapportens vurdering af det arbejde, som Kommunernes 

Revision har udført, ikke er korrekt. Dette emne vil blive uddybet i de afhøringer af repræsentanter for 

Kommunernes Revision, som vil foregå i begyndelsen af 2006. Den endelige vurdering af Kommunernes 

Revisions arbejde vil herefter indgå i kommissionens endelige rapport. - Det er således min opfattelse, at 

revisorrapporten ikke bør kunne anvendes under forsvaret af de tiltalte byrådsmedlemmer i Farum Kommune. 

Det vil ikke være rimeligt at inddrage en rapport, som er indhentet til et andet formål, og som er under 

behandling i Farum-kommissionen.” (563-3,b2-3). 

2 

Rapporten er medtaget som bilag 4.1. til beretningen (248-10,f2,b1-533) og rapportens bilag 1-9 som bilag 4.2. 

til beretningen (248-10,f3,b1-728). 

3 

Der henvises i øvrigt til den mere detaljerede indholdsfortegnelse side 2-4 i rapporten. 

- 87 -

6. Detaljeret regnskabsoversigt med budgetafvigelser 2002-1990 (side 25-43) 

7. Køb og salg af anlægsaktiver (side 706-712) 

8. Oversigt over revisionsberetninger 2002-1990 (side 713-716) 

9. Revisionsregulativ for Farum Kommune (side 717-726) 

I rapporten anvendes begreberne ”tilfredsstillende”, ”tilfredsstillende med mindre mangler” 

og ”utilfredsstillende”. Det hedder i rapportens side 3 om kategorisering af vurderinger: 

”Ved en ekstern kvalitetskontrol efter FSR’s retningslinier har kvalitetskontrollanten 

alene mulighed for at konkludere “Bestået” eller “Ikke bestået”. Ved 

konklusionen bestået kan angives eventuelle supplerende oplysninger, som kan 

resultere i henstillinger fra FSR. 

I nærværende karaktergivning er “Tilfredsstillende” udtryk for “Bestået”. 

“Tilfredsstillende med mindre mangler” er udtryk for bestået, men ville ved en 

erklæringsafgivelse og kvalitetskontrol resultere i en erklæring med supplerende 

oplysninger. 

“Utilfredsstillende” er udtryk for “Ikke bestået”.” 

Vidnet Jørgen Krauw, statsautoriseret revisor HLB, har forklaret nærmere herom, jf. afsnit 

23.5.2.7.1. 

23.5.2.1. HLB's samlede konklusion 

HLB's rapport har side 6-7 følgende samlede konklusion: 1 

”Kommunernes Revision (KR) har i undersøgelsesperioden 1. januar 1990 - 6. 

august 2003 udført revision af Farum Kommune. 

Den udførte revision i 2002 vurderes som værende i overensstemmelse med god 

revisionsskik og god offentlig revisionsskik, idet vi vurderer den udførte revision 

som tilfredsstillende med mindre mangler. 

Efter vor opfattelse har den udførte revision i årene 2001 - 1998 så alvorlige fejl 

og mangler, at den ikke kan vurderes som værende i overensstemmelse med god 

revisionsskik og god offentlig revisionsskik. 2 

1 248-10,f2,b10-11 

2 Om sammenhængen mellem denne samlede konklusion og delkonklusioner, navnlig vedrørende statuskonti, jf. 

afsnit 23.5.2.2., har revisorerne afgivet supplerende bemærkninger i brev af 30. juni 2011. Den samlede konklusion 

fastholdes. Brevet er medtaget i beretningens bilag 3 under 248-25. 

- 88 -

Den udførte revision i årene 1997 - 1990 vurderes som værende i overensstemmelse 

med god revisionsskik og god offentlig revisionsskik, idet vi vurderer den 

udførte revision som tilfredsstillende med mindre mangler. 

I 2002 har KR i revisionspåtegningen taget forbehold for “at grundlaget for 

årsregnskabet for 2002 er behæftet med så væsentlige usikkerhedsforhold, at det 

efter vores opfattelse er usikkert, hvorvidt det giver et retvisende billede af 

kommunens samlede økonomiske forvaltning”. Det er vor opfattelse, at dette 

generelle forbehold er dækkende, når der henses til regnskabets oplysninger om 

Farum Kommunes samlede økonomiske forpligtelser. 

I 2001 har KR i revisionspåtegningen taget forbehold for “at årsregnskabet for 

2001 er behæftet med væsentlige usikkerhedsmomenter vedrørende refusionsgrundlag, 

ligesom der er så væsentlige fejl og mangler, at det ikke efter vores 

opfattelse giver et rigtigt billede af kommunens samlede økonomiske forvaltning”. 

På trods af dette generelle forbehold er det vor opfattelse, at Farum Kommune 

havde så væsentlige økonomiske forpligtelser, der ikke var oplyst i årsregnskabet 

og ubalance mellem indtægter og udgifter gennem flere år, at revisionspåtegningen 

burde have indeholdt en præcisering og kvantificering af disse forhold. 

Nedenfor er foretaget en opsummering af mangler ved den udførte revision og 

revisionsrapportering, idet vi har henført manglerne til “Mangler i revisionspåtegningerne”, 

“Mangler i revisionsberetningerne” og “Mangler ved den udførte 

revision mv.”, sidstnævnte beskrivelse af mangler indeholder en række eksempler, 

og er således ikke en fuldstændig liste af de mangler, vi har identificeret. 

Mangler i revisionspåtegninger 

KR burde have omtalt den betydelige og stigende ubalance imellem indtægter og 

udgifter 2002 - 2000 

KR burde have omtalt og kvantificeret igangværende byggerier som var indregnet 

som nettomellemværende med FIH under mellemregningskonti 2001 - 1999 

KR burde have omtalt manglende og ufyldestgørende oplysning af betydelige 

lease- og garantiforpligtelser i årsregnskabet 2001 - 1998 

KR burde have omtalt og kvantificeret usikkerhed omkring statuskonti 2000 - 

1999 

Mangler i revisionsberetninger 

KR burde have beskrevet manglende garanti t.kr. 12.500 i 2002 - 2001 

KR burde have omtalt budgetafvigelser på møder, rejser og repræsentation 2002 

og 2000 -1993 

- 89 -

KR burde have beskrevet manglende retningslinier for den decentrale bogføring 

til sikring af centralt tilsyn 2001 - 1999 

KR burde have beskrevet mangler vedrørende revision af sociale regnskaber, 

herunder problemer med edb-anvendelse mv. 2000 - 1999 

KR burde have foretaget en konkret stillingtagen til konstaterede budgetafvigelser 

og bevillingskontrol 1999 - 1996 

KR burde have beskrevet mangler ved overholdelse af kasse-/regnskabsregulativer 

herunder manglende instrukser vedrørende afstemningsprocedurer, 

manglende retningslinier for bevillings- og budgetstyring og manglende retningslinier 

for regnskabsaflæggelse 1999 - 1995 

Mangler i den udførte revision mv. 

KR har ikke indhentet engagementsforespørgsler fra FIH 2002 - 1998 

Forvaltningsrevision er mangelfuld 2002 - 1998 

Revisionen af generelle udgifter har været mangelfuld 2002 - 2000 

KR burde have udført edb-revision efter revisionsvejledning 14 - særligt i årene 

med egen IT organisation 2001 - 2000 

Revisionen af institutioner med decentral bogføring og kassefunktion 

er mangelfuld 2001 - 1999 

Revisionen omkring afdækning af besvigelser er mangelfuld 2000 - 1999 

KR har ikke indhentet engagementsforespørgsler 2000 - 1990 

KR har ikke indhentet ledelseserklæring 2000 - 1990 

Revision af tværgående anlægsvirksomhed er mangelfuld 1998 - 1997 

KR’s egen kvalitetskontrol vurderes som utilfredsstillende 1998 - 1990” 

HLB's samlede konklusion udgør en sammenfatning af delkonklusionerne for de enkelte år i 

hovedkapitel 4.4., God revisionsskik 1 , vedrørende 

4.4.1. Årsregnskab, formalia 

4.4.2. Afstemning af statuskonti 

4.4.3. IT revision inkl. subsystemer 

4.4.4. Garanti- og leasingforpligtelser 

1 Side 186f. Med sammenfatning i afsnit 3.4 opdelt på tilsvarende underafsnit, side 26f. 

- 90 -

4.4.5. Lønninger 

4.4.6. Institutioner med decentral bogføring 

4.4.7. Sociale regnskaber 

4.4.8. Indtægter 

4.4.9. Udgifter 

4.4.10. Tværgående anlægsvirksomhed/byggeregnskaber 

4.4.11. Kassekreditreglen 

4.4.12. Deponeringsregler 

4.4.13. Mellemregning FIH 

4.4.14. Politiske konti 

4.4.15. Besvigelser 

Nedenfor i afsnit 23.5.2.3. omtales særligt rapportens afsnit 4.4.2., Afstemning af statuskonti. 

Kritikpunkter vedrørende ”mangler i revisionspåtegninger” omtales i afsnit 23.5.2.4., kritik- 

punkter vedrørende ”mangler i revisionsberetningen” omtales i afsnit 23.5.2.5. og kritikpunkter 

vedrørende ”mangler i den udførte revision mv.” i afsnit 23.5.2.6. 

I øvrigt henvises til rapporten, beretningens bilag 4.1-2, og KR's kommentarer til rapporten, 

beretningens bilag 4.3-4. 

I gennemgangen behandles både den overordnede planlægning af revisionen, løbende revi- 

sion, revision ved status og opfølgning på revisionsbemærkninger. 

23.5.2.2. KR's skriftlige kommentarer 

KR besvarede den 13. og 16. januar 2006 spørgsmål fra kommissionen om kvalitetskontrol og 

statuskonti mv., jf. § 9, stk. 2, i lov om undersøgelseskommissioner. Svarene er medtaget som 

beretningens bilag 4.3. 1 

KR afgav 30. maj 2006 skriftlige bemærkninger til HLB's rapport. Det hedder herom i protokol 

nr. 50 fra 2. februar 2006 afslutningsvis: 2 

”Kommissionen bemærkede, at vidnet og andre vidner fra Kommunernes 

Revision undervejs i afhøringerne har nævnt mulige fejl eller mangler i HLB's 

1 292-15,f1 og 7. De i svaret af 13. januar 2006 nævnte underbilag 1-5 findes på sag 292-15,f2-6. 

2 316-50. Under afhøring af vidnet Steen Andresen, viceadministrerende direktør i KR. 

- 91 -

apport. I det omfang Kommunernes Revision måtte have bemærkninger om 

mulige fejl eller mangler i HLB's rapport som ikke er fremført under afhøringerne 

og protokollerede eller som ønskes uddybet modtager kommissionen gerne 

sådanne bemærkninger i skriftlig form inden for et par måneder, således at 

kommissionen har særlig anledning til at forholde sig til disse bemærkninger i det 

videre arbejde. Det er hensigtsmæssigt, at bisidderens afsluttende bemærkninger 

og kommissionens afsluttende vurderinger kan koncentreres om de mere generelle 

spørgsmål undersøgelsen måtte give anledning til overvejelse af.” 

KR afgav herefter skriftlig redegørelse af 30. maj 2006 underskrevet af vidnet Steen Andersen 

som viceadministrerende direktør for KR, jf. beretningens bilag 4.4. Det hedder bl.a.: 1 

”1. Indledning 

Farum-kommissionen har i januar og februar 2006 foretaget afhøringer af tidligere 

og nuværende medarbejdere hos Kommunernes Revision (KR) om revision af 

Farum Kommune. 2 I forbindelse med afhøringerne er HLB Mortensen & 

Beierholms rapport fra marts 2005 blevet inddraget, idet der yderligere er givet 

KR mulighed for at udarbejde en samlet redegørelse for punkter, hvor HLB’s 

rapport efter KR’s opfattelse kan kritiseres. 

… 

2. Konklusion 

Kritikken af revisionen i perioden 1990-1997 samt 2002 opfattes ikke som 

væsentlig, og KR har derfor valgt at koncentrere kommentarerne til årene 1998- 

2001. 

HLB’s rapport er på 700 sider, det vil derfor kun være praktisk muligt at behandle 

mere væsentlige punkter - uanset perioden som anført afgrænses til 4 år. 

HLB burde have forelagt konklusionerne for KR inden afgivelsen af rapporten 

med henblik på en gennemgang af principperne for kommunal revision samt en 

drøftelse af de væsentligste kritikpunkter. Der er KR’s opfattelse, at det havde 

været hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning overfor Farum-kommissionen. 

Der kan som eksempel nævnes en forfejlet kritik af revisionspåtegninger og 

forvaltningsrevision, som beror på begrebsmæssige misforståelser. Et andet 

eksempel er kritik af manglende revision af uvæsentlige udgiftsområder. 

Kritikken er forfejlet allerede af den grund, at revisionen ikke kan rapportere om 

forhold, der er fravalgt. Det er i sagens natur udelukket at foretage revision af alle 

områder i den kommunale forvaltning. Der skal - som det også er sket - udøves et 

skøn som primært sker ud fra vurdering af områdets økonomiske betydning. 

1 292-16,b 86-93,96-113,116-118, 121-130 som bilag 4.4. til beretningen. Det bemærkes, at KR samme dato 

besvarede en række spørgsmål vedrørende byggeregnskaber (292-16), jf. bind 7, kapitel 10 og bind 11, kapitel 

17. 

2 Protokol nr. 37-50. 

- 92 -

Der skal til de enkelte år bemærkes følgende: 

2001 

Kritikken må samlet betegnes som åbenbart forkert, idet den alene relaterer sig til 

misforståelsen omkring funktionen af påtegningen på Farum Kommunes regnskab. 

Hvis der var givet anledning til at forklare HLB dette, er det KR’s 

opfattelse, at revisionen af 2001 ikke var blevet kritiseret. 

2000 

Revisionsberetningen for 2000, der offentliggøres i efteråret 2001, indeholder 

særdeles kritiske bemærkninger, som kunne have givet Byrådet anledning til at 

gribe ind. KR var de første, der advarede kommunen mod den negative udvikling 

i økonomien og styringen heraf. Det kan undre, at dette ikke fremhæves af HLB. 

Den nuværende borgmester i Farum Kommune har i 2006 udtalt, at han inddrog 

KR’s kritiske rapporter i valgkampen i efteråret 2001. 

1999 og 1998 

Det er KR’s opfattelse, at de forhold, som kritiseres af HLB, er mindre væsentlige 

forhold. Farum Kommunes risikobillede ændres først markant fra 2000. Dette 

aspekt inddrages ikke af HLB, som bedømmer 1999 og 1998 som om risikoen var 

den samme som i 2000.” 

KR's kommentarer i øvrigt er omtalt i de følgende underafsnit efter omtale af HLB-rapporten. 

23.5.2.3. Afstemning af statuskonti 

Det hedder i rapporten side 190: 

”4.4.2. AFSTEMNING AF STATUSKONTI 

Sammenfatning 

Statuskonti er kontinuerlige konti, og et særligt fokus på afstemningen af disse er 

derfor en nødvendighed for at kunne kontrollere den økonomiske styring på et 

konkret område. 1 

Statuskonti omfatter: 

Aktiver 

Likvide aktiver 

Kortfristede tilgodehavender/restancer 

1 Det hedder senere i rapporten, samme side: ”På grund af det dobbelte bogholderis princip vil statuskonti, der 

ikke stemmer automatisk medføre, at der ligeledes er fejl på et andet område, f.eks. i driftsregnskabet.” 

- 93 -

Langfristede tilgodehavender 

Aktiver tilhørende fonds, legater mv. 

Passiver 

Passiver tilhørende fonds, legater mv. 

Kortfristet gæld, mellemregninger 

Langfristet gæld 

Balancekonto 

KR vurderer i den overordnede planlægning området statuskonti som værende 

meget væsentlig, uden at der er fastsat et egentligt væsentlighedsniveau. 

Den planlagte revision er udført, og mangler er beskrevet i revisionsberetningen. 

Den udførte revision for årene 2002 - 2001 vurderes som tilfredsstillende med 

mindre mangler. 

Den udførte revision for årene 2000 - 1999 vurderes som utilfredsstillende. 



Den foreliggende rapportering angiver, at der for årene 1995-1990 er foretaget 

revision i et omfang, som kan forventes på området. Dette kan dog ikke 

kontrolleres pga. manglende adgang til arbejdspapirer.” 

Indledning 

… 

Ved vores gennemgang af årene 2002 - 1996 vil vi tage udgangspunkt i såvel 

revisionsberetninger som det forelagte arbejdsmateriale for årene. Vores rapportering 

vil herefter blive opdelt i følgende hovedpunkter: 

1. Revisionspåtegning 

2. Overordnet planlægning 

3. Løbende revision, heraf primært udført arbejde ved beholdningseftersyn 

4. Rapportering på den løbende revision i revisionsberetningerne 

5. Udført arbejde ved statusrevisionen 

6. Rapportering på statusrevisionen i den afsluttende revisionsberetning 

7. Opfølgning på tidligere bemærkninger, primært afgivet i revisionsberetninger 

8. Sammenfatning 

…” 

Det hedder herefter i HLB's sammenfatninger vedrørende afstemning af statuskonti om årsregnskaberne: 

- 94 -

Årsregnskab 1990-1991 1 

”Revisionen vurderes som tilfredsstillende.” 

Årsregnskab 1992-1997 2 

”Revisionen vurderes som tilfredsstillende med mindre mangler.” 

Årsregnskab 1998 3 

”Det kan konkluderes, at især den løbende revision med hensyn til planlægning, 

udførelse og rapportering ikke synes fuldt tilfredsstillende. Dette skyldes bl.a., at 

Revisionsregulativet ikke er overholdt vedrørende posterne under andre let 

realisable aktiver. 

Revisionen vurderes dog samlet set som tilfredsstillende med mindre mangler.” 


”Ud fra de forelagte arbejdspapirer synes KR ikke umiddelbart at have haft et 

tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis til at konkludere, at årsregnskabet for 1999 

gav et retvisende billede af kommunens samlede økonomiske forvaltning. 

Ved revisionens afslutning manglede der afstemning af et væsentligt antal 

statuskonti, og på en del af de konti, der var afstemte, stod der uudlignede beløb af 

ældre dato. I lighed med år 2000 burde KR sandsynligvis have taget forbehold i 

revisionspåtegningen. 

I forbindelse med vores gennemgang fandt vi ikke dokumentation for, at KR’s 

planlagte og udførte arbejde ved den løbende revision var foretaget i overensstemmelse 

med Revisionsregulativet, ligesom rapporteringen heraf syntes meget 

sparsom. 

Usikkerheden omkring statusposterne synes så stor, at KR skulle have taget forbehold 

i revisionspåtegningen. 

Revisionen vurderes som utilfredsstillende.” 

1 Beretningens bilag 4.1, side 252-253 (248-10,f2,b256-257) og side 250-252 (248-10,f2,b254-256) 

2 Beretningens bilag 4.1, side 249-250 (248-10,f2,b253-254), side 247-249 (248-10,f2,b251-253), side 245-247 

(248-10,f2,b244-251), side 244-245 (248-10,f2,b244-249), side 240-244 (248-10,f2,b244-248) og side 235-240 

(248-10,f2,b240-244) 

3 Beretningens bilag 4.1, side 232-235 (248-10,f2,b236-240) 


- 95 -


”Ud fra de forelagte arbejdspapirer synes KR ikke at have haft et tilstrækkelig og 

egnet revisionsbevis til at konkludere, at årsregnskabet for 2000 gav et retvisende 

billede af kommunens samlede økonomiske forvaltning. 

Ved revisionens afslutning manglede der afstemning af 60 konti, hvoraf 32 

stammede fra 1999. Herudover anfører KR i den afsluttende beretning, at det for 

en del af de forelagte afstemninger gjaldt, at afstemningerne indeholdt uudlignede 

poster af ældre dato, lige som det for flere afstemninger gjaldt, at manglende 

sagsbehandling havde medført, at afholdte udgifter ikke var henført til rette 

regnskabsår. For afstemningerne af de likvide beholdninger anførtes det i et 

revisionsnotat, at ikke alle poster var endeligt identificeret, og at der endnu ikke i 

fuldt omfang var foretaget bogføringsmæssig berigtigelse. Usikkerheden omkring 

statusposterne synes så stor, at KR burde have taget forbehold i revisionspåtegningen. 

Revisionen vurderes som utilfredsstillende.” 


”Modsat tidligere år ses der ikke i det forelagte materiale at være en liste over 

uafstemte statuskonti ultimo regnskabsåret. 

Efter vores gennemgang af materialet inkl. de afgivne beretninger for året, 

vurderes de forbehold, som KR har taget i revisionspåtegningen vedrørende 

statusposterne, dog som værende berettigede. 

På baggrund heraf vurderes også den afkræftende konklusion i påtegningen også 

som værende berettiget. 

Revisionen vurderes som tilfredsstillende med mindre mangler.” 


”Efter vores gennemgang af arbejdsmaterialet synes forbeholdene vedrørende 

statusposterne og den efterfølgende konklusion på regnskabet som værende 

acceptabel. KR’s konklusion på årsregnskabet anfører, at det er usikkert, hvorvidt 

regnskabet giver et retvisende billede af kommunens samlede økonomiske 

forvaltning. 

Revisionen vurderes som tilfredsstillende med mindre mangler.” 




- 96 -

23.5.2.4. Revisionspåtegninger 

23.5.2.4.1. Revisionspåtegninger generelt og økonomisk ubalance 

I HLB's rapport hedder det: 1 

”Revisionspåtegning 

Der er ikke i den kommunale lovgivning krav om en egentlig revisionspåtegning 

på kommunernes årsregnskab, men alene krav om en revisionsberetning. 

En revisionspåtegning på et kommunalt regnskab vil dog altid være ledsaget og 

suppleret af en revisionsberetning. FSR har i fagligt notat fra maj 2001 behandlet 

revisors rapportering vedrørende offentlige og offentligt støttede virksomheder, 

og heraf fremgår det, at det er FSR’s opfattelse at revisionspåtegninger på 

årsregnskaber indenfor den offentlige sektor bør udarbejdes i overensstemmelse 

med revisionsvejledning 7. 

KR har da også for alle undersøgelsens år udarbejdet en revisionspåtegning 

vedrørende Farum Kommunes regnskaber. 

Jf. KR’s afsluttende revisionsberetninger for 2002 og 2001 kan det være nødvendigt 

at tage forbehold i revisionspåtegningen for en kommune, især hvis: 

• regnskabet ikke giver et retvisende billede, 

• regnskabet mangler lovkrævede oplysninger, 

• regnskabet mangler oplysninger om usikkerheder eller usædvanlige 

forhold, 

• regnskabet er behæftet med væsentlige fejl eller mangler, 

• forhold af betydning for regnskabet ikke er tilstrækkeligt oplyst for 

revisor, 

• revisor ikke kan konkludere på dele af eller hele den udførte revision, 

• regnskabet ikke opfylder lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen. 

Når der udarbejdes en revisionspåtegning for Farum Kommune, er det vores 

opfattelse, at denne skal leve op til gældende standarder for en. Hermed skal 

revisionens bemærkninger medtages i påtegningen, hvis de er væsentlige for 

forståelsen af kommunens årsregnskab.” 

I HLB's samlede konklusion hedder det, jf. afsnit 23.5.2.1.: 

”KR burde have omtalt den betydelige og stigende ubalance imellem indtægter og 

udgifter 2002 - 2000” 

1 Beretningens bilag 4.1, side 13-14 (248-10,f2,b18-19) 

- 97 -

I HLB's rapport hedder det videre: 1 

”3.0.4 UDVIKLINGEN I FARUM KOMMUNES ØKONOMI 

På baggrund af de officielle årsregnskaber for Farum Kommune kan opstilles 

følgende oversigt over økonomiske hovedtal vedrørende de senere år med 

underskud: 

Herudover har der i perioden 2002 - 1999 været påbegyndt anlægsprojekter mio. 

kr. 1.096, der ikke er medtaget under årsregnskabets anlægsudgifter. Projektudgifterne 

er løbende finansieret via a conto indbetalinger fra FIH. Farum 

Kommune har indgået en rammeaftale med FIH herunder leaseaftaler vedrørende 

anlægsaktiver, som anvendes af kommunen. 

Oversigten viser, at Farum Kommune har haft en betydelig og stigende ubalance 

mellem indtægter og udgifter gennem flere år. 

Det er vores vurdering, at udviklingen i Farum Kommunes økonomi skulle have 

været medtaget i revisionspåtegning for årene 2002 - 2000.” 

KR har følgende generelle kommentar om påtegninger på årsregnskabet: 2 

”3. Påtegning på en kommunes årsregnskab 

HLB kritiserer KR for mangler i revisionspåtegningerne, jf. rapportens side 7. Det 

fremhæves yderligere af HLB, at en revisionspåtegning for Farum Kommune skal 

leve op til gældende standarder for revisionspåtegninger. Det må efter HLB’s 

opfattelse betyde, at revisionens bemærkninger skal medtages i påtegningen, hvis 

de er væsentlige for forståelse af kommunens årsregnskab, jf. sidste tekstafsnit i 

rapportens afsnit 3.0.2, “Grundlaget for revision af Farum Kommune” (side 14). 

1 Beretningens bilag 4.1, side 21 (248-10,f2,b25) 

2 Beretningens bilag 4.3., side 3-6 (292-19,b3-6) 

- 98 -

Det anføres af HLB i sidste tekstafsnit på side 13, at “der er ikke i den kommunale 

lovgivning krav om en egentlig revisionspåtegning på kommunernes årsregnskab, 

men alene krav om en revisionsberetning”. 

KR’s kommentarer til dette er følgende: 

Den kommunale styrelseslov § 42 fastsætter rammerne for den kommunale 

revision, og der findes mere detaljerede regler i bekendtgørelse om kommunernes 

budget og regnskabsvæsen, revision m.v. (nu bek. nr. 392 af 2. maj 2006). 

Reglerne er i det væsentlige uændrede fra det forudgående år. 

Bekendtgørelsens § 6 og 7 har bestemmelser om revisionens beretning om 

revisionen af årsregnskabet. Det siges bl.a. i § 7, stk. 1: 

“... Revisionen skal gøre bemærkning, hvis den mener, at regnskabet ikke er 

rigtigt, eller at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, ikke er i 

overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige 

beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig 

praksis. ...“ 

I bekendtgørelsens § 8, stk. 2 findes følgende bestemmelse om påtegninger: 

“Efter at revisionen af årsregnskabet er afsluttet, skal dette af revisionen forsynes 

med påtegning om, at revisionen er udført i overensstemmelse med 

revisionsregulativets bestemmelser...” 

Det fremgår af regelsættet, at kommunens årsregnskab skal forsynes med en 

revisionspåtegning. Der er ingen formkrav til påtegningen udover, at denne skal 

henvise til, at revisionen er udført i overensstemmelse med revisionsregulativets 

bestemmelser. Der er ingen krav om, at revisionens bemærkninger skal anføres i 

revisionspåtegningen. Det er direkte i den kommunale styrelseslov fastsat, at 

revisionens bemærkninger skal fremgå særskilt af revisionsberetningen. 

Det er derfor KR’s opfattelse, at KR ikke med rimelighed kan kritiseres for 

mangler i revisionspåtegningerne. Det afgørende må efter den kommunale 

lovgivning være, om KR har rapporteret de væsentlige forhold i revisionsberetningen. 

I overensstemmelse med lovgivningen har KR forsynet Farum Kommunes 

årsregnskaber med en revisionspåtegning, og i denne påtegning henvises der til 

revisionsberetningen. Der er i bilag 1 til denne redegørelse eksempler på, at KR 

korrekt i revisionsberetningerne har rapporteret om forhold, som af HLB betragtes 

som mangler i revisionspåtegningen. En kritik, der relaterer sig til dette, må 

betegnes som forfejlet. 

I regnskabsårene 2001 og 2002 har KR taget forbehold for regnskaberne. Det er 

på denne baggrund særligt ejendommeligt, at KR kritiseres for revisionspåtegningens 

udformning, da der ikke er lovkrav om eller praksis for, at de 

- 99 -

væsentlige fejl og mangler, som har givet anledning til forbeholdet, skal rapporteres 

i revisionspåtegningen. 

I de afsluttende revisionsberetninger for 2001 og 2002 forholder KR sig til 

begrebet forbehold i revisionspåtegningen. 

Det anføres, at dette kan være nødvendigt, hvis: 

• regnskabet ikke giver et retvisende billede 

• regnskabet mangler lovkrævede oplysninger, 

• regnskabet mangler oplysninger om usikkerheder eller usædvanlige 

forhold, 

• regnskabet er behæftet med væsentlige fejl eller mangler, 

• forhold af betydning for regnskabet ikke er tilstrækkeligt oplyst for 

revisor, 

• revisor ikke kan konkludere på dele af eller hele den udførte revision, 

• regnskabet ikke opfylder lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen.” 

KR tager som anført i 2001 forbehold for årsregnskabets rigtighed, hvilket er det 

mest alvorlige forbehold, der kan tages i et kommunalt årsregnskab. Et “going 

concern” forbehold vil ikke give nogen mening, idet en kommune til enhver tid vil 

være i stand til at opfylde sine forpligtelser, idet der er sikkerhed i 

skatteudskrivningen. 

Uanset at KR i 2001 tager et forbehold for regnskabets rigtighed, har Tilsynsmyndigheden 

aldrig svaret på, om der skal udarbejdes et nyt regnskab, eller hvilke 

forholdsregler der skal tages på baggrund af forbeholdet. Det må derefter antages, 

at et forbehold i et kommunalt regnskab ikke giver anledning til særlige 

forholdsregler, idet det er de enkelte bemærkninger i revisionsberetningen, som 

kommunalbestyrelsen skal udtale sig om, og som Tilsynsmyndigheden bør 

forholde sig til. HLB anfører i deres samlede konklusion, jf. rapportens side 6, 

følgende om revisionen af årsregnskabet i 2001: 

“I 2001 har KR i revisionspåtegningen taget forbehold for at “årsregnskabet for 

2001 er behæftet med væsentlige usikkerhedsmomenter vedrørende refusionsgrundlag, 

lige som der er så væsentlige fejl og mangler, at det ikke efter vores 

opfattelse giver et rigtigt billede af kommunens samlede økonomiske forvaltning”’ 

På trods af dette generelle forbehold er det vor opfattelse, at Farum Kommune 

havde så væsentlige økonomiske forpligtelser, der ikke var oplyst i årsregnskabet 

og ubalance mellem indtægter og udgifter gennem flere år, at revisionspåtegningen 

burde have indeholdt en præcisering og kvantificering af disse 

forhold.” 

Det afsnit af revisionspåtegningen, som HLB gengiver, er den samlede 

konklusion. Hvis man havde gengivet selve forbeholdet i revisionspåtegningen, 

ville det kunne ses, at KR tager forbehold for de samme forhold som HLB 

anfører. 

- 100 -

“Forbehold 

I forbindelse med vores gennemgang af årsregnskabet 2001 har vi konstateret, at 

der er en lang række fejlregistreringer/manglende registreringer. 

Kommunens bogføring giver derfor ikke et pålideligt grundlag for udarbejdelse af 

årsregnskabet, idet der er væsentlig usikkerhed vedrørende 

• afstemning af balancens statuskonti 

• manglende bogføring af mange og væsentlige åbentstående poster på likvide 

konti 

• væsentlige uafklarede bogføringer på fejlkonti 

• bruger/udbetalingssystemernes afstemning/afstemningsmulighed til kommunens 

økonomisystem 

• refusionsgrundlag, som på flere områder er mange/fuldt. Dette kan medføre 

refusionsstab eller et større udredningsarbejde 

• en række forhold, der kan medføre krav om betaling eller efterreguleringer 

• resultatet af vores revision af byggeregnskaber samt vores gennemgang af 

repræsentationsbilag mv. Resultaterne kan vise sig efterfølgende at have 

indvirkning på resultat og status vedrørende årsregnskabet 2001. 

• Der henvises i øvrigt til revisionsberetningen.” 

Det anførte viser, at der er taget et klart og tydeligt forbehold, hvor der også 

henvises til den offentligt tilgængelige revisionsberetning for 2001. I denne 

revisionsberetning redegør KR for en række forhold i relation til forbeholdet og i 

øvrigt andre væsentlige fejl og mangler. 

Det er KR’s opfattelse, at HLB har misforstået revisionsberetningens funktion ved 

at sammenligne den med revisionsprotokollen ved revisionen af private 

virksomheder - en misforståelse, der kunne være afklaret ved henvendelse til 

KR.” 

KR har i sine revisionsberetninger vedrørende årsregnskab 2000 og 2001 anført nogle bemærkninger 

om underskuddets størrelse i de to år. 

I beretning nr. 117 vedrørende årsregnskabet 2000 hedder det: 1 

”3 Årsregnskabet 

3.1 Kommunens årsregnskab for 2000 

Det reviderede regnskab for 2000 har omfattet kommunens årsregnskab samt de 

oversigter, bemærkninger og redegørelser, der i henhold til de gældende regler for 

regnskabsaflæggelse skal udarbejdes. 

1 75-1,f56,b10-11 

- 101 -

Hovedtallene udviser: 

3.2 Revisionspåtegning 

Vi har forsynet årsregnskabet med følgende påtegning: 

Revisionspåtegning 

“Vi har revideret det af Farum Kommune aflagte årsregnskab for 2000. 

Den udførte revision 

Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik samt med 


Revisionen er tilrettelagt efter almindeligt anerkendte revisionsprincipper og de 

særlige regler, som gælder for kommunal virksomhed med henblik på at opnå en 

begrundet overbevisning om, at årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller 

mangler. Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko 

efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i årsregnskabet anførte beløb 

og øvrige oplysninger. 

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

Der henvises i øvrigt til revisionsberetningen. 

Konklusion 

- 102 -

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med 

lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et retvisende billede 

af kommunens samlede økonomiske forvaltning.” 

I beretning nr. 122 vedrørende årsregnskabet 2001 hedder det: 1 

”4 Årsregnskabet 

4.1 Kommunens årsregnskab for 2001 

Det reviderede regnskab for 2001 har omfattet kommunens årsregnskab for 2001 

samt de oversigter, bemærkninger og redegørelser, der i henhold til de gældende 

regler for regnskabsaflæggelse skal udarbejdes. 

Regnskabets hovedtal udviser: 

1 75-1,f61,b10-11 

- 103 -

Det fremgår af kommunens generelle bemærkninger til regnskabet for 2001, at: 

• “Regnskabet for 2001 udviser et samlet underskud på 85 mio. kr. Der var 

oprindeligt budgetteret med et kasseforbrug på knap 2 mio. kr., det vil sige, at 

underskuddet i 2001 er øget med 83 mio. kr.” 

Det, der er omtalt, er kommunens træk på likvide aktiver. 

Det er vores opfattelse, at et korrigeret resultat, jf. ovenstående, udgør et 

underskud på 339.226.000 kr. for regnskabsåret 2001. 

4.2 Revisionspåtegning 

Vi har forsynet årsregnskabet med følgende påtegning: 

“Revisionspåtegning 

Vi har revideret det af Farum Kommune aflagte årsregnskab for 2001. 

Den udførte revision 

Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik samt 


Revisionen er tilrettelagt efter almindeligt anerkendte danske revisionsprincipper 

og de særlige regler, som gælder for kommunal virksomhed med henblik på at 

opnå en begrundet overbevisning om, at årsregnskabet er uden væsentlige fejl 

eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og 

risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i årsregnskabet anførte 

beløb og øvrige oplysninger. 

Forbehold 

I forbindelse med vores gennemgang af årsregnskabet 2001 har vi konstateret, at 

der er en lang række fejlregistreringer/manglende registreringer. 

Kommunens bogføring giver derfor ikke et pålideligt grundlag for udarbejdelse af 

årsregnskabet, idet der er væsentlig usikkerhed vedrørende 

• afstemning af balancens statuskonti 

• manglende bogføring af mange og væsentlige åbentstående poster på likvide 

konti 

• væsentlige uafklarede bogføringer på fejlkonti 

- 104 -

• bruger/udbetalingssystemernes afstemning/afstemningsmulighed til kommunens 

økonomisystem 

• refusionsgrundlag, som på flere områder er mangelfuldt. Dette kan medføre 

refusionstab eller et større udredningsarbejde 

• en række forhold, der kan medføre krav om betaling eller efterreguleringer, 

• resultatet af vores revision af byggeregnskaber samt vores gennemgang af 

repræsentationsbilag m.v. Resultaterne kan vise sig efterfølgende at have 

indvirkning på resultat og status vedrørende årsregnskabet for 2001. 

Der henvises i øvrigt til revisionsberetningen. 

Konklusion 

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for 2001 er behæftet med væsentlige 

usikkerhedsmomenter vedrørende refusionsgrundlag, ligesom der er så væsentlige 

fejl og mangler, at det ikke efter vores opfattelse giver et rigtigt billede af 

kommunens samlede økonomiske forvaltning.” 

Der blev som gengivet ovenfor på årsregnskabet for 2000 afgivet en revisionspåtegning uden 

forbehold, mens der i beretning nr. 117 om årsregnskabet 2000 er anført en række bemærkninger, 

herunder om kasse- og regnskabsregulativet. 1 

Som refereret i afsnit 23.5.2.2. har KR i sin kommentar til HLB-rapporten bl.a. anført, at 

”Revisionsberetningen for 2000, der offentliggøres i efteråret 2001, indeholder 

særdeles kritiske bemærkninger, som kunne have givet Byrådet anledning til at 

gribe ind. KR var de første, der advarede kommunen mod den negative udvikling 

i økonomien og styringen heraf. Det kan undre, at dette ikke fremhæves af HLB. 

Den nuværende borgmester i Farum Kommune har i 2006 udtalt, at han inddrog 

KR’s kritiske rapporter i valgkampen i efteråret 2001.” 

23.5.2.4.2. Omtale og kvantificering af igangværende byggerier 


”KR burde have omtalt og kvantificeret igangværende byggerier som var indregnet 

som nettomellemværende med FIH under mellemregningskonti 2001 - 1999” 

1 Se herom bind 13, kapitel 22.1.6. 

- 105 -

I HLB's rapport hedder det herom nærmere: 1 

”3.4.13. MELLEMREGNING MED FIH 

Årsregnskaber 1999 - 2001: 

Følgende fremgår af rapport af 07.01.04 udarbejdet af KPMG: 

“Farum Kommune har i perioden 1999 - 2001 opført en række større anlæg, som 

har været finansieret af FIH, herunder Farum Park, Farum Arena, skoler, 

svømmehal, Furesø bad/Farum Marina. 

Som led i aftalen med FIH påtog Farum Kommune sig bygherreansvaret og 

derigennem den fulde økonomiske risiko i byggeperioden. Byggerierne burde som 

følge heraf umiddelbart underlægges de samme krav til den økonomiske styring 

som kommunens øvrige udgifter. 

I Farum Kommunes årsregnskaber for perioden 1999 - 2001 er afholdte 

byggeudgifter og modtagne acontoindbetalinger fra FIH optaget som mellemregninger 

med FIH (status konti). 

Mellemregning med FIH (nettogæld) er opgjort ekskl. renter i byggeperioden. 


- 106 -

Mellemregning med FIH inkluderede for 2001 byggeudgifter for kr. 84 mio., der 

ikke vedrørte anlægsprojekter, som blev finansieret af FIH, hvorved dette beløb 

burde have været udgiftsført i 2001”. 

Årsregnskaberne for 1999 - 2001 indeholder ikke ovennævnte bruttobevægelser, 

da byggeregnskab og acontofinansiering er opført på en mellemregningskonto i 

balancen. 

Det er vores vurdering, at årsregnskabet burde have vist igangværende byggeri pr. 

anlægsprojekt med fradrag af modtaget a conto til belysning af den fulde 

økonomiske risiko i byggeperioden. 

Denne specifikation skulle have fremgået af årsregnskaberne i årene 1999 - 2001. 

En samlet anskaffelsessum på t.kr. 1.096 kan ikke bogføres netto på en mellemregning 

med FIH uden specifikation. 

Ovennævnte problemstilling ses ikke beskrevet af KR i revisionsberetning eller 

revisionspåtegning for årene 1999 og 2001. 

I 2001 tager KR “forbehold for resultat af vor revision af byggeregnskaber. “, men 

der foretages ikke en kvantificering af forbeholdet. 

Det er vor vurdering, at den udførte revision af mellemregning FIH er utilfredsstillende.” 

Der henvises i øvrigt til HLB's rapport side 36-37 vedrørende tværgående anlægsvirksomhed/byggeregnskaber. 

I sin kommentar til kritikken vedrørende 1999-2001 anfører KR om 1999: 1 

”Jf. kommentarer … under regnskabsår 2000. Samme forhold gør sig formentlig 

gældende her. 

Mellemværende kunne ikke kvantificeres, da samlede byggerier ikke kunne 

opgøres.” 

KR skriver om 2000: 2 

”M & B skriver i deres redegørelse på side 40, at KPMG har udarbejdet rapport. 

Heraf fremgår at “som led i aftalen med FIH påtog Farum Kommune sig 

bygherreansvaret, og derigennem den fulde økonomiske risiko i byggeperioden. 

1 Beretningens bilag 4.3, underbilag 1, side 16 (292-19,b26) 


- 107 -

Byggerierne burde som følge heraf umiddelbart underlægges de samme krav til 

den økonomiske styring som kommunens øvrige udgifter”. 

KR har ikke hverken i 2000 eller senere kunne få forelagt en sådan aftale, og så 

længe der ikke er en sådan aftale, er det FIH, der er bygherre, og byggeriet sker 

altså for deres regning.” 

KR skriver om 2001: 1 

”Jf. kommentarer … under regnskabsår 2000. Samme forhold gør sig gældende 

her. 

Dog er der i forhold til låneoptagelse givet følgende bemærkning i delberetning 

nr. 119 om den løbende revision af regnskabet for 2001 (afsnit 8.4.2): 

“8.4.2 Lånet optaget i FIH 

Vi har bemærket, at låneoptagelsen via FIH, ifølge det oplyste, ikke er godkendt 

af økonomiudvalget eller byrådet. 

Vi har endvidere bemærket, at det af låneaftale med FIH fremgår, at lånet 

forfalder til betaling den 1. maj 2002. 

Der er den 1. maj 2002 indgået aftale med FIH, hvor lånets forfaldstidspunkt 

udskydes til den 31. juli 2002. 

Vi har konstateret, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i brev af 19. februar 2002 

til Farum Byråd har stillet spørgsmål til det optagne lån. Vi har derfor valgt ikke 

at foretage os yderligere.” 

23.5.2.4.3. Oplysninger om lease- og garantiforpligtelser 


”KR burde have omtalt manglende og ufyldestgørende oplysning af betydelige 

lease- og garantiforpligtelser i årsregnskabet 2001 - 1998” 

I HLB's rapport hedder det herom nærmere: 2 

”3.4.4. GARANTI- OG LEASINGFORPLIGTELSER 


2 Beretningens bilag 4.1, side 29 (248-10,f2,b33). Se også side 287-288. 

- 108 -

Indenrigsministeriet har i Budget- og regnskabssystem for kommuner og 

amtskommuner, kapitel 7.2, fastsat formkrav for årsregnskabets oversigter. 

Kommunen skal udarbejde oversigt over garantiforpligtelser, eventualforpligtelser 

og leasingforpligtelser. 

Engagementsoversigter og ledelseserklæring 1 

Det har været god revisionsskik i perioden 2002 - 1990 at indhente engagementsforespørgsler 

fra kreditgivere samt ledelseserklæringer fra ledelsen. 

Der er indhentet engagementsopgørelser fra kreditgivere i 2002 og 2001. Det er 

vores opfattelse, at der burde have været indhentet engagementsforespørgsler for 

den resterende periode. 

Der er ikke i perioden 2002 - 1998 indhentet engagementsopgørelse fra FIH. 

Der er indhentet ledelseserklæringer i 2002 - 2000. Der burde efter vores 

opfattelse have været indhentet ledelseserklæringer for den resterende periode. 

Garantiforpligtelser 

Kommunen har ikke medtaget garanti på t.kr. 452.657 vedrørende Farum 

Boligselskab i oversigten over garantiforpligtelser. KR har kommenteret dette i 

revisionsberetninger for 2002 og 2001. 

Herudover har kommunen i 2001 afgivet 2 garantier på henholdsvis kr. 1.275.000 

og kr. 12.500.000, der ikke forud var godkendt af byrådet, og garantierne fremgår 

ikke af oversigt over garantiforpligtelser i 2002 og 2001. 

KR har ikke kommenteret ovennævnte 2 garantier i revisionsberetningen for 

2002. I revisionsberetningen for 2001 omtales garanti kr. 1.275.000. Garanti kr. 

12.500.000 er ikke kommenteret af KR. 

Leasingforpligtelser 

Følgende leasingforpligtelser vedrørende bygninger er medtaget i årsregnskabet 

for Farum Kommune. 

1 Se nedenfor afsnit 23.5.2.6.1. 

- 109 -

KR har i revisionsberetningerne omtalt manglende eller ufyldestgørende 

oplysninger i Farum Kommunes regnskab i 2002, 2001, 2000 og 1999. Det er 

vores opfattelse, at for årene 2002 - 1998 er leasingforpligtelserne så omfattende, 

at det har væsentlig betydning for forståelsen af Farum Kommunes årsregnskab. 

Det er vores opfattelse, at der i revisionsberetningerne for samme periode burde 

have været en summarisk beløbsmæssig angivelse af den årlige lease og 

leasingforpligtelsernes størrelse. 

På grund af beløbenes omfang og betydning for forståelsen af årsregnskabet, er 

det vor opfattelse, at manglerne i 2001 - 1998 skulle have været omtalt i revisionspåtegningen. 

Den udførte revision for året 2002 - 1998 vurderes som utilfredsstillende. 

Den udførte revision for årene 1997 - 1990 vurderes som tilfredsstillende.” 

I sine kommentarer vedrørende Farum Kommunes leasingforpligtelser anfører HLB således, 

at kommunens samlede leasingforpligtelse i 2002 var oppe på 1,83 mia. kr., og at de årlige 

leasingydelser i 2002 var oppe på 169 mio. kr. mod 101 mio. kr. i 2001. Leasingforpligtel- 

serne var medtaget i kommunens årsregnskaber for 2002 og delvis for 2001, men ikke i årene 

1998-2000. 

I sin kommentar til kritikken vedrørende 1998-2001 anfører KR om 1998: 1 

”I 1998 har det ikke været muligt, da aftaler, kontrakter mv. slet ikke har været 

mulige at opgøre, så der kunne udarbejdes valide oversigter. 


- 110 -

Men i notat ”afsluttende revision 1998” udarbejdet af Robert Knudsen, som 

formentlig er tilgået administrationen i Farum Kommune er der anført følgende 

forhold: 

”Leje- og leasingaftaler 

I lighed med de oversigter, der udarbejdes over garantiforpligtelser m.m., bør 

kommunens regnskab, jf. god regnskabsskik, fremover indeholde en opgørelse 

over væsentlige leje- og leasingaftaler.” 

KR anfører vedrørende 1999: 1 

”Oversigt over leasingforpligtelser kunne på det tidspunkt ikke udarbejdes, da alle 

leasingforpligtelser ikke kunne opgøres. I revisionsberetning nr. 114 for revisionen 

af regnskabet for året 1999 afgives en revisionsbemærkning vedrørende 

oversigter og bilag (afsnit 6.4) jævnfør nedenfor: 

”6.4 Oversigter og bilag 

Indenrigsministeriet har i brev af 8. marts 2000 orienteret om, at kommunerne fra 

og med regnskabsår 1999 skal udvide garanti- og eventualrettighedsfortegnelsen 

til også at indeholde oplysninger om finansielle forpligtelser i forbindelse med 

lejeaftaler og leasingarrangementer. 

Det bemærkes, at kommunens regnskab ikke indeholder en oversigt over indgåede 

leasingforpligtelser.” 

KR anfører vedrørende 2000: 2 

”I revisionsberetning nr. 117 til årsregnskabet 2000 er der afgivet revisionsbemærkning 

omkring dette forhold (afsnit 6.2): 

“6.2 Oversigter og bilag 

Oversigt over finansielle forpligtelser i forbindelse med lejeaftaler og leasingarrangementer 

Vi har konstateret, at det i regnskabet for 2000 er oplyst, at Farum Kommune har 

solgt og tilbageleaset bygninger for nominelt 1.088 mio. kr. samt at der påhviler 

tilbagekøbsoption på 10 % heraf. Denne beregning indeholder i øvrigt ikke salget 

af Farum Rådhus, der i 2000 er indtægtsført med 22.500.000 kr. 



- 111 -

I Indenrigsministeriets brev af 8. marts 2000 er det angivet, at oversigten skal 

indeholde væsentlige finansielle og eventuelle andre forpligtelser i forbindelse 

med leasing, sale-and-lease-back og lejeaftaler.” 

Endelig anføres vedrørende 2001: 1 

”I den afsluttende beretning nr. 122 er der vedrørende lease- og garantiforpligtelser 

bl.a. givet følgende revisionsbemærkninger: 

”8.5.8 Oversigt over garantiforpligtigelser (beretningens punkt 5.3.8) 

Vi har konstateret, at der af engagementsoversigt pr. 31. december 2001 fra BG 

Bank fremgår følgende forpligtigelser, der ikke ses at være optaget i den 

udarbejdede oversigt over garantiforpligtigelser pr. ultimo 2001: 

Garantistillet for Farum Boligselskab 4106-0 Farum Midtpunkt, 452.657.000 kr. 

Selvskyldnerkaution for Farum Boldklub, 1.275.000 kr. 

Kommunens administration har ikke kunnet forelægge sagsakterne til vores 

vurdering. 

Vi kan på det foreliggende grundlag ikke vurdere, om der er tale om lovlige 

garantier og kautionsforpligtigelser. 

Vi skal med henblik på at kunne foretage en vurdering af lovligheden af den 

anførte garanti og de anførte selvskyldnerkautioner anmode om redegørelse og 

dokumentation for forholdene.” 

“8.6.1 Leasingaftaler (beretningens punkt 5.4.1) 

Det har ikke været muligt at få forelagt alle de af Farum Kommune indgåede 

aftaler om leasing. Det har derfor ikke været muligt for os at foretage en total 

afstemning af de i regnskabet anførte leasingomkostninger og fremtidige leasingforpligtelser. 

”Vi kan på det foreliggende grundlag ikke vurdere, om der er tale om lovlige 

garantier eller kautionsforpligtelser.” 

23.5.2.4.4. Omtale og kvantificering af usikkerhed om statuskonti 



- 112 -

”KR burde have omtalt og kvantificeret usikkerhed omkring statuskonti 2000 - 

1999” 

I HLB's rapport hedder det nærmere herom: 1 

”3.4.2. AFSTEMNING AF STATUSKONTI 

Statuskonti er kontinuerlige konti, og et særligt fokus på afstemningen af disse er 

derfor en nødvendighed for at kunne kontrollere den økonomiske styring på et 

konkret område. 

Statuskonti omfatter: 

Aktiver 

Likvide aktiver 

Kortfristede tilgodehavender/restancer 

Langfristede tilgodehavender 

Aktiver tilhørende fonds, legater mv. 

Passiver 

Passiver tilhørende fonds, legater mv. 

Kortfristet gæld, mellemregninger 

Langfristet gæld 

Balancekonto 

KR vurderer i den overordnede planlægning området statuskonti som værende 

meget væsentlig, uden at der er fastsat et egentligt væsentlighedsniveau. 

Den planlagte revision er udført, og mangler er beskrevet i revisionsberetningen. 



Den udførte revision for årene 2000 - 1999 vurderes som utilfredsstillende. 






I sin kommentar til den rejste kritik for årene 1999-2000 anfører KR vedrørende 1999: 2 



- 113 -

”I revisionsberetning nr. 114 for revisionen af regnskabet for året 1999 afgives en 

revisionsbemærkning vedrørende status- og mellemregningsforhold (afsnit 6.1) 

jævnfør nedenfor: 

“6.1 Status- og mellemregningskonti 

På tidspunktet for revisionens afslutning savnede vi at få forelagt specificerede 

afstemninger af en række mellemregningskonti. 

Efter det oplyste arbejdes der p.t. med at få udarbejdet de manglende afstemninger. 

Vi vil på et senere tidspunkt foretage opfølgning af, at afstemningerne er 

foretaget. 

Herudover er det bemærket, at afstemninger pr. ultimo 1999 af et stort antal 

status- og mellemregningskonti først er foretaget i september måned 2000 eller 

senere. 

For at opnå en betryggende kontrol med kommunens tilgodehavender og gæld bør 

der snarest udarbejdes forretningsgange, som sikrer, at der foretages en kontinuerlig 

afstemning af alle statuskonti.” 

I forbindelse med denne bemærkning er der til borgmesteren og administrationen 

udleveret et administrativt notat over ikke afstemte konti mv., hvilket på det 

tidspunkt er vurderet som tilstrækkeligt for fremadrettet at få afstemt konti mv. 

I det administrative notat er følgende desuden kommenteret: 

“3. Afstemninger i øvrigt 

Den 1. september 2000 manglede afstemning af ca. 200 mellemregningskonti pr. 

31.12.1999. 

På tidspunktet for revisionens afslutning manglede stadig at blive forelagt afstemning 

af ca. 100 mellemregningskonti. 

Efter det oplyste arbejdes der p.t. med at få udarbejdet de manglende afstemninger. 

Opmærksomheden henledes på, at der på en del af de konti, som nu er afstemt, 

henstår beløb af ældre dato. 

Som eksempel kan nævnes konto 959 21 095-03 A-skat dagpenge, saldoen består 

blandt andet af en postering på 443.975 kr. den 26.10.99, som ifølge afstemningen 

er kommet retur fra skattevæsenet, fordi beløbet er betalt to gange. 

Vi forventer, at der snarest foretages de fornødne berigtigelser.” 

- 114 -

I sin kommentar anfører KR vedrørende 2000: 1 

”Allerede i delberetning nr. 115 for den løbende revision i 2000 er der i 

bemærkningsafsnittet anført følgende (afsnit 2.1): 

“2.1 Afstemning af likvide beholdninger 

I forbindelse med uanmeldte kasseeftersyn foretaget henholdsvis 14. december 

2000 og 2. januar 2001, har vi anmodet om afstemning af kommunes likvide 

midler (bank og girokonti), herunder fejlkonti. 

Vi konstaterede, at det ikke var muligt at få forelagt de ønskede afstemninger. 

Dette har bevirket, at der mellem kommunen og DTBS er indgået en særlig aftale 

om optimering af afstemningsarbejdet, med henblik på udarbejdelse af manglende 

afstemninger. 

Vi har løbende fulgt op på forholdet og har i forbindelse med et møde den 28. 

marts. 2001 konstateret, at status på afstemningsarbejdet ifølge det oplyste er 

således: 

• Der henstår stadig en lang række bank- og girokonti, hvor der endnu ikke er 

• foretaget afstemning. 

• Der er for visse bank- og girokonti foretaget en specifikation af forskelle 

mellem 

• kommunens bogføring og pengeinstituttets registreringer, men der er endnu 

ikke 

• iværksat arbejde med henblik på en afklaring af de konstaterede forskelle. 

• Afstemningsarbejdet vedrørende fejlkonti er endnu ikke afsluttet. 

Ovenstående bevirker, at det blandt andet ikke er muligt at vurdere: 

• Kommunens reelle likviditet 

• Om der er sket fejludbetalinger 

• Om der er sket fejlbogføringer 

Med henblik på at skabe sikkerhed for ovenstående, herunder muligheden for at 

foretage eventuelle fejlberigtigelser m.v., skal vi henstille, at byrådet tager skridt 

til at sikre at afstemningsarbejdet gennemføres hurtigst muligt. Vi vil efterfølgende 

gennemgå de foretagne afstemninger.” 

I revisionsberetning nr. 117 til årsregnskabet 2000 følges op den bemærkning, der 

er afgivet i den løbende revisionsberetning. Følgende er angivet i revisionsbemærkningen 

(afsnit 6.6): 

“6.6 Afstemning at statuskonti 

1 Beretningens bilag 4.3, underbilag 1, side 12-13 (292-19,b22-23) 

- 115 -

I bilag 3.9 til kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ er der fastsat specifikke 

retningslinier for den løbende kontrol og afstemning af statuskonti. 

Disse retningslinier er efter vores opfattelse hensigtsmæssige, og indeholder det 

fornødne ledelsestilsyn med området. 

Som det har fremgået af rapporteringen omkring den løbende revision, har disse 

retningslinier kun været iagttaget i begrænset omfang i løbet af 2000. 

Det er oplyst af administrationen, at der i 2001 sker en styrkelse af det tilrettelagte 

ledelsestilsyn omkring overholdelsen af de gældende afstemningsprocedurer.” 

23.5.2.5. Revisionsberetninger 

23.5.2.5.1. Garanti på 12,5 mio. kr. 

I HLB’s samlede konklusion hedder det, jf. afsnit 23.5.2.1.: 

”KR burde have beskrevet manglende garanti t.kr. 12.500 i 2002 - 2001” 

Forholdet er omtalt i rapporten side 29 som refereret i afsnit 23.5.2.1. og side 287. 

KR skriver herom: 1 

”Der henvises til en garanti på 12.5 mio. kr., som tilsynet har opdaget, og som 

ikke har været med på de engagementsoversigter, som KR har bestilt og modtaget 

vedrørende 2001. 

Vi mener derfor ikke, at vi har mulighed for at medtage denne i vores revisionsberetning, 

da den har været ukendt for os.” 

23.5.2.5.2. Omtale af afvigelser på konti for møder, rejser og repræsentation 


”KR burde have omtalt budgetafvigelser på møder, rejser og repræsentation 2002 

og 2000 -1993” 

Det hedder i rapporten: 1 


- 116 -

”3.4.14. POLITISKE KONTI 

Udgiftsområder med politisk bevågenhed og stor risiko vil ofte være interessante 

for revisionen, selvom beløbene i den store sammenhæng ikke nødvendigvis er 

væsentlige. Derfor vil revisor ofte planlægge revision af den slags poster. 

