Læreplan for Børnehaven Guldklumpen - Guldbæk Friskole ...

Læreplan for Børnehaven Guldklumpen
1

Indholdsfortegnelse:
Børnehaven Guldklumpen, kommunens dagtilbudspolitik……….side 3
Børnehaven Guldklumpens værdigrundlag………………………………..side 4
Børnehaven Guldklumpen har som sin målsætning………………….side 6
Børns alsidige personlige udvikling…………………………………………… side 7
Sociale kompetencer……………………………………………………………………side 10
Sprog……………………………………………………………………………………………… side 13
Krop og bevægelse………………………………………………………………………..side 16
Naturen og naturfænomener……………………….…………………………….side 19
Kulturelle udtryksformer og værdier…..………………………………….side 21
Dokumentation, pædagogisk dokumentation……………………….… side 23
Evaluering……………………………………………………………………………………….side 25
Børnehaven Guldklumpen … nu……………………………………………………side 26
Litteratur:
Pædagogiske læreplaner i praksis – en håndbog for daginstitutioner
V/ Michael Engel Hansted.
Kildeangivelser:
Side 5 i LP: punkt 2.1 i Pædagogiske læreplaner i praksis.
Side 7 i LP: se bilag 4 om Trin for Trin
Side 8 i LP: punkt 3.1 i Pædagogiske læreplaner i praksis.
Side 11 i LP: punkt 4.1 i Pædagogiske læreplaner i praksis.
Side 14 i LP: punkt 5.1 i Pædagogiske læreplaner i praksis.
Side 19 i LP: punkt 6.1 i Pædagogiske læreplaner i praksis.
Bilag 1: Lov om ændring af lov om social service, ( Pædagogiske læreplaner i dagtilbud til
børn)
Bilag 2: Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner
Bilag 3: Martix skema, alle læreplanens hovedpunkter.
Bilag 4: Hvad er Trin for trin
2

Børnehaven Guldklumpen:
Guldklumpens historie går oprindelig tilbage til 1988, hvor den opstod under Guldbæk
Friskole som er en Grundtvig – Koldsk friskole. Denne drev så børnehaven i en årrække. I
1997 fik vi, på grund af pladsmangel på skolen, egne lokaler. I 1999 blev Guldklumpen
udskilt som en selvejende institution, en puljeordning under § 11 i Lov om Social Service,
med hjemsted i Guldbæk i Støvring kommune.
Kommunen fastsætter mål og rammer for dagtilbuddenes arbejde indenfor
rammerne af servicelovens formålsbestemmelse for området, som fastslår:
”Dagtilbuddene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte i det
enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at
styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at børn får en
god og tryg opvækst.
Dagtilbuddene skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at
stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglig udvikling, samt give barnet rum til at
lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af
omgivelserne.
Dagtilbuddene skal give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led
heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende
fællesskaber.
Dagtilbuddene skal medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier og for
samspillet med naturen.”
3

Guldklumpens værdigrundlag:
Guldklumpen er et levende og dynamisk sted, hvor humor og gensidig respekt er
kendetegnende for dagligdagen.
Vi ser barnet som et hele og tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer.
Ud fra en debat i forældregruppen på forældremøde, bandt andet, i september 2004,
kom følgende udsagn på bordet, om hvilke værdier der skal være kendetegnende for
vores børnehave:
• Stimulere / skabe nysgerrighed
• Udvikle kreative evner
• Omgås hinanden / være sociale
• Udføre fysisk aktivitet / motion
• Skabe tryghed – gode venskaber
Ud fra disse udsagn samt personalets pædagogiske overvejelser og tanker, er vi kommet
frem til de udsagn, som vi mener, er de vigtigste værdier i dagligdagen:
Lille sted hvor vi når det enkelte barn
Et godt sted at fortsætte efter dagplejen
Vi kender forældre og søskende
Fælles morgensang
En aktiv og recursestærk forældregruppe
Fælles hverdag med sklolebørnene
Indblik i børnenes familieforhold
Tryghed Rummelighed
Fællesskab
Guldklumpen
Acceptere og respektere hinanden og andre
Plads til at lege på tværs af alder og køn
Sundhed
Kost, bevægelse
Ud i naturen
Bevidsthed om produkter og fremstilling
Det vi dybest set vil opnå med vores værdier, er nogle dygtige, ansvarsbevidste, kreative,
sociale kompetente børn, der er skoleklare og klar til at begå sig i ”den store verden”.
4

Guldklumpen har som sin målsætning
- At styrke og stimulere børnenes sociale udvikling. Børnene skal lære at respektere
og værdsætte hinandens forskelligheder, holdninger, kultur og fysiske og psykiske
handicaps.
- At udvikle og fremme børnenes ansvarlighed overfor hinanden og den verden der
omgiver os. Børnenes selvstændighed og selvværd styrkes blandt andet gennem
medbestemmelse og ros.
- At styrke og udvikle børnenes begrebsmæssige og sproglige færdigheder, motorik
og lysten til at udtrykke sig gennem sang, musik, drama, formning og billedkunst.
- At skabe trygge rammer for børnene, forældrene og personale, fordi tryghed er
grundlaget for positiv udvikling. Ligeledes vil der blive lagt vægt på og værnet om
vore traditioner.
- At føre en sund og bevidst kostpolitik for herved at give børnene sunde kostvaner
og udvikle deres kritiske sans og glæde ved en sund levevis.
Uddrag fra Guldklumpens perspektivplan 2002.
5

