Tømmerhugst - Verdens Skove

flytter fra junglen. Og fraflytningen øges
som følge af klimaforandringer, miljøødelæggelser
og befolkningstilvækst. Pga.
at folk i byområder ofte ikke har været udsat
for malaria før har de mindre immunitet,
hvilket vil sige kroppens evne til at
modstå en sygdom, og derfor er de mere
sårbare for sygdommen.
Tørke har også en effekt på sygdommenes
udbredelse, idet mangel på vand
kan føre til dårligere hygiejne, hvilket øger
risikoen for sygdomme som diarré, der er
forårsaget af forurenet drikkevand. Diarré
dræber mange gange flere end malaria
og øger også risikoen for fejlernæring, da
børn, der lider af diarré kan have svært
ved at optage kalorier.
Der er dog også mulighed for at færre
folk i skovene vil blive ramt af sygdomme
som malaria, da det kan blive for tørt i
skovene til, at myggene kan overleve. Klimaforandringerne
kan altså også have positive
konsekvenser for nogle folks sundhed,
men hovedparten vil være negative.
tAb Af kuLturer
Man fokuserer meget på, hvordan mennesker
vil kunne tilpasse sig til klimafor-
andringerne, hvor den eneste mulighed
for nogle af de grupper, der er hårdest
ramt, vil være folkevandring. Spørgsmålet
er imidlertid, om migration altid er en realistisk
mulighed, eller om omkostningerne
kan være for store. Det er især tilfældet
for grupper som oprindelige folk, der som
regel er meget bundet til det sted af stor
betydning for deres kultur og den måde,
de opfatter sig selv på, eller hvis bevægelsesfrihed
er indskrænket af det omgivende
samfund.
Oprindelige folk er som oftest kun i
begrænset grad en del af resten af samfundets
pengeøkonomi. I stedet er de i høj
grad afhængige af naturresourcer, og dette
afhængighedsforhold afspejler sig også
i deres kultur. En af de ting, der karak-
teriserer oprindelige folks kultur, er, at de
er afhængige af naturlige fænomener med
henblik på at kunne planlægge hvornår de
skal så, høste og andre aktiviteter. Derfor
er det meget vigtigt at kunne forstå, hvad
der sker, for at kunne handle. Samtidig
udgør oprindelige folks forhold til natur-
en en vigtig del af deres kulturelle identitet,
idet meget af den fokuserer på ceremonier
og fejring af begivenheder, såsom
høsten og jagtsæsonen. Dette gælder også
miskito-indianere ved den caribiske kyst i
Nicaragua. De har traditionelt brugt tegn,
såsom migrerende fugle og fisk og plante-
arter, der dukker op som tegn på regn,
hvilket de har brugt til at bestemme, hvornår
de skal begynde at så. Imidlertid betyder
klimaforandringerne, at disse tegn
ikke længere dukker op, som de plejer,
hvilket gør det svært for miskitoerne at
bruge naturen til at planlægge og sikre
fødevarerne.
Men miskitoerne ser ikke passivt
til, mens deres livsgrundlag forandres.
De landsbyer, som blev hårdest ramt af
orkanen Felix i 2007, er gået sammen om
at udvikle strategier til at begrænse de
negative effekter af klimaforandringer.
tiLpAsning tiL nAturkAtAstrOfer
Miskito indianernes strategi for tilpasning
til naturkatastrofer omfatter:
• God organisation i landsbyerne
• Diversificering af afgrøder i skovlandbrug
• Såsæd-banker i landsbyerne og landsbyer
imellem
• Udnyttelse af væltet tømmer
• Genskovning
Erfaringer fra naturkatastrofer verden
over har vist, at den vigtigste faktor i begrænsning
af skadevirkninger og en hurtig
genetablering af fx infrastruktur, føde-
varesikkerhed og sundhed i kølvandet af
naturkatastrofer er god lokal organisering
med klare ansvarsfordelinger mellem
landsbyens indbyggere.
Diversificering af afgrøder i skovlandbruget
betyder dyrkning af mange forskellige
afgrøder i stedet for at satse på nogle
få afgrøder i større mængder. I forbindelse
med naturkatastrofer er landsbyens fødevaresikkerhed
yderst sårbar, jo færre forskellige
afgrøder de dyrker. En af årsag-
erne til dette er, at jo flere forskellige afgrøder,
der dyrkes, jo større chance er der
for at en eller flere af afgrøderne overlever.
En anden årsag er, at de respektive afgrøder
sås på forskellige tider af året, således
at landsbyen ikke risikerer at skulle vente
et år på at kunne så igen ved mistet høst og
afhængighed af en enkelt eller to afgrøder.
Miskitoerne har også etableret såsædbanker
i landsbyerne som et vigtigt bidrag
til sikring af fødevarer og indtægt i forbindelse
med ødelæggelser af skovlandbruget
efter en naturkatastrofe. Dette går ud på,
at alle i forbindelse med høsten afleverer
frø til en fælles bank i landsbyen, der således
udgør en reserve til sikring af næste
års såning for familier, hvis høst har
slået fejl, eller hvis orkan, tørke eller oversvømmelse
har ødelagt alle afgrøder med
frø. Samarbejde mellem landsbyerne skal
også gøre det muligt at få hjælp fra såsædbanken
i en anden landsby, som evt. ikke
er blevet lige så hårdt ramt af en katastrofe.
Efter orkanen Felix i 2007 var langt det
meste af miskitoernes skov væltet. Men
udnyttelse af væltet tømmer kan kompensere
betydeligt for tabet af deres naturressourcer.
Miskitoerne har derfor indgået
samarbejdsaftaler med tømmerfirmaer,
som køber det væltede tømmer og hjælper
til at få så meget som muligt udnyttet,
inden de døde træer rådner, og tømmeret
går tabt. Penge i banken er nemlig også
en vigtig strategi for at kunne komme på
fode igen, hvis alle afgrøder, huse m.m. er
destrueret.
Endelig er miskitoerne også gået i gang
med genplantning af træer efter natur-
katastrofen, da disse yder et bolværk mod
fremtidige orkaner og oversvømmelser.
Træer bremser og giver ly for vinden, ligesom
de bremser flodbølger og absorberer
vand. Ved genplantning af træer prioriteres
kommercielle tømmersorter samt
kakao, citrus eller lignende, som samtidig
kan supplere fødevaresikkerheden.
Næste gang, der kommer en orkan,
tørke eller oversvømmelse, står miskitoerne
væsentligt bedre rustet til at møde konsekvenserne
af klimaforandringerne. D
skov klima og mennesker
53