download (PDF) - Erhvervsakademiet Lillebælt

Odense Klatrehal - Camilla Grønvig Nielsen, Jonathan Lorentzen, & Klaus Elkær Jensen - Tværfagligt eksamens projekt - 3. Semester MMD Odense - 2011/2012 

Camilla Grønvig Nielsen 

groenvig@hotmail.com 

Klaus Elkær Jensen 

elkaer_dk@hotmail.com 

Jonathan Lorentzen 

mail@jonathanlorentzen.dk 

Tværfagligt eksamens 

projekt 

3. Semester 2011 

Erhvervsakademiet Lillebælt 

MMD Odense Web A 

Vejledere: 

Merete Østergaard 

Thomas Jessen 

Bjarne Slipsager 

Kent Karlsson 

Lisa Agerbæk 

Kirsten Kasch 

Website: 

odenseklatrehal.sub.ots.dk 

admin: 

odenseklatrehal.sub.ots.dk/user 

Username: admin 

Password: odenseklatrehal 

Anslag: 129.766


Indholdsfortegnelse 

indledning!5 

Problemformulering!6 

Metode!7 

Udviklingsmetode!9 

virksomheden!11 

Intern situation!12 

Klient!12 

Fakta!13 

Ekstern situation!13 

Mikromiljø!13 

Stakeholders!13 

Konkurrencesituation!15 

SWOT-Analyse:!16 

Makromiljø!18 

De 7 p’er!20 

Field research!22 

Målgruppe/segmentering!23 

Opsummering!24 

kommunikation!26 

Laboratoriemodel!27 

De tre samfundslogikker!36 

Personas!37 

Primær personas!38 

Sekundær Personas!39 

De 6 emotionelle markedsprofiler!41 

Kravspecifikationer til website!41 

Kravspecifikationer til Video og Streaming!42 

Media Flowchart!44 


visualisering!48 

Logo!49 

Baggrund for logo!49 

11 Guidelines by Wally Olins!50 

2


Brainstorm/Logo udvikling!55 

Endelige Logo!55 

Brug af logo i andre sammenhæng!55 

Checkpoints by logo design!56 

Hjemmeside!57 

Stjerneanalyse!57 

Hjemmeside udvikling!58 

Card sorting!59 

Informationsdesign!59 

Navigationsdesign!61 

Interfacedesign!62 

Motivations strategier!63 

AIDA!64 

Visitor classes, Roles, og Task!65 

The Matrix!67 

EFU-Egenskaber-Fordele-Udbytte!68 

Designprincipper CRAP!69 


interaktion!72 

Class-diagram!73 

Database og E/R-Diagram!73 

SEO!74 

Back end!75 

Front end!76 

CM-System!77 

3 tier solution!77 

Sitemap!78 

Tekniske specifikation!78 

Use case/ scenarier!78 

Think aloud test!80 


projektledelse konklusion!83 

Projekt budget!84 

Gannt chart!85 

3


Gruppeproces!85 

Konklusion!86 

Litteraturliste!88 

Bøger!88 

Internet!88 

bilag!90 

Bilag!91 

Bilag 1 - Interview ejer Jesper Mortensen!91 

Bilag 2 - Spørgeskema om Odense Klatrehal!94 

Bilag 3 - Spørgeskema OSKK!96 

Bilag 4 - Interview Kent, OSKK!98 

Bilag 5 Gallup segmenter!100 

Bilag 6 - Mission, Vission og Værdier!101 

Bilag 7 - Mulige sætninger til kernefortælling!101 

Bilag 8 - Eventyrmodel!102 

Bilag 9 - 10 trin til personas!103 

Bilag 10 - Website mock-ups!109 

Bilag 11 Logo udvikling!111 

Fase 1:!111 

Fase 2.!112 

Bilag 12 Logo inspiration.!113 

Bilag 13 Card sorting.!114 

Bilag 14 hjemmeside:!115 

Bilag 15 ER-Diagram!119 

Bilag 16 sitemap!120 

Bilag 17 Gannt chart!121 

4


indledning 

5


Odense Klatrehal er en af Odenses udbyder af en mere speciel 

aktivitet. Klatring går under den kategori der hedder 

ekstremsport, hvor der er mulighed for at udfordre en selv, er 

meget stor. Odense Klatrehal har Danmarks højeste klatrevæg, 

og sætter en dyd i, at sikkerheden er i top, udstyr skal være af 

den bedste kvalitet. Faciliteterne er i top, desværre er Odense 

Klatrehals hjemmeside og visuelle identitet ikke på samme 

niveau. Vi er blevet bedt om at hjælpe til dette, skabe en ny 

hjemmeside, samt skabe en ny visuelle identitet. 

Hvem er målgruppen? Hvordan skal den visuelle identitet se ud? 

Hvordan skal kernefortællingen komme til udtryk? Disse er en 

række af de spørgsmål vi har stillet os selv. Vi vil med analyser 

og research, finde frem til løsningen af disse, samt til 

besvarelsen af vores problemformulering. 

Vi vil lige gøre opmærksom på, at få dage før aflevering, blev 

gruppen, reduceret til tre medlemmer, da Louise Møllebjerg 

valgte at stoppe med øjeblikkeligt virkning på 

multimedieuddannelsen. Vi gør opmærksom på dette, da 

rapportens side antal er mere end hvad tre personer må skrive, 

men på grund af det senere tidspunkt, Louise Møllebjerg valgte 

at stoppe, har vi ikke haft mulighed for redigere sideantallet ned. 

Problemformulering 

Odense Klatrehal er en virksomhed, som tilbyder en service i 

form at ekstremsport, de har succes med at tilbyde denne form 

for aktivitet. Det er derfor en spændende udfordring vi har taget 

op. Vi vil igennem en række forskellige fag, belyse Odense 

Klatrehals udfordringer. 

Odense Klatre mangler på nuværende tidspunkt, en ny 

hjemmeside og et nyt logo, som kan vise hvem det er, og hvad 

de står for. Vi vil lave en prototype til en hjemmeside for Odense 

Klatrehal samt et nyt logo, prototypen, skal være en hjemmeside, 

som er nem at opdatere, så Odense Klatrehal selv kan opdatere 

den med nyheder og billeder. 

Vi vil gennem rapporten besvare følgende spørgsmål: 

- Hvem er Odense Klatrehal som virksomhed? 

- Hvem er Odense Klatrehals målgruppe? 

- Hvad er Odense Klatrehals image og identitet og hvordan skal 

den udformes? 

- Hvordan skal Odense Klatrehals visuelle identitet udformes? 

6


- Hvad skal Odense Klatrehals kernefortælling fortælle og 

hvordan skal kernværdierne lyde? 

- Hvordan designes hjemmesiden og logo bedst muligt? 

Metode 

Til vores opgave har vi benyttede os af en lang række metoder, 

nedenfor er de kort beskrevet. 

Metoder: 

Spørgeskema: Kvantitativ analyse. Vi har stillet en række 

relevante spørgsmål til bruger og kommende bruger af Odense 

Klatrehal. 

Interviews har vi benyttet for en mere dybdegående kvalitativ 

analyse. Her er det muligt at gå i dybden med hvert. 

De tre samfundslogikker: De tre samfundslogikker; Den 

industrielle logik, Dreamsociety logikken og Creative Man 

logikken, har vi benyttet til analysere brugerens følelser ift. 

produktet. 

De 6 emotionelle samfundslogikker: Beskriver hvilken gruppe 

markedsprofil Odense Klatrehal hører under. 

Laboratoriemodellen: Har vi brugt til at finder frem til Odense 

Klatrehals kernefortælling og kernefrase. 

PEST-analyse: PEST-analysen har vi anvendt til at analysere 

Odense Klatrehals makro-miljø. 

7


SWOT: Med SWOT-anlysen har vi analysere virksomhedens 

stærke og svage sider, samt muligheder og trusler i forhold til 

omverdenen. 

Porters 5 forces: Porters Five Forces er en analysemodel, som 

vi har anvendt til at analysere markedskræfter, som kan påvirke 

konkurrencesituationen i branchen, som Odense Klatrehal 

befinder sig i. 

Stakeholders: Stakeholders er de organisationer/personer, som 

samarbejder eller har indflydelse på Odense Klatrehal. 

Stakeholders kan organiseres efter betydning og tilhørsforhold 

ift. virksomheden, i et stakeholderkort. 

Personas: Personas er en fiktiv person, som repræsenterer 

brugeren. Formålet er at få indblik i brugeropførsel i en given 

situation. 

De 7 p’er/ Parametermix: Består af variabler, som Odense 

Klatrehal selv skal/kan tilpasse. 

CAP/EFU: Fokuserer på målgruppens behov ud fra tre vinkler; 

Egenskaber, Fordele og Udbytte.. 

AIDA-modellen: Definerer ud fra stadierne (Attention, Interest, 

Desire og Action) de rette mål og niveauer for en målrettet 

markedskommunikation. 

Motivationsstrategier: Inddeles efter 3 behov; funktion, 

relevans og det følelsesmæssige aspekt. Modellen anvendes til 

at analysere websites. Dette giver et billede af, hvordan et 

websitet skal opbygges så det henvender sig til målgruppe. 

Medieplan: Formålet er at beskrive hvilke medier, som er 

aktuelle og hvordan de skal bruges. Derved bliver det muligt at 

planlægge det forløb, som skaber størst mulige effekt for Odense 

Klatrehal. 

Checkpoints by logodesign: Ved design af logo er der en 

række krav, som logoet skal opfylde: Fungere det, når man 

skalere det ned. Hvordan ser det ud i forskellige medier. 

Repræsentere det Odense Klatrehals identitet. Er det unikt. 

Designmanual: Indeholder beskrivelser og specifikationer for 

virksomhedens grafiske profil, samt detaljerede retningslinjer for 

brug af logo. 

De 4 designprincipper, CRAP: Contrast, allignment, proximity 

og repitition. - Contrast: skelne mellem elementer eksempelvis 

skriftstørrelser. - Repitition: skabe et sammenhængende 

hjemmeside ved at gentage designelementer på alle siderne. - 

Allignment: tingene skal være i system, og skabe visuel 

8


sammenhæng til noget andet. - Proximity: elementer med 

relation til hinanden placeres tæt. 

Card-sorting: Giver et billede af brugerens tanker om websitets 

indhold og deres forventninger til organiseringen af 

informationer. 

Think-Aloud test: Her vælges en række test-personer, som skal 

tænke højt omkring hvordan vedkommende finder frem til den 

ønskede ting eller information. 

Use Case diagram og scenarier: Har vi anvendt til at vise 

scenarier, som kan opstå på hjemmesiden. Use Case anvender 

actors (personer) som interagerer med websitet. Et scenarie er 

de handlinger, hvormed actoren udfører når han interagerer med 

hjemmesiden. 

E/R Diagram: Har vi anvendt til at planlægge hvilke tabeller en 

database skal indeholde og hvordan de indbyrdes hænger 

sammen. 

Class-diagram:Vi ser alle classes der er i et system, deres 

relation, hvordan de bruges og indhold. 

3-tier solution: Har vi anvendt til at planlægge og præsentere 

processen af de producerede meta-data. 

Udviklingsmetode 

For at kunne udfærdige et komplet produkt med de nødvendige 

analyser, og implementering af det færdige resultat, har vi valg at 

benytte os af følgende metoder: 

Home-metoden 

1 HOME-model fra Louise Harder Fischer og Marie Christensen: 

Udvikling af Multimedier – en helhedsorienteret metode, side 40, 2. udgave 2003. Nyt Teknisk Forlag. 

(Holistic, Open Multimedia development Method). Denne metode 

er en kendt arbejdsproces, som hjælper med at strukturere et 

projekt 1 . Metoden indeholder følgende fire trin: 

- Foranalyse 

- Undersøgelse 

- Design 

- Realisering 

Home-metoden bygger på to grundlæggende principper. For det 

første er den helhedsorienteret, hvilket betyder, at alle aktiviteter 

bliver vurderet ud fra en produkt- og procesrettet vinkel. For det 

andet er den åben, hvilket gør, at man løbende kan tilpasse de 

forskellige udviklingssituationer og produkttyper. 

Det er i foranalysen, at man definerer projektets mål og kurs, og 

det er også her fundamentet for projektet fastlægges. 

9


Foranalysen er derfor også den vigtigste fase i 

udviklingsarbejdet. 

I undersøgelsetrinnet indsamles de forskellige data om markedet 

og målgruppen. Endvidere er det i denne fase, at man finder 

frem til konceptet for ens projekt, og det er også her, man 

begynder at afprøve de forskellige ideer. 

Designtrinnet er den opfølgende fase for undersøgelsetrinnet. 

Det er her, man udfører informations-, interaktions- og 

præsentationsdesign, hvor man beskriver, hvordan indholdet 

skal struktureres, og hvordan brugeren skal interagere med 

produktet. I denne fase laver man også user cases, som kan 

testes på brugerne. 

Det sidste trin er realiseringstrinnet, som afslutter processen. Her 

er det vigtigt at have en stram projektstyring, så de forskellige 

processer afsluttes. Det er også på dette trin, at det færdige 

produkt bliver vist frem til kunden. 

Prototyping 

Prototyping metoden går ud på, at udviklerne, kunden og 

brugeren er i tæt dialog. Det er her mock-ups, krav og ønsker fra 

de forskellige afprøves og forbedres. På baggrund af nogle 

overordnede krav laver man forskellige modeller, som skal 

evalueres med kunden. Vi har valgt prototyping frem for f.eks. 

vandfaldsmetoden, der har en lineær udviklingsfase, fordi vi 

synes, prototyping egner sig bedre til udviklingen af et 

multimedieprojekt. For at vide om vores idéer holder er det en 

fordel at kunne afprøve dem, før de sættes i produktion. Det er 

netop ulempen ved vandfaldsmetoden, da det ikke er sikkert, at 

brugeren i sidste ende forstår udviklernes brug af det design, de 

har lavet. 

10


virksomheden 

11


I dette afsnit vil vi redegøre for Odense Klatrehal som 

virksomhed. Vi ser både på Odense Klatrehal internt og eksternt, 

for at danne et overblik over deres situation. Yderligere har vi 

sendt en række spørgeskemaer ud, samt haft to interviews, et 

med ejeren Jesper Mortensen, og et med formanden af Odense 

Sports Klatre Klub, Kent Jessen, resultaterne fra disse har vi 

opsummeret I et afsnit. Til sidst i afsnittet her har vi defineret 

målgruppen. 

Intern situation 

Klient 

Odense Klatrehal ligger i dag, hvor det gamle sukkerkogeri lå, og 

dermed ligger det meget centralt, så det er let for kunder at 

besøge stedet. Klatrehallen er både et forlystelse- og et 

klubklatrested, hvilket giver stedet nogle specielle betingelser for 

at udvikle både forlystelseselementet og klatreelementet. 

Samtidig er det den højeste klatrehal i Danmark med 15 meter 

ned, så der er rigeligt plads til, at brugeren kan udfordre sig selv. 

Odense Klatrehal har igennem de sidste 10 år specialiseret sig i 

klatrearrangementer for begyndere, hvilket indebærer grupper, 

der spænder over eliteidrætsfolk til modne forretningsfolk og 

handicappede. Klatrehallen har haft langt over 50.000 

nybegyndere oppe at klatre. Det har givet den stor erfaring i at 

tilpasse aktiviteterne til forskellige målgrupper, og den tilbyder 

fortrinsvis en engangsoplevelse, hvor deltagerne prøver det hele 

med det samme. 

Alle instruktører i Odense Klatrehal er selv meget aktive klatrere, 

og de brænder for deres aktivitet, hvilket gør, at forlystelsen 

bliver hævet op på et helt andet niveau. Instruktørerne er opsatte 

på, at alle skal have en god oplevelse, mere end de fokuserer på 

at udvælge de bedste klatrere. De fleste formationer og rute er 

sat sammen så de har som mål at fremhæve de naturlige 

instinkter og tilpasningsevne ved brugeren i stedet for at give en 

oplevelse af manglende fysik. 

I Odense Klatrehal er der plads til både nybegyndere og mere 

øvede klatrere. Derfor er det et perfekt sted for en virksomhed at 

tage på firmabesøg for at få en social oplevelse sammen, 

samtidig med at hver person udfordrer sine egne grænser. 

Målsætningerne er at give både den enkelte deltager og gruppen 

som helhed en stærk kvalitetsoplevelse. 

12


Fakta 

Odense klatrehal. 2 

Grundlagt i 1995, har til huse på Roersvej 33 5000 Odense C. 

Har gennem tiderne haft nogle løbende renoveringer, hvor der er 

blevet bygget mere til, samt der er kommet flere vægge til, til at 

klatre på. 

Ansatte i Odense Klatrehal, er der 1 fuldtidsansat, og en masse 

frivillige medarbejder som er ulønnet. 

Organisation Odense Klatrehal er ejet af 1 person, samt 4 

investorer. Det er ejeren Jesper, der har ansvaret og tager de 

fleste beslutninger, dog med råd fra investorerne. 

Årlig omsætning/resultat er ukendt, men ejer Jesper havde en 

drøm om at tjene mange penge på dette foretagende i tidernes 

morgen. Målsætningen er lidt anderledes i dag. De flest penge 

går til vedligeholdelse og nyt udstyr til klatrehallen og til at 

aflønne den ene fuldtidsansatte der er ansat. 

2 Bilag 1 - Interview med Jesper Mortensen 

3 Rolighed, F. m.f. (3. oplag 2009) International markedsføring, side 136. 

Ekstern situation 

Mikromiljø 

En virksomheds mikromiljø består af kunder, konkurrenter, 

distributører og leverandører. 3 I sammenligning med 

makromiljøet er det i større grad muligt at påvirke disse faktorer i 

mikromiljøet, men det kommer alligevel an på 

forhandlingsstyrker og kompetencer fra virksomhedens side af. 

Vi har benyttet os af Michael Porters Five Forces, som er et 

værktøj til at beskrive virksomhedens nærmiljø og 

konkurrencesituation. 

Stakeholders 

Interessegrupper eller stakeholdere er de personer/firmaer, der 

samarbejder med og/eller har indflydelse på virksomheden. De 

bidrager til virksomheden i form af kapital og arbejdskraft, men 

stiller samtidig også krav til virksomheden. Vi har kigget på 

Odense Klatrehals stakeholdere. 

13


De mest centrale stakeholdere for Odense Klatrehal er brugerne/ 

kunderne, som er eksterne stakeholdere samt de frivillige 

medarbejdere, som er interne stakeholdere. Kunderne er klart de 

vigtigste, da de er en forudsætning for, at Odense Klatrehal 

eksisterer. De frivillige medarbejdere er også en af de vigtigste 

stakeholdere, da de skal yde en service over for brugerne/ 

kunderne, så de får en optimal oplevelse i klatrehallen. Det er 

derfor vigtigt at belønne medarbejderne for deres arbejdsindsats. 

Det gør Odense Klatrehal ved at lade medarbejderne klatre 

gratis, og når de har lyst, da de ikke er lønnede medarbejdere. 

I den interne finansielle instans har vi bestyrelsen og medejerne, 

da de holder styr på finanserne og tager de vigtige beslutninger, 

om ændre i driften af Odense Klatrehal. 

I den eksterne finansielle instans har vi brugerne/kunderne, 

konkurrenterne og OSKK -Odense Sportsklatreklub. Disse 

faktorer kan påvirke klatrehallens indkomst, da OSKK er med til 

at finde nye medlemmer og derved skabe større indtjening. 

Konkurrenterne kan "stjæle" kunder, hvilket vil få Odense 

Klatrehals indtjening til at falde. 

De interne ikke finansielle instans er de frivillige medarbejdere. 

De eksterne ikke finansielle instans er investorer og banken, 

som vi desværre ikke har haft mulighed for disse data. 

14


Konkurrencesituation 

Porters Five Forces benyttes til at belyse 5 elementer, som har 

indflydelse på strukturen og styrkeforholdet i en given branche. 4 

Modellen tager udgangspunkt i 5 grundlæggende kræfter, som 

har indflydelse på virksomheden. De 5 markedskræfter fremgår 

af illustrationen nedenfor. 


Odense Klatrehals kunder består af medlemmerne af 

klatreklubben og af erhvervskunder til firmaarrangementer og 

lignende. 

Truslen fra nye indtrængere på klatreområdet er lille, da det er 

en niche branche, som kræver helt specielle faciliteter. Derfor er 

der ikke stor sandsynlighed for, at en konkurrent åbner i Odense. 

Det kan dog ikke udelukkes. 

Købernes forhandlingsstyrke er forholdsvis stabil, men ikke 

specielt stærk. 

Der er en stabil omsætning fra klatreklubben, der dagligt 

kommer i klatrehallen. Da produktet er unikt og ikke tilbydes af 

andre i området, er der ikke fare for, at det erstattes af andre. 

Odense Klatrehals aftagningsstyrke er derimod stor, men meget 

svingende. Der findes mange tilbud og muligheder for 

firmaarrangementer inden for forskellige områder, hvorfor det er 

sværere at have stabilt afsæt på at have disse kunder, og det 

kan nemt erstattes af andre udbyder. 

15


Truslen fra substituerende produkter er derfor meget stor inden 

for firmaarrangementer, hvor der er meget stor konkurrence, 

men også gode muligheder for indtægter. 

Det modsatte billede gør sig gældende for klatreklubbens 

medlemmer, der ikke har mulighed for at få samme oplevelse 

andre steder. 

Odense Klatrehal sælger services og ikke produkter videre. 

Derfor er der ikke fokus på leverandørernes forhandlingsstyrke, 

men i stedet på de andre ‘forces’. 

