KIRKEBLADET - Tirstrup og Fuglslev kirker

KIRKEBLADET
Hyllested - Rosmus - Tirstrup - Fuglslev
November - december 2008 - Januar 2009 1. årgang - nr. 1
Foto: HN
Mørk er november
Mørk er november og løvfaldet slut,
vandet begynder at fryse,
lyset fra solen og blomsterne brudt –
da må vort hjerte selv lyse.
Synge vil vi, legen er magt,
mer end beregning forstand og foragt,
værn mod det sorte og tomme.
Om der svæver dødelig dræ,
vil vi dog elske – og plante et træ,
frugter kan uspået komme.
Til Båring Højskoles indvielse i 1959
Thorkild Bjørnvig

2
I anledning af et Jule-mærke
Af Anna Sophie Seidelin
De har haft så travlt. Ingen steder er der travlhed som
i en fødestue, når det er oppe over. Ingen har så travlt
som en fødekone. Hun er på hårdt arbejde og kan ikke
tage sig af, hvad der foregår rundt om hende. Hun
er samlet om sig selv og sit arbejde. Så sker det. Barnet
smutter fra hende, glat og slank som en fisk, over
i fødselshjælperens hænder.
Mens nu barnet vræler af forbavselse over at trække
vejret, bliver der helt stille indeni konen. ”Det er en
lille tid, så har jeg vundet. Så er den ganske strid med
ét forsvundet, så kan jeg hvile mig i rosensale …”
skriver Brorson, så man skulle tro, han havde prøvet
det hele, og hvor er man heldig, hvis man kan huske
vers – salmevers og andre vers – der har ord for det,
man ikke selv kan udsige.
Fader Josef er også både lettet og træt. Han har været
fødselshjælper, han har holdt hånd og holdt igen på
konen under de store veer, han har følt sig hjælpeløs
og udenfor, ulidelig spændt og hjælpeløs, og så skete
det, og så fik han travlt. Han har ordnet navlesnor og
vasket og omviklet og ryddet op og båret ud, han har
løbet hid og did. Nu er det tid til at stå og se på Maria
og barnet.
”Et barn er født os, en søn er os givet”. Fra det lille sovende
væsen udgår fred og liv og lys, en tryghed så
ubeskrivelig, og egentlig så urimelig. Det er som at
komme i havn efter farlige rejser, livet reddet, frelst.
Trætheden overskyllet af lykke.
Og det er sandelig heldigt, for der kommer straks
gæster. De vil se den lille, det helt nye menneske, som
er ankommet til verden. Huset bliver pakket med
Maler Sven Havsteen-Mikkelen
mennesker, de vil alle sammen se og helst også røre.
Lyset fra det nye menneske skinner forbi Maria og Josef
ud på dem, så de også står i lys og lyser op.
”Lys stråler ud over dem, der bor i mulmets land, thi
et barn er født os, en søn er os givet, på hans skulder
skal herredømmet hvile, og hans navn skal være Underfuld
Rådgiver, Vældige Gud, Tidernes fader,
Fredsfyrste.” Kæreste barn, hvad skal der blive af dig?
Over dit hoved, og over Marias og Josefs hoved, over
hovedet på alle de mange mennesker mødes tagets
bjælker og krydser hinanden. Hvordan skal det gå dig
under menneskers tag?
Over tagets kors står midnatshimlen tæt, som dengang
Guds Ånd rugede over Dybet og verden blev
skabt med et ord af hans mund. ”I ordet var liv. Og livet
var menneskers lys. Lyset skinner i mørket. Og
mørket har aldrig opslugt det.”

På afgrundens rand
I slutningen af min sommerferie og igen i efterårsferien
aflagde jeg, ligesom titusindvis af andre mennesker,
et besøg ved den nedstyrtningstruede Maarup
Kirke ved Lønstrup Strand.
Da Maarup Kirke blev bygget engang i 1200-tallet lå
den et stykke inde i landet og ingen tænkte dengang
på, at det grådige Vesterhav engang skulle æde sig så
voldsomt ind på kirken, at den en dag, i bogstaveligste
forstand, skulle komme til at balancere på afgrundens
rand!
Men i begyndelsen af 1900-tallet blev det klart, at den
lille kirke ikke i længden kunne bevares som sognekirke,
hvorfor der blev bygget en ny og større kirke i
Lønstrup, som blev taget i brug for 80 år siden.
Derefter blev Maarup Kirke og dens omgivelser overdraget
til Nationalmuseet og senere til Skov- og Naturstyrelsen.
Men på trods af forskellige både offentlige
og private tiltag er det desværre ikke lykkedes
at hindre havet i at gnave sig endnu tættere på den lille
kirke.
Det betød desværre, at man besluttede at påbegynde
en egentlig nedbrydning af den nærsten
800 år gamle Maarup Kirke i dette efterår.
Det er ikke hver dag, man kan opleve at se en kirkebygning,
der er forholdsvis intakt i det ydre for
så, få måneder senere, at se en næsten nedbrudt
kirkebygning. Om planerne for, hvad der skal ske
med materialerne fra den nedbrudte kirke, er helt
afklarede ved jeg ikke. Indtil videre vil materialerne
fra den nedbrudte kirke blive opbevaret et sted
– måske med henblik på en senere opførelse et
andet sted.
Men det gør under alle omstændigheder et stærkt
indtryk at stå og kigge på en hob hvide plasticsække
med resterne af den gamle kirke og man
kommer uvægerligt til at tænke på, om det ikke
ville have været mere meningsfuldt at lade den
gamle kirke styrte ud over skrænten, når den ikke
”kunne holde balancen” på afgrundens rand længere!
Foto: HN
3

