KIRKEBLADET - Tirstrup og Fuglslev kirker

Recommendations

Info

2 I anledning af et Jule-mærke Af Anna Sophie Seidelin De har haft så travlt. Ingen steder er der travlhed som i en fødestue, når det er oppe over. Ingen har så travlt som en fødekone. Hun er på hårdt arbejde og kan ikke tage sig af, hvad der foregår rundt om hende. Hun er samlet om sig selv og sit arbejde. Så sker det. Barnet smutter fra hende, glat og slank som en fisk, over i fødselshjælperens hænder. Mens nu barnet vræler af forbavselse over at trække vejret, bliver der helt stille indeni konen. ”Det er en lille tid, så har jeg vundet. Så er den ganske strid med ét forsvundet, så kan jeg hvile mig i rosensale …” skriver Brorson, så man skulle tro, han havde prøvet det hele, og hvor er man heldig, hvis man kan huske vers – salmevers og andre vers – der har ord for det, man ikke selv kan udsige. Fader Josef er også både lettet og træt. Han har været fødselshjælper, han har holdt hånd og holdt igen på konen under de store veer, han har følt sig hjælpeløs og udenfor, ulidelig spændt og hjælpeløs, og så skete det, og så fik han travlt. Han har ordnet navlesnor og vasket og omviklet og ryddet op og båret ud, han har løbet hid og did. Nu er det tid til at stå og se på Maria og barnet. ”Et barn er født os, en søn er os givet”. Fra det lille sovende væsen udgår fred og liv og lys, en tryghed så ubeskrivelig, og egentlig så urimelig. Det er som at komme i havn efter farlige rejser, livet reddet, frelst. Trætheden overskyllet af lykke. Og det er sandelig heldigt, for der kommer straks gæster. De vil se den lille, det helt nye menneske, som er ankommet til verden. Huset bliver pakket med Maler Sven Havsteen-Mikkelen mennesker, de vil alle sammen se og helst også røre. Lyset fra det nye menneske skinner forbi Maria og Josef ud på dem, så de også står i lys og lyser op. ”Lys stråler ud over dem, der bor i mulmets land, thi et barn er født os, en søn er os givet, på hans skulder skal herredømmet hvile, og hans navn skal være Underfuld Rådgiver, Vældige Gud, Tidernes fader, Fredsfyrste.” Kæreste barn, hvad skal der blive af dig? Over dit hoved, og over Marias og Josefs hoved, over hovedet på alle de mange mennesker mødes tagets bjælker og krydser hinanden. Hvordan skal det gå dig under menneskers tag? Over tagets kors står midnatshimlen tæt, som dengang Guds Ånd rugede over Dybet og verden blev skabt med et ord af hans mund. ”I ordet var liv. Og livet var menneskers lys. Lyset skinner i mørket. Og mørket har aldrig opslugt det.”
På afgrundens rand I slutningen af min sommerferie og igen i efterårsferien aflagde jeg, ligesom titusindvis af andre mennesker, et besøg ved den nedstyrtningstruede Maarup Kirke ved Lønstrup Strand. Da Maarup Kirke blev bygget engang i 1200-tallet lå den et stykke inde i landet og ingen tænkte dengang på, at det grådige Vesterhav engang skulle æde sig så voldsomt ind på kirken, at den en dag, i bogstaveligste forstand, skulle komme til at balancere på afgrundens rand! Men i begyndelsen af 1900-tallet blev det klart, at den lille kirke ikke i længden kunne bevares som sognekirke, hvorfor der blev bygget en ny og større kirke i Lønstrup, som blev taget i brug for 80 år siden. Derefter blev Maarup Kirke og dens omgivelser overdraget til Nationalmuseet og senere til Skov- og Naturstyrelsen. Men på trods af forskellige både offentlige og private tiltag er det desværre ikke lykkedes at hindre havet i at gnave sig endnu tættere på den lille kirke. Det betød desværre, at man besluttede at påbegynde en egentlig nedbrydning af den nærsten 800 år gamle Maarup Kirke i dette efterår. Det er ikke hver dag, man kan opleve at se en kirkebygning, der er forholdsvis intakt i det ydre for så, få måneder senere, at se en næsten nedbrudt kirkebygning. Om planerne for, hvad der skal ske med materialerne fra den nedbrudte kirke, er helt afklarede ved jeg ikke. Indtil videre vil materialerne fra den nedbrudte kirke blive opbevaret et sted – måske med henblik på en senere opførelse et andet sted. Men det gør under alle omstændigheder et stærkt indtryk at stå og kigge på en hob hvide plasticsække med resterne af den gamle kirke og man kommer uvægerligt til at tænke på, om det ikke ville have været mere meningsfuldt at lade den gamle kirke styrte ud over skrænten, når den ikke ”kunne holde balancen” på afgrundens rand længere! Foto: HN 3
Page 1: KIRKEBLADET Hyllested - Rosmus - Ti
Page 5 and 6: Tirstrup og Fuglslev tog afsked med
Page 7 and 8: Det fremtidige samarbejde begynder
Page 9 and 10: Røde ører i flertallet af landets
Page 11 and 12: Møder og koncerter i Tirstrup og F
Page 13 and 14: Lysmesse i Tirstrup Kirke, søndag
Page 15 and 16: BOGORMEN har gnavet lidt… Salmema
Page 17 and 18: Før- og eftertanker Af Johannes M
Page 19 and 20: Menighedsrådenes sammensætning ef

KIRKEBLADET - Tirstrup og Fuglslev kirker

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?