Rivaliseringen i branchen. Der er kun to andre konkurrenter på 

Fyn, Gorillaparken 5 i Svendborg og Funky Monkey park 6 i 

Odense. Ens for begge er, at deres målgruppe er mere målrettet 

familier med børn. 

Den geografiske placering af Gorillapark på Sydfyn medfører 

5 http://www.gorillapark.dk/ 

6 http://www.funkymonkeypark.dk/ 

7 Bilag 4 - Interview med Kent Jessen 



ligeledes, at det ikke er en direkte konkurrent til medlemmerne af 

klatreklubben, men kun i forbindelse med firmaarrangementerne. 

Væksten i branchen har vi desværre ikke kunne finde noget 

information på, men som det ser ud har finanskrisen ikke 

påvirket medlemsantallet 7 og besøgsantallet i henholdsvis i 

Odense Sports Klatre Klub og Odense Klatrehal. 

SWOT-Analyse: 

En SWOT-analyse er et struktureret analyseværktøj, som bruges 

til at identificere og undersøge virksomhedens interne stærke (S) 

og svage (W) sider. Disse forhold er kontrollerbare for 

virksomheden, da de kan optimere virksomhedens stærke sider 

samt mindske dens svage sider. 8 Yderligere bruges SWOT- 

analysen til at undersøge de eksterne muligheder (O) og trusler 

(T), som virksomheden står overfor i dens nærmeste omverden. 

Denne omverden er ikke kontrollerbar for virksomheden. 9 

16


En SWOT-analyse kan også bruges til at vurdere virksomhedens 

markedsmuligheder, samt placering på det givne marked. Vi har 

valgt at lave en SWOT-analyse på Odense Klatrehal for at få et 

bedre indblik i virksomheden og for derved bedre at kunne 

fokusere på at mindske de svage sider, samt truslen fra 

konkurrenterne. Det kan vi gøre ved, at gøre Odense Klatrehal 

mere unik og derved få den til at skille sig ud fra konkurrenterne 

og styrke Odense Klatrehals stærke sider. 

STÆRKE 

-Eneste klatrehal i Odense 

-Højeste klatrehal i DK 

-God beliggenhed 

-Engagerede 

medarbejder(frivillige) 

MULIGHEDER 

-Flere arrangementer for 

firmaer 

-Nyt website m. henblik på 

firmaer 

-Ny visuel identitet 

SWOT 

TRUSLER 

SVAGE 

-Dårlig PR 

-Lav kendskab 

-Lav budget 

-Funky Monkey Park 

-Økonomi 

-Vejrforhold 

Stærke sider: 

Odense Klatrehals stærke side er, at den bl.a. er den eneste 

klatrehal i Odense, og at den samtidig er Danmarks højeste 

klatrehal. Derudover har klatrehallen en unik beliggenhed, som 

gør at det nemt at komme til den vha. offentlig transport. Odense 

Klatrehal har mange frivillige medarbejdere, som selv klatrer, 

hvilket giver brugerne engagerede medhjælpere. 

Svage sider: 

Odense Klatrehal promoverer ikke sig selv ret meget, hvilket gør, 

at der ikke er særlig stort kendskab til dem udover deres 

nuværende bruger. Derfor er der mangel på PR, hvilket også 

skyldes klatrehallens lave budget. 

Muligheder: 

Odense Klatrehals muligheder kan bl.a. være at oprette flere 

arrangementer for at få øget kendskabet til Odense Klatrehals. 

Ydermere kan klatrehallen øge sin PR evt. ved brug af sociale 

medier. En mulighed kan også være at skabe en ny visuel 

17


identitet for at give ny energi til Odense Klatrehal ved primært at 

henvende sig til målgruppen, som f.eks. kunne være firmaer. 

Trusler: 

Der findes andre klatre muligheder på Fyn, men den primære 

konkurrent i Odense er Funky Monkey Park, som er et udendørs 

aktivitetssted. 

Økonomi er også en trussel både internt og eksternt, da det kan 

true Odense Klatrehals eksistens. 

Vejrforhold kan også have en indvirkning, eftersom folk oftest 

hellere vil være udenfor, hvis det er godt vejr og ikke inden for i 

f.eks. en klatrehal. 



Makromiljø 

Hvis vi kigger på Odense Klatrehals makromiljø, ser vi på de 

faktorer, som har en betydning for firmaets afsætning, men som 

den ikke selv kan påvirke i en særlig grad. For at belyse Odense 

Klatrehals makromiljø bruger vi en PEST analyse. 10 

Denne model giver et enkelt og meget struktureret overblik over 

både positive samt negative påvirkninger i makromiljøet. PEST 

analysen kigger på følgende faktorer: 

P - politiske og lovgivningsmæssige forhold. 

E- økonomiske og demografiske forhold. 

S- sociale og kulturelle forhold. 

T- teknologiske og miljømæssige forhold. 

P- politiske og lovgivningsmæssige forhold 11 

De eksterne politiske og lovgivningsmæssige faktorer, der kan 

påvirke Odense Klatrehal, er eksempelvis nye lovkrav om at 

drive den form for forlystelse og aktivt, som Odense Klatrehal 

gør. Det kunne også være mindre støtte fra kommunen, som vil 

18


kunne gøre, at Odense Klatrehal ikke ville kunne løbe rundt 

økonomisk. 

E- økonomiske og demografiske forhold 12 

Danmark er stadigvæk ramt af den lavkonjunktur, som har været 

tilstede det seneste stykke tid, hvilket har indflydelse på 

danskernes forbrug. Forbrugerne er stadig påpasselige med, 

hvad de bruger deres penge på, og de sparer især på ting som 

tøj, forlystelser og rejser. 13 Derfor ville en forlystelse og aktivt 

som Odense Klatrehal være noget, som forbrugerne ville spare 

væk, da det ikke er lige så nødvendigt i hverdagen som mad, 

bolig og transport. Det er vigtigt for Odense Klatrehal at holde 

priserne nede på et niveau, så eventuelle kriseramte danskere 

også kan være med. 


S- sociale og kulturelle forhold 14 

Her er vi igen inde på forbrugernes levestandard, som i 

øjeblikket er påvirket af den økonomiske krise. Det ville være 

endnu værre for Odense Klatrehal, hvis den økonomiske krise 

tog til, så endnu flere blev arbejdsløse og derved havde færre 

penge til fornøjelser. 

T – Teknologiske og miljømæssige forhold 15 

Det er vigtigt, at Odense Klatrehal følger med tiden, med hvilket 

menes at klatrehallen skal have det nyeste udstyr, sikkerheden 

skal testes og være i top, og der skal laves nye ruter. 

Hjemmesiden skal også følge med tiden og skal eventuelt 

indeholde mulighed for et bookingsystem i fremtiden. 

Klatrehallen skal overveje disse emner, for at den kan være 

foran konkurrenterne. 

13 Gallup undersøgelse http://www.dinepenge.dk/investering/hver-femte-dansker-saenker-forbruget, hentet 5. 12. 2010 

14 Rolighed, F. m.f. (3. oplag 2009) International markedsføring, side 142 


19


De 7 p’er 

En services som er det Odense Klatrehal tilbyder, dens 

afsætning bestemmes af en række parametre bedre kendt som 

de 4 p’er. 16 De 4 p’er er senere blevet udvidet til 7 p’er, som 

benyttes, når der er tale om en service. 17 

Her analyseres, hvilke faktorer der spiller ind, når man skal 

afsætte ens produkt/service. P’erne består af: Product, Price, 

Place og Promotionen, og de sidste 3 når der tales om en 

service; Personale, Physical evidence og Processer. Vi har valgt 

at benytte alle 7 p’er, da det vil kunne optimere vores afsætning 

af vores service over for målgruppen. 

Product 

Når man besøger klatrehallen i Odense får man en god og sjov 

oplevelse ofte sammen med gode venner eller kollegaer. 

Klatrehallen sælger en oplevelse, man kan prøve med andre, 

samtidig med at man kan udfordre sig selv og sine egne 

grænser. Det kan også være en hobby, hvor man hele tiden kan 

træne og blive bedre. 



Price 

Sammenlignet med andre turistattraktioner i samme kategori er 

Odense Klatrehal lidt dyrere. Det kan bl.a. ses ved, at, en 

enetimes klatring med instruktør koster 750kr, hvor det dog bliver 

billigere, jo større hold der skal klatre, så der kun behøves én 

instruktør til flere. Så hvis et firma, en familie eller nogle venner 

tager en tur i Odense klatrehal, er det en ganske billig og 

udfordrende oplevelse for alle. Der er styr på sikkerheden, og 

man er sikker på, at det foregår rigtigt, da man har instruktøren til 

at hjælpe sig hele vejen igennem. 

Place 

Odense Klatrehal ligger meget centralt, hvorfor det er nemt for 

virksomheder og andre gæster at besøge stedet. Der skal være 

mere fokus på at tiltrække firmaer, så der kan komme flere 

besøgende til Odense Klatrehal, hvilket et nyt website vil kunne 

hjælpe til med. Det skal på en ny og spændende måde gøre det 

til et attraktivt sted for firmaer. 

20


Promotion 

Promoveringen for klatrehallen er meget vigtig, for at flere kan få 

kendskab til den og se det som et attraktivt sted. Der skal være 

fokus på den sjove og udfordrende oplevelse. I promoveringen af 

klatrehallen vil vi skabe mere opmærksomhed om stedet ved at 

lave et nyt website, som er mere moderne og som kan fange 

brugerens nysgerrighed. Samtidig vil benytte sociale medier som 

Facebook til at skabe opmærksomhed om stedet, så flere vil få 

kendskab til det. 

People 

Det er vigtigt for klatrehallen at have et personale, der er sat ind 

i, hvordan udstyret skal bruges, og som kan hjælpe i enhver 

situation, hvis der skulle opstå problemer. Derfor skaber et 

personale med erfaring en god sikkerhed, da ulykker i en 

klatrehal aldrig kan udelukkes, hvis udstyret ikke bruges rigtigt. 

Physical Evidence 

Physical Evidence omhandler de fysiske rammer, som kunden 

oplever i forbindelse med at besøge Odense Klatrehal. Der skal 

altid se pænt ud, udstyret skal ligge pænt, hvis det ikke er i brug, 

og der skal ikke ligge skrald og papir rundt omkring i klatrehallen. 

Det skal være et indbydende sted, som man får lyst til at besøge 

igen. Under physical evidence hører også websitet. Det skal 

passe til det budskab, klatrehallen skal signalere til brugerne og 

kommende bruger. 

Process 

Proces handler om at finde de bedst mulige systemer, Odense 

klatrehal skal udvikle for at skabe mere opmærksomhed omkring 

stedet og tiltrække flere kunder. Det skal være lettere for kunden 

at finde oplysninger om stedet, og samtidig skal det være 

tillokkende, så man får lyst til at besøge klatrehallen. Det nye 

website skal vække kundens interesse og nysgerrighed for 

stedet, samtidig med at kunden i forvejen kan have hørt om 

stedet fra venner på Facebook, hvor klatrehallen også vil have 

en profil med information om stedet. På websitet skal der også 

ligge videoer fra klatrehallen, så kunden kan se, hvordan det 

foregår. Dette skulle gerne vises på en måde, så kunden selv har 

lyst til at besøge klatrehallen. 

21


Field research 

Vi har udarbejdet flere spørgeskemaer. Vi lavede et 

spørgeskema til Odense Klatreklub 18 for at vide, hvad de mener, 

der kan gøres bedre for Odense klatrehal, og hvad de i forvejen 

synes er godt ved klatrehallen. Derudover lavede vi et interview 19 

med den daglige leder Jesper, hvor vi spurgte ham om den 

daglige rutine i klatrehallen og om generelle spørgsmål om både 

klubben og klatrehallen, og hvordan økonomien hænger 

sammen. Derudover lavet vi et interview 20 med Kent Jessen. Vi 

udarbejdede også et spørgeskema. 21 som vi udsendte via. 

Facebook til vores venner for at finde ud af, hvor meget 

kendskab der er til Odense Klatrehal, og om det er noget folk har 

interesse i, men ikke haft nok informationer om det. Størstedelen 

af disse respondenter er fra Fyn, hvorfor de har en chance for at 

besøge Odense Klatrehal. 

Flere at spørgeskemasvarene til medlemmerne af Odense 

Sportsklatreklub have forslag til, hvad der kan gøre Odense 

18 Bilag 2 - Spørgeskame Klatreklub 

19 Bilag 1- Interview med Jesper Mortensen 


21 Bilag 3 - Spørgeskema om Odense Klatrehal 

Klatrehal bedre f.eks. med flere baner og udendørsmuligheder. I 

spørgeskemaet spurgte vi, om de var tilfredse med sikkerheden i 

klatrehallen, hvilket alle respondenterne svarede ja til. Det bruger 

vi også som grundlag i vores video til hjemmesiden, hvor vi gør 

opmærksom på, at sikkerheden er i top. Samtidig mente de 

fleste af respondenterne, at det er et erfarent personale. Alle på 

nær en mener, at man får udfordret sig selv og sine egne 

grænser i klatrehallen. 

Vi kan konkludere ud af spørgeskemaerne på Facebook, at 

størstedelen af dem der svaret på vores spørgsmål dyrker sport i 

fritiden, men der er ikke mange af dem, der har prøvet at klatre 

før, og under halvdelen kender slet ikke til Odense Klatrehal. Det 

er her, vi kan gå ind og lave en hjemmeside og en Facebook 

gruppe, der kan lokke flere brugere til, så der kommer et større 

kendskab til klatrehallen. Dem, der ud fra spørgeskemaerne 

havde besøgt Odense Klatrehals gamle hjemmeside, havde 

22


generelt ikke meget positivt at sige om den, så derfor er der helt 

klart brug for en forbedring. Stort set alle mente også, at det ville 

være en god ide at bruge flere billeder og videoer på siden for, at 

fange kommende og nuværende brugers opmærksomhed. Ved 

at gøre hjemmesiden mere moderne og enkel og ved brug af 

billeder og videoer vil klatrehallen kunne fange flere brugere. 

Hvis klatrehallen samtidig er mere aktiv på Facebook med en 

gruppe, kan den skabe mere kendskab til sig. 

Målgruppe/segmentering 

Segmenteringen er vigtig, så virksomheden kan vælge sin 

målgruppe. Når målgruppen er valgt, skal det herved hjælpe 

virksomheden til at skabe præferencer for dens produkt hos 

målgruppen. 

Ved hjælp af forskellige spørgeskemaundersøgelser 22 kunne vi 

finde frem til den rigtige målgruppe til Odense Klatrehal. Vores 

målgruppe er det moderne segment 23 , som er et veluddannet og 

vellønnet segment. Den moderne dansker er i overvejende grad 

22 Bilag 2 + 3 - Spørgeskemaer 

23 Bilag 5 - Kompendie Gallup kompas – segment beskrivelser 

under fyrre år med en lille overvægt af mænd. Som vores 

spørgeskema også viste, var der flere mænd end kvinder, der 

interesserer sig for klatring. En stor del af segmentet bruger PC 

hjemme i forbindelse med at finde information og læser aviser, 

men samtidig søger det også meget information på nettet, hvilket 

også er gældende, når det handler om at finde nye steder at 

besøge. 

Det moderne segment er meget opmærksom på nye trends og 

livsstilprodukter, og motion er også en meget vigtig del af 

tilværelsen for den moderne dansker. Personerne i dette 

segment dyrker både holdsport og individuel sport både i og 

uden for en klub. Det er den moderne dansker, der vil udfordres i 

sin hverdag for både at afprøve egne grænser og dyrke motion, 

hvilket gerne må forgå på et hold, der giver et sammenhold med 

enten kollegaer eller familie, eller ved at udfordre sig alene. 

Odense Klatrehal kan fange denne målgruppe ved et nyt design 

af hjemmesiden, så den bliver mere smart og moderne, så det 

netop fanger denne målgruppe bedst muligt. Det skal være 

stilrent, og information skal være let at finde rundt på, så 

23


brugeren med det samme bliver fanget og ikke hurtigt søger 

videre til konkurrenterne. 

En anden målgruppe kan være det moderne-individorienterede 

segment, som indeholder de unge, der er med fremme og oppe 

på beatet. De er dynamiske og karrierelystne. De har en 

fremadstormende tilværelse, og derfor går de også meget op i 

sport, da deres fremtoning udadtil skal fremstå ordentlig. De 

tager også gerne på sportsferier. Derfor er Odense Klatrehal et 

sted, hvor denne målgruppe kan blive udfordret både sammen 

med andre unge, men også i de virksomheder hvor de arbejder. 

De er deres egen lykkes smed og vil derfor fremstå godt udadtil. 

De er også hyppige brugere af internettet, hvor de læser 

nyheder, søger efter informationer og deltager i konkurrencer. Vi 

kan derfor fange denne målgruppe med et nyt og bedre 

webdesign, der fanger blikket, så de får øjnene op for Odense 

Klatrehal. Hos det moderne-individorienterede segment skal der 

være plads til udfordringer, hvilket der i Odense klatrehal både 

alene eller sammen med andre som bl.a. familier, venner eller 

med jobbet. 

Opsummering 

Det første afsnit har givet os et indblik i, hvilken virksomhed 

Odense Klatrehal er, og det har givet os et overblik over 

virksomhedens interne og eksterne situation. Vi har også fået 

klarlagt den branche, som Odense Klatrehal befinder sig i, og set 

hvilke konkurrenter, den har samt hvilke styrker og svaghed, 

Odense Klatrehal har i den branche, den befinder sig i. Vi har set 

på, hvad Odense Klatrehal skal gøre anderledes end sine 

konkurrenter for at erobre markedsandele fra konkurrenterne. 

Yderligere har vi fået defineret Odense Klatrehals svage og 

stærke sider i en SWOT-analyse samt set, hvilke muligheder og 

trusler, der er for virksomheden. 

Ved hjælp af de 7 p’er har vi undersøgt, hvilke parametre vi skal 

fokusere på, når vi skal vi udarbejde en hjemmeside for Odense 

Klatrehal, så vi bedst kan ramme den givende målgruppe. 

Vi har undersøgt menighedens opfattelse af Odense Klatrehal og 

undersøgt, hvad personer, som benytter Odense Klatrehal synes 

om stedet. Det har vi gjort ved at udsende spørgeskema til 

bruger af Odense Klatrehal, samt mulige kommende bruger. 

Derudover har vi lavet interviews med ejeren af Odense 

Klatrehal, samt formanden for Odense Sports Klatre Klub. Den 

24


information, vi har fået via vores field research, er vigtig for 

udarbejdelsen af vores hjemmesiden og for at kunne finde frem 

til kerneværdier, som vi vil definere i næste afsnit. 

Sidst i dette afsnit har vi defineret hvilke to segmenter, som hører 

til Odense Klatrehal. Den viden kan vi bruge, når vi skal opbygge 

og designe hjemmesiden. 

25


kommunikation 

26


I dette afsnit vil vi beskrive, hvor Odense Klatrehal ønsker at 

være, hvad dens budskab er, og hvordan den opfattes af 

brugerne og af mulige kommende brugere. Ved at analysere 

Odense Klatrehals interne og eksterne data kan vi finde frem til 

essensen af ideen med virksomheden. Ved at undersøge dette 

og finde frem til Odense Klatrehals kernefortælling, kernefrase 

og kerneværdier kan virksomheden lettere kommunikere til sine 

nuværende og kommende kunder. Disse elementer kan få 

Odense Klatrehal til at fremstå mere troværdig. Virksomheden 

kommer derved frem med de grundværdier, som den bygger på, 

og som den gerne vil udstråle. 

Odense Klatrehals kernefortælling vil vi bruge til at skabe en 

moderne hjemmeside samt tilpasse virksomhedens mission, 

vision og værdier, som vi i samarbejde med Jesper Mortensen 

har fundet frem til, med kernefortællingen. Med udgangspunkt i 

laboratoriemodellen vil vi starte med at lave en nekrologtest for 

Odense Klatrehal. Derefter vil vi destillere de indsamlede interne 

og eksterne stamdata, således at vi finder frem til eventuelle 

mangler, Odense Klatrehal må have. Det vil lede os til Odense 

Klatrehals kernefortælling og budskab. Slutteligt vil vi fremlægge 

en beskrivelse af Odense Klatrehals primære og sekundære 

persona, som giver et ærketypisk billede af en person fra 

målgruppen. 

Laboratoriemodel 

Laboratoriemodellen 24 består af fem trin: Nekrologtest, 

Screening af stamdata, Destillering af stamdata, Formulering af 

kernefortælling og Syretest. Denne model har til formål at finde 

frem til og formulere en virksomheds eksistensgrundlag. 

Yderligere kan denne model hjælpe med at udvikle og beskrive 

en virksomheds kernefortælling, og den kan hjælpe med at 

tydeliggøre, i hvor høj grad en virksomhed og dens kunder/ 

brugere har samme opfattelse af virksomheden. 

1. Nekrologtesten: 25 

24 Storytelling, branding i praksis, af Klaus Fog, Christian Budtz og Baris Yakaboylo, 2.udgave 2009. Side 70 


Har til formål at få en virksomheds kernefortælling frem. Hvis 

virksomheden en dag lukket, hvad vil den så blive husket for. Vi 

har lavet nekrologtesten ud fra et kundeperspektiv. 

27


Odense Klatrehal var et aktivitetssted i midten af Odense. Den 

var kendt for sin afslappede atmosfære og sine gode faciliteter. 