4
Maarup Kirke
UDSAT … for vindens knivskarpe tænder
Udsat for brændingens jernnæver,
som banker mod dit fundament …
på afgrundens rand.
Udsat … har du fået lov at ligge med ryggen
mod brændingen og holde stand mod tidens tænder
gennem århundreder, Maarup Kirke.
Der er så meget forfald og opgivenhed
omkring dig, Maarup Kirke.
Som en spejling af vores egen
utilstrækkelighed og forgængelighed!
Udsat … Udsat for menneskets mangel på handlekraft
Udsat for vores ligegyldighed.
Engang lå du flere kilometer fra kysten
og var derfor ikke så ”udsat”.
Det eneste, vi mennesker ikke har formået at udsætte,
er tidspunktet for, hvornår du styrter i havet …
og af skræk for det voldsomme og endelige styrt
vælger vi derfor at ”udsætte” dig
for overgreb og nedbrydning
i konserveringens hellige åndfuldhed
- eller mangel på samme.
Vi skulle gerne have styr på det hele
Der er jo grænser for, hvad vi vil udsætte
os selv for!
Foto: HN

Tirstrup og Fuglslev tog afsked med Kirsten Geertsen
Efter to velbesøgte gudstjenester søndag den 28. september
havde menighedsrådene for Tirstrup og Fuglslev
inviteret kirkegængerne, nabopræsterne og Kirsten
Geertsens familie til en afskedsfest i Birkehuset i
Tirstrup i anledning af, at Kirsten Marie Pors Geertsen
fratræder sin stilling som sognepræst i Tirstrup
og Fuglslev sogne efter næsten ti år i embedet.
Der var dækket op til mange, men alligevel måtte der
stilles indtil flere borde frem, for at alle kunne komme
til at sidde ned.
Det blev til et par hyggelige timer med rigelig og god
mad, festligt samvær og en lang række taler. Alt sammen
et vidnesbyrd om, at det var en afholdt præst,
der nu ønskede at takke af og derved få lidt mere tid
til at læse og skrive – og nyde livet.
Formanden for Fuglslev menighedsråd, Karin Steen,
talte på begge menighedsråds vegne. (Karin Steens tale
kan læses andetsteds i kirkebladet.)
Graver Jenny Møller talte meget vittigt på personalets
vegne og sluttede sin tale med at overrække en meget
speciel gave til Kirsten Geertsen: personalet havde
nemlig indsamlet de mange hundrede papirclips, som
Kirsten G. gennem årene havde glemt på prædikestolen
eller ved alteret. Det var blevet til en flere meter
lang kæde. En gave, der vakte megen jubel …
Provst Søren Peter Hansen tog ordet og takkede Kirsten
Geertsen for godt samarbejde, lige som tidligere
formand for Fuglslev Menighedsråd, Aksel Rousing
tog ordet. Det samme gjorde Hans Bonde, der er gift
med den tidligere organist ved Tirstrup Kirke, Rosa
Bonde. Jakob Møller fra Tirstrup tog ligeledes ordet
og rettede en tak til den afgående sognepræst.
Den sidste taler i rækken var undertegnede, der har
samarbejdet med Kirsten Geertsen i alle årene – ligesom
jeg har samarbejdet med de to forgængere i Tirstrup-Fuglslev.
Jeg hæftede mig i min tale ved, at vi i
kirken bruger nogle lidt specielle udtryk, som godt
kan virke noget indforståede.
Fx siger vi, at præsten, når hun begynder i embedet,
bliver indsat af provsten (man ser for sig provsten som
en anden fængselsinspektør!) … Derfor kunne jeg da
også sige til min afgående kollega, at nu havde hun ligesom
udstået sin tid i embedet og kunne betragte sig
som ”løsladt” … !
Efter den lange række af talere kunne Kirsten Geertsen
samle op og takke for de gode år i embedet som
sognepræst i de to meget smukke og inspirerende
landsbykirker.
HN
5