Revisionen bør, udover en gennemgang af de formelle krav til bilagsmateriale 

mv., omfatte en sammenholdelse med de afgivne bevillinger. 

Nedenfor er vist en opstilling over udgifter til møder, rejser og repræsentation i alt 

for perioden 2002 - 1990, sammenholdt med de korrigerede budgetter. 

Møder, rejser og repræsentation i alt (t. DKK) 

Det kan konstateres at der i de fleste år har været væsentlige overskridelser af 

budgettet. I regnskabsbemærkningerne er overskridelserne på repræsentationskonti 

omtalt i perioden 2001 - 1998, samt i 1996 og 1993. Ingen af forklaringerne 

er dog fyldestgørende, og ingen er tværgående mellem udvalg mv., men omfatter 

alene repræsentationskonti under “Administrationsudgifter i øvrigt” under økonomiudvalget. 

Det er også her de væsentligste beløb stammer fra. 

Revisionen har alene omtalt repræsentationsudgifterne i beretningerne for 2001 og 

1990, hvilket også er de år, hvor der er gennemført særlige undersøgelser af dette 

område. Der er dog ligeledes en generel bemærkning vedrørende budgetafvigelser 

i beretning for 2000. 


- 117 -

I afsnittet om budgetafvigelser generelt blev det konstateret, at KR ikke i 

tilstrækkeligt omfang har omtalt væsentlige budgetafvigelser på politisk 2. niveau, 

som er kommunens bevillingsniveau. 

Det kan konstateres, at KR ikke i tilstrækkeligt omfang har omtalt budgetafvigelserne 

på repræsentationskonti i de løbende revisionsberetninger. 

Det er vores vurdering, at den udførte revision er utilfredsstillende.” 

KR skriver herom vedrørende 1999: 1 

”Det er vores vurdering, at budgetafvigelserne vedrørende møder, rejser og 

repræsentation ikke udgør en så væsentlig faktor set i forhold til øvrige områder i 

kommunen - og også anskuet fra bevillingsniveauerne. 

At der f.eks. ikke ved revisionens afslutning forelægger afstemninger af en lang 

række mellemregningskonti er et langt mere væsentlig mangel for kommunens 

regnskabsaflæggelse, jf. bl.a. revisionens bemærkning afsnit 6.1 om status- og 

mellemregningskonti, beretning nr. 114 om revisionen af regnskabet for året 

1999. 

Samtidig skal vi gøre opmærksom på, at vi i administrativt notat af 6. december 

2000 fremhæver et andet væsentligt problem vedrørende kommunens repræsentationsudgifter, 

nemlig manglende oplysning om formål med sammenkomsten samt 

hvem som har deltaget i f.eks. restaurationsbilag.” 

KR skriver videre herom vedrørende 2000: 2 

”Vi henviser til revisionsberetning nr. 117 om revisionen af regnskabet for året 

2000, afsnit 6.1 om revisionens bemærkninger vedrørende Kasse- og Regnskabsregulativet. 

Forholdet omkring budgetafvigelserne på møder, rejser og repræsentation er 

omfattet af den meget alvorlige bemærkning om det generelle problem vedrørende 

budgettet, og de manglende retningslinier herfor. Vi anfører bl.a. også følgende i 

denne bemærkning: 

“Som følge af de manglende retningslinier for budgetstyringsprincipper, har vi 

ikke foretaget gennemgang af foretagne budgetopfølgninger m.v., men de samlede 

merudgifter på 53 mio. kr. i forhold til det budgetterede underskud på 84 mio. kr. 

viser, at budgettet efter vores opfattelse ikke i tilstrækkelig grad kan anvendes 

som styringsredskab i forhold til kommunens aktiviteter. 


2 Beretningens bilag 4.3, underbilag 2, side 1-2 (292-19,b31) 

- 118 -

Der er således forbrugt væsentlige beløb, uagtet at den fornødne bevillingsmæssige 

dækning i forhold til styrelseslovens § 40 stk. 2 ikke har været til stede. 

Det er oplyst af administrationen, at bilagene vil blive færdiggjort og forelagt 

økonomiudvalget senest ultimo september 2001.” 

Samtidig skal vi gøre opmærksom på budgetafvigelserne vedrørende møder, rejser 

og repræsentation udgør afvigelsen i forhold til så mange andre områder ikke så 

væsentlig en del, og da slet ikke, når der anskues på bevillingsniveauer.” 

KR har følgende generelle kommentar: 1 

”7. Møder, rejser og repræsentation - efterrationaliseringer 

HLB-rapporten viser i sin behandling af disse emner flere fejl og misforståelser. 

Her skal alene omtales begrebet ”politiske konti”, jf. rapportens 3.3.14 og side 42 

og bilag 5 om 2002. 

Det er en grundlæggende misforståelse, at møder, rejser og repræsentation 

bevilges samlet. Der er tale om udgifter, der indgår i kommunens budget, og som 

herefter er en integreret del af budgettet for det enkelte udvalg. De såkaldte 

politiske konti ophøjes egenhændigt af HLB som et bevillingsniveau, dvs. 

bevillinger fastlagt af byrådet. 

Misforståelserne og efterrationaliseringerne kommer til udtryk på side 42 i 

rapporten. Indledningssætningen er udtryk for “bagklogskab” og uden kendskab 

til revisionsmæssig praksis. Man vil aldrig “ofte planlægge revision af den slags 

poster”. Det er ikke sandsynligt, at nogen revision hvert år ville gå ind i en dybere 

undersøgelse af så begrænset en del af en kommunes udgifter. 

Andet afsnit på side 42 er direkte forkert, idet HLB bruger udtrykket “afgivne 

bevillinger”. Det kan kun være budgettet, der menes, jf. ovenfor, og det er da også 

budgettet, der indgår i den efterfølgende talopstilling. 

Alvorlig er brugen af “politiske konti” i bilag 5 - budgetafgivelser på politisk 

andet niveau. Der er tale om et selvvalgt begreb, hvor budgettet for møder, rejser 

og repræsentation af HLB trækkes ud af den rigtige sammenhæng. Et udvalg kan 

inden for sin bevilling omgruppere sine udgifter, men hvis udvalgets samlede 

bevillinger overskrides, skal der indhentes en bevilling hos byrådet. Møder, rejser 

og repræsentation er fordelt på en række udvalg, og kan derfor ikke trækkes ud 

som “politisk konti”, som HLB gør det.” 

23.5.2.5.3. Retningslinjer for den decentrale bogføring 

1 Beretningens bilag 4.3, side 8 (292-19,b8) 

- 119 -


”KR burde have beskrevet manglende retningslinier for den decentrale bogføring 

til sikring af centralt tilsyn 2001 - 1999” 


”3.4.6. INSTITUTIONER MED DECENTRAL BOGFØRING 

En række skoler og institutioner har haft decentral bogføring og kassefunktion, 

hvorfor revisor må sikre sig, at interne forretningsgange og kontroller fungerer på 

de decentrale områder. 

Revisionen er planlagt gennemført ved stikprøvevise beholdningseftersyn på decentrale 

institutioner. 

For 2002 er det konstateret og beskrevet i revisionsberetningen, at der ikke 

foreligger retningslinier for decentral bogføring eller forretningsgange til sikring 

af centralt tilsyn vedrørende institutionerne. 

For årene 2001 - 1999 er det ikke dokumenteret, at retningslinier og forretningsgange 

har fungeret, ligesom der ikke er foretaget beholdningseftersyn. 

For året 2002 vurderes den udførte revision som tilfredsstillende. 

For årene 2001 - 1999 vurderes den udførte revision som utilfredsstillende. 

For året 1998 vurderes den udførte revision som tilfredsstillende. 

For årene 1997 - 1996 vurderes den udførte revision som tilfredsstillende med 





KR skriver herom: 2 

”Vi har vurderet forretningsgangene for betryggende og hensigtsmæssige vedr. 

den decentrale bogføring, jf. desuden bilag 3 omkring vores kommentarer til 

decentrale institutioner.” 



- 120 -

23.5.2.5.4. Revision af sociale regnskaber 


”KR burde have beskrevet mangler vedrørende revision af sociale regnskaber, 

herunder problemer med edb-anvendelse mv. 2000 - 1999” 


”3.4.7 SOCIALE REGNSKABER 

Området sociale regnskaber omfatter kommunens administration og regnskabsføring 

af sociale ydelser til borgerne. 

Vi kan konkludere, at de lovpligtige redegørelser til ministerier og tilsynsmyndighed 

er foretaget. 

Det kan konkluderes, at KR ved gennemgang af forretningsgangene i arbejdspapirerne 

bemærker, at der er sammenfald mellem indberetter og kontrollant. KR 

har ikke medtaget dette forhold i deres planlægning, ligesom det ikke har givet 

anledning til bemærkninger i beretninger. 

Generelt foretages der de senere år få personstikprøver til brug for de lovpligtige 

redegørelser til ministerier mv. Det vurderes, at antallet af stikprøver burde have 

været udvidet, når der blev konstateret fejl i stikprøven, dette ses ikke at være 

tilfældet. 

For årene 2002 og 2001 vurderes den udførte revision som tilfredsstillende. 

Den udførte revision af sociale regnskaber 2000 og 1999 vurderes som utilfredsstillende, 

da problemer med edb-anvendelse ikke er omtalt i beretning, og der er 

konstateret manglende overensstemmelse mellem det i arbejdsnotaterne anførte og 

konklusion i delberetninger. 

For årene 1998 - 1996 vurderes den udførte revision som tilfredsstillende med 



revision i et omfang, som kan forventes på området. Dette kan dog ikke kontrolleres 

pga. manglende adgang til arbejdspapirer.” 

1 

Beretningens bilag 4.1, side 33 (248-10,f2,b37). Se også bind 10, kapitel 14, vedrørende de sociale regnskaber 

på beskæftigelsesområdet. 

- 121 -

KR skriver herom alene vedrørende 2000: 1 

”Vi er enige i, at dette forhold ikke konkret er beskrevet i beretninger i 2000. Vi er 

dog ikke enige i, at der på daværende tidspunkt er tale om et så alvorligt forhold, 

at det nødvendigvis skulle fremhæves i en beretning. 

Vi har i notat til kommunens ledelse vedrørende 2000 regnskabet helt konkret 

peget på en række problemstillinger vedrørende de “nye” it-systemer, jf. afsnit 5.4 

Anvendelse af edb-systemer, f.eks.: 

• at der mangler oversigt over, hvem der er ansvarlig for system kontroller, og 

for hvilke systemer det gælder 

• at de af Farum Kommune udviklede systemer mangler uddata til brug for 

udførelse af dokumentationskontrol mv. 

Samtidig fremhæver vi: 

“Det er derfor bydende nødvendigt, at der hurtigst muligt skabes grundlag for 

denne kontrols udførelse, og vi har senest i juni 2001 været i dialog med ITorganisationen 

om tilvejebringelsen af dette grundlag.” 

23.5.2.5.5. Stillingtagen til konstaterede budgetafvigelser og bevillingskontrol 


”KR burde have foretaget en konkret stillingtagen til konstaterede budgetafvigelser 

og bevillingskontrol 1999 - 1996” 


”3.1. BUDGETAFVIGELSER OG BEVILLINGSKONTROL 

Overskridelse af bevillinger er i strid med styrelseslovens § 40, og sammenhængen 

mellem regnskab og bevilling er således en væsentlig del af den økonomiske 

styring. Det kommunale regnskab skal, jf. styrelseslovens § 45, være ledsaget af 

bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og 

regnskabsbeløb. Den kommunale revision skal forholde sig til dette ved 

revisionen, samt påtale manglende og utilstrækkelige regnskabsbemærkninger i 

revisionsberetningerne. 

Generelt er planlægningen på området spredt ud på flere forskellige revisionsområder, 

selvom der findes et særskilt revisionsområde vedr. budget- og bevil- 



- 122 -

lingskontrol. Udvælgelsen af delområder til kontrol er ikke beskrevet i planlægningen. 

Herudover er der generelt manglende sammenhæng mellem planlægningen 

og udførelsen af revisionen, hvorved planlagte handlinger ikke udføres 

i overensstemmelse med planlægningen, og især i 1998-1996 har revisionsplanen 

ikke været styrende for revisionens udførelse. 

For alle årene mangler dokumentation for og henvisninger til foretagne saldoanalyser, 

dataanalyser og kontrol af konkrete bevillinger. Det anføres alene, at 

disse er foretaget. Undersøgelserne har ikke haft fokus på bevillingsniveauet i 

kommunen, og der er således kun begrænset sammenhæng til regnskabets hovedposter. 

Der er således ikke direkte sammenhæng mellem den udførte revision og 

beslutningskompetencen i kommunen. 

Der mangler generelt revision af sammenhængen mellem bevillinger og registreringen 

af disse, og ved revisionen af budgetafvigelser mangler der i de fleste 

tilfælde stillingtagen til de konstaterede afvigelser, f.eks. i relation til styrelsesloven 

§ 40. Desuden foretages der ikke test af budgetopfølgningsprocedurerne, 

selvom der i flere tilfælde konkluderes at revisionen kan baseres på disse. I 2002 

har byrådet vedtaget nye retningslinier for en regelmæssig og systematisk budgetopfølgning, 

men heller ikke i 2002 ses disse at være testet af KR. 

De fleste år har rapporteringen i revisionsberetningerne karakter af standardkommentarer, 

og revisionen kan kun i begrænset omfang leve op til disse. I 2001 

er der en del bemærkninger i beretningen, hvilket gør dette års rapportering 

væsentligt bedre end de øvrige. I 2002 og 2000 er der ligeledes tilføjet bemærkninger 

vedrørende dette område. 

Der er i alle de undersøgte år en del budgetafvigelser, der ikke er kommenteret af 

revisor, selvom kommunens regnskabsbemærkninger ikke er tilstrækkelige. Der er 

desuden en del afvigelser, hvor bevillingen og den faktiske udgift/indtægt ikke 

står opført samme sted, hvilket heller ikke er kommenteret af KR. Der henvises til 

afsnit 4.1 for uddybning af de nævnte forhold. 

Overordnet på området for budgetafvigelser og bevillinger kan årene 2002-2000 

betragtes som tilfredsstillende med mindre mangler, mens årene 1999-1996 må 

betragtes som utilfredsstillende. 




For så vidt angår årene 1996-1999 er kritikken uddybet i rapporten. 

Vedrørende året 1996 kritiserer HLB bl.a., at der i kommunens årsregnskab er en række regnskabsforklaringer, 

som er mangelfulde eller uden reelt forklaringsindhold, og nogle af disse er 

også karakteriseret som mangelfulde i KR’s arbejdspapirer, uden at det er kommet med i 

- 123 -

KR’s afsluttende beretning om årsregnskabet. I KR’s revisionsberetninger er der alene henvist 

til regnskabets forklaringer, hvilket HLB finder utilstrækkeligt. 1 KR nævner i sine arbejdspa- 

pirer, at der i forbindelse med et anlægsarbejde burde være søgt om tillægsbevilling, men kritikken 

finder ikke vej til revisionsberetningen. 2 Sammenfattende finder HLB, at planlægningen 

af og udførelsen af revisionen i 1996 er utilfredsstillende. 3 

Vedrørende året 1997 kritiserer HLB bl.a., at der i kommunens regnskab er en række budgetafvigelser, 

hvor forklaringerne er utilfredsstillende eller mangler, men at KR i revisionsberet- 

ningerne alene henviser til regnskabets forklaringer. 4 HLB anfører, at der er en del væsentlige 

budgetafvigelser i regnskabet, som hverken er behandlet i arbejdspapirerne eller kommenteret 

i revisionsberetningen, selvom de ikke er kommenteret i regnskabet. 5 

Vedrørende året 1998 kritiserer HLB bl.a., at KR har en række beskrivelser i sine arbejdspapirer 

om væsentlige budgetafvigelser, men at de ikke giver anledning til bemærkninger i beret- 

ningen. 6 

Vedrørende året 1999 kritiserer HLB bl.a., at en række budgetafvigelser, som i et vist omfang 

er nævnt i KR’s arbejdspapirer, ikke er omtalt i revisionsberetningerne for 1999 udover, at der 

er henvist til regnskabets forklaringer, men at disse forklaringer netop i stort omfang er man- 

gelfulde. 7 HLB kritiserer planlægningen af revisionen af budgetafvigelser og bevillingskontrol 

for at være utilfredsstillende, idet HLB finder, at der ikke er planlagt revisionshandlinger 

til test af, om beskrevne forretningsgange og kontroller fungerede. 8 

Om KR’s rapportering skriver HLB bl.a.: 9 

”Det er korrekt, at KR har undersøgt, om der er sammenhæng mellem budget og 

realiserede tal, hvilket er et udtryk for, om udgifter og indtægter har hjemmel i 

vedtagne bevillinger. Der synes dog at mangle revision af de i regnskabs- 

1 Bilag 4.1, side 137 (248-10,f2,b141) 


3 Bilag 4.1, side 142 (248-10,f2,b146) 

4 Bilag 4.1, side 128 (248-10,f2,b132) 


6 Bilag 4.1, side 127 (248-10,f2,b131) 

7 Bilag 4.1, side 107 (248-10,f2,b111) 

8 Bilag 4.1, side 107-108 (248-10,f2,b111-112) 

9 Bilag 4.1, side 115 (248-10,f2,b119) 

- 124 -

apporterne anførte budget-, og dermed bevillingsbeløb. Det er således tvivlsomt, 

om KR lever op til deres beskrivelse i revisionsberetningerne af de foretagne 

undersøgelser af bevillinger og byrådets beslutninger. 

Der findes i arbejdspapirerne bemærkninger omkring manglende, eller ikke 

fungerende, budgetteringsprocedurer og registreringsprocedurer vedr. budgetomplaceringer 

og tillægsbevillinger. Denne bemærkning er ikke medtaget i revisionsberetningerne. 

Samlet set vurderes rapporteringen at være utilfredsstillende.” 

KR har i udtalelsen af 30. maj 2006 ikke forholdt sig særskilt til denne kritik. 

23.5.2.5.6. Overholdelse af kasse-/regnskabsregulativer 


”KR burde have beskrevet mangler ved overholdelse af kasse-/regnskabsregulativer 

herunder manglende instrukser vedrørende afstemningsprocedurer, 

manglende retningslinier for bevillings- og budgetstyring og manglende retningslinier 

for regnskabsaflæggelse 1999 - 1995” 

Det hedder i rapporten nærmere herom: 1 

”3.2. OVERHOLDELSE AF KASSE- OG REGNSKABSREGULATIVER 

Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for indretningen af kommunens 

kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige optages forskrifter 

vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet. Kommunens 

bogholderimæssige registrering skal generelt tilrettelægges i overensstemmelse 

med de regler og procedurer, som er fastsat i kommunens kasse- og 

regnskabsregulativ og i overensstemmelse med de registreringskrav, som følger af 

indretningen af kommunens økonomiske styring. 

De mere specifikke forhold omkring procedurerne fastlægges i rammebilag til 

regulativet, der består af forretningsgangsbeskrivelser for de enkelte områder. 

Revisionen skal forholde sig til kommunens forretningsgange og interne 

kontroller, og dermed de udarbejdede rammebilag. 

Der har i perioden været to gældende kasse- og regnskabsregulativer, et fra 18. 

maj 1988 og et andet fra 13. december 1994, gældende fra 1. januar 1995. 


- 125 -

KR har ikke i perioden 2002 - 1996 specifikt planlagt handlinger til afdækning af 

om kasse- og regnskabsregulativet overholdes. KR har dog søgt at inddrage 

forretningsgange og interne kontroller i revisionen på de enkelte områder, hvor de 

har fundet det relevant. I flere tilfælde er der dog tale om KR egne beskrivelser af 

forretningsgange og dermed ikke rammebilag til kasse- og regnskabsregulativet. 

KR har i arbejdspapirerne konkluderet, at kasse- og regnskabsregulativet ikke 

overholdes på en del områder, herunder har der manglet instrukser vedrørende 

afstemningsprocedurer i perioden 2002 - 1996, og vedrørende bevillings- og 

budgetstyring samt for regnskabsaflæggelse for perioden 2001 - 1996. Manglerne 

er beskrevet i beretningerne for 2002 - 2000 men ikke for perioden 1999 -1996. 

Overgangen til et nyt kasse- og regnskabsregulativ i 1995 er ikke nævnt i 

rapporteringen for 1995, og der anvendes de samme formuleringer i beretningerne 

som i de tidligere år. 

Revisionen for årene 2002 - 2000 vurderes som tilfredsstillende med mindre 

mangler. 

Revisionen for årene 1999 - 1995 vurderes som utilfredsstillende. 




Der blev i beretning nr. 117 om årsregnskabet for 2000 bl.a. gjort bemærkninger om kasse- og 

regnskabsregulativet. I afsnit 6, ”Revisionens bemærkninger”, hedder det: 1 

”6.1 Kasse- og Regnskabsregulativ 

Manglende retningslinier 

I kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ er der på visse punkter optaget 

bestemmelser om, at der skal udarbejdes nærmere retningslinier. 

Imidlertid er økonomiudvalgets godkendte retningslinier for følgende områder 

ikke forelagt: 

• Punkt 2.3 Bevillings- og budgetstyring. De af økonomiudvalget godkendte 

budgetstyringsprincipper og retningslinier for anvendelse af anlægsbevillinger 

og aflæggelse af anlægsregnskaber 

• Punkt 2.6 Økonomiudvalgets nærmere retningslinier for aflæggelse af årsregnskab, 

anlægsregnskaber, herunder tidsplan 

1 75-1,f56,b17. Afgivet 14. februar 2001. 

- 126 -

Som følge af de manglende retningslinier for budgetstyringsprincipper, har vi ikke 

foretaget gennemgang af budgetopfølgninger m.v., men de samlede merudgifter 

på 53 mio. kr. i forhold til det budgetterede underskud på 84 mio. kr. viser, at 

budgettet efter vores opfattelse ikke i tilstrækkelig grad kan anvendes som 

styringsredskab i forhold til kommunens aktiviteter. 

Der er således forbrugt væsentlige beløb, uagtet at den fornødne bevillingsmæssige 

dækning i forhold til styrelseslovens § 40 stk. 2 ikke har været til stede. 

Det er oplyst af administrationen, at bilagene vil blive færdiggjort og forelagt 

økonomiudvalget senest ultimo september 2001. 

Forslag til retningslinier 

Det fremgår af regulativets punkt 3.5, at økonomiudvalget kan fastsætte nærmere 

retningslinier for anbringelse af midler. 

Under hensyntagen til størrelsen af likvide aktiver skal det anbefales, at der 

udarbejdes retningslinier herfor, således at der konkret tages stilling til den 

ønskede investeringsstrategi, herunder fastsættelse af grænser for påtagelse af 

kurs- og renterisici m.v.” 

Denne bemærkning vedrører det forhold, at der ikke siden vedtagelse af kasse- og regnskabs- 

regulativet i 1994 til ikrafttræden fra 1995 synes at være udarbejdet og vedtaget sådanne retningslinjer, 

jf. afsnit 23.2.5. KR ses ikke i de tidligere beretninger vedrørende årsregnskaberne 

for 1994-1999 at have efterlyst disse retningslinjer. 

23.5.2.6. Den udførte revision mv. 

23.5.2.6.1. Engagementsforespørgsler og ledelseserklæringer 

I HLB's rapport er der jf. afsnit 23.5.2.1. rejst kritik vedrørende: 

”KR har ikke indhentet engagementsforespørgsler fra FIH 2002 - 1998 

Revisionen omkring afdækning af besvigelser er mangelfuld 2000 - 1999 

KR har ikke indhentet engagementsforespørgsler 2000 - 1990 

KR har ikke indhentet ledelseserklæring 2000 - 1990” 

- 127 -

HLB har bl.a. udtalt sig om engagementoversigter og ledelseserklæringer under punkt 3.4.4., 

”Garanti og leasingforpligtelser”. 1 


”3.4.15. BESVIGELSER 

Der er foretaget en gennemgang af revisionsberetningerne og arbejdspapirer, hvad 

angår arbejde udført af KR i relation til besvigelser. Gennemgangen har primært 

rettet sig mod en søgning på ordene besvigelser og uregelmæssigheder. 

I arbejdspapirerne for 2002 og 2001 er der planlagt handlinger i overensstemmelse 

med anbefalingerne i revisionsvejledning 21 om besvigelser, og der er 

ligeledes henvist til denne vejledning. En del af den øvrige revision på andre 

revisionsområder er ligeledes med til at afdække kravene i revisionsvejledning 21. 

Der er især lagt vægt på eksterne bekræftelser, tingbogskontroller, engagementsforespørgsler 

og ledelsens erklæring. I 2002 er tingbogskontroller dog fravalgt 

med begrundelse i resultatet for 2001. Dette bør kun ske ved en beskrevet turnus i 

planlægning, hvilket ikke ses. 

Det er vores opfattelse, at KR også i 2000 og 1999 i henhold til revisionsvejledning 

nr. 21 fra 1999 burde have gjort overvejelser omkring risikoen for 

besvigelser, herunder på overordnet niveau foretaget en gennemgang af appendixet 

til vejledningen og sammenholdt disse med forholdene i Farum Kommune. 

Dette kunne have givet en indikation af, om den planlagte og udførte revision var 

tilstrækkelig for perioden 2002 - 1999. 

Det kan konstateres, at KR alene anmoder kommunens ledelse om en ledelseserklæring 

i årene 2002 og 2001. Dette har været god skik siden 1981, jf. 

revisionsvejledning nr. 5. Efter vedtagelsen af revisionsvejledning nr. 21 i 1999, 

har det ligeledes været god skik at spørge ledelsen, normalt via ledelseserklæringen, 

om den har konstateret besvigelser, og om ledelsens vurdering af 

risikoen for at der kan forekomme besvigelser. Dette er ikke sket hverken i 2002, 

2001 eller i perioden før. 

Der ses ikke i rapporteringen for årene 2002 - 1990 at være kommenteret på risiko 

for besvigelser, ligesom det ikke fremgår, at der har været foretaget særskilte 

revisionshandlinger, der retter sig imod eventuelt iværksatte tiltag til sikring af at 

undgå besvigelser i Farum Kommune. 

Den udførte revision vurderes for årene 2002 - 2001, samt 1998 - 1990 som tilfredsstillende 

med mindre mangler. 

1 Beretningens bilag 4.1, side 29-30 (248-10,f2,b33-34). Se også rapportens side 296-297 vedrørende 2000regnskabet, 

side 298 vedrørende 1999-regnskabet, side 300 vedrørende 1998-regnskabet og konklusion side 524. 

2 Beretningens bilag 4.1, side 44 (248-10,f2,b48). Se også side 481-483. 

- 128 -

For årene 2000 og 1999 vurderes revisionen som utilfredsstillende.” 

KR har om engagementforespørgsler fra FIH i 2000 bemærket: 1 

”Det er korrekt, at der ikke er indhentet engagementsforespørgsel fra FIH. 

Vi er dog ikke enige i, at det er en mangel i den udførte revision. 

Vores vurdering har på daværende tidspunkt været, at der ikke har været behov 

for en skriftlig erklæring herfor. Jf. desuden generelt omkring KR’s praksis for 

indhentelse af engagementsforespørgsler.” 

KR har om engagementforespørgsler fra FIH i 2001 bemærket: 2 

”Det er korrekt, at der ikke er indhentet skriftlig engagementsforespørgsel fra 

FIH. 

Vi er dog ikke enige i, at det er en mangel i den udførte revision. Vores vurdering 

har på daværende tidspunkt været, at der ikke har været behov for en skriftlig 

erklæring herfor. Vi har i 2001 dannet os et overblik over engagementerne fra FIH 

på anden vis. 

Forespørgsel vedr. mellemværende med FIH afdækkes, og af arbejdsnotat af 23/8- 

02 under sekvens 260 årsregnskab fremgår bl.a. følgende: 

“Ved gennemgang af mappen ved kommune om samarbejde med FIH, er fremkommet 

notat til møde den 21. maj 2001 mellem kommune og FIH om parternes 

engagement. 

På baggrund heraf er der ved økonomisk forvaltning John Olsen den 22. august 

2002 anmodet om tilsvarende oversigt pr. henholdsvis den 31. December 2001 og 

22. august 2002 indhentet fra FIH. 

Ligeledes er på samme tidspunkt via John Olsen fra FIH anmodet om specifikation 

af udbetalinger til Farum Kommune. 

Vi har på baggrund af ydelsesoversigt fra FIH for henholdsvis oktober kvt. 2001 

og januar kvt. 2002 opstillet oversigt over leasingydelserne for ejendomme og 

sammenholdet dette med de i regnskabet indeholdte oplysninger. 

Gennemgangen viser, at leasingydelserne optaget i regnskabet ikke er afstemmeligt 

med de i regnskabsføringen anførte registreringer, og en opgørelse viser, at 

leasingoversigten indeholder 1,5 mio. kr. yderligere end den regnskabsmæssige 

1 Bilag 4.4, underbilag 3, side 6 (292-19,b41) 

2 Bilag 4.4, underbilag 3, side 1 (292-19,b36) 

- 129 -

egistrering, der er fra kommunens side ikke foretaget nogen afstemning af 

regnskabets oplysninger de indgåede leasingkontrakter. 

Der er i forbindelse med svar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet’s den 14. 

marts 2002 udarbejdet en oversigt indeholdende leje- eller leasingaftaler 

indeholdende yderligere aftaler indgået pr. 4. januar 2002 med årlig ydelser 178 

mio. kr. Herudover, er det oplyst, at samtlige leasingaftaler i april 2002 er ændret 

til fast forrentede ydelser hvilket ifølge det oplyster vil pådrage kommunen en 

årlig yderlige omkostning på ca. 30 mio. kr.” 

For engagementforespørgsler i 1998 - 2000 samt ledelseserklæring i 1998 og 2000 henvises i 

bilag 3 i KR's besvarelse til KR's generelle kommentarer. 

KR har vedrørende revision om afdækning af besvigelser for 1999 og 2000 bemærket: 1 

”Vi er ikke enige i denne betragtning. 

KR har bygget sine betragtninger om, hvorvidt der skulle revideres efter 

besvigelser ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. 

Det er korrekt, at KR så i 2001 og 2002 planlægger handlinger i relation til 

revisionsvejledning nr. 21. Dette gøres netop pga. at vi får indikationer herpå, og 

samtidig at revisionsrisikoen forøges fra middel risiko til høj risiko i 2001.” 

KR har følgende generelle kommentar: 2 

”4. KR’s praksis for engagementsforespørgsler 

Det følger af god revisionsskik, at revisor indhenter eksterne bekræftelser, som et 

middel til at tilvejebringe revisionsbevis. 

Ved revision af private virksomheder er det almindelig praksis, at der indhentes 

eksterne erklæringer som en pålidelig og hurtig måde til bekræftelse af forhold af 

betydning for revisionen. 

Indhentelse af engagementsforespørgsler er en del af god revisionsskik i KR 

forstået på den måde, at det anvendes i tilfælde, hvor der var tvivl om væsentlige 

engagementer. Hvis revisionen har vurderet, at det likvide område har været 

betryggende forvaltet, har der ikke været anledning til at indhente eksterne 

forespørgsler. Det tjener kun i meget sjældne tilfælde noget formål at rette 

henvendelse til en kommunes debitorer. 

1 Bilag 4.4, underbilag 3, side 7 og 9 (292-19,b42 og 44) 

2 Bilag 4.4, side 6-7 (292-19,b6-7) 

- 130 -

Praksis på området kan dokumenteres gennem revisionsprogrammerne på KR’s 

hovedområde 16 Likvider og beholdningseftersyn, hvor det i pkt. 4.2 “Engagementsoversigter” 

anføres: “I tilfælde af tvivl om, at alle engagementer er oplyst, 

bør der stikprøvevis indhentes engagementsoversigter hos pengeinstitutter”. 

Det er KR’s opfattelse, at der er tale om en forfejlet kritik uden sammenhæng med 

kommunale forhold, når KR kritiseres for ikke at have indhentet engagementsforespørgsler 

i forbindelse med revisionen af Farum Kommune. 

5. KR’s praksis for indhentelse af ledelseserklæring 

Indhentelse af ledelseserklæring afhænger af risikoen. Det har derfor altid været 

KR’s praksis at vurdere, om der skønnes at være en særlig risiko for besvigelser 

og lignende, som øger revisionsrisikoen. 

Erklæringer fra ledelsen indhentes normalt indirekte gennem de møder, der 

afholdes med kommunens ledelse, eller direkte via en skriftlig erklæring. 

Konsekvent indhentelse af ledelsens regnskabserklæring ved revision af kommuner 

og amter er først indført af KR med virkning for revisionsåret 2003. Dette 

havde sammenhæng med, at kommuner og amter på dette tidspunkt skulle 

udarbejde en egentlig statusbalance i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, hvor 

den kommunale status tidligere bestod af rent finansielle poster. En erklæring har 

derfor nu betydning for en korrekt værdiansættelse af kommunale aktiver. 

En regnskabserklæring fra ledelsen har været et led i KR’s revisionsplan for bl.a. 

revisionsåret 2001, men dog ikke som en generel praksis. Revisionen har kunnet 

indhente en ledelseserklæring, hvis man ud fra en samlet vurdering har anset 

kunden som en højrisikokunde. Det kan være kommuner, der er underlagt 

Indenrigsministeriets administration, eller som er under observation. 

I den afsluttende revisionsberetning nr. 117 for revisionen af Farum Kommune for 

2000 er følgende anført i afsnit 6.2: 

“På baggrund af områdets kompleksitet har vi anmodet om en ledelseserklæring, 

hvori det erklæres, at der ikke herudover påhviler Farum Kommune forpligtelser 

vedrørende disse forhold.” 

Det er KR’s opfattelse, at KR ikke med rimelighed kan kritiseres for ikke at have 

indhentet ledelseserklæring i forbindelse med revision af Farum Kommune. KR 

har løbende afholdt møder med kommunens ledelse, og ud fra en risikovurdering 

har der ikke været behov for en skriftlig erklæring.” 

- 131 -

23.5.2.6.2. Andre emner 

I HLB's rapport er der i øvrigt jf. afsnit 23.5.2.1. rejst kritik vedrørende: 

”Forvaltningsrevision er mangelfuld 2002 - 1998 

Revisionen af generelle udgifter har været mangelfuld 2002 - 2000 

KR burde have udført edb-revision efter revisionsvejledning 14 - særligt i årene 

med egen IT organisation 2001 - 2000 

Revisionen af institutioner med decentral bogføring og kassefunktion 

er mangelfuld 2001 - 1999 

Revision af tværgående anlægsvirksomhed er mangelfuld 1998 - 1997 

KR’s egen kvalitetskontrol vurderes som utilfredsstillende 1998 - 1990” 

I KR's generelle kommentarer hedder det særligt om forvaltningsrevision: 1 

”6. Forvaltningsrevision 

Det er et postulat, at der i 1998-2002 ikke har været udført forvaltningsrevision. 

Det er ikke rimeligt kun at se på, om ordet “forvaltningsrevision” samt de 4 

aspekter, der nævnes nedenfor, optræder i rapporteringen til kommunen, således 

som HLB synes at lægge op til. HLB burde have undersøgt, om der er foretaget en 

vurdering af hensigtsmæssigheden af kommunens dispositioner på forskellige 

områder. 

Det er ikke et krav, at forvaltningsrevision skal udføres på alle områder. Det skal 

ved denne revision vurderes, hvorvidt der er taget de nødvendige økonomiske 

hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er 

omfattet af regnskabet. Der er generelt fire aspekter ved forvaltningsrevision, som 

skal undersøges med henblik på en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning: 

• Sparsommelighed - billigste pris 

• Produktivitet - størst output pr. input 

• Effektivitet - bedst målopfyldelse pr. indsats 

• Ledelse og styring - sammenhæng mellem de øvrige dimensioner i forvaltningsrevisionsbegrebet. 

Forvaltningsrevisionen udføres i KR som en integreret sideløbende del af den 

finansielle revision, hvorfor forvaltningsrevisionen snarere forekommer som 

delhandlinger i en revisionshandling. Dette er sket i en række tilfælde i Farum 

kommune, således som det fremgår af bilag 3.” 

1 Bilag 4.4, side 7 (292-19,b7) 

- 132 -

I øvrigt henvises om disse emner til beretningens bilag 4. 

23.5.2.7. Forklaringer 

23.5.2.7.1. Kommissionens sagkyndige bistand 

Kommissionens sagkyndige, statsautoriseret revisor Jørgen Krauw og statsautoriseret revisor 

Jan Robert Molin, har som vidner forklaret: 1 

1 316-29 

”… 

I henhold til kontrakten mellem Farum-kommissionen og HLB har opgaven været 

en undersøgelse af revisionen af Farum Kommune i undersøgelsesperioden 1. 

januar 1990 til 6. august 2003. Samtlige budgetter, regnskaber og revisionen heraf 

i perioden 1990 - 2002 er gennemgået. HLB havde valgt nogle hovedpunkter fra 

start, og der kom flere punkter til undervejs, efterhånden som de kom ned i 

materialet. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe i HLB på 12 personer. 

Jørgen Krauw gennemgik de punkter, der er undersøgt i rapportens kapitel 4 og de 

sammenfattede konklusioner heraf, kapitel 3. I tilknytning hertil oplyste Jørgen 

Krauw, at revision normalt er en proces, som består af indsamling af materiale, 

bearbejdning heraf med valg af blandt andet om der skal foretages system- eller 

substansrevision ud fra en væsentligheds- og risikovurdering, en konklusion og en 

efterfølgende rapportering. HLB har i sin undersøgelse set på, hvordan revisionen 

i Farum Kommune i sammenligning hermed blev foretaget. HLB har i rapporten 

endvidere valgt at se på udviklingen i Farum Kommunes økonomi, som har været 

særligt interessant de sidste 5 år af de undersøgte regnskabsår. Budget og 

regnskab for alle de undersøgte regnskabsår er sammenlignet for at se, om tallene 

i budgettet er realiseret, eller der er afvigelser, og såfremt der er afvigelser, er det 

kontrolleret, hvad revisionen har gjort i den anledning. HLB har gennemgået 

gældende kasse- og regnskabsregulativer for alle 13 år. For de enkelte punkter har 

HLB set på, hvordan revisionen har udført sin revision, og om der er fulgt op 

herpå efterfølgende. For punktet ”Interne arbejdsplaner” har HLB foretaget en 

overordnet vurdering af revisionens planlægning af arbejdet i kommunen, 

herunder udarbejdelsen og anvendelsen af arbejdsplanerne for de år, disse har 

været tilgængelige for HLB. Denne vurdering er et led i almindelig udførelse af 

kvalitetskontrol af en revision. 

Under punktet ”Tværgående anlægsvirksomhed/byggeregnskaber”, der i regnskaberne 

optræder som en mellemregning i årerne 1999-2001, har HLB undersøgt, 

hvad der er skrevet i regnskaberne, og hvorledes revisorerne har beskæftiget sig 

hermed og rapporteret videre. Under punktet ”Kvalitetskontrol” har HLB set på, 

hvordan Kommunernes Revision har sørget for at opnå kvalitet i deres revision, 

- 133 -

dels holdt op mod kravene til kvalitetskontrol for andre revisionsfirmaer, dels i 

erkendelse af at en effektiv kvalitetskontrol giver en god og nødvendig dialog 

mellem ledelse og de enkelte revisorer og kan medvirke til, at der udvikles fælles 

retningslinjer for virksomhedens revision. 

Jørgen Krauw gennemgik herefter det materiale, der har været til rådighed for 

HLB’s undersøgelse, som oplyst i rapportens indledning, punkt 1.2. Herunder 

oplyste Jørgen Krauw blandt andet, at Kommunernes Revisions arbejdspapirer 

alene er tilgængelige for perioden 1996-2002. HLB har haft adgang til rapporterne 

fra Rønne & Lundgren og S. A. Christensen & W. Kjærulff og fra revisionsfirmaet 

KPMG Jespersen. Yderligere oplysninger fra Farum Kommune, som 

beskrevet i rapporten, har HLB brugt som arbejdsredskab. HLB har besøgt Farum 

Kommune og fået udleveret specifikation af statuskonti for hele perioden samt 

CD-rom med programfiler, kabinetfiler mv. for 1998-2001. Endvidere blev HLB 

på mødet med kommunen oplyst om kommunens administrative forhold, idet det 

for HLB var relevant at vide, på hvilket niveau kommunen har beskæftiget sig 

med budgetafvigelser jævnfør rapportens afsnit herom. HLB har også besøgt 

Kommunernes Revision, hvor der blandt andet blev givet en kort præsentation af 

ELPro. 

Begreberne god revisionsskik og god offentlig revisionsskik er anvendt i rapporten. 

Jørgen Krauw forklarede, at god revisionsskik og god offentlig revisionsskik er 

retsstandarder, der ikke præcist kan fastlægges, idet de ændres og udvikles i takt 

med samfundsudviklingen i øvrigt. God revisionsskik er beskrevet i revisionsstandarder, 

tidligere revisionsvejledninger og i udtalelser fra FSR, ligesom eksempelvis 

afgørelser, faglige notater, domme mv. også kan være med til at 

fastlægge begrebet. De vedtagne vejledninger i Danmark bygger på anerkendte 

revisionsprincipper, som man som statsautoriseret eller registreret revisionsfirma 

er forpligtet til at følge. Standarden sikrer blandt andet, at revisionen kan udtale 

sig om, hvorvidt der foreligger et retvisende regnskab. 

God offentlig revisionsskik omfatter, ud over at sikre at revisionen kontrollerer, at 

der foreligger et retvisende regnskab ved finansiel revision, det yderligere krav, at 

det skal kontrolleres, at afholdte udgifter er bevilget, og såfremt der i regnskabet 

er afvigelser, at disse er ledsaget af nødvendige bemærkninger. Budgetter, 

bevillinger, love og forskrifter spiller en væsentlig rolle for god offentlig 

revisionsskik. Ud over kontrol af budgetafvigelser ved den finansielle revision 

indeholder god offentlig revisionsskik også forvaltningsrevision, som er særegen i 

forhold til god revisionsskik. Ved forvaltningsrevision påses sparsommelighed, 

produktivitet, effektivitet samt ledelse og styring. God revisionsskik skal således 

efter Jørgen Krauws opfattelse overholdes af alle revisorer, og er indeholdt i 

begrebet god offentlig revisionsskik, der derudover indeholder yderligere 

revisionshandlinger. 

Jørgen Krauw forklarede om rapportens anvendelse af begreberne ”tilfredsstillende”, 

”tilfredsstillende med mindre mangler” og ”utilfredsstillende”. Bedøm- 

- 134 -

melsen ”tilfredsstillende med mindre mangler” har mange grader i hele spektret 

mellem de to øvrige bedømmelser. Revisionen skal være dokumenteret i arbejdspapirerne 

for at kunne anses som udført. Er den ikke det, anvendes bedømmelsen 

”utilfredsstillende”. Hvis et område er beskrevet, planlagt, udført, dokumenteret 

og rapporteret, anvendes betegnelsen ”tilfredsstillende”. HLB har anvendt bedømmelserne 

”tilfredsstillende” og ”tilfredsstillende med mindre mangler” 

således, at de svarer til ”bestået” i henhold til den kvalitetskontrol der er beskrevet 

af FSR. ”Utilfredsstillende” betyder ”ikke bestået”. For årene 1998-2001, 

vurderes den samlede revision som utilfredsstillende. Bedømmelsen bygger på et 

skøn foretaget af HLB ud fra de foreliggende oplysninger. Bedømmelsen af, 

hvorvidt et forhold er så væsentligt, at det bør stå i påtegningen frem for kun i 

beretningen, er en vurdering HLB har foretaget. 

Om en sammenhæng mellem bedømmelsen utilfredsstillende og økonomisk 

væsentlighed forklarede Jørgen Krauw, at der kan være men ikke nødvendigvis er 

en sådan sammenhæng. Når det er forhold, som efter HLB's opfattelse burde have 

stået i revisionspåtegningen, er det forhold, der er økonomisk væsentlige for 

Farum Kommune. Hvis det er andre forhold, der er bedømt som utilfredsstillende, 

kan der være tale om udgiftsposter, som ikke er revideret af Kommunernes 

Revision, men derfor kan der godt have været i orden i Farum Kommunes 

økonomi på området. Dette bør man holde sig for øje ved anvendelsen af 

rapporten. 

Foreholdt rapportens afsnit 2.1 med gennemgang af hovedkonklusioner samt 

oversigten på side 7 1 forklarede Jørgen Krauw, at de påpegede mangler i 

revisionspåtegningen er de alvorligste. Mangler i revisionsberetningen er vigtige, 

men dog ikke så alvorlige som de under revisionspåtegningen nævnte. Mangler i 

den udførte revision viser alene, at den foretagne revision på området ikke er god 

nok og ikke lever op til god revisionsskik/god offentlig revisionsskik, men det er 

ikke sikkert, at revisionen på de områder, hvor mangler i revisionen er påpeget, 

hvis den havde været udført korrekt, havde ”flyttet et komma”. 

Herefter gennemgik Jørgen Krauw oversigten over mangler, rapportens side 7. 

Til det første punkt nævnt som mangel i revisionspåtegningen: ”KR burde have 

omtalt den betydelige og stigende ubalance imellem indtægter og udgifter” for 

årene 2000-2002 forklarede Jørgen Krauw uddybende, at det af rapportens side 21 

fremgår, at der er en betydelig og stigende ubalance mellem indtægter og udgifter 

i kommunens regnskab for disse år. Budget og regnskab burde vise et resultat på 

omkring 0 kr., så et underskud svarende til henholdsvis 52 % og 64 % af 

kommunens indtægtsgrundlag er væsentligt og burde have fået ”en klokke til at 

ringe” hos Kommunernes Revision. Det er revisionens opgave at checke sådanne 

afvigelser og bemærkningerne hertil. Forholdet burde have været omtalt i 

revisionspåtegningen. 

1 248-10,f2,b10-11 

- 135 -

Vedrørende bemærkningerne om igangværende byggerier indregnet som 

nettomellemværende med FIH under mellemregningskonti, jf. rapportens side 40- 

41 1 , forklarede Jørgen Krauw, at kommunen efter det oplyste havde 

bygherreansvaret, og dermed den fulde økonomiske risiko, og efterfølgende 

kommer så leaseudgifter. Da hverken byggeriets fulde beløb eller de efterfølgende 

leasingudgifter fremgår af regnskabet for så vidt angår forholdet til FIH, burde 

revisionen have skrevet om det med en kvantificering af problemets størrelse. 

HLB har ud fra det foreliggende kunnet konstatere, at det samlet drejede sig om 

forpligtelser for omkring 1,1 milliard kr. Kommunernes Revision burde på samme 

måde have kunnet nå til et tal. 

Vedrørende manglende og ufyldestgørende oplysning af betydelige lease- og 

garantiforpligtelser i årsregnskabet forklarede Jørgen Krauw, at der i 1998 er 

regnskabsført indtægter på cirka 1 milliard kr. i forbindelse med salg. Der er ikke 

oplyst noget i regnskabet om, at dette modsvares af leasingforpligtelser for de 

næste 20 år. Inden 1999 regnskabet blev endeligt udarbejdet, havde Indenrigsministeriet 

i en bekendtgørelse fastsat, at akkumulerede leasingforpligtelser og 

den årlige leasingforpligtelse skulle fremgå, men hverken i 1999 eller 2000 

fremgår dette af regnskabet. I 2001 fremgår den årlige forpligtelse, men først i 

regnskabet for 2002 oplyses såvel den årlige som den samlede leasingforpligtelse. 

For perioden 1998-2001 mangler oplysningerne således i regnskabet eller er 

ufyldestgørende, og de er samtidig af væsentlig størrelse, hvorfor revisionen burde 

have nævnt dette i revisionspåtegningen også vedrørende årsregnskabet for 1998. 

Om det sidste punkt nævnt i oversigten side 7 2 under ”Mangler i revisionspåtegninger” 

forklarede Jørgen Krauw uddybende, at forholdet er beskrevet i 

beretningen, som i øvrigt er meget fyldig, men efter HLB's opfattelse er det ikke 

nok, at det nævnes inde midt i en stor beretning, hvis det er væsentligt. Det skulle 

have været kvantificeret og rykket frem i påtegningen. At konstatere, at 

statuskonti gennem 3 år ikke er afstemt, siger ikke i sig selv noget om hvor store 

beløb, der kan ”gemme” sig der, og dermed hvor væsentligt et problem der er tale 

om. Usikkerhed og væsentlighed kan således ikke bedømmes ud fra Kommunernes 

Revisions revisionsberetning. 

Om ”Mangler i revisionsberetninger” beskrevet i oversigten forklarede Jørgen 

Krauw uddybende, at der om den manglende garanti på 12.500 t.kr. i arbejdspapirerne 

fra Kommunernes Revision er noteret, at det er usikkert, om der er 

bevilling, men det fremgår hverken i beretningen eller er dokumenteret, at det 

efterfølgende har vist sig, at der er tilstrækkelig bevilling. Om overholdelse af 

kasse- og regnskabsregulativer forklarede Jørgen Krauw, at HLB i sin 

undersøgelse af revisionens arbejde har forsøgt at søge ”på tværs” i materialet, da 

det ikke retter sig mod en bestemt konto eller lignende i regnskabet. Der er 

således søgt på alle de områder, hvor kasse- og regnskabsregulativet er nævnt i 

Kommunernes Revisions arbejdspapirer, som ligger på en DVD. For årene 1995- 

1999, er det svært at finde dokumentation for fyldestgørende revision. For år 

2000-2002 har Kommunernes Revision beskrevet mangler, hvorfor HLB ikke 

1 248-10,f2,b44-45 

2 248-10,f2,b11 

- 136 -

kritiseret revisionen for disse år, men har undret sig over, om ikke de for disse år 

nævnte mangler tillige har været til stede i de forudgående år. 

Om ”Mangler i den udførte revision mv.” som beskrevet i rapportens oversigt 

forklarede Jørgen Krauw uddybende omkring engagementsforespørgsler til FIH, 

at de manglende engagementsforespørgsler og -oversigter fra blandt andet FIH har 

gjort det svært for Kommunernes Revision at revidere. Det er helt normalt, at 

revisor udfylder en standardskrivelse, som underskrives og sendes til banken, 

hvorfra man så får alle oplysninger. For 2001-2002 er der indhentet engagementoversigter 

fra andre banker, der blandt andet viser en garanti i BG Bank 

udstedt over for Farum Boligselskab på 450 millioner kr., hvilket kunne give anledning 

til overvejelse om, hvad der har været de tidligere år. Den nævnte garanti 

fremgår ikke af regnskabet, hvilket tillige skulle få Kommunernes Revision til at 

konstatere, at der ikke var styr på forretningsgangene i Farum Kommune for så 

vidt angår regler for, hvem der udsteder garanti, og hvordan disse registreres i 

regnskabet. Ledelseserklæringerne, der er indhentet i årene 2001 -2002, hvor 

kommunens ledelse udtaler sig om regnskaberne mv. for kommunen, indeholder 

de ting, de skal indeholde. Der er for 1990-2000 ikke indhentet af en sådan 

ledelseserklæring. Af FSR’s revisionsvejledning fremgår, at ledelseserklæring 

skal indhentes. Jørgen Krauw forklarede uddybende, at HLB til undersøgelse af 

hvorvidt der er foretaget forvaltningsrevision, hvor det ikke direkte har kunnet 

konstateres, at forvaltningsrevision er foretaget af Kommunernes Revision, har 

søgt på tværs i det materiale, der er tilgængeligt fra Kommunernes Revision. Der 

er søgt på ordene ”effektivitet”, ”sparsommelighed” ”produktivitet” samt ”ledelse 

og styring”. 

Om oversigten i rapporten, side 7, forklarede Jørgen Krauw endelig overordnet, at 

de enkelte mangler inden for hver af de tre områder ”revisionspåtegning”, 

”revisionsberetning” og ”revision” er opstillet i kronologisk orden, og der kan 

således ikke i opstillingen indlæses en vurdering af, hvilke af manglerne, der er 

mest relevante. Af oversigten kan ses, at der for årene 1998-2001 er nævnt flest 

mangler. Jan Molin tilføjede, at baggrunden for, at revisionen for 2002 overordnet 

set ikke er vurderet som utilfredsstillende, er, at Kommunernes Revision har taget 

så mange forbehold, og at der er udarbejdet så fyldig en beretning. 

Forevist rapportens afsnit 4.4.5 vedrørende revision af lønområdet, der blandt 

andet i 2000 vurderes som tilfredsstillende med mindre mangler, 1 sammenholdt 

med gennemgangen fra KL af lønområdet for konto 6 2 (sammenfatning punkt 

5.3.1), forklarede Jørgen Krauw, at for 1990-1995 er der ingen arbejdspapirer, 

men bemærkningerne i revisionens rapportering angiver, at der i perioden er 

foretaget revision i et omfang, som kan forventes på området. Fra 1996 og frem er 

planlægning af revisionen i henhold til arbejdspapirerne tilfredsstillende. Der er 

taget mange eksempler ud. Aflønning af borgmester og udvalgsformænd 

kontrolleres i 1998, 2000 og 2002, hvorfor det formodes, at det kontrolleres hvert 

andet år. Specielt i 1999 er der taget rigtig mange kontrolprøver, og da 

Kommunernes Revision på baggrund heraf har vurderet, at det ikke gav anledning 

1 Bilag 4.1., side 306- 318 (248-10,f2,b310-322) 

2 294-8 

- 137 -

til bemærkninger, må der have været konstateret en rigtig indplacering i forhold til 

udbetalingerne. HLB har alene vurderet revisionen, men ikke foretaget en ny 

revision. Det vil sige, at hvis Kommunernes Revision har beskrevet og dokumenteret, 

at et område er undersøgt, og det herefter er konkluderet, at et område ikke 

giver anledning til bemærkninger, så har HLB lagt det til grund. For 2000-2002 

har Kommunernes Revision anført væsentlige bemærkninger til revision af 

lønområdet. Sportsambassadører er i revisionsberetningen omtalt, herunder at 

disses arbejdsopgaver i henhold til arbejdsbeskrivelsen tilsyneladende udføres. 

Selve lønniveauet mener Jørgen Krauw ikke, at revisionen skal beskæftige sig 

med. HLB har i rapporten givet enkelte bemærkninger til revisionen, som har 

resulteret i bedømmelsen tilfredsstillende med mindre mangler, blandt andet for 

2000, men det er en bedømmelse af den foretagne revision, ikke af forholdene 

som sådan i kommunen som er dem der er undersøgt i den af KL foretagne 

lønscanning. 

Foreholdt rapportens afsnit 4.4.13 ”Mellemregning med FIH” 1 forklarede Jørgen 

Krauw, at den første del af afsnittet er direkte citat fra rapporten fra KPMG, der 

beskriver, at kommunen i de 3 år 1999-2001 opførte en række større anlæg, 

herunder blandt andet Farum Park, Furesøbad og Farum Arena, finansieret af FIH. 

Videre er i rapporten fra KPMG som citeret anført, at Farum Kommune havde 

påtaget sig bygherreansvaret. Normalt vil det fremgå som en anlægsudgift i 

regnskabet, men ikke i Farum Kommunes regnskab der alene har byggerierne med 

som en mellemregning, som ikke viser så store tal, da FIH indbetalte a conto til 

kommunen. Der var alene opført nettotal i balancen. I årsregnskabet mangler de 

igangværende byggerier. Ved udgangen af 2001 var der således reelt byggerier for 

1,1 milliard kr. brutto, der var a conto finansieret ved byggelån, og leaseaftaler når 

byggerierne var færdige, selv om byggeregnskaberne på det tidspunkt slet ikke var 

færdige. Balanceposterne viser for 2000 og 2001 60 millioner kr. og 200 millioner 

kr. i nettogæld. Dette forhold er så alvorligt, at HLB mener, at revisor i 

revisionspåtegningen skulle have gjort opmærksom på, at der var betydelig 

usikkerhed på byggerierne, og at man ikke kunne læse bruttotallene og se, hvor 

meget Farum Kommune reelt byggede for. Faren var, at byggeregnskaberne 

kunne indeholde poster, der ikke vedrørte byggerierne. KMPG påpeger således i 

det citerede, at der i mellemregningen med FIH for 2001 var indeholdt 

byggeudgifter på 84 millioner kr., der ikke vedrørte anlægsprojektet, som 

finansieret af FIH. Det vil sige, de 84 millioner kr. indgik i mellemregningen, som 

om det var finansieret af FIH og derfor reelt blev optaget i balancen som et aktiv, 

selv om det reelt ikke vedrørte denne finansiering og således skulle have været 

udgiftsført i 2001. 

Foreholdt rapportens afsnit 4.6, forvaltningsrevision, 2 forklarede Jørgen Krauw, at 

forvaltningsrevisionen af en kommune skal tage hensyn til sparsommelighed, 

produktivitet, effektivitet samt ledelse og styring i henhold til udtalelser fra 

Rigsrevisionen og FSR. Den løbende forvaltningsrevision er en del af den løbende 

revision. Udvidet forvaltningsrevision foretages på baggrund af en særskilt aftale 

med kommunen. Der udarbejdes en fyldig rapport til Farum Kommune om 

1 248-10,f2,b481-482 

2 248-10,f2,b502 øverst 

- 138 -

esultatet heraf. Således blev for eksempel området for repræsentation mv. for 

årene 1999-2001 undergivet en udvidet forvaltningsrevision på anmodning fra 

kommunen. HLB har undersøgt den løbende forvaltningsrevision. Der skal være 

en analyse/-gennemgang af området inden for de områder, forvaltningsrevision 

dækker, og en rapportering heraf, hvilket blev et lovkrav fra 1998. I perioden 

1990-1997 er der i revisionsberetningen nøje beskrevet foretagen forvaltningsrevision 

inden for for eksempel inddrivelse af skatter og gennemgang af en skoles 

regnskab. Ordene sparsommelighed, effektivitet, produktivitet eller ledelse og 

styring kan ikke findes i beretningerne for 1998-2002. Ledelse og styring er dog 

undersøgt for så vidt angår budgetafvigelser, men de tre andre ord er ikke nævnt. 