Odense Klatrehal holdte til i en bygning ved det gamle 

Sukkerkogeri i Odense. Bygningen blev købt i 1995 og 

gennemgik en stor renovering under ledelse af Jesper 

Mortensen. I december 1995 kunne Odense Klatrehal lukke 

dørene op som Odenses første klatrehal. Bag initiativet stod 

også en række investorer. På grund af Odense Klatrehals 

beliggenhed er det mest ældre mennesker, der kender til 

området, men det har ændret sig med årene. Unge som gamle, 

private som offentlige virksomheder har gennem årene benyttet 

sig af Odense Klatrehals muligheder. En vigtig filosofi har altid 

været, at sikkerheden skulle være i top i forhold til udstyr og 

faciliteter, og der skulle være mulighed for, at alle kunne klatre 

uanset køn og alder. Det skulle være en kvalitetsoplevelse at 

klatre i Odense Klatrehal. Brugerne af Odense Klatrehal har altid 

været glade for den gode stemning, som altid har været i hallen, 

hvor det sociale har altid været i fokus. 

Odense Klatrehal har lige fra starten været med til at promovere 

klatresporten i Odense. På den årlige Havnefestival på Odense 

Havn vil nyskabende og mærkværdige klatrevægge blive savnet. 

Odense Klatrehal vil blive savnet, vi har mistet et sted, som var 

anderledes end andre steder. 

2. Screening af stamdata: 26 

Interne stamdata 27 



Interne stamdata handler om at sætte ord på virksomhedens 

identitet. Sreening af de interne stamdata skal hjælpe med at 

karakterisere fundamentet for virksomhedens kernefortælling. 

-Virksomhedens mission, vision og værdier: 

28


Odense Klatrehal har ikke officielt formuleret hverken mission, 

vision eller værdier. Dog har den følgende målsætning: det skal 

være en Kvalitetsoplevelse at komme i Odense Klatrehal. Dette 

står også beskrevet i nekrologtesten. Vi har givet et bud på en 

mulig mission, vision og værdier i bilag 6. 28 Vi har udarbejdet et 

bud på mission, vision og værdier i samarbejde med ejer Jesper 

Mortensen. 

-Virksomhedens milepæle: 29 

Odense Klatrehal ligger ved det gamle sukkerkogeri i Odense. 

Odense Klatrehal blev opført I sommeren 1995, men åbnede for 

alvor først op I December 1995. Gennem årene har der 

regelmæssigt været renoveringer af væggene i klatrehallen. 

28 Bilag 6 - Mission Vision Værdier 

Odense Klatrehal har ifølge ejer Jesper Mortensen ikke haft 

nedture, men økonomien har kunne være bedre til tider. Han ser 

det som en succeshistorie, hvor en masse mennesker har 

mulighed for at udfolde sig fysisk og psykisk i gode og 

spændende omgivelser. 30 

-Medarbejdernes historier: 31 


30 Bilag 1 - Interview Jesper Mortensen 


Vi har snakket med en medarbejder fra Odense Klatrehal, som 

beskriver virksomheden som et godt sted at være, et sted hvor 

han er stolt af faciliteterne især den mulighed, der er på de 

forskellige ruter, som er at finde i Odense Klatrehal. Han nævner 

også det gode sociale samvær i klatrehallen og beskriver stedet 

som et sted, hvor der plads til alle, og hvor alle er villige til at 

29


hjælpe. Han nævner dog som et negativt element, at der ikke er 

varme på i hallen, men han er også klar over, at der ikke er råd til 

det. 32 

Eksterne stamdata 33 

Screening af eksterne stamdata handler om at kortlægge 

virksomhedens position på markedet og se på strategiske 

muligheder og udfordringer der er til stede. 

-Markedstendenser: 34 

Klatring er en sport i rivende udvikling. De sidste fem år har 


klatresporten fordoblet sit medlemsantal i Danmark. Fra at have 

2500 medlemmer har sporten nu ca. 6000 medlemmer. 

Klatresporten er en af de mest hurtigt voksende sportsgrene på 

verdensplan 35 . Interessen for ekstremsport er voksende på det 

private og offentlige marked. Odense Klatrehal har de senere år 

haft besøg af en del skoler, men pga. besparelser fra det 

offentlige til skolerne, er det nu mest private virksomheder, som 

benytter sig af mulighederne i Odense Klatrehal 36 . Mulighederne 

i Odense Klatrehal er mange, ruterne er specielle og gode, det 

sociale samvær er i top. 37 38 



35 Indslag på TV2 Lorry http://www.tv2lorry.dk/artikel/81065?autoplay=1&video_id=60132 besøgt den 10/11/11 

36 Bilag 1 - Interview med Jesper Mortensen 


38 Bilag 3 - Spørgeskema Odense Klatreklub 

Fremtiden ser lys ud i forhold til at få flere brugere til Odense 

30


Klatrehal i takt med, at interessen for ekstremsport og klatring er 

stigende i Danmark og på verdensplan. Det er samtidig positivt, 

at Odense Klatrehal har en god social atmosfære, hvilket kan 

blive en god force i jagten på at få flere brugere. 

-Kunder og centrale beslutningstagere: 39 

Vi har gennem begge spørgeskema fundet frem til brugernes 

holdning til klatrehallen. Brugerne synes, at sikkerheden er i top, 

og at muligheden for at blive udfordret er stor. Brugerne synes 

endvidere, at medarbejderne er veludannet og dygtige til at 

guide nye som gamle klatre. Yderligere synes brugerne, at der er 

en god stemning i hallen og masser af social samvær. Det 

eneste negative er, at nogle klatrere kunne tænke sig flere nye 

baner. 40 

-Samarbejdspartnere: 41 

Odense Klatrehal har haft forskellige samarbejdspartnere, som 

også er tilknyttet Odense by. Som det ses under punkt 1. i 

Laboratoriemodellen, er samarbejdet med andre 

samarbejdspartnere nyttigt for både Odense Klatrehal og deres 

samarbejdspartnere. Odense Klatrehal har i flere omgange 

arbejdet sammen med Odense Kommune f.eks. i forbindelse 

med Havnefestivalen på Odense havn, hvor en stor klatrevæg 

blev opført. 42 Odense Klatrehal er med til at give diverse 

kulturarrangementer et input, hvilket viser, at den har en 

interesse i sportskulturen i Odense. 

-Opinionsdannere: 43 


40 Bilag 2 - Spørgeskema Odense Klatreklub 


42 Odense Havnefestival http://havnekulturfestival.dk/ besøgt den.10/11/11 


For virksomheder i ekstremsportsbranchen er sikkerhed på 

udstyr og faciliteter i høj grad med til at give folk en mening om 

virksomheden. Der er ikke et sikkerhedsråd i Danmark, som 

tjekker op på virksomheder med sådanne aktiviteter. Derfor er 

31


det op til hver enkelt virksomhed at få tjekket dette. Omtale i 

forskellige medier kan også være med til at påvirke folks 

meninger både positivt og negativt. Positiv omtale, som viser 

Odense Klatrehal og dens gode faciliteter og filosofi om god 

sikkerhed frem, kan skabe interesse hos mange, hvorimod 

negativ omtale, som f.eks. en historie om, at en er faldet i 

Odense Klatrehal, kan skræmme mange mennesker fra denne 

type sport. Idet at Odense Klatrehal arbejder sammen med 

andre virksomheder og institutioner, kan disse også fortælle om 

deres erfaringer med Odense Klatrehal. Det har gjort at 

kendskabet til Odense Klatrehal, er blevet større. 

3. Destillering af stamdata: 44 

Efter virksomhedens stamdata er blevet screenet, står man 

tilbage med en masse materiale, som skal bearbejdes. Det 

gælder her om, at finde frem til det, der skal være det vigtigste 

der skal med i virksomhedens fortælling. Kort sagt, 

virksomhedens stamdata skal destilleres. 

Både internt og eksternt er der en god harmoni mellem identitet 

og image. Odense Klatrehal opfatter sig selv som et åbent og 

imødekommende sted, hvor der er plads til alle. Faciliteterne 

ligger op til, at der skal være en afslappet atmosfære, og at man 

tager sig tid til brugerne. Odense Klatrehal synes generelt, at 

den skaber en god stemning, og at den har faciliteter og udstyr 

af højeste kvalitet, hvilket brugerne er enige i. Brugerne mener, 

at Odense Klatrehal signalerer kvalitet og muligheder for social 

samvær, som ikke fås andre steder. 

Den gode stemning skal ifølge Odense Klatrehal selv også være 

til stede for de ansatte og frivillige, da de skal have gode 

arbejdsvilkår. Ud fra vores undersøgelse lever Odense Klatrehal 

op til dette. Medarbejderne synes, der en god stemning 

personalet imellem. Yderligere er medarbejderne glade for det 

samvær, de har med de brugerne, da de føler, de har tid til at 

rådgive og guide gæsterne. 


Odense Klatrehal mener selv, at den har en høj kvalitet, hvilket 

stemmer fint overens med brugernes holdning. Odense Klatrehal 

laver sikkerhedstjek flere gange om året, hvor reb og udstyr 

bliver tjekket igennem, og dette gøres selvom det ikke er et krav. 

32


Udstyret skal være det bedste. 

GAP-modellen 

Hvis vi ser på de fundet dataer via Gap-modellen, er gap’et ikke 

særlig stort. De har ikke ingen reelle problemer med at trænge 

ind til brugerne, og brugerne er enig med Odense Klatrehals 

opfattelse af dem selv. 


46 Bilag 7 - Mulige sætninger til kernefortælling 

Samlet set er der derfor en god sammenhæng mellem image og 

identitet, idet de interne og eksterne data stemmer godt overens. 

4. Formulering af kernefortælling: 45 

For at finde frem til en mulig formulering af kernefortællingen, har 

vi set på, hvordan Odense Klatrehal skiller sig ud fra lignede 

virksomheder og gør en forskel. Vi har udarbejdet en række 

forskellige bud på kernværdier, som kan ses i bilag 7 46 hvor vi 

har valgt at arbejde videre med de to nedstående sætninger: 

Odense Klatrehal giver mulighed for en aktivitet, som ikke findes 

andre steder, hvor sikkerhed og kvalitet er i top. 

Odense Klatrehal er stedet hvor alle er velkommen, køn, alder, 

der er ingen krav, alle kan være med. 

Vi har valgt de to sætninger, selvom de fortæller to forskellige 

budskaber, har vi valgt at kombinere de to sætninger, da de 

33


fungerer godt sammen. Ens for begge er at de kan fungere som 

en sekundær bonus for den anden. De dækker begge den 

helhed, som vi vil signalere til brugerne, vi vil have fat i. Vi har 

valgt at fokusere på personer, som vil have en anderledes 

oplevelse, og som vil udfordre sig selv, men som også gerne vil 

have en social oplevelse. 

Kernefortællingen er, at Odense Klatrehal tilbyder en aktivitet, 

som ikke findes lignende steder - en aktivitet der er for alle, hvor 

omgivelserne er i orden. 

-Eventyr: 

Vi ønsker at finde frem til en historie, der fortæller om Odense 

Klatrehal. Vi har valgt at sammenligene Odense Klatrehals 

situation/position med eventyret Klods Hans. Dette eventyr viser 

personen Klods Hans, som adskiller sig og er anderledes og har 

en anden stil end sine brødre. Det er også dette, der i sidste 

ende skaffer ham prinsessen, fordi hun synes, han er 

anderledes. Man kan anskue Odense Klatrehal på samme 

måde, da den er anderledes i forhold til mange andre 

sportsgrene. 

-Budskab, Konflikt, Rollefordeling og Handling: 47 

Budskabet, vi gerne vil formidle gennem vores historie, er, at 

Odense Klatrehal kan give en anderledes og spændende 

oplevelse gennem faciliteter, som er i top, og som ikke er at 

finde andre steder, og gennem en aktivitet, der adskiller sig ved, 

at den er for alle og samtidig tilbyder en social oplevelse. 

Konflikten i historien kan være, at folk har lyst til at få en på 

opleveren og prøve noget anderledes, noget som sætter 

grænser og udfordrer. Den mulighed tilbyder Odense Klatrehal. 

Rollefordeling i historien har vi stillet op i en klassisk 

eventyrmodel, som kan ses i bilag 8. 48 

47 Storytelling, branding i praksis, af Klaus Fog, Christian Budtz og Baris Yakaboylo, 2.udgave 2009. Side 89-96 

48 Bilag 8 - Eventyrmodel 

Handlingen kan til tider være svær at definere, men vi har prøvet 

at lave en historie, hvor vores kernefortælling kommer til udtryk. 

34


Vores historie handler om et ægtepar i starten af fyrrene, som 

har boet i Odense i10 år. De er begyndt at køre træt i at spille 

badminton i den lokale sportsforening. Sportsgrenen giver ikke 

det samme kick, som for et par år siden. De undersøger 

mulighederne i Odense for at dyrke en anderledes sportsgren, 

og lige da de er ved at opgive, falder de over Odense Klatrehals 

hjemmeside. Konen er lidt skeptisk over for klatring og tænker, 

om det ikke er for farligt, og om hun vil kunne finde ud af det. 

Manden læser siden igennem og forklarer, at det skulle være 

muligt for alle at lære det, selv konen. De booker en tid gennem 

hjemmesiden og får en tid to dage senere, hvor en instruktør vil 

stå til deres rådighed. På vej til Odense Klatrehal går der mange 

tanker igennem deres hoveder - er det ikke farligt, og er jeg 

stærk nok? De ankommer til Odense Klatrehal, går op at 

trapperne til 2. sal, åbner døren, hvor en masser farver møder 

dem, mens en masse skæve vægge står frem. En mand ved 

disken byder dem velkommen og spørger, om de ikke vil sidde 

lidt ned i sofaerne, indtil en instruktør kommer hen til dem. Et par 

minutter senere kommer en instruktør og forklarer dem alt om 

sikkerhed, og om hvordan man klatrer i Odense Klatrehal. De 

begynder begge på begynderbanen. En time senere har de hver 

især prøvet tre ruter. Begge er overrasket over, hvor nemt det 

var at gå til, hvor få kræfter de har brugt. Det var teknik, som 

skulle bruges. De forlader Odense Klatrehal med et sus i maven. 

Det gav dem et kick at hænge flere meter over jorden. De er 

positive over, at de kunne klatre deres alder taget i betragtning, 

tænker de begge. De beslutter i fællesskab, at det ikke er sidste 

gang, de besøger Odense Klatrehal. 

5. Syretest: 49 


Der er dele ved Odense Klatrehals koncept og kernefortælling 

som ikke enestående. Det er muligt at finde sociale og 

spændende arrangementer andre steder. Men Odense Klatrehal 

skiller sig ud ved sine faciliteter, sikkerheden, og de gode 

medarbejdere, hvoraf de fleste er frivillige og brænder for 

klatring. Det er hele oplevelsen ved at besøge Odense Klatrehal, 

som gør, at vi mener, de har en unik kernefortælling. 

35


De tre samfundslogikker 

Formålet med de tre samfundslogikker, som er 

industrisamfundets logik, drømmesamfundslogik og det kreative 

menneskes logik, er at skabe et forhold mellem produktet og 

køberen og at få en forståelse for de måder, der produceres på i 

samfundet i dag. Det handler om, at prisen per enhed skal være 

så lav som mulig for derved at kunne sælge produktet til så 

mange som muligt. Hvis man skal kendetegne 

industrisamfundets logik er det ved at have et anonymt design 

og en ”top to bottom” ledelse. Ved drømmesamfundet handler 

det om, at man giver produktet en ny dimension. Man kan sige, 

at man taler til kundens hjerte. Ved det kreative menneske 

menes det, at man giver produktet en innovativ vinkel, og dette 

falder i overensstemmelse med nutidens oplevelsestrend. Det er 

vigtigt, at produktet fortæller en historie. Det skal symbolisere 

noget for brugeren f.eks. nostalgi, stilretning, kvalitet, sporty, 

miljøvenligt osv. Drømmesamfundet skal ved hjælp af storytelling 

tale til brugerens indre værdier. 50 

50 The dream society - Rolf Jensen 

Ved vores produkt, som kan siges at være en oplevelse, hvor 

man udfordrer sig selv, samtidig med at man får en social 

oplevelse med f.eks. venner og kollegaer, taler man til kundens 

hjerte (drømmesamfundet). Oplevelsen kommer til at betyde 

noget for brugeren, og at hver person får en oplevelse og historie 

med sig hjem. På den måde går både drømmesamfundet og det 

kreative menneske indover vores produkt. Vi har følgende 

konkrete forslag til at positionere kunden via Odense Klatrehals 

website, så kunden kommer tættere på drømmesamfundets logik 

og det kreative menneske: 

Først og fremmest er det nødvendigt at websitet opdateres så 

jævnligt, at det altid vil være spændende for brugerne at kigge 

på hjemmesiden. Desuden skal siden opdateres grundlæggende 

med farver, billeder og videoer af stedet – det skal også være 

muligt, at Odense Klatrehal hele tiden kan opdatere siden med 

nye informationer og billeder, så brugerne hele tiden har nyt at 

se på, når de besøger websitet. 

36


Personas 

Personas-metoden anvendes af brugervenlighedskonsulenter i 

et udviklingsprojekt, og selve metoden er udviklet af 

amerikaneren Alan Cooper. 51 Personas er et strategisk 

kommunikationsværktøj, der afklarer, hvem det er, vi taler om, og 

hvem det er, vi henvender os til. Personas er konkrete, men 

fiktive beskrivelser af brugerne. Det er en måde at repræsentere 

brugerne på, som kan gøre det lettere for alle deltagere i 

udviklingsprojekter at forstå brugenes behov. 

Ved at anvende personas kan man i projektet kommunikere om 

og opnå en fælles forståelse af målgruppen. Man undersøger 

brugerens behov ved f.eks. brugertests, hvor man bagefter 

producerer en række prototyper på brugere – kaldet Personas. 

Man sørger for at gøre profilerne så konkrete som muligt. Hver 

persona bliver repræsenteret grafisk med et billede og med 

tekster, der gør, at brugeren virker levende. 52 Personas sikrer via 

deres menneskelighed og detaljeringsgrad, at folk på alle led i 

51 http://kraftvaerk.net/2005/09/personas/ 

52 http://www.cooper.com/journal/2003/08/the_origin_of_personas.html 

53 lene nielsen. Engaging personas and narrative scenarios 2004 

54 Bilag 9 - Personas 

processen forsøger at forstå brugerens behov og forventninger 

og kan derfor bygge scenarier op baseret på kendskab til 

brugerens gøren og karakteristika. 

Man anvender personas i projekter, hvor der er afsat ressourcer 

til grundig research og udviklingsarbejde. Man sikrer altså i et 

projekt, at man får en fælles forståelse af målgruppen. 

Her har vi udviklet en 10 trins personas 53 , se bilag 9. 54 

37


Primær personas 

Navn: Rasmus Rask 

Alder: 37 år 

Beskæftigelse: HR-chef hos et IT firma 

Rasmus er faglært og arbejder som HR-chef hos et IT-firma, 

hvor han tager sig af firmaets personale i form af oplæring, 

ansættelse samt varetagelse og omsorg af personalet. Derfor 

søger Rasmus tit på nettet efter mulige arrangementer for 

personalet. Han har en kone og 2 børn, som han bor sammen 

med i Odense centrum i en lejlighed. Rasmus er 

spinninginstruktør i fritiden og holder sig derved fysisk aktiv. 

Derudover nyder Rasmus at mødes og have det sjovt sammen 

med kammeraterne. Kvalitet er vigtig for Rasmus, hvorfor han 

gerne betaler mere for at få et ordentligt produkt, som han ved 

fungerer. Han betaler derfor gerne mere for at få en god 

oplevelse sammen med familien og vennerne. IT og web er ikke 

den store udfordring for Rasmus, da han til hverdag bruger 

computer samt andre tekniske redskaber for at søge 

informationer samt følge nyhederne og nye tendenser. Rasmus 

er aktiv bruger af de sociale medier som f.ek.s Twitter, osv. 

Scenarier 

-Scenarie 1. 

Rasmus og hans familie sidder en lørdag formiddag efter 

morgenmaden og skal finde på noget at tilbringe dagen med. 

Børnene vil gerne ud, hvor der er lidt action, og det synes 

Rasmus og hans kone er en god idé, så børnene kan få brændt 

noget krudt af. Derfor tænder han sin computer og går ind på 

Google og søger på aktiviteter i Odense. Rasmus falder over 

Odense Klatrehals hjemmeside og går ind på websitet. 

Billederne vækker deres interesse og de kigger efter priser, 

åbningstider og beliggenhed, da de beslutter, at de vil ud og 

klatre om eftermiddagen. Rasmus kigger derfor under punktet 

“informationer” for at finde disse oplysninger. Efter de har fundet 

den ønskede information, tager Rasmus og hans familie af sted 

mod Odense Klatrehal spændte på dagens udfordringer. 

38


-Scenarie 2. 

Rasmus sidder på arbejdet en mandag morgen og skal i gang 

med dagens arbejde. Et af punkterne på dagsordnen er at han 

skal planlægge en firmaudflugt, som skal styrke firmaets 

samarbejdsevne. Rasmus tænder derfor sin computer og 

begynder at søge på teambuilding arrangementer på Google. 

Rasmus ser, at Odense Klatrehal kommer som et forslag og 

trykker ind på linket. Han begynder at klikke rundt på 

hjemmesiden for at finde information omkring klatrehallen, 

åbningstider, priser, og om det er muligt at komme som firma og 

holde et arrangement omkring teambuilding. Rasmus trykker 

derfor ind under: Info, Hvem er vi, Erhverv, kontakt. Efter 

Rasmus har læst under de forskellige punkter, har han fået en 

masse information om virksomheden og mulighederne for at 

komme ud og lave et arrangement. Rasmus trykker derfor ind 

under booking og booker et arrangement til firmaet. Rasmus 

kontakter derefter Odense Klatrehal via telefon for at bekræfte, 

at bookingen er gennemført og aftaler samtidig, hvornår og 

hvordan det hele skal foregå. 

