Opgørelse af bygningskader - Forsikring & Pension

Juni 2000
Opgørelse af
Vejledning
bygningsskader
Bygningsforsikring for 1- og 2-familiehuse
samt fritidshuse
Forsikring & Pension

Forord
Forsikring & Pension ønsker med denne vejledning for opgørelse af
bygningsskader at uddybe de principper, der danner baggrund for skadeerstatningens
fastsættelse inden for forsikring af 1- og 2-familiehuse
samt fritidshuse.
Forsikringsbetingelserne og evt. supplerende aftaler, der er indgået
mellem forsikringstageren og forsikringsselskabet, udgør den egentlige
forsikringsaftale. Denne vejledning er således ikke automatisk en
del af forsikringsaftalen, men der kan henvises til den.
Det forudsættes, at alle udgifter til skadeerstatningen uanset art og
formål, der skal betales af forsikringsselskabet, er aftalt inden arbejdet
iværksættes.
Da langt de fleste selskabers forsikringer er baseret på standardbetingelser,
vil denne vejledning hjælpe til at opnå en ensartet skadebehandling.
Herudover kan forsikringstageren, der i forbindelse med reparation
eller genopførelse er bygherre, anvende vejledningen i drøftelser med
håndværkere.
Vejledningen blev udgivet af Skafor første gang i august 1990. Denne
anden udgave er revideret i forhold til den første. Der er hovedsagelig
tale om mindre redaktionelle ændringer.
Skafor ophørte som selvstændig organisation den 1. januar 1999.
Men de aktiviteter, som Skafor har varetaget, videreføres i fuldt omfang
af den overliggende erhvervsorganisation Forsikring & Pension
og af de samme medarbejdere som tidligere.
Forsikring & Pension, juni 2000
1

2
Indholdsfortegnelse
Forord 1
Grundlag for skadeopgørelse 4
Procedure ved behandling af bygningsskader 4
Forsikringsform for den skaderamte bygning 6
Bygningernes opdeling samt fastlæggelse af 7
skadens omfang i mængder
– Bygningernes opdeling 7
– Skadens omfang 7
– Bygningsdele, der indgår i bygningen 8
– Bygningsdele opdelt efter SfB-systemet 8
– Fremgangsmåde ved opgørelse af
større skader 9
– Tvivlstilfælde (vurdering uden voldgift) 10
Byggematerialer og byggemetoder 11
– Materialer 11
– Metoder 11
– Eksempler 11
– Reparation 11
Prisfastsættelse på såvel beskadigede som
ubeskadigede bygningsdele 12
– Prisniveau 12
– Prisindhentning 12
– Uenighed om prisfastsættelse 12
Fastlæggelse af værdiforringelse 13
Restværdierstatning 14
Eksempler på beregning af skadeprocent 15
– Skadeprocentberegning, der ikke
medfører restværdierstatning (eks. 1) 15
– Skadeprocentberegning, der medfører
restværdierstatning (eks. 2) 16
– Skadeprocentberegning, der medfører
restværdierstatning, men hvor værdiforringelse
bliver gjort gældende (eks. 3) 17

Øvrige erstatningsberettigede omkostninger 18
– Merydelser ved reparation 18
– Byggeteknisk bistand 19
– Oprydning 19
– Nedrivning 19
– Forøgede byggeudgifter
(lovliggørelsesudgifter) 20
– Andre omkostninger 21
– Retablering af haveanlæg
og gårdsplads m.v. 22
– Redning og bevaring af det forsikrede 22
– Moms 22
– Prisændringer i byggeperioden 22
Forladte bygninger 23
Bygninger/bygningsdele
bestemt til nedrivning 23
Forelæggelse af erstatningsopgørelse 23
Erstatningens anvendelse og udbetaling 24
– Reparation 24
– Genopførelse af den skaderamte bygning 24
– Erstatning til fri rådighed 26
Skadens afslutning 26
Ordforklaring 27
Stikordsregister 30
3

4
Grundlag for skadeopgørelse
Grundlaget for skadeopgørelsen er den for forsikringen gældende
police med tilhørende forsikringsbetingelser og evt. klausuler/særlige
betingelser.
Procedure ved behandling af
bygningsskader
For at opnå en korrekt og ensartet skadebehandling bør følgende iagttages
(punkterne er behandlet i de efterfølgende afsnit):
– Forsikringsform for den skaderamte bygning
– Fastsættelse af skadens omfang
– Fastsættelse af evt. værdiforringelse
– Erstatningsberegning
– Forelæggelse af erstatningsopgørelse
– Erstatningens anvendelse
Desuden ved store skader:
– Prisfastsættelse af ubeskadigede bygningsdele
– Beregning af skadeprocent med henblik på restværdierstatning
– Fastsættelse af eventuel værdiforringelse for
ubeskadigede bygningsdele.