Det er muligt, at der er foretaget forvaltningsrevision i perioden, men så skulle der 

i beretningen have stået noget herom. Den udførte revision skal dokumenteres, 

men det har ikke kunnet ses i arbejdspapirerne, i hvert fald ikke med tilstrækkelig 

klarhed til at det kan findes. 

… 

Advokat Paludan-Müller ønskede som bisidder for Steen Andersen at stille 

spørgsmål. Han oplyste indledningsvis, at Kommunernes Revision (KR) i dag 

reviderer 232 af landets kommuner. KR er ikke enige i rapportens konklusioner, 

for så vidt de indeholder kritik. Han har til mødet i dag valgt alene at stille 

spørgsmål vedrørende nogle overordnede punkter, og forbeholder sig således at 

rejse yderligere spørgsmål. 

Adspurgt af advokat Paludan-Müller forklarede Jørgen Krauw, at efter HLB’s 

opfattelse er en revisionspåtegning det sted, hvor de vigtigste konklusioner af 

revisionen skal fremgå. Revisionens beretning for eksempelvis 2001-2002 er 

utroligt omfangsrig. Det er derfor vigtigt, at de væsentligste konklusioner rykkes 

op i påtegningen, der i henhold til FSR’s vejledninger skal bemærke, hvis 

regnskabet ikke er retvisende. KR er selv opmærksom på, hvornår et forhold er så 

alvorligt, at det bør fremgå af revisionspåtegningen, jf. de oplistede punkter i 

rapportens side 14, 1 der er en afskrift af revisionsberetningerne for 2001 og 2002. 

Det er korrekt, at man i påtegningen henviser til beretningen, hvorfor det må stå 

klart, at påtegningen ikke kan stå alene. Det er korrekt, at revisionspåtegningen 

ikke er nævnt i styrelsesloven, men KR har i hele undersøgelsesperioden 

udfærdiget en påtegning til den afsluttende beretning, og da er det vigtigt, at de 

væsentligste konklusioner, herunder hvis regnskabet ikke er retvisende, rykkes 

frem og gentages i påtegningen. Jørgen Krauw var enig med advokat Paludan- 

Müller i, at styrelsesloven alene i § 42 stiller det krav, at kommunen skal have en 

habil, sagkyndig revision. Erklæringsbekendtgørelsen gælder ikke direkte for 

Kommunernes Revision, men Kommunernes Revision har valgt i revisionspåtegningen 

at bruge og henvise til danske revisionsvejledninger, og så må disse 

og erklæringsbekendtgørelsen også følges. 

Jan Molin henviste til, at der findes en revisionsvejledning om revisionspåtegningen, 

som må følges, når KR vælger at anvende begrebet en revisionspåtegning. 

1 248-10,f2,b18 

- 139 -

Adspurgt af advokat Paludan-Müller om hvem der var modtager af revisionsberetningen, 

forklarede Jørgen Krauw, at modtageren af revisionsberetningen vel 

er Indenrigsministeriet, kommunalbestyrelsen og kommunaldirektøren. HLB har 

dog ikke, idet den stillede opgave ikke har omfattet dette punkt, beskæftiget sig 

med, hvem der skulle modtage revisionsberetningen eller eventuelle reaktioner 

herpå. Advokat Paludan-Müller anførte, at modtagerne er kommunalbestyrelse, 

borgere og tilsyn, men at regnskab og revisionsberetning ikke som ved eksempelvis 

private virksomheder skal danne grundlag for eventuelle kreditgiveres kreditvurdering. 

Jørgen Krauw var enig i, at det kommunale regnskab og revisionsberetningen 

hertil ikke skulle anvendes til kreditvurdering og tilføjede, at det også 

ville være et dårligt egnet middel hertil. 

Adspurgt af advokat Paludan-Müller om sammenligning og forskel på revisionsberetningen, 

der udarbejdes til kommuner i forhold til, hvad der udarbejdes ved 

revision af en privat virksomhed, forklarede Jørgen Krauw, at en revisionsprotokol, 

der udarbejdes ved revision af en privat virksomhed, måske kan minde 

lidt om den revisionsberetning, der udfærdiges ved revision af en kommune. Der 

er dog også klare forskelle. Kommunens revisionsberetning er meget mere 

omfattende end en ”normal” revisionsprotokol, og revisionsprotokollen er ikke 

offentlig i modsætning til revisionsberetningen til kommunen. Revisionsberetningen 

er et meddelelsesmiddel, men HLB mener, at revisionspåtegningen alligevel 

er af stor vigtighed af de grunde, som tidligere er anført. Havde KR valgt alene at 

udfærdige en beretning og ingen revisionspåtegning, burde de forhold, som af 

HLB er anført burde have stået i påtegningen, i beretningen være rykket op i et 

konklusionsafsnit på side 1 og 2, så der var fokus på dem. 

Adspurgt af advokat Paludan-Müller om tilsynsmyndighederne reagerede, selv da 

KR tog væsentlige forbehold i revisionspåtegningen, gentog Jørgen Krauw, at 

rapporten i henhold til den af kommissionen stillede opgave er bygget på en 

undersøgelse af selve revisionen, og undersøgelsen er således stoppet, når 

revisionsberetningen er sendt ud. 

Foreholdt rapportens punkt 3.4.13, mellemregning med FIH 1 , forklarede Jørgen 

Krauw, at HLB i sin undersøgelse har lagt til grund, at Farum Kommune havde 

bygherreansvaret og dermed det fulde økonomiske ansvar. Det har KPMG 

konkluderet, og rapporten, der er udarbejdet til brug for straffesagen, er i HLB’s 

rapport citeret. 

Han kan ikke afvise, at såfremt Farum Kommune ikke var bygherre og havde 

bygherreansvaret, er det muligt at formuleringen i rapporten side 41, 2. afsnit, 2 

havde været en anden. Jørgen Krauw kan ikke på det foreliggende grundlag tage 

stilling til, om det for KR har set ud som om, kommunen kun var administrator på 

byggeriet. 

1 248-10,f2,b44 

2 248-10,f2,b45 

- 140 -

Jan Molin gjorde opmærksom på, at hvis det havde været tilfældet, at kommunen 

ikke var bygherre, ville byggerierne regnskabsmæssigt være behandlet på anden 

måde. 

Formanden bemærkede, at kommissionen ikke har forholdt sig til, om kommunen 

havde bygherreansvaret. Kommissionen vil på et senere tidspunkt beskæftige sig 

med diverse byggesager, herunder Farum Park, Farum Arena mv. HLB har ved 

udarbejdelse af rapporten lagt til grund, at kommunen havde et bygherreansvar 

som anført af KPMG. Bør et andet faktum lægges til grund, vil kommissionen 

også tage stilling til, hvad det måtte betyde for HLB's vurdering i rapporten. 

Foreholdt konklusionen i rapporten 1 om mangler i revisionspåtegninger vedrørende 

manglende og ufyldestgørende oplysning af betydelige lease- og garantiforpligtelser 

i årsregnskabet forklarede Jørgen Krauw, at Indenrigsministeriet 

primo 2000, og inden 1999-regnskabet var færdiggjort og revideret, udstedte en 

vejledning om, at den årlige og den samlede leaseudgift skal fremgå af 

årsregnskabet. I 1998-2001 er dette ikke opfyldt. I øvrigt mener Jørgen Krauw, at 

der var grund til bemærkning fra Kommunernes Revision allerede i 1998, da 

oplysningerne ikke fremgik af regnskabet, idet der blev indtægtsført 1 milliard kr., 

som alle vidste, var bundet sammen med tilsvarende leaseudgifter og renter. 

Forholdet er endvidere af en sådan væsentlig betydning, at det ikke er nok at 

skrive herom inde midt i beretningen, men det skal udskilles og fremgå 

selvstændigt af påtegningen. Advokat Paludan-Müller gjorde opmærksom på, at 

han mener, at de autoriserede konteringsregler fra Indenrigsministeriet - ”de gule 

mapper” - vedrørende krav om omtale af leaseforpligtelser først var gældende fra 

2004, hvorfor det må undersøges nærmere. 

Adspurgt af advokat Paludan-Müller om KR’s bemærkninger i den endelige 

beretning for 2001 vedrørende leaseforpligtelser, side 17 2 forklarede Jørgen 

Krauw, at det ikke er fordi, Kommunernes Revision ikke har nævnt, at der 

mangler overblik over leasingaftaler og de heraf afledte leasingydelser i 2001. Det 

er heller ikke fordi, HLB mener, at KR burde have udarbejdet sådanne oversigter. 

Beskrivelsen af problemet er bare ikke god nok. Det skulle have fremgået af 

revisionspåtegningen, og det ville have været en klar forbedring, hvis 

Kommunernes Revision havde foretaget en kvantificering af problemet, da det er 

omkring 2 milliarder kr., der tales om. Det har således for HLB med det samme 

materiale været muligt at foretage dette skøn. Det samme gælder for 2002, hvor 

forpligtelserne samlet når op på omkring 2,2 milliarder kr. 

Foreholdt af advokat Paludan-Müller, afsluttende beretning for regnskabsåret 

2000, 3 revisionsberetning nr. 117, forklarede Jørgen Krauw, at han er enig i, at 

det, der står om merforbrug og manglende bevilling i forhold til forbrugte beløb, 

er godt nok, men det ikke skal stå på side 15 i en beretning. Det skal op i en 

påtegning. Det er antaget, at overskridelsen af budgettet er af beskeden karakter i 

1 Bilag 4.1., side 7 (248-10,f2,b11) 

2 Revisionsberetning nr. 122, side 17 (275-1,f61,b17) 



2000 men langt større i 2001-2002, hvor man når op på 64 % af kommunens 

indtægtsgrundlag, og så er der en klar ubalance. 

Advokat Paludan-Müller forespurgte også til teksten i revisionsberetningen 

vedrørende ikke afstemte statuskonti for 1999-2000. Jørgen Krauw og Jan Molin 

gentog, at det ikke er selve terminologien i beretningen, der er gal, men det er et 

problem, at et så væsentligt forhold ikke skrives i påtegningen, når det nu vælges 

at indlede med en påtegning, og der i øvrigt henvises til de vejledninger, der 

angiver, hvad der skal stå i påtegningen, og igen mangler en kvantificering af 

problemet, som kunne have gjort det klarere. Det er vigtigt, at det ikke kun er ord, 

men også en vurdering af fejlrisikoen i tal. 

Adspurgt erklærede Jørgen Krauw sig enig i, at når det i den endelige beretning 

fra 1999 1 konstateres, at der er en række konti, der ikke er afstemt, er det for så 

vidt en gentagelse af det, der allerede en gang i den løbende revisionsberetning, 

beretning 115 2 er skrevet om samme, og at de løbende beretninger formentligt 

udleveres til den samme personkreds som de endelige beretninger. Jørgen Krauw 

var enig i, at KR er endog meget åben i beretning 115 omkring manglende 

afstemning, men igen mangler der en kvantificering. Det er måske i orden, at der 

et enkelt år mangler at blive afstemt en enkelt konto i et regnskab - det kan ske - 

men når det er flere år i træk, kan det vise, at der er problemer. Det burde være 

kvantificeret og nævnt i påtegningen. 

Foreholdt konklusionen hvorefter ”revisionen af generelle udgifter har været 

mangelfuld” 3 bemærkede Jørgen Krauw, at konklusionen bygger på den nærmere 

beskrivelse heraf længere henne i rapporten. Adspurgt af advokat Paludan-Müller 

om hvad generelle udgifter er, forklarede Jørgen Krauw, at det kan defineres 

”negativt”, således at det er alt, hvad der ikke er anlægsudgifter, sociale udgifter 

og lønudgifter. Der var enighed om, at ”generelle udgifter” i en ”normal” 

kommune nok svarer til 20-30 % af de samlede udgifter. Det er korrekt, at 

revisionen på området for lønudgifter og socialudgifter er vurderet som 

tilfredsstillende med mindre mangler i perioden 2000-2002, og selvfølgelig er de 

to poster social- og lønudgifter vigtige. På området for socialudgifter findes i 

øvrigt en række særlige forskrifter, idet der på visse områder gives statslig støtte. 

For de generelle udgifter skal der imidlertid, for at det kan siges at være revideret, 

foreligge en vurdering af risiko og væsentlighed, der skal tages stilling til, hvor 

meget dokumentation man skal se, og hvor grundigt revisionen skal planlægges 

og udføres. Der skal være en rapportering og en konklusion, og alt dette skal 

kunne dokumenteres, uagtet at der er tale om en lang række små områder. Det 

skal således af arbejdspapirerne fremgå, hvorfor man i et enkelt år har valgt ikke 

at revidere et bestemt område, eller man har valgt at sætte området i turnus. Det er 

de forudgående overvejelser, der skulle have været dokumenteret i -, der mangler. 

Vedrørende de politiske konti forklarede Jørgen Krauw, at der skal være en 

speciel fokus på disse. Det er ikke nødvendigvis i kroner og øre væsentlige konti, 

men hvis der er afvigelser i regnskabet i forhold til budget og tillægsbevilling på 

1 

Revisionsberetning nr. 114, side 19 (75-1,f53,b19-20) 

2 

75-1,f54 

3 

Bilag 4.1., side 7 (248-10,f2,b11) 


flere hundrede %, er det en del af god offentlig revisionsskik, at der tages hensyn 

hertil, og disse gennemgås. Det er også politisk vigtigt, at revisionen ser og 

vurderer farerisikoen for disse konti. 

Forespurgt om konklusionen om mangler i forvaltningsrevisionen forklarede 

Jørgen Krauw, at det i beretningen er angivet, at det er udført, men HLB har ikke 

kunnet finde anden dokumentation herfor i KR's arbejdsmateriale, hvor der stod 

noget konkret herom. 

Forevist revisionsberetning nr. 117, 1 bekræftede Jørgen Krauw og Jan Molin, at 

det heri nævnte om strategi og målsætning er forvaltningsrevision, men det 

fremgår ikke skarpt, ligesom Jørgen Krauw påpegede, at der savnedes et resultat 

af den foretagne revision. Han henviste til, at der inden for det statslige område 

ved revisionen udarbejdes et særligt afsnit om forvaltningsrevision. Det er korrekt, 

at der ikke er et tilsvarende krav ved revision af kommuner, men således som det 

er beskrevet her, savner det klarhed og er i øvrigt meget kortfattet. 

…” 

23.5.2.7.2. Revisorer fra KR 

Der er for kommissionen afgivet forklaringer af en række revisorer fra KR (protokol nr.): 

Steen Andersen (nr. 37 og 50), Henrik Nevado (nr. 38), Ulrik Klausen (nr. 39), Michael Rasmussen 

(nr. 40), Poul E. Sørensen (nr. 41), Knud E. Gamborg (nr. 42), Keld Johansen (nr. 

43), Michael S. Nielsen (nr. 44), Robert Knudsen (nr. 45), Palle Høegsberg (nr. 46), Ole Nielsen 

(nr. 47), Kenneth S. Andersen (nr. 48 og 100) og Ejno Bay Klausen (nr. 49). 

Nedenfor gengives uddrag af forklaringer for kommissionen vedrørende spørgsmål rejst i 

HLB-rapporten. Uddrag af forklaringerne er i øvrigt medtaget ovenfor i afsnit 23.3. om revisionsopgaven 

og i afsnit 23.4. om samarbejdet med kommunen samt i beretningens emneopdelte 

kapitler. 2 

I afsnit 23.8.1.2 er endvidere medtaget uddrag af forklaringer i straffesagerne afgivet af Henrik 

Nevado, Ulrik Klausen, Robert Knudsen og Kenneth S. Andersen. 

1 Revisionsberetning nr. 117, side 12 (75-1,f56,b14) 

2 Jf. navnlig bind 7, kapitel 10.5.4., om revision af byggeregnskaber og bind 11, kapitel 17, om udgifter til rejser 

og repræsentation. 


Vidnet Steen Andersen, viceadministrerende direktør i KR og medunderskriver på revisions- 

beretninger 2001-2002, har mere generelt om HLB-rapporten forklaret: 1 

1 316-37 

”Rapporten viser tydeligt problemerne med forskellen på revisionsstandarder for 

privat revision i forhold til offentlig eller kommunal revision. I det kommunale 

regnskab er det primært revisionsberetningen, der lægges vægt på. Det er den, der 

er beskrevet i styrelsesloven, og den der har betydning for vedtagelsen af 

årsregnskabet. De bemærkninger, der måtte fremgå af revisionsberetningen, skal 

byrådet kommentere og svare på og sende til det kommunale tilsyn. 

Bemærkningerne skal fremgå af et særligt afsnit. Begrebet ”revisionspåtegning” 

er ikke nævnt i kommunestyrelsesloven. Kommunernes Revision har valgt at 

forsyne revisionsberetningen med en påtegning, der konkret henviser til 

beretningen. Ved revision af private virksomheder er påtegningen det eneste, der 

er offentligt tilgængelig. Derfor er der i privat revision skærpede krav til, hvad der 

skal stå i påtegningen. I det kommunale system er hele revisionsberetningen 

offentlig, ligesom behandlingen af regnskab og beretning sker i fuld offentlighed. 

Når revisionsberetningen ved kommunal revision modtages, er det bemærkningerne, 

som byrådet først går til og ved, at de skal forholde sig til. Der er fokus på 

bemærkningerne. Undervejs i revisionen har der i øvrigt været en tæt dialog 

mellem revisionen og kommunen. Det er opfattelsen i Kommunernes Revision, at 

HLB Mortensen & Beierholm i sin rapport i alt for høj grad har lagt vægt på 

påtegningen, svarende til en revision af en privat virksomhed. Det er en 

grundlæggende forkert tilgang i forhold til, hvor mange bemærkninger der er 

skrevet i beretningen, hvor der er langt flere oplysninger. I beretningen vedrørende 

årsregnskabet for eksempelvis 2001 har revisor i bemærkningerne skrevet, at 

det er nødvendigt med en bedre budgetstyring i Farum Kommune under hensyn til 

den indgåede aftale om en genopretningsplan, som kommunen formentligt ikke 

vil kunne holde. Vidnet henviste til, at Kommunernes Revision også i beretningen 

vedrørende regnskabsåret 2000 kom med en række kritiske bemærkninger, ud fra 

det kendskab revisionen havde til Farum Kommune den 15. august 2001. Det var 

alvorlige bemærkninger, og da beretningen skulle behandles, fik byrådet det 

”trukket” hen til november 2001. Revisionens bemærkninger vakte stor lokal 

debat. Revisionens bemærkninger blev optrykt i fuld ordlyd i Farum Avis. Også 

dette viser, at medierne har stor fokus på, hvad der skrives af revisionen i 

bemærkningerne. Vidnet mener, det er helt i orden og i overensstemmelse med 

praksis inden for kommunal revision, at kritiske bemærkninger fremgår af 

revisionsberetningen, og vidnet har hæftet sig ved, at HLB Mortensen & 

Beierholm for så vidt er enige i, at indholdet af bemærkningerne er i orden, men 

bare mener de burde have stået i påtegningen. Omkring ”mangler i 

revisionsberetningen” i øvrigt forklarede vidnet, at Kommunernes Revision er 

enig i, at der er mangler. Han er dog ikke enig i, at der mangler bevilling for 

udgifters afholdelse, da der er praksis for, at noget af merforbruget godkendes i 

forbindelse med byrådets godkendelse af regnskabet. På den ene side er denne 

godkendelsesform virkeligheden i den kommunale verden, men på den anden side 

kan denne praksis naturligvis ikke føre til en tilfældig skalten og valten med 


evillingsreglerne. Udgangspunktet er forsat, at der skal være bevillingsmæssig 

dækning. Når en overskridelse af budgettet først fremgår af bemærkningerne til 

regnskabet, går revisionens vurdering og overvejelse på, om det er tilstrækkeligt, 

eller der skulle være en særskilt fremlæggelse heraf for politikerne. Vidnet har for 

nylig set et tilfælde, hvor en anden kommune havde et merforbrug, som man 

valgte at beskrive i bemærkningerne til det efterfølgende af byrådet godkendte 

regnskab, og revisorerne fandt, at det var beskrevet på en måde, der kunne 

accepteres som tilstrækkelig for at overholde bevillingsreglerne. Vidnet henviste i 

øvrigt til indenrigsministerens svar på Peter Brixtoftes spørgsmål om det 

tilladelige i at anvende bemærkningerne til regnskabet i forhold til et ubevilget 

forbrug, der så godkendes ved byrådets godkendelse af regnskabet. 

… 

Revisionsberetningen for årsregnskabet 2000 fremsendtes medio oktober 2001 til 

tilsynsrådet, som reagerede ved et brev i første halvdel i december. Tilsynsrådet så 

med stor alvor på de ting, revisionen havde beskrevet i beretningen, og gav 

byrådet en frist til bemærkninger, da tilsynsrådet ikke var sikker på, at byrådet 

havde gjort det godt nok. Vidnet erindrer ikke at have set et lignende brev fra 

tilsynsrådet til andre kommuner. Allerede inden år 2002 var regnskab og 

revisionsberetning en lokal sag, som blev landskendt efter januar/februar 2002 

efter pressens dækning af sagen. 

… 

Vidnet forklarede om bevillingsniveauet i Farum Kommune, at generelt er det 

tilladt som minimum at tage bevillingsmæssigt stilling på udvalgsniveau, jf. 

Indenrigsministeriets ”Budget- og Regnskabssystem” 6.2, side 1. I Farum er der 

valgt et lidt lavere niveau, idet der for de fleste udvalg er valgt en yderligere 

opdeling på en række konti, jf. de fremlagte ”Generelle bemærkninger”, oversigten 

side A 2, men udgangspunktet er udvalgsbevillinger, hvorfor en flytning af 

midler mellem et udvalgs underopdelte konti alene er en udvalgssag, mens 

flytning af bevillinger mellem udvalgene eller overskridelse af den samlede 

bevilling til et udvalg skal behandles og vedtages i byrådet. Inden for det enkelte 

udvalg er der naturligvis krav om, at der skal følges op på de enkelte konti. 1 

Adspurgt af advokat Anders Valentiner-Branth om udviklingen med en stadig 

mere decentral ledelse og budgetstyring i kommunerne generelt i forhold til 

institutioner mv., forklarede vidnet, at det er korrekt, at der op gennem 1990erne 

har været en sådan udvikling, idet man har ønsket mere decentralt ledede 

institutioner mv. Institutionerne har således i stigende omfang fået deres bevilling 

som et rammebeløb, inden for hvilket de kunne agere. Det er rigtigt, at 

Indenrigsministeriet har sagt, at byrådet kan tilkendegive, at en institution kan 

beholde/overføre uforbrugte beløb til næste regnskabsår, selv om det i princippet 

strider mod de kommunale 1-årige driftsbevillinger.” 

1 595-2 Vidnet udleverede ”Generelle bemærkninger” fra budget 1998, side A1-A2, uddrag af Budget- og regnskabssystem 

af 1. april 1990 (6.2 - side 1), 1. juli 1997 (6.2 - side 2), maj 2003 (6.2 - side 3) og 1. januar 2004 

(6.2 - side 4) samt 1. oktober 1993 (6.0 - side 1) og 1. juni 1995 (6.0 - side 2). 


Vidnet Steen Andersen har om årsregnskaberne 2001 og 2002 forklaret: 1 

”Vidnet har påtegnet årsberetningerne for regnskabsårene 2001 og 2002. Selve 

revisionshandlingerne er udført af Kenneth Andersen og andre revisorer, ikke 

vidnet. Vidnets rolle var deltagelse i rapporteringsdelen, og han har i den 

forbindelse deltaget i møder i økonomiudvalget og byrådet og afrapporteret der. 

Vidnet gennemgik samtlige hovedkonklusioner på side 7 i rapporten ”Den 

kommunale revision i Farum Kommune i undersøgelsesperioden 1. januar 1990- 

6. august 2003” udarbejdet af HLB Mortensen & Beierholm, 2 Ad ”mangler i 

revisionspåtegninger” forklarede vidnet, at formkravene til et kommunalt 

regnskab er udformet af Indenrigsministeriet. Der var krav om oversigter og bilag. 

Først efter Jens Peter Christensen-udvalget er der i styrelseslovens § 57, stk. 2, nu 

udtrykkelig hjemmel til at foreskrive formkrav for det kommunale regnskab. 

Regnskabsaflæggelsen har indtil da været en række oversigter. For så vidt angår 

leje- og leasingforpligtelse er der først fra 1999 og nærmest med tilbagevirkende 

kraft stillet krav om, at kommunerne skal udarbejde oversigter over disse. 

Kommunernes Revision har fra 1999 skrevet bemærkninger om disse oversigter i 

beretningen for Farum Kommunes regnskaber. Disse beretninger er videresendt til 

tilsynsrådet, som skal forholde sig hertil. Som vidnet ser det, var det FIH, som var 

bygherre på de arrangementer, og det synspunkt var baggrunden for de 

ræsonnementer, som revisionen har foretaget. 

Vidnet forklarede til HLB rapportens konklusion om manglende bemærkning i 

revisionsberetningerne om budgetafvigelser på møder, rejser og repræsentation, at 

det er væsentligt, om der er sket overskridelse af en samlet bevillingspost, samt 

indholdet af kommunens regnskabsbemærkninger om dette spørgsmål i årsregnskabet. 

Kommunernes Revision har i undersøgelsesperioden haft kritik af, at 

repræsentationsbilag ikke i alle tilfælde var påført oplysninger om mødets formål 

og mødedeltagere. 

Ad ”mangler i revisionsberetninger” om manglende bilag til kasse- og regnskabsregulativet 

oplyste vidnet, at Kommunernes Revision har sat yderligere efterforskning 

i gang nu. Kommunens kasse- og regnskabsregulativet skal meddeles 

revisor, og hvis der er ændringer i det, skal det også tilstilles revisionen. Tidligere 

brugte man at udarbejde et overordnet kasse- og regnskabsregulativ med 

tilhørende bilag. Det gav et stort vedligeholdelsesarbejde med at ajourføre 

bilagene. Typisk er bilagene ikke i alle tilfælde komplette, men det var en kultur i 

den kommunale verden, at mange arbejdsgange fungerede, uden at de var 

fuldstændigt beskrevet. Vidnet er enig i, at et centralt bilag til regulativet er det 

omkring budgetstyring/budgetopfølgning. Han ønskede dog at understrege, at det 

er muligt, at forretningsgangene rent faktisk fungerede i en periode uden at være 

nedskrevet. Det er selvfølgelig et problem, at det ikke er skrevet ned, den dag det 

går galt. 

1 316-50 

2 Beretningens bilag 4.1 (248-10,f2) 


Ad ”mangler i den udførte revision” om manglende indhentelse af ledelseserklæringer 

og engagementsforespørgsler forklarede vidnet, at det fremgår af 

vejledningen fra Kommunernes Revision til revisorerne, at engagementsforespørgsler 

og ledelseserklæringer er værktøj, der kan bruges, når der er behov 

for det. Kommunernes Revision var det sidste år - i 2002 - i meget tæt kontakt 

med FIH og kommunen, som Kenneth Andersen fortalte i går, så en engagementsforespørgsel 

på det tidspunkt ville have været en ren formalitet, da man allerede 

kendte forholdet. Forud herfor opfattede Kommunernes Revision forholdet 

mellem kommunen og FIH således, at FIH var bygherre, og kommunen blot 

virkede som administrator. Kommunen fik forlods penge til at afholde de udgifter, 

det vil sige, det var ikke et forhold, der var omfattet af kommunens bevillingssystem. 

Om Kommunernes Revisions kvalitetskontrol forklarede vidnet, at der særligt 

kom fokus på kvalitetskontrol i revisionsvirksomhederne med sagen om Nordisk 

Fjer… 1 

Foreholdt Kommunernes Revisions kvalitetssikringsskema 2 forklarede vidnet, at 

revisionen i Farum Kommune i 1998 blev udtaget til kvalitetskontrol. Der var på 

det tidspunkt dels lokal kvalitetssikring, det vil sige udført af revisorer fra 

Hillerød-kontoret, der lavede intern kvalitetskontrol, dels centralt udpegede 

kvalitetsmedarbejdere. Hovedkontoret i Kommunernes Revision reagerede relativt 

voldsomt, da man modtog det foreholdte skema, der blev udsendt til de berørte 

revisorer, Robert Knudsen og Ulrik Klausen, til udtalelse. De centrale kvalitetskontrollører 

vurderede forholdene som alvorlige. Der var en dialog på chefniveau, 

og det kom frem, hvad der skulle forbedres. To revisorer lokalt på kontoret blev 

uddannet som kvalitetskontrollører, og der blev koblet en ekstern kvalitetskontrollør 

på, der kunne bistå de lokale. Der blev således rettet op på de fejl, der 

var konstateret. Vidnet mener dog ikke, at nogle af de ting, der blev påpeget af 

kvalitetskontrollen, medførte et dårligt eller forkert resultat revisionsmæssigt for 

Farum Kommune. 

Forespurgt af kommissionen om almindelig praksis i Kommunernes Revision for 

udpegning af områder, hvor der skal stilles udvidet eller dybdegående spørgsmål, 

forklarede vidnet, at revisionen arbejder ud fra en legalitetstilgang. I den løbende 

forvaltningsrevision stopper revisionen på et tidspunkt naturligt, og byrådet skal 

herefter træffe beslutning, om man vil anvende ekstern konsulentbistand til at gå 

dybere, og om man vælger at bruge Kommunernes Revision eller et andet 

konsulentfirma. Farum Kommune var en af de kommuner, der var længst fremme 

med at bruge dybdegående forvaltningsrevisionsundersøgelser. I den løbende 

forvaltningsrevisionsundersøgelse, der blev foretaget på lønområdet, sagde 

Kommunernes Revision, at kommunen skulle overveje lønsumsstyring i stedet for 

1 

Vidnet har efter gennemlæsning af protokollatet om denne del af sin forklaring henvist til KR's redegørelser af 

13. og 16. januar 2006, jf. beretningens bilag 4.3. 

2 

292-15,f6,b6-14 med kritik af flere områder, hvor der ikke er sammenhæng mellem logbog, revisionsplan og 

udført arbejde. Chefrevisor Ulrik Klausen noterer 14. januar 2000: ”Enig i den anførte kritik, men også i at det i 

dag ikke er muligt at rette op på manglerne. Enig med ledende revisor om, at der fremadrettet skal være bedre 

dokumentation for udført arbejde mv.” (b14) 


de gamle løntrin. Hvis man valgte at gå over, ville det typisk kræve yderligere 

konsulentbistand. Det er byrådet, der skal afgøre, hvad kommunen vælger. 

Tidligere var den udvidede forvaltningsrevision en sammenligning af nøgletal fra 

et par sammenlignelige kommuner. I dag foregår det mere som interviews mv. ud 

fra et helhedsrevisionsprincip. 

… 

Adspurgt af advokat Paludan-Müller forklarede vidnet, at det sagtens kan tænkes, 

at hvis tilsynet beder kommunen om besvarelse på bemærkningerne i en 

revisionsberetning, kan kommunen bede om bistand til besvarelse på enkelte 

områder hos Kommunernes Revision. Tilsynsrådet bad således eksempelvis på 

denne måde Farum Kommune om en udtalelse vedrørende repræsentationskonti, 

hvor kommunen bad Kommunernes Revision om hjælp til besvarelsen. De særlige 

undersøgelser, som revisionen har lavet i løbet af året, vil fremgå på en liste i den 

endelige revisionsberetning for årsregnskabet. Det tilsynet særligt skal være 

opmærksom på i den endelige beretning, jf. loven, er bemærkningerne. 

… 

Forespurgt af advokat Lett vedrørende revisionsberetning nr. 117 1 , punkt 6.1, 

Kasse- og Regnskabsregulativ, forklarede vidnet, at kasse- og regnskabsregulativet 

var en del af revisionsgrundlaget. Ejno Klausen tog udgangspunkt i det 

regelsæt. Det er ikke standard, at Kommunernes Revision hvert år kontrollerer, at 

kasse- og regnskabsregulativ med bilag er i orden. Regulativet er et væsentligt 

element i revisionen. Det væsentligste er dog at påse, at der er et regulativ. Når 

der ikke er nævnt noget om manglende bilag de foregående år, skal man huske, at 

al revision foregår ved stikprøver. Man efterså ikke hvert år om samtlige bilag til 

kasse- og regnskabsregulativet eksisterede. Vidnet ved ikke konkret om 

Kommunernes Revision har været med til at udarbejde kasse- og regnskabsregulativet 

for 1995. Måske ved de revisorer, der har været med til at revidere 

Farum Kommune de pågældende år, det. 

Vidnet forklarede, at bemærkningerne til revisionsberetningen for år 2000 blev 

trykt i sin helhed i Farum Avis den 23. oktober 2001. 2 Det skete, efter at byrådet i 

længere tid havde efterlyst beretningen, men ikke havde fået den forelagt. Oplyst 

af advokat Valentiner-Branth om at avisen trykte bemærkningerne den 23. 

oktober 2001, men at revisionsberetningen var blevet behandlet i et åbent 

byrådsmøde den 9. oktober 2001, det vil sige efter byrådsmedlemmerne havde set 

beretningen, forklarede vidnet, at optrykket i avisen i hvert fald viser, hvor vigtige 

man generelt anser bemærkningerne for at være, også selv om der gives en ren 

revisionspåtegning.” 


2 469-2,b2-3. Jf. afsnit 23.1.2. 


Vidnet Ulrik Klausen, chef for kontoret i Helsingør 1995-1998 og distriktschef for Nordsjæl- 

land 1998-2000 og medunderskriver på revisionsberetningerne for 1994-1999, har forklaret: 1 

”Foreholdt ”Den kommunale revision i Farum Kommune i undersøgelsesperioden 

1. januar 1990 - 6. august 2003” HLB Mortensen & Beierholms rapport, 2 ad punkt 

2 ”mangler i revisionspåtegninger” forklarede vidnet, at han som generel 

kommentar til rapporten mener, at den bærer præg af at være udfærdiget af et 

privat revisionsfirma, der ikke har erfaring med det kommunale område, og som 

derfor ikke har forstået de kommunale regler og det kommunale system. 

Rapporten rammer derfor efter vidnets opfattelse et niveau ved siden af. 

Revisionsprotokollen for private virksomheder er ikke det samme som revisionsberetningen 

for en kommune, da revisionsberetningen er revisors meddelelsesmiddel 

og i modsætning til revisionsprotokollen er fuldt offentlig tilgængelig. 

Revisionspåtegning på et kommunalt årsregnskab er ikke et lovkrav. Ved at 

anvende revisionspåtegning på kommunale årsregnskaber prøver Kommunernes 

Revision at følge den private revision i videst muligt omfang. Hvis regnskabet 

ikke er godt nok, skal man kunne læse det i beretningen, og vidnet mener, at det er 

godt nok, hvis fejl og mangler er beskrevet i bemærkningerne til en 

revisionsberetning ved revision af en kommune, selv om det ved revision af en 

privat virksomhed skulle have stået i påtegningen. Ved revision af private 

virksomheder må der i påtegningen ikke henvises til revisionsprotokollen, da 

denne er fortrolig. Ved revision i en kommune er der ingen problemer i, at man i 

revisionspåtegningen for årsregnskabet henviser til revisionsberetningen, da denne 

er offentlig. Endvidere er der forskelle på, hvad der er vigtigt i et privat og i et 

kommunalt regnskab. Balancen er typisk vigtig for en privat virksomhed. I 

kommunen er det resultatopgørelsen - hvordan gik det i forhold til budgettet - der 

er vigtig. Det mener vidnet, at HLB Mortensen & Beierholm mangler forståelse 

for. 

Der tages kun yderst sjældent forbehold i revisionspåtegningen for et kommunalt 

regnskab. Han husker kun et eksempel fra en anden kommune, hvor rådhuset 

brændte og alle bilag var væk, hvorfor man var nødt til at tage forbehold, da der 

ikke kunne revideres. 

I Farum så revisionen faresignaler, da kommunen forlod Kommunedata (KMD) 

og gik over til et privat edb-system, da der kom voksende problemer med bl.a. at 

få afstemt mellemregningskontoen. 

Om overskridelser på kontoen for møder, rejser og repræsentation forklarede 

vidnet, at han mener, at bevillingen i Farum Kommune var udlagt til det enkelte 

udvalg. Vidnet er ikke enig i, at der var overskridelse af disse bevillinger samlet 

set. Så længe en bevilling var overholdt, og regnskabsforklaringer til budgetafvigelser 

var dækkende og korrekte, skrev vidnet ikke noget i beretningen. 

1 316-39 

2 Beretningens bilag 4.1., side 7 (248-10,f2,b11) 


Foreholdt arbejdspapirer 1998 om 1997-regnskabet vedrørende budgetafvigelser 

på møder, rejser og repræsentation, 1 forklarede vidnet, at ”PH” står for Palle 

Høgsberg, der har skrevet arbejdspapirerne. Vidnet er enig i, at der er væsentlige 

budgetafvigelser på byfest, rejser, repræsentation og møder. Overskridelse af 

budgettet er dog ikke det samme som overskridelse af en bevilling. Bevillingen 

blev givet på et højt niveau. Vidnet mener, man i Farum Kommune bevilgede på 

udvalgsniveau, hvilket han fastholdt på oplysning om, at HLB Mortensen & 

Beierholm har tilkendegivet, at bevilling i kommunen skete på det såkaldte 

”politisk andet niveau”. En bevilling omfatter en lang række konti. Ad side 3, 

punkt 2, 2 om overskridelse af budgettet for byfesten, kan vidnet ikke kommentere 

det, da det ikke er klart nok. Ad punkt 3 om udgifter til møde og rejseaktivitet hos 

kommunalbestyrelsesmedlemmer forklarede vidnet, at der i perioden var en del 

samarbejde med udenlandske kommuner. Han er ikke enig i, at det af papirerne 

kan læses, at der blev afholdt ubevilgede udgifter, da han tror, det var inden for 

den samlede bevilling, og der var i så fald ikke noget problem. Det samme gælder 

de bemærkninger, der er skrevet vedrørende 1998-regnskabet, note 1, 3 om 

byfesten. Vidnet mener, at HLB’s rapport her rammer et niveau ved siden af. 

Konklusioner i rapporten er han uenig i. Den godkendende ”krusedulle” 4 kunne 

være Robert Knudsens. 

Foreholdt regnskabsbemærkninger til årsregnskabet 1998 5 mente vidnet, at det 

indeholdt en rimelig forklaring på overskridelserne, og i så fald havde vidnet 

ingen bemærkninger hertil. En byfest var en stor udgift. Under merudgift på 

361.000 kr. for møder og repræsentation mener vidnet, at der er en rimelig 

forklaring. Det er muligt, at der var en overskridelse af en del af bevillingen ude 

på de enkelte budgetposter, men det er ikke det samme som at sige, at der var en 

overskridelse af den samlede bevilling på udvalgsniveau. Vidnet er sikker på, at 

der i den tid, han har haft med Farum Kommune at gøre, blev bevilget på 

udvalgsniveau. Han går i øvrigt ud fra, at det var sandt, det der stod i 

bemærkningerne, og hvis det var det, mener vidnet, at det så fornuftigt ud. 

Foreholdt arbejdspapirer 1999 ad ”konklusion” 6 forklarede vidnet, at han husker, 

at der blev afgivet et skriftligt notat til kommunens forvaltning fra Kommunernes 

Revision vedrørende repræsentationsbilagene, som ikke opfyldte kravene ifølge 

Kommunernes Revisions opfattelse. I december 2000 blev der sendt et brev til 

borgmesteren vedlagt et udkast til revisionsberetningen og notatet til forvaltningen. 

Der var frist til august måned for revisionsberetningen, men den frist blev 

ikke overholdt, da kommunen havde indleveret regnskabet for sent. Han mener, at 

revisionsberetningen for regnskabsåret 1999 i 2000 blev færdig i november. Det 

er normal praksis, at Kommunernes Revision sender et notat til forvaltningen om 

de forhold, der skal rettes op, og så rettes det. Hvis administrationen ikke ændrer 

forholdet, vil Kommunernes Revision fremsende et notat til den øverste ledelse i 

1 292-5,f1,b136-140 og b144-147 

2 292-5,f1,b138 

3 292-5,f1,b146 

4 292-5,f1,b147 

5 203-9,f5,b118-119 

6 292-6,f12,b3-6, spurgt om b4 

- 150 -

kommunen. Der skulle have stået formål på repræsentationsbilagene. Vidnet 

havde derudover et møde med borgmesteren, Robert Knudsen og Kenneth 

Andersen samt yderligere en chef fra kommunen. Brevet blev skrevet den 6. 

december 2000, og mødet blev nok holdt den 12. december 2000. Vidnet tror 

ikke, at der foreligger et referat af mødet. Formålet med mødet var dels at drøfte 

notatet og udkast til beretningen dels at introducere Kenneth Andersen for Peter 

Brixtofte. Notatet om repræsentationsbilag og konklusionerne heri blev accepteret 

af kommunen. Advokat Paludan-Müller vil undersøge/fremskaffe notatet fra 

mødet. 1 

Foreholdt HLB Mortensen & Beierholms revisionsrapport 2 er vidnet ikke enig i 

rapportens konklusion side 7 vedrørende ”mangler i revisionsberetninger”, hvorefter 

”KR burde have foretaget en konkret stillingtagen til konstaterede 

budgetafvigelser og bevillingskontrol”. Vidnet mener, at revisorerne i HLB har 

for lidt kendskab til, hvad de har undersøgt. Rapporten er generelt skrevet, og det 

er svært at forholde sig til. Han er ikke enig i konklusionerne generelt. Ad side 34- 

35, punkt 3.4.8. og punkt 3.4.9., om indtægter og udgifter og side 24 om 

overholdelse af kasse- og regnskabsregulativer forklarede vidnet, at det første 

afsnit (side 24) er direkte forkert. Revisionen har påset, at der var et kasse- og 

regnskabsregulativ, og at de nødvendige forretningsgange forelå beskrevet. Der 

hvor beskrivelse af forretningsgange ikke forelå, lavede Kommunernes Revision 

selv disse. Revisionen har nedskrevet forretningsgange til brug for revisionen. Det 

er der ikke noget forkert i, da beskrivelserne dermed nævnte de specifikke 

punkter, som revisor havde brug for til sin revision, og det var derfor ikke 

nødvendigt, at kommunen havde beskrevet forretningsgangene. Kommunernes 

Revision havde forskellige skabeloner, som blev brugt som revisionsværktøjer til 

at systematisere kasse- og regnskabsbilagene. Vidnet synes, at HLB misforstår de 

begreber. 

Ad side 7 forklarede vidnet til bemærkningen om, at KR ikke havde indhentet 

engagementsforespørgsler fra FIH, at ham bekendt havde FIH kun at gøre med 

bygning af stadion og arena. Vidnet havde derfor ingen anledning til for 1998- 

1999 at indhente engagementsforespørgsel. Vidnet fik oplyst, at byggeriet med 

stadion og arenaen foregik i FIH-regi alene. Det fik han oplyst direkte af Peter 

Brixtofte. Derfor blandede revisionen sig ikke i det, da det ikke havde noget med 

kommunen som sådan at gøre. 

Foreholdt Hans Jørgen Brinks forklaring 3 forklarede vidnet, at han ikke har fået 

forevist de nævnte skemaer. Han har fra Hans Jørgen Brink set skemaer vedrørende 

sale-and-lease-back arrangementet vedrørende rensningsanlægget, som i øvrigt 

blev bygget og ejet af Krüeger, ikke kommunen. Vidnet har aldrig set noget fra 

1 Notatet er udleveret. Det hedder om repræsentationsudgifter: ”Kommunens bilagsmateriale vedrørende repræsentationsudgifter 

bør overholde samme formalia, som skattevæsenet stiller til private virksomheders repræsentationsbilag. 

Specielt når det drejer sig om restaurationsbilag, bør bilaget forsynes med oplysninger om formål 

med sammenkomsten, samt hvem der har deltaget.” (595-1,b4). Se i øvrigt bind 11, kapitel 17. 


3 316-32,b13 

- 151 -

FIH og havde heller ingen forventning herom. Har Hans Jørgen Brink vist noget 

til revisor, må det være til vidnets efterfølger. 

Foreholdt HLB rapportens konklusion side 7 hvorefter ”Forvaltningsrevision er 

mangelfuld” forklarede vidnet, at forvaltningsrevision er et underligt begreb. Det 

foregår integreret med den øvrige revision. Regnskabsanalyser kan også bruges i 

forvaltningsrevision, og bagefter er det svært at se, hvad der er hvad; ”at skille det 

kolde vand fra det varme”. Der er gennem årene udført den forvaltningsrevision, 

som kan forventes. Farum Kommune var endda særligt langt fremme med særlige 

undersøgelser af for eksempel området for skoler/børn og området for dagpasning. 

Det er nok rigtigt, at det efterfølgende kan være svært at skille ud på timer, hvad 

der er brugt til egentlig forvaltningsrevision. Kommunernes Revision har arbejdet 

i overensstemmelse med de normer, der var gældende på daværende tidspunkt for 

forvaltningsrevision, men dokumentationen har måske nok haltet lidt bagefter. 

Kommunernes Revision er nok med tiden blevet bedre til at dokumentere, hvad 

der er gjort, og hvilke revisionshandlinger der er foretaget også i forhold til 

forvaltningsrevision, men det har ikke været almindeligt for revisor at gøre dette, 

og vidnet vil ikke påstå, at det er ukorrekt, at det ikke har sat sig spor i revisionsberetningen 

eller arbejdspapirerne, at der er foretaget forvaltningsrevision. 

Om engagementsforespørgsler og ledelseserklæringer forklarede vidnet, at han 

ikke husker, hvornår det blev et internt krav i Kommunernes Revision at indhente 

engagementsforespørgsler. Selv om det måske havde været godt at indhente 

engagementsforespørgsler, er problemet, at det ikke er let at vide, hvem der skal 

spørges. Ledelseserklæringer er fornuftigt at indhente, men ønsker nogen at skjule 

noget, gør de det nok alligevel uanset sådanne erklæringer. Det var ikke dengang 

praksis i Kommunernes Revision at indhente ledelseserklæringer. 

… 

Forespurgt af advokat Valentiner-Branth om hvorpå vidnet bygger sin påstand 

om, at der i Farum Kommune blev bevilget på udvalgsniveau, forklarede vidnet, 

at han bygger det på sin hukommelse. Det var ikke altid beskrevet så nøje. Farum 

Kommune havde skiftende politiske udvalg i perioden. Der kom flere til, som 

havde selvstændig bevilling. Der kan ikke tales om overskridelse af en bevilling, 

før hele udvalgets budget er opbrugt, og før er der således ikke tale om eventuel 

overtrædelse af lov om kommunernes styrelse § 40. Det er derfor først nødvendigt 

at se på overholdelse af bevillingerne sidst på året. Det er ikke helt uproblematisk, 

hvis kommunen har store budgetafvigelser, eller inden for det enkelte udvalg 

vælger at flytte penge fra den ene konto til den anden i forhold til budgettet, men 

det er ikke et bevillingsproblem. For hvert budgetbeløb er der udpeget en 

ansvarlig for beløbets overholdelse, men så længe der var en bevilling fra byrådet 

til udvalget, var det alene den samlede bevilling, der efter § 40 skulle overholdes. 

Budgetoverskridelser blev påset af Kommunernes Revision og drøftet med 

forvaltningen for at høre, om man var enig i, at der var sket en overskridelse af 

budgettet. Det er derfor, det fremgår af arbejdspapirerne, hvis der er budgetafvigelser. 

I princippet skal der en bevilling til, før pengene må bruges, men der er en 

del lovbundne udgifter, hvorfor den almindelige praksis er, at godkendelse af 

regnskabet med bemærkning om overskridelse af en bevilling også ses som en 

- 152 -

acceptabel tillægsbevilling. Hvis en bevilling blev overskredet i mindre grad sent 

på året, kunne kommunalbestyrelsen også bare give en tillægsbevilling.” 

Vidnet Michael Rasmussen, direktør fra 1988 og medunderskriver på revisionsberetningerne 


”Som underskriver var han et led i Kommunernes Revisions procedure for 

kvalitetskontrol, der under Knud Erik Gamborg indebar, at der altid skulle være et 

medlem af direktionen, der skulle underskrive til venstre. Meningen var, at hvis 

direktionsmedlemmet ikke kunne forstå, hvad der stod i revisionsberetningen, så 

var der nok heller ingen andre, der kunne forstå det. Knud Erik Gamborg havde 

det øverste ansvar revisionsfagligt. Det var den enkelte chefrevisor, der havde at 

gøre med planlægning af revisionen i Farum Kommune, ikke vidnet. 

Vedrørende engagementsforespørgsler” forklarede vidnet, at det er nutidigt at 

indhente sådanne. I 1990-1991 var der alene forespørgsler på enkelte konti, men 

ikke generelle forespørgsler, og det omfattede ikke så meget som engagementsforespørgsler 

gør i dag. Der er sket en stor udvikling i Kommunernes Revision. 

Ad ”KR har ikke indhentet ledelseserklæring” forklarede vidnet, at det er 

forholdsvis nyt, at det gøres. Det var ikke praksis tidligere at indhente disse i 

kommunerne. Lov om kommunernes styrelse § 42 fastsætter alene krav om, at 

revisionen skal være sagkyndig. Der er ingen krav om indhentelse af 

ledelseserklæringer. Indhentelse af disse er nu en del af god revisionsskik. Vidnet 

husker ikke præcist, hvornår det blev en del af de gældende standarder for 

revision af private virksomheder.” 

Vidnet Poul E. Sørensen, afdelingsleder og medunderskriver på revisionsberetningerne for 



1. januar 1990 - 6. august 2003, HLB Mortensen & Beierholms rapport 3 ad side 7, 

”mangler i revisionsberetninger” ”KR burde have omtalt budgetafvigelser på 

møder, rejser og repræsentation” som uddybet på side 42, forklarede vidnet, at 

overskridelsen står omtalt i regnskabsbemærkningerne i 1993, der blev fremlagt i 

byrådet. Vidnet kan i dag ikke huske, om han dengang gjorde sig nogle 

overvejelser over, om det skulle med i revisionsberetningen. Vidnet lærte tidligt, 

at den kommunale revision ikke er en ”politisk vagthund”. Det tilkommer det 

politiske mindretal i byrådet. Kommunernes Revision sagde til alle kommuner, 

hvor der var forskelle mellem budget- og regnskabstal, at kommunen kunne blive 

bedre til at regnskabsforklare. Det blev sagt til borgmesteren, ledelsen og 

økonomiudvalget. Afvigelser mellem budget og regnskab kan også være positive 

afvigelser, og de er af væsentlig betydning. Vidnet er sikker på, at han på 

1 316-40 

2 316-41 


- 153 -

daværende tidspunkt gjorde sig nogle tanker om overskridelserne af budgettet, 

men tror det mundede ud i en konstatering af, at der var blevet redegjort 

tilstrækkeligt i regnskabsbemærkningerne. 

Ad side 7 ”mangler i revisionsberetninger” forklarede vidnet, at engagementsforespørgsler 

nogle gange blev fremsendt, andre gange ikke. Det var ikke en 

konsekvent indarbejdet handling som led i revisionen. Engagementsforespørgsler 

blev generelt nok indhentet lidt på baggrund af ”fornemmelser”, hvilket en stor 

del af revision i øvrigt er baseret på, og det afhang således af en konkret vurdering 

af, om der ”manglede et eller andet”. Vidnet er lidt i tvivl om, hvorvidt der er 

sendt engagementsforespørgsler i forbindelse med revision i Farum Kommune. 

Vidnet ved, at det nu er god revisionsskik at indhente engagementsforespørgsler, 

og at det i hele undersøgelsesperioden har været en del af god revisionsskik. Han 

har ikke svar på, hvorfor Kommunernes Revision ikke gjorde det i kommunal 

revision. Det var en politik Kommunernes Revision havde. Der stod ikke noget i 

standardrevisionsplanen herom. 

Tilsvarende som for engagementsforespørgsler gør sig gældende med ledelseserklæringer. 

Vidnet forklarede, at der ikke var indhentet ledelseserklæringer i Farum 

Kommune. Det kan være forekommet i andre kommuner. Vidnet har aldrig, for de 

kommuner han har haft ansvaret for, indhentet ledelseserklæringer. 

... 

Forespurgt af kommissionen forklarede vidnet, at han ikke kan svare på, om kommunens 

nedskæringer i administrationsudgifterne som helhed eller nedskæring i 

personalet havde nogen betydning. Der var mange nye tanker i kommunen, også 

på det område. Som revisor mener han ikke, der var noget at bemærke hertil.” 

Vidnet Knud E. Gamborg, administrerende direktør 1986-1999 og medunderskriver på revisionsberetningerne 

for 1992, har forklaret: 1 


1. januar 1990 - 6. august 2003, HLB Mortensen & Beierholms rapport 2 ”mangler 

i revisionspåtegninger”, forklarede vidnet, at det er svært at give bemærkninger til 

de enkelte regnskabsår. Vidnets indtryk er, at HLB har skrevet rapporten lidt 

negativt, og at de måske ikke har tilstrækkeligt kendskab til kommunal revision. 

Der henvises meget til FSR’s vejledninger, og der er mange ligheder mellem 

revision af private og kommunale klienter, men der er lige så mange forskelle. 

Eksempelvis har status stor betydning i et aktieselskabs regnskab, og revisionspåtegningen 

har stor værdi. I en kommune afgives en revisionsberetning, som er 

offentlig, og som skal efterbehandles i tilsynsrådet. Et regnskab bliver aflagt i 

september måned året efter. Der er sjældent stor politisk interesse omkring det, 

medmindre at der er revisionsbemærkninger, eller det kan bruges i den politiske 

kamp, eller der er en god historie i det for medierne. Ellers er det budgettet, der er 

1 316-42 


- 154 -

vigtigt for politikerne. Revisionsbemærkninger er vigtige, da det kommunale 

tilsyn kræver, at der bliver taget stilling til dem. Vidnet mener, at det er vigtigt at 

være opmærksom på, at der er sket en stor udvikling også økonomisk og forvaltningsmæssigt 

i kommunerne. Bevillingsniveauet er blevet hævet langsomt 

gennem årerne, fordi det giver en større politisk frihed. Budgettet er en hensigtserklæring, 

som politikerne efterfølgende har lejlighed til at justere. Mer- og 

mindreforbrug er nogle gange tydeligt forklaret i regnskabsbemærkningerne. Der 

er også en opposition, der kan kritisere. Vidnet kan ikke kommentere konkret, om 

regnskabsbemærkningerne i Farum Kommune de enkelte år har været fyldestgørende. 

Foreholdt referat af 21. februar 1990 1 forklarede vidnet, at han ikke husker, at han 

fik sagen forelagt. Det er normal procedure, at hvis der et problem i en sag, blev 

det forelagt for direktionen. Vidnet husker, at han nok i den sidste del af 

1990’erne på Kommunernes Revisions vegne et par gange har sagt nej til at være 

sponsor omkring et eller andet i Farum Kommune. Han husker ikke, hvem der har 

spurgt ham, eller hvem man i givet fald skulle være sponsor for. 

Vidnet kan ikke huske, at Kommunernes Revision, mens han har været ansat, 

nogensinde har taget forbehold i revisionspåtegningen hos en klient i Danmark, 

men muligvis engang i Grønland.” 

Vidnet Keld Johansen, holdleder 1994-1996, har forklaret: 2 


1. januar 1990 - 6. august 2003, HLB Mortensen & Beierholms rapport, 3 ”møder, 

rejser og repræsentation”, forklarede vidnet, at han ikke husker afvigelserne i 

1994. Han husker kommunens deltagelse i ”Cities of tomorrow” under Bertelsmannsfonden. 

Et år rejste nogle fra kommunen til Canada og andre til New 

Zealand. De rejser var rimelig dyre, og der blev i hvert fald ikke rejst på ”monkeyclass”. 

Han husker ikke det nøjagtige tidspunkt. Vidnet mener, at overskridelserne 

på disse poster var mindre væsentlige, da det samlede budget for Farum 

Kommune vel var over 1 milliard kr. Alle politikerne kendte vel også beløbene, 

da alle byrådsmedlemmer vel deltog. Bemærkningerne til årsregnskabet blev 

brugt til at forklare afvigelserne fra budgettet. Hvis bevillingsniveauet var højere 

end disse konti, og der i øvrigt var plads til at rumme budgetoverskridelserne på 

disse konti i bevillingen, så var det i hvert fald lovligt. Budgettet er vejledende. 

Vidnet regner med, at hvis der var en overskridelse af bevillingen, så afhængig af 

hvor stor denne var, var det tilstrækkeligt, at der blev redegjort herfor i 

bemærkningerne til regnskabet, der blev godkendt af byrådet. Dermed var 

merforbruget bevilget. Året var jo gået, og man kan alligevel ikke gøre noget på 

det tidspunkt, revisionsberetningen kommer. 

1 292-2,b1-6 

2 316-43 

3 Beretningens bilag 4.1., side 7 og 42 (248-10,f2,b11 og 46) 

- 155 -

Ad side 7 ”mangler i revisionsberetninger”, ”KR burde have foretaget en konkret 

stillingtagen til konstaterede budgetafvigelser og bevillingskontrol” og side 136 

”Budgetafvigelser i regnskabet” forklarede vidnet, at han har svært ved at 

forholde sig til HLB’s konklusioner, da det er svært at forholde sig til, om en 

forklaring i årsregnskabet er utilstrækkelig. I et budget har man en forventning, og 

i et regnskab er det facts. Når der blev lagt et budget i Karlebo Kommune, kunne 

man ind imellem allerede inden det konkrete regnskabsår begyndte den 1. januar 

konstatere, at budgettet ikke kunne holde. Budgetter er gode, men budgetopfølgning 

er bedre. Han ved af erfaringerne fra Karlebo Kommune, at det kunne 

tage 2-3 måneder at få en budgetopfølgning/tillægsbevilling gennem systemet. 