6
Tale til Kirsten Geertsen af Karin Steen, fm. Fuglslev menighedsråd
Du har talt mange gange til os - to
prædikener pr. uge i 52 uger bliver
104 i næsten 10 år, det er
1040 + alt det løse. (I må ikke
hænge mig op på det nøjagtige
tal.)
Når du står foran alteret i din
smukke, sorte præstekjole med
den hvide pibekrave, har det ind
imellem givet mig en association
til en kongepingvin, der er:
værdig,
ydmyg og
majestætisk
Den svømmer også ud på dybt
vand men kommer altid hjem
igen.
Når Kirsten sirligt har hængt
præstekjolen på plads og bliver
mere privat, har jeg følt en ny association
til gravhunden, der er:
modig
social
har nemt ved at tilpasse sig den familie,
den kommer i
en god vagthund
stædig, ja, det må man godt sige,
den er.
Men det gør, at man kun kan holde
af den!
Jeg har tænkt på, hvad du mon
gemmer under det store hår. I vore
unge dage, Kirsten, havde vi
franskbrød under eller måske
bedstemors ildelugtende valk.
Men, nej, Kirsten, under dit hår
er der:
intelligens
vidde
omtanke
engagement
en ufattelig, smittende livsglæde.
»Lad de små børn komme til
mig!«, siger Jesus. Det kunne også
have været dine ord!
I en hvilken som helst kirkelig
handling, du skulle forestå, har vi
vidst, at den var i gode hænder.
Det skulle nok gå alt sammen.
Når vi har sagt goddag til et menneske,
må vi også på et tidspunkt
sige farvel! Med vemod må vi sige
farvel til dig i dag, Kirsten, som
præst for vore to sogne. Vi håber
dog, at vore veje må krydses i andre
sammenhænge af og til.
Kirsten og Anders!
Jeg ønsker jer et lykkebringende
otium!

Det fremtidige samarbejde begynder nu!
Af Søren Peter Hansen, provst i Syddjurs provsti
Som det er menighederne i Tirstrup og Fuglslev sogne
bekendt, fratræder sognepræst Kirsten Marie Pors
Geertsen ved udgangen af november 2008. Inden da
skal Kirsten Geertsen afvikle opsparet ferie, friweekender
og anden frihed. Derfor var der allerede afskedsgudstjenester
i Tirstrup og Fuglslev Kirke søndag
den 28. september.
Sognepræst Henning Nielsen, Hyllested-Rosmus pastorat,
vil varetage embedet i Tirstrup-Fuglslev i fratrædelsesperioden
og konstitueres efterfølgende i embedet.
Sognepræst Henning Nielsens varetagelse af embedet
i de 4 sogne, der består af i alt 2.065 folkekirkemed-
lemmer, er grundigt drøftet med undertegnede, og det
vil i efteråret/vinteren blive drøftet af de kommende
menighedsråd, således at det fremtidige samarbejde
kan blive et fælles anliggende.
Der vil naturligvis ske ændringer:
Den første positive og fornuftige ændring er nærværende
fælles kirkeblad. Det ermit håb, at alle vil tage
godt imod det fælles kirkeblad.
Den anden synlige ændring er gudstjenestefrekvensen.
Dog vil der som hovedregel stadig være to gudstjenester
hver søndag eller helligdag. Der er således
stadig god mulighed for at komme i kirke.
Foto: HN
7

8
Det fremtidige arbejde er faktisk allerede begyndt
Fra 1. oktober er jeg tiltrådt som fungerende sognepræst
i Tirstrup-Fuglslev pastorat og fra 1. december
og en periode frem vil jeg være konstitueret sognepræst
i Tirstrup-Fuglslev sogne.
Men allerede fra midten af september har jeg mandag
morgen haft konfirmanderne fra Tirstrup og Fuglslev
sogne i Sognehuset i Tirstrup. Onsdag morgener har
jeg på samme måde konfirmanderne fra Hyllested og
Rosmus i skolestuen i Rosmus Gl. Skole. Der er i alt
27 konfirmander, fordelt med 11 i Tirstrup-Fuglslev
og 16 i Hyllested-Rosmus.
Andetsteds i dette kirkeblad vil de forskellige sognearrangementer
i de to pastorater være omtalt. Det
drejer sig om møder og koncerter, der for længst var
planlagt, inden dette fælles kirkeblad skulle på gaden.
Derfor er arrangementerne opdelt pastoratsvis. Men
det betyder bestemt ikke, at man ikke må ”gå til møde
hos hinanden”!
Jeg regner da med, at vi, når vi har fået konstitueret
os i menighedsrådene i slutningen af november, sætter
os sammen – eller danner et lille fællesudvalg – så
vi kan finde ud af nogle flere fællesaktiviteter. Jeg tror
nemlig på, at det i længden bliver sjovere at komme til
arrangementer, når der er kan møde endnu flere op til
møderne eller koncerterne!
Som provsten gør opmærksom på i sin hilsen til vore
fire sogne vil min konstituering blive synlig også i
gudstjenestefrekvensen. Det er ganske enkelt ikke
muligt at holde gudstjeneste i alle fire kirker hver
søn- og helligdag.
Det vil selvfølgelig blive specielt mærkbart ved højtiderne,
hvor der således ikke bliver tjeneste i alle fire
kirker juleaften. Af gudstjenestelisten fremgår det, at
der bliver to tjenester juleaften og to tjenester Julemorgen.
(Juleaften bliver der desuden en gudstjeneste
for beboerne på Plejehjemmet Vesterled).
Det bliver spændende, hvordan den fremtidige sognestruktur
kommer til at se ud her hos os i ”Nordkommunen”,
som vi blev kaldt indtil den sidste kommunalreform.
Men vi må nok se i øjnene, at der bliver tale
om et tættere samarbejde, end vi har været vant til
indtil nu. Hvordan den præstelige betjening bliver
hos os, ligger foreløbig lidt hen i det uvisse. men jeg
tror ikke på nogen måde, at vi er i fare for at styrte i
afgrunden, som det er tilfældet med den lille Maarup
Kirke (som der fortælles om andetsteds i bladet). Det
har været antydet, at det evt. kan komme på tale med
kirkelukninger i Syddjurs provsti, men der er jo ingen,
der siger, at det er hos os, det skal ske.
På den anden side er den sikreste metode til at forhindre,
at en kirke bliver taget midlertidigt ud af brug
eller lukket, at kirken virkelig bliver brugt. For det er
vist simpel logik, at der ikke vil være stemning for,
længere oppe i systemet, at man bevarer et uændret
antal kirker i et område, hvis nogle af kirkerne i området
rent faktisk ikke bliver brugt af kirkegængerne!
Men lad os nu ikke gå i panik. Lad os i stedet mødes
til et godt, fornøjeligt og frugtbart samarbejde i vort
nærområde, hvor kirkerne rent faktisk er vel vedligeholdte
både inde i kirkehusene og på de omkringliggende
kirkegårde.
De hjerteligste hilsener
til alle i de fire sogne
Henning Nielsen

