KIRKEBLADET - Tirstrup og Fuglslev kirker

tirstrupfuglslevkirker.dk

KIRKEBLADET - Tirstrup og Fuglslev kirker

KIRKEBLADET

Hyllested - Rosmus - Tirstrup - Fuglslev

November - december 2008 - Januar 2009 1. årgang - nr. 1

Foto: HN

Mørk er november

Mørk er november og løvfaldet slut,

vandet begynder at fryse,

lyset fra solen og blomsterne brudt –

da må vort hjerte selv lyse.

Synge vil vi, legen er magt,

mer end beregning forstand og foragt,

værn mod det sorte og tomme.

Om der svæver dødelig dræ,

vil vi dog elske – og plante et træ,

frugter kan uspået komme.

Til Båring Højskoles indvielse i 1959

Thorkild Bjørnvig


2

I anledning af et Jule-mærke

Af Anna Sophie Seidelin

De har haft så travlt. Ingen steder er der travlhed som

i en fødestue, når det er oppe over. Ingen har så travlt

som en fødekone. Hun er på hårdt arbejde og kan ikke

tage sig af, hvad der foregår rundt om hende. Hun

er samlet om sig selv og sit arbejde. Så sker det. Barnet

smutter fra hende, glat og slank som en fisk, over

i fødselshjælperens hænder.

Mens nu barnet vræler af forbavselse over at trække

vejret, bliver der helt stille indeni konen. ”Det er en

lille tid, så har jeg vundet. Så er den ganske strid med

ét forsvundet, så kan jeg hvile mig i rosensale …”

skriver Brorson, så man skulle tro, han havde prøvet

det hele, og hvor er man heldig, hvis man kan huske

vers – salmevers og andre vers – der har ord for det,

man ikke selv kan udsige.

Fader Josef er også både lettet og træt. Han har været

fødselshjælper, han har holdt hånd og holdt igen på

konen under de store veer, han har følt sig hjælpeløs

og udenfor, ulidelig spændt og hjælpeløs, og så skete

det, og så fik han travlt. Han har ordnet navlesnor og

vasket og omviklet og ryddet op og båret ud, han har

løbet hid og did. Nu er det tid til at stå og se på Maria

og barnet.

”Et barn er født os, en søn er os givet”. Fra det lille sovende

væsen udgår fred og liv og lys, en tryghed så

ubeskrivelig, og egentlig så urimelig. Det er som at

komme i havn efter farlige rejser, livet reddet, frelst.

Trætheden overskyllet af lykke.

Og det er sandelig heldigt, for der kommer straks

gæster. De vil se den lille, det helt nye menneske, som

er ankommet til verden. Huset bliver pakket med

Maler Sven Havsteen-Mikkelen

mennesker, de vil alle sammen se og helst også røre.

Lyset fra det nye menneske skinner forbi Maria og Josef

ud på dem, så de også står i lys og lyser op.

”Lys stråler ud over dem, der bor i mulmets land, thi

et barn er født os, en søn er os givet, på hans skulder

skal herredømmet hvile, og hans navn skal være Underfuld

Rådgiver, Vældige Gud, Tidernes fader,

Fredsfyrste.” Kæreste barn, hvad skal der blive af dig?

Over dit hoved, og over Marias og Josefs hoved, over

hovedet på alle de mange mennesker mødes tagets

bjælker og krydser hinanden. Hvordan skal det gå dig

under menneskers tag?

Over tagets kors står midnatshimlen tæt, som dengang

Guds Ånd rugede over Dybet og verden blev

skabt med et ord af hans mund. ”I ordet var liv. Og livet

var menneskers lys. Lyset skinner i mørket. Og

mørket har aldrig opslugt det.”


På afgrundens rand

I slutningen af min sommerferie og igen i efterårsferien

aflagde jeg, ligesom titusindvis af andre mennesker,

et besøg ved den nedstyrtningstruede Maarup

Kirke ved Lønstrup Strand.

Da Maarup Kirke blev bygget engang i 1200-tallet lå

den et stykke inde i landet og ingen tænkte dengang

på, at det grådige Vesterhav engang skulle æde sig så

voldsomt ind på kirken, at den en dag, i bogstaveligste

forstand, skulle komme til at balancere på afgrundens

rand!

Men i begyndelsen af 1900-tallet blev det klart, at den

lille kirke ikke i længden kunne bevares som sognekirke,

hvorfor der blev bygget en ny og større kirke i

Lønstrup, som blev taget i brug for 80 år siden.

Derefter blev Maarup Kirke og dens omgivelser overdraget

til Nationalmuseet og senere til Skov- og Naturstyrelsen.

Men på trods af forskellige både offentlige

og private tiltag er det desværre ikke lykkedes

at hindre havet i at gnave sig endnu tættere på den lille

kirke.

Det betød desværre, at man besluttede at påbegynde

en egentlig nedbrydning af den nærsten

800 år gamle Maarup Kirke i dette efterår.

Det er ikke hver dag, man kan opleve at se en kirkebygning,

der er forholdsvis intakt i det ydre for

så, få måneder senere, at se en næsten nedbrudt

kirkebygning. Om planerne for, hvad der skal ske

med materialerne fra den nedbrudte kirke, er helt

afklarede ved jeg ikke. Indtil videre vil materialerne

fra den nedbrudte kirke blive opbevaret et sted

– måske med henblik på en senere opførelse et

andet sted.