Hvis det er sent på året, er resultatet så, at man nævner og forklarer afvigelserne i 

bemærkningerne til årsregnskabet, hvilket er tilfældet typisk for eksempelvis 

områderne for dagpengerefusion og for søskenderabat på dagpasningsområdet. 

Vidnet mener ikke, at de overskridelser af budgettet, han har set i Farum 

Kommune, var markante i forhold til, hvordan det så ud i andre kommuner. 

Vidnet forklarede, at han har set mange forklarende bemærkninger til årsregnskabet 

af skiftende kvalitet også i andre kommuner. Farum Kommune var på det 

område ikke en afvigelse fra normen.” 

Vidnet Michael S. Nielsen, revisor og senere holdleder og medunderskriver på revisionsberetningerne 



1. januar 1990 - 6. august 2003, HLB Mortensen & Beierholms rapport, 2 ”møder, 

rejser og repræsentation” forklarede vidnet ad side 7, at baggrunden for, som han 

husker det, at afvigelsen for området ikke var nævnt i beretningen, blandt andet 

var, at der ikke var en post, der hed ”repræsentation”, men at det dækker mange 

bevillinger under flere udvalg. Der er forskellige udvalg under konto 6. Vidnet har 

ikke set eller er vidende om, at Kommunernes Revision har lavet en tilsvarende 

opstilling selv. Hvis der var overskridelser i forhold til budgettet for folkeskolerne 

eller hele det sociale område, ville det være væsentligt, men det afhænger af 

situationen, og set i forhold til det samlede regnskab mener vidnet ikke, at 

overskridelserne på de i rapporten nævnte områder var væsentlige. Hvis man 

havde haft den viden, som man har i dag, ville man nok dengang have vurderet 

anderledes. Økonomiudvalget og byrådet interesserede sig ikke dengang for 

repræsentationsudgifterne mv. Det, der var fokus på, var det internationale 

samarbejde. Hele byrådet var med på, at det skulle man have det bedste ud af, og 

så var der mindre interesse for, hvad det kostede. 

Ad side 127 ”Budgetafvigelser i regnskabet” forklarede vidnet, at det er svært at 

kommentere. Vidnet mener, at man bevilgede på et forholdsvist højt niveau. 

Vidnet tror ikke, at man vil omtale en aktivitet af størrelsesordenen 200.000 kr. 

for en kulturcafé, der muligvis var iværksat uden bevilling, i revisionsberetningen 

1 316-44 

2 Beretningens bilag 4.1., side 7 og 42 (248-10,f2,b11 og 46) 

- 156 -

1 292-2,b1-6 

på grund af væsentlighedskriteriet. Der er ikke forskel i detaljeringsgraden på 

regnskabsbemærkninger fra Farum Kommune og andre kommuner. Der er mange 

personer, der skriver disse bemærkninger, og kvaliteten er bare svingende. Det er 

ikke noget, man skriver om under revisionsbemærkninger. Man kan godt 

kommentere det mundtligt over for administrationen, hvis regnskabsforklaringerne 

er lidt problematiske. 

Ad side 7 forklarede vidnet, at engagementsforespørgsler ikke blev indhentet 

rutinemæssigt. Kommunens største fordringer ligger hos almindelige borgere. Der 

har tidligere været forespørgsler udsendt til banker, men det skete nok ikke i disse 

år. Ledelseserklæringer blev heller ikke indhentet som fast praksis. Holdningen i 

Kommunernes Revision var, at der ikke var nogen mening i at indhente ledelseserklæringer 

fra en kommune på samme måde som det gøres ved revision af en 

privat virksomhed. Der er indhentet erklæringer fra mindre, selvstændige institutioner, 

der i højere grad følger årsregnskabsloven. Revisionen i en kommune er 

ikke tilrettelagt med det hovedformål at afdække besvigelser. Der er mere fokus 

på eventuelle svagheder ved forretningsgangene. I nogle tilfælde er der foretaget 

interview med ledelsen, det vil sige kommunaldirektøren, inden revisionsberetningen 

blev afsluttet. Vidnet ved ikke, om det er sket i Farum Kommune. Det 

burde så fremgå af et notat eller et mødereferat, og der burde i så fald have ligget 

arbejdspapirer herom.” 

Adspurgt af advokat Svend Paludan-Müller om mødereferatet fra 1990 1 

forklarede vidnet, at han var klar over, at der var et notat vedrørende mødet, og nu 

da han ser det igen, kan han godt huske det. Lige i tiden omkring notatet blev 

skrevet, kan han huske, at revisionen så nærmere på området for repræsentationsbilag. 

Kommunernes Revision indgik en aftale med borgmesteren om, at revisionen 

kunne låne borgmesterens kalender for at se, hvem der havde deltaget i de 

enkelte møder. Senere ”døde” denne særlige opmærksomhed hen på dette område. 

Det blev hverdag, og der var andre ting at tage sig af. 

… 

Der blev indgået en mundtlig aftale mellem Kommunernes Revision og Peter 

Brixtofte - vidnet ved ikke, om det var før eller efter 1990 - om, at hvis 

Kommunernes Revision skulle se, hvem der havde deltaget i et møde, havde 

revisionen adgang til Peter Brixtoftes kalender. Et par gange om året blev der 

foretaget uanmeldt kasseeftersyn, hvor man reviderede to dages bilag. Hvis der 

blandt bilagene var repræsentationsbilag, blev de kontrolleret. De dyrkede ikke 

bilagene målrettet. 

Adspurgt af advokat Valentiner-Branth forklarede vidnet ad HLB rapporten, side 

128, 3. afsnit, at han er ikke i stand til at svare på, om en kulturcafé kunne ligge 

under bevillingen for kulturudvalget. Af budgettet kunne ses, at der var en 

dispensationsfrihed til inden for de enkelte udvalg at flytte rundt på midlerne. Han 

har ikke overvejet, hvor meget, der skulle til, for at der var tale om nye aktiviteter, 

der krævede tillægsbevilling.” 

- 157 -

Vidnet Robert Knudsen, holdleder 1999-2001, har forklaret: 1 

”Foreholdt HLB rapporten 2 forklarede vidnet, om ”mangler i revisionspåtegningen”, 

”KR burde have omtalt og kvantificeret igangværende byggerier, 

som var indregnet som nettomellemværende med FIH under mellemregningskonti”, 

at som han husker det, fik han at vide dengang, at byggerierne blev 

finansieret af FIH, mens Farum Kommune stod for det administrative, det vil sige 

sørgede for, at håndværkerregninger blev betalt. Kommunen fungerede således 

som ”udbetalingskontor”. FIH var bygherren. Når byggeriet var afsluttet, skulle 

der selvfølgelig udarbejdes endeligt byggeregnskab. Vidnet mener, at FIH vel var 

ejer, og Farum Kommune skulle så lease bygningerne. Vidnet mener, at han må 

have set kontrakterne mellem FIH og Farum Kommune, men han husker det ikke i 

dag. Det ville ikke have været unaturligt, at han havde skrevet det i arbejdspapirerne, 

hvis han havde set kontrakterne. Det var ikke sædvanlig procedure, 

hvis han havde set dem, at han ikke skrev noget i arbejdspapirerne. I revisionspåtegningen 

stod der ikke noget. Vidnet mener heller ikke, at der skulle stå noget 

dér. Der var en bemærkning om den manglende opgørelse over leasing-forpligtelserne 

i revisionsberetningen. Revisionsberetningen med bemærkninger er 

tilgængelig for alle. Vidnet mener, at det er det korrekte meddelelsesmiddel for 

revisor ved kommunal revision. Det var ikke normalt at bruge påtegningen til 

bemærkninger. Vidnet mener, at bare han i bemærkningerne gjorde opmærksom 

på, at der manglede oplysning om størrelsen af leasingforpligtelserne, var det i 

orden. Han husker det, som at han ikke havde tilstrækkeligt med oplysninger til 

selv at kunne kvantificere leasingforpligtelserne. Vidnet havde en årsopgørelse fra 

FIH. Han sendte ikke en engagementsforespørgsel. Forespurgt hvordan vidnet i 

påtegningen kunne skrive, at reglerne blev overholdt, når det samtidig i beretningen 

andet sted blev påpeget, at der manglede oplysninger, som kommunen var 

pligtig at have med i sit årsregnskab, forklarede vidnet, at der allerede var 

bemærkning herom i beretningen, og det var en helt normal påtegning, idet 

Kommunernes Revision ikke brugte påtegningen normalt til at påpege fejl og 

mangler. 

Foreholdt HLB rapporten, side 7 og side 42, oversigt over udgifter til møder, 

rejser og repræsentation, forklarede vidnet, at det er en sammenstilling af 

forskellige udvalgs forbrug. Inden for de enkelte udvalg er bevillingerne efter 

vidnets opfattelse overholdt. 

Foreholdt arbejdspapirer for regnskabsår 1999, ”konklusion” 3 forklarede vidnet, 

at han ikke husker det nævnte arbejdsnotat, men han husker, at han talte med 

ledelsen om de i papirerne nævnte overskridelser af budgettet, og der blev lavet et 

særskilt notat af 6. december 2000. 

1 316-45 


3 292-6,f1,b3-6 

- 158 -

Foreholdt brev af 6. december 2000 med bilag fra Kommunernes Revision til 

Farum Kommune 1 forklarede vidnet, at revisionsbemærkningerne som fremsendt i 

udkastet kom til at stå i revisionsberetningen. Forskellen på udkast til revisionsbemærkninger 

og det administrative notat er, at det, der står i notatet, er forhold, 

der ikke skal med i beretningen, men som kommunen alligevel skal være 

opmærksom på, det kan for eksempel være aftaler med administrative medarbejdere 

eller manglende påtegninger på bilag osv. Ad udkast til bemærkninger punkt 

4, ”Oversigter og bilag”, forklarede vidnet, at Kommunernes Revision gjorde 

opmærksom på, at kommunen ikke overholdt krav om opgørelse i henhold til de 

af Indenrigsministeriet fastsatte regler. Han spurgte ikke FIH om en opgørelse. 

Det kunne være, der også var andre væsentlige leasingforpligtelser andre steder, 

hvorfor en forespørgsel i FIH måske ikke havde været nok for revisionen til at 

kunne lave de opgørelser, der manglede. FIH havde måske heller ikke 

tilstrækkeligt overblik over regnskaberne dengang. Han husker ikke, hvor langt de 

da var i byggerierne. 

I arbejdspapirerne fra Kommunernes Revision er der nævnt noget om bemærkninger 

og påtegning på bilag. Der er endvidere nævnt noget om budgetoverskridelser 

på 1,9 millioner kr., og at der var høje kuvertpriser. Disse emner blev formentlig 

drøftet med Peter Brixtofte. Vidnet har så med chefrevisor været enig om, at det 

var tilstrækkeligt med mødet med Peter Brixtofte, og at der ikke var anledning til 

yderligere. Det har ikke været vurderet som væsentligt i den store sammenhæng, 

at der var en overskridelse på 1,9 millioner kr., særligt da det drejede sig om flere 

forskellige udvalg, der havde hver sin budgetansvarlige med ansvaret for 

overskridelsen/budgettets overholdelse. 

Foreholdt Kommunernes Revisions rapport af 26. september 2002 2 forklarede 

vidnet, ad ”Konklusion”, 3 at der var en væsentlig forskel på at revidere 

årsregnskaber og så foretage denne form for særlig revision. Ved revision af 

årsregnskabet tog man stikprøver. I forbindelse med udarbejdelse af den 

foreholdte rapport blev der lavet ”substansrevision”, hvor man gennemgik alle 

bilag, og det kunne give et andet resultat, men vidnet er enig i, at det kan undre, at 

de to former for revision giver så forskellige resultater/konklusioner. 

Foreholdt HLB rapporten side 7 og side 32, ad ”3.4.6. Institutioner med decentral 

bogføring”, forklarede vidnet, at han ikke husker, om de havde fravalgt at revidere 

decentrale institutioner i Farum Kommune. Det var ellers fast procedure at 

revidere decentrale institutioner, og det kunne ikke fravælges uden bemærkninger 

herom i arbejdspapirerne, der skulle godkendes af chefrevisor. 

Ad side 33, ”3.4.7. Sociale regnskaber”, forklarede vidnet, at han ikke husker, 

hvad der skulle være af edb-problemer på det sociale område i 1999. Han ved, at 

kommunen på et tidspunkt udskiftede KMD med en anden leverandør, men han 

1 595-1,f1,b1-4 

2 234-2,b8-28. Rapport af 26. september 2002 “Undersøgelse af udgifter afholdt på Farum Kommunes repræsentationskonti” 

er omtalt i bind 11, kapitel 17.6.5.1. 

3 234-2,b14-15. ibid. side 11-12 

- 159 -

husker ikke, hvornår det var. Han vil dog ikke afvise, at der har været problemer 

med edb. 

Foreholdt Martin Viths forklaring 1 forklarede vidnet, at han havde talte med 

Martin Vith i slutning af 2000, hvor Martin Vith orienterede ham om baggrunden 

for sin fratræden, men ikke detaljeret. Martin Vith sagde, at han ikke kunne 

samarbejde med Peter Brixtofte. Han nævnte, at han ikke kunne komme igennem 

med sine tillægsbevillinger, men gav ikke en så uddybende forklaring, som han 

har gjort her for Farum-kommissionen. Vidnet mener i øvrigt, at det mere var et 

politisk end et revisionsfagligt spørgsmål. Den 1. marts 2001 fratrådte vidnet sin 

stilling i Kommunernes Revision. Han ved ikke, om der blev fulgt op på de 

beskrevne forhold fra Kommunernes Revisions side. 

Foreholdt HLB rapporten, ”mangler i den udførte revision mv.” om engagementsforespørgsler, 

gentog vidnet, at pengeinstitutterne udsendte samlede 

årsopgørelser. Dem fik Kommunernes Revision forevist. I årsopgørelsen fra 

pengeinstitutterne ville der muligvis fremgå en oplysning om et økonomisk 

mellemværende, da FIH ejede bygningerne, og kommunen eventuelt havde en 

leasingforpligtelse, men vidnet kan ikke huske, om der stod noget. Det var ikke 

kutyme i Kommunernes Revision at udsende specifikke engagementsforespørgsler, 

så det blev heller ikke gjort for Farum Kommune, da det ikke blev 

fundet nødvendigt. Størrelsen på de udbetalte beløb fra kommunen eller a conto 

beløbene, man modtog fra FIH, blev løbende registreret i kommunens bogføring. 

Foreholdt Martin Viths forklaring 2 forklarede vidnet, at han har haft fat i 

opgørelserne over trækket i FIH, og revisionen så altså, at kommunen havde styr 

på det, som blev bygget op til at blive det endelige byggeregnskab og dermed en 

leasingforpligtelse for kommunen. Grunden til, at disse opgørelser ikke var en del 

af regnskabet, var, at der, mens byggerierne pågik, ikke var lavet en endelig 

leasingaftale. Byggerierne var uafsluttede. Revisionen mente, at det var nok, at 

gælden til FIH som en mellemregning fremgik på balancekontoen. Vidnet kan 

ikke sige, om det figurerede som en selvstændig gældspost. Det er korrekt, at 

kommunen havde pligt til at lease bygningerne, når de var færdige. Det vil sige, at 

et eller andet sted var det en forpligtelse for kommunen. I mellemtiden så vidnet 

ikke et problem i, at mellemværendet stod i 0 kr. 

Foreholdt HLB rapporten, ”mangler i den udførte revision”, side 7, forklarede 

vidnet, at det ikke var kutyme at indhente ledelseserklæringer i kommuner. Vidnet 

afholdt selv afsluttende samtaler med ledende personer i kommunen, der 

afdækkede samme spørgsmål. Disse samtaler indgik som en del af revisionen, og 

der ligger arbejdsnotater om samtalerne. Oplyst om, at der ikke i dag kan findes 

sådanne arbejdsnotater om afsluttende samtaler, har vidnet ingen bemærkninger. 

Foreholdt HLB rapportens konklusion side 7 om mangelfuld forvaltningsrevision 

forklarede vidnet, at særskilt forvaltningsrevision skulle planlægges og laves som 

en fast del af revisionen. Han kan ikke konkret huske, hvad der blev foretaget af 

1 316-34,b2-3 

2 316-34,b11 

- 160 -

forvaltningsrevision. Ved forvaltningsrevision vurderedes, om kommunen havde 

opført sig fornuftigt, sparsommeligt osv. Vidnet ved ikke, om der direkte er 

skrevet ordet ”forvaltningsrevision”. Normalt vil der være et arbejdspapir på, at 

det er foretaget. Vidnet kan kun sige, at han ikke kunne vælge forvaltningsrevision 

fra i sin revisionsplanlægning. Hvis det af en eller anden grund et år 

skulle være valgt fra og skubbet til året efter, skulle det have været begrundet af 

vidnet, og chefrevisoren skulle have godkendt det som en del af vidnets planlægning 

af revisionen af kommunen. 

Forespurgt af advokat Paludan-Müller forklarede vidnet, at regnskaberne skal 

afleveres til revisionen inden 1. juli. Revisionsberetningen skal være klar senest 

15. august. Der var problemer med årsregnskaberne for 1998 og 1999. 

Regnskaberne kom først meget sent, og revisionen heraf blev for 1999 regnskabet 

derfor først færdig i december 2000. Regnskaberne for 1998, mener vidnet også, 

var forsinket, hvilket derfor også var tilfældet for revisionen af dette. 

Foreholdt arbejdspapir af 26. oktober 1999, vedrørende revisionsår 1998 1 

forklarede vidnet, at regnskabet fra 1998 blev modtaget i Kommunernes Revision 

den 10. august 1999. Revisionen var færdig den 31. oktober 1999. Da årsregnskabet 

blev afleveret i august 1999, var det meste af den tekniske revision afsluttet. 

Revisionen manglede kommunens egne opfølgende bemærkninger eller forklaringer 

vedrørende afvigelser i forhold til budgettet. Det foreholdte notat viser, at 

alle kommentarer/forbehold, der oprindeligt havde været i arbejdspapirerne fra 

Kommunernes Revision, blev afklaret med afgivelse af det trykte regnskab, der 

altså vurderedes at være tilstrækkeligt. Notatet beviser, at de har været igennem 

alle arbejdsnotater, hvor der har været forbehold, og at der således ikke var behov 

for bemærkninger i revisionsberetningen. Kommunernes Revision gav anmærkning 

både til regnskabet i 1998 og 1999 om overskridelsen af tidsfristerne for 

indlevering af regnskaberne. Det blev også nævnt på mødet den 12. december 

2000, inden den endelige revisionsberetning blev underskrevet den 18. december 

2000. 

Hvis kommunen ved det afsluttende møde havde været uenig med revisionen om 

for eksempel, at der skulle skrives formål og deltagere på bilagene, ville det have 

været flyttet over i beretningen. Der blev ikke ført noget over i beretningen, 

hvilket vil sige, at Farum Kommune var enig i Kommunernes Revisions udtalelser. 

Forespurgt af kommissionen om hvad meningen var med et byggeregnskab i 

kommunen, hvis FIH skulle eje bygningerne, forklarede vidnet, at kommunen 

havde det praktiske arbejde, så som at føre tilsyn med håndværkere og ingeniører 

osv. FIH var bygherren. 

Forespurgt af kommissionen om budgetopfølgning, hvor det i vidnets arbejdspapir 

fremgår, at den var stram, forklarede vidnet, at der var væsentlige problemer i 

2000, fordi økonomisystemet var mangelfuldt på grund af udskiftningen af KMD. 

1 292-5,f1,b177-178 

- 161 -

Fra 1. januar 1999 var der budgetopfølgning, men det var en politisk afgørelse, 

om man ville give tillægsbevillinger løbende, eller det skulle med som forklaring 

til årsregnskabet, der blev godkendt af byrådet efterfølgende. 

… 

Anmodet af advokat Valentiner-Branth om en uddybning for så vidt angår 

budgetopfølgning forklarede vidnet, at revisor spørger til, hvordan kommunen 

foretager budgetopfølgning. For Farum Kommune var vidnet umiddelbart tilfreds 

med svaret, og ved regnskabsårets udløb ville det så vise sig, om det havde givet 

anledning til problemer.” 

Vidnet Palle Høegsberg, menig revisionsmedarbejder fra 1997, har forklaret: 1 

1 316-46 

”Vidnet gennemgik og kommenterede hovedkonklusionerne på side 7 i rapporten 

”Den kommunale revision i Farum Kommune i undersøgelsesperioden 1. januar 

1990 - 6. august 2003” udarbejdet af HLB Mortensen & Beierholm. Ad ”mangler 

i revisionspåtegninger” forklarede vidnet generelt, at påtegningerne ikke lige var 

det område, han var ansvarlig for. I den periode har der været mange skift af de 

ansvarlige for revisionen af Farum Kommune. Det betød, at de skiftende 

ansvarlige ikke kendte kommunens ”historie”. Vidnet havde aldrig før set direkte 

forbehold til et kommunalt regnskab, og det har måske været svært for nye 

revisorer, der ikke kendte kommunen, at skulle skrive forbehold i påtegningen. Ad 

”KR burde have omtalt og kvantificeret igangværende byggerier som var 

indregnet som mellemværende med FIH under mellemregningskonti”, forklarede 

vidnet, at han ikke har revideret forholdet til FIH. Han vidste, der var et forhold, 

og at der var tale om store beløb. I starten så han bare, hvad der stod på 

mellemregningskontoen. Det var hans kollegaer, der reviderede regnskabet for så 

vidt angår forholdet til FIH. Kommunernes Revision reagerede først, da de store 

beløb blev ved med at stå på disse mellemregningskonti. Ad ”KR burde have 

omtalt manglende og ufyldestgørende oplysning af betydelige lease- og 

garantiforpligtelser i årsregnskabet” forklarede vidnet, at det ikke er ham, der har 

revideret dette. I den periode steg beløbene i regnskabet, og det var store beløb i 

forhold til andre kommuner. Ad ”KR burde have omtalt og kvantificeret 

usikkerhed omkring statuskonti” forklarede vidnet, at Kommunernes Revision 

helt sikkert var klar over usikkerheden. Begrundelsen for usikkerheden var, at i 

1998-1999 havde Farum Kommune et af de bedste systemer for disse konti i hele 

Danmark, fordi en fuldmægtig styrede og ajourførte dem på et regneark. 

Fuldmægtigen var Kirsten Feder, der styrede kontiene, til hun gik på pension. Hun 

havde inden været rundt og spurgt samtlige ledere, hvem der skulle overtage 

ansvaret efter hende, men ingen var interesseret, og alle var ligeglade. Ugen efter 

hun var holdt op, slettede en medarbejder fra it-afdelingen, Torben, alt på hendes 

harddisk. Det skete omkring 1998-1999. Det var umuligt at rekonstruere det 

slettede. De, der skulle overtage regnskaberne, havde intet grundlag for at 

afstemme kontiene. Der var et hav af mellemregningskonti, hvoraf nogle af dem 

måske gik 5 år tilbage. Alle mellemledere fik straks at vide, at de havde et 

- 162 -

problem og skulle rekonstruere statuskonti på deres område. Kontiene steg, og 

kommunen var nødsaget til at afskrive en lang række af posterne på 

statuskontiene. Det endte i et hav af afskrivninger. Der var ikke taget backup. 

Dengang kørte man på c-drevet. I dag arbejder alle på servere. It-revision fandtes, 

og hos Kommunernes Revision var det en standard. Kommunernes Revision 

gjorde opmærksom på problemet. De første år blev der lavet et delnotat, og 

efterfølgende blev der lavet administrativt notat. Vidnet forklarede, at revisionen 

meget brugte delnotater og administrative notater. Det var notater, der blev givet 

til kommunens ledelse. Der var i mapper, der var sat i kommunens arkiv, 

dokumentation for måske 70 % af det, man havde mistet elektronisk om 

statuskonti. Problemet var, at en del af disse mapper var smidt væk, arkivaren 

kunne i hvert fald ikke finde dem. 

… 

Foreholdt HLB rapporten vedrørende budgetafvigelser på møder, rejser og 

repræsentation forklarede vidnet, at det var ham, der havde dette område for 

beretningen fra 2001. 

… 

Adspurgt af advokat Paludan-Müller forklarede vidnet, at han har været med til at 

revidere samtlige kommuner i amtet. Han reviderer som regel 4-5 kommuner ad 

gangen. Han har normalt undervejs i revisionen kontakt med kommunens menige 

medarbejdere. Efterfølgende er der nogen kontakt med ledere og mellemledere i 

kommunen. 

Vidnet har talt med Birgit Pedersen og Hans Jørgen Brink om it-problemerne. 

Farum Kommune har 500-600 konti, der skal afstemmes på et år. Da det ikke 

kunne gøres grundet it problemerne, blev Kommunernes Revision anmodet om at 

udføre ”ren førstehjælp” til, hvad kommunens mellemledere kunne gøre. 

Vidnet har skrevet, at kommunens budget ikke kunne bruges som styringsredskab, 

og han bad om, at det kom med i beretningen. Kommunernes Revision var ikke 

vant til, at en kommune i den grad omgik budget- og bevillingsregler. Kommunernes 

Revision kunne hurtigt se, at budgettet var helt uanvendeligt. Til vurdering 

af budgettallene går man ofte flere år tilbage for at se de faktiske tal. I Farum 

Kommune var budgettet uanvendeligt og ikke tilpasset til de faktiske forhold. 

Oktober er normalt sidste mulighed for budgetopfølgning. Alle andre kommuner 

har budgetopfølgning i marts, juni og i september/oktober, hvor alt er på plads. 

Herefter er det kutyme, at det den 31. december opgøres, om der er noget 

herudover. Det er klart, at der kan være noget, der ikke har været forudset, men 

det er småting. 53 millioner kr. var helt uacceptabelt i en så lille kommune. Havde 

det været måske 5 millioner kr., der var blevet regnskabsforklaret i det endelige 

regnskab, så havde det været i orden. Hvis det var rent sløseri, hvilket kan ses af 

regnskabsbemærkningerne, så skal det stå i beretningen. 

Adspurgt af advokat Karen-Margrethe Schebye forklarede vidnet, at han havde 

kontakt med Kirsten Feder i Farum Kommune. Revisionen havde som regel 

kontakt med forskellige led, og i den periode var det Kirsten Feder, der uformelt 

- 163 -

var kontaktpersonen, fordi hun havde erfaring og havde været i Farum Kommune 

i 25 år, og Kommunernes Revision havde meget glæde af hende. Revisionen 

kendte godt hendes system. Kirsten Feder havde henvendt sig til vidnet og sagt, at 

hun havde været hos kommunens ledere, det vil sige topdirektørerne over hende, 

for at spørge hvad hun skulle gøre, når hun gik på pension. Der var ikke mange, 

der var over hende, og ingen ville gøre noget. Vidnet havde anbefalet hende at gå 

til Peter Brixtofte. Kommunen havde været utrolig dårlig til at finde fremtidige 

ansvarlige. Da Kommunernes Revision kom på besøg i Farum Kommune, efter 

hun var død, var de systemer, hun havde opbygget, væk. 

Forespurgt af advokat Valentiner-Branth om ikke it-sikkerheden fungerede i 

Farum Kommune i 1998-1999, således at Kirsten Feders arbejdsmateriale kunne 

genskabes, forklarede vidnet, at kommunen endevendte arkiverne, og mellemlederne 

var meget frustrerede, men de gamle tal var væk. Palle Christensen fik en 

del af opgaven med at rekonstruere. Han var leder i Business Service i den 

periode. I dag er han igen ansat i kommunen. Palle Christensen skulle bruge 

materialet. 

Advokat Valentiner-Branth spurgte til, om ikke der var mange fejlkonteringer i 

regnskabet fra 2001 for den del, der er underlagt kultur- og fritidsudvalget, 

herunder posterne vedrørende Farum Park, som Kommunernes Revision burde 

have fremhævet tydeligere i sine papirer. Vidnet forklarede, at regnskabet blev 

gennemgået og afstemt. Hvis der var 20 ting på en konto, der ikke kunne placeres, 

var der kun én ting at gøre, og det var at afskrive. Så måtte det bare blive et tab for 

kommunen. 

Om problemet med de manglende tillægsbevillinger forklarede vidnet, at hans 

personlige opfattelse dengang havde været, at der var en ligegyldighed over for 

det, der kom fra Carsten Lehrmann og Martin Vith. Efterfølgende har han set 

disses notater, som han tror, gik videre til Peter Brixtofte og så stoppede der. 

Forespurgt om i hvilket omfang der var taget højde for, om en stor del af de 

manglende bevillinger vedrørte kalkulatoriske udgifter, forklarede vidnet, at det 

ikke var vigtigt i forhold til styrelseslovens § 40, stk. 2. Ubevilget beløb på 53 

millioner kr. var under alle omstændigheder uacceptabelt i Farum Kommune. 

Vidnet forklarede dog, at der i et vist omfang er taget højde herfor. Han så på 

budgetterne flere år tilbage, og han kunne se, at der var underbudgetteret gennem 

flere år. Det er svært at sætte beløb på i et budget. Der er ikke to kommuner, der 

er ens, så det kan være svært, uanset om man har oplysning om nøgletal mv. Men 

det var ikke specielt udgifter til for eksempel dagpengerefusion og lignende, der 

var problemet. Det var på alle områder, og over 5 år kunne man godt have set, 

hvad der var normalt i kommunen, og man kunne derfor have budgetteret herefter.” 

- 164 -

Vidnet Ole Nielsen, chefrevisor, har forklaret: 1 

”… Han havde berøring med Farum Kommune, da han i september 2002 var med 

i en særlig undersøgelse foretaget af Kommunernes Revision vedrørende kommunens 

repræsentationsudgifter. 

Foreholdt Kommunernes Revisions rapport af 26. september 2002 2 forklarede 

vidnet, at Farum Kommune bad Kommunernes Revision om en undersøgelse af 

kommunens udgifter afholdt på repræsentationskonti, for at kommunen kunne 

svare på spørgsmål fra tilsynsrådet. Undersøgelsen pågik sideløbende med den 

egentlige revision af årsregnskabet 2001. Kommissoriet er udarbejdet af 

Kommunernes Revision, der gennemgik repræsentationsbilag for 1999, 2000 og 

2001 for Farum Kommune for at se, om bevillingsreglerne var overholdt. Det var 

en gennemgang af alle bilagene, en substansrevision, dog således at der var et 

minimumsniveau på 5.000 kr. Det var ikke nødvendigvis alle de originale bilag, 

da nogle af dem blot blev set i kopi. Det var vanskeligt at få alle bilag til 

redegørelsen. Det var ikke alle bilag, der var bogført, og det voldte problemer. Ad 

”5.3 Afholdte udgifter vedrørende repræsentation” og ad ”5.1 Undersøgelsens 

datagrundlag” 3 forklarede vidnet, at han ikke var bekendt med, om der var 

yderligere bilag til repræsentationskontiene. Ad ”5.2 Bevilling” forklarede vidnet, 

at han mener, der i både i 2000 og 2001 blev givet bemærkning i 

revisionsberetningen om manglende bevilling. Ved revisionen i 1999 blev hele 

konto 6 gennemgået for manglende påtegninger på bilagene og lignende. Han var 

ikke bekendt med arbejdspapirerne for revisionen af året 1999. Revisionsberetningen 

vedrørende 1999 indeholder ingen bemærkninger herom. Vidnet har 

alene arbejdet ud fra sit kommissorium, og således ikke set på den tidligere 

revision af 1999. Han har ikke deltaget i overvejelserne over, hvad der skulle med 

i den afsluttende revision for året 2001. 

Vidnet skulle styre undersøgelsen. Han var leder på opgaven. Der var ud over 

vidnet yderligere 4 revisorer og Kenneth Andersen. De andre revisorer var fra 

Hillerød og Roskilde. 

Forespurgt af kommissionen forklarede vidnet, at bilag 2 til rapporten er en 

oversigt over de bilag, der indgik i undersøgelsen, inddelt i kategorier. 

Forespurgt af advokat Svend Paludan-Müller forklarede vidnet, at undersøgelsen 

blev udført af ham plus 4 andre medarbejdere fra KR” 

1 316-47 

2 234-2,b8-28. Rapport af 26. september 2002 “Undersøgelse af udgifter afholdt på Farum Kommunes repræsentationskonti” 

er omtalt i bind 11, kapitel 17.6.5.1. 

3 234-2,b25-27 

- 165 -

Vidnet Kenneth S. Andersen, chefrevisor i 2000-2002, har forklaret: 1 

”Vidnet gennemgik og kommenterede samtlige hovedkonklusioner på side 7 i 

rapporten ”Den kommunale revision i Farum Kommune i undersøgelsesperioden 

1. januar 1990 - 6. august 2003”, 2 udarbejdet af HLB Mortensen & Beierholm og 

forklarede hertil, at han ikke er enig i konklusionerne om mangler i påtegningen. 

Det er beretningen, der er vigtigst på grund af de særlige bestemmelser i styrelsesloven. 

I påtegningen henvises til beretningen. Kommuners Revision havde blot 

valgt at lave en påtegning i beretningen, så det mest muligt lignede, hvad man har 

ved privat revision. Beretningen er offentlig tilgængelig. 

Foreholdt revisionsberetning nr. 117 vedrørende årsregnskabet 2000 3 ad ”3.2 

Revisionspåtegning”, forklarede vidnet, at det er en ”ren” revisionspåtegning, og 

herunder en påtegning om, at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med 

lovgivningen. I afsnit 6.2 ”oversigter og bilag”, ses en bemærkning om, at der 

mangler en oversigt, som kommunen i henhold til Indenrigsministeriets 

bestemmelse er forpligtet til at lave. Vidnet forklarede, at det var en vurdering, om 

det var væsentligt. Normalt blev de ting, der skulle siges, nævnt i bemærkningerne. 

Tilsynet behandlede bemærkningerne. Det var ikke så væsentligt, hvad der 

stod i påtegningen, idet tilsynsmyndigheden forholder sig til revisionsberetningen, 

der skulle læses sammen med bemærkningerne i revisionsberetningen. Adspurgt 

af kommissionen hvilket formål en revisionspåtegning så har, forklarede vidnet, at 

det var Kommunernes Revision, der valgte at skrive en påtegning, nok fordi 

kommunerne havde et ønske om en påtegning, men det var ikke et krav. Der blev 

lagt vægt på påtegningen, men forholdet her var ikke så væsentligt, at det skulle 

stå som et forbehold i påtegningen. Året efter tog Kommunernes Revision forbehold. 

Foreholdt HLBs rapport 4 ”mangler i den udførte revision mv.”, ”KR har ikke 

indhentet engagementsforespørgsler fra FIH” for årene 1998-2002, forklarede 

vidnet, at for årsregnskabet 2000 havde han ingen informationer om forholdet 

mellem kommunen og FIH. Efterfølgende konstaterede man, at der var 8 mellemregningskonti. 

Kommunernes Revision vidste godt, at der var et forretningsforhold 

mellem FIH og Farum Kommune vedrørende for eksempel rensningsanlægget. 

For årsregnskabet 2000 blev engagementet med FIH ikke vurderet som 

så væsentligt, at det var nødvendigt at sende en engagementsforespørgsel. For 

årsregnskabet 2001 kendte de arrangementet mellem FIH og Farum Kommune, da 

Kommunernes Revision havde hjulpet kommunen med at få beregnet 

mellemværendet med FIH, så da var det ikke nødvendigt at indhente en engagementsoversigt. 

Kommunernes Revision havde en række møder i februar 2002 med 

FIH og kommunen vedrørende byggeregnskaberne. Kommunen ville have 

udarbejdet byggeregnskaber, og FIH ville have byggeregnskaberne opstillet på en 

særlig måde. Der var desuden problemer med momsen. I 2001 vidste Kommuner- 

1 

316-48 

2 

Beretningens bilag 4.1. (248-10,f2) 

3 

75-1,f56,b11 

4 

Beretningens bilag 4.1., side 7 (248-10,f2,b11) 

- 166 -

1 316-32,b13 

nes Revision ikke ret meget om arrangementerne. Den viden fik de først i starten 

af 2002. 

Foreholdt Hans Jørgen Brinks forklaring om opgørelsen af mellemværende med 

FIH 1 forklarede vidnet, at han ikke helt kan genkende beskrivelsen. Vidnet har 

svært ved at se, at Hans Jørgen Brink kunne have nået at lave sådanne løbende 

opgørelser, som han hævder, da han blev involveret i byggeregnskaberne i 

slutningen af 2001 og stoppede i økonomiforvaltningen i juni eller juli måned 

2002. Vidnet har måske set et regneark eller et skema. I starten af 2002 var 

advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere på banen og 

fungerede nærmest som kommunaldirektør. De bad Hans Jørgen Brink prøve at 

skille tingene ad, blandt andet i forhold til momsen, fordi FIH, som ejer af ejendommene, 

ville afløfte momsen. Kommunernes Revision fik ikke kontrakterne 

udleveret. Vidnet har forsøgt at finde aftaler om kommunens byggestyring, da 

politiet har spurgt om dette, da de var i kommunen. FIH har meddelt, at der ikke 

fandtes en skriftlig aftale om kommunens administration af byggeriet og 

byggestyringen. På grund af breve fra FIH dateret 15. februar og 20. februar 2002 

blev der afholdt et møde den 6. marts 2002 i Farum med FIH. I mødet deltog fra 

FIH Peter Toftager, 1. vicepræsident Keld Nyboe Jensen, Tyge Korsgaard og 

controller Michael Hansen. Fra kommunens ledelse deltog Hans Jørgen Brink 

samt advokat Philip Thorsen og advokat Henrik Sanders. Endvidere deltog vidnet. 

Mødet blev afholdt, fordi FIH havde et stort mellemværende med Farum 

Kommune. FIH meddelte på mødet, at der ikke fandtes en skriftlig aftale om 

kommunens administration af byggeriet og byggestyringen. På samme møde 

oplyste FIH, at de ikke kunne få momsen refunderet. FIH havde i brev af 15. 

februar 2002 meddelt, at de gerne ville have udarbejdet byggeregnskaber, ligesom 

FIH i brev af 20. februar 2002 krævede at få de originale bidrag fra kommunen, 

idet bilagene skulle bruges til at afregne momsen. Kommunen var i tvivl om, om 

de som lejer skulle acceptere, at FIH blev momsregistreret for byggerierne, men 

vidnet sagde, at det var uproblematisk for kommunen at underskrive en erklæring 

om frivillig momsregistrering. FIH kunne herefter blive delvis momsregistreret på 

nogle ejendomme, hvis det blev tilladt af Told og Skat, men vidnet oplyste efter 

mødet til kommunen, at det kunne give problemer for FIH at blive momsregistreret 

med tilbagevirkende kraft. Aftalen havde været, at kommunen på vegne 

FIH havde forestået udbetalinger, og det var derfor kommunen, der var nærmest 

til at opstille byggeregnskabet. FIH ville gerne have revideret regnskabet på en 

bestemt måde. Det ville blive meget omfattende, og vidnet sagde, at det ville blive 

dyrt. På mødet drøftede de, hvor meget tid, der skulle bruges. Kommunernes 

Revision udførte arbejdet for Farum Kommune. Bygherren, FIH, havde vanskeligt 

ved at udarbejde byggeregnskaberne, fordi bogføringsbilagene lå i Farum. FIH 

bad Farum Kommune om i første omgang at lægge ud for revisionshonoraret. 

Bagefter skulle de så tale om, hvem der skulle betale hvilken andel af 

revisionsarbejdet. FIH blev senere uenig med kommunen om momsen, og om 

hvem der var skyld i forsinkelsen af regnskabet. Det var FIH, der bestemte, at der 

skulle stå leasing og ikke gældsovertagelse. FIH var byggeherre. FIH havde ikke 

- 167 -

esurser til at lave byggeregnskabet, da de ikke undervejs havde haft resurser til at 

stå for alle ind- og udbetalingerne, hvilket kommunen havde gjort. Kommunernes 

Revision og vidnet fik aldrig indsigt i aftalerne vedrørende Farum Park og Farum 

Arena. De forefandtes bare ikke. 

Foreholdt arbejdspapirer om manglende omtale af garanti vedrørende Farumsødal 

1 forklarede vidnet, at det var ham, der havde lavet notatet. Om ”konklusion” 

forklarede vidnet, at han er enig i, at garantien ikke var medtaget i oversigten i 

forbindelse med årsregnskabet. Vidnet erkendte, at han ikke, som han ellers skrev 

i notatet, at han ville, påså at garantien blev optaget i oversigten i forbindelse med 

årsregnskabet 2002. Det glemte han. Det var en lapsus. 2 

Ad HLB rapportens ”mangler i revisionsberetninger” om møder, rejser og 

repræsentation forklarede vidnet, at han er uforstående overfor, at der står i HLB 

rapporten, at der var overskridelser i forhold til budgettet, og at kommunestyrelsesloven 

dermed ikke var overholdt. … 3 Vidnet henviste til, at det af den 

afsluttende beretning for årsregnskabet for 2000, revisionsberetning nr. 117, 4 ”6.1 

Kasse- og Regnskabsregulativ”, fremgår, at budgettet ikke i tilstrækkelig grad kan 

anvendes som styringsredskab i forhold til kommunens aktiviteter. Denne 

bemærkning omfatter hele regnskabet, og rejser og repræsentation var bare et lille 

område. Det var meget værre, at budgettet generelt ikke blev brugt som styringsredskab 

i kommunen. 

Vidnet forklarede, at der findes arbejdsnotater fra Kommunernes Revision, der 

viser, at der blev holdt møder med FIH, da revisionen var inde og hjælpe 

kommunen, og derfor havde de ikke brug for en engagementsforespørgsel fra år 

2002. 

Foreholdt HLB rapporten side 495 ff. ”4.6 forvaltningsrevision” og ”sammenfatning”, 

bemærkede vidnet, at HLB har anført, at de kun har søgt på 3 ord. Der er i 

flere beretninger, for eksempel nr. 123 vedrørende selskabsskatter afgivet som led 

i den løbende revision, dokumentation for at revisionen har set på kontrakterne 

med Business Service, herunder kommunens kvalitetskrav, hvilket er opfattet som 

forvaltningsrevision. Endvidere er der revisionsberetning om eksempelvis det 

sociale område år 2000, der også belyser, om de arbejdsgange, der er, er hensigtsmæssige 

osv. Den afsluttende beretning for år 2000 indeholder et større afsnit 

om forvaltningsrevision på låneområdet. Vidnet mener således, at beretningerne i 

høj grad viser, at der er udført forvaltningsrevision. For at genfinde steder i beretningerne, 

hvor forvaltningsrevision er foretaget, kunne der ud over en almindelig 

gennemlæsning søges på eksempelvis ”hensigtsmæssig”, ”økonomisk ansvarlig”, 

”betryggende”, ”forretningsgange” og ”ledelsestilsyn på lønområdet”. I hvert fald 

1 292-10,bind 3,fane5,b32 

2 Vidnet har efter gennemlæsning af protokollatet ønsket tilføjet: ”men garantiens størrelse var ikke 

væsentlig i forhold til vurderingen af kommunens regnskab.” 

3 Vidnet har efter gennemlæsning af protokollatet ment, at repræsentationskontoen skal ses i forhold til 

kommunens bevillingsniveau. Det afgørende er, om den samlede bevilling for administration i øvrigt, 

herunder rejser og repræsentation er overskredet, og ikke om de underliggende budgetposter isoleret set er 

overskredet.” 


- 168 -

mener vidnet ikke, at der kan konkluderes ved blot at søge på 3 ord. Det må være 

indholdet, og ikke præcis hvilke enkelte ord der optræder, der er afgørende. 

Foreholdt arbejdspapirer for revisionsåret 2001, ”Paltholmvej, 1 forklarede vidnet, 

at det er udarbejdet af Claus Caspersen. Den i papiret nævnte KSA er vidnet. Han 

er enig i, at forholdet ikke nævnes i revisionsberetningen. Årsagen er, at da han 

skrev beretningen, var formålet med denne at gøre byrådet og tilsynet opmærksom 

på de forhold, der blev nævnt i beretningen. Dette formål var allerede da opfyldt, 

fordi tilsynet kørte en sag, og byrådet varmede op til en retssag. Det var således et 

bevidst valg fra Kommunernes Revisions side, at man ikke ville nævne sagen i 

beretningen, da det ikke tjente noget formål. 

Vedrørende HLB rapporten, side 7, ”Mangler i den udførte revision mv.”, 

”Revisionen af generelle udgifter har været mangelfuld”, bemærkede vidnet, at 

han er ked af denne formulering. Han mener, at 70-80 % af de generelle udgifter 

består af lønninger, som har været revideret hvert år i den periode, vidnet har haft 

ansvaret for revisionen i kommunen. Kun enkelte år er lønningerne nok ikke 

revideret. Vidnet mener i øvrigt, at der er faktuelle fejl i HLB rapporten. På 

opfordring fra kommissionen vil han fremsende en oversigt over sådanne fejl med 

konkrete henvisninger til rapporten og revisionsmaterialet. 

Foreholdt HLB rapporten 2 ”3.4.3 IT revision inkl. subsystemer” forklarede vidnet, 

at kommunens it var både KMD og Axapta systemer, der kørte sammen. Først 

anvendte kommunen KMD. Enkelte områder blev herefter lagt over i Axaptasystemet. 

Så blev ”tråden” nærmest pludseligt ”klippet” til KMD, og kun Axapta 

skulle så anvendes. Der var en dialog med it-afdelingen. Kommunernes Revision 

var opmærksom på, at der kunne være problemer. Det vil sige, at når der var sagsrevision 

på problemområder, gjorde man mere ud af at kontrollere, at det var i 

orden. Med hensyn til it-sikkerhedsrevision, blev det udført af Kommunernes 

Revisions specielle it-afdeling. Foreholdt at Palle Høegsberg har forklaret, at der var 

problemer med opgørelse af statuskonti i 2000 og 2001, efter at en af kommunens 

ansatte, Kirsten Feder, var gået på pension, hvilket kunne være et bevis for, at der 

var nøglepersoner, der stod for bestemte områder, uden at der var foretaget 

nødvendig revision af sikkerheden for it-området, forklarede vidnet, at det forstår 

han ikke. Hvis tallene var slettet, måtte man bare lave en ny afstemning. 

Problemet var, at kommunen havde udliciteret til Business Service, og de var 

meget dårlige til at kommunikere. Det var Business Service, der stod for 

afstemningerne. Selv om andre revisorer fra Kommunernes Revisions 

specialafdeling hjalp kommunen med at afprøve Axapta-systemet, mener vidnet 

ikke, det var et problem, at man efterfølgende skulle revidere it-sikkerheden. 

Specialafdelingen efterprøvede, at systemet regnede rigtigt, og var således alene 

med til at lave beregningskontrol. Vidnet havde ansvaret for revisionen. 

Foreholdt HLB rapport 3 om manglende indhentelse af ledelseserklæringer, 

forklarede vidnet, at det ikke blev vurderet som relevant for revisionen af 2000. 

11 292-9,f3,b9 



- 169 -

Ledelseserklæringer er et meget svagt revisionsbevis generelt. Vidnet havde en 

dialog med kommunen ved Leif Frimand Jensen, Jørgen Larsen og Hans Jørgen 

Brink. Der var intet i denne dialog, der indikerede, at der skulle være besvigelser. 

I andre kommuner blev det nogle gange formaliseret, at der blev indhentet 

ledelseserklæringer, men ikke i Farum Kommune. Det ændrede sig dog ved 

revisionen af årsregnskabet for 2001. På grund af den ændrede risikoprofil ville 

vidnet ikke bare have en dialog, han ville have det på tryk. Han mente, at ledelsen 

skulle have lejlighed til at aflevere noget skriftligt, og han bad om ledelseserklæring 

og eventuelle bilag. 

… 

Forespurgt af advokat Paludan-Müller vedrørende budgetstyring forklarede 

vidnet, at han ikke har oplevet, at budgetstyringen i den grad kørte helt af sporet, 

og han har aldrig givet bemærkninger herom, svarende til dem, der blev givet for 

Farum Kommune i beretningen for året 2000. Der var ingen reaktion på 

bemærkningerne i revisionsberetningen om den manglende budgetstyring, da 

beretningen blev afgivet omkring august måned 2001. Heller ikke lokalt. Vidnet 

talte med sine kollegaer om, at det var mærkeligt, at der ikke var en reaktion, når 

det var konstateret, at budgettet overhovedet ikke blev brugt. Der var valg i 

november 2001. Tilsynsrådet fik også tilsendt regnskabet og beretningen. 

Kommunernes Revision var de første, der blev opmærksomme på problemerne. 

Det var ikke hver dag, man skrev til et byråd eller tilsynsrådet, at en kommune 

lavede et budget, som ikke blev brugt. Efterfølgende er der ikke i revisionsberetningerne 

skrevet om den manglende budgetstyring for 2001, men revisionen 

gik ind i den med Indenrigsministeriet aftalte genopretningsplan og påså, at 

aftalerne med Indenrigsministeriet blev overholdt. 

Vidnets generelle indtryk af HLB rapporten er, at HLB Mortensen & Beierholm 

på nogle områder ikke har forstået at skelne mellem revision på det private 

område og på det kommunale område. Områderne er ikke ens. Vidnet har også set 

eksempler på, at HLB har konkluderet, at hvis der er et problem i eksempelvis 

2002, siger man bare, at så har problemet nok også været der i 2001. 1 

… 

Forespurgt af advokat Valentiner-Branth om hvornår vidnet overtog holdlederrollen, 

forklarede vidnet, at det var, da Ejno Klausen ophørte med jobbet i 

december 2001. Det vil sige, ved revision af årsregnskabet for 2000 var vidnet 

chefrevisor. 

Advokat Valentiner-Branth påpegede vedrørende bilag til kasse- og regnskabsregulativet, 

ad revisionsberetning nr. 117, 2 at det fremgår, at der mangler at blive 

beskrevet, hvad man gjorde på de nævnte punkter. Advokaten spurgte, om det 

betyder, at man siden 1995 havde haft en plan om, at økonomiudvalget skulle 

godkende budgetstyringssystemer, men at disse ikke var udarbejdet af administrationen. 

Vidnet kunne ikke svare på, hvad revisionen har spurgt til i perioden 

1 

Vidnet har efter gennemlæsning af protokollatet ønsket tilføjet: ”uanset at det har været fravalgt i 

revisionsplanlægningen.” 

2 

Revisionsberetning nr. 117, side 15 (75-1,f56,b17) 

- 170 -

1996-1998. Der ligger ikke noget på papir, som økonomiudvalget har godkendt. I 

2000 var der ikke nedskrevne forretningsgange, men derfor kan man godt i 

kommunen have haft gode forretningsgange, der bare ikke var nedskrevet. 

Adspurgt af samme om budgetstyringen forklarede vidnet, at han som beskrevet 

ikke mener, at budgettet kunne bruges som økonomistyringsredskab. Man kunne 

se, at der ikke var søgt tillægsbevilling på en række områder i årets løb. Vidnet 

ved ikke, hvad politikerne har fået fremlagt, men han kan bare sige, at 

tillægsbevillingerne ikke blev vedtaget. Der kan ikke afholdes en udgift uden 

bevilling. Det kræver en beslutning fra byrådet, også kalkulatoriske udgifter 

kræver forelæggelse for politikerne. Byrådet vedtager et aktivitetsniveau i 

budgettet. Hvis det viser sig ikke at holde i løbet af året, skal politikerne orienteres 

og forholde sig til det ændrede aktivitetsniveau. Adspurgt om styrelseslovens § 

40, stk. 2, er overtrådt, når der ikke er en tillægsbevilling i forhold til en 

overskridelse af budgettet for kalkulatoriske udgifter, forklarede vidnet, at også 

kalkulatoriske udgifter i princippet kræver en tillægsbevilling, navnlig af hensyn 

til kommunens økonomistyring. Kommunernes Revision har vurderet, at der var 

et væsentligt problem i forhold til styrelsesloven, når budgettet ikke blev anvendt 

til at styre kommunens aktiviteter efter. Det er derfor ikke så vigtigt, om der er 

tale om kalkulatoriske udgifter eller ej. Også kalkulatoriske udgifter er en del af 

de samlede udgifter, byrådet skal finde plads til i det samlede budget. Det bør ske 

ved en tillægsbevilling. 

… 

Forespurgt af advokat Valentiner-Branth om det er rigtigt, at Farum Kommune 

påtog sig at være et udbetalingskontor over for FIH, bekræftede vidnet dette. Der 

forelå nogle aftaler omkring udbetalingsforholdet mellem FIH og Farum 

Kommune. Wessberg eller andre rådgivere kunne anvise til betaling.” 

Vidnet Ejno Bay Klausen, revisor maj - december 2001, har forklaret: 1 

”Vidnet gennemgik og kommenterede samtlige hovedkonklusioner på side 7 i 

rapporten ”Den kommunale revision i Farum Kommune i undersøgelsesperioden 

1. januar 1990 - 6. august 2003” udarbejdet af HLB Mortensen & Beierholm. Ad 

”mangler i revisionspåtegninger” om ubalance mellem indtægter og udgifter, 

forklarede vidnet, at i 1999 var der et underskud på 117 mio. kr. og i 2000 et 

underskud på 137 mio. kr. Det var ikke en væsentlig udvikling fra 1999-2000, og 

kommunen havde forsat en stor likvid beholdning. Økonomien var som sådan god 

nok og gav ikke anledning til yderligere undersøgelser. For at dække underskuddet 

var det ikke nødvendigt med massive skattestigninger. Kommunernes 

Revision har skrevet i bemærkningerne til revisionsberetningen, at kommunen 

ikke havde iagttaget styrelsesloven for så vidt angår budgetopfølgning og de 

kontrolregler, man var underlagt. 

1 316-49,b2-3 

- 171 -

Han vidste som revisor, at FIH var bygherren for byggerier, som kommunen 

efterfølgende skulle leje. Farum Kommune stod af praktiske grunde for 

betalingerne. Kommunernes Revision sikrede, at kommunen ikke havde 

uforrentede udlæg, og det havde de ikke, da der løbende blev lånt mere, end der 

blev betalt. Der var således et positivt mellemværende mellem kommunen og 

FIH. Kommunen havde en gæld på 143 mio. kr. Leasingudgifterne skulle opgøres 

ud fra en forventet levetid for aktivet. Kommunernes Revision så ikke kun på 

leasingforpligtelser i forhold til sale-and-lease-back arrangementer men også 

kommunens leasingforpligtelser i øvrigt. Vidnet ved, at revisionen i 2002 bad om 

at få en ledelseserklæring særligt på leasingområdet. Revisionen bad ikke FIH om 

en engagementsoversigt, da det ikke var almindeligt for Kommunernes Revision 

at udsende engagementsforespørgsler. Han ved ikke engang, om FIH er omfattet 

af den aftale, Finansrådet har indgået om udfærdigelse af engagementsoversigter, 

og således var forpligtet til at besvare en sådan henvendelse. Det var Farum 

Kommune, der var kunden i forhold til Kommunernes Revision, og det var 

kommunes regnskab. Vidnet mener ikke, at han havde pligt til at fremskaffe 

engagementsoversigt ved at spørge FIH. De fremtidige leasingforpligtelser skulle 

fastsættes på grundlag af, hvor meget der var trukket i FIH. Beløbet kendte vidnet 

ikke. Til konklusionen i HLB rapporten, side 7, ”mangler i revisionspåtegninger”, 

”KR burde have omtalt manglende og ufyldestgørende oplysning af betydelige 

lease- og garantiforpligtelser i årsregnskabet” henviste vidnet til, at der i 

lovgivningen ikke nævnes noget om revisionspåtegninger i modsætning til 

revisionsberetningen og dennes bemærkninger, som skal sendes til byråd og 

tilsynsmyndigheden. I beretningen er det nævnt, at opgørelse over leasingforpligtelserne 

ikke er med, samt at KR anmodede om en ledelseserklæring. At 

regnskabet skal indeholde en oversigt over leasingforpligtelser blev meddelt af 

Indenrigsministeriet den 8. marts 2000, som en opstramning af reglerne. Under 

samme punkt ”KR burde have nævnt og kvantificeret usikkerhed omkring 

statuskonti” forklarede vidnet, at han ikke mente, at usikkerheden omkring 

statuskontiene var væsentlige i forhold til underskuddet på 137 mio. kr. 

Foreholdt HLB rapporten, 1 ”mangler i revisionsberetninger”, hvorefter ”KR burde 

have omtalt budgetafvigelser på møder, rejser og repræsentation”, forklarede 

vidnet, at Farum Kommune ikke havde regler om budgetopfølgning i forhold til 

styrelseslovens bestemmelser, og i 2000 havde kommunen ikke lavet et budget 

godt nok, eller foretaget tilstrækkelig budgetopfølgning til at man kunne tale om, 

at budgettet var et egentligt styringsredskab. Overskridelserne på repræsentation 

mv. var cirka 4 % af den samlede overskridelse, hvorfor revisionen slet ikke ville 

nævne det. Man kiggede ikke på alle de mindre områder, men man så for 

eksempel på social-området, hvor overskridelserne var væsentligt større. Ad pkt. 

3.4.6. ”Institutioner med decentral bogføring”, forklarede vidnet, at han ikke har 

deltaget i den løbende revision i kommunen i 2000. Den decentrale bogføring 

havde for så vidt angår skolerne fungeret upåklageligt i alle årene, hvorfor vidnet 

ikke mente, der var grundlag for at foretage noget ekstra i forbindelse med den 

afsluttende revision. Ad pkt. 3.4.7 ”Sociale regnskaber”, forklarede vidnet, at han 

som nævnt ikke deltog i den løbende revision, men i den afsluttende del. I den 


- 172 -

forbindelse blev der afleveret et administrativt notat til kommunen om manglende 

revision af A-skat og kontanthjælp, da der var it-problemer. I den afsluttende 

beretning nr. 117 er anvendelsen af edb nævnt 1 under punkt 6.3, ”anvendelse af 

edb-systemer”. Her blev det beskrevet, hvad der var af problemer i kommunen i år 

2000 vedrørende udbetaling af blandt andet dagpenge og kontanthjælp. 