Procedure ved behandling af bygningsskader
Forsikringsform for den
skaderamte bygning
Fastsættelse af skadens
omfang i mængder
Stor skade?
NEJ
Fastsættelse af evt.
værdiforringelse
Erstatningsberegning
Forelæggelse af
skadeopgørelse
Erstatningens anvendelse
JA
Prisfastsættelse
af ubeskadigede
bygningsdele
Beregning af skadeprocent
med henblik på
restværdierstatning
5

6
Forsikringsform for den
skaderamte bygning
Der kan være tale om følgende forsikringsformer:
Nyværdiforsikring
Det forsikrede er i princippet dækket for dets værdi som nyt, men
der kan blive tale om reduceret erstatning, hvis det forsikrede er
væsentligt værdiforringet (se side 13).
Dagsværdiforsikring
Det forsikrede er dækket for dets værdi som nyt med fradrag for
værdiforringelse på grund af slid og alder.
Sumforsikring
Det forsikrede er dækket med den sum, som er fastsat af forsikringstageren.
Forsikringssummen skal svare til det forsikredes værdi
som nyt med fradrag for værdiforringelse på grund af slid og alder
og med tillæg af de oprydningsomkostninger, der kan blive tale
om efter skade.
Første-risikoforsikring
Det forsikrede er dækket med den sum, som er fastsat af forsikringstageren.
Forsikringssummen kan fastsættes lavere end det forsikredes
værdi.
Inden for 1- og 2-familiehus- og fritidshusområdet er der som oftest tale
om nyværdiforsikringer. Er der flere bygninger på forsikringsstedet,
kan der være forskel på, hvordan de enkelte bygninger er forsikret og
med hvilken forsikringsform. Dette skal fremgå af policen.
Denne vejledning omhandler alene nyværdiforsikring.

Bygningernes opdeling
samt fastlæggelse af skadens
omfang i mængder
Bygningernes opdeling
For sammenbyggede bygninger gælder, at den adskillende mur hører
til den først opførte bygning. Er bygningerne opført samtidig, hører
den adskillende mur til den bygning, der er højest. Er bygningerne lige
høje, hører 50 pct. af den adskillende mur til hver bygning.
Faste installationer i jord medtages i indtil 1 meter (målt vandret)
fra bygningens fundament.
Skadens omfang
Skadens omfang opgøres for hver bygning (opdelt i litra og/eller kvadratmeter)
og fastlægges for hver bygningsdel/genstand for sig, til
hvad det koster at reparere eller genopføre det beskadigede ved anvendelse
af samme byggemåde, med samme slags materialer og med samme
placering af bygningen på grunden. Opgørelsen skal dog udarbejdes
på grundlag af anvendelse af byggematerialer og byggemetoder,
der er almindeligt anvendte på skadetidspunktet.
Det er af afgørende betydning for en korrekt skadeopgørelse, at
skadens omfang konstateres og beskrives detaljeret på bygningsdelsniveau
og/eller i fagentrepriser.
Heri indgår, hvad der er beskadiget eksempelvis udtrykt i – kvadratmeter
– stk. – løbende meter.
Se næste side – bygningsdele.
7

8
Bygningsdele, der indgår i bygningen
(21) Ydervæg
(41) Ydervægsbeklædning
(60) Kabler
(57) Ventilation (47) Tagbeklædning
Bygningsdele – opdelt efter SfB-systemet
Bygningsbasis (1-)
– Fundament (12)
– Terrændæk (13)
Råhus (2-)
– Ydervægge (21)
– Indervægge (22)
– Etagedæk (23)
– Trapper (24)
– Tagværk (27)
– Skorsten (28)
(53) Vandinstallationer
(52) Afløb og
sanitet
(50) VVS i terræn
Komplettering (3-)
– Vinduer og døre (31)
– Inderdøre (32)
– Ovenlys, kviste m.v. (37)
Overflader (4-)
– Ydervægsbeklædning (41)
(56) Varmeanlæg
(73) Inventar
(63) El-installationer
– Indervægsbeklædning (42)
– Gulvbelægning (43)
– Loftoverflader (45)
– Tagbeklædning (47)
VVS-anlæg (5-)
– VVS i terræn (50)
– Afløb og sanitet (52)
– Vandinstallationer (53)
– Varmeanlæg (56)
– Ventilation (57)
El-installationer (6-)
– El-installationer (63)
Inventar og udstyr (7-)
– Inventar (73)
(12) Fundament
(31) Vinduer

Fremgangsmåde ved opgørelse af større skader
Tegninger, bygningsbeskrivelse og eventuel ibrugtagningstilladelse
bør rekvireres hos forsikringstageren, teknisk forvaltning, rådgiveren,
typehusfirmaet eller entreprenøren. Herefter konstateres om tegninger
og beskrivelser er i overensstemmelse med det beskadigede.
Kan tegninger og bygningsbeskrivelse ikke fremskaffes, skal der
foretages opmåling og bygningsbeskrivelse, således at en skitse kan
udarbejdes – udført i en kvalitet, så prisfastsættelsen kan foretages.
– BBR-meddelelse, tilstandsrapport, varmesynsrapport/energiattest
samt billeder af huset kan forsikringsselskabet evt. rekvirere gennem
forsikringstageren
– Typebetegnelse, mærke og årgang for hårde hvidevarer, tæpper,
sanitetsudstyr, kedler og lign. oplyses af forsikringstageren
– Fotografering af skadestedet med oversigts- og detaljebilleder –
både indvendigt og udvendigt
– Kopi af tingbogsoplysninger samt skøde kan forsikringsselskabet
evt. rekvirere gennem forsikringstageren.
Ved fastlæggelse af skadeomfanget medtages alle de bygningsdele
samt medforsikret inventar og installationer, som er blevet direkte beskadiget
ved skadebegivenheden.
De dele, som ikke er direkte beskadiget – men alligevel må fjernes i
forbindelse med reparation – medtages ikke (disse omkostninger er
merydelser, se side 18).
Vær opmærksom på, at erstatningsberegningen ikke kan baseres
på dyrere byggematerialer end de beskadigede, eller på byggematerialer
og byggemetoder, der ikke er gængse på skadetidspunktet.
Det præciseres, at grundlaget for opgørelsen er den beskadigede
bygning, som den var bygget og placeret.
Det vil f.eks. sige:
– Er der halvstensmur i den beskadigede bygning, er det en ny halvstensmur,
der indgår i beregningen
– Er den beskadigede bygning opført på kampestenssokkel, er det en
ny sokkel ved anvendelse af fundamentblokke, der indgår i
beregningen
9

