Tømmerhugst - Verdens Skove
Tømmerhugst - Verdens Skove
Tømmerhugst - Verdens Skove
- TAGS
- verdens
- skove
- tropetrae.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
3d menneskerne i skOVen naTurgeografi / samfundsfag<br />
det, mødes de af modkrav<br />
fra deres hovedkreditorer,<br />
<strong>Verdens</strong>banken og Den<br />
Internationale Valutafond<br />
(IMF). Disse stiller krav om<br />
nedskæringer i offentlige<br />
budgetter og presser de<br />
gældsplagede lande til at<br />
sælge ud af deres råstoffer<br />
for at pynte på budgettet.<br />
Nedskæringer i de offentlige<br />
budgetter rammer<br />
ikke blot sundhed, uddannelse<br />
og andre serviceydelser<br />
men også de stats-<br />
lige instanser, som skulle<br />
føre kontrol med miljø og<br />
menneskerettigheder i for-<br />
bindelse med private nationale<br />
og internationale firmaer.<br />
Mindre kontrol åbner<br />
også mulighed for mere<br />
korruption. Korruption er<br />
i forvejen et kæmpe problem i de fleste ulande<br />
og kun de færreste internationale<br />
firmaer undlader at benytte sig af dette.<br />
Korruption kan foregå på mange måder.<br />
Det kan være i form af ren bestikkelse af<br />
ledende politikere til at indgå ekstra favorable<br />
aftaler for firmaerne, hvor eksempelvis<br />
afgifterne og skatter til staten er mindre<br />
end ellers. Det kan være bestikkelse af<br />
politikere, embedsmænd og lokale landsbyledere<br />
til at se stort på dyre miljøhensyn<br />
og efterfølgende miljøødelæggelser i forbindelse<br />
med firmaernes aktiviteter som<br />
eksempelvis minedrift, olieudvinding eller<br />
tømmerhugst (som beskrevet i kapitel 3A<br />
og 3B).<br />
Der er ingen klare internationale regler<br />
til regulering af multinationale firmaers<br />
etiske adfærd. De skal blot overholde<br />
de nationale love i de lande, som de opererer<br />
i. Og korruption er naturligvis forbudt.<br />
Men ofte har de multinationale selskaber<br />
så stor magt i de svage stater, hvor de opere-<br />
rer, at de selv kan være med til at diktere<br />
de nationale love, der regulerer dem selv.<br />
På en liste over verdens 100 største økonomier<br />
er det kun halvdelen, der er lande.<br />
48 skov klima og mennesker<br />
Afskovet område<br />
Oprindelig vegetation<br />
Oprindelige folks territorier<br />
Xingu-flodens afvandingsområde<br />
Figur 1: Tendens i afskovning udenfor og indenfor indiansk terrotorium (Parque Indigena Do Xingu) omkring Xingu-floden i Mato<br />
Grosso-staten, Brasilien. Kilde: ”Trends in Deforestation in the Xingu River Basin Brazil”, www.maps.grida.no/go/graphic/trends-<br />
in-deforestation-in-the-xingu-river-basin-brazil . Baseret på data fra Instituto Socioambiental, april 2008.<br />
Adskillige multinationale firmaer har en<br />
større økonomi end flere u-lande tilsammen.<br />
Multinationale mine-, olie- og tømmerselskaber<br />
er ikke ligeværdige modstandere<br />
for en fattig lokal befolkning, som forsøger<br />
at forsvare den skov de lever af, og som er<br />
isoleret fra omverdenen uden internationale<br />
kontakter og pressens bevågenhed.<br />
OprindeLige fOLk Og fredet nAtur<br />
Er der nogen, der gør modstand mod skovrydning<br />
i praksis, er det som regel de oprindelige<br />
folk, som bor i skoven. I de tilfælde<br />
hvor menneskerne i og omkring<br />
regnskoven rent faktisk selv har en strategi<br />
for sameksistens og bevarelse af regnskoven,<br />
er det som regel oprindelige folk<br />
Listen over de overtrædelser som<br />
de oprindelige folk har været offer for er<br />
lang, hvad enten det skyldes kolonimagten,<br />
nationalstaterne, missionærerne eller<br />
store økonomiske interesser som trænger<br />
sig på i deres territorium såsom olieselskaber,<br />
tømmerselskaber, mineselskaber.<br />
Men oprindelige folk er ikke blot ofre,<br />
for de har organiseret sig for at få aner-<br />
kendt deres rettigheder. Og mange gange<br />
med stor succes. De oprindelige folks<br />
organisationer begyndte at tage form i<br />
1960'erne, først i Nordamerika, Skandina-<br />
vien og Australien, og i 1970’erne udvidede<br />
organisationerne sig til Latinamerika og<br />
et par år efter til Asien, Stillehavsområdet<br />
og Afrika.<br />
I nogle lande indgår de lokale oprinde-<br />
lige folks organisationer i nationale og<br />
internationale netværk. Organisationerne<br />
har opnået store resultater. Mange steder<br />
har de fået skøder på deres jordområder<br />
eller særlige uddannelsesprogrammer<br />
med udgangspunkt i deres egen kultur.<br />
Flere lande har indarbejdet oprindelige<br />
folks rettigheder i nationale love, og en af<br />
de største landvindinger var FNs erklæring<br />
fra 2007 om Oprindelige Folks Rettigheder.<br />
I Latinamerika mener de fleste landes<br />
regeringer at oprindelige folk er ude af<br />
stand til at administrere deres traditionelle<br />
territorier, inklusiv forvaltning af naturressourcerne.<br />
Oprindelige folk spørger tilbage, hvordan<br />
det så kan være at hovedparten af
Change language