Sekundær Personas 

Såvel som den primære har vi også valgt at gøre brug af den 

sekundære persona for at ramme målgruppen bedst muligt. 

Målet med denne analyse er at gøre siden mere brugervenlig for 

målgruppen og sikre, at sitet har, hvad der søges efter, samt at 

informationen er, hvor det skal være. Målet med at lave personas 

i forhold til hjemmesiden er at få et overblik over, hvad forskellige 

grupper har af mål og ud fra det opbygge sitet. 

Navn: Sofie Larsen 

Alder: 27år 

Sofie er født i Odense, og hun har to søskende. Hun har boet 

hele sit liv i Odense og har altid været glad for det. Hun bor dog 

nu i hus sammen med sin kæreste og deres fem-årige søn. Sofie 

har gennemført en gymnasial uddannelse og har efterfølgende 

taget uddannelsen som lærer og arbejder nu på en folkeskole 

39


som dansklærer. Sofie har et nogenlunde kendskab til 

computeren og anvender den dagligt til spil og social networking. 

Hun bruger også computeren meget til hendes job som lærer, og 

den var en stor del af hendes uddannelse. Det, som Sofie 

vægter højest, når hun skal finde noget på et website, er en 

præcis fremvisning af produktet. Hvis det kan fås i blåt og sort 

skal der være billeder af begge farver. Det skal være nemt at 

finde rundt på sitet. Der skal ikke være en masse overflødig 

information i vejen for at finde det, man ønsker. Sofie mener 

også, at et sit skal have et professionelt udseende. Efter hendes 

smag må sitet gerne se rigtig pænt ud, men det skal være et 

site, hvor hun tror på, at dem, der laver det, også kan yde en 

ordentlig service. Sofies mål med livet er at blive ved med at 

være en god lærer, men hun vil først og fremmest være en 

moderne og god mor. Familien kommer i første række, og at 

rette opgaver bliver anden prioritet frem for at lege med sin søn. 

Sofie vil helst handle på et site, der ser professionelt ud og har 

gode billeder af produktet. Sitet skal også være nemt at navigere 

rundt på, da hun ikke vil bruge uanede mængder af tid på at 

finde det, hun søger. Hun er en kvinde, der kan lide at udfordre 

sig selv. Og endnu bedre er når hun kan udfordre sig selv 

sammen med familien. Derfor lægger hun stor vægt på 

familieudflugterne, som kan være meget forskellige fra gang til 

gang. Det vigtigste er, at de laver noget sammen. 

Scenarie 

Det er blevet weekend, og Sofie tænker over nogle spændende 

aktiviteter, hende og hendes kæreste kan lave sammen i 

weekenden. Hun vil gerne have, at det skal være noget 

udfordrende, da det er noget, hun selv synes er spændende, og 

hun synes også, det kunne være sjovt, at se kæresten blive 

udfordret lidt. Hun tjekker nettet for forskellige aktiviteter i 

Odense (det må ikke være noget, der ligger for langt væk, da 

sønnen bliver passet hos svigerforældrene og skal hentes igen 

efter). Hun falder over klatrehallens hjemmeside og finder siden 

interessant, da der er masser af billeder, og da det ser 

indbydende ud. Hun kan også godt lide, at det er et sted, hvor 

man virkelig får udfordret sig selv og sine grænser. Priserne, 

mener hun, også er okay. Samtidig mener hun, at det kunne 

være en god social oplevelse for hende og kæresten. Så hun får 

ham overtalt, og de tager af sted mod Odense Klatrehal. 

40


De 6 emotionelle markedsprofiler 

Da vi i fremtiden skal markedsføre Odense Klatrehal som social 

oplevelse, bør vi hige efter at blive et dream society. Vi skal 

derfor gøre brug af de seks emotionelle markedsprofiler, som er: 

1. Adventures for Sale 

2. The Market for Togetherness, Friendship, and Love 

3. The Market for Care 

4. The Who-Am-I Market 

5. The Market for Peace of Mind 

6. The Market for Convictions 

Odense Klatrehal skal gøre brug af markedsprofilen Adventures 

for Sale, da kunden herved får en unik oplevelse ud af klatring 

såvel alene som sammen med andre. Klatrehallen bliver derfor 

nødt til at markedsføre sig på, at brugeren får en unik oplevelse 

ved at besøge klatrehallen. Derudover skal den også gøre brug 

af markedsprofilen Togetherness, Friendship and Love, da 

brugeren udover at få en unik oplevelse også får en social 

oplevelse med familie eller venner. Da klatring kræver 

55 Bilag 2 + 3 - Spørgeskemaer 

sammenhold og tillid til den, der holder rebet, får brugeren et tæt 

forhold til dem, han/hun klatrer med. Derved styrker brugeren 

sine venskaber på en anden måde, end han/hun ville gøre i 

dagligdagen. 

Kravspecifikationer til website 

På baggrund af vores primære personas og vores 

spørgeskemaer har vi lavet nogle kravspecifikationer til vores 

website for bedst muligt at kunne opfylde personas’ ønsker. 55 

Nedenfor ses vores specifikke krav: 

Funktionalitet: 

-Clean simple design, dog må brugerne gerne udfordres lidt. 

Det skal være nemt at finde de informationer, brugeren søger. 

Det skal være muligt at booke arrangementer på websitet. 

Der skal være kontaktmulighed i form af mail og telefonnummer. 

Endvidere skal der være 

billeder til at skabe et indtryk af klatrehallen. 

Der skal være mulighed for feedback. Sidst men ikke mindst 

41


skal der være mulighed for at like klatrehallen på Facebook samt 

tjekke ind via places igennem sociale medier. 

Form på websitet: 

- Clean simple design med en dominerende orange og grøn 

farve, som skiller sig ud. Det skal dog være tilladt at lege med 

mønstre og elementer, da personas godt lide design, der pirrer 

øjnene. 

Der skal være en simpel opbygning af menu, så man nemt finde 

det, man søger. 

Indhold på websitet: 

- Der skal være information omkring: åbningstider, beliggenhed, 

kontakt. Endvidere skal der være generel information om 

Odense Klatrehal inklusiv billeder 

og videoer fra klatrehallen 

De overstående krav vil vi overholde i vores udvikling af design 

til Odense Klatrehals hjemmeside for at tilfredsstille personas’ 

krav til et website. Odense Klatrehal bliver i fremtiden nødt til at 

56 Bilag 10 - Mock-up 

sætte tid af til at opdatere sit website med nye billeder og 

indhold. Vi har valgt at bygge vores website i drupal, da det er en 

løsning, der tilbyder vores klient gode muligheder for selv at 

holde siden opdateret. Drupal giver os ligeledes mulighed for at 

begrænse, hvilke elementer, klienten kan ændre, så der ikke 

sker noget med websitets design og opbygning. Se bilag 10 56for 

at se vores mock-up til websitet. 

Kravspecifikationer til Video og Streaming 

Vores video hænger sammen med værdierne i vores 

kernefortælling. Der er fokus på fællesskab, sikkerhed og det 

faktum, at det er en sport for alle, hvilket vi fokuserer på i 

videoen. 

Videoen skal vise klatrehallen på en mere spændende og 

interessant måde. Den skal gøre det klart, hvad sporten handler 

om, hvilket skal tiltrække nye kunder, der ser videoen. 

42


Vi har valgt, at videoen skal være i sort/hvid for at give den en 

speciel effekt, da vi samtidig kører filmen i et hurtigt tempo for at 

illustrere denne form for ekstremsport, som klatring er. 

Vi starter filmen foran klatrehallen med et håndholdt kamera, 

hvorfra man går ind ad døren og op ad trappen til klatrehallen. 

Alt dette vises i et hurtigere tempo, så man får følelsen af, at der 

sker noget. Baggrundsmusikken, der passer til tempoet, skaber 

en god stemning til billedet. Når det håndholdte kamera når til 

den store væg i klatrehallen, kommer et stillbillede af væggen, 

hvorefter fire menuer dukker op, som man kan klikke sig ind på. 

De er med farver, som findes i klatrehallen, så de bryder med 

den sorte/hvide film. 

Introen skal sørge for at pirre brugernes nysgerrighed, når de 

skal vælge mellem de fire menuer. 

Menu 1 omhandler sikkerhed, hvor man straks kører videre i 

filmen og ser, hvordan sikkerheden er i top i klatrehallen. Dette 

vises stadig med tempo og baggrundsmusik, så man har 

følelsen af, at dette er en action fyldt sport. Vi har lavet 

nærbilleder og skiftende klip, der viser, hvordan 

sikkerhedsudstyret skal være i orden. 

Menu 2 viser, at denne sport er for alle. Man ser filmen, hvor 

både drenge og piger klatrer, og hvordan der er plads til alle i 

klatrehallen, uanset om man er begynder eller øvet. 

Vi laver skiftende klip fra en pige, der klatrer til nærbilleder af 

hænder og fødder, så brugeren kan leve sig ind i, hvordan det er 

at klatre. 

Menu 3 omhandler det sociale ved klatring. Der er som sagt 

plads til alle, og det er en sport, der giver et godt sammenhold. I 

videoen ses det, hvordan både drenge og piger hjælper 

hinanden og griner sammen. Baggrundsmusikken er stadig den 

samme, som passer til tempoet. Man ser den gode stemning i 

klatrehallen, hvilket skulle være en god effekt for brugeren at se. 

Det viser, at klatrehallen er en oplevelse for alle og et sted, hvor 

man får udfordret sig selv og sine grænser. 

43


Menu 4 viser et mere generelt billede af klatring og af 

klatreforløbet. Det betegnes som ekstremsport og kan ses som 

et spændende alternativ til f.eks. badminton 

Videoen kan ses på vores hjemmeside, hvor den er at finde 

under “hvem er vi”. 57 

Media Flowchart 

V har udarbejdet et Media Flowchart, det er med til at give et 

overblik, over hvordan vi får fat i vores målgruppe, så den fanger 

vores budskab. Vi skal fange vores målgruppes interesse og 

opmærksomhed de steder, hvor den færdes. 

For at skabe bevidsthed om vores hjemmeside og de 

muligheder, som Odense Klatrehal tilbyder, vil vi sørge for at 

selve websitet vil skabe så meget opmærksomhed i sig selv, at 

klatrehallen bliver mere promoveret, end det er nu. Det skal 

tiltrække potentielle nye kunder. 58 

Desuden vil vi benytte os af virale videoer og sociale referencer 

gennem Facebook. Vi vægter det visuelle på hjemmesiden 

57 http://odenseklatrehal.sub.ots.dk/node/1 

58 Ash. T., 2008, Landing Page Optimization, kap. 1 side 5-9 

meget højt, da det er det, der skal tiltrække opmærksomheden 

og herved skaffe nye bruger til Odense Klatrehal. Da klatring er 

en sport, man kan lave i fællesskab og herved få en social 

oplevelse skal der være fokus på det på websitet, da det er her, 

brugerne skal se, hvilken oplevelse de vil få ud af at besøge 

Odense Klatrehal. Samtidig skal en video på websitet være med 

til at give et billede af, at det er en social oplevelse, som alle kan 

prøve, uanset om man er nybegynder eller øvet. 

Anbefalinger fra venner og familie har stor betydning, når man vil 

besøge nye attraktioner, så derfor vil vi benytte os af Facebook 

for at skabe en Word of mouth effekt. 

44


Som vores media flowchart viser, prioriterer vi visuelle elementer 

på hjemmesiden meget højt, da det vil fange de nye brugers 

opmærksomhed, så Odense Klatrehal kan få mere omtale. 

Vi forestiller os, at vi vil gøre brug af virale videoer og etablere en 

Facebook gruppe for at opnå Word-of-mouth markedsføring, når 

folk færdes i deres naturlige omgangskredse. En Facebook 

bruger har i gennemsnit 130 venner, og derfor vil dette sociale 

59 http://www.facebook.com/press/info.php?statistics 

netværk være oplagt at benytte sig af. 59 

Opsummering 

I kommunikationsafsnittet har vi vha. laboratoriemodellen skrevet 

en nekrolog om, hvad Odense Klatrehal vil blive husket for, hvis 

den en dag lukkede. Ved brug af denne model har også vi fundet 

frem til, hvad Odense Klatrehals kerneværdier er. 

Ved undersøgelsen af interne stamdata har vi fået sat ord på 

virksomhedens identitet, som er et led i at finde frem til Odense 

Klatrehals kerneværdier. Vi har også set på eksterne stamdata, 

hvor vi har kortlagt Odense Klatrehals position på markedet. 

Vi har udarbejdet et sæt kerneværdier for Odense Klatrehal ud 

fra de overnævnte dataundersøgelser: 





45


Disse to kerneværdier har vi valgt skal være de centrale 

kerneværdier for Odense Klatrehal. Kernefortællingen er, at 

Odense Klatrehal tilbyder en aktivitet, som ikke findes lignende 

steder - en aktivitet, der er for alle, hvor omgivelserne er i orden. 

Den information, vi har fundet frem til, skal vi bruge, når vi 

designer og opbygger hjemmesiden. Informationen skal både 

benyttes front end og back end. Vi skal implementere disse 

kerneværdier i Odense Klatrehals identitet og tydeliggøre dem 

på hjemmesiden i form af spændende tekst, film og billeder, som 

viser og fortæller disse værdier. 

Yderligere har vi i afsnittet fundet frem til, hvilke af de tre 

samfundslogikker vi skal tale til, når vi skal skabe et forhold 

mellem Odense Klatrehal og brugerne. Vi bruger terminologi 

drømmesamfundet, hvilket vil sige, at vi skal tale direkte til 

brugernes hjerter - vi skal være ærlige, og vi skal skabe en 

troværdighed og tryghed over for brugerne. For at opnå dette 

skal vi implementere samme elementer som nævnt ovenover, 

spændende tekst, film og billeder, som viser og fortæller disse 

værdier. 

Vi har fundet frem til målgruppen for Odense Klatrehal, hvilket vi 

har gjort ved at opstille to personas. Vi skal ramme disse 

personas gennem Odense Klatrehals kerneværdier og derved 

give personas lysten til at besøg Odense Klatrehal og dermed 

lysten til at klatre. 

De seks emotionelle markedsprofiler har vi også beskrevet, de 

viser os, hvordan Odense Klatrehal skal markedsføre sig over for 

vores valgte personas. Vi har valgt, at Odense Klatrehal skal 

markedsføre sig på, at brugeren får en unik oplevelse ved at 

besøge klatrehallen, hvilket vil sige, at den skal benytte sig af 

markedsprofilen Adventures for Sale. Derudover skal den også 

gøre brug af markedsprofilen Togetherness, Friendship and 

Love, da brugeren udover at få en unik oplevelse også får en 

social oplevelse med familie eller venner. Disse elementer skal 

også fremgå på hjemmesiden i form af billeder. 

Vi har defineret kravene til Odense Klatrehals hjemmeside samt 

til den video, vi har valgt har lave. I vores video sætter vi fokus 

på Odense Klatrehals kerneværdier. I videoen kan man se 

emner som sikkerhed, klatring er for alle, klatring er socialt, og 

klatring er en ekstremsport, som kan udvikle kunden personligt. 

46


Hjemmesiden skal være simpel, informativ, nem at finde rundt 

på, og sidst men ikke mindst skal den skabe interesse. Det er de 

krav, som skal opfyldes for at fange de personas, vi har defineret 

i dette afsnit. Storytelling er et keyword, når vi tænker på 

hjemmesiden, da tekst, film og billeder på siden skal referere til 

kerneværdierne. Derfor er det vigtigt at tage højde for 

storytelling, når vi udvikler et website til Odense Klatrehal. 

Til sidst har vi lavet i et medie flow chart, hvor vi fremhæver, at vi 

vil benytte os af en Facebook gruppe i fremtiden, da mange fra 

vores målgruppe benytter dette sociale medie. Kunderne vil 

igennem de sociale medier prøve at skabe en word of mouth 

effekt. Derfor er det vigtigt, at vi henviser til Facebook på vores 

hjemmeside. 

47


visualisering 

48


Alle virksomheder bør have en visuel identitet. Spørgsmålet er 

dernæst, om den skal bruges strategisk og langsigtet, og om den 

er i overensstemmelse med det, man vil signalere. Visuel 

identitet handler for en virksomhed om, at differentiere sig og 

skille sig ud fra mængden, hvilket både er tilfældet, hvad enten 

virksomheden henvender sig til B2B eller B2C. Den visuelle 

fremtoning er virksomhedens ansigt udadtil og er med til at 

skabe genkendelighed og forståelse af virksomheden. 

I projektprocessen har vi haft en løbende udvikling med 

udarbejdelse af ideer og forslag til design af hjemmeside og 

logo, som bedst muligt kunne danne et fundament og udtrykke 

Odense Klatrehals kernefortælling, samtidigt med at vi fik 

dækket målgruppens behov. Udviklingen kan ses i følgende 

afsnit: 

Logo 

I det følgende tekst, vil vi gennemgå udviklingen af det nye 

logoet til Odense Klatrehal, samt de overvejelser der har været, 

mens vi har udviklet logoet, samt hvilket teorier vi har benyttet til, 

at skabe Odense Klatrehals nye logo. 

60 Ollins Wolff, 2011, The new guide to identity, 2011, side 3 

Baggrund for logo 

For at finde frem til et relevant logo til Odense Klatrehal har vi 

først kigget på Odense Klatrehals identitet. Identitet kan udtrykke 

fire budskaber: 60 

- Hvem man er? 

- Hvad man gør? 

- Hvordan man gør det? 

- Hvor man gerne vil hen? 

Odense Klatrehal er en virksomhed, som tilbyder klatring som 

aktivitet. Derfor er redskaberne og klatrevæggene de 

dominerende faktorer, da de muliggør klatringen. 

Odense Klatrehals identitet skal afspejle, hvem den er, og derfor 

symboliserer logoet en klatrevæg. Trekanterne, som danner et K, 

gør det muligt for kunderne, at identificere logoet med 

klatrehallen. Klatrehallen er farverig, idet alle grebene har 

forskellige farver og derfor er det vigtigt at benytte dette i 

identiteten. derfor vi har valgt at bruge en dominerende grøn 

farve til trekanterne og derved skabe fokus på det farverige 

49


univers der er i klatrehallen. 

Trekanterne skal samtidig symboliserer de skæve vinkler fra 

klatrehallens vægge. 

11 Guidelines by Wally Olins 

Wally Olins har udarbejdet 11 punkter som kan bruges til at 

skabe og opretholde sit brand. Nedenfor ses vores udarbejdet 11 

guidelines. 

Guideline 1 - The four vectors 

For at forstå branding er det vigtigt at kende til de fire vektorer 

som spiller en vigtig rolle i forhold til at udvikle et brand. De fire 

vektorer er: produkt, miljø, kommunikation og opførsel. 61 

Produkt- Odense klatrehals produkt er en service, hvor folk får 

en oplevelse med klatring. 

Miljø- Roersvej 33Q, 5000 Odense C 

Kommunikation- Ved hjælp af Odense Klatrehals nye identitet 

61 Olins Wally, On brand, Thames & Hudson, 2003, side 176 

62 Ollins, Wally, The New Guide to Identity, Gower Publishing, 1995 

63 Ollins Wolff, 2011, The new guide to identity, 2011, side 24-26 

som er målrettet til målgruppen; skoler, firmaer og nuværende 

kunder, vil vi kommunikere til kunden, at det er en unik 

oplevelse, samt det styrker sammenholdet blandt deltagerne. 

Opførsel- Der sættes stor vægt på at personalet er 

imødekommende over for kunderne, samt har den rigtige 

uddannelse og kurser så de har ekspertise til at undervise 

kunderne. 

Guidline 2 - Brand architecture 

I Wally Ollinsʼ bog The New Guide to Identity 62 beskrives tre 

visuelle identiteter; den monolitiske, den endorsed og den 

brandede. 63 

-Den monolitiske identitet udmærker sig ved at være klart 

positioneret på markedet. Firmaet har ét navn, én visuel identitet 

og har på den måde en meget ensrettet markedsføring. 

-Den endorsed identitet skaber i højere grad et samarbejde 

mellem to eller flere firmaer eller identiteter. Et firma lancerer 

50


“under produkter” eller to firmaer går sammen om et projekt. 

-Den branded identitet skaber små selvstændige brands alle er 

samlet under et stort firma, som ikke selv er synligt. Et eksempel 

på et brand kunne være firmaet Unilever. Firmaet lyder for 

mange ukendt men ser man på alle deres brands bliver det 

tydeligt, at de ejer utroligt mange kendte brands indenfor 

dagligvarer. Fx Rexona, Snuggle, Omo og Vaseline. 64 

I vores tilfælde vil vi gøre brug af Wally Onlins monolistiske 

identitet, da vi vil være klart positioneret på markedet inden for 

aktiviteter der kræver man er aktiv involveret i Odense. Vi vil 

udvikle en ny identitet i form af logo og website, så Odense 

Klatrehal har en klar og målrettet identitet, samt en ensrettet 

markedsføring udad til. 

64 http://www.unilever.dk/ 


Det skal dog næves, at Wally Olins definerer ikke en klar 

skillelinje imellem de forskellige visuelle identitetsudtryk 

monolitisk, endorsed og branded. Det er derfor muligt for 

Odense Klatrehal at udvikle sig senere hen og derved skifte fra 

den ene kategori til den anden. Det skal dog nævnes, at der ikke 

er en kategori at foretrække frem for andre. 