10
– Er der ingen isolering i den beskadigede bygning – f.eks. i gulvkonstruktionen
– må opgørelsen ikke indeholde udgifter til isolering.
Er der ét lag glas i vinduespartiet, medregnes kun prisen for ét
lag glas
– Beregningen foretages ud fra den forudsætning, at genopførelsen af
bygningen sker med samme placering på grunden som den skadede
bygning.
Når skadens omfang er beskrevet, skal forsikringstageren informeres,
så enighed kan opnås om, at beskrivelsen er korrekt. Dette skal finde
sted, før prisfastsættelsen igangsættes.
Tvivlstilfælde (vurdering uden voldgift)
Forsikringstageren og selskabet kan, såfremt parterne ikke bliver enige
om, hvorvidt en bygningsdel er beskadiget og/eller ved tvivl om
omfanget af skaden, enes om at rette henvendelse til en uvildig
byggesagkyndig. Denne kan fremkomme med forslag til afgørelse.
Forsikringstageren og selskabet skal orienteres om tidspunktet for,
hvornår besigtigelsen finder sted, så de kan være til stede, hvis de måtte
ønske det.
En sådan fremgangsmåde udelukker ikke en egentlig voldgift iht.
Lov om voldgift.

Byggematerialer og -metoder
Materialer
Ved gængse byggematerialer forstås standardmaterialer, der ikke er
specialfremstillet (normal lagervare), og som normalt anvendes på skadetidspunktet.
Metoder
Ved gængse byggemetoder forstås, at arbejdet skal udføres på en
måde, der er håndværksmæssigt kendt og alment anvendt på skadetidspunktet.
Eksempler
Er den skadede bygnings spær fremstillet manuelt, skal der indgå
præfabrikerede spær i erstatningsberegningen bortset fra tilfælde, hvor
andet er billigere.
Er den skadede bygning opført på et kampestensfundament, skal
der ved erstatningsberegningen regnes med et fundament af f.eks.
fundablokke eller støbt fundament i samme dybde som under den skadede
bygning. (Var det oprindelige fundament ikke ført til lovlig dybde
– frostfri dybde, se afsnittet om forøgede byggeudgifter side 20).
Er huset opført med bindingsværk, skal der til genopførelsen beregnes
tillempet bindingsværk. Det vil sige bindingsværk udført i trykimprægneret
fyrretræ samlet ved hjælp af sømbeslag. Ønskes huset
ikke opført med bindingsværk, skal prisen for det tillempede bindingsværk
ikke indgå i prisberegningen.
Er der i den skadede bygning lette skillevægge – i f.eks. forskallingsbrædder
med rørvæv – skal der ved erstatningsberegningen indgå
priser for lette skillevægge. Det vil sige en skeletkonstruktion med
isolering og med pladebeklædning eller tilsvarende lette skillevægge.
Reparation
Ved mindre partielle skader skal bygningen efter reparationen stort set
fremtræde på samme måde og i samme stand, som før skaden skete.
11

12
Prisfastsættelse på såvel
beskadigede som
ubeskadigede bygningsdele
Indledningsvis henvises til side 7, for så vidt angår skadeomfang som
grundlag for priskalkulation.
Prisniveau
Ved erstatningsberegning skal der benyttes de priser, der er gældende
på skadetidspunktet inden for det geografiske område, hvor bygningen
er placeret. Vedrørende eventuelle prisstigninger i byggeperioden, se
side 22.
Prisindhentning
Forsikringstageren, der er bygherre, kan via egne valgte håndværkere
fremkomme med en priskalkulation, der sammenholdt med selskabets
kalkulation skal danne grundlag for erstatningsberegningen. Forsikringstageren
skal være opmærksom på, at det i licitationsloven er bestemt,
at der højst må indhentes to underhåndsbud (tilbud). Hvis der
indhentes mere end to tilbud, skal dette ske i henhold til licitationslovens
bestemmelser.
Uenighed om prisfastsættelse
(vurdering uden voldgift)
Forsikringstageren og selskabet kan, såfremt parterne ikke bliver enige
om prisgrundlaget, enes om at rette henvendelse til en uvildig
byggesagkyndig, der kan fremkomme med forslag til fastsættelse af
den/de priser, der er uenighed om.
Forsikringstageren og selskabet skal orienteres om tidspunktet for,
hvornår drøftelserne af prisfastsættelse finder sted, så de kan være tilstede,
hvis de måtte ønske det.
En sådan fremgangsmåde udelukker ikke en egentlig voldgift iht. Lov om
voldgift.

Fastlæggelse af
værdiforringelse
Selv om forsikringsbetingelserne for 1- og 2-familiehuse samt fritidshuse
sædvanligvis er nyværdiforsikringer, kan forsikringsbetingelserne
indeholde en begrænsning. Nemlig at nyværdiprincippet kan fraviges,
hvis det beskadigede på grund af slid og alder inden skadens indtræden
var værdiforringet med mere end en nærmere fastsat procentdel,
f.eks. 30 pct. i forhold til nyværdien.
I sådanne tilfælde ydes der kun forholdsmæssig erstatning, idet
erstatningen nedsættes med samme procent, som værdiforringelsen er
fastsat til.
For at vurdere værdiforringelsen – for den samlede skade – skal følgende
to synspunkter anvendes:
– En vurdering af det beskadigedes tilstand som følge af brug, vejrligets
påvirkning eller andre individuelle omstændigheder, eksempelvis
ikke-intakte bygningsdele
– En konstatering af, hvor gammel den beskadigede bygningsdel er,
og hvor lang restlevetid den formodes at ville have haft, såfremt
skaden ikke var indtrådt.
Se i øvrigt den tilhørende vejledning „Levetidstabeller om bygningsdeles
levetider“.
13