Men det gør under alle omstændigheder et stærkt

indtryk at stå og kigge på en hob hvide plasticsække

med resterne af den gamle kirke og man

kommer uvægerligt til at tænke på, om det ikke

ville have været mere meningsfuldt at lade den

gamle kirke styrte ud over skrænten, når den ikke

”kunne holde balancen” på afgrundens rand længere!

Foto: HN

3


4

Maarup Kirke

UDSAT … for vindens knivskarpe tænder

Udsat for brændingens jernnæver,

som banker mod dit fundament …

på afgrundens rand.

Udsat … har du fået lov at ligge med ryggen

mod brændingen og holde stand mod tidens tænder

gennem århundreder, Maarup Kirke.

Der er så meget forfald og opgivenhed

omkring dig, Maarup Kirke.

Som en spejling af vores egen

utilstrækkelighed og forgængelighed!

Udsat … Udsat for menneskets mangel på handlekraft

Udsat for vores ligegyldighed.

Engang lå du flere kilometer fra kysten

og var derfor ikke så ”udsat”.

Det eneste, vi mennesker ikke har formået at udsætte,

er tidspunktet for, hvornår du styrter i havet …

og af skræk for det voldsomme og endelige styrt

vælger vi derfor at ”udsætte” dig

for overgreb og nedbrydning

i konserveringens hellige åndfuldhed

- eller mangel på samme.

Vi skulle gerne have styr på det hele

Der er jo grænser for, hvad vi vil udsætte

os selv for!

Foto: HN


Tirstrup og Fuglslev tog afsked med Kirsten Geertsen

Efter to velbesøgte gudstjenester søndag den 28. september

havde menighedsrådene for Tirstrup og Fuglslev

inviteret kirkegængerne, nabopræsterne og Kirsten

Geertsens familie til en afskedsfest i Birkehuset i

Tirstrup i anledning af, at Kirsten Marie Pors Geertsen

fratræder sin stilling som sognepræst i Tirstrup

og Fuglslev sogne efter næsten ti år i embedet.

Der var dækket op til mange, men alligevel måtte der

stilles indtil flere borde frem, for at alle kunne komme

til at sidde ned.

Det blev til et par hyggelige timer med rigelig og god

mad, festligt samvær og en lang række taler. Alt sammen

et vidnesbyrd om, at det var en afholdt præst,

der nu ønskede at takke af og derved få lidt mere tid

til at læse og skrive – og nyde livet.

Formanden for Fuglslev menighedsråd, Karin Steen,

talte på begge menighedsråds vegne. (Karin Steens tale

kan læses andetsteds i kirkebladet.)

Graver Jenny Møller talte meget vittigt på personalets

vegne og sluttede sin tale med at overrække en meget

speciel gave til Kirsten Geertsen: personalet havde

nemlig indsamlet de mange hundrede papirclips, som

Kirsten G. gennem årene havde glemt på prædikestolen

eller ved alteret. Det var blevet til en flere meter

lang kæde. En gave, der vakte megen jubel …

Provst Søren Peter Hansen tog ordet og takkede Kirsten

Geertsen for godt samarbejde, lige som tidligere

formand for Fuglslev Menighedsråd, Aksel Rousing

tog ordet. Det samme gjorde Hans Bonde, der er gift

med den tidligere organist ved Tirstrup Kirke, Rosa

Bonde. Jakob Møller fra Tirstrup tog ligeledes ordet

og rettede en tak til den afgående sognepræst.

Den sidste taler i rækken var undertegnede, der har

samarbejdet med Kirsten Geertsen i alle årene – ligesom

jeg har samarbejdet med de to forgængere i Tirstrup-Fuglslev.

Jeg hæftede mig i min tale ved, at vi i

kirken bruger nogle lidt specielle udtryk, som godt

kan virke noget indforståede.

Fx siger vi, at præsten, når hun begynder i embedet,

bliver indsat af provsten (man ser for sig provsten som

en anden fængselsinspektør!) … Derfor kunne jeg da

også sige til min afgående kollega, at nu havde hun ligesom

udstået sin tid i embedet og kunne betragte sig

som ”løsladt” … !

Efter den lange række af talere kunne Kirsten Geertsen

samle op og takke for de gode år i embedet som

sognepræst i de to meget smukke og inspirerende

landsbykirker.

HN

5


6

Tale til Kirsten Geertsen af Karin Steen, fm. Fuglslev menighedsråd

Du har talt mange gange til os - to

prædikener pr. uge i 52 uger bliver

104 i næsten 10 år, det er

1040 + alt det løse. (I må ikke

hænge mig op på det nøjagtige

tal.)

Når du står foran alteret i din

smukke, sorte præstekjole med

den hvide pibekrave, har det ind

imellem givet mig en association

til en kongepingvin, der er:

værdig,

ydmyg og

majestætisk

Den svømmer også ud på dybt

vand men kommer altid hjem

igen.

Når Kirsten sirligt har hængt

præstekjolen på plads og bliver

mere privat, har jeg følt en ny association

til gravhunden, der er:

modig

social

har nemt ved at tilpasse sig den familie,

den kommer i

en god vagthund

stædig, ja, det må man godt sige,

den er.