Barnets alsidige personlige udvikling
Barnets personlige udvikling har stor betydning for dets generelle udvikling og trivsel.
Derfor er det vigtigt, at vi ser barnet som en helhed, hvor sprog, krop og bevægelse,
sociale kompetencer osv. er med til at forme barnet til den unikke personlighed de hver
især er og bliver.
• I dagtilbud skal børnene bydes på mange muligheder for at få del i betydningsfulde
sociale og kulturelle erfaringer.
• Det sociale og kulturelle liv i dagtilbud skal give plads til, at børn kan udfolde sig til
stærke og alsidige personer.
• Dagtilbudets hverdagsliv skal give mulighed for, at børn oplever sig som værdifulde
deltagere i et socialt og kulturelt fællesskab.
”kilde 1” –se
litteraturlisten.
”Betydningsfulde sociale erfaringer” får børnene igennem den daglige omgang med
hinanden i Guldklumpen. Vi lægger vægt på, at der er tid og rum til venskaber. Det er
vigtigt for børnene at vi voksne har overblik og situationsfornemmelse for de aktiviteter
børnene har gang i – uanset om det er planlagte aktiviteter eller om det er fri leg, hvor
deres fantasi får frit spil.
Det er vigtigt for os at børnene lærer at se hinanden som ligeværdige på trods af køn og
alder.
Under kulturelle erfaringer vil vi gerne fremhæve vigtigheden i at de voksne er gode
rollemodeller for børnene og ligeledes at børnene er rollemodeller for hinanden.
De kigger på hinanden og lærer hurtigt at gøre efter.
”Stærke og alsidige personer”: Her kommer ordet ”succes-oplevelser” ind i billedet. Ved
at stille overskuelige krav til børnene og se dem få succesoplevelser, er med til at styrke
deres stærke personlighed. Alsidigheden kommer i at kravene stilles indenfor mange
områder herunder f.eks.:
Påklædning:(hvordan er det lige man får den anden vante på, eller hvor er det svært at få
støvlerne på når man har vanter på……),
”Smør-selv-maddage”:(hvordan er det lige man holder på en kniv. Hvem smører din mad
derhjemme? – Det gør mor…)
Toiletbesøg:( FÆRDIG…… Jeg synes det er ulækkert at tørre min numse – så det skal en
voksen gøre.)
Vi støtter op omkring barnet når det kommer med ideer til aktiviteter. Vi gør meget ud af
at rose og opmuntre når de kommer med en ide og hjælper dem med at bygge videre på
det de allerede har fundet på.
Vi lægger vægt på at tage udgangspunkt i børnenes stærke sider, så ”vores børn” føler
succes og glæde og måske samtidig får lyst til – og mod på, at afprøve nye udfordringer.
(” Se hvad jeg kan, se hvad jeg kan
kom og se det alle mand.
Jeg kan stå på et ben nu,
Det plejer jeg ellers ikke at ku’ ”) J�
6

Børnene skal lære at sætte ord på deres følelser og handlinger – at kunne forklare hvad
der er sket. Det er vigtigt at kunne sige til og fra – at turde sige sin mening – og stå ved
den, men lige så vigtigt er det at kunne erkende at man har taget fejl.
Det er vigtigt at børnene har ansvarsfølelse overfor hinanden. At de kan give hinanden et
”krammeplaster” når nogen har behov for det. Ligeledes at de er gode til at hjælpe
hinanden f.eks. er ”de store” gode til at hjælpe ”de små” hvis der skal knappes bukser
eller hvis én ikke kan få en vante på ude på legepladsen.
Vi gør ligeledes meget ud af at børnene har ansvarsfølelse overfor ting. Børnehavens,
egne og andres ting. Tingene skal bruges til det de oprindelig er til, da de ellers kan gå i
stykker. F.eks. er en spade til at grave med – og ikke til at hugge i træer med……
Gider vi ikke samle puslespillet op fra gulvet, kan det være at der mangler en brik næste
gang vi skal lave det – og det er ØV!!
Det er utroligt vigtigt at vi tager godt imod børnene om morgenen, når de kommer. At
barnet oplever at vi synes det er utroligt dejligt at lige netop det barn kommer. Vi gør
meget ud af at spørge om han/hun har haft det godt siden sidst eller om barnet har haft
en god weekend og hvad barnet har lavet. Lige så vigtigt er det at sige ordentligt farvel
ved afhentning, så barnet ved at vi er klar over at det er gået hjem, og at vi ønsker det en
fortsat god dag. Her er det lige så vigtigt, at forældrene hjælper børnene til at huske at få
sagt farvel og få afsluttet en dag i Guldklumpen.
Man skal respektere hinanden og vi skal rumme hinanden. Til vores daglige samling har
vi nogle regler vi skal overholde:
• Sid stille.
• Kig på den der taler.
• Lyt til den der taler.
• Ræk hånden op før du taler.
Det er vigtigt for de børn der er ved at fortælle noget – nogle oplevelser de har haft eller
andet, at der er ro og at barnet fornemmer at der er nogen der ”gider” at høre på hvad
han/hun siger.
Et af vores redskaber i det daglige arbejde er ”trin for trin”.
Børn med særlige behov:
Vi tager udgangspunkt i barnets stærke sider og laver handleplan for det enkelte barn i
samråd med forældrene og eventuelt PPR.
Det vil vi gerne blive bedre til:
Arbejde mere koncentreret med ”trin for trin”. (se bilag 4 )
7

SOCIALE KOMPETENCER
Barnets udvikling af sociale kompetencer kan ske gennem samspil og leg med andre børn
og med voksne i børnehaven. De sociale kompetencer kan styrkes i forskellige
sammenhænge, hvor vi f. eks kan nævne familien og børnehaven som hovedpunkter.
Disse socialiseringsprocesser spiller sammen og betegnes som dobbeltsocialisering.
Netop barnets dobbeltsocialisering indebærer udviklingen af sociale og kulturelle
kompetencer - altså evnen til at forhandle, kommunikere osv.
Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre f.eks. i
venskaber, grupper og kultur. I samspillet imellem relationer og sociale kompetencer
indgår tre komponenter: Empati, tilknytningsrelationer og sociale færdigheder.
Målene er:
* Børn skal anerkendes og respekteres som de personer, de er - og de skal opleve at høre
til.
* Børn skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et
dagtilbud, der er kendetegnet ved rummelighed og ved, at der tages afstand fra
mobning, drilleri samt synlig og usynlig udskilning.
* Børn skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der samarbejder med
andre og er med i demokratiske beslutningsprocesser.
”kilde 2”
Vi viser børnene anerkendelse og respekt ved blandt andet at modtage dem på en
ordentlig måde om morgenen. (" God morgen Gustav - hvor er det dejligt at se dig i
børnehaven i dag. Har du haft det godt?" ) Vi respekterer børnenes stemning når de
ankommer til børnehaven. Vi sætter os ned og taler om hvordan det eventuelt kan være,
at det har været en travl og træls morgen. Måske har barnet brug for at komme op på
skødet til en krammer. Eller hvis vi kan mærke at det hjemmefra har været en rigtig god
start på dagen - så giver vi os tid til at høre om det.
Vi respekterer/accepterer det enkelte barns behov i den givne situation. Forskellige børn
har forskellige ritualer for hvordan man tager afsked med mor/far. Det betyder meget for
børnene at blive budt velkommen i gruppen lige fra morgenstunden af - det giver barnet
en fornemmelse af at høre til og være vigtig i fællesskabet.
Måden at blive modtaget på giver ligeledes en tryghed for barnet. Vigtigt er det, at det
ikke kun er "de voksne" der viser interesse for barnet ved ankomsten. Det er ligeledes
skolebørnene, som det er de andre børn i Guldklumpen, der kommer og viser interesse.
Alle er interesserede i at få de nyankomne med i legen. Der bliver lagt mærke til
"forandringer" på en yderst positiv måde. "(hold da op, Rasmus, du er blevet klippet"...
eller " se Lisa, hun har fået en ny trøje - den er pæn"...).
Alle børnene accepteres for hvem de er. Mobning tolereres absolut ikke. Der er ikke
noget der hedder Store Emma eller Lille Rasmus.
8