Røde ører i flertallet af landets menigheder... eller?
Er kirken kun for sjov? Sådan lød det store spørgsmål
under billedet af en præst med rød klovnenæse på
den valgplakat, der skulle sikre stor interesse for og
deltagelse i valget til landets godt 2000 menighedsråd
i dette efterår. Også en række cafémøder om det smarte
og fine ved menighedsrådene skulle sikre succes
ved valget. Så store var forventningerne, da kirkeministeren
og formanden for landets menighedsråd satte
valgmaskinen i gang i foråret på Christiansborg.
Men allerede nu kan det desværre konstateres, at
kampagnen ikke slog an. Interessen for at deltage i
møderne op til valget den 11. november har med 0,9
procent været rekordlav. Og aldrig har der været så få
sogne og kirkedistrikter med kampvalg som i år.
Folkekirkens kritikere udnytter forudsigeligt denne
situation til at tegne et uskønt billede af en kirke med
en meget lav folkelig opbakning. Det er synd og ærgerligt
for kirken. For nok kan der være problemer, og
nok er kirkens situation under forandring. Men der
er bare ikke nogen direkte kobling mellem antallet af
deltagere på et orienteringsmøde om de næste fire års
arbejde i det lokale menighedsråd og så befolkningens
støtte til kirken generelt.
Vi tror nemlig, at årsagen til den lave interesse for
menighedsrådsvalget skal findes helt andre steder.
Først og fremmest slog kampagnen fejl. Det var sim-
pelthen ikke godt nok som nationalt blikfang at lade
nogle studerende lave en ironiserende plakat af en
rødnæset præst. Især ikke, når menighedsrådene reelt
mest tager sig af alt det, som alle andre end præsten
bidrager med.
Menighedsrådene har et stort behov for at få forklaret
vidt og bredt, hvad de kan, og, ikke mindst, hvad de
betyder for kirken. Men rådene fik denne gang for
dårlig hjælp til den opgave fra toppen af systemet.
Hertil kommer det aller vigtigste: For ingen er vel
blind for de nuværende konflikter og forandringer i
folkekirken og det omgivende samfund, som ingen
kan lave om på.
For 100 år siden var menighedsrådene som skabt til at
løse tidens største religiøse konflikter, som dengang
befandt sig inden for kirken.
Men i dag er de største religiøse spændinger rykket
uden for kirken og handler om kristendom over for
islam eller om religion over for en omfattende sekularisering
og verdsliggørelse.
Kirkens egne fløje er til gengæld rykket sammen.
Missionsfolk og grundtvigianere ser stadig flere steder
en ære i at holde intern fred, fordi det er vigtigt at
stå sammen som en bredt funderet folkekirke!
9

10
Derved står kirken faktisk stærkere i den offentlige
debat om tro. Men alt andet end sjovt er det, at denne
historiske enighed skal afføde kritik og røde ører i
menighedsrådene på grund af en uambitiøs kampagne
og dårlig planlægning andre steder i kirken.
I mindre end 150 sogne skal der være afstemningsvalg,
dvs. det i mindre end 7 % af sognene bliver muligt
for folkekirkens medlemmer at sammensætte et
nyt menighedsråd. Alle de øvrige steder bliver der tale
om fredsvalg eller aftalevalg. (Man burde udskrive
en konkurrence om at finde et nyt udtryk i stedet for
aftalevalg, fordi det ord lugter langt væk af sam-
menspisthed og luskeri bag lukkede døre – hvad der
jo slet ikke er tale om!)
Længere omme i bladet kan du se, hvordan de nye
menighedsråd i Tirstrup-Fuglslev og i Hyllested-
Rosmus kommer til at se ud.
For både Tirstrup-Fuglslev og for Hyllested-Rosmus
blev der tale om fredsvalg eller aftalevalg. Begge steder
kommer rådene til at bestå af syv medlemmer.
HN
Foto: HN