14
Restværdierstatning
Almindeligvis indeholder forsikringsbetingelserne et tilsagn om, at forsikringstageren
kan vælge – i stedet for reparation – at få opført en ny
tilsvarende bygning, hvis en bygningsskade overstiger en given procent
(se forsikringsbetingelserne).
Foreligger der en betydelig bygningsskade, er det derfor nødvendigt
at foretage en beregning af skadeprocenten.
Denne beregning foretages ikke, såfremt forsikringstageren på forhånd
har tilkendegivet, at ønsket er at få det beskadigede repareret.
Skadeprocenten beregnes for hver skaderamt bygning for sig.
Skadeprocenten beregnes på følgende måde:
Skadens nyværdi*
Bygningens nyværdi**
x 100 = skadeprocent
* Ved skadens nyværdi forstås, hvad det på skadetidspunktet koster at udføre reparationen, som
var den et led i en nyopførelse af den pågældende bygning. Dvs. at merydelser ved reparationen,
som omtalt side 18, ikke medregnes ved beregningen af skadeprocenten.
Beregningen skal ske udfra de byggemetoder og byggematerialer, der er gængse på skadetidspunktet,
se side 11.
** Ved bygningens nyværdi forstås, hvad det på skadetidspunktet koster at opføre en tilsvarende
bygning som ny ved anvendelse af gængse byggemetoder og materialer, se side 11.
Ligger skadeprocenten herefter over den procent, som i henhold til forsikringsbetingelserne
giver mulighed for restværdierstatning, kan
forsikringstageren vælge at få de ubeskadigede bygningsdele fjernet
og en ny tilsvarende bygning opført.
Ved restværdierstatning foretages fradrag for værdiforringelse, såfremt
den samlede værdiforringelse af såvel det beskadigede som det
ubeskadigede overstiger en nærmere fastsat procentdel, f.eks. 30 pct. i
forhold til bygningens nyværdi på skadetidspunktet. Bemærk, at værdiforringelsen
fastsættes på den enkelte bygningsdel/-genstand.
Det er sædvanligvis en betingelse for restværdierstatning, at den i
sin helhed anvendes til genopførelse.

Eksempler på beregning af skadeprocent
Skadeomfanget fastlægges på bygningsdelsniveau, der eventuelt samles
i fagentrepriser, se side 7 om skadens omfang. Det er vigtigt, at
også bygningens nyværdi fastlægges på tilsvarende måde.
Eksempel 1
Skadeprocentberegning, der ikke medfører
restværdierstatning
Fagentrepriser Bygningens Skadens
nyværdi i kr. nyværdi i kr.
(se side 7)
Beton 75.000 0
Murer 160.000 48.000
Tømrer 185.000 105.000
Snedker 140.000 67.000
VVS 68.000 24.000
El 32.000 19.000
Maler 54.000 33.000
I alt 714.000 296.000
Skadens nyværdi 296.000 kr.
Bygningens nyværdi 714.000 kr.
x 100 = 41,5 pct. (skadepct.)
Hvis f.eks. restværdien jf. forsikringsbetingelserne gives ved en skadeprocent
på 50, vil ovenstående eksempel ikke give restværdierstatning.
15

16
Eksempel 2
Skadeprocentberegning, der medfører
restværdierstatning
Fagentrepriser Bygningens Skadens
nyværdi i kr. nyværdi i kr.
(se side 7)
Beton 75.000 0
Murer 160.000 97.000
Tømrer 185.000 122.000
Snedker 140.000 83.000
VVS 68.000 38.000
El 32.000 21.000
Maler 54.000 44.000
I alt 714.000 405.000
Skadens nyværdi 405.000 kr.
Bygningens nyværdi 714.000 kr.
x 100 = 56,7 pct. (skadepct.)
Hvis f.eks. restværdien – jf. forsikringsbetingelserne – gives ved en
skadeprocent på 50, betyder det, at der tilbydes restværdierstatning.
Dette medfører, at forsikringstageren kan vælge at få opført en ny tilsvarende
bygning. Dog med eventuelt fradrag for værdiforringelse, vist
i eksempel 3.

Eksempel 3
Som eks. 2, hvor der gives restværdierstatning, men hvor
værdiforringelse bliver gjort gældende
Fagentrepriser Bygningens Værdiforringelse
nyværdi i kr. i kr.
Beton 75.000 12.000
Murer 160.000 42.000
Tømrer 185.000 65.000
Snedker 140.000 52.000
VVS 68.000 31.000
El 32.000 17.000
Maler 54.000 33.000
I alt 714.000 252.000
Værdiforringelse i kr. af nyværdi
Bygningens nyværdi
Værdiforringelse i kr.
af nyværdi 252.000 kr.
Bygningens nyværdi 714.000 kr.
x 100 = Værdiforringelsespct.
x 100 = 35,3 pct. > 30 pct.
(værdiforringelsespct.)
Dette medfører, at der med en værdiforringelsesprocent på 30 vil ske
fradrag for værdiforringelse.
Erstatningen vil herefter være bygningens nyværdi
minus værdiforringelse = erstatning: 714.000 – 252.000 = 462.000
17