Guideline 3 - Invented, reinvented and name changes 

Wally Olins forklarer at det er vigtigt, at man gør det klart, om 

branded skal være invented, reinvented eller name changes. 65 

Da Odense Klatrehal allerede har er et brand, vil vi gøre brug af 

reinvented og derved skabe et ny identitet fra det såkaldte 

nuværende brand. 

51


Wally Olins beskriver i sin bog, hvordan man kan inddele 

virksomhedsnavne- og slogans i seks kategorier. 66 

1. Navnetype: Navne, der er identiske med grundlæggeren eller 

ejeren af virksomheden. Et eksempel kan være Ford, grundlagt 

af Henry Ford i 1903 67 . 

2. Navnetype: Beskrivende navne, der beskriver, hvad firmaet 

laver. For eksempel British Airlines, der fortæller, at det er et 

Britisk flyselskab. 68 

3. Navnetype: Den tredje navnetype er den sammensatte eller 

forkortede navnetype. Et eksempel kan være Bilka, som står for 

66 Olins Wolff, 2011, The new guide to identity, 2011, side 56-57 

67 http://www.ford.dk/om-ford/information-om-ford/koncernens-historie/historien-om-henry-ford 

68 http://www.britishairways.com/travel/global/public/en_ 

69 http://www.bilka.dk/Kundeservice/Ofte-stillede-spoergsmaal 

70 http://www.sas.dk/da/Om-SAS-Danmark2/Historie/ 

Billiges Kaufhaus. 69 

4. Navnetype: Navnet består af initialer for eksempel SAS, der 

står for Scandinavian Airline System. 70 

5. Navnetype: Navne, der er skabt for at lyde unikke eller trendy, 

men uden at have en decideret mening. Et eksempel er Kodak, 

som er en producent inden for fotografibranchen. 71 

6. Navnetype: Konceptnavne, et eksempel kan være Jaguar. 72 

Denne type giver også et indblik i, hvad en virksomheds budskab 

er, og hvad virksomheden kan. 

71 http://www.kodak.com/eknec/PageQuerier.jhtml?pq- path=2709&gpcid=0900688a80fc0312&ignoreLocale=true&pq-locale=en_DK&_requestid=2709 

72 http://www.jaguar.dk/ 

52


Vores Navnetype. 

Odense Klatrehals navnetype er beskrivende, da det antyder, 

hvad virksomheden står for, hvilket i dette tilfælde er at sætte 

fokus på klatrehallen i Odense. 

Guideline 4 - Product quality 

I guideline 4 er det vigtigt at være klar over firmaets kvalitet og 

sammenligne sig med konkurrenterne på markedet. Vi vil placere 

Odense klatrehal ”as good as the best” 73 , da vi mener at Odense 

Klatrehals produkt er lige så godt som fx konkurrenten i Odense 

Funky Monkey Park. 74 Dog er Odense Klatrehal 75 dyrere, men 

Odense klatrehal har en instruktør med i prisen, som følger én 

under hele besøget, hvilket skaber tryghed hos kunden. 


74 http://www.funkymonkeypark.dk/priser.1195.aspx 

75 http://www.odenseklatrehal.dk/ inde under Grupper-Private-Priser 


Guideline 5 - The inside and the outside 

Wally Olins forklarer vigtigheden i, at firmaet ved hvor hvordan 

virksomheden, samt medarbejderne fremstår udadtil. Det er 

derfor vigtigt hvordan medarbejderne omtaler firmaet, samt 

deres påklædning osv. 76 For Odense Klatrehal er det vigtigt at 

medarbejderne er engageret i deres arbejde, så de gerne vil 

lære fra sig, samt give kunden den bedste oplevelse. 

Påklædningen hos de ansatte spiller ikke en vigtig rolle for 

Odense Klatrehal, da de skal have bekvemt, samt bevægeligt tøj 

på, da de skal være fysisk aktive. 

Guideline 6 - Differentiators or core ideas 

Odense klatrehal promoverer sig på at sikkerheden er i orden og 

at de har det nyeste udstyr. Derudover er klatring for alle uanset 

køn eller alder. Odense Klatrehal ligger bla. også vægt på, at det 

er en social oplevelse med venner, familie eller kollegaer. 

53


Kunden opnår en personlig udvikling idet nogle af deres grænser 

overskrides, ved at de hele tiden når til et punkt hvor de ikke vil 

længere op, men ved hjælp af motiverende opbakning fra 

instruktører formår kunden altid at nå nye højder. Odense 

Klatrehal har et veluddannet personale som altid står til 

rådighed. Alle disse ting kommer til udtryk i vores streaming 

video. 77 

Guideline 7 - Breaking the mould 

Odense Klatrehal har ikke udviklet noget innovativt og 

nyskabende. 

Guideline 8 - Reducing risk-research 

”Branding is about risks”-Wally Olins. 78 Det er vigtigt at tage 

chancer, når det handler om branding, så man skiller sig ud fra 

konkurrenterne og markedet. Dog kan det også have en negativ 

påvirkning, hvis det udviklede produkt ikke får den ønskede 

virkning hos kunderne. Det er også vigtigt at undersøge 

77 http://odenseklatrehal.sub.ots.dk/node/1 


79 http://www.cspot.dk/ 

markedet indenfor ens eget produkt. Vi har derfor undersøgt 

konkurrenterne på markedet og har valgt at skille os ud ved at 

have en video med vores kerneværdier på website og ikke kun 

en video med folk som klatre, som konkurrenterne har. 

Guideline 9 - Promotion 

Vi vil skabe omtale omkring Odense Klatrehal via sociale medier 

som Twitter og Facebook. 

Guideline 10 - Distribution 

Vi har valgt at promovere Odense Klatrehal ved hjælp af et nyt 

website, samt gøre brug af de sociale medier for at skabe større 

kendskab til Odense Klatrehal. Odense Klatrehal kan også 

promovere sig vha. fx flyers, avis annoncer, reklame skilte ved 

busstopsteder eller ved hjælp af c-spots skærme rundt i Odense 

by. 79 

54


Guideline 11 – Coherence, clarity and congruence 

For at sikre at vores klient bruger vores nye identitet korrekt er 

det vigtigt at udvikle en designmanual, så Odense Klatrehals 

identitet altid ser ens ud og associationers til Odense Klatrehal 

så folk ikke er i tvivl. 

Brainstorm/Logo udvikling 

Vi har udviklet Odense Klatrehals logo over flere gange og har i 

den forbindelse benyttet brainstorming. Det har foregået ved, at 

vi haft nogle krav til, hvordan logoet skulle se ud, og hvilke 

elementer, det skulle indeholde. Udviklingsprocessen af logoet 

har foregået over tre gange, hvor kraverne har ændret sig fra 

gang til gang. Udviklingen kan ses i bilag 11. 80 

Endelige Logo 

På baggrund af ovennævnte proces er vi nået frem til følgende 

slut logo: 

80 Bilag 11 - logo udvikling 

81 Se Designmanual side 5+8 

82 Se Designmanual side 9 

Endvidere har vi udviklet en designmanual, som viser logoet i 

forskellige størrelser og farver samt beskriver, hvornår man 

bruger visse farve og størrelser. 81 

Brug af logo i andre sammenhæng 

I den førnævnte designmanual kan man også se logoet brugt i 

en anden sammenhæng, Vi har valgt at vise, hvordan logoet vil 

se ud på to forskellige farvede t-shirts. Det er illustreret i fire t- 

shirt designs, som kan ses i designmanualen. 82 

55


Checkpoints by logo design 

Checkpoints bruges til at lave et godt funktionelt logo, som lever 

op til de seks designkrav, som er: The size, Hot styles, Medias, 

Identity, Simplicity og Outstanding. Vores Logo er lavet i 

illustrator, så det bibeholder farve, form og proportioner, når det 

bliver forstørret mange gange. Designet i Illustrator er også nemt 

at bruge i andre programmer, hvilket er en fordel, hvis der skal 

laves reklamer, applikationer osv. Nedenfor vil vi punktvis uddybe 

vores logo i forhold til de seks designkrav. 

The size: Vores logo fungerer godt i alle størrelser. De tre 

trekanter illustrerer tilsammen et K. Vores tre trekanter bliver ikke 

utydelige, når logoet minimeres, og teksten er læselig trods den 

store minimering. Det er derfor muligt at skalere vores logo i alle 

størrelser, uden det forvrænges. 83 

Hot styles: Vores logo indeholder tre grafiske elementer. Vi har 

valgt at gøre brug af trekanter, da Odense Klatrehal har mange 

kantede vægge, som bruges til klatring. 

83 Se Designmanual side 8 

Medias: Vores logo kan bruges i alle medier, da det ikke 

indeholder gradients og skygger, som kan forvrænge logoet, når 

det udskrives på f.eks. papir, merchandise osv. Logoet kan også 

bruges i sort/hvid samt gråtoner, hvilket har en række fordele. 

Eksempelvis er det muligt at anvende logoet i aviser, som 

primært bruger sort/hvid print. Derudover kan logoet uden 

problemer benyttes på andre sort/hvid tryk, hvilket ofte er en 

økonomisk fordel. 

Vi har valgt at bruge farven grøn til vores logo for at udnytte 

farvesymbolikken, da farven grøn symboliserer genskabelse, 

genfødsel og fornyelse, som alle passer til Odense Klatrehal, 

eftersom vi vil skabe en ny identitet for klatrehallen. 

Identity: Vores nyudviklede logo til Odense Klatrehal reflekterer 

klatrehallens skæve vinkler vha. trekanterne. Trekanterne skal 

symbolisere væggene i klatrehallen samt de skal tilsammen 

danne bogstavet K. 

Simplicity: Logoet er simpelt og nemt at genkende, idet vi har 

valgt at bruge de grafiske trekanter, som symboliserer et K. 

56


Outstanding: Vi mener, vores logo er unikt, da vi har valgt at 

bruge tre trekanter, som symboliserer et K. Vi har fundet 

inspiration fra andre origami logoer som f.eks. Madame 

Butterfly 84 eller True Essence Media 85 disse to logoer kan ses i 

bilag 12. 86 

Hjemmeside 

I det følgende tekst, vil vi gennemgå udviklingen af den nye 

hjemmeside til Odense Klatrehal, samt de overvejelser der har 

været, mens vi har udviklet hjemmesiden, samt hvilket teorier vi 

har benyttet til, at skabe Odense Klatrehals nye hjemmeside. 

Stjerneanalyse 

Stjerneanalysen består af tre punkter: tradition, trend og 

situation. 87 Vi har lavet research på, hvordan hjemmesider fra 

forskellige virksomheder, som har med ekstremsport ser ud. Det 

84 http://www.mbsushibar.com.ar/ 

85 http://www.trueessencemedia.com/ 

86 Bilag 12 - Logoinspiration 

er væsentligt at vide, hvordan disse sider typisk ser ud, og hvad 

brugeren forventer, når han/hun klikker sig ind på siden. 

De sider vi har undersøgt er: 

Dansk Bjerg og Klatreklub - http://www.dbkk.dk/ 

Odense Klatrehal (Deres gamle hjemmeside) 

-http://www.odenseklatrehal.dk/ 

Funky Monkey Park - http://www.funkymonkeypark.dk/ 

Tradition: 

87 Philipsen, Heidi; Agerbæk, Lise & Kampmann, Bo Walther, Designing new media, Academica, 2010, Side 28. 

Der er forskelligt hvor på siderne, virksomhederne har placeret 

deres logoer. På Odense Klatrehal og Funky Monkey Parks 

hjemmesider er det i øverste højre hjørne, og på Dansk bjerg og 

klatreklub er det i øverste venstre hjørne. Den side, der skiller sig 

mest ud, er Odense Klatrehal, da de andre er mere 

moderniserede og iøjnefaldende. Odense Klatrehal er meget 

traditionelt opbygget med meget hidsige farver, så øjet ikke får 

57


ro, når man kigger på siden. Der er heller ingen billeder til at 

fange opmærksomheden. Siden er sat meget traditionelt op med 

menulinjen i siden, men det er samtidig en lidt forvirrende menu 

at finde rundt i, hvis man f.eks. skal finde priser. Der er ikke 

megen interaktion og heller ingen videoer til at få et mere 

interessant indblik i klatrehallen. 

Trend: 

Både Dansk Bjerg og Klatreklub og Funky Monkey Parks 

hjemmesider skiller sig ud ved at have et mere indbydende og 

moderne design, som er lige til at gå til, uden for megen 

unødvendig tekst på forsiden. Begge sider har fokus på det store 

billede lige under menulinjen, som er øverst. Det er billedet, der 

fanger brugerens øjne, når man klikker ind på siden. Dansk 

Bjerg og Klatreklub har samtidig et galleri, der er nemmere og 

mere funktionelt end de andre sider, da man kan skifte rundt i 

billederne og se dem i små versioner og efterfølgende klikke og 

se dem store. Samtidig er siden nem at navigere rundt på, da 

man hurtigt finder kalenderen med events, og så har de forneden 

tilføjet en vejrudsigt. 

88 Bilag 10 - Mock-ups 

Situation: 

Som sagt er den ene hjemmeside mere traditionel, hvor de to 

andre har flere fællestræk og er mere moderne opbygget. De to 

sidste skiller sig ud på grund af deres enkle opbygning og deres 

billede på forsiden, der fanger brugerens opmærksomhed, og 

her havde Funky Monkey Park også anvendt flash. Odense 

Klatrehal har et lidt ældre og mere traditionelt design, der har lidt 

for mange farver og er lidt for uoverskuelig. 

Hjemmeside udvikling 

Vi har igennem projektet udarbejdet forskellige mock-ups. Vi 

startede ud med hver især at komme med vores personlige bud 

på mock-ups. Vores mock-ups kan ses i bilag 10. 88 Den orange 

farve har været dominerende på alle mock-ups og er også 

kommet med i det endelige design af hjemmesiden. Det har 

været en fælles proces, hvor farvevalg og sammensætning af 

disse er blevet besluttet i fællesskab. 

58


Card sorting 

Card sorting kan f.eks. bruges til at gruppere informationer. I 

dette tilfælde vil vi bruge det til at finde ud af, hvordan vi kan 

kategorisere vores informationer på websitet og til at finde ud af, 

hvilke elementer der skal under hvert menupunkt. 89 Vi skrev hver 

især elementer ned, vi ville have med på websitet og 

sammenlignede derefter resultaterne, hvorefter vi besluttede, 

hvilke punkter vi var enige om der skulle med. I bilag 13 90 kan 

vores udvikling ses. 

Informationsdesign 

Vi har gennem udarbejdelsen af personas fundet frem til user 

goals, hvilket har gjort det meget enkelt for os at finde ud af, 

hvilke informationer der var vigtige at få fremtonet på siden. 

Gennem vores spørgeskemaer har vi også fundet frem til 

89 Card sorting-designing usable categories, Spencer, Donna, Rosenfeld, side 10 

90 Bilag 13 - Card sorting 

91 Bilag 2 + 3 Spørgeskemaer 

92 Bilag 14 - Hjemmesiden 

informationer, som vi kunne gøre mere tydelige på hjemmesiden 

og dermed give brugerne mulighed for hurtigere at forstå 

konceptet. 91 Yderligere har vi gennem vores laboratoriemodel, 

fundet frem til Odense Klatrehals kerneværdier, som vi har 

prøvet at implementere på vores hjemmeside. 

- Index 

Indexsiden viser et stort billede fra klatrehallen, så man fra start 

har et indblik i, hvordan klatrehallen ser ud. Vi har yderligere 

valgt at lave tre bokse med information om klatrehallen, som 

man kan vælge at trykke på. Den sidste boks, som er placeret 

længst til højre, er hovedsagligt henvendt til andengangsbrugere. 

Vi har også valgt at lave en grøn boks, som giver information om 

klatrehallen. Indexsiden kan ses i bilag 14. 92 

59


- Nyheder 

På nyhedssiden finder man de seneste nyheder, som omhandler 

Odense Klatrehal samt information om kommende 

arrangementer. Nyhedssiden kan ses i bilag 14. 93 

- Privat 

Under privat finder man information om at klatre som privat 

person, om hvordan det foregår, hvornår det er muligt at klatre, 

og hvad det koster. Siden kan ses i bilag 14. 94 

- Erhverv 

Under erhverv finder man information om at klatre som gruppe, 

om hvordan det foregår, om hvornår det er muligt at klatre, og 

hvad det koster. Siden kan ses i bilag 14. 95 




- Booking 

Bookingsiden bliver desværre ikke udviklet færdigt til denne 

prototype. Meningen med denne side er, at det skal være muligt 

at man i fremtiden kan sende en forespørgsels om at klatre. Det 

skal ske via en formular, hvor man indtaster den ønskede dato, 

samt hvor mange man er og sender den til klatrehallen. Så vil 

man modtage en mail tilbage, om det kan lade sig gøre, og som 

bekræfter, at man har den ønskede tid, hvis den er ledig. 

- Info 

Info siden viser billeder fra klatrehallen. Siden indeholder også 

tekst, der giver generel information om klatring, udstyr og ruter. 

På infosiden er det også muligt at finde priser på alle typer af 

klatring, og hvornår klatrehallen er åben, og hvornår den lukker. 

På infosiden finder man også information om regler for, når man 

befinder sig i klatrehallen, hvad man må, og hvad man ikke må. 

60


Eksempelvis er det ikke tilladt at indtage nogen former for 

alkohol. Infosiden kan ses i bilag 14. 96 

- Hvem er vi 

På hvem er vi siden har vi indsat historien om Odense Klatrehal 

og dens kernværdier, som beskriver hvad Odense Klatrehal 

sætter fokus på og vægter højst. Yderligere kan man finde vores 

video, som viser Odense Klatrehals kerneværdier på en 

interaktiv måde. Siden kan ses i bilag 14. 97 

- Kontakt 

På denne side findes kontaktoplysninger som telefonnummer, 

adresse og e-mail til klatrehallen. Derudover har vi 

implementeret et kort, som viser hvor Odense Klatrehal ligger. 

Siden kan ses i Bilag 14. 98 




Navigationsdesign 

På forside har vi valgt at lave en simpel menubar, som består af 

syv knapper, der er fremhævet med en orange farve i to nuancer, 

som indeholder undersiderne. Når man fører musen hen over en 

knap, skifter teksten farve i på selve menubaren, og når man 

klikker på den, vil knappen forblive ét med menubaren. Menuen 

er ikke lavet med dropdown, da vi gerne vil gøre det nemt at 

tilføje undersider senere, uden at det kommer til at betyde noget 

for den information, der ligger umiddelbart under menubaren. 

Ved en lang liste i en dropdownmenu kan den måske komme til 

at dække over evt. vigtigt indhold på siden. Ved de menuer, som 

har tilhørende undermenu, kommer undermenuen frem under 

hovedmenuen, når der klikkes på knappen. På den måde 

hjælper vi brugeren til let at kunne se, hvor på siden han/hun 

befinder sig. Det betyder, at brugeren har overskud til at 

koncentrere sig om informationerne på den enkelte side. 

Vores logo i øverste venstre hjørne fungerer som et link til 

indexsiden. I henhold til Web 2.0 bliver flere og flere brugere vant 

61


til, at logoet linker tilbage til indexsiden, og derfor har vi fravalgt 

en ”Forside” i menubaren. 

Infoboksene nederst på side fungerer også som links til 

undersiderne. 

Interfacedesign 

Når man udvikler et godt design, er det vigtigt at vise brugeren af 

sitet, hvad der er vigtigst og mere eller mindre gemme det væk, 

der er mindre vigtigt. Det kan gøres ved at fremhæve de 

elementer, som er vigtige og skubbe de elementer, som er knapt 

så vigtige, i baggrunden. 

På vores side har vi prøvet at fremhæve de elementer, som vi 

vha. vores analyser har fundet ud af vil være vigtige for 

brugeren. Vi har derfor valgt at placere Odense Klatrehals 

kerneværdier i bokse på forsiden. Disse bokse fortæller meget 

om Odense Klatrehal og er med til at give vigtig information til 

kommende og nuværende brugere. Yderligere har vi valgt at 

bruge en grøn boks til at beskrive facts om Odense Klatrehal. 

Denne boks ligger oven på et billedgalleri, som viser billeder fra 

klatrehallen. 

99 The Elements Of User Elements, Jesse James Garret, New Riders, kap.6 

Disse elementer er med til at gøre det til en hurtigere og bedre 

oplevelse at komme ind på siden som førstegangsbruger. 

Det vigtigste ved en interfaceanalyse er, hvorvidt man har valgt 

én type knap frem for en anden eller måske helt har fravalgt den. 

Vores overvejelser kommer i det følgende. 

Tekst der er skjult 

På mange sider er der oftest i begyndelsen af en tekstboks lavet 

et lille ikon/boks, hvor der står ”læs mere”. Disse ikoner/bokse er 

lavet, da der oftest ikke er mere plads på siden, hvorfor ikonerne/ 

boksene er lavet som links. Vi har prøvet at undgå dette 

fænomen, da vi mener, at de fleste af vores besøgende vil være 

interesserede i at læse hele teksten og ikke kun små dele af den, 

hvorfor hele teksten vises som default. 99 Vi har valgt, at siden 

skal være statisk Dog kommer man på trods af dette kun til at 

scrolle meget få steder på hjemmesiden. 

Præsentationsdesign / surface plane 

Nu hvor vi har analyseret vores informations- og 

navigationsdesign, kan vi nu lave en vurdering af, hvordan disse 

62


oplysninger skal præsenteres visuelt, så vi kan skabe den 

ønskede effekt. 