Møder og koncerter i
Tirstrup og Fuglslev sogne:
Sognemøde i Tirstrup Sognehus
onsdag den 22 oktober kl. 19:30
Arrangementer
i Hyllested – Rosmus – Tirstrup og Fuglslev sogne
Det skal hermed betones, at arrangementerne i alle fire sogne naturligvis er for alle beboere i sognene
– og der kører kirkebil til møderne og koncerterne.
For beboere i Tirstrup og Fuglslev sogne bestilles kirkebilen ved at ringe til Nødager Taxa, tlf. 86 39 16 22
og for beboere i Hyllested og Rosmus sogne bestilles kirkebilen ved at ringe til Eriks taxa, tlf. 86 36 33 22
Aage Christensen, Haldgården i Harlev, kommer og
fortæller om et muntert virksomt og meget interessant
liv som landmand. Han har oplevet meget og altid
set livet fra den positive side. Han har haft en stor
kvægbesætning med helårsforsøg og har været med i
en række aktiviteter som foreningsarbejde, politik,
musik og har derudover interesseret sig for landbrugets
relationer til det øvrige samfund. Han har desuden
været kirketjener og kirkesanger ved Gl. Harlev
kirke.
Sognemøde i Tirstrup Sognehus
onsdag den 19. november kl. 19:30
Fugle i vinterhaven
Morten D.D. Hansen fra Molslaboratoriet kommer og
holder foredrag om fugle i vinterhaven. Derudover vil
Morten D.D. fortælle om alle de andre dyr – store
som små – der enten bor i, eller bruger vores have her
i vinter halvåret. Da de fleste sikkert har læst Morten
D.D's klummer i Folketidende vil I også vide at vi
her får besøg af en særdeles entusiastisk og vidende
foredragsholder. Vel mødt til en meget spændende aften.
Juletræstænding og adventsgudstjeneste
i Tirstrup kirke
søndag den 30. november kl. 16:00
Traditionen tro bliver der tændt juletræ på pladsen
foran kirken. FDF orkestret spiller på pladsen og efter
en gudstjeneste/andagt i kirken er der æbleskiver i
Sognehuset. – Ved gudstjenesten vil ”Fredslyset”, der
fortælles om neden for, blive bragt ind i Tirstrup Kirke
af spejderne fra Tirstrup.
Fredslyset er budskabet om:
Fred på jorden
Det hele begyndte, da den østrigske radio i begyndelsen
af 1980’erne fik idéen til at lade en spejder tænde
en lygte ved den evige flamme i fødselsgrotten i Betlehem.
Aktionen gennemførtes i starten under navnet »Lys i
mørket« til fordel for nødlidende og handicappede
mennesker. I flere lande har det udviklet sig til et
11

12
samarbejde mellem spejdere og Sct. Georgs Gilderne
om at få Fredslyset fra fødselsgrotten i Betlehem bragt
ud til alle, der er interesseret i at modtage det.
Fredslyset er
- et lys for fællesskab
- et lys for forståelse
- et lys for fred og venskab
- et lys for tolerance
- et lys for nødlidende og ensomme
- et lys for aktivt hjælpende
- en gave som skal lyse op i adventstiden
- en gave til dig, så du kan tænde et lys til glæde for
andre.
Det er meget forskelligt, hvad gilderne gør med Fredslyset
rundt om i landet. Lyset bringes videre i olielamper,
flagermuslygter, som fakler eller lignende og foræres
til hospitaler, plejehjem, borgmestre, børneinstitutioner,
kirker, arresthuse, krisecentre m.fl., der så
tænder adventskranse, julelys, alterlys og lignende
med flammen fra fredslyset.
Fredslyset har fast plads i den katolske Sankt Laurentii
Kirke i Roskilde, som passer og plejer Fredslyset
hele året. Fredslyset udgår derfor altid fra Roskilde
med håbet om Fred på jorden.
Spørgsmål om Fredslyset kan rettes til Fredslys-koordinator
Kiss Messmann på følgende mailadresse:
messmann@stofanet.dk
Kirkekoncert i Tirstrup kirke
søndag den 14. december kl. 16:00
Koncerten tilrettelægges og ledes af vores dygtige organist
Anne Mette Nordentoft. Programmet foreligger
endnu ikke, men vil blive annonceret i ugepressen.
Samtlige arrangementer i Tirstrup og Fuglslev er gratis
og alle er hjerteligt velkomne.
Tirstrup - Fuglslev menighedsråd
Sogneaften i Sognehuset i Tirstrup
onsdag den 21. januar 2009 kl. 19.30
Bodil og Wolfgang Dibbern fra Løgumkloster præsenterer
en billedfortælling, der hedder "I Danmark er jeg
født" - en landskabsfortælling i billeder og sang.
Der ses en forbavsende variation i danske landskaber:
fra det bløde sjællandske til de barske klitområder i
Nord- og Vestjylland; fra den grønne marsk til bakkerne
på Fyn og fra østjyske fjorde til de forrevne
bornholmske klipper. Billedfortællingen er kædet
sammen med fællessang til genkendelige glimt af danske
landskaber.
Vel mødt til en aften med sangglæde og godt humør!
Menighedsrådet
Foto: HN