Men det gør, at man kun kan holde

af den!

Jeg har tænkt på, hvad du mon

gemmer under det store hår. I vore

unge dage, Kirsten, havde vi

franskbrød under eller måske

bedstemors ildelugtende valk.

Men, nej, Kirsten, under dit hår

er der:

intelligens

vidde

omtanke

engagement

en ufattelig, smittende livsglæde.

»Lad de små børn komme til

mig!«, siger Jesus. Det kunne og

have været dine ord!

I en hvilken som helst kirkelig

handling, du skulle forestå, har vi

vidst, at den var i gode hænder.

Det skulle nok gå alt sammen.

Når vi har sagt goddag til et menneske,

må vi også på et tidspunkt

sige farvel! Med vemod må vi sige

farvel til dig i dag, Kirsten, som

præst for vore to sogne. Vi håber

dog, at vore veje må krydses i andre

sammenhænge af og til.

Kirsten og Anders!

Jeg ønsker jer et lykkebringende

otium!


Det fremtidige samarbejde begynder nu!

Af Søren Peter Hansen, provst i Syddjurs provsti

Som det er menighederne i Tirstrup og Fuglslev sogne

bekendt, fratræder sognepræst Kirsten Marie Pors

Geertsen ved udgangen af november 2008. Inden da

skal Kirsten Geertsen afvikle opsparet ferie, friweekender

og anden frihed. Derfor var der allerede afskedsgudstjenester

i Tirstrup og Fuglslev Kirke søndag

den 28. september.

Sognepræst Henning Nielsen, Hyllested-Rosmus pastorat,

vil varetage embedet i Tirstrup-Fuglslev i fratrædelsesperioden

og konstitueres efterfølgende i embedet.

Sognepræst Henning Nielsens varetagelse af embedet

i de 4 sogne, der består af i alt 2.065 folkekirkemed-

lemmer, er grundigt drøftet med undertegnede, og det

vil i efteråret/vinteren blive drøftet af de kommende

menighedsråd, således at det fremtidige samarbejde

kan blive et fælles anliggende.

Der vil naturligvis ske ændringer:

Den første positive og fornuftige ændring er nærværende

fælles kirkeblad. Det ermit håb, at alle vil tage

godt imod det fælles kirkeblad.

Den anden synlige ændring er gudstjenestefrekvensen.

Dog vil der som hovedregel stadig være to gudstjenester

hver søndag eller helligdag. Der er således

stadig god mulighed for at komme i kirke.

Foto: HN

7


8

Det fremtidige arbejde er faktisk allerede begyndt

Fra 1. oktober er jeg tiltrådt som fungerende sognepræst

i Tirstrup-Fuglslev pastorat og fra 1. december

og en periode frem vil jeg være konstitueret sognepræst

i Tirstrup-Fuglslev sogne.

Men allerede fra midten af september har jeg mandag

morgen haft konfirmanderne fra Tirstrup og Fuglslev

sogne i Sognehuset i Tirstrup. Onsdag morgener har

jeg på samme måde konfirmanderne fra Hyllested og

Rosmus i skolestuen i Rosmus Gl. Skole. Der er i alt

27 konfirmander, fordelt med 11 i Tirstrup-Fuglslev

og 16 i Hyllested-Rosmus.

Andetsteds i dette kirkeblad vil de forskellige sognearrangementer

i de to pastorater være omtalt. Det

drejer sig om møder og koncerter, der for længst var

planlagt, inden dette fælles kirkeblad skulle på gaden.

Derfor er arrangementerne opdelt pastoratsvis. Men

det betyder bestemt ikke, at man ikke må ”gå til møde

hos hinanden”!

Jeg regner da med, at vi, når vi har fået konstitueret

os i menighedsrådene i slutningen af november, sætter

os sammen – eller danner et lille fællesudvalg – så

vi kan finde ud af nogle flere fællesaktiviteter. Jeg tror

nemlig på, at det i længden bliver sjovere at komme til

arrangementer, når der er kan møde endnu flere op til

møderne eller koncerterne!

Som provsten gør opmærksom på i sin hilsen til vore

fire sogne vil min konstituering blive synlig også i

gudstjenestefrekvensen. Det er ganske enkelt ikke

muligt at holde gudstjeneste i alle fire kirker hver

søn- og helligdag.

Det vil selvfølgelig blive specielt mærkbart ved højtiderne,

hvor der således ikke bliver tjeneste i alle fire

kirker juleaften. Af gudstjenestelisten fremgår det, at

der bliver to tjenester juleaften og to tjenester Julemorgen.

(Juleaften bliver der desuden en gudstjeneste

for beboerne på Plejehjemmet Vesterled).

Det bliver spændende, hvordan den fremtidige sognestruktur

kommer til at se ud her hos os i ”Nordkommunen”,

som vi blev kaldt indtil den sidste kommunalreform.