Kommunernes Revision skrev, at de var i gang med at aftale en forbedring af 

kontrollen med udbetalingerne med it-afdelingen. Der er afgivet et administrativt 

notat, som kommunen har fået sammen med beretningen vedrørende det nye itsystem, 

hvori revisionen påpeger, at der skulle sikres en ordentlig implementering 

af systemet, og der skulle være en systemdokumentation i 2002. 

Til HLB rapportens bemærkninger i ”mangler i den udførte revision”, side 7, 

forklarede vidnet vedrørende forvaltningsrevision, at der var udført revision af 

lønninger mv. nævnt i den afsluttende beretning under punkt 4.5. Også 

bemærkningerne i beretningens punkt 6.1, ”kasse- og regnskabsregulativ”, 

indeholdt oplysning om forvaltningsrevision i forbindelse med anbefaling om 

anbringelse af likvide midler. Vidnet har ikke herudover studeret den løbende 

revision for, om der måtte være yderligere forvaltningsrevision. 

For så vidt angår it-sikkerhedsrevision forklarede vidnet, at der blev arbejdet efter 

vejledning 14. På daværende tidspunkt var der 2 systemer, der kørte i Columbus. 

Der lå to arbejdsnotater, hvoraf fremgår, at it-chefen fra Kommunernes Revision 

var med i implementeringen af systemerne. I notaterne stod der om problemerne 

også omkring it-sikkerhedsrevisionen, der indgik i revisionens systemrevision. 

Vidnet havde et møde med kommunens it-folk, og på den baggrund vurderede 

han, at han godt kunne forsvare at skrive beretningen, selv om der ikke blev 

foretaget direkte revision af området. 2 

Vidnet forklarede, at Kommunernes Revision i forbindelse med revision af 

årsregnskabet for 2000 anmodede om en ledelseserklæring, således som det er 

nævnt i beretning nr. 117. 3 Da revisionsberetningen blev afleveret den 13. august 

2001, havde revisionen ikke modtaget denne erklæring. 

Forespurgt af advokat Svend Paludan-Müller om regnskabet for 2000, der blev 

stemt af med anvendelse af både Axaptas og KMD’s systemer, forklarede vidnet, 

at beretningen var ganske usædvanlig. Han har aldrig i så stort omfang over for 

andre kunder konstateret, at tingene ikke virkede, og at byrådet ikke havde 

overholdt eller væsentligt havde tilsidesat en række forpligtelser. Der må gerne 

være en stigning i det negative regnskabsresultat, hvis der løbende er givet 

tillægsbevillinger. Byrådet har jo beføjelser til at beslutte de fornødne bevillinger. 

Vedrørende afstemningerne foretog kommunen et forsøg på opfølgning og 

oprydning i forhold til de mangler, der var konstateret, men administrationen blev 

sat tilbage på grund af overgangen til Axapta. Bemærkningerne i revisionsberetningen 

udløste ikke en indkaldelse af revisionen til møder eller nogen anden 

reaktion fra kommunen. Vidnet og Kommunernes Revision i det hele taget 


2 Arbejdsnotat af 6. juli 2001 indeholdende interview med kommunens it-folk (292-7,f24,b4-7). 


- 173 -

efterlyste i forbindelse med besøg i november og i december i kommunen en 

reaktion på beretningen. Vidnet talte med Carsten Lehrmann fra kommunens 

ledelse, og det var Carsten Lehrmann, der stod for besvarelsen af bemærkning- 

erne i beretningen. 

Vidnets hovedindtryk af HLB rapporten er, at de konklusioner, de er kommet 

med, ikke svarer til indholdet i de revisionsberetninger og rapporter, vidnet har 

udarbejdet. HLB har ikke sat sig ordentligt ind i de krav og regler, kommunerne er 

underlagt. Der er forskel på offentlig/kommunal revision og revision af private. 

Eksempelvis er påtegninger i den kommunale verden kun en del af beretningen. 

Beretningen er offentlig. 

… 

Forespurgt af advokat Karen-Margrethe Schebye om Carsten Lehrmanns 

forklaring for kommissionen 1 forklarede vidnet, at han ikke har set eller fået 

tilsendt det notat, Carsten Lehrmann skulle have udarbejdet. Han har i forbindelse 

med en verserende straffesag set et notat af Carsten Lehrmann. Som omtalt af 

Carsten Lehrmann var Kommunernes Revision i gang med at undersøge 

overholdelse af kassekreditreglen. Vidnet husker ikke, hvem Carsten Lehrmanns 

notat var stilet til, herunder om det var udleveret til Peter Brixtofte. Notatet var 

dateret den 5. december 2001. 

I forbindelse med vidnets fratræden blev der lavet et detaljeret afslutningsnotat 

om den igangværende revision. Der blev skrevet om udeståender, herunder i 

forhold til bemærkningerne i den afsluttende revisionsberetning og øvrige 

bemærkninger fra revisionen. Kommunernes Revision efterspurgte kommunens 

officielle skriftlige besvarelse af bemærkningerne. Den skriftlige besvarelse på 

revisionsberetningen skulle godkendes af byrådet. Det var muligt, at der kom en 

reaktion, men det var efter, vidnet var rejst. Da vidnet var i kommunen og lavede 

det afsluttede regnskab, var det Carsten Lehrmann, der var den naturlige 

kontaktperson. Vidnet havde en samtale med Carsten Lehrmann i perioden 5. 

november - 5. december 2001 omkring den løbende revision. Carsten Lehrmann 

havde fået frist til den 1. november til at udarbejde de manglende opgørelser, der 

var nævnt i revisionsberetningen, men de blev ikke afleveret. Vidnet bemærkede, 

at de administrative notater ikke var offentlige. 

Forespurgt af advokat Valentiner-Branth om revisionsberetning nr. 117 2 

vedrørende kasse- og regnskabsregulativet forklarede vidnet, at regulativet 

generelt fastlægger retningslinjer, i henhold til hvilke administrationen skal agere 

i henhold til byrådets beslutning. I lov om kommunernes styrelse er fastsat nogle 

ting, som kasse- og regnskabsregulativet skal tage stilling til. Kommunen skal 

således have en beskrivelse af retningslinjerne for budgetopfølgning og 

bevillingskontrol. Kasse- og regnskabsregulativet for Farum Kommune var lavet i 

1995. Hvorvidt der var sket ændringer frem til 2000, ved vidnet ikke. Det 

efterfølgende regnskabsregulativ er udarbejdet i 2002. Der var således et kasse- og 

regnskabsregulativ, men der var ikke de tekniske bilag, der beskrev 

1 316-35,b2-3 


- 174 -

udgetopfølgningsproceduren og budgetkontrollen mv., eller i hvert fald fik 

revisionen ikke sådanne udleveret i 2000. Det er en del af revisionsprocessen, at 

revisionen skal se regulativet og bilag samt ændringer heri. Vidnet ved ikke, om 

Kommunernes Revision har medvirket til udarbejdelse af 1995 regulativet. Kasse- 

og regnskabsregulativet indeholder beskrivelser af de manglende bilag, der skulle 

have været udarbejdet. Vidnet ved ikke, om der på et tidspunkt var blevet 

udarbejdet sådanne bilag. Han har ikke undersøgt, om der de tidligere år i 

revisionen er blevet efterspurgt eller forevist de manglende bilag, da han kun 

mente, at hans opgave vedrørte år 2000. 

Yderligere forespurgt af advokat Valentiner-Branth vedrørende styrelseslovens § 

40, stk. 2, forklarede vidnet, at der skal søges tillægsbevilling inden afholdelse af 

udgifter ud over det oprindelige budget, hvis der ikke er tale om lovbundne 

udgifter. Der kan være områder inden for staten, hvor man godt må udbetale 

penge, inden bevillingerne bliver givet. Efterbevillinger er i princippet imod 

loven. Vedtagelse af årsregnskabet med regnskabsbemærkninger til overskridelser 

af budgettet er i princippet ikke nok. 

Kommunernes Revision fulgte med i, hvordan revisionsberetningerne blev modtaget 

i kommunen og påså, at kommunen besvarede bemærkningerne i beretningerne. 

Vidnet ved, at bemærkningerne fra beretningen i 2000 blev optrykt i 

avisen, men beretningen blev ikke optrykt i sin fulde ordlyd. Vidnet og revisionen 

i det hele taget så ikke protokollen fra byrådets behandling af beretningen, men så 

bare besvarelsen af bemærkningerne som vedtaget, med mindre protokollen var 

en del af den officielle besvarelse. Tilsynsrådets udtalelser kom, efter at vidnet var 

flyttet fra revisionen i Farum Kommune. 

… Med hensyn til kommunens 25-års-oversigter forklarede vidnet, at han vidste, 

de var der, men Kommunernes Revision interesserede sig ikke for dem, da en 

oversigt over udviklingen 25 år ud i fremtiden har ringe forklaringsværdi. I 

beretningen skrev Kommunernes Revision udtrykkeligt, at de ikke havde forholdt 

sig aktivt til oversigterne, da det ikke var en del af den finansielle revision.” 

23.5.2.8. Kommunens embedsmænd 

Vidnet Jørgen Larsen, administrerende direktør, har forklaret: 1 

”Vidnet havde ansvar på regnskabsområdet for så vidt angår bemærkninger med 

forklaring på budgetafvigelser, og vidnet var derfor også involveret, hvis der i en 

revisionsrapport stod bemærkninger. Vidnet havde mulighed for at læse 

bemærkningerne i revisionsberetningen. Foreholdt revisionsberetning nr. 117 af 

14. august 2001, 2 punkt 3.1, forklarede vidnet, at han er overbevist om, at han fik 

beretningen udleveret. Tingene gik meget stærkt, og der var tumultagtige scener i 

kommunen i 2001. Vidnet husker ikke, at han havde en speciel reaktion til de 

1 316-158 

2 Revisionsberetning nr. 117, side 8, punkt 3.1. Kommunens årsregnskab for 2000 (75-1,f56,b10 og 318-4,b9) 

- 175 -

anførte bemærkninger om bl.a. underskud på 63 mio. kr., og han erindrer ikke, at 

det var noget, der gav anledning til særlig opmærksomhed. Ad punkt 3.2., 1 sidste 

afsnit, forklarede vidnet, at han husker, at det har der været talt om. Ad punkt 6.1. 2 

forklarede vidnet, at der var en heftig reaktion i byrådssalen, men han husker ikke 

sin egen reaktion. Adspurgt af advokat Karen-Margrethe Schebye om vidnets 

egen rolle forklarede vidnet, at han havde meget lidt kontakt med borgmesteren i 

disse år. Vidnet erindrer, at borgmesteren havde en anden opfattelse af det, end 

revisionens bemærkninger gav udtryk for. Borgmesteren mente bare, at der 

manglede lidt afstemning, og at kommunen lige skulle have styr på it 

problemerne, og at det ikke var så slemt. Vidnet tænkte mest på sit eget område 

og havde kun lidt føling med, hvordan tingene mere generelt udviklede sig. 

Adspurgt om konto 06-personaledelen om ansættelserne og merudgifter til løn 

forklarede vidnet, at de ekstra ansættelser, bl.a. af idrætsfolk, var noget borgmesteren 

selv stod for, og vidnet følte ikke, at han havde ansvar herfor. Adspurgt 

om hvorvidt han tog initiativ til at korrigere budgettet for år 2002, da de fik tallene 

fra revisionsberetning nr. 117, forklarede vidnet, at han ikke havde kompetencen, 

og at han ikke var involveret i det korrigerede budget for 2002. 

… 

Adspurgt af advokat Jesper Lett om revisionsberetning nr. 117 3 og hvorvidt vidnet 

særligt havde drøftet revisionsbemærkningerne indeholdt heri med borgmesteren, 

forklarede vidnet, at han havde drøftet afstemningerne med borgmesteren. Vidnet 

husker ikke, om det lige var på det tidspunkt, hvor bemærkningerne kom, men han 

kender også borgmesterens holdning som den kom til udtryk i byrådssalen. 

Vidnets holdning til bemærkningerne var vel, at der skulle laves en genopretningsplan 

med besparelser i forhold til de driftsoverskridelser, der var. Vidnet 

havde arbejdet på en genopretningsplan i foråret 2001, men det var før 

bemærkningerne kom. 4 ” 

Vidnet Bent Albrechtsen, konsulent på økonomiområdet i juni-september 2002, har forklaret: 5 

”Foreholdt vidnets notat af 15. juni 2002 ”Redegørelse for en gennemgang af 

Farum Kommunes budget- og bevillingsregler m.m.”, 6 forklarede vidnet, at der 

ikke var sådanne regler nedfældet tidligere. Revisionen havde krævet, at der 

skulle nedfældes regler. Reglerne kom i februar 2002, og vidnet tog udgangspunkt 

i den udgave. Vidnet kikkede - ud over på budgettet - tilbage på regnskabet for 

2001. I 2000 var tillægsbevillingerne øget, og regnskabet var mange gange større 

end normalt, og der var et merforbrug på alle områder. Adspurgt om det var et 

1 

Revisionsberetning nr. 117, side 9, punkt 3.2. Revisionspåtegning med konklusion: ”Det er vores opfattelse, at 

årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et 

retvisende billede af kommunens samlede økonomiske forvaltning.” (75-1,f56,b11 og 318-4,b10) 

2 

Revisionsberetning nr. 117, side 15, punkt 6.1. Kasse- og regnskabsregulativ (75-1,f56,b17 og 318-4,b16) 

3 

318-4 

4 

Vidnet ønsker efter gennemlæsning tilføjet: ”Genopretningsplan skal her forstås som de sædvanlige og jævnligt 

i enhver kommune, hvor der konstateres overskridelser forekommende tiltag og må altså ikke sammenlignes med 

hvad ordet i ændre sammenhænge i nærværende sag betyder.” 

5 

316-253,b3 

6 

247-1,f1,b32,38-39. Se omtalen af notatet i bind, kapitel 22.3.4. og bind 15, kapitel 24.3.6.1. 

- 176 -

normalt billede af en kommune f.eks. i forhold til Værløse og Allerød Kommune, 

forklarede vidnet, at Farum Kommune havde en ret afslappet holdning til 

bevillingsstyringen. Der var masser af budgetoverskridelser i løbet af året. Når 

året var omme, lavede man så tillægsbevillinger.” 

Om rejser og repræsentation med forklaringer henvises til bind 11, kapitel 17. Af disse forkla- 

ringer fremgår særligt om KR’s rolle. 

Vidnet Hans Jørgen Brink, økonomichef, har forklaret: 1 

”… Kommunernes Revision var klar over overskridelserne. Der blev skrevet lidt 

herom i regnskabsbemærkninger. Kommunernes Revision har selv været med til 

at bruge nogle af pengene. 

Der blev lavet regler i Farum Kommune i 1991 og 1992 om attestation og 

anvisning. De blev glemt efterhånden, også af revisionen. I 2000 eller 2001 sagde 

Kommunernes Revision, at de ikke kunne finde reglerne. Vidnet havde reglerne 

siddende i en mappe, og i foråret 2002 renskrev han reglerne og fik dem vedtaget 

på ny med enkelte smårettelser.” 

Vidnet Birgit Pedersen, økonomimedarbejder, har om udviklingen i repræsentationsudgifterne 

forklaret, at hun ikke drøftede udviklingen i repræsentationsudgifterne med revisionen, når de 

var på besøg. 2 

Vidnet Joan Behrens, viceøkonomichef/budget- og regnskabschef i 1994-1996, har om udviklingen 

i repræsentationsudgifterne forklaret: 3 

”Hun husker ikke, at Kommunernes Revision har givet nogle bemærkninger til 

regnskabet om hverken størrelse eller overskridelse af de to konti. 

… Selv om der var attesteret og anvist, bad hun om, at det blev skrevet på, hvem 

der havde deltaget, hvis der var tale om store beløb. Hun indførte dette af hensyn 

til revisionen. Det var dog ingen formaliseret regel - dem var der ingen af på 

området overhovedet. Hvert område havde deres eget budget.” 

1 316-32,b9-10 

2 316-30,b10 

3 316-31,b7-8 

- 177 -

Vidnet Martin Vith, økonomikonsulent/økonomichef fra 15. juni 1999 til 31. januar 2001, har 

om udviklingen i repræsentationsudgifterne forklaret: 1 

”Vidnet husker ikke, at Kommunernes Revision har nævnt problemstillingen, eller 

at han har talt med Kommunerne Revision om andet end overordnede ting. Der 

var møder med deltagelse af Kommunernes Revision, borgmesteren og vidnet, 

men der blev ikke talt om disse to konti.” 

Vidnet Carsten Lehrmann, økonomimedarbejder/økonomichef, har forklaret: 2 

”Kommunernes Revision bemærkede ikke noget til repræsentationsudgifterne, 

hverken størrelsen eller andet, så vidt vidnet husker.” 3 

Vidnet Leif Frimand Jensen, ordførende direktør, har forklaret: 4 

”…Udgifterne steg år efter år. Revisionen godkendte regnskaberne. Regnskaberne 

blev indsendt til godkendelse i tilsynsrådet og Indenrigsministeriet. Vidnets 

opfattelse var, at når de godkendte regnskaberne, godkendte de hermed også 

repræsentationsudgifterne.” 

Om byggeregnskab, mellemregningen med FIH og udskillelse af uvedkommende udgifter fra 

byggeregnskabet med forklaringer henvises til bind 7, kapitel 10.5.4., bind 12, kapitel 17.7.4. 

og bind 13, kapitel 21.6.8. 

23.6. Byrådets behandling af revisionsberetninger 

23.6.1. Årsregnskaberne for 1990 - 2002 

Byrådet afgiver regnskabet til revisionen efter i et møde at have taget stilling til, om regnskabet 

med bilag foreligger i den foreskrevne form, således at regnskabet kan undergives revisi- 

on. Derimod skal byrådet ikke træffe beslutning om godkendelse af regnskabet, inden det afgives 

til revisionen. Byrådet kan give revisionen særlige instrukser, stille forslag om supple- 

rende bemærkninger til regnskabet mv. Byrådet skal i et nyt møde tage stilling til det reviderede 

årsregnskab med revisionens evt. bemærkninger i revisionsberetningen. På grundlag af 

1 316-34,b9 

2 316-35,b2-3 

3 316-35,b7 

4 316-242,b19 og 24-25 

- 178 -

indstillinger fra forvaltningen og økonomiudvalget træffes afgørelse med hensyn til de frem- 

komne bemærkninger og regnskabets godkendelse. Regnskabet er herefter endeligt godkendt. 1 

I det følgende omtales med udgangspunkt i protokollerne byrådets behandling vedrørende 

revision af årsregnskaberne. 2 Revisionspåtegninger og bemærkninger er i noteform refereret 

eller medtaget som underbilag til beretningens bilag 3. I øvrigt henvises til den emneopdelte 

gennemgang ovenfor i afsnit 23.5. og i beretningens bilag 4. afsnit 

23.6. suppleres af afsnit 

23.7. om tilsynets opfølgning. 

23.6.1.1. Årsregnskab for 1990 

Byrådet behandlede den 12. juni 1991 under punkt 67 ”Årsregnskab 1990”. 3 Forvaltningen 

indstillede, at ”årsregnskabet godkendes og overgives til revisionen”. Økonomiudvalget anbefalede 

indstillingen, dog med bemærkning: ”Hans Carl Nielsen (A) betragter ikke overgivelsen 

af regnskabet til revisionen som en godkendelse”. 

Byrådet traf følgende beslutning: 

”For anbefalingen fra Økonomiudvalget stemmer hele byrådet idet A’s og F’s 

byrådsgrupper samt Lisbet Jacobsen (UP) dog ikke betragter overgivelsen af 

regnskabet til revisionen som en godkendelse.” 

Byrådet behandlede den 4. december 1991 som punkt 194 ”Beretning om revision af årsregnskab 

for 1990 samt socialregnskabet med/uden statsrefusion og boligstøtteregnskab for 

1 Jf. afsnit 23.2. om styrelseslovens § 45, stk. 2, med noter. 

2 Byrådets behandling af socialregnskaber og boligstøtteregnskaber er i nogle år behandlet i samme protokol 

som årsregnskabet og i andre år i adskilte protokoller. Sidstnævnte omtales ikke på dette sted. Om de sociale 

regnskaber henvises til afsnit 23.5.2.5.4. og bind 10, kapitel 14.6. Byrådet har herudover forholdt sig til revisionens 

delberetninger i løbet af regnskabsåret og beretninger/rapporter om særlige opgaver. Delberetninger er 

alene omtalt vedrørende sidste del af undersøgelsesperioden. 

3 Protokol nr. 67 er medtaget i beretningens bilag 3 under 249-2,b261-262. 

- 179 -

1990”. 1 Efter sagsfremstillingen havde forvaltningen udarbejdet bemærkninger til revisions- 

beretningerne og indstillede, at byrådet tog disse til efterretning. 2 

Økonomiudvalget traf følgende beslutning: 

”Indstillingen anbefales, og økonomiudvalget indskærper, at den iværksatte handlingsplan 

bliver efterlevet. 

Eric Christensen (F) kan medvirke, idet han konstaterer 

at revisionen gentager sidste års påtale af regnskabet vedr. internkontrol af 

lønsystemet 

at der er ikke-ajourførte forhold vedr. EDB/Flygtninge/Sagsakterne 

at der er ikke-afstemt bogføring i fritidsundervisningen 

at der er ikke-afstemte konti på Børne-, fritids, og kulturområdet samt at 

disse forhold har foranlediget en handlingsplan iværksat i samarbejde 

mellem revisionen og forvaltningen.” 

Byrådet traf herefter følgende beslutning: 

”Godkendt idet F’s Byrådsgruppe forudsætter, at forvaltningen tilføres tilstrækkeligt 

ressourcer til at kunne efterleve handlingsplanerne og idet Lisbet Jacobsen tager 

revisionsberetningen til efterretning, men ønsker det præciseret, at der hermed 

ikke ligger nogen godkendelse af regnskabet.” 


Byrådet behandlede den 17. juni 1992 under punkt 85 ”Årsregnskab for 1991”. 3 Efter økonomiudvalgets 

anbefaling godkendte byrådet, at årsregnskabet blev afgivet til revisionen. Lisbeth 

Jacobsen (UP) ønskede tilføjet ”at hun ikke herved har taget stilling til godkendelse af regnskaberne.” 

1 

249-2,b34-35 

2 Beretning nr. 68 af 20. november 1991. Efter revisionspåtegningen var revisionen udført i overensstemmelse 

med reglerne i kommunens revisionsregulativ. Der henvistes i øvrigt til revisionsberetningen. Der var bemærk- 

ninger vedrørende: Kasse- og regnskabsregulativet, edb-systemer 

(manglende internkontrol ved anvendelse af 

lønsystem - punkt fortsat fra 1989-regnskab, handlingsplan); hovedkonto 00: Jordforsyning, Spildevandsanlæg; 

hovedkonto 03: Fritidsundervisning mv.; hovedkonto 06: Forvaltningsrevision, Møder, rejser og repræsentation 

(merforbrug på 9.000 kr. i forhold til en bevilling på 775.000 kr., men samtidig overførtes 168.000 kr. til nyt 

bevillingsår), retningslinjer og forretningsgange; hovedkonto 07: Renter, Kommunens status, Mellemregningskonti 

mv., Afstemninger (med konklusion: ”Afstemningerne forventes snarest udarbejdet, ligesom der forudsættes 

tilrettelagt en forretningsgang, der sikrer løbende afstemning af alle kommunens statuskonti.”) (75-1,f13,b2 

og 9-19) 

3 Protokol nr. 85 er medtaget i beretningens bilag 3 under 249-3,b195-196. 

- 180 -

Byrådet behandlede den 3. februar 1993 som punkt 15 ”Revision af årsregnskab, socialregn- 

skab og boligstøtteregnskab for 1991”. 1 Byrådet tog efter socialudvalgets og økonomiudval- 

gets anbefalinger revisionens beretninger med forvaltningens besvarelse af bemærkninger til 

efterretning. 2 Økonomiudvalget anmodede samtidig borgmesteren om nærmere at undersøge 

et af revisionen rejst spørgsmål om tilbagebetaling af refunderet købsmoms vedrørende Sten- 

vadhallen, Badmintonhallen og Rådhuset, 3 ligesom ”P. E. Gustafsson (C) bad om fremover at 

få udskrift af de daglige opgørelser over saldoen for kassekreditten, hvilket imødekommes.” 


Byrådet behandlede den 18. august 1993 under punkt 90 ”Årsregnskab for 1992”. 4 I økonomiudvalget 

tog P. E. Gustafsson (H) forbehold. Byrådet besluttede at afgive årsregnskabet til 

revision. Det tilføjes herefter ”Lisbet Jacobsen (H) har ikke dermed godkendt regnskabet.” 

Byrådet behandlede den 8. december 1993 som punkt 198 ”Revision af årsregnskab, social- 

regnskab og boligstøtteregnskab 1992”. 5 Revisionen af årsregnskabet og boligstøtteregnskabet 

havde ikke givet anledning til bemærkninger, mens der var bemærkninger til det sociale 

regnskab. 6 Byrådet godkendte beretningerne og tiltrådte forvaltningens bemærkninger vedrørende 

det sociale regnskab. 

1 

249-4,b29 

2 

Beretning nr. 73 af 17. december 1992. Efter revisionspåtegningen var revisionen udført i overensstemmelse 

med reglerne i kommunens revisionsregulativ. Der henvistes i øvrigt til revisionsberetningen. Der var bemærkninger 

vedrørende hovedkonto 03: (yderligere refusion kunne hjemtages); Finansiel status (ikke afstemte mellemregningskonti: 

”Da det samme forhold også har gjort sig gældende tidligere, bør der snarest udarbejdes regler 

for faste afstemningsterminer m.v.”), Momsudligningsordning (tilbagebetalingspligt), Låntagning, Kassekredit 

mv. (om lånebekendtgørelsen: ”Da kommunen alene har udarbejdet opgørelse pr. måned har vi ikke nærmere 

kunnet efterprøve bestemmelsens overholdelse.”) (75-1,f18,b3-5) 

3 

Jf. bekendtgørelse nr. 57 af 28. januar 1991 om den kommunale og amtskommunale momsudligningsordning, § 

13, stk. 1. Den opnåede momsrefusion blev tilbagebetalt efter byrådets tillægsbevilling af 8. marts 1994 (249- 

5,b127-128). 

4 

Protokol nr. 90 er medtaget i beretningens bilag 3 under 249-4,b198. 

5 

176-13,b22 

6 

Beretning nr. 79 af 9. november 1993. Efter revisionspåtegningen var revisionen udført i overensstemmelse 

med reglerne i kommunens revisionsregulativ. Der henvistes i øvrigt til revisionsberetningen. Der var ingen 

bemærkninger. (75-1,f24,b3) 

- 181 -


Byrådet behandlede den 14. juni 1994 under punkt 72 ”Årsregnskab 1993”. 1 Det hedder under 

byrådets beslutning: ”For godkendelse af regnskabet stemte 10 (V’s byrådsgruppe), 5 tog for- 

behold (A’s og F’s byrådsgrupper). For at afgive regnskabet til revision stemte alle.” 

Byrådet behandlede den 13. december 1994 som punkt 225 ”Revision af regnskaber for 

1993”. 2 Revisionen af boligstøtteregnskabet havde ikke givet anledning til bemærkninger, 

mens der var bemærkninger til årsregnskabet og det sociale regnskab. 3 Byrådet tog revisio- 

nens beretninger med forvaltningens besvarelse af bemærkninger til efterretning. 


Byrådet behandlede den 13. juni 1995 under punkt 27 ”Årsregnskab 1994”. 4 Regnskabet blev 

uden bemærkninger afgivet til revisionen. 

Byrådet behandlede den 12. december 1995 som punkt 73 ”Revision af årsregnskabet for 

1994”. 5 Efter sagsfremstillingen havde revisionen af årsregnskabet givet anledning til visse 

bemærkninger. 6 Byrådet tog revisionens beretning med forvaltningens besvarelse af bemærkninger 

til efterretning. A's byrådsgruppe tog forbehold, ”idet de afventer redegørelsen for de 

kommunelignende garantier til idrætsbyggerier”. 

1 


2 

249-5,b309 

3 



om ”Kontrol og afstemning ved anvendelse af edb-systemer”, ”Hovedkonto 03, Lokaletilskud til haller, 

lokaler og lejrpladser” (Badmintonklubben); ”Hovedkonto 09, … mellemregningskonto for dagbøder” (75- 

1,f29,b7). 

4 

249-6,b59. Protokol nr. 27 er medtaget i beretningens bilag 3. 

5 

249-6,b142 

6 



vedrørende: Kontrol og afstemning ved anvendelse af edb-systemer; Forsyningsvirksomheder; hovedkonto 

05, Moms af Produktionshusets virksomhed og Status, Statusafstemninger. (med konklusion: ”Kasse- og 

regnskabsregulativets regler for afstemning af kommunens statuskonti er således ikke efterlevet, og omfanget af 

de manglende afstemninger tyder på, at ledelsestilsynet ikke har fungeret tilfredsstillende.”) (75-1,f35,b6-8) 

- 182 -


Byrådet behandlede den 28. maj 1996 under punkt 44 ”Årsregnskab 1995”. 1 Regnskabet blev 


Byrådet behandlede den 10. september 1996 som punkt 89 ”Revision af årsregnskabet for 

1995”. 2 Efter sagsfremstillingen havde revisionen omfattet: Generelt, forretningsgange, specialregnskaber 

m.m. og selve årsregnskabet. Revisionen havde givet anledning til en enkelt bemærkning. 

3 Byrådet tog revisionens beretning med forvaltningens besvarelse af be- 

mærkninger til efterretning. 


Byrådet behandlede den 12. august 1997 under punkt 72 ”Regnskab 1996”. 4 Regnskabet blev 


Byrådet behandlede den 9. september 1997 som punkt 83 ”Revision af regnskaber for 1996”. 5 

Efter sagsfremstillingen havde revisionen af ”det samlede regnskab og af og boligstøtteområdet 

ikke givet anledning til bemærkninger. Revisionen af de sociale regnskaber har givet anledning 

til enkelte bemærkninger”. 6 Forvaltningen kommenterede revisionens bemærkninger. 

Byrådet tiltrådte økonomiudvalgets anbefaling om godkendelse. 

1 

Protokol nr. 44 er medtaget i beretningens bilag 3 under 249-7,b78-79. Økonomiudvalget anbefalede indstillingen 

uden bemærkninger (305-7,f1,b86-87). 

2 

249-7,b156 

3 

Beretning nr. 95 af 15. august 1996. Efter revisionspåtegningen var revisionen er udført i overensstemmelse 

med reglerne i kommunens revisionsregulativ og regnskabet gav ”efter vor opfattelse et retvisende billede af 

kommunens samlede økonomiske forvaltning.” Der henvistes i øvrigt til revisionsberetningen. Bemærkningen i 

1994-regnskabet om manglende statusafstemning blev gentaget. (75-1,f40,b5) 

4 

249-8,f1,b147-148. Protokol nr. 44 er medtaget i beretningens bilag 3. Økonomiudvalget anbefalede indstillingen 

uden bemærkninger (305-8,f2,b5-6). 

5 

249-8,f1,b184 

6 

Beretning nr. 101 af 18. august 1997. Efter revisionspåtegningen hedder det om den udførte revision: 

”Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, samt med revisionsregulativets bestemmelser. 

Revisionen er tilrettelagt efter almindeligt anerkendte revisionsprincipper og de særlige regler, som 

gælder for kommunal virksomhed med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at årsregnskabet er 

uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet 

grundlaget og dokumentationen for de i årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Revisionen 

har ikke givet anledning til forbehold. Der henvises i øvrigt til revisionsberetningen.” Det hedder som konklusion: 

”Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen, 

og at det giver et retvisende billede af kommunens samlede økonomiske forvaltning.” Tilsvarende 

formulering blev anvendt i de følgende år (dog med variant i 1. punktum). Der var ingen bemærkninger. (75- 

1,f43,b36 og 46). 

- 183 -


Byrådet traf den 26. juni 1998 under punkt 130 ”Regnskab 1997” følgende beslutning: ”god- 

kendes og oversendes til revisionen”. 1 

Byrådet behandlede den 8. september 1998 som punkt 140 ”Revision af regnskaber for 

1997”. 2 Det hedder i sagsfremstillingen, at hverken beretningen for revision af regnskabet 

1997 3 eller regnskabet for boligstøtteområdet og det sociale regnskab har givet anledning til 

bemærkninger. Byrådet tiltrådte økonomiudvalgets indstilling, hvorefter ”Økonomiudvalget 

anbefaler overfor Byrådet”. 4 


Efter sagsfremstillingen til byrådsmødet den 3. august 1999 under punkt 73 ”Regnskab 1998” 

indstillede forvaltningen ”regnskabet til godkendelse og oversendelse til revisionen.” Byrådet 

tiltrådte herefter indstilling fra økonomiudvalget: 5 

”Anbefales og idet Økonomiudvalget beder om en likviditetsoversigt 

- at der udarbejdes en orientering om udviklingen i udligningsordninger fra 1990 

til 1999 og 

- at der udarbejdes en redegørelse om udviklingen i drift og anlæg fra 1990.” 

Byrådet behandlede den 12. oktober 1999 som punkt 118 ”Revision af regnskabet for 1998 . 

Efter sagsfremstillingen og revisionsberetningen havde revisionen en enkelt korrektion til 

regnskabet som medførte, at kommunen kunne hjemtage yderligere 26.620 kr. i refusion 

7 

fra amtet. Det hedder i økonomiudvalgets indstilling: 

”Anbefales, idet Økonomiudvalget udtrykker tilfredshed med medarbejdernes 

flotte indsats, der skinner igennem ved revisionens bemærkninger.” 

1 


2 

249-9,b138 

3 

Beretning nr. 105 af 28. august 1998. Se note i afsnit 23.6.1.7 om revisionspåtegning. Der var ingen bemærkninger. 

(75-1,f44,b33 og 41) 

4 

305-9,f2,b10. Økonomiudvalget anbefaler. 

5 

Protokol nr. 73 er medtaget i beretningens bilag 3 under 337-1,f1,b111-112. 

6 

337-1,f1,b174 

7 

Beretning nr. 109 af 30. september 1999. Se note i afsnit 23.6.1.7. om revisionspåtegning. Bemærkning om 

ikke modtaget refusion. (75-1,f48,b2 og 9) 

- 184 - 

” 6

Byrådet tog indstillingen ”til efterretning”. 

Ifølge båndudskrift fra byrådsmødet den 12. oktober 1999, punkt 118, hedder det: 1 

”Peter Brixtofte: Det andet ... revision af regnskab 1998. En ualmindelig flot 

revisionsrapport om vores regnskab og derfor har udvalget også føje til, at vi vil 

rose vores medarbejdere som har gjort det så godt, at revisionen ikke har fundet 

anledning til nogen bemærkninger. Det er sådan at, at når revisionen går i gang 

med et regnskab så har [utydelig] og ros, men det højeste ros det er når det ikke 

har givet anledning til nogen bemærkninger og derfor har vi føjet til den her gang, 

at det er egentlig er meget flot af vores medarbejdere at de har præsteret sådan, og 

derfor har vi selvfølgelig taget revisionsberetningen til efterretning og jeg går ud 

fra at det er det byrådet gør. Det er tilfældet.” 


Byrådet godkendte den 8. august 2000 under punkt 85 ”Regnskab 1999” følgende indstilling 

fra økonomiudvalget: ”Det foreliggende regnskab 1999 indstilles godkendt fremsendt til Re- 

visionen”. 2 

Byrådet behandlede den 12. juni 2001 under åbent møde som punkt 61 ”Revision af regnskabet 

for 1999” med følgende sagsfremstilling: 3 

”Kommunernes Revisionsafdeling har afgivet revisionsberetning om regnskabet 

1999 for Farum Kommune. 

Beretning nr.114 Revision af regnskabet for 1999. 4 

Beretningen er tidligere udsendt sammen med dagsordenen til Byrådets møde den 

30/1-2001. 

Revisionspåtegningen fremgår af pkt. 3.2 på side 8, hvor det konkluderes at 

årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabs- 

1 975-67,f1 (lydfil) og f2 (afskrift). Punktet varede 59 sekunder. 

2 337-2,f1,b138-139. Protokol nr. 85 er medtaget i beretningens bilag 3. Det hedder i sagsfremstillingen indledningsvis: 

”Årsregnskabet for 1999 fremlægges på et senere tidspunkt i år end normalt. Årsagen til den sene regnskabsfremlæggelse 

er, at der har været problemer med at opdatere økonomisystemet i KommuneData med de 

posteringer, der kommer fra de indførte moduler i Farum Kommunes nye edb-løsning. Disse problemer har stået 

på et langt stykke ind i foråret, hvilket har resulteret i den sene regnskabsfremlæggelse.” 

3 337-3,f1,b111-112 

4 75-1,f53,b10 og b14-15. Revisionsberetning nr. 114 af 18. december 2000, side 8, afsnit ”3.2 Revisionspåtegning” 

og side 12-13, afsnit ”6. Revisionens bemærkninger”, er medtaget i beretningens bilag 3. Der henvises i 

øvrigt til omtalen af de enkelte punkter i beretningen og i beretningens bilag 4. 

- 185 -

aflæggelse, og at det giver et retvisende billede af kommunens samlede økonomiske 

forvaltning. 

Revisionens bemærkninger fremgår af pkt. 6 på side 12. 

Pkt. 6.1 Afstemning af statuskonti: 

Revisionen har konstateret, at ikke alle konti var afstemt. Det drejer sig primært 

om konti, som Deloitte og Touche har ansvaret for. 

Efterfølgende er der strammet op på afstemningsprocedurerne således at der er 

faste aftaler om, hvem som er ansvarlige for hver enkelt konto. 

Afstemningerne for 1999 samt afstemning ultimo 2000 er udført. 

Pkt. 6.2 Deponering: 

Indenrigsministeriet er søgt om dispensation for den foretagne fraflytning af 

lokaler på rådhuset.(D & T).Vi afventer svar. 

Herudover har kommunen berigtiget deponeringen i henhold til den vedtagne 

kursværdi, som aftalt med revisionen. 

Pkt. 6.3 Tidsfrister: 1 

Kommunen har planlagt overholdelse af tidsfristerne for årsregnskab 2000. 

Pkt. 6.4 Eventualforpligtelser: 2 

Kravet fra Indenrigsministeriet om at opgøre de kontraktlige forpligtelser er udført 

i forbindelse med årsregnskab 2000. 

Økonomiudvalget: Udvalget behandlede sagen den 13.03.2001 (pkt. 41) og 

udvalget traf følgende beslutning: 

Helene Lund (F) ønsker ført til protokols, at hun ønsker punktet overført til åben 

dagsorden. Flertallet ønsker, at debatten om det i øvrigt offentlige regnskab føres 

for lukkede døre af hensyn til debattens saglighed. 

Behandlingen af dagsordenpunktet udsat m.h.p. en uddybet beskrivelse af pkt. 6.4. 

Byrådet, den 13.03.2001: Punktet taget af dagsordenen. 

1 Det hedder i revisionsberetningen side 13: ”6.3 Procedurekrav og tidsfrister i forbindelse med regnskabsaflæggelse. 

Af styrelseslovens § 45 og 54 samt af bekendtgørelse nr. 113 af 19. februar 1998 fremgår, at kommunens 

årsregnskab posteringsmæssigt skal være afsluttet den 1. april i det efterfølgende år, samt at regnskabet afgives 

til revision inden den 1. juni i samme år. Da disse tidsfrister ikke har været overholdt, har det ikke været muligt 

at afslutte revisionen og afgive beretning herom inden den 15. august.” (75-1,f53,b15). 

2 Det hedder i revisionsberetningen side 13: ”6.4 Oversigter og bilag. Indenrigsministeriet har i brev af 8. marts 

2000 orienteret om, at kommunerne fra og med regnskabsår 1999 skal udvide garanti- og eventualrettighedsfortegnelsen 

til også at indeholde oplysninger om finansielle forpligtelser i forbindelse med lejeaftaler og leasingarrangementer. 

Det bemærkes, at kommunens regnskab ikke indeholder en oversigt over indgåede leasingforpligtelser.” 

(75-1,f53,b15) 

- 186 -

Økonomiudvalget behandlede sagen den 12.06.2001 (pkt. 54) og traf følgende 

beslutning: 

Regnskabet for 1999 indstilles godkendt. 

Det besluttedes at udarbejde en oversigt over samtlige leje- og leasingaftaler med 

angivelse af udløbsdato. 

Beslutning: 

Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget med 11 stemmer for (V-9), Per 

Edrén (C), Hans Carl Nielsen (A). 

Lars Gram (V), Morten Pflug (V), Sabine Kirchmeier-Andersen (A) og (SF-4) 

undlod at stemme.” 

Revisionsberetningen var oprindeligt sat på under lukket byrådsmøde den 30. januar 2001 

som punkt 17, ”Revision af regnskab for 1999” 1 , og herefter udsat til lukket byrådsmøde den 

13. marts 2001 som punkt 43, ”Budget og årsregnskab. Revision af regnskabet for 1999”. 2 

Byrådsmedlem Morten Pflug skrev i den anledning den 26. januar 2001 - forud for byrådsmødet 

den 30. januar 2001 - således til Peter Brixtofte med kopi til Venstres byrådsgruppe: 3 

”Kære Peter 

Jeg var mildest talt overrasket, da jeg torsdag aften modtog materiale til 

byrådsmødet i næste uge. Efter at have læst Kommunernes Revisions afsluttende 

beretning for regnskabsåret 1999 sad jeg tilbage med en noget negativ indstilling 

til tingene. Jeg er dybt forbløffet over især revisionens bemærkninger i afsnit 6, 

som i flæng nævner; 

• Mangelfuld afstemning af en række mellemregningskonti. 

• Et stort antal status- og mellemregningskonti er først afstemt i september 

2000 eller senere (de endelige posteringer skal være foretaget senest 1. april 

jf. gældende regler). 

• Der mangler simpelthen forretningsgange, der sikrer en kontinuerlig afstemning 

af alle statuskonti. 

• Der mangler at blive deponeret obligationer for 21 mio. ultimo 1999 

baggrunden er vel, at det deponerede beløb skal opgøres til kursværdi og 

ikke den nominelle værdi) 

• Yderligere fradrag i deponeringen på 12,7 mio. er foretaget uden dispensation. 

1 337-3,f2,b31-32 

2 337-3,f2,b69-70. Se bind 3, kapitel 4.4.4.2.3., om behandling i åben/lukket møde. 

3 452-6,f4,b16 

- 187 -

• Jf. Indenrigsministeriet den 8. marts 2000 skal kommunernes leasingforpligtelser 

være medtaget i regnskabet med virkning fra regnskabsåret 1999. Det 

er de ikke i Farum Kommunes regnskab for 1999 (det drejer sig om 1 mia. 

kr. !!!) 

Under hovedpunkt 3 mangler der uddybende kommentarer til: 

• 3.4 Områder med særlige rapporteringskrav . 

• 3.5 Hovedtal for kommunens økonomi 

Ikke mindst på baggrund af ovenstående, ser jeg frem til at modtage en oversigt 

over den samlede obligationsbeholdning og udviklingen i kommunens kassebeholdning/træk 

på kassekredit i 2000, jf. min e-mail til dig og Politisk økonomisk 

sekretariat den 14. januar 2001. 

Da ovenstående er på den åbne dagsorden 1 på det kommende byrådsmøde, kan det 

være en lækkerbisken for vores indædte kritikere.” 

Peter Brixtofte svarede den 29. januar 2001: 2 

”Kære Morten. 

Tak for dit brev, jeg vedlægger det brev som var på vej til dig. 

Når det gælder likviditeten, er den jo som nævnt ganske flot her og nu. 

I likviditeten er indeholdt kurstab på ca. 30 mio. kr., som følge af at de bundne 

obligationer nu bliver opgjort til købskurser og ikke til nominel værdi. 

Dette forhold kan imidlertid diskuteres idet hensigten med disse obligationer er at 

de ligger til udløb og derved kurs 100. Likviditeten havde været bedre såfremt vi 

havde solgt alle vores ejendomme. 

Omvendt er den meget fine likviditet også udtryk for at vi har fået et stort 

forskudsbeløb i forbindelse med de af FIH finansierede bygninger. 

Lægges alle bevægelser sammen og solgte vi vore ejendomme så ligger vi stadig 

pænt, men det er ikke pænere end at min vurdering i vedlagte brev holder. 

Desto mere vigtigere er det at vi i forbindelse med næste budget får en debat om 

prioriteringen af udgifterne. 

Det håber jeg at du vil bidrage med, ved at studere vore udgifter i budgettet og 

gennem mig stiller de relevante spørgsmål. Besvarelsen kan vi bruge til vort 

kommende møde i marts. 

1 Punktet (nr. 17) stod på dagsordenen for lukket møde den 30. januar 2001 (337-3,f2,b29). 

2 452-6,f4,b17. Det i brevet nævnte vedlagte brev er ikke i kommissionens materiale. 

- 188 -

I øvrigt henvises til forvaltning specifikationer.” 

Morten Pflug skrev herefter den 30. januar 2001 således til Peter Brixtofte med kopi til Venstres 

byrådsgruppe: 1 

”Kære Peter 

Tak for det fremsendte materiale og dine kommentarer. 

1) Jeg savner imidlertid en oversigt over, hvordan trækket på kassebeholdning/kassekredit 

har været hen over året, fx ultimo hver måned. 

2) Dit forslag til en prioriteringsdebat er selvfølgelig helt fint, men det havde 

været mere relevant, hvis den interne debat var ført, før idrætsinvesteringer for 

i alt 400 mio. kr. var blevet iværksat. Vi har på intet tidspunkt - på struktureret 

vis - diskuteret prioritering. 

Jeg har i weekenden tænkt over proceduren omkring fremlæggelse af revisionsrapporten 

fra Kommunernes revisionsafdeling. Hvis dagsordenpunktet fastholdes 

på den lukkede dagsordenen, så vil det være første gang, at kommunens regnskab 

er på den lukkede dagsorden. Det giver imidlertid ikke mening, at revisionsrapporter 

ikke er tilgængelig for offentligheden (vi styrer kontrollen af os selv!!) 

Da revisionens bemærkninger i mine øjne er ekstrem kritiske, vil jeg på byrådsmødet 

i aften bede dig og direktionen om en skriftlig redegørelse. Redegørelsen 

skal konkretisere uregelmæssighederne i relation til beløbsstørrelser og til 

forvaltningsområder. 

Med hensyn til dagsordensteksten til punkt 17, så er den langt fra dækkende. Bl.a. 

er kommentarerne til punkt 6.4 udeladt. Derfor vil jeg bede om at få skrevet den 

fulde tekst fra revisionsrapportens bemærkninger ind i udskriftet. 

På gensyn i aften.” 

I protokollen for den 30. januar 2001 hedder det vedrørende punkt 17 under beslutning: ”Udsat, 

idet punktet blev taget af dagsordenen”. 2 

1 452-6,f4,b18 

2 337-3,f2,b31. I sagsfremstillingen til byrådsmødet den 13. marts 2001 var der - modsat til mødet den 30. januar 

2001- nu medtaget ”Pkt. 6.4. Eventualforpligtelser: Kravet fra Indenrigsministeriet om at opgøre de finansielle 

forpligtelser vil blive taget op i forbindelse med årsregnskab 2000.” (337-3,f2,b31 og b69-70). I sagsfremstillingen 

til byrådsmødet den 12. juni 2001 ændredes formuleringen til at opgørelsen var udført. Der var endvidere 

fortaget ændring i sagsfremstillingen vedrørende pkt. 6.1. om forventet dato for færdige afstemninger 9. marts til 

nu udførte afstemninger. 

- 189 -

Af båndudskrift fra byrådsmødet den 12. juni 2001, punkt 61, fremgår: 1 

”Peter Brixtofte: 

Og så er der revision af regnskabet for 1999, hvor vi så er blevet enige om – delvist 

- at diskutere, det er, at de leje- og leasingaftaler, der er lavet af kommunen, 

hvor jeg sådan set mente, at man har ikke oplysninger rundt omkring, men det 

synes man ikke fra nogens side. Det vil jeg så respektere, og derfor er så vi enige 

om, at man udarbejder en oversigt - samlet set - over de leje- og leasingaftaler, 

man har, herunder angivelse af udløbsdato. Og den skal blive udarbejdet, så 

hurtigt som muligt. 

[…] 

Helene Lund: 

… det her er til gengæld en sag, som har fået lov til at være på udvalg adskillige 

gange, og så er blevet udsat og udsat, og imellem har vi også rykket for det. Men 

det er jo ved at være sådan en føljeton, det her med regnskab 1999, men nu her 

midt i juni 2001, så har vi så fået behandlet den sag færdig. Og det er rigtigt som 

borgmesteren sagde, at vi blev på økonomiudvalget enige om, at vi vil forsyne det 

med en oversigt over de enkelte leasing og lejearrangementer. Vi var ikke helt 

enige om, hvad detaljeringsgraden af sådan én skal være. Det må vi så håbe det 

endelige papir - vi må håbe, at det endelige papir vil være fyldestgørende i forhold 

til, hvad det er for en udestående, der er i forhold til revisionsbemærkningerne. 

Det var jo det eneste. Resten af tingene var blevet bragt i orden nu, så den 

reference der var til regnskab 2000 var bare sådan en enkelt linje. Det var vi i 

hvert fald nogle stykker, der ikke fandt tilstrækkeligt. Så jeg håber, at 

oplysningsniveauet nu er blevet hævet, og så håber jeg også, at det er sidste gang, 

at det skal tage os så voldsomt lang tid at godkende et regnskab. Jeg kan forstå, at 

det har noget at gøre med edb-problemer. Jeg ved ikke, om de edb-problemer har 

ændret sig siden, vi havde dem på første gang i januar, men lad nu ikke en lang 

historie blive endnu længere. Nu sender vi det, så nu er godkendelsen langt om 

længe på… 

Peter Brixtofte: 

Godt. Går alle ind for ja? 

Mandestemme (formentlig Lars Gram eller?): 

Peter, den revisionsrapport der ligger på nuværende tidspunkt, der er anmærkninger 

omkring mellemregningskonti osv., så derfor vil jeg undlade at stemme for. 


Det vil sige, at hele byrådet stemmer for på nær. 

Mandestemme (formentlig Morten Pflug eller?): 

1 975-96,f1 (lydfil) og f5(afskrift) 

- 190 -

... ret enig med det Lars siger... Jeg var noget overrasket over,... Jeg er ikke blevet 

meget klogere. Jeg havde … forventet, at der lå et notat, som der også ligger for 

regnskab 2000. Det gjorde der ... 


Der ligger et notat, hvor revisionen har sagt alle de ting, som vi bringer åbent her 

frem. Det ligger ... 

(en diskussion mellem Peter Brixtofte og en mand, hvor de taler i munden på 

hinanden, hvorfor det er ikke til at høre, hvad de hver især siger). 

Peter Brixtofte (fortsat): 

Det er sendt ud til jer alle sammen. 

Kvindestemme (formentlig Helene Lund): 

Det er det til 2000. 


Nej, det er det, som vedrørte et punkt, der hedder punkt 63. 1 Og det vedrørte de 

afstemninger, og det var afstemningernee, der var problemet, og det er det også i 

1999. Og det er alt sammen ærgerligt og beklageligt, men resultatet af, at de er i 

gang med at indføre nogle nye it-systemer, som belaster vores medarbejdere 

utrolig meget, og derfor må man prioritere og der, hvor man så skønner, at det er 

noget bogholderi, man kan klare senere, så har man så udskudt det, og så på det 

tidspunkt, hvor man har haft revision, så har man ikke været færdig. Men i dag er 

man færdig, og det er listet op. Det er - du har også fået det. Lars. 

Lars Gram: 

... regnskab år 2000. 


Ja, men det vedrører afstemninger. Ja, Lars. 

Lars Gram: 

Hvis vi kigger på revisionsrapporten, så står der, at vi savnede - så skriver 

revisionen - at “vi savnede at få forelagt specificerede afstemninger af en række 

mellemregningskonti, og de vil på et senere tidspunkt foretage opfølgning af, at 

1 På samme byrådsmøde (337-3,f2,b112) behandledes under punkt 63 ”Revisionsberetning vedrørende kasseeftersyn”, 

som KR havde foretaget uanmeldt den 14. december 2000 og 2. januar 2001 (Revisionsberetning nr. 

115: Løbende revisionsbesøg, 75-1,f54,b21). På eftersynstidspunktet var bank- og girokonto ikke afstemt. Det 

hedder i et til byrådsmedlemmerne udleveret notat af 7. juni 2001 fra KR herom: ”Afstemninger af beholdningskonti 

m.v. … Vi kan bekræfte, at de omhandlede konti nu foreligger afstemt pr. ultimo regnskabsåret 2000. Opmærksomheden 

henledes dog på, at de forelagte afstemninger alene indeholder en specifikation af de posteringer, 

der indgår i saldoen samt at: • Ikke alle poster er endeligt identificeret, • Der endnu ikke i fuldt omfang er 

foretaget bogføringsmæssig berigtigelse. - For regnskabsåret 2001 er der forelagt afstemninger af 5 “hovedkonti” 

pr. 31. marts 2001, og det er oplyst, at beholdningskontiene, forventes undergivet løbende kontrol og afstemning 

fremover. Berigtigelsen af åbentstående poster forventes ligeledes iværksat snarest. Vi skal afslutningsvis anbefale, 

at der med henblik på den fremtidige administration af området, etableres et egentligt ledelsestilsyn omkring 

overholdelsen af de gældende afstemningsprocedurer.” (337-3,f20,b34) 

- 191 -

afstemningerne er foretaget”. I det her notat 1 står mellemregningskonti. Her står ... 

til revision, “manglende afstemning af beholdningskonti mv.”, og så står der … 

Jeg ved ikke, om det er det samme. Jeg synes ikke, at det er særlig godt opdelt. 

Endvidere så står der i det, som…, “Opmærksomheden henledes dog på, at de 

forelagte afstemninger alene indeholder en specifikation af de posteringer, der 

indgår i saldoen samt at: 

• Ikke alle poster er endeligt identificeret 

• Der endnu ikke i fuldt omfang er foretaget bogføringsmæssig berigtigelse.” 

Det ved jeg ikke, om det drejer sig om 2000 eller året 1999. Jeg mener, at sagen er 

ikke ordentlig oplyst, og revisionen er den eneste garanti, som vores borgere har 

for, at byrådet foretager økonomiske dispositioner i henhold til vedtagelsen, vi har 

taget, og i henhold til hvad der er lov, og derfor så mener jeg ikke, at vi kan leve 

med at have en revisionsrapport med anmærkninger. Derfor undlader jeg at 

stemme. 


Men så har jeg forstået, at byrådet tager til efterretning på nær Lars Gram, der 

undlader at stemme. Og I undlader at stemme I tre, og Morten, godt. 

Sabine Kirchmeier-Andersen: 

Det gør jeg også. Jeg synes, at det her sidste punkt - det var jeg ikke opmærksom 

på. Det synes jeg ikke lyder særlig betryggende. 


Er der flere?” 


Byrådet besluttede på møde den 12. juni 2001 under punkt 62 at afgive regnskabet for 2000 til 

revision, dvs. i samme byrådsmøde hvor byrådet under punkt 61 havde taget stilling til revisionsberetningen 

vedrørende regnskabet for 1999, jf. afsnit 23.6.1.10. Økonomiudvalget havde 

forinden truffet følgende beslutning: 2 

”Regnskabet for 2000 anbefales oversendt til revisionen. 

Det besluttedes at der fremover udarbejdes en oversigt over kommunens likviditet 

til hvert Økonomiudvalgsmøde.” 

1 Der citeres fra KR's notat af 7. juni 2001 vedrørende dagsordenens punkt 63, jf. foregående note. 

2 336-3,f2,b102-103 

- 192 -

Det hedder under byrådet beslutning: 1 

”Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget. 

Bo Finsen (F) forudsætter, at revisionen tager stilling til om regnskabet overholder 

reglerne i Styrelseslovens § 40, stk. 2.” 

Byrådet behandlede den 9. oktober 2001 som punkt 120 ”Revisionsberetning nr. 117” for 

regnskabsåret 2000 med følgende sagsfremstilling: 2 

”Revisionen har afleveret revisionsberetning nr. 117 for regnskabsåret 2000. 3 

Revisionen har følgende kommentarer og anbefalinger til regnskab 2000. 

Revisionspåtegningen konkluderer at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse 

med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelse og at regnskabet giver et 

retvisende billede af kommunens samlede økonomiske forvaltning. 

Konklusionen på området Forsyningsvirksomhed er at det er korrekt udtrykt i 

regnskabet. Det fremgår ligeledes på lønområdet at administrationen foregår 

betryggende med en anbefaling om at visse forretningsgange styrkes. 

Revisionen har til sidst givet bemærkninger og anbefalinger hvor forvaltningen 

har følgende kommentarer: 

Ad 6.1) 4 Revisionen har oplyst at de ikke har fået forelagt bilag til det seneste 

vedtagne Kasse- og Regnskabsregulativ, hvilket skyldes at de, p.g.a. af udsættelse 

af implementering af nye systemer, ikke er færdigrevideret. 

Retningslinjerne for aflæggelse af årsregnskab, anlægsregnskab og tidsplan følger 

Indenrigsministeriets bekendtgørelse. 

Revisionen anbefaler at der udarbejdes nærmere retningslinjer for anbringelse af 

midler ved en formaliseret investeringsstrategi. 5 Denne anbefaling vil blive fulgt 

og beskrivelserne er igangsat. 