Gennem det visuelle design kan vi påvirke brugerne bl.a. 

gennem farvevalg, billedevalg og kontraster osv. Ved foretagelse 

af de rigtige designvalg kan vi sørge for, at brugerne bliver guidet 

gennem siden på den ønskede måde. 100 Endvidere kan vi 

motivere dem til eksempelvis at trykke på bestemte links, som 

linker dem videre til sider, vi vil have dem til at se. 101 Et eksempel 

på dette kan være de linkbokse, vi har lavet på forsiden, hvor 

nogle af Odense Klatrehals kerneværdier står beskrevet. 

Motivations strategier 

Motivationsstrategierne for hjemmesiden til Odense Klatrehal 

tager udgangspunkt i Jens Hoffmans motivationsprincipper. 102 

Strukturen på websitet er opbygget simpelt og med enkle farver. 

Det store billede på siden tager fokus, da det er klatrehallen, der 

100 The Elements Of User Elements, Jesse James Garret, New Riders, kap.7 

101 Motiverende design, Jens Hofman Hansen, Frydenlund 

skal være i fokus, da siden skal trække opmærksomhed til 

denne. Det er overskueligt med den simple opbygning og gør, at 

der er en let tilgængelighed til siden. Menupunkterne er 

fremhævet med en orange menubar, som gør den tydelig, fordi 

det skal være nemt at navigere rundt på hjemmesiden. På 

startsiden er der allerede information om klatrehallen, så man 

har en ide om, hvad det hele drejer sig om. Logoet tager plads i 

øverste venstre hjørne og giver en god effekt til siden. Grafisk 

anvendes genkendelige motiver til at guide brugeren. Dette ses 

f.eks. ved ikoner på de sociale mediesider som Facebook og 

twitter. 

Forsidebilledet er som nævnt en vigtig del af sidens helhed, da 

det er billedet, der fanger opmærksomheden med de flotte 

farver. 

102 www.webdezign.dk/studie/speciale/motiverende_eng_res.pdf Motiverende Design’ af Jens Hoffman 

Sproget, som bliver benyttet på hjemmesiden, er skrevet i korte 

og præcise vendinger, således at det er opfordrende og positivt 

63


for brugerne. Det er også kun relevant tekst, der anvendes. 

Derved motiveres brugerne til at være en del af hjemmesiden. 

Da hjemmesiden er en brugermindet side, skal brugerne have en 

følelse af, at der tales personligt til dem. 

AIDA 

AIDA(S)-modellen er en kommunikationsmodel, som bruges til at 

udvikle en målrettet kommunikation til virksomhedens kunder, så 

de trinvis påvirkes i forhold til købsbeslutningen. 103 

AIDA(S)-modellen er den mest direkte og klassiske 

kommunikationsmodel, som bevæger sig trinvis fra det ene 

stadie til det næste. De fire stadier er: Attention, Interest, Desire 

og Action. Derudover kan man tilføje endnu et stadie, som er 

Satisfaction deraf navnet AIDA(S). 

103 Rolighed, F. m.f. (3. oplag 2009) International markedsføring, s. 593 

Attention 

-Et nyt website-Brugervenligt design 

-Sociale medier fx Facebook, Twitter osv. 

Interest 

-Video fra klatrehallen. 

Desire 

-Video materiale, som viser klatrehallen 

-Information omkring; åbningstider, 

priser, sikkerhed osv. 

Action 

-At få kunderne til at besøge Odense 

Klatrehal. 

-Få de besøgende til at like Odense 

Klatrehal på de sociale medier, samt bruge 

places 

Satisfaction 

-En oplevelse rigere 

-Får styrket sammenholdet 

64


Med udgangspunkt i vores målgruppe har vi udarbejdet en AIDA- 

model, som danner grundlaget for vores kommunikationsstrategi 

for Odense Klatrehal. Vi vil fange kundernes opmærksomhed 

ved at promovere Odense Klatrehal, ved at lave et nyt og 

moderne website, som henvender sig til vores målgruppe. 

Websitet skal være brugervenligt, da vores målgruppe nemt, skal 

kunne komme til den information, de ønsker. Derudover vil vi 

også gøre brug af de sociale medier for at skabe mere fokus på 

klatrehallen, da vores målgruppe er hyppige brugere af sociale 

medier. 

Interessen for klatrehallen vil vi vække ved hjælp af vores video, 

så folk ser, hvordan klatrehallen ser ud, og hvor sjovt klatring kan 

være. Denne video skal vække de kommende kunders interesse, 

som i sidste ende får dem til at besøge Odense Klatrehal. Efter 

kundens interesse er vækket, vil kunden trykke ind under kontakt 

knappen for at finde informationer om beliggenhed, priser, 

åbningstider osv. Derefter vil kunden besøge Odense Klatrehal 

og blive en oplevelse rigere, samt virksomheder på teambuilding 

kursus vil få styrket sammenholdet. Jo flere brugere der besøger 

websitet, jo større bliver det kendskabet til Odense Klatrehal. Det 

104 Ash. T., 2008, Landing Page Optimization, side 64 

medfører en øget interesse og et øget besøgstal. De sociale 

medier er også med til at øge kendskabet til Odense Klatrehal. 

Visitor classes, Roles, og Task 

Visitor classes 

De forskellige grupper af besøgende (visitor classes) vi kan 

forvente at få på Odense Klatrehals hjemmeside er følgende: 104 

- OSKK (nuværende kunder) 

- Nye besøgende (potentielle kunder) 

- Nuværende samarbejdspartnere 

- Potentielle samarbejdspartnere 

- Konkurrenter 

- Firmaer 

- Skoler 

Til vores website vil vi fokusere mere på firmaer, skoler, nye 

besøgende (potentielle kunder) og nuværende kunder fra OSKK. 

65


Det er derfor vigtigt at have billeder fra katrehallen på forsiden, 

så de nye besøgendes interesse vækkes, hvilket vil få dem til at 

søge yderligere information omkring klatrehallen på websitet. For 

klatrehallens nuværende kunder er det vigtigt at kunne finde 

information om åbningstider, billeder osv. For firmaer og skoler er 

det vigtigt at kunne finde information om arrangementer, 

klatrehallens historie og priser. 

Formålet er at tiltrække nye kunder, skoler og firmaer til f.eks. 

teambuilding arrangementer. Da vi fokuserer på skolerne, 

firmaerne, nuværende kunder, samt potentielle kunder vil vi ikke 

placere meget information på startsiden. Derfor er det vigtigt, at 

vores kerneværdier kommer til udtryk gennem vores website, så 

vi rammer målgruppen. 

Roles 

Vores website fokuserer på at vække skolerne, firmaerne, samt 

potentielle kunders interesse, så de i sidste ende besøger 

Odense Klatrehal. Websitets besøgende kan deles ind i 

forskellige ”roller”: 105 

105 Ash. T., 2008, Landing Page Optimization, s. 64 


Nye besøgende – Det kan være potentielle kunder, der besøger 

websitet for første gang. 

Nuværende kunder – Det kan være tidligere kunder eller et 

medlem, der vil have mere information om åbningstider, billeder 

osv. 

Task 

Eksempler på et udpluk af de vigtigste funktioner på websitet, 

som skal være let tilgængelige for besøgende: 106 

Kontakt - Brugeren skal blot trykke på knappen kontakt for at 

finde de relevante informationer såsom e-mail, telefon og 

adressen. Derudover kan brugeren også finde de relevante 

kontaktinformationer i footeren. 

Hvem er vi - Under denne knap kan brugeren finde informationer 

om klatrehallens historie. 

Se video - Under “hvem er vi” kan brugeren se en video fra 

66


klatrehallen, hvor vores kerneværdier kommer til udtryk. 

Info - Under knappen Info kan kunden finde relevante 

oplysninger om åbningstider, priser osv. 

The Matrix 

En matrix bruges til at undersøge hvilke midler, som er brugbare 

på vores website for at tiltrække de forskellige visitor classes og 

for at finde ud af hvad de forskellige classes har brug for på et 

website. 107 

Ud fra vores tidligere beskrevet classes har vi valgt at fokusere 

på følgende to classes: Firmaer, skoler(potentielle kunder), samt 

de nuværende kunder. Der findes fire forskellige roles den 

besøgende kan påtage sig, når de besøger et website; 

Browsers, Evaluators, Transaktors og Costumers. Browsers. 108 

Browser: Det er en informationssøgende bruger, som primært 

lægger mere vægt på designelementerne på websitet. 

107 Ash. T., 2008, Landing Page Optimization, s. 64-65 


Evaluators: Det er brugeren, der går meget op i information 

omkring klatrehallens historie. 

Transactors: Det er brugeren, der er målbevidst og allerede har 

besluttet sig for at besøge klatrehallen. Denne bruger vil derfor 

primært søge information om åbningstider, priser osv. 

Customers: Det er brugeren, der allerede har besøgt 

klatrehallen, og som er blevet en oplevelse rigere. De vil primært 

ind og kigge på nyheder. 

Classes Role Task AIDA(S) EFU/CAB 

Nye 

besøgende 

(Potientielle 

kunder) 

Tilbagevend 

ende 

besøgende 

(kunder) 

-Browsers 

-Evaluators 

Customers 

Browsers 

Informations 

søgende 

-Billeder 

-Video 

-Kalender 

-Priser 

-Billeder 

Attention 

Interest 

Desire 

Action 

Egenskaber 

Fordele 

Udbytte 

Desire Udbytte 

Action 

Satisfaction 

67


Vi har valgt at uddybe følgende class: Nye besøgende som er 

potentielle kunder som fx skoler og firmaer. 

Ud fra vores matrix kan vi bl.a. se hvilke midler og hvilket design, 

vi skal bruge for at opbygge vores website, så det bedst muligt 

rammer vores valgte målgruppe. De nye besøgende, som kan 

være Odense Klatrehals potentielle kunder, er de såkaldte 

Browsers og Evaluators, da det er første gang, de besøger 

Odense Klatrehals hjemmeside. De vil derfor gerne have 

information om klatrehallen og se billeder, så de kan danne sig et 

indtryk af den. 

Under task ses det, hvad de nye besøgende primært vil foretage 

sig på websitet. De vil typisk have historien om klatrehallen, få 

information om priser og åbningstider og se billeder fra 

klatrehallen. Vores website skaber attention ved hjælp af billeder 

og video, som derved vækker den nye besøgendes interesse 

(Interest). Derefter vil den besøgende undersøge mere om 

klatrehallen bl.a. ved at læse om andre besøgendes meninger 

omkring klatrehallen, samt omkring deres oplevelse under 

punktet “giv din mening til kende” (Desire). Efter de besøgende 

109 Rolighed, F. m.f. (3. oplag 2009) International markedsføring, s. 640 

har kigget på hjemmesiden og fundet den information, de 

ønsker, vil de besøgende være i overvejelsesfasen, om at 

besøge Odense Klatrehal (Action). 

EFU-Egenskaber-Fordele-Udbytte 

EFU er en forkortelse for Egenskaber-Fordele-Udbytte. EFU- 

modellen bruges til at fremføre de særlige egenskaber, fordele 

og det særlige udbytte, kunden får ved at betale/købe 

virksomhedens produkt. 109 

I Odense Klatrehals tilfælde sælger de en aktivitet og ikke et 

bestemt produkt, som nogen andre firmaer gør. 

Nedenfor ses den udarbejdede EFU analyse på vores website. 

68


Egenskaber Fordele Udbytte 

Brugervenligt design 

på websitet. 

Informationsrig 

website 

Websitet er nemt at 

betjene vha. vores 

simple design, samt 

den simple 

menulinje. 

Websitet er fyldt med 

information om 

udstyr, regler, 

historien om 

klatrehallen osv. 

Kunden kan nemt og 

hurtigt finde den 

ønskede information, 

da navigationen er 

nem og simpel at 

benytte. 

Kunden kan finde 

masser af 

information på 

websitet, som derved 

tilfredsstiller kundens 

mange spørgsmål 

om klatring 

Det er vigtigt, at vores websites design afspejler et brugervenligt 

og simpelt design, så vores kunde ikke bliver forvirret og får 

svært ved at navigere rundt på websitet. Vores kunde skal nemt 

og hurtigt kunne finde den information, han/hun søger, derfor vi 

har en simpel menulinje, som nemt vil hjælpe kunden til den 

ønskede information. Derudover er det vigtigt, at vores kunde 

kan finde informationer om sikkerheden i klatrehallen, så kunden 

får tillid til redskaberne og derved ikke har bekymringer om 

sikkerheden. 

110 Williams. R., 2006, The Non-Designer’s Web Book, 3. Udgave, California, kap. 6 side 113-132 

Designprincipper CRAP 

Ved designprincipperne forstås nogle retningslinjer der bør 

overholdes af hensyn til websitets overskuelighed. Det er en 

metode, der sikrer, at brugeren ikke forvirres og forlader 

websitet, samt sikrer, at siden er nem at betjene, så brugeren får 

et godt førstehånds- og helhedsindtryk af websitet. 

Designprincipperne kaldes også for CRAP-modellen, som 

dækker over de fire designprincipper: 110 Contrast, Repetition, 

Alignment og Proximity. 

Contrast: Siden har kontrast i form af billeder, logo og menu, der 

bryder baggrunden. Yderligere står det grønne logo tydeligt frem 

på den gråtonede baggrund og skaber derved også en kontrast, 

da den grønne farve er dominerende i venstre hjørne. Vores 

orange menu har samme effekt som vores logo, da dens 

pangfarve gør, at den skaber kontrast og står tydeligt fremstår. 

Repetition: Vores topmenu, logo og baggrund går igen på alle 

sider for at sikre genkendeligheden, og at designet er 

gennemgående. På den måde undgår vi, at brugeren bliver 

forvirret, i og med vi benytter genkendelsesprincippet. 

69


Alignment: Vi har bevidst valgt at placere menulinjen øverst og 

dermed gøre det nemmere for brugeren at navigere rundt blandt 

de forskellige sider i webdesignets system. Endvidere har vi 

sørget for, at diverse bokse og billeder flugter med hinanden, så 

brugerne ikke bliver forvirrede, samtidig med at det skaber et 

mere strømlinet design. 

Proxitmity: Proximity handler om at gøre det tydeligt for brugerne 

hvilke elementer der hører sammen. Vi har valgt at indsætte tre 

transparente bokse på forsiden, der høre sammen og giver vigtig 

information om klatrehallen. 

Endvidere har vi lavet en overskrift på hver af siderne, som man 

vælger fra menubaren. På den måde mener vi, at vi har gjort 

hjemmesidens indhold mere overskuelig for brugerne. 

Opsummering 

I dette afsnit har vi brugt flere modeller og guidelines for at sikre 

os, at vores nyudviklede identitet og websitedesign lever op til 

flest mulige designprincipper, hvilket sikrer, at vi får 

kommunikeret det, vi vil. Wally Olins 11 guidelines har hjulpet os 

til at forstå og udvikle vores nyudviklede brand. Vi vil gøre brug 

af reinvented brand, da Odense Klatrehal allerede har et brand, 

men da vi vil skabe en ny visuel identitet i form af nyt logo og nyt 

website. Vi har derfor undersøgt konkurrenternes websites ved 

hjælp af stjerneanalysen og fundet ud af, at Odense Klatrehals 

nuværende website ikke følger tidens tradition, trend og 

situation, som Funky Monkey Park og Dansk Bjerg og Klatreklub 

gør. Derfor er det vigtig, at Odense Klatrehal følger med tidens 

tendenser og derved bliver lagt mere mærke til ved hjælp af et 

nyt website. 

I Wally Olins 11 guidelines ser vi bl.a. også på Odense Klatrehals 

image udadtil i form af virksomhedens medarbejdere. Det er 

vigtigt, at Odense Klatrehals medarbejdere er engagerede i 

deres arbejde og har de rette uddannelser og kurser, så kunden 

får den bedste oplevelse. 

Odense Klatrehal skal også gøre brug af sociale medier, da 

70


målgruppen er hyppig bruger af disse og derved kan skabe 

omtale omkring Odense Klatrehal. Efter vores færdigudviklede 

logo gennemgik vi checkpoints by logo design for at sikre, at 

vores logo er holdbart. Vi fandt ud af, at vores logo er holdbart, 

da det kan bruges i forskellige størrelser, uden det forvrænges, 

og at det kan bruges i forskellige medier. Samtidig kan logoet 

også bruges i både sort/hvid og farveprint, hvilket spiller en vigtig 

rolle, da det kan være prisbesparende, hvis logoet også fungerer 

i sort/hvid. 

Vi har brugt card sorting til at fastslå websitets opbygning og 

derved fået grupperet informationerne, som skal på websitet, så 

kunden nemmest kan finde dem. Efter at have fastlagt vores 

navigation på websitet, gjorde vi brug af ADIDA(S)-modellen for 

at finde ud af, hvilke elementer der skal skabe Attention, Interest, 

Desire, Action og Satisfaction på websitet. Vi fandt bl.a. ud af, at 

vi skal gøre brug af en video for at skabe interessen for klatring, 

og at vi skal bruge et brugervenligt design, så kunden ikke skal 

lede længe efter den ønskede information. Ved brug af videoen 

og informationer om sikkerhed vil vi skabe en tryghed hos 

kunden, som i sidste ende vælger at besøge Odense Klatrehal 

på grund af de troværdige informationer. Ved brug af MATRIX 

fandt vi endvidere ud af, hvilke to visitor classes vi vil fokusere 

på. Det blev nye besøgende (potentielle kunder) og 

tilbagevendende kunder (nuværende kunder). 

Ved hjælp af CRAP-modellen har vi skabt overskuelighed på 

websitet i form af ved, at benytte CRAP-modellens punkter. 

Vi kan konkludere, at det er vigtigt, at Odense Klatrehal får en ny 

identitet, så befolkningen får endnu mere kendskab til 

virksomheden, hvorved Odense Klatrehal forøger kunde- og 

medlemsantallet. Den nye identitet vil vi skabe i form af nyt logo 

og et nyt website. Designet på websitet skal være stilrent og 

have en simpel navigation, så det er nemt for kunden at finde 

den informationen, han/hun søger. Det er vigtigt, at vi gør brug af 

billeder, så kunden kan skabe sig et indtryk af stedet. Derudover 

vil vi gøre brug af en video, så kunden kan se stedet og samtidig 

vide, hvilke kerneværdier Odense Klatrehal har, hvorved kunden 

opbygger troværdighed til klatrehallens sikkerhed. 

71


interaktion 

72


Når man skal opbygge en hjemmeside, er det i mange 

situationer en god ide at vælge et allerede eksisterende CMS 

system til at bygge siden op omkring, for at spare kodetimer. Et 

par gratis bud på sådanne løsninger kan være Joomla 111 eller 

Drupal 112 , som vi har benyttet os af. Drupal er et CMS system, 

hvilket vil sige, at klienten har nemmere ved at opdatere 

hjemmesiden med f.eks. nyheder og aktiviteter. Temaet til siden 

har vi valgt at kode helt fra bunden, hvilket har taget en del tid. I 

de følgende afsnit kan der ses koder og anden beskrivelse om, 

hvordan vi har fået prototypen til at fungere. 

Class-diagram 

Class-diagram, er et diagram, der viser hvilket classes der er at 

finde i et system, og hvordan disse relatere til hinanden, samt 

hvordan de bliver brugt, samt hvordan de bliver benyttet, og sidst 

hvad de indeholder af variabler og funktioner. Da vi har 

benyttede os af Drupal til opbygningen af hjemmesiden, er der 

ikke behov for et class-diagram. Da Drupal, selv udvælger hvilket 

111 http://joomla.org/ 

112 http://drupal.org/ 

113 Bilag 15 - E/R diagram 

modul, man skal bruge, og derved er det ikke nødvendigt, at 

have sådanne diagram. Det skal dog siges, at det nok ville være 

en god idé at lave et, hvis man arbejder med større databaser, i 

form af en hjemmesiden, hvor der skal integreres en webshop 

for eksempel. 

Database og E/R-Diagram 

Et E/R-diagram bruges, når man skal planlægge sin database. 

På en måde kan man kalde det en visuel planlægning over 

databasen, som klargør hvad databasen skal indeholde. En 

database indsamler informationer og organiserer dem, så man 

nemmere kan finde informationerne senere hen. 

Vi har udarbejdet et E/R-diagram over et bookingsystem, som 

senere hen skal implementeres på websitet. Grundet tid og 

manglende viden har vi ikke udviklet bookingsystemet, men lavet 

et E/R-diagram. 113 

73


SEO 

Man kan have en rigtig flot hjemmeside, hvor designet kan være 

det flotteste, men hvis ingen finder det, så er det ligegyldigt hvor 

flot den er. For at sikre at Odense Klatrehals hjemmeside 

rangeres højt på webbrowseres søgefunktioner, skal der tages 

højde for søgemaskineoptimering. I denne proces findes der 

forskellige værktøjer, man kan eksempelvis benytte sig af Meta 

tags. Her kan man indsætte en række keywords, som fx klatring, 

aktivt, ekstrem sport, social, personlig udvikling, for alle. De Meta 

tags der skal anvendes til Odense Klatrehals hjemmeside, skal 

være relevante i forhold til sidens indhold og bør opdateres 

regelmæssigt. 

Det at benytte Meta tags kan være med til at sikre en højre 

besøgerate på hjemmesiden. 

74


Back end 

Uddrag af /sites/all/themes/odenseklatrehal/odenseklatrehal.info. 

Lini 

Kode 

e 

1 name = Odense Klatrehal 

2 description = Theme for Odense Klatrehal 

project 

3 screenshot = images/screenshot.jpg 

4 core = "7.x" 

5 project = "odenseklatrehal" 

6 engine = phptemplate 

7 

8 regions[page_top] = Page top 

9 regions[header] = Header 

10 regions[highlight] = Highlight 

11 regions[help] = Help 

12 regions[content] = Content 

13 regions[sidebar_first] = First sidebar 

14 regions[sidebar_second] = Second sidebar 

15 regions[statementbox] = Statement box 

16 regions[footer] = Footer 

17 regions[page_bottom] = Page bottom 

Kode kommentarer: 

1.Angiver navnet på temaet. 