Men vi må nok se i øjnene, at der bliver tale

om et tættere samarbejde, end vi har været vant til

indtil nu. Hvordan den præstelige betjening bliver

hos os, ligger foreløbig lidt hen i det uvisse. men jeg

tror ikke på nogen måde, at vi er i fare for at styrte i

afgrunden, som det er tilfældet med den lille Maarup

Kirke (som der fortælles om andetsteds i bladet). Det

har været antydet, at det evt. kan komme på tale med

kirkelukninger i Syddjurs provsti, men der er jo ingen,

der siger, at det er hos os, det skal ske.

På den anden side er den sikreste metode til at forhindre,

at en kirke bliver taget midlertidigt ud af brug

eller lukket, at kirken virkelig bliver brugt. For det er

vist simpel logik, at der ikke vil være stemning for,

længere oppe i systemet, at man bevarer et uændret

antal kirker i et område, hvis nogle af kirkerne i området

rent faktisk ikke bliver brugt af kirkegængerne!

Men lad os nu ikke gå i panik. Lad os i stedet mødes

til et godt, fornøjeligt og frugtbart samarbejde i vort

nærområde, hvor kirkerne rent faktisk er vel vedligeholdte

både inde i kirkehusene og på de omkringliggende

kirkegårde.

De hjerteligste hilsener

til alle i de fire sogne

Henning Nielsen


Røde ører i flertallet af landets menigheder... eller?

Er kirken kun for sjov? Sådan lød det store spørgsmål

under billedet af en præst med rød klovnenæse på

den valgplakat, der skulle sikre stor interesse for og

deltagelse i valget til landets godt 2000 menighedsråd

i dette efterår. Også en række cafémøder om det smarte

og fine ved menighedsrådene skulle sikre succes

ved valget. Så store var forventningerne, da kirkeministeren

og formanden for landets menighedsråd satte

valgmaskinen i gang i foråret på Christiansborg.

Men allerede nu kan det desværre konstateres, at

kampagnen ikke slog an. Interessen for at deltage i

møderne op til valget den 11. november har med 0,9

procent været rekordlav. Og aldrig har der været så få

sogne og kirkedistrikter med kampvalg som i år.

Folkekirkens kritikere udnytter forudsigeligt denne

situation til at tegne et uskønt billede af en kirke med

en meget lav folkelig opbakning. Det er synd og ærgerligt

for kirken. For nok kan der være problemer, og

nok er kirkens situation under forandring. Men der

er bare ikke nogen direkte kobling mellem antallet af

deltagere på et orienteringsmøde om de næste fire års

arbejde i det lokale menighedsråd og så befolkningens

støtte til kirken generelt.

Vi tror nemlig, at årsagen til den lave interesse for

menighedsrådsvalget skal findes helt andre steder.

Først og fremmest slog kampagnen fejl. Det var sim-

pelthen ikke godt nok som nationalt blikfang at lade

nogle studerende lave en ironiserende plakat af en

rødnæset præst. Især ikke, når menighedsrådene reelt

mest tager sig af alt det, som alle andre end præsten

bidrager med.

Menighedsrådene har et stort behov for at få forklaret

vidt og bredt, hvad de kan, og, ikke mindst, hvad de

betyder for kirken. Men rådene fik denne gang for

dårlig hjælp til den opgave fra toppen af systemet.

Hertil kommer det aller vigtigste: For ingen er vel

blind for de nuværende konflikter og forandringer i

folkekirken og det omgivende samfund, som ingen

kan lave om på.

For 100 år siden var menighedsrådene som skabt til at

løse tidens største religiøse konflikter, som dengang

befandt sig inden for kirken.

Men i dag er de største religiøse spændinger rykket

uden for kirken og handler om kristendom over for

islam eller om religion over for en omfattende sekularisering

og verdsliggørelse.

Kirkens egne fløje er til gengæld rykket sammen.

Missionsfolk og grundtvigianere ser stadig flere steder

en ære i at holde intern fred, fordi det er vigtigt at

stå sammen som en bredt funderet folkekirke!

9


10

Derved står kirken faktisk stærkere i den offentlige

debat om tro. Men alt andet end sjovt er det, at denne

historiske enighed skal afføde kritik og røde ører i

menighedsrådene på grund af en uambitiøs kampagne

og dårlig planlægning andre steder i kirken.

I mindre end 150 sogne skal der være afstemningsvalg,

dvs. det i mindre end 7 % af sognene bliver muligt

for folkekirkens medlemmer at sammensætte et

nyt menighedsråd. Alle de øvrige steder bliver der tale

om fredsvalg eller aftalevalg. (Man burde udskrive

en konkurrence om at finde et nyt udtryk i stedet for

aftalevalg, fordi det ord lugter langt væk af sam-

menspisthed og luskeri bag lukkede døre – hvad der

jo slet ikke er tale om!)

Længere omme i bladet kan du se, hvordan de nye

menighedsråd i Tirstrup-Fuglslev og i Hyllested-

Rosmus kommer til at se ud.

For både Tirstrup-Fuglslev og for Hyllested-Rosmus

blev der tale om fredsvalg eller aftalevalg. Begge steder

kommer rådene til at bestå af syv medlemmer.

HN

Foto: HN


Møder og koncerter i

Tirstrup og Fuglslev sogne:

Sognemøde i Tirstrup Sognehus

onsdag den 22 oktober kl. 19:30

Arrangementer

i Hyllested – Rosmus – Tirstrup og Fuglslev sogne

Det skal hermed betones, at arrangementerne i alle fire sogne naturligvis er for alle beboere i sognene

og der kører kirkebil til møderne og koncerterne.