Lysmesse i Tirstrup Kirke,
søndag den 1. februar, kl. 19:30
Vi følger den efter hånden gamle tradition med at fejre
lysmesse i forbindelse med gudstjenesten i Tirstrup
kirke, søndag den 1. februar, kl. 19:30.
»Det er hvidt herude,
Kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.«
… sådan skrev Steen Steensen Blicher i sin kendte
vintersang fra 1838. Kyndelmisse er ifølge overleveringen
årets koldeste dag. Vi halvgamle kan vist ind
imellem trætte vore børn og børnebørn med at fortælle
om vor barndoms lange perioder med sne og frost
hver eneste vinter. En snestorm kan vi stadig få ind
over os fra Atlanterhavet – med regn og tø lige i hælene.
Men højtryksvinter med klingende frost og smukke
aftenhimle er der efterhånden ikke meget af. På
den led er klimaforandringerne ikke blot en hypotese,
men en direkte realitet!
Kyndelmisse er i sin oprindelse en lysmesse, (på latin
missa candelarurm.) På denne dag blev kirkelysene til
resten af året indviet. Men i 1770 afskaffedes Kyndelmisse
sammen med andre kirkefester.
For bonden markerede Kyndelmisse, at halvdelen af
vinteren var gået, og at der stadig skulle være halvdelen
af roekulen tilbage. Kyndelmisse har også været
forbundet med sundhed, og ved at skænke en person
et æble på denne dag, kunne man skænke modtageren
af æblet sundhed.
Man fortalte i gamle dage, at hvis blæsten på kyndel-
missedag var så stærk, at 18 kællinger ikke kunne
holde fast på den 19., så fik vi tidligt forår. På Sjælland
hed det omvendt, at foråret var lige om hjørnet,
hvis man kunne lægge en visk halm udenfor uden at
det blæste væk …
Vi arbejder på igen i 2009 at få et kor til at medvirke
ved lysmessen for at gøre den ekstra festlig.
HN
Møder og koncerter i
Hyllested og Rosmus sogne:
Et møde mellem folkemusikken
og kirkemusikken
Mandag den 10. november kl. 19.30 i
fællesrummet på Rosmus Skole
Vi skal blandt andet høre nogle nye salmer af Lisbeth
Smedegaard Andersen sat i musik af Kåre Gade, lige
som vi skal høre nogle traditionelle nordiske salmer
på folkemelodier.
Det er ”nye salmer i gamle
klæder,” for – som Kåre Gade
siger – selv om både teksten og
musikken er ny, er traditionen
tydeligt til stede, og der er lagt
vægt på at skabe fornyelse
uden at tabe forbindelsen til
folkevisen og kirkekoralen.
Kåre Gade er måske mest
kendt som vært og tilrettelægger
på radioprogrammet
13

14
”Folk og Kirke” på P1, men han er også musiker og
komponist, og her er han gået sammen med folkemusiktrioen
Gryr, der består af Anne Roed Refshauge
(sang), Ditte Fromseier Mortensen (violin) og Sigurd
Hockings (guitar). Alle tre medlemmer af Gryr er
uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium.
Der er fri entré og der kører kirkebil
Hyllested og Rosmus Menighedsråd
»Et Julebud«
Søndag d. 30. november kl. 19.30
i Rosmus Kirke afholdes der en
adventskoncert med
»Jakob Panduros Kvartet«
Et Julebud er en udadvendt koncert af kendte og mere
ukendte "Christmas Carols" og andre julesange/ -salmer
fra forskellige steder i verden.
Repertoiret består bl.a. af sange og salmer som: Glade
jul, Når du ser et stjerneskud, Santa Claus is comin' to
town og Juletræet med sin pynt, Nu tændes tusind julelys
og mange flere.
Den musikalske oplevelse bliver blandet med fortællinger
om gamle traditioner/varsler, digt, samt eget
materiale.
(Hør uddrag af musikken på internetadressen:
www.Panduro.adr.dk).
Det er ensemblets formål at få folk i den rette julestemning
og give en god og gennemarbejdet oplevelse
af en koncert. Musikken veksler fra smukke lyriske
ballader til et swingende udtryk.
En julekoncert fuld af overraskelser, stemning og intensitet,
der henvender sig til folk i alle aldre.
Orkesteret er en Kvartet og rummer nogle af Århus'
mest fremtrædende musikere, alle kendt fra mange
forskellige sammenhænge og med en solid erfaring
samt musikalsk uddannelsesmæssig baggrund. Kvartetten
består af: Sia Lanstorp, sang; Jens-Ulrik Madsen,
klaver; Jakob Panduro, kontrabas og Jeppe Wessberg
Christensen, trommer.
Det er Jakob Panduro, der har skrevet arrangementerne.
Vi ser frem til at tage hul på adventstiden og julemåneden
i selskab med "Et Julebud".
Vel mødt til en glad adventskoncert
Der er fri entré og der kører kirkebil til koncerten.
Ring til Eriks Taxi – tlf. 86 36 33 22
Marie Højlund, organist