18
Øvrige erstatningsberettigede
omkostninger
(indgår ikke i beregning af skadeprocenten)
Ved erstatningsopgørelsen kan der ofte være tale om betaling af udgifter
ud over det, der er omtalt i foranstående afsnit, og som ikke indgår i
beregning af skadeprocenten, f.eks.:
Merydelser ved reparation
Byggeteknisk bistand
Oprydning
Nedrivning
Forøgede byggeudgifter som følge af byggelovgivningen
(lovliggørelsesudgifter)
Andre omkostninger
Retablering af haveanlæg og gårdsplads m.v.
Redning og bevaring af det forsikrede
Moms
Prisændringer i byggeperioden.
Merydelser ved reparation
Ved merydelser forstås de yderligere omkostninger, som er nødvendige
for at udføre en reparation af det beskadigede, og som ikke ville findes,
hvis hele bygningen skulle genopføres.
Merydelser omfatter klargøring til reparation, hvilket vil sige rengøring
og fjernelse af beskadigede bygningsdele samt de- og genmontering
af ikke-beskadigede bygningsdele og bygningsinventar. Merydelser
omfatter endvidere ekstraordinær til- og afrigning.
Eksempler på merydelser ved reparation:
– Et enkelt trin i en trappe skal udskiftes, hvilket medfører, at hele
trappen skal demonteres
– Partiel skade på en ydermur skal repareres. Dette arbejde kræver
udhugning og afrensning af murværk frem til ikke-skaderamt om-

åde, hvorefter nyt murværk indmures sammen med det eksisterende
– Leje af lift
– Leje af stillads
– Understøtningsmateriel, f.eks. til understøtning af tagkonstruktion
ved udskiftning af murværk.
Byggeteknisk bistand
Der kan være tale om udgifter til teknisk bistand og genfremstilling af
tegninger, der er nødvendige i forbindelse med genopførelse/reproduktion
af den beskadigede bygning.
Oprydning
Ved beregning af oprydningsomkostningerne må der tages hensyn til,
at udgifterne til fjernelse af det, der ifølge skadeopgørelsen ikke skal
anvendes, kan være forskellige alt afhængig af, om der skal ryddes op i
forbindelse med en reparation eller en totalskade.
Oprydning er udgifter til fjernelse af uanvendelige bygningsrester,
således at den beskadigede bygning er klar til reparation. Herunder er
også indeholdt udgifter til bortkørsel og afgift til nærmeste losseplads.
I forbindelse med brandskader må oprydning først finde sted, når
politiet har frigivet brandstedet.
Nedrivning
Ved totalskade, hvor anvendelige rester skal nedrives, behandles nedrivnings-
og oprydningsudgifter som et punkt i skadeopgørelsen, da det
hele skal væk.
Nedrivning af anvendelige rester må først påbegyndes, når de stedlige
bygningsmyndigheder har godkendt dette, samt når skadeopgørelsen
er accepteret af forsikringstageren og forsikringsselskabet.
Ønsker forsikringstageren at overtage anvendelige rester, kan de
genkøbes til det beløb, de er sat til i erstatningsopgørelsen.
19

20
Forøgede byggeudgifter som følge af
byggelovgivningen (lovliggørelsesudgifter)
Som det fremgår af tidligere afsnit, foretages den normale erstatningsberegning
på grundlag af, hvad det vil koste at retablere det beskadigede.
Imidlertid kan det forekomme, at byggemyndigheden i kraft af
gældende byggelovgivning stiller krav til bygningen. Der kan være tale
om forøgede udgifter til isolering af bygningen, brandsikring af stråtage
eller fundamenter, der skal føres til frostfri dybde.
Er skaden af en sådan karakter, at byggemyndigheden stiller krav
jf. byggelovgivningen, kan forøgede byggeudgifter erstattes i et vist
omfang og under bestemte forudsætninger – se forsikringsbetingelserne.
Nogle af de vigtigste forudsætninger er:
– At udgifterne vedrører de dele af bygningen, der ydes erstatning for
– At beregningen foretages ud fra den forudsætning, at den nye bygning
opføres i samme skikkelse, til samme anvendelse og på nøjagtigt
samme sted på grunden
– At dispensation fra bestemmelserne ikke har kunnet opnås. I konsekvens
heraf har forsikringsselskabet ikke pligt til at betale erstatning
for lovliggørelse, medmindre forsikringstager har bevist, at en
dispensation fra byggelovgivningen ikke har kunnet opnås fra
byggemyndighederne
– At bygningens værdiforringelse på grund af slid og alder ikke
overstiger en nærmere fastsat procentsats, f.eks. 30 pct. i forhold til
nyværdi, se side 13
– At istandsættelse eller genopførelse finder sted
– At udgifterne ikke vedrører foranstaltninger, som af byggemyndighederne
var eller kunne have været krævet, inden skaden indtraf.
Som eksempel kan nævnes, at der i et beskadiget hus var indrettet
en loftetage til beboelse. Byggemyndigheden havde imidlertid forlangt
(eller kunne have forlangt) en forøgelse af rumhøjden, inden
indretningen kunne godkendes. Udgifterne i forbindelse med forøgelse
af rumhøjden, vil ikke være dækket