At holde nogen udenfor er ikke acceptabelt. Kommer der et barn og fortæller at han/hun
ikke kan være med i en leg - følger vi "problemet" op og opsøger gruppen og får en snak
om hvordan det kan være at vedkommende ikke kan være med. Dog er det tilladt at sige
fra. Hvis nogle af børnene har gang i en leg, hvor de i fællesskab har lavet "spillereglerne"
om hvem der er hvem, så er det ikke sikkert at der er plads til flere i legen. Det er ikke at
holde udenfor, men en accept for den leg der er i gang.
Børnene bliver inddraget i beslutninger - eks. omkring maddage og forskellige
aktiviteter. Et samarbejde indgår i utrolig mange ting i det daglige. Bland andet kan vi
nævne rollelege (hvem er mor og hvem er far - alle i gruppen indgår i beslutningerne,
legen holder ikke hvis der er en der bestemmer over alle de andre). Oprydning før
samling. Alle hjælper til da det er et fælles ansvar at få det gjort. Børnene skal lære at stå
til ansvar og stå ved egne meninger. Børnene skal opmuntres til selv at løse problemer og
behandle andre som de gerne selv vil behandles.
( Her bruger vi eksempelvis "trin for trin" ).
Af sociale færdigheder kan vi også nævne at det er vigtigt at børnene lærer deres
personlige behov at kende - ligeledes er det vigtigt at de kender til "behovsudskydelse".
Hermed mener vi at de skal lære situationen at kende og vide at de ikke skal afbryde
andre der taler sammen, for at fortælle noget eller spørge om noget, kort sagt: At de skal
vente til det bliver deres tur.
(eks. en personale står og taler med en forældre, så får et barn lige lyst til at fortælle et
eller andet og står og rykker den voksne i ærmet, eller siger Marianne, Marianne,
Marianne... indtil der kommer en reaktion. ) Her går vi naturligvis ind og fortæller barnet
at vi gerne vil høre hvad han/hun har at sige, men at han/hun må vente til det bliver
hans/hendes tur.
Sociale kompetencer i forhold til børn med særlige behov:
Vi starter med at lave observationer, som vi nedskriver for at få sat fokus på det
egentlige "problem". Hvor er det det går galt, i hvilke situationer og hvornår. Vi tager en
snak med forældrene om vores oplevelser og om de oplever lignende situationer i
hjemmet og hvordan de tackler disse.
Vi vil gå ind og lave en én til én kombination, hvor vi støtter barnet i dets sociale
udvikling, samtidig med at vi har et tæt samarbejde med barnets forældre og eventuelt
PPR, hvor vi sammen med dem vil udarbejde en handleplan for barnet.
Det vil vi gerne blive bedre til:
* At bruge "trin for trin" - som materiale, men også som processen i hverdagen
9

SPROG
Sprogtilegnelse er en del af barnets samlede udvikling og er således tæt knyttet til de
andre udviklingsområder.
Sprog tilegnes i kommunikation med andre og derfor har ikke mindst den sociale
udvikling stor betydning for sprogtilegnelse.
De (verbale) sproglige færdigheder deles op i:
Det impressive (det indre sprog/sprogforståelse)
Det ekspressive (det ydre sprog, herunder ordforråd og udtale).
Derudover er vi bevidst om, hvor vigtig den non-verbale kommunikation (kropssprog,
mimik) er, og hvor meget den understøtter barnets sprog.
Målene er:
* Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter.
* Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige
genrer.
* Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den
skriftlige verden, herunder bogstaver og tal.
* Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler, herunder have
mulighed for at arbejde med computere.
”kilde 3”
I Guldklumpen er tryghed en meget vigtig faktor, da tryghed styrker al positiv udvikling -
herunder også den sproglig udvikling.
Vi giver os tid til at lytte, være nærværende og møde børnene på deres niveau.
I alle hverdagens aktiviteter i Guldklumpen er der sprogtilegnelse.
I samling(rundkreds) skiftes vi til at fortælle om oplevelser vi har haft, vi tæller,
genkender bogstaver/navne, lære ugedage.
Børnene lærer her at sidde stille, lytte og være koncentreret, og udvise respekt for den
der taler.
Måske er det min tur til at fortælle næste gang!!
Vi har fortælling og højtlæsning, og børnene digter selv historier og laver tegninger til.
Børnene lytter til og leger selv med rim og remser og vi synger meget og leger sanglege.
Vi giver børnene tid til at lege, herunder rollelege som er en god øvelse i at bruge
sproget.
Vi har i børnehaven arbejdet meget med "Trin for Trin". Vi opfordrer børnene til
konfliktløsning gennem dialog. Vi giver børnene "redskaber" og støtter dem i at
"tale i stedet for at slå”. Det er vigtigt hele tiden, at hjælpe børnene til selv at sætte ord
på egne følelser og handling:
"Hvad skete der?"
"Hvorfor tror du han er ked af det? "
"Hvad kunne du ha´ gjort i stedet for at slå?"
10