BOGORMEN har gnavet lidt…
Salmemaraton
Af Peter Birch og Lars Sømod
Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag 2008
198,00 kr. – 230 sider
I 2003 fik vi en ny salmebog i folkekirken og dermed
fik vi omkring 100 nyere og helt nye salmer med ind i
den bog, der samler os i glæde som i sorg, når vi synger
i kirken til barnedåb, konfirmationer, bryllupper,
begravelser – og til de helt almindelige
søndagsgudstjenester – og
hvad der ellers foregår i kirken.
Men hvordan skal man dog få lært og sunget alle de
nye salmer – og for den sags skyld også de ældre salmer,
man måske aldrig fik lært?
En præst og en organist ved en af de helt store kirker
i hjertet af København fandt på noget nyt:
De indbød ganske enkelt til noget, de kaldte en Salmemaraton!
Et udtryk, der får en til at spærre øjnene
op… Hvad har dog salmesang og maraton med hinanden
at gøre? Skal man synge salmer, medens man
løber de godt 42 kilometer, en maraton er på?
Nej, udtrykket ”salmemaraton” dækker en række arrangementer
eller møder i kirken, hvor det eneste
programpunkt er, at man synger salmer sammen og
hører om teksterne og melodierne til de salmer, man
synger.
Der er mange ting i vor tid, der får os til at spærre
øjnene op, når det handler om sport! Derfor er det
lidt af et ”stunt”, at præsten og organisten ved Vor
Frelsers Kirke på Christianshavn, har arrangeret en
salme-maraton.
For at alle vi andre, der ikke lige bor ved siden af Vor
Frelsers Kirke, kan se – og måske få lyst til at efterligne
– hvordan københavnerne gør, er der blevet en
spændende bog ud af salme-maratonen i Vor Frelsers
Kirke.
15

16
Bogen hedder ganske enkelt salmemaraton – og den
er udgivet af sognepræst Peter Birch (der er ”gammel
Ebeltoft-dreng”) og organist Lars Sømod.
Den er bygget op i 32 afsnit om salmebogens mange
salmer. Desuden består bogen af en række meget
spændende og instruktive afsnit om kirkemusikken
og salmemelodierne.
Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog, der er så
pædagogisk opbygget, at den dels kan bruges som
håndbog til den person, der drister sig til at lede en
salme-maraton, dels til den ”almindelige deltager” i
en salme-maraton og som vil forberede sig lidt.
Jeg kom til at tænke lidt videre i sportsudtrykket: en
maraton og morede mig kosteligt over, at bogens to
forfattere kalder maraton’ens forskellige afsnit for
etaper – noget man ellers forbinder med cykelløb, a la
”Tour de France” …
Selvfølgelig kan man synge salmer, både når man
løber en maraton på 42,195 kilometer og når man
kører et langt og opslidende cykelløb. Jeg vil dog anbefale,
at man læser i salme-maratonbogen hjemme eller
i kirken, for dér er der større mulighed for at fordybe
sig i alle de gode tanker, vi bliver delagtiggjort i af
d’herrer Birch&Sømod!
Og så skulle vi måske se, om der var basis for en salmemaraton
i vore egne sogne … !
Bogen egner sig glimrende som julegave!
HN
Foto: HN

Før- og eftertanker
Af Johannes Møllehave
Kristeligt Dagblads Forlag 2008
kr. – 256 sider
I Før- & eftertanker møder vi Møllehaves mennesker -
dem han har mødt og kendt, levende og døde, unge og
gamle, forfattere og malere, højtråbende provokatører
og stille eksistenser.
Der er læseoplevelser og teaterbesøg, store øjeblikke
og små mirakler. Og som altid, når Møllehave er i
nærheden, er hans livfulde varme til at tage og føle
på.
Bogen fortæller både om Møllehaves swingende begejstring
for livet, hans lyse tilgang til tingene - og om
alvorlig sygdom og nye livsvilkår. I vinteren 2008 blev
Møllehave ramt af to blodpropper og måtte sætte alt i
bero. Men ikke længe. Og på intet tidspunkt kunne
han lade klummeskriverierne ligge.
De fleste af bogens tekster har tidligere været bragt i
Kristeligt Dagblad og lægger sig dermed i kølvandet
på sidste års store Møllehave-succes, Indtryk og udtryk.
Læseren stilles i udsigt, at der vil komme en efterfølger
til bogen til næste år, fordi nærværende bog slet
ikke kunne rumme alle de klummer, Johannes Møllehave
har skrevet i Kr. Dagblad de senere år.
I og med at alle stykkerne er klummer i den samme
avis, fylder stykkerne i bogen stort set det samme –
tre til fire sider. Så man kan tage dem som små appetitvækkere
eller åndelige vitaminpiller!
Alene overskrifterne på de mange klummer er en
sproglig indsprøjtning, udfordring og fornøjelse. Hør
blot:
Hvis tilfældet er tilfældet
Tiden gør sit, men gør du dit?
Da »da« blev »nu«
Godot er i live og venter på os i Paris
Verden er håndgribelige mirakler
Johannes forløberen
Åbenhjertige fortielser
Læs fluerne før de flyver væk
17