2.Angiver en beskrivelse. 

3.Angiver stien til et screenshot af temaet, dette kan se under 

admin/appearance hvor man vælger tema. 

4.Angiver hvilket version af drupal temaet er designet til. 

5.Angiver projektets navn. 

6.Definerer at det er et tema der bygger på en PHP template. 

7.Afsnit 

8-17 . Angiver hvilke områder, regions, der er inkluderet i temaet. 

Disse benyttes til at bestemme hvor på siden forskellige “blocks” 

skal placeres. Vi bruger eksempelvis [statementbox] området til 

at placere vores bokse med kerneværdier i. Dette kan 

administreres fra back-end under admin/Structure/Blocks. 

75


Front end 

Det følgende kode, stammer fra Odense Klatrehals login-form. 

Koderne har vi kommenteret under boksen. 

Afsn 

Kildekode 

it 

1 

2 Username * 

3 

4 Enter your Odense 

Klatrehal username. 

5 

Password * 

6 

7 Enter the 

password that accompanies your username. 

Kode kommentarer: 

Afsnit 1. Starter ‘form’ tagget hvor der bruges “post” metoden til 

at kommunikere input til databasen. Der gives et id og class, 

samt tildeles hvilke charset der er tilladt (UTF-8). 

Afsnit 2. ‘label’ definerer etiketten, overskriften “Username”. 

Derudover angives at feltet skal udfyldes, dette laves som en 

“title” der popper op når man holder musen over tilhørende “*”. 

Afsnit 3. ‘input type’ bestemmer at det skal være tekst der 

udfyldes i feltet. Der defineres et id så databasen kan genkende 

indholdet, og der angives en maxlængde på 60 tegn. 

Afsnit 4. Angiver den beskrivelse der står under Username 

feltet. 

Afsnit 5. angiver at det er password der skal udfyldes og 

definerer overskriften “Password” ligeledes angives at det er et 

felt der skal udfyldes, på samme måde som i afsnit 2. 

76


Afsnit 6. ‘input type’ angiver at det er et kodeord der udfyldes, 

det sørger bla. for at man ikke kan se hvad der tastes. Der 

defineres også et id, og en maxlængde på 128 tegn. 

Afsnit 7. Angiver den beskrivelse der står under Password feltet. 

CM-System 

Opgaven til Odense Klatrehal har været at designe en 

hjemmeside, der passer til de behov og ønsker, som den har og 

til dels det, vi mener, passer til virksomheden og dens 

kommende hjemmeside. Vores klient Jesper Mortensen, ejer af 

Odense Klatrehal, har et ønske om, at han selv i fremtiden skal 

kunne opdatere hjemmesiden. Vi vil derfor udvikle et CM-System 

til ham, så han har mulighed for dette. CMS (Custom 

Management System) er et system, som gør det muligt for 

Odense Klatrehal at vedligeholde og opdatere hjemmesiden. Det 

vil ske ved, at Jesper Mortensen logger sig ind som administrator 

med et kodeord og et brugernavn. Når han logger sig ind som 

administrator, befinder han sig i backend. Derfra kan han ændrer 

i menu, tekst, billeder, video og links, eller hvad han kunne 

114 http://www.cardisoft.eu/frontend/article.php?aid=87&cid=96 

ønske at ændre. 

3 tier solution 

3 tier solution bruges til organisere, samt planlægge vores valgte 

meta-data. 114 Der findes 3 forskellige elementer som skal 

gennemføres for at 3 tier solution kan udføres. De 3 ting er 

følgende: Client tier, Application tier, Data tier. 

Client tier er browseren som viser html resourcer, på 

computeren. 

Application tier er serveren som viser den hentede data fra 

databasen. 

Data tier er databasen som indeholder en masse data. 

Et eksempel kunne være at en kunde ville booke et arrangement 

hos Odense Klatrehal. Kunden trykker sig derfor ind under 

booking og udfylder formularen, hvor efter de sender 

anmodningen om booking af et arrangement(data tier). Kunden 

får derefter tilbagesendt en mail hvorpå de får af vide om datoen 

er ledig eller ej (application tier). Dog har vi ikke udviklet dette 

booking system grundet manglende tid og viden. 

77


Sitemap 

Vi har på baggrund af vores card sorting udarbejdet et sitemap 

for, hvordan vores website skal opbygges, så vi har klare 

retningslinjer at følge. Sitemap kan ses i bilag 16. 115 

Tekniske specifikation 

Hjemmesiden for Odense Klatrehal er tilpasset så det kan vises i 

de mest anvendte browsere i nyeste udgaver: Internet Explorer, 

Mozilla Firefox, Google Chrome. For at kunne streame videoen 

skal Flash Player 10 eller nyere version være installeret, da 

Cuepoints ellers ikke kan vises. 

Serveren er afhængig af hvilken webhosting Odense Klatrehal 

vælger at købe. 

Use case/ scenarier 

En use case 116 er et brugsmønster, som har til formål, at give et 

grafisk overblik over de funktioner, som man kan finde i et 

system. Use case er set fra brugerenes synsvinkel, det der også 

115 Bilag 16 - sitemap 

kaldes actors og som viser hvordan brugeren interagerer med 

systemet. Vi har valgt at sætte tre use cases op for actors, som 

viser hvordan to bruger vil interagere med front-end og en med 

admin med back-end. Til hver use case vil vi udvikle et ”best” 

scenarie og et ”worst” scenarie. Vi har valgt at lave use cases for 

de mål, som vi har udviklet igennem personaerne. 

Use cases 

116 129 Britton, C., & Doake, J. (2000). Object-oriented system development: A gentle introduction. London [u.a.]: McGraw-Hill. s. 97-103 

78


Scenarier 

Use case scenarier bruges grundlæggende til kort at præsentere 

brugerens muligheder, når han/hun træder ind i et system. 

- Brugeren søger information: 

Best scenarie 

• Brugeren kommer ind på websitets forside. 

• Brugeren ser, at der i bunden er en boks der fortæller at klatring 

er for alle. 

• Brugeren ønsker flere informationer om klatring og trykker 

derfor på ”Info”. 

• Brugeren kan på den efterfølgende side læse mere om klatring 

og se praktiske informationer om stedet og sikkerhed. 

• Brugeren trykker på “Hvem er vi” for at få mere information, om 

stedet. 

• Brugeren kan på den efterfølgende side se en video fra 

klatrehallen, som viser forskellige information. 

Worst scenarie 


• Brugeren når desværre ikke at se informationerne i bunden. 

• Brugeren finder derfor siden via menu. 

- Brugeren vil gerne bestille tid til at klatre: 

Best scenarie 


• Brugeren vælger private i menulinjen. 

• Brugeren kan på den efterfølgende side læse mere om klatring 

og se praktiske informationer om at klatre som privat person, 

samt hvad det koster. 

• Brugeren vælger dernæst booking i menulinjen. 

• Brugeren kan på den efterfølgende side vælge den ønskede 

tid, som brugeren ønsker. Der er nu bestilt en tid, som Odense 

klatrehal bekræfter med en mail. 



• Brugeren går til booking direkte, og får ikke meget information 

om klatring. 

- Administrator opretter nyt nyhedsindlæg 

Best scenarie 

• Admin logger ind i back-end. 

• Admin vælger menupunktet nyheder. 

• Admin vælger “Tilføj nyhedsindlæg ” 

• Admin vælger skribent af nyhedsindlæg. 

• Admin skriver en overskrift til nyhedsindlægget. 

• Admin skriver indholdet til nyhedsindlæg, og tilføjer den tekst. 

• Admin vælger opret nyhedsindlæg. 


• Admin logger ind i back-end. 

• Admin vælger menupunktet nyheder. 

• Admin vælger “Tilføj nyhedsindlæg ” 

• Admin glemmer at tilføje tekst. 

• Admin vælger opret nyhedsindlæg, der er nu oprettet i 

nyhedsindlæg. 

79


Think aloud test 

Vi har testet vores websites design og funktionalitet i form af 

vores navigation, samt opbygning på 4 personer. To kvinder og 

to mænd. Den ene dreng og den ene pige er gymnasieelever, 

som er i alderen 17-18 år og derved rammer vores målgruppe. 

De to andre er forholdsvis 34 og 39 som, rammer den anden 

aldersgruppe i vores målgruppe. Ved hjælp af think aloud testing 

kan vi få et indblik i styrker og svagheder i vores design, 

navigation, samt opbygning. Testpersonerne får stillet små 

”opgaver” undervejs, for at se om de kan finde frem til tingene og 

derved teste vores navigation, samt om opbygningen af 

informationer er simpel. Det er vigtig at gøre testpersonerne 

opmærksomme på at det ikke er dem som testes, men vores 

produkt. En anden vigtig ting at gøre opmærksom på er at vi ikke 

må hjælpe og snakke med dem undervejs, de skal blot fortælle 

hvad de tænker og gør. Vi testede vores testpersoner individuelt, 

for at undgå påvirkninger fra andre i testgruppen. 117 

Inden testen begyndte gav vi dem en kort og detaljeret brief om 

hvad formålet med vores website er. Nedenfor ses nogle af de 

opgaver de fik. 

117 http://brugertest.nu/taenke-hoejt-test.html 

Find Odense Klatrehals telefon nummer. 

Det var forskelligt hvordan testpersonerne fandt frem til telefon 

nummeret. Tre af testpersonerne så straks at telefonnummeret 

stod nede i footeren, hvorpå den sidste trykkede ind under 

kontakt og derved fandt frem til det. 

I hvilket år åbnede Odense Klatrehal? 

Efter testpersonerne har kigget menuen i gennem trykkede alle 

testpersoner på ”Hvem er vi”, hvor de fandt frem til 

informationen. 

Find prisen på et normal forløb for 25 gymnasie elever? 

To af test personerne trykker på booking knappen for at finde 

prisen, men det lykkedes dem ikke at finde prisen. De andre to 

trykker ind under erhverv, hvor de finder prisen. 

80


Efter en masse små opgaver, spurgte vi dem ind til designet på 

website hvor de svarede følgende: 

Hvad er din mening omkring designet? 

”Designet er simpelt. Billederne gør at man slet ikke i tvivl om, at 

hjemmesiden promoverer en klatrehal” 

”Moderne og simpel opbygning i kasser” 

”Meget struktureret forside og man kan nemt få overblik over 

siden” 

Efter testen gav vi testpersonerne lov til at komme med kritik og 

forslag til forbedringer. En ting de blev forvirret over var at der 

var en knap der hed private og en der hed erhverv. De mente at 

man kunne misforstå knappen private, kun var med henblik på 

private virksomheder. Vi fortalte dem derefter at grunden til de to 

inddelinger er, at den hvor der står erhverv henvender sig til 

firmaer, skoler osv., hvor knappen privat henvender sig til 

privatpersoner. Udfra vores think aloud test har vi fundet ud af at 

det er godt vi har menuknappen kontakt, da det ikke er alle som 

ser kontaktinformationerne i footeren. Derudover fandt vi også 

ud af at de nemt og hurtigt fandt frem til de ting de blev stillet og 

de var enige om at det er en nem og simpel navigation på 

websitet. Da vi spurte dem ind til designet var de enige om at 

designet var simpelt og at billederne gjorde at man ikke kunne 

tage fejl af hvilken hjemmeside man var inde på. De kunne også 

godt lide at tingene var delt op i kasser på forsiden. Derudover 

kunne de godt lide at man allerede på forsiden fortæller om 

sikkerheden, samt at det ikke kræver specielle kompetencer at 

klatre. 

Vi kan konkludere ud fra denne test at vores hjemmeside 

opfylder vores egne forhåbninger for hvordan vi ønsker siden 

bliver modtaget af målgruppen, men at vi stadig skal overveje, 

hvordan vi klart og tydeligt kan skelne mellem privat og erhverv, 

derfor har vi besluttet at kalde det private i stedet for privat. 

81


Opsummering 

Vi har valgt at bruge et CMS system, som hedder Drupal. Dette 

system gør det nemmere for klienten at opdatere hjemmesiden 

med f.eks. nyheder og aktiviteter. 

Vi har lavet et E/R-diagram over et booking system, men vi har 

desværre ikke fået det ført ud i livet. Men via af E/R-diagrammet 

kan man se, hvordan det ville fungere. 

Vi har på hjemmesiden benyttet os af søgeoptimering ved at 

indsætte en række keywords, som gør, at når man eksempelvis 

søger på et af disse keywords på f.eks. Google, kommer Odense 

Klatrehal frem som mulighed. 

Vi har udformet et sitemap for at skabe overskuelighed over 

vores hjemmeside. Ved at se på dette kan man se, hvad man 

kan finde på vores sider og undersider på selve hjemmesiden. 

Vi har i opgaven udviklet tre use cases, to for front end og en for 

back end. I disse use cases kan man se forskellige scenarier, 

som kan opstå på hjemmesiden. Vi har vist det både for 

brugerne af hjemmesiden og for klienten, Odense Klatrehal. 

Sidst i interaktionsafsnittet har vi lavet en think aloud test, hvor vi 

har testet hjemmesiden på fire personer. Den generelle holdning 

var, at hjemmesiden fungerede optimalt, og at den information, 

som skulle findes, blev fundet. Så alt i alt er målgruppen tilfreds 

med det, der er på hjemmesiden, og Odense Klatrehal får udtrykt 

de budskaber, som den gerne vil. 

82


projektledelse 

konklusion 

83


Projekt budget 

Vi har kigget på hvad indtægten er for en nyuddannet grafisk 

designer, en programmør og en systemprogrammør: Vi har set 

på dette for, at danne os et billede af hvad vi cirka tillade os, at 

tage i løn. 

Grafisk designer: 30.424 kr. 

Programmør: 25.565 kr. 

Systemprogrammør: 24.500 kr. 

Det skal dog nævnes, at lønnen kan variere, alt efter hvilken 

uddannelse og hvilke færdigheder, man har. 

Vi udregner vores budget ud fra, at vi er lederne af dette projekt, 

men vi har i mente, at vi ikke er færdiguddannede. Vi har dog 

stadigvæk en række kvaliteter og erfaringer, og vi mener, at vi 

kan levere en vare, som har samme kvalitet som en professionel 

virksomhed ville kunne lave. 

Aktivitet Jonatha Camil Louise Klaus I alt for 

n a 

opgaven 

Kundemøder 7 7 7 7 28 

Intern og ekstern undersøgelse 10 10 10 10 40 

Gruppemøder 15 15 15 15 60 

Corporate projekt 7 7 7 7 28 

Brainstorming (Visuelt 

8 8 8 8 32 

identitet) 

Design 25 25 25 25 100 

Interaktions udvikling 25 25 25 25 100 

Færdiggørelse af projekt 20 20 20 20 80 

I alt pr. medlem 117 117 117 117 468 

Løn pr. time: 250 kr. 

Antal timer: 468 timer. 

Samlet for hele projektet, bliver det ialt: ! ! 

! 117.000 

84


Gannt chart 

Vores Gannt Chart viser en tidsplan over de ting vi skal lave i 

projektperioden, samt hvornår opgaverne skal være færdig. Se 

Bilag 17 – Gannt Chart. 118 

Gruppeproces 

Da vi tidligere har arbejdet sammen og opnåede gode resultater, 

var det også med forventninger om et godt samarbejde og gode 

resultater denne gang. Gennemgående har det også været et 

godt og lærerigt projektforløb for hele gruppen. Opgaverne er 

blevet fordelt sådan, at man har valgt det man havde mest lyst 

til, og man bedst har kunne udnytte sin stærke sider bedst 

muligt. Som sagt er det ikke første gang, vi har arbejdet sammen 

i denne gruppeformation, derfor kender vi også hinanden godt. 

Denne her gang, har samarbejdet dog haft lidt problemer, da det 

ikke er alle i gruppen, som har været lige engageret i projektet, 

og det har påvirket det ellers gode humør i gruppen. Der har 

været givet en del advarsler igennem projektperioden. Tre dage 

før aflevering af projektet, valgte Louise Møllebjerg, at stoppe 

øjeblikkeligt på uddannelsen, med begrundelse at hun ikke 

118 Bilag 17 - Gannt Chart 

brændte ligeså meget for projektet og uddannelsen, som resten 

af gruppen gør. Derfor er der kun skrevet tre navne på rapporten, 

side antallet i rapporten er for fire personer, men vi har fået lov 

til at aflever, da det ikke var muligt for gruppen, at redigere 

rapporten til det antal sider som tre personer må aflevere. 

Vores læringsstile er godt blandet og fordeler sig således, 

• Klaus Elkær Jensen (Teoretiker) 

• Camilla Grønvig Nielsen (Aktivist) 

• Jonathan Lorentzen (Pragmatiker) 

De forskellige læringsstile kombineret med gruppens 

kompetencer på forskellige områder, gav os en god kombination 

af færdigheder. 

85


Konklusion 

Gennem research via spørgeskema til medlemmer af Odense 

Sports klatre klub, samt til potentielle og tidligere bruger af 

Odense Klatrehal, har vi fundet ud, hvad holdningen til Odense 

Klatrehal er. Igennem interview med Jesper Mortensen ejer af 

Odense Klatrehal, har vi fundet ud af en masse interne data. 

Denne viden som vi fået igennem disse research elementer, har 

vi kunne bruge til at definere hvilken målgruppe, som Odense 

Klatrehal har. Målgruppen som Odense Klatrehal henvender sig 

til er det moderne segment, som er en gruppe som er med på 

nye trends, et segment som er til både individuel sport og hold 

sport. De sekundær segment som Odense Klatrehal henvender 

sig til er det moderne individorienterede, det er her man finde de 

unge, som er med på beatet. De er dynamiske og går op i sport. 

Odense Klatrehal har længe gerne vil have en ny identitet, som 

ville kunne signalere den opfattelse de selv har, af dem selv. Et 

nyt logo og ny hjemmeside, har længe været på ønskelisten. Vi 

har igennem laboratoriemodellen fundet frem til hvad Odense 

Klatrehals kerneværdier er. Her har vi fundet frem til følgende 

kernefortælling: 

Odense Klatrehal tilbyder en aktivitet, som ikke findes lignende 

steder - en aktivitet, der er for alle, hvor omgivelserne er i orden. 

Den er udviklet ud fra følgende kerneværdier: 





Ved at definere en kernefortælling for Odense Klatrehal, har vi 

fået klarlagt, hvad Odense Klatrehal gerne vil kommunikere til 

deres nuværende bruger og kommende bruger. Kerneværdierne 

skal skinne igennem på en ny hjemmeside. Ud fra den research 

vi har lavet, kan vi se at målgruppen, ligger stort vægt på at få 

den information, som Odense Klatrehal signalere med deres 

kerneværdier. Så det er vigtig, at man kan se kerneværdierne 

på hjemmesiden, i form af tekst, billeder og film. 

Til den visuelle identitet som skal afspejle Odense Klatrehal, har 

vi benyttet en række forskellige designteorier, som har defineret 

designet af vores hjemmeside og logo. Logoet som vi har 

86


designet, har vi udviklet med klatrehallens former og farver i 

mente, samt teorier fra Wally Olins, for at sikre at logoet, opfylder 

diverse krav. 

Navigations designet af hjemmesiden, har vi opbygget via card 

sorting, så vi har fået udviklet den mest brugervenlige navigation 

til målgruppen, som Odense Klatrehal har. For at designet er 

bedst muligt og overskueligt, har vi benyttet os af CRAP- 

modellen, som søger for, at brugeren for den bedst mulige 

oplevelse ved at besøge Odense Klatrehals hjemmeside. 

Vi har skabt en ny hjemmeside, som præsentere det, som 

Odense Klatrehal gerne vil vise omverden. Odense Klatrehal er 

et sted hvor man kan få en kvalitets oplevelse, i gode trygge 

rammer, hvor der bliver taget hånd om én, og hvor man kan 

springe ud i livet og opnår nye højder. 

87


Litteraturliste 

Bøger 

Agerbæk, Lise. (2010). Designing New Media: Visual 

Topography, Academica. 

Andersen, Finn Rolighed m.fl. (2009): International 

markedsføring. 3. udg. Trojka, 

Ash, Tim: Landing Page Optimization (2008). 1. udg, Wiley 

Publishing. Birkholm, Rene, Design 2011. 

Britton, C., & Doake, J. (2000). Object-oriented system 

development: A gentle introduction. London [u.a.]: McGraw-Hill. 

s. 97-103 

Christensen, Marie og Fischer, Harder Louise: (2003).”Udvikling 

af Multimedier – en helhedsorienteret metode, side 40, 2. 

udgave. Nyt Teknisk Forlag. 

Copenhagen Institutes for Future studies: “Media Landscapes in 

the age of the creative man” 

Fog, Klaus, m.fl.: Storytelling branding i praksis. 2. udg. 

Samfundslitteratur, 2009 

Garret, Jesse James Garret: The Elements Of User Elements, 

New Riders, kap.6 

Hansen, Jens Hofman: (2005): Motiverende Design. 1. udg. 