Derudover hjælper vi børnene til at lære "at læse" hinandens kropssprog.
Som voksne er vi meget bevidste om hele tiden at sætte ord på handling i alle vore
daglige gøremål. Vi bruger alle muligheder for at udvide børnenes ordforråd/begreber, i
alle sammenhænge. Når vi spiser, tager tøj på, leger, holder samling og er i naturen.
Vi bestræber os på at anvender positive vendinger, f.eks.:
"Jeg kan se, at du har rigtig meget lyst til at løbe, måske skulle vi gå ud og lege fangeleg".
I stedet for en negativ vending som: "Stop med at løbe herinde!"
Vi er meget opmærksomme på vores og børnenes sprogbrug. Vi taler "pænt" til/om
hinanden, og kalder ikke hinanden "drillenavne", eller f.eks. "lille Rasmus", "Store Emma"
o.s.v.
Det er hele tiden vigtigt at huske, at vi er rollemodeller for børnene, også hvad sprogbrug
angår.
Vi er derfor også meget opmærksomme på, at skolebørnenes sprogbrug også kan påvirke
børnehave børnenes sprog i en negativ retning.
Naturligvis kan vi ikke lade være med at trække på smilebåndet, af de ”sprogblomster” vi
hører i dagligdagen:
Asta 4 år: Jeg har ” røvspeed” med på madpakken i dag.
(røvspeed = roastbeef)
Rasmus 3 år: Jeg vil gerne have ” løvsebøvs” på min mad.
( løvsebøvs = leverpostej).
Jasmin 4 år: Vi skal på ”rusterang” i aften.
(rusterang = restaurant)
Vi har naturligvis arbejdet lidt med H.C. Andersen og har bl.a. et udklip af ham hængende
på døren, Gustav 3 år kommer ind og ser dette hvorefter han udbryder: ”Hold da op, det
er jo Hul i Andersen.”
11

KROP OG BEVÆGELSE
Krop og bevægelse er en vigtig del af vores daglige færden. Man kan bruge kroppen til
meget mere end at bevæge sig med. Kroppen indeholder alle vores sanser og kan derved
skaffe os erfaring, viden, følelsesmæssige oplevelser. En meget vigtig faktor at tilføje vil
være kommunikation. Vi kan ”tale” med kroppen og derved vise andre hvordan vi har det,
ligesom vi kan se på andre hvordan de har det.
Vi ønsker kort sagt at give børnene mulighed for at være i et miljø hvor de kan udvikle sig
motorisk alderssvarende ved at tilbyde dem grov og finmotoriske aktiviteter.
Målene er:
• Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i
bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både
fri leg og tilrettelagte fysiske udfordringer.
• Børn skal have betingelser, som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som
ernæring, hygiejne og et aktivt liv i dagtilbuddet.
• Børn skal have mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og
kulturelle verden gennem alle sanser.
• Børn skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at
udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed.
”kilde 4”
Vi bruger kroppen hele livet, hele dagen, hvert minut, hvert sekund – altid. Hele tiden
lærer børnene noget nyt om deres krop. De opdager nye ting både i deres frie leg inden
døre og deres frie leg udenfor på legepladsen. Ofte bruger børnene deres krop
anderledes ude end de gør inde – idet det ofte er helt andre lege de har gang i når de er
ude i det ”åbne rum” – hvor kun fantasien sætter grænser for deres bevægelsesfrihed
samt deres muligheder for at udvikle sig og få nye oplevelser.
”Hov, se hvad jeg kan – vil du se det igen ”?
Når vi skal på legepladsen, skal vi selvfølgelig have udetøj på. Det klarer børnene selv –
dog med en hjælpende hånd. Nogle børn synes det er dybt uretfærdigt, når ”de voksne”
siger at børnene selv kan gøre det.
”De kan da nok se at jeg ikke kan bøje mine arme så meget, at jeg selv kan tage
flyverdragt på….” eller ”Jeg kan ikke få mine støvler på, når jeg har vanter på…”
Men sikke en fantastisk oplevelse det er, når børnene finder ud af at de godt selv kan –
for hvis man selv kan, kan man jo komme hurtigere ud – og så kan det være at man er
først på gyngen… Jubiiiiii!!
Mange af de grov - motoriske aktiviteter er bedst udenfor, da naturen giver børnene den
plads som de har behov for.
Vores sandkasse er afgrænset hele vejen rundt med tykke pæle, der er gravet ned i
forskellige højder. Det er virkelig en opdagelse når barnet finder ud af at det kan gå hele
vejen rundt. Starten er svær, den kræver tålmodighed og koncentration. Det er svært at
12

holde balancen på pælen og det er nemt at falde ned fra den samme pæl 10 gange, før
man kommer et skridt videre, men lige så snart anden pæl er indtaget har man
overvundet frygten for ikke at kunne.
Dagligt – uanset vind og vejr, bruger vi legepladsen. Vi hopper og springer. Vi gynger og
rutscher. Vi graver huller og bygger huler. Vi tager sanglege med ud på græsplænen. Vi
traver op og ned af bakker, bevæger os i højt græs og i ujævn skovbund. Vi hopper i
vandpytter og har sneboldkamp.
Når vi er inde bruger vi ligeledes kroppen effektivt – dog på en anden, men lige så vigtig
måde. Vi klipper – hvilket ikke er helt nemt efter en tegnet streg. Vi laver perleplader med
flotte mønstre. Vi tegner en tegning til mor og far – hvorpå børnene forsøger, så godt de
kan, at skrive deres navn på.
Hygiejne sætter vi højt i vores børnehave. Vi fortæller børnene at de skal vaske hænder
efter toiletbesøg og før de spiser. Vi fortæller naturligvis også børnene hvorfor det er så
vigtigt at hænderne er rene.
I forhold til ernæring, ved vi alle jo godt at kroppen har bedst af sund mad og sunde
råvarer. Børnene har madpakker med, men én gang om ugen har vi i Guldklumpen
”maddag”. Hver anden uge er det ”smør - selv” med rugbrød og pålæg og de andre uger
er det mad som vi selv laver i børnehaven. Vi taler med børnene om hvad vi skal have og
spise, så køber vi ind, vi taler med børnene om de råvarer vi tager med hjem til
børnehaven. Hvad er det for noget og hvor kommer de fra. Så tilbereder vi i fællesskab
maden. Børnene deltager aktivt i hele processen og alle SKAL smage den færdige mad der
kommer på bordet. Hvis man så ikke kan lide maden, er det okay.
Vores kropssprog ”træner” vi blandt andet med ”trin for trin”. Vi gør meget ud af generelt
at få børnene til at ”læse” hinanden uden ord. Hvis man græder, er det jo ikke nødvendigt
at fortælle de andre at man er ked af det. Ligeledes hvis man er glad og griner – så er det
ikke nødvendigt at fortælle med ord, at man er glad eller bare i godt humør.
”Vores børn” i Guldklumpen er blevet rigtigt gode til at drage omsorg for hinanden. De er
gode til at give hinanden et ”kramme-plaster” og de er gode til at hjælpe hinanden. Vi ser
af og til ”én af de store” hjælpe ”én af de små” med at knappe bukserne efter toiletbesøg,
eller give vanter på ude på legepladsen. Det er dejligt for det viser at børnene har
forståelse og kan udvise empati for hinanden og at de kan ”læse” hinandens kropssprog.
Vi arbejder naturligvis ud fra den almindelige viden om at de betingelser og de krav vi
stiller til børnene er sat efter deres alder. Børn er forskellige og har derfor forskellige
behov for at blive stimuleret – både psykisk og fysisk. Herunder kommer vi naturligvis
også til:
Stimulering af børn med særlige behov:
For de børn vi eventuelt måtte få i vores børnehave med fysiske handicaps af forskellig
art og i forskellig grad, ville det, for os, være oplagt at lave individuelle målsætninger i
samråd med barnets/børnenes forældre. Hvilket naturligvis betyder at vi vil køre et tæt
samarbejde til hjemmet og eventuelle eksperter.
Vi vil naturligvis stille os selv det spørgsmål: ”Er vores børnehave, som den ser ud i dag,
rustet til at modtage og varetage et sådant barn, eller skal der ske nogle ændringer i
13