For beboere i Tirstrup og Fuglslev sogne bestilles kirkebilen ved at ringe til Nødager Taxa, tlf. 86 39 16 22

og for beboere i Hyllested og Rosmus sogne bestilles kirkebilen ved at ringe til Eriks taxa, tlf. 86 36 33 22

Aage Christensen, Haldgården i Harlev, kommer og

fortæller om et muntert virksomt og meget interessant

liv som landmand. Han har oplevet meget og altid

set livet fra den positive side. Han har haft en stor

kvægbesætning med helårsforsøg og har været med i

en række aktiviteter som foreningsarbejde, politik,

musik og har derudover interesseret sig for landbrugets

relationer til det øvrige samfund. Han har desuden

været kirketjener og kirkesanger ved Gl. Harlev

kirke.

Sognemøde i Tirstrup Sognehus

onsdag den 19. november kl. 19:30

Fugle i vinterhaven

Morten D.D. Hansen fra Molslaboratoriet kommer og

holder foredrag om fugle i vinterhaven. Derudover vil

Morten D.D. fortælle om alle de andre dyr – store

som små – der enten bor i, eller bruger vores have her

i vinter halvåret. Da de fleste sikkert har læst Morten

D.D's klummer i Folketidende vil I også vide at vi

her får besøg af en særdeles entusiastisk og vidende

foredragsholder. Vel mødt til en meget spændende aften.

Juletræstænding og adventsgudstjeneste

i Tirstrup kirke

søndag den 30. november kl. 16:00

Traditionen tro bliver der tændt juletræ på pladsen

foran kirken. FDF orkestret spiller på pladsen og efter

en gudstjeneste/andagt i kirken er der æbleskiver i

Sognehuset. – Ved gudstjenesten vil ”Fredslyset”, der

fortælles om neden for, blive bragt ind i Tirstrup Kirke

af spejderne fra Tirstrup.

Fredslyset er budskabet om:

Fred på jorden

Det hele begyndte, da den østrigske radio i begyndelsen

af 1980’erne fik idéen til at lade en spejder tænde

en lygte ved den evige flamme i fødselsgrotten i Betlehem.

Aktionen gennemførtes i starten under navnet »Lys i

mørket« til fordel for nødlidende og handicappede

mennesker. I flere lande har det udviklet sig til et

11


12

samarbejde mellem spejdere og Sct. Georgs Gilderne

om at få Fredslyset fra fødselsgrotten i Betlehem bragt

ud til alle, der er interesseret i at modtage det.

Fredslyset er

- et lys for fællesskab

- et lys for forståelse

- et lys for fred og venskab

- et lys for tolerance

- et lys for nødlidende og ensomme

- et lys for aktivt hjælpende

- en gave som skal lyse op i adventstiden

- en gave til dig, så du kan tænde et lys til glæde for

andre.

Det er meget forskelligt, hvad gilderne gør med Fredslyset

rundt om i landet. Lyset bringes videre i olielamper,

flagermuslygter, som fakler eller lignende og foræres

til hospitaler, plejehjem, borgmestre, børneinstitutioner,

kirker, arresthuse, krisecentre m.fl., der så

tænder adventskranse, julelys, alterlys og lignende

med flammen fra fredslyset.

Fredslyset har fast plads i den katolske Sankt Laurentii

Kirke i Roskilde, som passer og plejer Fredslyset

hele året. Fredslyset udgår derfor altid fra Roskilde

med håbet om Fred på jorden.

Spørgsmål om Fredslyset kan rettes til Fredslys-koordinator

Kiss Messmann på følgende mailadresse:

messmann@stofanet.dk

Kirkekoncert i Tirstrup kirke

søndag den 14. december kl. 16:00

Koncerten tilrettelægges og ledes af vores dygtige organist

Anne Mette Nordentoft. Programmet foreligger

endnu ikke, men vil blive annonceret i ugepressen.

Samtlige arrangementer i Tirstrup og Fuglslev er gratis

og alle er hjerteligt velkomne.

Tirstrup - Fuglslev menighedsråd

Sogneaften i Sognehuset i Tirstrup

onsdag den 21. januar 2009 kl. 19.30

Bodil og Wolfgang Dibbern fra Løgumkloster præsenterer

en billedfortælling, der hedder "I Danmark er jeg

født" - en landskabsfortælling i billeder og sang.

Der ses en forbavsende variation i danske landskaber:

fra det bløde sjællandske til de barske klitområder i

Nord- og Vestjylland; fra den grønne marsk til bakkerne

på Fyn og fra østjyske fjorde til de forrevne

bornholmske klipper. Billedfortællingen er kædet

sammen med fællessang til genkendelige glimt af danske

landskaber.

Vel mødt til en aften med sangglæde og godt humør!

Menighedsrådet

Foto: HN


Lysmesse i Tirstrup Kirke,

søndag den 1. februar, kl. 19:30

Vi følger den efter hånden gamle tradition med at fejre

lysmesse i forbindelse med gudstjenesten i Tirstrup

kirke, søndag den 1. februar, kl. 19:30.