1 

337-3,f1,b113-114. Medtaget i beretningens bilag 3. 

2 

337-3,f1,b213 

3 

Revisionsberetning nr. 117 af 14. august 2001 side 9, afsnit ”3.2 Revisionspåtegning” og side 15-18, afsnit ”6. 

Revisionens bemærkninger”, er medtaget i beretningens bilag 3 under 75-1,f56,b11 og b17-20. 

4 

Ad side 15: ”6.1. Kasse- og Regnskabsregulativ.” Det hedder i revisionsberetningen side 15 bl.a.: ”Som følge 

af de manglende retningslinier for budgetstyringsprincipper, har vi ikke foretaget gennemgang af budgetopfølgninger 

mv., men de samlede merudgifter på kr. 53 mill. i forhold til det budgetterede underskud på kr. 84 mill. 

viser, at budgettet efter vores opfattelse ikke i tilstrækkelig grad kan anvendes som styringsredskab i forhold til 

kommunes aktiviteter”. Se beretningens bind 13, kapitel 22.1.6. og bilag 4.1., side 93 og 160f. 

5 

Det hedder i revisionsberetningen side 15: ”Under hensyntagen til størrelsen af likvide aktiver skal det anbefales, 

at der udarbejdes retningslinier herfor, således at der konkret tages stilling til den ønskede investerings strategi, 

herunder fastsættelse af grænser for påtagelse af kurs- og renterisici mv.” 

- 193 -

Ad 6.2) 1 Oversigt omhandlende finansielle forpligtelser vedlægges som regnskabsbilag. 

Oversigt over solgte anlæg vedlægges. 

Ad 6.3) 2 Anvendelse og kontrol af de nye EDB-systemer er under udarbejdelse og 

igangsættes efterhånden som modulerne implementeres. 

Ad 6.4) 3 Endelig afstemning af A-indkomst 2000 er foretaget til systemet og den 

endelige afstemning vil blive foretaget inden udgangen af oktober. 

Ad 6.5) 4 Deponeringsbeløbet er korrigeret for salg af Rådhus med 22,5 mio. kr. 

Ad 6.6) 5 Vedrørende afstemning af finanskonti så er der i 2001 løbende foretaget 

forbedringer af afstemningsopfølgningen og kontrahenten har leveret tidsplan til 

kommunen således at kontiene vil være ajour i.h.t. de udstukne retningslinjer 

ultimo oktober 2001. 

På et efterfølgende møde med revisionen den 21. september 2001 blev bemærkningerne 

gennemgået og revisionen har udtrykt stor tilfredshed med forvaltningens 

initiativer og afsluttende tidsplan for færdiggørelse. 

Bilag: Revisionsberetning nr. 117.” 

Økonomiudvalget havde samme dag behandlet emnet: 

”A ønskede et forslag omdelt og bragt til afstemning. 

For forslaget stemte udvalget. 

Forslaget er sålydende: 

Sabine Kirchmeier-Andersen konstaterer 

- at revisionen har vist at regnskabet for år 2000 giver et retvisende billede af 

kommunens samlede økonomiske forvaltning, 

- at forvaltningen arbejder ihærdigt på at tilpasse regnskabsrutinerne til det nye 

edb-system. Sabine Kirchmeier-Andersen konstaterer desværre også at revisorerne 

igen i år har mange kritiske bemærkninger til regnskabet og foreslår at en 

samlet rapport over de lovede berigtigelser og kontrolforanstaltninger hurtigst 

muligt forelægges økonomiudvalget til godkendelse. 

1 

Ad side 16: ”6.2. Oversigter og bilag. Oversigt over finansielle forpligtelser i forbindelse med lejeaftaler og 

leasingarrangementer.” 

2 

Ad side 16: ”6.3. Anvendelse af edb-systemer” 

3 

Ad side 17: ”6.4. Lønninger” 

4 

Ad side 17: ”6.5. Deponering”. Se beretningens bilag 4.1., side 473. 

5 

Ad side 17: ”6.7. Afstemning af statuskonti”. Se beretningens bilag 4.1., side 223f og 490. 

- 194 -

Sabine Kirchmeier-Andersen hæfter sig især ved, at revisorerne i bemærkningernes 

pkt. 6.1. giver udtryk for den opfattelse at budgettet “ikke i tilstrækkelig grad 

kan anvendes som styringsredskab i forhold til kommunens aktiviteter” og at der 

skal fastsættes grænser for de kurs- og renterisici som kommunen må påtage sig. 

Sabine Kirchmeier-Andersen foreslår derfor at økonomiudvalget med udgangspunkt 

i et oplæg fra forvaltningen inden årets udgang vedtager retningslinjer for 

en regelmæssig og systematisk budgetopfølgning. 

Sabine Kirchmeier-Andersen foreslår at der med udgangspunkt i revisionsberetningens 

punkt 4.5. (Lønninger) udarbejdes en handlingsplan der muliggør en 

løbende evaluering af om kommunens overordnede personalepolitiske målsætninger 

bliver opfyldt.” 

Under byrådets beslutning hedder det: 

”Taget til efterretning. 

Forslaget fra A vedtoges enstemmigt.” 

Af båndudskrift fra byrådsmødet den 9. oktober 2001, punkt 120, fremgår: 1 

”Peter Brixtofte (pkt. 120): 

Og så nr. 117, der har Sabine kommet med en meget fin indstilling til, hvad vi 

kunne vedtage omkring 117, som vi alle sammen har tilsluttet os i økonomiudvalget. 

… 


Ja. Det som jeg foreslog, som alle så kunne være med til, det var, at vi kunne være 

enige om, at revisionen har vist, at regnskab for år 2000 giver et retvisende billede 

af kommunens samlede økonomiske forvaltning Og dermed menes altså, at 

kommunens forvaltning har ført regnskabet på en ok måde. Hvad man så mener 

om de resultater, der er kommet ud af det, det er så en helt anden sag. Men den 

måde regnskabet har været ført på har været i orden som sådan. Jeg synes, man at 

måtte sige, at forvaltningen de har arbejdet meget ihærdigt på at tilpasse 

regnskabsrutinerne til det nye edb-system. Så det er også meget godt, at det 

efterhånden er ved at blive bedre i forhold til det, som var tidligere. 

Så må man så altså desværre konstatere, at revisorerne igen i år har mange kritiske 

bemærkninger. Det har Lars Gram allerede været inde på, og jeg synes, at det er 

på sin plads, at der bliver lavet en samlet rapport over de lovede berigtigelser og 

kontrolforanstaltninger hurtigst muligt, og at de bliver forelagt økonomiudvalget 

til godkendelse. 

1 353-3,f1,b47-50 

- 195 -

En af de ting, man kan hæfte sig ved, også i lyset af den tidligere diskussion her i 

dag, det er bemærkningerne i punkt 6.1. De giver udtryk for, at budgettet ikke i 

tilstrækkelig grad kan anvendes som styringsredskab i forhold til kommunens 

aktiviteter. Det synes jeg, er en meget, meget hård kritik, og at der skal fastsættes 

grænser for de kurs- og renterisici, som kommunen må påtage sig. Og det er - i 

parentes bemærket - endnu en af grundene til, jeg ikke synes, man kan stemme 

for… 


Vil du være venlig at læse forslaget op, for ellers ved man ikke, hvad man 

stemmer om... 


Okay. 

Jeg foreslår derfor, at økonomiudvalget med udgangspunkt i et oplæg fra 

forvaltningen - inden årets udgang vedtager retningslinjer for en regelmæssig og 

systematisk budgetopfølgning. Jeg foreslår også, at der med udgangspunkt i 

revisionsberetningens punkt 4.5 om lønningerne udarbejdes en handlingsplan, der 

muliggør en løbende evaluering af, om kommunens overordnede personalepolitiske 

målsætninger bliver opfyldt. Det var forslagene. Undskyld jeg talte… 


Det bare så de andre vidste det. Og det anbefaler jeg kraftigt, og det synes jeg er 

helt fint, og det har jeg det fint med, at vi gør det. 

Helene Lund: 

Ja, jeg synes også, at det er udmærket, men det er så en “pixi-udgave” af det, at 

jeg gerne vil have haft på (båndstop) det ser sådan ud. Det er de ting, der skal til, 

før SF er tryg ved, at vi overhovedet kan tage stilling til det her regnskab. Men jeg 

fik at vide, at det var for langt. Så meget må man altså ikke have imod regnskabet. 

Det er jeg ked af, fordi det har jeg. Og der er altså mange problemer, som også 

Sabine har været inde på. Nogle af tingene burde jeg egentlig blive kisteglad for, 

fordi det pludselig får én til at føle sig lidt mindre ensom. Det er sådan noget med, 

der skal være retningslinjer for anlægsregnskaber, herunder tidsplan anbefaler 

revisionen. Ih, ja tak, siger jeg, det var vi bedt om. Der skal være en strategi for 

eller retningslinjer for - anbefaler de anbringelse af midler, sådan at økonomiudvalget 

har mulighed for konkret stillingtagen til investeringsstrategi, til 

fastsættelse af grænser for påtagelse af kurs- og renterisici. Ja tak, siger vi. Det. . . 

(dør smækker) hilser vi velkommen. Der skal være fyldestgørende leasingoversigt. 

Der skal være en oversigt over størrelsen af samlede fremtidige leje- og 

leasingforpligtigelser, og en oversigt over forventede udgifter for igangværende 

anlæg. Det er altså ikke nok, at man bare får et brev om, at byggeregnskaberne 

kan man desværre ikke få lov til at se, fordi de er jo ikke færdige. Det er 

simpelthen ikke godt nok. Jeg kan godt se, hvor er vi så. Det er vel ikke sådan, at 

vi famler totalt i blinde. Det må da være muligt at sætte et eller andet billede op, 

som giver os en ide om, hvor vi er henne. Så derfor vil jeg på SF’s vegne gerne 

støtte Sabines forslag, men jeg vil også gerne understrege, SF kan ikke godkende 

- 196 -

egnskabet på det foreliggende grundlag. Og jeg vil fremsende denne skriftligt, 

hvad jeg kan forstå, at det var for meget at have imod regnskabet på én gang. 


Nej, du ved udmærket godt, at det er ikke det, men du kender forretningsordenen, 

og du ved godt, at man ... 

Helene Lund: 

Jeg har set meget længere udskrifter end det, du… 


Det er simpelthen ikke rigtigt. Man kan kort få sin afgivne mening bragt til 

referat. Sådan er reglerne, sådan må du holde dig til reglerne, men pyt med det. 

Hvem stemmer for Sabines forslag? 

…” 

Herefter blev forslaget fra Sabine Kirchmeier-Andersen enstemmigt vedtaget. 

Om Helene Lunds skriftlige opfølgning på, at SF ikke kunne godkende regnskabet på det fo- 

religgende grundlag og ønske om protokoltilførsel herom henvises til bind 3, kapitel 4.4.2.13. 

Om tilsynsrådets opfølgning henvises til afsnit 23.7.1.3. 1 


KR afgav den 15. maj 2002 besøgsrapport og beretning nr. 119 angående “løbende revision 

vedrørende regnskabsåret 2001”. 2 Det var KR’s opfattelse efter uanmeldt kasseeftersyn den 1. 

november 2001, at Farum Kommune ikke levede op til kassekreditreglen efter indregning af 

lån på 250 mio. kr. fra FIH. 3 Som opfølgning på revisionsberetning nr. 117 af 14. august 

1 Om revisionens bemærkninger til regnskabet for år 2000 og tilsynsrådets opfølgning henvises i øvrigt til betænkning 

nr. 1425/2002, bilag I ”Forløbet i Farum sagen”, underafsnit 3. ”Revisionens bemærkninger til regnskabet 

for år 2000 og tilsynsrådets opfølgning”, jf. beretningens bilag 3 under 311-4,b191-194. Der henvises 

også til Indenrigs- og Sundhedsministeriets foreløbige afgørelse af 6. maj 2002 om suspension af borgmester 

Peter Brixtofte, jf. beretningens bilag 6 vedrørende underpunkt c. omtalt side 3, 33-35 og 73-74 (ikke anset for 

vægring). 

2 75-1,f58,b2-23 ad b17. Se afsnit 23.5.2.5.6 

3 75-1,f58,b4 og 13. Det hedder side 2 om kasseftersynet den 1. november 2001: ”Vi vurderede, at kommunen i 

henhold til den foretagne bogføring levede op til kassekreditreglen. Efterfølgende har vi dog konstateret, at der i 

kommunens driftsregnskab, var indtægtsført 250.000.000,00 kr. som hidrørte fra en udbetaling fra FIH. Da der 

reelt var tale om træk på en kassekredit burde beløbet, i overensstemmelse med Indenrigsministeriet autoriserede 

konteringsregler, være registreret som kassekredittræk i statusbalancen. Det ovenfor anførte træk på en kassekredit, 

var således ikke medtaget i kommunens beregninger vedrørende kassekreditreglen.” I bemærkningsafsnittet 

side 11 hedder det: ”Det er vores opfattelse, at Farum Kommune ikke lever op til kassekreditreglen, jfr. § 10, 

- 197 -

2001 1 bemærkedes, at økonomiudvalget den 14. februar 2002 havde godkendt bilag vedrø- 

rende budget- og bevillingsregler for Farum Kommune, og at der skulle udarbejdes retnings- 

linjer for månedlig budgetopfølgning. Der var endvidere bemærkninger til kommunens forret- 

ningsgange, interne kontroller og bogføring. 2 

Beretningen og besøgsrapport behandledes på byrådsmøde den 25. juni 2002 under punkt 

147. Om behandlingen i økonomiudvalget hedder det: 3 

”Ved behandlingen af dette punkt deltog administrerende direktør Peter Mehlbye 

og chefrevisor Kenneth Andersen fra Kommunernes Revision. Revisionen 

gennemgik procedurene omkring udarbejdelse af besøgsrapporten efter kontakt 

med kommunens administrative ledelse og procedurerne omkring de egentlige 

revisionsberetninger. 

Sagen oversendes til behandling i Byrådet med indstilling om, at den igangsatte 

proces om den forvaltningsmæssige behandling af besøgsrapporten og revisionsberetningen 

tages til efterretning. 

Forvaltningen skal i den forbindelse aflevere konkrete redegørelser til behandlingen 

af rapporterne i politisk sammenhæng.” 

Byrådet godkendte økonomiudvalgets indstilling. 

Byrådet behandlede den 30. juni 2002 under punkt 155 ”Overdragelse af årsregnskab 2001 til 

revisionen”. 4 Byrådet tiltrådte økonomiudvalgets indstilling om, at revisionen anmodedes om 

at se nærmere på 

”A: Den kortfristede gæld/mellemregningskontoen med FIH. 

stk. 1, i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 295 af 26. april 2001 om kommunernes låntagning og meddelelse 

af garantier m.v. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har efterfølgende, i brev af 19. februar 2002 til Farum 

Byråd, oplyst, at det på baggrund af kommunens manglende overholdelse af kassekreditreglen er nødvendigt for 

Farum Kommune at få en dispensation fra kassekreditreglen på basis af en genopretningsplan for kommunens 

økonomi og likviditet.” 

1 

75-1,f56,b3-20 

2 

75-1,f58,b19f 

3 

337-4,f2,b36-37 

4 

337-4,f2,b52. Det hedder i sagsfremstillingen bl.a.: ”Styrelseslovens § 45 foreskriver at regnskabet inden den 1. 

juni skal kunne afgives til revisionen. Ifølge brev af 27. maj 2002 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet har 

Farum Kommune fået dispensation til, at regnskabet afgives til revision senest den 1. juli 2002. Byrådet skal på 

dette tidspunkt ikke træffe beslutning om godkendelse af årsregnskabet, men blot godkende, at regnskabet afgives 

til videre behandling af revisionen.” 

- 198 -

Er de posteringer som har fundet sted under denne betegnelse i overensstemmelse 

med reglerne og i hvilket omfang er den kortfristede gæld blevet indfriet. 

B: Skærpet bilagskontrol med henblik på om bilagene også dokumenterer 

udgifterne på lovlig vis og at udgifterne med rimelighed kan placeres på de givne 

konti. Det gælder især repræsentation, information og rejser, ejendomsvedligeholdelse 

og vedligeholdelse af idrætsarealer, men også de enkelte udvalg. 

C: Skærpet kontrol med hvorvidt der har været bevillingsmæssig dækning for 

udgifterne generelt.” 

Byrådet behandlede den 8. oktober 2002 under punkt 212 ”Revision af regnskabsåret 2001”. 1 

Behandlingen omfattede beretning nr. 120 om boligstøtteområdet, nr. 121 om de sociale regnskaber 

og nr. 122 om revision af årsregnskabet for 2001. Byrådet tog på mødet revisionsbe- 

retning nr. 122 til efterretning. Flere punkter godkendtes afsluttet, mens en række andre punkter 

skulle holdes i erindring. 2 Byrådet godkendte den 22. oktober 2002 en tids- og hand- 

lingsplan vedrørende opfølgning på revisionsberetningerne. Planen blev fulgt op i møder den 

11. marts og 19. juni 2003. 3 I sidste møde afsluttedes under punkt 167 flere punkter. 4 

I mødet den 19. juni 2003 under punkt 168 og igen den 9. september 2003 under punkt 216 

behandledes ”Opfølgning på revisionsberetningerne 122 - punkt 8.8.5”. Det hedder i sagsfremstillingen 

til mødet 19. juni 2003 bl.a.: 5 

”Revisionen konkluderer i beretningen, at “vi skal anmode om en redegørelse for 

hensigten og brugen af de på statuskonto 9.59 registrerede konti, der umiddelbart 

vedrører byggeprojekter/anlægsprojekter.” 6 

På den baggrund forelagde forvaltningen i marts 2003 en redegørelse overfor 

såvel økonomiudvalg som byråd vedrørende de nævnte konti. 7 

1 

337-4,f2,b156 

2 

Revisionsberetning nr. 122 af 20. september 2002, side 11-12, afsnit ”4.2 Revisionspåtegning” og side 55-72, 

afsnit ”8. Revisionens bemærkninger”, er medtaget i beretningens bilag 3 under 75-1,f61,b11-12 og b55-72. I 

byrådsmødet godkendtes følgende punkter i beretning nr. 122 afsluttet: 8.2.1., 8.2.2., 8.3., 8.4.4., 8.5.1., 8.5.2., 

8.5.4., 8.5.6., 8.5.7., 8.5.9., 8.6.1., 8.6.2., 8.6.4., 8.6.8., 8.8.2. 

3 

337-5,f2,b92 og b259-260 

4 

Vedrørende beretning nr. 122 afsluttedes følgende punkter: 5.4.2, 5.4.3, 8.5.3, 8.6.3, 8.6.5 og 8.6.6. 

5 

337-5,f2,b261-264 

6 

Det hedder videre i revisionsberetningen side 59 under punkt 8.5.5. Kortfristet gæld i øvrigt, mellemregningskonti 

(beretningens punkt 5.3.5): ”Vi skal i denne forbindelse anføre, at såfremt der er tale om kommunale anlægsarbejder, 

er styrelseslovens § 40 ikke overholdt, idet der ikke ses at være givet anlægsbevillinger til de anførte 

projekter.” (75-1,f61,b59) 

7 

Kontonavne: Elmely, Diverse, Sti langs Lillevangsvej, Udskiftning af sveller, Ombygning af P-huset, 

Ombygning af rådhusbutik, Ombygning af Sprogskole, Udvidelse af kampsportscenter, Stavnsholtskolen. 

- 199 -

Heraf fremgik det blandt andet, at forvaltningens foreløbige gennemgang af 

bilagsmaterialet havde vist at ovennævnte mellemregningskonti omfatter i alt 9 

bygge- og anlægsprojekter, som alle er gennemført i perioden 1999-2000, og som 

der aldrig har været givet anlægsbevillinger til. 

Det fremgik endvidere af forvaltningens redegørelse, at projektet vedrørende 

Stavnsholtskolen er et projekt finansieret af FIH, og at dette vil blive behandlet 

sammen med de øvrige byggeregnskaber vedrørende FIH. 

For så vidt angår de resterede 8 bygge- og anlægsprojekter besluttede byrådet på 

grundlag af forvaltningens redegørelse blandt andet, at der i første halvår 2003 

forelægges et særskilt anlægsregnskab for hvert af de 8 projekter.” 

Det hedder om de første 5 anlægsregnskaber bl.a.: 

”Samtlige udgifter på i alt 5.304.670,72 mio. kr. vedrørende de 5 projekter har 

været afholdt uden bevilling, hvilket er i modstrid med den kommunale styrelseslovs 

§ 40. 

… 

Samtlige anlægsprojekter er herudover karakteriseret ved at udgifterne til 

projekterne er blevet bogført på statuskonti, og ikke som de rettelig burde have 

været på almindelige anlægs- eller driftskonti. Derfor har Farum kommune heller 

ikke fået afløftet moms af de afholdte udgifter. ...” 

Byrådet godkendte anlægsregnskaberne, regnskabsmæssige afskrivninger og regnskabsmæssig 

berigtigelse af momsbeløb (via den kommunale momsudligningsordningen). 

Det hedder i protokollen fra byrådsmøde 9. september 2003 om yderligere 2 anlægsregnskaber 

bl.a.: 1 

”De samlede udgifter til de to projekter på tilsammen 4.347.190,83 kr. har alle 

været afholdt uden bevilling, hvilket er i modstrid med den kommunale 

styrelseslovs § 40. 

Herudover er de to projekter karakteriseret ved at udgifterne er blevet bogført på 

statuskonti, og ikke som de rettelig burde have været på almindelige anlægs- eller 

driftskonti. Derfor har Farum kommune ikke fået afløftet moms af de afholdte 

udgifter.” 

Om statuskontoen ”Diverse” hedder det bl.a.: 

1 337-5,f3,b59-63. De to anlægsregnskaber vedrørte: Ombygning af P-huset og Ombygning af rådhusbutik. 

- 200 -

”Saldoen på statuskonto 959.61.619-09 “Diverse” udgjorde ultimo regnskabsåret 

2001 i alt 13.870.964,93 kr. (jf. revisionsberetning 122). I dag udgør denne saldo 

16.201.269,01 kr., idet der fortsat er blevet bogført på kontoen i begyndelsen af 

2002. Alle udgifter har været afholdt uden bevilling, hvilket er i strid med den 

kommunale styrelseslov. 

Anvendelsen af statuskonto (959.61.619-09), Diverse adskiller sig væsentligt fra 

den måde hvorpå de øvrige 2 statuskonti har været anvendt. De to konti har som 

nævnt været anvendt til to konkrete anlægsprojekter. Dette gør sig imidlertid ikke 

gældende for så vidt angår “Diverse”. 

Forvaltningen har gennemgået alt bilagsmateriale vedrørende statuskonto 

959.61.619-09, som i dag findes i Farum kommune. Denne gennemgang har vist 

at der for mange af de foretagne posteringer enten mangler underbilag eller også 

mangler alt bilagsmaterialet, der er bogført efter. Det må imidlertid antages at det 

manglende bilagsmateriale helt eller delvist findes hos politiet. 

På grund af de manglende bilag er det derfor umuligt på det foreliggende grundlag 

at redegøre for såvel arten af som formålet med en lang række af de udgifter, der 

er bogført på statuskonto 959.61.619-09. 

Gennemgangen af det bilagsmateriale, der i dag findes i kommunen viser at 

statuskonto “Diverse”, som kontoens navn vel også kunne antyde, indeholder en 

lang række forskelligartede, både drifts- og anlægsudgifter, der er afholdt i 

perioden 1999-2002. 

Udgifterne vedrører således ikke kun ét enkelt projekt/udgiftsområde, men flere 

forskellige og i mange tilfælde uafhængige formål. Statuskonto 959.61.619-09 

“Diverse” må derfor opfattes som en slags “rodekasse”, hvor man af en eller 

anden ubekendt årsag har placeret de pågældende udgifter. 

En lang række af udgiftsposterne vedrører således driftsformål og burde rettelig 

have været bogført på de respektive driftsregnskaber i perioden 1999-2002. … 

En række af de øvrige poster vedrører anlægsudgifter … 1 ” 

Byrådet tiltrådte forvaltningens indstillinger om, at også disse tre regnskaber godkendtes, og 

at der skete regnskabsmæssige afskrivninger og berigtigelse af momsbeløb (via den kommu- 

nale momsudligningsordning). For så vidt angår statuskontoen ”Diverse” indstilledes endvidere, 

1 Herunder nævnes ”Betaling a conto 9.037.500,00 kr. til Kay Wilhelmsen A/S vedrørende hotel/vandrehjem 

Paltholmvej”, jf. straffesagens forhold 5 (beretningens bilag 9). 

- 201 -

”e. at det drøftes hvilken undersøgelse og vurdering af bilagsmaterialet vedrørende 

statuskonto 959.61.619-09 der efterfølgende bør ske.” 

Byrådet tiltrådte følgende indstilling fra økonomiudvalget: 

”Ad. pkt. 2 e vurderes bilagsmaterialet af Økonomichefen, samt yderl. Medarbejder. 

Bistås af Per Edrén, Paul Wachtell + et medlem af V, gruppen rapporterer 

til Økonomiudvalget.” 

Der henvises til bind 7, kapitel 10.5.4.3. om arbejdsgruppens gennemgang og sortering 

af bilag som blev udtaget af byggeregnskaberne og bilagene på mellemregningskontoen 

”diverse”. 

Om tilsynsrådets opfølgning henvises til afsnit 23.7.1.4. 


Byrådet behandlede den 27. maj 2003 under punkt 129 ”Overdragelse af årsregnskab 2002 til 

revisionen”. 1 Byrådet tiltrådte økonomiudvalgets indstilling om, at regnskabet blev afgivet til 

revisionen. 

Byrådet behandlede den 12. august 2003 under punkt 197 ”Revisionsberetning nr. 123” vedrørende 

delberetning for regnskabsåret 2002 med bl.a. følgende sagsfremstilling: 2 

”Kommunernes Revision har disponeret beretning nr. 123 således, at: 

• der i afsnit 2 -12 (beretning 123, side 4-23) findes en samlet beskrivelse af den 

udførte revision, ligesom alle anbefalinger, konklusioner og bemærkninger mv. 

er anført. Kommunernes Revision nævner, at byrådet bør forholde sig til alle 

anførte konklusioner og anbefalinger 

• revisionsbemærkninger, der skal behandles af byrådet og fremsendes til 

tilsynsmyndigheden er gentaget under afsnit 13 (beretning 123, side 23-38)” 

Forvaltningen havde vedlagt et notat af 28. juli 2003 med forvaltningens bemærkninger/forslag 

til besvarelse af revisionsbemærkningerne. Byrådet tog revisionsberetning nr. 123 

1 337-5,f1,b230. Det hedder i sagsfremstillingen bl.a.: ”Styrelseslovens § 45 foreskriver at regnskabet inden den 

1. juni skal kunne afgives til revisionen. Byrådet skal på dette tidspunkt ikke træffe beslutning om godkendelse 

af årsregnskabet, men blot godkende, at regnskabet afgives til videre behandling af revisionen.” 

2 337-5,f3,b17-19 

- 202 -

til efterretning, og den videre opfølgning blev indarbejdet i den tids- og handlingsplan, der i 

forvejen omfattede opfølgning på revisionsberetningerne nr. 120-122. Det fremgår af proto- 

kollen vedrørende økonomiudvalgets forudgående møde den 5. august 2003, at KR ved di- 

rektør Peter Mehlbye deltog i mødet og at KR orienterede om status. 

Byrådet behandlede den 18. september 2003 under punkt 239 ”Opfølgning på revisionsberet- 

ningerne 124 og 125”. Behandlingen omfattede beretning nr. 124 vedrørende revision af de 

sociale regnskaber og nr. 125 vedrørende revisionen af årsregnskabet for 2002. 1 Det hedder i 

sagsfremstillingen bl.a.: 2 

”Kommunernes Revision anfører (punkt 5.3 i beretning 125) at “det er vores 

vurdering, at årsregnskabet generelt opfylder de formelle krav til regnskabsoplysninger”, 

men har samtidig forsynet årsregnskabet 2002 med en påtegning, 

hvori revisionen tager en række forbehold. … 

Som det anføres af Kommunernes Revision i beretning 125 relaterer forbeholdet 

sig “... til problemstillinger, der er opstået i regnskabsåret 2001 og beskrevet i 

revisionsberetning nr. 122. Farum Kommunes arbejde med henblik på at sikre de 

nødvendige afklaringer, berigtigelser mv. er endnu ikke endeligt afsluttet”. 

Forvaltningen er enig i at de nævnte forbehold relaterer sig til problemstillinger, 

der også gjorde sig gældende i regnskabsåret 2001. Der er fortrinsvis tale om en 

række problemstillinger omkring afstemninger mv., der kan føres tilbage til de 

efterhånden velkendte problemer, der opstod i kølvandet på Farum Kommunes 

skift mellem IT systemer. 

Forvaltningen arbejder ufortrødent med opfølgningen på de resterende uafsluttede 

punkter fra 2001-beretningen, jf. tids- og handlingsplanen vedrørende opfølgning 

på beretning 120-122, der løbende forelægges for byrådet. 

Revisionens forbehold i beretning 125 vedrørende 2002 er således langt mindre 

omfattende end de forbehold, der blev taget i beretning 122 vedrørende 2001, 

hvilket naturligvis skyldes at Farum Kommune i mellemtiden har fået løst hovedparten 

af de problemer, der gav anledning til forbeholdene sidste år. 

Sammenfattende vedrørende revisionspåtegningen er det derfor forvaltningens 

opfattelse, at der bortset fra disse “gamle forbehold” ikke er noget nyt i 

forbindelse med revisionen af regnskab 2002, der har givet Kommunernes Revision 

anledning til at tage forbehold. 

1 Revisionsberetning nr. 125 af 29. august 2003, side 12-13, afsnit ”4.2. Revisionspåtegning” og side 31-38, ”8. 

Revisionens bemærkninger”, er medtaget i beretningens bilag 3 under 75-1,f64,b13-14 og 32-39. 

2 337-5,f3,b101. Forvaltningens notat med bemærkninger og forslag til besvarelse af revisionsbemærkningerne i 

beretning nr. 124 og 125 findes i sagerne 256-66,f1,b243-283 og b343-283 samt 318-16,f1,b1-33. 

- 203 -

…” 

Byrådet tog revisionsberetningerne til efterretning med opfølgning efter revideret tids- og 

handlingsplan, der nu omfattede beretning nr. 120-125. 

Byrådet behandlede den 9. december 2003 under punkt 325 ”Opfølgning på revisionsberet- 

ningerne 120-125”. Det fremgår af sagsfremstillingen, at de fleste af de fortsat uafsluttede 14 

punkter i beretningerne nr. 120-125 vedrørte 1 

”samme problemkompleks, nemlig problemerne omkring konverteringer og 

afstemninger, der er fulgt i kølvandet på skiftene mellem Axapta- og KMDsystemerne. 

Med henblik på at løse disse problemer er der nedsat såvel en styregruppe som en 

arbejdsgruppe med repræsentation fra Farum Kommune, Business Services og 

Kommunernes Revision. 

Gruppen er ultimo november 2003 nået så langt, at der for alle delsystemer 

foreligger beskrivelser af arbejdsopgaverne vedrørende konvertering fra Axapta til 

KMD systemerne. Dokumentation herfor foreligger ligeledes. 

Der resterer herefter en kontrol og godkendelse fra revisionens side inden 

punkterne kan afsluttes. 

Herudover vedrører fire af punkterne (beretning 123) uafklarede forhold i forhold 

til kontrakterne med Business Services, som forventes behandlet på førstkommende 

koordinationsmøde og som derfor må forventes at kunne være løst i 

begyndelsen af det nye år. 

Endvidere vedrører to punkter (kasseeftersyn og statuskonti) forhold der vil blive 

løst i forbindelse med udarbejdelsen af det ny kasse- og regnskabsregulativ for 

Farum Kommune, der forventes at kunne forelægges til politisk behandling i 

januar 2004. 

Endelig vedrører to af punkterne FIH - byggeregnskaberne, der ifølge aftale 

mellem kommunen og revisionen afsluttes og fremsendes til FIH den 

31.01.2004.” 

Om tilsynsrådets opfølgning henvises til afsnit 23.7.1.5. 

1 337-5,f3,b272-278 

- 204 -


Nedenfor er medtaget uddrag af byrådsmedlemmers forklaringer for så vidt angår omtale af 

KR’s rolle, jf. i øvrigt navnlig bind 13, kapitel 21 om finansiering og bind 13, kapitel 22 om 

budget- og bevillingskontrol mv. samt bind 11, kapitel 17 om rejser og repræsentation. 

Vidnet Lene Bjerre Herdel, byrådsmedlem (F) 1998-2006, har forklaret: 1 

”Adspurgt til at det af HLB-rapporten fremgår, at regnskaberne for perioden viste 

overskridelser i forhold til budgetterne, forklarede vidnet, at de forlod sig på, at 

Kommunernes Revision havde godkendt regnskaberne. Der stod jo intet om det i 

revisionsberetningen til regnskabet. Så måtte de kunne tro, at alt var i orden. 

Vidnet går ud fra, at det er det, man har revisorer til.” 

Vidnet Hans Carl Nielsen, byrådsmedlem (A) 1986-2001, herunder medlem af økonomiudvalget 


”Forholdt bilag 4 til HLB’s rapport til Farum Kommissionen 3 og anmodet om at 

redegøre for baggrunden for de mange budgetafvigelser og for sin reaktion herpå 

henviste vidnet til sin forklaring i kriminalretten i Hillerød 4 vedrørende 

revisionsberetning nr. 117: ”Tiltalte forklarede, at han ikke læste 

revisionsberetning nr. 117 i fuld udstrækning, men kun i hovedpunkter, og 

overlod til Sabine Kirchmeier-Andersen at nærlæse den…” Vidnet forklarede, at 

han hæftede sig ved, at revisionen den 9. oktober havde en blank 

revisionspåtegning, og regnskabet viste en stor likviditet på 122 mio. kr., og det 

fik ikke de røde lamper til at blinke. Det var en fornuftig likviditet. Adspurgt til at 

likviditeten modsvaredes af leasingforpligtelser samt til, om vidnet og 

socialdemokraterne tog forbehold herfor, forklarede vidnet, at i de budgetforlig, 

de indgik, tog de udtrykkelig forbehold over for sale-and-lease-back 

arrangementerne. Forbeholdet i budgetforlig betød, at de næppe havde fuldt 

overblik over sale-and-lease-back arrangementerne og ønskede at tilkendegive, at 

det var borgmesterens og forvaltningens ansvar. 

… 

Foreholdt brev af 28. maj 1990 fra S og SF’s byrådsgrupper med bilag til 

Kommunernes Revisionsafdeling 5 og adspurgt om der blev foretaget kritiske 

1 

316-212,b5 

2 

316-221,b9 og 14 

3 

Beretningens bilag 4.2., side 16-24 (248-10,f3,b18-26) ”Bilag 4 - Budgetafvigelser på overordnet niveau 2002- 

1990” 

4 

”Tiltalte forklarede, at han ikke læste revisionsberetning nr. 117 i fuld udstrækning, men kun i hovedpunkter, og 

overlod til Sabine Kirschmeier-Andersen at nærlæse den. Han husker ikke i dag, om han gjorde sig tanker over 

revisions bemærkninger om, at der savnedes regler for regelmæssig og systematisk budgetopfølgning. Han var jo 

ikke medlem af økonomiudvalget.” (438-41,b6,5. afsnit.) 

5 

853-4,b24-41. Se bind 11, kapitel 17.4.1. 

- 205 -

analyser i årene derefter, forklarede vidnet, at Peter Brixtofte indkaldte til 

byrådsmøde, hvor ”bilagsfesten” var på dagsordenen. Peter Brixtofte gjorde tykt 

nar af vidnet og socialdemokraterne. Det var vidnet, der konciperede udkastet til 

rapporten sammen med Lis Jakobsen, som syntes, at det første udkast var for 

skarpt. Hun spurgte også en anden, der syntes, at vidnet skulle nedtone rapporten. 

Vidnet og socialdemokraterne fandt sig virkelig i ussel behandling for at få lov til 

at gennemgå bilagene. Vidnet fik at vide af sit eget bagland, at de var for emsige 

og gik for langt. Det er svært at vide, hvornår man er for emsig, men vidnet syntes 

ikke, at han var det. Adspurgt om Kommunernes Revision fulgte op på det, 

forklarede vidnet, at han havde sendt rapporten til Kommunernes Revision, og at 

han gik ud fra, at Kommunens Revision fremover fulgte op på problemet. Vidnet 

fralægger sig ethvert ansvar for det efterfølgende forløb i forhold til attestering af 

bilag vedrørende repræsentationsudgifter mv.” 

Vidnet Per Edrén, byrådsmedlem (C), 1985-89 og 1998-2006, har forklaret: 1 

”Foreholdt byrådsmøde 9. oktober 2001, Revisionsberetning 117 for regnskabsåret 

2000 2 og adspurgt om budgetoverskridelse og bemærkningen om at 

budgettet var uegnet som styringsredskab ad citaterne ”Ad 6.1)…” og ”På et 

efterfølgende møde”, husker vidnet, at det ikke var rart, at revisionen kom med en 

sådan bemærkning. Der blevet taget hånd om det, og økonomiforvaltningen blev 

pålagt at rette op på det i samarbejde med revisionen. På økonomimødet deltog 

udover politikere også medlemmer, økonomichefen og kommunaldirektøren. På et 

sådant møde var der uformelle samtaler, som ikke altid fremgår af beslutningsreferatet. 

Efter mødet og på baggrund af drøftelserne blev der ro, og de så 

fremad.” 

Vidnet Lars Carpens, byrådsmedlem (V), 1991-1997, 1998-2001 og igen 2001-2006, herunder 

borgmester fra maj 2002, har forklaret: 3 

”Adspurgt om hvorvidt ændringer af lovgivningen mv. kunne have forhindret 

eller begrænset omfanget af problemerne i Farum Kommune, forklarede vidnet, at 

der allerede er bygget mange systemer op. Vidnet tror, at Farum-sagen var et 

temmelig enestående tilfælde, og det er svært at skrue regler sammen, så noget 

lignende kan undgås i fremtiden. Myndighederne kunne have ageret anderledes, 

bl.a. tilsynet og revisionen. Den opdeling, der var omkring det økonomiske 

vedrørende tilsynets legalitetstilsyn og revisionens opgaver, gav anledning til 

problemer i Farum-sagen. Mange har kritiseret tilsynets rolle. Tilsynet har nok 

haft svært ved at vurdere de interne forretningsforhold i kommunen. Kommunernes 

Revision har derimod et kæmpe problem, fordi alle har en forventning om, at 

de regler og retningslinjer, som gælder for den økonomiske forvaltning, bliver 

fulgt. Vidnet blev dybt chokeret over, at der var så mange bilag, hvor anvisninger 

1 316-228,b7-8 

2 337-3,f2,b208-209. Se afsnit 23.6.1.11. 

3 316-237,b16-17 

- 206 -

og attestationerne på bilagsmaterialet i kommunen havde været som ”en by i 

Rusland”. Revisionen skulle i højere grad have gået ind, før end de gjorde. Først i 

september 2001 havde man udtalelser fra revisionen, der var klare og tydelige og 

det var først herefter, at revisionen gik klart til sagerne. Byrådsmedlemmerne 

burde kunne forvente, at det ikke er 80 % af materialet, der er fejlbehæftet med 

hensyn til attestation og anvisning. Der er rejst en erstatningssag mod Kommunernes 

Revision for det, kommunen mener revisionen burde have afdækket. I private 

virksomheder har man et noget mere vidtgående ansvar. Mange, der som vidnet 

arbejder i det private, forventer, at revisionen i en kommune har samme rolle over 

for kommunen som over for en privat virksomhed. Vidnet føler et kæmpe svigt fra 

revisionen. Revisionen fik jo adgang til alle bilag fra kommunen med mulighed 

for at kikke og rapportere. Vidnet er dybt overrasket over, at den ikke greb ind før. 

Da vidnet overtog borgmesterposten, havde kommunen 500 konti med over 500 

mio. kr., som ikke var afstemte.” 

Vidnet Peter Brixtofte, borgmester, har forklaret: 1 

”…Kommissionen kan se alle budgetter og regnskaber med revisionspåtegningerne 

fra KR, der konstaterede, at kommunens regnskab var lovligt. Det var således 

i alle årene og frem til 2000 KR's konklusion, at regnskabet gav et retvisende 

billede af Farum Kommunens økonomi. Kommunen havde også en positiv 

likviditet ved indledningen af 2001, og det var meget vigtigt for vidnet. Alle de 

reviderede regnskaber i vidnets borgmestertid, nemlig regnskaberne fra 1. januar 

1986 til 1. januar 2001, giver et retvisende billede af Farum Kommunes økonomi. 

… 

Vidnet havde ikke meget med regnskabsaflæggelsen at gøre, det stod KR for. Den 

eneste instruks vidnet har givet vedrørende revisionsprocessen, var efter bilagssagen 

fra 1990, hvor han instruerede om, at hvis revisionen manglede oplysninger 

om repræsentation og rejser, så kunne revisionen komme tilbage til vidnet og 

spørge, hvad de manglede af oplysninger, så vidnet kunne tjekke sin kalender, 

inden han smed den ud. Efter sagen i 1990 ville vidnet ikke selv underskrive bilag 

om repræsentation og rejser. Han vidste det var et sårbart område. Vidnet har en 

gang årligt haft en middag med KR, hvor man drøftede generelle ting. … 

Adspurgt yderligere af kommissionen om det nævnte årlige møde med revisionen 

forklarede vidnet, at deltagerne fra kommunen var vidnet og nogle embedsmænd, 

men ikke medlemmer af økonomiudvalget, for det ville være ansvarsforflygtigelse. 

I hovedtræk drejede møderne sig om, hvorvidt der var noget, der skulle rettes 

op på. Vidnet har ikke haft andre møder med revisionen og har således ikke haft 

løbende kontakt med revisionen bortset fra den nævnte adgang for revisionen til at 

spørge ham om repræsentationsudgifter. Økonomiudvalget fik forelagt revisionsrapporten, 

og de kunne spørge vidnet, der som borgmester i kommunen var 

byrådets eneste fuldtidsansatte. 

… 

1 316-255,b3,5,14-15 og 17-18. Se omtalen af notatet i bind 13, kapitel 22.3.4. og bind 15, kapitel 24.3.6.1. 

- 207 -

Foreholdt Bent Albrechtsens notat af 15. juni 2002 1 ad ”Det er min opfattelse at 

der har været en afslappet holdning til fremsendelse og meddelelse af 

tillægsbevillinger”, forklarede vidnet, at som Bo Finsen også havde sagt i 

straffesagen, så var der i kommunen en almindelig forståelse for, at man tog 

overskridelserne med i regnskabsaflæggelsen. Det skyldtes ikke, at man forsøgte 

at skjule et merforbrug, for det ville jo altid komme frem senere i regnskabet. For 

2000 gav regnskabet et retvisende billede, hvilket fremgår af KR’s revisionspåtegning 

i 2001. Adspurgt til at KR også gjorde opmærksom på, at budgettet var 

uegnet som styringsredskab, og at dette vel var en klar kritik, forklarede vidnet, at 

det var korrekt, men KR skrev, at regnskabet gav et retvisende billede. … 

… 

Foreholdt HLB-rapporten 2 (2.1 samlet konklusion) ad ”KR burde have omtalt den 

betydelige og stigende ubalance imellem indtægter og udgifter i 2000-2002”, 

forklarede vidnet, at han ikke har haft noget at gøre med regnskabet for 2001 og 

2002. Der var dengang som nu intet over- og underskudsbegreb i relation til en 

kommunes økonomi. Den eneste måde en kommune kunne styre det på dengang, 

var efter kassekreditreglen. Efter kassekreditreglen så man på den gennemsnitlige 

likviditet set over 360 dage, og så længe der var plus på bundlinjen, var det i 

orden. Så man fremefter, ville der i Farum Kommune være udsigt til betydelige 

indtægter, bl.a. indtægter fra 4.000 nye tilflyttere til kommunen. Vidnet finder 

derfor ikke, at kritikken er berettiget. Ad ”KR burde have omtalt og kvantificeret 

igangværende byggerier som var indregnet som nettomellemværende med FIH 

under mellemregningskonti 2001-1999”, forklarede vidnet, at det punkt har han 

ingen mening om. Ad ”KR burde have omtalt manglende og ufyldestgørende 

oplysning af betydelige lease- og garantiforpligtelser i årsregnskabet 2001-1998”, 

forklarede vidnet, at leasingbeløbet i 2001 svarede til regnskabet, og det viste sig 

efterfølgende, at det var de rigtige tal. Hvis leasingforpligtelsen skulle medtages 

som et passiv, så skulle leasinggenstanden også indgå som et aktiv. Ad ”KR burde 

have omtalt og kvantificeret usikkerhed omkring statuskonti 1999-2000”, 

forklarede vidnet, at det siger ham ikke noget. Ad ”KR burde have beskrevet 

manglende garanti t.kr. 12.5 mio. kr. 2001-2002” forklarede vidnet, at garantien 

var bortfaldet på det tidspunkt. Advokat Kønig henviser herom til straffesagen.” 

Vidnet Peter Brixtofte har i en senere afhøring yderligere forklaret: 3 

”Foreholdt revisionens bemærkninger i revisionsberetning nr. 117, 4 ad ”Som følge 

af de manglende retningslinjer for budgetstyringsprincipper…”, og bemærkninger 

om, at budgettet ikke i tilstrækkelig grad kunne anvendes som styringsredskab, 

forklarede vidnet, at han ikke vidste, hvorfor der ikke forelå nogen regler for 

1 

247-1,f1,b38-39 

2 

Beretningens bilag 4.1., side 6-7 (248-10,f2,b10-11) 

3 

316-256,b5-6 

4 

”Som følge af de manglende retningslinier for budgetstyringsprincipper, har vi ikke foretaget gennemgang af 

budgetopfølgninger m.v., men de samlede merudgifter på 53 mill. kr. i forhold til det budgetterede underskud på 

84 mill. kr. viser, at budgettet efter vores opfattelse ikke i tilstrækkelig grad kan anvendes som styringsredskab i 

forhold til kommunes aktiviteter. Der er således forbrugt væsentlige beløb, uagtet at den fornødne bevillingsmæssige 

dækning i forhold til styrelseslovens § 40 stk. 2 ikke har været til stede.” (75-1,f56,b17) 

- 208 -

udgetstyring, som kunne fremlægges for Kommunernes Revision. Man havde før 

diskuteret, at man ikke var dygtige nok til at følge op på udgiftsudviklingen, og 

man havde haft den store diskussion, om det skulle medtages i regnskabet, eller 

om der skulle ske budgetregulering. Det var fuldt ud lovligt først at tage det med i 

regnskabet. Det var deres vurdering, som de dokumenterede på junimødet i 2001, 

at det var udgifter, som var fuldstændig ude af deres hænder, og som kommunen 

bare havde at betale. Der var ikke noget at reagere på. De kunne ikke forhindre 

udgifter til handicappede og mange andre. Sådan var udviklingen i landets 

kommuner, man havde bare at betale, men det kom bag på dem, at der var sket en 

så kraftig udvikling fra 1999 til 2001. 

De havde ikke været dygtige nok til at følge op, og kritikken i revisionsberetningen 

var derfor fuldstændig berettiget, men det ændrede ikke ved den 

generelle konklusion, at regnskabet med den status, der lå pr. 1. januar 2001, gav 

et retvisende billede af kommunens økonomi. Adspurgt om der var udgifter på 53 

mio. kr. mere end budgetteret, forklarede vidnet, at det er korrekt, men der var et 

samlet overskud på 32 mio. kr. det år. 

… 

Advokat Valentiner-Branth forespurgte vidnet, om han havde noget kendskab til 

retningslinjerne fra 1985, og hertil forklarede vidnet, at dem huskede han ikke 

noget om og har heller ikke tidligere tænkt over det. Han ved bare, at de kørte på 

en bestemt måde, og bortset fra lidt ”politisk fnidder” en gang i mellem havde det 

ikke givet anledning til vrøvl. Alt blev godkendt i økonomiudvalget. De havde 

bare - som forklaret - ikke været dygtige nok til budgetopfølgning. 

Advokat Holm-Nielsen forespurgte til, at Sabine Kirchmeier-Andersen i en mail 

anmodede om, at der blev udarbejdet nogle retningslinjer, hvortil vidnet 

forklarede, at han støttede, at man fik lavet nogle nye retningslinjer, og de blev 

også lavet på vidnets initiativ før jul 2001/begyndelsen af 2002. Adspurgt om der 

efter vidnets erindring var tale om nye retningslinjer, forklarede vidnet, at de ikke 

var nyere end det, de var vant til. Der har måske manglet noget historisk om 

tidligere regler.” 

Der henvises i øvrigt til vidnet Peter Brixtoftes redegørelse, beretningens bilag 2.2. 

23.7. Det kommunaløkonomiske tilsyn 

Det kommunale tilsyn er også på det kommunaløkonomiske område et legalitetshensyn. Tilsynet 

baserer sig i det væsentlige på den finansielle revision, der foretages af den kommunale 

revision, hvis beretning sammen med årsregnskabet og kommunalbestyrelsens afgørelser med 

hensyn til de fremkomne bemærkninger og regnskabets godkendelse af kommunen sendes til 

- 209 -

tilsynsmyndigheden, jf. nu kommunestyrelseslovens § 57, stk. 2. Der henvises i øvrigt til af- 

snit 23.2. 1 og bind 16, kapitel 26. 

23.7.1. Årsregnskaberne for 1990-2002 

23.7.1.1. Årsregnskaber for 1990-1998 

Årsregnskaberne med tilhørende revisionsberetninger og byrådsafgørelser blev for årene 1990 

og 1992-1997 indsendt rettidigt til tilsynsrådet. For så vidt angår 1991 og 1998 var der mindre 

fristoverskridelser, 2 der ikke gav anledning til bemærkninger fra tilsynsrådets side. 

Regnskabet for 1991 gav revisionen anledning til bemærkninger om kommunens udbetaling 

af “arbejdsdusør” til ledige bistandsklienter. Tilsynsrådet henviste til Socialministeriets skrivelse 

af 23. februar 1994, hvorefter der ikke var hjemmel hertil. 3 

De fremsendte årsregnskaber med tilhørende revisionsberetninger og byrådsafgørelser gav for 

disse år ikke i øvrigt tilsynsrådet anledning til bemærkninger. 


Revisionsberetningen vedrørende årsregnskabet for 1999 blev først behandlet af Farum Byråd 

den 12. juni 2001, 4 og regnskab mv. blev af kommunen indsendt til tilsynsrådet den 12. juli 

2001 eller ca. 9½ måned for sent. Tilsynsrådet rykkede den 6. juni 2001 kommunen for regnskab 

mv., 5 efter at Indenrigsministeriet den 31. maj 2001 i forbindelse med et spørgsmål fra 

Folketingets Kommunaludvalg rettede henvendelse til tilsynsrådet herom. 6 

1 

Herunder om frist for afgivelse af årsregnskabet til revisionen inden den 1. juni det følgende år og fremsendelse 

til tilsynet med revisionsberetning og opfølgning inden udgangen af september. Fristerne var indtil 1995 henholdsvis 

20. august og udgangen af december, jf. afsnit 23.2.3. 

2 

Henholdsvis ca. 5 uger og ca. 2 uger. Se afsnit 23.2. 

3 

176-11,b9-10. Se nærmere bind 10, kapitel 14.6.1. om de sociale regnskaber. 

4 

337-3,f2,b108. Baggrunden for den forsinkede byrådsbehandling er beskrevet i afsnit 23.6.1.10. 

5 

176-26,b71 

6 

176-26,b68. Udvalget stillede spørgsmål på baggrund af en artikel den 13. marts 1999 i Jyllands Posten ”Økonomi 

for lukkede døre”. Se omtalen i bind 3, kapitel 4.4.4.2.3. 

- 210 -


Revisionsberetning nr. 117 vedrørende årsregnskabet for 2000 blev behandlet af Farum Byråd 

den 9. oktober 2001, jf. afsnit 23.6.1.12. 

Kommunen fremsendte årsregnskabet og revisionsberetningen til tilsynsrådet den 10. oktober 

2001 og udskrift af byrådsprotokollen den 16. oktober 2001. 1 

Tilsynsrådet udtalte den 7. december 2001 bl.a.: 2 

”Tilsynsrådet har noteret sig de afgørelser, som er truffet i forbindelse med 

revisionsberetningerne. Som det fremgår af bemærkningerne nedenfor om 

antegnelse 6.1 og 6.3 giver revisionsbemærkningerne Tilsynsrådet anledning til 

alvorlig bekymring om, hvorvidt medlemmerne af Farum Byråd behørigt 

varetager de pligter, deres hverv medfører. Tilsynsrådet har imidlertid ikke fundet 

fuldt tilstrækkeligt grundlag for at gribe ind på nuværende tidspunkt. 

Byrådets afgørelser i forbindelse med revisionens bemærkninger er holdt i 

generelle vendinger. Det er i Byrådets sagsfremstilling anført, at revisionen den 

21. september 2001 på et møde har gennemgået bemærkningerne og udtrykt stor 

tilfredshed med forvaltningens initiativer og afsluttende tidsplan for 

færdiggørelse. Byrådets afgørelser giver imidlertid ikke Tilsynsrådet grundlag for 

at tage stilling til, hvorvidt de tagne initiativer er tilstrækkelige. På væsentlige 

punkter giver afgørelserne endvidere ikke Tilsynsrådet kendskab til de 

tidsmæssige rammer for ændring af de påtalte forhold. 

Tilsynsrådet forudsætter, at der fra kommunens og revisionens side nu løbende 

følges tæt op på de påtalte forhold, således at det snarest muligt sikres, at 

lovmæssige krav efterleves. 

Tilsynsrådet forudsætter, at Farum Byråd i overensstemmelse med § 6 stk. 3 i 

bekendtgørelse 1998-02-19 nr. 113 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, 

revision m.v. indsender eventuelle opfølgende delberetninger og Byrådets 

afgørelser i forbindelse hermed til Tilsynsrådet. 

Såfremt revisionen ikke følger op ved en delberetning, skal Tilsynsrådet anmode 

Farum Byråd om inden udgangen af februar 2002 at indsende en redegørelse til 

Tilsynsrådet om forløbet af gennemførelsen af de for en lovliggørelse nødvendige 

tiltag, samt om hvorvidt de ændrede forhold er gennemgået og vurderet af 

revisionen. 

Vedrørende antegnelse 6.1. Kasse og Regnskabsregulativ 

1 176-28,b25-26 

2 176-28,b20-23 

- 211 -

Manglende retningslinier. 

Revisionen bemærker, at som følge af manglende retningslinier for 

budgetstyringsprincipper og for anvendelse af anlægsbevillinger og aflæggelse af 

anlægsregnskaber, har revisionen ikke foretaget gennemgang af foretagne 

budgetopfølgninger m.v., men de samlede merudgifter på 53 mill. kr. i forhold til 

det budgetterede underskud på 84 mill. kr. viser, at budgettet efter revisionens 

opfattelse ikke i tilstrækkelig grad kan anvendes som styringsredskab i forhold til 

kommunens aktiviteter. 

Revisionen oplyser, at der således er forbrugt væsentlige beløb, uagtet den 

fornødne bevillingsmæssige dækning i forhold til styrelseslovens § 40, stk. 2, ikke 

har været til stede. 

Det fremgår af revisionsbemærkningen, at det er oplyst af administrationen, at 

bilagene vil blive færdiggjort og forelagt Økonomiudvalget senest ultimo 

september 2001. 

I Byrådets besvarelse af den 9. oktober 2001 ad 6.1, oplyses, at det seneste 

vedtagne Kasse- og regnskabsregulativ p.g.a. udsættelse af implementering af nye 

systemer ikke er færdigrevideret. 

Det fremgår endvidere, at økonomiudvalget har vedtaget 

- at en samlet rapport over de lovede berigtigelser og kontrolforanstaltninger i 

forbindelse med de mange kritiske bemærkninger til regnskabet hurtigst muligt 

forelægges økonomiudvalget til godkendelse, samt 

- at økonomiudvalget med udgangspunkt i et oplæg fra forvaltningen inden årets 

udgang vedtager retningslinier for en regelmæssig og systematisk 

budgetopfølgning. 

Oplysningerne om 

- at reglerne i kommunernes Kasse- og Regnskabsregulativ om udarbejdelse af 

nærmere retningslinier for blandt andet bevillings- og budgetstyring, herunder 

for anvendelse af anlægsbevillinger og aflæggelse af anlægsregnskaber ikke er 

efterlevet, samt 

- at væsentlige beløb er forbrugt, uanset den bevillingsmæssige dækning i 

forhold til styrelseslovens § 40, stk. 2. ikke har været til stede. 

Dette har som nævnt givet Tilsynsrådet anledning til overvejelser om, hvorvidt de 

trufne afgørelser er tilstrækkelige til at sikre, at medlemmerne af Farum Byråd 

varetager de pligter, som deres hverv som byrådsmedlemmer medfører. 

Tilsynsrådet lægger herved vægt på, at årsbudgettet efter § 40 i den kommunale 

styrelseslov afgiver den bindende regel for næste års skatteudskrivning og afgiver 

- 212 -

den bindende regel for næste års kommunale forvaltning. Bestemmelsen er 

således en af styrelseslovens nøglebestemmelser, idet reglerne i § 40 - og 

efterlevelse heraf - danner det økonomiske grundlag for kommunens virke. 

Den manglende gennemgang af de foretagne budgetopfølgninger m.v. indebærer, 

at det ikke fremgår, i hvilket omfang oplysningerne dækker over, at der uden 

fornøden bevilling fra Byrådet er iværksat foranstaltninger, der medfører 

indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af 

budgettet, og i hvilket omfang der er tale om foranstaltninger, der er påbudt ved 

lov eller anden bindende retsforskrift, som derfor kan iværksættes uden 

forudgående bevilling, men således at bevilling indhentes snares muligt. 