– At årsagen til lovliggørelse ikke er begrundet i mangelfuld vedligeholdelse.
Krav fra byggemyndigheder om forlængelse eller ændringer af ubeskadigede
stikledninger, kloakker m.v. er ikke dækket udover 1 meter
(målt vandret) fra bygningens fundament.
Erstatningen til forøgede byggeudgifter er beløbsmæssigt begrænset
– se forsikringsbetingelserne.
Det skal understreges, at forøgede byggeudgifter alene erstattes
ved krav fra byggemyndigheden, begrundet i byggelovgivningen. Det
vil sige, at der ikke er dækning for eventuelle ændringer, der er nødvendige
for at opfylde bestemmelser i anden lovgivning som f.eks. miljølovgivningen,
varmelovgivningen eller lokale varmeplaner.
Andre omkostninger
I forbindelse med en større bygningsskade kan det ske, at ejendommen
ikke kan beboes i en periode, og fraflytning må finde sted. Dette
kan medføre merudgifter for forsikringstageren.
Rimelige og nødvendige omkostninger/udgifter, der opstår i forbindelse
med en dækningsberettiget skade, er derfor dækket af forsikringen.
Der kan f.eks. være tale om følgende dokumenterede omkostninger/udgifter,
som er aftalt med selskabet i henhold til forsikringsbetingelserne:
– Udgifter til ud- og indflytning samt opmagasinering af forsikringstagerens
private indbo
– Huslejetab, hvilket vil sige mistet lejeindtægt
– Rimelige merudgifter til spisning andet sted
– Udgifter til leje af erstatningsbolig
– Udgifter i forbindelse med forlænget transport til og fra arbejdsplads,
skole og lign., fordi bygningen må fraflyttes
– Sparede omkostninger/udgifter skal fratrækkes i erstatningen.
21

22
Retablering af haveanlæg og gårdsplads m.v.
Udgifter til retablering af haveanlæg og gårdsplads m.v. godtgøres med
en beløbsmæssig begrænsning – se forsikringsbetingelserne – i det
omfang forsikringstageren ikke kan kræve udgifterne dækket fra det
offentlige, jf. beredskabslovens paragraf 21, stk. 3:
„Den skade, som redningsberedskabet forvolder ved brandslukning,
betragtes som brandskade. Rammer skaden marker, haver eller beplantninger,
der tilhører trediemand, erstattes skaden dog af kommunen“.
Det er en betingelse for erstatning, at retablering finder sted.
Redning og bevaring af det forsikrede
Rimelige og nødvendige udgifter til redning og bevaring af det forsikrede
betales ud over erstatningen for skaden på bygningen. Det kan
f.eks. være bekæmpelse af følgeskader samt midlertidig afdækning og/
eller opmagasinering af bygningsdele, der er reddet – se forsikringsbetingelserne.
Moms
Er forsikringstageren momsregistreret, skal dette meddeles forsikringsselskabet,
idet der ikke ydes erstatning for moms, når momsen
kan modregnes i forsikringstagerens momsregnskab.
Prisændringer i byggeperioden
Som tidligere nævnt skal opgørelsen foretages efter gældende priser på
skadetidspunktet.
Der tages ved erstatningens fastsættelse hensyn til ændringer af
byggepriserne, der måtte finde sted inden for normal byggeperiode,
regnet fra skadetidspunktet.
Der skal derfor i forbindelse med skadeopgørelsen opstilles en tidsplan
for retablering af den beskadigede bygning, hvor der tages rimeligt
hensyn til vurdering og planlægning.
Eventuel prisstigningstillæg skal dokumenteres og kommer kun til
udbetaling, hvis reparation eller genopførelse finder sted.

Forladte bygninger
Hvis den skaderamte bygning henligger forladt, kan forsikringsselskabet,
uanset om forsikringstageren ønsker at få bygget nyt eller ej, fastsætte
erstatningen med fradrag for værdiforringelse pga. slid og alder
samt nedsat anvendelighed og andre individuelle omstændigheder.
Bygninger/bygningsdele
bestemt til nedrivning
Ved bygninger/bygningsdele, som forud for skaden var bestemt til hel
eller delvis nedrivning, opgøres erstatningen til materialeværdien med
fradrag af nedrivningsomkostninger.
Var nedrivning ikke umiddelbart forestående, kan der ydes en passende
erstatning for afsavn.
Forelæggelse af
erstatningsopgørelse
Når erstatningsopgørelsen er udarbejdet, gennemgås den med forsikringstageren
og dennes eventuelle rådgivere med henblik på endelig
fastsættelse af erstatningen, inden forsikringstageren igangsætter reparation
eller genopførelse.
Hvis der i forbindelse med reparation/genopførelse konstateres ændrede
forudsætninger, eksempelvis større skadeomfang, skal forsikringsselskabet
straks kontaktes.
23

24
Erstatningens anvendelse
og udbetaling
Reparation
Ved reparation udbedres skaden. Erstatningen udbetales, når reparationen
har fundet sted (se afsnit om fakturering og betaling side 25).
Genopførelse af den skaderamte bygning
Ved genopførelse opføres der en ny bygning svarende til den beskadigede
med samme anvendelse og på samme sted*.
Erstatningen betales, når genopførelse af det beskadigede har fundet
sted (se afsnit om fakturering og betaling side 25).
* Ved „på samme sted“ forstås, at den nye bygning opføres på samme
forsikringssted. Hvis forsikringstageren ønsker bygningen placeret et
andet sted på grunden, og dette medfører forøgede omkostninger i forhold
til genopførelse på nøjagtigt samme sted, erstattes disse omkostninger
ikke.
Fakturering og betaling
Forsikringstageren er bygherre (rekvirent). Fakturaer og anmodning
om a conto udbetaling m.v. skal udstedes til forsikringstageren. Forsikringstageren
godkender ved sin underskrift, at det pågældende arbejde
er tilfredsstillende udført, og at beløbet kan udbetales, hvorefter faktura
eller a conto-begæringer fremsendes til forsikringsselskabet. Det
kan aftales, at udbetaling sker direkte til håndværkeren.
Transporterklæringer
I forbindelse med større bygningsskader vil pengeinstitutter eller håndværkere
ofte stille krav om en transport i erstatningen.
Fakturering
Regninger og fakturaer m.v. skal udarbejdes efter gældende regler,
herunder:
– Konkurrencerådets „Regler om fakturering i bygge- og anlægsfagene“