»Det er hvidt herude,

Kyndelmisse slår sin knude

overmåde hvas og hård,

hvidt forneden, hvidt foroven,

pudret tykt står træ i skoven

som udi min abildgård.«

… sådan skrev Steen Steensen Blicher i sin kendte

vintersang fra 1838. Kyndelmisse er ifølge overleveringen

årets koldeste dag. Vi halvgamle kan vist ind

imellem trætte vore børn og børnebørn med at fortælle

om vor barndoms lange perioder med sne og frost

hver eneste vinter. En snestorm kan vi stadig få ind

over os fra Atlanterhavet – med regn og tø lige i hælene.

Men højtryksvinter med klingende frost og smukke

aftenhimle er der efterhånden ikke meget af. På

den led er klimaforandringerne ikke blot en hypotese,

men en direkte realitet!

Kyndelmisse er i sin oprindelse en lysmesse, (på latin

missa candelarurm.) På denne dag blev kirkelysene til

resten af året indviet. Men i 1770 afskaffedes Kyndelmisse

sammen med andre kirkefester.

For bonden markerede Kyndelmisse, at halvdelen af

vinteren var gået, og at der stadig skulle være halvdelen

af roekulen tilbage. Kyndelmisse har også været

forbundet med sundhed, og ved at skænke en person

et æble på denne dag, kunne man skænke modtageren

af æblet sundhed.

Man fortalte i gamle dage, at hvis blæsten på kyndel-

missedag var så stærk, at 18 kællinger ikke kunne

holde fast på den 19., så fik vi tidligt forår. På Sjælland

hed det omvendt, at foråret var lige om hjørnet,

hvis man kunne lægge en visk halm udenfor uden at

det blæste væk …

Vi arbejder på igen i 2009 at få et kor til at medvirke

ved lysmessen for at gøre den ekstra festlig.

HN

Møder og koncerter i

Hyllested og Rosmus sogne:

Et møde mellem folkemusikken

og kirkemusikken

Mandag den 10. november kl. 19.30 i

fællesrummet på Rosmus Skole

Vi skal blandt andet høre nogle nye salmer af Lisbeth

Smedegaard Andersen sat i musik af Kåre Gade, lige

som vi skal høre nogle traditionelle nordiske salmer

på folkemelodier.

Det er ”nye salmer i gamle

klæder,” for – som Kåre Gade

siger – selv om både teksten og

musikken er ny, er traditionen

tydeligt til stede, og der er lagt

vægt på at skabe fornyelse

uden at tabe forbindelsen til

folkevisen og kirkekoralen.

Kåre Gade er måske mest

kendt som vært og tilrettelægger

på radioprogrammet

13


14

”Folk og Kirke” på P1, men han er også musiker og

komponist, og her er han gået sammen med folkemusiktrioen

Gryr, der består af Anne Roed Refshauge

(sang), Ditte Fromseier Mortensen (violin) og Sigurd

Hockings (guitar). Alle tre medlemmer af Gryr er

uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium.

Der er fri entré og der kører kirkebil

Hyllested og Rosmus Menighedsråd

»Et Julebud«

Søndag d. 30. november kl. 19.30

i Rosmus Kirke afholdes der en

adventskoncert med

»Jakob Panduros Kvartet«

Et Julebud er en udadvendt koncert af kendte og mere

ukendte "Christmas Carols" og andre julesange/ -salmer

fra forskellige steder i verden.

Repertoiret består bl.a. af sange og salmer som: Glade

jul, Når du ser et stjerneskud, Santa Claus is comin' to

town og Juletræet med sin pynt, Nu tændes tusind julelys

og mange flere.

Den musikalske oplevelse bliver blandet med fortællinger

om gamle traditioner/varsler, digt, samt eget

materiale.

(Hør uddrag af musikken på internetadressen:

www.Panduro.adr.dk).

Det er ensemblets formål at få folk i den rette julestemning

og give en god og gennemarbejdet oplevelse

af en koncert. Musikken veksler fra smukke lyriske

ballader til et swingende udtryk.

En julekoncert fuld af overraskelser, stemning og intensitet,

der henvender sig til folk i alle aldre.

Orkesteret er en Kvartet og rummer nogle af Århus'

mest fremtrædende musikere, alle kendt fra mange

forskellige sammenhænge og med en solid erfaring

samt musikalsk uddannelsesmæssig baggrund. Kvartetten

består af: Sia Lanstorp, sang; Jens-Ulrik Madsen,

klaver; Jakob Panduro, kontrabas og Jeppe Wessberg

Christensen, trommer.

Det er Jakob Panduro, der har skrevet arrangementerne.

Vi ser frem til at tage hul på adventstiden og julemåneden

i selskab med "Et Julebud".

Vel mødt til en glad adventskoncert

Der er fri entré og der kører kirkebil til koncerten.

Ring til Eriks Taxi – tlf. 86 36 33 22

Marie Højlund, organist


BOGORMEN har gnavet lidt…

Salmemaraton

Af Peter Birch og Lars Sømod

Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag 2008

198,00 kr. – 230 sider

I 2003 fik vi en ny salmebog i folkekirken og dermed

fik vi omkring 100 nyere og helt nye salmer med ind i

den bog, der samler os i glæde som i sorg, når vi synger

i kirken til barnedåb, konfirmationer, bryllupper,

begravelser – og til de helt almindelige

søndagsgudstjenester – og

hvad der ellers foregår i kirken.