såvel personalegruppe, som børnehavens faciliteter”? Et spørgsmål der er vigtigt vi tager
stilling til.
Det vil vi blive bedre til:
At bruge gymnastik/rytmik og musik til motorisk udfoldelse og derigennem styrke deres
kropsbevidsthed.
14

NATUREN OG NATURFÆNOMENER
Vores børnehave ligger i et skønt naturområde, med åen som nærmeste nabo.
Vi har skov, mark og sø i gå afstand, hvilket har en positiv betydning for styrkelse af
børnenes naturlige nysgerrighed for naturen på alle årstider.
* Børn skal have mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen og udvikle respekt
for natur og miljø.
* Børn skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og
fantasi, og som rum for både vilde og stille aktiviteter.
* Børn skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og
naturfænomener, samt for at opleve naturen som et rum for at udforske verden.
”kilde 5”
Naturen/naturoplevelser er for os i Guldklumpen en stor del af hverdagen, og vi mener,
at man gennem naturen har stor mulighed for også at komme omkring de øvrige ”pinde”
i den pædagogiske læreplan. Træd ud i naturen og oplev: motorisk udfoldelse, sprog
stimulering, sociale relationer, selvtillid og ikke mindst en masse gode oplevelser.
Glæden oplever vi i den grad - barn som voksen, ved at mærke naturen på vores krop. Vi
sætter stor pris på gåture i vores dejlige omgivelser. Vi giver os tid til at standse op og
mærke vinden i håret, mærke hvordan solen varmer vores kinder, hører hvordan vinden
rusker i træernes blade, se de smukke efterårsfarvede blade, se hvordan naturen
forvandles i takt med årstiden, lugte når bonden spreder gylle, lugte når sommerregnen
har frisket blomster op, lukke vores øjne og mærke duften af nyslået græs.
Alt i alt sætter vi pris på at få naturen ind med alle vores sanser.
Samtidig er det vigtigt for os at få børnene fortalt at naturen i den grad er levende og
lære dem at omgås den på en fornuftig måde. Vi taler om hvorfor vi ikke bare kan
efterlade vores madpakkepapir i skoven - eller andre steder i naturen.
Vi skal ikke knække grene af træerne og ødelægge planter og de ting der ellers omgiver
os. Dyrelivet skal behandles på ordentlig vis, lige fra biller, snegle og frøer til større fugle
og fisk.
Vi bruger også naturen til leg. Vi drager af sted til "trillebakken", hvor vi leger gemmeleg
mellem grantræerne og spiller xylofon på brændestablerne. Vi leder efter trolden, som
bor i det gamle pumpehus. Vi laver historier om "familien egern". Vi leder efter Mikkel
ræv på Rævebakken ved Svanesøen og går ned i gravhøjen på Klingerhøj. Vi tager kælken
med og suser ned af bakkerne. Vi lægger os stille i græsset og ser på skyerne der suser
hen over himlen eller får dem til at ligne får, hunde eller måske en lille bil. Fantasien har
frit spil og alt det vi hver især ser, er rigtigt.
Vi graver vandkanaler i regnvejr og finder ud af om vandet løber den vej vi gerne vil have.
Kan vi grave en kanal opad? Vi bygger sneborg - mon den kan blive til en iglo? Vi går
med bare tæer i sandkassen om sommeren. Vi planter kastanjer i potter - mon det en
gang bliver til et træ? Børnene "ser" også årstiden gennem påklædning. Hvad skal vi have
på ud når det regner?( det er NATURligvis snorkel og gummitæer...). Afhængig af
fantasien kan legetårnet pludselig forvandle sig til et prinsesseslot eller en ridderborg -
15

eller bare et legetårn med en bagerbutik i underetagen, hvor man kan købe verdens
bedste sandkager.
Vi udforsker naturen ved at løfte sten og opdager at der faktisk er et dyreliv her. Vi tager
barken af en gammel træstub - og hov... hvad finder vi her? Vi understøtter børnenes
interesse og naturlige nysgerrighed ved at slå op i natur bøger og kigge med
forstørrelsesglas.
Vi har i børnehaven en kompostbunke, hvor alt vores "grønne affald" deponeres. Når
sommeren så kommer, graver vi i den og ser hvad alle vores æbleskralder er blevet til.
Vores natur er ligeledes fantastisk for børn med særlige behov:
- Motorik: Forskelligt terræn, balancegang, klatre i træer, gynge...
- Sprog: Vi sætter ord på alt hvad vi ser. Børn lærer med alle sanser.
- Lavt selvværd: Rigtigt meget ros når barnet overskrider en personlig grænse.
- Underudviklet social kompetence: Vi vil gerne give børnene gode fælles oplevelser, i et
rum uden vægge
Det vil vi blive bedre til:
* At tage bøger og forstørrelsesglas med ud i naturen.
* At udnytte naturen som et ekstra rum (eks. til tumle lege eller andre fysiske aktiviteter).
16

KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER
I vores interesse for børnene udspringer også en, for os, naturlig interesse for børnenes
rødder. Vi gør meget ud af at kende barnets familierelationer. Blandt andet holder vi
forældrekaffe og bedsteforældredag. Derudover har vi naturligvis en daglig kontakt med
børnenes forældre – når børnene kommer og når de bliver hentet.
Ligeledes bruger vi, som vi også nævnte i ”naturen og naturfænomener”, vores
nærområder meget så børnene får en fornemmelse af hvad der er at finde lige uden for
deres egen dør.
Vi holder de danske traditioner i hævd.
Målene er:
• Børn skal møde voksne, der aktivt formidler kultur, og som støtter dem i at
eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af
kulturelle udtryksformer.
• Børn skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder IT,
som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og med skabende kulturel
aktivitet.
• Børn skal have lejlighed for at deltage i kulturelle traditioner og lokale
kunstneriske tilbud, herunder teater, musik, dans, arkitektur og udstillinger.
”kilde 6”
I Guldklumpen fejrer vi højtiderne og bruger traditionerne omkring dem. Her igennem
møder børnene udfordringer – blandt andet ved at huske hvad der hører til hvad.
Til påske laver vi påskekyllinger og klipper påskeharer. Til fastelavn pynter vi
fastelavnsris, klæder os ud, slår katten af tønden – og finder nogle gamle lege frem som
”bide til bolle”, flødebollespisnings – konkurrence osv. Op til jul indretter vi, som en
overraskelse for børnene, en julehule med pakkekalender, slikdåse og daglig
julefortælling. (Fortælling har vi rigtige gode erfaringer med!). Vi har ligeledes til jul alle
forældre og søskende inviteret ned i Guldklumpen til æbleskiver og gløgg og saftevand,
hvor familierne laver juledekorationer af ting som vi har fundet i naturen.
1 gang om året er børnehaven på koloni – 3 dage væk hjemmefra. Dette er en hård
prøvelse for nogle børn – (og forældre), men det går altid godt og børnene kommer hjem
med rygsækken fuld af nye oplevelser, fra ture de har været på og ting de har fundet og
eventuelt har hørt en historie om.
Vi synes det er vigtigt for børnene at fastholde højtiderne og de gamle traditioner, da det
giver dem en baggrund, værdier og et fællesskab, som de kan føre med sig ind i deres
voksenliv.
Vores verden er i stor forandring. Udviklingen går meget stærkt og de faste traditioner er
med til at give os noget fælles at holde fast i og give os en tryghed.
Ligeledes er de faste traditioner med til at skille de forskellige kulturer af. I gennem vores
traditioner lærer vi også at acceptere forskellighed og vi lærer at respektere andre.
17

Vi har i børnehaven en sangmappe, som vi sætter nye sange ind i af og til. Sangene er et
bredt udvalg, der er årstidsbestemte og traditionsbestemte. Det er én af de ting børnene
er meget glade for.
Hver onsdag holder bogbussen lige udenfor døren, hvilket giver os god mulighed for at
låne bøger og andet materiale. Bogbussen bruger vi meget, for det første får vi vores
historiebøger skiftet ud med jævne mellemrum, for det andet har vi mulighed for at støtte
op om de faste traditioner ved at låne materiale der omhandler det vi lige nu er i gang
med.
Vi arbejder med forskellige temaer i Guldklumpen (disse følger skolens tema
undervisning, dog på børnehave børnenes niveau). Her foretager vi os forskellige
aktiviteter. Det kan være højtlæsning, rollespil, sy dragter, lave masker, male malerier,
lave tegninger osv. Ligeledes dækkes kulturen ind på flere områder i vores temaarbejde.
Hvis vi har om andre lande, eller en anden tid,(f.eks. Stenalderen, som vi har haft om) –
da taler vi med børnene om: Hvad spiste man dengang, hvordan tilberedte de maden og
hvordan fangede de den? Vi prøver at gøre det så virkeligt som muligt, ved at tage ned til
bålpladsen og lave mad. Vi kigger i bøger til vores samling og finder ud af hvilken
påklædning de havde dengang og sammenligner den med nutidens tøj.
Vi anvender digitalkameraet en del til vores aktiviteter. Dette er medvirkende til at
børnene ser deres aktiviteter dokumenteret. Dette er til stor glæde for så vel børnene
som deres forældre.
Kulturelle udtryksformer som teater, dans, kunst og andre kreative udtryk, er områder
med mange muligheder i og det er noget vi foretager på en eller anden måde dagligt i
Guldklumpen. Teater er at finde i legegrupperne der ynder at ”optræde” for de andre
børn. Dans får vi naturligt ind med musikken. Børnene har fri adgang til cd-afspiller, hvor
vi hører historier og leger sanglege til musik – eller bare lidt stille musik, de kan synge
med på, mens de tegner eller maler.
Kultur er andet end bare traditioner. Børn befinder sig i forskellige kulturer afhængig af
hvilke relationer de er i. For eksempel har børnehaven sin egen kultur – normer, værdier,
holdninger og rutiner.
Børn med særlige behov:
Børn med særlige behov under dette punkt kunne eventuelt være børn med en anderledes
baggrund end de danske børn, som derved er vokset op i hjemmet med en anderledes
kultur. Det kan være svært for et sådant barn at forholde sig til den forskellighed som
kan ligge i de forskellige kulturer.
Herunder skal dog også nævnes at Guldklumpen ligger i et lille lokalsamfund hvor
fremmede kulturer ikke på nuværende tidspunkt er repræsenteret. Derfor er det ligeledes
vigtigt at vores børn får kendskab til andre folkeslag.
Ligeledes kan vi nævne de børn der ”bare” i al almindelighed takker nej til de forskellige
ting vi foretager os af kulturelle ting.
Her går vi ind som personale og laver nogle observationer, og finder ud af hvor stort
”problemet” er, hvorefter vi tager det op med barnets forældre, og i fællesskab
udarbejder en handleplan. Er der behov for eksperthjælp, kan vi inddrage PPR.
18

Det vil vi blive bedre til:
Efter en debat i personalegruppen og bestyrelsen var vi ret enige om vores holdning til
brugen af IT i børnehaven. I Guldklumpen ser vi ikke computeren som et nødvendigt
tilbud for børnene, da computeren er en integreret del af hjemmet. Derudover stifter
børnene også kendskab til computeren i deres kommende skolegang.
Vi er dog åbne for det at bruge computer i vores pædagogiske arbejde, og ser da også de
mange muligheder der ligger i f.eks. brugen af Internet.
19