– Konkurrencerådets „Regler for håndværkerregninger - kundevejledning
om faktureringsregler for bygge- og anlægsarbejder“
– Danske Entreprenørers „Regler for regningsarbejde“, 1986 (ny udgave
undervejs).
Betaling
Ved større skader eller totalskade af bygningen kan den opgjorte erstatning
til reparation eller genopførelse af den skadede bygning udbetales
i rater.
De enkelte rater vil først blive udbetalt, når der fra de i byggeriet
implicerede håndværkere foreligger en a conto-begæring eller regning
for det udførte arbejde, samt når der er udført arbejde mindst svarende
til det begærede beløbs størrelse.
I de situationer, hvor der fra byggemyndigheden fordres en byggesag,
skal der tillige foreligge en byggetilladelse, før 1. rate kan udbetales.
Ønsker forsikringstageren at få opført en bygning, som koster mere
end den opgjorte erstatning, reduceres udbetalingsraterne i forholdet
mellem erstatningen og det dyrere byggeri, der opføres. Forsikringstageren
må løbende betale sin andel af byggeudgifterne, så tinglyste rettighedshavere
har sikkerhed for, at hele bygningen genopføres.
Forsikringstageren skal, inden byggeriet påbegyndes, over for forsikringsselskabet
fremlægge skriftlig accept fra tinglyste rettighedshavere.
Såfremt der genopføres en bygning af anden udformning end den
skadede, skal der også her foreligge en skriftlig accept fra tinglyste rettighedshavere.
Erstatning til fri rådighed (kontanterstatning)
Der kan forekomme tilfælde, hvor reparation eller genopførelse ikke
finder sted, f.eks.:
– Hvis forsikringstageren ikke ønsker, at genopførelse finder sted
– Hvis forsikringstageren ønsker opførelse til anden anvendelse
– Hvis forsikringstageren ønsker genopførelse på anden grund
– Hvis genopførelse ikke må finde sted pga. offentlige myndigheders
krav.
25

26
I sådanne tilfælde opgøres erstatningen til det beskadigedes værdi
umiddelbart før skaden, og erstatningen kan ikke overstige bygningens
handelsværdi umiddelbart før skaden.
Ved vurdering af handelsværdien kan bygningens kontantværdi ved
seneste offentlige ejendomsvurdering og bygningens dagsværdi være
vejledende. Der er også mulighed for, at forsikringstageren sammen
med forsikringsselskabet kan vælge en uvildig ejendomsformidler med
lokalkendskab, der kan fremkomme med forslag til fastsættelse af handelsværdien
efter at have foretaget en vurdering af bygningens værdi.
Selskabet betaler udgifterne til den uvildige ejendomsformidler.
Såfremt forsikringstageren ønsker at få opført en bygning, som koster
mindre end det opgjorte erstatningsbeløb, vil den overskydende
erstatning blive udbetalt, hvis den beskadigede bygnings handelsværdi
ligger over byggeomkostningerne til det af kunden valgte nye byggeri.
Udbetaling af erstatning til fri rådighed forudsætter, at forsikringstageren
indhenter skriftlig accept fra de tinglyste rettighedshavere
i bygningen.
Skadens afslutning
Når skaden er udbedret, er der mulighed for, at forsikringstageren
sammen med selskabets repræsentant foretager en slutbesigtigelse.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at det egentlige aftalegrundlag
er mellem forsikringstager (som bygherre) og entreprenør/håndværker.

Ordforklaring
BBR-meddelelse – det offentliges
registrering af ejendommen.
Oversigt over de bygninger,
der ligger på et matrikelnummer,
disses størrelse, antal
etager, anvendelse m.v.
Bygherre – ved bygherre forstås
den, i hvis interesse byggearbejdet
gennemføres (forsikringstager).
Bygmester – den, der på forsikringstagerens
vegne udfører
byggearbejdet, ofte benævnt
som entreprenør.
Bygningsdel – udsnit/del af bygning,
f.eks. ydervæg, indervæg
og tagbeklædning.
1- og 2-familiehuse – boliger indrettet
til privat beboelse, f.eks.
villaer, række- og parcelhuse,
og som maks. bebos af to familier.
Entreprenør – den, der på forsikringstagerens
vegne udfører
et arbejde, f.eks. murerarbejde.
Erstatningsprincipper – de regler,
der anvendes ved opgørelse af
skaden.
Fagentreprise – et nærmere defineret
arbejdsområde; dvs. at
arbejdet deles op i områderne
murerarbejde, tømrerarbejde,
malerarbejde osv.
Faste installationer – bygningstilbehør,
f.eks. elinstallationer
og vandinstallationer
Forladte bygninger – bygninger,
hvor beboerne er fraflyttet, og
bygningen er uden tilsyn og
vedligeholdelse.
Forsikringsbetingelser/vilkår –
betingelser og vilkår for forsikringens
dækning og undtagelser.
Forsikringsform – måden bygningen
er forsikret på.
Forøgede byggeudgifter som følge
af byggelovgivningen – fordyrelser
af byggeriet som følge
af byggemyndighedens
krav jf. byggelovgivningen.
Fundablokke – fabriksfremstillede
betonblokke til fundament.
Gængse – almindeligt anvendte.
Halvstensmur – en murtykkelse
på ca. 11 cm svarende til en
alm. murstensbredde.
27