Men hvordan skal man dog få lært og sunget alle de

nye salmer – og for den sags skyld også de ældre salmer,

man måske aldrig fik lært?

En præst og en organist ved en af de helt store kirker

i hjertet af København fandt på noget nyt:

De indbød ganske enkelt til noget, de kaldte en Salmemaraton!

Et udtryk, der får en til at spærre øjnene

op… Hvad har dog salmesang og maraton med hinanden

at gøre? Skal man synge salmer, medens man

løber de godt 42 kilometer, en maraton er på?

Nej, udtrykket ”salmemaraton” dækker en række arrangementer

eller møder i kirken, hvor det eneste

programpunkt er, at man synger salmer sammen og

hører om teksterne og melodierne til de salmer, man

synger.

Der er mange ting i vor tid, der får os til at spærre

øjnene op, når det handler om sport! Derfor er det

lidt af et ”stunt”, at præsten og organisten ved Vor

Frelsers Kirke på Christianshavn, har arrangeret en

salme-maraton.

For at alle vi andre, der ikke lige bor ved siden af Vor

Frelsers Kirke, kan se – og måske få lyst til at efterligne

– hvordan københavnerne gør, er der blevet en

spændende bog ud af salme-maratonen i Vor Frelsers

Kirke.

15


16

Bogen hedder ganske enkelt salmemaraton – og den

er udgivet af sognepræst Peter Birch (der er ”gammel

Ebeltoft-dreng”) og organist Lars Sømod.

Den er bygget op i 32 afsnit om salmebogens mange

salmer. Desuden består bogen af en række meget

spændende og instruktive afsnit om kirkemusikken

og salmemelodierne.

Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog, der er så

pædagogisk opbygget, at den dels kan bruges som

håndbog til den person, der drister sig til at lede en

salme-maraton, dels til den ”almindelige deltager” i

en salme-maraton og som vil forberede sig lidt.

Jeg kom til at tænke lidt videre i sportsudtrykket: en

maraton og morede mig kosteligt over, at bogens to

forfattere kalder maraton’ens forskellige afsnit for

etaper – noget man ellers forbinder med cykelløb, a la

”Tour de France” …

Selvfølgelig kan man synge salmer, både når man

løber en maraton på 42,195 kilometer og når man

kører et langt og opslidende cykelløb. Jeg vil dog anbefale,

at man læser i salme-maratonbogen hjemme eller

i kirken, for dér er der større mulighed for at fordybe

sig i alle de gode tanker, vi bliver delagtiggjort i af

d’herrer Birch&Sømod!

Og så skulle vi måske se, om der var basis for en salmemaraton

i vore egne sogne … !

Bogen egner sig glimrende som julegave!

HN

Foto: HN


Før- og eftertanker

Af Johannes Møllehave

Kristeligt Dagblads Forlag 2008

kr. – 256 sider

I Før- & eftertanker møder vi Møllehaves mennesker -

dem han har mødt og kendt, levende og døde, unge og

gamle, forfattere og malere, højtråbende provokatører

og stille eksistenser.

Der er læseoplevelser og teaterbesøg, store øjeblikke

og små mirakler. Og som altid, når Møllehave er i

nærheden, er hans livfulde varme til at tage og føle

på.

Bogen fortæller både om Møllehaves swingende begejstring

for livet, hans lyse tilgang til tingene - og om

alvorlig sygdom og nye livsvilkår. I vinteren 2008 blev

Møllehave ramt af to blodpropper og måtte sætte alt i

bero. Men ikke længe. Og på intet tidspunkt kunne

han lade klummeskriverierne ligge.

De fleste af bogens tekster har tidligere været bragt i

Kristeligt Dagblad og lægger sig dermed i kølvandet

på sidste års store Møllehave-succes, Indtryk og udtryk.

Læseren stilles i udsigt, at der vil komme en efterfølger

til bogen til næste år, fordi nærværende bog slet

ikke kunne rumme alle de klummer, Johannes Møllehave

har skrevet i Kr. Dagblad de senere år.

I og med at alle stykkerne er klummer i den samme

avis, fylder stykkerne i bogen stort set det samme –

tre til fire sider. Så man kan tage dem som små appetitvækkere

eller åndelige vitaminpiller!

Alene overskrifterne på de mange klummer er en

sproglig indsprøjtning, udfordring og fornøjelse. Hør

blot:

Hvis tilfældet er tilfældet

Tiden gør sit, men gør du dit?

Da »da« blev »nu«

Godot er i live og venter på os i Paris

Verden er håndgribelige mirakler

Johannes forløberen

Åbenhjertige fortielser

Læs fluerne før de flyver væk

17


Foto: HN

18

Selvfølgelig kan man spørge, om man ikke kan blive

mæt eller måske træt af Møllehave? Måske … men så

holder man bare en lille pause, medens man går ud i

køkkenet og henter en kop frisk kaffe. Og når man så

kommer ind i stuen igen, spørger man sig selv: Hvor

var det nu, jeg kom til? – og læser derefter videre … !