Dokumentation:
De daglige aktiviteter, f.eks. når børnene tegner og klipper til mor og far, når børnene
laver perleplader, når de laver kastanje dyr, er dokumentation i sig selv. Det er også alle
de ting børnene laver ex. i tema. Vi har lavet væve med børnene og hængt de færdige
resultater op på væggen – så alle kan se dem. Ligeledes skriver vi dagligt til forældrene,
på vores whiteboard-tavle hvad deres børn har lavet, af forskellige ting. Vi skriver også
hvad vi har lavet sammen med børnene til vores daglige samling – det kan være hvis vi
har sunget sange, lavet rytmik, øvet mundmotorik, fortalt historie eller hvis nogle børn
har været oppe at sidde på vores berømte ”fortællestol” og fortalt hvad de har oplevet.
For det enkelte barn er dette en meget stor oplevelse – og for nogen en meget stor
overvindelse, at skulle ”holde tale” mens alle de andre lytter interesseret. En anden måde
vi dokumenterer på er digitalbilleder, som vi hænger op på væggen i børnehaven, eller
som kører som diasshow på vores pc’er. Ligeledes havde vi til det sidste forældremøde
lavet en video – så forældrene kunne se deres børn i fuld vigør, hvilket er en anderledes
måde at dokumentere på.
Vi laver hver måned et forældrebrev hvor i vi informerer og dokumenterer hvad det er
børnene foretager sig i børnehaven, samtidig laver vi en opsummering på de projekter vi
har haft i gang, hvad har vi lavet, hvordan var processen og hvad har børnene fået ud af
det – fik de det ud af det som vi troede fra starten.
Vi synes at det er vigtigt at forældrene får denne information om hvad deres små børn
foretager sig i dagligdagen.
Pædagogisk dokumentation:
Den pædagogiske dokumentation er et ”refleksions rum”, hvor vi foretager en faglig
analyse, af de aktiviteter vi netop har afsluttet med børnene, og en sortering af hvad det
er, vi vil dokumentere. Denne dokumentationsform er meget mere specifik end den
foregående dokumentation, da den ofte vil tage udgangspunkt i det enkelte barn, og dets
handleplan. Vi vil ligeledes kunne tage udgangspunkt i vores Matrix skema, med
lærerplanens seks hovedområder, hvor vi dykker ned i, hvert enkelt område for at
afdække, hvad det er vore børn ”mangler”. Vi kan eks. bruge skemaet i forbindelse med
vores tema. Vi vil udfylde skemaet før, under og efter temaarbejdet. Herved kan vi se/
opdage om vi er kommet igennem alle de ønskede sanser og læringsprocesser, som
læreplanen indeholder.
20

Evaluering:
Herunder kan vi igen nævne Matrix skemaet. Skemaet udfyldes før, under og efter
temaarbejde og herudfra finder vi ud af, ved de forskellige pinde i læreplanen, hvad der
er gået godt og hvad der eventuelt er knap så godt. Herudfra kan vi evaluere os selv og
vores arbejde hele vejen igennem processen. Hele tiden følge med i om vi følger vores
oprindelige tanke eller om vi skal have justeret nogle ting under vejs.
De to børnehaverepræsentanter i bestyrelsen har til opgave på bestyrelsens vegne, at
sikre dialog og evaluering af læreplanerne – Dette sker i maj måned.
Udarbejdet til endelig godkendelse januar 2006.
21

Børnehaven Guldklumpen.
Børnehaven Guldklumpen, er en børnehave i et lille landsbysamfund. Børnehaven er
opstået efter ønske fra en gruppe friskoleforældre, tilbage i 1988.
Børnehaven har til huse i en pavillionbygning på friskolens grund.
Børnehaven er normeret til 24 børn i alderen 3-6 år.
Vi er tre ansatte, to pædagoger 37 timer og en medhjælper på 14,5 timer.
Vores åbningstid er fra kl. 06.30-17-00 og fredag til kl. 16.00.
Forældrebetalingen følger de kommunale takster – se evt. vores hjemmeside:
www.guldbaek-friskole.dk
Kort rids af en typisk dagligdag:
• Kl. 06.30: åbner vi skolen og børnehaven – de morgentidlige børn spiser deres
medbragte morgenmad. Vi er i SFO lokalet til efter morgensang.
• Kl. 08.10 ringer det ind til morgensang og alle skole og børnehavebørn, og de
forældre der har tid og lyst går til morgensang.
• Kl. ca. 08.30 går børnehavebørnene sammen med deres voksne over i børnehaven.
• Formiddagen bruger vi til diverse aktiviteter, det kan være tema. Vi følger skolens
tema overskrift, men på vore bøens premisser.
• Kl. ca. 11.00 holder vi samling, hvor børnene skilfta til at tælle, snakker om
hvilken dag det er i dag, hvad har vi lavet i weekenden, synger og laver forskellige
lege.
• Kl. ca. 11.30 går vi ind og spiser frokost – på skift dækker børnene bord og siger
værsegod.
• Kl. ca. 12 går alle børn på legepladsen – uanset vejr er alle ude hver dag.
• Kl. 13 putter vi de børn der skal sove til middag.
• Kl. ca. 14 går vi ind og serverer frugt og brød. Brød som forældrene er kommet
med.
• Eftermiddagen er til leg og hygge.
• Kl. 17 hhv. kl. 16 lukker børnehaven og SFO´en
I ferieperioder er vi meget sammen med SFOén og bruger deres lokaler, da der typisk
ikke er så mange børn.
Bestyrelsen:
Børnehavens bestyrelse er identisk med skolens, men der laves dagsorden og referat hhv.
for den ene og den anden afdeling.
Børnehaven er altid repræsenteret med mindst to forældre i bestyreslen.
Samarbejdsparter:
Vi samarbejder i høj grad med skolen, som jo overtager de fleste af vore børn.
Vi bruger Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR ) på Kommunen, når vi har brug for
tale-psykolog-ergo-fysioterapeut mv..
Vi samarbejder med tandplejen, en gang om året kommer vi i klinikken eller pandplejen
kommet til os i børnehaven.
MK.
Jan.06
22