…” 1 

Ved brev af 28. februar 2002 rykkede tilsynsrådet Farum Byråd om bl.a. svar vedrørende 

regnskabet for 2000 og anmodede om svar inden 14 dage. Tilsynsrådet bemærkede, at det 

ville give tilsynsrådet anledning til at træffe afgørelse om grundlaget for anvendelse af sankti- 

oner efter 61, stk. 2 og § 61 c i den kommunale styrelseslov, hvis svar ikke forelå inden fristens 

udløb. 2 

Under henvisning til tilsynsrådets anmodning om en redegørelse i forbindelse med bl.a. revi- 

sionsberetningen for kommunens regnskab for 2000 meddelte advokat Philip Thorsen på vegne 

Farum Byråd ved brev af 4. marts 2002 tilsynsrådet, at en delberetning var under udarbejdelse 

af Kommunernes Revision. 3 

Tilsynsrådet bad ved brev af 12. marts 2002 byrådet om at oplyse, hvornår delberetningen 

kunne forventes udarbejdet. 4 

Ved brev af 25. marts 2002 anmodede tilsynsrådet Farum Byråd om, hvis delberetning ikke 

var udarbejdet inden den 8. april 2002, senest den 8. april 2002 at modtage en udtalelse fra 

byrådet og revisionen om oplysning om, hvor langt arbejdet var nået, og hvornår det kunne 

1 Herefter følger tilsynsrådets udtalelse vedrørende revisionens bemærkninger ad ”6.3 Anvendelse af edbsystemer”. 

Det hedder bl.a.: ”Under hensyn til, at den omhandlede kontrol og kontrolmulighed er et bærende 

element i sikringen af at udbetalinger af en væsentlig det af kommunens driftsudgifter tilgår de rette personer, er 

Tilsynsrådet enig med revisionen i, at det er nødvendigt, at den fornødne kontrol hurtigst muligt etableres.” 

2 256-3,f3,b226-227. Brevet vedrørte i øvrigt den kommende uvildige undersøgelse og en aktindsigtsbegæring, 

jf. bind 15, kapitel 25.4.1. og bind 22, kapitel 20.3.17.3.1. 

3 256-3,f3,b215f 

4 256-3,f3,b182 

- 213 -

afsluttes. Tilsynsrådet bemærkede, at rådet lagde stor vægt på, at opgaven blev fremmet mest 

muligt. 1 

Byrådet svarede den 8. april 2002, at beslutningen om tilvejebringelse af de ønskede oplys- 

ninger ved en delberetning fra revisionen ikke havde været ”behandlet som et punkt på et udvalgs- 

eller byrådsmøde. Den eksakte dato for iværksættelsen kan derfor ikke oplyses, men 

arbejdet er igangsat og forventes afsluttet i løbet af kort tid.” 2 

Tilsynsrådet skrev herefter den 10. april 2002: 3 

”Tilsynsrådet skal på grundlag af Byrådets beslutning af 8. april 2002 meddele, at 

udtalelsen ikke indeholder oplysning om, hvornår en delberetning kan forventes 

udarbejdet. 

Tilsynsrådet skal derfor herved meddele, at hvis Tilsynsrådet ikke senest den 18. 

april 2002 har fået en meddelelse om, hvornår en delberetning vil foreligge, vil 

Tilsynsrådet anse den manglende besvarelse for at være en tilsidesættelse af 

Byrådets pligt til at tilvejebringe og meddele Tilsynsrådet de oplysninger, Rådet 

har forlangt, jf. § 63 i den kommunale styrelseslov. 

Tilsynsrådet agter herefter at træffe afgørelse om at pålægge de medlemmer af 

Farum Byråd, som er ansvarlige for undladelsen tvangsbøder.” 

Farum Byråd svarede den 18. april 2002, at Kommunernes Revision ved brev af 15. april 

2002 havde meddelt, at delberetningen kunne forventes afgivet inden for en periode af 4 

uger. 4 

Delberetning nr. 119 blev afgivet den 15. maj 2002. Beretningen indeholdt i pkt. 8.6 opfølg- 

ning på revisionsbemærkningerne fremsat i revisionsberetning nr. 117. 5 Beretningen blev 

behandlet på møder i økonomiudvalget den 4. juni, 11. juni, 25. juni og 1. oktober 2002 og på 

byrådsmøde den 8. oktober 2002. Byrådet godkendte enstemmigt økonomiudvalgets indstilling, 

hvorefter delberetning nr. 119 blev taget til efterretning, og dens punkter vedrørende 

1 

256-3,f3,b89 

2 

256-3,f3,b62-64. Et mindretal bestående af 8 byrådsmedlemmer besluttede at tilføje følgende til udtalelsen: 

“Det præciseres, at Byrådet ikke har behandlet Tilsynsrådets brev af 7. december 2001 på byrådsmødet den 12. 

marts 2002, idet der ikke forelå et udkast til svar til Tilsynsrådet” (256-3,f3,b52-53). 

3 

256-3,f2,b22 

4 

256-3,f2,b26 

5 

75-1,f58. Delberetning nr. 119. 

- 214 -

opfølgning på revisionsbemærkningerne fremsat i revisionsberetning nr. 117 godkendtes af- 

sluttet. 1 


Efter at have modtaget Farum Kommunes opdaterede tids- og handlingsplan af 25. februar 

2003 vedrørende opfølgning på revisionsberetningerne for året 2001 anmodede tilsynsrådet i 

et 24 sider langt brev af 3. juli 2003 Farum Byråd om senest den 9. oktober 2003 at fremkomme 

med en udtalelse til en lang række punkter. 

Sagen blev behandlet i økonomiudvalget den 30. september 2003 og i byrådet den 7. oktober 

2003. 2 Farum Byråd svarede herefter ved brev af 8. oktober 2003 tilsynsrådet. 3 

I brev af 15. december 2003 gennemgik tilsynsrådet de enkelte rejste punkter. Tilsynsrådet 

fandt efter byrådets redegørelse vedrørende en række punkter ikke anledning til at foretage 

yderligere. Med hensyn til de resterende punkter konstaterede tilsynsrådet, at de indgik i tilsynsrådets 

behandling af forskellige konkrete sager. Tilsynsrådet afsluttede på den baggrund 

sagen vedrørende revisionen af årsregnskabet for 2001. 


Revisionsberetning nr. 125 vedrørende årsregnskabet for 2002 blev behandlet af Farum Byråd 

den 18. september 2003, jf. afsnit 23.6.1.13. 

Efter anmodning fra tilsynet fremsendte Farum Kommune ved brev af 19. februar 2004 4 revi- 

sionsberetning nr. 125 5 vedrørende revisionen af regnskabet for året 2002 til tilsynet. 

Tilsynet skrev den 22. april 2004 til Farum Kommune bl.a.: 6 

1 

418-44,b53. Jf. afsnit 23.6.1.12. 

2 

337-5,f3,b151 

3 

256-63,b202f 

4 

256-66,b385 

5 

75-1,f64 

6 

256-66,b108-132 

- 215 -

”Tilsynet kan konstatere, at Farum Byråd ikke af egen drift har fremsendt hverken 

kommunens årsregnskab, den endelige revisionsberetning samt de afgørelser, som 

Farum Byråd har truffet i forbindelse hermed til Tilsynsrådet for Frederiksborg 

Amt inden udgangen af september måned 2003. Beretningerne blev først 

fremsendt i 2004 efter Tilsynets udtrykkelige anmodning herom. 

På den baggrund skal Tilsynet indskærpe over for Farum Byråd, at kommunen for 

fremtiden iagttager reglerne i bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om 

kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., således, at kommunens 

årsregnskab sendes til Tilsynet inden udgangen af september måned sammen med 

revisionsberetningen og de afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet i 

forbindelse hermed. Samtidig sendes afgørelserne til revisionen. 

Tilsynet finder endvidere anledning til at henlede Farum Byråds opmærksomhed 

på reglerne i lov om kommunernes styrelse § 50 b, stk. 1, hvoraf fremgår, at 

undlader kommunalbestyrelsen at udføre en foranstaltning, som den efter 

lovgivningen har pligt til at udføre, kan statsamtmanden pålægge de medlemmer 

af kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder.” 

Tilsynet fremkom herefter i det 25 sider lange brev med bemærkninger til en lang række 

punkter i revisionsberetningen og anmodede byrådet om en udtalelse herom. 

Farum Byråd beklagede i sit svar af 17. juni 2004 1 den manglende rettidige fremsendelse af 

årsregnskab mv. og besvarede i øvrigt de rejste punkter, der for størstepartens vedkommende 

ifølge byrådet nu kunne afsluttes. Med hensyn til andre punkter henviste byrådet til deres be- 

handling i særskilte tilsynssager, og for enkelte punkter henviste byrådet til, at arbejdet med 

disse fortsat pågik. 

Tilsynet opregnede i sit svar af 20. oktober 2004 2 de punkter, som efter tilsynets opfattelse nu 

kunne betragtes som afsluttet. For så vidt angik de punkter, hvorom Farum Byråd havde oplyst, 

at arbejdet stadig pågik, bad tilsynet byrådet om at oplyse, om kommunen nu havde af- 

sluttet sin behandling. 

1 256-66,b134-140 

2 256-66,b19-23 

- 216 -

Farum Byråd svarede ved brev af 27. april 2005. 1 I brev af 9. november 2005 2 gennemgik 

tilsynet de udestående punkter og meddelte herefter, at behandlingen af revisionsberetnin- 

gerne vedrørende 2002 kunne anses for afsluttet. 


Vidnet Henrik Svend Græsdal, kontorchef i tilsynets særlige Farum-enhed fra 1. januar 2003 

til medio 2004, har forklaret: 3 

”Farum-enheden beskæftigede sig også med kommunens årsregnskaber. De gamle 

regnskaber fra 2001 behandlede de og fulgte op på dem. På et tidspunkt lavede de 

et spørgeskema til Farum Kommune med 50-100 spørgsmål om hver eneste 

anmærkning og bemærkning. Adspurgt om der var forskel på en anmærkning og 

bemærkning, forklarede vidnet, at det var der ikke i relation til spørgeskemaet. 

Foreholdt vidnet Kenneth S. Andersens forklaring 4 forklarede vidnet, at det drejer 

sig om spørgsmål stillet fra tilsynsrådets side i 2001, dvs. før vidnet var med. 

Videre adspurgt om hvorvidt vidnet er enig i Kenneth S. Andersens forklaring om, 

at det er ligegyldigt, om noget stod som i en påtegning eller i en anmærkning, 

forklarede vidnet, at de i hvert fald i Farum-enheden forholdt sig til alt, hvad der 

stod, uanset om det stod i en påtegning eller i revisionsberetning. 

… 

Forespurgt af kommissionen om der var ekstern sagkundskab eller revisionsmæssig 

bistand, og om de havde budget til sådant, forklarede vidnet, at de vurderede, 

at kommunens egen revisionsundersøgelse var ret grundig, og endvidere havde 

SØK hjælp fra et revisionsfirma, og det materiale fik de fra SØK, så de anvendte 

ikke selv ekstern revisionsmæssig bistand… 

… 

Adspurgt af kommissionen om kritikken af Kommunernes Revision forklarede 

vidnet, at Farum-enheden rejste spørgsmålet omkring repræsentationsbilag. Det 

burde være umuligt at ramme forbi ved stikprøvekontrol, når der var fejl og 

mangler i 80 % - 90 % af dem.” 

1 256-66,b13-16 

2 256-66,b4-11 

3 316-155,b4-5 og 7 

4 316-48,navnlig b4. Det hedder bl.a.: ”Tilsynet behandlede bemærkningerne. Det var ikke så væsentligt, hvad 

der stod i påtegningen, idet tilsynsmyndigheden forholder sig til revisionsberetningen, der skulle læses sammen 

med bemærkningerne i revisionsberetningen.” Se afsnit 23.5.2.7.2. 

- 217 -

Vidnet Christian Trønning, statsamtmand, har forklaret: 1 

”Adspurgt om tilsynsrådets behandling vedrørende regnskaber og revisionsberetninger 

forklarede vidnet, at tilsynsrådet foretog legalitetskontrol, ikke 

økonomisk revision. Tilsynsrådet fik indsendt årsregnskabet til gennemsyn og 

skulle tage stilling til evt. legalitetsproblemer, dvs. om kommunen havde holdt sig 

inden for de rammer, lovgivningen giver. Tilsynsrådets opgave var at påse, at 

byrådet havde forholdt sig til eventuelle revisionsbemærkninger osv. Hvis en 

kommune holdt sig inden for lovens rammer, var det ikke tilsynsrådets bord, 

hvorvidt der var økonomiske problemer f.eks. underskud. 

Tilsynsrådet fik tilsendt revisionsberetningerne og læste det hele, uanset om det 

stod som en påtegning eller i beretningen i øvrigt. Vidnet betragter påtegningen 

som overskrifter til beretningen. Påtegningen koncentrerer det væsentligste. 

Foreholdt vidnet Kenneth S. Andersens forklaring 2 forklarede vidnet, at han er 

enig i synspunktet, og at tilsynsrådet læste det hele. Påtegningen er en 

fremstillingsteknik. Påtegningen skal indeholde det væsentligste. Væsentlige ting 

må ikke være gemt væk i den øvrige tekst. Det svarer for så vidt til, at intet 

væsentligt i en kontrakt må være skrevet ”med småt”. Vidnet understregede i 

øvrigt, at der var blanke påtegninger i alle de revisionsberetninger, som de modtog 

fra Farum Kommune forud for regnskaberne 2001 og 2002, og at de første 

forbehold var dem, som de modtog for 2001-regnskabet. 

Foreholdt brev af 7. december 2001 fra tilsynsrådet til Farum Kommune 3 

forklarede vidnet, at de formulerede brevet stærkest muligt ved at påpege de 

forpligtelser, byrådet havde efter styrelsesloven, og som byrådet måtte forholde 

sig til. Da byrådet efter tilsynsrådets opfattelse ikke gjorde dette i tilstrækkelig 

grad, blev der indgivet en politianmeldelse i sommeren 2002. Adspurgt om 

hvorvidt der i revisionsberetningerne før årsregnskabet for 2001 havde været 

indikationer for de problemer, som nu blev nævnt, forklarede vidnet, at der 

tværtimod intet problematisk havde været i de tidligere beretninger, og at man i 

tilsynsrådet derfor antog, at tingene var i orden. 

Foreholdt Ritzau-telegram af 22. maj 2002 4 forklarede vidnet, at han ikke erindrer 

samtalen, men det, han er citeret for, er rigtigt. Adspurgt om tilsynsrådet havde 

1 316-156,b9-10 og 13-14 

2 316-48,navnlig b4. Det hedder bl.a.: ”Tilsynet behandlede bemærkningerne. Det var ikke så væsentligt, hvad 

der stod i påtegningen, idet tilsynsmyndigheden forholder sig til revisionsberetningen, der skulle læses sammen 

med bemærkningerne i revisions-beretningen.” Se afsnit 23.5.2.7.2. 

3 176-28,b20-23 (og 176-36,f2,b47-50). Se afsnit 23.7.1.3. 

4 179-70,b219 ”Tilsynsrådet afviser kritik om smøl”. Det hedder bl.a. med citat fra vidnet: ”Han påpeger, at 

Tilsynsrådet arbejder med at behandle konkrete sager i modsætning til den kommunale revision, der skal holde 

øje med, om økonomien er i orden. Indtil oktober 2001 havde der kun været enkelte og ikke usædvanlige bemærkninger 

fra revisionen til kommunens regnskaber. Det var først i oktober sidste år, at der kom massiv kritik, 

og den reagerede vi hurtigt på, men vi venter på nye oplysninger fra kommunen, siger Trønning. De eneste sager, 

som har været omkring Tilsynsrådet, og som har haft noget at gøre med de seneste måneders mange afsløring 

af økonomisk rod og fusk i Farum, har været sagerne om Farum Park og Farum Arena. Og dem har, siger 

Christian Trønning, Tilsynsrådet også gået massivt ind i og endte med at kræve deponering for op imod en milliard 

kroner.” 

- 218 -

forholdt sig til en mulig katastrofekurs og et stadigt voksende underskud i 

regnskaberne, forklarede vidnet, at tilsynsrådet overhovedet ikke forholdt sig til 

selve økonomien. Kommunerne har intern kontrol via byråd og navnlig 

økonomiudvalg og ekstern kontrol via revisionen, her Kommunernes Revisionen, 

der gennemfører løbende revision. Revisionen holder øje med låntagningen og 

kommunens kassebeholdning og meddeler i givet fald Indenrigsministeriet, hvis 

kassekreditreglen er overtrådt. Det stigende underskud i kommunen er ikke en 

opgave for tilsynsrådet, og det er ikke ulovligt, så længe byrådet holder sig inden 

for rammerne af lovgivningen. Tilsynsrådet fører ikke selvstændig kontrol med, 

om en kommune afholder ubevilligede udgifter. Det er kommunens udvalg, der 

fører kontrol, og man har økonomiudvalget til at sørge for de ekstra bevillinger, 

hvilket også skal kontrolleres løbende udefra af revisionen. Vidnet bemærker, at 

spørgsmålene i tilsynsrådets brev af 21. december 2002 blev stillet på baggrund af 

revisionsberetningen. Tilsynsrådet skal ikke lave alternativ revision. 

Adspurgt om hvorvidt tilsynsrådet interesserede sig for de forskellige typer 

udgifter i regnskabet, herunder til rejser og repræsentation, forklarede vidnet, at 

der ikke er legale regler om repræsentation. Det er således ikke ulovligt i 

kommunerne at afholde forskellige høje repræsentationsudgifter, dog nok bortset 

fra de ekstremt høje vinregninger. Kommunalbestyrelsen kan lovligt afholde 

møder på restaurant. Tilsynsrådet går ikke ind og ser på de forskellige typer udgifter 

og kikker ikke på restaurationsregninger generelt. 

… 

Farum-sagen var udtryk for ekstreme forhold. Byrådsmedlemmernes handlemåde 

og passivitet var en vigtig ting, og Kommunens Revision burde have været mere 

opmærksom og kritisk i forhold til kommunens økonomi. 

… 

Adspurgt af advokat Paludan-Müller ad brevet af 7. december 2001 fra tilsynsrådet 

til Farum Kommune 1 om tilsynsrådet havde løbende tæt kontakt med 

revisionen, forklarede vidnet, at han ikke erindrer en sådan kontakt. Han tør ikke 

sige, om der har været kontakt. Vidnet mener, at det vigtigste skal stå i selve 

påtegningen og gentages i beretningen, men tilsynsrådet læser hele beretningen.” 

Vidnet Hans B. Thomsen, afdelingschef for Indenrigsministeriets kommunalafdeling, har forklaret 

om bl.a. afgrænsningen mellem kommunalafdelingens og økonomisk afdelings kompetence 

vedrørende regnskaber: 2 

”Adspurgt om hvor tilsynet med afholdelse af ikke-bevilgede udgifter ville være 

placeret, forklarede vidnet, at et sådant spørgsmål viser, at grænsen mellem 

områderne i praksis var flydende. Sådanne sager om manglende bevillinger blev 

behandlet i et samvirke mellem begge afdelinger. Der var tradition for et tæt og 

uformelt samarbejde mellem afdelingerne. Legalitetstilsynet omfatter bredt 

1 176-28,b20-23 (og 176-36,f2,b47-50). Se afsnit 23.7.1.3. 

2 316-183,b3 

- 219 -

lovligheden af alle kommunale dispositioner, herunder også tilsynet med 

afholdelse af ikke-bevilgede udgifter. Spørgsmålet kunne f.eks. komme op i 

forbindelse med regnskabssager/revisionsberetninger, som tilsynsrådet havde 

modtaget, men kunne også komme op i andre sammenhænge. 

Foreholdt vidnet Christian Trønnings forklaring 1 og adspurgt om hvorvidt 

tilsynsrådene skal se på, om kommuner afholder ubevilgede udgifter, forklarede 

vidnet, at det som nævnt er en del af legalitetstilsynet, og at tilsynsrådet var 

berettiget til at kontrollere, om der blev afholdt ubevilgede udgifter, også hvis 

revisionen ikke havde gjort bemærkninger herom. Adspurgt om hvilket grundlag 

tilsynsrådet havde for at rejse sagen eller tage en sag op, forklarede vidnet, at tilsynsrådene 

selv afgør hvilke sager, de tager op, men at de har pligt til at tage en 

sag op, hvis der er grund til at tro, at der er begået en ulovlighed, og det ikke 

drejer sig om ubetydelige forhold. Hvordan tilsynsrådet skal blive opmærksom på 

sådanne forhold er et andet spørgsmål. Tilsynsrådet får automatisk kommunens 

regnskaber, og de har en forpligtelse til at se på regnskaberne. Det vil ikke være 

acceptabelt, hvis tilsynsrådet aldrig læser regnskaberne, men tilsynsrådet er ikke 

forsynet med økonomisk ekspertise, og derudover er det svært at sige, hvor langt 

forpligtelsen går.” 

Vidnet Emil le Maire, tidligere afdelingschef for Indenrigsministeriets kommunalafdeling, 

har forklaret: 2 

”Kommunaljuridisk afdeling havde ansvar for kommunal jura, mens kommunaløkonomisk 

afdeling tog sig af alle økonomiske spørgsmål. Legalitetstilsynet lå i 

vidnets afdeling. Adspurgt om hvorvidt legalitetstilsynet også indebar tilsyn med 

afholdelse af ubevilgede udgifter, forklarede vidnet, at dette spørgsmål også var 

omfattet af legalitetstilsynet, da der er klare regler i styrelsesloven herom. Vidnet 

erindrer ikke, at ministeriet har haft sådanne sager, der i givet fald vel skulle 

dukke op i forbindelse med den kommunale revision. Der skulle så i kommunen 

formelt ske en tillægsbevilling. Alle regnskaber gik til kommunaløkonomisk 

afdeling, der tog spørgsmål op omkring kommunal økonomi. De råder kun over 

en enkelt jurist. Hvis de bemærker forhold i strid med styrelseslovens regler, vil 

sagen blive videregivet til kommunaljuridisk afdeling. Spørgsmålet om afholdelse 

af ubevilgede udgifter springer ikke frem ved læsning af regnskabet, men kræver 

yderligere oplysninger”. 3 

1 316-156,b 9-10 

2 316-184,b2 og 5 

3 Vidnets supplerende bemærkninger: ”Forholdet er…, at selv grundige studier af et kommunalt regnskab 

ikke i sig selv kan føre til en afsløring af ubevilgede udgifter, idet dette kræver en gennemgang af 

regnskabet sammenholdt med oversigt over byrådsvedtagelser eller andre oplysninger, for eksempel fra 

en klager eller fra revisionen.” 

- 220 -

Vidnet Thorkil Juul, afdelingschef for Indenrigsministeriets kommunaløkonomiske 

afdeling, har forklaret: 1 

”Det er efter vidnets opfattelse forkert at fokusere på økonomisk ekspertise i 

tilsynsrådene, for tilsynsrådet er et rent legalitetstilsyn, der bl.a. bygger på 

revisionsberetninger/-bemærkninger. Det er altså ikke et tilsyn med den økonomiske 

hensigtsmæssighed i kommunernes dispositioner. Sådant tilsyn skal man ikke 

foretage og har heller ikke mulighed for at foretage. For år tilbage, fra omkring 

1970, havde man amtsrevisorer i tilsynsrådene, idet kommunerne frem til 1981- 

1982 skulle søge tilsynsrådene om tilladelse ved dispositioner omkring salg af fast 

ejendom og låneoptagelse. Det gav mulighed for og måske også pligt til 

hensigtsmæssighedstilsyn. Der var f.eks. en sag omkring Ishøj kommune i 

70’erne, hvor der kom kritik. Efter at den ordning ophørte, var tilsynet alene et 

legalitetstilsyn. Det er herefter alene den kommunale revision, der både skal lave 

finansiel revision og kontrollere, at love og regler er overholdt. Den kommunale 

revision står også for forvaltningsrevision, dvs. vurdering af hensigtsmæssigheden 

af de kommunale dispositioner. De to typer revision skal deles op, og 

hensigtsmæssighedstilsynet skal byrådet og ikke tilsynsrådet forholde sig til. 

Forvaltningsrevisionen er udtryk for gode råd til kommunalbestyrelsen. Samlet 

kan man sige, at der er tradition for, at tilsynsrådet lægger revisionsberetningen og 

dens eventuelle bemærkninger til grund for sit legalitetstilsyn. 

Adspurgt om kontrollen med kommunernes eventuelle afholdelse af ubevilgede 

udgifter forklarede vidnet, at det er omfattet af legalitetstilsynet, idet det efter 

styrelsesloven er et krav, at der skal foreligge bevilling, inden udgiften afholdes. 

Der er en tolerancetærskel for mindre afvigelser. Adspurgt om hvorvidt tilsynsrådet 

skal reagere på sådanne forhold, hvis revisionen ikke har gjort bemærkninger, 

forklarede vidnet, at kutymen er, at man lægger revisionsberetningen til grund, 

men tilsynsrådene har mulighed for at anlægge deres egne vurderinger og er 

således ikke bundet af revisionens retlige vurderinger. 

… 

Adspurgt om hvordan Indenrigsministeriet kontrollerer kommunernes overholdelse 

af kassekreditreglen, forklarede vidnet, at kassebeholdningen viser noget om 

den økonomiske balance i kommunen. Hvis kommunen har behov for at trække 

på kassekreditten, påvirker det den gennemsnitlige likviditet beregnet som 

gennemsnit over en 12 måneders periode. Hvis kassebeholdningen forbliver 

negativ over en længere periode, er det en klar indikation af, at der ikke er balance 

i økonomien. Det er den indikator, der bruges i Danmark for at se, om en 

kommunes økonomi går ned af bakke og er i ubalance. Kommunen skal derfor 

tilrettelægge deres bogføring således, at både kommunen selv og revisionen 

løbende kan kontrollere udviklingen i kassebeholdningen. En kommune har pligt 

til selv at rette henvendelse til Indenrigsministeriet, hvis den ikke kan overholde 

kassekreditreglen. Bortset fra Farum Kommune og måske en enkelt anden 

kommune er kommunerne altid kommet til ministeriet, inden det er gået galt.” 

1 316-185,b3 og 8-9 

- 221 -

Vidnet Niels Jørgen Mau Pedersen, kontorchef i Indenrigsministeriets kommunaløkonomiske 

afdeling, har om genopretningsplaner for kommuner ”under administration” forklaret bl.a.: 1 

”Adspurgt om hvorvidt den kommunale revision påser planernes overholdelse, 

forklarede vidnet, at der er ingen direkte kontakt fra ministeriet til revisionen, men 

det ligger i systemet, at revisionen skal følge op på, om de vilkår, der er fastlagt i 

en plan, nu også overholdes. 

… 

Adspurgt om hvorvidt man overvejede at medinddrage Kommunernes Revision, 

forklarede vidnet, at det gjorde man ikke, for det ville næppe have været gavnligt 

for sagens fremme på det tidspunkt. Det var ikke deres indtryk, at Kommunernes 

Revision havde særligt godt overblik over kommunens økonomi. Hvis Indenrigsministeriet 

havde inviteret revisionen med i forhandlingerne, ville der måske 

”være gået detaljer i den”, og det var ikke meningen. 

… 

Adspurgt om vidnet har forslag til ændrede regler eller andet, der kunne have 

forhindret, at sagen fik det forløb, den gjorde, forklarede vidnet, at der efter hans 

opfattelse generelt bør være stor opmærksomhed både i revisionen og hos 

kommunalpolitikerne om reglerne for kommunal økonomi og låntagning, herunder 

også deponeringsregler og kassekreditreglen, for at sikre bevidsthed og 

åbenhed.” 

23.8. Straffesagerne 

23.8.1. Forklaringer under straffesagerne 

I straffesagerne mod henholdsvis Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen (benævnt hovedsa- 

gen) og mod et antal byrådsmedlemmer har såvel de tiltalte som en række vidner omtalt revi- 

sionens rolle, jf. beretningens bilag 7 og 9. Disse forklaringer er medtaget i dette afsnit. Op- 

mærksomheden henledes i øvrigt på kommissoriets punkt 1.5. og 1.6. om afgrænsningen til 

straffesagerne. 2 Skyldspørgsmål er endeligt afgjort ved straffedommene, hvorved bemærkes, 

at de tiltalte byrådsmedlemmer alle blev frifundet. 3 Kommissionens undersøgelse vedrører 

navnlig byrådsmedlemmernes arbejdsvilkår, herunder benyttelsen af revisionsberetninger. 

1 316-186,b5, 10 og 13. Om KR’s opfølgning på genopretningsplanen henvises til bind 15, kapitel 24. 

2 Jf. bind 1, kapitel 1.6 om straffesagernes betydning for kommissionens undersøgelse. 

3 Ved Retten i Hillerøds dom af 29. november 2007 blev de tiltalte byrådsmedlemmer frifundet for tiltale rejst 

mod dem for ikke at have påset og reageret på bevillingsoverskridelser, jf. styrelseslovens § 21. I dommen er 

forklaringerne alene gengivet i sammendrag, jf. beretningens bilag 7. Det nedenfor refererede er derfor fra retsbøgerne. 

I hovedsagen er vidneforklaringerne bortset fra indledningen gengivet ordret, hvorfor der citeres fra 

Retten i Hillerøds dom af 10. april 2007, jf. beretningens bilag 9.1. 

- 222 -

23.8.1.1. Tiltaltes forklaringer 

Peter Brixtofte har i hovedsagen om 1999-regnskabet forklaret: 1 

”I forbindelse med dokumentation af forelæggelsen af regnskabet for 1999 for 

byrådet, hvorefter sagsfremstillingen ordret svarer til de generelle bemærkninger 

til dette regnskab, har tiltalte bemærket, at revisionsberetningen jo var 

tilfredsstillende, og han ikke erindrer andre foranstaltninger end at økonomiudvalget 

som vedtaget den 12. juni 2001 udarbejdede en oversigt over angivelse 

af udløbsdatoer.” 

Peter Brixtofte har i hovedsagen om 2000-regnskabet forklaret: 2 

”Tiltalte fastholdt, at det i det reviderede regnskab for året 2000 angivne 

driftsresultat på minus 137,141 mio. kr. vedrørte finansforskydninger som 

tidligere om forklaret. Han anerkender berettigelsen af revisionens kritik i 

revisionsberetning nr. 117 om revision af regnskabet for året 2000 om det 

uheldige ved, at der i forhold til det budgetterede underskud på 84 mio. kr. var 

yderligere merudgifter på 53 mio. kr., men afviser revisionens følgende 

bemærkning ”Der er således forbrugt væsentlige beløb, uagtet at den fornødne 

bevillingsmæssige dækning i forhold til styrelseslovens § 40 stk. 2 ikke har været 

til stede”, idet afvigelserne i alle tilfælde var påtvungne udgifter, jfr. den 

detaillerede opregning af stort set alle disse poster i de generelle bemærkninger til 

regnskabet for 2000, ligesom det er tiltaltes absolutte opfattelse, at § 40 stk. 2, er 

overholdt, når der gives efterfølgende bevilling i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. 

Denne revisionsberetning offentliggøres rutinemæssigt alene med 

udeladelse af personfølsomme oplysninger. Nogle af Sabine Kirchmeier-Andersen 

under byrådsmødet af 9. oktober 2001 foreslåede foranstaltninger vedtoges 

enstemmigt. Budgettet for 2002 vedtoges på samme byrådsmøde.” 

Peter Brixtofte har i hovedsagen på spørgsmål om angivelse af finansiering af fem tillægsbevillinger 

i 2001, jf. styrelseslovens § 40, forklaret: 3 

”Foreholdt, at det i intet af disse tilfælde er angivet, hvordan finansiering skulle 

finde sted, selv om dette kræves i styrelsesloven, forklarede tiltalte, at de 

intelligente byrådsmedlemmer var ganske klare over, at når man ikke kunne spare 

andetsteds, ikke kunne sælge noget og naturligvis ikke kunne opkræve yderligere 

skatter, ligesom der ikke var oplyst noget om låneoptagelse, var der kun en 

mulighed tilbage, nemlig at tage af likviditeten. Byrådets medlemmer forudså 

herefter som en selvfølgelighed, at borgmester og forvaltning kunne finde den 

relevante nødvendige finansiering, uden at tiltalte gav nogen instruktion om, at 

der ikke måtte stå noget herom i referatet. Ej heller i de foregående år oplyste man 

1 Beretningens bilag 9.1, side 56 (238-99,f2,b56). 


3 Beretningens bilag 9.1, side 62 (238-99,f2,b62). 

- 223 -

i forbindelse med en tillægsbevilling, hvordan finansiering skulle finde sted, og 

tiltalte fremhævede som et tilfældigt eksempel herpå en anlægsbevilling på 1,770 

mio. kr. bevilget ved byrådsmødet 11. januar 2000 og omtalt i byrådsreferatet for 

den pågældende dag. 1 Kommunernes Revision og Tilsynsrådet har aldrig 

kritiseret denne praksis eller gjort gældende, at den skulle stride imod kommunestyrelseslovens 

§ 40.” 

Morten Pflug, byrådsmedlem (V), har i sagen mod byrådsmedlemmerne om 1999regnskabet 

forklaret: 2 

”I januar 2001 havde tiltalte en korrespondance med Peter Brixtofte, hvor han 

kritiserede Peter Brixtofte for at ville holde revisionen af 1999-regnskabet på den 

lukkede dagsorden. Peter Brixtofte blev splitter ravende tosset over dette, og deres 

forhold slog gnister. 

… 3 

Tiltalte var forundret over, at regnskabet bar en blank revisionspåtegning, når 

revisionsberetningen var så kritisk. Han ønskede møder og debat med Peter 

Brixtofte, men Peter Brixtofte var traineringens mester, og han fik ikke svar på 

sine spørgsmål. Han havde i 2000 2-3 gange rettet henvendelse til økonomidirektør 

Martin With for at få oplysning om økonomiske forhold og fået at vide, at 

borgmesteren havde sagt, at spørgsmål til forvaltningen skulle gå gennem 

borgmesteren. Efter deres brevveksling i januar 2001 rykkede han borgmesteren 

flere gange for svar på sine spørgsmål, men uden held. Peter Brixtofte fik pillet 

punktet vedrørende regnskabsrevisionen af dagsordenen i januar, og prøvede igen 

på mødet i marts at få punktet på den lukkede dagsorden, men tiltalte meddelte, at 

det ville han fortsat ikke være med til. Da punktet endelig kom på den åbne 

dagsorden på mødet den 12. juni 2001, kunne tiltalte ikke stemme for, fordi han 

stadig ikke havde modtaget svar på sine spørgsmål til borgmesteren. 

… 

Hans bekymring over regnskabet og revisionsberetning 114 (statuskonti og 

deponering) gav ikke anledning til for ham generelt at stille spørgsmål til Peter 

Brixtoftes embedsførelse. Revisionen havde sagt god for regnskabet, og han fik at 

vide, at der nu var blevet strammet op på proceduren. Det gav ham dog anledning 

til at være mere opmærksom efter sommeren og bakke op om Sabine Kirchmeier- 

Andersens arbejde. 

1 Dagsordenpunkt 4 ”Køb af fast ejendom” har følgende sagsfremstilling: ”Borgmesteren indstiller at Farum 

Kommune erhverver ejendommen matr. nr. …, beliggende … for en pris af 1.750.000 kr. og med overtagelse 

efter nærmere aftale. Såfremt Byrådet accepterer handelen skal der samtidig meddeles en bevilling på 1.770.000 

kr.” Økonomiudvalget indstillede på møde samme dag ejendommen erhvervet hvilket byrådet tiltrådte. Hverken 

økonomiudvalget eller byrådet anførte bemærkninger om finansiering. (336-2,f2,b12 og 337-2,f2,b11). 

2 438-27,b2-3,5 

3 Anklageren dokumenterede korrespondance. Se afsnit 23.6.1.11 

- 224 -

Da tiltalte læste revisionsberetningen, opfattede han det således, at der ikke var 

styr på tingene, men alligevel havde revisorerne jo givet en blank påtegning. Hans 

overvejelser udmøntede sig i, at han undlod at stemme for regnskabet.” 

Morten Pflug, har om 2000-regnskabet forklaret: 1 

”Anklageren gennemgik pkt. 62 på byrådsmødet 12. juni 2001. Tiltalte forklarede, 

at det er 2000-regnskabet, der diskuteres for første gang. Det skulle formelt bare 

videre til revisionen, og der var ikke tradition for, at regnskabet på det tidspunkt 

skulle være genstand for en nærmere drøftelse. Tiltalte ville afvente, at regnskabet 

kom tilbage fra revisionen og så se, om det havde givet revisionen anledning til 

bemærkninger. …” 

Morten Pflug har videre om 2000-regnskabet forklaret: 2 

”Tiltalte husker godt Sabine Kirchmeier-Andersens forslag om regelmæssig og 

systematisk budgetopfølgning og kender også revisionsberetning nr. 117. 

Beretningen havde han som bilags-materiale modtaget på normal vis 3-4 dage før 

byrådsmødet. Han havde naturligvis hæftet sig ved revisionens bemærkninger om, 

at budgettet ikke kunne bruges som styringsredskab, men også, at der igen var en 

blank påtegning fra revisionen. … 

… I sin korrespondance med borgmesteren i januar ville han gerne se, hvordan 

trækket på kommunens økonomi var. Han vidste, at der var realiseret værdier for 

1 milliard kr., og han ville gerne se, hvordan disse midler var blevet forvaltet. Der 

var for ham ingen tvivl om, at der var penge nok i kommunens kasse. På 

byrådsmødet den 12. juni i forbindelse med revisionsberetning nr. 115 fik man at 

vide, at revisionens bemærkninger til den løbende revision var ordnet. Han 

opfattede dette som en klar blåstempling, og at der var styr på tingene. … 

… De blanke revisionspåtegninger for årene 1997-2000 … var for tiltalte en 

blåstempling af, at tingene var som de skulle være. Revisionens bemærkninger til 

2000-regnskabet …, hvor revisionen anbefaler en egentlig finanspolitik, skal ses i 

sammenhæng med, at kommunen havde placeret en lille milliardformue på 

obligationsområdet. Revisionens anbefaling af en ændring af reglerne til kasse- og 

regnskabsregulativet var noget, der henhørte under økonomiudvalget. At budgettet 

ikke kunne bruges som styringsredskab havde sammenhæng med, at der var itproblemer. 

Alt i alt havde byrådet i sidste halvdel af 2001 fået strammet op på det 

meste. 

Foreholdt … byrådsmødet 9. oktober 2001, forklarede tiltalte, at det beroligede 

ham, at økonomiforvaltningen kunne skrive, at man havde haft et møde med 

revisionen, og at revisionen havde udtrykt stor tilfredshed med forvaltningens 

initiativer.” 

1 438-27,b5. Se afsnit 23.6.1.11. 

2 438-28,b3 og 5 

- 225 -

Erik Fuchs, byrådsmedlem (V), har i sagen mod byrådsmedlemmerne om 2000-regnskabet 

forklaret: 1 

”Forespurgt, om han var utryg ved revisionens bemærkning om, at der var afholdt 

væsentlige beløb uden be1øbsmæssig dækning, forklarer tiltalte, at det opfattede 

han som løst ved, at der nu var fremsat forslag om, at der skulle laves et sæt 

retningslinjer for budgetopfølgning, ligesom administrationen havde kigget på 

problemet og klaret det i september måned, Han kan ikke huske, at han med andre 

har diskuteret, hvad regelsættet om budgetopfølgning nærmere skulle gå ud på, 

eller i dag huske, om han selv havde nogen mening om det. Det på mødet 

fremkomne gav ham således ingen bekymringer om, at noget lignende skulle 

kunne gøre sig gældende for budget 2001. 

… 

Tiltalte oplyste, at han naturligvis var positiv overfor revisionens blanke påtegning. 

Gjort bekendt med bemærkningerne i mappe 28, side 186 nederst 2 , om 

revisionens møde med forvaltningen, oplyser tiltalte, at også denne oplysning var 

medvirkende til at stille ham tilfreds med regnskabsberetningen nr. 117. 

Også side 78 i mappe 34 3 , hvor revisionen bemærker, at der skal udarbejdes en 

investeringspolitik under henvisning til størrelsen af de likvide aktiver, oplyser 

tiltalte, at revisionens bemærkning om, at der var store likvide midler også virkede 

betryggende for ham.” 

Bent Jensen, byrådsmedlem (V), har i sagen mod byrådsmedlemmerne forklaret. 4 

”Der var gennem årene opbygget en tillid til, at der var styr på økonomien, og det 

gjorde sig også gældende i 2001. Der kom ingen signaler om, at der var noget 

galt, hverken fra embedsværket, Kommunernes Revision eller Tilsynsrådet.” 

1 438-33,b5-6 

2 630-28,f2,b158. Fra byrådets protokol den 9. oktober 2001, punkt 120: ”På et efterfølgende møde med revisionen 

den 21. september 2001 blev bemærkningerne gennemgået og revisionen har udtrykt stor tilfredshed med 

forvaltningens initiativer og afsluttende tidsplan for færdiggørelse”. Se afsnit 23.6.1.11. 

3 318-4,f1,b16. Fra revisionsberetning nr. 117, side 15: ”Under hensyntagen til størrelsen af likvide aktiver skal 

det anbefales, at der udarbejdes retningslinier herfor, således at der konkret tages stilling til den ønskede investerings 

strategi, herunder fastsættelse af grænser for påtagelse af kurs- og renterisici mv.” Se beretningens bilag 

4.1., side 161. 

4 438-35,b3 

- 226 -

Henrik Jerger, byrådsmedlem (V), har i sagen mod byrådsmedlemmerne om 1999-regnskabet 

forklaret: 1 

”Tiltalte kan godt huske diskussionen, og det er rigtigt, at han ikke selv tog ordet. 

Han var helt tryg ved at stemme for indstillingen fra økonomiudvalget. Der var en 

blank revisionspåtegning, og der var taget initiativer til at stramme op på 

afstemningsproceduren. Han havde således ingen bekymring over, at der var 

reservationer fra Lars Gram og Morten Pflug.” 

Hans Carl Nielsen, byrådsmedlem (A), har i sagen mod byrådsmedlemmerne forklaret: 2 

”Arbejdet i 2001 i udvalgene forløb på samme måde, som det havde gjort i de 

tidligere år. Der var ingen fra forvaltningen, der fremkom med oplysninger om 

noget, der kunne give anledning til, at advarselslamperne blev tændt, ligesom der 

ej heller fremkom oplysninger fra revisionens side om noget, som byrådsmedlemmerne 

skulle være særlig på vagt overfor. Alle beslutninger i udvalgene 

blev stort set truffet i enighed.” 

Flemming Oppfeldt, byrådsmedlem (V), har i sagen mod byrådsmedlemmerne om 2000-regnskabet 

forklaret: 3 

”Som medlem af økonomiudvalget gik tiltalte naturligvis revisionsberetningen 

igennem, og der fandt en diskussion sted om revisionens ønsker i økonomiudvalget. 

Alle var enige i, at der skulle rettes op på informationsniveauet i form af 

budgetopfø1gningsskemaer. Tiltalte hæftede sig ved at der var vækst i kommunen, 

og at der var mange penge i kassen, og at der ville komme flere, når salget af 

grunde blev indledt, samt at revisionen havde peget på, at kommunen på grund af 

størrelsen af likviderne måtte have en investeringsstrategi. 

Forespurgt om tiltalte i lyset af revisionens kritik over at der var afholdt udgifter 

uden bevillingsmæssig dækning i 2000, ikke havde bekymring over, om det 

samme gjorde sig gældende i 2001, forklarede tiltalte, at det var han ikke 

bekymret for og henviste til kommunens fine økonomi, og at der ifølge revisionen 

var penge til stede. Han havde opfattelsen af, at der straks ville blive lavet 

retningslinjer for budgetopfølgning. ...” 

… 

Kommunen havde i 1995 vedtaget et kasse- og regnskabsregulativ, hvor punkt 2.3 

og punkt 2.6 aldrig var blevet effektueret. Revisionen havde ikke tidligere påtalt 

det, og det var første gang tiltalte hørte om det i forbindelse med 

revisionsberetning nr. 117, men det beroligede ham, at der straks var blevet fulgt 

1 438-39,b3 

2 438-42,b9 

3 438-48,b1-3 

- 227 -

op på det, som det fremgår af sagsfremstillingen til byrådsmødet af 9. oktober 

2001, side 1, punkt 6.1 til 6.6. 1 hvor det blandt andet fremgår, at revisionen havde 

udtrykt stor tilfredshed med forvaltningens initiativer. Revisionens blanke 

revisionspåtegning opfattede tiltalte således, at regnskabet var orden, og at 

pengene var til stede, Revisionen burde være dem af alle, der skulle advare 

byrådsmedlemmer, hvis noget ikke var, som det skulle være. 

Adspurgt af anklageren husker tiltalte ikke, om der tidligere forud for regnskabsåret 

2000 havde foreligget den kombination af manglende retningslinjer for aflæggelse 

af regnskab med kritik af, at der har været afholdt væsentlige udgifter 

uden bevillingsmæssig dækning. Da han gennemgik revisionsberetningen, var han 

opmærksom på revisionens bemærkning om afholdelse af væsentlige udgifter 

uden bevillingsmæssig dækning.” 

Per Edrén, byrådsmedlem (C), har i sagen mod byrådsmedlemmerne om 2000-regnskabet 

forklaret: 2 

”Tiltalte fandt det naturligvis ærgerligt, at revisionen på visse punkter havde kritik 

til regnskab 2000, men fandt det på den anden side glædeligt, at der ifølge 

forvaltningen nu var taget hånd om det. Det var sædvanligt, at revisionsfirmaet 

deltog i det økonomiudvalgsmøde, hvori regnskabet var til drøftelse, og gav en 

redegørelse, og at der var en dialog mellem politikerne og revisorerne. Politikerne 

har sikkert først fået kendskab til revisionens kritiske bemærkninger, da 

revisionsberetningen blev sendt ud i forbindelse med dagsordenen til mødet, 

hvilket plejede at ske nogle dage inden mødets afholdelse. Han har fundet det i 

orden, at retningslinjer til budgetkontrol først blev vedtaget i februar 2002. 

For så vidt angår kritikken af, at der har været afholdt væsentlige beløb uden 

bevilling, kan han ikke i dag huske, om der dengang var oplysninger om, hvor stor 

en del de lovbundne og kalkulatoriske udgifter udgjorde. 

Forvaltningen ville sørge for, at tingene blev bragt i orden, og revisionen ville 

passe på, at det skete, og det fandt tiltalte betryggende.” 

Poul Winckler, byrådsmedlem (A), har i sagen mod byrådsmedlemmerne om 2000-regnskabet 

forklaret.: 3 

”Tiltalte kan ikke i dag huske, om han har modtaget revisionsberetning nr. 117. 

Generelt vil han udtrykke, at når der foreligger en blank revisionsberetning, så 

ville det ikke give ham anledning til nogen faresignaler. Han har læst 

forvaltningens sagsfremstilling til byrådsmødet den 9. oktober 2001 4 , og her kan 

1 Se afsnit 23.6.1.11. 

2 438-51,b6 

3 438-45,b2 

4 Se afsnit 23.6.1.11. 

- 228 -

man ikke læse sig til, at der var afholdt væsentlige beløb uden den fornødne 

bevilling, eller at budgettet ikke var egnet til økonomistyring. Der havde ikke i 

den socialdemokratiske gruppe forud for Sabines Kirchmeier-Andersens forslag 

om retningslinjer til budgetopfølgning været nogen debat herom.” 

Hüseyin Tas, byrådsmedlem (V), har i sagen mod byrådsmedlemmerne om 1999-regnskabet 

forklaret: 1 

”Tiltalte kan godt huske, at Lars Gram og Morten Pflug ikke kunne stemme for 

regnskab 1999. Det vakte ikke nogen større bekymring hos tiltalte, dels fordi 

revisionen havde påtegnet regnskabet med, at det var retvisende, og dels blev han 

beroliget af at der fremover ville ske forbedringer i afstemningsproceduren, og 

endelig havde de to partikollegaer ikke stemt imod. Han husker ikke i dag noget 

om, at punktet skulle have været behandlet på et byrådsmøde i januar.” 

23.8.1.2. Vidners forklaringer 

Vidnet Helene Lund, byrådsmedlem (F), har i hovedsagen og vedstået i sagen mod byrådsmedlemmer 

om 1999-regnskabet forklaret: 2 

”I forbindelse med dokumentation af revisionen af regnskabet 1999, særlig referat 

af byrådsmødet 12. juni 2001 (pkt. 61), har vidnet forklaret, at SF opfattede 

regnskabet l999 som indeholdende et stort ubudgetteret overforbrug. Regnskabet 

blev først endeligt godkendt 12. juni 2001, hvilket var exceptionelt sent, men det 

blev til stadighed udskudt. Først kom det på lukket møde, og når SF krævede det 

overført til åbent møde, blev det udskudt, deraf forsinkelserne. Da regnskabet kom 

tilbage fra revisionen, var SF chokerede over på afvigelserne på 31 mio. på 

driftsregnskabet og de manglende afstemninger. Endvidere var man ud over de 

store kritisable overskridelser chokerede over revisionens bemærkninger bl.a. den 

manglende klarlæggelse af eventualforpligtelserne. SF ønskede derfor ikke at 

godkende regnskabet, og da det foreholdtes dem, at de ikke var berettigede dertil, 

undlod man at stemme. Nøje foreholdt af forsvaret, at SF havde medvirket til at 

godkende regnskabet allerede ved byrådsmødet den 8. august 2000 3 , hvor den 

afgørende passus i økonomiudvalgets indstilling, som godkendtes af byrådet, var 

”det foreliggende regnskab l999 indstilles godkendt fremsendt til Revisionen”, 

fastholder vidnet, at med denne formulering har man alene godkendt, at 

regnskabet blev fremsendt til revisionen, medens man reserverede sin endelige 

stillingtagen til regnskabet, når det var modtaget tilbage med Revisionens 

bemærkninger. Yderligere foreholdt af forsvareren, at hendes under domsforhandlingen 

tilkendegivne begrundelse for ikke at stemme for regnskabet ikke 

fremgår af hendes bemærkninger på byrådsmødet den 12. juni 2001, bemærker 

1 438-46,b3 


3 337-2,f1,b138-139. Se afsnit 23.6.1.11. Om styrelseslovens § 45, stk. 2, henvises til afsnit 23.2.1. med noter. 

- 229 -

vidnet, at hun på dette tidspunkt nærmest havde opgivet sagen, og at den nævnte 

begrundelse i hvert fald havde været afgørende for SF’s stillingtagen og havde 

været nævnt tidligere.” 

Helene Lund har i hovedsagen og vedstået i sagen mod byrådsmedlemmer om 2000-regnskabet 

forklaret: 1 

”I forbindelse med dokumentation af regnskabet for 2000 og den dertil hørende 

revisionsberetning nr. 117 har vidnet forklaret, at SF var chokeret over revisionsberetningen, 

dels over det store underskud på 137 mio. kr. som man ikke havde 

været forberedt på, dels over at det af beretningen fremgik, at det tidligere budget 

ikke havde været egnet som styringsredskab, endelig over borgmesterens reaktion, 

hvorefter alt var i orden, idet revisionen ikke havde taget forbehold overfor 

regnskabet. SF ville derfor ikke godkende regnskabet, hvilket vidnet udtalte 

direkte i byrådsmødet 9. oktober 2001.” 2 

Helene Lund har i sagen mod byrådsmedlemmerne om 2000-regnskabet forklaret: 3 

”Da vidnet så revisionsberetningen, var hun meget forbavset over, at revisionen 

kunne give udtryk for, at budgettet ikke egnede sig som styringsredskab, samtidig 

med at revisionen kunne give regnskabet en blank påtegning. 

Vidnet var også bekymret over revisionens bemærkninger om, at der var afholdt 

væsentlige beløb uden bevillingsmæssig dækning, Det var noget, som hun. 

genkendte fra tidligere års regnskaber. Hun var klart bekymret for, at noget 

tilsvarende kunne ske for året 2001.” 


2 Vidnet forklarede herom ifølge retsbogen fra 2. november 2004, side 206 (238-30,b4): ”Hun forsøgte 

den 17. og på ny den 31. oktober 2001 at få suppleret udskriften fra byrådsmødet den 9. s.m., således at 

det udtrykkeligt fremgik, at SF ikke kunne godkende regnskabet for 2000, men borgmesteren svarede den 

22. november 2001, at der ikke kunne stemmes om godkendelse af et årsregnskab, når byråd behandlede 

revisionsrapporten for det pågældende år, hvorfor SF ikke kunne få sin mindretalsudtalelse tilført 

protokollen. Dette gjorde vidnet meget vred. Hun har ikke direkte kendskab til et folketingsspørgsmål og 

svar af 9., henholdsvis 31. maj 2001 vedrørende formen for godkendelse af kommunale regnskaber, men 

hun husker, at hun har talt med folketingsmedlemmer af sit eget parti, som lovede at bringe spørgsmålet 

frem overfor ministeren.” Se beretningens bilag 10, afsnit 2.14.1.1.3 om indenrigsminister Karen 

Jespersen (A)'s svar af 31. maj 2001. Det hedder bl.a.: “Kommunalbestyrelsens afgivelse af regnskabet til 

revisionen - der skal ske inden den 1. juni det følgende år - indebærer en stillingtagen til, at regnskab med 

bilag foreligger i den foreskrevne form, således at regnskabet kan undergives revision. Derimod skal 

kommunalbestyrelsen ikke træffe afgørelse om godkendelse af regnskabet, inden det afgives til 

revisionen. Kommunalbestyrelsen skal således først træffe afgørelse om godkendelse af regnskabet, når 

revisionens bemærkninger foreligger.” Se i øvrigt afsnit 23.2.1. om styrelseslovens § 45, stk. 2, med noter. 

Se også afsnit 23.6.1.11. og bind 3, kapitel 4.4.2.13. 

3 438-58,b6 

- 230 -

Helene Lund har videre i sagen mod byrådsmedlemmerne om mødet den 9. oktober 2001 for- 

klaret: 1 

”Hendes udtalelse på mødet om, at der var revisionsbemærkninger, så det var en 

gru, gik bl.a. på revisionens bemærkninger om, at eventualforpligtelser ikke 

fremgik af regnskabet. Det var første gang, at hun hørte om udtrykket 

“eventualforpligtelser” for regnskabet 1999. For regnskab 2000 erindrer hun 

revisionsbemærkningen om, at budgettet ikke var egnet som økonomisk styringsredskab. 

Hun fandt det bekymrende, at der var så mange kritiske bemærkninger fra 

revisionen for så vidt angik regnskaberne for 1999 og 2000. Hun kunne ikke 

forstå, hvordan regnskaberne kunne få en blank påtegning, når der var så alvorlige 

kritiske bemærkninger fra revisionen.” 

Lars Gram, byrådsmedlem (V), har i hovedsagen om 1999-regnskabet forklaret: 2 

”I forbindelse med dokumentation af regnskabet for 1999 og dettes behandling i 

byrådet har vidnet forklaret, at han havde fået dette regnskab og havde studeret 

det op til et byrådsmøde. Der var et forklarligt underskud, som han efter samtale 

med borgmesteren accepterede. Han husker ikke nu i enkeltheder tallene, men er 

på forehold klar over, at regnskabet indeholdt et stort tal for afdrag på lån. Han 

stemte uden problem for at sende regnskabet til revision, men da det kom hjem fra 

revisionen, blev han meget betænkelig ved revisionsbemærkningerne, særligt ved 

bemærkningerne om de uigennemskuelige mellemregningskonti. Hans betænkeligheder 

voksede ved, at borgmesteren på et gruppemøde i Venstre inden det 

byrådsmøde i januar 2001, hvor regnskabet skulle være fremlagt, besluttede, at 

behandlingen skulle ske på lukket møde. Vidnet husker nu ikke, hvilken 

begrundelse borgmesteren gav herfor. Foreholdt af forsvareren, at det eventuelt 

kunne skyldes, at revisionsbemærkningerne indeholdt kritiske bemærkninger, som 

kunne henføres til et privat firma, bestrider han ikke, at dette kunne være tilfældet, 

men det ændrer ikke ved, at det fortsat efter hans opfattelse var utilstedeligt at 

behandle regnskabet på lukket møde. Regnskabet og revisionsrapporten er 

borgernes og de enkelte byrådsmedlemmers garanti for, at der bliver forvaltet 

ordentligt. Det endte med, at spørgsmålet blev taget af dagsordenen, hvorved 

vidnet bekræfter, at borgmesterkontoret afgør, hvad der skal på dagsordenen og 

hvad der ikke skal. Vidnet tiltræder på forehold, at han kunne selv have begæret 

punkt optaget på dagsordenen. Inden et senere møde kom diskussionen igen, men 

det var fortsat borgmesterens opfattelse, at regnskabet skulle behandles på lukket 

møde, og da revisionsrapporten endelig kom frem til byrådsmødet den 12. juni 

2001, undlod vidnet at stemme for godkendelse af regnskabet, hvilket var 

motiveret af dels revisionsrapportens kritiske bemærkninger og dels beslutningen 

om behandling af sagen på lukket møde.” 