28
Ibrugtagningstilladelse – kommunens
tilladelse til at anvende
en given bygning.
Klausuler – forsikringspolicen
kan være forsynet med klausul/er.
Af klausulen fremgår
de særlige betingelser og begrænsninger,
der gælder for
forsikringen.
Kontanterstatning – erstatning
der udbetales kontant, hvor
reparation og/eller genopførelse
ikke finder sted.
Licitationsloven – loven finder anvendelse
på tilbudsgivning
ved arbejder og leverancer inden
for bygge- og anlægsvirksomhed.
I licitationsloven kan
gives tre udbudsformer: offentlig
licitation, bunden licitation
og underhåndsbud.
Lovliggørelse – forøgede byggeudgifter,
som er nødvendige
for at opfylde de krav, byggemyndighederne
stiller i henhold
til byggelovgivningen,
når en beskadiget bygning
skal genopføres.
Partielle skader – skader af et begrænset
omfang – i modsætning
til totalskader.
Police – forsikringskontrakten,
som udstedes af forsikringsselskabet
til forsikringstageren,
og som indeholder betingelser
og vilkår for forsikringens
dækning, undtagelser og
forsikringsperiode.
Præmie – prisen for forsikringen.
Rekvirent – den, der bestiller et
arbejde udført.
Restværdierstatning – erstatning
for bygningsdele, der ikke er
beskadigede.
Retablering – genopbygning,
istandsættelse af det beskadigede.
Rettighedshaver – den, der har
tinglyst pant eller anden tinglyst
ret i ejendommen.
Sanitet – toiletkummer, håndvaske
m.v.
SfB-system – SfB-systemet er et
internationalt anerkendt klassifikationssystem
for bygningskonstruktioner.
Skadens omfang – bygningsdele
eller installationer, der er skaderamt.

Skadeopgørelse – en oversigt,
som udarbejdes af forsikringsselskabet
indeholdende oplysninger
om, hvad der er skaderamt
og de økonomiske
konsekvenser heraf.
Skadeprocent – er skadens omfang
udtrykt i procent, som
forholdet mellem skadens nyværdi
og bygningens nyværdi.
Skaderamt bygning – den bygning,
der er beskadiget.
Skitse – udkast til projekt, herunder
beskrivelse, tegninger,
forslag til opbygning, konstruktioner,
installationer m.v.
Stikledning – ledning, eksempelvis
vandledning, fra hovedledning
til ejendommens bygninger.
Sømbeslag – beslag, der er specielt
beregnet til at fastgøre/
samle de forskellige trædele.
Til- og afrigning – opsætning og
nedtagning, f.eks. af afdækningsmateriale
(presenninger,
støvvægge).
Tingbogsoplysninger – tinglyste
oplysninger om ejendommen,
herunder oplysninger om ejerforhold,
servitutter og pantehæftelser.
Tingbogen forefindes
på det lokale dommerkontor.
Transporterklæringer – erklæring
fra forsikringstageren
om, at erstatningen skal udbetales
til transporthaver (pengeinstitut
eller håndværkere).
Underhåndsbud – tilbud der indhentes,
uden at der afholdes
en egentlig licitation (licitation
betyder udbud af et arbejde
eller en leverance).
Uvildig byggesagkyndig – en
upartisk fagmand.
Voldgift – kan anvendes, hvor
parterne ikke kan opnå enighed
om erstatningen.
Værdiforringelse – nedsat værdi
af det skaderamte, efter hvilken
erstatningen kan reduceres
pga. slid og alder. Værdiforringelse
på mere end en bestemt
procentdel, f.eks. 30 pct.
i forhold til nyværdien, kan
være fastlagt i forsikringsbetingelserne.
29

30
Stikordsregister
A
Andre omkostninger 21
Anvendelige rester 19
Afslutning af skaden 26
B
Betaling 25
Byggematerialer 11
Byggeteknisk bistand 19
Byggemetoder 11
Bygherre 12
D
Dagsværdiforsikring 6
E
Erstatningens anvendelse og
udbetaling 24
Erstatningsberettigede omkostninger
18
Erstatningsopgørelse 23
F
Fakturering 24, 25
Forladte bygninger 23
Forøgede byggeudgifter 20
Fri rådighed 25
Første-risikoforsikring 6
G
Genopførelse 14, 24
Gængse byggematerialer 11
H
Handelsværdi 26
K
Kontanterstatning 25
L
Licitationsloven 12
Lovliggørelse 20
Lovliggørelsesudgifter 20
M
Merydelser 18
Moms 22
N
Nedrivning 19, 22
Nyværdi 14
Nyværdiforsikring 13
O
Opdeling af bygning 7, 8
Oprydning 19
Oprydningsomkostningerne 19
P
Prisfastsættelse 12
Prisfastsættelse, uenighed
om 12
Prisgrundlaget 12
Prisindhentning 12
Priskalkulation 12
Prisniveau 12
Prisstigning 22
„På samme sted“ 24
R
Redning og bevaring 22
Reparation 24
Restværdierstatning 14
Retablering 22

S
Skadens afslutning 26
Skadens omfang 7
Skadeopgørelse 4
Skadeprocent 14, 15, 18
Skadeprocentberegning 14,
15, 16
Standardmaterialer 11
Store skader 4, 5
Sumforsikring 6
T
Transporterklæringer 24
Tvivlstilfælde 10
V
Vurdering uden voldgift 10, 12
Værdiforringelse 13, 14, 17,
23
31

Denne vejledning uddyber de principper,
der danner baggrund for skadeerstatningens
fastsættelse inden for forsikring
af 1- og 2-familiehuse samt fritidshuse.
ISBN 87-89228-87-1
Forsikring & Pension Amaliegade 10, 1256 København K. Tlf. 33 43 55 00.
Forlaget Forsikring
Varenr. 42 318 000/Juni 2000