Bilag 1.
Lov om ændring af lov om social service
(Pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003, som ændret
senest ved § 2 i lov nr. 1168 af 19. december 2003, foretages følgende ændring:
1. Efter § 8 indsættes:
§ 1
»§ 8 a. Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i
aldersgruppen ½-2 år og aldersgruppen fra 3 år til skolealderen, der giver rum for leg,
læring og udvikling. For den kommunale dagpleje udarbejdes læreplanen samlet for alle
dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje.
Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af
børnegruppen beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde
overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder.
Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. Læringsmålene
er fælles overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læringsproces i
dagtilbuddet skal lede frem imod, jf. stk. 1. Socialministeren fastsætter nærmere regler
for indhold af og overordnede mål for læring i dagtilbuddene.
Stk. 3. Dagtilbuddets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelsen godkender den
pædagogiske læreplan. Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i
dagtilbuddet med henblik på eventuel revision.«
Loven træder i kraft den 1. august 2004.
§ 2
Givet på Christiansborg Slot, den 31. marts 2004
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Henriette Kjær
23

Bilag 2.
Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner
I medfør af § 8 a i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003,
fastsættes:
Kapitel 1
Formål og principper for læringen i dagtilbud
§ 1. Ophold i dagtilbuddet skal bidrage til, at børns læring understøttes, jf. lovens § 8.
Det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er
medskabere af. Læringen kan både ske gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at
den voksne skaber eller understøtter
situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og
stimulering.
Stk. 2. Det pædagogiske personale skal sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat fokus på alle
barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet. I
tilrettelæggelsen af læringsmiljøer skal der tages hensyn til børns forskellige
forudsætninger.
Stk. 3. Læringen i dagtilbuddet skal bidrage til at sikre en harmonisk overgang til fritidsliv
og skolen.
Kapitel 2
Temaer og mål i pædagogiske læreplaner
§ 2. Der skal i alle dagtilbud efter serviceloven udarbejdes en pædagogisk læreplan, der
behandler temaerne:
1. Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer)
2. Sociale kompetencer
3. Sprog
4. Krop og bevægelse
5. Naturen og naturfænomener
6. Kulturelle udtryksformer og værdier
Temaerne fremgår af bilag 1. Kommunen og dagtilbuddet kan supplere med andre
temaer.
§ 3. Den pædagogiske læreplan skal indeholde mål og eventuelle delmål for, hvilke
kompetencer og erfaringer den pædagogiske læringsproces skal give børn mulighed for
at tilegne sig. Det skal endvidere fremgå, hvilke overvejelser om læringsmål, metoder og
aktiviteter, der er i forhold til børn med særlige behov.
24

Stk. 2. Målene i den pædagogiske læreplan skal tage hensyn til lokale forhold såsom
dagtilbuddets geografiske placering, fysiske muligheder, børnegruppens sammensætning
(alder, køn, handicap, sociale og kulturelle baggrunde m.v.), herunder aldersgrupperne
fra ½ år til 2 år og fra 3 år og til den alder, hvor børnene begynder i skole. For
aldersintegrerede dagtilbud kan der udarbejdes én læreplan, der tager hensyn til de to
aldersgrupper.
Stk. 3. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan for alle dagplejehjem i
kommunen eller kommunens distrikter. Dagplejelignende puljeordninger kan enten følge
den kommunale dagplejes pædagogiske læreplan, eller der kan udarbejdes en
pædagogisk læreplan for alle dagplejelignende puljeordninger i kommunen eller
kommunens distrikter.
Stk. 4. Ved fastsættelse af mål kan der tages udgangspunkt i de forslag til overordnede
mål, der er beskrevet i bilag 1 til bekendtgørelsen.
Stk. 5. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet
dokumenterer og følger op på, om den pædagogiske læringsproces leder frem imod de
opstillede mål.
Kapitel 3
Ansvar for udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan, godkendelse, opfølgning og
evaluering
§ 4. Ledelsen i dagtilbuddet er over for forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen
ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan bliver udarbejdet. Den pædagogiske læreplan
skal beskrive, hvordan dagtilbuddet mere konkret vil arbejde med de anførte
indholdstemaer, og hvordan det leder frem mod målene.
Stk. 2. Dagtilbuddets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelse godkender den
pædagogiske læreplan, jf. lovens § 8 a, stk. 3, 1. punktum.
Stk. 3. Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik
på eventuel revision, jf. lovens § 8 a, stk. 3, 2. punktum.
Stk. 4. I de tilfælde hvor en selvejende daginstitution ikke har en forældrebestyrelse, er
det bestyrelsen, som varetager godkendelsen og evalueringen. I forhold til puljeordninger
uden bestyrelser skal puljeordningerne tage stilling til, hvordan forældrene foretager
godkendelsen og den årlige evaluering.
Kapitel 4
Ikrafttrædelse
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2004.
25

Bilag 3.
Aktiviteten:
Barnets alsidige
personlige
udvikling
Sociale
kompetancer Sprog
Krop og
bevægelse
Natur og
naturfænomæner
Kulturelle
udtryksformer
og værdier
bilag 3
26

Bilag 4
Trin for Trin 1-3
Trin for Trin - et program til udvikling af børns sociale kompetencer
Trin for Trin lærer børn i 4 - 10 års alderen
• Empati, at mærke og forstå egne følelser og at kunne aflæse andres
• Impulskontrol og problemløsning, at stoppe op, tænke sig om og vælge den
bedste løsning efter at have indkredset problemet og vurderet de mulige måder,
det kan løses på
• Selvkontrol eller håndtering af aggression, nogle teknikker til at kunne tage en
provokerende situation roligt.
Trin for Trin lærer børn sociale færdigheder, som styrker børnenes selvværd og ansporer
dem til at arbejde for fælles trivsel. Trin for Trin forebygger mobning og vold.
Undervisningsprogrammets formål
Følelsesmæssige og sociale kompetencer læres og udvikles gennem barnealderen på
samme måde som barnet lærer sproglige, musiske, matematiske, kreative og motoriske
færdigheder. Disse færdigheder skal synliggøres, støttes og anerkendes for at udvikles.
Arbejdet med de sociale kompetencer har til formål at give børnene en følelse af
selvværd. At de, som ordet siger, synes, de er noget værd, og at de kan klare sig gennem
problematiske situationer uden at udvikle følelser af mindreværd og underlegenhed.
Følelser som er ødelæggende for dem selv og ofte også for andre.
De sociale kompetencer skal bruges i samspillet med andre, så forståelsen og
anerkendelsen af fællesskabets nødvendighed og vigtighed understreges.
27