HN

Støvsugerbanden

Gennem mere end 25 år har de månedlige ældremøder

i Hyllested og Rosmus sogne kørt under ”titlen”

”Støvsugerbanden”.

Gennem alle årene er en trofast skare mødt frem til

møderne, hvor programmet har været meget afvekslende:

vi har hørt om og set billeder fra fremmede steder;

vi har hørt oplæsning; vi har sunget fra Højskolesangbogen;

vi har ind imellem set en film eller har

hørt et foredrag.

Nu tager vi fat på en ny sæson – og møderne afholdes

igen i ”Rosmus Gl. Skole”, en gang om måneden. Indtil

videre er møderne stadig for beboerne i Hyllested

og Rosmus sogne – men måske vil det nye samarbejde

mellem de to pastorater i ”Nordkommunen” resultere

i, at møderne i ”Støvsugerbanden” bliver for beboerne

i alle fire sogne.

Møderne i de kommende fire måneder vil finde sted

på følgende datoer:

onsdag den 19. november kl. 14:00

onsdag den 17. december kl. 14:00

onsdag den 14. januar kl. 14:00

onsdag den 18. februar kl. 14:00

Elgaard kører opsamling ad den sædvanlige rute og

man bedes tilmelde sig hos Elgaard, så han kan vide,

hvor han skal stoppe og tage passagerer med.

Elgaard, Hyllested Rute- og Turistfart Aps, har telefonnr.:

86 33 44 29

Vel mødt til endnu en sæcon i ”Støvsugerbanden”!

HN


Menighedsrådenes sammensætning efter valget

De nye menighedsråd i Tirstrup-Fuglslev pastorat og i

Hyllested-Rosmus pastorat er blevet sammensat som

følger:

Tirstrup-Fuglslev pastorat:

Jakob Graabæk Møller, Vesterkærvej 24, Tirstrup

(Tirstrup sogn)

Heine Hvitved Madsen, Ballevej 48, Tirstrup

(Tirstrup sogn)

Anne Mette Rasmussen, Nøddehegnet, Tirstrup

(Tirstrup sogn)

Inge Andersen, Ballevej 1, Tirstrup (Tirstrup sogn)

Karin Steen, Birkevej 34, Fuglslev (Fuglslev sogn)

Mona Olesen, Møllebækvej 1, Gravlev

(Fuglslev sogn)

Flemming Saaby Nielsen, Fuglslev Bygade 3,

Fuglslev (Fuglslev sogn)

Hyllested-Rosmus pastorat:

Ane Johansen, Elmevænget 9, Balle (Rosmus sogn)

Rasmus Kristian Hjort, Kalkværksvej 3, Rosmus

(Rosmus sogn)

Marianne Sørensen, Edelstrupvej 2, Balle

(Rosmus sogn)

Jørgen Casper Sørensen, Enghaven 11, Attrup

(Rosmus sogn)

Inga Wulff, Hyllested Bygade 24, Hyllested

(Hyllested sogn)

Janne Kristensen, Kirkevænget 9, Hyllested

(Hyllested sogn)

Kim Boes, Kirkevænget 7, Hyllested (Hyllested sogn)

På møder forud for 1. søndag i Advent vil de to nyvalgte

menighedsråd konstituere sig med valg af formænd

og fordeling af diverse tillidsposter og sammensætning

af udvalg

Foto: HN

19


Dato Dagens navn Hyllested Rosmus Tirstrup Fuglslev

09. nov 25. s. e. Trin 09:00 - 10:30 -

16. nov 26. s. e. Trin - - - 10:30 A.K. Langkjer

23. nov Sidste s. e. Trin - 10:30 - -

30. nov 1. s. i Advent 10:30 19:30 Koncert 16:00 Tænding juletræ -

07. dec 2. s. i Advent - 09:00 Bay-Mortensen - -

14. dec 3. s. i Advent 19:30 - 16:00 Koncert -

21. dec 4. s. i Advent - 10:30 - 09:00

24. dec Juleaften 16:30 - 15:00 -

25. dec Julemorgen - 09:00 - 10:30

26. dec 2. Juledag 10:30 - 09:00 -

28. dec Julesøndag - 09:00 A.M. Lorenzen - -

01. jan Nytårsdag - - 16:00 -

04. jan H.3.K. søndag 19:30 - - -

11. jan 1. s. e. H.3.K. - 09:00 - 10:30

18. jan 2. s. e. H.3.K. 10:30 - 09:00 -

25. jan 3. s. e. H.3.K. - 19:30 - 10:30

01. febr Sidste s. e. H.3.K. 10:30 - 16:00 Lysmesse

08. febr Septuagesima - 10:30 - 09:00

15. febr Sexagesima 09:00 - 10:30 -

22. febr Fastelavns søndag - 10:30 - 09:00

01. mar 1. s. i Fasten - - 19:30 -

Hvor intet andet er angivet,

prædiker Henning Nielsen, Hyllested

Gudstjenesteliste

Friweekend – 15. og 16. november

Friweekend – 06. og 07. december

Friweekend – 27. og 28. december

Udgivet af Menighedsrådene - Redigeret af sognepræsten (ansv.) - Grefta Tryk - Grenaa

Similar magazines