Aarhus universitet, 

Jensen, Rolf: The Dream Society, McGraw-Hill, 1999 

Kimmel, Poul: UML DeMystified, 3.udg, McGraw-Hill/Osborne 

Ph.d. Nielsen, Lene:”10 trin til personas”, afsnit fra bogen: 

”Engaging Personas and Narrative Scenarios”, udgivet: 2004 

Olins, Wolff. (2003): “On Brand”, Thames & Hudson 

Olins Wolff, (2011), The new guide to identity, 

Williams, Robin,”The Non Designers web book 

Internet 

http://www.gorillapark.dk/ 

http://www.funkymonkeypark.dk/ 

Gallup undersøgelse http://www.dinepenge.dk/investering/hverfemte-dansker-saenker-forbruget, 

hentet 5. 12. 2010 

http://www.tv2lorry.dk/artikel/81065?autoplay=1&video_id=60132 

http://havnekulturfestival.dk/ 

http://kraftvaerk.net/2005/09/personas/’ 

88


http://www.cooper.com/journal/2003/08/ 

the_origin_of_personas.html 

http://www.facebook.com/press/info.php?statistics 

http://www.unilever.dk/ 

http://www.ford.dk/om-ford/information-om-ford/koncernenshistorie/historien-om-henry-ford 

http://www.britishairways.com/travel/global/public/en_ 

http://www.bilka.dk/Kundeservice/Ofte-stillede-spoergsmaal 

http://www.sas.dk/da/Om-SAS-Danmark2/Historie/ 

http://www.kodak.com/eknec/PageQuerier.jhtml?pq- 

path=2709&gpcid=0900688a80fc0312&ignoreLocale=true&pqlocale=en_DK&_requestid=2709 

http://www.jaguar.dk/ 

http://www.odenseklatrehal.dk/ 

http://odenseklatrehal.sub.ots.dk/node/1 

http://www.cspot.dk/ 

http://www.mbsushibar.com.ar/ 

http://www.trueessencemedia.com/ 

www.webdezign.dk/studie/speciale/motiverende_eng_res.pdf 

Motiverende Design’ af Jens Hoffman 

http://joomla.org/ 

http://drupal.org/ 

http://www.cardisoft.eu/frontend/article.php?aid=87&cid=96 

http://brugertest.nu/taenke-hoejt-test.html 

89


bilag 

90


Bilag 

Bilag 1 - Interview ejer Jesper Mortensen 

Virksomheden: 

-Hvem ejer Odense Klatrehal? Har der været andre ejer, og er der flere ejer af Odense Klatrehal(er der nogle investorer, og hvem er de, 

og hvad har de at sige) ? 

Odense Klatrehal er et komanditselskab, Jeg er komplemantar (personlig ansvarlig) Komanditister (begrænset ansvar) Anja Bjerremann Jensen, Poul Bekker- 

Hansen, Finn Korsgård, Tom Lysemose Hansen 

-Hvordan er organisation bygget op i Odense Klatrehal? 

Øverste ledelse er generalforsamling hvor bestyrelsen er ovenstående medlemmer. Den daglige ledelse er mig. 

Klatrehallen har to overordnede forretnings områder: Drift af faciliteter til klubklatring, og arrangementer for private. 

-Hvornår blev hallen bygget? Hvad har der været af renoveringer? 

Indretningen blev opstartet sommer 1995 og åbnet december 1995. Regelmæssige renoveringer er en del af hele konceptet. 

- Økonomi, hvordan ser den ud for Odense Klatrehal, er der overskud ved at køre klatrehallen? 

Økonomien er temmelig stabil omkring nulpunkt. De seneste år har der været en stor nedgang i arrangementer til det offentlige system, som til dels er opvejet af 

opgang i det private. 

-Hvor mange ansatte er der i Odense Klatrehal? Er der frivillige og hvor mange? 

Der er en fuldtids ansat, fast ansat rengørring på deltid, samt ca, 10 løst brugte instruktører Hertil kommer ca. 15 frivillige i klubregi 

-Hvor mange brugere er der i Odense Klatrehal(hvor mange klatre der om året ca.) ? 

Ca. 300 hold (af 10-25 personer) skoler , institutioner, klubber, firmaer og private, heraf ca. 10% der kommer mere end 4 gange med samme hold. 

I klubregi er der 200-300 medlemmer. 

Antal indgange pr år er mere end 10000 

91


2) Fremtiden: 

-Hvordan ser Odense Klatrehal ud om 10 år? Hvad er ønske scenarie for Odense Klatrehal? 

-Hvem er ejer? 

-Hvordan ser økonomien ud? 

Der er tra overordnede scenarier: 

Fortsætte som nu 

Overdrage det hele til klubben, og sandsynligvis fortsætte med næsten samme koncept. 

Købe klubben ud og fortsætte i kommercielt regi, med væsentlig chance/ risiko for ændring i økonomien. 

3) Konkurrenter: 

-Hvem ser du som konkurrenter til Odense Klatrehal? 

Kommercielle del: Andre forlystelses aktiviteter 

Klubdel: Anden idræt 

-Hvad kan Odense Klatrehal, som andre ikke kan? 

Kommercielle del: Personlig instruktion og guiding hele vejen. Målrettet personlig udfordring /succes 

Klubdel: Fri og spontan brug af mange, rigtig mange konkrete og alsidige udfordringer på alle niveauer 

4) Arrangementer: 

-Hvordan ser en typisk dag ud i Odense Klatrehal(fra åbning til luk) 

kl.9-17 Et til tre arrangementer af typisk to timer, samt blandet driftsarbejde, 17-21 klubåbning 

-I arrangere arrangementer for virksomheder, hvad får virksomheder ud af et arrangement I Odense Klatrehal? 

Anderledes social oplevelse på højeste fællesnævner. Noget der aldrig bliver glemt. 

- Kan du oplyse nogle af de firma og skole der tidligere har benyttede sig af arrangementer hos jer? 

Tja, det er jo mange, men den enkelt skole der har brugt os mest i de seneste år er nok Odense Katedralskole. Den flittigste institution er nok Bosted Lindebjerg i 

Årup (Udviklingshæmmede) 

92


5) Mål: 

-Hvad skal folk tænke, når de høre navnet Odense Klatrehal 

Kvalitets oplevelse. 

-Beskriv Odense Klatrehal med 5 ord? 

Konkrete alsidige udfordringer 

Spontane naturlige bevægelser 

Firkantet sikkerhed 

Personligt engagement 

Høj faglighed 

6) Dig: 

-Hvad er fakta om dig?(Alder, Uddannelse osv.) 

48år Selvlært selvstændig, Kone og to børn, 

-Hvad er din personlige drøm med Odense Klatrehal? 

At leve af at give mennesker succesooplevelser med klatring 

Omgås glade mennesker 

Alsidige arbejdsopgaver 

-Hvad er din fremtid I Odense Klatrehal? 

Sandsynligvis fortsættelse 

93


Bilag 2 - Spørgeskema om Odense Klatrehal 

94


95


Bilag 3 - Spørgeskema OSKK 

96


97


Bilag 4 - Interview Kent, OSKK 

Hvor mange medlemmer er der i klubben? 

- Normalt mellem 250-300 

Hvor længe har klubben eksisteret? 

- 11 år 

Hvad betaler medlemmerne? 

- Der betales kontingent 4 gange årligt afhængid af alder 

> 12 = 75kr/Kvartal (Barn) 

12-17 = 150kr/Kvartal (Junior) 

18-24 = 300kr/Kvartal (Ung) 

25 - = 345Kr/Kvartal (Senior) 

Hvem er det der er medlemmer? 

- Det er en blandet skare af mennesker fra 4-5 års alderen til midten af halvtredserne. Hvis du har brug for yderligere statistik kan du lige sige til. 

- Barn / 48 stk 

- Junior / 45 stk 

- Unge / 72 stk 

- Senior / 89 stk 

- Dertil 19 instruktører/træner/medhjælpere 

Hvad syntes du om Odense Klatrehal? 

- Generelt godt. 

Hvad tilbyder de som er godt? 

- Gode muligheder for et godt socialt miljø. 

98


- En af (efter min overbevisning) Danmarks bedste rutebyggere til at bygge ruter til alle niveauer. 

Hvad kan de gøre bedre? 

- Mere førstemandsklatring i modsætning til den toprebsklatring der er i dag. 

- Varme (hvilket jeg personligt tror er 100% ikke rentabelt, men dog stadig en drøm.) 

Hvilke oplevelser husker man? 

- Primært det sociale 

Får i løbende ny medlemmer? 

- Der er løbende nye indmeldinger. I Sept. Kom der fx 31 nye medlemmer. Dette svarer typisk til frafaldet. 

Bliver i flere eller færre alt i alt? 

- Det har været stabilt de seneste mange år. 

99


Bilag 5 Gallup segmenter 

100


Bilag 6 - Mission, Vission og Værdier 

Mission 

At tilbyde forskellige klatre muligheder i centrum af Odense, med fokus på kvaliteten 

Vision 

At være Odense mest attraktive sted for folk med lyst til at klatre, med alt det bedste udstyr der høre til. 

Værdi 

Der skal være plads til alle typer, både nybegynder og trænet, drenge og piger, alle er velkommende. 

Bilag 7 - Mulige sætninger til kernefortælling 

- Odense Klatrehal giver mulighed for en aktivitet, som ikke findes andre steder. 

- Odense Klatrehal er stedet hvor alle er velkommen, køn, alder, der er ingen krav, alle kan være med. 

- Odense Klatrehal tilbyder en social oplevelse. 

- Odense Klatrehal tilbyder en aktivitet hvor sikkerhed og kvaliteten er i top. 

- Odense Klatrehal giver mulighed for at udvikle en selv. 

- Odense Klatrehal giver mulighed for udfolde sig, på faciliteter som ikke findes andre steder. 

- I Odense Klatrehal bestemmer du selv hvilken vej, du skal. 

- I Odense Klatrehal formår man at skabe en blanding mellem sport og hygge, hvor man selv kan bestemme tempoet. 

- Odense Klatrehal tilbyder veluddannet personale, som uddannet til at guide/instruere alle. 

101


Bilag 8 - Eventyrmodel 

102


Bilag 9 - 10 trin til personas 

1: Find brugerne. 

På baggrund af vores spørgeskema, kan vi se at Odense klatrehal i klubregistrering har 200-300 medlemmer, hvor der både er kvinder 

og mænd. 

Så fordelingen er således af klubmedlemmerne: 

- 48 børn i alderen 0-12 år 

- 45 junior i alderen 12-17 år 

- 72 unge i alderen 18-24 år 

- 89 senior i alderen 25-< 

- Dertil 19 instruktører/trænere/medhjælpere 119 

Både skoler, institutioner, klubber, firmaer og private er besøgende i klatrehallen hvoraf 10% af dem kommer mere end 4 gange. 120 

De bruger software til at søge information omkring: Pris, åbningstider, arrangementer, beliggenhed, og udstyr. De bruger softwaren 

forskelligt da firmaer, skoler osv skal finde informationer om fx priser, åbningstider og beliggenhed. Hvor medlemmerne kigger efter 

billeder fra events og nye events. 

Viden om brugeren: Deres it og webevner er nogenlunde og demografisk er de fleste brugere fra fyn. 

2: Opstil hypotese: 

Vores brugere består af to grupperinger; Virksomheder og andre offentlige institutioner og den sidste gruppering er de private. 

119 Se bilag - Spørgeskema Kent 

120 Se bilag - Spørgeskema Jesper 

103


Der er to grupperinger, da de søger efter forskellige informationer på websitet, samt deres grundlag for at besøge Odense klatrehal. 

Virksomheder og andre offentlige institutioner vil primært besøge Odense klatrehal på baggrund af teambuilding og for at styrke 

sammenholdet blandt medarbejdere og klassekammerater. Hvorimod privatpersoner besøger klatrehallen for at have en social oplevelse 

sammen med familie og venner og få udfordret sig selv og sine grænser. 

3: Verificere: 

Deres holdning til softwaren er positiv, da de forstår at bruge softwaren. De bruger den i situationer hvor de skal lede efter events og 

finde andre praktiske oplysninger 121 . Deres mål er at finde informationen og se om sitet lever op til deres forventninger, så interessen for 

stedet vækkes. Vi har ud fra et spørgeskema omkring Odense klatrehals gamle website, fundet frem til at brugerne gerne vil have 

kontaktmuligheder via mail og flere spændende billeder på sitet. 122 De er bevidste om et sites brugbarhed og de er hyppige bruger af 

internettet og har godt styr på softwaren. 

4: Mønstre 

Vi har valgt at fastholde begge vores brugergrupper fra trin 2, for at ramme den valgte målgruppe. 

5: Personas 

Primære: 

Navn: Rasmus Rask 

121 Se bilag - Spørgeskema omkring Odense klatrehal 

122 Se bilag – Spørgeskema OSKK 

104


Alder: 37 år 

Beskæftigelse: HR-chef hos et IT firma 

Rasmus er faglært og arbejder som HR-chef hos et IT-firma, hvor han tager sig af firmaets personale i form af oplæring, ansættelse, 

samt varetagelse og omsorg af personalet. Derfor søger Rasmus tit på nettet efter mulige arrangementer for personalet. Han har en kone 

og 2 børn, som bor i Odense centrum i en lejlighed. Rasmus er spinnings instruktør i fritiden og holder sig derved fysisk aktiv. Derudover 

nyder Rasmus at mødes og have det sjovt sammen med kammeraterne. Kvalitet er vigtigt for Rasmus, da han gerne betaler mere for at 

få et ordentligt produkt som han ved fungerer. Han betaler derfor gerne mere for at få en god oplevelse sammen med familien og 

vennerne. IT og web er ikke den store udfordring for Rasmus, da han til hverdag bruger computer, samt andre tekniske redskaber for at 

søge informationer samt følge nyhederne og nye tendenser. Rasmus er aktiv bruger af de sociale medier som fx Twitter, Facebook osv. 

Sekundær Persona 

Såvel som den primære, har vi også valgt at gøre brug af den sekundære persona, for at ramme målgruppen bedst muligt. Målet med 

denne analyse er at gøre siden mere brugervenlig overfor målgruppen, og sikre at sitet har hvad der søges samt hvor det skal placeres. 

Målet med at lave personas i forhold til hjemmesiden er at få et overblik over hvad forskellige grupper har af mål, og ud fra det opbygge 

sitet. 

Navn: Sofie Larsen 

Alder: 27år 

105


Sofie er født i Odense og hun har to søskende. Hun har boet hele sit liv i Odense og har altid været glad for det. Hun bor dog nu i hus 

sammen med sin kæreste og deres fem årige søn. Sofie har gennemført en gymnasial uddannelse og har efterfølgende taget 

uddannelsen som lærer og arbejder nu på en folkeskole som dansklærer. Sofie har et nogenlunde kendskab til computeren og anvender 

den dagligt til spil, og socialnetworking. Hun bruger også computeren meget med hensyn til hendes job, som lærer og den var en stor del 

af hendes uddannelse. Det som Sofie vægter højest, når hun skal finde noget på et website er en præcis fremvisning af produktet. Hvis 

det kan fås i blåt og sort skal der være billeder af begge farver. Det skal være nemt at finde rundt på sitet. Der skal ikke ligge en masse 

overflødig information i vejen, for at finde det man ønsker. Sofie mener, også at et site skal have et professionelt udseende. Efter hendes 

smag mener hun at sitet gerne må se rigtig pænt ud, men det skal være et site, hvor hun tror på, at dem der laver det, også kan yde en 

ordentlig service. Sofies mål med livet er at blive ved med at være en god lærer, men hun vil først og fremmest være en moderne og god 

mor. Hun lægger stor vægt på at familien kommer i første række, og det at rette opgaver, bliver anden prioriteten frem for at lege med 

hendes søn. Sofie vil helst handle ved et site der ser professionelt ud, og har gode billeder af produktet. Sitet skal også være nemt at 

navigerer rundt på, da hun ikke vil bruge uanede mængder af tid på, at finde det hun søger. Hun er en kvinde, der kan lide at udfordre sig 

selv. Og endnu bedre er, når hun kan udfordre sig selv sammen med familien. Så der bliver lagt stor vægt på familieudflugterne, som kan 

være meget forskellige fra gang til gang. Det vigtigste er, at de laver noget sammen. 

6: Definer situationer 

Virksomheder og andre offentlige institutioner: 

- Bestilling af teambuilding kursus 

- Finde priser på kurser 

- Information om stedet 

Privatpersoner: 

- Finde beliggenhed 

- Finde priser på engangsoplevelse 

106


- Se billeder fra stedet, evt. videoer 

7: Få bekræftelse 

Der er tydeligt et match mellem facts fra interviews i trin 3 og både den primære og sekundære personas i trin 5. 

Den primære personas Rasmus er HR chef i en virksomhed og søger tit på nettet efter mulige arrangementer som han og 

medarbejderne kan foretage sig sammen og derved få et stærkere samarbejde og sammenhold. Han forventer af et website, at det 

vækker hans interesse i form af design og opsætning af informationer, så han nemt og hurtigt kan finde svar på sine spørgsmål. Designet 

må dog gerne være lidt moderne og udfordrende, så hans interesse vækkes. 

Den sekundære personas Sofie er folkeskolelærer. Hun bruger computeren dagligt både på jobbet og i hjemmet. Hun søger på 

undervisningsmateriale, samt forskellige muligheder for hende og eleverne. Hun forventer af et website, at det ser rigtig godt ud og at det 

er moderne. Hun tiltrækkes af det professionelle look, der også gør, at siden virker mere troværdig. Hun er et familie menneske og 

lægger stor vægt på at gøre ting sammen med hendes familie, da det bringer dem tættere sammen. Samtidig er hun en kvinde, der kan 

lide at blive udfordret. 

8: Spred budskabet 

Det er vigtigt at sprede budskabet personas krav til design og interface til hele gruppen, så alle har klare retningslinjer og ingen 

misforståelser opstår. Derudover er det vigtigt at informere vores klient Odense klatrehals ejer Jesper Mortensen omkring de 

udarbejdede personas, så han er sat ind i hvilke personer websitet design og interface henvender sig til. 

9: Scenarier 

Rasmus 1.Rasmus og hans familie sidder en lørdag formiddag efter morgenmaden og skal finde på noget at tilbringe dagen med. 

Børnene vil gerne ud hvor der er lidt action og det synes Rasmus og hans kone er en god idé, så børnene kan få brændt noget krudt af. 

Derfor tænder han sin computer og går ind på Google og søger på aktiviteter i Odense. Rasmus falder over Odense Klatrehals 

hjemmeside og trykker ind på websitet. Billederne vækker deres interesse og de kigger efter priser, åbningstider og beliggenhed, da de 

107


har besluttet de vil ud og klatre i eftermiddag. Rasmus kigger derfor under punktet “informationer” for at finde disse oplysninger. Efter de 

har fundet den ønskede information tager Rasmus og hans familie afsted mod Odense Klatrehal i spænding på dagens udfordringer. 

2.Rasmus sidder på arbejdet en mandag morgen og skal i gang med dagens arbejde. Et af punkterne på dagsordnen er, at han skal 

planlægge en firmaudflugt, som skal styrke firmaets samarbejdsevne. Rasmus tænder derfor sin computer og begynder at søge på 

teambuilding arrangementer inde på Google. Rasmus ser at Odense Klatrehal kommer som et foreslag og trykker derfor ind på linket. 

Han begynder at klikke rundt på hjemmesiden, for at finde informationer omkring klatrehallen, åbningstider, priser og om det er muligt at 

komme som firma og holde et arrangement omkring teambuilding. Rasmus trykker derfor ind under: Info, Hvem er vi, Erhverv, kontakt. 

Efter Rasmus har læst under de forskellige punkter har han fået en masse informationer omkring virksomheden og mulighederne for at 

komme ud og lave et arrangement trykker Rasmus ind under booking og booker arrangementet til firmaet. Rasmus kontakter derefter 

Odense Klatrehal via telefon for at være helt sikker på at bookingen er gennemført, samt aftaler hvornår og hvordan det hele kommer til 

at foregå. 

Sofie 

Det er blevet weekend og Sofie tænker over nogle spændende aktiviteter hende og hendes kæreste kan gøre sammen i weekenden. 

Hun vil gerne have, at det skal være noget udfordrende, da det er noget hun selv synes er spændende og hun synes også det kunne 

være sjovt, at se kæresten blive udfordret lidt. Hun tjekker nettet rundt på forskellige aktiviteter i Odense (det må ikke være noget der 

ligger for langt væk) da sønnen bliver passet hos svigerforældrene og skal hentes igen efter. Hun falder over klatrehallens hjemmeside 

og finder siden interessant, da der er masser af billeder og det ser indbydende ud. Samt at det er et sted hvor man virkelig får udfordret 

sig selv og sine grænser. Priserne mener hun, også er okay. Samtidig med at hun mener, det kunne være en god social oplevelse for 

hende og kæresten. Så hun får ham overtalt og de tager af sted mod Odense klatrehal. 

10. Løbende vedligeholdelse 

Det er vigtigt med den løbende vedligeholdelse, så informationen og billeder hele tiden er up to date. Det er derfor nødvendigt at det skal 

være nemt og tidsbesvarende at opdatere websitet. Vi har derfor valgt at bygge vores website i drupal, da det er en løsning der tilbyder 

for vores klient gode muligheder for selv at holde siden opdateret. Drupal giver os ligeledes mulighed for at begrænse hvilke ting som 

klienten kan ændre, så der ikke sker noget med websitets design og opbygning. 

108


Bilag 10 - Website mock-ups 

109


110


Bilag 11 Logo udvikling 

Fase 1: 

111


Fase 2. 

112


Bilag 12 Logo inspiration. 

113


Bilag 13 Card sorting. 

114


Bilag 14 hjemmeside: 

115


116


117


118


Bilag 15 ER-Diagram 

119


Bilag 16 sitemap 

120


Bilag 17 Gannt chart 

121


122


123


124

download (PDF) - Erhvervsakademiet Lillebælt

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?