Foto: HN
18
Selvfølgelig kan man spørge, om man ikke kan blive
mæt eller måske træt af Møllehave? Måske … men så
holder man bare en lille pause, medens man går ud i
køkkenet og henter en kop frisk kaffe. Og når man så
kommer ind i stuen igen, spørger man sig selv: Hvor
var det nu, jeg kom til? – og læser derefter videre … !
HN
Støvsugerbanden
Gennem mere end 25 år har de månedlige ældremøder
i Hyllested og Rosmus sogne kørt under ”titlen”
”Støvsugerbanden”.
Gennem alle årene er en trofast skare mødt frem til
møderne, hvor programmet har været meget afvekslende:
vi har hørt om og set billeder fra fremmede steder;
vi har hørt oplæsning; vi har sunget fra Højskolesangbogen;
vi har ind imellem set en film eller har
hørt et foredrag.
Nu tager vi fat på en ny sæson – og møderne afholdes
igen i ”Rosmus Gl. Skole”, en gang om måneden. Indtil
videre er møderne stadig for beboerne i Hyllested
og Rosmus sogne – men måske vil det nye samarbejde
mellem de to pastorater i ”Nordkommunen” resultere
i, at møderne i ”Støvsugerbanden” bliver for beboerne
i alle fire sogne.
Møderne i de kommende fire måneder vil finde sted
på følgende datoer:
onsdag den 19. november kl. 14:00
onsdag den 17. december kl. 14:00
onsdag den 14. januar kl. 14:00
onsdag den 18. februar kl. 14:00
Elgaard kører opsamling ad den sædvanlige rute og
man bedes tilmelde sig hos Elgaard, så han kan vide,
hvor han skal stoppe og tage passagerer med.
Elgaard, Hyllested Rute- og Turistfart Aps, har telefonnr.:
86 33 44 29
Vel mødt til endnu en sæcon i ”Støvsugerbanden”!
HN

Menighedsrådenes sammensætning efter valget
De nye menighedsråd i Tirstrup-Fuglslev pastorat og i
Hyllested-Rosmus pastorat er blevet sammensat som
følger:
Tirstrup-Fuglslev pastorat:
Jakob Graabæk Møller, Vesterkærvej 24, Tirstrup
(Tirstrup sogn)
Heine Hvitved Madsen, Ballevej 48, Tirstrup
(Tirstrup sogn)
Anne Mette Rasmussen, Nøddehegnet, Tirstrup
(Tirstrup sogn)
Inge Andersen, Ballevej 1, Tirstrup (Tirstrup sogn)
Karin Steen, Birkevej 34, Fuglslev (Fuglslev sogn)
Mona Olesen, Møllebækvej 1, Gravlev
(Fuglslev sogn)
Flemming Saaby Nielsen, Fuglslev Bygade 3,
Fuglslev (Fuglslev sogn)
Hyllested-Rosmus pastorat:
Ane Johansen, Elmevænget 9, Balle (Rosmus sogn)
Rasmus Kristian Hjort, Kalkværksvej 3, Rosmus
(Rosmus sogn)
Marianne Sørensen, Edelstrupvej 2, Balle
(Rosmus sogn)
Jørgen Casper Sørensen, Enghaven 11, Attrup
(Rosmus sogn)
Inga Wulff, Hyllested Bygade 24, Hyllested
(Hyllested sogn)
Janne Kristensen, Kirkevænget 9, Hyllested
(Hyllested sogn)
Kim Boes, Kirkevænget 7, Hyllested (Hyllested sogn)
På møder forud for 1. søndag i Advent vil de to nyvalgte
menighedsråd konstituere sig med valg af formænd
og fordeling af diverse tillidsposter og sammensætning
af udvalg
Foto: HN
19

Dato Dagens navn Hyllested Rosmus Tirstrup Fuglslev
09. nov 25. s. e. Trin 09:00 - 10:30 -
16. nov 26. s. e. Trin - - - 10:30 A.K. Langkjer
23. nov Sidste s. e. Trin - 10:30 - -
30. nov 1. s. i Advent 10:30 19:30 Koncert 16:00 Tænding juletræ -
07. dec 2. s. i Advent - 09:00 Bay-Mortensen - -
14. dec 3. s. i Advent 19:30 - 16:00 Koncert -
21. dec 4. s. i Advent - 10:30 - 09:00
24. dec Juleaften 16:30 - 15:00 -
25. dec Julemorgen - 09:00 - 10:30
26. dec 2. Juledag 10:30 - 09:00 -
28. dec Julesøndag - 09:00 A.M. Lorenzen - -
01. jan Nytårsdag - - 16:00 -
04. jan H.3.K. søndag 19:30 - - -
11. jan 1. s. e. H.3.K. - 09:00 - 10:30
18. jan 2. s. e. H.3.K. 10:30 - 09:00 -
25. jan 3. s. e. H.3.K. - 19:30 - 10:30
01. febr Sidste s. e. H.3.K. 10:30 - 16:00 Lysmesse
08. febr Septuagesima - 10:30 - 09:00
15. febr Sexagesima 09:00 - 10:30 -
22. febr Fastelavns søndag - 10:30 - 09:00
01. mar 1. s. i Fasten - - 19:30 -
Hvor intet andet er angivet,
prædiker Henning Nielsen, Hyllested
Gudstjenesteliste
Friweekend – 15. og 16. november
Friweekend – 06. og 07. december
Friweekend – 27. og 28. december
Udgivet af Menighedsrådene - Redigeret af sognepræsten (ansv.) - Grefta Tryk - Grenaa