1 438-61,b3 

2 Beretningens bilag 9.1, side 141-142 (238-99,f2,b141-142). 

- 231 -

Sabine Kirchmeier-Andersen, byrådsmedlem (A), har i hovedsagen og vedstået i sagen mod 

byrådsmedlemmer om 1999-regnskabet forklaret: 1 

”Da vidnet første gang så regnskabet for 1999, havde hun ingen grund til at 

betvivle bemærkningerne, hvorefter der var et lille driftsunderskud, men i øvrigt 

syntes regnskabet at være i orden. I den følgende tid blev vidnet langsomt usikker 

og utryg ved situationen; hun betegner det som en langsom optrapning. Da det 

reviderede regnskab 1999 blev behandlet på byrådsmødet den 12. juni 2001 som 

punkt 61, oplæste Lars Gram en kritisk fax fra Kommunernes Revision. Ganske 

vist henviste det oplæste ikke til regnskabet for 1999, men til et senere kasseeftersyn 

i året 2000 (det oplæste er identisk med bilaget til punkt 63, forhandlet 

senere samme dag), men det sagte gjorde vidnet så generelt usikker, at hun på 

stedet besluttede, at hun ikke kunne stemme for den endelige godkendelse af 

regnskabet 1999, men undlod at stemme i lighed med bl.a. Lars Gram.” 

Sabine Kirchmeier-Andersen, byrådsmedlem (A), har i hovedsagen og vedstået i sagen mod 

byrådsmedlemmer om 2000-regnskabet forklaret: 2 

”I forbindelse med dokumentation af byrådsmøde af 9. oktober 2001, pkt. 120, 

revisionsberetning nr. 117 til regnskab 2000, har vidnet forklaret, at hun havde 

fundet det uheldigt, at revisionsberetning nr. 117 vedrørende driftsregnskabet 

2000 gav en blank påtegning og alene udtrykte kritik i bemærkningerne. Dette 

misforhold har som bekendt medført, at Farum kommune senere overvejer at 

anlægge sag imod revisionsfirmaet. I første omgang var man enige i byrådet om at 

vedtage vidnets forslag om, at økonomiudvalget skulle vedtage retningslinjer for 

en regelmæssig og systematisk budgetopfølgning, men vidnet bemærkede senere, 

at Venstre under den politiske debat gjorde meget ud af, at selve påtegningen var 

blank. Da hun nærlæste revisionsberetningen, lagde hun ikke så meget i 

hovedtallene, som viste et underskud på 137 mio. kr., medens kommunens egne 

tal havde vist et underskud på 52 mio. kr., for dels havde hun så mange gange råbt 

op om overskridelser, dels var det mere et spørgsmål om manglende oplysninger 

uanset tallet i den sidste ende, hvilket hun anså for fundamentalt galt. (I denne 

forbindelse forholdt forsvaret vidnet, at kommunens egne regnskabstal nævnte 

statusposteringer for 137 mio. kr.). Hun blev, da hun læste punkt 6.5 i 

revisionsberetningen, klar over deponeringens omfang. (Dette punkt slutter, at 

"det pligtige deponeringsbeløb ... ultimo 2000 er beregnet til 575.852.028 kr."). 

Hun var ikke klar over, hvorvidt hele det øvrige byråd erhvervede den samme 

viden som hun, men hun fandt det uheldigt, at kommunen ikke selv havde 

foretaget opdeling, således at det nøjagtigt kunne ses, hvad der var deponeret, og 

hvad der var egentlig likviditet.” 3 

1 Beretningens bilag 9.1, side 146 (238-99,f2,b146) 

2 Beretningens bilag 9.1, side 149-150 (238-99,f2,b149-150) 

3 Vidnet blev herefter foreholdt, at deponeringens omfang fremgik af budgettet for 2000. 

- 232 -

Vidnet Sabine Kirchmeier-Andersen har endvidere i sagen mod byrådsmedlemmer om 2000- 

regnskabet forklaret: 1 

”Hun havde måttet konstatere, at Kommunernes Revision havde fundet, at 

Regnskab 2000 gav et retvisende billede af kommunens økonomi. Bekymringerne 

over økonomien - som hun delte - havde revisorerne henvist til rapporten. Hun var 

dybt forvirret over, at de kunne give en blank påtegning, men hun var ikke revisor 

og måtte klappe hælene sammen overfor det store revisionsfirma. Kommunen har 

senere anlagt en erstatningssag mod revisionsselskabet.” 

Flere byrådsmedlemmer har herudover været afhørt i hovedsagen under anken om bl.a. regn- 

skaber og revision, jf. beretningens bilag 9.2. 

Carsten Lehrmann, økonomidirektør, har i sagen mod byrådsmedlemmer om 2000-regnskabet 

forklaret: 2 

1 438-54,b6 

2 438-65,b2 

”Vidnet oplyste, at han fik revisionsberetning nr. 117 i hænderne omkring den 

dato beretningen har, den 14. august 2001. Der er ikke noget unormalt i, at 

beretningen først kom på byrådsmødet den 9. oktober. Han kan ikke i dag huske, 

at revisionens bemærkninger var genstand for nogen særlig drøftelse i forvaltningen. 

Kommunernes Revision havde henvendt sig til vidnet som økonomidirektør og 

også til borgmesteren. Han kan ikke huske, hvem Kommunernes Revision 

forhandlede med, men det har muligvis været med Jørgen Larsen. 

Han husker ingen speciel reaktion fra borgmesteren i anledning af revisionsberetningen. 

Forespurgt, om sagsfremstillingen til byrådsmødet den 9. oktober 2001 er 

tilstrækkelig fyldestgørende for byrådsmedlemmerne, forklarede vidnet, at han 

ikke kender juraen, men at revisionsprotokollen medfulgte som bilag, og at man 

må forvente, at byrådspolitikerne kigger i bilagsmaterialet, hvis der er noget, som 

de savner svar på. Han har som økonomidirektør skrevet en del af sagsfremstillingen. 

Foreholdt, at det på byrådsmødet den 30. januar 2001 efter forslag fra SF blev 

vedtaget, at sagsfremstillinger fremover skulle udformes på en sådan måde, at 

politikerne ved at læse sagsfremstillingen ville være i stand til at forstå sagens 

sammenhæng, forklarede vidnet, at han ikke i dag kan huske det pågældende 

dagsordenpunkt, men at han er enig i, at det efter vedtagelsen af dagsordenspunktet 

fordrer, at forvaltningens sagsfremstilling tager de væsentligste ting ud. 

- 233 -

Foreholdt, om sagsfremstillingen til byrådsmødet 9. oktober 2001 vedrørende 

revisions beretning nr. 117 ikke burde have indeholdt revisionens kritiske 

bemærkninger om, at der var afholdt merudgifter på 53 mio. kr., at budgettet var 

uegnet som styringsredskab, og at der var afholdt væsentlige beløb uden 

bevillingsmæssig dækning, erkender vidnet, at det ville have været hensigtsmæssigt, 

hvis disse punkter havde været taget med i sagsfremstillingen. De 

sagsfremstillinger, der hidrører fra økonomisk forvaltning, har vidnet selvfølgelig 

sat sig ind i.” 

Birgit Pedersen, økonomimedarbejder, har i sagen mod byrådsmedlemmer om 2000-regnskabet 

forklaret: 1 

”Foreholdt sagsfremstilling til Revisionsberetning nr. 117 til byrådsmødet den 9. 

oktober 2001 forklarer vidnet, at det ikke er hende, der har udarbejdet 

sagsfremstillingen, men at hun har læst den. 

Forespurgt, om vidnet finder sagsfremstillingen dækkende, forklarer vidnet, at det 

undrede den økonomiske forvaltning, så lidt Kommunernes Revision gjorde 

opmærksom på, når de gennemgik af regnskabet. Der burde stå mere i deres 

beretning. Vidnet kan ikke svare på, hvorfor revisionens kritik om, at budgettet 

ikke kan anvendes som styringsredskab, og at der er afholdt væsentlige beløb 

uden bevillingsmæssig dækning, er udeladt fra sagsfremstillingen til byrådsmødet. 

Vidnet har ikke deltaget i drøftelser om sagsfremstillingen. 

Foreholdt, at der i sagsfremstillingen står, at der var afholdt et møde 21. 

september 2001 med revisionen, der havde udtrykt stor tilfredshed med forvaltningens 

initiativer, forklarer vidnet, at hun ikke har deltaget i det pågældende 

møde. … 

… 

Vidnet erindrer ikke, at Carsten Lehrmann skulle være kommet tilbage efter et 

møde med revisionen og have givet udtryk for, at det ikke så så slemt ud og at 

revisorerne havde været glade for økonomiafdelingens initiativ.” 

Vidnet Henrik Nevado, revisor, holdleder 1990-1992, har i hovedsagen forklaret: 2 

”…Engang i februar 1990 ringede Peter Brixtofte og udbad sig et møde om 

principperne for repræsentationsbilagene, idet han sagde, at der kørte en hetz mod 

ham vedrørende disse bilag. Han ønskede mødet hjemme hos sig selv. Vidnet var 

i tvivl om, hvorvidt det var passende, og forelagde straks spørgsmålet for Poul 

Erik Sørensen, som nævnte det for direktøren og derefter gav grønt lys. Kl. 11 den 

følgende dag holdt vidnet og Sørensen herefter et møde med Peter Brixtofte på 

1 438-78,b5-6 

2 Beretningens bilag 9.1, side 564 (238-99,b564) 

- 234 -

dennes private adresse. Man gennemgik de generelle regler for repræsentationsbilag, 

og de to fra Kommunernes Revision understregede, at formål og 

deltagernes navne skulle fremgå af bilagene, medens man ikke talte om størrelsen 

af repræsentationsudgiften. Man har sikkert haft nogle konkrete regninger med for 

at kunne illustrere vejledningen, men vidnet husket det ikke. Peter Brixtofte gav 

udtryk for, at der var dokumenter, hvor man ikke ønskede formålet oplyst for alle 

og enhver, f.eks. ved køb og salg af fast ejendom. De to revisionsmedarbejdere 

kunne indse rigtigheden af dette og sagde, at i så fald skulle bilaget henvise til 

noget andet, hvor man kunne finde de nødvendige oplysninger, f.eks. til en 

kalender. Vidnet er sikker på, at man har fulgt sagen op, og vidnet har ingen 

erindring om vanskeligheder eller fejl i perioden.” 

Vidnet Ulrik Klausen, revisor og medunderskriver på revisionsberetningerne for 1994-1999 

har i hovedsagen forklaret: 1 

”.. Han reviderede Farum kommune indtil udgangen af 2000. Det specielle ved 

Farum var ikke kommunen som sådan, men den dynamiske borgmester, som 

afprøvede grænser, således om ”sale-and-lease-back”. Han lagde ikke særlig vægt 

på repræsentationsudgifterne, men vidste, at disse udgifter var store, hvilket var 

kendt af alle, også af kommunalbestyrelsen. Han har set konklusionen i 

arbejdsnotatet af 14. august 2000 med bemærkningerne om dels de manglende 

formalia ved repræsentationsudgifter, dels disses størrelse, men han har først set 

dette notat, da politiet bad om det. Hvis han dengang havde været gjort 

opmærksom på de store kuvertpriser, ville han nok have spurgt nærmere. Internt 

holder den kundeansvarlige, i dette tilfælde Robert Knudsen, øje med de 

underordnedes arbejdspapirer og godkender disse, medens vidnet som chef holder 

øje med den kundeansvarliges personlige arbejde, men ikke rutinemæssigt med de 

underordnedes arbejde; han kan dog i dag kalde dem frem på skærmen, hvis han 

ønsker det, men på det relevante tidspunkt forelå notatet af 14. august 2000 muligt 

kun på papir. Han husker brevet af 6. december 2000, som han selv skrev som 

forberedelse til mødet den 12. s.m., hvilket møde han husker i store træk. Peter 

Brixtofte deltog, dennes chauffør var tilstede i lokalet, hvorhos enten Frimand 

Jensen eller Jørgen Larsen var til stede. Mødet fandt sted i Farum Park. Man 

drøftede repræsentationsudgifterne på grundlag af det foreliggende administrative 

notat. Dette er forløberen for revisionsbemærkningerne, men hvis formålet med 

notatet opnås, er det ikke nødvendigt at gengive det i de senere revisionsbemærkninger. 

Han husker, at Peter Brixtofte lovede at rette sig efter 

henstillingerne i det administrative notat, dvs. at oplyse formål med mødet og 

mødets deltagere på repræsentationsbilagene, nøjagtigt som skattevæsenet kræver 

det af private. Vidnet tilføjer, at det kun er rimeligt, at offentlige myndigheder 

lever op til de samme krav som private. Efter et sådant møde giver revisionen 

altid en rimelig tid til kunden med henblik på at bringe rutinerne i orden, og man 

farer ikke ud dagen efter for at kontrollere, om henstillingerne følges. Vidnet går 

ud fra, at Farum kommune har opfyldt det, men selv forlod han jo revisionen af 

Farum umiddelbart herefter. Han husker ikke, om der var egentlig forvaltnings- 


- 235 -

evision specielt på repræsentationsudgifterne, men bemærker, at arbejdsnotatets 

udtalelse om en kuvertpris på 1.500 kr. er udtryk for forvaltningsrevision, ikke så 

meget et spørgsmål til kunderne som en konstatering fra revisor selv. Måske 

kunne dette have været fulgt op, f.eks. af Robert Knudsen som den kundeansvarlige. 

Der foreligger ikke arbejdspapirer omkring en eventuel opfølgning bl.a. på 

udtalelsen om kuvertprisen i arbejdsnotatet. Vidnet tilføjer dog, at han ville have 

forventet, at Robert Knudsen ville have undersøgt sagen. På direkte forehold må 

vidnet erkende, at man ikke laver arbejdspapirer på alle forhold, når man får en 

forklaring. 

Afhørt af forsvaret forklarede vidnet, at han ikke har drøftet størrelsen af 

repræsentationsudgifterne med Farum kommune, men han udelukker ikke, at han 

dengang har talt med Robert Knudsen, inden han selv forlod Helsingørkontoret, 

men ikke siden og ej heller efter nærværende sags fremkomst.” 

Vidnet Robert Knudsen, revisor, holdleder 1999-2001, har i hovedsagen forklaret: 1 

”… Han var med titlen ledende revisor chef for 4-5 mand og havde fra 1. januar 

1999 ansvaret for Farum. Chefrevisor for Farum, et led over den ledende revisor, 

var Ulrik Klausen. Ved årets begyndelse lægges en plan for den kommende 

revision, typisk omfattende to uanmeldte besøg og et antal anmeldte besøg. Efter 

hvert besøg udarbejder en revisor et arbejdsnotat for det udførte arbejde, f.eks. et 

notat udarbejdet 14. august 2000 af [NN]. Vidnet har selvfølgelig set dette. I 

notatets konklusion nævnes, at repræsentationsudgifterne i en del tilfælde ikke er 

forsynet med oplysninger om formål og deltagere, samt at kuvertprisen i de fleste 

tilfælde ligger over 1.500 kr. Vidnet husker, at Farum kommune svarede, at der 

formentlig afholdtes møder over en hel dag, hvilket medførte de høje kuvertpriser. 

Der er vedrørende revisionen udarbejdet, dels et såkaldt administrativt notat, dels 

senere bemærkninger til revisionsberetningen. Et administrativt notat fremsendes 

til kunden med anmodning om svar, men optages ikke i de senere 

revisionsbemærkninger. Vidnet har selv udarbejdet udkastet til revisionsbemærkningerne 

og er sikker på, at hans forslag blev fulgt af chefrevisoren, i 

hvert fald husker han ingen ændringer. Han deltog i det afsluttende møde af 12. 

december 2000 sammen med chefrevisor Ulrik Klausen, dennes efterfølger 

Kenneth Andersen, Peter Brixtofte og andre fra kommunen, hvis navne han har 

glemt. Mødet fandt sted på Farum Park eller Farum Arena. På dette møde 

1 Beretningens bilag 9.1, side 561-563 (238-99,f2,b561-563). I dommen refereres de omtalte bilag således på side 

563: ”De relevante bemærkninger i arbejdsnotatet af 14.august 2000, udarbejdet af [NN], lyder: ”Repræsentationsudgifter: 

Det er ikke muligt at gennemskue om regningerne bliver bogført på de respektive repræsentationskonti. 

Der er en del regninger, hvor der ikke står hvad det vedrører og hvem der har deltaget. Selve udgifterne 

ligger i de fleste tilfælde over 1.500,00 kr. pr. kuvertpris. Der er en enkelt regning der lyder på 2.655,00 kr. i 

kuvertpris med kun en deltager...” De relevante bemærkninger i det administrative notat i årsberetningen for 

1999 lyder: ”Repræsentationsudgifter. Kommunens bilagsmateriale vedrørende repræsentationsudgifter bør 

overholde samme formalia, som skattevæsenet stiller til private virksomhedens repræsentationsbilag. Specielt 

når det drejer sig om restaurationsbilag, bør bilaget forsynes med oplysninger om formål med sammenkomsten, 

samt hvem der har deltaget.” 

- 236 -

gennemgik man udkastet til revisionsbemærkningerne samt det administrative 

notat. Vidnet er klar over, at dette for så vidt angik repræsentationsudgifterne kun 

nævnte formalia såsom oplysninger om formål og deltagere, men ikke arbejdsnotatets 

bemærkninger om kuvertprisen. Vidnet husker ikke klart årsagen hertil, 

men hvis man har hørt, at flere personer deltog end de først angivne, ville det 

forklare kuvertprisen, som herefter naturligt ville falde. Vidnet er sikker på, at han 

har fået en forklaring, som stillede revisionen tilfreds, men den ses ikke 

nedfældet. Inden mødet af 12. december har vidnet drøftet spørgsmålet om 

repræsentationsudgifterne med kommunens ledelse, formentlig med Leif Frimand 

Jensen, muligt en anden embedsmand. Vidnet har ikke drøftet sagen efter sin 

afgang fra Kommunernes Revision. 

Afhørt af anklageren udtalte han, at forvaltningsrevision omfatter både 

hensigtsmæssighed og økonomisk fornuft, herunder sparsommelighed. Han er 

sikker på, at Peter Brixtofte har accepteret bemærkningerne i det administrative 

notat, for havde han ikke gjort det, ville man have nævnt det i den senere 

beretning. Han går ligeledes ud fra som givet, at man i revisionen har fået et 

tilfredsstillende svar på spørgsmålet om antallet af deltagere og formålet med 

regningerne.” 

Vidnet Kenneth S. Andersen, chefrevisor, har i hovedsagen forklaret, 1 

”at han siden 1. januar 2001 har haft revisionen for bl.a. Farum kommune, som 

han overtog fra Ulrik Klausen. Han var ikke med til at forberede mødet af 12. 

december 2000, men deltog kun i mødet for at blive præsenteret for kommunen, 

som han fremtidig skulle revidere. Deltagerne i mødet var foruden ham selv Peter 

Brixtofte, Leif Frimand Jensen, Ulrik Klausen og Robert Knudsen. Mødet fandt 

sted på Farum Park, og stemningen var god. Vidnet husker, at man gennemgik 

udkastet til revisionsbemærkningerne og det administrative notat. Vidnet havde 

fået at vide, at der havde været et problem med repræsentationen, men som vidnet 

husker det passerede, drøftede man ikke ved denne lejlighed den samlede størrelse 

af repræsentationsudgifterne, men alene formelle spørgsmål som påtegning om 

formål og deltagere. Revision omfattede væsentlighed og risiko. Repræsentationen 

hørte ikke til de væsentlige områder for så vidt angår revisionen for 1999 og 

2000. Man fulgte ikke op på det oprindelige administrative notat. Der er ikke 

foretaget nogen særlig revision af repræsentationsudgifterne for 2000. For så vidt 

angår den generelle risikovurdering vurderede man i 2000 risikoen i Farum som 

middel, og i år 2000 2 som høj. Vidnet tiltræder, at i delberetningerne afgivet i 

2000 indeholdtes intet om repræsentationsudgifterne. 

Der var betydelige IT-problemer i Farum kommune i 2001, og det var næsten 

umuligt at afstemme et stort antal konti, herunder de likvide konti. Man arbejdede 

hårdt på at afhjælpe problemet, og Peter Brixtofte sagde direkte, at man 

prioriterede spørgsmålet højt.” 

1 Beretningens bilag 9.1, side 563-564 (238-99,b563-564). 

2 Skal formentlig være 2001, jf. afsnit 23.3.2.6. 

- 237 -

Herudover er medtaget forklaringer fra straffesagen i afsnit 23.4.1.2. om en revisors fratræ- 

den. 

23.8.2. Procedure og domme i straffesager 

23.8.2.1. Dommen af 29. november 2007 (sag mod byrådsmedlemmer) 

I parternes skriftlige procedure i sagen mod byrådsmedlemmer er der flere udsagn om regnskaber 

og revision. 

I forsvarernes skriftlige procedurer blev det af advokat Anders Valentiner-Branth og advokat 

Jacob S. Arrevad under de indledende bemærkninger bl.a. gjort gældende, at regnskab 2001 

”ikke er retvisende” både efter dets faktiske indhold og set i forhold til et erhvervsregnskab. 

Det hedder herunder: 1 

”En måske relevant synsvinkel på spørgsmålet om ”retvisende” er spørgsmålet 

om, hvorfor et i øvrigt ikke fejlbehæftet og manipuleret regnskab ikke skal være 

retvisende i gængs forstand. 

Det er relevant, for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet er 

tilsyneladende ved udarbejdelse af anklageskriftet gået ud fra, at regnskabet var 

retvisende i traditionel forstand. 

SØK har 1) taget bevillingerne under et i et udvalg og SØK har 2) udvalgt et år. 

1) Et kommunalt regnskab indeholder både drifts og anlægsbevillinger og disse 

har hver deres kommunalretlige og kommunaløkonomiske liv. De kan ikke 

blandes sammen, som sket i anklageskriftet. 

Det har den konsekvens, at vi efter ca. 100 dage i retten sidder med et 

anklageskrift, hvor vi ikke kan adskille drift fra anlæg. Der er rejst samlet tiltale, 

og det kan man selvfølgelig gøre, men det giver ikke mening og ikke grundlag for 

nogen domfældelse. 

Det forstærkes så af, at budget og regnskab indeholder både enkeltbevillinger og 

bevillinger til lovbundne og kalkulatoriske poster - emner, der skal behandles på 

væsentligt forskelligt grundlag. 

2) Et kommunalt regnskab indeholder ikke egentlige periodiseringer - de 

periodiseringer, der gør et aktieselskabsregnskab retvisende og muliggør en årlig 

1 438-99,f1,b3 

- 238 -

opgørelse af skat. Kommunen betaler ikke skat og skal ikke bedømmes af 

investorer som i relation til et aktieselskab. 

Det er ikke i en kommune regnskabsmæssigt afgørende, om en indtægt 

indtægtsføres i det ene eller det andet år, og det samme gør sig gældende 

vedrørende udgifter - selv om det selvfølgelig skal tilstræbes. Der er således 

muligheder for, at indtægter/udgifter fra 2000 føres i 2001 (for de skal jo med) og 

at indtægter/udgifter for 2001 kommer med i 2002 (for de kan jo ikke føres i et 

lukket regnskab, og der er ingen grund (skat) til at regulere fortiden. 

Der er et helt selvstændigt regnskabssystem i den offentlige sektor. 

…” 

Det hedder videre i den skriftlige procedure bl.a.: 1 

”Der kan være en pligt til at gribe ind som følge af meddelelser mv. fra f.eks. den 

kommunale revision. Forsvaret skal her ganske kort bemærke, at den kommunale 

revision i Farum Kommune i samtlige beretninger indtil den 31. december 2001 

gav en blank revisionspåtegning. I forhold til bemærkningerne i Revisionsberetning 

nr. 117 fremgår det af forelæggelsen for byrådet på mødet den 9. 

oktober 2001, at bemærkningerne i rapporten blev gennemgået på et møde med 

revisionen, og at revisionen udtrykte stor tilfredshed med forvaltningens 

initiativer. 

Det var således ikke i revisionsrapporter eller lign. oplysninger, der gav medlemmerne 

af de enkelte udvalg grund til at være opmærksomme på behovet for 

særligt kritisk at føre tilsyn med borgmesterens og forvaltningens virksomhed.” 

Det hedder videre: 2 

”22. Betydningen af revisionens og tilsynsrådets rolle 

Det må konstateres, at økonomistyringen i brede træk har været ens i årene fra 

1998 til 2001. Det må samtidig konstateres, at revisionen har haft blanke 

revisionspåtegninger til og med regnskabet for 2000, og at tilsynsrådet ikke før i 

2002 for alvor henledte byrådets opmærksomhed på, at der skulle være problemer 

med styringen af kommunens økonomi. 

1 43-99,f2,b51-52. I procedurens afsnit 7 ”Bevillingsreglerne i § 40 mv ” behandles bl.a. spørgsmålet om pligten 

til at indhente tillægsbevillinger, bevilling ved afholdelse af kalkulatoriske udgifter, lovbestemte udgifter, 

efterbevilling, tillægsbevillinger og ”Godkendelse af regnskab 2001 som samlet tillægsbevilling” (43-99,f2,b73- 

78). Der henvises herom også til Østre Landsrets dom af 6. oktober 2009 vedrørende Peter Brixtofte og Leif 

Frimand Jensen, jf. beretningens bilag 9.2. 

2 43-99,f2,b211-214 

- 239 -

På denne baggrund kan man ikke kritisere de folkevalgte politikere for, at de ikke 

har været mere opmærksomme på problemstillingen omkring kommunens 

økonomi. 

… 

22.1 Revisionens forpligtelse 

§ 6, stk. 1, i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskab er sålydende: 

”I delberetninger redegøres for den udførte revision samt for forhold, der har 

givet anledning til bemærkninger, eller forhold i øvrigt, som revisionen har 

fundet anledning til at fremdrage. 

Revisionen skal gøre bemærkning, hvis den mener, at regnskabets poster ikke 

er i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutninger, eller at der er 

handlet i strid med gældende love og bestemmelser, jf. § 42 i lov om 

kommunernes styrelse. Revisionens bemærkninger efter 2. pkt. skal fremgå 

særskilt af beretningen.” 

Det er vores opfattelse, at kommunens revision gennem årene har haft alle 

muligheder for at påtale eventuelle systemfejl. 

Dette er imidlertid ikke sket, hvilket er særligt bemærkelsesværdigt i forhold til, at 

revisionen skal foretage både en finansiel revision og forvaltningsmæssig 

revision. 

Revisionen påser bl.a., om de foretagne dispositioner er i overensstemmelse 

med de meddelte bevillinger og kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger. 

Allerede af denne grund gør vi gældende, at der ikke kan rejses et strafansvar mod 

vores klienter, da revisionen med dennes ekspertise kunne have påtalt mulige 

systemfejl. 

Revisionen kunne også have anbefalet ændringer og derved sikret indført et 

eventuelt krav om løbende økonomirapportering på udvalgsniveau. Dette er ikke 

en opgave, der på nogen måde kan påhvile et politisk valgt kommunalbestyrelsesmedlem. 

Det vil blive gjort gældende, at de første kritiske bemærkninger fra revisionen 

vedrørende styringen af kommunens økonomi først blev modtaget af politikerne i 

løbet af 2001. 

Også anklagerens brug af revisionens beretning vedrørende regnskabet for 2000 

kræver nogle kommentarer. Som det fremgår af mappe 34, side 72, gav revisionen 

en såkaldt blank påtegning. Økonomidirektøren har herefter i sagsfremstilling til 

byrådet, mappe 13, side 213 anført følgende til politikerne: 

”Revisionen har udtrykt stor tilfredshed med forvaltningens initiativer og 

afsluttende tidsplan for færdiggørelse.” 

- 240 -

Allerede på denne baggrund kan rapporten ikke bruges som et væsentligt 

advarselssignal, hvilket underbygges af, at revisorerne under hensyntagen til 

størrelsen af likvide midler anbefalede, at der konkret blev taget stilling til en 

investeringsstrategi. 

Revisionen tilkendegav samtidig klart, at de ikke har foretaget en gennemgang af 

foretagne budgetopfølgninger mv. Revisionen har altså ikke nogle forudsætninger 

for at vurdere, i hvilket omfang der er anvendt ubevilligede beløb, idet dette bl.a. 

kræver en vurdering af, i hvilket omfang midlerne er anvendt til kalkulatoriske 

udgifter mv., og en sådan vurdering er ikke en del af den økonomiske 

stikprøverevision. 

Revisionen fastslår derfor alene, at der er forbrugt væsentlige beløb uden dækning. 

Som det fremgår af sagen, reagerede politikerne adækvat herpå. Der blev stillet 

forslag om, at der blev vedtaget retningslinier for en regelmæssig og systematisk 

budgetopfølgning. Dette forslag blev vedtaget enstemmigt. 

Kommunalbestyrelsen accepterede, at forvaltningen og borgmester Peter Brixtofte 

skulle bruge noget tid på at udarbejde disse retningslinier, men bl.a. vores klienter 

lagde vægt på, at borgmester Peter Brixtofte lovede, at disse blev udarbejdet 

hurtigt. 

På det lukkede byrådsmøde den 18. december 2001 meddelte borgmester Peter 

Brixtofte imidlertid, at retningslinierne fortsat var under udarbejdelse. På det 

tidspunkt skønnede vores klienter herefter, henset til, at det nye byråd tiltrådte 

mindre end 14 dage senere, at det for det siddende byråd var af ringe eller ingen 

betydning at rykke yderligere for retningslinierne, der jo efter det oplyste var 

under udarbejdelse. Denne handlemåde kan efter vores opfattelse på ingen måde 

karakteriseres som en pligtforsømmelse endsige en grov pligtforsømmelse, og der 

er da heller ikke rejst tiltale herfor. 

Også revisionens manglende indsats må derfor tillægges betydning ved vurderingen 

af denne sag. 

22.2 Tilsynsrådets forpligtelse 

Det er samtidig vores opfattelse, at tilsynsrådet med sit tætte kendskab til Farum 

Kommune og sit kendskab til kommunens budgetter og regnskaber har haft alle 

muligheder for at påtale systemfejl, der er bærende for tilsynsrådets afgørelse, 

hvilket tilsynsrådet imidlertid har undladt. 

Det bemærkes særligt, at kommunens årsregnskab sammen med revisionsberetningen 

og de afgørelser, der er truffet i forbindelse hermed, inden udgangen 

af september måned skal sendes til tilsynsrådet, jf. § 7, stk. 5, i bekendtgørelsen 

om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. 

- 241 -

Tilsynsrådet er på den baggrund forpligtet til at foretage en legalitetskontrol af 

kommunens regnskab mv. Det antages, at tilsynsrådet har pligt til at reagere på 

oplysninger, der giver grundlag for at antage, at der i kommunen er begået 

ulovligheder. Der henvises til betænkning 1425/2002 om indsigt i den kommunale 

administration, side 104 ff. 

Det må lægges til grund, at tilsynsrådet har modtaget regnskaberne fra Farum 

Kommune rettidigt i perioden 1990 til 2000, og at tilsynsrådet ikke tidligere har 

reageret på indholdet af disse, endsige at disse blev modtaget for sent mv. 

Tilsynsrådet har ikke i forbindelse med sin legalitetskontrol på noget tidspunkt 

påtalt lovligheden af den almindelige økonomiske forvaltning i Farum Kommune, 

herunder at udvalgene skulle modtage løbende økonomirapportering, og herunder 

om de enkelte udvalgsmedlemmers forpligtelser til at foretage sagsbehandling af 

spørgsmålet om udvalgenes økonomi, idet dette spørgsmål efter tilsynsrådets 

opfattelse ikke kunne overlades til embedsmænd i forvaltning og til borgmesteren. 

Også tilsynsrådets manglende indsats må tillægges betydning ved vurderingen af 

denne sag.” 

Advokat Henrik Holm-Nielsens skriftlige procedure indeholder en detaljeret gennemgang af 

bl.a. regnskabstal og revisionsberetninger. 1 

Det hedder i anklagemyndighedens skriftlige procedure (replik): 2 

”3.8 Ad betydningen af revisionens og tilsynsrådets rolle 

… 

I relation til revisionens rolle finder forsvaret der er to interessante ting 

vedrørende revisionsberetning nr. 117 …, nemlig dels at revisionen har givet 

regnskab 2000 en blank revisionspåtegning, og dels at det i sagsfremstillingen til 

byrådsmødepunktet er anført, at ”revisionen har udtrykt stor tilfredshed med 

forvaltningens initiativer og afsluttende tidsplan for færdiggørelse” … Under 

forsvarer Anders Valentiner-Branths mundtlige procedure blev der lagt betydelig 

vægt på dette om revisionens angiveligt store tilfredshed. Men det er jo ”skævt”. 

Med hensyn til blanke revisionspåtegninger, som forsvaret påberåber sig, 

bemærkes …, at revisionspåtegning på regnskabet ene og alene går på om 

regnskabet er retvisende. 

Men et regnskab kan jo sagtens være retvisende - selvom der er et væsentligt 

forbrug af ubevilgede midler. Regnskabets resultatopgørelse viser grundlæggende 

alle indtægter og alle udgifter, samt resultatet heraf. Det er at vende tingene på 

1 438-98 

2 438-97,f2,b72-73 (samt 438-97,f2,b39) 

- 242 -

hovedet, når man blander spørgsmålet om bevilling/ikke bevilling ind i 

resultatopgørelsen. 

Denne sag angår forbrug af ubevilgede midler. Skal der fokuseres på revisionen, 

er det relevante altså slet ikke revisionspåtegninger. Det relevante er derimod om 

der er tilgået andre meddelelser fra revisionen i revisionsberetninger - og det er 

faktisk tilfældet, nemlig revisionens meget alvorlige kritik om forbrug af 

ubevilgede midler i 2000: 

”Der er således forbrugt væsentlige beløb, uagtet at den fornødne bevillingsmæssige 

dækning i forhold til styrelseslovens § 40, stk. 2 ikke har været til 

stede.” 

Også bemærkningen om revisionens angivelige tilfredshed med kommunens 

initiativer er helt ”skæv” i denne relation. Man kan jo slå op på sagsfremstillingen 

… - og dér konstatere, at bemærkningen går på en række andre kommentarer fra 

revisionen, og ikke på spørgsmålet om forbrug af væsentlige beløb uden 

bevillingsmæssig dækning. Det følger jo også af simpel logik. For det i 2000 

stedfundne forbrug af væsentlige beløb uden bevilling kunne der jo ikke repareres 

på i 2001. 

Forsvarets bemærkninger forsøger at fjerne fokus fra det afgørende - nemlig at 

denne meget alvorlige kritik burde have fået de tiltalte til at spørge sig selv om 

noget tilsvarende gjorde sig gældende i 2001. Det var en særdeles nærliggende 

tankegang, og det kunne da også været konstateret at være tilfældet - hvis man 

ellers havde foretaget budgetkontrol, sådan som loven kræver det. Men det skete 

ikke - oven i købet på trods af, at ikke blot oppositionspolitikere men tillige 

Venstre-medlemmet Lars Gram fremsatte alvorlige økonomiske nødråb. 

Det er altså forkert, når forsvaret … konkluderer, at revisionens manglende 

indsats skal tillægges betydning ved vurderingen af denne sag. 

Hertil kommer, at selv hvis der kunne rettes kritik af revisionen, så kan det aldrig 

virke ansvarsfritagende for de tiltalte kommunalbestyrelsesmedlemmer, der havde 

deres egen, selvstændige og lovbestemte forpligtelse til at påse om bevillingerne 

blev overskredet, og til at reagere ved bevillingsoverskridelse. 

I relation til tilsynsrådets rolle, er forsvaret af den opfattelse, at tilsynsrådet med 

sit tætte kendskab til Farum Kommune og sit kendskab til kommunens budgetter 

og regnskaber havde mulighed for at ”påtale systemfejl” … 

Det er rigtigt nok, at tilsynsrådet havde behandlet et meget stort antal sager 

vedrørende Farum Kommune, og for så vidt kan siges at have haft tæt kendskab 

til kommunen. Men også her er det forkert, når forsvaret … konkluderer, at 

tilsynsrådets manglende indsats skal tillægges betydning ved vurderingen af 

denne sag. Det følger allerede af, at selv hvis der kunne rettes kritik mod 

tilsynsrådet, så kan det aldrig virke ansvarsfritagende for de tiltalte 

kommunalbestyrelsesmedlemmer, der havde deres egne, selvstændige og 

- 243 -

lovbestemte forpligtelse til at påse om bevillingerne blev overskredet, og til at 

reagere ved bevillingsoverskridelse. 

Foranlediget af forsvarets bemærkninger vedrørende revision og tilsynsråd, kan 

det måske være nyttigt for retten at se et uddrag af bilag I til den tidligere nævnte 

betænkning nr. 1425 om indsigt i den kommunale revision … 1 ” 

Det hedder i dommen af 29. november 2007 under ”Rettens bemærkninger”, at KR, ”der ind- 

til 2001 havde givet blanke revisionspåtegninger på Farum kommunes årsregnskaber, har udstyret 

årsregnskabet for 2001 med følgende forbehold: …”, hvorefter dette forbehold og forbeholdet 

på årsregnskabet for 2002 citeres. 2 Det hedder senere i rettens bemærkninger: 3 

”Kommunernes Revision havde i sin Revisonsberetning nr. 117 til Regnskab 2000 

givet udtryk for, at de samlede merudgifter på 53 mio. kr. i forhold til det 

budgetterede underskud på 84 mio. kr. havde vist, at budgettet ikke i tilstrækkelig 

grad kunne anvendes som styringsredskab i forhold til kommunens aktiviteter, og 

at der således var forbrugt væsentlige beløb, uagtet at den fornødne bevillingsmæssige 

dækning i forhold til styrelseslovens § 40 stk. 2 ikke havde været til 

stede. 

I mødedagsordenens sagsfremstilling kunne politikerne læse, at revisionen på et 

efterfølgende møde med forvaltningen havde udtrykt stor tilfredshed med 

forvaltningens initiativer.” 

Retten omtaler endvidere KPMG's beretning vedrørende merforbrug på forskellige udvalgsområder. 

Retten bemærker, at KPMG ikke har foretaget revision af det kommunale årsregnskab 

for 2001. 4 

Som nævnt indledningsvis blev de tiltalte byrådsmedlemmer frifundet. Det skete efter en afvejning 

af en række præmisser i domsbegrundelsen, herunder det citerede vedrørende revision. 

Der henvises i øvrigt til anklagemyndighedens og forsvarets procedurer som gengivet i 

dommen, samt domsbegrundelsen, jf. beretningens bilag 7. 

1 

Citat fra betænkning 1425/2000, bilag I, pkt. 3, der er medtaget i beretningens bilag 3 under 311-4,b183-196. 

2 

Beretningens bilag 7, side 29 (438-100,f1,b29) 

3 


4 


- 244 -

23.8.2.2. Dommene af 10. april 2007 og 6. oktober 2009 (hovedsagen) 

Også i straffesagen mod Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen er der i parternes skriftlige 

procedure flere udsagn om regnskaber og revision. 

I den skriftlige procedure i forsvaret for Peter Brixtofte hedder det: 1 

”Sammenfattende har Farum Kommune altså ikke på et eneste af de af anklagemyndigheden 

påståede punkter overtrådt de kommunale budget- og bevillingsregler 

ved udfærdigelsen af hverken budget 1999, budget 2000 eller regnskaberne 

for 1999 og 2000. 

Det er jo også derfor, at Kommunernes Revision kunne give både regnskab 1999 

og 2000 blanke påtegninger. Det forhold at der blev givet blanke påtegninger er 

bl.a. udtryk for, at regnskaberne er udfærdiget i overensstemmelse med de 

gældende regler. De kritiske bemærkninger i 2000-revisionen går ikke på, om 

regnskaberne opfyldte lovgivningens krav, og de havde i øvrigt ikke en sådan 

karakter, at de førte til, at revisionen tog forbehold. 

Det er altså vigtigt, at domsmandsretten gør sig klart, at regnskaberne er revideret 

og godkendt. De blev også i overensstemmelse med reglerne sendt til Indenrigsministeriet, 

og der foreligger heller ikke indsigelser derfra om hverken budgetternes 

eller regnskabernes udfærdigelse.” 

Det hedder videre i de afsluttende bemærkninger bl.a.: 2 

”Det overordnede synspunkt i anklageskriftet er at Peter Brixtofte skjulte udviklingen 

i Farums økonomi. Det får mig til som min afslutning at fremdrage 

følgende konklusioner: 

1. Farum Kommune opfyldte, mens Peter Brixtofte var borgmester, alle formelle 

krav til kommuners regnskabsaflæggelse. Der er ingen kritik herom fra hverken 

indenrigsministeriet eller Kommunernes Revision. 

2. …” 

Peter Brixtofte anførte i sit afsluttende indlæg - i forlængelse af forsvarets procedure - bl.a. 

om KR’s rolle: 3 

”2. Byrådets beslutninger blev truffet på en lang række møder - som hovedregel 

1 238-100,f2,b29 

2 238-100,f2,b79. Ved advokat René Offersen. 

3 238-98,f1,b50. Under omtale af punktet: ”Alle vidste hvad de skulle vide”. 

- 245 -

enstemmigt og aldrig uden, at flere partier stemte for. 

3. Herunder er budgetter og regnskaber for 1998, 1999 og 2000 vedtaget - efter at 

revisionen har gennemgået regnskaberne kritisk. 

4. De budget- og regnskabsprincipper, som kommunen har anvendt i 2001 og 

2002 er de samme som de, der er godkendt i de foregående år.” 

Det hedder videre: 1 

”5. Også siden 1990 har jeg bedt Kommunernes Revision om at holde et særligt 

øje med de bilag, som jeg var impliceret i. Kommunernes revision skulle derfor, 

som det forventedes af dem, kritisk gennemgå udgifterne til repræsentation, 

herunder kontrollere lovligheden i de afholdte udgifter. Såfremt jeg kunne bidrage 

til belysning af enkeltbilag var jeg til rådighed med min kalender. 

6. Af samme årsag har jeg opbevaret mine kalendere indtil, revisionen havde 

afsluttet sin gennemgang, og regnskabet blev godkendt af byrådet. Når alt var 

revideret og godkendt smed jeg kalenderne ud. 

Jeg kan oplyse, at jeg aldrig er blevet kontaktet af Kommunernes Revision, og at 

emnet mig bekendt kun har været taget op på et enkelt møde - og uden nogen 

form for løftede pegefingre. 

7. I alle årene har vi på dette punkt fået en blank revisorpåtegning frem til og med 

år 2000.” 

Der henvises i øvrigt til anklagemyndighedens og forsvarets procedurer som gengivet i byrettens 

og landsrettens domme, samt domsbegrundelserne, jf. beretningens bilag 9.1. og 9.2. 

Det hedder herunder i Østre Landsrets dom af 6. oktober 2009, side 38, i begrundelsen vedrø- 

rende repræsentation: 

”At Kommunernes Revision ikke har skredet ind over for det tidligere forbrug, er 

heller ikke diskulperende. Dette selskab har ikke bevillingskompetence i Farum 

Kommune og er ikke rådig over, hvad der er kommunale formål. Dette har de 

tiltalte selvsagt været klar over. Kamufleringen af fortæring som ”dagsarrangementer” 

afspejler i øvrigt efter landsrettens vurdering en viden hos de tiltalte 

om, at der foregik et forbrug af mad og drikke, der var ulovligt på grund af sin 

størrelse pr. deltager, og et ønske hos tiltalte Brixtofte om at sløre dette forhold 

også i forhold til revisionen.” 

1 238-98,f1,b58. Under omtale af punktet: ”Det som det drejer sig om - rødvin og rejserne (forhold 6 og 7)”. 

- 246 -

23.9. Sammenfatning og vurdering 

Som nævnt indledningsvis i afsnit 23.1.1. har kommissionen ikke til opgave at foretage an- 

svarsvurderinger vedrørende den revisionsfaglige indsats. I tilfælde, hvor der måtte bestå en 

retlig partstvist om den kommunale revisions varetagelse af sine opgaver, vil det i givet fald 

være et domstolsanliggende, jf. afsnit 23.1.3. 

Også ved den anvendte sprogbrug i rapporten fra HLB er det søgt afspejlet, at der ikke skal 

foretages ansvarsvurderinger, men gennemføres en undersøgelse af det faktiske hændelsesforløb 

inden for den retlige ramme, der gælder for kommunal revision. Forståelsen af den 

retlige ramme for kommunal revision kan i sig selv give anledning til diskussion, jf. KR’s 

skriftlige kommentarer og vidneforklaringerne til HLB’s rapport. 

Kommissionen har ud over fastlæggelse af det faktiske hændelsesforløb til opgave at komme 

med de evt. fremadrettede forslag vedrørende lovgivning mv., som undersøgelsen giver anledning 

til. 

Kommissionens bemærkninger om den udførte revision og hensigtsmæssigheden heraf er så- 

ledes ikke ensbetydende med, at revisionen ikke retligt set har levet op til de gældende krav 

på det tidspunkt, revisionen er udført, men er udtryk for kommissionens opfattelse af, hvad 

der er eller bør være god kommunal revision set i forhold til de oplysninger, som byrådsmedlemmer 

bør kunne forvente i revisionsberetning og revisionspåtegninger. 

I den vurdering indgår også de forventninger og den forståelse, som borgmester og øvrige 

byrådsmedlemmer i Farum Kommune - i hvert fald efterfølgende - har givet udtryk for vedrørende 

revisionsberetning og revisionspåtegninger, herunder ikke mindst betydningen af en 

”blank revisionspåtegning” i et kommunalt regnskab. 

Det fremgår af styrelseslovens bestemmelser og af de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser, 

at revisionen skal gøre bemærkninger, hvis regnskabets poster ikke er i overensstemmelse 

med kommunalbestyrelsens beslutninger, eller der er handlet i strid med gældende love og 

øvrige bestemmelser. 

- 247 -

I forhold til Farum-sagen bemærkes, at man i 1982 i revisionsregulativet fastslog, at revisio- 

nen skulle foretage kritisk gennemgang af kommunens regnskabsføring, og at man skulle på- 

se, at ingen udgifter afholdes uden hjemmel, og at der skal være behørig og forskriftsmæssig 

dokumentation ved attestation og anvisning af bilag. 

I sin analyse og vurdering af KR’s revisionsarbejde i undersøgelsesperioden har HLB fremsat 

en del kritik især vedrørende revisionen i den sidste del af undersøgelsesperioden. HLB har 

herunder udtrykt kritik af, at KR har undladt at omtale væsentlige forhold vedrørende de revi- 

derede regnskaber i de af KR udarbejdede påtegninger på kommunens årsregnskaber - enten 

som forbehold eller som supplerende oplysninger. KR har anført, at denne kritik hviler på en 

fejlagtig opfattelse af den kommunale revision og en manglende forståelse for, at kommunal 

revision på væsentlige punkter adskiller sig fra revision i den private sektor. Det anføres 

blandt andet, at også revisionens bemærkninger i den revisionsberetning, der knytter sig til 

årsregnskabet, meddeles byrådet og i øvrigt er offentligt tilgængelige. Ved revisionen af en 

privat virksomheds årsregnskab er revisionspåtegningen offentligt tilgængelig, mens revisionsprotokollatet 

om revisionen af årsregnskabet alene er stilet til virksomhedens bestyrelse. 

Uagtet kommissionen er enig i, at KR har anført væsentlige kritiske bemærkninger i revisionsberetningerne, 

og at disse kritiske bemærkninger derfor er meddelt kommunalbestyrelsen, 

tilsynsmyndighederne og borgerne, er det dog kommissionens opfattelse, at KR’s udstrakte 

anvendelse af blanke revisionspåtegninger, udformet i det væsentligste som tilsvarende revi- 

sionspåtegninger i den private sektor, kan have medvirket til at give regnskabsbrugerne et 

indtryk af, at de aflagte regnskaber er retvisende, lovmedholdelige og uden væsentlige fejl og 

mangler. Dette indtryk er bekræftet af en række af de byrådsmedlemmer og embedsmænd, der 

har afgivet vidneforklaringer for kommissionen og i straffesagerne. 

Når KR har valgt at formulere revisionspåtegninger, der i opbygning og indhold følger de for 

de private virksomheder gældende regler og standarder og endvidere i påtegningen blandt 

andet henviser til almindeligt anerkendte revisionsprincipper, er der skabt en forventning om, 

at KR har udført sin revision i overensstemmelse med den gode revisionsskik, der i almindelighed 

gælder ved revision af årsregnskaber, dog tilpasset de for kommuner særlige forhold, 

herunder den gode offentlige revisionsskik. 

- 248 -

Kommissionen er derfor enig i HLB’s kritik af, at KR ikke har fulgt gældende revisionsstan- 

darder vedrørende eksempelvis indhentelse af ledelseserklæringer og engagementsforespørgs- 

ler. KR burde efter kommissionens opfattelse i sine påtegninger eller på anden måde have 

tydeliggjort, hvor KR har valgt at afvige fra almindeligt anerkendte revisionsprincipper. 

Kommissionen har ikke herved taget stilling til, om KR med henvisning til de for kommune- 

revisionen gældende særlige forhold kunne vælge at se bort fra disse standarder, men alene at 

KR ved sin formulering af revisionspåtegningerne har givet regnskabslæserne det indtryk, at 

revisionen faktisk er udført i overensstemmelse med disse standarder. 

Kommissionens bemærkninger til kritikken fra HLB vedrørende de enkelte år kan sammenfattes 

således: 

Kommissionen er enig med KR i, at beretning nr. 117 vedrørende regnskab 2000 i bemærk- 

ningerne indeholder en del kritik, men at karakterisere det som ”særdeles kritiske bemærkninger” 

kan muligt diskuteres. Som påpeget af HLB er kritikken ikke anført i revisionspåtegnin- 

gen, og det kan konstateres, at der ikke i 2001 kom en reaktion fra kommunens side, som 

modsvarede alvoren i kritikken. 

Kommunens underskud på driften var i 2000 efter regnskabet på 111,95 mio. kr., hvilket var 

en afvigelse på 37 pct. i forhold til det budgetterede underskud, mens underskuddet i 2001 var 

vokset til 198,14 mio. kr. eller en afvigelse på 49 pct. i forhold til det budgetterede underskud. 

1 Hertil kommer de afholdte anlægsudgifter, således at det samlede underskud på drift og 

anlæg voksede fra 137 til 339 mio. kr. Alene stigningen og underskuddets niveau gjorde det 

efter kommissionens opfattelse meget nærliggende, at KR direkte i beretningen om årsregnskabet 

havde påpeget den uheldige udvikling med stigende underskud og havde kvantificeret 

problemets størrelse tydeligere. 

Efter kommissionens opfattelse var det endvidere meget nærliggende, at KR enten som en 

supplerende oplysning eller et forbehold i påtegningen eller som en bemærkning i beretningen 

1 248-10,f3,b19 

- 249 -

havde gjort opmærksom på, at man ikke kunne kvantificere byggerierne, og at man ikke kun- 

ne få forelagt en aftale mellem kommunen og FIH for de enkelte år. 

Kommissionen finder det uheldigt, at der uanset manglende valide oversigter i 1998 ikke i 

den afsluttende revisionsberetning eller påtegningen er gjort opmærksom herpå. Det forhold, 

at en af KR’s revisorer i et ”internt” notat, som ”formentlig” er tilgået administrationen i Farum 

Kommune, har anført, at forholdet bør bringes i orden i fremtiden, er ikke tilstrækkeligt. 

Kommissionen finder det beklageligt, at det i revisionsberetningen for 1999 alene konstateres, 

at der mangler en oversigt over indgåede leasingforpligtelser, specielt når henses til, at man 

oplyser, at man allerede i 1998 anfører, at kommunens regnskab i fremtiden bør indeholde en 

sådan oversigt. Beretning nr. 114 indeholder, så vidt ses, ikke en påpegning af dette forhold. 

Denne manglende opfølgning er navnlig beklagelig, når man ser på størrelsen af leasingarrangementerne. 

Kommissionen finder det ufyldestgørende, at KR ikke i revisionspåtegningen eller i revisi- 

onsbemærkninger for 2000 anfører, hvad en summarisk beløbsmæssig opgørelse af den årlige 

leasingydelse løber op i, og i øvrigt ikke påpeger, at det mangler i regnskabet fra kommunen. 

Det gælder specielt i betragtning af, at kommunens samlede forpligtelse af KR er anført til at 

udgøre mere end 1 mia. kr. 

Kommissionen finder det endvidere ufyldestgørende, at KR ikke i revisionspåtegningen eller i 

revisionsbemærkninger for 2001 mere tydeligt oplyser om de mangelfulde garantioplysninger 

og manglende forelæggelse af leasingaftaler samt påpeger, at disse forhold snarest må bringes 

i orden. 

Kommissionen er enig med KR i, at KR vedrørende den løbende revision i 2000 har anført en 

række bemærkninger om manglende afstemning af likvide beholdninger, hvori man henstiller, 

at byrådet tager skridt til at færdiggøre afstemningsarbejdet. HLB kritiserer først og fremmest, 

at KR ikke anfører kritikken i en revisionspåtegning. Kommissionen er dog her af den opfattelse, 

at forholdet vedrørende de manglende afstemninger alene bør omtales i påtegningen, 

hvis de manglende afstemninger efter KR’s opfattelse medfører væsentlig usikkerhed om 

- 250 -

egnskabets rigtighed. HLB’s kritik er imidlertid relevant, idet det som nævnt må konstateres, 

at de fleste byrådsmedlemmer tilsyneladende ikke har læst revisionsberetningerne, men kun 

konklusionerne i revisionsberetningerne eller kommunens egne (mangelfulde) sagsfremstillinger 

til beretningerne i byrådsdagsordnerne. 

KR kommenterer kun vedrørende et enkelt af de 9 år, hvor HLB rejser kritik vedrørende det 

store merforbrug på repræsentationskontiene. Det er efter kommissionens opfattelse normalt - 

også fra KR’s revisionsarbejde i andre kommuner - at ”politisk interessante konti”, som løn til 

topembedsmænd og honorar til politikere samt udgifter til møder, rejser og repræsentation 

revideres tættere, end hvad de beløbsmæssige udgifter relativt set kunne begrunde. I Farum 

Kommune havde man et meget højt forbrug på kontiene for møder, rejser og repræsentation 

og især i sidste halvdel af undersøgelsesperioden et stærkt stigende forbrug på disse konti. 

Kommissionen er derfor enig med HLB i kritikken. Det fremgår i øvrigt af interne arbejdspapirer 

fra KR, at revisorer fra KR har bemærket store overskridelser på kontiene for rejser, mø- 

der og repræsentation i 1998. 1 Disse kritikpunkter har ikke fundet vej til revisionsberetningerne. 

I den forbindelse bemærkes det, at KR allerede i 1990 var inddraget i drøftelser med 

borgmesteren om håndtering af bilag vedrørende repræsentationsudgifter i forbindelse med 

den såkaldte ”bilagsfest”. Om repræsentationsudgifter henvises i øvrigt til bind 11, kapitel 17. 

Kommissionen savner et svar på HLB’s kritik af, at der ikke i undersøgelsesperioden har været 

retningslinjer for den centrale bogføring, der sikrer et centralt tilsyn med de decentrale 

institutioners bogføring, og der savnes også svar på, hvorfor der ikke er foretaget beholdningseftersyn. 

I sin kommentar til kritikken vedrørende de sociale regnskaber har KR alene kommenteret 

2000-regnskabet. Her anfører KR, at man i et notat til kommunens ledelse har peget på en 

række problemstillinger, som man har drøftet på et møde med kommunens administrative 

ledelse i august måned 2001. Kommissionen må konstatere, at KR’s revisorer ikke har anført 

kritikpunkterne i sine (del-)beretninger, og dermed har man ikke direkte informeret det politi- 

ske system i kommunen om sin kritik. Det er efter kommissionens opfattelse ikke tilstrække- 

1 292-5,b145-47 

- 251 -

ligt, at man som forklaring angiver, at man over for borgmesteren/den administrative ledelse 

har nævnt en række problemstillinger. 

Vedrørende årene 1996-1999 kritiserer HLB bl.a., at der i kommunens årsregnskab er en ræk- 

ke regnskabsforklaringer, som er mangelfulde eller uden reelt forklaringsindhold, og nogle af 

disse er også karakteriseret som mangelfulde i KR’s arbejdspapirer. Kommissionen er enig i 

HLB’s kritik, idet det især bemærkes, at kritisable forhold i regnskabet, som er noteret i arbejdspapirerne 

fra KR, ikke er medtaget i KR’s beretninger til kommunen. 

Vedrørende 1998 er kommissionen enig i HLB’s kritik af, at kritisable budgetafvigelser i 

regnskabet, som er noteret i arbejdspapirerne fra KR, ikke er medtaget i KR’s beretninger til 

kommunen. 

Kommissionen er enig i den af HLB anførte kritik, hvorefter KR’s revisionsplanlægning og 

rapportering vedrørende budgetafvigelser og bevillingskontrol i 1999 var utilfredsstillende. 

Det refererede fra bl.a. straffesagerne viser, at Peter Brixtofte forsvarer sig med, at revisionen 

først efter hans fratræden fremførte, hvad han betragter som alvorlig kritik, og at der var blanke 

revisionspåtegninger i hans borgmestertid. Tilsvarende har mange af byrådsmedlemmerne 

givet udtryk for, at de følte sig trygge ved, at der var blanke revisionspåtegninger. Med virkning 

fra 1. januar 2012 skal alle kommuner revideres af statsautoriserede eller registrerede 

revisorer, og revision af kommuner omfattes herefter af revisorloven, hvilket blandt andet 

indebærer, 

• at revisionen skal udføre revision i overensstemmelse med god revisorskik, som blandt 

andet er fastsat i de danske revisionsstandarder, 

• at revisors erklæringer er omfattet af erklæringsbekendtgørelsen, som fastsætter specifikke 

regler for revisionspåtegninger og andre erklæringer, 

• at revision af kommuner er omfattet af lovens § 21, stk. 3, og derfor underlagt skærpede 

uafhængighedsbestemmelser, rotationsregler mm. 

- 252 -

På baggrund heraf er det kommissionens opfattelse, at der ikke er behov for yderligere ændringer 

af reglerne om den kommunale revision. 1 

1 Se også høringssvar fra revisorer i det daværende KR, beretningens bilag 1.3. 

- 253 -

Bind 14: Revision - Justitsministeriet - Publikationer

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?